Hovvig

Beskrivelse
Området består af indigede, lavvandede, næsten ferske laguner. Vandområdet er omgivet af rørskove, enge og blandet krat på østsiden og nåleskovsplantage på vestsiden. Et mindre område af fjorden udenfor diget er også inkluderet.

Hovvig´s historie
Med fantasiens hjælp kan du forestille dig, hvordan området omkring Hovvig har set ud før i tiden. Gå op på Mårbjerg, den høje bakke i skovrejsningen. Herfra kan du fornemme, hvorledes Nakkehalvøen for nogle tusinde år siden bestod af en lang række småøer. Hovvig, som ligger vest for Mårbjerg, var dengang ikke en lille blindtarm til Nykøbing Bugt, men et åbent farvand ud til Kattegat. Syd for Mårbjerg mod Slettemose var der også åbent vand med øer.

I dag kan du, hvis du går en tur på Nakkehalvøen, stadig erkende de gamle kystskrænter. På Slettemose kan du flere steder se, hvor vandet gik til. Hvis du går nord på mod Brentebjerg, på den anden side af byen Nakke, er området her et andet godt eksempel på en gammel kystskrænt.

De mange gravhøje på Nakkehalvøen er et andet tydeligt eksempel på, at vandet har dækket langt mere af området end i dag. Mange af disse fortidsminder ligger på de gamle kystskrænter. Området har åbenbart været et godt fiske- og jagtsted for datidens beboere.

Efterhånden som isen smeltede, og landet hævede sig, opstod det kuperede landskab, som i dag er Nakkehalvøen. Efter landhævningen var der en kraftig tilsanding af de lave områder ud mod Kattegat. Det kan tydeligt erkendes på gamle kort, at sandvoldene startede ude ved Kattegat og arbejdede sig ind mod det, der idag er den nordlige ende af Hovvig. Samtidig med at landet lukkede ud mod Kattegat, skete der en aflejring af tang og andet i bunden af fjorden. Den lavvandede fjordarm Hovvig opstod langsomt.

Næste store skridt mod det landskab, som man oplever i dag, var bygningen af Hovvig og Ringholm dæmningen.

Krigen mod tyskerne i midten af 1860`erne førte til, at man herhjemme de efterfølgende år mange steder levede op til de berømte ord: “Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Den nemmeste måde at få nyt land på var at inddæmme nogle af de mange lavvandede fjorde rundt om i landet. Staten støttede de lokale kræfter, der ville gå i gang med indvinding af land, idet der f.eks. ikke skulle betales jordskatter, førend de inddæmmede områder var dyrkningsklare.

Dæmningen fra Nakkehalvøen ind mod Nykøbing blev påbegyndt i denne periode. Nogle initiativrige borgere fra Nykøbing så muligheden for at indvinde et stort landområde og samtidig sikre baglandet mod oversvømmelse. I løbet af et par år blev dæmningen bygget fra Nakke ind over det, der dengang var øen Ringholm og ind til Nykøbing Havn. Der blev desuden bygget et mindre dige ved Lille Egenæs, det er det, der idag er skellet mellem Ringholm og Hovvig. For at pumpe vandet ud fra de inddæmmede områder blev der ude på dæmningen opstillet nogle store hollandske vindmøller. De efterfølgende år frem mod 1902 blev området mere og mere tørlagt, og det hele var snart ved at være så tørt, at det kunne dyrkes som landbrug.

Året 1902 blev vendepunktet, idet en kraftig storm i juledagene ødelagde digerne flere steder. Vindmøllerne brændte sammen, og vandet oversvømmede igen både Ringholm og Hovvig. Diget ved Ringholm blev hurtigt repareret og området tørlagt igen, hvorimod hullerne i Hovvig-dæmningen først blev lukket efter et par år. Uvist af hvilken grund besluttede man sig herefter for, at landbrug ikke skulle være det væsentligste, men jagt, fiskeri, rørskær og græsning skulle være de fremtidige indtægtskilder for Hovvig. Området blev derfor ikke tørlagt igen. Man sikrede sig dog at kunne styre vanddybden i området, idet man bevarede slusen ude på dæmningen. Den er stadig intakt og bruges jævnligt nu om dage for at regulere vandstanden i vigen.

Hovvig skiftede frem til 1979 ejer adskillige gange. I 1979 overtog staten området og den daglige administration blev henlagt til Odsherred Statsskovdistrikt - i dag Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland.

Adgangsforhold
Man kan komme til Hovvig enten ved at parkere bilen på Østerlyngvej på Nykøbing-siden, eller køre mod Rørvig og videre gennem Nakke by til Hovvigvej, hvor der for enden af vejen findes en mindre p-plads.
Hele Hovvig er udlagt som reservat, med visse begrænsninger i adgangsforholdene. Det er kun tilladt at færdes til fods eller på cykel ad vejen over reservatet. Det er ikke tilladt at færdes ude på engene, i rørskoven eller på den yderste dæmning. Disse områder er forbeholdt fuglene. Denne begrænsning i adgangen hindrer dog ikke, at man ikke kan komme tæt på det meget rige og varierede fugleliv. Der er etableret to overdækkede fugletårne, hvortil der er adgang hele året. Desuden er det gamle bådehus indrettet med borde og bænke således, at man også herfra kan nyde naturen og fuglelivet I 2010 er der etableret et fotoskjul lige nord for vejen lidt vest for det store fugletårn ud til lagunen.

I 1995 erhvervede staten jorden til naboejendommen “Slettemosegård”, og området blev udlagt som naturområde og lagt ind under Hovvig. Dette område drives i dag på samme måde som Hovvig, idet langt de fleste åbne arealer er udlagt til græsning. Der er etableret flere vådområder og gamle dræn er gravet op og ligger nu som åbne grøfter i området. De spændende enebæroverdrev bevares og plejes, således at de kan sprede sig. Skoven drives forstligt, men der tages stort hensyn til naturen f.eks. lades meget dødt træ tilbage på skovbunden og udgåede træer for lov til at blive stående til glæde for f.eks. både Sortspætte og den Store Flagspætte. Adgangen til området er muligt til fods og på cykel ad veje og stier. Kun til en mindre del af området er der ikke adgang, idet det er en del af reservatet. Det er for at sikre fred til fuglene, at færdsel ikke er tilladt her.

Udnyttelse
Den daglige drift
Hvis Hovvig får lov at ligge urørt hen, vil store dele af rørskoven og engarealerne i løbet af en årrække gro til, først med pil og sidenhen med bl.a. birk, røn og skovfyr. En sjælden naturtype vil forsvinde og med den en lang række fugle-, plante- og dyrearter. For at bevare rørskoven og de åbne engarealer udfører Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland naturpleje i området.

De vigtigste elementer i den daglige pleje af området er: Græsning, rørhøstning, nedskæring af opvækst samt vedligeholdelse af de gamle kanaler.

Græsning
Tidligere var det almindeligt, at nabolandmændene lejede de store engarealer, der hører til Hovvig, til græsning for kvierne om sommeren. Ligeledes blev alle de private englodder brugt til græsning og høslet. Efterhånden som mange malkekvægbesætninger forsvandt, ophørte også græsningen på de flest af engene. De mest fugtige områder begyndte at gro til med tagrør og de lidt mere tørre områder med pil, og endelig forsøgte man at dyrke korn på nogle af de tørreste af engparcellerne.
Dette betød, at mange af de fuglearter, som er knyttet til kreaturgræssede enge, stort set forsvandt. Arter som Rødben og Vibe var efterhånden ved at være sjældne på engene, Rylerne og Brushønsene forsvandt helt.
I løbet af firserne erhvervede staten dels ved magelæg med de lokale landmænd, dels ved opkøb de fleste af de engarealer, der på østsiden støder op til Hovvig, og de indgår nu som en naturlig del af hele området. Alle engene er atter forpagtet ud til græsning, og en del af den tilgroede rørskov er ligeledes taget ind til græsning. I dag er det derfor atter muligt at se kreaturer på alle engene. Der græsser normalt hver sommer omkring 120 kreaturer på engene. Alle kreaturerne tilhører lokale landmænd.
Viber og Rødben er nu atter talrige på engene, der er igen kommet mange snoge og frøer, og efteråret igennem bruger bl.a. Grågæssene engene til at fourgere på. For yderligere at forbedre forholdene for fuglene er mange af de grøfter, som tidligere drænede engene nu sløjfet, og kun de grøfter, som hindrer at private naboarealer får vandproblemer, er stadig virksomme.

Rørskoven
De store områder dækket af den grønne rørskov, som man om sommeren kan se fra fugletårnet, er nye tagrør som er vokset frem samme år. Tagrørene opnår den fulde højde på blot en vækstsæson, og hen på efteråret taber de bladene og går ud. Næste forår, i starten af maj, kommer der nye skud fra rødderne, og de nye tagrør vokser op. De gamle tagrør knækker med tiden ned og forgår. Det er kun årets nye tagrør, der kan bruges til tækning af huse, og der må ikke være gamle tagrør blandet i, da det giver et dårligere tag. Derfor høstede man førhen, for at sikre den bedste kvalitet på tagrørene, størsteparten af områdets tagrør om vinteren, når de havde tabt bladene, og var blevet hårde og tørre, og velegnede til tækning. Rørhøstningen var en vigtig indtægtskilde for ejerne af Hovvig. Mange af de lokale landmænd supplerede også deres indtægt ved at hjælpe til med høstningen af tagrørerne. Det var et hårdt og slidsomt vinterarbejde at høste de hårde rør med le. Der er også mange grøfter og kanaler i området, så det har helt sikkert været en våd omgang.
Senere blev der dog udviklet bedre rørhøstningsmaskiner, som lettede arbejdet væsentligt.
Efter statens overtagelse i 1979 blev rørhøstningen reduceret bl.a. for at sikre, at der var områder, som om foråret var dækket med tagrør a.h.t. til de ynglefugle, der har brug for den gamle rørskov til at yngle i. Denne praksis fortsatte frem til midt i 90´erne, hvor den kommercielle rørhøstning standsede helt.
Årsagen til at rørhøstningen ophørte var primært et øget hensyn til rørskovens fugle. Den gamle rørskov er vigtig både om vinteren for bl.a. skægmejserne, og om foråret for de mange fugle, der kommer her for at yngle, inden de atter trækker sydpå om efteråret. Flere udenlandske undersøgelser har vist at antallet af fugle falder rimeligt markant i rørskoven, hvis den bliver ældre end 10 -15 år. For at sikre at der derfor er en passende variation i rørskovens alder, høstes der dog fortsat med jævne mellemrum partier af rørskoven. Det tilstræbes at området over en 10 - 15 årige periode er afhøstet. Herved sikres, at der er rørskov i forskellige udviklingsstadier lige fra den gamle tætte næsten uigennemtrængelige rørskov til områder med nyere og helt nye tagrør. Denne variation giver de bedste betingelser for de fugle, der er knyttet til rørskoven, idet der herved bliver både gode fourageringsmuligheder og gode ynglesteder. Udover at denne rotation i afhøstning af rørene giver optimale forhold for fuglene, sikres også at pil og birk ikke spreder sig på de tørreste områder, idet de også høstes samtidig med tagrørene.

Rørskoven rummer i dag en god og stor bestand af bl.a. rørsanger, rørspurv og vandrikser. Derudover bruger mange fugle andre den gamle rørskov til at skjule deres rede i.

Nedskæring af opvækst
For at hindre området i at gro til, er det hver vinter nødvendigt, at bl.a. pil og birk skæres ned i de områder, hvor der ikke er rørhøstning, eller græsning med kreaturer. Enkelte pilekrat lades dog urørte af hensyn til de fuglearter, der har pilekrattet som deres levested.

Vedligeholdelse af kanaler
Oprindeligt var formålet med kanalerne, at de skulle dræne området. I dag er kanalernes vigtigste funktion, at de er “våde landeveje” rundt i rørskoven mellem de åbne vandflader. Desuden er tagrørene normalt kraftige langs kanalerne, og solen har mulighed for at skinne ind her, hvilket tiltrækker en lang række insekter, som f.eks. Rørspurv, Rørsanger og den sjældne Sivsanger lever af.
For at sikre at kanalerne ikke gror til, bliver de oprenset. Det er nødvendigt, at oprense kanalerne ca. hvert 10 år. Der er ialt ca 8 km. kanaler i forbindelse med Hovvig.

Den eneste kanal, der bliver renset oftere, er landvandskanalen, som løber hele vejen rundt om Hovvig, idet den fungerer som afvandningskanal for de store sommerhusområder nord for Hovvig. Dette drænvand løber ud i Isefjorden og har ikke umiddelbar forbindelse med selve Hovvig.