Lovns Bredning

Sidste nyt
29-11-2011: Reorganisering af caretakergruppen for Lovns Bredning
Der er i 2011 sket en reorganisering af caretakergruppen for Lovns Bredning, således at denne indgår i gruppen for Hjarbæk Fjord & Simested Ådal. Ændringen er foretaget dels fordi den hidtidige Lovns Bredning-gruppe ikke længere havde overskud til at overvåge området, dels fordi Hjarbæk Fjord-gruppen alligevel ofte medtager de dele af bredningen, der er vigtigst for vandfugle, når de er ude at optælle Hjarbæk Fjord. Ændringen medfører således først og fremmest at der kommer nogle optællingsresultater fra Lovns Bredning i DOFbasen og på IBA-hjemmesiden, men ikke at Hjarbæk Fjord-gruppen i øvrigt påtager sig ansvar for IBA-hjemmesiden eller andre forhold vedr. Lovns Bredning.
/Thomas Vikstrøm, Caretakerprojektet


09-03-2010: Er det forsvarligt at udlede 16,8 mill. tons salt ud i Limfjorden de næste 25 år?

Om 10 år slipper naturgassen op i Nordsøen. Derfor har Energinet søgt om tilladelse til vedligehold og udvidelse af gaslageret i Lille Torup på Vesthimmerland. Det vil medføre, at der tages ferskvand ind fra Hjarbæk Fjord, som skylles ud som saltvand i Lovns Bredning. Begge områder er Natura 2000 områder, da de er vigtige rasteområder for andefugle og svaner. Vil det få konsekvenser for fuglene?

De miljømæssige konsekvenser af et sådant enormt projekt er meget komplekse og vanskelige at gennemskue – også for myndighederne. Miljøcenter Århus er kommet med en omfattende VVM redegørelse, som indeholder vurderinger af virkningerne på miljøet. Miljøcenteret har vurderet, at der ikke er så væsentlige miljømæssige påvirkninger, at projektet ikke bør gennemføres. Men sagen er meget kompliceret og med mange usikre faktorer, så Miljøcenterets vurdering skaber desværre ikke ro i sindet. Det hjælper heller ikke, at Miljøcenteret fortrinsvis har forholdt sig til den generelle påvirkning af miljøet, og ikke har analyseret særlig grundigt på ”worst case”-situationer.

Sagen kan deles op i flere problematikker.

1. Indtag af ferskvand fra Hjarbæk Fjord
Der skal rigtig meget vand til at udskylle salt fra både de eksisterende, og de nye hulrum til lagring af naturgas (kaverner). Endvidere skal der også ferskvand til at fortynde saltvandet, inden det udledes i Lovns Bredning. Det er samlet set så meget vand, at der tages 1/3 af det vand som løber til Hjarbæk Fjord! Der forsvares med, at vandet alligevel ville komme ud i Lovns Bredning, men hidtil ikke som saltvand.
Der kan også være et problem i processen, hvor der tages vand ind. Selvom der sættes riste op, følger der meget store mængder fiskeæg, larver, plankton osv. med. Disse mange levende organismer overlever ikke en tur i saltvandet. Da disse organismer danner fødegrundlag for f.eks. fisk og dermed også fugle, kan man let forestille sig konsekvenser for disse.
Hjarbæk Fjord er uden sammenligning landets vigtigste rastelokalitet for Hvinand. Der er tal på op til 20.000 rastende Hvinænder i Hjarbæk Fjord - 1/3 af vinterbestanden i Danmark! På øvrige lokaliteter i Danmark er de største tællinger på 4-5000 fugle. Hvinanden lever bl.a. af muslinger, krebsdyr og småfisk.

2. Udledning af saltvand i Lovns Bredning
Over de næste 25 år, vil der blive udledt 16,8 mill. tons salt i Lovns Bredning. Lovns Bredning ligger som en ”lomme” i Limfjorden, og en af bekymringerne går på om det lokalt i fjorden kan betyde ophobning af salt, som kan kvæle det dyre- og planteliv, som er baseret på brakvand?
Særlig vigtig er det stedsegrønne ålegræs, som både danner fødegrundlaget for mange svømmeænder og svaner, og er vigtigt som levested for fisk og bunddyr. Ålegræsset kan godt tåle salt, men er meget afhængig af sollys. Vil den ændrede balance øge risikoen for bundvendinger, som giver grumset vand, og stopper sollyset ned til ålegræsset?
Saltet vurderes at indeholde 0,1 % miljøfremmede stoffer, hvoraf nogle er tungmetaller som f.eks. bly og kviksølv. Men reelt ved man ikke præcist, hvor store mængder det drejer sig om. Lovns Bredning har i forvejen en forhøjet mængde af disse stoffer, så en øget udledning vil forværre denne situation - med fare for ophobning igennem fødekæden. Det vil også til sidst ramme fuglene.

Miljøcentret påpeger, at set over 25 år er det ikke meget salt der skal udledes - sammenlignet med hvad der kommer ind i fjorden fra Nordsøen. Min bekymring er dog, at man går ind og ret kraftigt påvirker naturens balance, og vurderingerne siger også, at der vil ske en øget saltkoncentration omkring udledningsrøret og ved slusen. Det vil være særlig slemt i stille vejr.
Der er selvfølgelig set på alternative løsninger, som f.eks. at lave vejsalt eller at føre en ledning helt ud til Nordsøen. Disse løsninger strander hovedsageligt på store økonomiske omkostninger. Men hvad er vigtigst: pengene eller naturen?

Både Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er udpeget som fuglebeskyttelsesområder indenfor Natura 2000 på grund af internationalt vigtige rasteområder for trækkende fugle. Det gælder især Hvinand, Blishøne, Sangsvane, Stor- og Toppet Skallesluger. Det indebærer også, at områderne skal beskyttes og have en gunstig bevaringsstatus, dvs. de må ikke forringes. Derfor forekommer Energinets planer i områderne helt ude af proportioner. Det stiller i hvert fald særligt skærpede krav til myndighedernes overvågning af områdernes miljøtilstand.

Hermed skal også lyde en opfordring til alle ornitologer om at holde øje med områderne, og fortsat indberette tællinger i DOFbasen. Konkrete tal og tællinger er troværdige og tungtvejende argumenter for fuglenes tilstand, og dermed også naturens tilstand.

Henriette Tøttrup Hansen






Fakta
Kommuner: Skive, Vesthimmerlands, Viborg
Areal: 7513 hektar
Ejerforhold:

De tre alvorligste trusler:
- Opdyrkning
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Ekstensiveret landbrug
- Stop for udstykning
- Øget afgræsning

Sidevisninger
Denne måned: 71
Sidste måned: 133

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet