Bølling Sø

Tornsanger - karakterfugl i foråret. Foto Carsten G. Laursen

Fuglelivet
Ynglefugle

Karakterfuglen på søen er hættemåge både i antal og lyd. I slutningen af april måned begynder hættemågerne at bygge rede. De har skiftet redeplads hvert år. I 2004 byggede de udelukkende i sydenden, i 2005 ved Bøllingsøgård og lige vest for Højmosen og i 2006 over hele søen med op til 500 par. Det bliver spændende om de kan fastholde ynglepladserne i den vestlige del af søen, hvis der jævnligt bliver sejlads på denne del af søen.
I 2006 ynglede Sølvmågen for første gang på 2 af øerne ved masterne, ligesom Grågåsen har øget sin ynglesucces år for år.
Talrig er også Sorthalset Lappedykker, Blishøne, Gråand og Gravand. Krikanden synes også at have fundet sig til rette ved søen.

På de omkringliggende enge er Bynkefugl , Tornsanger og Rørsanger nogle vedholdende og synlige sangere sammen med Sanglærke og Engpiber. I de lune sommeraftener høres Dobbeltbekkasinen og Viben.

I de små stykker skov høres Løvsanger, Gransanger, Bogfinke, Musvit og Gærdesmutte, samt mange andre af de almindelige sangere.

Træk- og rastefugle:
I trækperioden er der træk af både vadefugle, gæs og rovfugle over området.

I sommerperioden raster en del forskellige vadefugle i kortvarige perioder, alt afhængigt af, om der er mudderflader og kort græs ved bredderne. Der er set i alt 24 forskellige vadefuglearter ved søen. De største i antal er vibe, hjejle, dobbeltbekkasin, hvidklire, svaleklire, mudderklire og brushøns. Svaleklire, Mudderklire, Hvidklire og Brushøns ses i tocifrede antal.

Musvåger er talrige med op til 20 på en gang. Specielt i september måned er der dage hvor der er tocifrede antal af musvåger, der trækker over. Den blå kærhøg ses med op til 5 eksemplarer ad gangen i træktiden, og nogle gange går de samlet til overnatning i lysesivene. Fjeldvåge, Rørhøg, Duehøg, Spurvehøg og Tårnfalk træffes også. Mosehornuglen er næsten årlig gæst, og af mere specielle arter kan nævnes Kongeørn, Fiskeørn, Lærkefalk, Trane, Rørhøg, Tredækker, Vagtel og Engsnarre.

I isfri perioder om vinteren raster op til 125 Sangsvaner og lidt Pibesvaner, ligesom der forår og efterår ses store flokke af Gråænder, Krikænder og Blishøns, samt op til 225 Grågæs. Af andre andefugle træffes i tocifrede antal Pibeænder, Taffelænder, Troldænder og enkelte Hvinænder. Om vinteren er der 1 - 3 Stor Tornskade.