Bølling Sø


Markfirben han 2006. Foto Åge Ebbesen

Dyr og planter
2006:

Dyr og planter ved Bølling Sø
Af Åge Ebbesen

Naturpleje: Feldborg Skovdistrikt har hegnet en meget stor del af eng, hede og overdrevsarealerne omkring søen. Der har været græsning på alle arealerne i 2006. Det vil få stor betydning for en lang række sjældne og mindre almindelige arter der er tilknyttet disse naturtyper. Allerede nu ses fremgang for flere arter.

Caretakergruppen har sendt et forslag om fremtidig naturpleje af arealerne ved Bølling Sø, Klodemølletrekanten og Østermosen. Disse er drøftet på et møde med skovdistriktet. Der var stor enighed om den fremtidige naturpleje, der især består af græsning, høslet og rydning af buske og træer.

Pattedyr:

Der blev i den lange periode med isdække fra januar til marts flere gange fundet spor af en voksen odder med en unge.

To steder ved søen blev hermelin observeret med et sandsynligt hold unger.

Der er flere observationer af kronvildt i randen af skovområdet omkring Bølling Sø.

Krybdyr og padder:

Der er mange observationer af spidssnudet frø.

Hugorm, snog, markfirben, almindelig firben, skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander er alle observeret fåtalligt i 2006.

Fisk:

Mange observationer af hundestejle, aborre og gedde. En observation af ål. Lystfiskere har fanget flere mindre aborre og gedder. Der er nu et fødegrundlag for fiskeædende fugle.

Insekter:

Sortåret hvidvinge er observeret i et mindre antal ved den sydøstlige del af søen.

Blodplet er set flere steder ved søen, især den nordøstlige del.

Der er 2 observationer af Sørgekåbe.

Både 5 og seksplettet køllesværmer er set i enkelte eksemplarer.

Dansemyg og dafnier er set i væsentligt mindre antal end i 2005. Sandsynligvis på grund af en stor bestand af hundestejle.

Planter i søen:

Feldborg Statskovdistrikt har fået udarbejdet en god rapport. Der er i september 2005 foretaget en undersøgelse af vand og sumpplanter.

Der blev i en stor del af den sydligste del af søen fundet vandplanter på hele søbunden. I den resterende del langs bredderne. Der er fundet enkelte vandplanter ud til 0, 8 m dybde. Grænsen for vandplanter er dog 0,5 m.

Der er fundet overraskende mange arter, i alt 19 arter af blomsterplanter og 9 arter af mosser.

Der kan bl.a. nævnes flydende kogleaks ( rødliste art ), svømmende sumpskærm ( gullistet art ), liden og slank blærerod, svømmende-aflangbladet-butbladet-børstebladet-liden–rust og spinkel vandaks, 3 arter af vandstjerne, tornfrøet hornblad, liden siv, vandpileurt, gul åkande, frøbid, kærmysse, bredbladet dunhammer, tagrør, høj sødegræs, næbstar, flydende stjerneløv.

I 2006 har man kunne konstatere at søen har øget den gennemsnitlige sommersigtedybde lidt. Sandsynligvis på grund af større plantedække og bundfældning /aflejring af plantemateriale. Sigtedybden vil sikkert øges de kommende år.

Udbredelsen af vandplanter er øget væsentligt i forhold til 2005. Der er bl.a. fundet vandranukel. Vandpileurt og flere arter af vandaks har øget udbredelsen markant. Tagrør forekommer forsat kun få steder i mindre bestande. Ude på søen er der kun relativ få nye skud, en egentlig rørskov vil derfor ikke forekomme foreløbigt.

Planter ved søen:

På nogle af småøerne i den sydøstlige del blev der set 9-10 kær-fnokurt ( rødliste art ). Der var en mindre bestand før søen blev etableret. De blev dækket af vand, det er derfor meget glædeligt at de er dukket op igen. Da de sætter masser af frø vil bestanden sikkert øges de kommende år.

Tæppegræs er fundet som ny art ved den østlige del.

Guldblomme findes kun et enkelt sted ved søen. Bestanden er øget til 30 stk. i 2006.

Både på enge, heder og overdrev kan man se at de mere almindelige arter findes i større antal f.eks. kornet stenbræk, engkarse, trævlekrone.

Smalbladet kæruld og tuekæruld dækkede store områder ved den østlige del og har tydeligvis bredt sig til flere nye områder. Et besøg i juni kan anbefales i Bjeverskovdal.

Arter som 5-radet ulvefod, rosmarinlyng, majgøgeurt, liden vintergrønt m.fl. har øget udbredelsen i 2006.


2005:
Dyr og planter i Bølling Sø-området 2005
Af Åge Ebbesen

Pattedyr:
En Odder hun og en unge holdt i perioden februar-juni periodisk til i området. De blev bl.a. set, da flisning af de store træstakke ved Bøllingsøgårdvej begyndte. Senere var der to uafhængige observationer af 1 Odder, der tog Blishøns på reden. Formodentlig pga. af meget få fisk i søen.

Råvildet er efterhånden vendt tilbage. Der kan ses op til 16 stk. i engene rundt omkring søen.

Krybdyr:
Der har været mange observationer af Snog i alle aldersgrupper. De mange padder har givet levevilkår for en større bestand af Snog.

Padder:
De mange områder med lavt vand har givet særdeles gode ynglebetingelser for især Butsnudet Frø og Skrubtudse. Et stort antal haletudser er klækket. I to nye vandhuller ved søen er der fundet Lille Vandsalamander.

Fisk:
Nipigget Hundestejle har øget bestandsstørrelsen væsentligt. Ved ketsjerprøver findes den flere steder i søen. Ved sejlads på den nordlige del af søen samt langs Bøllingsøgårdvej ses enkelte Gedder og Aborrer. Der er med sikkerhed fanget en Gedde på 1½ kg af en lystfisker.

Insekter:
På grund af den milde januar efterfulgt af vinter i februar har mange insektarter haft en dårlig sæson. Der er f.eks. ikke set Seksplettet Køllesværmer omkring søen i 2005.

Der er dog også i år enkelte observationer af Sørgekåbe.

Flere arter af vandnymfer og guldsmede har bredt sig, bl.a. er der en enkelt observation af Pragtvandnymfe.

Der har været meget store antal af flere arter af dansemyg.

Der er i søen et meget stort antal dafnier.

Planter i søen:
Nye spirer af Tagrør kom først i større antal frem i august måned. Der er endnu ikke dannet nye bevoksninger. Dunhammer og Høj Sødgræs har flere steder dannet mindre nye bevoksninger. Vand-Pileurt har med sine røde blomster pyntet på søen med en del større bevoksninger, der dækker større områder, især omkring Kontiscanlinjen.

Der er desuden fundet bl.a. følgende arter: Vand-Skræppe, Kærmysse, Grenet Pindsvineknop, Vandstjerne sp., Vandranunkel sp., Liden Andemad, Svømmende Vandaks, Liden Vandaks, Rust-Vandaks, Flydende Stjerneløv.

Planter omkring søen:
Fældning af træer på højmoseresten og i Bjeverskovdal har øget bestanden af især Tue-Kæruld, men også Smalbladet Kæruld og Rosmarinlyng har øget bestanden.

De almindelige "grøftekantplanter" har mange steder haft en god sæson. Den typiske overdrevsart Kornet Stenbræk har langs den vestlige del af søen øget bestanden væsentligt.

På engene på vestsiden er der fundet enkelte Engkarse og Trævlekrone.

I Østermosen, hvor afgræsning er genoptaget, er der optalt ca. 450 Maj-Gøgeurt, der er fundet 2 små bestande af Liden Vintergrøn samt en stor bestand af svampearten Gul Nøkketunge.

En forsat positiv udvikling af artsdiversiteten og fastholdelse af de nuværende naturkvaliteter vil kræve en hensigtsmæssig afgræsning eller høslæt og rydning af opvækst på både enge, overdrev og hedearealer. Skovdistriktet har bestilt en naturplan, hvor driften for de enkelte arealer skal fastlægges.

September 2005

----------------------------------------------------------------------
2004:

Dyr og planter i Bølling Sø området
Af Åge Ebbesen

Pattedyr:
Kronvildt findes kun strejfende. Fældning af større krat- og skovområder i forbindelse med etablering af Bølling Sø har givet Kronvildt dårlige muligheder for dækning. Enkelte stykker Kronvildt vil dog nok forsat kunne iagttages i området. Bølling Sø ligger mellem Gludsted/Skærbækområdet og Kompedal, begge steder har store bestande af Kronvildt. Bølling Sø ligger midt i en af Danmarks vigtigste spredningskorridorer for vildt. Funder Ådal og Karup Ådal mødes her og forbinder dermed Gudenådalen/Østjylland med Limfjorden/Vestjylland.
De mange fund af meget store kronhjortegevirer, der blev fundet ved tørvegravning, fortæller, at det fra gammel tid har været et vigtigt område for vildt.

Rådyr findes i hele området, dog især langs den østlige side af søen. Ved Vest Stadil Fjord kunne man efter etablering af rørskov i det nye ferskvandsområde konstatere, at bestanden af Råvildt steg markant. Dette vil formodentlig også ske i Bøllingsø området.

Nord for Bøllingsø/Stenholt skov er en lille bestand af Dåvildt ved at etablere sig, den vil måske brede sig til Bøllingsøområdet.

Odder har før etablering af Bølling Sø forekommet som strejfende. Da der endnu ikke er etableret en større fiskebestand i Bølling Sø vil der formodentlig gå 3-4 år, inden at Odder får Bøllingsø som fast territorium. I fiskerige søer er det typisk en hunodder med unger, der slår sig ned. Tørveøerne med bevoksning i den sydlige del er et meget sandsynligt sted for en odderhule.

Grævling findes ynglende i området, især langs den østlige side af søen, hvor de sandede bakker med plantage, der støder op til græsarealer, giver gode levevilkår.

Ræv findes udbredt i hele området. Rævegrave kan findes en del steder.

Hermelin og Brud kan træffes meget fåtalligt især i engområderne.

Hare og Egern findes almindeligt.

Mosegris, Muldvarp, Almindelig Spidsmus findes almindeligt i området. Der er formodentlig flere arter af mus i området.

Vandflagermus og Damflagermus er iagttaget fåtalligt i området.


Krybdyr:
Hugorm, Snog, Stålorm, Markfirben og Almindelig Firben findes i området, især i den nordøstlige del. Rydningen af bakkerne omkring søen har øget arealet med tørre bakker med lyng og overdrev. Vådområder langs søen vil give en større bestand af padder. Det kan derfor forventes, at bestanden af slanger vil øges.


Padder:
Skrubtudse, Spidssnudet Frø og Butsnudet Frø forekommer i hele området. De første år efter etablering af søen – inden der etableres en fiskebestand og udbredt rørskov, vil bestandene formodentlig øges markant. Herefter vil de falde, men forsat forekomme i stort antal.

Lille Vandsalamander fandtes før etablering af Bølling Sø i enkelte små vandhuller. Den trives normalt ikke i større søer, men vil nok kunne forekomme fåtalligt i små vådområder i randen af søen.

Fisk:
Der har i flere af de små moser samt i kanalerne været små bestande af Gedde, Aborre, Trepigget Hundestejle og Ål inden etablering af søen. Disse fisk er tilpasset det sure brunvandede (dystrofe) søvand. Fra andre naturgenopretningsprojekter ved man, at der efter få år vil være etableret en større fiskebestand. Trepigget Hundestejle vil meget hurtigt etablere en stor bestand. På længere sigt kan man forvente, at en lavvandet og vandplanterig sø vil få en god bestand af især Gedde.

Vandinsekter:
Før etableringen af søen var der en relativ artsrig insektfauna i området bl.a. vårfluearten Oligotricha striata (rødlistet), billearterne Hydroporus elongatulus, Acillius canaliculatus og Stenus umbratilis, samt guldsmedearten Sympetrum danae, der især er knyttet til hedemoser. Det kan forventes, at der vil ske indvandring af en række nye arter de kommende år.


Landinsekter:
Sommerfuglearten Sørgekåbe er igennem en årrække konstateret fåtalligt, men årligt især i den sydlige del af området. Fældningen af det store område med birk og pil i den sydlige del af Bølling Sø har givet dårligere levevilkår. En del af Bølling Sø-fredningen er Østermosen, der ligger umiddelbart syd for Bølling Sø. Her findes som i hele den øvre del af Funder Å-dalen store områder med birk og pil. Det kan derfor forventes, at Sørgekåbe forsat findes fåtalligt i området. Flere Sørgekåber blev iagttaget i foråret 2004 i den sydøstlige del af Bølling Sø.

Rydning af bakkerne omkring søen har øget arealet af hede- og overdrevsområder. Græsning af disse områder, samt engarealer langs søen forventes påbegyndt i 2005. Allerede nu kan det konstateres. at der er væsentligt flere arter end tidligere, bl.a. Seksplettet Køllesværmer, der i 2004 blev fundet flere steder omkring hele søen. En række nye arter af bl.a. dagsommerfugle og biller kan forventes at indvandre til området.


Planter:
Der er inden etablering af søen konstateret relativt få arter af vandplanter. I kanalerne er der dog konstateret bl.a. 4 arter af Vandaks, der er en sjælden plantegruppe i Danmark. En af arterne, Rust-Vandaks, er i rødlistesammenhæng kategoriseret som en hensynskrævende art. Det kan forventes at en række af nye vand- og sumpplanter vil indvandre i de kommende år. Efter nogle år vil der være en rørskov af betydelig størrelse. Den lavvandede søflade vil formodentlig gro til med forskellige arter af vandplanter over størstedelen af søbunden.
Engene langs søen vil flere steder blive meget fugtige. Det kan forventes, at Bølling Sø-området med tiden vil blive en meget god lokalitet for vand- og sumpplanter. I efteråret 2004 er der fundet en større bestand af Vand-Pileurt i søområdet sydøst for Bøllingsøgårdvej. Vand-Pileurt er en typisk pionerplante, der hurtigt rykker ind.

Størstedelen af Bølling Sø har været højmose. Enkelte rester af højmosen findes rundt omkring i området. I den nordøstlige del findes en urørt højmoserest på ca. 6 ha. Birkeskoven er ryddet, og etablering af søen omkring højmosen forventes at få tørven til at suge vand som en svamp, så den tørre højmose igen bliver våd. På denne højmoserest findes mindre bestande af de oprindelige arter, bl.a. Rosmarinlyng, Rundbladet Soldug, Tranebær, Tue-Kæruld, Smalbladet Kæruld, Klokkelyng, Mosebølle, Pors m.v. I takt med, at den naturlige grundvandstand igen etableres i højmosen, vil disse planter igen få stor udbredelse. En art som Benbræk vil formodentlig indvandre i området, da den findes tæt ved, både nord og syd for Bølling Sø.

Lyngbakkerne omkring søen er relativt artsfattige med almindelige arter som Lyng, Tyttebær, Revling og Blåbær. På bakken oven for højmosen findes dog en ganske lille bestand af Guldblomme. I 2004 kun 5 bladrosetter, blomsterne ædes af råvildt eller plukkes af besøgende. Vi må håbe, at den kan øge sin udbredelse. Et par steder findes en lille bestand af Håret Visse.

I den sydøstlige del af Bøllingsø og i Bjelskovdal er tørven delvist afgravet, men her findes rester af den oprindelige højmoseflora bl.a. Rosmarinlyng, Tranebær, Tue-Kæruld, Smalbladet Kæruld, Klokkelyng, Mosebølle m.v.. Det er et godt sted at se forskellige arter af tørvemosser i god vækst.

Enkelte steder i skovkanten i den sydøstlige del, samt på flere af de små øer, findes en bestand af Femradet Ulvefod.

I den sydlige del af søen fandtes før etableringen en mindre bestand af den sjældne kær-fnokurt, som mange bl.a. kender fra Vejlerne. Voksestedet er nu dækket af vand, men det kan forventes, at en ny bestand vil etablere sig, sandsynligvis på engarealet i den sydvestlige del af Bølling Sø.

På de tørre marker ved østsiden af søen har der indtil 2003 været 2 små bestande af den efterhånden sjældne art Kattefod. Det er iagttaget, at de er blevet indsamlet til tørrede blomster i perioden 2000-2003. Kattefod er ikke fundet i området i 2004, men kan måske dukke op i området igen.

Ved et par mindre vandhuller fandtes der før etableringen af Bølling Sø små bestande af Liden Blærerod. Denne art kan muligvis etablere sig i området igen.

Rydningen af bakkerne har øget arealet af hede- og overdrevsarealer. Græsning af disse arealer og engene langs søen kan forventes at give gode levevilkår for en lang række planter, der er tilknyttet disse naturtyper. Der vil formodentlig indvandre en række nye arter de kommende år. I 2004 blev der på et overdrevsareal tæt ved hærvejsstien fundet Stor Knopurt, der er en helt ny art i området.

Omkring Bølling Sø findes flere meget gode botaniske lokaliteter. En del af fredningen er Østermosen syd for Bøllingsø. Her findes store græsningsarealer med gode bestande af bl.a. Plettet Gøgeurt, enkelte Maj-Gøgeurt og Mose-Troldurt. NB: færdsel i de afgræssede områder bør/må ikke finde sted. I den del af Østermosen, der er dækket af birkeskov, findes flere små artsrige rester med højmoseflora, bl.a. med en bestand af Benbræk. Et enkelt sted i mosen findes en lille bestand af Liden Vintergrøn.

I Stenholt Skov nord for Bølling Sø findes en artsrig flora med mange arter af lav, f.eks. Lungelav.

Ved Skallerund Sø findes små, men artsrige højmoserester med bl.a. gode bestande af Benbræk og Rundbladet Soldug.

I Stenholt Mose nord for Stenholt Skov findes en veludviklet højmoseflora på et stort område.

I Både Karup Å-dalen og i Funder Å-dalen findes forsat bestande af Engblomme, Maj-Gøgeurt, Mose-Troldurt, Eng-Troldurt samt en lang række eng- og overdrevsplanter.

Der er således gode muligheder for indvandring af nye arter i de kommende år, især hvis man fastholder en vedvarende afgræsning over en længere årrække.

November 2004





Fakta
Kommuner: Ikast-Brande, Silkeborg
Areal: 828 hektar
Ejerforhold: Statsejet

Sidevisninger
Denne måned: 46
Sidste måned: 422

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet