Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Stor Skallesluger (Mergus merganser)

Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Jan Blichert-Hansen

Landsbestanden har de seneste par år været svagt stigende, og i 2003 ser det ud til, at det samlede antal ynglepar var ca 45. Bestanden i

Sønderjylland er ikke steget i de sidste 10-15 år, hvorimod bestanden i Slesvig-Holsten i de sidste 20 år er vokset til ca 170 par (Berndt et al. 2002, Fahlberg 2001).

I Danmark yngler Stor Skallesluger primært langs skovklædte kyster ved Østersøen. Opsætning af redekasser på velegnede lokaliteter i 1980erne og 1990erne har givet gode resultater, således at ca 90% af den danske bestand nu yngler i redekasser. Der er desuden i de senere år sat kasser op ved indlandssøer og åløb, og nu er enkelte ynglepar også konstateret her. Der er ophængt i alt ca. 200 kasser, heraf ca. 160 i Storstrøms amt og de andre hovedsagelig i Sønderjyllands og Bornholms amter. Et samarbejdsprojekt mellem DOF-storstrøm og amtets natur- og plankontor om overvågning af Stor Skallesluger giver en god kontakt til de involverede lodsejere. Arbejdsgruppen opsætter og vedligeholder redekasser, men beskyttelsen af bestanden bør dog tage udgangspunkt i sikring af dens naturlige biotop. Ved skovklædte kyster, søer og åløb bør gamle træer få lov at blive stående.

De største trusler mod arten er forstyrrelser fra mennesker, der færdes langs kysterne, samt mangel på gamle hule træer. I midten af 1990erne var prædation fra mår et stort problem, især i Storstrøms Amt, men dette problem synes at være aftaget de senere år. Gedehamse, egern og især Natugle kan overtage de opsatte redekasser, men dette vurderes ikke at udgøre nogen større trussel mod artens ynglemuligheder.

Færdselsbegrænsning og information til besøgende på udsatte kyststrækninger kunne hjælpe til at beskytte arten mod forstyrrelser, især hvor rederne er placeret ved badestrande. Det kan også overvejes at flytte redekasser fra de steder, hvor fuglene forstyrres. Det vurderes, at DATSYs overvågning dækker den faktiske ynglebestand, da næsten alle ynglelokaliteter er kendt, og arten hovedsageligt yngler i redekasser, der kontrolleres årligt. Storstrøms Amts overvågningsprojekt og kontakter med observatører i de berørte amter giver en dækkende opgørelse i artens primære yngleområder. I takt med, at DOF-basen anvendes af flere, vil også denne blive en god kilde.



Han. © Poul Reib


Hun. © Poul Reib

Fakta
Vingefang: 82-97 cm.
Længde: 62 cm.
Vægt: 1.550-1.650 g.
Vægt (hun): 1.050-1.250 g.
Kuldstørrelse: 7-12 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 30-34 dage
Ungetid: 60-70 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2022: 165-168
Udvikling 1990-2000: Fremgang
Ændring: 100-500 %

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: VU
DK gulliste: LC
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 89
Sidste måned: 136

Forrige artLink til denne sideNæste art