Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Ole Thorup
Der er ikke fundet ynglende Hvidbrystet Præstekrave uden for Vadehavet i den periode, hvor DATSY har overvåget arten. I 1999-2002 ynglede der i størrelsesordenen 100 par, og det er den største bestand, der er registreret nogensinde i Vadehavet. Ca. tre fjerdedele ynglede på Rømø, og her var der særligt tætte bestande på den kortgræssede eng på Rømø Sønderland (op til 38 par) og på stranden nordvest for Lakolk (op til 30 par). I 2003 er der optalt 61 par, alle i Vadehavet. 46 par fandtes på Rømø, 12 på Fanø, mens der var ét par i Margrethekog og to på forlandet ved Vidåslusen. Flere oversvømmelser af strandene i yngletiden og hård prædation på de kortgræssede enge gjorde forholdene vanskelige, og det vurderes at den reelle bestand var på 70-80 par. Ynglesuccesen kendes ikke, men formodes at have været ret lav på grund af de svære yngleforhold. Dog sås der op til 160 Hvidbrystede Præstekraver på stranden på Sydvestrømø efter yngletiden (10. august), hvilket er et stort tal her. Andelen af ungfugle i denne flok kendes ikke.

Danmark udgør artens nordgrænse. For hundrede år siden var den vidt udbredt i Danmark, og endnu i 1969 fandtes den på mange lokaliteter langs den jyske vestkyst, i Limfjorden og på Sjælland (Dybbro 1970). De sidste to ynglepladser uden for Vadehavet var Bøvling Klit og Harboøre Tange, hvor arten ikke har ynglet siden midt i 1990’erne (Grell 1998). Hvidbrystet Præstekrave kræver en kombination af vegetationsløse flader eller saltenge med meget kort vegetation og begrænset forstyrrelse for at kunne yngle. Strandturisme i maj og juni begrænser arealerne af ynglehabitat til de relativt få områder med begrænset eller ingen adgang, hvor der samtidigt er fødemuligheder for arten (Schultz & Stock 1993, Flore 1997). I Vadehavet blev flere gode yngleområder for Hvidbrystet Præstekrave og Dværgterne ude på sandstrandene indhegnet i første halvdel af 1990’erne, og dette har sammen med det lukkede skydeterræn på det nordlige Rømø betydet, at der har været uforstyrrede yngleområder for Hvidbrystet Præstekrave siden. På Rømø Sønderland yngler arten på enge med kreaturer, hvor der heller ikke er nogen forstyrrelse fra turister. I det øvrige Danmark forsvandt arten som ynglefugl, før der blev etableret forstyrrelsesfrie områder. Hvor de Hvidbrystede Præstekraver koncentreres på de ret begrænsede arealer med ynglehabitat uden forstyrrelse, bliver de dog meget sårbare over for prædation. Således vurderes ræveprædation at være af stor betydning på Nordfanø de seneste år (K. Fischer, pers. medd.), og efter nogle sæsoner med høj ynglesucces på Rømø Sønderland sås flere ræve på jagt i kolonien og efterfølgende meget lav ungeproduktion i 2002 og 2003. Da Danmark ligger på grænsen for udbredelsen af Hvidbrystet Præstekrave, er arten sikkert meget sårbar over for selv mindre ændringer i klimaet. Hård vestenvind ved springflod i ynglesæsonen og store mængder nedbør i ungeperioden er vejrtyper, der forhindrer succesfuld ynglen.

Et program i Vadehavet (Thorup 2003) optæller alle ynglende Hvidbrystet Præstekrave årligt. Herved vurderes hovedparten af områdets ynglefugle at blive dækket, og en særlig høj dækning fås hvert femte år (sidst i 2001), hvor alle ynglende vandfugle optælles i hele Vadehavet. På de fleste tidligere ynglelokaliteter optælles regelmæssigt ynglefugle, og det vurderes at en eventuel retablering af en ynglebestand af Hvidbrystet Præstekrave vil blive registreret med den nuværende dækning. Dog burde der foretages en mere systematisk overvågning af mulige ynglefugle i Bøvling Klit.