Midtvejsrapport
Stor Tornskade Lanius excubitor
Af Niels Peter Brøgger
År 2003 blev på alle måder et rekordår for Stor Tornskade. Der blev fundet 13 sikre ynglepar, hvor der de foregående fem år kun blev registreret 2-6 sikre par. Desuden var der 16-17 sandsynlige og mulige par. Af unger blev der set 26, hvilket også er mere end en fordobling af de foregående års optællingsresultater, som har givet kendskab til 7-13 unger. Antallet af lokaliteter med ynglepar er også steget og er nu på ca. 13 lokaliteter. Landsbestanden kan således i 2003 opgøres til ca. 30 par.
Igen i 2003 blev der føjet en brik til artens udbredelse, idet der, så vidt vides for første gang, blev fore-taget en meget grundig undersøgelse i hele Ribe Amt (P. Olsen, pers. medd.). Ved talrige besøg på især Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn blev der fundet hele syv par; hvoraf fem blev set med i alt 14 udfløjne unger. Tidligere har der engang imellem været indberetninger af ét til højst to par fra Ribe Amt, men i vurderingen af landsbestanden de senere år er der dog taget højde for, at der kunne være 2-4 par i dette amt.
I 2003 er der seks lokaliteter med to eller flere par. Fire af disse er militære øvelsesområder, nemlig Karup, Holstebro, Borris og Oksbøl. Disse fire militære områder rummer mere end halvdelen af landsbestanden. Ud over de seks kerneområder er der 7-9 lokaliteter med hver et enkelt par. Landsbestanden har måske været undervurderet de seneste årtier på grund af mangelfuld optælling og indberetning. Endvidere har det ikke tidligere været kendt, at der ynglede så mange par på de militære øvelsesområder. Der er således ikke noget, som tyder på, at arten først er begyndt at yngle her i de seneste år.
De optalte bestande 1998-2003 har været næsten konstant voksende hvad angår både sikre og mulige ynglefund, antal udfløjne unger og antallet af lokaliteter med sete fugle. Dette hænger dog formentlig mere sammen med en øget registrering og optælling end med en reel stigning i bestanden.
I 1997 blev det for første gang kendt, at der ynglede Stor Tornskade på Karup Øvelsesterræn, idet der i forbindelse med udarbejdelse af plejeplan for området blev optalt 3-4 par. Hvert år siden har artskoordinatoren fået tilladelse til at besøge det i øvrigt lukkede skydeområde 1-3 gange for at optælle bestanden, som stadig ligger på 1-3 par årligt. I 2000 registrerede Skov- og Naturstyrelsen - ligeledes under udarbejdelse af en plejeplan - Stor Tornskade på Holstebro Øvelsesterræn. Dette øvelsesterræn har også de følgende år huset nogle åar. Den aktuelle ynglebestand vurderes til 25-35 par og som værende stabil til svagt stigende. Sidst i 1980’erne blev bestanden vurderet til kun 10-20 par (Olsen 1992), og i 1990’erne blev bestanden vurderet til at ligge stabilt på 18-27 par (Grell 1998).
De nærmeste nordtyske ynglepladser ligger 400 km syd for det danske kerneområde i grænseområdet til Mecklenburg, hvor bestanden har været i nogen tilbagegang de senere år (J. Toft, pers. medd.). Den jyske bestand forekommer således at være helt isoleret fra de tyske bestande i syd og de skandinaviske i nord. Bestandene i det øvrige Europa har ligeledes været præget af tilbagegang i perioden 1970-1990, primært som følge af biotopforandringer.
Stor Tornskade lever på åbne, øde heder og overdrev, gerne med læbælter, enkeltstående træer og grupper af træer, der både anvendes til redetræ og som fourageringssted. Sådanne områder findes især på militære øvelsespladser, som formodes at være relativt godt beskyttede af de plejeplaner, der i disse år udarbejdes for de militære områder.
I forbindelse med de årlige registreringer har det vist sig, at ynglestedet i næsten alle tilfælde har be-fundet sig i en afstand af 50-150 meter fra en sø, bæk eller fugtige partier med kæruld. Dette bekræftes lige-ledes af optællingerne i Ribe Amt 2003 (P. Olsen, pers. medd.). I vinterperioden stiller arten derimod ikke sådanne krav til sit territorium. I yngletiden lever Stor Tornskade et ret stille liv i de øde hedeområder, der kun sjældent besøges af ornitologer i maj og juni måned. Derfor opdages parrene ofte ikke, hvis de ikke målrettet bliver eftersøgt. Til trods for dette vurderes det, at næsten alle lokaliteter med ynglende Stor Tornskade efterhånden er kendt, idet det gennem årene er lykkedes at få en række personer til at aflægge besøg i mulige yngleområder. Dette er muligt, fordi arten yngler i et ret begrænset område.
Over 90 % af yngleparrene findes i dag i Ringkøbing og Ribe Amter. Derudover er der formentlig hvert år nogle få par i Viborg , Århus og Vejle Amt. Arten findes således ikke på Øerne og kun med års mellemrum er der ynglepar i Nordjyllands og Sønderjyllands Amter.