Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Almindingen


Vintertur efter reder.

Beskyttelse
I Almindingen er Ekkodalen, Vallensgård og Kærgård moser ( i alt 160 ha) fredet. I Paradisbakkerne er omkring er omkring 100 ha fredet.

Det store moseområde Ølene på 112 ha, der er omkranset af skov, er udlagt som reservat med adgangsforbud hele året.

Almindingen er omfattet af Skov- og Naturstyrelsens Naturskovsstrategi og dele af området drives efter gamle driftsformer eller er udlagt som urørt skov.. Øst for Bastemose i Lindesbjerg Skovpart er et større område med eg, birk og skovfyr udlagt til hhv. plukhugstdrift (30 ha) og urørt skov (10 ha). Endvidere er to små sammenhængende områder i Lindesbjerg skovpart er udlagt som urørt skov; områderne domineres af birk i alderen 50-90 år samt lidt ældre rødgran. I Koldekilde skovpart er et 7 ha stort overdrevsområde, Enebærhaven, udlagt til græsningsskov. I Ekkodalsområdet er i alt 98 ha udpeget under naturskovsstrategien. Heraf skal 45 ha lægges urørt, og 53 ha anvendes til gamle driftsformer. Et stort område omkring Gamleborg med 120-årig bøg og 170-årig eg skal anvendes til plukhugst. Området omkring Hallebakken, Borgesø og Lilleborg, der har ligget hen som ruin siden 1259, skal ligeledes drives med plukhugst. Også her vokser 120-årig bøg og 170-årig eg. Et 4 ha stort område stik vest for Borgesø, uden forbindelse til Ekkodals-området, er udlagt som urørt skov. Det består af 120 år gammel bøgeskov, som i 1967 blev ramt af stormfald og herefter har fået lov til at ligge urørt hen som videnskabeligt forsøgsområde.

Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne udgør EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 80.

Lokaliteten er af BirdLife International udpeget som Important Bird Area (IBA) nr. 080 med samme afgrænsning, under navnet Almindingen.

Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne er udpeget som EF-habitatområde nr. 162 med samme afgrænsning.

Grundlag
Området er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde på grundlag af følgende ynglende arter, der står på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1: Hvepsevåge, Rød Glente, Rørhøg, Trane, Engsnarre, Perleugle, Sortspætte og Rødrygget Tornskade (efter revisionen i 2005).

Kvalifikationsgrundlaget for IBA-lokaliteten er ynglende Sortspætte og ynglende Perleugle, fordi der er tale om arter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, for hvilke denne lokalitet er én af de fem vigtigste i Danmark.

Området er udpeget som EF-habitatområde på grundlag af forekomsten af dyrearterne Bred Vandkalv, Lys Skivevandkalv og Damflagermus, samt på grundlag af forekomsten af følgende habitattyper: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Brunvandede søer og vandhuller, Vandløb med vandplanter, Tørre dværgbusksamfund (heder), Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter), *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, Rigkær, Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter, Bøgeskove på muldbund, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne, *Skovbevoksede tørvemoser og *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Af disse er beskyttelsen af de med * mærkede særligt prioriterede, da de er i tilbagegang i Europa.





Fakta
Kommune: Bornholm
Areal: 7286 hektar
Ejerforhold: SNS, Bornholms Regionskommune og private.

De tre alvorligste trusler:
- Dræning
- Gødskning
- Tilgroning

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Mindsket gødskning & gyllespredning
- Vandstandshævning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 139
Sidste måned: 149

Link til denne sideNæste lokalitet