Nissum Fjord

Holmen, maj 2004. Oprindelig strandeng en god lokalitet for ynglefuglene. Foto Egon Østergaard.

Beskrivelse
Nissum Fjord har en gennemsnitlig vanddybde på kun 1 meter, hvor de dybeste arealer findes i Felsted Kog og fjordens centrale dele (2-3 meter), mens den nordlige del af Bøvling Fjord er så lavvandet, at den undertiden tørblæses helt. Ferskvand tilføres Nissum Fjord fra bl.a. Ramme Å, Flynder Å og ikke mindst Storåen, der har sit udløb i det østlige hjørne af Felsted Kog.

I Torsminde er der siden 1870'erne foretaget en mere eller mindre effektiv regulering af fjordens vandstand ved hjælp af en sluse. Slusen skaber en vis vandudskiftning i fjorden, hvilket giver fjordvandet et saltindhold, der særligt i de vestlige dele kan nå op på 20-25 promille.

Den nærmere beskrivelse af fjorden og dens fugleliv opdeles her i 4 dele, nemlig A: Felsted Kog, B: Fjandø, C: Klittangen/Bøvling Fjord samt endelig D: Indfjorden, der både geografisk og i naturmæssig og fredningsmæssig henseende er tæt knyttet til selve Nissum Fjord.


FELSTED KOG


Kogen, der udgør Nissum Fjords sydøstlige del, har gennem tiden været påført omfattende menneskeskabte ændringer. Tidligere lå kogen som et frit fjordområde i sammenhæng med Nissum Fjords øvrige dele, men i 1870 blev en pumpestation anlagt ved Felsted Odde, og en dæmning blev etableret rundt om hele området. Herved tørlagde man flere hundrede ha fjord med henblik på landbrugsmæssig udnyttelse. Pga. kraftige storme mislykkedes tørlægningen imidlertid allerede et par år senere, idet dæmningens nordvestlige side ud mod Nissum Fjord blev brudt flere steder.

Resterne af den gamle dæmning ses stadig rundt om kogen, mod Nissum Fjords midte dog kun som tre rørbevoksede holme. Langs dæmningen er der hele vejen rundt om kogen efterhånden dannet udstrakte rørskove med adskillige damme og kanaler. Store dele af rørene høstes hver vinter, hvor man dog søger at bevare rørbræmmer ud mod åbne vandflader til redeskjul for svømmefugle.

Foruden det omtalte afvandingsforsøg er der også sket en omfattende afvanding og dræning af tilstødende engarealer. I alt er næsten 1.400 ha blevet tørlagt rundt om kogen.

Endelig skal Sandøen nord for Felsted Odde fremhæves. Øen er dannet ved oppumpning af sand fra sejlrender i kogen i 1940'erne og er siden blevet bevokset med tagrør.



FJANDØ


I den sydlige del af Nissum Fjord ligger den knap 40 ha store Fjandø samt den lille Kollingø, som er vigtige ynglepladser for især kolonirugende kystfugle, når der ikke er ræv på øen.

De ydre dele af Fjandø udgøres af klitlignende strandvolde, og uden for disse findes der tørre engbræmmer af varierende bredde. Fjandøs midte dækkes af en karakteristisk hedevegetation af bl.a. Hedelyng, Revling, Blåtop og Mosebølle. Særligt på øens nordlige og østlige dele ligger der flere små vandhuller med bl.a. vegetation af Tranebær, Mose-Bunke, Almindelig Vandranunkel og Kogleaks. Øens vegetation holdes nede af får, der udsættes om foråret. Vest for Fjandø ligger den lille Kollingø. Øen ændrer sig fra år til år afhængig af vind, vejr ynglefugles brug af øen. Visse år er der kun meget lidt vegetation, og den er derfor udsat for erosion

Vandarealerne på øernes vestside er ganske lavvandede i modsætning til nord-, øst- og sydsiderne.



KLITTANGEN & BØVLING FJORD


Den ca. 12 km lange klittange, der adskiller fjorden fra havet, er opdelt i Fjand Grønne (den sydligste del), Holmen (engene umiddelbart syd for Torsminde) og Bøvling Klit (tangen nord for Torsminde).

Nissum Fjords største og mest velbevarede strandenge findes her på tangen øst for den nord-sydgående vej.

Særligt i de midterste årtier af dette århundrede er der blevet drænet og opdyrket en væsentlig del af engene. Især på de sydlige dele af Bøvling Klit og på hele Fjand Grønne er en stor del af engparcellerne dyrkede. I en årrække har disse arealer dog henligget enten som brakmarker med høj græsvegetation, eller der er blevet slået græs en enkelt gang i løbet af sommeren. Yderligere opdyrkning blev stoppet ved en fredning i 1984.

Strandengsbiotopen og dermed også store dele af fuglelivet trues i dag derimod af en stigende udbredelse af rørskov og høje græsser, der på lange strækninger danner bræmmer mellem engene og slikvaderne ved fjorden. Dette er især en følge af de senere års manglende eller begrænsede brug af området til kreaturafgræsning. Fra 1991 er afgræsningen dog forøget ved aftaler med og tilskud til lokale landmænd, der sætter kreaturer ud på engene.

Engarealerne på nordsiden og østsiden af Bøvling Fjord er af mindre udstrækning. Ved Ramme Å vest for Høvsøre blev engene opdyrket omkring 1969, mens åen blev reguleret, og der etableredes et dige langs fjordens nordside. På østsiden findes der stadig nogle værdifulde, men forholdsvis små engarealer bl.a. ved Krogshede og lige syd for Færgens udløb.

Selve Bøvling Fjord, dvs. den nordligste del af Nissum Fjord, er meget lavvandet. I perioder med lav vandstand kan store dele af fjorden tørblæses, hvorved store slikvader blotlægges. Ofte er vandstanden tilstrækkelig lav til, at vadefugle kan raste og fouragere midt på fjorden.

Som det gør sig gældende for den øvrige del af Nissum Fjord, er udbredelsen af bundvegetationen i Bøvling Fjord blevet reduceret meget drastisk siden slutningen af 1970'erne. Dette skyldes for store tilførsler af næringsstoffer med deraf følgende opblomstring af alger, manglende lys til bundplanterne og iltmangel. Særligt er udbredelsen af ålegræs og havgræs, der tidligere voksede i store skove, mindsket kraftigt, hvilket har betydet store nedgange i antallet af rastende svaner og svømmeænder, mens lysbuget knortegås har måttet skifte fra fouragering på ålegræs til annelgræs inde på engene.


INDFJORDEN


Indfjorden ligger som en lille selvstændig ferskvands-"fjord" øst for Bøvling Fjord.

Hele området er omkranset af tagrørsbræmmer og kogleaks. De fleste nærtliggende landområder er dyrkede, men langs nord- og østsiden ligger der stadig flere engparceller. Fremhæves bør også de 3 små søer øst for Indfjorden, nemlig Tangsø, Byn Sø og Søndersund, der i hvert fald tidligere har været næringsfattige og huset sjældne plantesamfund ved bredderne.

Adgangsforhold
FELSTED KOG

Felsted Kog har været vildtreservat siden 1936 med bestemmelser om begrænsning i jagtudøvelsen, sejlads og færdsel. Med en ændring af reservatbestemmelserne i 1986 blev jagt forbudt i kogen og ligeledes al færdsel på landarealer incl. rørskove, øer, damme og kanaler året rundt.
Store dele kan være svære at overskue på grund af afstandene fra land til åbne vandarealer. Kanalerne mellem holmene i nordvest, de forskellige damme i rørskovene, Storåens udløb i øst samt gode dykandelokaliteter i de sydvestlige hjørner er svære eller umulige at se fra offentligt tilgængelige steder.

Rørskovene i den nordligste del og et afgræsningsareal kan ses fra landsiden ved Gørding, hvor også et fugletårn er opstillet. På kogens sydøstside er de små havne ved Kyttrup og Inddybet Klosterhul et besøg værd, idet man især sidstnævnte sted kan få et overblik over kogens midte ved at bestige den gamle dæmning. Endelig bør Felsted Odde besøges, hvorfra Sandøen, holmene og kogens nordlige vandarealer kan overskues.


FJANDØ

Fjandø og Kollingø har været et såkaldt øreservat, dvs. vildtreservat med færdselsforbud i fuglenes yngletid siden 1976. De nuværende bestemmelser giver færdselsforbud på øerne og i en 100 meter zone rundt om disse i tiden 1. april - 31. august. Dette forbud er af stor betydning for bevarelsen af øens rige og alsidige ynglefugleliv.

Fjandø, Kollingø og de tilstødende vandarealer kan overskues fra den lille bådhavn på landsiden nord for Nr. Fjand. Særligt i marts-juli kan der herfra med teleskop ses et rigt fugleliv på Fjandøs omkransende engbræmmer og strandvolde.


KLITTANGEN & BØVLING FJORD

En landskabsfredning fra 1984 forbyder al færdsel på klittangens arealer øst for klitvejen i tiden 1. april - 15. juli.

Både vand- og landarealerne i og ved Bøvling Fjord er i lighed med Felsted Kog underlagt vildtreservatbestemmelser, der lukker for jagt og færdsel hele året. I de øvrige dele af Nissum Fjord og herunder også Indfjorden er jagt forbudt efter kl. 12.00 hele sæsonen (gælder ikke privatejede arealer). Motorbådsjagt er forbudt, og endelig er sejlads med sejlskibe incl. windsurfing kun tilladt i juni-august.

Hele klittangen og de vestlige dele af Bøvling Fjord kan fint overskues fra klitvejen i bil eller oppe fra havklitten. Nord for Torsminde danner fjorden "arme", der når helt ind til vejen, og derved er der mulighed for iagttagelser af vadefugle på rimeligt nært hold. De ydre dele af strandengene på Holmen kan også ses fra et kratbevokset område i den østlige del af Torsminde, som man kører ud til ad en grusvej langs den sydlige side af slusekanalen.


INDFJORDEN

De 3 søer og den østlige del af Indfjorden ses fra Sundbro og vejen syd herfor. Endvidere kan en mindre bådehavn midt på Indfjordens nordside besøges, hvorfra man har udsigt over en stor del af fjorden. I isvintre er der oftest en isvåge ved Flynder Ås udløb i Indfjorden.