Utterslev Mose


Foto: Erik Agertoft

Om Grågæssene, 2004
Status pr. 12. juni 2004
af Hanne Kapala

På trods af, at gæssenes liv ikke er blevet nemmere med de stigende menneskelige aktiviteter på mosearealerne, finder de stadig Mosen velegnet til at bygge reder og få deres kuld på vingerne. Igennem mange år har de trods forstyrrelserne lært, at der er fred og plads til at udfolde deres familieliv. De ellers så sky vildgæs er blevet til en unik bestand, hvor især hunnerne er tro mod deres fødested og vender tilbage år efter år. Dette har man kunnet konstatere gennem målrettet ringmærkning af gæssene gennem næsten 30 år.

Efter at have tilbragt de koldeste vintermåneder sydpå, i enten Holland, Frankrig eller på deres gamle vinterrastested Cota Donana i Spanien, ankommer de første ynglefugle allerede sidst i februar måned. Mosens græsarealer er grundlaget for den gode ernæringstilstand, som skal til for at rugeperioden skal lykkes. Lidt brød fra mosens venlige brugere tager de gerne imod, men græsset kan de ikke undvære.

2004 YNGLERESULTAT
De første gæslinger sås omkring den 18. april i år – de hidtil sidste ca. den 1. juni.
2004 har været et rigtigt godt yngleår. Minimum 62 forskellige ungeførende par er noteret.

Efter diverse familie sammenlægninger og ’mistede kuld’ er slutresultatet alligevel nået op på 47-49 kuld på nuværende tidspunkt.
Antallet af levedygtige gæslinger er 234-248.

På grund af stor bevægelse i flokkene og anden uro i geledderne, er det umuligt at få et mere nøjagtigt tal.
Men en meget flot ynglesæson. Til sammenligning har de to eneste år med flere kuld været på 52. Det var 1989 og 2002.

YNGLEFORHOLD
De 3 mosedele byder på ret forskellige vilkår, når de daggamle gæslinger skal føres op til græsning.

Vest- og Østmosen har mange gode åbne opgangssteder med græsningsmuligheder nær søkanterne, og det er nødvendigt for, at de helt små skal klare de første dage.

Midtmosen har derimod kun få egnede opgangssteder på grund af tilgroningen langs de få plænearealer, hvilket altid har givet uro og forviklinger blandt den del af mosens gåsefamilier.

I år er opgangsmulighederne desværre blevet endnu dårligere, fordi kommunen har opgravet kanalerne og beskåret kantbevoksningen i foråret. Umiddelbart burde dette jo give bedre, mere åbne forhold, men det opgravede materiale, grene og stammer fra de fældede træer er blevet efterladt langs bredderne og hindrer dermed de små gæslingers opgangsforhold og flugtmuligheder. De klarer ikke at forcere infiltrerede grene, stammer og jordvolde.

Resultatet er da heller ikke udeblevet. Ud af 15-17 kuld observeret i Midtmosen er formentlig 7 gået tabt, 4-5 kuld er hen ad vejen blevet til 1 stort kuld som – af nød – føres af 2 forældrepar, og 5 par er udvandret til vest- og østmosen (almindelig opførsel af Midtmosens gamle ynglegæs).

Kun 2 familier holder stand i Midtmosen. Ungerne er nu så store, at de gamle tør føre dem højere op på de gode bakkeplæner. Noget de ellers afholder sig fra de første uger p.g.a. stiernes nære placering ved søbredderne og de dermed ustandselige forstyrrelser af forbipasserende. Et gåsepar med små gæslinger har stor respekt for mennesket og dets bedste ven - med eller uden snor - så gæssene undgår altid denne afskæring af deres flugtveje.

FÆLDNINGSTID
Fra midt i maj begynder gæssene at forny en del af deres fjer. For ungeførende gamle er det såre praktisk at skifte de slidte svingfjer mens ungerne alligevel ikke kan flyve.

Pludselig ses der fældede fjer overalt på plænerne nærmest søerne, mens man knap nok ser en gås på de store plæner og endnu færre ses gå på vingerne.

Det er en farlig tid for gæssene, som er mærkbart mere sky nu, hvor de kun kan flygte til fods.

I disse uger bliver der derfor spist godt af søernes rørvegetationer, og der ses en tydelig bræmme langs rørkanten, hvor gæssene har bidt af den ydre del af bladene.
Også gæs uden for Utterslev Mose kommer regelmæssigt hertil for at fælde. Nogen har måske bemærket en halsringmærket gås eller én med en diskret, "anderledes" ring om det ene ben. Det er begge Skånske gæs, hvor fuglen med den "anderledes" ring, som er set regelmæssigt de seneste år, nu er 16 år gammel, hvilket er en pæn alder for en gås. Som et knapt så spændende kuriosum ses p.t. også en flok halvtamme gæs, som tydeligvis er af anden herkomst end til mosens vilde grågæs. Også de ser ud til at ville bruge mosen til at fælde deres svingfjer.

KORT NYT om KENDTE
Den ældste ringmærkede gås i mosen p.t. er 22 år. Det er en tillidsfuld hun med ditto mage, som har spredt sine gener godt igennem årene. Hun er stammoder til mindst 4 generationer af ynglegæs i mosen og fik selv, også sidste år, et flot kuld på vingerne.

Desværre var hun ude for et afgørende uheld blot en uge efter tilbagekomsten fra vinterkvarteret, hvor hun blev ramt af en bil, da hun letsindigt krydsede Pilesvinget til fods. Hun var tydeligt traumatiseret med højre vinge brækket og var svær at komme nær en rum tid.

Nu er hun over det akutte, har de samme gamle tillidsfulde vaner og klarer sig godt. Men flyve kommer hun aldrig til igen. Den brækkede vinge er helet, men i en forkert stilling, så den er ubrugelig trods de nye fine svingfjer.

En anden 15 år gammel ynglegås var ude for en lignende påkørsel med skadet vinge til følge. Også hun klarer sig godt og beskyttes af den gamle gase.

Selvom vores grågæs er trækfugle ser vi hvert år nogle få, som bliver i mosen og overvintrer af den ene eller anden grund. Tiden vil vise, om disse to også kan klare en vinter i ynglekvarteret og om deres mager bliver tilbage hos dem eller vælger at følge trækinstinktet.





Fakta
Kommune: København
Areal: 192 hektar
Ejerforhold: Københavns Kommune

Sidevisninger
Denne måned: 145
Sidste måned: 235

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet