Utterslev Mose

Af Hanne Kapela

Om grågæssene, 2006
Boom i bestanden af Utterslev mose’s grågæs.

Yngleforhold i 2006

Gæssene i Del I oplevede i år fred og ro – ingen utidig naturpleje – i forhold til 2005. Dette var helt sikkert en stor del af årsagen til at resultatet var mere end overvældende. Antal af kuld og gæslinger blev 3-4 doblet. Aldrig har der været så mange gæslinger i den del af mosen før, hvad mange besøgende kan bevidne.
Gåsebestanden, generelt, har været stigende det senere årti i Europa, så alle mulige fredelige ynglepladser bliver udnyttet.
Det store antal gæs i Del I vakte ikke udelt begejstring. Stierne og plæner blev tilsølede med gæssenes ekskrementer, da der samtidig heller ingen regn faldt i næsten 2 mdr. Selv de mest fuglevenlige måtte erkende, at nu havde gæssene overtaget.
En konflikt lurede, men så kom regnen, og samtidig var de ældste kuld nu flyvefærdige, så det hurtigt tyndede ud i lokkene.

Storkuld!
De mange ynglepar fik problemer med at holde sammen på og passe deres oprindelige kuld. Det kneb med græsningsarealerne, kuldene kom ofte for tæt sammen (ikke mindst når velmenende gæster i mosen kom for at ,fodre fugle’), blev infiltrerede med hinanden og kunne ikke finde tilbage til deres kødelige ophav.
Altså pladsmangel og menneskelige forstyrrelser og så det biologiske faktum at små daggamle gæslinger ikke har lært deres forældre at kende på stemmen endnu – og visa versa, og så blot følger med de andre nærmeste gæslinger, især hvis disse havde gode, stærke og ofte gamle forældre.
Man kunne da se 2-3 ynglepar, hvis kuld nærmeste eksploderede over et par uger. Lavineeffekt!
2 par endte med tilsammen omkring 80 unger, hvoraf mange af de adopterede blot fulgte trop med enten det ene eller det andet par og fælte sig lige godt hjemme begge steder.

Mange vil nok tro, at det så var fint nok – med mange adoptivbørn. Men der er jo en mening med at en gåsemor ikke lægger, ruger på og udklægger mere end 8-10 æg højst, ofte færre.
1: en gåsemor kan kun dække over netop det antal gæslinger i dårligt vejr.
2: Et ynglepar kan yde bedre beskyttelse over et normalt kuld – mod ræve, krager og løse hunde m.m.
3: Et kuld gæslinger er flyvefærdige samtidig med at forældrene har skiftet de gamle slidte svingfjer til nye.
Så er det tid til at øve sig og prøve vingerne, alle på én gang. I et stor/adopteret kuld vil mange af de adopterede (yngre) ikke være flyveklare. Foældrene vil forsøge at få alle med på flyveøvelserne, men må oftest opgive de yngste, som så efterlades uden voksne til at lære og beskytte dem.

Det så man i mosen i år. Mange ungfugle gik i småflokke uden voksne tilknyttet. Ikke en ideel situation.
Nogle klarede sig trods alt, men mange gik til (se tallene).

Del III: her var der igen fine yngleforhold og her holdt de fleste ynglepar fast i deres egne unger. Ingen mangel på græsnings- og gode adgangsforhold.

Del II- midtdelen. Mange gæs yngler her ude på de små øer og i rørskoven. Men midtdelen lider stadig af manglende opgangsforhold til plænerne. Og da stierne går så tæt på søbredden bliver ynglefamilierne let afskåret fra det frelsende vand, når en hundelufter kommer forbi. Det tør ingen gode gåseforældre udsætte deres unger for, når de er små. En gås vil af natur ikke føle sig sikker på en hund, selv om den er i snor og (ifølge ejeren) ikke kunne gøre en flue fortræd. Altså – ned i vandet igen og igen, ingen ro for de små til at spise, undtagen i de allertidligste morgentimer. Det siger sig selv at disse forældrepar søger mod mere betryggende forhold. Oftest svømmer de under motorvejen med kuldet og foretrækker at ’slås’ med de mange artsfæller om de bedre opgangsforhold til græsning i 1.delen.

Nyt om det ringmærkede par i Del III,
som havde fået unger på vingerne de sidste 8 år:
Hunnen –GHB- gik i gang med rugningen sidst i Marts. Magen BBM stod på sin stamplads på bredden og ventede – og ventede.Efter 10-12 dage fik han selskab af en yngre umærket hun, hvad der gav en lille mistanke om at alt ikke var som det skulle være, da han aldrig før havde haft en ’venteveninde’, som andre gaser ellers af og til har. Efter 4-5 uger stod han stadig stille og lyttende på bredden imellem små furageringer. Men GHB dukkede ikke op. BBM så nu ud til at have forstået at hans gamle mage var og blev borte. Han havde tydeligvis taget den yngre hun som ny mage, men havde i processen ligesom ændret karakter. Den før så selvsikre og tillidsfulde gase var nu stille og mere karakterløs.
Man kan håbe på at han får flere gode år med sin nye mage og have held og dygtighed til fortsat at sprede sine gener til mosens faste bestand.