Hjarbæk Fjord & Simested Ådal


Lynderrup Gård

Historie
Området omkring Hjarbæk Fjord er præget af et meget kuperede landskab, der blev dannet under den seneste istid, og store mængder smeltevand er løbet her igennem og ud i Limfjorden.
Der har stort set levet mennesker i området lige siden isen trak sig tilbage, der er fundet flere køkkenmøddinger, der er helt tilbage fra Ertebøllekulturen.
Der er også flere fine fund fra bronzealderen, og bl.a. ligger der to store bronzealderhøje lige øst for Sundstrup.

Der ligger flere Herregårde i området. Ørslev Kloster, Herregården Strandet, Tårupgård og Danmarks ældste og måske fineste bindingsværksherregård Lynderupgård.
Flere af de små fiskelejer rundt om fjorden går helt tilbage til 16-1700 tallet.

Den lille havn i Hjarbæk har tidligere ageret ”havneby” for Viborg, når der skulle transporteres varer og gods til og fra byen. Det blev først gjort på pramme, men fra ca. 1825 blev det gjort på sjægter, der er helt særegen for fjorden. Det er en hurtig kølbygget båd med sejl. Den var det primære fartøj på fjorden frem til omkring 1920, hvor motorbåde overtog alt sejlads. Man kan dog stadig opleve bådene på fjorden, og bl.a. bliver der hvert år sejlet om VM.

I området ved Kløsen blev der fra 1907 og frem til 1934 ved hjælp af straffefanger fra fængsler brudt malm, og der var også på dette tidspunk, at jernbanen mellem Viborg og Løgstør blev anlagt. I dag fungerer den ikke længere, men man kan opleve området fra en skinnecykel, og jernbanebroen over Skals Å var et af datidens helt store ingeniørprojekter.

Et af områdets mest kendte varetegn er Virksunddæmningen, der blev indviet 24/10-1966.
Tidligere har der igennem flere hundrede år været en færgeoverfart på det 225 meter smalle sund mellem Virksund og Sundstrup.
I mange år havde der været talt om, at man skulle bygge en bro eller dæmning. Det splittede folk i to lejre, en imod, der omfattede fiskerne, der var bange for, at deres fjordfiskeri ville helt forsvinde, hvis fjorden blev omdannet til en ferskvandssø, og en for, med fremsynede handelsmænd og landmænd i spidsen, der med en dæmning med sluse ville kunne undgå, at deres marker flere gange om året blev oversvømmet, i kraftige vestlige og nordvestlige storme, når vandet blev presset ind i Limfjorden. Der var sågar nogle, der mente, at hele fjorden skulle afvandes, så der kunne opstå 2500 hektar nyt agerland.
Det blev besluttet, at der skulle bygges en dæmning, og den 5/11 1963 blev arbejdet påbegyndt.

Allerede inden dæmningen var færdig, oplevede fiskerne de sørgelige resultater. Saltindholdet var faldet fra ca. 20 % og til under 6 % hvilket betød en betydelig fiskedød.
I begyndelsen af 70’erne konstaterede man en meget høj tilførsel af kvælstof og fosfor. Det betød, at der næsten ingen fisk var tilbage i fjorden, at vandet blev plumret, og at hele den sydligste del af fjorden blev udsat for en massiv myggeplage.
Igennem de næste mange år diskuterede man så, om sluseportene skulle åbnes, så der kunne ske en udskiftning af vandet, og saltindholdet i vandet samtidig blive øget. Viborg Amtsråd besluttede i 1986, at portene skulle stå permanent åbne, så fjorden kunne genskabes. Men først efter yderligere næsten 5 år, pga. bl.a. opførslen af noget kystsikring af lavtliggende engarealer, blev portene åbnet, nemlig den 20/4 1991, og siden har de været åbne.





Fakta
Kommuner: Skive, Viborg
Areal: 4901 hektar
Ejerforhold: Statsejet og privatejet

De tre alvorligste trusler:
- Dambrug
- Sommerhuse
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Reduceret vandforurening

Sidevisninger
Denne måned: 168
Sidste måned: 279

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet