Furesøen med Vaserne & Farum Sø

Ellesump i Vaserne; ynglested for bl.a. lille flagspætte. Sept. 2010

Status
Furesø og Farum sø er udpeget som en vigtig fuglelokalitet (IBA-lokalitet; Important Bird Area) bl.a. på grund af det store antal Troldænder, som raster i søerne om vinteren. Men også arter som Toppet Lappedykker, Hvinand, Stor Skallesluger og Blishøne raster i store tal. For at kunne følge områdets udvikling og betydning som vinterrastlokalitet for vandfugle er der derfor siden vinteren 2004-05 lavet månedlige fugletællinger fra september til marts/april.

Også i sommerhalvåret er området vigtig som yngleplads og rasteplads for en række arter tilknyttet søer og sumpskov (fx Vaserne). Det gælder først og fremmest Rørhøg, Hvinand, Lille Flagspætte og oversomrende Blishøns.

Der er fra DOF's side udpeget følgende fokusarter for Furesø, Vaserne og Farum Sø:
Rastefugle: Toppet Lappedykker, Nordisk Lappedykker, Knopsvane, Gråand, Troldand, Hvinand, Stor Skallesluger, Fiskeørn, Dværgmåge og Sortterne.
Ynglefugle: Toppet Lappedykker, Knopsvane, Gråand, Hvinand, Rørhøg, Plettet Rørvagtel, Isfugl og Lille Flagspætte.


SAMMENFATNING
Siden år 2000 er udviklingen i bestandene af vandfugle i Furesøen og Farum Sø nærmest gået i to modsatte retninger: Samme eller flere vintergæster – og markant færre ynglefugle.

For vintergæsterne (rastefugle) har Furesøen og Farum Sø stadig stor betydning for en række arter, der kan forekomme i store flokke; især Toppet Lappedykker, Troldand og Blishøne foruden Gråand. Her er bestandene stabile, dog med en markant fremgang for Blishøne.

For ynglefuglene har området derimod oplevet en markant tilbagegang for en række arter, især Toppet Lappedykker og Blishøne. Den vigtigste årsag er givetvis undslupne Mink, der tolder slemt på både æg og unger - og lejlighedsvis også voksne fugle, hvis de kan slippe af sted med det. En anden negativ faktor er den megen sejlads især tæt på land, der forstyrrer fuglene og kan få dem til at opgive at yngle. Dårligere fødegrundlag kan derimod ikke være forklaringen - dels fordi Furesøen i samme periode har fået en bedre vandkvalitet med mere undervandsvegetation, dels set i lyset af det stigende antal rastende (og planteædende) Blishøns i samme periode.


GENNEMGANG AF FOKUSARTER OG ANDRE MARKANTE ARTER

TOPPET LAPPEDYKKER
Toppet Lappedykker er i Danmark en almindelig ynglefugl (3500-4000 par i 2000) ved større søer, specielt i den østlige del af landet. I vinterhalvåret afløses de i stort tal af trækgæster nordfra.

Ynglebestanden i Furesø er tidligere opgjort til 25-30 i 1960'erne, 60-100 i 1970'erne og 60-140 i 1990'erne. I Farum Sø blev bestanden opgjort til 17-40 i 1970'erne og 20-28 i 1990'erne. Toppet Lappedykker er ikke systematisk optalt som ynglefugl, men alt taler for, at arten er gået voldsomt tilbage. Siden omkring år 2000 er bestanden faldet til nu (2013) skønsvis xx par i Furesøen, xx par i Vaserne og blot 1-2 par i Farum Sø. De højeste antal optalte unger er 12 i Furesøen og 4 i Farum Sø. Den vigtigste årsag til nedgangen er givetvis undslupne Mink, der jager æg og unger.

Toppet Lappedykker raster i vinterhalvåret (september-april) i et antal fra knap 300 til mere end 2000; langt de fleste i Furesøen og ret få i Farum Sø. Antallet synes at være stabilt, men med ret store svingninger fra år til år.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i vinterhalvåret:
2000-01: 300
2001-02: 272
2002-03: 539
2003-04: 490
2004-05: 1610 / IBA-tælling: 280
2005-06: 1560 / IBA-tælling: 1500
2006-07: 1620 / IBA-tælling: 818
2007-08: 504 / IBA-tælling: 504
2008-09: 850 / IBA-tælling: 148
2009-10: 2200 / IBA-tælling: 533
2010-11: 365 / IBA-tælling: 175
2011-12: 1623 / IBA-tælling: 1623
2012-13: 1300 / IBA-tælling: 1300
2013-14: 702
2014-15: 776


NORDISK LAPPEDYKKER
Nordisk Lappedykker yngler (stort set) ikke i Danmark. Der ses årligt ca. 100 overvintrende fugle i Danmark. Tidligere var Furesøen kendt som en ”klassisk” lokalitet for arten - dog måske mest pga. nærheden til København?

Arten er i dag en sjælden og uregelmæssig rastegæst i området. I DOFbasen er der for perioden 2000-2013 i alt ca. 35 observationer af 1-2 fugle; typisk i marts-april og oktober-december. Arten er ikke registreret ved de koordinerede tællinger.


SKARV
I Danmark yngler Skarven ved fjorde, lavvandede kyster og ved større søer. Desuden findes den i mange små og større søer og åer, hvor den søger føde. Fra 1970'erne voksede bestanden til toppen med ca. 40.000 par i årene 1995-2005 og er siden faldet til under 25.000 par.

Skarven kom først for alvor til Furesøområdet i 1990'erne i takt med artens fremgang og spredning til nye områder. Den har i mange år holdt til i træerne ved Sækken i Farum Sø (yngler her ikke). Siden 2008 har Skarven haft en mindre ynglekoloni ved Olsens Sø i Vaserne (min. 5 par i 2008, 61 par i 2012). Det samlede antal rastende fugle varierer meget både fra dag til dag og hen over året, men det typiske er 10-50 Skarver i Farum Sø og 20-150 i Vaserne.

De højeste tal er fra september, hvor Skarverne efter ynglesæsonen forlader ynglekolonierne og flyver omkring i store flokke; givetvis for at årets unger kan lære deres område at kende, før mange af dem trækker sydpå for vinteren. Skarven kan derfor enkelte dage ses i endog meget store tal på/over søerne.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i hele året:
2000: 70
2001: 70
2002: 52
2003: 73
2004: 155
2005: 450
2006: 250
2007: 220
2008: 350
2009: 400
2010: 350
2011: 355
2012: 1155
2013: 720
2014: 800

2004-05 IBA-tælling: 22
2005-06 IBA-tælling: 126
2006-07 IBA-tælling: 111
2007-08 IBA-tælling: 143
2008-09 IBA-tælling: 154
2009-10 IBA-tælling: 336
2010-11 IBA-tælling: 81
2011-12 IBA-tælling: 97
2012-13 IBA-tælling: 1155


KNOPSVANE
I Danmark forekommer Knopsvanen i alle dele af landet og i stort set alle søer af en vis størrelse. Bestanden er på i alt 4500-5000 par. De fleste af de danske ynglefugle overvintrer i de indre danske farvande, hvor de gæstes af Knopsvaner i stort antal fra nabolandene.

Bestanden i Furesøen og Vaserne er tidligere opgjort til 16 par sidst i 1970'erne og 7-14 par i 1990'erne. I Farum Sø blev bestanden opgjort til 0-1 par i samme perioder. Knopsvanen er ikke systematisk optalt som ynglefugl i området, men alt taler for, at arten er gået voldsomt tilbage. Siden omkring år 2000 har bestanden ligger på 4-5 par i Furesøen, 1-2 par i Vaserne og 1 par i Farum Sø. Den vigtigste årsag til nedgangen er givetvis undslupne Mink, der æder æg og unger.

I vinterhalvåret raster Knopsvanen i mindre tal i Furesøen; typisk 10-20 fugle og med 144 som det største samlede tal. Antallet er meget stabilt.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i vinterhalvåret:
2000-01: 15
2001-02: 4
2002-03: 32
2003-04: 33
2004-05: 32 / IBA-tælling: 37
2005-06: 34 / IBA-tælling: 37
2006-07: 25 / IBA-tælling: 22
2007-08: 68 / IBA-tælling: 72
2008-09: 72 / IBA-tælling: 81
2009-10: 88 / IBA-tælling: 114
2010-11: 36 / IBA-tælling: 31
2011-12: 24 / IBA-tælling: 33
2012-13: 39 / IBA-tælling: 28
2013-14: 60
2014-15: 16


GRÅAND
Gråand er i udbredt over hele Danmark og findes i næsten alle små og store søer. Arten er især talrig i byområder med parker, bl.a. i hele Hovedstadsområdet. Ynglebestanden anslås til 20-50.000 par.

Bestanden i Furesøen er tidligere opgjort til 10-20 par i 1960'erne, 50 par i 1970'erne, 50-125 par i 1990'erne. I Vaserne til blot 3 par i 1960'erne, 30 par i 1970'erne og op mod 20 par i 1990'erne. I Farum Sø blev bestanden opgjort til 10 par i 1970'erne og op til 50 par i 1990'erne. Gråand er ikke systematisk optalt som ynglefugl, men alt taler for, at arten er gået tilbage. Siden omkring år 2000 er bestanden faldet til nu (2012) skønvis xx par i Furesøen, xxx par i Vaserne og xx par i Farum Sø. De højeste antal optalte unger er 10 i Furesøen og 10 i Farum Sø. Den vigtigste årsag til nedgangen er givetvis undslupne mink, der jager æg og unger.

Rastende Gråænder ses året rundt, især i vinterhalvåret. Vinterbestanden svinger en del fra år til år, men sådan har det tilsyneladende været siden 1960'erne. For Furesø angives de maksimale antal rastende Gråænder således til 1500 i 1960'erne, 526 i 1970'erne og 551 i 1990'erne. Tallene afslører ikke nogen klar tendens.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i vinterhalvåret:
2000-01: ---
2001-02: ---
2002-03: 1970
2003-04: 1250
2004-05: 550 / IBA-tælling: 450
2005-06: 500 / IBA-tælling: 390
2006-07: 762 / IBA-tælling: 762
2007-08: 423 / IBA-tælling: 768
2008-09: 660 / IBA-tælling: 810
2009-10: 1990 / IBA-tælling: 1990
2010-11: 1140 / IBA-tælling: 806
2011-12: 600 / IBA-tælling: 455
2012-13: 400 / IBA-tælling: 353
2013-14: 480
2014-15: 100


TROLDAND
Troldanden er udbredt over det meste af landet, dog hyppigst i Østdanmark. Den yngler typisk i kolonier i vegetationsrige søer og laguner. Ynglebestanden er skønnet til 1000-2000 par (2000), men da mange gæster nordfra bliver sommeren over, er det svært at bestemme det præcise tal af lokale ynglende fugle.

Troldanden yngler så vidt vides ikke i området, og fra maj til august ses der kun ganske få. Arten har tidligere ynglet fåtalligt, men udbredt ved mange søer i Nordsjælland, men er i dag sjælden som ynglefugl. (To observationer i DOFbasen af ynglefugle i hhv. Vaserne og Farum Sø i hhv. april og juli formodes at være en fejlindtastning af ”adfærd” og en mulig fejlbestemmelse; bl.a. pga. de ret store antal individer i de to observationer).

Troldanden raster i vinterhalvåret (september-april). Ældre tal antyder større antal end i dag (5500 i 1960'erne, 17.600 i 1970'erne), men det kan dog være enlige rekorddage. I dag er det typiske antal 1000-3000 med 8000 som maksimum. De meget store tal kan dog måske skyldes Troldændernes vane med at skifte mellem forskellige dagrastepladser. Arten kan derfor pludselig forekomme i et rekordstort antal – som få dage efter at være tilbage på det ”normale”. De største antal ses i Furesøen og i søerne i Vaserne, men også i ret store tal i Farum Sø. Samlede tal for alle tre områder foreligger kun i form af caretakergruppens koordinerede tællinger. Antallet ligger i dag under det såkaldte 1 %-kriterium (dvs. at arten optræder med mere end 1 % af populationen på artens trækrute; for Troldand 12.000 rastende; jf. Wetlands International 2002, 2006, 2012). Vinterbestanden vurderes som stabil, men med svingninger fra år til år.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i vinterhalvåret i hele området:
2000-01: 750
2001-02: 1000
2002-03: 3100
2003-04: 2350
2004-05: 1250 / IBA-tælling: 474
2005-06: 8000 / IBA-tælling: 3210
2006-07: 1390 / IBA-tælling: 1390
2007-08: 760 / IBA-tælling: 552
2008-09: 3000 / IBA-tælling: 3000
2009-10: 2000 / IBA-tælling: 1155
2010-11: 2000 / IBA-tælling: 1595
2011-12: 2480 / IBA-tælling: 1085
2012-13: 3550 / IBA-tælling: 2604
2013-14: 1200
2014-15: 2000

Troldand i Vaserne
Søerne i Vaserne er en vigtig vinterrasteplads fra december til april. På nogle dage kan der således ligge lige så mange eller flere Troldænder her som ude på den store Furesø.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i vinterhalvåret i Vaserne:
2000-01: ---
2001-02: 300
2002-03: 975
2003-04: 700
2004-05: 600
2005-06: 250
2006-07: 750
2007-08: 325
2008-09: 385
2009-10: 135
2010-11: 140
2011-12: 220
2012-13: 340
2013-14: 345
2014-15: 700

Troldand i Farum Sø
I Farum Sø svinger antallet af vinterrastende Troldænder ganske meget; givetvis fordi fuglene gerne skifter mellem Furesøen og Farum Sø alt efter vind og vejr. Desuden kan de være svære at se og tælle, da de ofte ”gemmer sig” i søens svært overskuelige sydøsthjørne bag Klaus Nars Holm.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i vinterhalvåret i Farum Sø:
2000-01: 180
2001-02: 450
2002-03: 1000
2003-04: 300
2004-05: 150
2005-06: 65
2006-07: 250
2007-08: 376
2008-09: 210
2009-10: 500
2010-11: 150
2011-12: 90
2012-13: 200
2013-14: 260
2014-15: 300


HVINAND
Hvinand findes som ynglefugl i Danmark næsten kun i Nordsjælland (primært Gribskov, Esrum Sø og Gurre Sø med en ”sydlig udpost” ved Furesø og Farum Sø) og på Fyn; i alt ca. 110 par. Arten yngler i hule træer og frem for alt i redekasser ved søer omgivet af løvskov, også mindre skovsøer. Siden det første ynglepar i 1984 ved Esrum sø har Hvinanden oplevet en markant fremgang, ikke mindst pga. målrettet ophængning af redekasser (senest 10 nye kasser ved Farum Sø i 2014).

Caretakergruppen har ikke foretaget en systematisk optællinger af ynglende Hvinand i området, men et forsigtigt skøn lyder på maks. 30 par i alt (2012). Ved Furesøen sidder vel omkring 30-40 hvinandekasser, og fra regelmæssige roture søen rundt vurderes antal af kuld med unger til at være mindst 20 par de seneste år. I Vaserne yngler sandsynligvis 1-3 par. Ved Farum Sø yngler sandsynligvis 3-6 par. DOFbasens mange, men givetvis indbyrdes overlappende observationer af ynglefugle gør det ikke muligt at beregne eller anslå antallet af ynglende hvinænder. Når Hvinanden ruger – i redekasser – er fuglene og deres æg ikke så udsat for angreb fra mink. Men der er givetvis mange unger, der må lade livet, når de har forladt redekassen. Det er dog svært at vurdere ud fra antal og flokstørrelser, da hunnerne og deres unger gerne slår sig sammen i mindre ”børnehaver” og senere ungfugleflokke. De højeste antal optalte ællinger er 15 i Furesøen og 11 i Farum Sø.

I vinterhalvåret gæstes området af overvintrende Hvinænder fra Nordeuropa og Rusland. Tallene viser en markant fremgang siden 1960'erne, hvor vinterbestanden blev angivet til 150. I dag er det mere typisk med 300-400 eller flere overvintrende. Bemærk dog, at tællingerne i april og september også indeholder flokke af ynglefugle hhv. før og efter ynglesæsonen.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i vinterhalvåret:
2000-01: 100
2001-02: 50
2002-03: 750
2003-04: 900
2004-05: 330 / IBA-tælling: 332
2005-06: 1500 / IBA-tælling: 620
2006-07: 430 / IBA-tælling: 344
2007-08: 490 / IBA-tælling: 567
2008-09: 210 / IBA-tælling: 201
2009-10: 360 / IBA-tælling: 400
2010-11: 340 / IBA-tælling: 356
2011-12: 700 / IBA-tælling: 700
2012-13: 470 / IBA-tælling: 305
2013-14: 400
2014-15: 176


STOR SKALLESLUGER
Stor Skallesluger yngler fåtalligt ved sydøstvendte kyster i Danmark (Als, Falster og Bornholm), men ikke i Nordsjælland. Ynglebestanden angives til ca. 70 par (2012). Arten er derimod en udbredt og ret talrig vintergæst fra Nordeuropa og Sibirien – op til 20.000 fugle i hele landet.

Stor Skallesluger ankommer normalt først til området i november-december og bliver til april. Typisk kan der ses op til 25 fugle i Furesøen og 10 i Farum Sø. Vinterbestanden vurderes som stabil, men med svingninger fra år til år.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i vinterhalvåret:
2000-01: 14
2001-02: 27
2002-03: 118
2003-04: 47
2004-05: 80 / IBA-tælling: 20
2005-06: 104 / IBA-tælling: 42
2006-07: 53 / IBA-tælling: 53
2007-08: 30 / IBA-tælling: 20
2008-09: 35 / IBA-tælling: 38
2009-10: 64 / IBA-tælling: 27
2010-11: 80 / IBA-tælling: 23
2011-12: 38 / IBA-tælling: 23
2012-13: 162 / IBA-tælling: 162
2013-14: 76
2014-15: 70


RØRHØG
Rørhøg træffes i Danmark typisk i vådområder med veludviklet rørskov, især i de sydlige og østlige dele af landet. Ynglebestanden er anslået til 650 par (2000) med maks. en snes par i Nordsjælland (2010-13).

Siden 2010 har Rørhøgen ynglet med 1 par i rørskovsområdet Sækken ud til Farum Sø. I perioden 1978-80 foreligger et enkelt fund om en mulig ynglefugl i Vaserne. I foråret 2009 holdt et par til i Vaserne en uge i maj, men forsvandt siden. I snit foreligger der op til 10 observationer om året. Om foråret (april-maj) ses Rørhøgen primært i Vaserne og ved Farum Sø. Observationer i sensommeren (juli-august) er typisk ungfugle, der strejfer omkring inden trækket mod syd.

Rørhøgen overvintrer i Afrika og ses derfor ikke i området i vinterhalvåret.


FISKEØRN
Fiskeørnen yngler meget fåtallig i Danmark (3 par i 2013).

De Fiskeørne, der ses i området, er således fugle på træk forår og sensommer-efterår, og det er derfor ikke muligt at foretage systematiske optællinger i området. Om foråret (april-maj) trækker Fiskeørnen meget aktivt og bliver ikke i området. Her foreligger der i snit 3 observationer/år af typisk 1-2 fugle. Under efterårstrækket (juli-september) bliver Fiskeørnen derimod gerne i området i et par dage eller uger. Her registreres arten i snit 9 (1-19) gange/år med typisk 1-3 fugle per observation.

Fiskeørnen overvintrer i Afrika og ses derfor ikke i området i vinterhalvåret.


BLISHØNE
Blishøne findes almindeligt udbredt overalt i Danmark i både små og større søer og med en samlet ynglebestand på 15.-20.000 par. De voksne fugle bliver i landet vinteren over, hvor de får selskab af et stort antal Blishøns fra Østersølandene.

Blishønen var tidligere en hyppig ynglefugl i området med ca. 100 par i 1980'erne og 50-125 par i 1990'erne i Furesøen. Tilsvarende tal for Vaserne var ca. 50 par i 1980'erne og 10-20 par i 1990'erne. For Farum Sø angives 15 par i 1970'erne og 10-50 par i 1990'erne. Siden er Blishønen nærmest forsvundet som ynglefugl med nu anslået kun x-x par i Furesøen, 4-5 par i Vaserne og 1-2 par i Farum Sø. Der er i DOFbasen ikke indberettet en eneste Blishøne-kylling i årene 2000-2013! Den vigtigste årsag til nedgangen er givetvis undslupne mink, der æder æg og unger.

Antallet af rastende Blishøns er i modsætning til ynglebestanden vokset meget kraftigt siden år 2000, givetvis pga. forbedret vandkvalitet og dermed bedre fødegrundlag (vandplanter) i Furesøen. På landsplan har vinterbestanden ikke haft samme vækst, men været stort set uændret.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal i vinterhalvåret:
2000-01: 500
2001-02: 539
2002-03: 2500
2003-04: 2117
2004-05: 977 / IBA-tælling: 977
2005-06: 2150 / IBA-tælling: 2450
2006-07: 1816 / IBA-tælling: 1816
2007-08: 2830 / IBA-tælling: 2830
2008-09: 4202 / IBA-tælling: 4367
2009-10: 3280 / IBA-tælling: 3991
2010-11: 9550 / IBA-tælling: 3900
2011-12: 3450 / IBA-tælling: 2665
2012-13: 3000 / IBA-tælling:
2013-14: 6040
2014-15: 2730


PLETTET RØRVAGTEL
Plettet Rørvagtel yngler fåtalligt i Danmark (46 par i 2012).

Siden 1960'erne foreligger der enkelte og ikke årlige fund af Plettet Rørvagtel som mulig ynglefugl i Vaserne. I de senere år er en kaldende/syngende han registreret i Vaserne i 2004 og 2013. Artens skjulte levevis – mest nataktiv og på fugtig kreaturafgræsset eng med rigelig vegetation – betyder, at det er stort set umuligt at finde ud af det, hvis fuglen skulle yngle i området. Det forhold, at arten kun er registreret i maj, tyder dog på, at der har været tale om enlige hanner.


STORMMÅGE
Stormmågen findes i Danmark over det meste af landet, især langs kyster og fjorde, hvor den yngler på små øer og holme. Ynglebestanden skønnes til 25.-30.000 par (2000).

Stormmågen yngler ikke i området, men ses rastende og fouragerende året rundt. Ved de koordinerede tællinger (i formiddagstimerne) ses typisk 25 Stormmåger (1-180) ved Furesø og Farum Sø. I vinterhalvåret (september-april) overnatter et stort antal på Furesøen, typisk 1000-2000 (250-5000). Antallet vurderes at være stabilt over årene.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal af overnattende i vinterhalvåret:
2006-07: 1790
2007-08: 4200
2008-09: 2190
2009-10: 5000
2010-11: 3780
2011-12: 1950


HÆTTEMÅGE
I Danmark yngler Hættemågen i langt størstedelen af landet i kolonier på små øer og holme i søer, fjorde eller ved kysten. I begyndelsen af 1960'erne vurderes den danske bestand at have været på ca. 400.000 par, men efterfølgende er bestanden faldet kraftigt til ca. 125.000 i 2000.

Hættemåge yngler ikke i området, men ses rastende og fouragerende året rundt. Ved de koordinerede tællinger (i formiddagstimerne) ses typisk 50 Hættemåger (1-129) ved Furesø og Farum Sø. I vinterhalvåret (september-april) overnatter et stort antal på Furesøen – typisk 500-1000 (23-2800). Antallet vurderes at være stabilt eller let faldende over årene; svarende til artens tilbagegang på landsplan.

I DOFbasen er der registreret flg. maksimumtal af overnattende i vinterhalvåret:
2007-08: 2800
2008-09: 1460
2009-10: 2000
2010-11: 2520
2011-12: 1470


DVÆRGMÅGE
I Danmark er Dværgmåge en meget sjælden ynglefugl (1-5 par i NV-Jylland) og fåtallig trækgæst.

Ved Furesø ses arten på træk forår og efterår i som regel ret lave antal. I juli-august raster der således regelmæssigt 1-4 fugle i Storekalv. Men under forårstrækket kan der på dage med passende vejrforhold raste et stort antal Dværgmåger i en-få dage, hvorefter de pludselig er væk alle sammen. Arten er aldrig registreret ved Farum Sø.

I DOFbasen er der registreret følgende maksimumtal:
2000: ---
2001: ---
2002: ---
2003: 126 (forår)
2004: 47 (forår)
2005: 48 (forår)
2006: 20 (efterår)
2007: 5 (efterår)
2008: 50 (forår)
2009: 270 (forår)
2010: 7 (efterår)
2011: 10 (efterår)
2012: 2 (efterår)
2013: 4 (efterår)
2014: 8 (efterår)


FJORDTERNE
I Danmark yngler Fjordternen dels langs kyster og fjorde, dels inde i landet i søer og moser. Den samlede bestand er på ca. 1000 ynglepar. Den er fortrinsvis koloniruger; ofte sammen med Havterne eller Hættemåge, men også som enlige par. Nærmeste kolonier ligger i Roskilde Fjord med et par hundrede par, og det er givetvis fugle derfra, der besøger Furesøområdet.

Fjordternen ses jævnligt i ret små tal i området fra april til september. Den er mulig ynglefugl (0-1 par) nogle år ved Furesøen og i Vaserne. Den er således registreret som mulig ynglefugl i 1995 (Furesø) og igen i 2011 og 2012 (Vaserne). De Fjordterner, der ses i området, er typisk små familieflokke om sommeren efter yngletiden, hvor de voksne fodrer de flyvefærdige unger med fisk. Ud fra maksimumtallene er det ikke muligt at udlede noget om udviklingen, da antallet kan variere meget fra dag til dag. Det typiske er 1-10 fugle (1-242).

Fjordternen overvintrer langs Vest- og Sydafrikas kyster og ses derfor ikke i området i vinterhalvåret.

I DOFbasen er der registreret følgende maksimumtal:
2000: 4
2001: 2
2002: 4
2003: 117
2004: 45
2005: 18
2006: 124
2007: 61
2008: 70
2009: 48
2010: 46
2011: 242
2012: 16
2013: 6
2014: 82


SORTTERNE
Sortternen yngler i Danmark i dag på kun en håndfuld lokaliteter i Jylland med i alt ca. 50 par (2011-12). Op til 1970'erne ynglede den også ved en del moser på Midtsjælland og i Nordsjælland, især i Københavns vestegn. Arten ses derudover fåtalligt på træk forår (maj) og sensommer (juli-september).

Sortterne ses ikke årligt i området, og da typisk i form af 1-2 (maks. 4) rastende fugle ved Furesøen eller i Vaserne i træktiderne. I alt foreligger der 28 observationer i årene 2001-2010.


ISFUGL
I Danmark er Isfuglen en ret fåtallig fugl, som forekommer spredt ved rentvandede søer og vandløb over det meste af landet, især i det centrale og østlige Jylland (i alt ca. 250-400 par).

Ved Furesøen har arten siden 1991 ynglet med 1-2 par – et par på strækningen fra Kollekolle til Fiskebæk og et par ved sydsiden af søen. Desuden ses Isfugl jævnligt (og mest i vinterhalvåret) ved Fiskebæk og i mindre grad ved Farum Sø. Her er der sandsynligvis tale om dels de lokale fugle på fødetogt, dels vintergæster fra fx Sverige. Der kendes ikke nogen observationer, som tyder på, at Isfuglen skulle yngle ved Farum Sø. Ynglebestanden vurderes derfor at være stabil, dog med risiko for kortvarig tilbagegang efter kolde og hårde isvintre.


LILLE FLAGSPÆTTE
Lille Flagspætte kendes første gang som ynglefugl herhjemme i Nordsjælland i 1964. Siden har der etableret sig med mindre og spredte bestande i Jylland, på Sjælland og Bornholm. Skovene i og ved Mølleådalen – fra Bastrup Sø til Jægersborg Hegn – er et kerneområde for arten. Den lever typisk i ellesump og anden sumpskov, og er derfor og pga. sin levevis svær at registrere som sikker ynglefugl. Bestanden kan derfor kun anslås - til i alt ca. 50 par.

Lille Flagspætte yngler i området med anslået i alt 5-10 par fordelt på Vaserne (2-3 par), Sækken ved Farum Sø (1-2 par), Farum Sortemose (0-1 par) og øvrige områder (2-4 par). Bestanden vurderes at være stabil eller i svag fremgang i området.


.........................................................................................................................
Kildemateriale, aktuelle tal
Tal for både ynglende og rastende fugle i 2000-13 er alle hentet i DOFbasen (www.dofbasen.dk), tilgået september 2013. Nyere tal (også fra DOFbasen) er hentet ved senere lejligheder. Om ældre tal, se nedenfor.

For ynglefuglene er det som regel ikke muligt at anslå eller beregne antal ynglepar ud fra DOFbasens data, da der kun foreligger få indberetninger. Desuden har de fleste indberetninger form af enkeltobservationer og derfor måske de samme fugle. Antal ynglepar er derfor baseret på stedkendskab og kvalificerede skøn.

Tal for rastende fugle er årets eller vinterhalvårets maksimumtal. Disse tal er er et maksimumtal for enten Furesø, Vaserne eller Farum Sø (og 12 dellokaliteter); typisk med de største tal fra Furesøen. De reelle maksimumtal for hele området på én gang kan derfor være større, da tallene er opgjort per lokalitet og ikke talt sammen for samme dag og hele området. En sådan sammentælling er desværre ikke mulig, da to-flere separate tællinger meget vel kan omfatte de samme fugle (fuglene har skiftet plads og/eller observatørerne har henført dem til forskellige dellokaliteter). Fx kan der på den samme dag ligge store flokke af Troldænder i både Furesøen, Vaserne og Farum Sø – tilsammen måske i et meget stort antal, men uden at tallene kan lægges sammen til et maksimumtal.

IBA-tællinger: Siden vinteren 2004-05 har caretakergruppen gennemført faste månedlige tællinger fra september til april. Tællingen sker søndag formiddag i midten af måneden og dækker (som regel) hele området. Tallene (fraregnet gengangere og evt. suppleret med andre tal fra samme dag) lægges derefter sammen til et totaltal. En sådan samlet IBA-tælling kan dog godt give et lavere totaltal end andre tællinger på andre dage, da antallene af rastende fugle kan variere en del fra dag til dag og uge til uge.

I sæsonerne 2004-05 til 2006-07 blev der kun gennemført IBA-tællinger ved Furesøen. Siden 2007-08 er der (normalt) blevet talt ved både Furesøen og Farum Sø. Vaserne har ikke indgået i disse tællinger.

Siden DOFbasen åbnede i 2002 (og især siden 2007) har der været en kraftig stigning i antallet af indberetninger for området; selvfølgelig flest nye data, men også en del ældre. En stigning i maksimumtallene fra år 2000 til i dag kan således være udtryk for både en reel stigning i antallet af fugle og et spejl af de flere indberetninger (= større chance for et højere maksimumtal). Omvendt kan et fald i maksimumtallet med rimelighed tages som udtryk for et reelt fald (dokumenteret via de flere indberetninger).

Kildemateriale, ældre tal
(1960-70): Lorenz Ferdinand: Større danske fuglelokaliteter. Dansk Ornitologisk Forening 1971.
(1978-80): Tommy Dybbro og Henrik Boeg: Fuglelokaliteterne i Hovedstadsområdet. Dansk Ornitologisk Forening 1982.
(1992-96): Thomas Vikstrøm og Morten Nielsen (red.): Fuglelokaliteterne i Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Dansk Ornitologisk Forening 1998.
(1992-96): Thomas Vikstrøm og Morten Nielsen (red.): Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt. Dansk Ornitologisk Forening 1999.


Tekst og tal (2000-15) revideret og opdateret 28/4 2015.