Gudenådalen ved Randers

Skægmejse han 10.11.06 Foto: Benny Kristensen

Status
Vorup enge

Derudover yngler i områdets krat og småskov en del af de almindelige småfugle.

Ved en sammenligning med andre nye vådområder (f.eks. Årslev Engsø) falder en ting nok i øjnene – der er næsten ingen lappedykkere. Sorthalset og gråstrubet lappedykker har mange andre steder været nogle af de første til at etablere sig. De er begge set i Vorup Enge i april 2004, men blot en enkelt gang hver! Toppet lappedykker har været på lokaliteten sommeren igennem, men uden at yngle. Kun lille lappedykker er truffet med unger, og her kan det endda være fugle fra en nærliggende lokalitet. Et bud på en forklaring kunne være, at Randers Fjord og Gudenå er stærkt præget af tidevandet i Kattegat med daglige vandstandsforskelle på op til 1 m helt ind til Randers. Det indtrængende havvand bidrager desuden til en vis saltholdighed. Især sorthalset og gråstrubet lappedykker foretrækker roligere ferskvandssøer.

Til gengæld har vi kunnet glæde os over, at et pænt antal vadefugle har indtaget området. Især det store antal af ynglende dobbeltbekkasiner er imponerende. Sommeraftenerne ved engsøen var præget af brummende, vrinskende og tikkende bekkasiner.
At også lille præstekrave var hurtig til at finde området tiltrækkende er vel mindre overraskende.
Også flere par fjordterner forsøgte at yngle på de tidligere digerester langs åen, men her har nok været for mange forstyrrelser fra kajakker, kanoer og andre fartøjer.

I 2005 har vi fået tilladelse til at lave en grundigere ynglefugletælling indenfor de indhegnede enge. Det er blevet til to gennemvandringer: d. 14.5. og d. 30.6.

Desværre viste dette års tælling et fald i antallet af vadefugle med 3-5 par dobbeltbekkasiner og blot 4 par viber. Måske skyldes det, at afgræsningen af engene først kom i gang sidst i juni, samtidig med, at de dele af engene, der ikke bliver oversvømmet ved højvande, har været meget tørre.
3 par lille præstekrave er til gengæld fint, ligesom et par knarænder sandsynligvis har forsøgt at yngle. I den lille skov midt i området fandt vi desuden et par musvåger.

Langs Gudenå ved Vorup Enge er der større områder med rørholme og rørsump. Her yngler en række interessante arter som rørhøg, pungmejse, skægmejse og græshoppesanger. En tur rundt i Vorup Enge i maj-juni giver gode muligheder for også at se og høre disse, ligesom isfugle fra nærliggende ynglesteder ofte ses.


Rastende fugle.

Tidligere oplevelser med mange rastende vadefugle i slambede langs Randers Fjord gav store forventninger til Vorup Enges potentiale. Omvendt var vi også meget spændte på, hvilken betydning ebbe og flod ville have på fuglene. Allerede nu kan vi konstatere, at området til fulde har levet op til forventningerne. På de gode dage har samtlige mudderflader ved lavvande været dækket af rastende ænder og vadefugle. Et imponerende syn med op til 4000 ivrigt fouragerende fugle midt i byen.

Både forår og efterår har der været rigtig mange svømmeænder, og i visse perioder raster der over 2000 andefugle. Den mest talrige art er krikanden, som ofte ses i antal over 500 – d. 10-10-08 taltes ikke færre end 3160 (amts rekord!) Men andre arter er også noteret i pæne antal:
Pibeand 420 d. 1.10.05, knarand 17 d. 29.9.05, spidsand 13 d. 5.4.04, skeand 60 d. 3.9.04 og atlingand 5 d. 3.5.04.

Det har imidlertid særligt været spændende at følge de rastende vadefugle. Der står til tider rigtig mange i området. Her skal nævnes nogle max-tal for de mest karakteristiske arter:
Vibe 1100 d. 4.9.05, temmincksryle 28 d. 17.5.05, dobbeltbekkasin 900 d. 5.9.05, brushane 86 d. 3.5.04, hvidklire 90 d. 30.4.05 og tinksmed 150 d. 5.5.05.
Her skal især de rekordstore forekomster af dobbeltbekkasiner fremhæves. Så store antal af de langnæbbede er ikke registreret andre steder i landet i DOF-basen.

Sommerperioden har desuden været præget af uhørt store antal af mursejlere og svaler. I perioden 24.6. – 12.7.04 sås daglig op imod 1000 mursejlere jagende, hvilket mange almindelige mennesker også bemærkede og fik glæde af. I 2005 har vi ikke oplevet samme store mængder af sejlere.

Digesvalerne kunne godt hamle op med dette, blot et par måneder senere. Fra sidst i august til midt i september er der begge år set store mængder, kulminerende
d. 28.8.05, hvor 3000 fugle drønede rundt og gjorde livet utrygt for insekterne.

De sjældne.

Med så god en dækning af lokaliteten er der også dukket en del sjældne fugle op i kikkertfeltet.

Det største hit er vel den unge hvidvingede terne, der dukkede op d. 26.8.05. De følgende dage kunne den ses i selskab med en ung sortterne, hvilket gav mange tililende fuglekiggere god mulighed for at sammenligne de to arter. Den blev i området i en uge.

Randers-området har flere gange gennem de seneste år været vært for sjældne hejrer. Det er derfor nok ikke så overraskende, at de også allerede er dukket op i Vorup Enge:

Først valgte en silkehejre at fouragere i området d. 22.6.04. Den nåede de fleste lokale birdere at se, ligesom et større ekskursionshold ledet af den lokale naturvejleder fik glæde af den.

I 2005 var det så en sølvhejre, der kortvarigt spankulerede rundt på engen neden for tårnet ved motorvejen d. 9.4. Desværre blev den kun meget kort tid, så kun få fik den at se. Til gengæld kunne observatøren, der har udsigt til engen, genfinde den hjemme fra sin terrasse og fremvise den for sine undrende naboer.

Den 5.10.04 fløj en ung havørn en tur over området, hvor en overrasket observatør ikke engang nåede at fotografere kræet af bare begejstring. Også vandrefalken har fået øje på de mange lækre andestege i engsøen. En ung fugl blev set jagende et par gange i efteråret. Det er en art, som også omkring Randers ses stadig hyppigere. Blandt de store vingefang skal til sidst nævnes fiskeørnen, som er blevet set regelmæssigt både forår og efterår.

Indtil nu er der observeret 180> fuglearter i Vorup Enge. Blandt disse er også sjældnere fugle som hvid stork, rød glente, enkeltbekkasin og savisanger.

2008/2009 Desværre går det tilbage for de ynglefugle som ynglede på de fugtige enge pga. tilgroning. Fx. Dobbeltbekkasin. Tilgengæld øges antallet af de fuglearter som yngler i rørskoven, og der noters således fx. flere rørsangere og skægmejser end tidligere.