Gribskovområdet


Høgeugle, Skelvej, 2.okt. 2016. Foto. PEP.

Beskrivelse


GRIBSKOV ER DANMARKS STØRSTE NATURLIGE SKOVOMRÅDE

Med sine 5.600 ha er Gribskov et af landets største skovområder, og når man ser bort fra skovplantager Danmarks største, bevarede naturlige skov. Den er resten af det vældige vildnis, som i oldtiden dækkede hele Nordsjælland.

I IBA-caretakerprojektet indgår Gribskov imidlertid som EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 108. Dette omfatter udover Gribskov (undtagen Stenholtsvang) følgende områder, som alle grænser op til Skoven: Møllekrog og Stenholt, Bramaholm (en lille, privat skov ved Stenholtvej), Strødamområdet, Esrum Møllegård (inkl. enge ned til Esrum sø), Hejreholm (større gård ved Bendstrup), Gadevang med Nørresø, arealer syd for Isterødvejen (ved Kildevænget og Teglgård) samt Strødam reservatet (mellem Gadevang og Strødam engsø, administreres af Københavns universitet).

Derimod er Gribskovs sydligste del, Stenholtsvang, ikke en del af fuglebeskyttelsesområde nr. 108, fordi skovdelen tidligere ikke var en del af skovdistriktet Gribskov. Caretakerprojektet medtager imidlertid Stenholtsvang i IBA Gribskovmrådet, og desuden Solbjerg engsø, som grænser op til skoven ved Kagerup. Det vil kort sagt sige, at IBA Gribskovområdet i caretakerprojektet udgøres af fuglebeskyttelsesområde nr.108 samt Stenholtsvang og Solbjerg engsø. På kortet, som kan hentes her på siden, er indtegnet så vel fuglebeskyttelsesområdet som IBA-området.

Gribskov er en statsskov under Naturstyrelsen Nordsjælland, som siden 2004 administrerer alle statsejede naturarealer i Nordsjælland. Læs mere på NST hjemmesiden, link hertil i venstre spalte på denne side.

Fra kongelig jagtmark til statslig driftsskov

I middelalderen bragtes skoven in i et fast ejerforhold mellem klostrene og kronen. Efter reformationen satte kongen sig på hele området og udlagde det som vildtbane, hvad der fortsat kan ses i de stjerneformede stisystemer i sydøst, og som græsningsareal, hvilket en række vænger mellem Nødebo og Esrum stadigvæk vidner om. Først i slutningen af 1700-tallet begyndte skovdriften at får størst betydning, da ydergrænserne fastlagdes, skovlandsbyerne blev nedlagt og skoven kom under ordnet drift.

Mange og afvekslende naturtyper forekommer i dag i Gribskovområdet

Gribskov er beliggende på en stærkt kuperet højderyg, der forløber i nord-sydgående retning, dannet af et system af randmoræner i istiden. Imellem de langstrakte, grusede bakker ligger dybe lavninger med moser. Højderyggen danner vandskel for de tilgrænsende områder i vest og nord. På randmorænernes højeste punkter – altså i skovens midte – trives rødgran på den lette, sandede jord.

Nåleskov har dækket omkring halvdelen af skovarealet. På den anden halvdel i de lavere arealer ud mod Esrum sø og mod landbrugslandet i vest er jorden mere frodig. Her klarer løvtræerne sig bedre. Efter orkanerne i 1981 og 1999 blev en række meget udsatte arealer, hvor der før var nåleskov, tilplantet med løvtræer, især eg. Også i andre områder viger nåletræer i dag pladsen for løvtræer, blandt andet som et led i naturskovsstrategien.

I lavt beliggende områder findes partier af gamle driftsformer som stævningsskov med el og ask samt græsningsarealer. Flere af disse er i dag indhegnet og afgræsses kontinuerligt af kvæg eller heste (Toggerup enghave, Odderdamsenge). Det samme sker på det store, nu ryddede overdrev Ulvedalene. De mange mosedannelser har karakter af åbne søer (Gribsø, Store Følstrup dam), fugtige områder med moser (Toggerup mose, Maglemose), tørveskær med fri vandflade samt flere kildevæld (Hvidekilde, Fruekilde). Løbende er i de seneste tyve år en række afvandingsgrøfter lukket og gamle vådområder gendannet (Sandskredssø, Rødedam).

Afvandingen blev også stoppet i de store engarealer ved Strødam og Kagerup, således at Pøleåen kunne oversvømme disse arealer og danne Strødam engsø og Solbjerg engsø. Det primære formål med etableringen af disse søer var imidlertid at aflaste Arresø for fosfor fra byarealer ved Pøleåen. Det betød, at efter en periode med rigt og varieret fugleliv, blev søerne døde på grund af den store deponering af fosfor, og forekomsten af ynglefugle kraftigt reduceret.

Rovfugle, Svaleklire, Spætter og Rødrygget Tornskade er karakterarter

I kraft af sin størrelse og sine varierede naturtyper rummer Gribskov trods en fortsat betydelig træproduktion og en stigende, ofte kraftig benyttelse af skoven til fritidsaktiviteter et varieret fugleliv. Især må fremhæves de efter danske forhold betydelige bestande af rovfugle (Hvepsevåge, Musvåge, Duehøg – denne er dog blevet stærkt reduceret i de senere år. Og nye, faste ynglepar af Rød Glente og Fiskeørn), Skovsneppe, Svaleklire, Huldue, spætter (Sortspætte stabiliseret efter tilbagegang, Lille Flagspætte), Rødtoppet Fuglekonge, Rødrygget Tornskade. 1990’ernes store Skarvkoloni i Solbjerg engsø er borte efter kolonitræernes forfald, mens den senere kulminerende meget store koloni i Møllekrog er i jævn tilbagegang.

Hvis man gerne vil vide meget mere om Gribskovs natur, historie, skovdrift, plante- og dyreliv bør man gå til det store, nye tobindsværk om skoven:
Gribskov bind 1-2. Af Fleming Rune. Forlaget Esrum Sø, 2009.

Revideret 24-11-2014.

Arne Olesen

___________________________________________________________________


Adgangsforhold
GRIBSKOV er en statsskov og derfor tilgængelig døgnet rundt lige som færdsel uden for stisystemer er tilladt. Flere oplysninger i skovens foldere.Der findes 4 foldere om Gribskov, som tilsammen giver en oversigt over den samlede skov. De kan findes i folderbeholdere rundt om i skoven, på bibliotekerne samt på SNS Nordsjællands kontor på Ostrupgård, Gillelejevej.


STRØDAM RESERVATET forvaltes af Københavns Universitet og er forsøgsfelt for botaniske og zoologiske studier. For den daglige drift står Biologisk Institut. Der er ikke offentlig adgang til reservatet (undtagen på en årlig ekskursionsdag).
Gribskovgruppen har adgangskort i projektperioden, som muliggør optælling af relevante arter i reservatet.


MØLLEKROGEN og STENHOLT MØLLE er der adgang til fra Stenholtvej i Nødebo. En sti løber gennem reservatet og giver rimelige oversigtsforhold for størstedelen af området. En udsigtsplatform og et fugletårn hjælper med. Stenholt Mølleeng overskues fint fra Stenholtvej, fra P-pladsen og fra skovvejen, som løber mellem engen og skovdelen Mølletykket.


STRØDAMOMRÅDET omfatter dels Strødam engsø, dels vest for Pøleåen flere søer og moser samt udyrkede enge. Engsøen og områder i NV overskues godt fra stien, som løber langs engsøen parallelt med Pøleåen. I Vester Strødam forefindes flere stier.

SOLBJERG ENGSØ har gode adgangsforhold, idet Pøleåstien løber langs søens vestside. Der er bilparkering i sydsiden med adgang ved Tibberuphus og i nordsiden ved Solbjergvej.

Udnyttelse
Som det fremgår af lokalitetsbeskrivelsen er Gribskov fortsat også en produktionsskov af betydning, selv om de lave træpriser de senere år har sænket produktionen.
Skoven udnyttes i høj grad til fritidsaktiviteter - så vel mindre uorganiserede selskaber af weekendgæster og børnehaver som organiserede aktiviteter i stor stil som orienteringsløb, mountainbike-kørsel o.s.v. Disse aktiviteter kan idimellem have et omfang, som må virke belastende for skovens plante- og dyreliv. Men skovens placering i Nordsjælland og nær Storkøbenhavn vil gøre det vanskeligt at ændre herpå!





Fakta
Kommuner: Gribskov, Hillerød
Areal: 6483 hektar
Ejerforhold: Statsejet. Enkelte områder har andre ejere.

De tre alvorligste trusler:
- For lidt dødt ved og for meget flis
- Stadig flere publikumstiltag og øget publikumstryk
- Stærkt øget skovdrift og skovning i yngletiden

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Beskyttelse af følsomme områder
- Sikring af naturtypers tilstand og bevaring af mere ældre skov
- Sikring af Rødlistearter og konkrete målsætninger for flere arter

Sidevisninger
Denne måned: 1257
Sidste måned: 1381

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet