Glomstrup Vig, Agerø med videre


Foto: Elly Hansen

Status
Fugleliv
Det er ikke et sted, der fremviser en perlerække af sjældenheder. Kronjuvelen er Lysbuget Knortegås. Tendensen til, at den begyndte at opsøge Agerø-området begyndte i 1970’erne. På dette tidspunkt havde Bøvling fjord og strandenge, hvor gæssene mest havde holdt til, det meget skidt. Engene blev ikke ordentlig afgræssede, og vandkvaliteten i fjorden var blevet dårlig, hvorved gæssenes foretrukne føde, ålegræsset, også havde det dårligt. Da Fugleværnsfonden erhvervede sit område på Agerø i 1982 var maksimumtallet på ca. 800–1000 individer. Dette tal er steget gennem årene, således at antallet af gæs har været oppe på mellem 4000 og 5000, hvilket svarer til ca. 65-85% af hele bestanden. Det synes, som om antallet af gæs er blevet reduceret lidt i de senere år. Der er sandsynligvis tale om, at de har søgt andre fourageringsmuligheder i Limfjordsområdet. Lysbuget Knortegås ses bedst i april-maj, hvor gæssene samles, før de drager nordpå til Svalbard, Nordgrønland og Franz Josefs Land. Om morgenen flyver mange gæs flere kilometer væk fra Agerø for at fouragere og vender først tilbage om aftenen for at gå til ro på Holmene og Stenklipperne. Hvor de tager hen afhænger af vind og vejr. Gæssene foretrækker at græsse på ålegræsset, men hvis der er højvande, kan de ikke nå ålegræsset, og så må de gå på strandengene. Det sker f.eks., hvis vinden blæser fra vestlige eller nordlige retninger. På dage med lavvande, fordeler gæssene sig ud over ålegræsset. Da er vinden i øst eller syd.
Vandstandsændringerne skaber et eldorado for fuglene, f.eks. når de lavvandede flader pludselig fritlægges. Da vil man kunne se mange vadefugle tage for sig af retterne. Hvinænder og Skalleslugere er talrige i området. Især Skibsted Fjord kan ved de rigtige forhold byde på flere tusinde. Vandrefalk og Dværgfalk ses regelmæssigt på Agerø og omegn i vinterhalvåret, ligesom Bjerglærker, Bjergirisker og Snespurve ses i hele området. Flere tusinde Hjejler lægger også vejen forbi i træktiden. Strandhjejle og diverse ryler er også almindelige på trækket, og Stor Regnspove ses året rundt. Navnlig i august og september ses mange Grågæs i området. Som Lysbuget Knortegæs går også Grågæssene til overnatning på Holmene.
Blandt ynglefuglene kan nævnes Rødben, Vibe, Strandskade og Stor Præstekrave. Klyde yngler i et begrænset antal. Almindelig Ryle (racen Engryle) blev set i 2003, men ynglestatus er uvis. Almindelige ænder er Gråand, Gravand og i mindre omfang Toppet Skallesluger. Ederfugl er i 2005 fundet ynglende med 2 par. Musvåge, Tårnfalk og Skovhornugle yngler i området, og Slørugle er set flere gange. Havterne og Gul Vipstjert yngler fåtalligt.





Fakta
Kommuner: Morsø, Struer, Thisted
Areal: 7020 hektar
Ejerforhold: Private lodsejere, bl.a. Fugleværnsfonden

De tre alvorligste trusler:
- Jagt
- Mink
- Ræv

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Jagtbegrænsning
- Ræve- og minkbekæmpelse
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 232
Sidste måned: 442

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet