Holmegårds Mose & Porsmose

Krikand - én af områdets fokusarter.

Beskrivelse
Den fredede del af Holmegaards Mose er på 326 ha. Heraf udgør den egentlige højmose 40 ha.

Hele området blev efter istiden efterladt som en stor lavvandet sø, der med tiden blev tilgroet med ellesump og tørvemos. Efterhånden som søen er tilvokset har den skiftet karakter fra sø til mose. Tørvemosplanten Sphagnum har domineret tilgroningen og har fortsat sin vækst lag på lag, i alt til en tykkelse på ca. 5 meter, og har gennem flere tusind år skabt den nuværende Holmegårds Højmose.

I 1825 blev Holmegård Glasværk etableret syd for mosen, og glasværket udnyttede tørven frem til 1924 som brændsel til glasværkets produktion, og har - sammen med den øvrige tørvegravning til andre formål - betydet store huller i den gamle højmoses overflade.
I midten af 1950-erne stoppede tørvegravningen gradvist og i dag fremstår tørvegravene som åbne søer eller som sphagnumbevokset tørveskær med et rigt plante og dyreliv.

De mange tørvegrave udgør i alt ca. 100 forskellige skær, svarende til ca. 600 ha, som har udviklet sig meget forskelligt med tiden. Ca. 30 skær er stadig åbne søer, med stejle kanter og mørkt brunt tørvevand. Her kan bl.a. træffes ynglende fugle som f.eks. forskellige lappedykkerarter, troldand og grågæs.
I de mere tilgroede dele af højmosen, som udgør størstedelen, vokser der et meget varieret planteliv med bl.a. kongebregner, ulvefod og avneknippe. Her træffes også mellem træerne et rigt dyreliv med mange arter krybdyr, padder og insekter, hvoraf mange er meget sjældne. I de restende ca. 14 skær, svarende til ca. 40 ha er alle træer og buske ryddet, så derfor fremstår højmosen her mere i sin oprindelige udseende, som en stor åben moseflade, med de højt specialiserede højmosearter fra fra plante- og dyreriget . Her kan man møde planterne mygblomst, soldug, blærerod, klokkelyng, vibefedt og fra dyreriget den store rovedderkop Dolomedes, sommerfuglen moserandøje og hugormen, som ofte ligger i solen, klar til at gå på jagt efter mus og frøer.

I 1987 lykkedes det efter et fredningsforslag, at frede 387 ha af mosen imod yderligere indgreb. Desværre ville overfredningsnævnet dengang ikke vedtage en vandstandshævning, der ellers kunne kompensere for den gradvise udtørring og tilgroning af mosen. Det blev dog nu muligt at foretage fjernelse af trævæksten på de centrale dele af højmosen, således at højmosen i dag fremstår som en stor åben moseflade. En hævning af vandstanden ville have styrket højmosens vækst af sphagnum, og dermed givet højmosen nyt liv, som ville fremme højmoseplanterne og modvirke indvandringen af fremmede planter.