Gentofte Sø


Sumpgræshoppe på høengen 22. aug. Foto: TV

Sidste nyt
29-08-2019: Efterårstrækket er i gang!
Det kan være svært at se i øjnene, men er ikke desto mindre en realitet. Herunder en række udvalgte observationer mere eller mindre relateret til trækket:

Canadagås: 22/8 2 mod syd (TV).
Hvepsevåge: 12-27/8 i alt 5 mod sydvest (Frank Desting).
Fiskeørn: 19-27/8 4 rastende og fiskende (FDe, TV).
Dværgfalk: 22/8 1 mobbende en fiskeørn og derefter mod sydøst (FDe).
Strandhjejle: 19/8 tre mod SV (FDe); kun anden gang, arten observeres her.
Dobbeltbekkasin: 22/8 en rastende fugl (TV).
Gøg: Gøg: 16/8 en rastende ungfugl (FDe)
Mursejler: 19/8 255 mod sydvest (FDe).
Isfugl: 22/8 en rastende fugl (TV).
Digesvale: 10-22/8 52 mod sydvest (FDe).
Skovpiber: 22-27/8: Nogle få på træk og rastende (FDe, TV).
Gul vipstjert: 22/8 28 mod sydvest (FDe, TV), heraf 15 efter overnatning på rørholmene (TV).
Gransanger: 22/8 40 rastende (TV).
Broget fluesnapper: 10/8 en rastende fugl (FDe).

Stadig masser af blomster
En karakteristisk blomsterplante mange steder i området for tiden er kattehalen med aflange blomsterstande tæt besat med rødviolette kroner, jf. fotoet her på siden. Når høslætengen slås omkring midsommer, er det almindeligt, at mange af dens blomster remonterer, dvs. blomstrer igen i eftersommeren. 22/8 blomstrede således følgende arter på engen: dunet dueurt, vinget perikon (begge i mængde), kærtidsel, angelik, kattehale, glanskapslet siv, engkabbeleje, gul fladbælg og kærhøgeskæg (TV).

Græsning og høslæt
Den 2. juli efter høslættet blev de fire tyrekalve atter flyttet til den nordlige, fugtige græsningsfold, hvor høslætengen så blev frahegnet. Som forudsagt har kvæget siden da græsset intensivt på den del af engen, der plejer at blive maskinhøstet, hvilket er en mindre hensigtsmæssigt form for naturpleje, og som så heldigvis kan undlades i år. Den 22. august fik dyrene desuden adgang til høslætengen, som nu også får sig en fin efterbehandling. Den 8. september flyttes de så atter tilbage til den sydlige fold, hvor deres tilstedeværelse nu også er stærkt tiltrængt.

Temamøde om biodiversitet
Gentofte Kommune gør opmærksom på, at alle læsere af denne hjemmeside er inviteret til det første temamøde i efteråret, arrangeret af Bæredygtighedsnetværket i Gentofte Kommune. Det handler om biodiversitet og Rasmus Vincentz fra Habitats vil gøre deltagerne klogere på, hvad vi kan gøre for at skabe bedre vilkår for flere arter, og hvorfor det er altafgørende at skabe mere og bedre natur i byen.
Temamødet finder sted tirsdag den 10. september, kl. 17-19 i Byens Hus, Teatersalen, Hellerupvej 24.
Læs mere om arrangementet på https://baeredygtigtgentofte.dk/temamoede-om-biodiversitet-10-september/ eller på https://www.facebook.com/events/389315178452479/.


11-07-2019: Spændende svampefund i askeskoven
Den 30. juni kunne David Boertmann berette, at sidste efterårs fældning af asketræerne i Annas Skov nu havde medført fundet af en ny, sjælden og flot svampeart for området: Silkehåret posesvamp, som vokser på rådnende løvtræ.

Ny, sjælden guldsmed!
Den 10. juli fandt Frank Desting en han af den sjældne guldsmed rødåret hedelibelle på søens vestbred. Arten blev første gang fundet i Danmark i 1998, og det er første gang, den ses her i området. Til og med 2018 indeholder Naturbasen 67 observationer af arten, men i år er dens forekomst nærmest eksploderet over hele landet.

Udvalgte iagttagelser af de ynglende viber
I den seneste tid er viberne set med unger på søens bredder, såvel med flyvedygtige unger som med dununger. Spørgsmålet er, hvordan dunungerne dog kommer hertil fra holmen i søen - kan de være svømmet? Eller kan fx en krage have haft fat i dem og så være blevet tvunget af forældrefuglen (eller andet) til at dumpe dem? Herunder følger et udvalg af observationer:

• 27/6 en voksen vibe med en lille dununge på græsplænen i en have nær søen (Claus Bock).
• 24-28/6 en vibe med en unge, der holdt til på søens østside. Iflg. en turgående havde de været der i flere dage forinden. De fouragerede ofte tæt på stien uden at virke generet af hverken gående, løbende, eller cyklister. Dog lød advarselsskriget fra den voksne, når personer med hunde nærmede sig. En hanvibe fra holmen kom jævnligt forbi, men blev hurtigt jaget bort (René Petersen).
• 29/6 løb vibeungen op til fortovet på Brogårdsvej, hvor den hurtigt vendte om og løb hen på den nærliggende græsplæne. Efter 15-20 minutter på græsplænen løb den ad stien mod Tjørnekrogen og endte den i en have, hvor den ikke kunne komme videre. I over 30 minutter sad ungen kaldende i haven uden at kunne komme videre. Den voksne vibe skiftevis fløj rundt ved Brogårdsvej og sad på fortovet eller vejbanen, ivrigt kaldende på ungen. Det blev senere oplyst, at husejerne fangede ungen og satte den ud ved søen (RP).
• 7-12/7 en voksen vibe med en mindst tre uger gammel unge på plænen ved søens nordøsthjørne (Henrik Friis, Knud N. Flensted, Vagn H. Larsen, Birgitte Bak).

Årets høslæt
Som tidligere omtalt fandt det årlige, frivillige høslæt med le på høslætengen sted den 2. juli kl. 16-20, som sædvanligt inkl. instruktion (i år v/Troells Melgaard), udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune og samlede i år ca. 45 deltagere samt journalist Kathrine Albrechtsen fra Villabyerne, som den 9. juli bragte en flot to-siders reportage med masser af fotos. Endnu en gang overgik de deltagerne sig selv og fik høstet det hidtil største areal af engen nogensinde!

De græssende tyrekalve
Den 2. juli efter høslættet blev de fire tyrekalve atter flyttet til den nordlige, fugtige græsningsfold, hvor høslætengen så blev frahegnet. Hermed kan kvæget græsse mere intensivt på den del af engen, der plejer at blive maskinhøstet, hvilket er en mindre hensigtsmæssigt form for naturpleje, som så forhåbentlig kan mindskes i år.


27-06-2019: Flot guldsmed
Den 26/6 iagttog Frank Desting et eksemplar af den meget smukke guldsmedeart blåbåndet pragtvandnymfe ved Svanesøen i mosen. Det er kun anden gang, arten noteres i området; første gang var i juli 2010.

Udvalgte iagttagelser af ynglefugle:

Knopsvane: Indtil videre kun et enkelt kuld, som tilmed først blev klækket omkring 2/6. Mens den ene unge er normalt farvet, er den anden champagnefarvet (Heidi H. Quist).
Taffeland: 30/5 klækkede et kuld på syv (Henrik Friis) og dagen efter et kuld på otte (Jørgen Madsen). 19/6 klækkede et kuld på fire (TV).
Troldand: 19/6 sås to ret nye kuld på hhv. én og ni ællinger (TV, Frank Desting). 25/6 sås et nyt kuld på tre ællinger (HHQ).
Vibe: Så sent som 22/6 blev der set fire små og fire mellemstore unger på den nordligste holm (HF), så alt i alt tyder det på en fin ynglesucces for årets fire par her. 27/6 så Claus Bock i øvrigt på sin græsplæne nær søen en voksen vibe med en lille dununge; spørgsmålet er, hvordan ungen dog er kommet hertil fra holmen i søen - kan den være svømmet? Eller kan fx en krage have haft fat i den og så være blevet tvunget af forældrefuglen (eller andet) til at dumpe den på plænen?

Orkidestatus
Årets foreløbige status over områdets orkideer fremgår her nedenfor. NB! Hvis nogen kan supplere optællingerne, modtages resultaterne med kyshånd!

Kødfarvet gøgeurt: 31 på høengen + 43 på søens østbred + 2 på søens vestbred, i alt 76.
Priklæbet gøgeurt: 105 i den sydlige kvægfold + 48 på søens SV-bred + 29 på NØ-bredden, i alt 162.
Purpurgøgeurt: 264 på søens nordøstbred + 2 på høengen, i alt 266.
Skovgøgeurt: 7 på NØ-bredden + 2 i en have + 1 på høengen + 5 i og ved den sydlige kvægfold, heraf 4 vegetative (uden blomster), i alt 15.
Ægbladet fliglæbe: 7 vegetative sydøst for Svanesøen
Skovhullæbe: Foreløbig kun 1 skud i Annas Skov (askeskoven), men arten er endnu kun i knop.
Sumphullæbe: Desværre ikke set siden 2015….
Koralrod: Desværre ikke set siden 2017…..

De græssende tyrekalve
Den 1. juni blev de fire tyrekalve flyttet til den sydlige, tørre græsningsfold, men det er planen i skrivende stund at flytte dem tilbage til den nordlige, fugtige fold, hvor høslætengen så vil blive frahegnet. Hermed vil kvæget kunne græsse mere intensivt på den del af engen, der plejer at blive maskinhøstet, en mindre hensigtsmæssigt form for naturpleje, som så forhåbentlig kan mindskes i år.

Årets besigtigelse af drift og pleje
Årets fælles besigtigelse med henblik på drift og pleje fandt sted den 19. juni og samlede 13 deltagere fra bl.a. caretakergruppen, kommunalbestyrelsen og Vej & Park. Under besigtigelsen blev der bl.a. optalt orkideer, demonstreret bekæmpelse af invasive arter som lundgylden og hvid kornel, samt fundet frem til et nyt areal, der evt. kan blive omfattet af høslæt med le. Det drejer sig om Brobækkens bredder mellem den anden og tredje bro, og Vidarskolen er interesseret i at sætte 9. klasse i gang hermed.

Årets høslæt
Som tidligere omtalt finder det årlige, frivillige høslæt med le på høslætengen sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.


29-05-2019: Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

Grågås: Der er blevet foretaget nogle grundige optællinger af udviklingen i ynglebestandens succes – med følgende resultater:
o 12/4: 15 par med 70 gæslinger (Henning Jensen)
o 17/4: 35 par med 185 gæslinger (HJe)
o 29/4: 57 par med 239 gæslinger (HJe)
o 2/5: 65 par med 254 gæslinger (TV)
o 23/5: 51 par med 177 gæslinger (TV)
o 28/5: 35 par med 144 gæslinger (Henrik Friis, Heidi Quist, Peter Sunesen)
Det fremgår tydeligt, at bestanden stiger til et højdepunkt først i maj, hvorefter det atter går ned ad bakke.
Nilgås: Den 27. maj opholdt et individ af denne smukke, oprindelig indførte og undslupne art sig på den nordligste holm (DOFbasen). Arten er kun set en enkelt gang tidligere i området, i 2011, da to fugle fløj hen over søen.
Vibe: Hele fire par ses fortsat territoriehævdende, men nu kun på den nordligste holm. De første unger blev set 2/5 (TV), men det er spørgsmålet, hvor mange unger der overlever. Den 13. maj lykkedes det således Carsten Skovgaard Andersen at fotodokumentere en fiskehejre, der formelig mæskede sig i vibeunger; på ganske kort tid bukkede hele tre vibeunger under for hejrens spidse næb – på trods af forældrenes intensive forsøg på at forsvare ynglen. Jf. fotoet her på siden. Den foreløbig sidste observation af unger gælder 2 stk. 28/5 (HQ).
Nattergal: 23/5 hørtes én syngende i mosen (TV); ellers ikke en art vi har glæde af årligt længere.
Stenpikker: Endnu en engfugl, som tiltrækkes af den afbrændte og ryddede holm, hvor den er set 8/5 (Claus Horneman), 11/5 (HF, Karin Grønbæk, HQ) og 24/5 (HF).

Fire tyrekalve i år!
Den 4. maj blev de fire tyrekalve som planlagt sat ud på engen, men mod forventning kunne det i år (pga. tørken) lade sig gøre fra starten at sætte dem ud på den nordlige, fugtige eng. Her bemærkede kvæggræsserlavet den 25. maj i øvrigt årets første blomstrende orkide, en skovgøgeurt.

Årets besigtigelse af drift og pleje
Årets fælles besigtigelse med Gentofte Kommune henblik på drift og pleje finder sted onsdag den 19. juni om formiddagen. Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk. Nøjagtig tid og sted vil blive meddelt de tilmeldte.

Årets høslæt
Som tidligere omtalt finder det årlige, frivillige høslæt med le på engen sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.


30-04-2019: Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

Grågås: De første kuld er rapporteret 10/4 (Henrik Friis). 17/4 beretter grågåseeksperten Henning Jensen følgende: Nu var der 35 kuld med 185 gæslinger! 8 par ringmærket. Det bliver vist et stort år. Selvom jeg har kikket på gæs i 57 år, ser jeg stadigvæk noget nyt. Et uringet par med 7 gæslinger parrede sig, hvilket jeg aldrig har set før. En helt usædvanlig observation.
Rødhovedet and: Den velkendte han holder fortsat til i søen, hvor den forsøger at danne par med en taffeland-hun (Frank Desting, Heidi H. Quist m.m.fl.). ’Parret’ blev i øvrigt også set i Nymosen den 31. marts (Åke Sandö).
• En hybrid (krydsning) mellem taffel- og troldand han har siden 6/4 holdt til i søen (FDe, HHQ m.fl.). Søen er kendt for, at en tilsvarende hybrid hun i 2010 ynglede her og fik et kuld med en taffeland han, formentlig som det eneste kendte eksempel herpå i Danmark.
Aftenfalk: Som led i en igangværende invasion fra Sydøsteuropa af denne sjældne falk, fløj en flot, gammel han den 25/4 kl. 13:19 over søen mod sydvest (FDe). Det er kun sjette gang, arten ses i området de seneste 13 år.
Vibe: Hele tre par ses fortsat territoriehævdende, dels på den nordligste holm, dels på engen (FDe).
Dværgmåge: 22/4 fouragerede fire stk. af denne sjældne måge (Peter Sunesen, HHQ), som sidst sås ved søen i maj 2011.

Tyvfiskeri skader fuglene
Det er desværre nødvendigt at gentage følgende nyhed fra juni 2018: Desværre ser man en stigende tendens til ulovligt fiskeri fra søbredden. Dette på trods af tydelig skiltning om forbud herimod. Det er således kun tilladt at fiske fra båd i søen og kun i perioden 1/6-31/10 – af hensyn til fuglelivet. Tyvfiskeriet fra bredden berører nok ikke i så høj grad søens fiskebestand, men det skader i høj grad fuglelivet pga. de mange fiskeliner og –kroge, som efterlades, når de hænger fast i vegetationen, eller fisken ikke bliver halet ind. Et nyt billede her på siden viser således en allike, som den 25. april blev fundet død, hængende i en fiskeline på søens østside. Det er således ikke sjældent, at man ved søen finder døde eller forkomne fugle med fiskekroge eller liner fastsiddende i næbbet eller fjerdragten.

Det er politiet, der håndhæver det nævnte forbud, men ser man ulovligt fiskeri fra søbredden, kan man også forsøge sig med en henvendelse til Fiskerikontrollen, se https://anmeldelse.naturerhverv.dk/fisheries/Control/Report/Anmeld/#1/56/12. Her kan man se hvilke overtrædelser, Fiskerikontrollen tager sig af, fx. fangst af ’undermålsfisk’, altså for små fisk. Spørgsmål kan rettes til René Jespersen, 72 18 85 16 | reneje@lfst.dk, som har oplyst, at de rykker ud straks, hvis der er igangværende ulovligt fiskeri iht. fiskerilovgivningen, og de ikke er optaget af en anden opgave.

Fra caretakergruppens side skal vi fortsat opfordre til, at man anmelder det ulovlige og skadelige tyvfiskeri fra bredden af søen, hvis man ser det.

Nu kommer kvæget snart!
Formanden for kvæggræsserlavet, Anders Bøgeløv Jensen, kan fortælle at årets fire tyrekalve kommer ud at græsse på engene den 4. maj. I år er der således en tyrekalv mere på græs end i fjor.

Årets høslæt
Som tidligere omtalt finder det årlige, frivillige høslæt med le på engen sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.

’Ny’ årsrapport for 2007
Serien af årsrapporter om områdets natur udover fugle er nu nået til 2007. Årsrapporten for dette år vil snarest blive udsendt til bidragyderne og caretakergruppen og kan i øvrigt fås ved henvendelse til thomas.vikstroem@dof.dk.


28-03-2019: Skum
Der er indkommet et spørgsmål vedr. det skum, der fx kunne ses på søens østbred efter nogle dages blæst midt i marts, og som kan ligne et forureningstegn. Skummet dannes imidlertid, når søens mikroskopiske planktonalger ‘smadres’ mod søbredden af bølgerne. Det er algernes indhold af protein (æggehvidestof), der bliver til skum, helt ligesom når man pisker æggehvide. Heldigvis er algerne i Gentofte Sø her om foråret hovedsageligt gulalger og kiselalger, der trives bedst i rene søer. I forurenede søer med store mængder af grøn- og blågrønalger kan mængderne af skum i langvarige perioder med blæst og bølger blive enorme.

Ny rapport om søovervågning
I en netop udkommet rapport fra DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø - om den nationale kontrol-overvågning hvert sjette år af landets søer (http://dce2.au.dk/pub/SR307.pdf) kan man om Gentofte Sø læse,

- at søen er blevet undersøgt grundigt otte gange siden 1989,
- at søens (lave) indhold af klorofyl (et mål for mikroskopiske grønalger) og kvælstof er uændret,
- at søens (fine) sigtdybde ligeledes er uændret, samt
- at søens indhold af fosfor er reduceret.

Alt i alt opmuntrende læsning!

Området har fået et nyt kildevæld!
En af de første dage i marts opdagede man på Vidarskolen, at et kildevæld var begyndt at springe ved skolens vestlige skel ud mod stien langs mosen. For at undgå oversvømmelse afledes kildevandet nu til kloakken (se foto), men skolen er interesseret i om muligt at skabe et lille vandløb og et vandhul på skolens område. Her vil også vandet fra Vangede Kilde kunne afledes; denne kilde springer i øjeblikket under indgangen til skolens gymnastiksal. Sumpkilder, som denne type kildevæld kaldes, har det med at komme, gå og flytte sig, alt efter bl.a. tryk fra byggeri og trævækst mv.

Årets høslæt
Det er nu fastlagt, at det årlige, frivillige høslæt med le på engen finder sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.

Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

- Rødhovedet and: Hannen atter på besøg 24/3 og 27/3 (Henrik Friis, Frank Desting, Heidi Quist, Hjalte B. Johansen m.fl.)
Havørn: 1 overflyvende både 14/3 (Claus Horneman) og 24/3 (FDe)
Trane: Mindre, trækkende flokke er noteret 2/3, 12/3, 15-16/3 og 24/3 (FDe, Frank Fotel, CHo)
Vibe: Hele tre par er set territoriehævdende siden 3/3 (HF, TV, Jan Mollerup, Niels Brandrup, Pierre Bentzen)
Hvid vipstjert: Ankomst 24/3 (FDe)
Sangdrossel: Ankomst 16/3 (FDe), men først syngende (2 stk.) 21/3 (HBJ)
Gransanger: Ankomst 23/3 (HF)
Træløber er set redebyggende nær Vidarskolen 28/2 og 9/3 (HF, TV)
Rørspurv: Ankomst 7/3 med 2 syngende (TV)


27-02-2019: Rørholmen blev brændt af – og straks kom viberne!
Den 18. februar brændte Gentofte Kommune det afslåede hø af på søens nordligste rørholm. Allerede to dage forinden havde Claus Horneman set årets første vibe på holmen, men først efter afbrændingen fandt viberne sig for alvor til rette. Den 23. februar kunne Henrik Friis således konstatere, at det første vibepar nu kurtiserede hinanden på holmen.

Forårstrækket er i gang
Af markante iagttagelser af sene vintergæster og tidlige trækgæster blandt fuglene kan nævnes:

Bramgås: 500 på træk 15/2 (CHo)
Rødhovedet and: Den flotte han på besøg 18-20/2 og igen 27/2 (Jan Mollerup, Frank Desting, Hjalte B. Johansen m.fl.)
Lille skallesluger: Op til fem rastende i søen i perioden 8-17/2 (TV, Trine Suhr-Jessen, Peter Sunesen, FDe, CHo)
Havørn: 1 overflyvende både 16/2 (CHo) og 20/2 (FDe)
Trane: De første fire mod nord 16/2 (CHo)
Sanglærke: Jævnligt trækkende siden den første blev hørt 8/2 (TV, FDe, CHo)


31-01-2019: 100 deltagere bakkede op om Naturfredningsforeningens ret til at rejse fredningssager
Den 20. januar deltog omkring 100 mennesker i et arrangement i mosen til markering af støtte til bevarelse af DN’s ret til at rejse fredninger. Deltagerne fik på en tur gennem mosen en gennemgang af mosens langvarige og yderst spegede fredningssag, der tog hele 15 år, 1973-88.

Skalleslugeren - igen
I december blev der her på siden efterlyst meningstilkendegivelser angående det første individ af stor skallesluger, der helt alene ankom denne vinter, som før nævnt allerede 25/10, og som på det tidspunkt skilte sig tydeligt ud fra sine artsfæller, både i adfærd og fjerdragt, jf. fotoet her på siden.

Heldigvis var Peter Sunesen hurtig på tasterne og kunne på vanlig kompetent vis slå fast, dels at det pågældende individ af stor skallesluger allerede ankom til søen omkring den 20. oktober (!), dels at fuglen - som fotografiet tydeligt viser – var en helt normal udvokset han i den såkaldte eklipsedragt, dvs. fældende til pragtdragt. Peter så fuglen samme dag, den ankom, og både vingetegningen og de frembrydende sorte rygfjer viste, at det ikke var hverken en udvokset hun eller en ungfugl. Fuglens fældning skred hurtigt frem, og allerede midt i november var den overvejende i pragtdragt. På det tidspunkt hvilede/pudsede den sig ofte på de af sommertørken fritlagte, flade sten 20-30 meter fra bredden på østsiden af den nordlige ende af søen.

Og nu til indeværende års fugle
I skrivende stund er der i 2019 observeret 51 fuglearter i området, blandt hvilke følgende skal fremhæves her:
• En kaspisk måge er 5/1 og 18/1 set ved bådebroen af Heidi Quist, Peter Sunesen og Frank Desting, af hvem sidstnævnte fremhæver fuglens snehvide hoved med små sorte ’peberkornsøjne’ samt dens flade pande som gode kendetegn. Det er kun anden gang, denne art observeres her; første gang var i januar 2016.
• En flok på 38 kaldende silkehaler blev 11/1 set af Frank Desting
• En syngende sortmejse hørtes 20/1 af TV – ikke hverdagskost her i området
• En flok på syv stillitser fouragerende på ellekogler sås ved Vidarskolen 10/1 (samme observatør)


17-01-2019: Vi protesterer imod indskrænkning i retten til at rejse fredningssager og går rundt om Brobæk Mose, en fredning rejst af DN

Søndag den 20. januar
kl 10:00 Vi samles på plænen nord for Gentofte Sø.
kl 10:10 Velkomst ved formanden for DN Gentofte, Hans Jürgen Stehr
kl.10:15 Thomas Vikstrøm fortæller om fredningen af Brobæk Mose/Insulinmosen i 1980'erne
kl 10:30 Spadseretur rundt om mosen med Thomas Vikstrøm som guide.


20-12-2018: Julefugle
Søens antal af stor skallesluger, der er blevet omtalt flere gange på denne plads, stiger dag for dag og nåede 18/12 op på 19 stk. Det er det højeste antal i indeværende vinter, men ikke i år, idet der 28/3 blev talt nøjagtigt det dobbelte antal, 38, i søen (Claus Horneman). Allerede 1½ uge efter var det dog slut, og 8/4 blev forårets sidste dato med arten her.

Det første individ af arten, der helt alene ankom denne vinter (som før nævnt allerede 25/10), skiller sig tydeligt ud fra sine artsfæller, både i adfærd og fjerdragt, jf. fotoet her på siden. Den ligner ikke nogen af artsfællerne og er blevet bestemt til såvel en hun som til en meget ung han og til en han i overgangsdragt fra ung til voksen fugl. En fjerde mulighed kan være, at fuglen er anskudt i kønskirtlerne, hvilket kan resultere i dragtkarakterer midt mellem hun- og handragten - dette er før set i søen. Hvis nogen af læserne har en mening herom, må det meget gerne meddeles, tak. Fuglen er væsentlig mere tillidsfuld end sine artsfæller og opholder sig ofte på søens stærkt befærdede østbred.

En anden julegæst nordfra, der lige nu optræder i stort antal her, er den farvestrålende silkehale. 18/12 sås en flok på 110 ved søens sydende (TV); et højt antal, men dog langt fra den lokale rekord fra 3/12 2004 på ikke mindre end 550 silkehaler (CH)

Rørhøst
Her først på måneden er den nordligste af søens rørholme blevet afhøstet – tidligere end nogensinde før, hvilket lover godt for holmens flora og fauna i det kommende år; især er det altid spændende, om viberne indfinder sig og i hvor stort tal. Først skal holmen imidlertid befris for al den efterladte halm, hvilket der forhåbentlig bliver mulighed for at gøre med afbrænding; det er det letteste og mest effektive, men afhænger jo i høj grad af vejret.


29-11-2018: Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har for tredje gang udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55.

Nogle faste vintergæster - og en sjælden – er ankommet
Allerede den 25. oktober ankom den første store skallesluger til søen, opdaget af Heidi Haupt Quist. Det er den hidtil tidligste vinterankomst af arten, der er registreret i søen. Arten overvintrer hvert år i søen, og især hannerne er let kendelige på deres på én gang gyldne og laksefarvede kropssider, som springer i øjnene på stor afstand. Farven stammer fra de krebsdyr, som udgør artens vigtigste føde.

Den 27. november så Frank Desting desuden et individ af den i Østdanmark sjældne art kortnæbbet gås i søen. Det er kun anden gang, arten observeres her; første gang var to dage sidst i marts 2003.

Træfældning og rørhøst
En del af mosens gamle, oprindeligt plantede askeskov ’Annas Skov’ blev fældet i uge 41. Park og Vej forklarer:

”Stub og Gren er af sikkerhedshensyn og efter Park og Vejs anvisninger blevet bedt om at fælde 22 døde asketræer ved stien langs med haverne ved Søbredden 16-20. Et enkelt træ er de blevet bedt lade stå som ruin i 5-6 meters højde.
Træerne der var ca. 20 meter høje stod alle med kronen bøjet ind over stien eller over private de grunde. Der er kun fældet træer i umiddelbar nærhed til stien, men enkelte træer længere inde i mosen kan være kommet med i faldet.
Det ser voldsomt ud, dels fordi træerne i randen har haft mere lys og fast bund end træerne i selve mosen, hvor der er mere åbent og træerne er mindre, og dels fordi træerne fylder meget mere når de ligger på jorden, end når hovedparten hænger i fra 10 meters højde og opad.
…….
Der var, som anført ovenfor, tale om nødvendig sikkerhedsmæssig fældning af træer, som jeg er helt enig i, ellers burde have stået til naturligt forfald.
Alle træer er fældet, i den for flagermus mindst problematiske, periode fra 1. september til 31. oktober.
Det bliver spændende at følge udviklingen i Annas Skov fremover og se, hvad der træder i stedet for den plantede askeskov, efterhånden som de resterende træer forgår.”

Desuden skrev Natur og Miljø i oktober til bl.a. DOF følgende om rørhøst, hvilket vi har modtaget med kyshånd:

” Vedr. holmene i Gentofte Sø har vi med rimelig succes afbrændt den nordligste i holm i vinteren 2015-16. Vinteren 2016-17 var det for vådt og afbrænding lykkedes derfor ikke. Afbrænding i den seneste vinter blev gennemført, dog med tilbageværende ikke afbrændt ved, der ikke havde nået at tørre tilstrækkeligt ud. Samtidig kunne vi konstatere at afbrænding på rod ikke kan lade sig gøre på holmene, hvorfor rydning er nødvendig. Afbrænding tjener derfor som alternativ til sejle og køre det ryddede materiale bort. I år vil vi gerne afprøve rydning og sammenkøring i ranker af ved- og tagrørsopvækst med Truxor amfibiemaskinen der lige nu kører og høster engen uden synlig skade på tørvelaget.
……..
Anvendelsen af amfibiemaskine/bæltekøretøj med ”soft-track” til afhøstning, har på Gentofte enge været udført med succes. Natur og Miljø ser derfor ikke problemer i, også på holmene, at anvende maskinel rydning.”


29-10-2018: Ædelt hejrebesøg!
23/10 opdagede Erik Melgaard en sølvhejre, der søgte føde i den nordlige rand af søens nordligste rørholm. Det er kun tredje gang, søen har besøg af denne smukke og ret sjældne storkefugl; de tidligere besøg fandt sted 9/4 2014 og 30/4 2017. Fredag 26/10 var antallet steget til to og lørdag 27/10 til hele tre, hvoraf de to stadig var ved søen søndag 28/10, så der er sikkert stadig chance for at få sølvhejrerne at se.

Tørken er ikke overstået
Som enhver ved selvsyn kan konstatere, i hvert fald ved at besigtige nordenden af Gentofte Sø, er tørken endnu ikke overstået. Som forudsagt i nyhedsbrevet fra august, har den langvarige blottelse af søbunden resulteret i interessant botanik, i dette tilfælde i en stor forekomst af plantearten rød gåsefod, der i de sidste par måneder har dækket den tørlagte nordende af søen med hundredvis af skud. Denne art var ellers ikke set i området siden 2001 og aldrig før i så stort antal.

Fredningen af mosen opfylder de internationale kriterier for naturbeskyttelse
Miljøstyrelsen har hen over sommeren fået gennemgået et repræsentativt udsnit på 1720 af landets fredninger for at belyse, hvorvidt de opfylder de internationale kriterier for reel naturbeskyttelse. Blandt de udvalgte eksempler til analyse var fredningen fra 1988 af Insulinmosen (Brobæk Mose), som viste sig at være blandt de fredninger, der til fulde opfylder kriterierne. Dette var kun tilfældet for 378 af de gennemgåede fredninger.

Farvel og tak til kvæget for denne gang
Med udgangen af oktober siger vi farvel til de tre Galloway-ungtyre, der her i sommerhalvåret som de første græsningsdyr i 86 år har haft deres bopæl på Gentofte Enge, kommunens meget passende nye navn for lokaliteten. Alt tyder på, at der til næste år vil være mulighed for fire stk. kvæg på engene, bl.a. fordi de tre dyr i år bestemt ikke har medført en voldsom påvirkning af engvegetationen.


27-09-2018: Fugletrækket og svampefloret er nu på deres højeste!
Den lokale observationsaktivitet har ikke været på højde med i fjor, men at både fuglenes træk og svampefloret kulminerer nu, bevidnes da også i år af en hel del observationer i området.

Fra fugletrækket kan fremhæves 3/9 en hvidklire hørt ved midnat (Peter Sunesen), 4/9 en kaldende skovsanger i mosen og en fouragerende gærdesanger på søens østbred (TV), samme dag 15 overflyvende bramgæs og i søen fire krikænder og en pibeand (TV), 7/9 en trækkende tårnfalk (PS) samt 13/9 ti canadagæs i søen og 18/9 en overflyvende fiskeørn (Lisbeth L. Lassen).

Af svampefloret kan bl.a. nævnes 4/9 den velkendte forekomst vest for Svanesøen af den særprægede kødet stjernebold og på sydsiden af samme sø en bestand af elle-netbladhat, 4-16/9 bredsået blækhat i tusindvis (Henrik Friis, TV) samt 15-16/9 flotte forekomster af foranderlig skælhat i alle aldre (HF).


28-08-2018: Udtørring og skovdød – herligt!
Ikke siden 1976 har søen været udtørret langs bredderne som i denne sommer. Og svampesygdommen asketoptørre har nu for alvor ramt Annas Skov i mosen, hvor de fleste af træerne nu ser ud til at være gået ud. Begge dele kan måske umiddelbart synes trist, men der er ingen grund til bekymring, snarere tværtimod; til fordel for de to fænomener taler bl.a. følgende:

- Jo lavere vandstand i en sø, jo mere sollys til vandplanterne – til gavn for hele søens miljø og biodiversitet; Krankesjön i Skåne blev således i 1980’erne reddet fra forureningsdøden alene i kraft af en vandstandssænkning.
- Vadefugle elsker mudderflader, hvilke søen ellers ikke ofte byder på; 22/8 var der således sjældent besøg af en tinksmed.
- Blottet søbund giver flere plantefrø, der kan have hvilet i årtier, mulighed for at spire som fx den sjældne og flotte kærfnokurt, der i 2015 spirede på Krageøen i søens sydende, efter at gravearbejde om vinteren havde lagt noget af søbunden op på øens bred.

- Døde træer er en udpræget mangelvare i det danske landskab og udgør vigtige leve- og fødesøgningssteder for en lang række fugle, insekter og svampe mm.
- Annas Skov er oprindelig plantet for godt 100 år siden, og asketræerne udgør således ikke en del af mosens naturlige vegetation

Succes for troldællinger
Det er desværre sjældent, der bliver observeret store årsunger af troldand i søen; tilsyneladende går de fleste troldællinger tabt i løbet af deres første leveuger. I år er der imidlertid set hele to kuld, der i det mindste næsten er blevet voksne. Det ene kuld består af en enkelt ælling, som 12/8 blev set adopteret af en gråand (Henrik Friis), mens det andet kuld 22/8 blev set ivrigt dykkende sammen med deres mor (TV).

Nye arter af græshopper
I denne sommer er der blevet registreret hele to nye arter af græshopper i området, hvorved det samlede artsantal for denne dyregruppe kommer op på otte. Omkring månedsskiftet juli-august fandt Adam Schmedes sivgræshoppen i de højtvoksende, uhøstede og ugræssede engarealer på søens vestside, og 22/8 fik TV både lydoptagelse og fotos af et par af den smukke, store og ret sjældne sumpgræshoppe på høslætengen.


28-06-2018: Tyvfiskeri skader fuglene
Desværre ser man for tiden en stigende tendens til ulovligt fiskeri fra søbredden. Dette på trods af tydelig skiltning om forbud herimod. Det er således kun tilladt at fiske fra båd i søen og kun i perioden 1/6-31/10 – af hensyn til fuglelivet. Tyvfiskeriet fra bredden berører nok ikke i så høj grad søens fiskebestand, men det skader i høj grad fuglelivet pga. de mange fiskeliner og –kroge, som efterlades, når de hænger fast i vegetationen, eller fisken ikke bliver halet ind. Billedet her på siden viser således en gedde med en fastsiddende krog og blink, som en svartbag havde fundet den 28. maj i år. Heldigvis var fuglen for klog til at sluge fisken, men det er ikke alle fugle, der er det, og ikke sjældent finder man ved søen forkomne fugle med fiskekroge eller liner fastsiddende i næbbet eller fjerdragten.

Det er politiet, der håndhæver det nævnte forbud, men ser man ulovligt fiskeri fra søbredden, kan man også forsøge sig med en henvendelse til Fiskerikontrollen, se https://anmeldelse.naturerhverv.dk/fisheries/Control/Report/Anmeld/#1/56/12. Her kan man se hvilke overtrædelser, Fiskerikontrollen tager sig af, fx. fangst af ’undermålsfisk’, altså for små fisk. Spørgsmål kan rettes til René Jespersen, 72 18 85 16 | reneje@lfst.dk, som har oplyst, at de rykker ud straks, hvis der er igangværende ulovligt fiskeri iht. fiskerilovgivningen, og de ikke er optaget af en anden opgave.

Fra caretakergruppens side skal vi hermed opfordre til, at man anmelder det ulovlige og skadelige tyvfiskeri fra bredden af søen, hvis man ser det.


28-06-2018: Årets høslæt finder sted tirsdag den 3. juli
Der er stadig åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 3. juli kl. 16-20, hvor høslættet for 12. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Skriv til thomas.vikstroem@dof.dk.

Tyrekalvene græsser nu på høslætengen
Den 23. juni blev de tre tyrekalve flyttet over på høslætengen, hvor de vil gøre lesvingerne selskab under høslættet den 3. juli. For en sikkerheds skyld skal det understreges, at der er tale om stille og fredelige dyr, som ikke engang er særlig nysgerrige.

Orkideer på engene
Den 21. juni blev der optalt 65 blomstrende skud af Gentofte Kommunes ansvarsart, priklæbet gøgeurt, i den sydlige kvægfold, hvor tyrekalvene har græsset siden den 5. maj. Græsningen synes således ikke at have påvirket orkideerne negativt. Samme dag blev der på høslætengen optalt 45 blomstrende gøgeurter, det højeste antal i en årrække. Skuddene var fordelt på 44 stk. priklæbet gøgeurt og en enkelt skovgøgeurt. Forhåbentlig vil både græsning og høslæt fremme orkideernes tilstedeværelse her.


28-06-2018: Usædvanligt mange kærsangere
I perioden 24. maj-21. juni har Henrik Friis og TV kortlagt mindst ni syngende kærsangere, hvis overdådige sang indeholder imitationer af en lang række andre fuglesange, såvel herhjemmefra som fra dens afrikanske vinterkvarter. Årets bestand er den højeste siden begyndelsen af 1980’erne hvor antallet af syngende kærsangere nåede op på 17.


12-06-2018: KOMMENDE ARRANGEMENTER

Den årlige, fælles plejebesigtigelse
Efter aftale med Gentofte Kommune indkaldes hermed til den årlige fælles plejebesigtigelse ved Gentofte Sø torsdag den 21. juni kl. 9:30-ca. 11 med mødested ved søens nordende.

Vi skal sammen se på området, evaluere drift og naturpleje og prioritere indsatsen for det kommende år.
Nu, hvor der er kommet kvæg på engene, kan vi bl.a. se på, om høslættet med fordel kan foretages et andet sted i området.
Husk passende beklædning og fodtøj/gummistøvler.
Tilmelding nødvendig - til thomas.vikstroem@dof.dk

Årets høslæt finder sted tirsdag den 3. juli
Der er som før nævnt åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 3. juli kl. 16-20, hvor høslættet for 12. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Skriv til thomas.vikstroem@dof.dk. I tilfælde af, at tyrekalvenes græsning mod forventning skulle have overflødiggjort høslættet, regner vi med at have en alternativ placering af slættet parat.


29-05-2018: De græssende dyr vender tilbage – efter 86 år
Efter 86 år uden græsning blev tre tyrekalve af racen Galloway den 5. maj lukket ud på den sydlige og vestlige eng på søens vestside. Det er hensigten, at tyrekalvene i løbet af den kommende tid også skal have adgang til den nordlige høslæteng.

Årets høslæt finder sted tirsdag den 3. juli
Der er som før nævnt åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 3. juli kl. 16-20, hvor høslættet for 12. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Skriv til thomas.vikstroem@dof.dk. I tilfælde af, at tyrekalvenes græsning mod forventning skulle have overflødiggjort høslættet, regner vi med at have en alternativ placering af slættet parat.

En flagermus midt om dagen
Den 6. maj kl. 15 fandt Gert og Ninette Troensegaard-Petersen på vestsiden af søen over for kirken ved høslætengen en flagermus siddende ca. 1,5 meter oppe på et hult piletræ, jf. foto her på siden. Ud fra fotoet er flagermusen blevet bestemt til en vandflagermus, en af områdets mindre almindelige arter, som mere typisk ses jagende lavt over søens vandoverflade i skumring og dæmring.

Ny afgrænsning af Natura 2000-området (habitatområdet)
I december kunne man her på siden læse, at Miljøstyrelsen i efteråret havde sendt et forslag i høring angående justering af grænserne for landets Natura 2000-områder inkl. Brobæk Mose & Gentofte Sø. Her i området var der primært tale om mindre justeringer, især at 1000 m² af Brogårdsbassinet (regnvandsbassinet ved Brogårdsvej) skulle tages ud af Natura 2000-området, hvilket vi herfra kunne tilslutte os. Til gengæld havde styrelsen ikke – som ellers forventet – justeret den nordlige områdegrænse således, at hele Brobækkens forløb kom med i Natura 2000-området, hvilket det ved en fejl ikke var hidtil. Dette på trods af, at Brobækken udgør en del af det såkaldte udpegningsgrundlag for Natura 2000-området.

Det kan nu glædeligvis konstateres, at Miljøstyrelsen har imødekommet vores kritik og medtaget hele Brobækkens forløb med bredder i Natura 2000-området!


24-04-2018: Fugleårsrapporten for 2013 udkommer nu
Rapporten vil automatisk blive sendt til bidragyderne og caretakerne, men alle er velkomne til at rekvirere et eksemplar ved at skrive til thomas.vikstroem@dof.dk.

Fra rapporten kan bl.a. fremhæves hele tre nye arter for lokaliteten samt nye dagsmaksima for en lang række arter såsom mursejler, vindrossel, løvsanger, grå og broget fluesnapper samt stillits. Hertil kommer bl.a. den helt nye, daglige optræden i sommerhalvåret af den ellers hidtil så sjældne rovterne.

Årets høslæt finder sted tirsdag den 3. juli 2018
Der er åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 3. juli kl. 16-20, hvor høslættet afholdes for 12. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Skriv til thomas.vikstroem@dof.dk.

Trækfuglene vender tilbage
Den seneste måned har vanen tro budt på en lang række førsteiagttagelser, hvoraf følgende kan fremhæves (med observatør i parentes):

21. marts: Rørspurv (TV)
30. marts: Sildemåge og hvid vipstjert (Claus Horneman)
8. april: Gråstrubet lappedykker (Heidi Quist)
9. april: Gransanger – meget sent (Jan Mollerup)
12. april: Rovterne – meget tidligt (Claus Horneman)
13. april: Landsvale (Henrik Friis)
17. april: Løvsanger (Hjalte B. Johansen)
18. april: Fiskeørn, mudderklire, rødstjert og gærdesanger (TV)

Den 20. april blev der i øvrigt opdaget en rødtoppet fuglekonge på søens vestside (Michael Grell); se dokumentationsfoto andetsteds her på siden. Det er kun anden gang, arten observeres i området, til gengæld andet år i træk.

Lysforurening
Som det ses af et andet foto her på hjemmesiden, er en byggeplads på vestsiden af Gentofte HF – ned mod Folkeparken og søen – åbenbart stærkt oplyst også om natten, også selv om der ikke arbejdes på det tidspunkt. Ikke alene er der tale om et voldsomt energispild; hele nattesteningen ved søen ødelægges af det kraftige lys. Og natuglen, der med nogle års mellemrum holder til i parken, bryder sig i hvert fald næppe om at opholde sig dér i den belysning.


22-03-2018: Vinterens sidste og forårets første vadefugle
Når landskabet dækkes af is og sne, opsøger mange fugle mosens talrige, altid isfrie kildevæld og småbække for at søge føde. Det gælder bl.a. flere arter af hejrer, vandhøns og vadefugle, hvoraf skovsneppen må fremhæves. Mosen er således kendt blandt fuglekiggere for at kunne huse større antal af denne art i frostperioder, og det har da heller ikke slået fejl i år. Den første skovsneppe blev fundet øverst i Brobækken den 6. februar, og antallet kulminerede den 1. marts med hele otte fugle, for nu blot at nævne dem, der blev set…! Endnu i skrivende stund, hvor vinteren ikke har sluppet sit tag, findes der fortsat enkelte skovsnepper i mosen, når de eftersøges grundigt.

Den 12. marts ankom så en anden vadefugl, der heldigvis atter er blevet ynglefugl ved søen, nemlig viben. På denne dato var der blot en enkelt fugl, der stod og skuttede sig på isen, men allerede den 14. marts var et par i gang med deres parringsleg over engene.

Og nu vi er i gang med vadefuglene, så blev det da også lige mellem den sidste skovsneppe og den første vibe til et besøg af en sjælden gæst, nemlig storspoven, hvis karakteristiske fløjten hørtes over søen den 11. marts.

De flotte fotos her på siderne viser eksempler på arter af hejrer og vandhøns i mosen, bl.a. rørdrum og vandrikse.

Nye fuglekasser i mosen
Brobækhus Børnehave fortæller følgende: Sammen med vores naturvejleder Tina har vi bygget syv redekasser. De seks er til småfugle, og den sidste er en uglekasse. Da vi i forvejen har mange redekasser i børnehaven, de fleste med kamera i, har vi ophængt de nye i mosen. På luftfotoet her på siderne kan du se, hvor de er. De er alle synlige fra stien, og stuerne vil holde øje med deres kasser henover foråret. Kasserne er bygget af gammelt træ, så der er en mulighed for beboere allerede i år.


27-02-2018: Mere om afgræsning af engene på søens vestside
Søndag d. 18. februar blev ”Gentofte Kvæggræsserlaug” stiftet. Der blev valgt en bestyrelse, som vil planlægge og koordinere foreningens virke, herunder varetage medlemsoptag og inddragelse af kontingent mv.
Har man spørgsmål til projektet, er man velkommen til at kontakte Gentofte Kommune v/Mads Sorento, msso@gentofte.dk, tlf. 2476 8717, dog først efter 19. marts. Hvis det ikke kan vente, henvises til Mads Høhne Kromann, mahk@gentofte.dk.

VinterGÆSter i endnu større antal
Som omtalt i december og januar har grågåsen optrådt i langt større antal end normalt i den hidtil milde vinter; i december blev der set en flok på 70 og i januar en flok på hele 94 stk. Den 25. februar nåede antallet imidlertid op på intet mindre end 300 grågæs, langt det største vinterantal nogensinde.

Af øvrige vintergæster må nævnes rørdrum og lille flagspætte; et individ af førstnævnte art har opholdt sig ved søen i hvert fald siden den 26. januar; et foto fra den 21. februar taget af Paul Nilsson kan ses her på DOFbasen: https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=dato&dato=21-02-2018&omraade=iba&iba=423&artdata=art&hiddenart=00950&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato
Den 5. februar opdagede Heidi Quist – eller rettere: Hendes femårige søn, Georg – en han af den sjældne lille flagspætte, der frejdigt søgte føde i piletræerne omkring det befærdede område ved bådebroen på søens østside! Se foto her på hjemmesiden.

Drone over søen
Den 22. februar blev der atter opdaget en drone over søen, denne gang betjent af en omkring 60-årig mand, der stod på søens vestside. Se foto her på hjemmesiden. En tilsvarende droneflyvning skræmte sidste forår mange af søens svømmefugle af deres reder, hvorved ynglen gik tabt.


25-01-2018: Afgræsning af engene på søens vestside!
Gentofte Kommune tager nu de første skridt til at åbne mulighed for den længe ønskede kvæggræsning af engene på søens vestside! I uge 6 afholder kommunen hele to borgermøder om (bl.a.) dette emne, dels et informationsmøde om afgræsningen mandag den 5. februar kl. 19.00 i Gentoftegade Bibliotek på Gentoftegade 45, dels en workshop om bæredygtighed, hvorpå et af emnerne er ’Natur, biodiversitet og udvikling af byrum (fx kvæggræsning ved Gentofte Sø)’. Workshoppen afholdes tirsdag d. 6. februar kl. 16–18 på den tidligere Copenhagen International School på Hellerupvej 22 (lokale 2.008 på øverste etage).

Vintergæster i store antal
Som omtalt i december mærker vi tydeligt den landsdækkende invasion af gråsisken, i december var en flok på 60 stk. den største, men i januar er der set flokke på helt op til 250 og 600 gråsiskener! En anden ’grå’ art, som optræder i større antal end normalt i den milde vinter, er grågåsen, hvoraf der i december blev set en flok på 70 og i januar en flok på hele 94 stk.

Hormonernes indflydelse
Et bemærkelsesværdigt eksempel på hormonal påvirkning er leveret af konservator Peter Sunesen, der allerede i efteråret bemærkede, at en af søens unger af toppet lappedykker manglede det ene ben. Endnu i begyndelsen af januar lå den nu tydeligt underernærede ungfugl i søen sammen med sin ene forældrefugl, der - meget usædvanligt for årstiden – stadig var i yngledragt. Allerede ugen efter, da isen var kommet, var den voksne fugl imidlertid skiftet til vinterdragt, og ungfuglen var væk. Den arme ungfugls idelige tiggen, fordi den ikke selv var i stand til at dykke efter fisk, havde åbenbart stimuleret produktionen af kønshormoner hos forældrefuglen, hvorved den fastholdt yngledragten, dog kun indtil ungfuglen kort efter forsvandt, formentlig gået til pga. sult og kulde.


22-12-2017: Afgrænsningen af Natura 2000-området (habitatområdet)
Miljøstyrelsen har i efteråret sendt et forslag i høring angående justering af grænserne for landets Natura 2000-områder inkl. Brobæk Mose & Gentofte Sø. Her er der primært tale om mindre justeringer, især at 1000 m² af Brogårdsbassinet (regnvandsbassinet ved Brogårdsvej) tages ud af Natura 2000-området, hvilket vi herfra kan tilslutte os. Til gengæld har styrelsen ikke – som ellers forventet – justeret den nordlige områdegrænse således, at hele Brobækkens forløb kommer med i Natura 2000-området, hvilket det ved en fejl ikke er nu. Dette på trods af, at Brobækken udgør en del af det såkaldte udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Vores høringssvar kan fås ved henvendelse til lokalitetscaretakeren.

Flere faste vintergæster - og endnu en sjælden af slagsen
Et par af knarand har siden 10/12 holdt til i søen, ofte lige neden for Søbjergstien (den op til Kirkebakken). Der er også stadig enkelte store skalleslugere, og den 13/12 lå der hele syv hvinænder i søen. Den 18/12 blev endvidere en ung sildemåge set, tilmed af den sjældne underart baltisk sildemåge, der herhjemme kun yngler på Bornholm og Christiansø. Det er første gang, baltisk sildemåge observeres her, og det er tillige første gang, sildemåge ses her i december. Endelig mærker vi også her den landsdækkende invasion af gråsisken, af hvilke større og mindre flokke søger føde i mosen; 21/12 blev der således indberettet en flok på 60 stk.

Ny kalender med søens fugle!
Det skal lige gentages her, at den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist atter i år har udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55.

Naturpleje på søens holme
Den 13. december var der gang i træfældningen på øens midterste rørholm. Denne naturpleje finder sted bl.a. for at leve op til EU-habitatdirektivets krav om at sikre holmene som levesteder for lyskrævende flora og fauna som fx tørvemos (Sphagnum), orkideer og vibe.


30-11-2017: Den nye udviklingsplan for området
Caretakergruppen sendte som tidligere nævnt et seks sider langt høringssvar til kommunens forslag til ny udviklingsplan. Gentofte Kommune har nu reageret – meget positivt - på høringssvaret, altovervejende ved at tilrette planen efter vores ønsker. Den endelige udviklingsplan kan findes her: www.gentofte.dk -> By og miljø -> Grønne områder -> Naturområder -> Gentofte Sø -> Udviklingsplan.

Som også nævnt før er vi meget tilfredse med planen, der, hvor den implementeres rigtigt, vil kunne sikre Natura 2000-målene for området og betyde et løft i forhold til den gældende udviklingsplan.

Nogle faste vintergæster - og en sjælden – er ankommet
Den 8. november ankom de første store skalleslugere til søen, og den 13. november kulminerede antallet foreløbig med 10 stk. Arten overvintrer ofte i søen, og især hannerne er let kendelige på deres på én gang gyldne og laksefarvede kropssider, som springer i øjnene på stor afstand. Farven stammer fra de krebsdyr, som udgør artens vigtigste føde.

Den 8. november blev der desuden set et individ af den sjældne art nordisk lappedykker i søen. Det er højst femte gang, arten observeres her, idet to af de tidligere observationer var usikre. De fleste observationer er som i år gjort i november, heriblandt af en langtidsstationær fugl, der opholdt sig i søen i perioden 6-27/11 1994.

Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har atter udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55.


27-10-2017: Forbilledlig enghøst
Selvom årets maskinelle høst af engen blev en smule forsinket - den fandt sted den 20. september – kan man virkelig glæde sig over høsten i år! På trods af endog særdeles vådt vejr i sen- og eftersommeren lykkedes det entreprenøren, den samme som de senere år, at gennemføre en både omfattende og skånsom høst uden at efterlade hverken høbunker eller antydning af en ’motorvej’ på engen. Gentofte Kommune oplyser, at man i år har valgt at bruge den samme amfibiemaskine (Truxor), som foretager selve afhøstningen, til bortkørsel af materialet. Det har virkelig gjort en forskel, især fordi entreprenøren selv har udviklet på maskinen, så den kan løse opgaven meget bedre.


Endelig lykkedes det!
Den 9. oktober blev isfuglen for første gang fotograferet ved søen, ikke uventet af Henrik Friis. Isfuglen opholdt sig i og omkring kanalen mellem Krageøen (den sydligste af søens holme) og søens sydvestlige bred (mod Lyngbyvej), hvor arten også blev set i en periode sidste efterår. De imponerende fotos viser, at der er tale om en ungfugl, idet voksne fugle har ensfarvede, lysende koralrøde ben og fødder, mens disse hos ungfugle (som denne) har rødbrun overside (der nærmest kan se lilla ud på billedet), mens resten af benet er mat brunorange. Tak til Peter Sunesen for detaljerede oplysninger herom.


28-09-2017: Endelig artsliste fra bioblitzen i juni
Nu foreligger den endelige, kommenterede artsliste fra bioblitzen; den kan fås ved henvendelse til hjemmesideredaktøren. Trods det dårlige vejr hele aftenen og natten blev det endelige artsantal 766, heriblandt mange helt nye arter for lokaliteten og to sandsynligvis helt nye arter for Danmark, begge svampe!

Høringssvar til den nye udviklingsplan for området
Caretakergruppen har nu afgivet et seks sider langt høringssvar til kommunens forslag til ny udviklingsplan; også dette kan fås ved henvendelse. Overordnet er vi meget tilfredse med planen, der, hvor den implementeres rigtigt, vil kunne sikre Natura 2000-målene for området og betyde et løft i forhold til den gældende udviklingsplan.

Planens navngivning ’Gentofte Enge’ af naturområderne midt på søens vestside er en interessant nyskabelse. At planen medtager muligheden for kvæggræsning af engene er en endnu bedre nyskabelse, som vi kun varmt kan støtte. Det samme gælder ideen om etablering af et engareal i Folkeparken (’Gentofte Park’).

Ikke lige i øjet, men næsten
Den 23. september fotograferede Heidi Quist ved bådebroen en ung knopsvane med en igle i øjet, jf. fotoet her på siden. Heldigvis fik svanen hjælp, idet konservator Peter Sunesen og ringmærker Peter Hermansen den 26. september roede ud og fjernede iglen fra svanens øje. Der var formentlig tale om en andeigle.


25-08-2017: NATURENS DAG VED GENTOFTE SØ
DN Gentofte inviterer som led i Naturens dag i år til arrangement om og ved Gentofte Sø i samarbejde med DOF København v/Thomas Vikstrøm – søndag 10.9.2017 kl. 17 – 18.30. Mødested er søens nordende ved Brogårdsvej på plænen. Mød bare op – men husk fornuftigt fodtøj.

Hvis vejret bare er nogenlunde, er der på en sensommereftermiddag masser at opleve omkring Gentofte Sø og i Brobæk Mose, såvel i naturen som i kulturhistorien. Nogle af svømmefuglene har stadig unger, andre fugle kommer forbi på træk, masser af planter blomstrer endnu, og vandplanterne er netop nu på deres højeste.

Vi ser også på, hvad søen og mosen har betydet for den lokale befolkning gennem tiden – og omvendt. Og så skal vi måske prøve at finde den sjældne sumpvindelsnegl, som udgør en del af udpegningsgrundlaget for søen og mosen som Natura 2000-område.

INVITATION TIL LE-FESTIVAL
Kære Gentofte Sø Høslætlav

Her ved projektet 'Giv Naturen en Hånd' i Danmarks Naturfredningsforening ved vi, at I er interesserede i naturpleje, og vi håber at se medlemmer fra jeres høslætlav til årets lefestival.

D. 2. september samles vi i Bidstrupskovene i Lejre, nye nysgerrige og gamle garvede leslåere, for at dele erfaringer og oplevelser, og nyde en dejlig dag sammen.

Det koster 250 kr at deltage – som dækker udgifter til forplejning.

Del meget gerne denne besked med alle, for hvem det kunne have interesse, og hjælp os med at styrke fællesskabet omkring lebrug i Danmark.
Læs mere på dn.dk, find os på Facebook eller køb billetterne direkte her: https://billetto.dk/e/lefestival-2017-billetter-181289



14-07-2017: 40 FRIVILLIGE PÅ ARBEJDE MED LE OG RIVE
I år var der rekordstor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen!
Tirsdag den 4. juli var Gentofte Sø Høslætlav for 11. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, trævlekrone, baldrian, eng-forglemmigej osv. Under høslættet sørgede lesvingerne omhyggeligt for at skåne 24 blomstrende skud af orkidéen priklæbet gøgeurt, der er Gentofte Kommunes ansvarsart, og to skud af dens nære slægtning skovgøgeurt.

Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske.

Under høstarbejdet blev der fundet flere eksemplarer af butsnudet frø, markmus og dværgmus, lidt af et tilløbsstykke ikke mindst for de børn, der også medvirkede i år. Desuden kunne deltagerne nyde synes af den flotte guldsmedeart fireplettet libelle og en larve af dagsommerfuglen dagpåfugleøje. Alt sammen tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber.

Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

Spændende sommervisit ved søen
Fra den lokale fuglefotograf Henrik Friis er modtaget følgende fine beretning inkl. fotos:
Da vi 9/7 er ved søens sydlige ende, kommer ikke mindre end 6 dværgterner flyvende ind. De fisker flittigt i mere end en time - virkelig sjovt at se! Og flere af dem satte sig på den sten (?) der er kommet til syne midt i søen. Der var samtidig en rovterne, som dog fortrak, efter den fangede en rudskalle. Så fantastisk at have verdens største og mindste terne på samme tid. Det er en fantastisk sø - næsten altid noget overraskende.


15-06-2017: ET BRAG AF EN BLITZ!

Fra arrangørerne skal der hermed lyde en varm tak til alle, der bidrog til gennemførelsen af bioblitzen ved Gentofte Sø den 7.-8. juni kl. 20-20:

Aksel Jørgensen, Anni Jill Visbak, Bedrettin Yazar, Birthe Rasmussen, Carl Chr. Tofte, David Agerbaek Jeppesen, Dennis Matthew Winslow, Ida Lindquist, Ingrid Sørensen, Jacob Riewe Henriksen, Jakob Müller, Jens Søgaard Hansen, Karen Oxenbøll, Karen Stevnbak Andersen, Kirsten Tind, Lars Andersen, Lars Thomas, Louise Tang Eriksen, Magnus Jensen Hauch, Mogens Holmen, Niels Brandrup, Ole Bidstrup, Peter Kyvsgaard, Peter Sunesen, Philippe Provencal, Poul Evald Hansen, Sofie Eggert Hjort, Steffen Levring, Sven Helbig, Thomas Læssøe, Tove Aller, Troells Melgaard, Ulrik Søchting samt skoleklasser fra Munkegårdsskolen og Vidarskolen.
På trods af tiltagende blæst og silende regn onsdag aften, hvilket bl.a. betød en aflysning af den planlagte lyslokning af nataktive insekter, fik vi gennemført bioblitzen med kun knapt fire timers pause (kl. 23:35-03:20).

Ved medvirken af især mange artseksperter og skoleklasser m.fl. blev der registreret et stort antal arter, heraf mange nye for lokaliteten, for slet ikke at nævne to svampearter, som er helt nye for Danmark og én, der er ny for Øerne!

Fintællingen af arterne samt endelig bestemmelse af de sværeste af dem er endnu ikke afsluttet, men en foreløbig opgørelse giver følgende antal fundne arter:

Alger og bakterier: 5 – heriblandt den smukke og særprægede grønalge vandnet
Svampe mm. (i videste forstand, dog minus laver): 103 – heriblandt altså to nye arter for Danmark!
Laver: 39 – heraf 14 nye for lokaliteten
Mosser: 25 - bl.a. den underjordiske art bleg elvermos, der mangler bladgrønt
Karplanter: 233 – heraf 4 nye arter for lokaliteten
Hvirvelløse dyr: 359 – et væld af sommerfugle, guldsmede, tæger, cikader, bænkebidere, tusindben, bladlus, biller, fluer, igler, snegle, muslinger, edderkopper og mange andre
Fisk: 2 – bl.a. en død skalle (vores fiskeekspert meldte desværre afbud)
Padder: 3 – bl.a. en lille vandsalamander på stien langs søen
Fugle: 54 – bl.a. rørhøg og rovterne
Pattedyr: 6 – heraf 5 arter af flagermus

I alt: 829

Alle deltagere samt øvrige interesserede, der beder om det, vil få tilsendt den endelige artsliste. Pga. undertegnede lokalitets-arts-koordinators bortrejse 16-26/6 og 15/7-8/8 vil listen dog muligvis først foreligge efter sommerferien.

Et stemningsfoto fra bioblitzens første timer onsdag aften kan ses her på siden

Mange hilsner fra
Lisbeth Boye Jensen (Grøn Guide Gentofte), Ulrik Reeh (DN Gentofte) og Thomas Vikstrøm (DOF Gentofte),


KOMMENDE ARRANGEMENTER
Onsdag den 28. juni 2017 kl. 8:30-10: Den årlige fællestur med Gentofte Kommune om Gentofte Sø. Sammen ser vi på området, evaluerer drift og naturpleje og prioriterer indsatsen for det kommende år. Til kommunens ideworkshop afholdt d. 20. april kom der forskellige forslag til tiltag i området, herunder kvæggræsning, fugletårn, støjskærm, stiudvidelser og pavilloner. Disse kan måske også diskuteres kort på turen. Mødested: Søens nordende ved Brogårdsvej. Tilmelding nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk

Tirsdag den 4. juli 2017 kl. 16-20:Det årlige høslæt på engen vest for søen inkl. forfriskninger og instruktion i at slå med le. Alle er velkomne - tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk


31-05-2017: KOMMENDE ARRANGEMENTER I JUNI-JULI 2017

Fra onsdag aften den 7. juni kl. 20 til torsdag aften den 8. juni kl. 20

afholdes der for første gang en såkaldt bioblitz ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Bioblitzen indgår i Gentofte Kommunes Kulturdage. Arrangementet afholdes i samarbejde mellem DOF Gentofte, DN Gentofte og Grøn Guide Gentofte.

Der gives introduktion til bioblitzen onsdag kl. 20:00 og torsdag kl. kl. 10, 12, 14, 16 og 18 på plænen mellem søen og Brogårdsvej.

Vi har set os nødsaget til at udskyde årets høslæt på engen ved Gentofte Sø til tirsdag den 4. juli 2017 kl. 16-ca. 20!
Årsagen til flytningen er ganske enkelt stor succes med det hidtidige høslæt! Dels var vegetationen overalt på engen på det tidligere planlagte høsttidspunkt (16/5) kun lidt over græsplænehøjde, altså en del lavere end tidligere år på dette tidspunkt), dels opholder der sig to par viber med unger på engen! Det er først gang siden 1985, at viber yngler på engen, og da høslættet ikke mindst har til hensigt at gavne engfugle som viben, vil vi selvfølgelig ikke risikere at forstyrre disse fugle i deres yngletid. Alle er velkomne og kan tilmelde sig til thomas.vikstroem@dof.dk.


10-05-2017: KOMMENDE ARRANGEMENTER
Vi har set os nødsaget til at udskyde årets høslæt på engen ved Gentofte Sø til tirsdag den 4. juli 2017 kl. 16-ca. 20!
Årsagen til flytningen er ganske enkelt stor succes med det hidtidige høslæt! Dels er vegetationen overalt på engen nu kun lidt over græsplænehøjde, altså en del lavere end tidligere år på dette tidspunkt (jf. foto ovenfor), dels opholder der sig nu 2-3 stedfaste, varslende – og således sandsynligt ynglende - viber på engen! Det er først gang siden 1985, at viber yngler (eller i hvert fald forsøger på det) på engen, og da høslættet ikke mindst har til hensigt at gavne engfugle som viben, vil vi selvfølgelig ikke risikere at forstyrre disse fugle i deres yngletid.

Takket være en generøs bevilling fra Danmarks Naturfredningsforening vil der igen i år være forfriskninger under høslættet. Og som vanligt vil høslættet blive indledt med en instruktion.
Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk, 2970 0224.

Desuden afholdes der fra onsdag aften den 7. juni kl. 20 til torsdag aften den 8. juni kl. 20 for første gang en såkaldt BIOBLITZ ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Bioblitzen indgår i Gentofte Kommunes Kulturdage.

Begge ovenstående arrangementer afholdes i samarbejde mellem DOF Gentofte, DN Gentofte, Grøn Guide Gentofte og Gentofte Kommune.

SØLVHEJRE PÅ BESØG!
Den 30. april havde søen kortvarigt besøg af den sjældne sølvhejre, som det lykkedes Henrik Friis af fotografere. Det er kun anden gang nogensinde, denne flotte storkefugl ses her i området; første gang var den 9. april 2014, da en sølvhejre fløj mod vest over søen og siden blev set i Smør- og Fedtmosen.


28-04-2017: TRÆKFUGLENE KOMMER NU VÆLTENDE TILBAGE
For tiden går der ikke mange dage mellem, at en ny art af trækfugl ses eller høres ved søen. Siden sidst kan nævnes følgende førstedatoer: 7/4 svaleklire, 16/4 landsvale, 19/4 rovterne, 22/4 hvid stork(!), 24/4 løvsanger, skovsanger og fiskeørn, 26/4 munk og bysvale, 27/4 broget fluesnapper, skovsanger, rødstjert, bysvale og fjordterne samt 28/4 mudderklire.

HVAD ER DER SKET MED GÆSSENE?
Med tilladelse fra Gentofte Kommune inspicerede Peter Sunesen og Heidi Quist den 20. april søens to nordligste rørholme for at undersøge, hvad der kan være sket med de ellers så talrigt rugende grågæs på holmene. Der havde tilsyneladende kun været tre grågåsereder på den høstede holm, og disse var alle tomme. Der blev fundet en del æggeskaller fra æg, som ikke var klækket på normal vis, altså fra æg som var taget af prædatorer. Der var æggeskaller fra grågås, gråand og toppet lappedykker.

Der var ingen direkte tegn på, at der havde været mennesker derude, men eventuelle fodspor forsvinder lynhurtigt på så fugtig bund. Imidlertid fandtes der flere forladte reder af grågås med kolde æg på den nordligste holm. Der blev indsamlet et par æg til undersøgelse for fosterudvikling. Æggene indeholdt mellemstore (ca. to uger gamle) fostre, og æggene var endnu ikke rådne, men vejret har længe været koldt, så de kan udmærket have været forladt op til 10-14 dage tidligere.

Konklusionen må være, at der kan have været prædatorer (mink/ilder?), som udover måske at have taget æg eller voksne fugle kan have forårsaget forstyrrelser, som har fået flere fugle til at opgive rugningen. Muligheden for at en eller flere personer ved nattetid har opskræmt rugende fugle, og/eller tømt reder eksisterer selvfølgelig også, men det er som sagt vanskeligt at påvise.

Et er dog sikkert: Antallet af nyligt klækkede grågæslinger er i skrivende stund helt usædvanligt lavt, og fuglenes adfærdsmønster er anderledes end normalt. Mange gæs flyver stadig højt skræppende omkring, og de virker stressede, selvom det er svært at beskrive nøjagtigt hvordan. Peter Sunesens bud er som sagt, at fuglene er blevet skræmt væk fra deres reder, og at flere derfor er ophørt med rugningen af årets ægkuld.

De to par af vibe er heldigvis stadig i området, men om forstyrrelserne på holmene også er gået ud over dem, kan ikke umiddelbart afgøres.

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Der er åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 16. maj kl. 16-20, hvor høslættet afholdes for 11. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Desuden afholdes der fra onsdag den 7. juni kl. 20 til torsdag den 8. juni kl. 20 for første gang en såkaldt bioblitz ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Endelig bliver vi ligeledes i juni inviteret til den årlige, fælles naturplejebesigtigelse med kommunens Park- og Vejafdeling; nærmere herom vil følge. Tilmelding til alle tre arrangementer til thomas.vikstroem@dof.dk - alle er velkomne!


29-03-2017: FLERE FORNEMME FORÅRSFUGLE
Fra den 5. til den 15. marts holdt en rødtoppet fuglekonge til i mosen, især i området mellem børnehaven Brobækhus og Brobækken. Det er første gang, denne art observeres i området, og den er fugleart nr. 217 noteret for lokaliteten.

I dagene 10.-11. marts fouragerede en han af bjergvipstjert i Brobækken, se fotoet her på siden. Arten ses af og til på træk ved søen, men bortset fra en enkelt observation i fjor er det er første gang siden 1997, at en rastende fugl observeres her.

Nu, hvor vi er i bjergene, blev der den 6. marts opdaget en hun af bjergand blandt troldænder i søen, hvor arten ikke er set siden 1995. Den 23. marts lå der tilmed et par af arten i søen. Og nu, hvor vi er ved ænderne, så lagde også den velkendte rødhovedede and vejen forbi i dagene 2.-10. marts.

NATURPLEJEN TILTRÆKKER ATTER VIBEN
Efter senvinterens rydning af en af søens rørholme ankom den første vibe den 12. marts. I øjeblikket står to vibehanner tålmodigt - nogle gange på holmen, nogle gange på høslætengen – og afventer ankomsten af en mage. Vi håber, deres tålmod vil blive belønnet!

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Interesserede kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ved tirsdag den 16. maj kl. 16-20, hvor der for 11. gang afholdes høslæt med le på engen på søens vestside. Desuden afholdes der fra onsdag aften den 7. juni til torsdag aften den 8. juni for første gang en såkaldt bioblitz ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Såvel høslæt som bioblitz arrangeres i samarbejde med Grøn Guide Gentofte og DN Gentofte, høslættet tillige med Gentofte Kommune. Bioblitzen er et led i Gentofte Kommunes Kulturdage.

Endelig forventer vi ligeledes i juni at blive inviteret til den årlige, fælles naturplejebesigtigelse med kommunens Park- og Vejafdeling; nærmere herom vil følge.


27-02-2017: RØRDRUM, BLÅ KÆRHØG og LILLE SKALLESLUGER
Blandt den seneste måneds fugleobservationer i området kan fremhæves en rørdrum, som ved månedsskiftet opholdt sig i rørholmenes rande. Den 11. februar kunne en hun af blå kærhøg ses på jagt, og siden den 20. februar har op til seks individer af lille skallesluger kunnet opleves i søen. Hannen af denne lille andefugl er let kendelig på sin kridhvide fjerdragt med enkelte sorte indslag.

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Interesserede kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ved tirsdag den 16. maj kl. 16-20, hvor der for 11. gang afholdes høslæt med le på engen på søens vestside. Desuden satser vi på torsdag den 8. juni for første gang at afholde en såkaldt bioblitz ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Endelig forventer vi ligeledes i juni at blive inviteret til den årlige, fælles naturplejebesigtigelse med kommunens Park- og Vejafdeling; nærmere herom vil følge.


27-01-2017: JULEGÅSEN FIK SELSKAB AF EN NYTÅRSGÅS!
Den tidligere omtalte gåsehybrid, en krydsning mellem canadagås og grågås, der har opholdt sig i søen siden november i fjor, har siden den 9/1 haft selskab af en ’ren’ canadagås. Dette gav i begyndelsen anledning til nogen forvirring, ikke mindst fordi hjemmesideredaktøren bad de første, der indtastede canadagåsen i DOFbasen, om at rette deres indtastning til hybridgås. Det stod dog hurtigt klart, at der var tale om to forskellige gæs, og siden er det da også lykkedes Heidi Quist at forevige de to fugle sammen, som det kan ses her på siden.

SMÅFUGLEINVASION
Flere arter af spurvefugle optræder i større antal end normalt denne vinter. Her i området er der således noteret usædvanligt store antal af silkehale, sjagger, vindrossel, spætmejse og gråsisken. Op til 30 silkehaler er set bl.a. i piletræet på søens østbred neden for Søbjergstien, hvor de mæsker sig med misteltenens bær. Op til 40 sjaggere er set rastende på overnatningsplads i krattet ved Engens sydvestlige hjørne. Dens nære slægtning vindroslen er noteret med en flok på 30 på søens østside. Hele 12 spætmejser er optalt i mosen på nogle timer; heraf fouragerede meget usædvanligt fem stk. sammen på en stamme i øjenhøjde! Endelig er en flok på fem gråsiskener set fouragerende i birketræer på en rørholm i søen.


22-12-2016: NY KALENDER MED SØENS FUGLE!
Den lokale fuglefotograf Heidi Quist har udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66.

LET TILGÆNGELIGE KNARÆNDER OG DOBBELTBEKKASIN
I de seneste måneder har det været forholdsvis let at se både et par knarænder og en dobbeltbekkasin ved søen. Knarandparret ligger gerne på østsiden af de to nordligste rørholme, og bekkasinen har jævnligt opholdt sig på det nordøstlige hjørne af den næst-nordligste rørholm, hvor den med kikkert kan ses fra Søvolden neden for Søbjergstien op til Kirkebakken og Udsigten. Ved to lejligheder, den 2. og 6. december, så Claus Horneman sågar bekkasinen svømmende, hvilket ikke er hverdagskost for vadefugle, første gang tilmed sammen med en ligeledes svømmende vandrikse!

’NY’ ÅRSRAPPORT OM SØEN
I disse dage udkommer endnu en årsrapport med naturiagttagelser fra søen og mosen. Det drejer sig om årsrapporten for 2006 minus fugle, og grundet den store forsinkelse af rapporten er den kun nødtørftigt illustreret og layoutet og udsendes kun direkte til bidragyderne og caretakergruppen. Rapporten kan dog rekvireres af alle ved henvendelse til hjemmesideredaktøren.

NATURSYN FRA SØEN
Den 5. december bragte P1 i udsendelsen ’Natursyn’ et interview med konservator Peter Sunesen fra Naturværkstedet i Gentoftegade. Peter fortalte bl.a. om den lokale gråkrage med knækket undernæb og om, hvordan fuglen klarer sig år efter år trods sit handicap. Udsendelsen kan høres på http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/natursyn-2016-12-05#!/


30-11-2016: NY KALENDER MED SØENS FUGLE!
Den lokale fuglefotograf Heidi Quist har udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66.

ET ’GADEKRYDS’ I SØEN
I november har søen jævnligt haft besøg af en mærkelig gås, der nærmest ser ud som om, den har en juleguirlande i ansigtet. Der er tale om en hybrid (krydsning) mellem grågås og canadagås, og den pågældende julegås menes at være udruget i Frederiksberg Have dette forår.

KNARAND PÅ BESØG
Ligeledes gennem hele november har det tillige været muligt at se den smukke knarand i søen; flest var der den 6. november, hvor Claus Horneman noterede to par af arten. Artens navn skyldes efter sigende dens knurrende stemme.

EN RETTELSE TIL SIDSTE MÅNEDS NYHED OM DE MEGET FÅ – OG SMÅ - SVANEUNGER I SØEN I ÅR
I sidste måned lød det her på siden, at ”sidst i juni var der ellers to kuld på hver fem unger, men det ene par erobrede kuldet fra det andet par.” Peter Sunesen har gjort opmærksom på, at der den 16. juni faktisk klækkede hele tre kuld, idet sydparret fik fire unger, vestparret fem unger og østparret ligeledes fem unger. Resten af beskrivelsen er korrekt. Det kan tilføjes, at selvom der pt. opholder sig to årsunger af knopsvane i søen, så er den ene en tilflyver; dvs. at kun en enkelt af årets 14 svaneunger overlever nu. Den overlevende ungfugl er tilmed forsinket i sin udvikling, idet den endnu ikke er flyvedygtig.


27-10-2016: MEGET FÅ – OG SMÅ - SVANEUNGER I SØEN I ÅR
Som mange nok har bemærket, har der i de seneste måneder kun været to, usædvanligt små knopsvaneunger i søen. Sidst i juni var der ellers to kuld på hver fem unger, men det ene par erobrede kuldet fra det andet par. Herefter gik det hastigt ned ad bakke for det sammenbragte kuld, og siden starten af august har der kun været to unger, begge tydeligt underernærede og oftest helt alene – uden forældrefugle i nærheden. Der melder sig flere spørgsmål i denne sammenhæng; skyldes ungernes underernæring således mangel på forældreopmærksomhed, eller er det omvendt – altså at forældrefuglene har opgivet at tage sig af ungerne, fordi de skrantede? Og skrantede ungerne i givet fald grundet sygdom eller måske pga. fødemangel? Og hvis fødemangel er årsagen, skyldes denne så mangel på vandplanter som følge af den forbigående vandforurening i juli? Svarene på alle disse spørgsmål vil fortsat blive eftersøgt.

ER DER KARPER I SVANESØEN?
I juli blev der i Svanesøen, mosens største tørvegrav, set en meget stor fisk, muligvis en karpe, men dette kunne ikke afgøres med sikkerhed. Der er aldrig tidligere konstateret karper i mosens tørvegrave, og da denne indførte fiskeart kan være til skade for vandmiljøet, fordi de store fisk roder søbunden op, vil det være af stor værdi, hvis nogen blandt læserne kan opklare sagen fx ved at tage et foto af fisken(e) i Svanesøen – på forhånd tak.

LILLE FLAGSPÆTTE SPOTTET FRA BIL!
I perioden 11/2-10/4 i år blev den sjældne lille flagspætte hyppigt iagttaget ved søen og i mosen, men herefter forsvandt den tilsyneladende fra området. Indtil den 26. oktober ved 17-tiden, da en bilist på Helsingørmotorvejen så et individ flyve fra mosen over motorvejen. Så hvem ved – måske har småspætten alligevel været her hele sommeren…?


28-09-2016: EFTERÅRSTRÆKKET ER I GANG
Selvom vejret først blev rigtig efterårsagtigt den 28. september, har fugletrækket sydpå været i gang hele måneden. Der er således set pæne antal af rovfugle som hvepsevåge, havørn, rød glente, vandrefalk og lærkefalk over søen, og fx en dato som den 27. september bød i løbet af morgentimerne på 132 trækkende bogfinker og 55 grønsiskener - foruden mindre antal af kvækerfinke, sjagger, jernspurv, hvid vipstjert, sangdrossel, sortmejse, stær, stillits, rørspurv og sanglærke på træk.

Af andre spændende nyheder på fuglefronten kan nævnes, at en han i overgangsdragt af rødhovedet and omkring den 12. september blev set og fotograferet i søen af en ukendt observatør. Der kan altså være tale om den velkendte, voksne han, som både i fjor og i år har opholdt sig i flere måneder i søen.


23-08-2016: ALGEOPBLOMSTRING I SØEN – FOR FØRSTE GANG I OVER 25 ÅR!
Sidst i juni var søen, som sædvanligt om sommeren, fuldstændig klarvandet – i modsætning til de fleste andre større, danske søer. Midt i juli kunne det til gengæld konstateres, at hele søen nu var uklar og led af mikroalge-opblomstring, den såkaldte Microcystis-vandblomst. Dette skyldes efter al sandsynlighed, at der som følge af et skybrud den 10.-11. juli efterfølgende fandt et kraftigt kloakoverløb fra Brogårdsbassinet sted, og at denne ’flodbølge’ (som iagttagere af disse overløb tidligere har kaldt dem) varede 1½ time og skyllede helt ind i mosens tørvegrave samt både op og ned i Brobækken – og ud i søen.

Midt i august så det glædeligvis anderledes ud igen. Søens vand var nu ved at blive klarere igen, og en lille bevoksning af den rentvandskrævende undervandsplante akstusindblad havde nu sendt sine rødlige blomsterskud op af vandet lidt sydøst for den næst-nordligste rørholm. Forhåbentlig fortsætter denne gode udvikling uden genkomst af algeopblomstringen.

MEN ALLIGEVEL ISFUGL PÅ BESØG….
Både 13. juli og 16. august blev der set en isfugl ved søen, så søens vandkvalitet har altså heldigvis ikke været dårligere, end at isfuglen har fundet det værd at opholde sig og søge føde her.


11-07-2016: EN GAMMEL KENDING VENDTE TILBAGE – OG FIK EN HJÆLPENDE HÅND: anden del
I sidste måned omtaltes det her, at en svalehale havde lagt æg på søens bred. Med bistand fra Gentofte Kommune blev æggene af denne imponerende sommerfugl, der ellers er uddød herhjemme, flyttet til et mindre udsat sted, og her har æggene nu udviklet sig til larver! Som det ses på billedet ovenfor, er svalehalens larver iøjnefaldende, så der skal her lyde en opfordring til at lade dem i fred, hvis man skulle falde over larver med dette udseende!

ANDRE SOMMERNYHEDER
Den 27. juni fandt Peter Kyvsgaard den velkendte kulturplante hjulkrone i blomst på søens sydvestbred. Denne art er ikke tidligere registreret i området. Den 2. juli observerede og fotograferede Heidi Quist en flok trækkende spover ved søen; en nærmere inspektion af fotoet viste, at der var tale om en blandet flok af både storspove og småspove, begge arter, der ikke ses så ofte her i området.

CANADAGÅS I FOLKEPARKEN
Siden den 17. maj har en canadagås holdt til blandt grågæssene på og nedenfor Folkeparkens store plæne. Det er det hidtil længste ophold, der er registreret i området for denne art, der oprindelig (i 1930’rne) er indført til Skandinavien, hvor den nu har etableret fritlevende bestande.


21-06-2016: TAK FOR ET GODT HØSLÆT!
Igen i år var der stor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen; i alt 35 deltog i slættet, som fandt sted den 31. maj - for tiende år i træk. Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Grøn Guide Gentofte, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukkeste blomsterflor af orkideer, trævlekrone, baldrian, eng-forglemmigej osv. Under høslættet sørgede lesvingerne omhyggeligt for at skåne en halv snes skud i knop af orkidéen kødfarvet gøgeurt og dens meget sjældne krydsning med orkideen skovgøgeurt, der her i landet kun er kendt netop fra dette sted.

Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske.

Under høstarbejdet blev der fundet flere eksemplarer af butsnudet frø og skrubtudse, lidt af et tilløbsstykke for de børn, der også medvirkede i år. Desuden kunne deltagerne nyde synes af den flotte guldsmedeart håret mosaikguldsmed og dagsommerfuglen aurora, og ikke så snart var engen høstet, før et par viber fløj interesseret hen over, ligesom en rørhøg begyndte at jage på engen. Alt sammen tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber.

Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

EN GAMMEL KENDING VENDTE TILBAGE – OG FIK EN HJÆLPENDE HÅND
Den store, statelige dagsommerfugl svalehalen havde indtil 1943 et af sine kendte yngleområder her i området, men siden da var arten ikke blevet set her. Indtil den 9. juni i år, hvor en observatør så en hun flyve rundt på søens vestside. Sommerfugleeksperten Lars Andersen fik besked herom og tog hurtigt ud for at se, om sommerfuglen skulle have lagt æg, hvilket den herhjemme kun gør på skærmplanten kærsvovlrod. Og sørme om ikke der viste sig at være lagt hele 11 bittesmå æg! Af hensyn til æggenes sikkerhed foranstaltede Lars Andersen i samarbejde med Gentofte Kommune, at æggene den 16. juni yderst forsigtigt blev flyttet til et andet og mere sikkert sted ved søen.

VILD CAMPUS UNDERSØGER BIER OG SVIRREFLUER I MOSEN
To biologistuderende, Birgitte Hyldal Vollmer og Ruth Djurhuus Jakobsen, laver for tiden deres bachelorprojekt på Københavns Universitet. Som et led i projektet Vild Campus undersøger de to studerende bl.a. Insulinmosen, og Birgitte beretter:

"Vi vil undersøge effekten af de 5 biotophaver der er lavet i universitetsparken og diversiteten af blomstertilknyttede insekter som bier, svirrefluer og sommerfugle. Vi sammenligner de fem biotoper med et kontrolfelt i Universitetsparken, og to felter for veletableret eng og skov i Insulinmosen som reference for bynær natur. Der vil være fokus på ligheder og forskelle i faunaen mellem de forskellige biotoper afhængig af type, størrelse og alder. Undersøgelsen vil give et kvantitativt mål for effekten på insekters biodiversitet af at anlægge nye små biotoper i et ellers fattigt parkområde i en storby som København."

DEN ÅRLIGE NATURPLEJEBESIGTIGELSE MED GENTOFTE KOMMUNE
Søens og mosens orkideer er noget af det, der skal kigges på under caretakergruppens årlige naturplejebesigtigelse med Gentofte Kommune. Besigtigelsen finder sted nu på tirsdag den 28. juni kl. 7:30 med mødested på vejen Tjørnekrogen ved søens nordende. Modtagere af nyhedsmailen er velkomne til at deltage; i givet fald er tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk nødvendig


17-05-2016: ÅRETS HØSLÆT PÅ ENGEN!
Der er nu åbent for tilmelding til det årlige høslæt på engen på søens vestside! Høslættet finder sted
tirsdag den 31. maj kl. 16-ca. 20, og der vil indledningsvis blive instrueret i brugen af le. Forfriskninger og udstyr vil forefindes, men man er også velkommen til at medbringe egen le, hvis man har én. Gummistøvler er påkrævet!

Høslættet arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen Grøn Guide og Gentofte Kommune. Tilmelding er nødvendig til thomas.vikstroem@dof.dk eller 2970 0224.

Det første frivillige høslæt var i 2007; det er således nu 10. gang, vi slår Engen er imidlertid blevet høstet som led i naturpleje fra og med 1980, hvor frivillige overtalte kommunen til at påbegynde det med maskiner. Vores manuelle høslæt bliver også i år fulgt op af kommunens maskinelle høslæt senere på sommeren

Det er første gang, vi slår med le på engen om foråret; ellers har vi gjort det i juli-august. Det er formentlig blot en engangsforeteelse og sker efter forslag fra flere naturplejeeksperter, der mener, at vi endnu bedre kan trænge tagrørene tilbage herved. Måske er det så i tilgift også lidt lettere at slå, da vegetationen endnu ikke er så kraftig.

På denne tid forventer vi rig blomstring af bl.a. engkabbeleje, bidende ranunkel, engforglemmigej, trævlekrone, tvebo baldrian, sumpkarse, bukkeblad og måske de første kødfarvet gøgeurt. Der er mulighed for rastende fugle på engen som rødrygget tornskade og bynkefugl samt for guldsmede som fireplettet libelle, glinsende smaragdlibelle, håret mosaikguldsmed, stor farvevandnymfe og alm. vandnymfe. Desuden for dagsommerfugle som aurora og skovblåfugl. Vi plejer også at møde dværg- og markmus samt but- og spidssnudede frøer og skrubtudse under slættet.

Udvalgte observationer siden sidst
Viben er set jævnligt på den afbrændte holm, endda i antal på op til tre, men fuglene ses af og til lette og flyve væk fra søen, så det er stadig usikkert, om arten yngler her i år. Mindst to par af skeand er set jævnligt i hvert fald frem til den 9. maj, så også for denne arts vedkommende er der håb om ynglen; det seneste sikre ynglefund af arten i søen var i 1976. Et par lokalt sjældne gæster i form af stenpikker og bynkefugl blev den 8. maj set rastende på én af søens holme (Henrik Friis).

Hvad angår de første kuld af søens svømmefugle, blev grågåsen allerede omtalt i sidste måned; af de øvrige arter er de første kuld iagttaget som følger: Gråand den 21. april (Peter Sunesen), blishøne den 30. april (Tina H. Hansen) og toppet lappedykker den 30. april (PS). Hvor grågåsen som før nævnt havde sit tidligst kendte, danske kuld her i år, er de ovennævnte datoer sent for blishønens vedkommende, relativt sent for gråandens vedkommende og tidligt for lappedykkerens vedkommende.


27-04-2016: EN HEKTISK TID
Sidst lød overskriften her på ’Et par stille uger’, men siden da er det for alvor gået løs med foråret!

Danmarks tidligste gæslinger!
Den 30. marts opdagede Arne Kristiansen lidt syd for pontonbroen hvad, der siden har vist sig at være det tidligste kuld grågæslinger, der er registreret herhjemme! Nyheden fandt da også vej til flere nationale medier.

Den rødhovedede and er tilbage
Siden den 1. april har utallige ligesom sidste forår haft glæde af denne flotte and i søen. Der er formodninger om, at det kan være en undsluppen parkfugl, men det skal dertil siges, at fuglen i det mindste ikke er håndtam som den artsfælle, der opholdt sig i søen næsten dagligt flere år i 1980’erne, og som med sikkerhed var undveget fra Zoologisk Have i København.

Meget tidlig ankomst af rovterne
Den 5. april noterede Claus Horneman, at årets første rovterne fiskede i søen; det er ni dage tidligere end den første observation i fjor, som i forvejen var områdets tidligste nogensinde. Den imponerende fugl er siden set fiskende i søen næsten dagligt.

En drabelig oplevelse
Den 22. april 2016 gik Maybritt E. Hansen og en kammerat tur om Gentofte Sø og beretter:

”Det vrimler med gæslinger og flokke af varierende størrelse. Nogen har 2 unger, andre har 16. Da vi holder pause i en solspot på en bænk, ser vi at en gås tager en gæsling i næbbet og ryster og rusker den voldsomt. Hun er meget aggressiv, og for hver gang hun smider gæslingen på jorden, og den bevæger sig igen, får den en tur mere. Den ligger flere gange halvt livløst på ryggen, og så snart den spjætter, går hun til angreb igen. Til sidst dør den lille gæsling. Meget dramatisk at overvære - og et meget kort liv den fik. Hun går derefter i gang med en ny gæsling, men når kun at ryste den en enkelt gang, før den når at stikke af.”

Gåseeksperten Henning Jensen forklarer optrinnet således:

”Jeg vil gætte på, at det var gasen som gav de to gæslinger en ublid behandling.
Når gæslinger bliver født, bliver de præget på deres forældre og omvendt, og forældrene kan spotte en fremmed gæsling, selvom de har 20 eller flere. Hvis det første en gæsling ser er din gummistøvle, så får du en trofast følgesvend, så længe den lever!
Jeg har set i tusindvis af adoptioner. Nogle par tager imod fremmede gæslinger uden problemer og stjæler så mange som muligt fra andre par, og den foreløbige rekord er et par med 55 gæslinger. Store kuld har nemlig større overlevelseschancer end små kuld. Jeg har set et par med 30 gæslinger, hvor de 25 vendte tilbage året efter. Hvis de var blevet ved deres respektive forældre, var der nok kun kommet 10 tilbage.
Så er der en anden type forældre som aldrig adopterer, og de mister heller ikke nogen. De starter med f.eks. 5 gæslinger, og de flyver bort med 5 gæslinger. Hvis en fremmed gæsling forvilder sig ind blandt sådan et pars gæslinger, så bliver den spottet med det samme, og hvis den ikke løber væk meget hurtigt, bliver den dræbt. Maybritt har således ret i, at det var en fremmed gæsling, der havde sneget sig ind i flokken. En gæsling, som kommer væk fra forældrene, løber rundt for at finde dem, eller en familie som vil adoptere den, for hvis den ikke finder en familie, vil den formentlig dø næste nat.”

Et lille udpluk af andre spændende observationer
Den lille flagspætte er jævnligt observeret i mosen frem til 10/4 (Claus Horneman, Einer T. Ludvigsen), og den lille skallesluger i søen til og med 8/4 (CHo). Tranetrækket er observeret med bl.a. 200 den 15/3, 800 16/3 (CHo), 38 17/3 (Michael B. Grell), 526 24/3 (CHo), syv 28/3 (Karin E. Grønbæk), 51 /2/4 (CHo), 18 6/4 (CHo) og ni 16/4 (Martin Poulsen). En bjergvipstjert blev hørt 16-17/3 (CHo) og 26/3 (Alex Rosendal), og viberne er set på den afbrændte holm i søen 16/3-17/4 (Henrik Friis, CHo, Heidi Quist m.fl.). Havørn er noteret overflyvende med i alt mindst 11 fugle 16/3-16/4 (især CHo), og en rastende rørdrum er set 18-24/3 samt 14/4 (CHo). 5/4 gik en rød glente til rast i mosen (CHo), hvilket vist ikke er set før. 6/4 kl. 13 fløj en flok på 14 lille kobbersneppe mod øst (CHo), og både 7/4 og 13/4 trak en dværgfalk forbi (CHo). 8/4 sås en flot han af atlingand i søen (Per Krogh), og 11/4 ved 13-tiden trak en sort glente over søen (CHo). 14/4 gik en ravn med bytte ned i mosen (CHo). 15/4 rastede en kaldende han af ringdrossel i mosen (TV), og 24/4 gik fire dobbeltbekkasiner ned på engen (HF).

Ny Natura 2000-plan for Brobæk Mose & Gentofte Sø
Midt på måneden udkom den nye Natura 2000-plan 2016-21 for området. Der er ikke så meget nyt i planen, men den kan da fremhæves at den nye plan
• er opmærksom på, at der findes hængesæk i ren forekomst på de seks rørholme,
• sætter fokus på det bynære områdes store naturkvaliteter og særligt den truede naturtype rigkær, dvs. Blomsterengen, som skal prioriteres højt,
• indeholder en generel retningslinje om, at ”der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje”, hvilket kan oversættes til, at bl.a. Blomsterengen fortsat skal sommerhøstes, og søens holme vinterafbrændes
• ligeledes indeholder en generel retningslinje om, at ”Indsatser gennemført i 1. planperiode vedlige-holdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats”, hvilket har samme betydning som punktet ovenfor,
• indeholder en ’Områdespecifik retningslinje’ om, at ”Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtypen kildevæld… med fokus på arealer med en forekomst på over 10 %.”


14-03-2016: Et par stille forårsuger
Siden sidst har det været et par stille, halvkolde forårsuger uden de store begivenheder ved søen, men fra DOFbasen kan dog plukkes følgende:

I skrivende stund er der stadig både stor og lille skallesluger i søen, hhv. to par af førstnævnte og ét par af sidstnævnte. 8/3 hørte Michael Køie Poulsen en syngende misteldrossel i mosen; syngende misteldrossel er ellers kun observeret i området tre gange før, i 1979, 2003 og 2008. 7/3 så Claus Horneman den første trane på træk, og 4/3 så han desuden en vibe, formentlig tiltrukket af den nyligt naturplejede holm i søen. Endelig så Bent Nielsen 3/3 en hybridgås i den nordlige del af søen. Gåsen synes at være en hybrid (krydsning) mellem en canadagås og en anden gåseart, uvist hvilken. Gåsen er set flere gange tidligere i indeværende vinterhalvår i søen, men dens oprindelse er endnu ikke afklaret.


29-02-2016: Årsrapport 2012 udkommer nu
Rapporten over områdets fugleobservationer i 2012 er nu under udgivelse, som vanligt layoutet af Kirsti Isabella Lindgreen. Rapporten vil blive udsendt til bidragyderne m.fl., og den kan fås ved henvendelse til hjemmesideredaktøren på thomas.vikstroem@dof.dk.

Sjældent besøg
Den 11. februar opdagede Claus Horneman en ung han af lille flagspætte som i en times tid søgte føde i piletræet med misteltenene neden for Søbjergstien på søens østside. Den 26.-27. februar kunne redaktøren selv og dagen efter Claus konstatere, at den lille flagspætte stadig holdt til i mosen!

Naturpleje af søens rørholme
I uge 7-9 har Gentofte Kommune genskabt ynglemuligheder for bl.a. vibe ved rydning og afbrænding af den nordligste rørholm i søen – i første omgang desværre forgæves; ilden ville ikke tage fat. I uge 8 og 9 lykkedes det til gengæld at få ryddet og afbrændt store dele af holmen.


27-01-2016: Hjemmesiden fungerer igen!
Som flere sikkert har opdaget, har DOF’s caretaker-hjemmesider ikke fungeret et stykke tid, således heller ikke hjemmesiden om Gentofte Sø. Dette skyldtes et serverskift i julen, men hjemmesiden er nu atter i funktion

Aktuelle høringer
DOF har tidligere på måneden leveret en indsigelse mod lokalplanforslag 372 for Gentofte Sportspark, bl.a. fordi forslaget mangler en (lovpligtig!) vurdering af konsekvenserne for Natura 2000-området Gentofte Sø. Det planlagte, omfattende byggeri kan ikke undgå at belaste områdets forældede fælleskloakering yderligere, i værste fald med et øget antal kloakoverløb til søen fra Brogårdsbassinet.

Derudover er en Strategi for kommuneplanlægning i høring til den 2. februar, også hertil har DOF indsendt sine kommentarer, primært om at prioritere naturen højere i kommunen generelt.

Blishøne med pigmentfejl
Den 22. januar fotograferede Jens Maibomm Hansen i vågen ved bådebroen en såkaldt leucistisk blishøne med pletter af manglende sort pigmentering i fjerdragten (se foto her på siden). Der er formentlig tale om det samme individ, som Tina H. Hansen så og fotograferede den 7. februar i fjor, og som blev omtalt og vist i nyhedsbrevet for februar i fjor.

Sidste!!
Den 26. januar observerede Kurt M. Nielsen en kaspisk måge i søen; det er første gang, denne gæst fra Sydøsteuropa observeres på lokaliteten. Kaspisk måge er fugleart nr. 216 observeret i området.

Om alger & bakterier – for dem det måtte interessere
Siden sidst er der lagt sidste hånd på en fuldstændig liste over alle arter af alger og bakterier registreret i området. Hermed findes der nu lister over alle organismer på lokaliteten. Listen kan fås ved henvendelse til hjemmesideredaktøren.


17-12-2015: SØENS SKALLESLUGERE
Blandt de sikre vintergæster i søen er skalleslugerne, hvoraf alle Danmarks tre arter kan træffes i søen. Mens den toppede skallesluger er en udpræget kystfugl og kun er truffet få gange i søen (otte gange i perioden 1969-93), ses den store skallesluger hvert år, ofte i pæne flokke, og den lille skallesluger næsten årligt.

Alle skalleslugerne lever af fisk og andre vanddyr, og deres gamle navn var krabbedykkere. Hannerne hos stor skallesluger er iøjnefaldende pga. deres flotte, mere eller mindre gulligt laksefarvede fjerdragt, som bliver kraftigere i farven, jo flere krebsdyr, fuglene spiser.

Figurerne her på siderne viser forekomsten af stor og lille skallesluger i søen de sidste ti år. Som det fremgår, var der især mange store skalleslugere i søen i isvinteren 2009-10, hvor de mange fugle tilmed var koncentreret i en ret lille våge. Forekomsten af lille skallesluger kulminerede derimod sidste vinter.

Her midt i december 2015 er der talt op til 13 store skalleslugere og 2 små skalleslugere (begge hanner) i søen.


27-11-2015: Mange reaktioner på nyhedsbrevet fra oktober!
Det kan nok være, at nyhedsbrevet fra oktober fremkaldte respons fra læserne; herfra skal der lyde en stor tak for det – kommentarer er altid velkomne!

Første rastende ravn!
I sidste nyhedsbrev blev det påstået, at en rastende ravn den 28. oktober var områdets første, men Henrik Vejre har efterfølgende gjort opmærksom på, at han allerede på to dage i august i år iagttog den rastende ravn omkring søens nordende. Den rastende ravn er desværre ikke iagttaget siden 28. oktober, men mon ikke den kommer igen?

Hættemåger med usædvanlig adfærd
I nyhedsbrevet blev det også beskrevet som et usædvanligt fænomen, at hættemåger var blevet set siddende i allétræer af seljerøn, guffende rønnebær i sig. Tina H. Hansen kunne imidlertid supplere denne oplysning med, at hun for nyligt havde observeret samme adfærd blandt hættemåger i Malmö, ligesom hun gennem snart 30 år har set hættemåger spise fuglekirsebær fra toppen af sine forældres kirsebærtræ. Så helt usædvanligt er det altså ikke med bærspisende hættemåger i træer, om end mågerne trods alt nok ses mest i jordhøjde.

Engelsk blishøne er tilbage i hjemlandet
Også Vagn Højkjær Larsen benyttede nyhedsbrevet fra oktober som lejlighed til en velvalgt kommentar. Han henledte nemlig hjemmesideredaktørens opmærksomhed på en nyhed af lokal interesse på bloggen ”Nyt fra ringmærkningens verden”. Her kunne man den 19. oktober læse nyt om en engelsk ringmærket blishøne, som den 9. maj i år blev opdaget her ved søen af to ringmærkere fra Zoologisk Museum, hvilket blev omtalt her på hjemmesiden den 15. juli. På bloggen kunne man nu læse, at selvsamme blishøne den 9. september blev genfundet ved Ashington i Nordøstengland, 18 km nord for hvor fuglen blev mærket sidste vinter!

En gammel kending er blevet mester i adoption!
Endelig gjorde grågåseeksperten Henning Jensen opmærksom på spændende nyt om søens lokalt berømte ”lillegås”, der i 2013-14 var genstand for megen omtale bl.a. her på siden. Gåsen var sent udviklet og er fortsat mindre end sine artsfæller, og den adskiller sig desuden ved fast at blive og overvintre ved søen. Henning Jensen har i år iagttaget nogle ejendommelige adoptioner, som han ikke tidligere har set magen til i de 53 år, han har studeret grågæs. Søens ”lillegås” blev den 24.9.2013 som unge ringmærket med nr. 1420 af Peter Hermansen. I 2014 så Henning Jensen hende ofte alene i Gentofte Sø, hvilket er helt normalt, da 1-årige grågæs normalt ikke har nogen mage. Hun har åbenbart overvintret i Gentofte Sø, fordi hun sikkert ikke kom med forældrene da de fløj. Men, så hører det normale også op! I 2015 sås hun i perioden 5/3-15/5 med tre unge gæs, der alle var klækket i 2014, dvs. at ”lillegåsen” ikke selv var mor til dem. Men det sluttede ikke her, for hele dette efterår har man kunnet se hende passe på seks unge gæs, alle klækket i år – af andre forældre. Henning Jensen anser det for meget usædvanligt, at en ung hun først adopterer tre unge gæs fra sidste år og senere seks fra samme år, hvilket han ikke tror, at nogen har set før!


29-10-2015: Stjernebold
Den 21. oktober observerede Jens Maibomm Hansen, at mosens bestand af den særprægede og ret sjældne svamp kødet stjernebold var brudt frem. Den store og iøjnefaldende bestand af stjernebolde blev opdaget i 2003 af nu afdøde Inge Klo og findes langs mosens træflisbelagte gangsti på vestsiden af mosens største tørvegrav, Svanesøen. Se fotoet her på hjemmesiden.

Første rastende ravn!
Den 28. oktober stødte hjemmesideredaktøren til sin overraskelse på en fødesøgende og ivrigt kaldende ravn ved søens nordende. Arten ses af og til overflyvende i stor højde, men det er første gang nogensinde, at den store kragefugl tager ophold ved søen.

Atter bekkasiner på engen
Af andre spændende fugleobservationer samme dag kan nævnes hele otte dobbeltbekkasiner og en enkeltbekkasin, som holdt til på engen vest for søen og tydeligvis var begunstiget af det omfattende sommerhøslæt her. Begge arter blev også observeret her på engen i september i år.

Hættemåger med usædvanlig adfærd
Den 17. oktober bemærkede Claus Horneman på Violstien ved søens sydøsthjørne et usædvanligt fænomen, idet der i stiens allétræer af seljerøn sad tre hættemåger og guffede rønnebær i sig. Det er rønnebær-år i år, og mågerne har måske simpelthen ikke kunnet modstå det fristende syn af tusindvis af røde bær.


29-09-2015: Den rødhovedede and er tilbage!
Den 21. september fandt hjemmesideredaktøren atter den rødhovedede and i søen, denne gang i søens sydende ret tæt på stien. Andrikken havde nu anlagt en noget mere afdæmpet efterårsdragt end den prangende pragtdragt, den kunne ses med i perioderne 30/1-18/2 og 8/4-26/5. Fuglen afsløres dog stadig hurtigt af sit store, koralrøde næb.

Bekkasiner på engen
Af andre spændende fugleobservationer samme dag kan nævnes en dobbeltbekkasin og to enkeltbekkasiner, som holdt til på engen vest for søen og tydeligvis var begunstiget af det omfattende sommerhøslæt her. Mens dobbeltbekkasinen ses nogle gange årligt i området, er enkeltbekkasinen kun truffet tre gange tidligere og hidtil kun vinter og forår.

Floraformidling
I sommerens løb har projektet Vild Campus ved Københavns Universitet produceret en lille video om floraen ved søen, herunder ikke mindst orkidéerne. Se videoen på https://www.facebook.com/groups/biodiversitetsformidling/permalink/455514824652807/


31-08-2015: Gøgeungen
I juni observerede Claus Horneman flere gange en hungøg, der virkede stærkt interesseret i en rørsangerrede på den lille holm lidt nord for Mitchellsstræde. Gøgens interesse bar tydeligvis frugt, for den 30. juli opdagede Ejler Svendsen i en have ned til søens østside en gøgeunge, der blev fodret af en rørsanger. Heldigvis var Henrik Friis lige i nærheden og fik taget nogle fine billeder af den groteske familiemiddag!

Rovterner
Hele sommeren har søen dagligt haft besøg af rovterner fra Saltholm; i august har det oftest drejet sig om en forældrefugl med sin store unge. Rovternerne er senest rapporteret den 27. august af hjemmesideredaktøren.

Isfuglen er kommet
I de senere år har det været et stort set årligt tilbagevendende fænomen, at en isfugl har opholdt sig ved søen i en periode af andet halvår. I år indfandt isfuglen sig allerede den 30. august, hvor den blev observeret af Tina H. Hansen.


15-07-2015: Atter rekordstor tilslutning til årets høslæt på engen ved søen
Tirsdag den 30. juni var Gentofte Sø Høslætlav for niende år i træk i aktion på engen vest for søen med leer og høriver. Høslætlavet udgøres af frivillige og samlede i år godt 35 deltagere. Høslætlavet er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Grøn Guide Gentofte, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Under høslættet sørgede lesvingerne omhyggeligt for at skåne ca. 45 smukt blomstrende skud af den sjældne orkide priklæbet gøgeurt, der af Miljøministeriet er udpeget som Gentofte Kommunes ansvarsart. Der blev desuden fundet flere eksemplarer af butsnudet frø, spidssnudet frø og skrubtudse, ligesom der sås flere markmus og nogle individer af guldsmedearterne stor blåpil og stor kejserguldsmed - endnu et tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber.

Der skal herfra lyde en stor og varm tak, til alle der deltog i årets høslæt! Tilmelding til høslætlavet kan fortsat ske til thomas.vikstroem@dof.dk.


Den årlige naturplejebesigtigelse med kommunens park- og vejafdeling
Caretakergruppen for Gentofte Sø afholdt den 26. juni den årlige fællesbesigtigelse med Gentofte Kommunes park- og vejafdeling, hvorunder vi ser nærmere på, hvor de forskellige arter af orkideer og andre plejekrævende arter vokser i år, således at kommunen kan tilrettelægge sin drift og pleje til størst mulig gavn for disse arter. Årets besigtigelse mundede bl.a. ud i en aftale om undtagelsesvis at afhøste den gamle boldbane nu og her, da denne eng var ved at gro helt til i fløjlsgræs og agerpadderok, der kvæler orkidéerne. Desuden blev der aftalt en øget indsats til bekæmpelse af invasive arter som hvid kornel, rød hestehov og lundgylden.


Britisk blishønebesøg
Den 9. maj fandt ringmærkeren Jesper Brinkmann Nielsen ved søen en blishøne, som viste sig at være ringmærket i England i december 2014. Der er tidligere fundet nogle ganske få engelsk ringmærkede blishøns i Danmark, men disse er meget gamle fund og alle fra Jylland.


Nye tilfælde af ulovlig sejlads
Den 20. juni blev der endnu engang opdaget et tilfælde af ulovlig sejlads på søen i medbragt gummibåd, se foto her på hjemmesiden. Gummibåden var medbragt på knallert, som det i øvrigt også er ulovligt at køre på ved søen, jf. andet foto. Begge disse typer af færdsel forstyrrer både fuglelivet og de mennesker, der finder glæde herved. Dagen forinden lå der i øvrigt en katamaran ved søens bådebro; heller ikke dette fartøj er blandt de tilladte på søen.


23-06-2015: ROVTERNE OG RØRHØG SES DAGLIGT – KOMMENDE ARRANGEMENTER
To imponerende fuglearter ses for tiden dagligt fødesøgende ved søen, nemlig rørhøgen, der kommer flyvende fra redestedet i Utterslev Mose, og rovternen, hvis redested befinder sig knapt 20 km væk på Saltholm.

Imponerende er også de flotte bevoksninger af blomstrende orkidéer, som for øjeblikket pryder søens bredder og engene på søens vestside. Det drejer sig om fire arter af gøgeurt, nemlig kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, purpurgøgeurt og priklæbet gøgeurt, hvoraf sidstnævnte er Gentofte Kommunes ansvarsart.

Orkideerne er noget af det, der skal kigges på under caretakergruppens årlige naturplejebesigtigelse med Gentofte Kommune. Besigtigelsen finder sted nu på fredag den 26. juni kl. 9:00 med mødested ved søens nordende ved Brogårdsvej. Alle interesserede er velkomne; tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.

Det årlige høslæt på Blomsterengen vest for søen afholdes som tidligere annonceret tirsdag den 30. juni kl. 16-ca. 20 med mødested på grusstien ved engen vest for søen. Medbring gummistøvler og gerne le, om muligt. Ellers forefindes redskaber og forfriskninger på stedet. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.


29-05-2015: SPEKTAKULÆR SJÆLDENHED DUKKET OP VED SØEN!
Denne måneds nyheder bærer et umiskendeligt botanisk præg, hvilket der - som det vil fremgå - er flere gode grunde til.

Den 10. maj blev der på sydspidsen af søens sydligste holm opdaget et skud af den statelige og sjældne kurvblomst kærfnokurt. Arten har gule blomster, og pga. dens anselige størrelse ses den ret nemt fra søbredden. Kærfnokurt er en såkaldt ansvarsart, som Danmark har en særlig forpligtelse til at beskytte. Arten er aldrig før observeret her i området, og sjovt er det, at den blev fundet af biologen David Boertmann, som i begyndelsen af 1970’erne var den første til at foretage systematiske registreringer af søens og mosens naturværdier.

ÅRETS HØSLÆT DEN 30. JUNI
Det årlige høslæt på Blomsterengen vest for søen finder i år sted tirsdag den 30. juni kl. 16-ca. 20. Alle, der vil gøre en indsats for områdets natur, er meget velkomne! Leer og andet udstyr samt forfriskninger forefindes; tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.


24-04-2015: MANGE SPÆNDENDE FORÅRSFUGLE
Både 16. og 17. marts om morgenen rastede en lille flok (ca. fem) traner på engene vest for søen; det er kun tredje gang, traner slår sig ned i området.

Den 3. april passerede et havørnepar over søens østside i lav højde; et flot syn, der vakte stor opmærksomhed blandt de mange mennesker på Søvolden.

Den 7. april trak en steppehøg over søen, hvorved den blev fugleart nr. 215 for området.

Dagen efter dukkede den flotte han af rødhovedet and op igen, og den har ligget i søen lige siden.

Fra omkring den 10. april har et vibepar holdt til på en holm i søen, nøjagtigt samme sted, hvor et par ynglede i fjor, områdets første ynglepar af vibe i 40 år. Desværre lykkedes det ikke denne vinter at få ryddet eller afbrændt nogen af holmene, men måske vil det alligevel lykkes viberne at yngle igen i år? Parret virker i hvert fald meget interesseret i den lille rest af utilgroet øbred, som endnu resterer fra sidste år.


24-04-2015:

26-03-2015: Områdets ynglefugle kortlægges for første gang i 26 år!
Til caretakergruppens store glæde vil ornitologen Philippe Provencal i år foretage en kortlægning af områdets ynglefugle efter standardiserede metoder. Noget sådant er kun blevet gjort to gange før, i hhv. 1981 og 1989. Philippe, der tidligere har publiceret en kortlægning af ynglefuglene ved Århus Å, er allerede gået i gang, og nogle af hans resultater kan ses ved at klikke på Observationer her til venstre på siden.

Bastardbesøg
Den 22. marts havde søen besøg af en hybrid (krydsning) mellem canadagås og grågås, se fotoet her på siden. Fuglen var ringmærket og nærmest håndtam, så hvis nogen ser den igen og kan aflæse ringen, modtages oplysninger herom gerne, så vi kan få belyst fuglens herkomst.

Velkendt vintergæst
Den 19. marts skabte en jagende duehøg ravage blandt områdets duer, kragefugle og måger, som denne imponerende rovfugl altid gør, når den lægger vejen forbi. Det lykkedes minsandten Henrik Friis at fotografere høgen, se andetsteds her på siden.


19-02-2015: Flere spektakulære vinterfugle
Siden den 30. januar er der ved flere lejligheder observeret en han af den flotte rødhovedet and i søen. Arten er generelt sjælden i Danmark, og det kan da heller ikke udelukkes, at der er tale om en undsluppen fangenskabsfugl. Fuglens adfærd tyder dog ikke på oprindelse i en park el.lign., da den på ingen måde er håndtam, som den artsfælle, der holdt fast til i søen det meste af 1980’erne, og som med sikkerhed var undveget fra Zoologisk Have.

En anden flot andeart, som er set jævnligt i søen denne vinter, er lille skallesluger, hvis hanner er umiskendelige i deres næsten hvide fjerdragt med sorte indslag. Det største antal observerede fugle af arten er hele 10 stk., som rastede i søen den 17. januar.

Det kan også nævnes, at der den 7. februar blev opdaget en blishøne med store hvide pletter i søen. Fænomenet kaldes partiel leucisme og skyldes en genetisk defekt.

Ny gammel årsrapport over observationer i området
For nyligt er årsrapporten for 2005 minus fugle udsendt, dog kun til bidragyderne og caretakergruppen, grundet den store forsinkelse. Rapporten kan fås ved henvendelse til den lokalitetsansvarlige (klik på "Caretakere" til venstre her på siden).


26-01-2015: DE NYESTE PLANER FOR SØEN OG MOSEN
Af nye planer for søen og mosen er følgende aktuelle:

Naturplan
Miljøministeriet udsendte kort før jul udkast til anden generation af planer for de EU-beskyttede natur-områder (Natura 2000-områderne). Planerne er i offentlig høring frem til den 10. april. I forhold til de gældende planer skal de reviderede planer bl.a. have fokus på at skabe sammenhængende natur inden for områderne, pleje af overdrev, enge og anden lysåben natur samt en indsats for evt. truede arter i området. Den lokale caretakergruppe vil som vanligt indsende et høringssvar, så vidt muligt koordineret med andre lokale interessenter.

Vandplan
Også forslag til anden generation af vandplaner (nu kaldet vandområdeplaner) kom i høring 22. december og frem til den 23. juni. Den lokale vandområdeplan kan have stor betydning for vandkvaliteten i søen, vandløbene og mosen, og også til denne plan leverer caretakergruppen som vanligt et høringssvar.

Spildevandsplan
Gentofte Kommunes forslag til spildevandsplan for 2015-18 var i høring i efteråret, og fra lokalt hold kom der høringssvar fra caretakergruppen og fra Danmarks Naturfredningsforening. Efterfølgende afholdt kommunen et møde med os til nærmere drøftelse af høringssvarene, og spildevandsplanen er nu ved at blive tilrettet før den endelige udgivelse.

Grøn strukturplan for Gentofte Kommune
Med kommunens egen formulering beskriver denne plan rammerne for den overordnede planlægning og de potentielle udviklingsmuligheder for en sammenhængende grøn struktur for Gentofte Kommune. På det halvårlige møde i kommunens grønne råd den 3. december bad kommunen om inden den 15. februar at få tilsendt alle relevante bidrag og forslag til denne plan, hvilket i hvert fald vil ske herfra.

Naturpleje på holmene i søen
Kommunen har netop nedsat en arbejdsgruppe med henblik på denne arbejdsgruppe, og caretakergruppen er heldigvis blevet inviteret til at deltage, hvilket vi naturligvis har sagt ja til.


12-12-2014: NATUGLEN TUDER I FOLKEPARKEN
I den sidste måneds tid er en natugle hørt tudende på søens østside, bl.a. i Folkeparken, hvor den blev hørt den 3. december ved 19-tiden.

Det er bestemt ikke hvert år, vi oplever denne spændende fugleart her i området, men som det fremgår af ovenstående figurer, sker det med nogle års mellemrum, oftest om sommeren, om end også lejlighedsvis på andre årstider.
Natuglen påbegynder allerede om efteråret sin ynglesæson med territoriehævdelse i form af tuden; det bliver spændende at se – eller nok mest høre - om denne ugle stifter familie ved søen i løbet af vinteren.


11-11-2014: ISFUGLEN FISKER I MOSEN
I den sidste måneds tid har en isfugl holdt til ved Svanesøen i mosen, hvor den er set fiskende ved flere lejligheder. Isfuglen blev opdaget den 11. oktober af Tina Høeg Hansen, som i DOFbasen (www.dofbasen.dk) gav følgende kommentar til sin observation:
”Isfuglen blev først hørt i den nordlige del af Svanesøen. Jeg fortsatte rundt om søen og satte mig på bænken. Efter 20-25 minutters ventetid kom isfuglen susende og slog sig ned i rørene over for bænken. Derefter jagtede den fisk - den hang stille i luften med svirrende vinger og dykkede derefter efter fisk uden held mindst 3 gange, inden den forsvandt ud af syne i det sydøstlige hjørne af Svanesøen”.

Det er bestemt ikke almindeligt at opleve denne smukke fugleart her i området, men som det fremgår af ovenstående figurer, sker det med nogle års mellemrum, oftest i vinterhalvåret, om end også lejlighedsvis på andre årstider.
Isfugle nordfra overvintrer i indre antal i Danmark; det bliver spændende at se om denne isfugl forbliver i mosen hele vinteren.


02-10-2014: Nedenstående er lånt fra Medlemsblad for GSG, Grundejerforeningen for Gentofte og Vangede, oktober 2013

I NATUREN VED SØEN NETOP NU: NØDDESAMLERE I FAST RUTEFART
Af Thomas Vikstrøm

Om efteråret skal man ikke opholde sig længe på bredden af søens nordlige halvdel, før man oplever fænomenet: Skovskader i fast rutefart mellem østsidens haver og mosen. Med nogle minutters mellemrum passerer en skovskade hen over søen. Kommer den tæt på, eller har man mulighed for at se den i kikkert, vil formålet med trafikken afsløre sig, i hvert fald hvis man ser en skovskade på vej fra haverne mod mosen. Når skovskaderne flyver den vej, har de nemlig en hasselnød, en bog (dvs. en frugt fra bøg) eller et agern i næbbet. Den har fuglen plukket eller samlet i én af haverne, og nu skal den gemmes i mosens bløde jordbund som forråd til vinteren.

Skovskaden, der er en ret farvestrålende fugl med bl.a. et knaldblåt vingespejl, kan være en ret højrøstet fugl, hvis hæse skratten ikke er sådan lige at overhøre. Men når den er optaget af at samle forråd, foregår det anderledes diskret, bl.a. for ikke at gøre alt for mange konkurrenter opmærksom på, hvor der er forråd at nasse på! Observationer har vist, at en skovskade kan finde sit tidligere gemte forråd selv under et tykt lag sne, og man har iagttaget, at en skovskade, der landede 20-30 cm fra et forråd, derefter fandt det ved at grave sig skråt ned gennem sneen.

Imidlertid glemmer skovskaden ofte sit forråd, eller den får ikke brug for det, og dette overskud af forråd har lige siden istiden været med til at sprede både egen og bøgen. Palæontologer (fortidsbiologer) har således fundet slående ligheder i mønstrene for skovskadens samt bøgens og egens spredning fra Sydeuropa til Skandinavien i årtusinderne efter istiden. Vi skal derfor også takke skovskaden for, at vi her i landet har de lyse bøgehaller og de imponerende egebevoksninger.

Som andre kragefugle tiltrækker også skovskader hinanden; det er jo smart at søge derhen, hvor man kan se, at de andre synes, der er godt at opholde sig. Selvom flokkene af skovskader aldrig bliver lige så store som flokkene af krager, alliker og husskader, kan der dog godt indimellem være ret pæne ansamlinger af arten ved søen. De største antal, der er noteret, er alle fra vinterhalvåret, og den allerstørste flok nogensinde var på ikke mindre end ca. 30 skovskader, som blev set i mosen den 13. februar 2012. Også mosens og Folkeparkens ynglebestand af skovskade er vokset og har i de seneste år været på omkring syv par tilsammen, hvilket er det højeste niveau, siden overvågningen af områdets fugle påbegyndtes i 1970’erne.

Skovskaden har en nær slægtning ved navn nøddekrigen, der er brun med hvide pletter, men som ellers minder meget om skovskaden og også let forveksles med den. Nøddekrigen, der også i høj grad lever af nødder, er herhjemme en sjælden træk- og vintergæst fra nord og nordøst. Den er senest observeret ved søen i vintrene 1985-86 og 1995-96. Når den endelig kommer på besøg, er den til gengæld ofte stedfast i uge- eller månedsvis og desuden let at få at se, da den ikke er sky. Den manglende skyhed over for mennesker er typisk for fugle, der yngler i tyndt befolkede egne langt mod nord og øst; tænk bare på silkehalen. Det samme kan ikke siges om skovskaden, som i yngletiden er meget sky, hvorfor man da også kun sjældent finder dens rede.


08-07-2014: Atter stor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen
Tirsdag den 1. juli var Gentofte Sø Høslætlav for niende år i træk i aktion på engen vest for søen med leer og høriver. Høslætlavet udgøres af frivillige, og den store tilslutning, 25 deltagere, medførte en løftet stemning som fik arbejdet til at gå som en leg. Høslætlavet er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Grøn Guide Gentofte, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Høslætlavet slår et engstykke med le og sørger derved for at bevare det smukkeste blomsterflor af orkideer, trævlekrone, baldrian osv. Under høslættet sørgede lesvingerne omhyggeligt for at skåne 20 smukt blomstrende skud af den sjældne orkide priklæbet gøgeurt, der af Miljøministeriet er udpeget som Gentofte Kommunes ansvarsart. Det samme gjaldt selvfølgelig to blomstrende skud af orkidéen skovgøgeurt og et skud i frugt af kødfarvet gøgeurt.

Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske.

Under høstarbejdet blev der fundet mange eksemplarer af butsnudet frø, spidssnudet frø og skrubtudse, og desuden sås flere markmus og dværgmus samt et nyforvandlet individ af håret mosaikguldsmed - endnu et tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber. Prikken over i’et var det endelig, da en vibe landede på engen for at søge føde – mindre end et minut efter, at den sidste bunke hø var slæbt væk fra engen!

Der skal herfra lyde en stor tak, til alle der deltog i årets høslæt! Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.


Den årlige orkidebesigtigelse med kommunens park- og vejafdeling
Caretakergruppen for Gentofte Sø har netop afholdt den årlige fællesbesigtigelse med Gentofte Kommunes park- og vejafdeling, hvorunder vi ser nærmere på, hvor de forskellige arter af orkideer og andre plejekrævende arter vokser i år, således at kommunen kan tilrettelægge sin drift og pleje til størst mulig gavn for disse arter. Besigtigelsen fandt sted den 2. juli og mundede bl.a. ud i aftaler om dels at pleje ét af områdets to sidste voksesteder for orkideen sumphullæbe mere intensivt, dels at vinterrydde noget af pilekrattet omkring det nordlige vandhul på den gamle boldbane.


25-06-2014: MASSER AF FUGLEUNGER !
Den 17. juni kunne det konstateres, at mindst to af årets tre vibepar på søens holme havde fået unger. Det er første gang i ca. 45 år, at det lykkes, men trængslerne er ikke slut endnu. Viberne har gjort en ihærdig indsats for at beskytte deres æg mod bl.a. måger, krager og mennesker, der ulovligt går i land på holmene, og nu er det så de små, nysgerrige dununger, der skal beskyttes!

Af taffelænder, hvis æg normalt klækkes omkring 1. juni, er der desværre ikke set nogen hunner med ællinger i år. Mindst én taffeland må dog have lagt æg, for den 14. juni sås den første troldand med et – stort - kuld ællinger, og kuldet indeholdt minsandten to ællinger af taffeland, hvordan det så end er gået til. Se fotoet her på siden.

HØSLÆT OG ORKIDEBESIGTIGELSE
Som tidligere annonceret finder det årlige høslæt på Blomsterengen vest for søen sted tirsdag den 1. juli kl. 16-ca. 20. Alle er velkomne; leer og forfriskninger forefindes; tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk

Den efterfølgende morgen, dvs. onsdag den 2. juli kl. 7-ca. 9:30 afholdes den årlige orkidebesigtigelse med Gentofte Kommune med afgang fra søens nordende. Alle er velkomne; tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk


06-05-2014: Fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter – i år måske også for viben?
Som følge af det lune og tidlige forår er der fuld gang i fuglenes yngel, og der er gjort flere spændende observationer, der tyder på at både skeand og vibe yngler i søen i år! Sidst viben ynglede her, var i 1985, og dengang mistede det enlige par endda sine æg til en krage, så vi skal helt tilbage til først i halvfjerdserne, for at der var lokal ynglesucces for viben. Meget af naturplejen i området de senere år har faktisk haft som ét af sine hovedmål at få viben tilbage, så der er virkelig tale om en succes, hvis det omsider lykkes.

Også den smukke, men svært observerbare skægmejse, der med stor sandsynlighed har ynglet på søens rørholme de seneste ca. 25 år, er i år for første gang set med nyudfløjne unger, jf. Henrik Friis’ flotte fotos her på hjemmesiden.

Blandt de mange andre interessante observationer fra den seneste tid kan i flæng nævnes 5/5 årets to første knarænder (Lisbeth Boye Jensen), 4/5 to lille præstekrave (Henrik Friis) – denne art er tidligere kun observeret her én gang i hvert af årene 1981 og 1974! -, 29/4 to atlingænder (Claus Horneman & Hjalte B. Johansen), 28/4 en rovterne (Hjalte B. Johansen), 22/4 25 par grågæs med tilsammen 154 gæslinger (Henning Jensen) og 17/4 en spurvehøg, der først efter lang tids kamp fik has på en husskade (Marianne Byth).

ÅRETS HØSLÆT PÅ ENGEN
Til sidst skal det nævnes, at det netop er blevet besluttet, at det årlige høslæt på engen fremover finder sted den første tirsdag i juli kl. 16-20, ligesom det har været tilfældet de seneste to år. I år finder høslættet således sted tirsdag den 1. juli kl. 16-20. Nærmere besked vil følge, men interesserede bedes allerede nu reservere dagen.


21-03-2014:
Fuglerapporten for 2011 er nu på hjemmesiden
Den nyudkomne årsrapport over fugleobservationer i 2011 kan nu findes her på hjemmesiden – nederst til venstre under Links. Rapporten er layoutet af Kirsti Isabella Lindgreen.

Samtidig er alle øvrige artslister, oversigter mv. blevet opdateret og kan ligeledes findes under links samt længere oppe til venstre under ”Om lokaliteten”.

Vandrikse fundet død ved pontonbroen
Den 26. november i fjor, én af de eneste dage før jul med frost og lidt is på vandet, fandt Jan Chr. Mollerup en død vandrikse ved pontonbroen. Fuglen var helt uden skader og blev indleveret til udstopning i Naturværkstedet i Gentoftegade, hvor konservator Peter Sunesen kun fandt et svagt mærke på brystet af fuglen. Den var i øvrigt er en fantastisk flot han, og Peter Sunesen oplyser, at det er meget sjældent, denne art indleveres til udstopning. Se fotoet øverst her på siden.

Af øvrige observationer fra den seneste tid kan fremhæves en hun af lille skallesluger den 14. marts (Tina H. Hansen), fem hvinænder den 9. marts (Anders Piper), syv canadagæs den 24. februar (Lisbeth Boye Jensen) og en vandrefalk den 23. februar (Anders Piper).


06-02-2014:

EN SOCIALT MARGINALISERET GÅS
Mange fuglekiggere har i løbet af efteråret og vinteren bemærket en speciel gås, som holder til på østsiden af Gentofte Sø ved Folkeparken. Gåsen ligner en grågås og er ringmærket som de fleste grågæs her, men denne fugl er noget mindre end de andre. Der er derfor blevet spekuleret en del over, hvad det er for en gås – kunne det måske ligefrem være et individ af den sjældne dværggås?

Henning Jensen, der har studeret grågæs siden 1962 bl.a. her ved søen, har forklaringen:

Der er tale om en hun-grågås udklækket sidste sommer. Den blev den 24.09.2013 ringmærket her ved Gentofte Sø af Peter Hermansen med ringnummer 3901420. Denne type ring, 3 cm høj med 1 cm høje tal, er anvendt på over 5.000 grågæs i Utterslev Mose siden 1959.

Henrik Friis har kaldt den for en lille, socialt marginaliseret gås, og det har han nok ret i, for gæs er meget sociale dyr. Denne gås kom ikke med forældrene, da de fløj bort, så den har følt sig helt alene i verden, og det kan give en depression, der også kan påvirke vækst, hvilket Henning Jensen har set mange gange. Han har set meget stærke gaser miste deres mage gennem mange år, hvorefter de fra at være øverst i rangordenen er røget helt ned i bunden og har lignet en skygge af sig selv. Dette sker aldrig for en hungås, idet hun dagen efter tager sig en ny mage på sin egen alder eller højst nogle få år ældre. Forældre og unger kender hinanden hele livet, og Henning Jensen har set unger søge tilbage til forældrene efter 12 år.


07-01-2014: Lille skallesluger på julebesøg
Den 12. december havde søen fint besøg af to flotte hanner af lille skallesluger, som det lykkedes observatøren, Henrik Friis, at forevige i flugten, se billedet ovenfor.

Vinterens naturpleje er i gang
Dagen efter gik kommunen i gang med rydning af tagrør og trævækst i søen samt oprensning af kanalen langs vestbredden. Samtidig påbegyndtes rydning af tagrør langs østsiden af de nordligste holme. Arbejdet lå stille henover jul og nytår, men færdiggøres i januar- februar i år. Tagrørene omkring holmene i Gentofte Sø skal holdes nede dels for at undgå, at holmene vokser sammen, og dels for at forhindre tagrør i at vokse længere ud i søen. Desuden har opvækst af pilekrat indfundet sig i yderkanten af holmene, og disse pil skal tillige fjernes for at imødegå den naturlige tilgroning. Kanalen mellem søens vestbred og holmene skal oprenses, så det igen er muligt at sejle igennem med en robåd. I forbindelse med oprensningen ryddes udvalgte træer langs kanalen.

Rydning af selve holmene for tagrør og træer vil ifølge kommunen blive udført i denne vinter, og opretning af søkanten mod sydvest er planlagt til efteråret 2014.

Bevaring af flagermustræer efter stormene
Kort efter decemberstormen modtog caretakergruppen en invitation fra kommunen til at hjælpe med at udpege træruiner, der så vidt muligt kan bevares, især af hensyn til flagermus, men også for at bevare levesteder for andet dyre-, plante- og svampeliv, der er afhængigt af døde og døende træer. Den pågældende udpegning fandt sted kort før jul med Erik Buchwald som kyndig repræsentant for caretakergruppen.


09-12-2013: SÅ SKETE DET IGEN!
Årets anden storm gik også hårdt ud over træer ved Gentofte Sø, se fx fotoet her på siden. Nu håber vi, at Gentofte Kommune vil huske sine forpligtelser i henhold til EU-habitatdirektivet og undlade at fjerne træruiner, som indeholder opholdssteder for flagermus. DOF har netop sat dette emne på dagsordenen til det førstkommende møde i kommunens grønne råd, den 12. december.


29-10-2013: STORMENS HÆRGEN I MOSEN OG VED SØEN
Gårsdagens storm fældede adskillige store træer i området; bl.a. den unge pyramidepoppel på ca. 15 meters højde, som var skudt fra stubben af sin tidligere stormfældede forgænger i Brobækkens nederste løb. Desuden er ca. 15 gamle hvidpile væltet på søens østbred, hvilket kan få negativ betydning for områdets sårbare bestand af flagermus. Flere af disse træer husede således kolonier af bl.a. vandflagermus. Vi må håbe, at Gentofte Kommune ved rydningen af de væltede træer lader nogle træruiner stå af hensyn til ynglende flagermus - sådan som kommunen er forpligtet til i henhold til EU-habitatdirektivet!


25-10-2013: EFTERÅRSTRÆKKET HAR KULMINERET
I skrivende stund har efterårets fugletræk kulmineret, og det kastede som vanligt spændende observationer af sig, hvoraf et lille udpluk skal fremhæves her. Den 5.-6. oktober rastede således en bramgås, let kendelig på sin karakteristiske sort-hvide fjerdragt, se også foto her på siden.

Den 11. oktober trak mindst 150 traner sydpå over søen, fordelt på tre flokke. Det er kun tredje gang, der ses efterårstræk af traner over søen; de første iagttagelser heraf var i 2010 og -11.

Begge de nævnte observationer passer fint sammen med, at de velkendte træklokaliteter Falsterbo (i Skåne) og Stevns Klint den 11. oktober i år oplevede deres hidtil største efterårstræk af netop bramgås og trane. Begge arter er i disse år i kraftig fremgang i hele Nordeuropa.

Det skal også nævnes, at søen den 16. oktober havde fint besøg af en vandstær, som sås flyvende mellem rørholmene langs søens vestbred.


02-09-2013: OM MINK, HØSLÆT OG GAMLE DANSKE YNGLEFUGLE
Fangsten af mink
Som opfølgning på forårets fangst af områdets første mink er der nu opsat en såkaldt sporingsfælde, som tilses dagligt. Fælden kan ikke smække, men en evt. mink kan gå ind og tage lokkemaden, så hvis denne forsvinder, er der med stor sandsynlighed mink på spil. Hermed er det håbet fremover at friholde området for mink, der er en invasiv art, som udgør en stor trussel mod det hjemmehørende dyre- og fugleliv

Årets høslæt på blomsterengene
Som tidligere omtalt afholdt høslætlavet den 2. juli sit årlige høslæt med le af Blomsterengen på søens vestside. Arrangementet satte i år rekord med 28 deltagere.

I august var det så kommunens tur til at afhøste resten af de omgivende enge maskinelt; dette arbejde blev afsluttet den 29. august.

Spændende besøg af gamle danske arter
Det meste af juli og august måned har søen daglig haft besøg af den imponerende rovterne, en art, der som yngelfugl uddøde herhjemme i 1944, men som i 2008 genindvandrede til Saltholm, hvor arten nu har opbygget en lille bestand. Fugle fra kolonien på Saltholm besøger hele sommeren og første del af efteråret en lang række kyster og søer i københavnsområdet, hvilket Gentofte Sø altså også har haft glæde af i år. Rovternen, der er lige så stor som en sølvmåge og har et kraftigt skrattende kald som en fiskehejre, fanger sin føde – mest fisk - ved kraftfulde styrtdyk i vandet.

Den 25. august lagde en anden gammelkendt dansker vejen forbi søen i form af en hvid stork, der fløj mod sydvest over søen kl. 14:50.

Og så skal vi da også have med, at et par af den lille lappedykker i år har ynglet i søen, hvor dens højlydte triller har lydt siden i foråret. I august kunne parret ses med deres tre unger.


10-06-2013: Fangsten af området første mink nogensinde
Den 25. maj indløb den alarmerende besked, at en mink skulle husere i et haveskur ned til mosen. Minken er en frygtet invasiv art, som er i stand til på kort tid at udrydde lokale bestande af ynglende svømmefugle såvel som mindre pattedyr. Caretakeren tilkaldte derfor omgående DOF Nordsjællands erfarne ekspert i minkbekæmpelse, Leif Øgaard, som den 31. maj opsatte to minkfælder, én inde i skuret og én udenfor. Om eftermiddagen blev der desuden opsat videoovervågning i skuret. Efterfølgende kunne det ses, at minken var aktiv i skuret fra omring kl. 23:50 – 00:20. Den gik dog i fælden udenfor skuret omkring kl. 02:30. Lørdag formiddag sørgede Leif Øgaard for at aflive dyret. Da der senere blev ryddet op i skuret, kunne man se, at minken havde boet nøjsomt, kun ødelagt en papkasse og intet efterladt på nær to kæmpe bunker afføring.

Den årlige orkidebesigtigelse med kommunens parkafdeling
Caretakergruppen for Gentofte Sø er netop blevet inviteret til den årlige fællesbesigtigelse med Gentofte Kommunes parkafdeling, hvorunder vi ser nærmere på, hvor de forskellige arter af orkideer vokser i år, således at kommunen kan tilrettelægge sin drift og pleje til størst mulig gavn for orkideerne. Besigtigelsen finder sted mandag den 17. juni. Er man interesseret i at deltage, kan man kontakte caretakeren pr. e-mail her fra hjemmesiden.

Årets høslæt på blomsterengene
HUSK FORTSAT: Kom med til høslæt ved Gentofte Sø tirsdag den 2. juli 2013 kl. 16-20
Se tidligere annoncering her på siden nedenfor
Arrangører: DN Gentofte, Grøn Guide og DOF’s caretakergruppe


21-05-2013: Årets høslæt på blomsterengene
Kom til høslæt ved Gentofte Sø – gør en indsats for en mangfoldig natur

tirsdag den 2. juli 2013 kl. 16-ca. 20

På arbejdsdagen skal vi skabe bedre betingelser for de mere sjældne plantearter, der kræver lys og næringsfattige forhold.

Dette gør vi ved at slå den høje vegetation med le samt ved at samle og fjerne den nedslåede vegetation fra engen. Vi håber mange vil møde op på arbejdsdagen og give en hånd med leen eller riven. Nye deltagere vil få instruktion i brug af le af erfarne høslættere.

Gentofte Høslætlav har bestået siden 2006. Lavet mødes en eller to gange årligt for at pleje engen ved Gentofte Sø. Gruppen er sammensat af mennesker med vidt forskellig baggrund og et fælles engagement for naturen. Indsatsen bærer ”lønnen i sig selv”, men i tilgift får du samvær med rare og engagerede mennesker. Arbejdet vil bringe dig i tæt kontakt med områdets plante- og dyreliv, og du vil få ny viden. I pausen byder Danmarks Naturfredningsforening på forfriskninger.
Det er vigtigt at møde op i gummistøvler.

Kontakt Thomas Vikstrøm ve@mail.tele.dk eller Lisbeth Boye Jensen libj@gentofte.dk for yderligere oplysninger.

Mødested: Ved blomsterengen på grusstien der forbinder Gentofte Sø med grusstien langs Brobæk Mose
Arrangører: Grøn Guide, DOF’s caretakergruppe og DN Gentofte


11-03-2013: FØRSTE BESØG AF RASTENDE HAVØRN!
Med havørnens fremgang herhjemme var det ikke uventet at den før eller siden ville besøge Gentofte Sø. Siden 2004 er der da også gjort seks observationer af en havørn overflyvende i stor højde, men søndag den 10. marts mellem kl. 8:30 og 9 skete det: En havørn slog sig ned ved søen! Observatøren, Karin Grønbæk, beretter: Jeg troede ikke mine egne øjne; var ude på min vanlige fridagsløbetur to gange rundt om søen og så så pludselig fuglen, kæmpestor jagende frem og tilbage over vestsiden af søen, hvor den skræmte alt på vingerne inklusiv grågæssene (dog ikke svanerne). Jeg troede den var forsvundet og løb rundt anden gang, men fra den modsatte side så jeg, at den nu havde sat sig på isen for atter at lette og jage videre og slå ned i vandet, dog uden held. Da jeg var tilbage på vestsiden, tog den et sidste jagtforsøg, men forsvandt så mod nord - det var en fantastisk lokaloplevelse!


18-02-2013: NATURA 2000-HANDLEPLANEN ER KOMMET
I begyndelsen af januar udsendte Gentofte Kommune den glædelige meddelelse om, at handleplanen, også kaldet udviklingsplanen, for Gentofte Sø & Brobæk Mose nu er udkommet, og at der for 2013 var afsat 400.000 kr. til dens iværksættelse. Som det vil være læsere af denne hjemmeside bekendt, havde DOF sammen med DN og Gentofte Sogns Grundejerforening i september i fjor afgivet et omfattende høringssvar til kommunens forslag til ovenstående plan. Kommunen har selvfølgelig ikke efterkommet alle vore ønsker, men nedenfor bringes en oversigt over de vigtigste punkter i kommunens reaktion på vores høringssvar:

At holde søens rørholme lysåbne (minus den sydligste): Der sigtes mod en tilbagevendende afbrænding af holmene
Lystfiskeri fra båd i yngletiden: Kommunen vil søge at efterkomme ønsket om først at udleje bådene efter 1. juni
Græsning på søens vestside: Kommunen synes desværre, at Bernstorffsparken er bedre egnet hertil!!
Udvidelse og belysning af stien på søens vestside: Der er ikke aktuelle planer herom
Rettelse af søbeskyttelseslinjen: Kommunen retter kortet herover, således at det bliver i overensstemmelse med det daværende Overfredningsnævns kendelse herom fra 1981

UDVIDELSEN AF BROGÅRDSBASSINET ER I GANG
Nogle har undret sig over, at der er blevet fældet en del træer omkring regnvandsbassinet ud mod Brogårdsvej. Dette skyldes dog heldigvis et vigtigt initiativ til forbedring af områdets naturkvalitet, nemlig at bassinet udvides, således at antallet af kloakoverløb herfra til Brobækken og Gentofte Sø forventes formindsket fra i dag mindst fem til ét hvert andet år.

MAKABERT FUND AF DØD SVANE
Den 17. februar blev der ved bredden af søen fundet hoved og hals af en ungsvane, se fotoet her på siden. Det kan ikke umiddelbart afgøres, hvad der er tilstødt svanen, om den fx er blevet det naturlige offer for en ræv, eller om det er en hund eller et menneske, der står bag. Hvis nogen læser af denne hjemmeside kan bidrage til at forklare fundet, modtages henvendelser meget gerne via hjemmesiden; ved at klikke på Caretakere til venstre på siden får man mulighed for at sende en e-mail


27-11-2012: MEST EN IKKE-NYHED....
Den 20. november kunne lokalavisen Villabyerne berette, at Gentofte Kommune nu omsider har købt Gentofte Sø af Københavns Kommune - for en halv mio. kr. Også Københavns Energi havde budt på søen, men kun 419.000 kr. Se http://lokalavisen.dk/gentofte-koeber-soe-for-halv-mio.-kr.--/Sjaelland-Regionale-nyheder/20121120/artikler/311209993/1051

Det må nok indrømmes, at en hel del af den megen ståhej om salget skyldes oplysninger på nærværende hjemmeside. I virkeligheden er der mest tale om en ikke-nyhed; dels fordi søen har været til salg i årtier - og de to kommuner har forhandlet om salget lige så længe, dels fordi det straks ved denne sommers annoncering af, at søen var til salg, stod klart, at ingen andre end Gentofte Kommune og Københavns Energi var tilnærmelsesvis interesseret i at købe søen. Lige så klart har det hele tiden været, at hvis det blev én af disse to instanser, der købte søen, ville alt være status quo mht. søens forvaltning.

Og det er jo heller ikke værst! Gentofte Kommune har i høj grad forbedret forvaltningen af søen i de senere år, en tendens som vi herfra fortsat vil søge at fremme mest muligt. Men det kunne være blevet endnu bedre med en mere visionær og/eller pengestærk ejer....


05-11-2012: Her sikrer vi Danmarks natur bedst
De økonomiske vismænd og biologer fra Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima har udarbejdet en analyse af, hvor vi sætter billigst og mest effektivt ind for at standse tilbagegangen i den danske biodiversitet.

På et FN-møde i 2010 i den japanske by Nagoya blev en række lande enige om at standse tilbagegangen i biodiversiteten inden 2020. Danmark tilsluttede sig Nagoya-aftalen, og EU-Kommissionen har udmeldt ambitiøse EU-målsætninger. I den seneste miljørapport til Det Miljøøkonomiske Råd har vismændene i samarbejde med biologiske forskere fra KU analyseret hvilke indsatser, der er nødvendige for at nå målet om at standse tilbagegangen i den danske biodiversitet. Vismændene og biologerne har vurderet de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved disse indsatser.

Biologer vurderer, at hvis tilbagegangen i biodiversiteten skal stoppes, skal hver eksisterende art beskyttes i mindst tre forskellige områder. Dette kriterium er anvendt i analysen, som er baseret på detaljerede oplysninger om den geografiske udbredelse af et bredt udsnit af landlevende arter og viden om, hvilke naturtyper de lever i. Kortet ovenfor viser kvadrater, hvor der findes et skovområde eller et åbent naturområde, hvor levevilkårene skal forbedres, hvis alle arter skal beskyttes billigst muligt. Områder, som huser arter, der kun findes få steder i Danmark, skal nødvendigvis indgå i netværket, hvis alle arter skal beskyttes. Dette er de røde felter på kortet. De gule felter er områder, hvor der lever arter, som også kan beskyttes i andre områder, men i så fald fordyres indsatsen.

Områderne er vigtige, fordi der allerede lever arter i dem, og det er mest omkostningseffektivt at forbedre levevilkårene i naturområder, hvor arterne lever i forvejen. Af kortet fremgår det, at der tæt på København er en koncentration af sådanne naturområder, såsom Gentofte Sø.

Læs mere om analysen på http://www.dors.dk/sw9161.asp



20-09-2012: NY FORENING: GENTOFTE SØ’S VENNER
På et møde på Gentofte Rådhus den 20. september blev der stiftet en ny forening under navnet ”Gentofte Søs Venner”, se http://www.gentoftesoesvenner.dk/

Herfra skal ideen med en sådan forening hilses velkommen; foreningen bør som noget af det første søge at etablere tæt kontakt til i hvert fald følgende, i forvejen meget aktive interessenter: DOF København, DN Gentofte, Gentofte Sogns Grundejerforening og Lystfiskeriforeningen, hvis omfattende aktiviteter og interesse for søen ikke kan være initiativtagerne ubekendt.

Den nye forenings foreløbige udspil lægger op til følgende, kritiske kommentarer herfra:

• Det er rigtigt, at der er mange forskellige brugerinteresser knyttet til søen, men det kan ikke ændre på det faktum, at søen er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område), ikke mindst pga. den unikke undervandsvegetation, hvorfor både søen og især undervandsvegetationen er underlagt en ret så streng beskyttelse efter EU-regler.
• Foreningen påstår at ”Gentofte Sø har det ikke så godt, og der er behov for en massiv indsats for at rette op på søens sundhedstilstand”, men oplyser ikke, hvad der ligger til dokumentation for disse påstande. De seneste mange undersøgelser viser ellers, at søen er i en fin tilstand, om end det er rigtigt, at der er lurende trusler i form af tilgroning med tagrør (hvilket kommunen effektivt bekæmper), frigivelse af næringsstoffer fra bundsedimentet (endnu ej sket), forurening med tungmetaller fra Lyngbyvej og fra Ikea-grunden via Brobækken (endnu ingen tegn herpå) samt næringsstofforurening pga. kloakoverløb fra især Brogårdsbassinet (hvilket kommunen nu tager hånd om jf. nedenfor)
• Foreningen påstår desuden, at ”Hovedparten af brugerne er dog ikke medlemmer, og deres stemme høres derfor ikke”? Det er tværtimod et kvalificeret gæt herfra at en meget stor del af brugerne er medlemmer af mindst én af de ovenfor nævnte interesseorganisationer

ALLIGEVEL INGEN CAFÉ ”JORDEN RUNDT” PÅ BREDDEN AF SØEN
Den 17. september modtog hjemmesideredaktøren følgende, meget velkomne besked fra Gentofte Kommune, Plan & Byg:

” I anledningen af din henvendelse i forbindelse med ovenstående projekt, kan det hermed oplyses, at sagen blev forelagt Byplanudvalget på deres møde den 11. september 2012. Der blev på mødet ikke truffet nogen beslutning, idet ansøger meddelte, at han ønskede at sætte sin ansøgning i bero.”

ANTALLET AF KLOAKOVERLØB TIL SØEN BLIVER NU BEGRÆNSET
En anden rigtig god nyhed er, at Nordvand A/S nu er gået i gang med et projekt til udvidelse og forbedring af Brogårdsbassinet, det store overløbsbassin i mosens nordende ud mod Brogårdsvej. I modsætning til en tidligere foreslået udvidelse ind i mosen(!), bliver bassinet nu udelukkende udvidet ud mod Brogårdsvej. Desuden bliver det gravet dybere, og der vil også ske andre tekniske forbedringer. Tilsammen forventes forbedringerne at nedsætte det gennemsnitlige, årlige antal kloakoverløb til Brobækken (og dermed Gentofte Sø) fra 1,7 til 0,5.

ET LILLE UDPLUK AF DEN SENESTE TIDS FUGLEOBSERVATIONER
På Gentofte Sogns Grundejerforenings sensommertur den 27. august blev der bl.a. observeret en grå fluesnapper i Folkeparken, hvor arten formentlig har ynglet i år – for første gang i flere årtier. På én af søens rørholme sås desuden hele tre individer af bynkefugl, en småfugl, der ligeledes hører til fluesnapperne, og som kun sjældent ses her i området.

Den 31. august fouragerede et individ af den imponerende rovterne i søen (P. Sunesen); arten er sjælden, men ses nu næsten årligt her, efter at den i 2008 genindvandrede som ynglefugl til Saltholm (og Danmark), hvorfra den havde været fraværende siden 1944. Samme dag rastede også en fiskeørn ved søen; denne mindst lige så imponerende art er trods alt en noget mere hyppig gæst ved søen, især netop på denne årstid.


15-08-2012: GENTOFTE SØ ER NU SAT TIL SALG!
Den 6. august satte søens ejer, Københavns Kommune, søen til salg, jf. flg. link: http://www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/OplysningerOmEjendomme/SalgOgTilbagekoeb/SalgAfKKEjd/EjendommeTilSalg/Gentoftesoe.aspx

Gentofte Kommune er øjensynlig ikke interesseret i at overtage søen, så caretakergruppen håber på købsinteresse fra en naturbevarende fond el.lign.!

VANDREFALK SKRÆMTE KRIKÆNDER
Tidligt om morgenen den 10. august strøg en sjælden gæst i form af en vandrefalk i høj fart lavt hen over søen. Det fik omgående en flok på 17 krikænder til at gå på vingerne i vild panik, men falken syntes dog til beroligelse for krikænderne at have ærinde andetsteds....


13-07-2012: TO VIGTIGE PLANUDKAST ER I HØRING NU!
Den 10. juli sendte Park & Vej et udkast til en ny plan for udvikling af naturpleje i Gentofte Sø og Brobæk Mose i høring. Planen er i høring til den 10. september. Formålet med planen er at fastlægge rammerne for bevaring og udvikling af naturværdierne og samtidig give mulighed for rekreativ udnyttelse af Gentofte Sø og Brobæk Mose. Planen udspringer af udviklingsplanen fra 2005 for Gentofte Sø og Brobæk Mose, og den tager højde for indsatskravene i den statslige Natura 2000-plan for området. Planen kan fås ved henvendelse til park-vej@gentofte.dk, og kommentarer må meget gerne sendes til caretakeren (fx her fra siden), som vil udarbejde et samlet høringssvar til kommunen.

I juni sendte kommunen desuden et forslag til Kommunal vandhandleplan i høring til den 15. august. Planen kan ses her: http://www.gentofte.dk/Indflydelse-og-politik/Aktuelle-h%C3%B8ringer/H%C3%B8ring-af-forslag-til-kommunal-vandhandleplan. Kommentarer vedr. Gentofte Sø og mosen modtages ligeledes med taknemmelighed mhp. et samlet høringssvar til kommunen.


19-06-2012: CAFÉ PÅ BREDDEN AF GENTOFTE SØ?
Som nogen måske har set i Villabyerne fra den 14. juni - eller her...:
http://gentofte.lokalavisen.dk/jorden-rundt-flytter-til-gentofte-soe/20120614/artikler/706149920/1048

...er der nogen der har fået den idé at flytte Café Jorden Rundt fra Nordhavnen til det sydvestlige hjørne af Gentofte Sø. De regner tilsyneladende med at det vil gå glat igennem, men som der står i artiklen, skal DN og DOF lige høres først ...

Dette projekt bør diskutere grundigt i caretakergruppen! Foreløbig har jeg hørt følgende væsentlige tilkendegivelser om ideen:

• Det er en rigtig god idé, fordi Gentofte lider af en eklatant mangel på rare steder med servering, og naturen på det pågældende sted alligevel er så skæmmet af støjen fra Lyngbyvej. Måske ville en café på dette sted tilmed få mange fleres ører op for at der bør være en støjafskærmning? På den anden side er det jo lidt af et indgreb i et grønt område, og jeg ved ikke hvor principfaste vi bør være for ikke at skabe præcedens
• Jeg er enig, men deler også betænkelighederne. Ikke mindst set i lyset af at kommunen beretter at de næsten daglig er udsat for et voldsomt pres fra borgere der fx kræver stien på søens vestside udvidet, asfalteret, forsynet med elektrisk lys og deslige. Et ja til caféplanen må forudsætte nogle strenge betingelser om ikke at påvirke Natura 2000-området med hverken lys, støj, spildevand eller andet. Derudover kunne der være basis for en god handel fx med krav om opsætning af støjskærme

Alle er velkomne til at sende deres synspunkter til denne hjemmeside! E-mail kan sendes vhja. et klik på ”Caretakere” til venstre på siden.

SIDSTE NYT
Det forlyder nu, at der snart vil blive dannet en forening under navnet Gentofte Søs Venner el.lign., men det vides ikke om dette har nogen forbindelse med de ovennævnte caféplaner. Nærmere orientering vil følge her på siden.


21-05-2012: Den årlige orkidebesigtigelse med kommunens parkafdeling
Caretakergruppen for Gentofte Sø er netop blevet inviteret til den årlige fællesbesigtigelse med Gentofte Kommunes parkafdeling, hvorunder vi ser nærmere på, hvor de forskellige arter af orkideer vokser i år, således at kommunen kan tilrettelægge sin drift og pleje til størst mulig gavn for orkideerne. Besigtigelsen finder sted den 20. juni.

Årets høslæt på blomsterengene
Kom til høslæt ved Gentofte Sø – gør en indsats for en mangfoldig natur!

tirsdag den 3. juli 2012 kl. 16-20

På arbejdsdagen skal vi skabe bedre betingelser for de mere sjældne plantearter, der kræver lys og næringsfattige forhold.

Dette gør vi ved at slå den høje vegetation ned med le samt ved at samle og fjerne den nedslåede vegetation fra engen. Vi håber mange vil møde op på arbejdsdagen og give en hånd med leen eller riven. Nye deltagere vil få instruktion i brug af le af erfarne høslættere.

Gentofte Høslætlav har bestået siden 2006. Lavet mødes en eller to gange årligt for at pleje engen ved Gentofte Sø. Gruppen er sammensat af mennesker med vidt forskellig baggrund og et fælles engagement for naturen. Indsatsen bærer ”lønnen i sig selv”, men i tilgift får du samvær med rare og engagerede mennesker. Arbejdet vil bringe dig i tæt kontakt med områdets plante- og dyreliv, og du vil få ny viden. I pausen byder Danmarks Naturfredningsforening på forfriskninger.
Det er vigtigt at møde op i gummistøvler.
Kontakt Thomas Vikstrøm ve@mail.tele.dk eller Lisbeth Boye Jensen libj@gentofte.dk for yderligere oplysninger.

Arrangører: DN Gentofte, Grøn Guide og DOF’s caretakergruppe


24-04-2012: De tidligste bliskyllinger nogensinde!
Måske har foråret 2012 ikke føltes særlig varmt, men at den globale opvarmning fortsætter med at påvirke vores natur, er der noget der tyder på. I hvert fald har blishønsene i Gentofte Sø fået kyllinger tidligere end nogen sinde før, idet Tina Hansen den 19. april opdagede et nyklækket kuld i søen! Allerede dagen efter så Niels Gram yderligere to nyklækkede kuld. De hidtil tidligste bliskyllinger i søen blev set den 24. april 2007.

Udover blishønsene er det blandt søens vandfugle endnu kun grågæssene der har fået unger. Det første kuld sås den 12. april af Anders F. Jørgensen; det er tre dage senere end søens hidtil tidligste kuld gæslinger fra den 9. april 2008. Sidstnævnte gæslinger blev dog vurderet allerede at være 2-3 dage gamle, da de blev opdaget.


29-03-2012: NY PLANTELISTE – OG FLOTTE ÆNDER
Nederst til venstre her på hjemmesiden kan man nu under Links finde en fuldstændig artsliste over de karplanter der gennem tiden er registreret ved Gentofte Sø. For hver af de 733 arter oplyser listen

• om arten forekommer vildtvoksende eller udelukkende indført/indslæbt
• om arten må anses for forsvundet fra området
• første og seneste årstal for rapportering samt findernes initialer

Alle finderne er opført bagest i oversigten sammen med en litteraturliste og en liste over arter der fejlagtigt er angivet fra lokaliteten.

For tiden er der gode chancer for at se nogle af de mindre almindelige svømmeænder i søen; af de nævnte arter er især andrikkerne meget flotte. 18. marts blev der således set både en knarand han og to hanner af skeand; sidstnævnte art er – udover sit ejendommelige næb – bemærkelsesværdig ved sin måde at søge føde på, hvor fuglen ligger med hovedet under vandet og drejer rundt om sig selv. 21. marts lå der et par af pibeand i søen, og siden den 25. marts er alle tre arter rapporteret jævnligt fra søen.


27-02-2012: SPÆNDENDE OG TALRIGE VINTERFUGLE
Årets første måneder har budt på nogle imponerende observationer – her kommer et udpluk:

Antallet af knopsvaner kulminerede den 26. januar med hele 129 stk. I løbet af februar er mange af søens knopsvaner som vanligt blevet ringmærket, hvilket flere observatører har bemærket, jf. fotos her på hjemmesiden.

Knopsvanernes nære slægtninge sangsvanerne, hvoraf to stk. opholdt sig i søen i slutningen af sidste år, forblev her i hvert fald til den 16. januar. Det samme gjaldt hvinænderne, der stadig opholder sig i søen i antal på op til syv stk. Den 26. januar sås en flot han af spidsand i søen; det er første gang arten observeres her om vinteren. Antallet af blishøns toppede den 24. februar med 633 stk. og grågæssene den 26. februar med 150 stk.

Mosens faste vandrikser og skovsnepper, der altid kan findes i kildevæld og bække i perioder med hård frost, havde den 5. februar selskab af en dobbeltbekkasin. Den 22. januar om eftermiddagen var en observatør så heldig at få øje på en isfugl, der sad i toppen af et tagrør på den nordligste rørholm og vendte og drejede sig, så den kunne ses fra alle sider!

Den 25. januar, før vinteren slog til for alvor, hørtes en overvintrende jernspurv i mosen. Endelig blev de vimse grønsiskener, der flokvis afsøger mosens elle- og birketræer for deres sidste frø, den 26. januar noteret i et usædvanligt højt antal, 310 stk.


02-01-2012: Juledag fotograferede Erik Melgaard endnu engang rørdrummen på denne før så sjældne fugls nu efterhånden næsten faste vinteropholdsplads i søen, nærmere bestemt i rørkanten neden for Søbjergstien.

19-12-2011: SANGSVANE I NOVEMBER OG HVINÆNDER I DECEMBER
Ligesom i fjor bød november også i år på besøg af sangsvane. Den 23.-24. november rastede således en voksen sangsvane i søen. Denne observation kunne ganske vist langt fra måle sig med sidste års rekordforekomst på op til 36 sangsvaner i søen i november; til gengæld var der tale om en tillidsfuld og fotogen fugl, som det fremgår af Kirse Overgårds foto her på siden. I december har der i en længere periode ligget hvinænder i søen, op til syv hunner og en enkelt han.

NATURA 2000-PLANEN ER UDKOMMET
Den 1. december udkom omsider Natura 2000-plan 2010-2015 for Brobæk Mose og Gentofte Sø – med ca. to års forsinkelse…. Planen er desværre mere ordrig end handlingsorienteret, men lægger dog op til at følgende punkter skal udføres af Gentofte Kommune i en kommende handleplan:

• Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i sumpskoven, og disse steder sikres en sådan hydrologi
• Enge og hængesæk skal sikres en hensigtsmæssig, ekstensiv drift og pleje; først og fremmest skal engene sikres optimal pleje og rydning for opvækst af vedplanter og højurter
• Tidligere lysåbne kildevæld sikres som lysåbne ved rydning umiddelbart omkring selve kildevældet
• Der sikres velegnede levesteder for sump-vindelsnegl
• Invasive arter (fx kæmpe-bjørneklo, sildig gyldenris og hvid kornel) skal bekæmpes, og deres spredning skal forebygges

ÅRSRAPPORT FOR 2003-2004
Den seneste i rækken af fuldstændige årsrapporter over områdets natur er netop udkommet, dækkende årene 2003-2004. I modsætning til de lidt mere hyppigt udkommende fuglerapporter, omhandler de fuldstændige årsrapporter alle områdets naturelementer. Årsrapporten, der er illustreret af Kirsti Isabella Lindgren, kan nås via linket til venstre her på hjemmesiden.

HISTORISK OVERSIGT
Som noget nyt er der nu også blevet lagt en kortfattet oversigt over områdets kulturhistorie til venstre her på siden.


15-11-2011:

NYE FOTOS FRA SØ & MOSE
Vi er glade for hermed at kunne præsentere en ny, lokal fotograf, Kirsti Lindgreen, som har taget de fotos, der kan ses her på undersiderne Beskrivelse, Nyheder, Status og Beskyttelse. Vi har spurgt Kirsti om hun kunne tænke sig at involvere sig mere i caretakergruppens aktiviteter med hjemmeside, årsrapporter og udstillingsskabet ved bådebroen, og det ville hun heldigvis ikke udelukke. Brugere af hjemmesiden kan derfor glæde sig til at komme til at se mere til Kirstis fotos fremover!

BÆREDYGTIG UDVIKLING
Den 7. november indsendte DOF sit høringssvar til Gentofte Kommunes udkast til en Strategi for Bæredygtig Udvikling 2012-2015. Fra vores høringssvar kan fremhæves følgende uddrag:

Transport (s. 10): Kommunen bør forpligte sig til at arbejde aktivt for opsætning af en støjskærm langs Lyngbyvejs østside på strækningen langs Gentofte Sø & Brobæk Mose; dette har en lang række lokale organisationer som bekendt kæmpet for i over 30 år

Vandkredsløbet (s. 17): Det er positivt at kommunen vil øge lokal håndtering af regnvand for at øge grundvandsdannelsen og aflaste kloaksystemet. I denne forbindelse kan DOF helt konkret pege på Tjørnegårdsskolen og Vidarskolen der begge i mange år har haft kraftig kildevældsaktivitet under (og til dels i) kælderlokaler, hvilket i længere perioder er blevet håndteret ved at aflede kildevandet til kloakken! Dette kildevand bør i stedet afledes permanent til de nærmeste naturlige recipienter

Den grønne og den blå ressource (s. 21): DOF fik på det seneste møde i Det Grønne Råd den 25. okt. 2011 af kommunen bekræftet at fx DOF’s og DN’ s fælles høslætlav for engene ved Gentofte Sø falder ind under denne del af strategien. Vi er taknemmelige for den store støtte vores høslætlav har modtaget fra kommunen og skal hermed foreslå at lavet nævnes i strategiens tekst som et eksempel på et godt offentligt-privat partnerskab

Den grønne og den blå ressource (s. 21): Det nævnes at ”nogle grønne områder … kan bidrage til gode klimatilpasningsløsninger som del af håndteringen af de store regnmængder”; her finder DOF at der skal indsættes en tilføjelse om hensyntagen til den gældende naturbeskyttelseslovgivning (§ 3) samt kommunens – og landets – internationale forpligtelser i medfør af habitat- og vandrammedirektiverne


23-09-2011: STUDENTERTUR VED SØEN
For andet år i træk blev der d. 9. sept. kl. 13-15 her i området afholdt ”naturintroduktion” for de nybagte biologistuderende på Københavns Universitet. Der var i år tilmeldt 159 biologistuderende, men ”kun” ca. 120 mødte op…

Turen var igen i år arrangeret af Kbh.s Universitets Center for Makroøkologi, Evolution & Klima i samarbejde med DN’s studenterkomité og DOF’s caretakergruppe. Vi var 9 om at guide de studerende fordelt på 5 grupper, heraf 3 guider fra den lokale caretakergruppe (hvoraf de 2 selv er biologistuderende).

Turen forløb særdeles fint med masser af interesse og spørgelyst – og svar….. Hele naturen blev demonstreret idet guiderne tilsammen spænder over det meste af det naturhistoriske spektrum; se også billederne på denne hjemmeside med undersider.

Deltagernes brede naturinteresse resulterede da også i adskillige interessante fund, herunder følgende helt nye arter for området: Busksnegl, gylden grynskælhat (en sjælden svamp) samt en galmyg på pileblade og en rustsvamp på rønneblade. Hertil kom en lang række lokalt mere velkendte arter som gråblå barkhuesvamp, slørhuesvamp, ellerørhat, grøn frø, butsnudet frø, skrubtudse, skovpiber samt skarlagen-svampehøne. Sidstnævnte er en smuk, mariehøne-lignende bille som lever på svampe.


30-08-2011: LØSE HUNDE ANGRIBER SØENS FUGLE
Løse hunde der angriber søens fugle, er et stigende problem, se fx fotoet ovenfor. For en uges tid siden blev også en ung grågås angrebet af en løs hund, og efter en uges tid var dens ene ben blevet så opsvulmet af betændelse, at én af søens caretakere fangede det afkræftede kræ og overvejede aflivning. En opringning til en vildtplejestation levnede dog mulighed for at antibiotikabehandling måske kunne redde den, så den unge gås er nu sendt af sted.

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Den 9. september kl. 13-ca. 15 gentager vi i samarbejde med Københavns Universitet og DN’s studenterkomité sidste efterårs succes med en tur for årets nye biologistuderende. Vi kigger på alt, der rører sig i naturen på en tur langs Gentofte Sø og gennem Brobæk Moses bynære vildnis (Natura 2000-område nr. 141). Vi deler os i mindre grupper med hver sin guide. Vi starter med at kigge på fugle på søen og i bredzonen. Vi ser også på høslætengen, som slås årligt til glæde for planter, insekter og mange andre organismer. Selvom efteråret nærmer sig, er der stadig en del blomster. Mange planter har frugter, så vi ser lidt på frøspredning. Så dykker vi ind i sumpskoven, hvor faldne stammer må forceres. Vi kigger på insekter, svampe, planter og fugle undervejs. Andre interesserede end nybagte biologistuderende kan tilmelde sig til hjemmesideredaktøren.

Mødested: Busstop ”Søgårdsvej” på Lyngbyvejen kl. 13:00. Turen slutter på Brogårdsvej lige ved søens nordende. Medbring gummistøvler, lup og kikkert.

Den 13. september kl. 14 er der svampetur ved søen og i mosen, guidet af caretaker & svampekender Erik Rald. Turen starter ved søens nordende (ved Brogårdsvej), og alle er velkomne!


07-07-2011: NYE ARTER FOR OMRÅDET
På en herlig sommertur rundt om søen den 6. juli fik Erik Buchwald og hjemmesideredaktøren studeret bl.a. de rentvandskrævende vandplanter vandnet, spinkel vandaks, ru og skør kransnål samt stjernetråd, alle i store mængder. Desuden fik vi set tre kuld nyklækkede troldællinger, heraf ét med en jævnaldrende taffelælling iblandt!

Endelig fandt vi både en ny blomsterplante, en ny fugl, en ny dagsommerfugl og en ny vårflue for søen(!!), henholdsvis smalstråle, nilgås, engrandøje og skjoldvårflue. Fundet af sidstnævnte nødvendiggjorde at den ene turdeltager resolut afførte sig alt sit tøj (dog bortset fra underbenklæderne) og sprang i søen mhp. indsamling af et eksemplar. Mens smalstrålen og nilgåsen er indførte arter, er engrandøjet og skjoldvårfluen oprindeligt hjemmehørende arter i den danske natur, sidstnævnte tilknyttet sandbund i rene søer.

HØRINGSSVAR TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2014 FOR GENTOFTE KOMMUNE
DOF indsendte den 17. juni sine kommentarer til Gentofte Kommunes nyeste spildevandsplan. Kommentarerne kan fås hos redaktøren af nærværende hjemmeside, men nogle af de vigtigste punkter er gengivet herunder:

Generelle kommentarer
DOF foreslår at inddrage kommunens nyoprettede Grønne Råd i den videre spildevandsplanlægning således, at rådet inddrages fra de tidligste stadier i planlægningen for derved at kunne rådgive kommunen før det næste planudkast udsendes.

DOF roser Gentofte Kommune for målsætningen om at reducere antallet af overløb fra Bro-gårdsvejsbassinet til 1/3 i planperioden. Hvis kommunen kan leve op til denne målsætning, vil et længe næret og meget stort ønske om en bedre miljømæssig forvaltning af det internationale naturbeskyttelsesområde være kommet et stort skridt nærmere.

Specifikke kommentarer
For at regionplanens målsætning for Brobæk Mose kan overholdes, kræves det bl.a. at den uacceptable forurening fra et ukendt antal (mindst 1) direkte afløb til Brobæk Mose fra carporte, p-pladser og lign. i haver på vejen Søbredden snarest bringes til ophør.

I spildevandsplanen er det anført at der for fælleskloakerede områder ikke må ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år. DOF skal hertil anføre at dette udmærkede krav flere gange årligt overtrædes i Brobæk Mose, hvor de velkendte og alt for hyppige overløb fra Brogårdsvejsbassinet ofte resulterer i uhygiejniske og stærkt forurenende oversvømmelser af Brobækkens omgivelser da bækken slet ikke kan klare de store mængder overløbsvand.

Spildevandsplanen anfører at der ved bassinet ved Brogårdsvej for hyppigt forekommer aflastninger til Brobækken, til at målsætningen kan overholdes. DOF kan kun være enig heri og vil hermed gerne benytte lejligheden til at minde om at en mislykket udbedring af bassinet i 2001 desværre resulterede i at bassinet kom til at fungere langt dårligere end hidtil, idet bassinets bund helt uhensigtsmæssigt blev hævet, således at bassinets afløbsrør (i sydøsthjørnet) efterfølgende kun ragede 67 cm op mod før ca. 150 cm! Dette misforhold har DOF efterfølgende påpeget over for kommunen adskillige gange, desværre uden at problemet for alvor er blevet løst.

Spildevandsplanen mangler anvisninger på hvordan kommunen agter at halvere antallet af overløb fra bassin U26, Søbredden, til Gentofte Sø via Holmegårdsrenden – som planen ellers lægger op til.


16-06-2011: SOMMERTUR OMKRING SØEN den 16. juni

Torsdag den 16. juni kl. 17-20 afholdt DN-Gentofte i samarbejde med Gentofte Kommune en sommertur omkring søen med denne hjemmesides redaktør som turleder.

Turen samlede godt en snes deltagere, som nåede at have en god tur inden et skybrud brød løs 8 minutter efter turens sluttidspunkt! Under turen efterlyste flere en liste over turens observationer. En sådan bringes derfor her nedenfor:

Fugle
Ikke mange men dog følgende: Toppet lappedykker – Knopsvane, både rugende (sent!) og med ællinger – Grågås med gæslinger - Gråand – Blishøne – Grønbenet rørhøne – Svartbag, en ungfugl - Hættemåge – Ringdue – Bysvale – Solsort – Munk – Rørsanger – Gransanger – Musvit – Blåmejse

Insekter & bløddyr
Ubestemt art af mosaikguldsmed - Skumcikade – Spindemøl – Ravsnegl – Kratsnegl

Planter
Alger: Ubestemte arter af grønne trådalger, i søen
Padderokker: Ager-padderok – Dynd-padderok
Åkander: Hvid åkande (Nøkkerose)
Nælde-familien: Humle, på søbredden
Nelliker: Trævlekrone, på engen
Birke-familien: Rød-el, inkl. stævnede eksemplarer
Pile-familien: Femhannet pil, Sort pil, Skør-pil, Hybrid-asp
Korsblomstrede: Vandpeberrod, på søbredden
Stenurter: Bidende stenurt, på stensætningen
Rosen-familien: Eng-nellikerod, Kragefod, Alm. mjødurt
Ærteblomstrede: Alm. kællingetand, Muse-vikke, Hvid-kløver
Skærmblomstrede: Gifttyde, Vild kørvel, Hulsvøb, Strand-kvan, Angelik, Skvalderkål
Rubladede: Eng-forglemmigej, Foder-kulsukker
Hør-familien: Alm. hør, på søbredden
Balsamin-familien: Småblomstret balsamin, i skovmosen
Læbeblomstrede: Alm. skjolddrager, Vand-mynte, Skov-galtetand
Krap-familien: Kær-snerre, Hvid snerre
Kurvblomster: Hjortetrøst, Kær-høgeskæg, Hjertebladet gemserod, Rød hestehov, Filtet burre, Horse-tidsel, Kær-tidsel
Brudelys-familien: Brudelys, på søbredden
Græsser: Høj sødgræs, i bækken
Orkidéer: Kødfarvet gøgeurt, Skov-gøgeurt, Sump-hullæbe, Ægbladet fliglæbe


27-05-2011: KOMMENDE ARRANGEMENTER JUNI-JULI 2011
Alle interesserede inviteres hermed til at deltage i følgende arrangementer:

Sommertur torsdag den 16. juni kl. 17-20
Mødested: Søens nordende. Turleder: Thomas Vikstrøm. Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening i Gentofte. Ingen tilmelding

Høslæt ved Gentofte Sø lørdag den 16. juli kl. 10-
Årets høslæt på "Den Nye Eng" vil finde sted ca. 14 dage førend samme begivenhed sidste år. Herved håber vi, at vegetationen vil være knap så høj, så det kan blive en endnu større fornøjelse i år.

Høslættet vil finde sted med leer og øvrigt udstyr venligst udlånt af Gentofte Kommune. Mødested ved bænken oven for den gamle del af "Blomsterengen".

Tilmelding til Frederik Møller (axelfrederik@gmail.com) eller Thomas Vikstrøm (ve@mail.tele.dk)


13-05-2011: Hvad sker der med søens gåse- og svanefamilier?

Fra midten af april til midten af maj er mindst 50 gæslinger forsvundet, og i samme periode har 4 ud af 7 rugende svanepar fået tømt deres reder for æg! Gæs og svaner har ikke for alvor andre fjender end mennesket, men hvilke mennesker kan det være, der så brutalt og ulovligt gør det af med søens gæslinger og svaneunger?

Vi opfordrer hermed alle, der ser eller hører noget der kan bidrage til opklaringen af forsvindings-mysteriet, til at indberette dette til søens caretakergruppe – klik på ”Caretakere” ude til venstre på hjemmesiden.

Thomas Vikstrøm, Kirse Overgård & Peter Sunesen


05-05-2011: Caretakergruppens høringssvar vedr. vandplanen og Natura 2000-planen

I god tid inden fristens udløb den 6. april indsendte caretakergruppen sine kommentarer til Naturstyrelsens to meget vigtige planudkast, dels Natura 2000-planen for Gentofte Sø & Brobæk Mose, dels Vandplanen for oplandet til Øresund, som vores område ligger i.

Vi fik heldigvis de følgende organisationer som medunderskrivere på vores høringssvar: Danmarks Naturfredningsforening, Gentofte Sogns Grundejerforening og Dansk Botanisk Forening. Planerne og vores høringssvar kan fås i deres fulde omfang ved henvendelse til caretakergruppen, men udvalgte dele af indholdet kan ses her:

I forhold til arter og naturtyper, herunder særligt de der er nævnt på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, skal foreningerne venligst gøre opmærksom på følgende manglende informationer:

- Forekomsten af sumpvindelsnegl er ikke kortlagt
- Naturtypen hængesæk er ikke kortlagt og omtales fejlagtigt mht. udstrækning og beliggenhed. Det er fx ikke nævnt at denne naturtype har sin hovedudbredelse på holmene i Gentofte Sø, ligesom en markant forekomst på sydøstsiden af tørvegraven Svanesøen ikke er kortlagt
- Ét af områdets bedst udviklede kildevæld med mange karakteristiske arter, beliggende midt i habitatområdets kortlagte rigkær (kaldet Blomsterengen), er mærkværdigvis ikke medtaget i kortlægningen
- Naturplanen burde omtale de arter fra habitatdirektivets bilag II og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I der har (eller indtil for nyligt har haft) regelmæssige forekomster i området og som derfor har krav på opmærksomhed i naturplanen. Det gælder som minimum følgende arter:

- Pigsmerling; denne fiskeart nævnes fra Gentofte Sø og Brobækken fra 1930’erne til 1970’erne, men er øjensynligt nu forsvundet. Den var i første omgang medtaget på udpegningsgrundlaget, men blev siden slettet; den burde dog stadig omtales i naturplanen da dens fortsatte forekomst ikke helt kan udelukkes. I givet fald er arten i høj grad afhængig af en genopretning af Brobækken
- Fiskeørn; arten raster og fouragerer regelmæssigt i Gentofte Sø i antal på 1-2 individer under trækket forår og efterår samt mere uregelmæssigt om sommeren
- Fjordterne; arten optræder dagligt i antal på op til 9 ved søen i hele træk- og yngletiden; ofte ses både parringsspil og fodring, men ynglebevis er ikke fundet
- Isfugl; enkeltindivider optræder regelmæssigt i området efterår, vinter og forår, og arten er i høj grad afhængig af en genopretning af Brobækken


Foreningerne vil gerne fremhæve følgende andre arter og naturforhold, der som minimum bør sikres bevarelse i Natura 2000-området:

• Forekomsten af de fredede orkidearter skovgøgeurt, kødfarvet gøgeurt og især priklæbet gøgeurt på den nedlagte boldbane i områdets sydvestlige del
• Forekomsten af de samme orkidearter samt purpurgøgeurt på den nordlige halvdel af øst-bredden af Gentofte Sø
• Forekomsterne overalt i området af de fredede padde- og krybdyrarter butsnudet frø, spidssnudet frø (bilag IV-art), grøn frø, skrubtudse, lille vandsalamander og snog
• Den rige forekomst overalt i området af flagermusarterne brun-, vand-, dværg-, skimmel- og troldflagermus, alle bilag IV-arter
• Forekomsten af busket skæglav på pile i Blomsterengen og søens vestbred
• Mosens rige svampeflor, heriblandt mange sjældnere arter


Foreningerne vil gerne foreslå, at der konkret gennemføres følgende tiltag for at forbedre natur-tilstanden i området – udover den naturpleje bl.a. af rigkæret Blomsterengen som allerede finder sted:

1) Afskæring af tilledningen af urenset husspildevand via det åbne regnvandsbassin ved Brogårdsvej og det overdækkede bassin opstrøms Holmegårdsrenden. Ifølge oplysninger fra Gentofte Kommune indtraf der alene i 2010 hele fem kloakoverløb til Brobækken af tilsammen 28.000 m3 (= 28 millioner liter) urenset spildevand, hvilket udgør en alvorlig trussel mod plante- og dyrelivet i såvel bækken som i mosens tørvegrave (som bækken står i forbindelse med) og i Gentofte Sø.
2) Årlig vinterhøst af de 5 nordligste holme i Gentofte Sø for herved at sikre naturtypen hængesæk
3) Årlig sommerhøst af Brobækkens bredder for herved at sikre naturtypen vandløb mod tilgroning med tagrør
4) Fjernelse af det i bedste fald virkningsløse okkerfældningsbassin i Brobækkens indløb i mosen. Bassinet blev ved en misforståelse anlagt i 1994, og en fjernelse vil i høj grad gavne naturtypen vandløb
5) Afskæring/lukning af en drænledning der i 1997 blev etableret på ejendommen Søbredden 36 A-D, Gentofte til afledning af regn- og drænvand til Natura 2000-området via et vandhul øst for ejendommen. Efterfølgende er der sket tilslutning af en rist i ejendommens fælles carport til drænledningen, hvorved der er etableret udledning af potentielt miljøskadeligt spildevand med indhold af fx olie- og sæberester

Mht. indsatsprogrammet for Hovedvandopland Øresund
Det er uforståeligt og helt uantageligt at belastningen af Gentofte Sø angives til 0 kg P/år fra spredt bebyggelse og at indsatsbehovet for målopfyldelse i 2015 for både Gentofte Sø og for Brobæk Mo-se angives til Ingen indsats

Der sker i dag udledning af urenset husspildevand fra fælleskloakeret opland - mildest talt ikke fra spredt bebyggelse - til søen, dels gennem Holmegårdsrenden, dels gennem Brobækken, hvorved der sker en uhygiejnisk og miljømæssigt helt uacceptabel belastning af både Brobækken, Brobæk Mose (som bækken står i forbindelse med) og Gentofte Sø. Selvom spildevandsudledningen blev væsentligt begrænset ved en forbedring af kloaksystemet først i 1990’erne, udgør den fortsat en stor og vedvarende trussel mod søens og hele områdets miljø. Dette hænger bl.a. sammen med de senere års stadigt hyppig¬ere, meget kraftige regnskyl og deraf følgende kloakoverløb. Ifølge oplysninger fra Gentofte Kommune indtraf der således alene i 2010 hele fem kloakoverløb til Brobækken af tilsammen 28.000 m3 (= 28 millioner liter) urenset husspildevand, hvilket udgør en alvorlig trussel mod plante- og dyrelivet i såvel bækken som i Brobæk Mose og i Gentofte Sø. Gentofte Sø opfylder ganske vist endnu sin målsætning, men der er tale om en yderst skrøbelig balance i søens tilstand, idet et meget stort fosforindhold er ophobet i søens sediment, hvilket konstant truer med at frigives til vandfasen og at ødelægge søens høje økologiske tilstand. Der er således i allerhøjeste grad behov for en indsats for at begrænse spildevandsbelastningen af søen. Gentofte Kommune anførte da også selv i sine kommentarer til idefasen følgende: For Brobækken vurderer [kommunen], at vedligeholdelsen bør ændres og spildevandbelastningen nedsættes for at opfylde målsætningen. Spildevandstilledningen sker fra et overløbsbassin ved Brogårdsvej. Belastningen fra bassinet bør reduceres af hensyn til Brobækken, Gentofte sø og det øvrige højt prioriterede naturområde.


03-03-2011: Har Gentofte Kommune glemt sit mangeårige samarbejde med DOF?

Nedenstående brev er den 2. marts sendt til Gentofte Kommune. Læsere er velkomne til at maile en støtteerklæring til deres favoritmedlem af kommunalbestyrelsen :-)

Til Gentofte Kommune vedr. etableringen af et grønt råd
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med forbløffelse og stor beklagelse måttet konstatere, at vi ikke er repræsenteret i det netop etablerede grønne råd i Gentofte Kommune. Gennem det sidste halve års tid har vi ellers fået det klare indtryk at vi stod på listen over organisationer der ville blive repræsenteret, og på telefonisk forespørgsel den 22. februar har vi da også fået bekræftet at vi tidligere har stået opført på den pågældende liste.

Ved ovennævnte henvendelse fik vi desuden det svar, at vi var repræsenteret i rådet ved Friluftsrådet. Med al respekt for denne paraplyorganisation er dette ikke en tilfredsstillende løsning for DOF. Vi er langt fra altid enige med Friluftsrådet i dets holdninger i fx spørgsmål om benyttelse versus beskyttelse. Herudover er argumentet uforståeligt al den stund flere af de organisationer, der har fået plads i kommunens grønne råd, også er medlemmer af Friluftsrådet. I det hele taget er det påfaldende med et grønt råd hvor kun én ud af 12 medlemsorganisationer repræsenterer naturbeskyttelsesorganisationerne, nemlig DN. Næst efter DN er DOF i øvrigt landets største naturbeskyttelsesorganisation med godt 16.000 medlemmer, et yderligere argument for at optage DOF som medlem af det grønne råd.

Vi har i DOF stor glæde af at kunne deltage i de grønne råds arbejde rundt om i landets kommuner og har indtryk af, at det er gensidigt. Vi kan i den forbindelse oplyse, at der kun er fire andre kommuner i landet, hvor DOF ikke er repræsenteret i det grønne råd, nemlig Fanø, Solrød, Ringsted og Jammerbugt Kommuner. Hvad angår DOF’s kommunale samarbejde er det vel heller ikke uden betydning at der siden 1980 har været et indgående, konstruktivt og kritisk samarbejde mellem Gentofte Kommunes tekniske forvaltning og DOF’s lokale repræsentant (undertegnede), hvilket ofte har resulteret i fornuftige ændringer af fremsatte planforslag, forvaltningstiltag og lignende. Gentofte Kommune og DOF har desuden en lang tradition for samarbejde om naturformidling; bl.a. har vi så sent som i 2010 sammen fået opsat et udstillingsskab ved Gentofte Sø med aktuelt nyt om naturen i området. Skabet blev indviet ved et arrangement hvor en repræsentant for Gentofte Kommune holdt en meget positiv tale om samarbejdet mellem parterne.

Ved vores henvendelse til kommunen den 22. februar fik vi at vide at der på nuværende tidspunkt er truffet beslutning om sammensætningen af det grønne råd. Alligevel vil vi hermed anmode om at DOF snarest muligt optages som medlem af det grønne råd. Indtil da håber vi i øvrigt at DOF vil blive inviteret som observatør til det grønne råds møder!

Med venlig hilsen
Thomas Vikstrøm, Dansk Ornitologisk Forening, gentofte@dof.dk


02-02-2011: OM BRØD- OG SPILDEVANDSFORURENING
Villabyerne bragte den 11. januar et læserindlæg om fuglefodring og spildevand, og jeg vil give skribenten helt ret i at det er en god ide at fodre fuglene i Gentofte Sø. Dels hjælper man de enkelte individer af fugle, dels giver det både børn og voksne nogle gode naturoplevelser.

Alligevel kan der nogle gange være grund til at råbe vagt i gevær. Det er rigtigt at almindelig håndfodring med lidt brød ikke betyder nogen næringsbelastning af betydning, og i tilfældet Gentofte Sø er der udelukkende blevet advaret mod overdreven brødfodring som den der især fandt sted i 1993, da der i en periode blev fodret med 20-30 kg brød dagligt. Brød indeholder et gram fosfor pr. kilo, hvilket er 20.000 gange så meget som i søens rene vand. Det betyder at søen dengang blev forurenet lige så meget af brødfodringen som af kloakoverløbene – og at Gentofte Kommunes nylige millioninvestering i kloakforbedringer fuldstændig blev opvejet af brødforurening.

Hvad kloakoverløbene angår, har skribenten ganske ret i at den væsentligste kilde til forurening af Gentofte Sø er udledningen af helt urenset spildevand, hvilket sker som følge af overløb til Brobækken fra regnvandsbassinet ved Brogårdsvej. Ifølge oplysninger fra Gentofte Kommune indtraf der alene i 2010 hele fem sådanne overløb af tilsammen 28.000 kubikmeter (= 28 millioner liter) urenset spildevand fuldt af sundheds- og miljøskadeligt toiletaffald mm. Det er hverken et kønt syn eller særlig vellugtende når den ellers så idylliske Brobæk fyldes med kloakvand, og det er bestemt heller ikke godt for plante- og dyrelivet i hverken bækken, mosens tørvegrave (som bækken står i forbindelse med) eller Gentofte Sø. Heldigvis bliver en del af spildevandets indehold af næringsstoffer mm. omsat inden overløbsvandet når frem til søen, ligesom overløbsvandet for hovedpartens vedkommende holder sig til kanalen på vestsiden af holmene i søen og herfra løber videre ud i Gentofte Rende. Ellers ville det i sandhed stå skidt til med vandmiljøet i søen, og den ville ikke være blandt landets 10 reneste søer (over 20 ha) – hvilket den heldigvis stadig er kendt for at være!

I øjeblikket og frem til den 6. april har Miljøministeriet såkaldte vandplaner i høring for hele landet. Vandplanerne er udarbejdet for at Danmark kan leve op til det såkaldte vandrammedirektiv fra EU, der kræver væsentlige forbedringer af medlemslandenes vandmiljø. Enhver er velkommen til at give sit besyv med om vores fremtidige vandmiljø, så der skal herfra lyde en opfordring til at gå ind på http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/ og gøre opmærksom på at de uhygiejniske og miljøskadelige kloakoverløb med urenset spildevand må og skal bringes til ophør – såvel ved Gentofte Sø som alle andre steder hvor spildevandet løber ud i områder af stor naturmæssig og rekreativ værdi.

TV


20-12-2010: Invitation til at være med til at kortlægge og optælle overnatningspladser for måger i julen 2010

Danmarks er sammen med den vestlige del af Østersøen et kerneområde for fældende og overvintrende hættemåger og stormmåger. Men der er aldrig foretaget nogen koordineret optælling af disse almindelige fugle, idet de findes stort set overalt. Men især om vinteren optræder de koncentreret på traditionelle overnatningspladser, hvor de er forholdsvis lette at tælle. Derfor beder DOF nu alle om at være opmærksomme på disse koncentrationer i julen 2010 og optælle så mange af dem som muligt inden for dagene fredag den 24. december – søndag den 2. januar. Julen er valgt, fordi de fleste har fri og kan besøge sådanne lokaliteter sidst på eftermiddagen, hvor fuglene samles og stadig kan tælles.

Da en sådan kortlægning og optælling af vintermåger som nævnt aldrig har været foretaget før, er formålet først og fremmest at skaffe ny viden om en ofte ringeagtet fuglegruppe.

NB! Nu, hvor isen dækker de fleste søer og indre fjorde, bliver det spændende at se, om Storm- og Hættemågerne i stedet står på isen og sover, eller de er flyttet ud på åbent vand langs kysterne.

Alle observationer - også af nul måger! - bedes indberettet til DOFs caretakere for Gentofte Sø, se www.dof.dk under De vigtigste fuglelokaliteter.

Som det fremgår nedenfor, kan der ofte tælles pæne antal af måger på søen, så det ville være fint hvis det kunne lykkes at få talt mågerne på søen(s is) i juledagene.

De største antal måger i søen i de seneste 6 år fremgår af nedenstående tabel fra DOFbasen:

2010-02-26 Ubestemt måge 380
2010-02-18 Hættemåge 600
2010-02-18 Stormmåge 725
2010-01-29 Stormmåge 355
2009-02-14 Ubestemt måge 400
2009-01-20 Ubestemt måge 400
2009-01-15 Hættemåge 500
2007-01-23 Ubestemt måge 400
2006-03-05 Ubestemt måge 300
2006-03-01 Ubestemt måge 300
2006-02-26 Ubestemt måge 300
2006-02-23 Ubestemt måge 300
2006-02-22 Ubestemt måge 300
2006-02-14 Ubestemt måge 300
2006-01-12 Ubestemt måge 400
2006-01-09 Ubestemt måge 300
2005-12-03 Ubestemt måge 300
2005-03-15 Ubestemt måge 400
2005-03-09 Ubestemt måge 400
2005-03-08 Ubestemt måge 500
2005-02-25 Ubestemt måge 300
2005-02-22 Ubestemt måge 300
2005-02-19 Ubestemt måge 400


30-11-2010:
STØRSTE ANTAL RASTENDE SANGSVANER NOGENSINDE

Søen har i og omkring weekenden 26.-28. november haft besøg af det hidtil største antal rastende sangsvaner nogensinde – helt op til 36 stk. er der blevet talt, heraf 9 ungfugle. Vi skal helt tilbage til 1995 for at finde de seneste rastende sangsvaner i søen, og det er givetvis den hårde kulde over store dele af Skandinavien der har bragt fuglene hertil. De er givetvis glade for søens mange vandplanter, da alle svaner er afhængige af vandplanter som den vigtigste fødekilde. Sangsvanen kendes fra knopsvanen især på sin gule farve på næbbet, men også på sin flotte trompeterende stemme. Sangsvanerne er indberettet af Kirse Overgård (KOS), Karin Grønbæk & Henrik Friis, Erik Melgaard (EM) og Jens Maibomm Hansen.

Af andre spændende observationer i den seneste tid kan nævnes:

knaranden der stadig holder til i søens nordende (KOS), nu på 5. måned

silkehale er set flere gange i november med op til ca. 100 i flok (KOS)

• en rørdrum blev den 9/11 set på
sit sædvanlige tilholdssted i østranden af søens næstnordligste rørholm (EM)

• en vandstær holdt 6/11 til i sydenden af søen (Bodil Helt & Erling Veje)


26-10-2010: SPÆNDENDE SVAMPE
For tiden kan man uden større besvær finde en specielt udseende svamp i mosen, nemlig kødet stjernebold (latin: Geastrum triplex). Stjernebolden, hvis usædvanlige form fremgår af billedet, blev fundet på helt samme sted for første gang i 2003 af Inge Klo, nemlig langs gangstien på vestsiden af Svanesøen, mosens største tørvegrav. Stjerneboldene er generelt ret sjældne, men kødet stjernebold hører dog til de mest udbredte arter inden for gruppen. Pga. deres måde at sprede sporerne på - gennem et hul i en kugleformet sporebeholder - troede svampeforskerne længe at stjerneboldene var beslægtet med støvbolde, men DNA-studier har nu vist at er nærmest beslægtede med koralsvampe og stinksvampe. Af uvisse årsager vokser kødet stjernebold ofte sammen med arter af parasolhat, på dette sted fx pigget parasolhat og rustbrun parasolhat.


21-09-2010: STUDENTERTUR VED SØEN d. 17. sept. kl. 13-16
Der var tilmeldt 174 nybagte biologistuderende, men heldigvis mødte kun ca. 125 op…

Turen var arrangeret af Kbh.s Universitet v/ lektor Hans Henrik Bruun som havde bedt caretakergruppen om assistance. Vi var 9 om at guide de studerende, heraf 4 fra den lokale caretakergruppe (hvoraf de 3 selv er biologistuderende) samt desuden caretaker Peter Søgaard Jørgensen fra Vestamager (der også er biologistuderende).

Turen forløb særdeles fint med masser af interesse og spørgelyst – og svar….. Hele naturen blev demonstreret idet den lokale caretakergruppe tilsammen spænder over det meste af det naturhistoriske spektrum.

Hans Henrik Bruun, der har arbejdet længe i Lund, men alligevel anses for én af Danmarks førende botanisk-økologiske eksperter, sagde efter turen: "jeg blev ganske "sugen" (som vi siger på svenska) på en tur derud kun med jer (altså hvor jeg kunne blive guidet ;-) - måske til næste sommer engang!"


16-09-2010: Sensommerbesøg af knarand
Den 5. august opdagede Kirse Overgård og Peter Sunesen en smuk andrik af knarand der holdt til i søen. Her har den været siden, og den ses især på græsplænerne på søens nordøstside hvor den ofte kurtiserer en gråand hun, så måske er der en ny andehybrid på vej til søen? For fire år siden oplevede søen sin hidtil største forekomst af knarænder, mens arten til gengæld udeblev helt i 2008. Knaranden er i stærk fremgang i hele Nordeuropa og overvintrer herhjemme i stadig stigende grad, se også DOF’s elektroniske nyhedsbrev fra den 16. november i fjor, http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=685


30-06-2010: ILDEREN SES STADIG OFTERE
Den 29. maj var Kirse Overgård heldig at fange ilderen med sit kamera – lige før det hurtige mårdyr smuttede hen over broen over Holmegårdsrendens udløb i søen. Den 18. juni blev det så hjemmesideredaktørens egen tur til langt om længe at se dyret i mosen, sågar både kl. 4 og kl. 8!

Ilderen har været kendt fra søen siden 1960’erne, men har sikkert været her meget længere. Det er normalt ikke ildere, men undslupne mink der står bag veritable massakrer på større svømmefugle som det også blev oplevet her i området i vinteren 2005-06, men der er – heldigvis - aldrig med sikkerhed observeret mink her. Ilderen kan kendes fra minken bl.a. på sine hvidlige hovedtegninger som også anes på fotoet.

INDVIELSE AF NYT UDSTILLINGSSKAB
Den 17. juni fik en gammel naturformidlingsfacilitet nyt liv, nemlig caretakergruppens udstillingsskab ved bådebroen. Her vil caretakergruppen løbende formidle store & små nyheder fra naturen i området.

NÆSTE HØSLÆT
Lørdag den 31. juli kl. 10 er Gentofte Sø Høslætlav atter i aktion med leer og/eller høriver på engene vest for søen. Alle er velkomne til at deltage; tilmelding til Frederik Møller på axelfrederik@gmail.com


12-05-2010: KOMMENDE ARRANGEMENTER MAJ-JUNI 2010
Interesserede inviteres hermed til at deltage i følgende arrangementer:

Aftentur (”nattergaletur”) torsdag den 27. maj kl. 21
Mødested: Søens nordende. Turleder: Thomas Vikstrøm. Arrangør: Gentofte Sogns Grundejerforening

Sommertur med natur og kultur ved Gentofte Sø torsdag den 17. juni kl. 16-18
Turen begynder med en indvielse af et nyt udstillingsskab, hvor områdets natur og kulturværdier vil blive formidlet gennem facts, historier og observationer.
Mødested: Fiskebakken 7 ved bådebroen. Turleder: Thomas Vikstrøm. Arrangør: Gentofte Kommune v/den grønne guide m.fl.

Omkring den 1. juni vil der desuden blive arrangeret en naturplejebesigtigelse
med deltagelse af caretakergruppen og kommunens parkafdeling. Interesserede med indsigt i den lokale naturpleje kan henvende sig til Thomas Vikstrøm og få nærmere besked

FOR MANGE GRÅGÆS
Det er ikke mere end fem år siden at fem par grågæs med unger ved Gentofte Sø var anledning til en artikel i Villabyerne. Overskriften var endda "Gentofte Sø tiltrækker sjældne gæster". Det var heller ikke uden grund, for det første par af grågås begyndte at yngle ved søen i 1994, og det havde været det eneste lige siden da. Der var ikke mange der så dem, for de holdt sig oftest skjult på søens vestside og på holmene. I 2005 var det første gang der ynglede mere end det ene par, og det vakte stor opmærksomhed. Men når der i disse dage klækkes nye små dunede gæslinger, vækker det ikke helt samme begejstring, for antallet af grågæs ved søen er nærmest eksploderet. "Ja, man synes måske ikke det er helt så spændende mere, for det virker næsten for voldsomt," siger Helene Brochmann fra Naturfredningsforeningen. "Men man kan også helt konkret se at gæssene ikke har plads nok længere. I lørdags så jeg to par der ganske enkelt udvandrede med deres unger - henholdsvis tre og seks af slagsen. Den ene familie gik ud ad Brogårdsvej, den anden forsøgte sig med Ermelundsvej. Da ungerne ikke er flyvefærdige endnu, måtte de jo gå, og det tog sin tid. Også for de biler der måtte holde tilbage for dem!"

Et problem i hele Nordeuropa
Thomas Vikstrøm fra Dansk Ornitologisk Forening forklarer at det ikke kun er ved Gentofte Sø at gæssene er blevet for talrige. Faktisk er bestanden af grågæs og andre vilde gæs nærmest eksploderet over hele Nordeuropa, og det er der først og fremmest to årsager til: Dels overgødskningen af naturen, især med kvælstofnedfald fra luftforurening. Det gavner nogle få arter som fx grågæs, der netop lever af næringsrigt græs. Dels kommer de af den omsiggribende tilgroning pga. mangel på græsning og høslæt, som også bliver yderligere fremskyndet af det nævnte kvælstofnedfald. Det betyder nemlig et stærkt øget areal med tætte rørsumpe som er det foretrukne redested for nogle få arter, heriblandt også grågåsen. Thomas Vikstrøm siger: "Det stærkt stigende antal gæs begynder så småt at udgøre et problem for både den øvrige natur og for gæssene selv: Gæssene æder fx meget gerne vilde orkideer, og de overnatter gerne flokvis i uforstyrrede søer hvor de risikerer at gødske sjældne vandplanter væk med deres mange ekskrementer. Derudover formerer grågæssene sig så stærkt at der bliver pladsmangel på ynglestederne, som det nu er blevet tydeligt ved Gentofte Sø. De stakkels gåsefamilier der er begyndt at vandre væk fra søen ad asfalterede veje, har såmænd større chance for at klare mødet med biltrafikken end det møde der venter dem med de gåsefamilier der allerede bor i Jægersborg Søndersø, Hundesømosen og hvor de ellers måtte finde hen. Gåsefamilierne dér skal nemlig nok vide at forsvare deres territorier effektivt mod indtrængende, udmattede gåsefamilier udefra." Det kan være lidt barsk at være vidne til, men Thomas Vikstrøm advarer mod at lade de mere menneskelige følelser tage overhånd. Han siger: "Det er nu engang naturens orden, og vi mennesker bør ikke gribe til kortsigtede lappeløsninger som fx at begynde at flytte rundt på gæssene eller ”regulere” dem (som skydning også kaldes). Vi skal i stedet tage fat på noget forebyggelse: dels kan vi her og nu øge græsningen, høslættet og rørhøsten, for det vil mindske gæssenes ynglemuligheder og samtidig give mange flere orkideer m.m. Dels kan vi – mere langsigtet – mindske næringstilførslen fra luften ved at mindske luftforureningen. Så hjælper vi den naturlige regulering på den mest bæredygtige måde."


04-05-2010: FORÅRETS FISKEDØD I GENTOFTE SØ

Undertegnede udtalte den 11. februar til Villabyerne at der næppe ville blive megen fiskedød i Gentofte Sø efter denne vinter samt at kommunen ikke burde lave våger i søens is til fiskene. Imidlertid mødte der efter bortsmeltningen af isen den besøgende ved søen et sørgeligt syn i form af store mængder af døde fisk, og op til påske måtte kommunen køre hele 1,5 tons døde fisk til Vestforbrænding, vægtmæssigt hovedsagelig karper. På den baggrund har de ovennævnte synspunkter forståeligt nok givet anledning til en del reaktioner. Synspunkterne, hvoraf i hvert fald det første åbenlyst ikke holdt vand, byggede imidlertid på følgende tre kendsgerninger:

* Efter alle isvintre siden 1966 har der kun én gang tidligere været konstateret omfattende fiskedød i søen, nemlig efter vinteren 1978-79 - som var langt hårdere og meget længere end vinteren 2009-10
* I isvinteren 1978-79 lavede kommunen netop et antal våger i søens is af hensyn til fiskene
* Efter isens bortsmeltning fra søen i foråret 1979 måtte kommunen fjerne 3 tons døde fisk fra søen

Det var dengang den almindelige opfattelse at den omfattende fiskedød i 1979 netop skyldtes at de kunstige våger havde vækket størstedelen af søens fisk, heriblandt et stort antal store karper, af deres vinterdvale i søbunden. Hvorefter fiskene alligevel ikke kunne få ilt nok og derfor døde i stimevis mens de næsten bogstaveligt talt stod som sild i tønder i vågerne og pattede i overfladen, som man siger. Det må derfor betragtes som tvivlsomt om man kunne have hjulpet fiskene denne gang ved at gentage nummeret med kunstige våger i søens is.

Der er i den forbindelse grund til at påpege et helt andet og alt for ofte overset for problem for søens miljø, nemlig den udsatte bestand af karper. Det er velkendt blandt ferskvandsbiologer at karper - tillige med visse former for karpefiskeri - generelt udgør et stort problem for vandkvaliteten i danske søer. Det vender vi tilbage til om lidt. Først skal det nemlig her påpeges at det med stor sandsynlighed er de mange store karpers iltforbrug både i 1979 og i år der har været en kraftigt medvirkende årsag til fiskedøden i søen. Som bekendt er Gentofte Sø særdeles lavvandet og kan derfor hurtigt bundfryse helt eller delvis, hvilket en større andel af en naturlig fiskebestand sandsynligvis kan overleve end en fiskebestand der er kunstigt suppleret med et ikke ringe antal meget store fisk som dels forbruger meget mere ilt end søens naturlige fiskebestand, dels er helt fremmede for søens økologi. Her er vi tilbage ved ét af flere generelle problemer ved karpeudsætning; det forholder sig nemlig sådan at:

* Karpen ikke lever naturligt i Europa; den er indført fra Centralasien og har i øvrigt svært ved at formere sig i den danske natur
* Karpens ædeadfærd roder søbunden op og medvirker derved til at vandet bliver uklart så der bliver mindre sollys tilgængeligt for søens vandplanter og dermed ilt for økosystemet
* Karper har en tendens for at æde spæde vandplanter og kan derved udrydde bestande af sjældne og truede vandplanter. Netop Gentofte Sø er kendt for at rumme bestande af vandplanter er der er enestående på landsplan (det var derfor at Dansk Botanisk Forening for nogle år siden klagede til Naturklagenævnet over planer om at oprense nogle af søens vandplanter)
* Karpefiskeri desværre alt for ofte går ud på at tilføre sømiljøet overflødige næringsstoffer - ifølge karpefiskerne selv ofte 1 kg foder (fx duemøg) pr. fisker pr. fisketur - som ikke fjernes fra sømiljøet igen da karpen udsættes igen efter fangst

Ovenstående kan man bl.a. orientere sig om i Skov- og Naturstyrelsens rapport "Karpers indvirkning på det omgivende miljø". Og nu vi er ved litteraturen, skal opmærksomheden henledes på at det daværende Københavns Amts regionplan 1997 udtrykkeligt fastslog at der ikke måtte ske udsætning af karper i Gentofte Sø - netop af hensyn til vandmiljøet. I de efterfølgende regionplaner er denne bestemmelse ikke medtaget, men det skyldes ikke at amtets ferskvandsbiologer havde ændret holdning, men at politikerne havde bestemt at regionplanerne nu ikke måtte indskrænke det kommunale råderum med alt for præcise bestemmelser.... I øvrigt oplyser Miljøministeriet på forespørgsel at en evt. genudsætning af karper i Gentofte Sø under alle omstændigheder kræver en tilladelse i henhold til habitatdirektivet, eftersom søen er udpeget som habitatområde bl.a. netop pga. sit unikke vandplante-samfund.

Nu vi er ved det kommunale råderum, så tyder meget således på at Gentofte Kommune ikke fortjener kritik for at have undladt at lave våger i isen, men tværtimod stor ros for prompte at have fjernet mængderne af døde fisk kort efter isens bortsmeltning fra søen. Herved forebyggede kommunen såvel lugtgener som et meget stort iltforbrug i søen som ville have fundet sted hvis de døde fisk skulle have været nedbrudt på naturlig vis.

Alt i alt kan den bedste måde at forebygge fremtidige fiskedødshændelser i Gentofte Sø med stor sandsynlighed være at overholde amtets regionplanbestemmelse fra 1997 - som vel at mærke blev formuleret til gavn for sømiljøet generelt: Undlad udsætning af karper!

Thomas Vikstrøm, Dansk Ornitologisk Forenings caretaker for Gentofte Sø


23-02-2010: DEN VILDE VÅGE
Lokalavisen Villabyerne har netop bragt såvel et helsides indlæg som et web-TV-indslag om hvordan søens fisk og fugle klarer vinteren. Det bliver bl.a. slået fast at fodring skal begrænses og at man ikke skal lave kunstige våger. Indslagene kan ses på hhv.
http://gentofte.lokalavisen.dk/vildt-besøg-ved-vågen-/20100213/artikler/702139959/1052 og
http://pola-dk.qbrick.com/index.aspx?mid=2854&cid=43

Den hårde vinter har i øvrigt trukket et usædvanlig stort antal svømmefugle til den lille våge neden for Søbjergstien på søens østside, heraf flere i rekordstore antal. Skarv er således set med hele 15 individer (Kirse Overgård), fiskehejre med 9 (Jytte Vikstrøm og Claus Horneman), stor skallesluger med 40 (KiO, CHo) og svartbag med 5 (TV). For både skarv og fiskehejre er der tale om antalsmæssige rekorder. Hertil kommer at en hun af den lokalt sjældne art lille skallesluger den 11. februar blev opdaget i vågen (TV) hvor den har opholdt sig lige siden.


03-02-2010: AKTUEL POESI OM NATUROPLEVELSER I MOSEN

Digteren og ornitologen Thomas Nordby har netop begået nedenstående digt og har glædeligvis beredvilligt stillet det til rådighed for hjemmesiden om Gentofte Sø:

OPSTANDELSE I BROBÆK MOSE

Straks jeg drejer ned ad stien fra søen til mosen,
træder jeg ind i et eventyrligt landskab.
Sorte grene med deres kappe af hvidt
oplyser rummet sammen med dynen af sne på jorden
og pakker spættens trommen ind i vat.
Længere fremme spærrer en stor mand
på en lille trefodet klapstol stien,
halvt skjult bag et kæmpe kamera.
Jeg lister forsigtigt nærmere
og ser den spinkle rødhals der sidder
og drikker ved en våge lige foran hans linse.
Længe står jeg stille og betragter dem
uden at sige noget.
Så kan jeg ikke dy mig længere,
men spørger dæmpet om han ved hvor vandrikserne er.
”Lige der bag dig”, siger han og peger.
Jeg vender mig tids nok til at se
en lille, rødnæbbet pinocchio
tumle over stien et par meter bag mig
på usandsynlig lange tæer.
Den begynder ivrigt at fiske grene op fra en våge
og pirke i dem.
Da jeg har stået og iagttaget den i nogle minutter,
ser jeg at der lige ved siden af mig står en hejre,
iført et par tykke isstøvler
der dækker det meste af fødderne.
Den kigger på mig med sit gule øje
der er det absolut eneste på den der rummer tegn på liv.
Jeg peger den ud for fotografen der siger:
”Ja, man skal bare se sig for, så er der liv overalt”.
Næppe har han sagt det, før en dame med en jagthund i snor
og en kikkert om halsen vinker os til sig med store armbevægelser
fra tværstien foran os.
”Rørdrum”, hvisker hun højt og peger ihærdigt
i den retning hun kom fra.
”Det er bare en fiskehejre”, mumler fotografen for sig selv
og knipser videre på sin rødhals
mens jeg går hen til hundedamen
og lader mit blik følge hendes finger.
En enorm brun fugl sidder korsfæstet
med de spredte vinger spiddet på et træs tætsiddende grene.
Jeg kigger den i øjet gennem kikkertlinsen -
igen er øjet det eneste levende på fuglen.
Nu nærmer fotografen sig med hastige skridt.
”Det ser ikke godt ud, det der”,
puster han sekundet før rørdrummen samler vingerne
og med dybe vingeslag flyver længere ind i mosen.

På tilbagevejen passerer jeg en lille, tyk mand
der er dukket op og står og fodrer min fiskehejre med en sild
som han har medbragt i en mappe.
”Nu skal det gøre godt med en snaps til frokost
når jeg kommer hjem”, tænker jeg og undgår med nød og næppe
at falde over den ensomme klapstol på stien.
Ja, det gælder virkelig om at have øjnene med sig i naturen.

© Thomas Nordby d.31.1.2010


27-01-2010: FUGLEFOTOGRAFER OPFORDRES TIL AT TAGE MERE HENSYN TIL DE MANGE TRÆNGTE FUGLE I MOSENS KILDEVÆLD!
Den hårdeste vinter i 14 år er for længst en realitet, og som altid i vintre med megen sne og frost udmærker Insulinmosen sig ved at tiltrække et stort antal usædvanlige fugle til sine mange kildevæld og kildebække, bl.a. Brobækken, der er det største og bedst kendte vandløb i området. Kildevand har året rundt en temperatur på 7-8°C., og det er fuglenes chance for at finde åbent vand og dermed føde når is og/eller sne dækker resten af landskabet.

Det store antal fugle, som for vandriksens vedkommende er uden sidestykke på landsplan, tiltrækker på sin side et større antal fuglefotografer der her øjner en chance for at få gode billeder af især denne art der ellers sjældent lader sig lokke ind på fotoafstand. I den bidende kulde er både vandriksen og de andre fugle imidlertid stærkt afhængige af at kunne søge føde i kilderne og bækkene uden at blive forstyrret. Der skal derfor herfra lyde en indtrængende opfordring til alle fugleinteresserede der besøger mosen her i vinter om at holde god afstand til de hårdt trængte fugle i kildevæld og bække!

Vinterens hidtil mest interessante observationer af fugle i mosens kilder og bække er følgende:

Rørdrum: Én stedfast i området siden 12. december, også set på én af søens rørholme (Erik Melgaard, Claus Horneman, Inge Klo, Troells Melgaard, Finn Ebbe Hansen, Alex Rosendal)
Vandrikse: Den hidtidige rekord for denne vinter er hele 10-12 stk. som sås og hørtes 11. januar (Kirse Overgård). Mange andre observatører har noteret næsten lige så høje antal, og selvom vi før – i 2005 – har været helt oppe på 14 vandrikser (Lars Adler Krogh), cementerer observationen fra 11. januar i år mosens suveræne førerposition som overvintringssted for vandrikser i Danmark. I denne vinter er det næsthøjeste antal vandrikser på landsplan ”kun” 7 som den 23. januar blev set i et kildevæld i Gråstenskovene i Sønderjylland
Grønbenet rørhøne : Mindst tre i Brobækken siden 31. december (TV, Rasmus Turin, Karin Grønbæk, Ulrik Reeh, Jens Maibomm Hansen, Tina Hansen, FEH, Leif Schack-Nielsen)
Dobbeltbekkasin: Én ved Brobækken den 22. december og 2. januar (UR, Jørgen Munck)
Skovsneppe: Set med op til 2 stk. i perioden 9.-16. januar (RT, UR, JMH, TM, Erik Groth-Andersen, FEH)
Svaleklire: Se forrige nyhedsmeddelelse fra 22. december herunder

Af andre iagttagelser fra perioden bør fremhæves følgende: Duehøg, både han og hun, i mosen 23.-24. januar (Erik V. Rasmussen, ARo); Munk, op til 2 hanner overvintrende i en have på søens østside, set 2.-8. januar (Per Schou); Kvækerfinke, 30 og Kærnebider, 4 overflyvende, begge den 31. december (TV); Stor gråsisken, op til ca. 40 stk. i mosen i perioden 15.-17. januar (KiO, Anders W. Nielsen, EGA); Rørspurv, en han overvintrende i mosen, set 15.-24. januar (TM, FEH, ARo). Endelig Skægmejse, op til ca. 7 på søens rørholme i perioden 12. december- 23. januar (EM, TV, CHo, JMH); også denne art, der om vinteren lever udelukkende af frø fra tagrør, er hårdt trængt af vinterkulden – læs mere herom i DOF’s nyhedsbrev fra 19. januar: http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=712


22-12-2009: SJÆLDENT VINTERBESØG!
Den 20. december lettede Jens Maibomm Hansen en svaleklire fra den øvre del af Brobækken, en vandløbsstrækning der er kendetegnet ved selv i de strengeste frostperioder altid at være isfri pga. den rigelige tilførsel af frisk kildevand. I naturen opretholder kildevand en temperatur på ca. 7 grader året rundt.

Svalekliren er en hyppig gæst i området i træktiden, men denne observation er den første der er gjort her om vinteren! På landsplan er arten i de senere år kendt for at overvintre i små antal; i december i år er arten således – udover her – observeret i Mølleåen og Jonstrup Å, et sted på Fyn og fire steder i Jylland (www.dofbasen.dk).

Fra søen kan det nævnes at knaranden der, som omtalt her på siden, opholdt sig i søen til den 11. november, returnerede med et par den 27. november (TV) og siden blev set frem til isens komme (JMH).


26-11-2009: Novemberbesøg af knarand og hvinand
Den 3. november opdagede Jens Maibomm Hansen en smuk andrik af knarand der holdt til i søen; her blev den set til og med den 11. november. For to år siden oplevede søen sin hidtil største forekomst af knarænder, men i fjor udeblev arten helt, hvilket var uventet i betragtning af at arten dels er i stærk fremgang i hele Nordeuropa, dels overvintrer herhjemme i stadig stigende grad, se også DOF’s elektroniske nyhedsbrev den 16. november, http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=685
Den 10. november fandt Hanne Kapala desuden en hun af hvinand der lå og fouragerede mellem de mange trold- og taffelænder.


20-10-2009: HØSLÆT PÅ BLOMSTERENGEN VED GENTOFTE SØ – FOR 4. GANG
Søndag i efterårsferien var Gentofte Sø Høslætlav atter i aktion på engen vest for søen. En håndfuld af de faste deltagere fik i år støtte af et pænt antal medlemmer af naturfredningsforeningens studenterkomite på Københavns Universitet, så der blev ordentlig gået til den med leer og høriver – kom ikke og sig at åndsarbejdere ikke duer til håndens arbejde! Midtvejs blev hele arbejdsstyrken trakteret med drikkevarer og lækre sandwiches, sidstnævnte nysmurte personligt af formanden for naturfredningsforeningens lokalafdeling.

Siden sidst havde høslætlavet lavet en aftale med kommunen om at få sit helt eget engstykke på et areal der har savnet høst i mange år, men hvor der tidligere voksede det smukkeste blomsterflor af orkideer, trævlekrone, baldrian osv., ligesom på de øvrige enge ved søen. Kommunen havde så i sommer fjernet de grove stængler af døde tagrør, et arbejde der ikke kan udføres med le, og siden var nye, grønne tagrør som forventet groet frem – det var dem der nu blev høstet.

Derudover tog høslætlavet et såkaldt efterslæt på den ”gamle” blomstereng der i nyere tid har været afhøstet af kommunen siden 1981. Denne eng var i august som vanligt blevet høstet af kommunen, men der er god brug for et efterslæt i milde efterår som disse, hvor planterne fortsætter med at vokse til hen på vinteren.

Høhøsten sikrer at man fjerner så mange som muligt af de mange overflødige næringsstoffer der tilføres naturen fra landbrug, trafik, industri osv., og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske.

Høslættet sker således til gavn for områdets rige flora og fauna, ikke mindst engens mange orkideer der tilhører arterne kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, majgøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt og sumphullæbe.

Under høstarbejdet blev der fundet mange store eksemplarer af butsnudet frø, og desuden sås en markmus, endnu et tegn på at engen gavner arter der trives bedst i åbne landskaber.

Høslættet foregår i regi af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening; se mere på www.dn.dk/gentofte og på www.dof.dk under ”De vigtigste fuglelokaliteter”. Nye deltagere er altid velkomne til at være med til nogle motionsgivende og hyggelige timer i naturens tjeneste; send blot en e-mail til én af nedenstående!

Thomas Vikstrøm (ve@mail.tele.dk) & Frederik Møller (axelfrederik@gmail.com)


27-08-2009: INDONESISK BESØG VED SØEN
Fredag den 21. august havde DOF’s caretakergruppe besøg af tre repræsentanter for Burung Indonesia som er DOF’s indonesiske søsterorganisation. Gæsterne var på en uges besøg i Danmark, inviteret af DOF for at se eksempler på foreningens frivillige aktiviteter for at overvåge, beskytte og formidle landets vigtigste fuglelokaliteter.

De fremmødte lokale DOF-caretakere fremviste stedets naturseværdigheder for gæsterne; heraf gjorde ikke mindst de for indonesere så eksotiske knopsvaner et stort indtryk, og der blev knipset mange gange for at forevige de 3-4 tilstedeværende svanefamilier. Under besøget havde gæsterne desuden fornøjelsen af at opleve danskernes begejstring da vi gjorde områdets første sikre ynglefund nogensinde af lille lappedykker! Det sikre ynglefund kom i hus da en endnu ikke flyvedygtig dununge af arten blev opdaget i det smalle stræde mellem søens to sydligste øer. Også troldanden har haft sit bedste yngleår længe i søen; på turen kunne der således fremvises to hunner med hver sit kuld store ællinger samt en flok på 25 stk. hvoraf flertallet var ungfugle, mange heraf sandsynligvis udruget her i søen.

TURBO PÅ TERNERNE!
På denne plads gav foråret 2009 anledning til at skrive om ”mageløse mågedage”, ikke mindst pga. områdets første fund af sorthovedet måge. I sommeren 2009 er det til gengæld mågernes nære slægtninge, ternerne, der har givet anledning til flere overraskelser, bl.a. årets anden helt nye art for området! Udover de fastboende fjordterner (som vi dog stadig mangler ynglebevis for), hvoraf der denne sommer foreløbig er set op til 4 (12. juli, Kirse Overgård), blev ballet åbnet den 2. juni af en splitterne (Allan Haagensen), en art der hermed på 6. år siden 2003 aflægger søen et forsommerbesøg. Fuglen blev også set den 4. juni (TV). Den 26. juni gjorde Claus Horneman en sensationel observation af en dværgterne ved søen, den første iagttagelse her nogensinde af denne lille, elegante art! Fuglen blev dog ikke en enlig ”svale”, idet der en hel måned frem fortsat blev set flere dværgterner ved søen, kulminerende med hele 4 stk. den 25. juli (Erik Melgaard). Endelig blev der så den 17. august lukket og slukket med maner af en rovterne (Lars Elvstrøm), en sølvmågestor art der sidst er set ved søen den 29. april 1980.


12-06-2009: SPÆNDENDE GÆS OG ÆNDER!
Siden 22. maj har en bramgås holdt til på søens østside, velsagtens en gæst fra den store koloni på Saltholm med ca. 2000 ynglepar. Bramgåsen færdes ofte sammen med grågæssene, men kendes let på sin mindre størrelse og brogede, sort-hvide fjerdragt. Mens vi er ved gæssene, er det også værd at nævne et usædvanligt stort kuld af grågæs på hele 36 gæslinger som blev opdaget 25. april. Så mange æg kan en gåsemor umuligt udruge, og der må derfor være tale om et sammenbragt kuld. Til gengæld er gåseparret meget effektivt i forsvaret af den store familie; en uge inde i juni var kuldet således stadig på ca. 30 gæslinger.

I de senere år har søen blandt ornitologer været kendt for lejlighedsvis at huse en hybrid (krydsning) af trold- og taffeland, nærmere bestemt en hun. I år har denne hybrid uventet givet ophav til et kuld ællinger, formentlig med en taffeland som far da familien meget af tiden holder sig tæt sammen med en sådan; det er ellers ikke almindeligt at andefædre udviser tilknytning til deres kuld, men dette er jo heller ikke en helt almindelig andefamilie! Familien blev opdaget 24. maj, og da andemoderen (hybriden) mest ligner en troldand, vakte den hurtigt observatørernes mistanke, eftersom troldænder normalt først får ællinger i juni-juli (mod taffelænder i maj-juni). 4. juni var der kun en enkelt ælling tilbage af kuldet.

Andeafdelingen afsluttes med indberetninger af dels en rastende hvinand hun 20. maj, dels et rastende par af skeand 25. maj, alle i søens nordende.

Vi skal også lige have med at søen på fjerde år har jævnligt sommerbesøg af rørhøg, hvilket hænger sammen med at arten i denne årrække har ynglet i den nærliggende Utterslev Mose; foreløbig er en han set 24. maj og ca. 2. juni. Desuden er der på 7. år i træk en jævnligt fouragerende splitterne ved søen; i år er den set fiskende 2. og 4. juni. Arten kendes bedst fra fjordternen, som vi har fast ved søen, på at den er større og har kort hale samt sort og gult næb.

Afslutningsvis skal det nævnes at en særdeles iørefaldende kærsanger siden 25. maj har opladt sin røst ved Svanesøen i Insulinmosen. Arten synger gerne om natten og er en meget effektiv imitator, så det er ikke så underligt at flere beboere i området tror at de har fået nattergalen tilbage!





12-06-2009: Oplev de vilde blomster ved Gentofte Sø!

Tag med på tur på De Vilde Blomsters Dag og hør turlederen, den kendte illustrator Kirsten Tind, fortælle om de vilde blomster i området og sit arbejde med at formidle naturen gennem tegninger og akvareller.

Tid: Søndag den 14. juni kl. 14.
Sted: Gentofte Sø, nedgangen ved krydset af Brogårdsvej og Ermelundsvej.
Pris: Gratis.

Arrangør : Grøn Guide i Gentofte Kommune


24-04-2009: Oplev de vilde blomster ved Gentofte Sø!

Tag med på tur på De Vilde Blomsters Dag og hør turlederen, den kendte illustrator Kirsten Tind, fortælle om de vilde blomster i området og sit arbejde med at formidle naturen gennem tegninger og akvareller.

Tid: Søndag den 14. juni kl. 14.
Sted: Gentofte Sø, nedgangen ved krydset af Brogårdsvej og Ermelundsvej.
Pris: Gratis.

Arrangør : Grøn Guide


23-04-2009: Mageløse mågedage!
Ved Gentofte Sø er vi vant til fire arter af måger, nemlig hætte-, storm- og sølvmåge, der findes i pæne antal, samt den store svartbag som vi som regel har en enkelt eller et par stykker af. Desuden gæstes vi hvert forår af sildemågen, og endelig er dværgmåge og gråmåge sjældne til meget sjældne gæster her.

April i år har vejrmæssigt været usædvanlig, og det langvarige højtryk må have været medvirkende til det helt usædvanlige influx af måger som søen har været vidne til.

Det begyndte den 17. april hvor Helge Sørensen observerede såvel to sildemåger som to dværgmåger der fouragerede i søen, alle gamle fugle i yngledragt. Næste dag var de samme fire måger stadig i området (HSø, Claus Horneman), men nu med selskab af en ung sorthovedet måge (Peter Sunesen), en art der aldrig før er observeret i området!

Siden da og i hvert fald til og med den 21. april har en gammel dværgmåge holdt til ved søen hvor den b.a. kan ses rastende på tømmerflåden (Erik Melgaard, Jens Maibomm Hansen).

Nogle tidlige forårsankomster
Allerede den 8. april sang årets første løvsanger (JMH), hele 4 dage tidligere end den hidtil tidligste som hørtes den 12. april 1981 (TV). Den 18. april sang den første rødstjert (HSø), hvilket er 5 dage tidligere end den hidtil tidligste.


27-02-2009: Samarbejde med kommunens nye grønne guide
Den 25. februar havde caretakerne, høslætlavet og kommunens nye grønne guide, Lisbeth Boye Jensen, sat hinanden stævne ved søen. Hensigten var at snakke samarbejde om forbedring af høslættet, formidling af observationer og af selve området m.m.
Vi fik da også indgået nogle lovende aftaler og fik i øvrigt krydret vores tur med en spændende observation af en jagende ung hun-duehøg der skabte voldsom opstandelse blandt krager og ænder. På en askestamme i mosen fandt vi desuden en flot natsommerfugl, forårsmåleren Apocheima pilosaria der er én af de tidligste forårsbebudere. Arten er ikke tidligere fundet i området.


12-01-2009: NYTÅR VED SØEN
Her på hjemmesiden skal det lokale nytår markeres med dels en årligt tilbagevendende nyhed, dels en nyhed af den mere sensationelle slags!

Den tilbagevendende nyhed er at årsrapporten over fugleobservationer i 2007 som vanligt blev udsendt kort før jul i 2008. Rapporten skulle nu være udsendt til alle bidragydere og kan desuden findes her på hjemmesiden (for neden til venstre), men man kan også få den tilsendt i papirform ved at henvende sig til den lokalitetsansvarlige caretaker – se under ”Caretakere” her på siden.

Den sensationelle nyhed er at der den 28. december blev set intet mindre end en HARE i mosen, endda to gange (TV)!! Haren er ganske vist almindelig i store dele af landet, men bestemt ikke i Gentofte Kommune – her er den formodentlig ikke set siden den sidst blev set ved Gentofte Sø omkring 1968, altså for 40 år siden! Gentofte og omegn er desuden ét af de eneste steder på Sjælland hvor der IKKE blev observeret hare under det store projekt Dansk Pattedyratlas 2000-2003.

Hvordan haren er kommet hertil, er noget af en gåde, men den må formodentlig være hoppet herned hele vejen oppe fra Dyrehaven. Andre steder i landet ses der en stadig stigende tendens til at harerne søger ind til byerne pga. tiltagende fødemangel i agerlandet, hvilket skyldes gødskning og sprøjtning samt opdyrkning af markskel og småbiotoper. Den slags foregår dog ikke i Dyrehaven, så det er stadig en gåde hvorfor en hare vælger at søge derfra til Gentofte Sø.

Yderligere observationer af haren ved Gentofte Sø må meget gerne meddeles til den lokalitetsanvarlige caretaker, gerne pr. e-mail fra denne hjemmeside.

Af andre aktuelle observationer skal fremhæves en rørdrum som juledag blev set i østranden af den nordligste holm i søen (Kirse Overgård) samt en munk han som siden 30. december har holdt til i en have på søens østside (Per Schou).


18-11-2008: LAV KVÆLSTOFBELASTNING AF MOSEN!
Danmarks Miljøundersøgelser har netop udsendt en rapport om kvælstofbelastningen af udvalgte Natura 2000-områder på Bornholm og Sjælland i 2005, herunder Insulinmosen (Brobæk Mose).

Belastningen er målt fem steder i området, bl.a. på Engen hvis tolerance over for kvælstofbelastning er bedømt til 15-25 kg kvælstof pr. ha om året. Heldigvis viser den aktuelle måling en belastning her på 10 kg pr. ha om året, altså væsentligt under tolerancegrænsen.

På tre andre målestationer i mosen er kvælstoftolerancen bedømt til 10-20 kg pr. ha om året, og her viser den aktuelle måling en belastning på 10 kg pr. ha om året, altså lige i underkanten af hvad områderne kan tåle.

Den sidste målestation ligger i løvskov i mosens nordvestlige del, og her bedømmes kvælstoftolerancen ligeledes til 10-20 kg pr. ha årligt, men her blev den aktuelle belastning målt til 19 kg pr. ha årligt, altså nær den øvre grænse for hvad naturen kan tåle.

Alt i alt kan vi dog glæde os over at naturens tolerance over for kvælstofbelastning, som er én af de største trusler mod den danske natur i dag, ikke lader til at være overskredet nogetsteds i mosen!

Rapporten kan ses på:
http://www2.dmu.dk/Pub/FR689.pdf


04-11-2008: HØSLÆT PÅ BLOMSTERENGEN VED GENTOFTE SØ
Den 26. oktober var høslætlavet atter i aktion ved søen. 3 deltagere havde sammen med fotografen trodset vejrgudernes rasen og fik efterhøstet og revet en stor del af blomsterengen. Denne var i august blevet høstet af kommunens entreprenør, men der er god brug for et efterslæt i et mildt efterår som dette, hvor planterne fortsætter med at vokse til hen på vinteren. Desuden var engen ikke blevet revet ordentligt for hø, hvilket er vigtigt for at sikre at man fjerner så mange som muligt af de mange overflødige næringsstoffer der tilføres naturen fra landbrug, trafik, industri osv., og som truer naturen i form af tilgroning med høje, kraftige stauder og buske.

Høslættet sker således til gavn for områdets rige flora og fauna, ikke mindst engens mange orkideer der tilhører arterne kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, majgøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt og sumphullæbe.

Under høstarbejdet blev der fundet en kunstfærdig, kuglerund vinterrede af dværgmus, heldigvis tom, ligesom der blev set en enkelt (ubestemt) spidsmus. Ved et efterfølgende besøg på engen den 31. oktober sås desuden en markmus, endnu et tegn på at engen gavner arter der trives bedst i åbent landskab.

Af andre observationer fra den seneste tid kan nævnes at der 31. oktober rastede ikke færre end 320 blishøns i søen, og at der samme dag blev set en sen gransanger i mosen.


29-08-2008: ”HUIT” OVER DET HELE!
For tiden vrimler det med løv- og især gransangere i området, og fuglenes typiske kald ”huit” høres alle vegne. Her til morgen satte en optælling af gransangerne ny rekord med mindst 52 stk., mens løvsangerne var noget mere fåtallige med 15 stk.

FEDE SYDAMERIKANERE
Flere har undret sig over to store sort-hvide ænder eller gæs som siden den 13. august, hvor de blev opdaget af Erik Melgaard, har holdt til ved bådebroen og i Folkeparken. Der er tale om den sydamerikanske art moskusand som er indført her til landet med henblik på opdræt. Det sker ikke sjældent at moskusænder forvilder sig ud i den danske natur, men det er første gang arten ses her i området.

En anden specialitet blandt andefuglene er pibeanden af hvilke Hanne Kapala den 22. august så 8 stk. fødesøgende i søen. Det er i de senere år blevet hverdagskost med småflokke af pibeænder i efterårsmånederne.

GO’NAT I RØRSKOVEN
I sommerhalvåret overnatter mange småfugle i søens rørskove, men man skal være tidligt eller sent ude for få dem at se, og såvel ind- som udflyvning sker i løbet af ret kort tid. I går aftes gik således omkring 100 landsvaler ned til overnatning mellem kl. 21:15 og 21:30, mens det her til morgen var et uvist antal gule vipstjerter der forlod rørskovene kl. 6:00-6:15.


27-06-2008: GENTOFTE KOMMUNES ANSVARSART STÅR I FULDT FLOR VED SØEN!
Ved årsskiftet 2006-2007 blev amterne nedlagt, og kommunerne overtog en stor del af ansvaret for naturen. I den anledning tildelte daværende miljøminister Connie Hedegaard hver enkelt kommune en særlig ansvarsart, dvs. en særligt beskyttelseskrævende dyre- eller planteart med en livskraftig bestand i den pågældende kommune. Gentofte Kommune fik tildelt orkideen priklæbet gøgeurt der kun findes to andre steder i landet og som i det hele taget er sjælden i hele sit udbredelsesområde der begrænser sig til Nordvesteuropas kystegne. Arten kendes bl.a. på sine høje, violette blomsterstande med prikker på de nedre kronblade (”læberne”) samt på sine uplettede blade og sin relativt sene blomstringstid, omkring 1. juli.

Denne flotte orkide har sine mest livskraftige danske bestande ved Gentofte Sø hvor den bl.a. vokser på østbredden mellem Søtoften og Mitchellsstræde samt på den gamle boldbane ved Lyngbyvejen. På disse to voksesteder har Kirse Overgård og TV i år talt hhv. 69 og 59 blomstrende skud af arten; dvs. at arten trives pænt på trods af gentagne plukninger samt efterstræbelse fra søens hastigt stigende bestand af grågæs. Grågæssene ved ikke at alle danske orkideer er fredet, men det burde de tusindvis af mennesker der dagligt færdes ved søen, vide, og det er der da heldigvis også flere og flere der gør. Lad derfor være med at plukke de smukke, men sjældne og truede orkideer og nyd dem i deres rette omgivelser!

I området omkring Gentofte Sø og Brobæk Mose kan man udover priklæbet gøgeurt træffe hele 6 andre arter af orkideer, nemlig kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, ægbladet fliglæbe, sumphullæbe, skovhullæbe og koralrod. Af disse står de to arter af hullæbe netop for at skulle blomstre, mens de øvrige arter er ved at afblomstre i øjeblikket.


09-04-2008: BRAMGÆS I PARKEN
Den 23. marts og igen den 7. april observerede Erik Melgaard fødesøgende bramgås blandt grågæssene på Folkeparkens store græsplæne, på sidstnævnte dato endda hele to stk. Denne lille, smukke gåseart er senest observeret rastende/fødesøgende i området den 25. december 2004 samt i perioden 5.-11. juni 1996, ligeledes 2 stk.

Af andre sjældne gæster siden sidst kan nævnes en lille regnspove som hørtes nattrækkende over søen den 2. april kl. 21:50 (TV). Denne art er kun observeret to gange tidligere i området.

Herudover kan det nævnes at mosens musvågepar siden sidst har forlagt residensen til et ikke nærmere fastslået sted i sumpskoven ved søens vestbred (Kirse Overgård). Endelig skal vi da lige have ankomstdatoerne for de første forårsbebudere med: Hvid vipstjert den 6. marts (Claus Horneman), rørspurv og jernspurv den 14. marts (TV) samt gransanger den 5. april (Anders E. Sørensen).


13-03-2008: FORNEMME GÆSTER PÅ BESØG!
Den 4.-5. marts var der – ligesom ved samme tid i fjor - besøg af rørdrummen, som igen i år holdt til i kanten af rørsumpen lige over for Søbjergstien der fører fra Gentofte Sø op til Udsigten og Kirkebakken. Fuglen blev ligesom sidst opdaget af Claus Horneman og fotograferet af Erik Melgaard

I det seneste nummer af Zoologisk Museums nyhedsbrev til museets ringmærkere, kan man læse at en dengang mindst ét år gammel troldand, som blev mærket ved Gentofte Sø den 26. marts 1996 og aflæst her igen den 5. februar 1997, nu er blevet genmeldt øst for Uralbjergene hvor den blev skudt den 3. november 2007 ved Igrim, Khanty-Mansi, ca. 3000 km nordøst for Gentofte Sø!


21-02-2008:
MERE HØSTARBEJDE
Den 12. februar var høslætlavet atter i aktion ved søen. og de 7 deltagere havde nok at se til med at rydde pilekrat og med at fjerne høbunker der var efterladt ved kommunens høst på engen i december. Dengang rakte de kommunale ressourcer desværre ikke til den stærkt påkrævede fjernelse af høbunkerne fra engen, men høslætlavet har nu rakt kommunen – og ikke mindst naturen - en hjælpende hånd idet man har fået fjernet halvdelen af de ca. 100 høbunker.

Høslættet og den øvrige naturpleje sker til gavn for områdets rige flora og fauna, ikke mindst engens mange orkideer der tilhører arterne kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, majgøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt og sumphullæbe. På grund af det milde vejr kunne de første spæde skud af orkideer i øvrigt allerede ses nu!

Det samme gjaldt årets første butsnudede frøer som blev forstyrret og krøb frem fra deres vinterhi i et kildevæld på engen. Selvom de menneskelige aktiviteter helt sikkert var medvirkende til at vække frøerne, så er deres tidlige opvågnen dog nok også en følge af det varmere klima og deraf følgende tidlige forårsvejr. Under høstarbejdet blev der desuden fundet ca. 5 kunstfærdige, kuglerunde vinterreder af dværgmus, heldigvis tomme.

NOGLE ANDRE FORÅRSTEGN
I de sidste par uger har der rastet et meget stort antal grågæs ved søen; det største antal, som også er det største antal der nogensinde er talt i området, er 87 som rastede den 14. februar (TV). Samme dag hørtes den første sanglærke på træk (Erik Buchwald). Den 20. februar bemærkede Kirse Overgård at mosens musvågepar var i gang med at inspicerede et egnet redested til de snarlige yngleaktiviteter.


22-01-2008: FUGLERAPPORTEN FOR 2006 ER UDKOMMET!
Kort før jul blev rapporten færdig og udsendt til bidragyderne; den kan hentes her på siden eller rekvireres hos den lokalitetsansvarlige caretaker.

Meget passende for højtiden blev der op til jul, nærmere bestemt den 19. december, for første gang fundet mistelten ved søen! Det enlige eksemplar af planten, der i hvert fald som vildtvoksende er meget sjælden herhjemme, sidder let at se (indtil løvspring), men højt til vejrs i en plantet hvidpil på søens østbred lige neden for Søbjergstien og kirken. Fotos af misteltenen er meget velkomne; det samme gælder oplysninger om hvor arten evt. dyrkes i nærheden. Det vides at arten tidligere blev dyrket i stort antal gennem flere år i en have på Fuglegårdsvej sydvest for søen, men her viser dyrkningen sig at være ophørt.

Fra fuglefronten kan det nævnes at duehøgen stadig huserer i området; den er senest indberettet den 17. januar (TV). Desuden er der siden sidst opnået to nye lokalrekorder hvad angår antal rastende fugle. Dels for skarv hvoraf Kirse Overgård den 30. december kunne fotodokumentere hele 8 rastende, alle på tømmerflåden i søen, dels for en anden sort flokfugl, nemlig råge hvoraf Mikkel Kure Jacobsen den 8. januar talte så mange som 35 i Folkeparken, i øvrigt sammen med 200 alliker og 60 gråkrager, formentlig alle overnattende fugle.




05-12-2007: DUEHØG HUSERER
I efterårets løb er det flere gange blevet bemærket at alle områdets måger og duer m.fl. pludselig gik på vingerne samtidig – et klassisk tegn på tilstedeværelsen af en stor rovfugl! Den 30. november fik nærværende hjemmesideredaktør lejlighed til selv at opleve fænomenet, men det lod sig ikke umiddelbart gøre at få øje på årsagen til fuglenes panik. Ikke før et besøg på Blomsterengen på søens vestside førte til en nærmest direkte ”konfrontation” med en ung duehøg hun som sad frit fremme på en gren få meter fra observatøren! Den imponerende store fugl lettede hurtigt, men længdestribningen på fuglens bryst og bug blev noteret; dette er et kendetegn for den unge duehøg, mens den voksne fugl har tværstribet underside.

Det var i øvrigt tydeligt at duehøgen sad og holdt øje med evt. bytte på Blomsterengen der netop var blevet høstet af Gentofte Kommune. Høsten er i år sket meget senere end normalt, hvilket skyldes det meget våde sommervejr, og sent er jo trods alt bedre end aldrig. Udover duehøgen gjorde også en musvåge engen usikker for fugle og smågnavere, så man kan roligt sige at årets høst fik en hurtig og tydeligt effekt på områdets fauna.

Fra den 30. november kan det desuden nævnes at to jernspurve holdt stand mod vinterkul-den omkring søens nordende, ligesom der var besøg af en enkelt gulspurv, en art der her i området kun observeres i form af enlige fugle i vinterhalvåret.


04-10-2007:
HØSLÆT
Den 8. august foretog det nyetablerede høslætlav sit første høslæt ved søen. Høslættet blev udført på den tørre eng tæt ved Lyngbyvejen som er voksested for den sjældne priklæbet gøgeurt der stod med modne frugter under slættet. Deltagerne fik en overraskelse i form af en flot hun af hvepseedderkop, Danmarks største edderkop, der indvandrede til landet først i halvfemserne og som ikke tidligere er fundet her i området.

ISFUGL VED SØEN
Den 16. september var Erik Melgaard heldig at se en isfugl der sad i resterne af det væltede, gamle piletræ på søens østside neden for Søbjergstien (stien op til Kirkebakken).

I løbet af september har mindre antal af både krikand, pibeand og knarand slået sig ned i søen, ligesom sidste år ved samme tid (Claus Horneman, TV). Den 6. september kunne en enkelt krikand sågar ses fødesøgende sammen med gråænder på den store græsplæne i Folkeparken!


07-06-2007: OGSÅ FUGLEUNGERNE KOM TIDLIGT I ÅR
Allerede den 1. maj sås den første dununge af toppet lappedykker (Peter Sunesen). Den 15. maj var der med sikkerhed klækket mindst 1 unge i musvågereden (Henning Hornekær), og siden har der vist sig at være hele 3 unger i reden (Kirse Overgård)! Mellem den 21. og den 25. maj fik knopsvaneparret i Svanesøen 6 ællinger (KiO). Den 30. maj kunne den højlydte tiggen fra redeungerne af stor flagspætte høres to steder i ellesumpen ved Vidarskolen (KiO, TV). Ligeledes den 30. maj præsenterede en taffeland sine 7 nyklækkede ællinger i søen (KiO); det er bestemt ikke hvert år at der ses taffelællinger i området, selvom arten sandsynligvis gør i det mindste yngleforsøg hvert år. At prædation er en væsentlig årsag til at der så sjældent ses taffelællinger, illustreres desværre udmærket af at kuldet allerede den 2. juni var reduceret til 3 stk. (PSu).

…OG EFTERÅRSTRÆKKET ER SÅMÆND OGSÅ STARTET TIDLIGT..
..hvilket nu er ganske almindeligt. Her i området har det været repræsenteret af dels en svaleklire hørt den 5. juni kl. 03:00 (PSu), dels en strandskade som tilsyneladende lettede fra kælkebakken i Folkeparken den 6. juni kl. 7:30 (PSu).

NOGLE ØVRIGE FORÅRSGÆSTER
Uden forbindelse til efterårstrækket skal det da også nævnes at en sildemåge rastede ved bådebroen den 1. maj (PSu), og at en splitterne i dragtskifte fra vinter- til yngledragt holdt til ved søen den 30-31. maj (PSu, TV). Det er det fjerde forår siden 2003 med besøg af denne art! Den 15. maj sang en nattergal i mosen (KiO), den 16. maj sang to brogede fluesnappere (Bo Jensen), og den 30. maj kunne både sivsanger og gulbug høres syngende sammesteds (TV).


28-03-2007: TRANER PÅ ENGEN!!

Under det store – og forudsagte tranetræk over Østdanmark den 24. marts så Kirse Overgård og Inge Klo to traner komme hen over søen. KiO syntes godt nok det så ud som om de store fugle lagde an til landing, men mente forståeligt nok at dette ville være usandsynligt. Siden hen hørte hun imidlertid fra en hundelufter at tranerne faktisk var landet på Blomsterengen vest for søen!

Det er første gang vi har rastende traner i området! Claus Horneman så engang i 1970’erne en flok traner lægge an til landing på de dengang høstede rørholme i søen, men i det samme var en flok muntre skolebørn kommet myldrende hen ad stien på søbredden, og så var tranerne atter forsvundet i det blå… det var det nærmeste vi hidtil havde været rastende traner!

Begejstret forårshilsen fra caretaker Thomas Vikstrøm (som i parentes bemærket er bortrejst på ferie 29/3-21/4)


12-03-2007: Caretaker Claus Horneman har den 8. marts leveret følgende fine stemningsbeskrivelse med et udpluk af områdets fugleliv i det tidlige forår:

Duehøg kredser hele tiden…. Askeskoven 19/2: Par af Dompap fløj let ned! Knarand hun næsten permanent, men lusker. Stær flere 6. og 7. marts. Op til 40+ Grågås. I dag stod jeg ved søen sen eftm. Ca. ud for Kirkebakken. Jeg ledte over mod sivkanten i Troldandeflokken efter Knarandehunnen – men forgæves. Så opdagede jeg en skikkelse, som sad ovre i rørkanten ca. 2/3 oppe… var det en fugl? Jeg stod længe før den rørte på sig og på et tidspunkt slog den med vingerne, men blev siddende – sort på halsen, ellers dækfarver som rørskoven: Fino Rørdrum ”back in business”. Fed obs! Håber den bliver… som ynglefugl.


02-02-2007: SIDSTE NYT OM RÆVEFÆLDERNE !

Svar af 1. februar fra Gentofte Kommune: "Rævefælderne er placeret ved bassinet, fordi der holdt en syg ræv til på dette område. Det var gartneren, der skulle klippe græsset, ikke tryg ved. Men der er ikke fanget nogen ræve, og gartneren har ikke observeret den syge ræv i området. Fælderne fjernes derfor hurtigst muligt fra området."

Venlig hilsen fra
Lene Hoffmann, Landskabsarkitekt



31-01-2007: RÆVEFÆLDER!
29/1 blev det bemærket at der mindst to steder i regnvandsbassinet ved Brogårdsvej er sat rævefælder op. Skulle det virkelig være et problem at ræven sidste år gravede et par grave i bassinets skrænter? Og det vil jo være yderst uheldigt hvis én af områdets få ildere skulle gå i en fælde. I øvrigt er ræven alligevel ved at uddø i københavnsområdet (for en tid) som følge af skab.

Ellers er det den grønne og varme vinter der sætter sit umiskendelige præg på fuglelivet, fx overvintrer den toppede lappedykker atter i søen, men i større antal end nogensinde før; hele 11 blev talt den 5/1 (TV). Også skarven holder til i stadig større antal; 12/1 og 15/1 blev der talt 5 (Erik Melgaard, TV).

Over hele landet ses det at grågæssene ikke trækker sydpå mere. Her i området er de også set hele vinteren, bl.a. med en flok på 25 den 15/1 (Claus Horneman). En anden trækgæst der normalt ville være draget videre er knaranden som vi havde besøg af i pæne antal i efteråret. Af disse forblev et par i søen hen over årsskiftet, og siden er hannen set til 6/1 (Per Schou) og hunnen til 19/1 (Jens Maibomm Hansen). Både troldand og taffeland kulminerede 27/12 med hver ca. 200 (Hanne Juhl); 200 troldænder blev dog også talt allerede 11/12 (JMH). Flest store skalleslugere, hele 20 par – det største antal i mange år - lå i søen den 8/12 (HJ). Svømmefuglene kan passende rundes af med to optællinger af blishøne som havde bemærkelsesværdigt ens udfald, nemlig 177 den 15/1 (TV) og 176 den 21/1 (Tina Hansen).

Fra rovfuglenes verden er der ikke så meget at berette siden sidst; dog kredsede en duehøg øst for søen den 21/12 (CHo). Samme observatør (CHo) var 8/12 heldig at høre en isfugl i skumringen; arten er en jævnligt tilbagevendende efterårs- og vintergæst.

Hvad spurvefuglene angår, kan det nævnes at der denne vinter ikke er så mange silkehaler som for et år siden; maksimum er foreløbig 35 den 15/1 (Bente Lindskog). Fra hele landet vælter det ind med observationer af overvintrende munk og gransanger, og også her har vi da haft én af hver: Munken er som sædvanligt set i en glasbær-busk på søens østside, både 29/12 (PSc) og 19/1 (CHo), mens gransangeren blev hørt kaldende i mosen den 5/1 (TV). Den overvintrende gransanger er vores første her i området. Af andre småfugle kan nævnes nogle pæne maksimumsforekomster på 20 halemejser den 5/1 (TV), 100 grønsiskener den 6/1 (PSc) og 40 gråsiskener den 25/1 (Kirse Overgård). Af sidstnævnte art holdt desuden en han til på et foderbræt på søens østside nogle dage her i januar (Jytte Vikstrøm).


24-11-2006: ØRN OVER SØEN
15/10 nåede antallet af toppede lappedykkere i søen op på 25 (Lars Thomas), og 20/10 rastede en lille lappedykker i søen (Peter Sunesen).

Efterårets pæne forekomst af svømmeænder fortsatte; bl.a. har der konstant ligget pibeænder i søen siden sidst. Kulminationen blev nået 13/10 med hele 21 (Tina Hansen), det højeste antal i søen nogensinde! Siden 18/10 har desuden én af de sjældnere arter af svømmeænder holdt til i søen, nemlig knaranden. På denne dato blev en hun set i søen (PSu), men siden er der set op til 5 knarænder, nemlig to par + den enlige hun (Jens Erik Holmsgaard, PSu, Kirse Overgård, Per Schou). Hvad dykænder angår, kulminerede antallet af taffelænder 31/10 med 102 (TV) og troldænderne 19/11 med ca. 100 (Jens Maibomm Hansen). 18/10 rastede desuden en hvinand han i søen (PSu). En fast vintergæst, den store skallesluger ankom 19/11 med 5 stk. (JMH), og siden er der talt op til 18 i søen (23/11, PSu).

Det store sus indtraf 19/11 kl. 14:10 da en havørn kom flyvende lavt over søen i sydlig retning (Karin Grønbæk). Fem minutter efter blev den observeret over Utterslev Mose. Ca. 16/11 fløj en rød glente over området (JEH), og på en ikke oplyst dato i efteråret er der desuden set en vandrefalk over søen (Claus Horneman).

En bjergvipstjert blev observeret trækkende både 20/10 og 30/10 (PSu), mens den sidste gransanger blev hørt kaldende 31/10 (TV). Mht. fuglekonge var det til gengæld efterårets første af hvilke der 13/10 blev talt 5 (THa). Endelig blev skægmejse hørt jævnligt i rørsumpene gennem hele efteråret (PSu).


11-10-2006: MANGE SVØMMEÆNDER I SEPTEMBER
Som sædvanligt ses der flere arter af svømmeænder i søen i september end resten af året. 9/9 lå der således 2 krikænder og en spidsand i søen (TV); sidstnævnte art er kun iagttaget 4 gange før her, heraf de 3 gange i perioden 20/9-2/10. En tredje art, pibeanden, som er en fast efterårsgæst i søen, ankom 5/9 (Tina Hansen), og antallet er foreløbig kulmineret 10/10 med 13 rastende (Jens Maibomm Hansen). 10/10 rastede også en skeand (JMH).

De sidste to fjordterner holdt til ved bådebroen 5/9 (THa), og 9/9 blev de sidste obs af gul vipstjert (2 ungfugle), rødstjert (ung han), gærdesanger, havesanger, munk, løvsanger (7 stk.) og grå fluesnapper gjort af TV som samme dag talte hele 37 gransangere samt bl.a. en syngende sortmejse.

...OG LIDT FRA DEN ØVRIGE NATUR
Den 17. august fandt Kirse Overgård en okkergul rovmåler (Crocallis elinguaria) siddende på sin gadedør i Broparken. Denne natsommerfugl er først indvandret til landet inden for den seneste halve snes år, men spreder sig hastigt; det aktuelle fund er det første her i området. Se foto af rovmåleren på undersiden "Beskyttelse". Den 9. september fandt TV et eksemplar af den meget giftige natskyggeart pigæble på en byggetomt ved Vidarskolen. Arten er ikke hidtil kendt fra området, men dens frø er kendt for at kunne overleve flere hundere år i jorden, og der kan således være tale om et fund af kulturhistorisk betydning. Det er dog endnu ikke afklaret om der er tale om den art af pigæble der blev dyrket herhjemme i gamle dage til brug for kurering af astma, eller om arten nikkende pigæble der i nyere tid er indslæbt fra Mellemamerika.


31-08-2006: 14/7 lå der en lille lappedykker i søen, og 13/8 optaltes 6 kuld af toppet lappedykker (TV). Søens knopsvaner har haft en dårlig ynglesæson med kun 2 kuld hvoraf tilmed kun det ene overlever i skrivende stund. 14/7 forlod den sidste af årets grågåsepar området med deres 3 gæslinger (Kirse Overgård). Troldanden har ynglet i år, men det blev først opdaget sent da Peter Sunesen 22/8 så en halvstor ælling ved bådebroen. 13/8 kunne der tælles hele 10 unge grønbenede rørhøns sammen i åkandebevoksningen (TV); her må vist have været tale om flere kuld.

12/7 havde mosens musvågepar stadig to unger (Henning Hornekær), men 14/7 og endnu 2/8 hørtes kun én tiggende (HH, KiO) – hvad blev der mon af den anden? 6/7, 14/7 og 8/8 sås og hørtes desuden en årsunge af spurvehøg i mosen (HH, TV, KiO).

14/7 fløj 5 store regnspover mod VSV (TV), og 17/8 blev lille regnspove observeret for anden gang i området, idet PSu noterede 1 stk. overflyvende. Samme observatør hørte desuden en kaldende hvidklire både 31/7 og 3/8. Af mudderklirer taltes 14/7 8 (TV) og 18/7 3 (Hanne Juhl). 14/7 rastede desuden 1-2 tinksmede tidligt om morgenen (TV).

13/8 fangede en gammel svartbag en ål i søen, men tabte den igen pga. efterfølgende røveriforsøg fra en ung sølvmåge (TV). 14/7 var der ikke mindre end 9 fjordterner ved søen (TV).

14/7 sad en huldue og kurrede i en døende birkelund ved engen (TV); det er første gang denne art høres kurre i området. Samme dag hørtes den sidste gøg kukkende (TV).

22/7 sås hvid vipstjert med 3 store unger, og samme dag sås en ung rødhals (Erik Brysting). 13/8 hørtes en grå fluesnapper ved søens sydvestside (TV). Endelig holdt der 14/7 en lille flok på 3 kærnebidere til i området (TV).


06-07-2006: BESØG FRA TANZANIA
Tirsdag den 30. maj havde Gentofte Sø og dens caretakergruppe besøg af tre repræsentanter for DOF’s søsterorganisation i Tanzania. Organisationens direktør besøgte sammen med to af hovedbestyrelsesmedlemmerne Danmark i en uges tid, og i den forbindelse skulle gæsterne bl.a. se eksempler på DOF’s frivillige arbejde. Caretakerprojektet er jo et oplagt eksempel herpå, så blandt andre caretakerlokaliteter og –grupper var valget også faldet på os. 6 af de lokale gruppemedlemmer var til stede og tog sig af gæsterne som var begejstrede for arrangementet, herunder frokosten på en terrasse med udsigt over søen. Blandt observationerne under turen kan nævnes en flot han af rørhøg samt hele 4 reder med unger af stor flagspætte, en art som gæsterne var glade for at se idet de havde glippet den på flere tidligere besøg i Europa.

AFTENTUR MED 75 DELTAGERE
Som et led i Gentofte Kommunes kulturdage afholdt Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité torsdag den 8. juni en offentlig aftentur ved Gentofte Sø og i Insulinmosen. Turen samlede omkring 75 deltagere, heriblandt en journalist og en fotograf fra Kristeligt Dagblad som skildrede turen på en flot helside Sankt Hansaftensdag. Også på denne tur blev der set en rørhøg, denne gang en ungfugl. Flere deltagere tilmeldte sig det nyoprettede høslætlaug, som i samarbejde med kommunens parkafdeling, den grønne guide og lokalkomiteen vil slå nogle områder med le for at sikre mosens lysåbne enge med orkideer og øvrige karakterflora mod truende tilgroning. Tilmelding til høslætlauget kan i øvrigt ske til den grønne guide, Tino Rabe Tønnesen på tlf.: 3998 0982 eller til områdets caretaker, Thomas Vikstrøm.

DIVERSE FUGLE SIDEN SIDST
Den 30. maj om morgenen så TV både en bramgås, en fiskeørn og en strandskade ved søen. Mellem 4. og 8. juni kom endelig de to første kuld af knopsvane (Kirse Overgård), og omkring 1. juni fik musvågeparret to unger som netop har forladt reden, men stadig fodres af forældrene (Henning Hornekær, Jens Maibomm Hansen, KiO og TV). Også mosens par af spurvehøg havde 28. juni unger i reden (TV). For tredje gang siden 2003 har søen haft junibesøg af en splitterne som er set fiskende i perioden 19.-28. juni af Tina Hansen, Claus Horneman, KiO og TV. For andet år i træk har der desuden været besøg af en gulirisk som blev set 9. juni af CHo.

...OG LIDT FRA DEN ØVRIGE NATUR
Den 19. juni fandt 5-årige Saxe Brøten en flot ligustersværmer i en have på søens østside; denne store aftensværmer er ikke observeret i området før! Se foto af ligustersværmeren på undersiden "Beskrivelse".

Den 28. juni stødte TV uventet på en ny delbestand med 31 skud af den meget sjældne orkide priklæbet gøgeurt. Bestanden står - måske desværre - yderst let tilgængeligt og særdeles spektakulært i fuld blomstring på en gammel boldbane ganske tæt på Lyngbyvejen og villavejen Søbredden. Se foto af priklæbet gøgeurt på undersiden "Beskyttelse".


24-05-2006: DN-TUR I JUNI
DN afholder aftentur ved Gentofte Sø og Brobæk Mose torsdag den 8. juni kl. 19 - ca. 22.
Denne tid på året er optimal for sjældne orkideer, fuglestemmer og flagermus. Der berettes også om, hvorfor søen er en af landets reneste, trods beliggenheden mellem store veje og tæt bebyggelse.
Der vil der være mulighed for at melde sig til høslætlauget, som i samarbejde med kommunens parkafdeling, den grønne guide og lokalkomiteen vil slå nogle områder med le for at sikre mosens lysåbne enge med orkideer og øvrige karakterflora mod truende tilgroning.
Tilmelding til høslætlauget kan i øvrigt ske til den grønne guide, Tino Rabe Tønnesen på tlf.: 3998 0982.
Turleder: Biolog Thomas Vikstrøm, forfatter til turguiden "Rundt om Gentofte Sø".
Mødested: Nordenden af søen ved krydset Brogårdsvej/Ermelundsvej.

BESØG FRA TANZANIA
Tirsdag den 30. maj får Gentofte Sø og dens caretakergruppe besøg af tre repræsentanter for DOF’s søsterorganisation i Tanzania. Organisationens direktør besøger sammen med to af hovedbestyrelsesmedlemmerne Danmark i en uges tid, og i den forbindelse skal gæsterne bl.a. se eksempler på DOF’s frivillige arbejde. Caretakerprojektet er jo et oplagt eksempel herpå, så blandt andre caretakerlokaliteter og –grupper er valget også faldet på os. 5 af de lokale gruppemedlemmer vil være til stede og tage sig af gæsterne som også er inviteret på frokost på en overdækket terrasse med udsigt over søen!

ER DET EN MINK DER HUSERER I MOSEN??
Som tidligere omtalt her på siden fandt Inge Klo den 22. marts de sørgelige rester af mosens faste vinter-rørdrum med tydelige tegn på at et rovdyr havde været involveret i fuglens endeligt. Tilsvarende berettede Helene Brochmann den 16. januar her på siden om at man på halvøen nedenfor Folkeparken kunne se resterne af et ordentligt svanemåltid ... En hel masse hvide fjer, og kun ganske få knoglestumper med frisk rødt blod på.

Ovenstående er imidlertid ikke de eneste eksempler på at større fugle har lidt en krank skæbne i den senere tid. Således fandt Peter Sunesen sidst i januar et pluk af en vandrikse ved Brobækken, ligesom Kirse Overgård fandt resterne af en fiskehejre sammesteds den 9. februar.

Alt i alt passer det kun alt for godt sammen med at Inge Klo den 12. september i fjor så en sandsynlig mink på pontonbroen. Vi har hidtil været forskånet for dette udslag af amerikansk faunaforurening her i området, mens vi til gengæld har haft glæde af minkens nære slægtning ilderen. Dette mårdyr tager også større fugle, men slet ikke i samme grad som minken.

Stor var derfor glæden da Jacob Ryge den 3. maj i år fandt en sandsynlig mink trafikdræbt på Gentoftegade nær kirken. Det frosne kadaver blev bragt til Zoologisk Museum, men viste sig desværre at være en ilder. "Desværre" af to grunde: Dels fordi dette er den anden trafikdræbte ilder i området på 6 år, dels fordi vi så alligevel ikke er sluppet af med minken – hvis der altså ER én!

Og det kunne et par observationer fra de seneste dage tyde på. Inden for den seneste uge er Kirse Overgård stødt på en mulig mink ved Svanesøen – faktisk trådte hun næsten på den! – og dagen efter fik hun besked om et stort rovfuglekadaver på Brogårdsvejs fortov. Idet hun frygtede at der var tale om én af mosens musvåger, skyndte hun sig til åstedet og kunne konstatere at der var tale om en særdeles ilde tilredt gråand.

Der skal her lyde en opfordring til omgående at indberette evt. observationer af mink til den lokalitetsansvarlige caretaker der i givet fald vil gøre hvad han kan for at få sat en fælde ud som man efterhånden har fundet det nødvendigt at gøre i mange andre naturområder.

SENESTE NYT
Fra den seneste måneds tid kan i øvrigt nævnes 4 rastende svaleklirer samt de første land- og digesvaler den 19. april (TV), en trækkende fiskeørn den 25. april (Claus Horneman), en rastende skovsanger den 27. april (Kirse Overgård), de første grågæslinger den 30. april (Hanne Juhl), musvågeparret i yngleaktivitet på reden fra i fjor den 3. maj (Erik Brysting & Einer Ludvigsen), de første gråællinger den 6. maj (HJ), syngende rødstjert i Folkeparkens lindeallé samme dag (Jens Maibomm Hansen), årets første gøg den 11. maj (KiO), syngende kærsanger og skovsanger den 15. maj (TV), syngende broget fluesnapper den 17. maj (JMH), det første kuld bliskyllinger den 18. maj (KiO), et par gråstrubet lappedykker i søen den 19. maj (HJ), syngende nattergal den 20. maj (KiO) og det første kuld unger af toppet lappedykker den 22. maj (HJ).


05-04-2006: FORÅRET ER (FAKTISK!) KOMMET
Den 3. april talte Kirse Overgård hele 6 par toppede lappedykkere i forårshumør.

Den 22. marts fandt Inge Klo en bunke af afbidte, usædvanligt store og usædvanligt rødbrune fjer i mosen. Efter forevisning til TV kunne det desværre konstateres at det var mosens ellers så faste rørdrum der var blevet offer for en ræv eller måske den nys tilkomne mink.

Canadagåsen holder stadig til ved bådebroen, og ifølge KiO er mindst 20 grågæs nu også ankommet. Isens tilbagetrækning har desuden bragt en del ænder til søen, således har der her omkring månedsskiftet holdt både et par pibeænder, et par hvinænder, et par af lille skallesluger samt mindst 20 store skalleslugere til i søen (set af Claus Horneman, KiO og Jens Maibomm Hansen).

Også rovfugletrækket er i gang, bl.a. så Ole Søgaard den 27. marts en rød glente trække mod nordøst og den 28. marts 31 b>musvåger i samme retning. Den 3. april trak endnu en rød glente forbi og dagen efter årets første fiskeørn, begge noteret af CH.

En gammel kending er vendt tilbage, nemlig fasanen hvoraf der siden den 3. marts af flere forskellige observatører er set både en kok og en høne. Denne indførte og udsatte art må trods alt have en vis spredningsevne herhjemme eftersom den har forekommet her i flere perioder, men afbrudt af lange, fasanfrie mellemrum som har strakt sig gennem dels det meste af 1980’erne, dels gennem det meste af 1990’erne og første halvdel af indeværende årti.

Den 2. april så Erik Melgaard de to første traner på træk over søen, den 27. marts så OS de første 8 viber, og på vade- og småfuglefronten er følgende ankomstdatoer indtil videre noteret: Sanglærke, engpiber, hvid vipstjert og stær den 27. marts (OS) og rørspurv den 3. april (CH).


10-03-2006: NY CARETAKERGRUPPE
Der er nu etableret en lidt større caretakergruppe for Gentofte Sø & Insulinmosen (Brobæk Mose) i regi af DOF’s caretakerprojekt. Gruppen har 12 deltagere. Alle er velkomne til at hverve nye deltagere til gruppen, om muligt.

Caretakerprojektet er en del af en verdensomspændende aktivitet i regi af DOF’s moderorganisation, BirdLife. Det er derfor ikke så mærkeligt at det er meget forskelligt hvordan caretakergrupperne organiserer sig. I Gentofte Sø-gruppen har vi foreløbig valgt at organisere os sådan at deltagerne indberetter til TV hvad de observerer, løbende eller på årsbasis. TV taster så alle observationer i DOFbasen, omtaler en del af dem her på lokalitetens hjemmeside og bruger dem til at producere årsrapporter. Af sådanne er en fuldstændig årsrapport for 2002 lige på trapperne, og efter talrige opfordringer er der også en højaktuel rapport udelukkende om fuglene i 2005 godt på vej.



20-02-2006: RØRDRUMMEN ER HER ENDNU
I weekenden den 18.-19. februar, havde Hanne Juhl og Claus Horneman hver en utrolig fugleoplevelse idet de hver især på søens sydvestlige side stødte på en rørdrum der kom spankulerende lige forbi dem hen over grusstien! Herefter tog den opstilling i sin velkendte camouflagepositur, dog ikke mere skjult end at den med lethed kunne fremvises til øvrige, måbende forbipasserende. Der er velsagtens tale om den samme fugl som blev set i området i november og januar. På CH's tur observeredes i øvrigt mindst 80 overflyvende silkehaler i småflokke.

Af andet nyt siden sidste nyhedsopdatering kan nævnes en blå kærhøg hun/ungfugl og en duehøg hun i mosen, set hhv. den 25. januar af Kirse Overgård og den 30. januar af Frank Desting. Sidstnævnte art blev også 14/2 af CH observeret kredsende. I frostperioderne har mange som vanligt haft lejlighed til at opleve de mange vandrikser - op til 7 på én gang - og enkelte skovsnepper der søger føde i mosens kildevæld. Mange har også haft held til at støde på skægmejserne i søens rørsump; den største flok blev set den 13. februar af Morten Kofoed-Hansen ved pontonbroen, hele 11, hvoraf 4 hanner. Som mange nok har bemærket, bl.a. på forsiden af lokalavisen Villabyerne, holder canadagåsen, der ankom 4/1, stadig til ved bådebroen. Den 14. februar om eftermiddagen fik CH og TV et glimt af en sjælden vintergæst i form af en overflyvende misteldrossel.


19-01-2006: MANGE SPÆNDENDE VINTERFUGLE
Den 9. december så Jens Maibomm Hansen (JMH) 20 silkehaler der fløj til overnatning. Dagen efter var Erik Melgaard (EM) heldig at støde på en flok på 9 skægmejser ved pontonbroen. 4 skægmejser blev atter set her den 2. januar i år af JMH. En lille lappedykker blev set i søen både 18/12 af Jan G. Thomsen og 27/12 af JMH. Både anden juledag og den 11. januar i år så Per Schou en munk på søens østside hvor arten, der ellers mest er trækfugl, næsten er fast hver vinter. Den 4. januar kunne TV notere bl.a. en overflyvende gulspurv – en sjælden gæst her! – foruden en ligeledes overflyvende kernebider og mindst 15 fouragerende gråsiskener. Den 8. januar var rørdrummen atter på spil; den blev set spankulerende på isen langs rørkanten af Erik Brysting. Dagen efter så EM en vandrikse optræde på samme vis.

Den 16. januar noterede Helene Brochmann (HB): I dag kunne man på halvøen nedenfor Folkeparken se resterne af et ordentligt svanemåltid ... En hel masse hvide fjer, og kun ganske få knoglestumper med frisk rødt blod på. Det lignede en ret effektiv udryddelse af ét stk. svane!

Canadagåsen udgør et kapitel for sig denne vinter: Den 9. december så JMH hele 6 rastende, nytårsaftensdag så HB 2 trække mod vestsydvest, i øvrigt sammen med 24 grågæs. Den 4. januar i år noterede Claus Horneman og TV hver for sig ankomsten af en meget tillidsfuld canadagås der lige siden har holdt til ved bådebroen hvor den endog lader sig håndfodre på land!


07-12-2005: FORVINTEREN BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIG!
På det seneste er der således indløbet en hel del spændende observationer fra søen og mosen. For nu at plukke de allermest interessante ud så Peter Sunesen den 24. oktober en mosehornugle kredse i lang tid over mosen; denne fascinerende art var ellers ikke observeret her siden november 1988!

Den 28. november kunne Claus Horneman konstatere at der atter var besøg af en førhen meget sjælden gæst som vi heldigvis ser lidt mere til i disse år: Rørdrummen! Et individ stod på isen, men var svært at få øje på da den ofte smuttede ind i rørsumpen.

Endelig blev julemåneden indledt på fornem vis idet CHo og Kirse Overgård den 1. december var så heldige at se to stk. lille flagspætte som fra søens østside fløj over i mosen. Også denne art har længe glimret ved sit fravær; den ynglede ellers i mosen i 1980 og 1988.


10-11-2005: I forbindelse med caretakerarrangementet i København den 6. oktober var en lille flok caretakere fra københavnsområdet om eftermiddagen på besøg ved Gentofte Sø og i Insulinmosen. Gæsterne fik bl.a. lejlighed til både at se og høre to stk. lille lappedykker som havde opholdt sig i søen et stykke tid.

Desværre så vi den dag ikke noget til pibeand; siden 17. august har der ellers konstant opholdt sig op til 7 pibeænder i søen (CHo, HB, TV). Hannerne er nu i deres flotte yngledragt og kan ofte ses ganske tæt ved bredden på østsiden af den nordligste rørholm i søen.

Den 19. oktober lykkedes det Erik Melgaard at tage nogle meget flotte fotos af en ung spurvehøg i mosen – se et af dem på siden ”Beskyttelse”.

Den 29. oktober var Claus Horneman og Erik Melgaard så heldige at se en rød glente flyve over søen; det er den hidtil seneste obs af glente her i området.

I dag, den 10. november, er én af søens faste vintergæster, den store skallesluger ankommet idet en enlig, ung han lå i søen.

Den 29. oktober modtog caretakeren i øvrigt følgende KLAGE fra Helene Brochmann:

Og så vil jeg gerne på småbørnenes vegne KLAGE til rette vedkommende over de satans (unge og gamle) svaner, der er blevet så nærgående når man smider brød til dem, at det reelt er umuligt at gennemføre sådan et gammeldags, hyggeligt foretagende. Du har givetvis hørt om det før - jeg fik det bare aktualiseret i fredags, da jeg ville fodre ænder med min 2½-årige søn. De unge svaner var så nærgående at jeg var nødt til at sparke dem på brystet for at få dem væk fra ham, og det fik dem kun allernådigst til at hoppe ned i søen, men få minutter efter var de oppe på bredden igen. En af dem nåede at snappe ham i hånden. Til sidst satte jeg ham op på bordet helt ude ved bredden foran vores have, for at han kunne være nogenlunde i sikkerhed. Han var skræmt fra vid og sans. Hvorfor er de blevet så aggressive og pågående? Jeg synes ikke det var så galt bare for 4-5 år siden, da storebroren var i andefodringsalderen.

Som fuglenes retmæssige repræsentant ILEDE jeg naturligvis med at svare på denne klage - som det, har HB ganske ret i, absolut ikke er første gang jeg hører! Jeg burde naturligvis lade klagen gå videre til de unge lømlers forældre som nok formelt har ansvaret, men herfra skal det retfærdigvis tillige anføres at årsagen til misèren er: For megen fodring! Skov- og Naturstyrelsens nyhedsbrev har for nyligt bragt et lignende svar, dog foranlediget af ræve i haver og hjorte i Dyrehaven; dels fordi en dame var blevet bidt i hånden af en utilfreds ræv som hun plejede at fodre i haven, dels fordi et børnehavebarn var blevet forulempet af en skuffet kronhjort som "pædagogerne" ellers plejede at fodre..

HB genspørger: Fortæl mig hvoraf det kan komme/hvordan du kan vide at fodringen er øget så meget de senere år at det skulle få svanerne til at ændre adfærd?

Svar: Fodringen lader ikke til at være taget til de seneste år, så jeg kan umiddelbart kun se to andre, mulige forklaringer:
1) Som mennesker har også fugle forskellig psyke, og fra tid til anden er der simpelthen nogle af svanerne der bliver mere frække end de andre; jeg vil således ikke udelukke at jeg selv har oplevet lignende situationer ved søen som barn – jeg har i hvert fald fået bidt hånden til blods af en svane
2) Som et led i evolutionen – udviklingen – klarer de svaner sig bedst der holder sig tættest på mennesker, og derved bliver der flere og flere af disse svaner. Dette fænomen kan tydeligt iagttages for fiskehejrens og grågåsens vedkommende; begge arter var decideret sjældne i københavnsområdet for bare 30 år siden (bortset fra grågåsen i Utterslev Mose). Det vil så på den anden side betyde at hvis bare tilstrækkeligt mange mennesker afviser de nærgående svaner, vil det efterhånden være de mere sky svaner der klarer sig bedst og derved kommer i flertal


20-09-2005: MERE SPÆNDENDE TRÆK!
Som så ofte før byder september på spændende træk ved søen. 17/9 observerede Claus Horneman og Kirse Overgård således en fiskeørn, 15 musvåger, en dværgfalk og fire gule vipstjerter på træk - vipstjerten 16/9 blev altså alligevel ikke årets sidste. I dag kl. godt 14 var det så områdets anden sorte glente nogensinde der kom glidende mod vest over søen (CHo)! Første gang arten blev observeret her var under forårstræk 25/5 1997 (CHo).


16-09-2005: STOR TRÆKDAG
Mosens karakterfugl er i øjeblikket gransangeren. Her til morgen genlød mosen og resten af området af artens kald og sang; i alt optaltes 37 gransangere, et typisk antal for træktiden. Af andre arter i området denne morgen kan nævnes efterårets første grønsiskener, dompapper og kvækerfinker samt formodentlig årets sidste gule vipstjert. I søen lå der bl.a. en skarv og to pibeænder.

Om eftermiddagen havde Claus Horneman nogle meget fine trækoplevelser i tidsrummet 13.00-17.30. I dette tidsrum så han ved søen bl.a. en duehøg, en dobbeltbekkasin, en gammel havørn (kl. 15.00-15.10), en vandrefalk (kl. 15.50), en fiskeørn (kl. ca. 17), ca. 15 musvåger og 4 spurvehøge!!


24-08-2005: SENSOMMERNYT
Den 15. august opdagede Erik Brysting at et par toppet lappedykker havde bygget rede midt ude i søen, lige ud for Søbjergstien! Det er velkendt at denne art har flere kuld i løbet af sommerhalvåret, men ikke at den bygger en ny rede og da slet ikke så åbenlyst og frit tilgængeligt.

Mens vi er ved lappedykkerne, hørte Tina Hansen den 16. august en spillende lille lappedykker i Insulinmosens største tørvegrav, kaldet Svanesøen. Arten lever meget skjult og kan måske have ynglet i mosen i år. Andre oplysninger herom modtages meget gerne!

Den 17. august græssede en enkelt pibeand i selskab med 101 gråænder på plænen i Folkeparken mens hele 7 fjordterner fiskede i søen, det største antal nogensinde her (TV).

Vest for søen har Gentofte Kommune nu tilendebragt høsten af Blomsterengen som byder på masser af rastende småfugle. Under en kort passage den 17. august om morgenen noteredes bl.a. rødstjert, tornsanger, skovsanger, sumpmejse og halemejse her. Høhøsten er et stort arbejde, og alene bortfjernelsen af høet involverede på ovennævnte tidspunkt 8 mand foruden 3 lastvogne og to traktorer (TV).


07-07-2005: SJÆLDNE SUMPSANGERE PÅ SOMMERBESØG
Den 30. juni om formiddagen hørtes en græshoppesanger syngende på søens sydvestside, og den 6. juli hørtes en drosselrørsanger kaldende – nærmest skrattende – ved kanalen mellem de to nordligste rørholme i søen. Der går ellers mange år imellem at området har besøg af disse sjældne arter!

På nuværende tidspunkt kan det vist godt afsløres at det lykkedes mosens musvågepar at få en enkelt unge på vingerne. Den 7. juni blev ungen set i reden, og 30. juni sad den flyvefærdig på en gren ved siden af reden.


24-06-2005: OM SØENS SVANER
Områdets fastboende svanebestand er nær sit maksimum i år idet hele 7 par har kuld i øjeblikket, heraf et enkelt kuld i Insulinmosens største tørvegrav og resten i selve Gentofte Sø.

Svaner er kendt for at være strengt monogame, men Kirse Overgård, der holder et vågent øje med søens svanebestand har hansvanen der er ringmærket rød 6PP, stærkt mistænkt for at være far til hele to kuld, nemlig hunnen 460 med fem unger (8. juni) og hunnen C6H med tre unger (11. juni). Kirse Overgård har fotograferet ham med begge hunnerne og observeret at de to hunner ofte svømmer rundt alene mens han opholder sig lige midt imellem dem. Andre observationer der kan belyse dette sandsynlige tilfælde af polygami hos svaner, modtages meget gerne!

Fra den seneste tid kan det desuden nævnes at splitternen fortsat er observeret i området i perioden 5.-10. juni (Peter Sunesen), at to kærsangere hørtes synge på søens vestside 6.-12. juni (Peter Sunesen) og at den korttåede træløber stadig fodrede unger i Folkeparken 19. juni (Simon Vikstrøm).


03-06-2005: 4 KULD GRÅGÆS I ÅR
Her ved sommerens begyndelse viser det sig at hele 4 par grågæs har ynglet med succes i år! De to første kuld på hhv. 7 og 4 gæslinger blev hurtigt slået sammen og overtaget af det ene forældrepar, hvilket er almindeligt hos grågæs. Samlekuldet er siden blevet reduceret til 9 gæslinger. Siden kom et kuld på 5 gæslinger til og så sent som allersidst i maj et sidste kuld på 2 gæslinger. Mange observatører har holdt øje med gåsefamilierne og indberettet deres iagttagelser, især Kirse Overgård, Einer Ludvigsen, Erik Brysting og Helene Brochmann.
Læs mere om grågåsens familieliv i det nyeste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift som indeholder en afhandling om studier af grågæssene i Utterslev Mose fra 1950’erne til 1990’erne.

SØENS TREDJE SPLITTERNE OBSERVERET VED ET TILFÆLDE !
For tredje gang er splitternen, en art der normalt holder til ved kysterne, observeret ved søen. Den første blev set en julidag omkring 1990 mens nummer to holdt til ved søen flere dage i juni 2003. Om dette års fugl beretter Kirse Overgård: ”Jeg sad på bænken og fotograferede alt flyvende for at få noget øvelse – de fleste billeder er der endnu kun himmel og nogen gange lidt af en fugl på. Det er faktisk rigtigt svært at skulle zoome ind til 8 ganges forstørrelse og så finde bæstet på himlen og trykke af, og det kræver megen øvelse. Det var først da jeg kom hjem og lagde billederne over på PC’en, at det gik op for mig, at det var en terne! Så det var altså et kæmpestort held, at vi fik set og nu kan registrere en splitterne over Gentofte Sø!”. Se fotoet af splitternen på siden ”Status”.

Fra den seneste tid kan det desuden nævnes at en rødstjert sang i mosen den 22. maj (TV), mens både denne art og en gulbug hørtes synge i Folkeparken 27. maj. Sammesteds sås og hørtes en syngende korttået træløber med en nyudfløjen unge (Troells Melgaard). Den rugende musvåge i mosen er desværre ikke blevet observeret siden 26. maj, og meget tyder nu på at yngleforsøget er mislykkedes. Det samme gælder for en taffeland der tilsyneladende rugede i Svanesøen, mosens største tørvegrav.


17-05-2005: GØGEN ER KOMMET
I år blev den første gøg hørt den 5. maj af Einer Ludvigsen. Det er den næst-tidligste observation i de sidste mange år, men i fjor blev gøgen dog hørt allerede den 2. maj.
Musvågen ruger stadig her den 14. maj. Den bliver indimellem kraftigt mobbet af en skovskade; ikke så mærkeligt da Erik Brysting har observeret at skovskaderne har rede i nabotræet i samme højde som musvågen!
Samme dag fløj to træløbere rundt efter hinanden, tilsyneladende med redemateriale i næbbet.


02-05-2005: SPÆNDENDE NYE YNGLEFUND
Den 27. april kunne Kirse Overgård konstatere at hele to familier af grågæs græssede på bredden af Gentofte Sø. Det ene par havde 7 gæslinger, det andet 4. Det er første gang at grågåsen, der har ynglet i området siden 1994, yngler med mere end et enkelt par.

Nogle år, især de seneste tre forår, har mange haft mistanke om at musvågen var begyndt at yngle i Insulinmosen. Ikke mindst i dette forår har der været mange tegn herpå, såsom parringsspil og territoriehævdelse over for fremmede musvåger. Der er dog aldrig fundet beviser på at arten skulle yngle her; det nærmeste var da en musvåge blev set med redemateriale i mosen en enkelt dag i foråret 1979. Den 29. og 30. april i år lykkedes det imidlertid for Erik Buchwald, Erik Brysting, Einer Ludvigsen og Thomas Vikstrøm at finde reden hvor musvågen nu ligger og ruger på sine æg.

Det er højst usædvanligt at musvågen yngler så bynært som her, 8 km fra Rådhuspladsen, og der er sandsynligvis tale om det nærmeste ynglepar af musvåge på Københavns centrum. Da en anden rovfugl, spurvehøgen, i 1977 blev fundet ynglende i Insulinmosen, var der ligeledes tale om et usædvanligt bynært ynglefund af denne rovfugl. Siden da er spurvehøgen blevet en ret almindelig ynglefugl i København hvor den sågar kan findes ynglende i baggårde! Det skal blive spændende at se om musvågen nu også er på vej til at indtage storbyen for alvor.


06-04-2005: LANGE BEN, HALSE OG NÆB
Forårstrækket er i fuld gang! Her i området har det bl.a. resulteret i en rastende rørdrum i mosen ca. 23. marts, set af Claus Horneman, samt i store tal af overflyvende traner på vej mod nord. Nærmere bestemt var der tale om 97 traner den 25. marts, 30-40 den 26. marts og 3-6 den 29. marts. Tranerne blev set af Helene Brochmann, Ole Goldschmidt, Klaus Malling Olsen og Karin Grønbæk.

Herudover kan nævnes 2 rørhøge, en rød glente og en fiskeørn på træk den 4. april, observeret af Kirse Overgård og Claus Horneman samt en rastende han af lille skallesluger den 25. marts, noteret af Ulla Hansen og Claus Horneman.


09-03-2005: REKORDLAV MARTS-TEMPERATUR FIK VANDRIKSER - OG ORNITOLOGER - TIL AT STIMLE SAMMEN I STORT TAL

Som det blev nævnt den 29. januar får frostperioderne mange fugle, ikke mindst vandrikser, til at søge mod mosens isfrie kildevæld, bække og grøfter i stort tal. I vandriksernes fodspor følger altid store antal af ornitologer som her har den sandsynligvis bedste chance for at se vandrikse i Danmark! I den første uge af marts er der således talt op til 14 vandrikser, hvilket er ny vinterrekord. Af de 14 vandrikser så observatøren, Lars Krogh, 10 alene i Brobækken!

Af andre observationer fra den første uge af marts kan nævnes en skovsneppe, en duehøg, en musvåge og en blå kærhøg hun eller ungfugl. Sidstnævnte art, som er ikke årlig i området, blev ligesom duehøgen set af Jens Maibomm Hansen.


27-02-2005: KNORTEGÆS OG MUSVÅGER
Både den 5/2 og den 9/2 kom der ved middagstid to knortegæs lavt hen over søen. Observatøren, Kirse Overgård, føler sig overbevist om at der var tale om knortegæs af den sjældne race lysbuget knortegås. Vinterobservationer af denne race i Østdanmark er imidlertid så sjældne at der kræves udførlig dokumentation af observationen for at denne kan refereres i DOF-sammenhænge. Fuglene vil derfor her på siden blot blive refereret til som ”knortegæs”, i hvert fald indtil der måtte foreligge yderligere observationer fra denne vinter af den lysbugede race i Østdanmark.

Her til morgen den 27/2 rastede to musvåger sammen i mosen. Der har flere gange i de senere år været forlydender om at arten skulle yngle i mosen, men bevis er endnu ikke fundet. Observationen denne morgen tyder på at det godt kan være værd at holde et vågent øje med arten også i år.


29-01-2005: LIDT FROST ER DET DA BLEVET TIL

I dag til morgen var temperaturen nede på minus 6 grader C. Det betyder at mange af mosens fugle koncentreres i kildevældene som har en konstant vandtemperatur på 7-8 plusgrader året rundt. Her kan fuglene derfor altid finde smådyr at æde.

Mosens kildevæld er især kendt for rastende bekkasiner, rikser og hejrer, og her til morgen lykkedes det da også at finde to skovsnepper, to vandrikser og to fiskehejrer i vældene foruden en del småfugle.

Af øvrige interessante observationer denne morgen kan nævnes en spurvehøg hun med bytte i form af en solsort han, en grønbenet rørhøne i søens våge, 4 trommende stor flagspætte i mosen, en syngende sumpmejse, en korttået træløber i ellesumpen ved Vidarskolen og to gråsiskener i birkene langs søens vestside.


19-01-2005: REKORDMILD JANUAR
Det mærkes også på fuglelivet her i området at januar i hvert fald indtil nu har været rekordmild. Således beretter Kirse Overgård om 8 rastende grågæs den 11. januar, sandsynligvis den første januar-observation af grågås her. I dag, 19. januar, har Jytte Vikstrøm desuden haft en overvintrende jernspurv på fuglefoder i sin have på søens østside.


31-12-2004: SNESPURVE I MOSEN!
Anden juledag så Kirse Overgård (mindst) to snespurve i mosen! Det er kun tredje gang arten observeres i området og første gang der ses mere end én!

Dagen før så samme observatør desuden en bramgås rastende kortvarigt i søen ved 14-tiden. Denne karakteristiske art bliver stadig mere almindelig herhjemme og ses efterhånden på alle årstider, af og til også her i området.

Nytårsaftensdag holdt store flokke af kvækerfinke og grønsisken til i området, mindst 100 af hver. For kvækerfinkens vedkommende er det det hidtil højeste antal her. Af andre arter samme dag kan bl.a. nævnes 4 vandrikser, 40 silkehaler og en ekstremt tidligt udfarvet hættemåge (dvs. med hætte).


19-12-2004: Af vandfugle i området taltes i dag bl.a. 3 toppede lappedykkere, 2 skarver, 3 fiskehejrer, 31 knopsvaner, 80 taffelænder, 70 troldænder, 13 store skalleslugere, 3 vandrikser, 200 blishøns og en enkelt grønbenet rørhøne. Desuden kom der trompeterende småflokke af sangsvaner mod vest over søen: 5 kl. 9.25 og 7 kl. 10.30.

Fra rørholmene lød skægmejsens metalliske kald, og i piletræerne ved bådebroen søgte den korttåede træløber føde. I mosen desuden bl.a. 2 vindrosler, 3 kvækerfinker, 2 dompapper, 1 gråsisken og 50 grønsiskener


25-11-2004: Nogen synes måske at november er en grå og trist måned, men der kan sagtens gøres spændende observationer i naturen også på denne tid af året!

I perioder med isdække på søen samler der sig store stimer af skaller og aborrer i vandet langs pontonbroen. Her står fiskehejren ofte på lur efter bytte, og den 21/11 blev der også set en fiskende ilder her!

Samme dag taltes 398 blishøns i søen – det højeste antal siden 1996! I månedens løb er der desuden set bl.a. 1 lille lappedykker, 4 skarver, årets sidste(?) grågæs, 1 skeand og vinterens første store skallesluger i søen. I Folkeparken og de gamle piletræer på østbredden holder den korttåede træløber til for tiden. Udover de fastboende spurvehøge, huserer både musvåge og indimellem duehøg i mosen. Her høres også stadig dompapperne med den hidtil ukendte ”trompet”-stemme, og en meget sen gransanger kunne høres 21/11.

ALLERSIDSTE NYT! I skrivende stund er kommunen ved at rydde Brobækken for tagrør og andre sumpplanter som den ellers var groet helt til med i løbet af de sidste par år. Før tilgroningen kunne man i vinterhalvåret være heldig at støde på isfugl, vandstær og bjergvipstjert ved bækken; nu skulle chancen være der igen! Desuden ses der hver vinter i frostperioder mange vandrikser i bækken, og sidste vinter holdt også en rørdrum til her.


27-10-2004: En flot dag begyndende med rim og bryggende mosekone; af disen dukkede efterhånden 4 pibeænder op, fouragerende i søen, heriblandt en flot andrik i yngledragt! I søen lå der også hele 86 taffelænder, og her hørtes både skægmejse og gråsisken.

I mosen bl.a. 2 vandrikser, 4 vindrosler, 29 rødhalse, 7 skovskader og en dompap med et ejendommeligt kald, nærmest som en legetøjstrompet. Dette kald er hørt mange steder i Vesteuropa dette efterår, men så vidt vides aldrig før; det formodes at stamme fra en fjernøstlig race af dompappen som af uransagelige årsager har invaderet Vesteuropa i år, se også http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=4&thread_id=2349


24-09-2004: HVOR ER SVØMMEFUGLENES UNGER HENNE?

Flere har spurgt hvorfor der er så få unger af svaner og ænder m.v. i søen. Det er rigtigt at der er langt færre unger i år end fx i det meste af 1980’erne, men generelt er antallet af unger i søen stærkt svingende fra år til år og fra art til art. Der er flere mulige forklaringer på at antallet visse år er meget lavt:

DÅRLIGT VEJR: I hvert fald visse år, fx i år, betyder kulde og regn i ungeperioden at mange unger bukker under.

SØEN ER NÆRINGSFATTIG: Gentofte Sø er som bekendt én af landets reneste søer og dermed også temmelig næringsfattig, om end i svingende grad fra år til år. Det betyder at søen næppe har føde nok til det store antal svømmefugle som tiltrækkes af fodring. Det er velkendt at let forurenede søer kan huse unaturligt store antal af svømmefugle.

KONKURRENCE: Det unaturligt høje antal af ynglende svømmefugle medfører evindelige territoriestridigheder mellem mange af fuglene, især hos svaner og blishøns; dette går også ud over ungerne.

ROVDYR: Mange farer lurer på svømmefuglenes unger, først og fremmest gedder, som kan blive meget store i rene søer (jf. foto under "Beskrivelse"), og rotter som er dygtige svømmere der tager mange fugleunger. NB! Rotterne må ikke forveksles med vandrotter (= mosegrise) der er vegetarer. Hertil kommer måske mennesker der ifølge en del rygter skulle være på udkig efter svømmefugle til spisebordet; der foreligger dog ingen dokumentation herfor.


19-08-2004: Blomsterengen på søens østside er på 24. år blevet høstet af kommunen, og i år er det heldigvis et meget større areal end normalt der er blevet høstet! Sidst høsten var så omfattende, forsøgte et vibepar at yngle. Af andre spændende arter der er set her på engen kan nævnes enkeltbekkasin, tredækker, engpiber og rødrygget tornskade.

03-06-2004: Hele 3 nattergale synger i mosen (TV)! Det er over ti år siden dette forekom sidst.

En troldand med en halvstor ælling blev set i søen (TV) - det første ynglefund i mange år.

En taffeland med 5-6 ællinger i Svanesøen i mosen (Kirse Overgård); det første ynglefund af arten herinde!


20-05-2004: Nattergalen synger atter i mosen! Det er ellers nogle år siden sidst. Den er hørt både ved Brogårdsvej af Kirse Overgård og syd for Engen af Inge Klo

04-05-2004: En sivsanger sang på én af søens rørholme (TV)

00-00-0000:

Vis kune de seneste 10 nyheder fra Gentofte Sø




Fakta
Kommune: Gentofte
Areal: 53 hektar
Ejerforhold: Gentofte Kommune

De tre alvorligste trusler:
- Sejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Afskæring af spildevand
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 442
Sidste måned: 720

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet