Trækkende havørn 18/3. Foto: Søren Rostock

Sidste nyt
09-04-2024: Danmarks Naturfredningsforening i Gentofte índbyder til

Fugletur ved Gentofte Sø og Brobæk Mose

d. 17. april 2024 kl. 19:00 - ca. 20:30

Vi ser og lytter efter, hvad der er ankommet af træk- og ynglefugle og hører om mosens fredningshistorie og tilblivelsen af det nye trætopskjul.
Dette er en god anledning til at repetere de fuglestemmer, som kan høres her en tidlig forårsaften og se, hvor langt træer og buske er kommet i deres udspring.
Trætopskjulet, der blev opført og indviet i efteråret 2023, giver nye muligheder for at opleve mosens rørskov og trækronerne i den utilgængelige ellesump.

Medbring kikkert, solidt fodtøj og måske lidt at styrke sig på.

Turledere: Ulrik Reeh og Søren Rostock

Mødested ved nordenden af søen på plænen ud til Brogårdsvej

27-03-2024: Ny udgivelse
I april udkommer det første nummer af det nye analoge(!) tidsskrift Magasinet Naturen, som blandt meget andet bringer en artikel om sidste års sensationelle fund under bioblitzen af den sjældne vandplante stor najade i søen.

Udvalgte fugleobservationer siden sidst

• I perioden 29/2-23/3 er der på 12 datoer observeret mellem 2 og (mindst) 110 trækkende traner dagligt (13 observatører).
• 3/3 rastede en strandskade på søens tømmerflåde (Frank Desting). Det er den første rastende strandskade siden 2007. Også en gravand kom lavt hen over søen (FDe); det er områdets 12. fund af denne art.
• I perioderne 3-4/3, 7-8/3 og 24-25/3 har den siden 2015 fast tilbagevendende han af rødhovedet and opholdt sig i søen (17 observatører); indimellem har den opholdt sig i Nymosen, Sortedamssøen og Hanevad Sø i Ballerup.
• 13/3 blev en sølvhejre og fem hedelærker noteret på træk (Heidi Quist). Sidstnævnte dagstotal er den højeste for arten nogensinde.
• 14/3 kulminerede trækket af rød glente med hele 11 fugle (Anne Lumholdt, FDe), den fjerdestørste dagstotal hidtil. Det samme gjaldt trækket af blisgås med en flok på 111 (AL, FDe), den næststørste dagstotal hidtil.
• Samme dag toppede også musvågetrækket med ca. 1200 stk. (AL, FDe). Det er den største forårs-dagstotal nogensinde og overgås på årsplan kun af ca. 2000 trækkende 12/10 2003.
• 15/3 ankom gransangeren (FDe), og antallet af grønsiskener i mosen nåede op på ca. 200 (AL).
• 17/3 ankom hvid vipstjert (Anders E. Sørensen).
• 3/3 trak 50 viber forbi (FDe); sammen med en tilsvarende flok den 23/3 1982 er det det højeste antal viber hidtil.
• 21/3 sås parret af lille skallesluger for tilsyneladende sidste gang i dette halvår (FDe).
• 23/3 rastede en bjergvipstjert, sangdroslen ankom og hørtes bl.a. syngende, og søens faste bramgås fik selskab af en artsfælle (FDe). Samme dag ankom de første fuglekonger (Stig Ejdrup Andersen).

Den første forårsmorgentur i år
27/3 blev det for første gang i år såkaldt meteorologisk forår, dvs. at temperaturen fra solopgang til middag mindst var på højde med klokkeslættet. Det var dog stadig for koldt til flagermus; der var ingen at se eller høre med detektor før daggry. Til gengæld var der fuld gang i de butsnudede frøer, som to steder lod deres snurrende kvækken høre, mens der et tredje sted allerede var klumper af frøæg. Omvendt blev der et fjerde sted afholdt et gigantisk ’bunkebryllup’ med deltagelse af måske over 50 frøer, som dog endnu var tavse.

Hulrodet lærkespore kunne desværre ikke genfindes i mosen, men almindelig lungeurt og engkabbeleje blomstrede allerede hver med et enkelt skud hhv. i støjskoven og på høengen. Den nyindvandrede, lyserøde snylteplante skælrod uden bladgrønt blomstrede endda med mindst 65 skud.

Blandt fuglene sang hele syv sangdrosler, tre vandrikser og en kærnebider, ligesom tre store flagspætter trommede. Desuden myldrede mosen med nyankomne gransangere, hvoraf én gav en fin opvisning, idet den tog et langt bad i Sydbirkesøen (Krebseklohullet), hvor den indimellem holdt pause på de mange vandplanter, der rager op af vandhullet.

Gentofte Kommune havde bedt om en status på, hvorvidt deres folk i marken havde fået høstet sydfolden for rørskov, så ikke mindst kommunens ansvarsart, orkideen priklæbet gøgeurt kan få lys og luft til at blomstre i juni-juli. Det var desværre ikke tilfældet, og når der jo skal tages hensyn til fugle og frøer mv., er det nu for sent at foretage høsten. Vi må blot håbe på at orkideerne og de øvrige engblomster overlever et enkelt år med rær rørskov på store dele af engen i sydfolden.

28-02-2024: Nye udgivelser
Ved årsskiftet udsendte Lokalhistorisk Forening hæftet ”Gamle postkort fra Gentofte, Jægersborg, Vangede og Dyssegård” af Erland Hansen. Hæftet rummer en halv snes interessante og tankevækkende fotos fra området fra omkring forrige århundredskifte, og hæftet er derudover generelt en guldgrube for lokalhistorisk interesserede at gå på opdagelse i.

Under titlen ”Bare kom afsted!” bringer februarnummeret af DOF’s blad Fugle og Natur på s. 12-14 et fornemt portræt af Heidi Quist inkl. omtale af hendes engagement her i den lokale natur.

I den faste rubrik ”Årets fund” omtaler årets første nummer af Dansk Botanisk Forenings blad Urt på s. 26 fundene under bioblitzen i fjor af skælrod i mosen og stor najade i søen. Sidstnævnte med henvisning til en stor artikel om søens flora, som bringes i det næste nummer af Urt.

I det nyeste nummer af bladet Svampe (nr. 89) omtales i artiklen ”Nyt fra Svampeatlas” på s. 47 flg. nye arter for landet, fundet i Brobæk Mose i 2023: Kernesvampen Pseudomassana corni og tyksæksvampen Wettsteinina niesslii samt skorstensvampene Cytospora taxi og Stagonospora anglica. Ingen af arterne har danske navne (endnu).

Miljøstyrelsen har netop udsendt rapporten over resultatet af overvågningen af landets vigtigste søer i 2022. Om Gentofte Sø oplyses det glædeligvis, at siden 1989 er søvandets indhold af fosfor og klorofyl (et mål for planktonalger) reduceret væsentligt, mens (det lave) kvælstofindhold og den gode sigtdybde er uændret.

Fortsat sejlads på søen?
Det er næppe den store hemmelighed for nogen, at sejladsen på søen ikke er populær her i caretakergruppen, og glæden var derfor stor, da det for en halv snes år siden lykkedes os at få udskudt sejladsstarten fra 16/4 til 1/6 – selvom det stadig er alt for tidligt til ikke at forstyrre ynglefuglene. For nylig har Gentofte Sogns Grundejerforening meddelt, at foreningens både er i dårlig stand, og at man mangler nogen til at tage sig af dem og til at stå for bådudlejningen. Dette giver måske fornyet håb om et stop for den forstyrrende sejlads, som da fx også er forbudt i fx Utterslev Mose netop af hensyn til fuglelivet.

Udvalgte observationer siden sidst
• 31/1 rastende en sangsvane (Stig Ejdrup Andersen) og 2/2 to ditto ungfugle (Mikkel Holm Petersen), hvilket ikke er hverdagskost.
• I perioden 3-14/2 blev en ungfugl af kaspisk måge set i søen på fire datoer, hvor den især opholdt sig på tømmerflåden (Frank Desting, Anne Lumholdt, MHP, Simon Vikstrøm).
• 7/2 var den hunfarvede (brune) blå kærhøg atter på besøg (AL).
• 13/2 over 250 taffelænder (Kathrine Westh) er blandt de ti højeste antal af arten i søen nogensinde og det højeste antal siden december 2020.
• 16/2 hele 37 trækkende sanglærker (FDe) er det 8.-højeste antal nogensinde og det højeste siden oktober 1984.
• Siden 16/2 har en tillidsfuld bramgås holdt til, bl.a. græssende i Folkeparken (10 observatører).
• 17/2 startede musvågetrækket med syv mod NØ (FDe), og den foreløbige kulmination indtraf 24/2 med 11 i samme retning (AL, FDe).
• I perioden 17-28/2 blev den siden 2015 fast tilbagevendende han af rødhovedet and set i søen på fire datoer (24 observatører); indimellem har den opholdt sig i Sortedamssøen og Damhussøen.
• 18/2 ankom viben til søens holme (KW). Samme dag taltes hele 10 hvinænder på søen (Jørgen Hulbæk Christiansen), hvilket er det tredjehøjeste antal nogensinde og det højeste siden april 2013.
• 19-27/2 blev rød glente set trækkende på fire datoer (FDe, HQ).
• 24/2 ankom rørspurven (AL, FDe). Samme dag kulminerede antallet af lille skallesluger med fem stk. (Jens Ekelund).
• 25/2 parrede et hvinande-par sig i søen (René Petersen); måske vil hunnen gøre brug af kassen, der blev sat op til den i fjor?

Den sidste vintermorgentur i denne sæson
Den 27. februar mødte et uventet syn nærværende observatør midt inde i det ret utilgængelige Drosselkrat i mosens nordvestligste del. Her var der pludselig opstået en stor, åben lysning med lidt åbent vand i bunden, jf. foto. Det viser sig, at det er kommunen, der for nylig på forbilledlig vis har fjernet et stort krat af den invasive busk hvid kornel her. Et lidt mindre imponerende syn, som dukkede op efterfølgende, var de tilhørende, voldsomme traktorspor ud af mosen, men det er en pris, der er værd at betale.

I det sydlige vandhul i sydfolden var rosetterne af vandrøllike lette at se som altid på denne årstid, og på en stamme i mosen var der en stor flok af vinterhuesvamp. I søen var den rødhovedede and vendt tilbage fra Damhussøen og lå nu og sov i en flok af taffelænder. På himlen fandt et større forårstræk af ringduer sted, i alt 254 blev talt. Endelig hørtes for første gang i år jernspurv, træløber (to) og tyrkerdue syngende.

30-01-2024: Ny bog om orkideer
Kort før jul udsendte Aarhus Universitetsforlag bogen ”Vildtvoksende orkidéer” af Peter Wind, mangeårig leder af Danmarks nationale overvågning af orkideerne. Det er selvfølgelig ikke alle landets orkidebestande, der er blevet eller bliver overvåget, men den systematiske overvågning siden 1980 her i området spiller en stor rolle i bogen og får en særdeles fyldig omtale.

Udvalgte observationer siden sidst
• 22/12-11/1: Hybridgåsen canadagås x grågås sås jævnligt i perioden (TV, Mikkel H. Petersen, Frank Desting, Anne Lumholdt, Heidi Quist)
• 23/12 kulminerede vinterens forekomst af skægmejse med 10 stk. (Stig Ejdrup Andersen)
• 27/12 fløj en isfugl over Brobækken mod søen (ukendt observatør)
• 27/12 og 20/1 sås en hybrid gråkrage x sortkrage (FDe, HQ). Denne hybridtype er siden 2014 set jævnligt her.
• 4/1 stod der blandt sølvmågerne på isen også en enkelt ung kaspisk måge (FDe, Hjalte B. Johansen).
• 9/1 sås tre overflyvende hulduer (Poul Larsen); det er første gang nogensinde, arten ses her i januar.
• 9/1, 16/1 og 19/1 er foreløbig de eneste datoer i år med skovsneppe i mosen, dog kun en enkelt på hver dato (SEA, HQ, Helge Sørensen). De lave antal tyder på, at ingen har gennemsøgt mosens kildevæld i det tidlige daggry i perioden med hård frost.
• Vinterhalvårets invasion af gråsisken har sat sit præg også her, hvor forekomsten foreløbig kulminerede 13/1 med hele 120 individer (FDe).
• 14-15/1: en blå kærhøg, hun eller ungfugl, set rastende og fouragerende i mosen og på søens vestbred (Anders E. Sørensen, Bente Wonsild). Det er kun 10. gang nogensinde, arten ses rastende i området.
• 16/1 og 18/1 blev datoerne med det højeste antal af vandrikse i mosen – 7 stk. (HQ, FDe, AL, Ulrik Reeh).
• 23/1 kulminerede forekomsten af silkehaler med hele 94 overflyvende, fordelt på flere flokke (FDe).
• 25/1: Årets første to sanglærker på træk (FDe).
• 27/1 fløj både årets første havørn, en voksen fugl, årets første røde glente og årets første vandrefalk, en ungfugl, hen over søen (FDe).

Den 42. vinterpunkttælling ved søen
Som led i DOF’s punkttællingsprogram til overvågning af bestandsudviklingen for landets almindelige fuglearter (se https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet) gennemførtes 14/1 den 42. vinterpunkttælling i træk ved søen og i mosen. 34 fuglearter blev registreret; af de almindelige fuglearter var flere allerede i forårshumør, idet både skovskade, musvit og blåmejse sang lystigt, ligesom stor flagspætte lod sin trommen høre. Omvendt sås dog også en sangsvane trækkende mod syd. I sydfolden rastede en tårnfalk; det er vist første gang nogensinde, observatøren ser denne art rastende i området.

Og apropos førstegangsoplevelser mindes observatøren heller ikke nogensinde før at have set søen isdækket uden en eneste våge! Bl.a. i isvintrene 1978-79, 2009-10 og 2010-11 forblev flere våger isfrie, og antallet af fiskehejrer og skarver i søen satte tilmed begge rekord i isvinteren 2009-10. Men måske har det i nogle af vintrene været kommunen, der har givet fuglene en hjælpende hånd ved at skabe en våge til dem.

22-12-2023: Solhverv med Pia
På årets korteste dag ved søen blev man godt rusket af blæsevejret Pia, men der var dog ikke væltet nogen træer. Flokkene af troldænder (147) og taffelænder (108) lå tæt sammen på vandet og skuttede sig. Desuden lå her bl.a. den velkendte hybrid (krydsning) mellem grå- og canadagås samt to toppede lappedykkere, hvoraf den ene mærkværdigvis stadig var i yngledragt. Sidst, vi så noget lignende på denne årstid, var i vinteren 2017-18, hvor en voksen fugl hen over årsskiftet blev set med en underernæret, stor dununge, der manglede det ene ben. Ungens fortsatte tiggen længe efter yngletiden menes at have stimuleret forældrefuglens hormonproduktion, så den forblev i yngledragt langt hen på vinteren. Men lige i øjeblikket er der da vist ingen lappedykkerunger i søen?

I det milde vintervejr var der stadig masser af svampe i mosen – og såmænd også gode muligheder for at botanisere. Smukke og/eller mærkværdige svampe som klar bævretop, smuk lædersvamp, gummihat, kødet stjernebold og judasøre kunne findes mange steder, og i mosen meget våde indre var der masser af friske bladskud af den ikke så almindelige planteart langbladet ranunkel. Den smukke bregneart engelsød, der så sent som i sommer blev antaget for uddød i mosen blev genfundet på endnu et gammelt voksested, en væltet, gammel stamme, og er nu kendt fra fire voksesteder i mosen. Det første fund af arten i området blev gjort i 1989 på et gammelt piletræ i sydfolden og var landets første fund af engelsød med epifytisk vækst, dvs. voksende på et træ.

29-11-2023: Festlig indvielse af det nye trætopskjul i mosen
Omkring 75 borgere og borgmesteren mødte 26/11 op for at indvie det nye trætopskjul i mosen. Her tog Grøn Guide Karen Stevnbak imod med varm gløgg fra sit mobile brændekomfur. Næstformand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og initiativtager til projektet Ulrik Reeh fortalte om formålet med at opføre et trætopskjul i den mose, som foreningen selv var med til at frede i 1980’erne og redde fra opfyldning og udstykning til næsten 100 parcelhuse. Formålet med skjulet er at give bedre mulighed for at opleve et af kommunens mest varierede og sværest tilgængelige naturområder. Dette vel at mærke uden at forstyrre floraen og faunaen!

Borgmesteren takkede for indsatsen og den fine gave til borgerne og klippede hele to ’snore’, i form af hasselgrene, først ved starten af gangbroen, dernæst ved foden af trappen op til skjulet. Undervejs blev der sunget en sang, digtet til anledningen af en af mosens naboer, Ida Exner, der selv akkompagnerede på harmonika. Og da de mange deltagere stod i lang kø på gangbroen ud til trappen op til skjulet, kvitterede en vandrikse og et par skægmejser med at lade sig både se og høre i rørskoven.

NB! Gangbroen kan være isglat, og al færdsel til og i skjulet sker på eget ansvar!

Årets fuglekalender er udkommet
Heidi Quist har endnu en gang begået en flot og indholdsrig fuglekalender med fremragende fotos fra området. Køb den i Naturværkstedet eller hos Under Bogen!

Udvalgte observationer siden sidst
30/10-27/11: Skægmejser er set og/eller hørt næsten dagligt – med 2/11 og 25/11 10 (Kathrine Westh, Stig Ejdrup Andersen) som det største antal.
8/11: Fem sølvhejrer i flok mod sydvest (Lene & Jan Mollerup) udgør det suverænt største antal her hidtil.
13-29/11: Den landsdækkende invasion af gråsisken bemærkes også her, idet arten/arterne er set her i hele perioden - med 29/11 30 stk. (Anne Lumholdt) som det højeste antal.
17/11: En flot kandelabersvamp på motorvejskrænten (Frank Desting). Ny art for området og hidtil kun 40 fund på landsplan, heraf kun få på Sjælland.
17-29/11: Såkaldt kuldetræk af sangsvane er iagttaget næsten dagligt i perioden – med 27/11 31 (FDe) som det største antal.
22/11: Årets måske sidste rørspurv (TV).
24/11: Vinterhalvårets foreløbigt højeste antal grønsiskener, 85 (FDe).
25/11: I hele perioden frem til denne dato opholdt op til fire knarænder sig i søen (mange observatører).
26/11: Seks pibesvaner i flok mod vest (Søren Rostock) udgør det kun syvende fund af arten her.

Utilsigtet maskinslåning af høslætengen
8/11 bemærkede Lene & Jan Mollerup med undren, at høslætengen nu var blevet maskinslået sammen med resten af de nordlige enge. En sådan maskinslåning af høslætengen er ikke alene overflødig, da høslætlavet jo har brugt mange ressourcer på at slå med le her, men også tilnærmelsesvis skadelig, da høslætengen jo netop skal være kendetegnet ved nænsom, manuel høst, der skåner både jordbunden og mange smådyr. Gentofte Kommune har på en henvendelse herom svaret, at der er tale om en fejl fra entreprenørens side, men kan også berolige lidt med, at høsten i det mindste er foregået med et bæltekøretøj, der skåner jordbunden mere end andre køretøjer til brug for høst.

Ni timer ved søen og – især - i mosen
22/11 blev der afholdt en syv timer lang og særdeles fagligt udbytterig besigtigelse af de EU-beskyttede naturtyper på søens vestside. Og når man alligevel skulle hertil, kunne man jo lige så godt starte med to timer omkring søen. Besigtigelsen var indkaldt af Gentofte Kommune og havde også deltagelse af to stærke botaniske kapaciteter, nemlig Nina Kjær Pedersen fra kommunen og Erik Buchwald, der har haft sin gang her siden barndommen. Fokus var på afgrænsning af og evt. naturplejebehov i naturtyperne skovbevokset tørvemose, hængesæk, aske-/ellemose, rigkær, kildevæld og vandløb med vandplanter. Og vi fik da tilføjet en hel del arealer til Miljøstyrelsens afgrænsninger, især af hængesæk. Plejebehovet skønnede vi til gengæld ikke stort (udover den, der allerede finder sted), bortset fra i Brobækken, bl.a. fordi meget af dens vand er blevet afledt i mosen, så det nedre løb mangler vand.

Under besigtigelsen gjorde vi bl.a. nogle spændende plantefund, bl.a. af to nye bestande af den epifytiske bregne almindelig engelsød, der ellers så ud til at være ved at forsvinde fra mosen. Dertil en tue af græsarten blåtop, som herfra hidtil kun er kendt fra et - tvivlsomt - fund i 2009. Sidstnævnte blev fundet i den sydligste birkelund langs søens vestbred.

Af andre observationer kan nævnes en rimfrossen, død alm. spidsmus på Søstien, en sen butsnudet frø aktiv i Holmegårdsrenden, fire knarænder, tre hvinænder, et lille bramgåsetræk, fire skægmejser, 15 gråsiskener og en flok på ca. 30 silkehaler.

20-11-2023: Invitation til indvielse af nyt fugleskjul 26/11 kl. 14
Det ny trætopskjul med udsigt over mosens rørskov og hidtil usynlige tørvegrave står nu færdigt og vil blive indviet af borgmester Michael Fenger søndag den 26. november kl. 14.
Kom og oplev mosen fra en helt ny vinkel og hør, hvordan kommunens miljøpris til DN-Gentofte i 2020-21 blev til et trætopskjul i den mose, som DN selv tog initiativ til at frede i 1980´erne.
Der er begrænset plads i skjulet og på gangbroen den sidste vej derud!
Derfor er tilmelding nødvendig!
Vis ekstra hensyn og tålmodighed, hvis vi bliver mange!
Husk solidt fodtøj. Der er mudret på stierne i mosen på denne årstid!
Find vej: Følg pilene fra stien ved Søbredden 36.
Vi glæder os til at se jer.
Ulrik Reeh, DN-Gentofte og Karen Stevnbak, Grøn Guide Gentofte
Tak til Friluftsrådet, Gentofte Kommune, Miljøprisen, Grøn Guide Gentofte og Isobro for at gøre det økonomisk muligt at opføre skjulet! Tak til Ytting Team & Building for solidt tømrerarbejde og til frivillige fra DN Gentofte og naboer til mosen for flettearbejdet med lokale hasselris.

30-10-2023: Separeringen af spildevandet
I henhold til den nyligt vedtagne kommuneplanstrategi 2024 har Gentofte Kommune besluttet helt at separere alt spildevand og regnvand inden 2050, hvilket omsider vil sætte en stopper for kloakspildevandsoverløbene til Brobækken og søen. Desværre vil man starte på denne opgave ved øresundskysten og arbejde sig ind i landet - på trods af mange indsigelser og høringssvar herfra om at gøre det i den modsatte rækkefølge. Det seneste svar fra kommunen giver dog lidt håb og lyder:
”Rækkefølgen af separeringen er overordnet set prioriteret ud fra hensynet til vandmiljøforbedringer, herunder badevand og ud fra hensyn til hvorvidt ’hovedinfrastrukturen/hovedvandvejene’ er på plads/forberedt (regnvandstunneller, bassiner) til separering.
Parallelt med udrulning af separeringsprojektet iht. rækkefølgeplanen vil Gentofte Kommune fortsat sammen med Novafos afsøge muligheder for at etablere konkrete klimatilpasningsprojekter, som yderligere kan fremskynde arbejdet mod målopfyldelse af vandområderne samt Natura 2000 området ved Gentofte Sø.”

Årets overvågning af orkideerne
Årets overvågningsskemaer for områdets orkideer blev som altid omkring 1/10 indsendt til det nationale orkideovervågningsprogram under Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Resultaterne for 2023 blev som følger:
Purpurgøgeurt: 153 blomstrende skud, alle på søens østbred.
Priklæbet gøgeurt: 593 blomstrende skud. Tak for bidrag til Poul Erik Bjerre og til deltagerne i Gentofte Kvæggræsserlavs orkidetur 26/6.
Kødfarvet gøgeurt: 13 blomstrende skud.
Skovgøgeurt: 16 blomstrende skud.
Sumphullæbe: 0 skud, fundet her i perioden 1950-2015.
Skovhullæbe: 34 skud, heraf 6 sterile og 6 afbidte, resten blomstrende. Tak for bidrag til Jens Jacob Haugaard.
Ægbladet fliglæbe: 0 skud, fundet her i perioden 1974-2022.
Koralrod: 1 blomstrende skud, fundet af Dan Hua Wang.

Udvalgte observationer siden sidst
28-30/9: Trækket af fiskeørn sluttede med de sidste 2 stk. (Heidi Quist, Anne Lumholdt, Frank Desting).
1-29/10: Bjergvipstjert er set jævnligt med op til tre individer (FDe, Peter Sunesen, Ulrik Reeh).
7/10 kl. 11:05 en stor tornskade på træk over sydfolden (FDe). Områdets kun 6. fund af denne art!
7-8/10: I alt 317 traner på træk (AL, FDe, Mikkel Holm Petersen) samt 586 musvåger (AL, FDe, MHP, Michael Køie Poulsen).
21/10: 5-10 fuglekonger fouragerende et pudsigt sted, nemlig Kløckershaves indre gård (Ida Exner).
21/10: Pilemose-skælhat: To stk. fundet på stammer på engene (Kamma Haugan). En af områdets sjældne specialiteter!
21/10: Hele 52 trækkende vindrosler (FDe).
24/10: Vinterhalvårets to første silkehaler overflyvende (FDe).
30/10: 220 taffelænder i søen (FDe) er blandt de ti højeste noteringer af arten her nogensinde.

Den sidste dag med nordvestenvind i den bedste træktid
Selvom morgenen 18/10 ikke primært var helliget at se på fugletræk, kunne det ikke undgås at bemærke, at det som vanligt i nordvestenvind her var en stor trækdag. Bl.a. trak to flokke på hhv. 17 bramgæs og ca. 100 stære samt en havørn mod vest, men mest uventet var hele 14 trækkende misteldrosler, hvilket er langt det største antal af denne art, der nogensinde er registreret på lokaliteten.
Sjovt var det også at iagttage en flok på 15 skægmejser, som var særdeles aktive på den nordligste rørholm tæt ved pontonbroen. På et tidspunkt lettede hele flokken og fløj ind i mosen, men der gik kun et minuts tid, før de kom tilbage til deres rette element, så at sige.
Blandt mindre mobile organismer som planter var der også stadig masser at finde; det samme gjaldt selvfølgelig svampe. Ved slusen i søens sydende kunne man med lethed iagttage nogle af søens specialiteter blandt vandplanterne, dels butbladet vandaks med rønneagtigt delte blade, dels kredsbladet vandranunkel med halvcirkelformede, stærkt findelte blade. Lige vest for høslætengen stod en bestand af orkideen skovhullæbe stadig med frugter, og i mosen myldrede det med svampe som fx blød muslingesvamp, blålig kødporesvamp og kødet stjernebold, sidstnævnte på sit velkendte voksested langs stien på Svanesøens vestside.
Desværre kunne det konstateres, at den flotte række af store, gamle hvidpile langs Brogårdsbassinets østside var blevet skåret ned til halv højde. Man må trøste sig med, at havde det været for 20 år siden, var træerne utvivlsomt blevet fældet helt….

27-09-2023: Det endelige resultat af bioblitzen den 8.-9. juni
Efter de deltagende artseksperter har haft den endelige artsliste fra bioblitzen i juni til gennemsyn, kan resultatet nu offentliggøres, og artslisten er nu lagt på lokalitetens Facebookside under "Filer".
Artsantallet landede på 683, dvs. et pænt stykke under niveauet ved bioblitzen i juni 2017, hvor der blev fundet 766 arter. En enkelt af de deltagende artseksperter får dog muligvis bestemt lidt indsamlede fund i løbet af vinterhalvåret; i givet fald kan artsantallet stige en smule.
Af de 683 fundne arter var hele 97 nye for lokaliteten, fordelt på flg. artsgrupper:
• Barklus: 1
• Biller: 18
• Bladlus: 16
• Tæger: 3
• Cikader: 4
• Natsommerfugle: 6
• Møl & viklere mm.: 5
• Fluer & myg: 14
• Vårfluer: 3
• Hvepse: 10
• Snegle: 3
• Edderkopper: 4
• Mider: 2
• Mejere: 1
• Karplanter: 5
• Svampe: 1
• Laver: 1
Som tidligere berettet her på siden blev der gjort (mindst) ét decideret sensationelt fund under bioblitzen, nemlig Chr. Rørdams fund af den yderst sjældne og rentvandskrævende vandplante stor najade i selve Gentofte Sø. Arten var ellers kun kendt fra Buresø og Maribosøerne, og de første spæde rygter om fundet fik straks søens botaniske nestor, Erik Buchwald, til at trække i våddragt og svømmefødder, hvorefter han ved snorkling glædeligvis kunne konstatere, at stor najade faktisk er udbredt i søen! Ligesom stadig hele syv arter af kransnålalger. Erik har nu udarbejdet og indsendt en artikel om den historiske udvikling i søens undervandsvegetation til Dansk Botanisk Forenings blad ”Urt”; den kan vi kun glæde os til.

Mink igen
20/9 så Anne Lumholdt og Frank Desting en svømmende mink ved søens vestbred. Observationen blev straks indberettet til kommunen, som heldigvis reagerede hurtigt og 22/9 havde genaktiveret minkfælden i søen. Efter udsætningen af mink i øresundskystens havne angiveligt skulle være ophørt, burde det snart være slut med de evindelige genkomster af denne invasive art også her i området.

Høslæt og flagermustur
Som led i det landsdækkende arrangement Naturens Uge blev der 5/9 afholdt både frivilligt høslæt og offentlige flagermustur, hvilket samlede hhv. ca. 40 og ca. 20 deltagere - med fint udbytte. Under høslættet sås mange butsnudede frøer, skrubtudser og sumpgræshopper samt 16 frugtstande af priklæbet gøgeurt, blomstrende engkabbeleje, en sumpbåndmåler, en grøn sumpcikade og en markmus. Flagermusturen gav fuld plade på dværg- og vandflagermus samt enkelte brun-, pipistrel- og skimmelflagermus. Vi hørte også sumpgræshoppens diskrete striduleren fra engen, og mere overraskende et særdeles aktivt natuglepar, som kunne høres under det meste af turen.

Nyt fugleskjul
Ved månedens start gik arbejdet med etableringen af det nye fugleskjul planmæssigt i gang. Anlægsarbejdet kan tage sig lidt voldsomt ud, mens det er i gang, men erfaringsvis kommer det hurtigt efter færdiggørelsen til at se meget bedre ud. Forhåbentlig kan skjulet blive færdigt, inden vinteren slutter.

Udvalgte observationer siden sidst
3-27/9: Den store forekomst af fiskeørn i august fortsatte med syv obsdage i september (Kirstine Thomasen, Frank Desting, Anne Lumholdt, Heidi Quist, Markus Clément, Ida Exner).
6/9: En ung aftenfalk kredsende og derefter på træk (FDe), kun den 12. observation her i områdets.
8-26/9 er en isfugl set jævnligt, især i Vestkanalen (HQ, FDe, AL).
9/9: Ankomst af grønsisken (FDe).
12/9: To overflyvende bjergvipstjerter (FDe).
13/9: Pænt rovfugletræk - 22 musvåger, rørhøg han og vandrefalk (AL, FDe). Desuden rank koralsvamp (FDe) – ny art for området.
16/9 blev den sidste dato med rovterne (AL).
22/9: Sandhåret møgbille (FDe) – ny art for området. Sidste dato med trækkende hvepsevåge (FDe).

31-08-2023: Opsigtsvækkende svampefund
Den 23. juli havde mosen besøg af svampeeksperten Thomas Læssøe, som ikke alene fandt tre nye arter for området, men tilmed kunne konstatere, at to af disse arter også var nye for Danmark! Kun den tredje svampeart, der altså ’kun’ var ny for området, har et dansk navn, nemlig tagrør-skiveskorpe, idet den vokser på gamle blade af tagrør. De to førstnævnte arter har intet dansk navn, men der er tale om hhv. en sæksvamp med det videnskabelige navn Stagonospora anglica, der blev fundet på stængler af kærstar, og stødsvampen Pseudomassaria corni, der blev fundet på døde grene af den invasive busk hvid kornel.

Den årlige naturplejebesigtigelse
30/8 gennemførtes den årlige naturplejebesigtigelse med deltagelse af Grøn Guide og de kommunale funktioner Park og Vej samt Natur og Miljø. Rigtig mange emner blev behandlet, og det kan nævnes, at Sydbirkesøen/Krebseklohullet nu atter vil blive inddraget i den sydlige kvæggræsningsfold, og at der ikke er aktuelle planer om yderligere træfældning i Annas Skov.

Bioblitzen 8.-9. juni
Resultaterne af bioblitzen er stadig under behandling; der arbejdes nu med kontrol af hvilke af de hundredvis af fundne arter, der er nye for området. Alt tyder nu på, at det samlede artsantal bliver 684, dvs. noget lavere end artsantallet på 766 under bioblitzen i 2017. Som tidligere omtalt blev der under bioblitzen gjort et decideret sensationelt fund, nemlig Chr. Rørdams fund af den yderst sjældne og stærkt rentvandskrævende vandplante stor najade, der i dag ellers kun er kendt herhjemme fra Buresø og Røgbølle Sø. Ved efterfølgende dykning kunne søens botaniske nestor, Erik Buchwald, konstatere, at stor najade faktisk er udbredt i søen, hvilket ansporede Erik til at påbegynde arbejdet med en grundig artikel om udviklingen i søens unikke undervandsvegetation gennem tiden.

Udvalgte fugleobservationer siden sidst
• 22/7-29/8: En isfugl set jævnligt (Frank Desting, Anne K. Meier, René Petersen, via FDe)
• 28/7-30/8: På ikke mindre end ni datoer er der set op til to fiskeørne, bl.a. en ungfugl, der flere gange har forsøgt sig med at fiske i søen, dog uden held (Chr. Rørdam, FDe, Anne Lumholdt, Søren Bay, Heidi Quist)
• 23/8: En småspove kaldende, trækkende mod vest kl. 14:52 (AL, FDe). Områdets 9. observation af arten.
• 26/8: En ung rødrygget tornskade på søens nordligste holm (Peter Sunesen). Områdets 20. observation af arten.

Kommende arrangementer
5. september kl. 16-20: Det 17. årlige høslæt på engen inkl. instruktion i at slå med le samt forfriskninger.
5. september kl. 20:30-22:30: Flagermustur med udgangspunkt fra søens nordende ved Brogårdsvej.
Begge arrangementer kræver tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.

28-06-2023: En forrygende bioblitz
Resultaterne af bioblitzen er stadig under behandling – der arbejdes fortsat med indtastning, artsbestemmelse osv. Det kan dog allerede nu slås fast, at

- Der deltog mindst 30 erfarne artskendere, som alle skal have en varm tak fra arrangørerne;
- Der er foreløbig indtastet 593 bestemte arter i Arter (den statslige artsportal), 189 i Naturbasen, 57 i DOFbasen og 34 i Svampeatlas. Der er dog heriblandt gengangere, der er indtastet i flere databaser, så tallene kan ikke blot lægges sammen.
- Der blev gjort mindst to sensationelle fund, et stort og et mindre, begge inden for botanikken. Den store sensation var Chr. Rørdams fund af den yderst sjældne og stærkt rentvandskrævende vandplante stor najade, der i dag ellers kun er kendt fra Buresø og Røgbølle Sø. Ved efterfølgende dykning kunne søens botaniske nestor, Erik Buchwald, konstatere, at stor najade faktisk er udbredt i søen! Den lidt mindre sensation var Jesper Rostgaard Christensens fund af en pæn bestand af den særprægede, klorofylløse (dvs. uden bladgrønt) snylteplante skælrod, der aldrig er fundet i området før.

Orkidetur med GenKo
På en orkidetur den 26. juni arrangeret af kvæggræsserlavet blev græsningsfoldenes orkidebestande optalt grundigt af de 16 deltagere, og resultatet var overvældende: Sydfolden præsterede 386 blomstrende skud fordelt på 378 stk. priklæbet gøgeurt, der som bekendt er Gentofte Kommunes ansvarsart, samt otte skud af den sjældne og smukke skovgøgeurt. I nordfolden (høslætengen) blev det til 130 skud fordelt på 119 priklæbede, to skov- og ni stk. kødfarvet gøgeurt. Alle tre orkidearter findes i øvrigt også mange andre steder omkring søen.

Mysteriet om de forsvundne gæslinger
I forlængelse af nyhedsomtalen 30/5 her på siden afventes der nu svar fra DTU Veterinærinstituttet på en undersøgelse af indsendte gåseæg for diverse bekæmpelsesmidler.

Besøg af nordisk lappedykker
Den 17. juni opdagede Frank Desting en nordisk lappedykker, der rastede i søen, ovenikøbet i artens meget smukke yngledragt! Arten er kun registreret med sikkerhed her tre gange før, og sidst, den blev set her i yngledragt, var den 27. april 1970 (David Boertmann).

Ny årsrapport: Fugle 2015
Årsrapporten over områdets fugleforekomster i 2015 er nu omsider blevet færdig og kan findes under ”Filer” på Facebook-siden https://www.facebook.com/groups/335898510690745. Man kan også få rapporten tilsendt pr. e-mail ved at skrive til thomas.vikstroem@dof.dk. Evt. rettelser, tilføjelser eller kommentarer modtages gerne på samme mailadresse.

Eftersom disse årsrapporter bliver mere og mere forsinket for hvert år, der går, følges fremover et godt forslag fra Frank Desting om, at den næste årsrapport i stedet for 2016 omhandler det senest afsluttede år. Så må sammenligningerne med de tidligere år blot blive lidt mere summariske. I det hele taget vil det blive forsøgt i meget højere grad at bruge grafer i stedet for tekst; det burde øge overskueligheden væsentligt.

Før arbejdet går i gang med den næste årsrapport, skal alle lokalitets-artslisterne til og med 2022 dog først lige opdateres.

Kommende arrangementer
5. september kl. 16-20: Det 17. årlige høslæt på engen. Formentlig med efterfølgende flagermustur (under planlægning)

30-05-2023: HUSK BIOBLITZEN DEN 8.-9. JUNI!
Den 8.-9. juni kl. 12-12 afholdes områdets anden bioblitz i et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, DOF, DN Gentofte og Dansk Botanisk Forening, Østkredsen. Hovedkvarter på plænen mellem søen og Brogårdsvej. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

Hvor blev gæslingerne m.fl. af?
Efter Peter Sunesens undersøgelse den 2. maj af situationen i gåserederne er den foreløbige teori, at der er sket et menneskeligt indgreb i form af enten påsmøring af æggene med olie el.lign., og/eller gentagen bortskræmning af de rugende fugle fra rederne i en eller flerte kolde næstter. At hverken rovdyr eller vejrlig alene kan stå bag, fremgår bl.a. af, at 1) der har været både mink og ræv ved Gentofte Sø i årevis, uden at det har påvirket gæssenes ynglesucces nævneværdigt, 2) der heller ikke er kommet kuld hos hverken toppet lappedykker eller vibe, ligesom gråænder og blishønes synes at have lagt om og produceret nye, sene kuld, og 3) der var masser af gåsekuld til tiden i mange andre søer og moser i hovedstadsområdet. Hertil kommer, at situationen i både Hundesømosen og Jægersborg Søndersø (Ved Kæret) er næsten helt den samme som i Gentofte Sø med ingen klækkede gåsekuld. Undersøgelserne fortsætter og vil blive fulgt op her på siden.

Ny lian
Den 17. april fandt Erik Buchwald, der er en nestor inden for planteregistrering her i området, endnu en ny planteart for området, nemlig lianen krybende benved. Det er en forvildet kulturplante, som her vokser på elletræer øst for Svanesøen, se foto.

Natlige overraskelser
Morgenturen den 4. maj indledtes med nogle natlige overraskelser. I det kolde vejr med rim overalt kunne man ikke rigtig turdet håbe på, at flagermusene var aktiv, men en detektor var alligevel medbragt for at tjekke det. Og sørme: Efter total tavshed på flagermusfronten ændrede billedet sig kl. 3:40 i mosens ældste skovbevoksning, beliggende på vestsiden af Vidarskolen. I elletræerne her har der tidligere været mindst én ynglekoloni af brunflagermus, men den synes at være forsvundet, efter at mosens ældste træ, en gammel rødel, for nogle år siden væltede ud i Brobækken. Ikke så snart var detektoren tændt, før et overvældende lydbillede fra apparatet afslørede, at der nu må være etableret en koloni af vandflagermus her. Ved at lyse opad med pandelampen kunne det da også ses, at nogle af koloniens beboere fløj rundt mellem træerne. Efter denne glædelige overraskelse gik turen ud til søen, hvor endnu en vandflagermus var på jagt lavt over vandoverfladen, og også enkelte skimmel- og dværgflagermus var aktive.
Allerede på vej ud mod søen kom imidlertid kl. 03:36 morgenens anden overraskelse, idet hele tre rødstjerter kunne høres syngende, én på selve Vidarskolen og to mere længere østpå. Alt i alt sang ikke mindre end syv rødstjerter i området, hvortil kom en enkelt kaldende fugl. Næste ornitologiske overraskelse var en hvinand-hun, som sad på skorstenen på den gamle 1700-tals-strømpefabrik på hjørnet af Søvolden og Mitchellsstræde. Efter jeg fik øje på den, fløj den ret hurtigt væk, men vendte hurtigt tilbage til skorstenen, hvilket kun kan betyde én ting, nemlig at den var på udkig efter et egnet redehul, helst i et træ (eller en stor redekasse). Spørgsmålet er, om det er lykkedes den her ved søen, hvor arten aldrig har ynglet.
En sidste og betydeligt mindre behagelig overraskelse udgjordes af en død ræv liggende i indgangen til sin rævegrav på sydsiden af Brogårdsbassinet. Dyret havde tilsyneladende ingen synlige skader, og det er ikke nemt at regne ud, hvordan ræven er kommet af dage, tilmed lige på det sted.
Fra botanikken kan nævnes følgende arter i blomst: Alm. hæg (majtræ), femhannet pil, lægejordrøg, korsknap, hulrodet lærkespore (14 skud dybt inde i Drosselkrattet), nyrebladet ranunkel, vild tulipan (nu kun 4 skud tilbage), engnellikerod, hirsestar, sumpkarse og tiggerranunkel. En ubehagelig botanisk overraskelse var det at konstatere, i hvor høj grad den invasive haveflygtning lundgylden breder sig og dominerer på begge sider af grusstien gennem Annas Skov og nord herfor. Forhåbentlig vil kommunen fortsætte med bekæmpelsen af denne monokultur.

Engtur med GenKo
På en engtur 10/5 for Gentofte Kvæggræsserlav fandt deltager Christian Ahrenkiel en hatsvamp, som ikke tilnærmelsesvis kunne bestemmes. Der blev heldigvis taget gode mobilfotos af svampen, hvilket muliggjorde, at den på Svampeatlas kunne bestemmes til mose-agerhat. Denne art er tidligere kun fundet få gange her i området.

Øvrige kommende arrangementer
26. juni kl. 19: Orkidetur med GenKo
5. september kl. 16-20: Det 17. årlige høslæt på engen

27-04-2023: HUSK BIOBLITZEN DEN 8.-9. JUNI!
Den 8.-9. juni kl. 12-12 afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte og DN Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

Hvor er gæslingerne?
Mærkværdigvis er der (endnu) kun set et enkelt kuld gæslinger af grågæs i området, og mange af de voksne grågæs har nu forladt rederne – uden kuld! Som det før har været tilfældet, er der forskellige spekulationer om, hvad det kan skyldes. Som ved tidligere, lignende lejligheder har Peter Sunesen fået en lyntilladelse af kommunen til at ro ud og inspicere nogle reder for at prøve at finde ud af, hvad der kan være sket. Resultatet forventes i løbet af få dage.
Spildevand & liglagen
Som berettet i det seneste nyhedsbrev undersøgte vandselskabet Novafos 15/3, om der forekom spildevandsoverløb til søen gennem Holmegårdsrenden, der løber gennem engene. Novafos fortæller nu, at de har undret sig over, at ledningsevnen (et mål for næringsindholdet), saltholdigheden og iltindholdet ved Holmegårdsrendens udløbspunkt er større end ved øvrige målesteder i nærheden. Derfor har de bedt deres driftsafdeling om igen at undersøge deres ledning og bassin under en regnhændelse for at se, hvad der egentlig sker. Driftsafdelingen har derefter undersøgt ledningen og igen bekræftet, at der ikke kan løbe spildevand til Holmegårdsrenden uden om bassinet og brønden. Til gengæld observerede de under regnhændelsen, at der løber rigtig meget vand ned ad motorvejsskrænten fra motorvejen/buslommen, og det kan måske forklare de forhøjede værdier! Dette vil forhåbentlig blive undersøgt nærmere.

Udvalgte fugleobservationer siden sidst
Rødhovedet and: Den kendte han med dens taffelkæreste på plads i hele perioden (37 observatører)
Nordsøsildemåge: Ankomst 31/3 (Frank Desting)
Lille flagspætte: Blev kun en uges tid i mosen, 1-8/4 (Tina H. Hansen, FDe, TV, Nikolaj Christensen)
Tornirisk: Èn hørt på træk 1/4, 2/4 og 14/4 (THH, FDe)
Blå kærhøg: 1/4 en han (Anne Lumholdt), 21-22/4 en hunfarvet (FDe, AL), alle tre på træk
Sangdrossel: Ankomst 2/4 (AL, Mikkel Petersen)
Hvid stork: 2/4 én på træk (NC, FDe)
Fiskeørn: 2/4 én på træk (Jens Lind, Karin Grønbæk)
Havørn: To på træk hhv. 2/4 og 14/4 (FDe)
Munk: Ankomst 3/4 (Karen Marie & Søren Leth-Nissen)
Taffel- X troldand (hybrid): En han rastede 3-4/4 (7 observatører)
Musvåge: Set med redemateriale 4/4 (AL, FDe)
Rød glente To på træk hhv. 4/4 og 24/4 (AL, FDe)
Trane: 5/4 3 (Mark Hammond), 6/4 30 og 21/4 14 (Søren Rostock, FDe) på træk
Krikand: Et par rastende 6/4 og 12/4 (FDe, Søren Nielsen)
Knarand: Op til 3 rastende 6-14/4 (FDe, MP, Heidi Quist)
Træløber: Et redebyggende par i Annas Skov 10/4 (Henrik Friis, KG)
Landsvale: Ankomst 10/4 (FDe)
Kvækerfinke: De to nok sidste i år 10/4 (FDe, Johnny Jensen, Mette Bechmann)
Rovterne: Ankomst 12/4 (AL, FDe, SN)
Skeand: Set med op til 3 stk. i perioden 12-24/4 (9 observatører)
Vibe: Antallet synes desværre faldet fra 4 (senest 12/4, FDe) til højst 1 (siden 24/4, HQ, FDe)
Digesvale: Ankomst 14/4 (FDe)
Grågås: De første gæslinger sås 16/4 (AL, SR, FDe), hvilket er sent
Stor skallesluger: 19/4 sås forårets to sidste, begge hunner (FDe)
Skægmejse: En ’syngende’ han 22/4 og 24/4 (AL, FDe, Lars Hesselberg)
Fjordterne, løvsanger og gærdesanger: Ankomst 23/4 (Peter Sunesen)
Gul vipstjert: To på træk 25/4 (FDe)

Den tredje punkttælling i den tidlige yngletid
5/4 udførtes for tredje gang en såkaldt punkttælling af områdets fugle i den tidlige del af yngletiden. Punkttællinger i denne periode (15/3-30/4) er et ret nyt element i DOF’s nu 49-årige overvågningsprogram for bestandsudviklingen hos de almindelige fuglearter, hvis status kun overvåges på denne måde. Hidtil har tællingerne udelukkende fundet sted i sen yngletid (1/5-15/6) og om vinteren, men bl.a. for at tage højde for klimamildningen, skal der altså siden 2021 også udføres punkttælling tidligere på foråret.
Og der var da ingen tvivl om, at der var fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter. Blandt eksemplerne fra mosen kan nævnes et legende musvågepar, den lille flagspætte hørt trommende og et redebyggende spætmejsepar. Og selvom det ikke har noget med yngletiden at gøre, var det også hyggeligt at finde en dobbeltbekkasin fouragerende på bredden af den afhøstede holm, nær holmens fire viber. Dertil kom nogle af de for tiden faste, spektakulære indslag i søen – en canadagås-grågåse-hybrid og den rødhovedede and. Desuden kvækkede de første butsnudede frøer på indersiden af pontonbroen.

På botaniksiden var det glædeligt at finde de ret nyspirede skud på søens nordvestbred af en af mosens botaniske seværdigheder, den statelige strandkvan, der hører til skærmplanterne. Ejendommeligt nok voksede et af skuddene epifytisk, dvs. direkte på en anden plante, nærmere bestemt en pilebusk.

Øvrige kommende arrangementer
10. maj kl. 19: Forårstur på engene med GenKo
26. juni kl. 19: Mere om orkideer med GenKo
5. september kl. 16-20: Det 12. årlige høslæt på engen

30-03-2023: HUSK BIOBLITZEN DEN 8.-9. JUNI!
Den 8.-9. juni kl. 12-12 afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte og DN Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

Observationsskjulet udsat til efteråret
På grund af besvær med at skaffe byggematerialer mv. er opførelsen af det nye observationsskjul i mosen udsat til efteråret. Opførelsen kan ikke finde sted i fuglenes yngletid, så 1/4 var absolut sidste frist for afslutningen på arbejdet i denne omgang.

Ny status for søens vandkvalitet
Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har for nyligt udsendt den nyeste status (pr. 2021) for overvågningen af vandkvaliteten i landets søer, som har fundet sted siden 1989. Det fremgår heraf, at søen er blevet undersøgt otte gange, og at der heldigvis fortsat ingen ændringer er i søens lave indhold af kvælstof og klorofyl (et mål for mængden af planktonalger) og store sigtdybde.

Udvalgte observationer siden sidst
Gråstrubet lappedykker: 4/3 ankomst (Karin Grønbæk, Johnny Jensen) – mon den yngler igen i år?
Stillits: Én syngende i mosen 27/2 og 9/3 (Frank Desting)
Skovsneppe: Årets hidtil eneste i Brobækken 11/3 (Anne Lumholdt)
Hedelærke: 14/3 4 mod nord (FDe)
Vandrefalk: 15/3 trak én mod NØ (AL, FDe)
Hvid vipstjert: 15/3 ankomst (Hjalte B. Johansen)
Vibe: 16/3 kulminerede antallet med hele 11-12 individer (Lars Johansen, FDe)
Mink: 18/3 blev der desværre fundet et nyt ekskrement på pontonbroen (Anne-Grete Ditlevsen)
Ravn: 14-19/3 et stedfast par (FDe, AL, Mikkel Petersen, Steffen Kronborg)
Sildemåge: Årets første set 21/3 (FDe)
Rød glente: 21/3 én mod NØ (FDe)
Gransanger: 22/3 ankomst (Heidi Quist, Stig E. Andersen)
Skeand: 23/3 to par i søen (AL, MP)
Silkehale: 35 overflyvende 26/3 (Karsten Busk Laursen)
Fasan: 26/3 en høne ved Brobækkens udløb i søen (Lars Hesselberg) – første obs siden 2008
Trane: Forårstrækket observeret jævnligt 16-28/3 (FDe, MP, AL, HQ)
Toppet lappedykker: Hele 17 talt 29/3 (Simon Wellmann-Jensen)
Rødhovedet and: 4-30/3 jævnligt i søen (32 observatører)

Ærgerlig afgørelse om tennisbane
Sidste forår gav kommunen helt i tråd med synspunkterne herfra afslag på anlæggelse af en tennisbane i en af de store, ellers naturprægede haver på mosens vestside. Den østlige halvdel af disse haver er efter kommuneplanen beskyttet som grønt område, hvilket siden 1980 er skrevet ind i kommuneplanen, oprindelig på forslag fra Natur og Ungdom. Uden at orientere de lokale interesseorganisationer, der kommenterede ansøgningen om tennisbanen, blev kommunens afslag åbenbart anket til Planklagenævnet, der heller ikke orienterede os. Og nu har nævnet omgjort kommunens afslag til stor skade for mosens nabonatur.

Øvrige kommende arrangementer
10. maj kl. 19: Forårstur på engene med GenKo
26. juni kl. 19: Mere om orkideer med GenKo
5. september kl. 16-20: Det 12. årlige høslæt på engen

Hvor kommer liglagenet fra?
Hermed lidt at berette fra en solrig, men iskold morgentur den 15. marts. På pælen i Svendsstræde (kanalen mellem søens to nordligste holme) sad en gråand hun og skræppede – et rigtigt forårstegn. Det er nemlig, når gråandhunnerne begynder at lede efter egnede redesteder, man ser dem sidde på hustage og altaner, i trækroner og lignende steder, hvor de – til overraskelse for nogen – gerne placerer deres rede. Spørgsmålet er så bare, hvordan en gråand egentlig formår at lande på en pæl..?
Hele fire gråkrager var også i gang med redebygningen, heraf én meget passende på Krageøen, den sydligste holm i søen.

Jeg var også så heldig at møde en absolut pioner, Bent Møllmann Jürgensen, der har kigget på fugle i området siden 1957. Bents notesbøger fra de første årtier er desværre bortkommet, og observationerne derfor aldrig rapporteret, men han kunne fortælle, at han engang en forårsmorgen omkring april 1970 havde talt 16 skovsnepper rastende i mosen! Dette er en ’ny’ rekord, som nu er behørigt ført ind i alle annaler. Knap havde jeg taget afsked med Bent, før jeg trådte hele tre dobbeltbekkasiner op på et uventet sted, nemlig bredden af afløbet fra Brogårdsbassinet. Når man taler om vadefugle….

I mosen blomstrede den første vorterod – hvor datoen i fjor var den 14. marts. På trods af en noget køligere februar-marts i år, har det altså ikke påvirket vorterodens forårsfornemmelser væsentligt. Mellem Mitchellsstrædes brosten blomstrede desuden et væld af rød tvetand.

Og nu til den umiddelbart mærkværdige overskrift på nærværende afsnit:
”Liglagen” er en betegnelse for det hvide overtræk af svovlbakterier, som kan ses på forurenede, iltfattige søbunde, hvor svovlbakterierne lever af svovlbrinte. Et sådant liglagen har man i årtier bl.a. kunnet se på indersiden af stien på søens vestside dér, hvor en lille træbro går over Holmegårdsrendens udløb i søen. På turen mødte jeg et helt hold af fagfolk fra vandselskabet Novafos, som på foranledning af Gentofte Kommune var ude for at prøve at finde ud af årsagen til det nævnte liglagen; måske var der sket et upåagtet spildevandsoverløb? Novafos-folkene kunne dog ikke konstatere nogen tegn på spildevandsudslip el.lign., og undertegnedes teori om liglagenet er, at der er tale om en ’gammel skade’ fra dengang indtil 1990, da der stadig forekom hyppige overløb af husspildevand gennem Holmegårdsrenden til søen. Liglagenet har i hvert fald været der lige siden dengang.

23-02-2023: HUSK BIOBLITZEN DEN 8.-9. JUNI!
Den 8.-9. juni afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

Otto væltede træer
Den 17.-18. februar fik vi besøg af blæsevejret Otto, som intetsteds i Hovedstadsområdet nåede op på stormstyrke. Desuagtet blev det til flere væltede træer, om end det var småting sammenlignet med de to seneste storme, ja faktisk orkaner, der har besøgt området, nemlig Allan og Bodil i hhv. oktober og december 2013. Følgerne af disse to uvejr ses stadig tydeligt i området, og den gamle hjemmesideredaktør kan berette længe om sin natlige tur i mosen og ved søen midt under Allans kulmination, men det må vist blive en anden gang…..

Ny svamp for landet
Det seneste, nyligt udkomne nummer af bladet Svampe indeholder en liste over nye arter af svampe for landet, fundet i 2022. Et af fundene, en art af kernesvamp i slægten snabelkerne med det videnskabelige navn Gnomonia carpinicola (uden dansk artsnavn) nævnes fra mosen. Et eftersyn i Svampeatlas viser, at fundet er gjort 7/4 af Tobias Bøllingtoft, nærmere bestemt på bladribben af et dødt avnbøg-blad fra et træ i en have sydvest for høengen.

Udvalgte fugle siden sidst
Silkehaler er set 2/2 og 8/2, dels med seks på hyben i en have på søens NØ-side (Frank Desting), dels med 5 i en busk på høengen (Stig E. Andersen). 4/2 så Mariann Jensen en stor flok på 15-20 halemejser i mosen. 4/2 og 8/2 noteredes månedens største flok skægmejser på 10 stk. (Julie B. Jensen, FD). Både 4/2, 11/2 og 13/2 blev der set op til to havørne over søen (Søren Rostock, Karin Grønbæk, Anne Lumholdt, FD). En flok på 65 sjaggere på Folkeparkens store plæne 6/2 (FD) er et meget stort antal. 11/2 kulminerede antallet af grønsiskener i mosen med anslået 200 (AL). 13/2 hørtes en lille flagspætte synge i ellesumpen syd for Vidarskolen (FD, AL). 15-16/2 lå den rødhovedede and i søen for første gang i år og blev noteret af adskillige observatører. 18/2 ankom Viben planmæssigt til den afhøstede holm i søen (KG m.fl.). Samme dag blev der talt usædvanligt høje antal af taffelænder i søen, 125 stk., og af trækkende sanglærker, 11 stk. (Michael Grell). 19-20/2 sås en gråstrubet lappedykker ved Krageøen (FD, Lars Hesselberg, AL).

Øvrige kommende arrangementer

10. maj kl. 19: Forårstur på engene med GenKo

26. juni kl. 19: Mere om orkideer med GenKo

5. september kl. 16-20: Det 12. årlige høslæt på engen

Morgentur i sol og blæst
Mandag morgen den 13. februar var en udpræget solskinsdag, men det var nu ikke fordi det generelt fik fuglene til at synge i vilden sky, måske pga. den friske blæst fra nordvest. Blandt de relativt få syngende fugle var tre af de mere afdæmpede sangere, hvis sang ikke er så alment kendt endda, nemlig dompappen, sumpmejsen og skovskaden.

Den syngende dompap, en flot han (hvilket nævnes her, fordi dompap-hunnen også kan synge), sad i en have på søens østside, hvor dens ganske korte, men meget melodiske fløjtetoner godt kunne drukne i de mange andre parcelhuskvarter-lyde. Sumpmejsens sang, der minder om musvittens, men som holder sig på én tone, hørtes fra ellesumpen ved Vangede Kilde, og indimellem sangstroferne fløj fuglen frem og tilbage over grusstien og forsynede sig fra et foderbræt på Vidarskolen.

Skovskaden med dens velkendte hæse skratten er jo ellers kendt som en ret så larmende fugl, ikke mindst når det gælder flokke i vinterhalvåret. Langt mindre kendt er artens fine, sofistikerede sang, der som sagt er afdæmpet og indeholder mange forskellige lyde, hvoraf en stille tikken er mest karakteristisk. Dagens syngende skovskade sad på en gren i solen på sydsiden af Brobækhus.

Turens største ornitologiske overraskelse var en bramgås, der opholdt sig langs søens østbred, hvor den bl.a. kortvarigt tog ophold ud for den gamle strømpefabriks bygninger i Mitchellsstræde på den lille holm ved navn Nørgårds Ø, oprindelig et camoufleret kloakdæksel, anlagt i 1974.

27-01-2023: Ny svampeliste!
Svampeeksperten David Boertmann har for nylig revideret områdets svampeliste, der nu er lagt på Facebooksiden under filer, man kan også få den tilsendt fra undertegnede. Tag et kig på listen og se, hvor mange svampearter, der faktisk er fundet her i mosen og ved søen.


Kommende arrangementer

10. maj kl. 19 Forårstur på engene med GenKo
Træk i gummistøvlerne og lad os kigge på forårets komme ved Gentofte Sø med Thomas Vikstrøm, der har et indgående kendskab til faunaen på engene. Vi går tæt på planter og prøver at finde lige de planter, som gør området til et helt specielt område. Så hvis du er nysgerrig mht. lokalområdet og vil opleve verdenen gennem planternes verden, skal du med. Selvfølgelig får vi også en god snak om de fugle, der besøger området. Husk gummistøvler og evt. en kikkert

Den 8.-9. juni afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

26. juni kl. 19 Mere om orkideer med GenKo
Gentofte Enge er hjemsted for vilde orkideer, og på denne tur skal vi ud at finde orkideerne sammen med Thomas Vikstrøm. Orkideerne er godt gemt mellem rør og græs, men heldigvis bliver de afsløret af deres prangende blomsterkrone. Lad os sammen se hvor mange arter vi kan finde, når vi i samlet flok bevæger os ud på engene. Derudover skal vi tælle orkideerne – måske er 2023 året, hvor vi sætter rekord. Husk gummistøvler og evt. en kikkert


Den 41. vinterpunkttælling ved søen
Som led i DOF’s punkttællingsprogram til overvågning af bestandsudviklingen for landets almindelige fuglearter (se https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet) gennemførtes 13/1 den 41. vinterpunkttælling i træk ved søen og i mosen. Af de almindelige fuglearter var flere allerede i forårshumør, idet både gærdesmutte, musvit og blåmejse sang lystigt, ligesom stor flagspætte lod sin trommen høre. Også 1-2 overvintrende rørspurve blev hørt på søens holme ligesom en flok på fem vindrosler i mosen.

Mosen bugnede i øvrigt med judasøre, som kunne ses på grenene af mange forskellige træarter, og på en af de fældede askestammer i Annas Skov fik jeg forevist bævrende åresvamp af Frank Desting; den art havde jeg aldrig set før. Endelig myldrede en død gren af hvidpil i sydfolden med purpurlædersvamp, pile-bævretop og alm. bævretop.


Minken er desværre tilbage
28/1 så to observatører uafhængigt af hinanden en mink løbe rundt på isen lige ved siden af minkfælden. Der blev efterfølgende rettet en henvendelse til kommunen om at intensivere fældefangsten af denne invasive art, og der skulle nu være opsat endnu en fælde.

20-12-2022: En morgen med tidligt vintervejr
Fredag morgen 16/12 var en rigtig vintermorgen med skyfri himmel, vindstille, pæn frost samt sne- og isdække overalt i området. På dage som denne er det allerlettest at observere mosens mange aktive kildevæld, som udgør en af de væsentligste betingelser for områdets rige flora og fauna. Kildevæld opretholder året rundt en vandtemperatur på ca. +7 grader, og derfor træder vældene tydeligt frem i sneen med deres åbne vandflade, lette strøm og ofte rustfarvede vand. Det sidste skyldes, at kildevældenes grundvand er rigt på kalk, som binder jordens jern, der populært sagt ’ruster’, når det kommer i kontakt med luftens ilt. Udover at kildevæld i dag selv er en sårbar naturtype, udgør det evigt strømmende kildevand grundlaget for forekomsten her af sårbare naturtyper som ellesump, fugtig eng og renvandet sø, og kildevandets kalkindhold er en vigtig livsbetingelse for meget af floraen, herunder de fleste af orkideerne.

I streng frost er kildevældene særlig spændende at besøge, fordi mange mindre almindelige fugle søger hertil som den sidste mulighed for at finde føde i form af smådyr. Imidlertid kunne jeg på denne morgen blot opstøve to vandrikser og en dobbeltbekkasin i vældene, hvilket til at begynde med undrede mig meget. Det gik dog op for mig, at frostvejret endnu ikke havde været strengere, end at mange af mosens småvande og kildebække stadig var isfrie, ligesom snelaget kun var ganske tyndt. Mange af de spændende overvintrende fugle forekom derfor stadig spredt ud over hele mosen, hvor jeg således tilfældigt faldt over yderligere tre vandrikser og to skovsnepper. Hvor mange snepper, rikser osv., der i alt opholder sig i mosen i en vinter, skal man således nok kun udtale sig om, når frosten har været endnu mere streng og langvarig og snelaget væsentligt tykkere. Så kan fuglene for alvor observeres i kildevæld og -bække.

Hvad overvintrende fugle angår, var det også lidt overraskende med en jernspurv ved bredden af Langkær øst for søen; det er første gang i syv år, at arten noteres i området i december. Andre fugle var allerede i forårsstemning, ikke mindst hele fem trommende individer af stor flagspætte, og også det lokale musvågepar var godt i gang med at hævde deres territorium.

På søens næstnordligste rørholm var kommunen godt i gang med den grundige vinterhøst, som er afgørende for, at holmenes fine flora og fauna ikke forsvinder pga. tilgroning, heriblandt ikke mindst de ynglende viber.

Blandt de øvrige vinterfugleobservationer siden sidst må fremhæves områdets hidtil største antal skægmejser nogensinde, nemlig en flok på mindst 26, som 9/12 fouragerede i tagrør og bevægede sig sydpå langs pontonbroen (Frank Desting). Seks rastende sangsvaner 11/12 (Karin Grønbæk) er det højeste antal siden 2010. En pudsig observation udgøres af en krikand hun 11/12 og 16/12 rastende i Brobækken (Anne Lumholdt, Frank Desting), hvor arten aldrig er observeret før.

28-11-2022: Ny rapport om padder mv.
Gentofte Kommune har netop udsendt en særdeles spændende rapport med resultaterne af en naturhistorisk undersøgelse i 2021 af kommunens vandhuller, foretaget af konsulentvirksomheden Niras. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende gennemgang, som blev foretaget i 2008 af nærværende signatur. Fra vores område skal det særligt fremhæves, at
- Langkær øst for søen stadig huser snog samt ynglende skrubtudse og butsnudet frø,
- En havedam sydvest for Annas Skov huser bestande af det rentvandskrævende mos flydende stjerneløv og den ligeledes rentvandskrævende alge skør kransnål, hvortil kommer blomsterplanterne krebseklo og kalmus; sidstnævnte er ikke fundet i området før,
- Sortpilehullet huser vandplanten alm. vandkrans, som ikke er fundet netop her før,
- Om Sydbirkesøen (Krebseklohullet) hedder det i rapporten, at ”Der blev fundet både lille vandsalamander, grøn frø, skrubtudse og spidssnudet frø ved dammen. Vandhullet er således et af de steder i Gentofte Kommune med den største variation af padder” og ”Der vokser fem positive karakterarter ved vandhullet: kors-andemad, dusk-fredløs, almindelig sumpstrå, skør kransnål og vandrøllike. Søen bedømmes til at have høj naturtilstand, ikke blot ud fra den fine og varierede flora, men også fordi den er hjemsted for en rig paddefauna.”

Klimaplanen vedtaget
Gentofte Kommunes Klimaplan 2050 var i høring i maj-juni og blev vedtaget 31/10. Under høringen blev der herfra udtrykt ønske om at opprioritere adskillelsen af kloak- og regnvand i oplandet til Gentofte Sø, så både den og mosen ikke længere skal modtage kloakspildevand. Som følge af dette høringssvar er kommunen nu gået i dialog med Novafos om ”at afsøge muligheder for konkrete tiltag for tidligere at begrænse overløb med spildevandsopblandet regnvand specifikt til Gentofte Sø.” Vi krydser fingre.

En blæsende efterårsmorgen
Om morgenen 17/11 med kuling fra sydøst var fuglene ikke særlig aktive, og de fugle, der faktisk var det, kunne være svære at høre og dermed også ofte at få øje på. Et optrin ved pontonbroen i det tidlige morgengry var dog ikke til at overse eller -høre. De sædvanlige store ansamlinger af småfisk her (oftest skaller, rudskaller og aborrer) tiltrækker gerne sultne fugle, og samtidig med, at en hættemåge forsøgte at frarøve en toppet lappedykker sit bytte, var en fiskende skarv oppe at toppes med to bredfiskere i form af en fiskehejre og en vandrikse, hvoraf sidstnævnte højlydt gav sin utilfredshed til kende. Det var ikke til at se, hvem der endte med at få byttet, men det var nu nok skarven, der drog fordel af sin evne til at svømme og dykke.

Særdeles opmuntrende var det at se, at kommunen allerede havde fået høstet både den nordlige og den sydlige kvægfold helt i bund, så der nu er skabt de allerbedste betingelser for næste sæsons generationer af lyskrævende orkideer, padder, græshopper og øvrig flora og fauna. Nu mangler der blot at blive høstet omkring den lille Sydbirkesø (Krebseklohullet) i sydfoldens sydøstlige hjørne, så den krævende vandhulsflora og -fauna her også fortsat kan trives.

Selvom det var koldt, var der stadig aktive insekter, fx en knapt ½ cm lang elmecikade i Annas Skov; den var så venlig at lande på min notesbog, hvorved jeg fik en chance for at få et nogenlunde mobilfoto af den.

Fuglenyt
- Siden 30/9 har op til 11 knarænder opholdt sig fast i søen. Det næsten rekordhøje antal på 11 blev noteret 19/10 af Frank Desting og er kun antruffet én gang tidligere her, i 2020.
- Et hvidvinget korsnæb fløj 20/10 kaldende over søen (Frank Desting). Det er den kun anden iagttagelse af arten her (den første var i 1999) og udgør en ud af i alt kun seks observationer af arten i Danmark i indeværende vinterhalvår.
- En kortnæbbet gås er i perioden 6-27/11 set i søen på fem datoer. Den blev opdaget af Frank Desting og siden set også af Jan Mollerup og Flemming G. Andersen. Indimellem er gåsen også blevet set i Nymosen.
- To bjergvipstjerter rastede 10/11 sammen ved søen (Frank Desting).
- Vinterhalvårets hidtil højeste antal af stor skallesluger, hele 15 stk., er noteret 14/11 af Jan Mollerup og 26/11 af Mikkel Petersen.
- Vinterhalvårets første lille skallesluger, en han, blev fundet 25/11 af Trine Suhr-Jessen.

31-10-2022: En af mosens specialiteter
Her på siden har en af mosens på landsplan sjældneste svampe ofte været omtalt, nemlig Pholiota cerifera, der nu har fået det danske navn pilemoseskælhat. Sidste år blev arten især omtalt, fordi en stamme, den voksede på, var blevet savet væk aht. færdslen. Sidst i september i år dukkede den dog heldigvis op igen på resterne af stammen, og her kan den stadig ses, om end i ret så henfaldende tilstand.

Farvel & på gensyn til kvæget
12/10 tog vi afsked med indeværende års kvæggræsning på engene. Som sædvanligt har kvæget udøvet en fin og stærkt tiltrængt naturpleje, som kommunen nu forventes at fuldende i løbet af efteråret. Vi ser allerede nu frem til den kommende græsningssæson.

Forsmag på vinteren
Morgenturen 20/10 blev indledt i et køligt, hvidpudret landskab, idet vinterhalvårets første rim havde lagt sig på alle overflader. Rimen forsvandt dog hurtigt, og det blev lunt og solrigt; måske derfor hele 299 ringduer kunne ses trække mod nord(!)? Tilsvarende holdt nogle få gransangere og landsvaler også stand i mosen og ved søen. Bramgæssene var imidlertid ikke enige; af dem kunne der nemlig tælles ikke færre end 780 på træk mod sydvest, ligesom de to første, vintergæstende store skalleslugere var ankommet til søen, usædvanligt tidligt. Det er faktisk den hidtil tidligste ankomst af arten til søen (når man ser bort fra en fugl helt uden for nummer 15/9 1992).

Den sidste tids megen regn havde virkelig fået svampene frem; hele mosen myldrede af køllestokket honningsvamp i alle stadier. Honningsvampene blev tidligere betragtet som gode spisesvampe, men vi er flere, der af egen erfaring er glade for, at de ikke længere kategoriseres som sådan. I Folkeparken var det gamle bøgestød ved legepladsen som altid på denne tid af året oversået med pærestøvbolde, der ofte har selskab af andre svampe. I år således den helt almindelige toppet huesvamp. Den store gamle pil ved søens nordende, som en forekomst af flagermus i sin tid reddede fra total fældning, var også oversået, i dette tilfælde med flotte svovlporesvampe (se foto), en spisesvamp, som briterne kalder Chicken of the Woods, og som med tiden vil slå sit værtstræ ihjel.

En pudsig fugleoplevelse: Under et ophold ved den lille sø Langkær på Nyrops Sti (mellem Udsigten og Sødalen) hørtes pludselig oppe fra luften de karakteristiske, metalliske kald af en stor flok skægmejser, en art, der ellers altid holder til i rørsumpe. Den er dog kendt for om efteråret at tage nogle store, flokvise flyverundture, hvilket også må have været tilfældet her. Lignende omkringflyvende flokke af skægmejser er da også observeret af andre ved søen og omtalt her på siden de sidste par dage, men jeg har kun sjældent selv oplevet det så relativt langt fra rørsumpen.

Til slut skal det nævnes, at kommunen på forbilledlig vis havde afhøstet Brobækkens bredder i mosen og nu var i gang med tilsvarende høst af den sydfolden, begge steder med grundig fjernelse af det afhøstede plantemateriale, så engfloraen og dens tilhørende fauna kan få lys og luft i det kommende forår.

27-09-2022: Kvæget flyttet til nordfolden inkl. blomsterengen
25/9 flyttede GenKo (kvæggræsserlavet) kvæget til den nordlige fold, hvor de nu forhåbentlig kan nå at få græsset den dominerende bevoksning af kærstar lidt mere i bund inden græsningsophør i oktober. 26/9 afholdt lavet så sin årlige naturbesigtigelse af engene, men grundet regn og rusk var vi kun fire deltagere. De fire fik til gengæld rig lejlighed til såvel at fange frøer som til at lære at bestemme gøgeurter i frugt, tørvemosser (sphagnum) og græsarten knoldrottehale for blot at nævne et lille udvalg.

Uhyggeligt fund i søen
22/9 fiskede en magnetfisker en håndgranat fra 2. Verdenskrig op af søen, hvilket medførte afspærring omkring søens nordende. Ammunitionsrydningstjenestens indsatsleder blev ved samme lejlighed citeret for, at såvel besættelsesmagten som modstandsbevægelsen skulle have dumpet rigtig mange våben i søen. Hvor denne oplysning stammer fra, er et godt spørgsmål, ikke mindst fordi der aldrig er fundet lignende i søen under nogen af de talrige biologiske undersøgelser, der er foretaget gennem de seneste mange årtier, bl.a. ved dykning.

Jævndøgnstur ved søen
21/9 er lige tidligt nok til denne overskrift, men med en temperatur på 7 grader ved turens start føltes det som rigtigt efterår. Det var da også tid til at byde halvårets første kvækerfinker og vindrossel velkommen, og fra himlen hørtes konstant grønsiskener på træk sydover. De lokale sangdrosler var her dog endnu; flere sad således sammen med solsorte og en rødhals og mæskede sig i bærrene på den gamle seljerøn i Annas Skov.
Før daggry sås og hørtes et kæmpemæssigt plask i det nordligste stræde mellem søens holme – måske fra en gedde eller måske en ilder? Samtidig kredsede syv fiskehejrer lavt omkring over holmene og kaldte ivrigt med deres hæse, skrattende stemmer. Kort før solopgang kom en vandrikse pludselig flyvende og landede i øjenhøjde i tagrørene lige ved siden af pontonbroen; her blev den tilmed siddende en rum tid og kaldte.
Det er også ved at være svampetid for alvor nu. Folkeparken bugnede af den uspiselige karbolchampignon, og ved foden af asketræerne i Annas Skov havde grupper af kæmpestore, nu henfaldende frugtlegemer af skællet stilkporesvamp selskab af et mylder af bittesmå, friske flokke af bredsået blækhat. I den tørre, sydlige græsningsfold havde kvæget sørget for lys og luft, så hekseringene af elledans-bruskhat havde sendt mængder af frugtlegemer med krydret lugt op af jorden.
På den stadig blottede mudderbund i søens nordøstlige hjørne stod der mængder af rød gåsefod i knop; det kan blive et flot syn, hvis de når at blomstre, inden søbunden atter vanddækkes helt, om end ikke så omfattende som under sommer- og efterårstørken i 2018. Endelig kunne der på mosens æblerose, der blev opdaget i 1986, nu tælles mindst 57 hyben, så mon ikke snart den enlige busk kunne få lidt selskab af artsfæller?

Rastende fiskeørn
3/9 lykkedes det Heidi Quist at fotografere en ung fiskeørn, som sad i et træ ved søen. Det er faktisk første gang siden efteråret 1987, at denne art ses siddende ved søen, og i 1987 var der efter alt at dømme tale om en syg fugl.

Flagermustur 1/9
I skumringstimerne afholdt Grøn Guide Karen Stevnbak Andersen den anden flagermustur ved søen; den samlede omkring 30 deltagere, hvoriblandt DOF Københavns DOFbase-koordinator Gitte Nielsen Laursen, som leverede kyndig bistand i at detektere og bestemme flagermusene. Der var mærkværdigvis næsten ingen flagermus ved selve søen, men over og omkring engene var der masser af dværgflagermus samt enkelte brun-, vand- og skimmelflagermus. Et enkelt individ af sidstnævnte art blev desuden observeret nær Svanesøen. Turens deltagere kunne i øvrigt glæde sig over fine observationer ved pontonbroen af suder, gedde og en sen rørsanger.

Besøgstælling ved søen
30/8 opdagede Ida Exner et tælleapparat ved bådebroen, hvilket naturligvis straks vakte en gammel frygt til live, nærmere bestemt frygten for, at apparatet kunne varsle opsætning af kunstig belysning eller andre lignende trusler mod naturen, som så ofte før har huseret i området. Til vores store glæde kunne Gentofte Kommune imidlertid oplyse, at optællingen fandt sted som et led i en forespørgsel til Vejdirektoratet om mulighederne for at sænke hastigheden på Helsingørmotorvejen. En sådan sænkning vil kunne begrænse støjforureningen mærkbart.

Årets høslæt på blomsterengen 30/8
Tak til de ca. 40 deltagere i det vellykkede høslæt på blomsterengen, det 16. af sin slags. Under slættet blev der gjort mange observationer af både planter og dyr, der kræver lys og luft, og som derfor gavnes af naturplejen. Bl.a. fandt vi en halv snes flotte frøstande af orkideen priklæbet gøgeurt, der er Gentofte Kommunes ansvarsart. Dertil et større antal markmus og butsnudede frøer samt en mosegris og en flot, heldigvis forladt rede af dværgmus. I luften patruljerede både brun og blå mosaikguldsmed, ligesom en spurvehøg og et par musvåger sås på jagt. Vi arrangører glæder os allerede til næste år, dvs. Grøn Guide, DN, DOF samt Vej & Park.

Spildevandsplanen vedtaget
29/8 vedtog Gentofte Kommune sin nye spildevandsplan. Fra vores side lød en væsentlig indsigelse som bekendt på, at oplandet til Gentofte Sø ikke bør vente til allersidst i planperioden med adskillelsen af regnvand og husspildevand for dermed at standse spildevandsoverløbene til søen. De allersidste ord i kommunens svar hertil er forholdsvis løfterige: ”Gentofte Kommune er … i dialog med Novafos i forhold til at afsøge muligheder for konkrete tiltag for tidligere at begrænse overløb med spildevandsopblandet regnvand specifikt til området ved Gentofte Sø.”

23-08-2022: Silende sensommersang
Den første, natlige del af morgenturen 18/8 fascinerede som altid, denne gang først og fremmest med flere flagermus langs søens bredder, end det længe er set. Desværre foregik turen uden flagermusdetektor, så dyrene blev ikke bestemt nærmere. Flagermusene havde selskab af et pænt antal skrubtudser i alle aldre; de sad og nød den varme, der stadig var tilbage i Søvoldens grus på søens østside. På pontonbroen sprang et pænt stort pattedyr i vandet i mørket, forhåbentlig snarere en ilder end en mink…
Knapt var det blevet lyst, før det satte ind med et uvarslet regnvejr, som fortsatte under det meste af resten af turen. Det gav visse udfordringer for observationsvirksomheden, må man nok konstatere. Til gengæld kan regn godt have nogle interessante virkninger på fugle, fx at de klumper sig sammen, hvor der er rart at være. En stor, gammel birk i Folkeparken myldrede således med musvitter, blåmejser, gransangere, korttået træløber og sørme en enkelt broget fluesnapper. Og så føler jeg mig overbevist om, at det også skyldtes regnen, at en rødstjert minsandten sad og sang højlydt sammesteds. Jeg kan ikke gennemskue sammenhængen med regnen, men jeg har aldrig før hørt en rødstjert synge i andet halvår. En anden rødstjert fouragerede i øvrigt i toppen af en af de udgåede aske i Annas Skov.
På den våde, nordlige eng var det meget tilfredsstillende at se, at kommunen var i gang med at rydde opvæksten af rødel, som var ved at begynde at sætte lovlig meget (skov)præg på engen
Apropos engen er der STADIG ÅBENT FOR TILMELDING TIL ÅRETS HØSLÆT TIRSDAG DEN 30. AUGUST KL. 16-CA. 20! Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Husk også flagermusturen ved søen torsdag den 1. september kl. 19:30-ca. 21. Mødested ved søens nordende; tilmelding ikke nødvendig.
26. september kl. 17-19: Naturbesigtigelse af græsningsengene arrangeret af GenKo.

29-06-2022: Den årlige naturplejebesigtigelse
Den 22. juni afholdtes den årlige naturplejebesigtigelse med Gentofte Kommune. Som i fjor deltog en udvalgt, mindre forsamling af repræsentanter for kommunen, Grøn Guide, DN og DOF, men alle havde forinden haft mulighed for at indsende forslag og betragtninger vedr. naturplejen af søen og dens omgivelser. Under besigtigelsen bidrog ikke mindst kommunens nye natur- og miljømedarbejdere med spændende forslag til retablering og forbedring af mosens hydrologi (vandforhold).

Kommende arrangementer, åbne for alle
30. august kl. 16-20: Høslæt på engen, arrangeret af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF og Gentofte Kommune. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.
1. september kl. 19:30: Flagermustur arrangeret af Grøn Guide Gentofte og DOF.
26. september kl. 17-19: Naturbesigtigelse af græsningsengene arrangeret af GenKo.

Et særpræget bekendtskab
27/5 gjorde Jens J. Haugaard lokalitetens første fund af det særprægede insekt stor kamelhalsflue. Kamelhalsfluerne udgør deres helt egen insektorden og kendes let på deres stærkt forlængede ’hals’ (prothorax). Under bioblitzen i 2017 fandt Lars Thomas en lille kamelhalsflue i mosen, men dens større slægtning er som sagt en ny art her.

Første sikre ynglefund i næsten 150 år!
21/6 fandt og fotograferede Frank Desting en stor dununge af gråstrubet lappedykker i søen. Fuglen er desværre ikke set siden, men repræsenterer under alle omstændigheder det første sikre ynglefund af arten her siden 1875. Det skal dog tilføjes, at den ornitologiske dækning af søen mellem 1875 og 1961 var meget mangelfuld.

Nyt pragtværk om kampen om københavnsegnens grønne områder
I foråret udkom bogen Fingerbyens grønne handske, forfattet af Henrik Vejre, der er professor ved Københavns Universitet og en af de lokale caretakere ved Gentofte Sø, som selvfølgelig også er behandlet i bogen. Bogen beskriver bl.a. de grønne områder som en kampplads; det gjaldt Københavns parker i 1800-tallet, og det gælder Amager Fælled i dag. Fortællingen om storbyens grønne områder er således ikke fredelig, de grønne områder er ikke kommet af sig selv, og deres fortsatte eksistens kræver en vedvarende vilje til at opretholde dem.

14-06-2022: GUIDET FUGLETUR FOR ’GRÅGÆSSENE’ SAMT INDKALDELSE AF FORSLAG
Den 8. juni havde jeg fornøjelsen af at guide en fugletur ved søen for 21 deltagere fra DOF Københavns seniorgruppe, Grågæssene. På fuglefronten var der glæde over bl.a. en fjord- og en rovterne, et par krikænder, bramgåsen i Folkeparken og flere kuld af bl.a. knopsvane og toppet lappedykker. Derudover kunne forsamlingen tillige glæde sig over flotte svovlporesvampe (’Chicken of the Woods’) på flere gamle piletræer, et kor af grønne frøer i Sortpilehullet, masser af blomstrende gøgeurter samt det formentlig mest intensive blomsterflor af trævlekrone, der nogensinde er set på engen vest for søen.

Den 22. juni afholdes den årlige naturplejebesigtigelse med Gentofte Kommune. Som i fjor bliver det kun en udvalgt, mindre forsamling, der deltager, men alle er velkomne til at sende forslag og betragtninger vedr. naturplejen af søen og dens omgivelser til thomas.vikstroem@dof.dk inden besigtigelsen.

31-05-2022: Et kommende fugletårn?
Friluftsrådet har på forespørgsel meddelt, at vi vil få svar på DN’s, Grøn Guides og DOF’s fælles ansøgning snarest muligt i løbet af juni, og at det uformelt/uforpligtende ser positivt ud.

Kommende arrangementer
19. juni: Vilde Blomsters Dag, arrangeret af Dansk Botanisk Forening og Grøn Guide Gentofte.
27. juni??: Muligvis den årlige pleje- og driftsbesigtigelse sammen med Gentofte Kommune.
30. august kl. 16-20: Høslæt på engen, arrangeret af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF og Gentofte Kommune.
8. september: Flagermustur arrangeret af Grøn Guide Gentofte og DOF.

Høringssvar vedr. Miljøstyrelsens Natura 2000-plan, kommunens spildevandsplan og Miljøstyrelsens vandområdeplan
Der er nu herfra afgivet de tre ovennævnte høringssvar, som evt. interesserede kan få mailet ved henvendelse til hjemmesideredaktøren. I meget grove træk er hovedpointerne flg.: 1) Naturtyperne hængesæk og vandløb med vandplanter skal bibeholdes på udpegningsgrundlaget for søen og mosen, bl.a. for at fastholde naturplejen af søens holme; 2) Separeringen af husspildevandet og regnvandet i oplandet til søen og mosen, hvorved kloakoverløbene til området standses, skal påbegyndes nu og ikke først i perioden 2028-43; 3) Søen skal bibeholde sin høje økologiske målsætning, som den til fulde lever op til, ikke mindst for at fastholde bl.a. kommunens fokus på at fremskynde et stop for spildevandsoverløbene til søen.

’Ny’ artsliste på Facebook-siden
På foranledning af Gentofte Kommune er artslisten – på 765 arter – fra bioblitzen den 7.-8. juni 2017 nu lagt på lokalitetens Facebook-side. Evt. interesserede kan også få listen mailet ved henvendelse til hjemmesideredaktøren.

Velkommen tilbage til vores allerbedste naturplejere!
Her midt i maj kom der atter tyrekalve af racen Galloway på græs på engene, i år heldigvis atter hele seks stk. I skrivende stund græsser kvæget i sydfolden, men de vil snart blive flyttet til nordfolden, hvor det vigtigste voksested for orkideer bil blive frahegnet, indtil orkideerne er afblomstret

Nattergal!
I perioden 25-29/5 er en nattergal hørt syngende ved Svanesøen (Trine Suhr-Jessen, Anne Lumholdt, Frank Desting, Bent B. Christensen); måske er der håb om, at arten yngler i mosen i år?

Den 34. Klassiske sommerpunkttælling, dvs. I den sene yngletid
23/5 kl. 5:24-09:00 gennemførtes den 34. sommerpunkttælling siden 1982 af områdets almindelige ynglefugle. Der blev denne gang registreret 47 arter, hvoraf de 26 udviste tydelig yngleaktivitet i form af sang, territoriehævdelse, rugning eller udfløjne unger. Bl.a. kan fremhæves hele seks syngende rødstjerter, hvilket er en tangering af lokalrekorden. Punkttællingen indgår i et stort materiale af lignende tællinger, der udføres ens fra år til år i hele Danmark og det øvrige EU og til sammen udgør vores eneste viden om bestandsudviklingen for de almindelige ynglefugle.

Som sædvanligt, når man færdes her, var der meget andet at hæfte sig ved; i flæng kan det nævnes, at

- Orkideen ægbladet fliglæbe glædeligvis alligevel ikke som tidligere påstået er forsvundet; den har bare været usædvanligt længe om at komme frem i år, måske fordi den skulle arbejde sig op gennem en mængde spildt træflis ved siden af Brogårdsstien. Her stod nu tre små, sterile, allerede delvis snegleædte skud (se foto); normalt plejer den at være i fuldt flor på denne tid af året. Det kan også tænkes, den er den sent på den pga. det tørre og kølige forår?
- Den sjældne orkide koralrod, der ellers fik et comeback i fjor, blev eftersøgt forgæves ligesom også af Claes Enøe 19/5; måske er der håb om, at den også bare er sent på den?
- Årets første vandnymfe sås på høengen, nærmere bestemt en flagermusvandnymfe.
- Sammesteds sad der på en butbladet skræppe et smukt lille gult og sort individ af fireplettet blomstertæge, en ny art for området.
- Langs den nordlige rand af sydfolden blomstrede mængder af gærdevikke med flotte blålilla blomster, en art, der er kendt fra området siden 1925, men som ellers ikke er fundet her i mange år.
- Det sydlige skud af strandkvan på søens vestbred var blevet trådt ned, men så ud til at overleve; i det mindste var det stadig i knop.
- Der var fuld gang i en rutineinspektion af brøndene til kloakledningen, der i 1974 blev lagt ned langs søens østbred; det var i den forbindelse den lille ø ved navn Violøen i søens sydøsthjørne og alle de små halvøer på østbredden blev anlagt.

28-04-2022: Dødfunden ilder undersøgt af Statens Seruminstitut
7/3 blev en ilder fundet død af Marianne Byth på Tjørnekrogen 20 meter fra søen. Ilderen blev på behørig vis sendt til undersøgelse hos Statens Seruminstitut, som fandt, at alt tyder på, at dyret er dødt af en alvorlig lungebetændelse, forårsaget af infektion med en arg af rundorm (nematode) ved navn fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum). Denne parasit har ræv, grævling og hund som primære hovedværter, men påvises også sporadisk hos andre rovdyr som mårhund og ilder. Parasitten benytter hovedsageligt snegle som mellemvært. Dvs. den smitter ved at dyrene (i dette tilfælde en ilder) æder en snegl, der bærer parasitten. Ilderen blev tillige undersøgt for Covid 19 – med negativt resultat.

Sjældne redefund
21/4 fandt Søren Rostock musvågeparrets rede i mosen, hvor parret stadig rugede 26/4. Selvom arten formentlig yngler årligt i området, er det det første sikre redefund her siden 2008. 24/4 fandt Henrik Friis en rede, som parret af gråstrubet lappedykker har bygget i søen, desværre på et ret udsat sted. Dette redefund er det første af arten her siden 1875!

En lille påskenyhed
12/4 så Jan Mollerup en hest ved søen; heldigvis var rytteren også med! Det er første gang i hans tid ved søen, det er sket, og hjemmesideredaktøren har i hvert fald heller aldrig oplevet det.

Trist nyt fra Gentofte Kommune
Kommunen har 27/4 fået afslag fra Vejdirektoratet på at nedsætte hastigheden på Helsingørmotorvejen. For at begrænse støjforureningen af bl.a. Gentofte Sø, ønskede Kommunalbestyrelsen at nedsætte hastigheden på Helsingørmotorvejen og sendte derfor i marts en anmodning til Vejdirektoratet om at nedsætte hastigheden til 60 km/t på Helsingørmotorvejen. Vejdirektoratet har imidlertid vurderet, at det ikke er trafikalt hensigtsmæssigt at ændre den eksisterende lokale hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Kommunen vil nu kigge nærmere på direktoratets begrundelse og arbejde videre på en løsning, så hastighedsnedsættelsen forhåbentlig kan blive en realitet.

Den anden punkttælling i den tidlige yngletid
1/4 udførtes for anden gang en såkaldt punkttælling af områdets fugle i den tidlige del af yngletiden. Punkttællinger i denne periode (15/3-30/4) er et ret nyt element i DOF’s nu 48-årige overvågningsprogram for bestandsudviklingen hos de almindelige fuglearter, hvis status kun overvåges på denne måde. Hidtil har tællingerne udelukkende fundet sted i sen yngletid (1/5-15/6) og om vinteren, men bl.a. for at tage højde for klimamildningen, skal der altså siden i fjor også udføres punkttælling tidligere på foråret.
Og der var da ingen tvivl om, at der var fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter. Blandt eksemplerne fra mosen kan nævnes en varslende spurvehøg, en lille flagspætte hørt trommende og hele seks trommende store flagspætter, heraf mindst 1 hun. Og selvom det ikke har noget med yngletiden at gøre, var det også spændende at finde en sjælden gæst i form af en enkeltbekkasin fouragerende på bredden af den nordligste holm. Lige ved siden af en af holmens seks viber, som den kun var omkring halv størrelse af. Dertil kom de for tiden faste, spektakulære indslag i søen – gråstrubet lappedykker, et par canadagås-grågåse-hybrider og den rødhovedede and. En af viberne søgte i øvrigt føde på Snogeplænen på søens nordøstbred og var aldeles tillidsfuld, så man kunne komme ganske tæt på den. I øvrigt klækkede årets første kuld grågæslinger på denne dato, men det så jeg desværre ikke selv. Det skete til normal tid; den hidtil tidligste klækningsdato er så tidligt som 3/3(!) 2018.
På botaniksiden var det hyggeligt at se årets første skud af alm. lungeurt i blomst. Arten er en typisk løvskovsplante, og den har siden 2016 været kendt med en stor bestand fra ’støjskoven’ på søens sydvestside. Glædeligt var det også at konstatere, at en anden løvskovart, fladkravet kodriver, holder stand vest for Svanesøen; her var tre skud nu i knop.
Endelig var det også meget glædeligt at se, at kommunen nu på forbilledlig vis havde fået høstet og ryddet sydfolden. (Meget) mindre glædeligt kunne der optælles fire løse hunde, alle i mosen.

31-03-2022: Kommende arrangementer
14. maj kl. 10-12: Smådyrfiskeri ved bådebroen, arrangeret af Grøn Guide Gentofte, se genbib.dk/arrangementer/boern/krible-krable-med-groen-guide-alle
19. juni: Vilde Blomsters Dag, arrangeret af Dansk Botanisk Forening og Grøn Guide Gentofte.
30. august kl. 16-20: Høslæt på engen, arrangeret af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF og Gentofte Kommune.
8. september: Flagermustur arrangeret af Grøn Guide Gentofte og DOF.

En gammel kending, om end sjælden
26/3 opdagede Heidi Quist en hun af lille flagspætte i mosen, og Frank Desting så den efterfølgende udhugge et redehul. Den efterfølgende morgen så Jesper Brünnich en han i mosen, men derefter har der ikke været nogen observationer – før Svend Petersen her til morgen 31/3 så og hørte hannen tromme i Annas Skov. Det første år, arten overhovedet blev observeret ynglende i Danmark, 1964, blev den bl.a. set jævnligt her i mosen, hvor den da også siden har ynglet i 1980 og 1988, begge år med sikkerhed, samt i 2016 med stor sandsynlighed.

14/3 var den første vilde urt sprunget ud
Senere kommer den til at blomstre i tusindvis mosen, men på denne dato fandtes de allerførste vorterod sprunget ud i mosens nordvestlige sumpskov. Andetsteds i mosens utilgængelige indre var en mindre almindelig, men nær slægtning til vorteroden ved at sende massevis af skeformede blade op af vandet, nemlig langbladet ranunkel. Hele mosen var i øvrigt ét stort finkeshow med hundredvis af især grønsiskener samt bog- og kvækerfinker, som nu søgte føde på jorden, efter at alle frø af el, birk osv. efterhånden er faldet ned. Nogle få andre finker var også med til festen, nemlig nogle få kærnebidere og en del dompapper. Alle finkearterne akkompagnerede deres fødesøgning med forårssang. En times tid før solopgang hørtes en ræv længe glammende på mosens vestside; det er første gang nogensinde, jeg hører dette her i området.
Som Frank Desting også så det 25/2, sad der atter en flot misteldrossel i en af de store pile fulde af mistelten neden for Søbjergstien på østsiden, og på søens holme sang årets to første rørspurve. Den nordligste, afhøstede holm husede stadig tre vibepar.
Sydfolden ved søens sydvestside var desværre ikke blevet afhøstet inden udgangen af februar som ellers aftalt med og lovet af kommunen, men i skrivende stund burde det nu have fundet sted. Tilgroningen med tagrør her udgør en alvorlig trussel mod kommunens største og mest livskraftige bestand af orkideen priklæbet gøgeurt, der som bekendt er kommunens ansvarsart.

24-02-2022: Opdaterede artslister
Lokalitets-artslisterne for karplanter, mosser, laver, alger & bakterier samt hvirvelløse dyr (smådyr) er nu opdateret til og med 2021 og kan findes på Facebooksiden (https://www.facebook.com/groups/335898510690745) under ”Filer”. Samtidig er oversigten over litteratur, hvori området er nævnt, opdateret til d.d. og kan findes sammesteds. Evt. rettelser og andre kommentarer er som altid velkomne. Den opdaterede artsliste for fugle kan altid findes på DOFbasen (https://dofbasen.dk/statistik/arter.php?lokalitet=157010), mens artslisten for øvrige hvirveldyr (pattedyr, krybdyr, padder og fisk) er opdateret til og med 2008 og findes her på siden. Det samme gælder svampelisten, som David Boertmann har opdateret til og med 2019. Man kan også få listerne tilsendt ved henvendelse til hjemmesideredaktøren (thomas.vikstroem@dof.dk).

Ny svampeart for området
David Boertmann fandt 20/2 en for mosen ny svampeart, nemlig muslingeskål. Den findes på dødt mos på stammer; i dette tilfælde gråpil. Ganske lille, men ofte i store flokke. Den er rødlistet som sårbar, men det er en fejl, da den er meget almindelig og forekommer næsten alle steder, man ser efter den.

Viben er ankommet
Siden 10/2 er der dagligt meldt om op til seks viber på den nordligste holm i søen; det lover godt for den kommende ynglesæson.

Vigtige planer i høring
For tiden er både Miljøstyrelsens vandområdeplanen for oplandet til Øresund og styrelsens Natura 2000-plan for søen og mosen i høring, førstnævnte til 22/6 og sidstnævnte til 20/5. Der er som altid brug for en ihærdig indsats med at udfærdige høringssvar, og hjemmesideredaktøren hører gerne fra evt. interesserede, der kunne tænke sig at give en hånd med. At det kan betale sig, fremgår tydeligt af Miljøstyrelsens omsider modtagne respons på vores seneste høringssvar - fra efteråret 2019(!). Miljøstyrelsens respons gengives her nedenfor:

”Gentofte Kommune, Dansk Ornitologisk Forening, Gentofte Sogns Grundejerforening, Danmarks
Naturfredningsforening samt enkelte privatpersoner mener ikke de to naturtyper; vandløb med
vandplanter (3260) og hængesæk (7140) bør udtages fra områdets udpegningsgrundlag. Det anføres bl.a. at
vandløbet Brobækken huser en rig vegetation af vandplanter, og at Gentofte Kommune udfører en indsats
ift. hængesæk (fældning, høst og afbrænding), hvor forpligtigelsen til at rydde holmene i søen om vinteren
ikke længere vil være til stede, hvis hængesæk udtages fra områdets udpegningsgrundlag.
Miljøstyrelsens svar:
Der er ikke en kortlægning af naturtypen vandløb med vandplanter (3260) i området, hvorfor den blev
foreslået udtaget, men i forbindelse med udvidelsen af habitatområdet i 2018 blev det vurderet [af Miljøstyrelsen selv, red. anm.], at området indeholder denne naturtype. Vandløb med vandplanter (3260) foreslås derfor ikke udtaget fra områdets udpegningsgrundlag alligevel.
Naturtypen hængesæk blev foreslået udtaget fra områdets udpegningsgrundlag, da det blev vurderet at
flere af de kortlagte arealer med hængesæk var kortlagt forkert. Disse arealer er nu enten kortlagt som bl.a.
skovbevokset tørvemose (91D0) og rigkær (7230) eller slet ikke kortlagt som habitatnatur. Miljøstyrelsen
har undersøgt arealerne grundigt ift. hvorvidt der er tale om hængesæk jf. definitionen for naturtypen i
danske habitatbeskrivelser. Da der er tvivl om hvorvidt der er forekomster af hængesæk på øerne/holmene i søen foreslås naturtypen derfor ikke udtaget fra områdets udpegningsgrundlag indtil videre.”

Kampagne mod løse hunde
Det lader til at Gentofte Kommunen vil starte en kampagne mod løse hunde. Bl.a. på baggrund af henvendelser fra Henrik Friis og et nyligt læserbrev i Villabyerne, omhandlende løse hunde og hundeefterladenskaber på kirkegårdene, er kommunen angiveligt i gang med at planlægge en kampagne, der skal iværksættes i løbet af foråret. Kampagnen indebærer opsætning af skiltning bl.a. ved Gentofte Sø og Brobæk Mose og på kommunens kirkegårde.

Midvintertur med rim og tynd nyis
Mere vinter kunne det ikke blive til den 7. februar, dvs. en uge efter kyndelmisse, der traditionelt har været anset for midvinter. Men der var da bestemt stadig vintergæstende fugle på besøg; i søen således to flotte hanner og tre hunner af lille skallesluger samt ni store skalleslugere og i mosen en flok på mindst 100 kvidrende grønsiskener. At det samtidig så småt var forår, kan man jo også glædes over; fx lyste de guldgule hanrakler på hasselbuskene op mange steder, og hvis man kiggede godt efter, sås også hasselens små, knaldrøde hunblomster, jf. fotoet. På søens vestbred var den senere så statelige strandkvan spiret frem, og i stikanten på Svanesøens vestside væltede det med forbavsende friske frugtlegemer af den ejendommelige svamp kødet stjernebold. Et mindre glædeligt forårstegn var det udstrakte, fladedækkende ’karsebed’ i Annas Skov og omegn af nyspiret lundgylden, en skærmplanteslægtning til kvanen og en desværre stærkt ekspanderende, invasiv haveflygtning.
Nu vi er ved ubehagelighederne, var det en sand gru at betragte det rædselsfulde højhusbyggeri, der netop nu skyder op på nordsiden af Brogårdsvej med udsigt fra og til mosens nordligste del. Man indser for sent, at man burde have protesteret mod den lokalplan, der varslede byggeriet, som blandt megen anden dårligdom udgør endnu en spærring for den naturlige floras og faunas muligheder for at spredes til og fra den lokale naturperle. Og til sidst endnu et hjertesuk, omend heldigvis kun et lille et af slagsen: Engvandhullet, der kaldes både Sydbirkesøen og Krebseklohullet, var siden sidst blevet frahegnet Sydfolden (den gamle boldbane), således ar kvæget nu ikke kan skabe naturlig dynamik på vandhulsbredderne, og vandhullets flora og fauna ikke uden besvær kan undersøges nærmere. Det har ellers i årevis været en aftale, at kvæget (og dermed naturinteresserede) skulle have adgang til vandhullet, men så må man jo i stedet prøve at glæde sig over, at vandhullets frøer og salamandre mv. bliver mindre forstyrret.

27-01-2022: Håb om dæmpning af motorvejsstøjen
En deltager i caretakergruppen, Helene Brochmann, der også er nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen, har følgende rigtig gode nyhed: ”Kan du huske sidste år, da jeg foreslog at sætte hastigheden på Helsingørmotorvejen ned til 60 km/t - og gøre turen gennem kommunen 1½ minut længere? Jeg var heldigvis ikke den eneste, der kunne se det oplagte i den tanke, og nu er der enighed i kommunalbestyrelsen om at bede Vejdirektoratet om lov til at gøre det. Det kan spare både Gentofte Sø og en masse beboerne i området for virkelig meget støj. Det bliver så godt!”

Kaspisk måge, rørdrum og havørn på besøg
13/1 var den lokalt sjældne kaspiske måge atter på besøg ved bådebroen (Heidi Quist); den kan bl.a. kendes på en gul ring med bogstaverne VLCX på højre ben og en metalring på venstre ben. Her i januar er der desuden set havørn på hele fem datoer (Frank Desting, Karin Grønbæk, HQ, Lisbeth L. Lassen. FD beskrev 12/1 ørnen således: Kom ind over søen fra syd kl. 12:38 og fik alle dykænder mv. skræmt op, fløj til nordenden af søen og retur, hvor den kl. cirka 12:42 forsvandt i sydlig retning, en næsten udvokset ørn, lys og med sorte kanter på den ellers hvide hale, sandsynligvis den ene af de to havørne der den seneste tid har kunnet ses fouragerende i Utterslev Mose... Endelig har decembers rørdrum i Svanesøen fortsat kunne ses på stedet næsten dagligt gennem januar.

Boringer på Søvolden ifm. undersøgelser for forurening
Tidligere på måneden udførte Region Hovedstaden boringer på søens nordøstside mhp. at afdække evt. forurening af søen. Der blev foretaget udtagning af jord- og grundvandsprøver og udtaget en vandprøve fra overfladevandskloakken med udløb i Gentofte Sø fra sidste brønd inden udløb i søen. Nu venter vi spændt på resultaterne af prøvetagningen!

Sydfolden afhøstes inden udgangen af februar
Sydfolden, som jo huser områdets største orkidebestande, især af kommunens ansvarsart, priklæbet gøgeurt, blev i fjor ikke græsset så meget af kvæget, som man kunne ønske og er nu stærkt tilgroet med tagrør. Heldigvis lover Park og Vej, at folden vil blive afhøstet inden udgangen af februar.

Gren med sjælden svamp beskåret
10/1 fjernede Park og Vej den store pilegren, der gik hen over Hovedstien lidt øst for Annas Skov. Grenen var kendt for at huse den meget sjældne svamp Pholiota cerifera, en flot skælhat uden dansk navn, og som mange forbipasserende har fotograferet her. Heldigvis findes svampen også andre steder her i området, og der kan jo også stadig være noget mycelium (’svamperod’) af arten tilbage i veddet på den pågældende pilebusk.

Den 40. vinterpunkttælling ved søen
Som led i DOF’s punkttællingsprogram til overvågning af bestandsudviklingen for landets almindelige fuglearter (se https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet) gennemførtes 6/1 den 40. vinterpunkttælling i træk ved søen og i mosen. Af de almindelige fuglearter var flere allerede i forårshumør, idet både gærdesmutte, musvit, blåmejse, spætmejse og korttået træløber sang lystigt, ligesom stor flagspætte lod sin trommen høre. Også en overvintrende rørspurv-hun blev set; den havde travlt med at pille frø ud af tagrørenes blomsterstande, en aktivitet, der ellers her om vinteren er bedst kendt hos skægmejsen, der på denne tid af året udelukkende lever af frø fra tagrør. Og netop skægmejsen gav anledning til nogle gode oplevelser under tællingen, idet to grupper på tilsammen syv stk. blev mødt hele fire gange, endda så tæt på, at de egnede sig til mobilfotografering! Hvis bare ikke observatørens fingre havde været så kolde og klodsede….. Desværre lykkedes det heller ikke at se den kortnæbbede gås, som Frank Desting fandt samtidig, men godt, at mange andre heldigvis fik den at se. Og så kom der da også en kaldende lille korsnæb i lav højde hen over mosen; denne art er siden en invasion i 2017 kun observeret 1-3 gange årligt.

21-12-2021: Miljøpris til kvæggræsserlavet
Tidligere på måneden kom den glade meddelelse, at Gentofte Kvæggræsserlaug havde vundet Gentofte Miljøpris 2021! Prisen og de 25.000 kr., som følger med, blev overrakt ved en reception den 8. december på Gentofte Rådhus. Et stort tillykke herfra med, at kvæggræsserlavet anerkendes for dets uundværlige indsats for områdets biodiversitet!

Ny status for søens vandkvalitet
Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet har netop udsendt den nyeste status (pr. 2020) for overvågningen af vandkvaliteten i landets søer, som har fundet sted siden 1989. Det fremgår heraf, at søen ligesom i den foregående rapport er blevet undersøgt otte gange i den forløbne periode, og at der heldigvis er sket en markant reduktion i søvandets indhold af fosfor, mens der fortsat ingen ændringer er hverken i søens i forvejen lave indhold af kvælstof og klorofyl (et mål for mængden af planktonalger) eller i dens fine sigtdybde.

Fugletårnsbesigtigelse
16/12 gennemførte Ulrik Reeh (DN Gentofte), Karen Stevnsbak Andersen (Grøn Guide) og hjemmesideredaktøren en besigtigelse for at afsøge muligheder for placering af et evt. kommende fugletårn eller -skjul, hvis der altså kan indhentes midler til det. Undervejs kom vi bl.a. en tur gennem rørsumpen ud (eller ind) til den midterste af mosens tre tørvegrave, som ikke vides at have være besøgt i årtier. Ideen om et tårn eller skjul har fra tid til anden været fremme de sidste 25 år, men der har aldrig været afklaring om den bedste placering, så nogle bud på herpå må gerne tilsendes thomas.vikstroem@dof.dk, tak.
Før besigtigelsen sås en stor duehøg-hun på jagt over Folkeparken, hvor den fik samtlige områdets måger, duer og kragefugle på vingerne samtidig, altid et fascinerende sceneri. Efter besigtigelsen var der desuden held med på bådebroen at genfinde den kaspiske måge med gul ring på højre ben, som Frank Desting opdagede her 6/12. Det er kun tredje gang, arten observeres her på lokaliteten.
Til sidst havde hjemmesideredaktøren endvidere det held at møde Frank selv, idet vi begge kiggede (forgæves) efter den rørdrum ved Svanesøen, ellers blev set her i dagene 13-17/12, jf. fotos. Til gengæld foreviste Frank svampen krusblad på en liggende, død gren (foto). Så sent som i 1990 blev arten betegnet som ”meget sjælden og måske uddød”, men svampen har bredt sig voldsomt de seneste 10-15 år, og er nu ganske almindelig på Sjælland, mens den stadig er fåtallig især i Vestjylland.

26-11-2021: Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har for sjette gang udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55. Kalenderen kan varmt anbefales!

Afbrænding af holm gennemført
24/11 udførte Gentofte Kommune den planlagte afbrænding af den i oktober fældede rørskov på søens nordligste holm med succes, som vanligt med henblik på optimale forhold for holmens flora og fauna som fx viben. Det bliver spændende at følge, hvor tidligt yngleparrene indfinder sig i den kommende sæson.

November, november, november…..
Sådan grå og ensformig har digteren Henrik Nordbrandt lært os at se på indeværende måned, men der er masser at opleve i naturen i øjeblikket. Fx var meget af vegetationen 15/11 allerede – eller stadig – frisk, som fx skuddene af den sjældne strandkvan to steder på søens vestbred og de store mængder af brøndkarse i Brobækken. Et imponerende eksempel på en stadig frisk plante var den store, kraftige skovhullæbe (en orkideart), der stadig stod med sine frugter på søens sydvestside, jf. foto her på siden. Nævnes kan også de store mængder af smalstråle, som stadig blomstrer på sydsiden af Søbjergstiens vestende.
Blandt fuglene overraskede en bjergirisk, som opholdt sig på den nordligste holm i søen; måske en af de fire, som Frank Desting observerede overflyvende 3/11? Før da var arten ikke observeret her siden efteråret 2010. Et lokalt velkendt, men aldrig rigtig beskrevet, endsige forklaret fænomen, er de småflokke af ringduer, der hver dag i vinterhalvåret flyver (trækker?) mod nord over søen, denne dag således i alt 64 stk. Måske er der simpelthen tale om fugle, der flyver til og fra deres fødesøgningssteder? Dagens mejsetog i mosen udgjordes af fire halemejser af den nordlige underart, to sumpmejser og fire blåmejser; flokken blev opdaget på halemejsernes højlydte hvinen, da en spurvehøg kom strygende gennem sumpskoven.

03-11-2021: Ny vandstandsmåler ved søen
Efter søens daværende ejer, Københavns Kommune, i 2006 sløjfede skalapælen ved søens afløb til Gentofte Rende, har det ikke være muligt at følge søens vandstand systematisk. Her i sommer har Gentofte Kommune nu heldigvis opsat en ny vandstandsmåler, hvis målinger kan ses og sammenlignes med den aktuelle nedbør her: https://watsonc.dk/calypso/GentofteKommune.html. Sammesteds vises tillige vandstanden i seks af kommunens andre vådområder.

Evaluering af årets kvæggræsning
28/9 blev årets græsning evalueret ved en fælles besigtigelse med deltagelse af kommunen, kvæggræsserlavet, den uvildige græsningsekspert Anna Bodil Hald og hjemmesideredaktøren. Seks kvier blev sat ud medio april; heraf blev to slagtet medio august og resten medio oktober. Græsningstrykket sås at være passende, og der vurderedes at være god føde til yderligere 14 dages græsning eller mere. Græsningen har en tydeligt positiv effekt på floraens artsrigdom og vegetationens struktur.

Endnu en minkfangst
Siden sidst er endnu en mink gået i fælden, så det var godt, kommunen ikke havde fjernet fælden endnu. Fangsten blev opdaget 6/10 af Heidi Quist og Anne Lumholdt, og kommunen blev hurtigt adviseret.

En smuk morgen i en svampetid
Onsdag morgen den 13. oktober var klar, mild og stille, og der var rig lejlighed til at fordybe sig i fungaen, som svampefloret kaldes i fagsproget. Blandt de interessante fund var en fin, frisk bestand af den store, flotte, knaldgule lærkeslimrørhat (tidl. kaldet lærkerørhat), som vokser sammen (i symbiose) med en gammel, oprindelig plantet europæisk lærk lidt øst for Vangede Kilde. Her har rørhatten været kendt i mange år, men den var senest set i 1998.
En anden af områdets bemærkelsesværdige svampe er tagrørshuesvampen, en lille brun svamp, som udelukkende vokser på tagrør. I øjeblikket ses den let på stubbene af de høstede tagrør langs søstien ved søens vestbred. Sammen med de typiske eksemplarer blev der denne morgen tillige bemærket nogle helt hvide svampe på tagrørsstubbene, men trods flere fotos på nært hold har det desværre ikke været muligt at få opklaret, om der var tale om afvigende eksemplarer af tagrørshuesvamp eller om en helt anden art.
I morgengryet var der masser af aktivitet blandt trækfuglene, både de egentlige trækfugle som kvækerfinker og sangdrosler og de fugle, der foretager et såkaldt overnatningstræk til og fra natterastepladserne, her især allike. Af kvækerfinker taltes tilsammen 99 og af sangdrosler 40, begge arter fordelt på flere flokke. 430 morgenfriske alliker mod nord på 16 minutter i gryet er ikke usædvanligt her i vinterhalvåret, men det er til gengæld en tæt flok på 150 alliker mod vest, 20 råger i samme retning og tre musvåger ditto lidt efter hinanden – hvor har de mon overnattet øst for søen? Mindst én af musvågerne slog sig ned vest for søen og fouragerede resten af formiddagen jævnligt over mosen og engene.
Forvaltningen af området skal der jo også altid kigges lidt på. Søens nordligste rørholm og Sydbirkesøen (Krebseklohullet) var således forbilledligt afhøstet, og den afhøstede tagrørshalm bliver forhåbentlig snart fjernet/afbrændt. En igangværende beskæring af Folkeparkens lindeallé fra 1744 kan man derimod godt spørge om nødvendigheden af. Andre engagerede, morgenfriske besøgende havde også ideer til den lokale forvaltning. Én foreslog fx en retablering af det levende hegn mod Brogårdsvej nord for søen; før i tiden skærmede dette hegn i døgnets og årets mørke timer dyr og mennesker i og ved søen mod det blændende lys fra sydkørende biler på Ermelundsvej. En anden foreslog, at bygningen ved bådebroen, der bl.a. huser offentlige toiletter, men som ellers stort set aldrig bruges af nogen, blev indrettet med en form for mødested og/eller aktivitetslokale for dem, der færdes ved søen, evt. med udskænkning af te og kaffe.

Flot observation af havørne
17/10 kl. 15:10 så Trine Suhr-Jessen på søens østside neden for kirken et par flotte, gamle havørne, begge med hvid hale, der kom flyvende i lav højde fra sydsydøst og tog et par runder over nordenden og derefter fløj videre mod sydvest. Et flot syn!

Ny årsrapport og opdateret artsliste
Siden sidst er der blevet produceret en ny årsrapport og en opdateret artsliste for området. Det drejer sig om årsrapporten (minus fugle) for 2008 og om artslisten for hvirveldyr (minus fugle), dvs. fisk, padder, krybdyr og pattedyr opdateret til og med 2008. Begge kan findes på lokalitetens Facebookside, https://www.facebook.com/groups/335898510690745, eller man kan få dem mailet ved at skrive til thomas.vikstroem@dof.dk.

24-09-2021: Morgenen den 16/9 ved søen var lun, stille, diset og med en del let regn. Før daggry var der pænt gang i brun-, skimmel- og dværgflagermus i luftrummet og i de butsnudede frøer på engen, og efter daggry blev især småfuglene aktive, ikke mindst et par munke og et stort antal gransangere i selskab med musvitter, blåmejser, sumpmejser og spætmejser. Tilsammen danner arterne såkaldte mejsetog, der langsomt trænger gennem landskabet under deres fødesøgning. I trækronerne i Annas Skov havde spurvehøg-hunnen med sin enlige, store ungfugl en ret voldsom strid med en flok på fem skovskader. Dagens ornitologiske overraskelse var en almindelig ryle, der kom strygende lavt hen over pontonbroen, mens den konstant lod sit rullende kald lyde; det er kaldet, der har givet fuglen dens navn. Arten er kun observeret syv gage før i området, heraf de seneste fire gange i august-september.

Endnu blomstrer brudelys mange steder på søbredden og fx også den uanselige sumpforglemmigej på Skt. Hans-bålpladsen neden for Folkeparken. I mosen kunne den enlige æblerose fremvise hele 17 hyben. De fire kvier på engen havde travlt med at holde vegetationen nede, og det var også opmuntrende at se, at kommunens folk havde høstet bredderne af Brobækken samt de to vandhuller i sydfolden, så disse småvande og deres omgivelser holdes lysåbne.

Det er også svampetid nu; nær stierne sås den spiselige stor parykhat (tidligere kaldet parykblækhat) og et hele 25 cm højt frugtlegeme af alm. blækhat (se foto). Også den spiselige bævresvamp judasøre var kommet frem på især gamle hyldestammer.

Flagermussafarien om aftenen den 6/9 samlede godt 50 deltagere og resulterede minsandten i en helt ny art for lokaliteten, nemlig pipistrelflagermus, der blev registreret lidt syd for pontonbroen. Samtlige 7 detektorer, som grøn guide Karen Stevnbak Andersen havde medbragt til udlån, registrerede meget tydeligt artens højfrekvente stemme på 45 kHz, og efter konsultation af en professionel ekspert kan det hermed konstateres, at artens veldokumenterede spredning mod nord nu omfatter Gentofte Sø. Det er den 6. flagermuseart og den 31. pattedyrart, der er registreret ved søen. Pipistrelflagermusen blev i øvrigt først erkendt som en selvstændig art for en snes år siden.

Også et foredrag 15/9 i Vangede Kirke om områdets historie, naturværdier og det lokale borgerengagement samlede fulde huse.

26-08-2021: Flagermus-safari den 6. september
Den 6. september kl 19.30 kan du komme med Grøn Guide Karen Stevnbak Andersen og hjemmesideredaktøren på flagermus-’jagt’ ved Gentofte Sø. Vi mødes ved søens nordlige ende på græsplænen op til Brogårdsvej. Herfra begiver vi os ned mod Brobæk Mose bevæbnet med flagermus-detektorer. Detektorerne kan opfange flagermusenes højfrekvente skrig og omdanne dem til klik-lyde, som vi mennesker kan høre. I Danmark findes hele 17 arter af flagermus, fra den helt lille bitte dværgflagermus med en vægt på omkring 5 gram til den store brunflagermus med et vingefang på 40 cm, og heraf er desværre 5 arter truet. Alle flagermus i Danmark er fredet, og mange af dem er som sagt presset af mangel på passende føde og ynglesteder. Her ved Gentofte Sø har flagermusene heldigvis mulighed for både at finde mange forskellige slags insekter samt hule træer at yngle i. Vi kan derfor håbe på at høre og se flere forskellige arter af flagermus, der nyder godt af den forskelligartede natur ved søen. De forskellige arter af flagermus udsender lyde ved forskellige frekvenser og rytme, og dette kan vi sammen med størrelse, flyvehøjde og sted, bruge til at artsbestemme flagermusene med. Måske får vi også tid til at lave lidt lys- og sukkerlokning for at finde nogle af de mange natsværmere, der bor ved søen og omkring mosen, hvor deres larver kan leve af de mange forskellige plantearter, og de voksne sværmere ikke er generet af lyset fra gadelamper. Vi håber på godt flagermusvejr, så kom glad og bliv klogere på nattens og skumringstidens beboere. Vi slutter samme sted kl. ca. 21.
Turen er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, Grøn Guide Gentofte og Danmarks Naturfredningsforening Gentofte afdeling, der venligst udlåner detektorerne!

Foredrag i Vangede Kirke den 15. september kl. 19:00: Gentofte Sø – naturen, historien og udviklingen
Under Corona-nedlukningen måtte der sættes ensrettet-skilte op ved Gentofte Sø, fordi så mange borgere brugte søens stier til at gå sig til ro og velbehag, mens pandemien var på sit højeste herhjemme.
Har du også gået og tænkt, hvor heldigt og vidunderligt det er at bo ved sådan en oase, så kom forbi og hør mere om søen, dens historie, og alle de tanker der er om at bevare og udvikle naturen omkring søen.
Thomas Vikstrøm, der er naturforkæmper, kender af Gentofte Sø og aktiv igennem de sidste mange årtier omkring søen, kommer og fortæller om arbejdet og engagementet, der har været med til at forme Gentofte Sø, som vi kender den. Ingen tilmelding. Der serveres kaffe og kage. Pris 20. kr.

En sensommermorgen – 20. august
Morgenturens store overraskelse var de godt 80 fjordterner, der højlydt skrigende, flokvis kom strygende både lavt og højt hen over søen mod vest i tidsrummet kl. 5:15-6:17. Mindre overraskende, men ikke mindre betagende var det tilsvarende antal gule vipstjerter (79), som trak hen over søen i de første morgentimer, og hvoraf mindst én større flok tydeligvis havde tilbragt natten i rørsumpen på en af søens holme.
En for tiden ubeboet villahave ved søens østbred bød på et eksotisk, men overdådigt blomsterflor af bl.a. solsikke, smalstråle og kæmpenatlys, og på en velkendt, liggende, død stamme i mosen lyste den sjældne svamp gylden grynskælhat op; den blev sidst set her i efteråret 2018.
Over søens sydlige bredder dansede sværme af vårfluen Mystacides longicornis (uden dansk navn), som er let kendelig på sine utroligt lange følehorn – hvis man altså kan fange en af dem; ellers er følehornene svære at se.

32 frivillige på arbejde med le og rive
I år var der atter stor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen!
Tirsdag den 24. august var Gentofte Sø Høslætlav for 15. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.
Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, vinget perikon, trævlekrone, langbladet ranunkel, dunet dueurt, engkabbeleje osv. Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske. Det afslåede hø bliver efterfølgende bragt til kompostering hos Gentofte Kommune. I år vil noget af høet dog blive lagt ud på andre enge både ved Gentofte Sø, i Bernstorff Slotshave og i Ermelunden for derved at assistere spredningen af engfloraen, som har det svært nu om dage.
Fire børn deltog i høslættet i år. Under høstarbejdet medvirkede ikke mindst børnene til at finde masser af dyr som markmus, butsnudet frø, den flotte, grønne og røde sumpgræshoppe samt ikke mindst de store, flotte edderkopper hvepseedderkop og kvadratedderkop. Hvepseedderkoppen er Danmarks største edderkop, og flere af dens kunstfærdige ægspind blev også fundet. Kvadratedderkoppen er en helt ny art for området. Alle de nævnte arter er tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber.
Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

Opfølgning på besigtigelsen den 8/7
I nyhederne fra juli blev det bl.a. omtalt, at udstillingsskabet ved Fiskebakken ville blive nedlagt. På opfordring fra læsere får skabet imidlertid en chance mere.
Det blev desuden omtalt, at fotos af rester af en krebs på søens østbred var sendt til bestemmelse hos en ekspert pga. mistanke om, at der var tale om den invasive art galizisk sumpkrebs. Denne mistanke er desværre nu blevet bekræftet.

Ny kommuneplan
Gentofte Kommune sendte i foråret et udkast til ny kommuneplan i høring, og DOF afgav den 13. juli sit høringssvar. Af de mere overordnede kommentarer kan nævnes følgende: Som også mht. kommuneplan 2017 finder vi det meget fint med planens store vægt på ikke blot at bevare, men også at styrke de grønne områder, herunder at opgaver vedr. fredede områder og naturtyper prioriteres højt, og at der skabes naturkvalitet i de rekreative områder og struktur. Desuden påskønner vi kommuneplanforslagets vægt på Natura 2000, herunder bestræbelserne på at reducere kloakoverløbene til kommunens Natura 2000-område, Gentofte Sø & Brobæk Mose.
Derudover finder vi det lidt fattigt og tyndt, at Gentofte Kommune ikke kan finde på andre nye økologiske forbindelser at udpege end Ordrupgård Park – som forbindelse mellem Ellemosen og Ordrup Krat. Her er i høj grad brug for kommunal nytænkning og vovemod, hvilket også ville øge kommunens chancer i den igangværende konkurrence om at være landets vildeste kommune. Kommunen har jo gode erfaringer med genåbning og restaurering af vandløbene Hvidørebækken og Ellebækken (”Gentofte Rende”). I bogen Vand finder vej fra 1977 af kommunens hofhistoriker, L. Gotfredsen, findes et kort over alle kommunens vandløb, åbne såvel som (især) rørlagte, og det ville være oplagt at genåbne et eller flere af disse som økologiske forbindelser. Særligt oplagt er nok Vangede Bæk mellem Nymosen og Søborghusrenden.

15-07-2021: 15-07-2021: KOM TIL HØSLÆT TIRSDAG DEN 24. AUGUST KL. 16-20!
Tirsdag den 24. august kl. 16-20 afholdes det årlige høslæt på engen vest for søen inkl. forfriskninger og instruktion i at slå med le. Alle er velkomne, og vi kan sagtens bruge mange tilmeldte! Tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk.

Den årlige orkidetur med kvæggræsserlavet
I år gennemførtes turen i kvægfoldene den 28. juni kl. 17-18:30 med godt 30 deltagere, heriblandt flere børn. Ved en fælles, helhjertet indsats fra deltagerne blev der fundet i alt 255 blomstrende skud af priklæbet gøgeurt, der er Gentofte Kommunes ansvarsart. Heraf stod de 215 skud i sydfolden og de 40 på høslætengen i nordfolden. Desuden blev der fundet et enkelt afblomstrende skud af kødfarvet gøgeurt på høslætengen samt glædeligvis i alt otte blomstrende skud af den sjældne skovgøgeurt, heraf de syv i sydfolden og ét på høslætengen. Ved besigtigelsen blev der også gjort den glædelige iagttagelse, at to karakteristiske og krævende arter af engplanter nu er indvandret til sydfolden, nemlig de smukke arter trævlekrone og kærtidsel, begge med pæne bestande.

Den årlige pleje- og driftsbesigtigelse med Vej & Park
I år gennemførtes besigtigelsen den 8. juli kl. 10-12 med fire deltagere, idet besigtigelsen ikke var offentlig i år. Af observationer og aftaler fra besigtigelsen kan bl.a. nævnes følgende:

- På TV’s opfordring vil udstillingsskabet ved bådebroen blive nedlagt, dels fordi det er meget krævende at holde skabets indhold opdateret, dels – og ikke mindst - fordi der siden skabets opsættelse i 2010 aldrig er indkommet en eneste kommentar om det til hverken kommunen eller skabsredaktøren.
- Violøen i søens sydøsthjørne har nu i en længere periode været landfast – til skade for ynglefugle og flora. Vandgennemstrømningen sydøst om øen vil nu blive retableret.
- En skalapæl til aflæsning af søens vandstand, der stod ved slusen i søens sydende, blev fjernet af søens daværende ejer, Københavns Kommune i 2006. Gentofte Kommune har nu her i juni opsat en ny, elektronisk vandstandsmåler ved slusen i søens sydende; vandstandsmålingerne vil snart kunne findes løbende på www.gentofte.dk.
- Skærmplanten pastinak bekæmpes fortsat intensivt ved søens sydvestbred. Dels fordi arten optræder invasivt, dels fordi den kan give hudskader ved solbestråling af plantens saft på huden.
- Ved Hyldeholmen sås et kuld på seks ret nyklækkede ællinger af troldand.
- Af blomstrende skud af priklæbet gøgeurt optaltes 25 stk. på søens vestbred og 158 stk. på østbredden. Af kødfarvet gøgeurt blot seks afblomstrende skud på østbredden. Til brug for årets rapportering af orkidebestanden til Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet efterlyses hermed yderligere optællinger i år af de to nævnte arter samt især af skovgøgeurt og purpurgøgeurt på søens bredder; de to sidstnævnte arter blev nemlig slet ikke fundet på søbredden under besigtigelsen!
- Det kunne konstateres, at sydfolden nu trænger til afgræsning, og det passer jo heldigvis fint sammen med, at kvæggræsserlavet 17/7 flytter de seks kvier fra nordfolden til sydfolden.
- Rester af en ubestemt krebs blev fundet ved Søvolden neden for Folkeparken; sandsynligheden taler for, at der er tale om en af de stærkt invasive arter signalkrebs eller galizisk sumpkrebs. Fotos er nu lagt op til (forhåbentlig) bestemmelse på både Naturbasen og Arter samt tilsendt en krebseekspert.
- To splitterner rastede på en robåd ved bådebroen; det er kun anden gang, mere end et enkelt individ af denne havfugl raster i området (første gang var 8/7 2019 (Peter Sunesen)).

Ny lokalrekord for fiskehejre
9/7 Kl. 8:20 så René Petersen hele 20 fiskehejrer, som cirklede rundt i 3-4 minutter over den nordlige ende af søen, hvorefter de slog sig ned i træerne nær pontonbroen. Efter en halv time fløj de mod syd. Antallet er næsten en fordobling af den hidtidige rekord på 11 fouragerende 28/11 2018 (TV).

28-06-2021: KOM TIL HØSLÆT TIRSDAG DEN 24. AUGUST KL. 16-20!
Tirsdag den 24. august kl. 16-20 afholdes det årlige høslæt på engen vest for søen inkl. forfriskninger og instruktion i at slå med le. Alle er velkomne, og vi kan sagtens bruge mange tilmeldte! Tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk.

Punkttælling i den sene yngletid samt eftersøgning af koralrod
Den 1. juni, dvs. iflg. den traditionelle kalender den første sommerdag, stod den på syv timers punkttælling (sen yngletid) for DOF og eftersøgning af orkidéen koralrod for Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Punkttællingen resulterede blandt meget andet i mange observationer af nye kuld, fx to par af toppet lappedykker med små unger på ryggen og et par knopsvaner med seks små ællinger. Heraf var de tre ællinger af den særlige farvevariant kaldet ”polsk svane”, som er karakteriseret ved, at ællingerne er hvide, ikke grå, mens de som voksne har lyserøde, ikke gråsorte ben og fødder.
Desuden et par skovspurve, der fodrede et kuld udfløjne unger i et piletræ på søens østbred og den konstante lyd af tiggende unger af stor flagspætte i fire reder. De hidtil mange unger af blishøne og især gråand, som er observeret gennem maj, lod til gengæld til at være helt væk nu. Minken har nok taget sin del, før den blev fanget 7/5, og derudover står nok både sølvmåger, gedder, ræve, hunde, katte og ikke mindst brune rotter bag resten af forsvindingerne.

En anden forstyrrelsesfaktor udgøres af bådsejladsen, der stadig begynder alt for tidligt ift. fuglenes yngletid, nemlig allerede her netop 1/6. Denne dag var den første båd ude, og mange af søens fugle blev skræmt op, især da båden sejlede ind i strædet mellem de to nordligste holme. Det fik bl.a. den rødhovedede and til at lette; den landede dog igen længere mod sydøst. Værre var det nok, at sejladsen i strædet skræmte det nærmeste ynglepar af vibe voldsomt; parret fløj længe rundt over båden og skældte ud, hvorved de helt ’glemte’ at passe på deres yngel, dvs. at bl.a. kragerne havde frit spillerum imens. Det skal tilføjes, at indtil for få år siden startede sejladsen allerede 15/4, så udskydelsen til 1/6 er et meget stort fremskridt for fuglene.

Koralroden lod sig desværre ikke finde, men heldigvis har andre observatører her omkring det seneste månedsskifte fundet hele to bestande på hhv. 3 og 10-15 blomstrende skud. Arten har været kendt fra mosen siden 1980, men var ellers ikke fundet siden et enkelt skud blev set i 2017.

To nye svampearter
I maj-juni er der fundet hele to ny svampearter for området, begge først fundet af Tobias Bøllingtoft. Det drejer sig om dels Taphrina padi (uden dansk navn), der vokser på alm. hæg, og som siden også uafhængigt blev fundet af områdets svampeekspert, David Boertmann. Dels Taphrina pruni, på dansk blommepung, der vokser på mirabel, og som siden også uafhængigt blev fundet af Frank Desting. DB tilføjer: ”Den tredje art, Taphrina alni som vokser på ellekogler, skal vi også nok finde derude. Det er bare et spørgsmål om at se efter den ;-)”. Det kan tilføjes, at der i forvejen var kendt to yderligere Taphrina-arter fra området, dels Taphrina betulina, på dansk heksesækdug, der danner de velkendte, såkaldte heksekoste i birketræers kroner, dels Taphrina tosquinetii (uden dansk navn), der danner blærer på elletræers blade.

Græsningsbesigtigelse
24/6 foretog græsningseksperten Anna Bodil Hald en besigtigelse af græsningsfoldene. ABH var også konsulent for kommunen ifm. indførelsen af græsningen i 2018. Følgende er nogle udpluk fra ABH’s besigtigelsesnotater: Jeg synes, det er dejligt at der er udlagt så stort et område til dyrene. Dyrene havde lavet et fint stykke arbejde til nu. Høslætområdet så rigtig fint ud. Tagrørene er modeste og øvrig vegetation rimelig lav. Masser af gøgeurter. Jeg gik kun lidt ud i området for ikke at trampe det hele ned. Så alt i alt en god tur.

02-06-2021: Invitation til orkidétur
Brugere af denne hjemmeside er velkomne til flg. arrangement:
Kom med til en naturoplevelse for hele familien!
Vi har igen i år fået mulighed for, at Thomas Vikstrøm vil tage os med på en orkidejagt i kvægfoldene ved Gentofte sø. Thomas er biolog og har et stort kendskab til plante- og dyrelivet omkring Gentofte sø. Vi skal især se og høre om de vilde orkideer der vokser i området og som blomstrer netop nu.
Det sker: Mandag d.28. Juni, klokken 17-19, vi mødes ved fangfolden nær sydenden af villavejen Søbredden.
I området er der mange kildevæld (og kokasser!), så smut i gummistøvlerne.
Tilmeld på mail til thomas.vikstroem@dof.dk
Med venlig hilsen Gentofte Kvæggræsserlaug


27-05-2021: En lys nat – og dag
Et besøg ved søen den 10. maj med ankomst i en af årets første lyse nætter skuffede ikke. Fire af de fem lokale arter af flagermus kunne ses på vingerne og høres med detektor, heraf ikke mindst den mindre almindelige troldflagermus, som her skal opsøges i den tætte skovmose nord for Annas Skov. Også fire paddearter var aktive, idet tre arter hørtes kvækkende, nemlig skrubtudse (syv steder), butsnudet frø og grøn frø. Kvækkende butsnudet frø så sent på året er usædvanligt og må skyldes den kolde april, der åbenbart har forlænget artens yngleperiode. Grøn frø kvækkede i Sydbirkesøen/Krebseklohullet, og her sås der også både mange haletudser af butsnudet frø samt flere individer af lille vandsalamander; ingen af delene er vist før truffet i dette vandhul. Lille vandsalamander blev også set på sit kendte ynglested i Sortpilehullet, og i begge vandhullerne kunne der tillige ses skud af en art af kransnålalge, en artsgruppe, der er kendt for at kræve rent vand. Disse kunne dog først ses i solskinnet op ad formiddagen.
På engene blomstrede nu bl.a. den ikke så almindelige sumpkarse , en underart af engkarse kendetegnet bl.a. ved større og mere hvide blomster. På engenes skræpper kunne der med lidt søgen findes små, flotte, metalskinnende biller af arten skræppebladbille. Ved Svanesøen sås kortvarigt den smukke, knaldrøde hun af arten rødpelset jordbi, der ikke tidligere er truffet her i området, og som først indvandrede til Danmark sydfra i 1980’erne.
Fra fugleverdenen kan nævnes, at den mindre almindelige sivsanger kunne ses og høres synge med hele tre stk., et antal, der ikke er hørt her siden 1989. Alle tre sang ivrigt i nattemørket i rørsumpene på søens vestbred, de to af dem i en ophidset duet. Efter det blev lyst, kunne det konstateres, at et af de mindst seks vibepar nu havde små dununger på en af holmene, ligesom det første par blishøns havde klækket deres kuld i Svanesøen. Endelig meldte havesangeren sin ankomst i Folkeparken, hvilket er relativt tidligt – og bemærkelsesværdigt, eftersom de fleste andre afrikatrækkere er forsinket i år, igen pga. den kolde april. Havesangerens sang kan et forveksles med begynderpludren hos de først ankomne munke og gærdesangere, men denne havesanger blev heldigvis set fint. Det var også opmuntrende at støde på områdets sidste ynglende stær, der sang i Folkeparken; denne art er på nippet til at uddø lokalt. Den samme stær eller dens mage blev også set flyve over søen med noget i næbbet; sandsynligvis en ekskrementsæk, som stære har for vane at fjerne fra reden.

Den lokale grågåsebestand
11/5 kunne den mangeårige, faste overvåger af grågåsebestandene her og i Utterslev Mose, Henning Jensen, berette følgende om den lokale grågåsebestand: Jeg har nu set i alt 48 par med tilsammen 162 gæslinger. Af parrene var 28 ringmærkede, bl.a. 2844, som jeg ikke har set, siden den blev ringmærket som gæsling i Gentofte Sø i 2014! 9/5 så jeg gasen 2VP0391 med omvendt ring; den har jeg ikke har set før. Den blev ringmærket i Allerød Sø i 2015; ret mærkeligt, at den nu yngler i Gentofte Sø. Den lokale grågåsebestand har i øvrigt også givet anledning til indkaldelse af et borgermøde i Folkeparken 18/5. Det kan i den forbindelse nævnes, at der nu allerede i nogle år har været gang i et samarbejde mellem Miljøministeriet og DOF m.fl. organisationer om at begrænse bestanden på nationalt plan.

Kvæget er kommet!
11/5 ankom årets græssende tyrekalve til engene, hele seks stk. Det er det største antal tyrekalve i de fire år, hvor græsningen har været genoptaget, efter den ophørte i 1932. Vi håber meget, at kvæget vil sætte et tydeligt præg på engene, som ellers trues af voldsom tilgroning, bl.a. som følge af det stærkt øgede næringsindhold i nedbøren. Samtidig er der blevet opsat et såkaldt flyvehegn (der hurtigt kan flyttes) omkring de vigtigste orkidebestande på den nordlige høslæteng, således at orkideerne kan få mulighed for at blomstre og sætte frø her.

Minken er fanget!
7/5 gik den lokale mink omsider i fælden og blev afhentet af kommunen. Forhåbentlig får søen nu lov at være fri for denne invasive prædator i det mindste i nogle år.

Koralrod – endnu en gang eftersøgt forgæves
Mosens største botaniske seværdighed var i hvert fald i årene 1980-2017 den lille, skyggetålende orkide koralrod, der helt mangler bladgrønt. Den blev i pinsen eftersøgt forgæves af Claes Enøe, som også var den, der gjorde det seneste fund af arten i mosen i 2017. I det mindste siger de årlige orkideovervågningsrapporter fra Aarhus Universitet, at det de seneste år har set skidt ud for arten overalt i landet. Dette kan måske give håb om, at artens bestande blot vegeterer under jorden i en række år, hvilket ikke er ukendt for koralrodens vedkommende.
OPDATERING: 28/5 fandt Dan Hua Wang tre blomstrende skud af koralrod dybt inde i mosens sumpskov! Det er en stor glæde at kunne konstatere, at den sjældne orkide stadig findes i området. YDERLIGERE OPDATERING: Og siden er der desuden fundet en blomstrende bestand på 10-15 skud!

22-04-2021: Den første punkttælling i den tidlige yngletid
Torsdag 8/4 udførte jeg for første gang en såkaldt punkttælling af områdets fugle i den tidlige del af yngletiden. Punkttællinger i denne periode (15/3-30/4) er et nyt element i DOF’s nu 47-årige overvågningsprogram for bestandsudviklingen hos de almindelige fuglearter, hvis status kun overvåges på denne måde. Hidtil har tællingerne udelukkende fundet sted i sen yngletid (1/5-15/6) og om vinteren, men bl.a. for at tage højde for klimamildningen, skal der altså nu også udføres punkttælling tidligere på foråret.
Og der var da ingen tvivl om, at der var fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter. Blandt de mere spøjse eksempler kan nævnes nogle lidt usædvanlige stridigheder mellem forskellige arter; dels udkæmpede en spætmejse og en blåmejse en hård kamp om et redehul i et piletræ ved høengen, og selv om spætmejsen er kendt for sit voldsomme temperament, så kan ringmærkere tale med om, at det samme mildest talt gælder for blåmejsen, og det var da også den, der gik af med sejren! På Svanesøens østside måtte en husskade møjsommeligt smide et ringduepar på porten fra sit igangværende redebyggeri, hvor den ene ringdue ellers havde lagt sig mageligt til rette oven på skadereden. En gammel fabel fortæller ellers, at husskaden og ringduen engang aftalte, at hvis duen ville lære skaden at flyve ordentligt, skulle skaden nok lære duen at bygge en solid rede, men det havde man tydeligvis ikke hørt om her.
På botaniksiden var det hyggeligt at se årets første skud af svovlgul anemone i blomst, i øvrigt midt i en bevoksning af vild tulipan, som dog ikke blomstrede endnu. Svovlgul anemone er en mindre almindelig krydsning mellem hvid og gul anemone, og den har helt siden 1942 været kendt som en af mosens botaniske seværdigheder. Glædeligt var det også at konstatere, at den smukke vandrøllike atter var dukket op i Sydbirkesøen (Krebseklohullet), som blev etableret i 1994, og hvor vandrølliken efterfølgende blev fundet i perioden 1997-2002. Der kunne nu tælles 23 submerse skud, altså skud, der endnu alle var neddykket under vandoverfladen; forhåbentlig vil arten om en måneds tid atter blomstre her og sende sine flotte, lysviolette blomster op af vandet.
Til sidst et lille hjertesuk: Alting var næppe bedre i gamle dage, og der har altid været bygget hytter i mosen, men i min barndom husker jeg det ikke som, at der (som i dag) altid flød med affald i og omkring disse hytter, ligesom hytterne dengang var bygget udelukkende af naturens egne, let nedbrydelige materialer, der ikke skæmmede ’byggefeltet’ på lang afstand, jævnfør hytten på billedet her.

Bemærkelsesværdigt på fuglefronten
2/4 opdagede Henrik Friis en nilgås, som stod på den nordlige af de afhøstede holme i søen. Fuglen sås kun på denne dato, og det er kun anden gang, denne invasive, men meget flotte art ses rastende i området; første gang var den 27/5 2019.
11/4 opdagede Katarina Carstens årets første kuld grågæslinger på fem stk. ved søens nordende. Det er kun et par dage senere end datoen i 2019, som var 8/4, mens den i fjor allerede var 22/3, det tidligste nogensinde her.
Samme dag opdagede Karin Grønbæk minken ved søens vestbred, og kommunen blev derfor opfordret til at lægge lokkemad i de opsatte fælder. Dette sørgede kommunen hurtigt for, men der er i skrivende stund stadig ikke gået mink i nogen af fælderne.
12/4 fandt Frank Desting en han af hybriden taffeland x troldand, populært kaldet ”taffeltrold”, og den har opholdt sig i søen lige siden. Søen har i en halv snes år været kendt som det eneste sted i landet, hvor en sådan hybrid, dengang en hun, selv har fostret et kuld, men den daværende bestemmelse af moderfuglen er i øjeblikket til ny kontrol hos eksperter.
19/4 fandt Frank så en han af lille flagspætte i mosens gamle pæreallé; den både sang og trommede, så vi kan håbe på, at arten yngler i mosen i år, ligesom i 1980, 1988 og (sandsynligvis) 2016.

Øget kvæggræsning
Kvæggræsserlavet afventer for tiden godkendelse af en dispensation til et øget antal græssende tyre - 6 stk. - på engene i år; vi krydser fingre for, at det lykkes. I år planlægges i øvrigt ligesom i 2019 midlertidig afhegning her i foråret og forsommeren af orkidebevoksningen på den gamle høeng, så alle orkideerne ikke bliver ædt af kvæget som i fjor.

Nyt fra Grønt Råd
Grønt Råd afholdt 20/4 sit første møde i halvandet år og for første gang online. Fra mødet kan nævnes:
- at Gentofte Kommune sørme har tilmeldt sig miljøministerens konkurrence om at være landets vildeste kommune, hvad naturen angår. Alle er velkomne til at sende kommunen forslag til, hvordan naturen her kan blive vildere!
- at kommunen vil iværksætte en kampagne mod løse hunde i naturområder.
- at kommunen 29/3 har vedtaget støjhandlingsplanen for 2021-26 og har flg. bemærkninger til de 78 høringssvar fra bl.a. DOF: Kommunen anerkender, at støjen er generende for kommunens borgere, der benytter det rekreative område. Støjen rammer også en del beboelse i områderne omkring søen. Kommunen vil se på hvilke muligheder, der er for at foretage støjafskærmning, herunder også på kommunalt areal, hvis det giver en effekt. Forslagene om at sænke hastigheden på dele af motorvejen blive taget med i kommunens arbejde for, at staten begrænser støjgenerne langs motorvejene. Overdækning af udvalgte strækninger vil være et juridisk, økonomisk og teknisk meget komplekst projekt. I kommunens arbejde for, at staten begrænser støjgenerne langs motorvejene, vil forslaget om overdækning blive taget med.

26-03-2021: Årets første forårstur
Selvom DMI indimellem agiterer for, at de officielle skæringsdatoer for årstiderne flyttes, så de følger solhverv og jævndøgn, dvs. at foråret først begynder 20/3, var der dog lidt forår over en tur ved søen den 2/3. Også selvom det meste af mosen og en femtedel af søen var isdækket – med nyis.

Et af de smukkeste forårstegn her i den spæde vår var hasselens blomstring. Først springer de lysende gule hanrakler ud og lyser op på stor afstand; dernæst, når raklerne er klar til at udsende deres pollen, kommer de stærkt røde, bittesmå hunblomster, som man skal helt tæt på for at få øje på. Et andet træ med smukt blomstrende, rødlige rakler i marts er rød-el, som har blomstret ekstra overdådigt i år; således har DMI for nylig meddelt, at mængden af ellepollen i år har overgået det hidtidige rekordår 2019 med hele 25 %.

På berettiget opfordring af Frank Desting påbegyndte jeg på denne tur en ny form for systematisk registrering, nemlig af løse hunde, et stort problem i mange naturområder. En systematisk registrering vil med tiden kunne bruges til en fornyet indsats for at få kommunen og/eller politiet til at gribe ind. På denne morgentur blev resultatet heldigvis kun fire løse hunde, men lidt har – desværre – også ’ret’, og fire løse hunde kan sagtens gøre stor skade, som det hyppigt ses for tiden med ihjelbidning af især grågæs. Og som regel stiger antallet af løse hunde kraftigt op ad dagen….

Blandt dagens bemærkelsesværdige fugleobservationer var et snadrende par af krikand, fire par af vibe på søens holme, natuglen i sit træhul, ni trommende store flagspætter, heraf mindst to hunner, et kor af syngende vindrosler, to syngende træløbere, heraf den ene på Krageøen, hvor arten vist aldrig er hørt syngende før samt årets første syngende rørspurve – begge på den nordligste holm i søen.

Fugle med problemer
Efter at isen slap sit tag, er det illegale og skadelige lystfiskeri fra bredden nu atter i gang. Årets første observation af en fugl med fiskegrej fastsiddende i næbbet gjaldt en ung sølvmåge, der 19/3 blev observeret af Roger Holtum; se foto her på siden.

Fugleinfluenza døjer vi tilsyneladende også med. 22/3 så Søren Rostock en rugende grågås på Krageøen, men dagen efter lå fuglen død på reden, mens den mage stadig stod ved siden af og vogtede. Fuglen er indberettet til Fødevarestyrelsen ved hjælp af appen ”Fugleinfluenza Tip”, som hermed anbefales alle, der færdes i naturen.

Mosens ellers så faste natugle er nu ikke iagttaget siden 10/3 (Line Raunkjær). Årsagen hertil blev nok afdækket 21/3, da Diego Sartori observerede og fotograferede et egern, som lod til at have overtaget uglens træhul.

26-02-2021: Så er der mink i søen igen!
Så er der desværre atter konstateret mink i søen, hvilket jo fortsat er uacceptabelt i et Natura 2000-område med mange ynglende rødlistearter blandt vandfuglene. Marianne Sig Hansen tog den 19. februar et foto af minken ved pontonbroen; det kan ses her på områdets Facebook-gruppe, https://www.facebook.com/groups/335898510690745. Sidst, der blev konstateret mink i søen – i efteråret 2019 – gennemførte kommunen i samarbejde med Naturstyrelsen ved fældefangst og med frivilliges overvågning en effektiv indfangning og aflivning af det pågældende dyr. Myndighederne har heldigvis atter påtaget sig forpligtelsen også denne gang og har fulgt det gode eksempel fra sidst med hurtig opsætning af fælder. Fra caretakergruppens side er vi også denne gang behjælpelige med at tilse fælderne dagligt.

Lune kildevæld
Kildevæld har året rundt en vandtemperatur på 7-8°C, hvilket betyder, at de er kolde om sommeren, men lune og altid isfrie om vinteren. Mosen er kendt for sit store antal aktive kildevæld, som i øvrigt er særligt beskyttet i henhold til EU’s habitatdirektiv (Natura 2000). Vældene kan kendes på deres naturlige okkerfarve, som opstår, når den her udbredte kalkjords jernforbindelser iltes (’ruster’). Da vinterkulden kulminerede omkring weekenden 13-14/2, var kildevældene og kildebækkene ene om at være isfrie, og mosen oplevede nu et storstilet rykind af spændende fugle samt i den grad også af fugleobservatører og -fotografer. Da der var flest, blev det vurderet, at op mod 50 fuglefotografer var i gang i mosen på samme tid! For fuglenes vedkommende blev dagsmaksimumstallene for de mest spændende arter følgende: Rørdrum 1 (Erik Melgaard 14/2 og Anne Lumholdt 23/2, vandrikse 7 (Frank Desting 11/2 og Karin Grønbæk 14/2), skovsneppe 7 (Henrik Friis 11/2 og TV 12/2), dobbeltbekkasin 3 (FDe 11/2), enkeltbekkasin 1 (Claus Horneman 6-7/2) og bjergvipstjert 2 (10 observatører 18/1-16/2). Hertil kommer mange opsigtsvækkende observationer og fotos af fiskehejrer med forskelligt bytte, såsom mosegris (bl.a. Karen Stevnbak Andersen 29/1), en art af spidsmus (René Petersen 9/2) og helt ekstraordinært sågar en vandrikse (Stig Ejdrup Andersen og Henrik Friis 15/2).

Kyndelmisse og kvæggræsning
Allerede her i februar er det tid til at forberede os på den kommende græsningssæson på engene på søens vestside. Det er et stort ønske for den lokale natur, at Gentofte Kvæggræsserforening kan udvide antallet af Galloway-tyrekalve i den kommende sæson. Der er brug for et større græsningstryk, hvilket kræver flere kalve. På den måde får kvæget hurtigere spist det uønskede græs på engene til gavn for bl.a. floraen, fugle- og insektlivet. Målet er en markant udvidelse til seks tyrekalve. Det betyder selvfølgelig også, at mere kød skal afsættes. Flere tyrekalve kræver derfor også flere medlemmer, for kun medlemmer har mulighed for at købe kød. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig for denne sæson, så gør det allerede i dag på http://genko.dk/betal/. Derudover har foreningen brug for hjælp med at sprede det gode budskab. Se den aktive Facebook-profil på https://www.facebook.com/GentofteKGL.

Ny status for søens vandkvalitet
Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har for nyligt udsendt den nyeste status (pr. 2019) for overvågningen af vandkvaliteten i landets søer, som har fundet sted siden 1989. Det fremgår heraf, at søen er blevet undersøgt otte gange, og at der heldigvis fortsat ingen ændringer er i søens lave indhold af kvælstof og klorofyl (et mål for mængden af planktonalger) og store sigtdybde.

Pileroser
Rundt om søen kan man på skudspidserne af de fleste piletræer se rosenlignende galler dannet af pilerosegalmyggen (Rhabdophaga rosaria) . Gallen dannes ved, at længdevæksten af skuddet sættes i stå, hvorefter bladene nærmest vokser oven i hinanden og derved danner den såkaldte pilerose (eller pileroset). Mens bladene er grønne, kan man inderst i ”knoppen” finde en orangefarvet larve, som senere på året vil forpuppe sig her og overvintre til næste forår. Pileroser er meget lette at få øje på om vinteren, hvor det er de eneste blade der sidder tilbage på piletræerne.

27-01-2021: Vinterens fugle-punkttælling
Vinterens fugle-punkttælling ved søen den 8/1 fandt sted i et snedækket landskab! Desværre var sneen for gammel til, at man kunne finde spændende fodspor af pattedyr og fugle, men det var nu stadigvæk et smukt syn. Som også betød, at udover fuglene var det de træboende svampe, der fyldte mest på observationslisten. Det gjaldt især karakteristiske og let kendelige arter som gul fløjlsfod, alm. cinnobersvamp, alm. judasøre, gul bævresvamp og den imponerende alm. ildporesvamp (se fotoet).
Vinterpunkttællingen var den 39. af sin slags, og blandt småfuglene var der store udsving i forhold til tidligere års punkttællinger. Mens især gærdesmutte (15), grønirisk (1) og grønsisken (1) var usædvanligt fåtallige, var der til gengæld fuldt hus af især musvit (50), blåmejse (42), spætmejse (12) og skovskade (18). Flere af småfuglene var også godt i gang med yngleaktiviteten; således hørtes trommen af to store flagspætter, lige hele syv af spætmejserne sang af fuld hals. Det samme gjaldt to af skovskaderne, om end det for et utrænet øre kan være temmelig svært at erkende artens ejendommelige knirken som fuglesang…

Populært tv-program besøger – måske – Gentofte Sø
Produktionsselskabet Made By Us skal i gang med optagelserne til femte sæson af det populære naturprogram på TV2 ”1 Døgn, 2 Hold, 3 Dyr”. Selskabet har en drøm om at finde en isfugl ved Gentofte Sø, men programmet er konstrueret sådan, at de aldrig ved med sikkerhed, hvor de ender. Udover at filme vil selskabet også gerne have mulighed for at lave et par droneoptagelser, hvis de skulle finde isfuglen her. Datoen bliver enten onsdag 3/2 eller torsdag 4/2 inden for tidsrummet kl. ca. 8-18. Gentofte Kommune skal give formel tilladelse, men har også spurgt de lokale ornitologer om vores holdning. Den er positiv over for denne ekstraordinære engangsforeteelse, som tilmed kan bidrage til formidlingen af områdets naturværdi.

Sjældent vinterbesøg af bjergvipstjert
I løbet af de få vinterdage midt i januar fandt Carsten Skovgaard Nielsen 17/1 en ung bjergvipstjert i Brobækken i mosen. Fuglen blev også dagen efter set i mosen af flere observatører; Frank Desting så endda hele to fugle, hvilket er første gang her i området. Forekomsten er i øvrigt den første vinterforekomst af arten her, siden Jens Lauesen 1/2 1980 så en bjergvipstjert på isen ved bådebroen.

I samme vinterlige periode indtraf som forventet også vinterens foreløbige kulmination i antallene af observerede vandrikser og skovsnepper i mosens isfrie kildevæld og vandløb, hvor de kan finde føde selv i isvintre. Mosen er gennem årtier kendt som et godt sted at finde disse ellers ret sky arter om vinteren, og årets maksimumstal indtil videre udgøres af fem vandrikser 9/1 og 16-18/1 (Anne Lumholdt, Nis Lundmark, Frank Desting) og to skovsnepper 16-17/1 (Nis Lundmark og en unavngiven observatør).

22-12-2020: Høringssvar til Gentofte Kommunes støjhandlingsplan 2021-26
Nedenstående høringssvar er den 17. december indsendt til Gentofte Kommune:
DOF tilslutter sig hermed høringssvaret fra Gentofte Sogns Grundejerforening, særligt hvad angår flg. ordlyd: Da støjen er belastende for alle borgere, er det ikke tilfredsstillende, at Gentofte Kommune bare henviser til andre myndigheder, for eksempel Vejdirektoratet, hvad angår støjen fra motorveje. Der må, enten direkte i støjhandlingsplanen eller i en samtidig vedtagelse af tillæg, være en forpligtelse til aktivt at søge løsninger på disse problemer. DOF skal her tilføje, at særligt langs Helsingørmotorvejens strækning langs Gentofte Sø er der et påtrængende og akut behov for etablering af et effektivt støjværn, subsidiært nedsættelse af den højest tilladt hastighed til 60 km/t. På denne strækning påvirker den voldsomme støj ikke alene et antal beboere på den modsatte side af søen, men tillige et meget stort antal daglige besøgende, hvis naturoplevelse vil blive stærkt forbedret af en begrænsning af støjen fra motorvejen. Det skal her desuden tilføjes, at vejstøjen på den pågældende strækning udøver en negativ påvirkning af de af søens fugle, som er afhængige af stemmen til territoriemarkering, dvs. arter som nattergal, sangdrossel og mange andre sangfugle. Disse arter har svært ved at opretholde territorier ved søen pga. den kraftige støj fra motorvejen.

Årets juleudflugt til søen
Årets juleudflugt til søen, mosen og engene fandt sted den 10. december med godt følgeskab af Simon Vikstrøm og til dels Frank Desting, som jeg atter var heldig at møde. Frank fremviste bl.a. en svamp, jeg aldrig havde set før, nemlig klar bævretop (tidligere kaldet krystal-bævresvamp), som næsten dækkede barken på en væltet stamme af pære i en gammel, forladt frugtplantage i mosen. Grundet det milde vejr kunne vi også glæde os over mere eller mindre friske grupper af glimmer-blækhat, kødet stjernebold, den sjældne skælhat Pholiota limonella (uden dansk navn) og almindelig ildporesvamp, sidstnævnte inkl. et frugtlegeme på ca. ½ meter i diameter.

Det milde vejr betød også, at det stadig var muligt at finde planter i blomst, heriblandt en art, der ikke var set i området siden 1981, nemlig korsblomst-arten kløvplade. En ganske almindelig art på åben, tør bund, som der jo heller ikke er så meget af her i området. Dagens eksemplar var halvt i blomst, halvt i frugt og stod ved indgangen til Brogårdsbassinet fra Brogårdsvej.

På fuglefronten overraskede en flok på hele 12 ravne, som ivrigt skrattende dalrede rundt sammen over søens sydvestside. Det er det højeste antal ravne, der nogensinde er observeret i området. Fra det ovennævnte sted på Brogårdsvej kan man i øvrigt se den uglekasse, som Børnehaven Brobækhus for et par år siden har sat op i en gammel pil, og som er svær at få øje på fra andre steder. Der var ingen ugle i kassen, men mere sandsynligt gemte der sig en ugle i et gammelt, hult piletræ syd for Svanesøen, hvor en ansamling af skovskader, husskader og solsorte skældte voldsomt ud i længere tid. Det samme oplevede Frank Desting den 20. december i Annas Skov, blot med husskaderne udskiftet med gråkrager, så lur os om ikke, der gemmer sig en natugle i mosen for tiden.

26-11-2020: En god, lang novemberdag ved søen
En god lang dag (8 timer) ved søen den 11/11 indbefattede både en græsningsbesigtigelse med kommunen og kvæggræsserlavet samt en tur med billedkunstneren Carl Chr. Tofte (CCT), hvorunder vi var heldige at få følgeskab af vor faste observatør Frank Desting (FDe). Under besigtigelsen blev der bl.a. talt om mulighederne for udvidet græsning, både mht. antal dyr og mulighederne for helårsgræsning, som begge dele vil blive undersøgt nærmere. Desuden talte vi om at beskytte orkideerne mod at blive ædt ved frahegning i deres blomstringsperiode.
Dejligt var det også at se, at hele tre af søens holme samme dag blev brændt af, hvorved de nu er effektivt klargjort til forårets blomsterflor og vibeyngel mm.
Turen med CCT fokuserede på de naturtyper, som er beskyttet af Natura 2000, og vi besøgte kildevæld, rigkær og skovbevokset tørvemose. I mosens største kildevæld fandt vi grøn eremitmos, der vokser på den udfældede kildekalk, samt vandkarse og en temmelig sen butsnudet frø. I tørvemosen glædede vi os over store mængder af den sjældne bregne butfinnet mangeløv.
Pga. det lune vejr var der stadig mange svampe og blomstrende urter. CCT forevigede den særprægede svamp kødet stjernebold i mosen (se billedet her på siden), og på høengen blomstrede en hel del smukke trævlekrone.
På fuglefronten skal en rastende bjergvipstjert i søens sydende fremhæves.

Fornemme ande- og gåsebesøg
Knaranden har siden 1/11 opholdt sig i søen, endda 8/11 med en ny antalsrekord på 11 stk. (Heidi Quist). En ung blisgås er set jævnligt i perioden 28/10-10/11 (FDe, Bent Christensen). Tidligere er arten kun fundet rastende her på en enkelt dato dato i 1996 og 2015 samt på tre aprildage i 2017. Skalleslugerne er ankommet sent dette vinterhalvår, stor skallesluger således 14/11 og den sjældnere lille skallesluger først 25/11 (begge FDe)

Opdaterede artslister over hvirvelløse dyr, karplanter, mosser og alger/bakterier
Lokalitets-artslisterne over de ovennævnte organismer er netop blevet opdateret for i år og kan nu findes på Facebook-siden, https://www.facebook.com/groups/335898510690745.

29-10-2020: Morgenstemning den 15. oktober
Morgenen ved søen den 15/10 begyndte med det velkendte nordtræk af alliker fra deres overnatningspladser syd for søen. I tidsrummet kl. 7:23-7:45 kom i alt 518 alliker lavt hen over søen. Samtidig opholdt isfuglen sig i søens sydøstlige hjørne, og to flokke af bramgæs (16 + 70) trak over i løbet af formiddagen, mærkværdigvis mod nordvest… Ud på formiddagen trak også en dværgfalk og lidt musvåger forbi, mere forventeligt mod syd. I søen fouragerede en gråstrubet lappedykker i vinterdragt meget mere aktivt end de toppede lappedykkere, og fire engpibere rastede i sydfolden.
Netop her i sydfolden var det godt at se, hvor fint denne eng med dens to vandhuller er blevet afgræsset og afhøstet i sommerhalvåret, og det samme gjaldt omkring Brobækkens lysåbne forløb gennem mosen. Desværre er det store, nordlige engareal omkring høslætengen til gengæld ret stærkt tilgroet nu – efter én sæson uden megen afgræsning og to sæsoner uden høst. Forhåbentlig bliver dette store engareal høstet meget snart; det er yderst tiltrængt, hvis engflora- og -fauna skal bevares her!
Det er jo højsæson for svampe nu, og blandt de mest iøjnefaldende og udbredte arter i mosen netop nu er knippe-svovlhat og køllestokket honningsvamp, hvoraf sidstnævnte er spiselig – dog kun for nogle mennesker; vi andre får mavekneb af den. En af de sjældnere og mere særprægede svampe i mosen lige nu er pigget parasolhat.

Naturpleje af søens holme og engene
Gentofte Kommune, Park og Vej har tidligere denne måned meddelt, at man i år rydder og afbrænder holme i Gentofte Sø (og i Nymosen) efter en fastlagt og godkendt plan. I sidste uge blev der således foretaget maskinel rydning for tagrør og vedopvækst af to holme i søen. Afbrænding af det ryddede plantemateriale forventes foretaget frem til 1. marts. Det samme gælder den holm, der sidste år blev ryddet i søen, men som grundet den våde vinter ikke kunne afbrændes sidste vinter. Kommunen planlægger desuden at slå arealet omkring høengen og lægge materialet i bunker, som det også blev gjort for nogle år siden.

Græsningsophør
Allerede 3/10 blev de tre græssende tyrekalve afhentet til slagtning. Det er meget tidligt ift. hvad, der ville gavne naturen mest; vintergræsning er således det allerbedste og mest påkrævede, men naturpleje er ofte det muliges kunst, og selvom alle helst så, at der blev mulighed for at udvide græsningsperioden og antallet af tyrekalve, er dette dog desværre ikke muligt foreløbig.

Natur kan jo ofte blive en grøn klump, der kan være svær rigtig at få øje på
Under denne overskrift bragte dagbladet Information den 21/10 som led i sin serie Naturskolen et stort interview med naturkunstneren Carl Chr. Tofte. Interviewet fandt sted her i mosen, hvor kunstneren boltrede sig i kildevæld og rigkær. Hvis man gerne vil have tilsendt en kopi af artiklen, kan man skrive herom til hjemmesideredaktøren.

Så er den nye fuglekalender “Fuglene ved Gentofte Sø 2021” klar
I år indeholder den bl.a. sjældenheder som sølvhejre, gul vipstjert og tajgafluesnapper.
Se eller køb den hos boghandleren “Under Bogen”, Gentoftegade 66 eller i Naturværkstedet, Gentoftegade 55.

25-09-2020: Fugleårsrapporten for 2014 er på gaden
Fugleårsrapporten for 2014 er udkommet med mange nye elementer, bl.a. en flot forsideillustration af Helene Brochmann. Rapporten er mailet til bidragyderne og lagt på facebooksiden, men alle er velkomne til at få den tilsendt pr. e-mail – skriv i givet fald til thomas.vikstroem@dof.dk. (Siden 2013 har rapporterne som ofte nævnt ikke længere kunnet lægges på nærværende hjemmeside).

Isfuglen
Ovennævnte juvel fra fugleverdenen har som bekendt et godt år i området i år. Efter en del observationer i foråret holdt den imidlertid pause efter 10/4, men fra 1/8 er der igen gjort jævnlige og her i september stort set daglige iagttagelser af arten, mest ved Svanesøen i mosen (Frank Desting, Peter Halvorsen, Karin Grønbæk, Heidi Quist, Søren Rostock, Anne Lumholdt, Jan Valeur).

Morgenstemning den 7. september
En morgentur på denne dato leverede både skidt og kanel.
Af ’kanel’ kan nævnes 87 landsvaler, som i samlet flok kom op fra overnatning på den nordligste rørholm kl. 06:05, hele fem rovterner fiskende sammen samt 38 rastende gransangere. En halv snes af gransangerne deltog i et såkaldt mejsetog sammen med lige så mange blåmejser, nogle få halemejser og en enkelt grå fluesnapper. Pudsigt var det også med en flok på 85 stormmåger, som kom fra nord og tog kortvarigt ophold i sydenden af søen. På insektsiden kan nævnes fire flotte eksemplarer af den sent flyvende guldsmedeart sort hedelibelle, der ikke ses så tit i området.
Mht. drift og naturpleje var det positivt at se, at kommunen havde høstet den rørsump i sydfolden, som truede med at kvæle en stor forekomst af priklæbet gøgeurt, samt at kvægfoldene var blevet udvidet, ikke mindst med vandhullet kaldet Sydbirkesø eller Krebseklohullet. Det var også en god overraskelse at se tyrekalvene browse, som det hedder, når græssende dyr æder af træer og buske, noget de ellers mest gør om vinteren. Sommerens bredhøst på søens vestside har i hvert fald ikke skadet den smukke sumpplante brudelys, hvoraf der her kunne tælles 99 skud, heraf langt de fleste i blomst.
Hvad ’skidt’ angår, så er det tydeligt, at de tre brave tyrekalve langt fra er nok til at holde vestsidens enge som – netop enge. Der bliver i år, modsat i fjor, i den grad brug for, at kommunen afhøster det meste af engene i nordfolden, især længst mod nord. Heldigvis kan kommunen spare udgiften til høst af den del af nordfolden, der kaldes Blomsterengen, hvor det frivillige høslætlav den 25. august tog sig af et stort areal med leer og river.
Det dobbelte skybrud, der ramte kommunen den 19. august havde også sat sit præg på området. Fra Brogårdsbassinets afløb havde det overløbende kloakvand atter en gang mast sig som en flodbølge ind i den nordligste af mosens tørvegrave og efterladt en ’motorvej’ gennem rørsumpen, mens den del af kloakvandet, som var fortsat ned gennem Brobækken, havde sammenpresset en veritabel dæmning i bækken af mudder, slam og grene mm. Som altid havde kloakvandet heldigvis ikke påvirket hovedparten af Gentofte Sø, der fortsat er krystalklar, men holdt sig i den vestlige kanal, hvor det nu havde sat sig spor i form af såkaldt vandblomst, dvs. en masseforekomst af mikroskopiske alger, formentlig Microcystis. Man kan kun håbe på, at Novafos en gang med tiden helt får afskåret denne massive spildevandsudledning til mosen og søen.

Novafos’ redegørelse for spildevandsoverløbet 19/8
Gentofte Kommune har indhentet følgende redegørelse for det ovennævnte spildevandsoverløb fra Novafos:
”Her er som aftalt en kort redegørelse omkring hændelsen d. 19/8-20. Det kan ud fra målingerne bekræftes, at der har været overløb fra Brogårdsbassinet til Brobækken. Nedenstående figur [ikke medtaget her] viser det målte niveau i bassinet for hændelsen. Overløbskoten er ca. 18.8 m. Det ses af figuren, at vandspejlet har været højere end denne kote i en lille time. Bassinet har fungeret som det skulle under hændelsen og har været udnyttet fuldt ud. Hændelsen d. 19/8-20 i oplandet til bassinet er en ekstremregn ifølge nedbørsmålingerne. Der blev registreret skybrud ved 2 målestationer i Gentofte d. 19/8-20 hhv. ved Brogårdsbassinet og Fuglegården…...

• Ved Brogårdsbassinet blev der målt 26.8 mm i løbet af 56 min, hvilket statistisk set svarer til ca. en 25 års hændelse.
• Ved Fuglegården blev der målt hele 36.2 mm i løbet af 50 min, hvilket statistisk set svarer til ca. en 100 års hændelse.

Ved så store hændelser er det forventeligt at bassinet går i overløb.”

Det må med andre ord konstateres, at på trods af gentagne millioninvesteringer i Brogårdsbassinet fungerer bassinet stadig ikke tilstrækkeligt godt til at forhindre forurening af bækken, mosen og søen med husspildevand.

28-08-2020: AFLYST!!! Flagermustur på Naturens Dag>/b>
Søndag den 13. september om aftenen kan man komme med på en flagermustur ved søen. Turen arrangeres af Grøn Guide, DN Gentofte, og DOF, og flagermusene vil blive registreret bl.a. med detektorer, der omformer dyrenes højfrekvente skrig til lyde, som mennesker kan høre.
Mødested og -tid: Nordenden af Gentofte Sø ved Brogårdsvej kl. 18:30.
NB! Begrænset deltagerantal. Tilmelding er derfor nødvendig – til kontakt@gg-gentofte.dk eller på tlf. 6066 9799.

35 frivillige på arbejde med le og rive den 25. august
Tirsdag den 25. august var Gentofte Sø Høslætlav for 14. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. I år var der atter meget stor tilslutning til årets høstarbejde, og rekorden i afhøstet areal blev endnu en gang slået! Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, vinget perikon, trævlekrone, tvebo baldrian, eng-forglemmigej, eng-kabbeleje osv. Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske. Det afslåede hø bliver efterfølgende bragt til kompostering hos Gentofte Kommune

Tre børn deltog i høslættet i år. Under høstarbejdet medvirkede ikke mindst børnene til at finde dyr som skrubtudse, butsnudet frø og sumpgræshoppe, der alle er tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber. Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

Aftenfalk den 19. august!
19/8 observerede Frank Desting denne sjældne rovfugl ved søen. Årets første (og måske sidste) aftenfalk kom fint over søens sydlige hjørne efter en byge og fangede insekter på sin vej i sydvestlig retning kl. 12:49.

Morgenstemning den 6. august
Masser af store fugleunger, bl.a. af alle svømmefuglene, men også af musvåge, gærdesmutte, rødhals, solsort, rørsanger, gransanger, munk, gærdesanger, musvit, blåmejse, allike og gråkrage. Kl. 4:56 væltede mindst 50 kvidrende landsvaler op fra overnatning i en tæt sky fra søens rørholme, og på engene var der gang i flere arter af græshopper, bl.a. den flotte og ikke så almindelige sumpgræshoppe. Her lod også Danmarks største edderkop, hvepseedderkoppen, sig se, jf. foto. I mosen var troldflagermusen og de andre flagermusearter aktive, og så kunne turen tilmed afsluttes med et fund af en helt ny planteart for området, endda hjemmehørende og ret sjælden: Kærsvinemælk, jf. foto. Det er nok landets højeste, hjemmehørende urt, idet den kan blive op til 3,5 m høj.

Sommerhøsten af søbredden
Indtil 1980 blev søbredden holdt som (en smal) græsplæne. Foreningen Gentofte Natur og Ungdom fik imidlertid det år indgået en aftale med kommunen om kun at høste bredden en enkelt eller nogle få gange i sensommeren/efteråret - med det formål at gavne de mange lave, lyskrævende planter på bredden, som ellers vil blive udkonkurreret af høje stauder som hjortetrøst, rejnfan, lodden dueurt mv. De lyskrævende arter på bredden er ikke mindst gøgeurterne (orkideerne), men også fx kærfladstjerne, alm. skjolddrager, duskfredløs, vandpeberrod og brøndkarse. Det er en forudsætning for disse mere krævende arters overlevelse på bredden, at de høje stauder trænges tilbage, hvilket bedst sker ved (sen)sommerhøst. Det har siden 1990 været officielt anført i de kommunale plejeplaner for området, at høsten finder sted på denne måde, dvs. i ca. 50 cm’s højde, netop for at fremme den lave, lyskrævende flora. Plejen kan selvfølgelig diskuteres, bl.a. fordi især hjortetrøst er en god nektarplante for mange insekter, og fordi den mindre almindelige og meget smukke art brudelys, der også er høj, bør skånes. Disse diskussioner af plejen finder sted ved den årlige plejebesigtigelse i juni, som kommunen deltager i, som alle er velkomne til, og som i år blev annonceret bl.a. her på siden og på områdets Facebook-side. Lad os endelig tage emnet op på besigtigelsen i juni næste år!

28-06-2020: Årets frivillige høslæt med le
Arrangørerne har besluttet at udskyde årets høslæt til tirsdag den 25. august, bl.a. pga. corona. Mere herom vil følge, men det bliver som vanligt med start kl. 16.

Ulovligt fiskeri kan kun anmeldes til politiet!
Fiskeristyrelsen har gjort opmærksom på, at ulovligt fiskeri her i området kun kan anmeldes til politiet – ikke til Fiskeristyrelsen, som det ellers flere gange har været anført her på hjemmesiden! For god ordens skyld skal det præciseres, at den forkerte oplysning stammede fra en anden offentlig myndighed, såmænd.

27-06-2020: Årets tællinger af gøgeurterne
I løbet af juni er der i området blevet foretaget grundige optællinger af gøgeurterne, der jo hører til orkidéfamilien. Resultaterne lyder som følger:
Priklæbet gøgeurt: 139 i og ved sydfolden, 2 på høengen og 61 på søens sydvestbred. I alt 202 skud.
Kødfarvet gøgeurt: 13 på høengen, 6 på søens vestbred og 17 på søens nordøstbred. I alt 36 skud
Skovgøgeurt: 4 på søens østbred, 2 i mosen og 2 mellem kvægfoldene.
Purpurgøgeurt: 452 på søens nordøstbred.


26-06-2020: Ny basisanalyse fra Miljøstyrelsen
Den 11. juni udsendte Miljøstyrelsen nye såkaldte basisanalyser for de danske Natura 2000-områder, hvor søen og mosen som bekendt indgår (se https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/jun/natura-2000-basisanalyser-2022-2027-og-kortlaegningsdata/). Basisanalysen udgør grundlaget for overvågningen og forvaltningen af Natura 2000-området (også kaldet habitatområdet) i perioden 2022-27, og det er bemærkelsesværdigt og foruroligende, at den lokale basisanalyse tager udgangspunkt i det forslag til revideret udpegningsgrundlag, som styrelsen udsendte sidste efterår, men som aldrig er blevet vedtaget endeligt! Forslaget fjernede de to naturtyper hængesæk og vandløb med vandplanter fra udpegningsgrundlaget, hvilket både DOF, DN, Gentofte Sogns Grundejerforening og Gentofte Kommune protesterede imod. Miljøstyrelsen har aldrig svaret herpå eller meddelt, at det nye udpegningsgrundlag var vedtaget, men baserer nu alligevel en ny basisanalyse herpå. DOF vil derfor snarest tage initiativ til at klage over denne lemfældige og sandsynligvis ulovlige forvaltningspraksis fra Miljøstyrelsens side.

Nattergalen er tilbage
I dagene 10/5 samt 5-11/6 er en nattergal jævnligt rapporteret syngende ved mosens tørvegrave (Peter Sunesen, Frank Desting, Jan Mollerup, Anne Lumholdt, Bent Christensen, Karin Grønbæk). Det er første gang siden 2017, at arten høres syngende i området på mere end en enkelt dato, og i 2018 blev den fx slet ikke hørt. Omkring 1980 hørtes der årligt omkring ni syngende nattergale i området, og dens forsvinden her fra området er en del af et større billede, hvor arten gradvis er ved at forsvinde fra hele Danmark, der da også udgør den yderste, nordvestlige forpost i artens udbredelse.

12-06-2020: To guidede ture i området i juni
Mandag den 22. juni kl. 17-19 afholder Gentofte Kvæggræsserlav en tur med fokus på orkideerne på engene på søens vestside med undertegnede som turleder. Mødested: Ved fangfolden lidt syd for vendepladsen i sydenden af villavejen Søbredden. OBS! Gummistøvler påkrævet! begrænset deltagerantal; tilmelding nødvendig - til thomas.vikstroem@dof.dk.

Onsdag den 24. juni kl. 13:00 (OBS! NYT TIDSPUNKT!) og nogle timer frem afholdes den traditionsrige, årlige besigtigelse af områdets især botaniske naturværdier og bevarelsen af dem. Mødested ved søens nordende nær Brogårdsvej. Turen arrangeres sammen med Gentofte Kommune. OBS! Begrænset deltagerantal; tilmelding nødvendig - til thomas.vikstroem@dof.dk.

28-05-2020: Debat om grågæs
Der foregår i øjeblikket en debat bl.a. i Villabyerne og på Facebook om antallet af grågæs ved søen. DOF’s korte svar på de mange indlæg er, at fremgangen gælder stort set alle arter af gæs på den nordlige halvkugle, og at fremgangen først og fremmest er menneskeskabt, idet den især skyldes klimaændringer og indførelsen af vintersæd. Fx overvintrede den samlede danske bestand af grågås for få årtier siden i Andalusien, og mange af dem døde under trækket. Nu bliver de her alle om vinteren og yngler også tidligere, hvilket er med til at øge overlevelsen. I år satte netop Gentofte Sø som bekendt rekord med det tidligste, danske kuld grågæslinger nogensinde. At gæs nu om dage kan fouragere på marker hele året rundt, øger også deres overlevelse. Det skal understreges, at gåsebestandene formentlig nu blot er tilbage på det niveau, de var på, før der blev indledt omfattende jagt på dem med skydevåben for flere hundrede år siden. Det er en kompliceret politisk og juridisk procedure at få gennemført mulighed for at inddrage nye arter i reguleringen af såkaldt ’skadevoldende vildt’, men der er tiltag i denne retning i gang, og DOF er aktivt med i dem, om end vi ikke kan gå med til en så kraftig en regulering af gåsebestandene, som visse andre ønsker.

Andre fugle
Fra fugleverdenen kan det også nævnes, at den rødhovedede and også hele maj måned har opholdt sig i søen. Rovternen er til gengæld blevet sjældnere end de seneste mange år; den er kun observeret på fire datoer i maj. En tidligere fast ynglefugl, gulbugen, er hørt syngende i Folkeparken 22/5 (Frank Desting). Endelig er der både 8/5 og 21/5 hørt en syngende græshoppesanger på søens vestside (Karin Grønbæk, Henrik Friis, Stig Ejdrup Andersen). Denne art er tidligere kun hørt ved søen i årene 1978-80 og 2005.

Er rådyretpå vej til søen og mosen?
I de sidste uger er der flere gange set og fotograferet rådyr i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. Samtidig berettes det, at arten gennem de seneste år har ynglet på Mariebjerg Kirkegård mellem Vangede og Jægersborg. Set i lyset af, at en hare i 2008 fandt vej til søen og opholdt sig her fra december til ind i februar 2009, synes det blot at være et spørgsmål om tid, før også rådyret finder vej og observeres i området. Det vil i så fald være første gang siden Jernalderen.

Et stemningsbillede fra den 28. maj
På dagens morgentur var der kl. 03:45 et leben uden lige omkring Svanesøen! Selvom det var svært at få ørenlyd for koret af grøn frø, gærdesmutte og solsort, gik sangen fra tre kærsangere og en rørspurv alligevel tydeligt igennem. Og luftrummet lige over og omkring søen var tykt af flagermus, både dværg-, skimmel-, trold- og vandflagermus - alle set og 'hørt' med detektor. Ude over Gentofte Sø fløj store flokke af stære mod nord i lav højde, men der fouragerede også i lang tid en stær i Folkeparken, så måske gemmer der sig et upåagtet ynglepar et sted i parken? Vibeparret på sydenden af den næstsydligste holm passede på tre store unger, og knopsvaneparret ca. midt på søens østside klækkede fem små ællinger senere på morgenen. Dagens foto viser skaller af stor sumpsnegl på bredden af Langkær øst for søen.

29-04-2020: Grågæslingerne
23/4 optalte Henning Jensen (HJe) 57 kuld af grågås på tilsammen 243 grågæslinger – hvilket betyder, at rekorden fra 2/5 i fjor måske allerede nu er indhentet; den var på 65 kuld på tilsammen 254 gæslinger (TV). På forespørgsel tilføjer HJe, at der for et par dage siden kun var beskedne 11 kuld grågæslinger i Utterslev Mose. Uvist hvorfor, men antallet af grågæs i Utterslev Mose er gået meget tilbage de seneste år; I hundredvis er udvandret bl.a. til Gentofte Sø.

Et par andre fugle
Fra fugleverdenen kan det også nævnes, at den rødhovedede and stort set hele april måned har opholdt sig i søen. Og ikke mindst så Frank Desting (FDe) 17/4 en stor tornskade, der kom trækkende i bueflugt over søen mod nord kl. 14:51. Det er den kun 5. observation af denne art i området, og den første siden 2009.

Ny pattedyrart for lokaliteten!
Den 7. marts opdagede FDe en rødmus i mosen lige vest for Vidarskolen. Denne almindelige og let kendelige mus er mærkeligt nok aldrig registreret på lokaliteten før, og den blev hermed pattedyrart nr. 25 noteret her siden 1970. Siden 7/3 er rødmusen iagttaget flere gange på samme sted, jf. også fotoet her på hjemmesiden.

Udvidelse af kvæggræsningen
Gentofte Kommune har nu planer om udvidelse af indhegningen til afgræsning af eng- og mosearealerne vest for søen. I 2018-19 har engarealerne været afgræsset 1. maj – 31-oktober med 3-4 stykker kvæg. Det planlægges at udvide indhegningen, så den vil inkludere rørsump samt skovpartier domineret af birke- og pilebevoksning. Derudover planlægge der en udvidelse af perioden for afgræsning til at gælde fra 1. april – 30. november.

Fra caretakergruppens side kan vi varmt støtte de foreslåede udvidelser. Herudover kunne vi ønske os, at der kom lidt flere tyrekalve, men det er der ikke umiddelbart mulighed for.

Til slut en røverhistorie
6/4 fandt FDe et eksemplar af vandtægen vandrøver på søstien på søens sydvestside. Arten er kendt for at kunne stikke smertefuldt, og den er kun fundet en enkelt gang før på lokaliteten, nærmere bestemt 7/8 1993 af Mogens Holmen.

27-03-2020: Ny Facebook-side om søen og mosen!
Siden sidst har den meget aktive og grundige rapportør Frank Desting oprettet en Facebook-side om søen og mosen! Siden hedder "Fugle og natur ved Gentofte Sø & Brobæk Mose (Insulinmosen)" og opfylder i allerhøjeste grad de krav og ønsker til nærværende hjemmeside, som ikke har kunnet opfyldes siden 2013, bl.a. kan man på den nye Facebook-side finde de nyeste udgaver af alle rapporter, lister og oversigter om områdets flora, fauna, lokalhistorie mm.

Siden har allerede nu 110 medlemmer, og alle Facebook-brugere blandt modtagerne af nærværende nyhedsbrev opfordres hermed til at besøge og gerne tilmelde sig siden!


Grågæslingerne er kommet – tidligere end nogensinde før
22/3 så Frank Desting årets første kuld grågæslinger – hvilket er den tidligste kendte dato hidtil! Grågåsen har i nyere tid ynglet i søen siden 1994, men først fra 2003 foreligger der optegnelser over datoen for de første gæslinger. Som det fremgår af nedenstående oversigt, er datoen i år tilmed godt en uge tidligere end den hidtil tidligste dato, nemlig 30/3 2016.

2003: 22/4 2004: 23/4 2005: 26/4 2006: 30/4 2007: 16/4 2008: 9/4 2009: 16/4
2010: 25/4 2011: 20/4 2012: 12/4 2013: 10/5 2014: 9/4 2015: 12/4 2016: 30/3
2017: 15/4 2018: 29/4 2019: 8/4 2020: 22/3


En sjælden observation – af gråspurv – og af nogle mere almindelige – af havørn og trane….
25/3 observerede Heidi Quist tre gråspurve på søens nordøstside! Det er ikke alene den første rapportering af gråspurv ved søen i år, men den første siden juni i fjor! Alle opfordres derfor hermed til at holde øje med denne velkendte art, som er i langsigtet tilbagegang, formentlig især pga. dårligere muligheder for redeplacering i bygninger samt dårligere fødesøgningsmuligheder (mindre spildkorn, ingen hestepærer mv.)

Nogle efterhånden mere almindelige, men stadig absolut spektakulære, gæster i området (omend mest overflyvende) er havørn og trane. Af havørne er der i perioden 1/2-20/3 set ni stk. fordelt på mindst fire voksne ørne og mindst én ungfugl (FDe, HQ). Af traner er der i perioden 2/3-24/3 set 887 på træk, heraf alene 345 på den bedste dag, 25/3 (FDe, Karin Grønbæk, HQ).

Tidlige løvskovsblomster
I planteverdenen blev nogle af mosens mest udprægede løvskovsarter fundet meget tidligt i blomst, allerede 25/3 (TV). Det gælder alm. lungeurt, fladkravet kodriver og den sjældne krydsning mellem hvid og gul anemone kaldet svovlgul anemone. Lungeurten findes kun i ’støjskoven’ på søens sydvestbred, hvor den blev opdaget i 2016 af Emil Førby og Henry Nielsen. Kodriveren vokser kun et sted på vestsiden af Svanesøen, hvor den har været kendt i hvert fald siden 1981. Anemonen har flere voksesteder i mosen og har været en af lokalitetens seværdigheder siden 1942.

26-02-2020: Tyvfiskeri skader fortsat fuglene
Så er der endnu en gang observeret en fugl viklet ind i en fiskeline. Dette hyppige problem skyldes ulovligt fiskeri fra bredden af søen - på trods af tydelig skiltning om forbud herimod. Det er således kun tilladt at fiske fra båd i søen og kun i perioden 1/6-31/10 – netop af hensyn til fuglelivet. Tyvfiskeriet fra bredden berører nok ikke i så høj grad søens fiskebestand, men det skader i høj grad fuglelivet pga. de mange fiskeliner og –kroge, som efterlades, når de hænger fast i vegetationen, eller fisken ikke bliver halet ind. Et af billederne her på siden viser således en toppet lappedykker med en fastsiddende krog og blink, og det er ikke sjældent, man ved finder søen forkomne eller døde fugle med fiskekroge eller liner fastsiddende i næbbet eller fjerdragten.

Det er politiet, der håndhæver det nævnte forbud, men ser man ulovligt fiskeri fra søbredden, kan man også anmelde det til Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk under "anmeld ulovligt fiskeri" eller til styrelsens døgnvagt på tlf. 7218 5609. Styrelsen har oplyst, at de rykker ud straks, hvis der er igangværende ulovligt fiskeri iht. fiskerilovgivningen, og de ikke er optaget af en anden opgave.

Nyeste om søens kemiske tilstand
I forlængelse af sidste måneds omtale af de positive undersøgelsesresultater fra Aarhus Universitet mht. søens kemiske, fysiske og biologiske tilstand kan det tilføjes, at Miljøstyrelsen ligeledes i december udgav sin nyeste såkaldte basisanalyse for vandområdeplaner, der skal danne grundlag for de nye vandområdeplaner. Af basisanalysen fremgår det noget overraskende, at søen kun har en moderat økologisk tilstand og en ”ikke-god” kemisk tilstand - med en bemærkning om, at ”miljøfarlige forurenende stoffer understøtter ikke god økologisk tilstand”. Årsagen til den ikke-gode kemiske tilstand er kviksølv og kviksølvforbindelser. Det foreløbige miljømål er ”god økologisk tilstand”. Hvad angår vandplanter, fisk og planteplankton skulle der ikke være risiko for manglende målopfyldelse, men det er der til gengæld mht. ”nationalt specifikke stoffer”, hvilket ikke er nærmere specificeret, men det må formodes at dreje sig om det ovennævnte kviksølv.

Vinter- og forårsfugle
6/2 lå der en gråstrubet lappedykker i søen (Frank Desting). Af lille skallesluger husede søen 5/2 to hanner (TV) og dagen efter en hun (FDe). En gammel havørn blev set overflyvende både 1/2 (FDe, Heidi Quist) og 8/2 (FDe). Viben ankom 8/2, sanglærken allerede 30/1 og rørspurven 7/2 (FDe). Vi er ikke forvænt med vindrosler om vinteren, men i indeværende, særdeles milde vinter har op til 36 stk. (1/2, FDe) holdt fast til i området. Det samme gælder de farvestrålende arter silkehale med op til 65 stk. (8/2, FDe) og stillits med op til 15 stk. (2/2, HQ). Grønsiskenen er til gengæld en fast vintergæst her, men den har i denne vinter optrådt i større tal end normalt, således med op til 120 i flok (5-7/2, TV, FDe). Jernspurven sang usædvanligt tidligt, 24/2 (FDe). Også en han af munk overvintrer her; den er set 5/2 på søens østside (TV) og 16/2 på vestsiden (Karin Grønbæk).

Vinteren blev for våd til afbrænding på holmene
To af søens holme blev heldigvis høstet tidligt denne vinter, men desværre har vinteren været historisk våd, og det har været umuligt for kommunen at få afbrændt tagrørhalmen inden den 1. marts, som loven foreskriver af hensyn til fuglelivet. Halmen vil blive afbrændt snarest muligt næste vinterhalvår.

30-01-2020: Observationer af ringmærkede måger
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist udførte i begyndelsen af januar et lille mågeprojekt. Hver dag i ca. 15 minutter fotograferede hun alle ringmærkede måger, i alt 29 stk., ved bådebroen ved Fiskebakken og indberettede ringaflæsningerne til Ringmærkningscentralen på Københavns Universitet. Herfra fik hun hurtigt svar og kunne bl.a. konstatere, at to af hættemågerne og en af stormmågerne havde været registret i Finland i 2016-17, en af hættemågerne i Sverige i 2011 og en anden hættemåge to gange i Polen i 2016 og -19. Resten af mågerne var udelukkende registreret i Danmark. Et godt, lille projekt som dette kan forhåbentlig inspirere andre til at aflæse ringmærkede fugle (det er oftest svømmefugle og måger) og indberette dem til Ringmærkningscentralen. I denne forbindelse kan det også nævnes, at ringmærkeren Jesper Brinkmann Nielsen midt i december modtog besked om, at en knopsvane, som han havde ringmærket ved Gentofte Sø i 2015, et par dage før var blevet aflæst i Hviderusland.

Nyeste om søens kemiske tilstand
I december udgav Aarhus Universitet den årlige rapport over status og udvikling for udvalgte kemiske, fysiske og biologiske miljøindikatorer i landets søer siden 1989. Om Gentofte Sø, der jo er kendt som en af landets reneste søer (over 20 ha) fremgår det, at søen er blevet undersøgt otte gange siden 1989, samt at dens indhold af fosfor er reduceret markant i perioden, mens sigtdybden og indholdet af kvælstof og klorofyl (et mål for mængden af mikroalger) er uændret; alt i alt et fortsat positivt billede af søens miljøtilstand.

En (meget) lille lappedykker på besøg
Den 29. december opdagede Jan Chr. Mollerup en meget lille lappedykker, som dykkede i søen mellem de sydligste rørholme. Siden hen er fuglen set i hvert fald frem til 20/1 (Frank Desting), bl.a. så TV den selv 7/1, nu tæt på søens østbred og opfattede den også som meget mindre, end en lille lappedykker normalt burde være på denne tid af året. Imidlertid er der næppe andre forklaringer end, at der er tale om en sent klækket (og udviklet) ungfugl af lille lappedykker.

Ny rødliste over truede arter
Den 14. januar udgav Aarhus Universitet den nye udgave af den såkaldte rødliste over Danmarks truede arter. Listen blev senest opdateret i 2010, og siden dengang er bl.a. en lang række danske arter af ynglefugle blevet optaget som nye på rødlisten, hvilket betyder, at Gentofte Sø nu huser flere nationalt truede fuglearter som ynglefugle. Det gælder nærmere bestemt følgende fuglearter: Taffeland, troldand, blishøne, rørhøne, vibe, tyrkerdue (senest ynglende 2016), gøg, lille flagspætte (senest 2016), nattergal (senest 2017), rørsanger, gulbug (senest 2014), løvsanger og stær (senest 2016).

Ny svampeliste for søen og mosen
Listen over de mere end 400 svampearter, der er fundet ved søen og i mosen, var ikke blevet revideret, siden nu afdøde Erik Rald sidst gjorde det i 2006. Nu skal der lyde en stor tak til David Boertmann, der har påtaget sig det store arbejde og netop færdiggjort en revideret svampeliste, opdateret til og med 2019. Eftersom der desværre ikke længere kan lægges filer på nærværende hjemmeside, må evt. interesserede rekvirere listen hos undertegnede på thomas.vikstroem@dof.dk.

02-12-2019: Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har for fjerde gang udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55. Kalenderen kan varmt anbefales!

Nyeste om søens mink
Som tidligere anført her kunne en af de frivillige tilsynsførende, Peter Sunesen, den 28/10 konstatere, at der nu var gået en mink i en af fælderne, nær pontonbroen. Imidlertid blev der allerede dagen efter atter set en meget sandsynlig mink ved pontonbroen! Her kan der have været tale om en ilder, men for en sikkerheds skyld vil fældefangsten foreløbig fortsætte.

Silkehalen er ankommet
På første søndag i advent – meget passende - kunne den flittige observatør Frank Desting konstatere, at den farvestrålende silkehale er ankommet til søen. Hele 42 silkehaler fordelt på fire flokke fløj over søen.

Høringssvar til Miljøstyrelsen
Som tidligere nævnt her på siden har Miljøstyrelsen i oktober foreslået de to naturtyper vandløb med vandplanter og hængesæk fjernet fra det såkaldte udpegningsgrundlag for Gentofte Sø & Brobæk Mose som Natura 2000-område (EU-habitatområde). En sådan fjernelse vil i værste fald kunne betyde en alvorlig svækkelse af den effektive og nødvendige naturpleje, som Gentofte Kommune udfører både i Brobækken og på søens holme. DOF har derfor med støtte fra DN og Gentofte Sogns Grundejerforening indsendt et høringssvar med argumentation for at beholde de to naturtyper på udpegningsgrundlaget. Heldigvis har Gentofte Kommune efterfølgende indsendt et høringssvar med samme indhold. Vi venter nu neglebidende på Miljøstyrelsens afgørelse.

11-11-2019: Tre organisationer protesterer mod Miljøstyrelsens forslag til ændring af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Brobæk mose og Gentofte Sø

På opfordring fra en lokal caretaker bringes hermed høringssvarets tekst, som i øjeblikket er til endelig godkendelse hos DN og grundejerforeningen, og som alle er velkomne til selv at kopiere helt eller delvis (uden at nævne organisationerne!) og afgive som høringssvar til Miljøstyrelsen på https://fugle-habitat-udpegningsgrundlag-2019.hoering.mfvm.dk/Menu.aspx

Nedenstående tre organisationer – Dansk Ornitologisk Forening v/lokalafdelingen for københavnsområdet, Gentofte Sogns Grundejerforening og Danmarks Naturfredningsforening v/lokalafdelingen for Gentofte Kommune - skal hermed på det kraftigste protestere mod de ændringer, der her foreslås for Gentofte Søs og Brobæk Moses vedkommende, nemlig at fjerne to naturtyper fra udpegningsgrundlaget, nærmere bestemt naturtyperne hængesæk og vandløb med vandplanter. Udover, at disse to forslag er fremsat uden nogen argumentation, må vi protestere især af flg. grunde:

• Især Brobækken huser en rig vegetation af vandplanter, som er veldokumenteret. Miljøstyrelsen har så sent som i fjor – på opfordring af DOF og Gentofte Kommune – inddraget hele Brobækken og Fasanhaverenden i habitatområdet, netop for at få habitattypen vandløb med vandplanter inddraget i habitatområdet. Jf. vedhæftede høringsnotat.
• DOF har siden udpegningen af habitatområderne i 1998 gentagne gange opfordret Miljøstyrelsen til at kortlægge den lokale forekomst af naturtypen hængesæk, som især findes på holmene i søen. Kortlægningen blev omsider foretaget i forb. med basisanalysen i 2014 (vedhæftet), hvoraf det bl.a. fremgår, at hængesæk er den mest udbredte habitatnaturtype i området og vel at mærke en habitattype, som Gentofte Kommune udfører en omfattende indsats med fældning, høst og afbrænding for at sikre.
• At fjerne de to naturtyper fra habitatområdets udpegningsgrundlag kan i værste fald betyde en alvorlig svækkelse af beskyttelsen og naturforbedringerne af store dele af habitatområdet; bl.a. vil Gentofte Kommune ikke længere være forpligtet til at rydde holmene i søen om vinteren, som det ellers er udført med stor succes de senere år.

På vegne af de tre organisationer
Thomas Vikstrøm

Sandsynlig ny art for Danmark fundet i Folkeparken!
Søndag den 10. november opdage Frank Desting en mindre fluesnapper, der fouragerede i Folkeparken. Frank var hurtigt klar over, der kun kunne være to muligheder, nemlig enten en lille fluesnapper, der aldrig før er observeret ved søen, og som kun meget sjældent ses i Danmark så sent om efteråret, eller den lille fluesnappers nære slægtning fra Nordrusland, tajgafluesnapperen, der aldrig før med sikkerhed er observeret i Danmark. Frank fik hurtigt adviseret feltfuglefolket, og ved mørkets frembrud havde mindst 100 fuglekiggere nydt synet af den sjældne fugl i parken; de fleste ret sikre på, at der vitterlig er tale om en tajgafluesnapper, hvilket vil blive endelig afgjort af DOF's sjældenhedsudvalg.

30-10-2019: Nyeste om søens mink
Den 15/10 iværksatte kommunen og Naturstyrelsen som varskoet fældefangst af søens mink - med frivillige caretakere til at stå for tilsynet. Minken, der er indført fra Amerika, er en invasiv art, der udgør en alvorlig trussel mod de lokale svømmefugle og mindre pattedyr. Den 28/10 kunne en af de frivillige tilsynsførende, Peter Sunesen, konstatere, at der nu var gået en mink i en af fælderne, nær pontonbroen. For en sikkerheds skyld vil fældefangsten foreløbig fortsætte.

En sjælden hybrid på besøg
Den 21/10 opdagede Frank Desting en hybrid (krydsning) af taffeland og den sjældne hvidøjet and i søens sydende. Fuglen opholdt sig i søen i hvert fald til og med 29/10 og tiltrak fuglekiggere fra nær og fjern. Den pågældende hybridtype er en af Danmarks sjældneste, men den er dog set næsten årligt siden 2003 på i alt 14 lokaliteter, heriblandt Damhussøen (2003-04) og altså nu også Gentofte Sø. Som det ses på et af de to fotos her på siden, afsløres hybriden af sin hvide undergump, som den har fra forældrearten hvidøjet and.

Usædvanligt stort antal glenter
Den 28/10 observerede FDe et usædvanligt og i lokal sammenhæng rekordstort antal røde glenter på træk over søen; hele 18 stk. blev det til, fordelt på 12 stk. kl. 12:04 og seks stk. kl. 12:35.

Kvæggræsningen
I begyndelsen af november er det slut med græsningen for i år, da tyrekalvene vil blive indfanget og slagtet. En gang i fremtiden opnår vi forhåbentlig den efterstræbte helårsgræsning også her i området, men der skal selvfølgelig også være nogle ’gulerødder’ til de aktive og flittige medlemmer af kvæggræsserlavet, som bl.a. tilser tyrekalvene på daglig basis.

27-09-2019: Der er atter mink i søen!
Den 14/9 så Frank Desting og Søren Rostock desværre en mink i søen, og det lykkedes ovenikøbet SR at fotografere den; se foto her på siden. Minken, der er indført fra Amerika, er en invasiv art, der udgør en alvorlig trussel mod de lokale svømmefugle og mindre pattedyr. Kommunen og Naturstyrelsen er varskoet og vil iværksætte fældefangst med frivillige caretakere til at stå for tilsynet. Det er siden kommet frem, at en observatør allerede i pinsen havde set minken fange en toppet lappedykker! Sidst, der var mink i søen, var i 2013; dengang stod frivillige fra DOF alene for fældefangsten og fik udryddet den invasive art.

Efterårstrækket er fortsat i gang!
Herunder en række udvalgte observationer mere eller mindre relateret til trækket. Man bemærker især 19/9 som en stor dag.

Hvepsevåge: 29/8-11/9 i alt 108 mod sydvest (FDe).
Rød glente:19/9 seks mod SV (FDe).
Havørn: 11/9 to mod SV, en voksen og en ung (FDe, Bjarne Hove-Jensen).
Spurvehøg: 19/9 30 mod SV (FDe).
Musvåge: 19/9 375 mod SV (FDe).
Fjeldvåge: 11/9 én mod SV (FDe).
Fiskeørn: 31/8-27/9 op til tre fiskende dagligt (FDe, Jan Mollerup, Poul Larsen, Rene Petersen, Claus Horneman).
Lærkefalk: 11/9 to og 19/9 én mod SV (FDe)
Aftenfalk: 19/9 en ungfugl mod syd (FDe).
Dværgfalk: 27/9 én mod SV (FDe).
Rovterne: 27/9 årets sidste fiskende, en ungfugl (FDe).
Mursejler: 11/9 de sidste syv mod sydvest (FDe).
Isfugl: 19/9 atter en rastende fugl (TV, FDe).
Landsvale: 31/8 54 mod SV efter insektfangst (FDe)
Bjergvipstjert: 27/9 en mod SØ (FDe).
Gransanger: 19/9 41 fouragerende (TV).
Broget fluesnapper: 6/9 atter en rastende fugl (FDe).
Rødrygget tornskade: 30/8 en ung han rastende (Steffen Kronborg).
Grønsisken: 19/9 efterårets første tre rastende (TV, FDe).

Græsningen
Den 8. september blev de fire tyrekalve flyttet til den sydlige fold, hvor deres tilstedeværelse nu også var stærkt tiltrængt.

29-08-2019: Efterårstrækket er i gang!
Det kan være svært at se i øjnene, men er ikke desto mindre en realitet. Herunder en række udvalgte observationer mere eller mindre relateret til trækket:

Canadagås: 22/8 2 mod syd (TV).
Hvepsevåge: 12-27/8 i alt 5 mod sydvest (Frank Desting).
Fiskeørn: 19-27/8 4 rastende og fiskende (FDe, TV).
Dværgfalk: 22/8 1 mobbende en fiskeørn og derefter mod sydøst (FDe).
Strandhjejle: 19/8 tre mod SV (FDe); kun anden gang, arten observeres her.
Dobbeltbekkasin: 22/8 en rastende fugl (TV).
Gøg: Gøg: 16/8 en rastende ungfugl (FDe)
Mursejler: 19/8 255 mod sydvest (FDe).
Isfugl: 22/8 en rastende fugl (TV).
Digesvale: 10-22/8 52 mod sydvest (FDe).
Skovpiber: 22-27/8: Nogle få på træk og rastende (FDe, TV).
Gul vipstjert: 22/8 28 mod sydvest (FDe, TV), heraf 15 efter overnatning på rørholmene (TV).
Gransanger: 22/8 40 rastende (TV).
Broget fluesnapper: 10/8 en rastende fugl (FDe).

Stadig masser af blomster
En karakteristisk blomsterplante mange steder i området for tiden er kattehalen med aflange blomsterstande tæt besat med rødviolette kroner, jf. fotoet her på siden. Når høslætengen slås omkring midsommer, er det almindeligt, at mange af dens blomster remonterer, dvs. blomstrer igen i eftersommeren. 22/8 blomstrede således følgende arter på engen: dunet dueurt, vinget perikon (begge i mængde), kærtidsel, angelik, kattehale, glanskapslet siv, engkabbeleje, gul fladbælg og kærhøgeskæg (TV).

Græsning og høslæt
Den 2. juli efter høslættet blev de fire tyrekalve atter flyttet til den nordlige, fugtige græsningsfold, hvor høslætengen så blev frahegnet. Som forudsagt har kvæget siden da græsset intensivt på den del af engen, der plejer at blive maskinhøstet, hvilket er en mindre hensigtsmæssigt form for naturpleje, og som så heldigvis kan undlades i år. Den 22. august fik dyrene desuden adgang til høslætengen, som nu også får sig en fin efterbehandling. Den 8. september flyttes de så atter tilbage til den sydlige fold, hvor deres tilstedeværelse nu også er stærkt tiltrængt.

Temamøde om biodiversitet
Gentofte Kommune gør opmærksom på, at alle læsere af denne hjemmeside er inviteret til det første temamøde i efteråret, arrangeret af Bæredygtighedsnetværket i Gentofte Kommune. Det handler om biodiversitet og Rasmus Vincentz fra Habitats vil gøre deltagerne klogere på, hvad vi kan gøre for at skabe bedre vilkår for flere arter, og hvorfor det er altafgørende at skabe mere og bedre natur i byen.
Temamødet finder sted tirsdag den 10. september, kl. 17-19 i Byens Hus, Teatersalen, Hellerupvej 24.
Læs mere om arrangementet på https://baeredygtigtgentofte.dk/temamoede-om-biodiversitet-10-september/ eller på https://www.facebook.com/events/389315178452479/.

11-07-2019: Spændende svampefund i askeskoven
Den 30. juni kunne David Boertmann berette, at sidste efterårs fældning af asketræerne i Annas Skov nu havde medført fundet af en ny, sjælden og flot svampeart for området: Silkehåret posesvamp, som vokser på rådnende løvtræ.

Ny, sjælden guldsmed!
Den 10. juli fandt Frank Desting en han af den sjældne guldsmed rødåret hedelibelle på søens vestbred. Arten blev første gang fundet i Danmark i 1998, og det er første gang, den ses her i området. Til og med 2018 indeholder Naturbasen 67 observationer af arten, men i år er dens forekomst nærmest eksploderet over hele landet.

Udvalgte iagttagelser af de ynglende viber
I den seneste tid er viberne set med unger på søens bredder, såvel med flyvedygtige unger som med dununger. Spørgsmålet er, hvordan dunungerne dog kommer hertil fra holmen i søen - kan de være svømmet? Eller kan fx en krage have haft fat i dem og så være blevet tvunget af forældrefuglen (eller andet) til at dumpe dem? Herunder følger et udvalg af observationer:

• 27/6 en voksen vibe med en lille dununge på græsplænen i en have nær søen (Claus Bock).
• 24-28/6 en vibe med en unge, der holdt til på søens østside. Iflg. en turgående havde de været der i flere dage forinden. De fouragerede ofte tæt på stien uden at virke generet af hverken gående, løbende, eller cyklister. Dog lød advarselsskriget fra den voksne, når personer med hunde nærmede sig. En hanvibe fra holmen kom jævnligt forbi, men blev hurtigt jaget bort (René Petersen).
• 29/6 løb vibeungen op til fortovet på Brogårdsvej, hvor den hurtigt vendte om og løb hen på den nærliggende græsplæne. Efter 15-20 minutter på græsplænen løb den ad stien mod Tjørnekrogen og endte den i en have, hvor den ikke kunne komme videre. I over 30 minutter sad ungen kaldende i haven uden at kunne komme videre. Den voksne vibe skiftevis fløj rundt ved Brogårdsvej og sad på fortovet eller vejbanen, ivrigt kaldende på ungen. Det blev senere oplyst, at husejerne fangede ungen og satte den ud ved søen (RP).
• 7-12/7 en voksen vibe med en mindst tre uger gammel unge på plænen ved søens nordøsthjørne (Henrik Friis, Knud N. Flensted, Vagn H. Larsen, Birgitte Bak).

Årets høslæt
Som tidligere omtalt fandt det årlige, frivillige høslæt med le på høslætengen sted den 2. juli kl. 16-20, som sædvanligt inkl. instruktion (i år v/Troells Melgaard), udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune og samlede i år ca. 45 deltagere samt journalist Kathrine Albrechtsen fra Villabyerne, som den 9. juli bragte en flot to-siders reportage med masser af fotos. Endnu en gang overgik de deltagerne sig selv og fik høstet det hidtil største areal af engen nogensinde!

De græssende tyrekalve
Den 2. juli efter høslættet blev de fire tyrekalve atter flyttet til den nordlige, fugtige græsningsfold, hvor høslætengen så blev frahegnet. Hermed kan kvæget græsse mere intensivt på den del af engen, der plejer at blive maskinhøstet, hvilket er en mindre hensigtsmæssigt form for naturpleje, som så forhåbentlig kan mindskes i år.

27-06-2019: Flot guldsmed
Den 26/6 iagttog Frank Desting et eksemplar af den meget smukke guldsmedeart blåbåndet pragtvandnymfe ved Svanesøen i mosen. Det er kun anden gang, arten noteres i området; første gang var i juli 2010.

Udvalgte iagttagelser af ynglefugle:

• Knopsvane: Indtil videre kun et enkelt kuld, som tilmed først blev klækket omkring 2/6. Mens den ene unge er normalt farvet, er den anden champagnefarvet (Heidi H. Quist).
• Taffeland: 30/5 klækkede et kuld på syv (Henrik Friis) og dagen efter et kuld på otte (Jørgen Madsen). 19/6 klækkede et kuld på fire (TV).
• Troldand: 19/6 sås to ret nye kuld på hhv. én og ni ællinger (TV, Frank Desting). 25/6 sås et nyt kuld på tre ællinger (HHQ).
• Vibe: Så sent som 22/6 blev der set fire små og fire mellemstore unger på den nordligste holm (HF), så alt i alt tyder det på en fin ynglesucces for årets fire par her. 27/6 så Claus Bock i øvrigt på sin græsplæne nær søen en voksen vibe med en lille dununge; spørgsmålet er, hvordan ungen dog er kommet hertil fra holmen i søen - kan den være svømmet? Eller kan fx en krage have haft fat i den og så være blevet tvunget af forældrefuglen (eller andet) til at dumpe den på plænen?

Orkidestatus
Årets foreløbige status over områdets orkideer fremgår her nedenfor. NB! Hvis nogen kan supplere optællingerne, modtages resultaterne med kyshånd!

• Kødfarvet gøgeurt: 31 på høengen + 43 på søens østbred + 2 på søens vestbred, i alt 76.
• Priklæbet gøgeurt: 105 i den sydlige kvægfold + 48 på søens SV-bred + 29 på NØ-bredden, i alt 162.
• Purpurgøgeurt: 264 på søens nordøstbred + 2 på høengen, i alt 266.
• Skovgøgeurt: 7 på NØ-bredden + 2 i en have + 1 på høengen + 5 i og ved den sydlige kvægfold, heraf 4 vegetative (uden blomster), i alt 15.
• Ægbladet fliglæbe: 7 vegetative sydøst for Svanesøen
• Skovhullæbe: Foreløbig kun 1 skud i Annas Skov (askeskoven), men arten er endnu kun i knop.
• Sumphullæbe: Desværre ikke set siden 2015….
• Koralrod: Desværre ikke set siden 2017…..

De græssende tyrekalve
Den 1. juni blev de fire tyrekalve flyttet til den sydlige, tørre græsningsfold, men det er planen i skrivende stund at flytte dem tilbage til den nordlige, fugtige fold, hvor høslætengen så vil blive frahegnet. Hermed vil kvæget kunne græsse mere intensivt på den del af engen, der plejer at blive maskinhøstet, en mindre hensigtsmæssigt form for naturpleje, som så forhåbentlig kan mindskes i år.

Årets besigtigelse af drift og pleje
Årets fælles besigtigelse med henblik på drift og pleje fandt sted den 19. juni og samlede 13 deltagere fra bl.a. caretakergruppen, kommunalbestyrelsen og Vej & Park. Under besigtigelsen blev der bl.a. optalt orkideer, demonstreret bekæmpelse af invasive arter som lundgylden og hvid kornel, samt fundet frem til et nyt areal, der evt. kan blive omfattet af høslæt med le. Det drejer sig om Brobækkens bredder mellem den anden og tredje bro, og Vidarskolen er interesseret i at sætte 9. klasse i gang hermed.

Årets høslæt
Som tidligere omtalt finder det årlige, frivillige høslæt med le på høslætengen sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.

29-05-2019: Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

• Grågås: Der er blevet foretaget nogle grundige optællinger af udviklingen i ynglebestandens succes – med følgende resultater:
o 12/4: 15 par med 70 gæslinger (Henning Jensen)
o 17/4: 35 par med 185 gæslinger (HJe)
o 29/4: 57 par med 239 gæslinger (HJe)
o 2/5: 65 par med 254 gæslinger (TV)
o 23/5: 51 par med 177 gæslinger (TV)
o 28/5: 35 par med 144 gæslinger (Henrik Friis, Heidi Quist, Peter Sunesen)
Det fremgår tydeligt, at bestanden stiger til et højdepunkt først i maj, hvorefter det atter går ned ad bakke.
• Nilgås: Den 27. maj opholdt et individ af denne smukke, oprindelig indførte og undslupne art sig på den nordligste holm (DOFbasen). Arten er kun set en enkelt gang tidligere i området, i 2011, da to fugle fløj hen over søen.
• Vibe: Hele fire par ses fortsat territoriehævdende, men nu kun på den nordligste holm. De første unger blev set 2/5 (TV), men det er spørgsmålet, hvor mange unger der overlever. Den 13. maj lykkedes det således Carsten Skovgaard Andersen at fotodokumentere en fiskehejre, der formelig mæskede sig i vibeunger; på ganske kort tid bukkede hele tre vibeunger under for hejrens spidse næb – på trods af forældrenes intensive forsøg på at forsvare ynglen. Jf. fotoet her på siden. Den foreløbig sidste observation af unger gælder 2 stk. 28/5 (HQ).
• Nattergal: 23/5 hørtes én syngende i mosen (TV); ellers ikke en art vi har glæde af årligt længere.
• Stenpikker: Endnu en engfugl, som tiltrækkes af den afbrændte og ryddede holm, hvor den er set 8/5 (Claus Horneman), 11/5 (HF, Karin Grønbæk, HQ) og 24/5 (HF).

Fire tyrekalve i år!
Den 4. maj blev de fire tyrekalve som planlagt sat ud på engen, men mod forventning kunne det i år (pga. tørken) lade sig gøre fra starten at sætte dem ud på den nordlige, fugtige eng. Her bemærkede kvæggræsserlavet den 25. maj i øvrigt årets første blomstrende orkide, en skovgøgeurt.

Årets besigtigelse af drift og pleje
Årets fælles besigtigelse med Gentofte Kommune henblik på drift og pleje finder sted onsdag den 19. juni om formiddagen. Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk. Nøjagtig tid og sted vil blive meddelt de tilmeldte.

Årets høslæt
Som tidligere omtalt finder det årlige, frivillige høslæt med le på engen sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.


30-04-2019: Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

• Grågås: De første kuld er rapporteret 10/4 (Henrik Friis). 17/4 beretter grågåseeksperten Henning Jensen følgende: Nu var der 35 kuld med 185 gæslinger! 8 par ringmærket. Det bliver vist et stort år. Selvom jeg har kikket på gæs i 57 år, ser jeg stadigvæk noget nyt. Et uringet par med 7 gæslinger parrede sig, hvilket jeg aldrig har set før. En helt usædvanlig observation.
• Rødhovedet and: Den velkendte han holder fortsat til i søen, hvor den forsøger at danne par med en taffeland-hun (Frank Desting, Heidi H. Quist m.m.fl.). ’Parret’ blev i øvrigt også set i Nymosen den 31. marts (Åke Sandö).
• En hybrid (krydsning) mellem taffel- og troldand han har siden 6/4 holdt til i søen (FDe, HHQ m.fl.). Søen er kendt for, at en tilsvarende hybrid hun i 2010 ynglede her og fik et kuld med en taffeland han, formentlig som det eneste kendte eksempel herpå i Danmark.
• Aftenfalk: Som led i en igangværende invasion fra Sydøsteuropa af denne sjældne falk, fløj en flot, gammel han den 25/4 kl. 13:19 over søen mod sydvest (FDe). Det er kun sjette gang, arten ses i området de seneste 13 år.
• Vibe: Hele tre par ses fortsat territoriehævdende, dels på den nordligste holm, dels på engen (FDe).
• Dværgmåge: 22/4 fouragerede fire stk. af denne sjældne måge (Peter Sunesen, HHQ), som sidst sås ved søen i maj 2011.

Tyvfiskeri skader fuglene
Det er desværre nødvendigt at gentage følgende nyhed fra juni 2018: Desværre ser man en stigende tendens til ulovligt fiskeri fra søbredden. Dette på trods af tydelig skiltning om forbud herimod. Det er således kun tilladt at fiske fra båd i søen og kun i perioden 1/6-31/10 – af hensyn til fuglelivet. Tyvfiskeriet fra bredden berører nok ikke i så høj grad søens fiskebestand, men det skader i høj grad fuglelivet pga. de mange fiskeliner og –kroge, som efterlades, når de hænger fast i vegetationen, eller fisken ikke bliver halet ind. Et nyt billede her på siden viser således en allike, som den 25. april blev fundet død, hængende i en fiskeline på søens østside. Det er således ikke sjældent, at man ved søen finder døde eller forkomne fugle med fiskekroge eller liner fastsiddende i næbbet eller fjerdragten.

Det er politiet, der håndhæver det nævnte forbud, men ser man ulovligt fiskeri fra søbredden, kan man også forsøge sig med en henvendelse til Fiskerikontrollen, se https://anmeldelse.naturerhverv.dk/fisheries/Control/Report/Anmeld/#1/56/12. Her kan man se hvilke overtrædelser, Fiskerikontrollen tager sig af, fx. fangst af ’undermålsfisk’, altså for små fisk. Spørgsmål kan rettes til René Jespersen, 72 18 85 16 | reneje@lfst.dk, som har oplyst, at de rykker ud straks, hvis der er igangværende ulovligt fiskeri iht. fiskerilovgivningen, og de ikke er optaget af en anden opgave.

Fra caretakergruppens side skal vi fortsat opfordre til, at man anmelder det ulovlige og skadelige tyvfiskeri fra bredden af søen, hvis man ser det.

Nu kommer kvæget snart!
Formanden for kvæggræsserlavet, Anders Bøgeløv Jensen, kan fortælle at årets fire tyrekalve kommer ud at græsse på engene den 4. maj. I år er der således en tyrekalv mere på græs end i fjor.

Årets høslæt
Som tidligere omtalt finder det årlige, frivillige høslæt med le på engen sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.

’Ny’ årsrapport for 2007
Serien af årsrapporter om områdets natur udover fugle er nu nået til 2007. Årsrapporten for dette år vil snarest blive udsendt til bidragyderne og caretakergruppen og kan i øvrigt fås ved henvendelse til thomas.vikstroem@dof.dk.

28-03-2019: Skum
Der er indkommet et spørgsmål vedr. det skum, der fx kunne ses på søens østbred efter nogle dages blæst midt i marts, og som kan ligne et forureningstegn. Skummet dannes imidlertid, når søens mikroskopiske planktonalger ‘smadres’ mod søbredden af bølgerne. Det er algernes indhold af protein (æggehvidestof), der bliver til skum, helt ligesom når man pisker æggehvide. Heldigvis er algerne i Gentofte Sø her om foråret hovedsageligt gulalger og kiselalger, der trives bedst i rene søer. I forurenede søer med store mængder af grøn- og blågrønalger kan mængderne af skum i langvarige perioder med blæst og bølger blive enorme.

Ny rapport om søovervågning
I en netop udkommet rapport fra DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø - om den nationale kontrol-overvågning hvert sjette år af landets søer (http://dce2.au.dk/pub/SR307.pdf) kan man om Gentofte Sø læse,

- at søen er blevet undersøgt grundigt otte gange siden 1989,
- at søens (lave) indhold af klorofyl (et mål for mikroskopiske grønalger) og kvælstof er uændret,
- at søens (fine) sigtdybde ligeledes er uændret, samt
- at søens indhold af fosfor er reduceret.

Alt i alt opmuntrende læsning!

Området har fået et nyt kildevæld!
En af de første dage i marts opdagede man på Vidarskolen, at et kildevæld var begyndt at springe ved skolens vestlige skel ud mod stien langs mosen. For at undgå oversvømmelse afledes kildevandet nu til kloakken (se foto), men skolen er interesseret i om muligt at skabe et lille vandløb og et vandhul på skolens område. Her vil også vandet fra Vangede Kilde kunne afledes; denne kilde springer i øjeblikket under indgangen til skolens gymnastiksal. Sumpkilder, som denne type kildevæld kaldes, har det med at komme, gå og flytte sig, alt efter bl.a. tryk fra byggeri og trævækst mv.

Årets høslæt
Det er nu fastlagt, at det årlige, frivillige høslæt med le på engen finder sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.

Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

- Rødhovedet and: Hannen atter på besøg 24/3 og 27/3 (Henrik Friis, Frank Desting, Heidi Quist, Hjalte B. Johansen m.fl.)
• Havørn: 1 overflyvende både 14/3 (Claus Horneman) og 24/3 (FDe)
• Trane: Mindre, trækkende flokke er noteret 2/3, 12/3, 15-16/3 og 24/3 (FDe, Frank Fotel, CHo)
• Vibe: Hele tre par er set territoriehævdende siden 3/3 (HF, TV, Jan Mollerup, Niels Brandrup, Pierre Bentzen)
• Hvid vipstjert: Ankomst 24/3 (FDe)
• Sangdrossel: Ankomst 16/3 (FDe), men først syngende (2 stk.) 21/3 (HBJ)
• Gransanger: Ankomst 23/3 (HF)
• Træløber er set redebyggende nær Vidarskolen 28/2 og 9/3 (HF, TV)
• Rørspurv: Ankomst 7/3 med 2 syngende (TV)

27-02-2019: Rørholmen blev brændt af – og straks kom viberne!
Den 18. februar brændte Gentofte Kommune det afslåede hø af på søens nordligste rørholm. Allerede to dage forinden havde Claus Horneman set årets første vibe på holmen, men først efter afbrændingen fandt viberne sig for alvor til rette. Den 23. februar kunne Henrik Friis således konstatere, at det første vibepar nu kurtiserede hinanden på holmen.

Forårstrækket er i gang
Af markante iagttagelser af sene vintergæster og tidlige trækgæster blandt fuglene kan nævnes:

• Bramgås: 500 på træk 15/2 (CHo)
• Rødhovedet and: Den flotte han på besøg 18-20/2 og igen 27/2 (Jan Mollerup, Frank Desting, Hjalte B. Johansen m.fl.)
• Lille skallesluger: Op til fem rastende i søen i perioden 8-17/2 (TV, Trine Suhr-Jessen, Peter Sunesen, FDe, CHo)
• Havørn: 1 overflyvende både 16/2 (CHo) og 20/2 (FDe)
• Trane: De første fire mod nord 16/2 (CHo)
• Sanglærke: Jævnligt trækkende siden den første blev hørt 8/2 (TV, FDe, CHo)

31-01-2019: 100 deltagere bakkede op om Naturfredningsforeningens ret til at rejse fredningssager
Den 20. januar deltog omkring 100 mennesker i et arrangement i mosen til markering af støtte til bevarelse af DN’s ret til at rejse fredninger. Deltagerne fik på en tur gennem mosen en gennemgang af mosens langvarige og yderst spegede fredningssag, der tog hele 15 år, 1973-88.

Skalleslugeren - igen
I december blev der her på siden efterlyst meningstilkendegivelser angående det første individ af stor skallesluger, der helt alene ankom denne vinter, som før nævnt allerede 25/10, og som på det tidspunkt skilte sig tydeligt ud fra sine artsfæller, både i adfærd og fjerdragt, jf. fotoet her på siden.

Heldigvis var Peter Sunesen hurtig på tasterne og kunne på vanlig kompetent vis slå fast, dels at det pågældende individ af stor skallesluger allerede ankom til søen omkring den 20. oktober (!), dels at fuglen - som fotografiet tydeligt viser – var en helt normal udvokset han i den såkaldte eklipsedragt, dvs. fældende til pragtdragt. Peter så fuglen samme dag, den ankom, og både vingetegningen og de frembrydende sorte rygfjer viste, at det ikke var hverken en udvokset hun eller en ungfugl. Fuglens fældning skred hurtigt frem, og allerede midt i november var den overvejende i pragtdragt. På det tidspunkt hvilede/pudsede den sig ofte på de af sommertørken fritlagte, flade sten 20-30 meter fra bredden på østsiden af den nordlige ende af søen.

Og nu til indeværende års fugle
I skrivende stund er der i 2019 observeret 51 fuglearter i området, blandt hvilke følgende skal fremhæves her:
• En kaspisk måge er 5/1 og 18/1 set ved bådebroen af Heidi Quist, Peter Sunesen og Frank Desting, af hvem sidstnævnte fremhæver fuglens snehvide hoved med små sorte ’peberkornsøjne’ samt dens flade pande som gode kendetegn. Det er kun anden gang, denne art observeres her; første gang var i januar 2016.
• En flok på 38 kaldende silkehaler blev 11/1 set af Frank Desting
• En syngende sortmejse hørtes 20/1 af TV – ikke hverdagskost her i området
• En flok på syv stillitser fouragerende på ellekogler sås ved Vidarskolen 10/1 (samme observatør)

17-01-2019: Vi protesterer imod indskrænkning i retten til at rejse fredningssager og går rundt om Brobæk Mose, en fredning rejst af DN

Søndag den 20. januar
kl 10:00 Vi samles på plænen nord for Gentofte Sø.
kl 10:10 Velkomst ved formanden for DN Gentofte, Hans Jürgen Stehr
kl.10:15 Thomas Vikstrøm fortæller om fredningen af Brobæk Mose/Insulinmosen i 1980'erne
kl 10:30 Spadseretur rundt om mosen med Thomas Vikstrøm som guide.

20-12-2018: Julefugle
Søens antal af stor skallesluger, der er blevet omtalt flere gange på denne plads, stiger dag for dag og nåede 18/12 op på 19 stk. Det er det højeste antal i indeværende vinter, men ikke i år, idet der 28/3 blev talt nøjagtigt det dobbelte antal, 38, i søen (Claus Horneman). Allerede 1½ uge efter var det dog slut, og 8/4 blev forårets sidste dato med arten her.

Det første individ af arten, der helt alene ankom denne vinter (som før nævnt allerede 25/10), skiller sig tydeligt ud fra sine artsfæller, både i adfærd og fjerdragt, jf. fotoet her på siden. Den ligner ikke nogen af artsfællerne og er blevet bestemt til såvel en hun som til en meget ung han og til en han i overgangsdragt fra ung til voksen fugl. En fjerde mulighed kan være, at fuglen er anskudt i kønskirtlerne, hvilket kan resultere i dragtkarakterer midt mellem hun- og handragten - dette er før set i søen. Hvis nogen af læserne har en mening herom, må det meget gerne meddeles, tak. Fuglen er væsentlig mere tillidsfuld end sine artsfæller og opholder sig ofte på søens stærkt befærdede østbred.

En anden julegæst nordfra, der lige nu optræder i stort antal her, er den farvestrålende silkehale. 18/12 sås en flok på 110 ved søens sydende (TV); et højt antal, men dog langt fra den lokale rekord fra 3/12 2004 på ikke mindre end 550 silkehaler (CH)

Rørhøst
Her først på måneden er den nordligste af søens rørholme blevet afhøstet – tidligere end nogensinde før, hvilket lover godt for holmens flora og fauna i det kommende år; især er det altid spændende, om viberne indfinder sig og i hvor stort tal. Først skal holmen imidlertid befris for al den efterladte halm, hvilket der forhåbentlig bliver mulighed for at gøre med afbrænding; det er det letteste og mest effektive, men afhænger jo i høj grad af vejret.

29-11-2018: Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har for tredje gang udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55.

Nogle faste vintergæster - og en sjælden – er ankommet
Allerede den 25. oktober ankom den første store skallesluger til søen, opdaget af Heidi Haupt Quist. Det er den hidtil tidligste vinterankomst af arten, der er registreret i søen. Arten overvintrer hvert år i søen, og især hannerne er let kendelige på deres på én gang gyldne og laksefarvede kropssider, som springer i øjnene på stor afstand. Farven stammer fra de krebsdyr, som udgør artens vigtigste føde.

Den 27. november så Frank Desting desuden et individ af den i Østdanmark sjældne art kortnæbbet gås i søen. Det er kun anden gang, arten observeres her; første gang var to dage sidst i marts 2003.

Træfældning og rørhøst
En del af mosens gamle, oprindeligt plantede askeskov ’Annas Skov’ blev fældet i uge 41. Park og Vej forklarer:

”Stub og Gren er af sikkerhedshensyn og efter Park og Vejs anvisninger blevet bedt om at fælde 22 døde asketræer ved stien langs med haverne ved Søbredden 16-20. Et enkelt træ er de blevet bedt lade stå som ruin i 5-6 meters højde.
Træerne der var ca. 20 meter høje stod alle med kronen bøjet ind over stien eller over private de grunde. Der er kun fældet træer i umiddelbar nærhed til stien, men enkelte træer længere inde i mosen kan være kommet med i faldet.
Det ser voldsomt ud, dels fordi træerne i randen har haft mere lys og fast bund end træerne i selve mosen, hvor der er mere åbent og træerne er mindre, og dels fordi træerne fylder meget mere når de ligger på jorden, end når hovedparten hænger i fra 10 meters højde og opad.
…….
Der var, som anført ovenfor, tale om nødvendig sikkerhedsmæssig fældning af træer, som jeg er helt enig i, ellers burde have stået til naturligt forfald.
Alle træer er fældet, i den for flagermus mindst problematiske, periode fra 1. september til 31. oktober.
Det bliver spændende at følge udviklingen i Annas Skov fremover og se, hvad der træder i stedet for den plantede askeskov, efterhånden som de resterende træer forgår.”

Desuden skrev Natur og Miljø i oktober til bl.a. DOF følgende om rørhøst, hvilket vi har modtaget med kyshånd:

” Vedr. holmene i Gentofte Sø har vi med rimelig succes afbrændt den nordligste i holm i vinteren 2015-16. Vinteren 2016-17 var det for vådt og afbrænding lykkedes derfor ikke. Afbrænding i den seneste vinter blev gennemført, dog med tilbageværende ikke afbrændt ved, der ikke havde nået at tørre tilstrækkeligt ud. Samtidig kunne vi konstatere at afbrænding på rod ikke kan lade sig gøre på holmene, hvorfor rydning er nødvendig. Afbrænding tjener derfor som alternativ til sejle og køre det ryddede materiale bort. I år vil vi gerne afprøve rydning og sammenkøring i ranker af ved- og tagrørsopvækst med Truxor amfibiemaskinen der lige nu kører og høster engen uden synlig skade på tørvelaget.
……..
Anvendelsen af amfibiemaskine/bæltekøretøj med ”soft-track” til afhøstning, har på Gentofte enge været udført med succes. Natur og Miljø ser derfor ikke problemer i, også på holmene, at anvende maskinel rydning.”

29-10-2018: Ædelt hejrebesøg!
23/10 opdagede Erik Melgaard en sølvhejre, der søgte føde i den nordlige rand af søens nordligste rørholm. Det er kun tredje gang, søen har besøg af denne smukke og ret sjældne storkefugl; de tidligere besøg fandt sted 9/4 2014 og 30/4 2017. Fredag 26/10 var antallet steget til to og lørdag 27/10 til hele tre, hvoraf de to stadig var ved søen søndag 28/10, så der er sikkert stadig chance for at få sølvhejrerne at se.

Tørken er ikke overstået
Som enhver ved selvsyn kan konstatere, i hvert fald ved at besigtige nordenden af Gentofte Sø, er tørken endnu ikke overstået. Som forudsagt i nyhedsbrevet fra august, har den langvarige blottelse af søbunden resulteret i interessant botanik, i dette tilfælde i en stor forekomst af plantearten rød gåsefod, der i de sidste par måneder har dækket den tørlagte nordende af søen med hundredvis af skud. Denne art var ellers ikke set i området siden 2001 og aldrig før i så stort antal.

Fredningen af mosen opfylder de internationale kriterier for naturbeskyttelse
Miljøstyrelsen har hen over sommeren fået gennemgået et repræsentativt udsnit på 1720 af landets fredninger for at belyse, hvorvidt de opfylder de internationale kriterier for reel naturbeskyttelse. Blandt de udvalgte eksempler til analyse var fredningen fra 1988 af Insulinmosen (Brobæk Mose), som viste sig at være blandt de fredninger, der til fulde opfylder kriterierne. Dette var kun tilfældet for 378 af de gennemgåede fredninger.

Farvel og tak til kvæget for denne gang
Med udgangen af oktober siger vi farvel til de tre Galloway-ungtyre, der her i sommerhalvåret som de første græsningsdyr i 86 år har haft deres bopæl på Gentofte Enge, kommunens meget passende nye navn for lokaliteten. Alt tyder på, at der til næste år vil være mulighed for fire stk. kvæg på engene, bl.a. fordi de tre dyr i år bestemt ikke har medført en voldsom påvirkning af engvegetationen.

27-09-2018: Fugletrækket og svampefloret er nu på deres højeste!
Den lokale observationsaktivitet har ikke været på højde med i fjor, men at både fuglenes træk og svampefloret kulminerer nu, bevidnes da også i år af en hel del observationer i området.

Fra fugletrækket kan fremhæves 3/9 en hvidklire hørt ved midnat (Peter Sunesen), 4/9 en kaldende skovsanger i mosen og en fouragerende gærdesanger på søens østbred (TV), samme dag 15 overflyvende bramgæs og i søen fire krikænder og en pibeand (TV), 7/9 en trækkende tårnfalk (PS) samt 13/9 ti canadagæs i søen og 18/9 en overflyvende fiskeørn (Lisbeth L. Lassen).

Af svampefloret kan bl.a. nævnes 4/9 den velkendte forekomst vest for Svanesøen af den særprægede kødet stjernebold og på sydsiden af samme sø en bestand af elle-netbladhat, 4-16/9 bredsået blækhat i tusindvis (Henrik Friis, TV) samt 15-16/9 flotte forekomster af foranderlig skælhat i alle aldre (HF).

28-08-2018: Udtørring og skovdød – herligt!
Ikke siden 1976 har søen været udtørret langs bredderne som i denne sommer. Og svampesygdommen asketoptørre har nu for alvor ramt Annas Skov i mosen, hvor de fleste af træerne nu ser ud til at være gået ud. Begge dele kan måske umiddelbart synes trist, men der er ingen grund til bekymring, snarere tværtimod; til fordel for de to fænomener taler bl.a. følgende:

- Jo lavere vandstand i en sø, jo mere sollys til vandplanterne – til gavn for hele søens miljø og biodiversitet; Krankesjön i Skåne blev således i 1980’erne reddet fra forureningsdøden alene i kraft af en vandstandssænkning.
- Vadefugle elsker mudderflader, hvilke søen ellers ikke ofte byder på; 22/8 var der således sjældent besøg af en tinksmed.
- Blottet søbund giver flere plantefrø, der kan have hvilet i årtier, mulighed for at spire som fx den sjældne og flotte kærfnokurt, der i 2015 spirede på Krageøen i søens sydende, efter at gravearbejde om vinteren havde lagt noget af søbunden op på øens bred.

- Døde træer er en udpræget mangelvare i det danske landskab og udgør vigtige leve- og fødesøgningssteder for en lang række fugle, insekter og svampe mm.
- Annas Skov er oprindelig plantet for godt 100 år siden, og asketræerne udgør således ikke en del af mosens naturlige vegetation

Succes for troldællinger
Det er desværre sjældent, der bliver observeret store årsunger af troldand i søen; tilsyneladende går de fleste troldællinger tabt i løbet af deres første leveuger. I år er der imidlertid set hele to kuld, der i det mindste næsten er blevet voksne. Det ene kuld består af en enkelt ælling, som 12/8 blev set adopteret af en gråand (Henrik Friis), mens det andet kuld 22/8 blev set ivrigt dykkende sammen med deres mor (TV).

Nye arter af græshopper
I denne sommer er der blevet registreret hele to nye arter af græshopper i området, hvorved det samlede artsantal for denne dyregruppe kommer op på otte. Omkring månedsskiftet juli-august fandt Adam Schmedes sivgræshoppen i de højtvoksende, uhøstede og ugræssede engarealer på søens vestside, og 22/8 fik TV både lydoptagelse og fotos af et par af den smukke, store og ret sjældne sumpgræshoppe på høslætengen.

28-06-2018: Tyvfiskeri skader fuglene
Desværre ser man for tiden en stigende tendens til ulovligt fiskeri fra søbredden. Dette på trods af tydelig skiltning om forbud herimod. Det er således kun tilladt at fiske fra båd i søen og kun i perioden 1/6-31/10 – af hensyn til fuglelivet. Tyvfiskeriet fra bredden berører nok ikke i så høj grad søens fiskebestand, men det skader i høj grad fuglelivet pga. de mange fiskeliner og –kroge, som efterlades, når de hænger fast i vegetationen, eller fisken ikke bliver halet ind. Billedet her på siden viser således en gedde med en fastsiddende krog og blink, som en svartbag havde fundet den 28. maj i år. Heldigvis var fuglen for klog til at sluge fisken, men det er ikke alle fugle, der er det, og ikke sjældent finder man ved søen forkomne fugle med fiskekroge eller liner fastsiddende i næbbet eller fjerdragten.

Det er politiet, der håndhæver det nævnte forbud, men ser man ulovligt fiskeri fra søbredden, kan man også forsøge sig med en henvendelse til Fiskerikontrollen, se https://anmeldelse.naturerhverv.dk/fisheries/Control/Report/Anmeld/#1/56/12. Her kan man se hvilke overtrædelser, Fiskerikontrollen tager sig af, fx. fangst af ’undermålsfisk’, altså for små fisk. Spørgsmål kan rettes til René Jespersen, 72 18 85 16 | reneje@lfst.dk, som har oplyst, at de rykker ud straks, hvis der er igangværende ulovligt fiskeri iht. fiskerilovgivningen, og de ikke er optaget af en anden opgave.

Fra caretakergruppens side skal vi hermed opfordre til, at man anmelder det ulovlige og skadelige tyvfiskeri fra bredden af søen, hvis man ser det.

28-06-2018: Årets høslæt finder sted tirsdag den 3. juli
Der er stadig åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 3. juli kl. 16-20, hvor høslættet for 12. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Skriv til thomas.vikstroem@dof.dk.

Tyrekalvene græsser nu på høslætengen
Den 23. juni blev de tre tyrekalve flyttet over på høslætengen, hvor de vil gøre lesvingerne selskab under høslættet den 3. juli. For en sikkerheds skyld skal det understreges, at der er tale om stille og fredelige dyr, som ikke engang er særlig nysgerrige.

Orkideer på engene
Den 21. juni blev der optalt 65 blomstrende skud af Gentofte Kommunes ansvarsart, priklæbet gøgeurt, i den sydlige kvægfold, hvor tyrekalvene har græsset siden den 5. maj. Græsningen synes således ikke at have påvirket orkideerne negativt. Samme dag blev der på høslætengen optalt 45 blomstrende gøgeurter, det højeste antal i en årrække. Skuddene var fordelt på 44 stk. priklæbet gøgeurt og en enkelt skovgøgeurt. Forhåbentlig vil både græsning og høslæt fremme orkideernes tilstedeværelse her.

28-06-2018: Usædvanligt mange kærsangere
I perioden 24. maj-21. juni har Henrik Friis og TV kortlagt mindst ni syngende kærsangere, hvis overdådige sang indeholder imitationer af en lang række andre fuglesange, såvel herhjemmefra som fra dens afrikanske vinterkvarter. Årets bestand er den højeste siden begyndelsen af 1980’erne hvor antallet af syngende kærsangere nåede op på 17.

12-06-2018: KOMMENDE ARRANGEMENTER

Den årlige, fælles plejebesigtigelse
Efter aftale med Gentofte Kommune indkaldes hermed til den årlige fælles plejebesigtigelse ved Gentofte Sø torsdag den 21. juni kl. 9:30-ca. 11 med mødested ved søens nordende.

Vi skal sammen se på området, evaluere drift og naturpleje og prioritere indsatsen for det kommende år.
Nu, hvor der er kommet kvæg på engene, kan vi bl.a. se på, om høslættet med fordel kan foretages et andet sted i området.
Husk passende beklædning og fodtøj/gummistøvler.
Tilmelding nødvendig - til thomas.vikstroem@dof.dk

Årets høslæt finder sted tirsdag den 3. juli
Der er som før nævnt åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 3. juli kl. 16-20, hvor høslættet for 12. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Skriv til thomas.vikstroem@dof.dk. I tilfælde af, at tyrekalvenes græsning mod forventning skulle have overflødiggjort høslættet, regner vi med at have en alternativ placering af slættet parat.

29-05-2018: De græssende dyr vender tilbage – efter 86 år
Efter 86 år uden græsning blev tre tyrekalve af racen Galloway den 5. maj lukket ud på den sydlige og vestlige eng på søens vestside. Det er hensigten, at tyrekalvene i løbet af den kommende tid også skal have adgang til den nordlige høslæteng.

Årets høslæt finder sted tirsdag den 3. juli
Der er som før nævnt åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 3. juli kl. 16-20, hvor høslættet for 12. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Skriv til thomas.vikstroem@dof.dk. I tilfælde af, at tyrekalvenes græsning mod forventning skulle have overflødiggjort høslættet, regner vi med at have en alternativ placering af slættet parat.

En flagermus midt om dagen
Den 6. maj kl. 15 fandt Gert og Ninette Troensegaard-Petersen på vestsiden af søen over for kirken ved høslætengen en flagermus siddende ca. 1,5 meter oppe på et hult piletræ, jf. foto her på siden. Ud fra fotoet er flagermusen blevet bestemt til en vandflagermus, en af områdets mindre almindelige arter, som mere typisk ses jagende lavt over søens vandoverflade i skumring og dæmring.

Ny afgrænsning af Natura 2000-området (habitatområdet)
I december kunne man her på siden læse, at Miljøstyrelsen i efteråret havde sendt et forslag i høring angående justering af grænserne for landets Natura 2000-områder inkl. Brobæk Mose & Gentofte Sø. Her i området var der primært tale om mindre justeringer, især at 1000 m² af Brogårdsbassinet (regnvandsbassinet ved Brogårdsvej) skulle tages ud af Natura 2000-området, hvilket vi herfra kunne tilslutte os. Til gengæld havde styrelsen ikke – som ellers forventet – justeret den nordlige områdegrænse således, at hele Brobækkens forløb kom med i Natura 2000-området, hvilket det ved en fejl ikke var hidtil. Dette på trods af, at Brobækken udgør en del af det såkaldte udpegningsgrundlag for Natura 2000-området.

Det kan nu glædeligvis konstateres, at Miljøstyrelsen har imødekommet vores kritik og medtaget hele Brobækkens forløb med bredder i Natura 2000-området!

24-04-2018: Fugleårsrapporten for 2013 udkommer nu
Rapporten vil automatisk blive sendt til bidragyderne og caretakerne, men alle er velkomne til at rekvirere et eksemplar ved at skrive til thomas.vikstroem@dof.dk.

Fra rapporten kan bl.a. fremhæves hele tre nye arter for lokaliteten samt nye dagsmaksima for en lang række arter såsom mursejler, vindrossel, løvsanger, grå og broget fluesnapper samt stillits. Hertil kommer bl.a. den helt nye, daglige optræden i sommerhalvåret af den ellers hidtil så sjældne rovterne.

Årets høslæt finder sted tirsdag den 3. juli 2018
Der er åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 3. juli kl. 16-20, hvor høslættet afholdes for 12. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Skriv til thomas.vikstroem@dof.dk.

Trækfuglene vender tilbage
Den seneste måned har vanen tro budt på en lang række førsteiagttagelser, hvoraf følgende kan fremhæves (med observatør i parentes):

21. marts: Rørspurv (TV)
30. marts: Sildemåge og hvid vipstjert (Claus Horneman)
8. april: Gråstrubet lappedykker (Heidi Quist)
9. april: Gransanger – meget sent (Jan Mollerup)
12. april: Rovterne – meget tidligt (Claus Horneman)
13. april: Landsvale (Henrik Friis)
17. april: Løvsanger (Hjalte B. Johansen)
18. april: Fiskeørn, mudderklire, rødstjert og gærdesanger (TV)

Den 20. april blev der i øvrigt opdaget en rødtoppet fuglekonge på søens vestside (Michael Grell); se dokumentationsfoto andetsteds her på siden. Det er kun anden gang, arten observeres i området, til gengæld andet år i træk.

Lysforurening
Som det ses af et andet foto her på hjemmesiden, er en byggeplads på vestsiden af Gentofte HF – ned mod Folkeparken og søen – åbenbart stærkt oplyst også om natten, også selv om der ikke arbejdes på det tidspunkt. Ikke alene er der tale om et voldsomt energispild; hele nattesteningen ved søen ødelægges af det kraftige lys. Og natuglen, der med nogle års mellemrum holder til i parken, bryder sig i hvert fald næppe om at opholde sig dér i den belysning.

22-03-2018: Vinterens sidste og forårets første vadefugle
Når landskabet dækkes af is og sne, opsøger mange fugle mosens talrige, altid isfrie kildevæld og småbække for at søge føde. Det gælder bl.a. flere arter af hejrer, vandhøns og vadefugle, hvoraf skovsneppen må fremhæves. Mosen er således kendt blandt fuglekiggere for at kunne huse større antal af denne art i frostperioder, og det har da heller ikke slået fejl i år. Den første skovsneppe blev fundet øverst i Brobækken den 6. februar, og antallet kulminerede den 1. marts med hele otte fugle, for nu blot at nævne dem, der blev set…! Endnu i skrivende stund, hvor vinteren ikke har sluppet sit tag, findes der fortsat enkelte skovsnepper i mosen, når de eftersøges grundigt.

Den 12. marts ankom så en anden vadefugl, der heldigvis atter er blevet ynglefugl ved søen, nemlig viben. På denne dato var der blot en enkelt fugl, der stod og skuttede sig på isen, men allerede den 14. marts var et par i gang med deres parringsleg over engene.

Og nu vi er i gang med vadefuglene, så blev det da også lige mellem den sidste skovsneppe og den første vibe til et besøg af en sjælden gæst, nemlig storspoven, hvis karakteristiske fløjten hørtes over søen den 11. marts.

De flotte fotos her på siderne viser eksempler på arter af hejrer og vandhøns i mosen, bl.a. rørdrum og vandrikse.

Nye fuglekasser i mosen
Brobækhus Børnehave fortæller følgende: Sammen med vores naturvejleder Tina har vi bygget syv redekasser. De seks er til småfugle, og den sidste er en uglekasse. Da vi i forvejen har mange redekasser i børnehaven, de fleste med kamera i, har vi ophængt de nye i mosen. På luftfotoet her på siderne kan du se, hvor de er. De er alle synlige fra stien, og stuerne vil holde øje med deres kasser henover foråret. Kasserne er bygget af gammelt træ, så der er en mulighed for beboere allerede i år.

27-02-2018: Mere om afgræsning af engene på søens vestside
Søndag d. 18. februar blev ”Gentofte Kvæggræsserlaug” stiftet. Der blev valgt en bestyrelse, som vil planlægge og koordinere foreningens virke, herunder varetage medlemsoptag og inddragelse af kontingent mv.
Har man spørgsmål til projektet, er man velkommen til at kontakte Gentofte Kommune v/Mads Sorento, msso@gentofte.dk, tlf. 2476 8717, dog først efter 19. marts. Hvis det ikke kan vente, henvises til Mads Høhne Kromann, mahk@gentofte.dk.

VinterGÆSter i endnu større antal
Som omtalt i december og januar har grågåsen optrådt i langt større antal end normalt i den hidtil milde vinter; i december blev der set en flok på 70 og i januar en flok på hele 94 stk. Den 25. februar nåede antallet imidlertid op på intet mindre end 300 grågæs, langt det største vinterantal nogensinde.

Af øvrige vintergæster må nævnes rørdrum og lille flagspætte; et individ af førstnævnte art har opholdt sig ved søen i hvert fald siden den 26. januar; et foto fra den 21. februar taget af Paul Nilsson kan ses her på DOFbasen: https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=dato&dato=21-02-2018&omraade=iba&iba=423&artdata=art&hiddenart=00950&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato
Den 5. februar opdagede Heidi Quist – eller rettere: Hendes femårige søn, Georg – en han af den sjældne lille flagspætte, der frejdigt søgte føde i piletræerne omkring det befærdede område ved bådebroen på søens østside! Se foto her på hjemmesiden.

Drone over søen
Den 22. februar blev der atter opdaget en drone over søen, denne gang betjent af en omkring 60-årig mand, der stod på søens vestside. Se foto her på hjemmesiden. En tilsvarende droneflyvning skræmte sidste forår mange af søens svømmefugle af deres reder, hvorved ynglen gik tabt.

25-01-2018: Afgræsning af engene på søens vestside!
Gentofte Kommune tager nu de første skridt til at åbne mulighed for den længe ønskede kvæggræsning af engene på søens vestside! I uge 6 afholder kommunen hele to borgermøder om (bl.a.) dette emne, dels et informationsmøde om afgræsningen mandag den 5. februar kl. 19.00 i Gentoftegade Bibliotek på Gentoftegade 45, dels en workshop om bæredygtighed, hvorpå et af emnerne er ’Natur, biodiversitet og udvikling af byrum (fx kvæggræsning ved Gentofte Sø)’. Workshoppen afholdes tirsdag d. 6. februar kl. 16–18 på den tidligere Copenhagen International School på Hellerupvej 22 (lokale 2.008 på øverste etage).

Vintergæster i store antal
Som omtalt i december mærker vi tydeligt den landsdækkende invasion af gråsisken, i december var en flok på 60 stk. den største, men i januar er der set flokke på helt op til 250 og 600 gråsiskener! En anden ’grå’ art, som optræder i større antal end normalt i den milde vinter, er grågåsen, hvoraf der i december blev set en flok på 70 og i januar en flok på hele 94 stk.

Hormonernes indflydelse
Et bemærkelsesværdigt eksempel på hormonal påvirkning er leveret af konservator Peter Sunesen, der allerede i efteråret bemærkede, at en af søens unger af toppet lappedykker manglede det ene ben. Endnu i begyndelsen af januar lå den nu tydeligt underernærede ungfugl i søen sammen med sin ene forældrefugl, der - meget usædvanligt for årstiden – stadig var i yngledragt. Allerede ugen efter, da isen var kommet, var den voksne fugl imidlertid skiftet til vinterdragt, og ungfuglen var væk. Den arme ungfugls idelige tiggen, fordi den ikke selv var i stand til at dykke efter fisk, havde åbenbart stimuleret produktionen af kønshormoner hos forældrefuglen, hvorved den fastholdt yngledragten, dog kun indtil ungfuglen kort efter forsvandt, formentlig gået til pga. sult og kulde.

22-12-2017: Afgrænsningen af Natura 2000-området (habitatområdet)
Miljøstyrelsen har i efteråret sendt et forslag i høring angående justering af grænserne for landets Natura 2000-områder inkl. Brobæk Mose & Gentofte Sø. Her er der primært tale om mindre justeringer, især at 1000 m² af Brogårdsbassinet (regnvandsbassinet ved Brogårdsvej) tages ud af Natura 2000-området, hvilket vi herfra kan tilslutte os. Til gengæld har styrelsen ikke – som ellers forventet – justeret den nordlige områdegrænse således, at hele Brobækkens forløb kommer med i Natura 2000-området, hvilket det ved en fejl ikke er nu. Dette på trods af, at Brobækken udgør en del af det såkaldte udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Vores høringssvar kan fås ved henvendelse til lokalitetscaretakeren.

Flere faste vintergæster - og endnu en sjælden af slagsen
Et par af knarand har siden 10/12 holdt til i søen, ofte lige neden for Søbjergstien (den op til Kirkebakken). Der er også stadig enkelte store skalleslugere, og den 13/12 lå der hele syv hvinænder i søen. Den 18/12 blev endvidere en ung sildemåge set, tilmed af den sjældne underart baltisk sildemåge, der herhjemme kun yngler på Bornholm og Christiansø. Det er første gang, baltisk sildemåge observeres her, og det er tillige første gang, sildemåge ses her i december. Endelig mærker vi også her den landsdækkende invasion af gråsisken, af hvilke større og mindre flokke søger føde i mosen; 21/12 blev der således indberettet en flok på 60 stk.

Ny kalender med søens fugle!
Det skal lige gentages her, at den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist atter i år har udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55.

Naturpleje på søens holme
Den 13. december var der gang i træfældningen på øens midterste rørholm. Denne naturpleje finder sted bl.a. for at leve op til EU-habitatdirektivets krav om at sikre holmene som levesteder for lyskrævende flora og fauna som fx tørvemos (Sphagnum), orkideer og vibe.

30-11-2017: Den nye udviklingsplan for området
Caretakergruppen sendte som tidligere nævnt et seks sider langt høringssvar til kommunens forslag til ny udviklingsplan. Gentofte Kommune har nu reageret – meget positivt - på høringssvaret, altovervejende ved at tilrette planen efter vores ønsker. Den endelige udviklingsplan kan findes her: www.gentofte.dk -> By og miljø -> Grønne områder -> Naturområder -> Gentofte Sø -> Udviklingsplan.

Som også nævnt før er vi meget tilfredse med planen, der, hvor den implementeres rigtigt, vil kunne sikre Natura 2000-målene for området og betyde et løft i forhold til den gældende udviklingsplan.

Nogle faste vintergæster - og en sjælden – er ankommet
Den 8. november ankom de første store skalleslugere til søen, og den 13. november kulminerede antallet foreløbig med 10 stk. Arten overvintrer ofte i søen, og især hannerne er let kendelige på deres på én gang gyldne og laksefarvede kropssider, som springer i øjnene på stor afstand. Farven stammer fra de krebsdyr, som udgør artens vigtigste føde.

Den 8. november blev der desuden set et individ af den sjældne art nordisk lappedykker i søen. Det er højst femte gang, arten observeres her, idet to af de tidligere observationer var usikre. De fleste observationer er som i år gjort i november, heriblandt af en langtidsstationær fugl, der opholdt sig i søen i perioden 6-27/11 1994.

Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har atter udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55.


27-10-2017: Forbilledlig enghøst
Selvom årets maskinelle høst af engen blev en smule forsinket - den fandt sted den 20. september – kan man virkelig glæde sig over høsten i år! På trods af endog særdeles vådt vejr i sen- og eftersommeren lykkedes det entreprenøren, den samme som de senere år, at gennemføre en både omfattende og skånsom høst uden at efterlade hverken høbunker eller antydning af en ’motorvej’ på engen. Gentofte Kommune oplyser, at man i år har valgt at bruge den samme amfibiemaskine (Truxor), som foretager selve afhøstningen, til bortkørsel af materialet. Det har virkelig gjort en forskel, især fordi entreprenøren selv har udviklet på maskinen, så den kan løse opgaven meget bedre.


Endelig lykkedes det!
Den 9. oktober blev isfuglen for første gang fotograferet ved søen, ikke uventet af Henrik Friis. Isfuglen opholdt sig i og omkring kanalen mellem Krageøen (den sydligste af søens holme) og søens sydvestlige bred (mod Lyngbyvej), hvor arten også blev set i en periode sidste efterår. De imponerende fotos viser, at der er tale om en ungfugl, idet voksne fugle har ensfarvede, lysende koralrøde ben og fødder, mens disse hos ungfugle (som denne) har rødbrun overside (der nærmest kan se lilla ud på billedet), mens resten af benet er mat brunorange. Tak til Peter Sunesen for detaljerede oplysninger herom.

28-09-2017: Endelig artsliste fra bioblitzen i juni
Nu foreligger den endelige, kommenterede artsliste fra bioblitzen; den kan fås ved henvendelse til hjemmesideredaktøren. Trods det dårlige vejr hele aftenen og natten blev det endelige artsantal 766, heriblandt mange helt nye arter for lokaliteten og to sandsynligvis helt nye arter for Danmark, begge svampe!

Høringssvar til den nye udviklingsplan for området
Caretakergruppen har nu afgivet et seks sider langt høringssvar til kommunens forslag til ny udviklingsplan; også dette kan fås ved henvendelse. Overordnet er vi meget tilfredse med planen, der, hvor den implementeres rigtigt, vil kunne sikre Natura 2000-målene for området og betyde et løft i forhold til den gældende udviklingsplan.

Planens navngivning ’Gentofte Enge’ af naturområderne midt på søens vestside er en interessant nyskabelse. At planen medtager muligheden for kvæggræsning af engene er en endnu bedre nyskabelse, som vi kun varmt kan støtte. Det samme gælder ideen om etablering af et engareal i Folkeparken (’Gentofte Park’).

Ikke lige i øjet, men næsten
Den 23. september fotograferede Heidi Quist ved bådebroen en ung knopsvane med en igle i øjet, jf. fotoet her på siden. Heldigvis fik svanen hjælp, idet konservator Peter Sunesen og ringmærker Peter Hermansen den 26. september roede ud og fjernede iglen fra svanens øje. Der var formentlig tale om en andeigle.

25-08-2017: NATURENS DAG VED GENTOFTE SØ
DN Gentofte inviterer som led i Naturens dag i år til arrangement om og ved Gentofte Sø i samarbejde med DOF København v/Thomas Vikstrøm – søndag 10.9.2017 kl. 17 – 18.30. Mødested er søens nordende ved Brogårdsvej på plænen. Mød bare op – men husk fornuftigt fodtøj.

Hvis vejret bare er nogenlunde, er der på en sensommereftermiddag masser at opleve omkring Gentofte Sø og i Brobæk Mose, såvel i naturen som i kulturhistorien. Nogle af svømmefuglene har stadig unger, andre fugle kommer forbi på træk, masser af planter blomstrer endnu, og vandplanterne er netop nu på deres højeste.

Vi ser også på, hvad søen og mosen har betydet for den lokale befolkning gennem tiden – og omvendt. Og så skal vi måske prøve at finde den sjældne sumpvindelsnegl, som udgør en del af udpegningsgrundlaget for søen og mosen som Natura 2000-område.

INVITATION TIL LE-FESTIVAL
Kære Gentofte Sø Høslætlav

Her ved projektet 'Giv Naturen en Hånd' i Danmarks Naturfredningsforening ved vi, at I er interesserede i naturpleje, og vi håber at se medlemmer fra jeres høslætlav til årets lefestival.

D. 2. september samles vi i Bidstrupskovene i Lejre, nye nysgerrige og gamle garvede leslåere, for at dele erfaringer og oplevelser, og nyde en dejlig dag sammen.

Det koster 250 kr at deltage – som dækker udgifter til forplejning.

Del meget gerne denne besked med alle, for hvem det kunne have interesse, og hjælp os med at styrke fællesskabet omkring lebrug i Danmark.
Læs mere på dn.dk, find os på Facebook eller køb billetterne direkte her: https://billetto.dk/e/lefestival-2017-billetter-181289



14-07-2017: 40 FRIVILLIGE PÅ ARBEJDE MED LE OG RIVE
I år var der rekordstor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen!
Tirsdag den 4. juli var Gentofte Sø Høslætlav for 11. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, trævlekrone, baldrian, eng-forglemmigej osv. Under høslættet sørgede lesvingerne omhyggeligt for at skåne 24 blomstrende skud af orkidéen priklæbet gøgeurt, der er Gentofte Kommunes ansvarsart, og to skud af dens nære slægtning skovgøgeurt.

Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske.

Under høstarbejdet blev der fundet flere eksemplarer af butsnudet frø, markmus og dværgmus, lidt af et tilløbsstykke ikke mindst for de børn, der også medvirkede i år. Desuden kunne deltagerne nyde synes af den flotte guldsmedeart fireplettet libelle og en larve af dagsommerfuglen dagpåfugleøje. Alt sammen tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber.

Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

Spændende sommervisit ved søen
Fra den lokale fuglefotograf Henrik Friis er modtaget følgende fine beretning inkl. fotos:
Da vi 9/7 er ved søens sydlige ende, kommer ikke mindre end 6 dværgterner flyvende ind. De fisker flittigt i mere end en time - virkelig sjovt at se! Og flere af dem satte sig på den sten (?) der er kommet til syne midt i søen. Der var samtidig en rovterne, som dog fortrak, efter den fangede en rudskalle. Så fantastisk at have verdens største og mindste terne på samme tid. Det er en fantastisk sø - næsten altid noget overraskende.

15-06-2017: ET BRAG AF EN BLITZ!

Fra arrangørerne skal der hermed lyde en varm tak til alle, der bidrog til gennemførelsen af bioblitzen ved Gentofte Sø den 7.-8. juni kl. 20-20:

Aksel Jørgensen, Anni Jill Visbak, Bedrettin Yazar, Birthe Rasmussen, Carl Chr. Tofte, David Agerbaek Jeppesen, Dennis Matthew Winslow, Ida Lindquist, Ingrid Sørensen, Jacob Riewe Henriksen, Jakob Müller, Jens Søgaard Hansen, Karen Oxenbøll, Karen Stevnbak Andersen, Kirsten Tind, Lars Andersen, Lars Thomas, Louise Tang Eriksen, Magnus Jensen Hauch, Mogens Holmen, Niels Brandrup, Ole Bidstrup, Peter Kyvsgaard, Peter Sunesen, Philippe Provencal, Poul Evald Hansen, Sofie Eggert Hjort, Steffen Levring, Sven Helbig, Thomas Læssøe, Tove Aller, Troells Melgaard, Ulrik Søchting samt skoleklasser fra Munkegårdsskolen og Vidarskolen.
På trods af tiltagende blæst og silende regn onsdag aften, hvilket bl.a. betød en aflysning af den planlagte lyslokning af nataktive insekter, fik vi gennemført bioblitzen med kun knapt fire timers pause (kl. 23:35-03:20).

Ved medvirken af især mange artseksperter og skoleklasser m.fl. blev der registreret et stort antal arter, heraf mange nye for lokaliteten, for slet ikke at nævne to svampearter, som er helt nye for Danmark og én, der er ny for Øerne!

Fintællingen af arterne samt endelig bestemmelse af de sværeste af dem er endnu ikke afsluttet, men en foreløbig opgørelse giver følgende antal fundne arter:

Alger og bakterier: 5 – heriblandt den smukke og særprægede grønalge vandnet
Svampe mm. (i videste forstand, dog minus laver): 103 – heriblandt altså to nye arter for Danmark!
Laver: 39 – heraf 14 nye for lokaliteten
Mosser: 25 - bl.a. den underjordiske art bleg elvermos, der mangler bladgrønt
Karplanter: 233 – heraf 4 nye arter for lokaliteten
Hvirvelløse dyr: 359 – et væld af sommerfugle, guldsmede, tæger, cikader, bænkebidere, tusindben, bladlus, biller, fluer, igler, snegle, muslinger, edderkopper og mange andre
Fisk: 2 – bl.a. en død skalle (vores fiskeekspert meldte desværre afbud)
Padder: 3 – bl.a. en lille vandsalamander på stien langs søen
Fugle: 54 – bl.a. rørhøg og rovterne
Pattedyr: 6 – heraf 5 arter af flagermus

I alt: 829

Alle deltagere samt øvrige interesserede, der beder om det, vil få tilsendt den endelige artsliste. Pga. undertegnede lokalitets-arts-koordinators bortrejse 16-26/6 og 15/7-8/8 vil listen dog muligvis først foreligge efter sommerferien.

Et stemningsfoto fra bioblitzens første timer onsdag aften kan ses her på siden

Mange hilsner fra
Lisbeth Boye Jensen (Grøn Guide Gentofte), Ulrik Reeh (DN Gentofte) og Thomas Vikstrøm (DOF Gentofte),


KOMMENDE ARRANGEMENTER
Onsdag den 28. juni 2017 kl. 8:30-10: Den årlige fællestur med Gentofte Kommune om Gentofte Sø. Sammen ser vi på området, evaluerer drift og naturpleje og prioriterer indsatsen for det kommende år. Til kommunens ideworkshop afholdt d. 20. april kom der forskellige forslag til tiltag i området, herunder kvæggræsning, fugletårn, støjskærm, stiudvidelser og pavilloner. Disse kan måske også diskuteres kort på turen. Mødested: Søens nordende ved Brogårdsvej. Tilmelding nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk

Tirsdag den 4. juli 2017 kl. 16-20:Det årlige høslæt på engen vest for søen inkl. forfriskninger og instruktion i at slå med le. Alle er velkomne - tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk

31-05-2017: KOMMENDE ARRANGEMENTER I JUNI-JULI 2017

Fra onsdag aften den 7. juni kl. 20 til torsdag aften den 8. juni kl. 20
afholdes der for første gang en såkaldt bioblitz ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Bioblitzen indgår i Gentofte Kommunes Kulturdage. Arrangementet afholdes i samarbejde mellem DOF Gentofte, DN Gentofte og Grøn Guide Gentofte.

Der gives introduktion til bioblitzen onsdag kl. 20:00 og torsdag kl. kl. 10, 12, 14, 16 og 18 på plænen mellem søen og Brogårdsvej.

Vi har set os nødsaget til at udskyde årets høslæt på engen ved Gentofte Sø til tirsdag den 4. juli 2017 kl. 16-ca. 20!
Årsagen til flytningen er ganske enkelt stor succes med det hidtidige høslæt! Dels var vegetationen overalt på engen på det tidligere planlagte høsttidspunkt (16/5) kun lidt over græsplænehøjde, altså en del lavere end tidligere år på dette tidspunkt), dels opholder der sig to par viber med unger på engen! Det er først gang siden 1985, at viber yngler på engen, og da høslættet ikke mindst har til hensigt at gavne engfugle som viben, vil vi selvfølgelig ikke risikere at forstyrre disse fugle i deres yngletid. Alle er velkomne og kan tilmelde sig til thomas.vikstroem@dof.dk.

10-05-2017: KOMMENDE ARRANGEMENTER
Vi har set os nødsaget til at udskyde årets høslæt på engen ved Gentofte Sø til tirsdag den 4. juli 2017 kl. 16-ca. 20!
Årsagen til flytningen er ganske enkelt stor succes med det hidtidige høslæt! Dels er vegetationen overalt på engen nu kun lidt over græsplænehøjde, altså en del lavere end tidligere år på dette tidspunkt (jf. foto ovenfor), dels opholder der sig nu 2-3 stedfaste, varslende – og således sandsynligt ynglende - viber på engen! Det er først gang siden 1985, at viber yngler (eller i hvert fald forsøger på det) på engen, og da høslættet ikke mindst har til hensigt at gavne engfugle som viben, vil vi selvfølgelig ikke risikere at forstyrre disse fugle i deres yngletid.

Takket være en generøs bevilling fra Danmarks Naturfredningsforening vil der igen i år være forfriskninger under høslættet. Og som vanligt vil høslættet blive indledt med en instruktion.
Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk, 2970 0224.

Desuden afholdes der fra onsdag aften den 7. juni kl. 20 til torsdag aften den 8. juni kl. 20 for første gang en såkaldt BIOBLITZ ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Bioblitzen indgår i Gentofte Kommunes Kulturdage.

Begge ovenstående arrangementer afholdes i samarbejde mellem DOF Gentofte, DN Gentofte, Grøn Guide Gentofte og Gentofte Kommune.

SØLVHEJRE PÅ BESØG!
Den 30. april havde søen kortvarigt besøg af den sjældne sølvhejre, som det lykkedes Henrik Friis af fotografere. Det er kun anden gang nogensinde, denne flotte storkefugl ses her i området; første gang var den 9. april 2014, da en sølvhejre fløj mod vest over søen og siden blev set i Smør- og Fedtmosen.

28-04-2017: TRÆKFUGLENE KOMMER NU VÆLTENDE TILBAGE
For tiden går der ikke mange dage mellem, at en ny art af trækfugl ses eller høres ved søen. Siden sidst kan nævnes følgende førstedatoer: 7/4 svaleklire, 16/4 landsvale, 19/4 rovterne, 22/4 hvid stork(!), 24/4 løvsanger, skovsanger og fiskeørn, 26/4 munk og bysvale, 27/4 broget fluesnapper, skovsanger, rødstjert, bysvale og fjordterne samt 28/4 mudderklire.

HVAD ER DER SKET MED GÆSSENE?
Med tilladelse fra Gentofte Kommune inspicerede Peter Sunesen og Heidi Quist den 20. april søens to nordligste rørholme for at undersøge, hvad der kan være sket med de ellers så talrigt rugende grågæs på holmene. Der havde tilsyneladende kun været tre grågåsereder på den høstede holm, og disse var alle tomme. Der blev fundet en del æggeskaller fra æg, som ikke var klækket på normal vis, altså fra æg som var taget af prædatorer. Der var æggeskaller fra grågås, gråand og toppet lappedykker.

Der var ingen direkte tegn på, at der havde været mennesker derude, men eventuelle fodspor forsvinder lynhurtigt på så fugtig bund. Imidlertid fandtes der flere forladte reder af grågås med kolde æg på den nordligste holm. Der blev indsamlet et par æg til undersøgelse for fosterudvikling. Æggene indeholdt mellemstore (ca. to uger gamle) fostre, og æggene var endnu ikke rådne, men vejret har længe været koldt, så de kan udmærket have været forladt op til 10-14 dage tidligere.

Konklusionen må være, at der kan have været prædatorer (mink/ilder?), som udover måske at have taget æg eller voksne fugle kan have forårsaget forstyrrelser, som har fået flere fugle til at opgive rugningen. Muligheden for at en eller flere personer ved nattetid har opskræmt rugende fugle, og/eller tømt reder eksisterer selvfølgelig også, men det er som sagt vanskeligt at påvise.

Et er dog sikkert: Antallet af nyligt klækkede grågæslinger er i skrivende stund helt usædvanligt lavt, og fuglenes adfærdsmønster er anderledes end normalt. Mange gæs flyver stadig højt skræppende omkring, og de virker stressede, selvom det er svært at beskrive nøjagtigt hvordan. Peter Sunesens bud er som sagt, at fuglene er blevet skræmt væk fra deres reder, og at flere derfor er ophørt med rugningen af årets ægkuld.

De to par af vibe er heldigvis stadig i området, men om forstyrrelserne på holmene også er gået ud over dem, kan ikke umiddelbart afgøres.

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Der er åbent for tilmeldinger til det årlige høslæt med le tirsdag den 16. maj kl. 16-20, hvor høslættet afholdes for 11. gang afholdes på engen på søens vestside. Høslættet indledes med en introduktion, og der er forfriskninger undervejs. Desuden afholdes der fra onsdag den 7. juni kl. 20 til torsdag den 8. juni kl. 20 for første gang en såkaldt bioblitz ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Endelig bliver vi ligeledes i juni inviteret til den årlige, fælles naturplejebesigtigelse med kommunens Park- og Vejafdeling; nærmere herom vil følge. Tilmelding til alle tre arrangementer til thomas.vikstroem@dof.dk - alle er velkomne!

29-03-2017: FLERE FORNEMME FORÅRSFUGLE
Fra den 5. til den 15. marts holdt en rødtoppet fuglekonge til i mosen, især i området mellem børnehaven Brobækhus og Brobækken. Det er første gang, denne art observeres i området, og den er fugleart nr. 217 noteret for lokaliteten.

I dagene 10.-11. marts fouragerede en han af bjergvipstjert i Brobækken, se fotoet her på siden. Arten ses af og til på træk ved søen, men bortset fra en enkelt observation i fjor er det er første gang siden 1997, at en rastende fugl observeres her.

Nu, hvor vi er i bjergene, blev der den 6. marts opdaget en hun af bjergand blandt troldænder i søen, hvor arten ikke er set siden 1995. Den 23. marts lå der tilmed et par af arten i søen. Og nu, hvor vi er ved ænderne, så lagde også den velkendte rødhovedede and vejen forbi i dagene 2.-10. marts.

NATURPLEJEN TILTRÆKKER ATTER VIBEN
Efter senvinterens rydning af en af søens rørholme ankom den første vibe den 12. marts. I øjeblikket står to vibehanner tålmodigt - nogle gange på holmen, nogle gange på høslætengen – og afventer ankomsten af en mage. Vi håber, deres tålmod vil blive belønnet!

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Interesserede kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ved tirsdag den 16. maj kl. 16-20, hvor der for 11. gang afholdes høslæt med le på engen på søens vestside. Desuden afholdes der fra onsdag aften den 7. juni til torsdag aften den 8. juni for første gang en såkaldt bioblitz ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Såvel høslæt som bioblitz arrangeres i samarbejde med Grøn Guide Gentofte og DN Gentofte, høslættet tillige med Gentofte Kommune. Bioblitzen er et led i Gentofte Kommunes Kulturdage.

Endelig forventer vi ligeledes i juni at blive inviteret til den årlige, fælles naturplejebesigtigelse med kommunens Park- og Vejafdeling; nærmere herom vil følge.

27-02-2017: RØRDRUM, BLÅ KÆRHØG og LILLE SKALLESLUGER
Blandt den seneste måneds fugleobservationer i området kan fremhæves en rørdrum, som ved månedsskiftet opholdt sig i rørholmenes rande. Den 11. februar kunne en hun af blå kærhøg ses på jagt, og siden den 20. februar har op til seks individer af lille skallesluger kunnet opleves i søen. Hannen af denne lille andefugl er let kendelig på sin kridhvide fjerdragt med enkelte sorte indslag.

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Interesserede kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ved tirsdag den 16. maj kl. 16-20, hvor der for 11. gang afholdes høslæt med le på engen på søens vestside. Desuden satser vi på torsdag den 8. juni for første gang at afholde en såkaldt bioblitz ved søen. Ved en bioblitz registrerer artseksperter og alle øvrige interesserede i løbet af et døgn så mange arter som muligt på en lokalitet. Endelig forventer vi ligeledes i juni at blive inviteret til den årlige, fælles naturplejebesigtigelse med kommunens Park- og Vejafdeling; nærmere herom vil følge.

27-01-2017: JULEGÅSEN FIK SELSKAB AF EN NYTÅRSGÅS!
Den tidligere omtalte gåsehybrid, en krydsning mellem canadagås og grågås, der har opholdt sig i søen siden november i fjor, har siden den 9/1 haft selskab af en ’ren’ canadagås. Dette gav i begyndelsen anledning til nogen forvirring, ikke mindst fordi hjemmesideredaktøren bad de første, der indtastede canadagåsen i DOFbasen, om at rette deres indtastning til hybridgås. Det stod dog hurtigt klart, at der var tale om to forskellige gæs, og siden er det da også lykkedes Heidi Quist at forevige de to fugle sammen, som det kan ses her på siden.

SMÅFUGLEINVASION
Flere arter af spurvefugle optræder i større antal end normalt denne vinter. Her i området er der således noteret usædvanligt store antal af silkehale, sjagger, vindrossel, spætmejse og gråsisken. Op til 30 silkehaler er set bl.a. i piletræet på søens østbred neden for Søbjergstien, hvor de mæsker sig med misteltenens bær. Op til 40 sjaggere er set rastende på overnatningsplads i krattet ved Engens sydvestlige hjørne. Dens nære slægtning vindroslen er noteret med en flok på 30 på søens østside. Hele 12 spætmejser er optalt i mosen på nogle timer; heraf fouragerede meget usædvanligt fem stk. sammen på en stamme i øjenhøjde! Endelig er en flok på fem gråsiskener set fouragerende i birketræer på en rørholm i søen.

22-12-2016: NY KALENDER MED SØENS FUGLE!
Den lokale fuglefotograf Heidi Quist har udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66.

LET TILGÆNGELIGE KNARÆNDER OG DOBBELTBEKKASIN
I de seneste måneder har det været forholdsvis let at se både et par knarænder og en dobbeltbekkasin ved søen. Knarandparret ligger gerne på østsiden af de to nordligste rørholme, og bekkasinen har jævnligt opholdt sig på det nordøstlige hjørne af den næst-nordligste rørholm, hvor den med kikkert kan ses fra Søvolden neden for Søbjergstien op til Kirkebakken og Udsigten. Ved to lejligheder, den 2. og 6. december, så Claus Horneman sågar bekkasinen svømmende, hvilket ikke er hverdagskost for vadefugle, første gang tilmed sammen med en ligeledes svømmende vandrikse!

’NY’ ÅRSRAPPORT OM SØEN
I disse dage udkommer endnu en årsrapport med naturiagttagelser fra søen og mosen. Det drejer sig om årsrapporten for 2006 minus fugle, og grundet den store forsinkelse af rapporten er den kun nødtørftigt illustreret og layoutet og udsendes kun direkte til bidragyderne og caretakergruppen. Rapporten kan dog rekvireres af alle ved henvendelse til hjemmesideredaktøren.

NATURSYN FRA SØEN
Den 5. december bragte P1 i udsendelsen ’Natursyn’ et interview med konservator Peter Sunesen fra Naturværkstedet i Gentoftegade. Peter fortalte bl.a. om den lokale gråkrage med knækket undernæb og om, hvordan fuglen klarer sig år efter år trods sit handicap. Udsendelsen kan høres på http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/natursyn-2016-12-05#!/

30-11-2016: NY KALENDER MED SØENS FUGLE!
Den lokale fuglefotograf Heidi Quist har udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66.

ET ’GADEKRYDS’ I SØEN
I november har søen jævnligt haft besøg af en mærkelig gås, der nærmest ser ud som om, den har en juleguirlande i ansigtet. Der er tale om en hybrid (krydsning) mellem grågås og canadagås, og den pågældende julegås menes at være udruget i Frederiksberg Have dette forår.

KNARAND PÅ BESØG
Ligeledes gennem hele november har det tillige været muligt at se den smukke knarand i søen; flest var der den 6. november, hvor Claus Horneman noterede to par af arten. Artens navn skyldes efter sigende dens knurrende stemme.

EN RETTELSE TIL SIDSTE MÅNEDS NYHED OM DE MEGET FÅ – OG SMÅ - SVANEUNGER I SØEN I ÅR
I sidste måned lød det her på siden, at ”sidst i juni var der ellers to kuld på hver fem unger, men det ene par erobrede kuldet fra det andet par.” Peter Sunesen har gjort opmærksom på, at der den 16. juni faktisk klækkede hele tre kuld, idet sydparret fik fire unger, vestparret fem unger og østparret ligeledes fem unger. Resten af beskrivelsen er korrekt. Det kan tilføjes, at selvom der pt. opholder sig to årsunger af knopsvane i søen, så er den ene en tilflyver; dvs. at kun en enkelt af årets 14 svaneunger overlever nu. Den overlevende ungfugl er tilmed forsinket i sin udvikling, idet den endnu ikke er flyvedygtig.

27-10-2016: MEGET FÅ – OG SMÅ - SVANEUNGER I SØEN I ÅR
Som mange nok har bemærket, har der i de seneste måneder kun været to, usædvanligt små knopsvaneunger i søen. Sidst i juni var der ellers to kuld på hver fem unger, men det ene par erobrede kuldet fra det andet par. Herefter gik det hastigt ned ad bakke for det sammenbragte kuld, og siden starten af august har der kun været to unger, begge tydeligt underernærede og oftest helt alene – uden forældrefugle i nærheden. Der melder sig flere spørgsmål i denne sammenhæng; skyldes ungernes underernæring således mangel på forældreopmærksomhed, eller er det omvendt – altså at forældrefuglene har opgivet at tage sig af ungerne, fordi de skrantede? Og skrantede ungerne i givet fald grundet sygdom eller måske pga. fødemangel? Og hvis fødemangel er årsagen, skyldes denne så mangel på vandplanter som følge af den forbigående vandforurening i juli? Svarene på alle disse spørgsmål vil fortsat blive eftersøgt.

ER DER KARPER I SVANESØEN?
I juli blev der i Svanesøen, mosens største tørvegrav, set en meget stor fisk, muligvis en karpe, men dette kunne ikke afgøres med sikkerhed. Der er aldrig tidligere konstateret karper i mosens tørvegrave, og da denne indførte fiskeart kan være til skade for vandmiljøet, fordi de store fisk roder søbunden op, vil det være af stor værdi, hvis nogen blandt læserne kan opklare sagen fx ved at tage et foto af fisken(e) i Svanesøen – på forhånd tak.

LILLE FLAGSPÆTTE SPOTTET FRA BIL!
I perioden 11/2-10/4 i år blev den sjældne lille flagspætte hyppigt iagttaget ved søen og i mosen, men herefter forsvandt den tilsyneladende fra området. Indtil den 26. oktober ved 17-tiden, da en bilist på Helsingørmotorvejen så et individ flyve fra mosen over motorvejen. Så hvem ved – måske har småspætten alligevel været her hele sommeren…?

28-09-2016: EFTERÅRSTRÆKKET ER I GANG
Selvom vejret først blev rigtig efterårsagtigt den 28. september, har fugletrækket sydpå været i gang hele måneden. Der er således set pæne antal af rovfugle som hvepsevåge, havørn, rød glente, vandrefalk og lærkefalk over søen, og fx en dato som den 27. september bød i løbet af morgentimerne på 132 trækkende bogfinker og 55 grønsiskener - foruden mindre antal af kvækerfinke, sjagger, jernspurv, hvid vipstjert, sangdrossel, sortmejse, stær, stillits, rørspurv og sanglærke på træk.

Af andre spændende nyheder på fuglefronten kan nævnes, at en han i overgangsdragt af rødhovedet and omkring den 12. september blev set og fotograferet i søen af en ukendt observatør. Der kan altså være tale om den velkendte, voksne han, som både i fjor og i år har opholdt sig i flere måneder i søen.

23-08-2016: ALGEOPBLOMSTRING I SØEN – FOR FØRSTE GANG I OVER 25 ÅR!
Sidst i juni var søen, som sædvanligt om sommeren, fuldstændig klarvandet – i modsætning til de fleste andre større, danske søer. Midt i juli kunne det til gengæld konstateres, at hele søen nu var uklar og led af mikroalge-opblomstring, den såkaldte Microcystis-vandblomst. Dette skyldes efter al sandsynlighed, at der som følge af et skybrud den 10.-11. juli efterfølgende fandt et kraftigt kloakoverløb fra Brogårdsbassinet sted, og at denne ’flodbølge’ (som iagttagere af disse overløb tidligere har kaldt dem) varede 1½ time og skyllede helt ind i mosens tørvegrave samt både op og ned i Brobækken – og ud i søen.

Midt i august så det glædeligvis anderledes ud igen. Søens vand var nu ved at blive klarere igen, og en lille bevoksning af den rentvandskrævende undervandsplante akstusindblad havde nu sendt sine rødlige blomsterskud op af vandet lidt sydøst for den næst-nordligste rørholm. Forhåbentlig fortsætter denne gode udvikling uden genkomst af algeopblomstringen.

MEN ALLIGEVEL ISFUGL PÅ BESØG….
Både 13. juli og 16. august blev der set en isfugl ved søen, så søens vandkvalitet har altså heldigvis ikke været dårligere, end at isfuglen har fundet det værd at opholde sig og søge føde her.

11-07-2016: EN GAMMEL KENDING VENDTE TILBAGE – OG FIK EN HJÆLPENDE HÅND: anden del
I sidste måned omtaltes det her, at en svalehale havde lagt æg på søens bred. Med bistand fra Gentofte Kommune blev æggene af denne imponerende sommerfugl, der ellers er uddød herhjemme, flyttet til et mindre udsat sted, og her har æggene nu udviklet sig til larver! Som det ses på billedet ovenfor, er svalehalens larver iøjnefaldende, så der skal her lyde en opfordring til at lade dem i fred, hvis man skulle falde over larver med dette udseende!

ANDRE SOMMERNYHEDER
Den 27. juni fandt Peter Kyvsgaard den velkendte kulturplante hjulkrone i blomst på søens sydvestbred. Denne art er ikke tidligere registreret i området. Den 2. juli observerede og fotograferede Heidi Quist en flok trækkende spover ved søen; en nærmere inspektion af fotoet viste, at der var tale om en blandet flok af både storspove og småspove, begge arter, der ikke ses så ofte her i området.

CANADAGÅS I FOLKEPARKEN
Siden den 17. maj har en canadagås holdt til blandt grågæssene på og nedenfor Folkeparkens store plæne. Det er det hidtil længste ophold, der er registreret i området for denne art, der oprindelig (i 1930’rne) er indført til Skandinavien, hvor den nu har etableret fritlevende bestande.

21-06-2016: TAK FOR ET GODT HØSLÆT!
Igen i år var der stor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen; i alt 35 deltog i slættet, som fandt sted den 31. maj - for tiende år i træk. Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Grøn Guide Gentofte, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukkeste blomsterflor af orkideer, trævlekrone, baldrian, eng-forglemmigej osv. Under høslættet sørgede lesvingerne omhyggeligt for at skåne en halv snes skud i knop af orkidéen kødfarvet gøgeurt og dens meget sjældne krydsning med orkideen skovgøgeurt, der her i landet kun er kendt netop fra dette sted.

Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske.

Under høstarbejdet blev der fundet flere eksemplarer af butsnudet frø og skrubtudse, lidt af et tilløbsstykke for de børn, der også medvirkede i år. Desuden kunne deltagerne nyde synes af den flotte guldsmedeart håret mosaikguldsmed og dagsommerfuglen aurora, og ikke så snart var engen høstet, før et par viber fløj interesseret hen over, ligesom en rørhøg begyndte at jage på engen. Alt sammen tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber.

Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

EN GAMMEL KENDING VENDTE TILBAGE – OG FIK EN HJÆLPENDE HÅND
Den store, statelige dagsommerfugl svalehalen havde indtil 1943 et af sine kendte yngleområder her i området, men siden da var arten ikke blevet set her. Indtil den 9. juni i år, hvor en observatør så en hun flyve rundt på søens vestside. Sommerfugleeksperten Lars Andersen fik besked herom og tog hurtigt ud for at se, om sommerfuglen skulle have lagt æg, hvilket den herhjemme kun gør på skærmplanten kærsvovlrod. Og sørme om ikke der viste sig at være lagt hele 11 bittesmå æg! Af hensyn til æggenes sikkerhed foranstaltede Lars Andersen i samarbejde med Gentofte Kommune, at æggene den 16. juni yderst forsigtigt blev flyttet til et andet og mere sikkert sted ved søen.

VILD CAMPUS UNDERSØGER BIER OG SVIRREFLUER I MOSEN
To biologistuderende, Birgitte Hyldal Vollmer og Ruth Djurhuus Jakobsen, laver for tiden deres bachelorprojekt på Københavns Universitet. Som et led i projektet Vild Campus undersøger de to studerende bl.a. Insulinmosen, og Birgitte beretter:

"Vi vil undersøge effekten af de 5 biotophaver der er lavet i universitetsparken og diversiteten af blomstertilknyttede insekter som bier, svirrefluer og sommerfugle. Vi sammenligner de fem biotoper med et kontrolfelt i Universitetsparken, og to felter for veletableret eng og skov i Insulinmosen som reference for bynær natur. Der vil være fokus på ligheder og forskelle i faunaen mellem de forskellige biotoper afhængig af type, størrelse og alder. Undersøgelsen vil give et kvantitativt mål for effekten på insekters biodiversitet af at anlægge nye små biotoper i et ellers fattigt parkområde i en storby som København."

DEN ÅRLIGE NATURPLEJEBESIGTIGELSE MED GENTOFTE KOMMUNE
Søens og mosens orkideer er noget af det, der skal kigges på under caretakergruppens årlige naturplejebesigtigelse med Gentofte Kommune. Besigtigelsen finder sted nu på tirsdag den 28. juni kl. 7:30 med mødested på vejen Tjørnekrogen ved søens nordende. Modtagere af nyhedsmailen er velkomne til at deltage; i givet fald er tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk nødvendig

17-05-2016: ÅRETS HØSLÆT PÅ ENGEN!
Der er nu åbent for tilmelding til det årlige høslæt på engen på søens vestside! Høslættet finder sted
tirsdag den 31. maj kl. 16-ca. 20, og der vil indledningsvis blive instrueret i brugen af le. Forfriskninger og udstyr vil forefindes, men man er også velkommen til at medbringe egen le, hvis man har én. Gummistøvler er påkrævet!

Høslættet arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen Grøn Guide og Gentofte Kommune. Tilmelding er nødvendig til thomas.vikstroem@dof.dk eller 2970 0224.

Det første frivillige høslæt var i 2007; det er således nu 10. gang, vi slår Engen er imidlertid blevet høstet som led i naturpleje fra og med 1980, hvor frivillige overtalte kommunen til at påbegynde det med maskiner. Vores manuelle høslæt bliver også i år fulgt op af kommunens maskinelle høslæt senere på sommeren

Det er første gang, vi slår med le på engen om foråret; ellers har vi gjort det i juli-august. Det er formentlig blot en engangsforeteelse og sker efter forslag fra flere naturplejeeksperter, der mener, at vi endnu bedre kan trænge tagrørene tilbage herved. Måske er det så i tilgift også lidt lettere at slå, da vegetationen endnu ikke er så kraftig.

På denne tid forventer vi rig blomstring af bl.a. engkabbeleje, bidende ranunkel, engforglemmigej, trævlekrone, tvebo baldrian, sumpkarse, bukkeblad og måske de første kødfarvet gøgeurt. Der er mulighed for rastende fugle på engen som rødrygget tornskade og bynkefugl samt for guldsmede som fireplettet libelle, glinsende smaragdlibelle, håret mosaikguldsmed, stor farvevandnymfe og alm. vandnymfe. Desuden for dagsommerfugle som aurora og skovblåfugl. Vi plejer også at møde dværg- og markmus samt but- og spidssnudede frøer og skrubtudse under slættet.

Udvalgte observationer siden sidst
Viben er set jævnligt på den afbrændte holm, endda i antal på op til tre, men fuglene ses af og til lette og flyve væk fra søen, så det er stadig usikkert, om arten yngler her i år. Mindst to par af skeand er set jævnligt i hvert fald frem til den 9. maj, så også for denne arts vedkommende er der håb om ynglen; det seneste sikre ynglefund af arten i søen var i 1976. Et par lokalt sjældne gæster i form af stenpikker og bynkefugl blev den 8. maj set rastende på én af søens holme (Henrik Friis).

Hvad angår de første kuld af søens svømmefugle, blev grågåsen allerede omtalt i sidste måned; af de øvrige arter er de første kuld iagttaget som følger: Gråand den 21. april (Peter Sunesen), blishøne den 30. april (Tina H. Hansen) og toppet lappedykker den 30. april (PS). Hvor grågåsen som før nævnt havde sit tidligst kendte, danske kuld her i år, er de ovennævnte datoer sent for blishønens vedkommende, relativt sent for gråandens vedkommende og tidligt for lappedykkerens vedkommende.

27-04-2016: EN HEKTISK TID
Sidst lød overskriften her på ’Et par stille uger’, men siden da er det for alvor gået løs med foråret!

Danmarks tidligste gæslinger!
Den 30. marts opdagede Arne Kristiansen lidt syd for pontonbroen hvad, der siden har vist sig at være det tidligste kuld grågæslinger, der er registreret herhjemme! Nyheden fandt da også vej til flere nationale medier.

Den rødhovedede and er tilbage
Siden den 1. april har utallige ligesom sidste forår haft glæde af denne flotte and i søen. Der er formodninger om, at det kan være en undsluppen parkfugl, men det skal dertil siges, at fuglen i det mindste ikke er håndtam som den artsfælle, der opholdt sig i søen næsten dagligt flere år i 1980’erne, og som med sikkerhed var undveget fra Zoologisk Have i København.

Meget tidlig ankomst af rovterne
Den 5. april noterede Claus Horneman, at årets første rovterne fiskede i søen; det er ni dage tidligere end den første observation i fjor, som i forvejen var områdets tidligste nogensinde. Den imponerende fugl er siden set fiskende i søen næsten dagligt.

En drabelig oplevelse
Den 22. april 2016 gik Maybritt E. Hansen og en kammerat tur om Gentofte Sø og beretter:

”Det vrimler med gæslinger og flokke af varierende størrelse. Nogen har 2 unger, andre har 16. Da vi holder pause i en solspot på en bænk, ser vi at en gås tager en gæsling i næbbet og ryster og rusker den voldsomt. Hun er meget aggressiv, og for hver gang hun smider gæslingen på jorden, og den bevæger sig igen, får den en tur mere. Den ligger flere gange halvt livløst på ryggen, og så snart den spjætter, går hun til angreb igen. Til sidst dør den lille gæsling. Meget dramatisk at overvære - og et meget kort liv den fik. Hun går derefter i gang med en ny gæsling, men når kun at ryste den en enkelt gang, før den når at stikke af.”

Gåseeksperten Henning Jensen forklarer optrinnet således:

”Jeg vil gætte på, at det var gasen som gav de to gæslinger en ublid behandling.
Når gæslinger bliver født, bliver de præget på deres forældre og omvendt, og forældrene kan spotte en fremmed gæsling, selvom de har 20 eller flere. Hvis det første en gæsling ser er din gummistøvle, så får du en trofast følgesvend, så længe den lever!
Jeg har set i tusindvis af adoptioner. Nogle par tager imod fremmede gæslinger uden problemer og stjæler så mange som muligt fra andre par, og den foreløbige rekord er et par med 55 gæslinger. Store kuld har nemlig større overlevelseschancer end små kuld. Jeg har set et par med 30 gæslinger, hvor de 25 vendte tilbage året efter. Hvis de var blevet ved deres respektive forældre, var der nok kun kommet 10 tilbage.
Så er der en anden type forældre som aldrig adopterer, og de mister heller ikke nogen. De starter med f.eks. 5 gæslinger, og de flyver bort med 5 gæslinger. Hvis en fremmed gæsling forvilder sig ind blandt sådan et pars gæslinger, så bliver den spottet med det samme, og hvis den ikke løber væk meget hurtigt, bliver den dræbt. Maybritt har således ret i, at det var en fremmed gæsling, der havde sneget sig ind i flokken. En gæsling, som kommer væk fra forældrene, løber rundt for at finde dem, eller en familie som vil adoptere den, for hvis den ikke finder en familie, vil den formentlig dø næste nat.”

Et lille udpluk af andre spændende observationer
Den lille flagspætte er jævnligt observeret i mosen frem til 10/4 (Claus Horneman, Einer T. Ludvigsen), og den lille skallesluger i søen til og med 8/4 (CHo). Tranetrækket er observeret med bl.a. 200 den 15/3, 800 16/3 (CHo), 38 17/3 (Michael B. Grell), 526 24/3 (CHo), syv 28/3 (Karin E. Grønbæk), 51 /2/4 (CHo), 18 6/4 (CHo) og ni 16/4 (Martin Poulsen). En bjergvipstjert blev hørt 16-17/3 (CHo) og 26/3 (Alex Rosendal), og viberne er set på den afbrændte holm i søen 16/3-17/4 (Henrik Friis, CHo, Heidi Quist m.fl.). Havørn er noteret overflyvende med i alt mindst 11 fugle 16/3-16/4 (især CHo), og en rastende rørdrum er set 18-24/3 samt 14/4 (CHo). 5/4 gik en rød glente til rast i mosen (CHo), hvilket vist ikke er set før. 6/4 kl. 13 fløj en flok på 14 lille kobbersneppe mod øst (CHo), og både 7/4 og 13/4 trak en dværgfalk forbi (CHo). 8/4 sås en flot han af atlingand i søen (Per Krogh), og 11/4 ved 13-tiden trak en sort glente over søen (CHo). 14/4 gik en ravn med bytte ned i mosen (CHo). 15/4 rastede en kaldende han af ringdrossel i mosen (TV), og 24/4 gik fire dobbeltbekkasiner ned på engen (HF).

Ny Natura 2000-plan for Brobæk Mose & Gentofte Sø
Midt på måneden udkom den nye Natura 2000-plan 2016-21 for området. Der er ikke så meget nyt i planen, men den kan da fremhæves at den nye plan
• er opmærksom på, at der findes hængesæk i ren forekomst på de seks rørholme,
• sætter fokus på det bynære områdes store naturkvaliteter og særligt den truede naturtype rigkær, dvs. Blomsterengen, som skal prioriteres højt,
• indeholder en generel retningslinje om, at ”der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje”, hvilket kan oversættes til, at bl.a. Blomsterengen fortsat skal sommerhøstes, og søens holme vinterafbrændes
• ligeledes indeholder en generel retningslinje om, at ”Indsatser gennemført i 1. planperiode vedlige-holdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats”, hvilket har samme betydning som punktet ovenfor,
• indeholder en ’Områdespecifik retningslinje’ om, at ”Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtypen kildevæld… med fokus på arealer med en forekomst på over 10 %.”

14-03-2016: Et par stille forårsuger
Siden sidst har det været et par stille, halvkolde forårsuger uden de store begivenheder ved søen, men fra DOFbasen kan dog plukkes følgende:

I skrivende stund er der stadig både stor og lille skallesluger i søen, hhv. to par af førstnævnte og ét par af sidstnævnte. 8/3 hørte Michael Køie Poulsen en syngende misteldrossel i mosen; syngende misteldrossel er ellers kun observeret i området tre gange før, i 1979, 2003 og 2008. 7/3 så Claus Horneman den første trane på træk, og 4/3 så han desuden en vibe, formentlig tiltrukket af den nyligt naturplejede holm i søen. Endelig så Bent Nielsen 3/3 en hybridgås i den nordlige del af søen. Gåsen synes at være en hybrid (krydsning) mellem en canadagås og en anden gåseart, uvist hvilken. Gåsen er set flere gange tidligere i indeværende vinterhalvår i søen, men dens oprindelse er endnu ikke afklaret.

29-02-2016: Årsrapport 2012 udkommer nu
Rapporten over områdets fugleobservationer i 2012 er nu under udgivelse, som vanligt layoutet af Kirsti Isabella Lindgreen. Rapporten vil blive udsendt til bidragyderne m.fl., og den kan fås ved henvendelse til hjemmesideredaktøren på thomas.vikstroem@dof.dk.

Sjældent besøg
Den 11. februar opdagede Claus Horneman en ung han af lille flagspætte som i en times tid søgte føde i piletræet med misteltenene neden for Søbjergstien på søens østside. Den 26.-27. februar kunne redaktøren selv og dagen efter Claus konstatere, at den lille flagspætte stadig holdt til i mosen!

Naturpleje af søens rørholme
I uge 7-9 har Gentofte Kommune genskabt ynglemuligheder for bl.a. vibe ved rydning og afbrænding af den nordligste rørholm i søen – i første omgang desværre forgæves; ilden ville ikke tage fat. I uge 8 og 9 lykkedes det til gengæld at få ryddet og afbrændt store dele af holmen.

27-01-2016: Hjemmesiden fungerer igen!
Som flere sikkert har opdaget, har DOF’s caretaker-hjemmesider ikke fungeret et stykke tid, således heller ikke hjemmesiden om Gentofte Sø. Dette skyldtes et serverskift i julen, men hjemmesiden er nu atter i funktion

Aktuelle høringer
DOF har tidligere på måneden leveret en indsigelse mod lokalplanforslag 372 for Gentofte Sportspark, bl.a. fordi forslaget mangler en (lovpligtig!) vurdering af konsekvenserne for Natura 2000-området Gentofte Sø. Det planlagte, omfattende byggeri kan ikke undgå at belaste områdets forældede fælleskloakering yderligere, i værste fald med et øget antal kloakoverløb til søen fra Brogårdsbassinet.

Derudover er en Strategi for kommuneplanlægning i høring til den 2. februar, også hertil har DOF indsendt sine kommentarer, primært om at prioritere naturen højere i kommunen generelt.

Blishøne med pigmentfejl
Den 22. januar fotograferede Jens Maibomm Hansen i vågen ved bådebroen en såkaldt leucistisk blishøne med pletter af manglende sort pigmentering i fjerdragten (se foto her på siden). Der er formentlig tale om det samme individ, som Tina H. Hansen så og fotograferede den 7. februar i fjor, og som blev omtalt og vist i nyhedsbrevet for februar i fjor.

Sidste!!
Den 26. januar observerede Kurt M. Nielsen en kaspisk måge i søen; det er første gang, denne gæst fra Sydøsteuropa observeres på lokaliteten. Kaspisk måge er fugleart nr. 216 observeret i området.

Om alger & bakterier – for dem det måtte interessere
Siden sidst er der lagt sidste hånd på en fuldstændig liste over alle arter af alger og bakterier registreret i området. Hermed findes der nu lister over alle organismer på lokaliteten. Listen kan fås ved henvendelse til hjemmesideredaktøren.

17-12-2015: SØENS SKALLESLUGERE
Blandt de sikre vintergæster i søen er skalleslugerne, hvoraf alle Danmarks tre arter kan træffes i søen. Mens den toppede skallesluger er en udpræget kystfugl og kun er truffet få gange i søen (otte gange i perioden 1969-93), ses den store skallesluger hvert år, ofte i pæne flokke, og den lille skallesluger næsten årligt.

Alle skalleslugerne lever af fisk og andre vanddyr, og deres gamle navn var krabbedykkere. Hannerne hos stor skallesluger er iøjnefaldende pga. deres flotte, mere eller mindre gulligt laksefarvede fjerdragt, som bliver kraftigere i farven, jo flere krebsdyr, fuglene spiser.

Figurerne her på siderne viser forekomsten af stor og lille skallesluger i søen de sidste ti år. Som det fremgår, var der især mange store skalleslugere i søen i isvinteren 2009-10, hvor de mange fugle tilmed var koncentreret i en ret lille våge. Forekomsten af lille skallesluger kulminerede derimod sidste vinter.

Her midt i december 2015 er der talt op til 13 store skalleslugere og 2 små skalleslugere (begge hanner) i søen.

27-11-2015: Mange reaktioner på nyhedsbrevet fra oktober!
Det kan nok være, at nyhedsbrevet fra oktober fremkaldte respons fra læserne; herfra skal der lyde en stor tak for det – kommentarer er altid velkomne!

Første rastende ravn!
I sidste nyhedsbrev blev det påstået, at en rastende ravn den 28. oktober var områdets første, men Henrik Vejre har efterfølgende gjort opmærksom på, at han allerede på to dage i august i år iagttog den rastende ravn omkring søens nordende. Den rastende ravn er desværre ikke iagttaget siden 28. oktober, men mon ikke den kommer igen?

Hættemåger med usædvanlig adfærd
I nyhedsbrevet blev det også beskrevet som et usædvanligt fænomen, at hættemåger var blevet set siddende i allétræer af seljerøn, guffende rønnebær i sig. Tina H. Hansen kunne imidlertid supplere denne oplysning med, at hun for nyligt havde observeret samme adfærd blandt hættemåger i Malmö, ligesom hun gennem snart 30 år har set hættemåger spise fuglekirsebær fra toppen af sine forældres kirsebærtræ. Så helt usædvanligt er det altså ikke med bærspisende hættemåger i træer, om end mågerne trods alt nok ses mest i jordhøjde.

Engelsk blishøne er tilbage i hjemlandet
Også Vagn Højkjær Larsen benyttede nyhedsbrevet fra oktober som lejlighed til en velvalgt kommentar. Han henledte nemlig hjemmesideredaktørens opmærksomhed på en nyhed af lokal interesse på bloggen ”Nyt fra ringmærkningens verden”. Her kunne man den 19. oktober læse nyt om en engelsk ringmærket blishøne, som den 9. maj i år blev opdaget her ved søen af to ringmærkere fra Zoologisk Museum, hvilket blev omtalt her på hjemmesiden den 15. juli. På bloggen kunne man nu læse, at selvsamme blishøne den 9. september blev genfundet ved Ashington i Nordøstengland, 18 km nord for hvor fuglen blev mærket sidste vinter!

En gammel kending er blevet mester i adoption!
Endelig gjorde grågåseeksperten Henning Jensen opmærksom på spændende nyt om søens lokalt berømte ”lillegås”, der i 2013-14 var genstand for megen omtale bl.a. her på siden. Gåsen var sent udviklet og er fortsat mindre end sine artsfæller, og den adskiller sig desuden ved fast at blive og overvintre ved søen. Henning Jensen har i år iagttaget nogle ejendommelige adoptioner, som han ikke tidligere har set magen til i de 53 år, han har studeret grågæs. Søens ”lillegås” blev den 24.9.2013 som unge ringmærket med nr. 1420 af Peter Hermansen. I 2014 så Henning Jensen hende ofte alene i Gentofte Sø, hvilket er helt normalt, da 1-årige grågæs normalt ikke har nogen mage. Hun har åbenbart overvintret i Gentofte Sø, fordi hun sikkert ikke kom med forældrene da de fløj. Men, så hører det normale også op! I 2015 sås hun i perioden 5/3-15/5 med tre unge gæs, der alle var klækket i 2014, dvs. at ”lillegåsen” ikke selv var mor til dem. Men det sluttede ikke her, for hele dette efterår har man kunnet se hende passe på seks unge gæs, alle klækket i år – af andre forældre. Henning Jensen anser det for meget usædvanligt, at en ung hun først adopterer tre unge gæs fra sidste år og senere seks fra samme år, hvilket han ikke tror, at nogen har set før!

29-10-2015: Stjernebold
Den 21. oktober observerede Jens Maibomm Hansen, at mosens bestand af den særprægede og ret sjældne svamp kødet stjernebold var brudt frem. Den store og iøjnefaldende bestand af stjernebolde blev opdaget i 2003 af nu afdøde Inge Klo og findes langs mosens træflisbelagte gangsti på vestsiden af mosens største tørvegrav, Svanesøen. Se fotoet her på hjemmesiden.

Første rastende ravn!
Den 28. oktober stødte hjemmesideredaktøren til sin overraskelse på en fødesøgende og ivrigt kaldende ravn ved søens nordende. Arten ses af og til overflyvende i stor højde, men det er første gang nogensinde, at den store kragefugl tager ophold ved søen.

Atter bekkasiner på engen
Af andre spændende fugleobservationer samme dag kan nævnes hele otte dobbeltbekkasiner og en enkeltbekkasin, som holdt til på engen vest for søen og tydeligvis var begunstiget af det omfattende sommerhøslæt her. Begge arter blev også observeret her på engen i september i år.

Hættemåger med usædvanlig adfærd
Den 17. oktober bemærkede Claus Horneman på Violstien ved søens sydøsthjørne et usædvanligt fænomen, idet der i stiens allétræer af seljerøn sad tre hættemåger og guffede rønnebær i sig. Det er rønnebær-år i år, og mågerne har måske simpelthen ikke kunnet modstå det fristende syn af tusindvis af røde bær.

29-09-2015: Den rødhovedede and er tilbage!
Den 21. september fandt hjemmesideredaktøren atter den rødhovedede and i søen, denne gang i søens sydende ret tæt på stien. Andrikken havde nu anlagt en noget mere afdæmpet efterårsdragt end den prangende pragtdragt, den kunne ses med i perioderne 30/1-18/2 og 8/4-26/5. Fuglen afsløres dog stadig hurtigt af sit store, koralrøde næb.

Bekkasiner på engen
Af andre spændende fugleobservationer samme dag kan nævnes en dobbeltbekkasin og to enkeltbekkasiner, som holdt til på engen vest for søen og tydeligvis var begunstiget af det omfattende sommerhøslæt her. Mens dobbeltbekkasinen ses nogle gange årligt i området, er enkeltbekkasinen kun truffet tre gange tidligere og hidtil kun vinter og forår.

Floraformidling
I sommerens løb har projektet Vild Campus ved Københavns Universitet produceret en lille video om floraen ved søen, herunder ikke mindst orkidéerne. Se videoen på https://www.facebook.com/groups/biodiversitetsformidling/permalink/455514824652807/

31-08-2015: Gøgeungen
I juni observerede Claus Horneman flere gange en hungøg, der virkede stærkt interesseret i en rørsangerrede på den lille holm lidt nord for Mitchellsstræde. Gøgens interesse bar tydeligvis frugt, for den 30. juli opdagede Ejler Svendsen i en have ned til søens østside en gøgeunge, der blev fodret af en rørsanger. Heldigvis var Henrik Friis lige i nærheden og fik taget nogle fine billeder af den groteske familiemiddag!

Rovterner
Hele sommeren har søen dagligt haft besøg af rovterner fra Saltholm; i august har det oftest drejet sig om en forældrefugl med sin store unge. Rovternerne er senest rapporteret den 27. august af hjemmesideredaktøren.

Isfuglen er kommet
I de senere år har det været et stort set årligt tilbagevendende fænomen, at en isfugl har opholdt sig ved søen i en periode af andet halvår. I år indfandt isfuglen sig allerede den 30. august, hvor den blev observeret af Tina H. Hansen.

15-07-2015: Atter rekordstor tilslutning til årets høslæt på engen ved søen
Tirsdag den 30. juni var Gentofte Sø Høslætlav for niende år i træk i aktion på engen vest for søen med leer og høriver. Høslætlavet udgøres af frivillige og samlede i år godt 35 deltagere. Høslætlavet er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Grøn Guide Gentofte, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Under høslættet sørgede lesvingerne omhyggeligt for at skåne ca. 45 smukt blomstrende skud af den sjældne orkide priklæbet gøgeurt, der af Miljøministeriet er udpeget som Gentofte Kommunes ansvarsart. Der blev desuden fundet flere eksemplarer af butsnudet frø, spidssnudet frø og skrubtudse, ligesom der sås flere markmus og nogle individer af guldsmedearterne stor blåpil og stor kejserguldsmed - endnu et tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber.

Der skal herfra lyde en stor og varm tak, til alle der deltog i årets høslæt! Tilmelding til høslætlavet kan fortsat ske til thomas.vikstroem@dof.dk.


Den årlige naturplejebesigtigelse med kommunens park- og vejafdeling
Caretakergruppen for Gentofte Sø afholdt den 26. juni den årlige fællesbesigtigelse med Gentofte Kommunes park- og vejafdeling, hvorunder vi ser nærmere på, hvor de forskellige arter af orkideer og andre plejekrævende arter vokser i år, således at kommunen kan tilrettelægge sin drift og pleje til størst mulig gavn for disse arter. Årets besigtigelse mundede bl.a. ud i en aftale om undtagelsesvis at afhøste den gamle boldbane nu og her, da denne eng var ved at gro helt til i fløjlsgræs og agerpadderok, der kvæler orkidéerne. Desuden blev der aftalt en øget indsats til bekæmpelse af invasive arter som hvid kornel, rød hestehov og lundgylden.


Britisk blishønebesøg
Den 9. maj fandt ringmærkeren Jesper Brinkmann Nielsen ved søen en blishøne, som viste sig at være ringmærket i England i december 2014. Der er tidligere fundet nogle ganske få engelsk ringmærkede blishøns i Danmark, men disse er meget gamle fund og alle fra Jylland.


Nye tilfælde af ulovlig sejlads
Den 20. juni blev der endnu engang opdaget et tilfælde af ulovlig sejlads på søen i medbragt gummibåd, se foto her på hjemmesiden. Gummibåden var medbragt på knallert, som det i øvrigt også er ulovligt at køre på ved søen, jf. andet foto. Begge disse typer af færdsel forstyrrer både fuglelivet og de mennesker, der finder glæde herved. Dagen forinden lå der i øvrigt en katamaran ved søens bådebro; heller ikke dette fartøj er blandt de tilladte på søen.

23-06-2015: ROVTERNE OG RØRHØG SES DAGLIGT – KOMMENDE ARRANGEMENTER
To imponerende fuglearter ses for tiden dagligt fødesøgende ved søen, nemlig rørhøgen, der kommer flyvende fra redestedet i Utterslev Mose, og rovternen, hvis redested befinder sig knapt 20 km væk på Saltholm.

Imponerende er også de flotte bevoksninger af blomstrende orkidéer, som for øjeblikket pryder søens bredder og engene på søens vestside. Det drejer sig om fire arter af gøgeurt, nemlig kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, purpurgøgeurt og priklæbet gøgeurt, hvoraf sidstnævnte er Gentofte Kommunes ansvarsart.

Orkideerne er noget af det, der skal kigges på under caretakergruppens årlige naturplejebesigtigelse med Gentofte Kommune. Besigtigelsen finder sted nu på fredag den 26. juni kl. 9:00 med mødested ved søens nordende ved Brogårdsvej. Alle interesserede er velkomne; tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.

Det årlige høslæt på Blomsterengen vest for søen afholdes som tidligere annonceret tirsdag den 30. juni kl. 16-ca. 20 med mødested på grusstien ved engen vest for søen. Medbring gummistøvler og gerne le, om muligt. Ellers forefindes redskaber og forfriskninger på stedet. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.

29-05-2015: SPEKTAKULÆR SJÆLDENHED DUKKET OP VED SØEN!
Denne måneds nyheder bærer et umiskendeligt botanisk præg, hvilket der - som det vil fremgå - er flere gode grunde til.

Den 10. maj blev der på sydspidsen af søens sydligste holm opdaget et skud af den statelige og sjældne kurvblomst kærfnokurt. Arten har gule blomster, og pga. dens anselige størrelse ses den ret nemt fra søbredden. Kærfnokurt er en såkaldt ansvarsart, som Danmark har en særlig forpligtelse til at beskytte. Arten er aldrig før observeret her i området, og sjovt er det, at den blev fundet af biologen David Boertmann, som i begyndelsen af 1970’erne var den første til at foretage systematiske registreringer af søens og mosens naturværdier.

ÅRETS HØSLÆT DEN 30. JUNI
Det årlige høslæt på Blomsterengen vest for søen finder i år sted tirsdag den 30. juni kl. 16-ca. 20. Alle, der vil gøre en indsats for områdets natur, er meget velkomne! Leer og andet udstyr samt forfriskninger forefindes; tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.

24-04-2015: MANGE SPÆNDENDE FORÅRSFUGLE
Både 16. og 17. marts om morgenen rastede en lille flok (ca. fem) traner på engene vest for søen; det er kun tredje gang, traner slår sig ned i området.

Den 3. april passerede et havørnepar over søens østside i lav højde; et flot syn, der vakte stor opmærksomhed blandt de mange mennesker på Søvolden.

Den 7. april trak en steppehøg over søen, hvorved den blev fugleart nr. 215 for området.

Dagen efter dukkede den flotte han af rødhovedet and op igen, og den har ligget i søen lige siden.

Fra omkring den 10. april har et vibepar holdt til på en holm i søen, nøjagtigt samme sted, hvor et par ynglede i fjor, områdets første ynglepar af vibe i 40 år. Desværre lykkedes det ikke denne vinter at få ryddet eller afbrændt nogen af holmene, men måske vil det alligevel lykkes viberne at yngle igen i år? Parret virker i hvert fald meget interesseret i den lille rest af utilgroet øbred, som endnu resterer fra sidste år.

24-04-2015:

26-03-2015: Områdets ynglefugle kortlægges for første gang i 26 år!
Til caretakergruppens store glæde vil ornitologen Philippe Provencal i år foretage en kortlægning af områdets ynglefugle efter standardiserede metoder. Noget sådant er kun blevet gjort to gange før, i hhv. 1981 og 1989. Philippe, der tidligere har publiceret en kortlægning af ynglefuglene ved Århus Å, er allerede gået i gang, og nogle af hans resultater kan ses ved at klikke på Observationer her til venstre på siden.

Bastardbesøg
Den 22. marts havde søen besøg af en hybrid (krydsning) mellem canadagås og grågås, se fotoet her på siden. Fuglen var ringmærket og nærmest håndtam, så hvis nogen ser den igen og kan aflæse ringen, modtages oplysninger herom gerne, så vi kan få belyst fuglens herkomst.

Velkendt vintergæst
Den 19. marts skabte en jagende duehøg ravage blandt områdets duer, kragefugle og måger, som denne imponerende rovfugl altid gør, når den lægger vejen forbi. Det lykkedes minsandten Henrik Friis at fotografere høgen, se andetsteds her på siden.

19-02-2015: Flere spektakulære vinterfugle
Siden den 30. januar er der ved flere lejligheder observeret en han af den flotte rødhovedet and i søen. Arten er generelt sjælden i Danmark, og det kan da heller ikke udelukkes, at der er tale om en undsluppen fangenskabsfugl. Fuglens adfærd tyder dog ikke på oprindelse i en park el.lign., da den på ingen måde er håndtam, som den artsfælle, der holdt fast til i søen det meste af 1980’erne, og som med sikkerhed var undveget fra Zoologisk Have.

En anden flot andeart, som er set jævnligt i søen denne vinter, er lille skallesluger, hvis hanner er umiskendelige i deres næsten hvide fjerdragt med sorte indslag. Det største antal observerede fugle af arten er hele 10 stk., som rastede i søen den 17. januar.

Det kan også nævnes, at der den 7. februar blev opdaget en blishøne med store hvide pletter i søen. Fænomenet kaldes partiel leucisme og skyldes en genetisk defekt.

Ny gammel årsrapport over observationer i området
For nyligt er årsrapporten for 2005 minus fugle udsendt, dog kun til bidragyderne og caretakergruppen, grundet den store forsinkelse. Rapporten kan fås ved henvendelse til den lokalitetsansvarlige (klik på "Caretakere" til venstre her på siden).

26-01-2015: DE NYESTE PLANER FOR SØEN OG MOSEN
Af nye planer for søen og mosen er følgende aktuelle:

Naturplan
Miljøministeriet udsendte kort før jul udkast til anden generation af planer for de EU-beskyttede natur-områder (Natura 2000-områderne). Planerne er i offentlig høring frem til den 10. april. I forhold til de gældende planer skal de reviderede planer bl.a. have fokus på at skabe sammenhængende natur inden for områderne, pleje af overdrev, enge og anden lysåben natur samt en indsats for evt. truede arter i området. Den lokale caretakergruppe vil som vanligt indsende et høringssvar, så vidt muligt koordineret med andre lokale interessenter.

Vandplan
Også forslag til anden generation af vandplaner (nu kaldet vandområdeplaner) kom i høring 22. december og frem til den 23. juni. Den lokale vandområdeplan kan have stor betydning for vandkvaliteten i søen, vandløbene og mosen, og også til denne plan leverer caretakergruppen som vanligt et høringssvar.

Spildevandsplan
Gentofte Kommunes forslag til spildevandsplan for 2015-18 var i høring i efteråret, og fra lokalt hold kom der høringssvar fra caretakergruppen og fra Danmarks Naturfredningsforening. Efterfølgende afholdt kommunen et møde med os til nærmere drøftelse af høringssvarene, og spildevandsplanen er nu ved at blive tilrettet før den endelige udgivelse.

Grøn strukturplan for Gentofte Kommune
Med kommunens egen formulering beskriver denne plan rammerne for den overordnede planlægning og de potentielle udviklingsmuligheder for en sammenhængende grøn struktur for Gentofte Kommune. På det halvårlige møde i kommunens grønne råd den 3. december bad kommunen om inden den 15. februar at få tilsendt alle relevante bidrag og forslag til denne plan, hvilket i hvert fald vil ske herfra.

Naturpleje på holmene i søen
Kommunen har netop nedsat en arbejdsgruppe med henblik på denne arbejdsgruppe, og caretakergruppen er heldigvis blevet inviteret til at deltage, hvilket vi naturligvis har sagt ja til.

12-12-2014: NATUGLEN TUDER I FOLKEPARKEN
I den sidste måneds tid er en natugle hørt tudende på søens østside, bl.a. i Folkeparken, hvor den blev hørt den 3. december ved 19-tiden.

Det er bestemt ikke hvert år, vi oplever denne spændende fugleart her i området, men som det fremgår af ovenstående figurer, sker det med nogle års mellemrum, oftest om sommeren, om end også lejlighedsvis på andre årstider.
Natuglen påbegynder allerede om efteråret sin ynglesæson med territoriehævdelse i form af tuden; det bliver spændende at se – eller nok mest høre - om denne ugle stifter familie ved søen i løbet af vinteren.

11-11-2014: ISFUGLEN FISKER I MOSEN
I den sidste måneds tid har en isfugl holdt til ved Svanesøen i mosen, hvor den er set fiskende ved flere lejligheder. Isfuglen blev opdaget den 11. oktober af Tina Høeg Hansen, som i DOFbasen (www.dofbasen.dk) gav følgende kommentar til sin observation:
”Isfuglen blev først hørt i den nordlige del af Svanesøen. Jeg fortsatte rundt om søen og satte mig på bænken. Efter 20-25 minutters ventetid kom isfuglen susende og slog sig ned i rørene over for bænken. Derefter jagtede den fisk - den hang stille i luften med svirrende vinger og dykkede derefter efter fisk uden held mindst 3 gange, inden den forsvandt ud af syne i det sydøstlige hjørne af Svanesøen”.

Det er bestemt ikke almindeligt at opleve denne smukke fugleart her i området, men som det fremgår af ovenstående figurer, sker det med nogle års mellemrum, oftest i vinterhalvåret, om end også lejlighedsvis på andre årstider.
Isfugle nordfra overvintrer i indre antal i Danmark; det bliver spændende at se om denne isfugl forbliver i mosen hele vinteren.

02-10-2014: Nedenstående er lånt fra Medlemsblad for GSG, Grundejerforeningen for Gentofte og Vangede, oktober 2013

I NATUREN VED SØEN NETOP NU: NØDDESAMLERE I FAST RUTEFART
Af Thomas Vikstrøm

Om efteråret skal man ikke opholde sig længe på bredden af søens nordlige halvdel, før man oplever fænomenet: Skovskader i fast rutefart mellem østsidens haver og mosen. Med nogle minutters mellemrum passerer en skovskade hen over søen. Kommer den tæt på, eller har man mulighed for at se den i kikkert, vil formålet med trafikken afsløre sig, i hvert fald hvis man ser en skovskade på vej fra haverne mod mosen. Når skovskaderne flyver den vej, har de nemlig en hasselnød, en bog (dvs. en frugt fra bøg) eller et agern i næbbet. Den har fuglen plukket eller samlet i én af haverne, og nu skal den gemmes i mosens bløde jordbund som forråd til vinteren.

Skovskaden, der er en ret farvestrålende fugl med bl.a. et knaldblåt vingespejl, kan være en ret højrøstet fugl, hvis hæse skratten ikke er sådan lige at overhøre. Men når den er optaget af at samle forråd, foregår det anderledes diskret, bl.a. for ikke at gøre alt for mange konkurrenter opmærksom på, hvor der er forråd at nasse på! Observationer har vist, at en skovskade kan finde sit tidligere gemte forråd selv under et tykt lag sne, og man har iagttaget, at en skovskade, der landede 20-30 cm fra et forråd, derefter fandt det ved at grave sig skråt ned gennem sneen.

Imidlertid glemmer skovskaden ofte sit forråd, eller den får ikke brug for det, og dette overskud af forråd har lige siden istiden været med til at sprede både egen og bøgen. Palæontologer (fortidsbiologer) har således fundet slående ligheder i mønstrene for skovskadens samt bøgens og egens spredning fra Sydeuropa til Skandinavien i årtusinderne efter istiden. Vi skal derfor også takke skovskaden for, at vi her i landet har de lyse bøgehaller og de imponerende egebevoksninger.

Som andre kragefugle tiltrækker også skovskader hinanden; det er jo smart at søge derhen, hvor man kan se, at de andre synes, der er godt at opholde sig. Selvom flokkene af skovskader aldrig bliver lige så store som flokkene af krager, alliker og husskader, kan der dog godt indimellem være ret pæne ansamlinger af arten ved søen. De største antal, der er noteret, er alle fra vinterhalvåret, og den allerstørste flok nogensinde var på ikke mindre end ca. 30 skovskader, som blev set i mosen den 13. februar 2012. Også mosens og Folkeparkens ynglebestand af skovskade er vokset og har i de seneste år været på omkring syv par tilsammen, hvilket er det højeste niveau, siden overvågningen af områdets fugle påbegyndtes i 1970’erne.

Skovskaden har en nær slægtning ved navn nøddekrigen, der er brun med hvide pletter, men som ellers minder meget om skovskaden og også let forveksles med den. Nøddekrigen, der også i høj grad lever af nødder, er herhjemme en sjælden træk- og vintergæst fra nord og nordøst. Den er senest observeret ved søen i vintrene 1985-86 og 1995-96. Når den endelig kommer på besøg, er den til gengæld ofte stedfast i uge- eller månedsvis og desuden let at få at se, da den ikke er sky. Den manglende skyhed over for mennesker er typisk for fugle, der yngler i tyndt befolkede egne langt mod nord og øst; tænk bare på silkehalen. Det samme kan ikke siges om skovskaden, som i yngletiden er meget sky, hvorfor man da også kun sjældent finder dens rede.

08-07-2014: Atter stor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen
Tirsdag den 1. juli var Gentofte Sø Høslætlav for niende år i træk i aktion på engen vest for søen med leer og høriver. Høslætlavet udgøres af frivillige, og den store tilslutning, 25 deltagere, medførte en løftet stemning som fik arbejdet til at gå som en leg. Høslætlavet er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Grøn Guide Gentofte, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Høslætlavet slår et engstykke med le og sørger derved for at bevare det smukkeste blomsterflor af orkideer, trævlekrone, baldrian osv. Under høslættet sørgede lesvingerne omhyggeligt for at skåne 20 smukt blomstrende skud af den sjældne orkide priklæbet gøgeurt, der af Miljøministeriet er udpeget som Gentofte Kommunes ansvarsart. Det samme gjaldt selvfølgelig to blomstrende skud af orkidéen skovgøgeurt og et skud i frugt af kødfarvet gøgeurt.

Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske.

Under høstarbejdet blev der fundet mange eksemplarer af butsnudet frø, spidssnudet frø og skrubtudse, og desuden sås flere markmus og dværgmus samt et nyforvandlet individ af håret mosaikguldsmed - endnu et tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber. Prikken over i’et var det endelig, da en vibe landede på engen for at søge føde – mindre end et minut efter, at den sidste bunke hø var slæbt væk fra engen!

Der skal herfra lyde en stor tak, til alle der deltog i årets høslæt! Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.


Den årlige orkidebesigtigelse med kommunens park- og vejafdeling
Caretakergruppen for Gentofte Sø har netop afholdt den årlige fællesbesigtigelse med Gentofte Kommunes park- og vejafdeling, hvorunder vi ser nærmere på, hvor de forskellige arter af orkideer og andre plejekrævende arter vokser i år, således at kommunen kan tilrettelægge sin drift og pleje til størst mulig gavn for disse arter. Besigtigelsen fandt sted den 2. juli og mundede bl.a. ud i aftaler om dels at pleje ét af områdets to sidste voksesteder for orkideen sumphullæbe mere intensivt, dels at vinterrydde noget af pilekrattet omkring det nordlige vandhul på den gamle boldbane.

25-06-2014: MASSER AF FUGLEUNGER !
Den 17. juni kunne det konstateres, at mindst to af årets tre vibepar på søens holme havde fået unger. Det er første gang i ca. 45 år, at det lykkes, men trængslerne er ikke slut endnu. Viberne har gjort en ihærdig indsats for at beskytte deres æg mod bl.a. måger, krager og mennesker, der ulovligt går i land på holmene, og nu er det så de små, nysgerrige dununger, der skal beskyttes!

Af taffelænder, hvis æg normalt klækkes omkring 1. juni, er der desværre ikke set nogen hunner med ællinger i år. Mindst én taffeland må dog have lagt æg, for den 14. juni sås den første troldand med et – stort - kuld ællinger, og kuldet indeholdt minsandten to ællinger af taffeland, hvordan det så end er gået til. Se fotoet her på siden.

HØSLÆT OG ORKIDEBESIGTIGELSE
Som tidligere annonceret finder det årlige høslæt på Blomsterengen vest for søen sted tirsdag den 1. juli kl. 16-ca. 20. Alle er velkomne; leer og forfriskninger forefindes; tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk

Den efterfølgende morgen, dvs. onsdag den 2. juli kl. 7-ca. 9:30 afholdes den årlige orkidebesigtigelse med Gentofte Kommune med afgang fra søens nordende. Alle er velkomne; tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk

06-05-2014: Fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter – i år måske også for viben?
Som følge af det lune og tidlige forår er der fuld gang i fuglenes yngel, og der er gjort flere spændende observationer, der tyder på at både skeand og vibe yngler i søen i år! Sidst viben ynglede her, var i 1985, og dengang mistede det enlige par endda sine æg til en krage, så vi skal helt tilbage til først i halvfjerdserne, for at der var lokal ynglesucces for viben. Meget af naturplejen i området de senere år har faktisk haft som ét af sine hovedmål at få viben tilbage, så der er virkelig tale om en succes, hvis det omsider lykkes.

Også den smukke, men svært observerbare skægmejse, der med stor sandsynlighed har ynglet på søens rørholme de seneste ca. 25 år, er i år for første gang set med nyudfløjne unger, jf. Henrik Friis’ flotte fotos her på hjemmesiden.

Blandt de mange andre interessante observationer fra den seneste tid kan i flæng nævnes 5/5 årets to første knarænder (Lisbeth Boye Jensen), 4/5 to lille præstekrave (Henrik Friis) – denne art er tidligere kun observeret her én gang i hvert af årene 1981 og 1974! -, 29/4 to atlingænder (Claus Horneman & Hjalte B. Johansen), 28/4 en rovterne (Hjalte B. Johansen), 22/4 25 par grågæs med tilsammen 154 gæslinger (Henning Jensen) og 17/4 en spurvehøg, der først efter lang tids kamp fik has på en husskade (Marianne Byth).

ÅRETS HØSLÆT PÅ ENGEN
Til sidst skal det nævnes, at det netop er blevet besluttet, at det årlige høslæt på engen fremover finder sted den første tirsdag i juli kl. 16-20, ligesom det har været tilfældet de seneste to år. I år finder høslættet således sted tirsdag den 1. juli kl. 16-20. Nærmere besked vil følge, men interesserede bedes allerede nu reservere dagen.

21-03-2014:
Fuglerapporten for 2011 er nu på hjemmesiden
Den nyudkomne årsrapport over fugleobservationer i 2011 kan nu findes her på hjemmesiden – nederst til venstre under Links. Rapporten er layoutet af Kirsti Isabella Lindgreen.

Samtidig er alle øvrige artslister, oversigter mv. blevet opdateret og kan ligeledes findes under links samt længere oppe til venstre under ”Om lokaliteten”.

Vandrikse fundet død ved pontonbroen
Den 26. november i fjor, én af de eneste dage før jul med frost og lidt is på vandet, fandt Jan Chr. Mollerup en død vandrikse ved pontonbroen. Fuglen var helt uden skader og blev indleveret til udstopning i Naturværkstedet i Gentoftegade, hvor konservator Peter Sunesen kun fandt et svagt mærke på brystet af fuglen. Den var i øvrigt er en fantastisk flot han, og Peter Sunesen oplyser, at det er meget sjældent, denne art indleveres til udstopning. Se fotoet øverst her på siden.

Af øvrige observationer fra den seneste tid kan fremhæves en hun af lille skallesluger den 14. marts (Tina H. Hansen), fem hvinænder den 9. marts (Anders Piper), syv canadagæs den 24. februar (Lisbeth Boye Jensen) og en vandrefalk den 23. februar (Anders Piper).

06-02-2014:

EN SOCIALT MARGINALISERET GÅS
Mange fuglekiggere har i løbet af efteråret og vinteren bemærket en speciel gås, som holder til på østsiden af Gentofte Sø ved Folkeparken. Gåsen ligner en grågås og er ringmærket som de fleste grågæs her, men denne fugl er noget mindre end de andre. Der er derfor blevet spekuleret en del over, hvad det er for en gås – kunne det måske ligefrem være et individ af den sjældne dværggås?

Henning Jensen, der har studeret grågæs siden 1962 bl.a. her ved søen, har forklaringen:

Der er tale om en hun-grågås udklækket sidste sommer. Den blev den 24.09.2013 ringmærket her ved Gentofte Sø af Peter Hermansen med ringnummer 3901420. Denne type ring, 3 cm høj med 1 cm høje tal, er anvendt på over 5.000 grågæs i Utterslev Mose siden 1959.

Henrik Friis har kaldt den for en lille, socialt marginaliseret gås, og det har han nok ret i, for gæs er meget sociale dyr. Denne gås kom ikke med forældrene, da de fløj bort, så den har følt sig helt alene i verden, og det kan give en depression, der også kan påvirke vækst, hvilket Henning Jensen har set mange gange. Han har set meget stærke gaser miste deres mage gennem mange år, hvorefter de fra at være øverst i rangordenen er røget helt ned i bunden og har lignet en skygge af sig selv. Dette sker aldrig for en hungås, idet hun dagen efter tager sig en ny mage på sin egen alder eller højst nogle få år ældre. Forældre og unger kender hinanden hele livet, og Henning Jensen har set unger søge tilbage til forældrene efter 12 år.

07-01-2014: Lille skallesluger på julebesøg
Den 12. december havde søen fint besøg af to flotte hanner af lille skallesluger, som det lykkedes observatøren, Henrik Friis, at forevige i flugten, se billedet ovenfor.

Vinterens naturpleje er i gang
Dagen efter gik kommunen i gang med rydning af tagrør og trævækst i søen samt oprensning af kanalen langs vestbredden. Samtidig påbegyndtes rydning af tagrør langs østsiden af de nordligste holme. Arbejdet lå stille henover jul og nytår, men færdiggøres i januar- februar i år. Tagrørene omkring holmene i Gentofte Sø skal holdes nede dels for at undgå, at holmene vokser sammen, og dels for at forhindre tagrør i at vokse længere ud i søen. Desuden har opvækst af pilekrat indfundet sig i yderkanten af holmene, og disse pil skal tillige fjernes for at imødegå den naturlige tilgroning. Kanalen mellem søens vestbred og holmene skal oprenses, så det igen er muligt at sejle igennem med en robåd. I forbindelse med oprensningen ryddes udvalgte træer langs kanalen.

Rydning af selve holmene for tagrør og træer vil ifølge kommunen blive udført i denne vinter, og opretning af søkanten mod sydvest er planlagt til efteråret 2014.

Bevaring af flagermustræer efter stormene
Kort efter decemberstormen modtog caretakergruppen en invitation fra kommunen til at hjælpe med at udpege træruiner, der så vidt muligt kan bevares, især af hensyn til flagermus, men også for at bevare levesteder for andet dyre-, plante- og svampeliv, der er afhængigt af døde og døende træer. Den pågældende udpegning fandt sted kort før jul med Erik Buchwald som kyndig repræsentant for caretakergruppen.

09-12-2013: SÅ SKETE DET IGEN!
Årets anden storm gik også hårdt ud over træer ved Gentofte Sø, se fx fotoet her på siden. Nu håber vi, at Gentofte Kommune vil huske sine forpligtelser i henhold til EU-habitatdirektivet og undlade at fjerne træruiner, som indeholder opholdssteder for flagermus. DOF har netop sat dette emne på dagsordenen til det førstkommende møde i kommunens grønne råd, den 12. december.

29-10-2013: STORMENS HÆRGEN I MOSEN OG VED SØEN
Gårsdagens storm fældede adskillige store træer i området; bl.a. den unge pyramidepoppel på ca. 15 meters højde, som var skudt fra stubben af sin tidligere stormfældede forgænger i Brobækkens nederste løb. Desuden er ca. 15 gamle hvidpile væltet på søens østbred, hvilket kan få negativ betydning for områdets sårbare bestand af flagermus. Flere af disse træer husede således kolonier af bl.a. vandflagermus. Vi må håbe, at Gentofte Kommune ved rydningen af de væltede træer lader nogle træruiner stå af hensyn til ynglende flagermus - sådan som kommunen er forpligtet til i henhold til EU-habitatdirektivet!

25-10-2013: EFTERÅRSTRÆKKET HAR KULMINERET
I skrivende stund har efterårets fugletræk kulmineret, og det kastede som vanligt spændende observationer af sig, hvoraf et lille udpluk skal fremhæves her. Den 5.-6. oktober rastede således en bramgås, let kendelig på sin karakteristiske sort-hvide fjerdragt, se også foto her på siden.

Den 11. oktober trak mindst 150 traner sydpå over søen, fordelt på tre flokke. Det er kun tredje gang, der ses efterårstræk af traner over søen; de første iagttagelser heraf var i 2010 og -11.

Begge de nævnte observationer passer fint sammen med, at de velkendte træklokaliteter Falsterbo (i Skåne) og Stevns Klint den 11. oktober i år oplevede deres hidtil største efterårstræk af netop bramgås og trane. Begge arter er i disse år i kraftig fremgang i hele Nordeuropa.

Det skal også nævnes, at søen den 16. oktober havde fint besøg af en vandstær, som sås flyvende mellem rørholmene langs søens vestbred.

02-09-2013: OM MINK, HØSLÆT OG GAMLE DANSKE YNGLEFUGLE
Fangsten af mink
Som opfølgning på forårets fangst af områdets første mink er der nu opsat en såkaldt sporingsfælde, som tilses dagligt. Fælden kan ikke smække, men en evt. mink kan gå ind og tage lokkemaden, så hvis denne forsvinder, er der med stor sandsynlighed mink på spil. Hermed er det håbet fremover at friholde området for mink, der er en invasiv art, som udgør en stor trussel mod det hjemmehørende dyre- og fugleliv

Årets høslæt på blomsterengene
Som tidligere omtalt afholdt høslætlavet den 2. juli sit årlige høslæt med le af Blomsterengen på søens vestside. Arrangementet satte i år rekord med 28 deltagere.

I august var det så kommunens tur til at afhøste resten af de omgivende enge maskinelt; dette arbejde blev afsluttet den 29. august.

Spændende besøg af gamle danske arter
Det meste af juli og august måned har søen daglig haft besøg af den imponerende rovterne, en art, der som yngelfugl uddøde herhjemme i 1944, men som i 2008 genindvandrede til Saltholm, hvor arten nu har opbygget en lille bestand. Fugle fra kolonien på Saltholm besøger hele sommeren og første del af efteråret en lang række kyster og søer i københavnsområdet, hvilket Gentofte Sø altså også har haft glæde af i år. Rovternen, der er lige så stor som en sølvmåge og har et kraftigt skrattende kald som en fiskehejre, fanger sin føde – mest fisk - ved kraftfulde styrtdyk i vandet.

Den 25. august lagde en anden gammelkendt dansker vejen forbi søen i form af en hvid stork, der fløj mod sydvest over søen kl. 14:50.

Og så skal vi da også have med, at et par af den lille lappedykker i år har ynglet i søen, hvor dens højlydte triller har lydt siden i foråret. I august kunne parret ses med deres tre unger.

10-06-2013: Fangsten af området første mink nogensinde
Den 25. maj indløb den alarmerende besked, at en mink skulle husere i et haveskur ned til mosen. Minken er en frygtet invasiv art, som er i stand til på kort tid at udrydde lokale bestande af ynglende svømmefugle såvel som mindre pattedyr. Caretakeren tilkaldte derfor omgående DOF Nordsjællands erfarne ekspert i minkbekæmpelse, Leif Øgaard, som den 31. maj opsatte to minkfælder, én inde i skuret og én udenfor. Om eftermiddagen blev der desuden opsat videoovervågning i skuret. Efterfølgende kunne det ses, at minken var aktiv i skuret fra omring kl. 23:50 – 00:20. Den gik dog i fælden udenfor skuret omkring kl. 02:30. Lørdag formiddag sørgede Leif Øgaard for at aflive dyret. Da der senere blev ryddet op i skuret, kunne man se, at minken havde boet nøjsomt, kun ødelagt en papkasse og intet efterladt på nær to kæmpe bunker afføring.

Den årlige orkidebesigtigelse med kommunens parkafdeling
Caretakergruppen for Gentofte Sø er netop blevet inviteret til den årlige fællesbesigtigelse med Gentofte Kommunes parkafdeling, hvorunder vi ser nærmere på, hvor de forskellige arter af orkideer vokser i år, således at kommunen kan tilrettelægge sin drift og pleje til størst mulig gavn for orkideerne. Besigtigelsen finder sted mandag den 17. juni. Er man interesseret i at deltage, kan man kontakte caretakeren pr. e-mail her fra hjemmesiden.

Årets høslæt på blomsterengene
HUSK FORTSAT: Kom med til høslæt ved Gentofte Sø tirsdag den 2. juli 2013 kl. 16-20
Se tidligere annoncering her på siden nedenfor
Arrangører: DN Gentofte, Grøn Guide og DOF’s caretakergruppe

21-05-2013: Årets høslæt på blomsterengene
Kom til høslæt ved Gentofte Sø – gør en indsats for en mangfoldig natur

tirsdag den 2. juli 2013 kl. 16-ca. 20

På arbejdsdagen skal vi skabe bedre betingelser for de mere sjældne plantearter, der kræver lys og næringsfattige forhold.

Dette gør vi ved at slå den høje vegetation med le samt ved at samle og fjerne den nedslåede vegetation fra engen. Vi håber mange vil møde op på arbejdsdagen og give en hånd med leen eller riven. Nye deltagere vil få instruktion i brug af le af erfarne høslættere.

Gentofte Høslætlav har bestået siden 2006. Lavet mødes en eller to gange årligt for at pleje engen ved Gentofte Sø. Gruppen er sammensat af mennesker med vidt forskellig baggrund og et fælles engagement for naturen. Indsatsen bærer ”lønnen i sig selv”, men i tilgift får du samvær med rare og engagerede mennesker. Arbejdet vil bringe dig i tæt kontakt med områdets plante- og dyreliv, og du vil få ny viden. I pausen byder Danmarks Naturfredningsforening på forfriskninger.
Det er vigtigt at møde op i gummistøvler.

Kontakt Thomas Vikstrøm ve@mail.tele.dk eller Lisbeth Boye Jensen libj@gentofte.dk for yderligere oplysninger.

Mødested: Ved blomsterengen på grusstien der forbinder Gentofte Sø med grusstien langs Brobæk Mose
Arrangører: Grøn Guide, DOF’s caretakergruppe og DN Gentofte

11-03-2013: FØRSTE BESØG AF RASTENDE HAVØRN!
Med havørnens fremgang herhjemme var det ikke uventet at den før eller siden ville besøge Gentofte Sø. Siden 2004 er der da også gjort seks observationer af en havørn overflyvende i stor højde, men søndag den 10. marts mellem kl. 8:30 og 9 skete det: En havørn slog sig ned ved søen! Observatøren, Karin Grønbæk, beretter: Jeg troede ikke mine egne øjne; var ude på min vanlige fridagsløbetur to gange rundt om søen og så så pludselig fuglen, kæmpestor jagende frem og tilbage over vestsiden af søen, hvor den skræmte alt på vingerne inklusiv grågæssene (dog ikke svanerne). Jeg troede den var forsvundet og løb rundt anden gang, men fra den modsatte side så jeg, at den nu havde sat sig på isen for atter at lette og jage videre og slå ned i vandet, dog uden held. Da jeg var tilbage på vestsiden, tog den et sidste jagtforsøg, men forsvandt så mod nord - det var en fantastisk lokaloplevelse!

18-02-2013: NATURA 2000-HANDLEPLANEN ER KOMMET
I begyndelsen af januar udsendte Gentofte Kommune den glædelige meddelelse om, at handleplanen, også kaldet udviklingsplanen, for Gentofte Sø & Brobæk Mose nu er udkommet, og at der for 2013 var afsat 400.000 kr. til dens iværksættelse. Som det vil være læsere af denne hjemmeside bekendt, havde DOF sammen med DN og Gentofte Sogns Grundejerforening i september i fjor afgivet et omfattende høringssvar til kommunens forslag til ovenstående plan. Kommunen har selvfølgelig ikke efterkommet alle vore ønsker, men nedenfor bringes en oversigt over de vigtigste punkter i kommunens reaktion på vores høringssvar:

• At holde søens rørholme lysåbne (minus den sydligste): Der sigtes mod en tilbagevendende afbrænding af holmene
• Lystfiskeri fra båd i yngletiden: Kommunen vil søge at efterkomme ønsket om først at udleje bådene efter 1. juni
• Græsning på søens vestside: Kommunen synes desværre, at Bernstorffsparken er bedre egnet hertil!!
• Udvidelse og belysning af stien på søens vestside: Der er ikke aktuelle planer herom
• Rettelse af søbeskyttelseslinjen: Kommunen retter kortet herover, således at det bliver i overensstemmelse med det daværende Overfredningsnævns kendelse herom fra 1981

UDVIDELSEN AF BROGÅRDSBASSINET ER I GANG
Nogle har undret sig over, at der er blevet fældet en del træer omkring regnvandsbassinet ud mod Brogårdsvej. Dette skyldes dog heldigvis et vigtigt initiativ til forbedring af områdets naturkvalitet, nemlig at bassinet udvides, således at antallet af kloakoverløb herfra til Brobækken og Gentofte Sø forventes formindsket fra i dag mindst fem til ét hvert andet år.

MAKABERT FUND AF DØD SVANE
Den 17. februar blev der ved bredden af søen fundet hoved og hals af en ungsvane, se fotoet her på siden. Det kan ikke umiddelbart afgøres, hvad der er tilstødt svanen, om den fx er blevet det naturlige offer for en ræv, eller om det er en hund eller et menneske, der står bag. Hvis nogen læser af denne hjemmeside kan bidrage til at forklare fundet, modtages henvendelser meget gerne via hjemmesiden; ved at klikke på Caretakere til venstre på siden får man mulighed for at sende en e-mail

27-11-2012: MEST EN IKKE-NYHED....
Den 20. november kunne lokalavisen Villabyerne berette, at Gentofte Kommune nu omsider har købt Gentofte Sø af Københavns Kommune - for en halv mio. kr. Også Københavns Energi havde budt på søen, men kun 419.000 kr. Se http://lokalavisen.dk/gentofte-koeber-soe-for-halv-mio.-kr.--/Sjaelland-Regionale-nyheder/20121120/artikler/311209993/1051

Det må nok indrømmes, at en hel del af den megen ståhej om salget skyldes oplysninger på nærværende hjemmeside. I virkeligheden er der mest tale om en ikke-nyhed; dels fordi søen har været til salg i årtier - og de to kommuner har forhandlet om salget lige så længe, dels fordi det straks ved denne sommers annoncering af, at søen var til salg, stod klart, at ingen andre end Gentofte Kommune og Københavns Energi var tilnærmelsesvis interesseret i at købe søen. Lige så klart har det hele tiden været, at hvis det blev én af disse to instanser, der købte søen, ville alt være status quo mht. søens forvaltning.

Og det er jo heller ikke værst! Gentofte Kommune har i høj grad forbedret forvaltningen af søen i de senere år, en tendens som vi herfra fortsat vil søge at fremme mest muligt. Men det kunne være blevet endnu bedre med en mere visionær og/eller pengestærk ejer....

05-11-2012: Her sikrer vi Danmarks natur bedst
De økonomiske vismænd og biologer fra Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima har udarbejdet en analyse af, hvor vi sætter billigst og mest effektivt ind for at standse tilbagegangen i den danske biodiversitet.

På et FN-møde i 2010 i den japanske by Nagoya blev en række lande enige om at standse tilbagegangen i biodiversiteten inden 2020. Danmark tilsluttede sig Nagoya-aftalen, og EU-Kommissionen har udmeldt ambitiøse EU-målsætninger. I den seneste miljørapport til Det Miljøøkonomiske Råd har vismændene i samarbejde med biologiske forskere fra KU analyseret hvilke indsatser, der er nødvendige for at nå målet om at standse tilbagegangen i den danske biodiversitet. Vismændene og biologerne har vurderet de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved disse indsatser.

Biologer vurderer, at hvis tilbagegangen i biodiversiteten skal stoppes, skal hver eksisterende art beskyttes i mindst tre forskellige områder. Dette kriterium er anvendt i analysen, som er baseret på detaljerede oplysninger om den geografiske udbredelse af et bredt udsnit af landlevende arter og viden om, hvilke naturtyper de lever i. Kortet ovenfor viser kvadrater, hvor der findes et skovområde eller et åbent naturområde, hvor levevilkårene skal forbedres, hvis alle arter skal beskyttes billigst muligt. Områder, som huser arter, der kun findes få steder i Danmark, skal nødvendigvis indgå i netværket, hvis alle arter skal beskyttes. Dette er de røde felter på kortet. De gule felter er områder, hvor der lever arter, som også kan beskyttes i andre områder, men i så fald fordyres indsatsen.

Områderne er vigtige, fordi der allerede lever arter i dem, og det er mest omkostningseffektivt at forbedre levevilkårene i naturområder, hvor arterne lever i forvejen. Af kortet fremgår det, at der tæt på København er en koncentration af sådanne naturområder, såsom Gentofte Sø.

Læs mere om analysen på http://www.dors.dk/sw9161.asp



20-09-2012: NY FORENING: GENTOFTE SØ’S VENNER
På et møde på Gentofte Rådhus den 20. september blev der stiftet en ny forening under navnet ”Gentofte Søs Venner”, se http://www.gentoftesoesvenner.dk/

Herfra skal ideen med en sådan forening hilses velkommen; foreningen bør som noget af det første søge at etablere tæt kontakt til i hvert fald følgende, i forvejen meget aktive interessenter: DOF København, DN Gentofte, Gentofte Sogns Grundejerforening og Lystfiskeriforeningen, hvis omfattende aktiviteter og interesse for søen ikke kan være initiativtagerne ubekendt.

Den nye forenings foreløbige udspil lægger op til følgende, kritiske kommentarer herfra:

• Det er rigtigt, at der er mange forskellige brugerinteresser knyttet til søen, men det kan ikke ændre på det faktum, at søen er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område), ikke mindst pga. den unikke undervandsvegetation, hvorfor både søen og især undervandsvegetationen er underlagt en ret så streng beskyttelse efter EU-regler.
• Foreningen påstår at ”Gentofte Sø har det ikke så godt, og der er behov for en massiv indsats for at rette op på søens sundhedstilstand”, men oplyser ikke, hvad der ligger til dokumentation for disse påstande. De seneste mange undersøgelser viser ellers, at søen er i en fin tilstand, om end det er rigtigt, at der er lurende trusler i form af tilgroning med tagrør (hvilket kommunen effektivt bekæmper), frigivelse af næringsstoffer fra bundsedimentet (endnu ej sket), forurening med tungmetaller fra Lyngbyvej og fra Ikea-grunden via Brobækken (endnu ingen tegn herpå) samt næringsstofforurening pga. kloakoverløb fra især Brogårdsbassinet (hvilket kommunen nu tager hånd om jf. nedenfor)
• Foreningen påstår desuden, at ”Hovedparten af brugerne er dog ikke medlemmer, og deres stemme høres derfor ikke”? Det er tværtimod et kvalificeret gæt herfra at en meget stor del af brugerne er medlemmer af mindst én af de ovenfor nævnte interesseorganisationer

ALLIGEVEL INGEN CAFÉ ”JORDEN RUNDT” PÅ BREDDEN AF SØEN
Den 17. september modtog hjemmesideredaktøren følgende, meget velkomne besked fra Gentofte Kommune, Plan & Byg:

” I anledningen af din henvendelse i forbindelse med ovenstående projekt, kan det hermed oplyses, at sagen blev forelagt Byplanudvalget på deres møde den 11. september 2012. Der blev på mødet ikke truffet nogen beslutning, idet ansøger meddelte, at han ønskede at sætte sin ansøgning i bero.”

ANTALLET AF KLOAKOVERLØB TIL SØEN BLIVER NU BEGRÆNSET
En anden rigtig god nyhed er, at Nordvand A/S nu er gået i gang med et projekt til udvidelse og forbedring af Brogårdsbassinet, det store overløbsbassin i mosens nordende ud mod Brogårdsvej. I modsætning til en tidligere foreslået udvidelse ind i mosen(!), bliver bassinet nu udelukkende udvidet ud mod Brogårdsvej. Desuden bliver det gravet dybere, og der vil også ske andre tekniske forbedringer. Tilsammen forventes forbedringerne at nedsætte det gennemsnitlige, årlige antal kloakoverløb til Brobækken (og dermed Gentofte Sø) fra 1,7 til 0,5.

ET LILLE UDPLUK AF DEN SENESTE TIDS FUGLEOBSERVATIONER
På Gentofte Sogns Grundejerforenings sensommertur den 27. august blev der bl.a. observeret en grå fluesnapper i Folkeparken, hvor arten formentlig har ynglet i år – for første gang i flere årtier. På én af søens rørholme sås desuden hele tre individer af bynkefugl, en småfugl, der ligeledes hører til fluesnapperne, og som kun sjældent ses her i området.

Den 31. august fouragerede et individ af den imponerende rovterne i søen (P. Sunesen); arten er sjælden, men ses nu næsten årligt her, efter at den i 2008 genindvandrede som ynglefugl til Saltholm (og Danmark), hvorfra den havde været fraværende siden 1944. Samme dag rastede også en fiskeørn ved søen; denne mindst lige så imponerende art er trods alt en noget mere hyppig gæst ved søen, især netop på denne årstid.


15-08-2012: GENTOFTE SØ ER NU SAT TIL SALG!
Den 6. august satte søens ejer, Københavns Kommune, søen til salg, jf. flg. link: http://www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/OplysningerOmEjendomme/SalgOgTilbagekoeb/SalgAfKKEjd/EjendommeTilSalg/Gentoftesoe.aspx

Gentofte Kommune er øjensynlig ikke interesseret i at overtage søen, så caretakergruppen håber på købsinteresse fra en naturbevarende fond el.lign.!

VANDREFALK SKRÆMTE KRIKÆNDER
Tidligt om morgenen den 10. august strøg en sjælden gæst i form af en vandrefalk i høj fart lavt hen over søen. Det fik omgående en flok på 17 krikænder til at gå på vingerne i vild panik, men falken syntes dog til beroligelse for krikænderne at have ærinde andetsteds....

13-07-2012: TO VIGTIGE PLANUDKAST ER I HØRING NU!
Den 10. juli sendte Park & Vej et udkast til en ny plan for udvikling af naturpleje i Gentofte Sø og Brobæk Mose i høring. Planen er i høring til den 10. september. Formålet med planen er at fastlægge rammerne for bevaring og udvikling af naturværdierne og samtidig give mulighed for rekreativ udnyttelse af Gentofte Sø og Brobæk Mose. Planen udspringer af udviklingsplanen fra 2005 for Gentofte Sø og Brobæk Mose, og den tager højde for indsatskravene i den statslige Natura 2000-plan for området. Planen kan fås ved henvendelse til park-vej@gentofte.dk, og kommentarer må meget gerne sendes til caretakeren (fx her fra siden), som vil udarbejde et samlet høringssvar til kommunen.

I juni sendte kommunen desuden et forslag til Kommunal vandhandleplan i høring til den 15. august. Planen kan ses her: http://www.gentofte.dk/Indflydelse-og-politik/Aktuelle-h%C3%B8ringer/H%C3%B8ring-af-forslag-til-kommunal-vandhandleplan. Kommentarer vedr. Gentofte Sø og mosen modtages ligeledes med taknemmelighed mhp. et samlet høringssvar til kommunen.

19-06-2012: CAFÉ PÅ BREDDEN AF GENTOFTE SØ?
Som nogen måske har set i Villabyerne fra den 14. juni - eller her...:
http://gentofte.lokalavisen.dk/jorden-rundt-flytter-til-gentofte-soe/20120614/artikler/706149920/1048

...er der nogen der har fået den idé at flytte Café Jorden Rundt fra Nordhavnen til det sydvestlige hjørne af Gentofte Sø. De regner tilsyneladende med at det vil gå glat igennem, men som der står i artiklen, skal DN og DOF lige høres først ...

Dette projekt bør diskutere grundigt i caretakergruppen! Foreløbig har jeg hørt følgende væsentlige tilkendegivelser om ideen:

• Det er en rigtig god idé, fordi Gentofte lider af en eklatant mangel på rare steder med servering, og naturen på det pågældende sted alligevel er så skæmmet af støjen fra Lyngbyvej. Måske ville en café på dette sted tilmed få mange fleres ører op for at der bør være en støjafskærmning? På den anden side er det jo lidt af et indgreb i et grønt område, og jeg ved ikke hvor principfaste vi bør være for ikke at skabe præcedens
• Jeg er enig, men deler også betænkelighederne. Ikke mindst set i lyset af at kommunen beretter at de næsten daglig er udsat for et voldsomt pres fra borgere der fx kræver stien på søens vestside udvidet, asfalteret, forsynet med elektrisk lys og deslige. Et ja til caféplanen må forudsætte nogle strenge betingelser om ikke at påvirke Natura 2000-området med hverken lys, støj, spildevand eller andet. Derudover kunne der være basis for en god handel fx med krav om opsætning af støjskærme

Alle er velkomne til at sende deres synspunkter til denne hjemmeside! E-mail kan sendes vhja. et klik på ”Caretakere” til venstre på siden.

SIDSTE NYT
Det forlyder nu, at der snart vil blive dannet en forening under navnet Gentofte Søs Venner el.lign., men det vides ikke om dette har nogen forbindelse med de ovennævnte caféplaner. Nærmere orientering vil følge her på siden.

21-05-2012: Den årlige orkidebesigtigelse med kommunens parkafdeling
Caretakergruppen for Gentofte Sø er netop blevet inviteret til den årlige fællesbesigtigelse med Gentofte Kommunes parkafdeling, hvorunder vi ser nærmere på, hvor de forskellige arter af orkideer vokser i år, således at kommunen kan tilrettelægge sin drift og pleje til størst mulig gavn for orkideerne. Besigtigelsen finder sted den 20. juni.

Årets høslæt på blomsterengene
Kom til høslæt ved Gentofte Sø – gør en indsats for en mangfoldig natur!

tirsdag den 3. juli 2012 kl. 16-20

På arbejdsdagen skal vi skabe bedre betingelser for de mere sjældne plantearter, der kræver lys og næringsfattige forhold.

Dette gør vi ved at slå den høje vegetation ned med le samt ved at samle og fjerne den nedslåede vegetation fra engen. Vi håber mange vil møde op på arbejdsdagen og give en hånd med leen eller riven. Nye deltagere vil få instruktion i brug af le af erfarne høslættere.

Gentofte Høslætlav har bestået siden 2006. Lavet mødes en eller to gange årligt for at pleje engen ved Gentofte Sø. Gruppen er sammensat af mennesker med vidt forskellig baggrund og et fælles engagement for naturen. Indsatsen bærer ”lønnen i sig selv”, men i tilgift får du samvær med rare og engagerede mennesker. Arbejdet vil bringe dig i tæt kontakt med områdets plante- og dyreliv, og du vil få ny viden. I pausen byder Danmarks Naturfredningsforening på forfriskninger.
Det er vigtigt at møde op i gummistøvler.
Kontakt Thomas Vikstrøm ve@mail.tele.dk eller Lisbeth Boye Jensen libj@gentofte.dk for yderligere oplysninger.

Arrangører: DN Gentofte, Grøn Guide og DOF’s caretakergruppe

24-04-2012: De tidligste bliskyllinger nogensinde!
Måske har foråret 2012 ikke føltes særlig varmt, men at den globale opvarmning fortsætter med at påvirke vores natur, er der noget der tyder på. I hvert fald har blishønsene i Gentofte Sø fået kyllinger tidligere end nogen sinde før, idet Tina Hansen den 19. april opdagede et nyklækket kuld i søen! Allerede dagen efter så Niels Gram yderligere to nyklækkede kuld. De hidtil tidligste bliskyllinger i søen blev set den 24. april 2007.

Udover blishønsene er det blandt søens vandfugle endnu kun grågæssene der har fået unger. Det første kuld sås den 12. april af Anders F. Jørgensen; det er tre dage senere end søens hidtil tidligste kuld gæslinger fra den 9. april 2008. Sidstnævnte gæslinger blev dog vurderet allerede at være 2-3 dage gamle, da de blev opdaget.

29-03-2012: NY PLANTELISTE – OG FLOTTE ÆNDER
Nederst til venstre her på hjemmesiden kan man nu under Links finde en fuldstændig artsliste over de karplanter der gennem tiden er registreret ved Gentofte Sø. For hver af de 733 arter oplyser listen

• om arten forekommer vildtvoksende eller udelukkende indført/indslæbt
• om arten må anses for forsvundet fra området
• første og seneste årstal for rapportering samt findernes initialer

Alle finderne er opført bagest i oversigten sammen med en litteraturliste og en liste over arter der fejlagtigt er angivet fra lokaliteten.

For tiden er der gode chancer for at se nogle af de mindre almindelige svømmeænder i søen; af de nævnte arter er især andrikkerne meget flotte. 18. marts blev der således set både en knarand han og to hanner af skeand; sidstnævnte art er – udover sit ejendommelige næb – bemærkelsesværdig ved sin måde at søge føde på, hvor fuglen ligger med hovedet under vandet og drejer rundt om sig selv. 21. marts lå der et par af pibeand i søen, og siden den 25. marts er alle tre arter rapporteret jævnligt fra søen.

27-02-2012: SPÆNDENDE OG TALRIGE VINTERFUGLE
Årets første måneder har budt på nogle imponerende observationer – her kommer et udpluk:

Antallet af knopsvaner kulminerede den 26. januar med hele 129 stk. I løbet af februar er mange af søens knopsvaner som vanligt blevet ringmærket, hvilket flere observatører har bemærket, jf. fotos her på hjemmesiden.

Knopsvanernes nære slægtninge sangsvanerne, hvoraf to stk. opholdt sig i søen i slutningen af sidste år, forblev her i hvert fald til den 16. januar. Det samme gjaldt hvinænderne, der stadig opholder sig i søen i antal på op til syv stk. Den 26. januar sås en flot han af spidsand i søen; det er første gang arten observeres her om vinteren. Antallet af blishøns toppede den 24. februar med 633 stk. og grågæssene den 26. februar med 150 stk.

Mosens faste vandrikser og skovsnepper, der altid kan findes i kildevæld og bække i perioder med hård frost, havde den 5. februar selskab af en dobbeltbekkasin. Den 22. januar om eftermiddagen var en observatør så heldig at få øje på en isfugl, der sad i toppen af et tagrør på den nordligste rørholm og vendte og drejede sig, så den kunne ses fra alle sider!

Den 25. januar, før vinteren slog til for alvor, hørtes en overvintrende jernspurv i mosen. Endelig blev de vimse grønsiskener, der flokvis afsøger mosens elle- og birketræer for deres sidste frø, den 26. januar noteret i et usædvanligt højt antal, 310 stk.

02-01-2012: Juledag fotograferede Erik Melgaard endnu engang rørdrummen på denne før så sjældne fugls nu efterhånden næsten faste vinteropholdsplads i søen, nærmere bestemt i rørkanten neden for Søbjergstien.

19-12-2011: SANGSVANE I NOVEMBER OG HVINÆNDER I DECEMBER
Ligesom i fjor bød november også i år på besøg af sangsvane. Den 23.-24. november rastede således en voksen sangsvane i søen. Denne observation kunne ganske vist langt fra måle sig med sidste års rekordforekomst på op til 36 sangsvaner i søen i november; til gengæld var der tale om en tillidsfuld og fotogen fugl, som det fremgår af Kirse Overgårds foto her på siden. I december har der i en længere periode ligget hvinænder i søen, op til syv hunner og en enkelt han.

NATURA 2000-PLANEN ER UDKOMMET
Den 1. december udkom omsider Natura 2000-plan 2010-2015 for Brobæk Mose og Gentofte Sø – med ca. to års forsinkelse…. Planen er desværre mere ordrig end handlingsorienteret, men lægger dog op til at følgende punkter skal udføres af Gentofte Kommune i en kommende handleplan:

• Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i sumpskoven, og disse steder sikres en sådan hydrologi
• Enge og hængesæk skal sikres en hensigtsmæssig, ekstensiv drift og pleje; først og fremmest skal engene sikres optimal pleje og rydning for opvækst af vedplanter og højurter
• Tidligere lysåbne kildevæld sikres som lysåbne ved rydning umiddelbart omkring selve kildevældet
• Der sikres velegnede levesteder for sump-vindelsnegl
• Invasive arter (fx kæmpe-bjørneklo, sildig gyldenris og hvid kornel) skal bekæmpes, og deres spredning skal forebygges

ÅRSRAPPORT FOR 2003-2004
Den seneste i rækken af fuldstændige årsrapporter over områdets natur er netop udkommet, dækkende årene 2003-2004. I modsætning til de lidt mere hyppigt udkommende fuglerapporter, omhandler de fuldstændige årsrapporter alle områdets naturelementer. Årsrapporten, der er illustreret af Kirsti Isabella Lindgren, kan nås via linket til venstre her på hjemmesiden.

HISTORISK OVERSIGT
Som noget nyt er der nu også blevet lagt en kortfattet oversigt over områdets kulturhistorie til venstre her på siden.

15-11-2011:

NYE FOTOS FRA SØ & MOSE
Vi er glade for hermed at kunne præsentere en ny, lokal fotograf, Kirsti Lindgreen, som har taget de fotos, der kan ses her på undersiderne Beskrivelse, Nyheder, Status og Beskyttelse. Vi har spurgt Kirsti om hun kunne tænke sig at involvere sig mere i caretakergruppens aktiviteter med hjemmeside, årsrapporter og udstillingsskabet ved bådebroen, og det ville hun heldigvis ikke udelukke. Brugere af hjemmesiden kan derfor glæde sig til at komme til at se mere til Kirstis fotos fremover!

BÆREDYGTIG UDVIKLING
Den 7. november indsendte DOF sit høringssvar til Gentofte Kommunes udkast til en Strategi for Bæredygtig Udvikling 2012-2015. Fra vores høringssvar kan fremhæves følgende uddrag:

Transport (s. 10): Kommunen bør forpligte sig til at arbejde aktivt for opsætning af en støjskærm langs Lyngbyvejs østside på strækningen langs Gentofte Sø & Brobæk Mose; dette har en lang række lokale organisationer som bekendt kæmpet for i over 30 år

Vandkredsløbet (s. 17): Det er positivt at kommunen vil øge lokal håndtering af regnvand for at øge grundvandsdannelsen og aflaste kloaksystemet. I denne forbindelse kan DOF helt konkret pege på Tjørnegårdsskolen og Vidarskolen der begge i mange år har haft kraftig kildevældsaktivitet under (og til dels i) kælderlokaler, hvilket i længere perioder er blevet håndteret ved at aflede kildevandet til kloakken! Dette kildevand bør i stedet afledes permanent til de nærmeste naturlige recipienter

Den grønne og den blå ressource (s. 21): DOF fik på det seneste møde i Det Grønne Råd den 25. okt. 2011 af kommunen bekræftet at fx DOF’s og DN’ s fælles høslætlav for engene ved Gentofte Sø falder ind under denne del af strategien. Vi er taknemmelige for den store støtte vores høslætlav har modtaget fra kommunen og skal hermed foreslå at lavet nævnes i strategiens tekst som et eksempel på et godt offentligt-privat partnerskab

Den grønne og den blå ressource (s. 21): Det nævnes at ”nogle grønne områder … kan bidrage til gode klimatilpasningsløsninger som del af håndteringen af de store regnmængder”; her finder DOF at der skal indsættes en tilføjelse om hensyntagen til den gældende naturbeskyttelseslovgivning (§ 3) samt kommunens – og landets – internationale forpligtelser i medfør af habitat- og vandrammedirektiverne

23-09-2011: STUDENTERTUR VED SØEN
For andet år i træk blev der d. 9. sept. kl. 13-15 her i området afholdt ”naturintroduktion” for de nybagte biologistuderende på Københavns Universitet. Der var i år tilmeldt 159 biologistuderende, men ”kun” ca. 120 mødte op…

Turen var igen i år arrangeret af Kbh.s Universitets Center for Makroøkologi, Evolution & Klima i samarbejde med DN’s studenterkomité og DOF’s caretakergruppe. Vi var 9 om at guide de studerende fordelt på 5 grupper, heraf 3 guider fra den lokale caretakergruppe (hvoraf de 2 selv er biologistuderende).

Turen forløb særdeles fint med masser af interesse og spørgelyst – og svar….. Hele naturen blev demonstreret idet guiderne tilsammen spænder over det meste af det naturhistoriske spektrum; se også billederne på denne hjemmeside med undersider.

Deltagernes brede naturinteresse resulterede da også i adskillige interessante fund, herunder følgende helt nye arter for området: Busksnegl, gylden grynskælhat (en sjælden svamp) samt en galmyg på pileblade og en rustsvamp på rønneblade. Hertil kom en lang række lokalt mere velkendte arter som gråblå barkhuesvamp, slørhuesvamp, ellerørhat, grøn frø, butsnudet frø, skrubtudse, skovpiber samt skarlagen-svampehøne. Sidstnævnte er en smuk, mariehøne-lignende bille som lever på svampe.

30-08-2011: LØSE HUNDE ANGRIBER SØENS FUGLE
Løse hunde der angriber søens fugle, er et stigende problem, se fx fotoet ovenfor. For en uges tid siden blev også en ung grågås angrebet af en løs hund, og efter en uges tid var dens ene ben blevet så opsvulmet af betændelse, at én af søens caretakere fangede det afkræftede kræ og overvejede aflivning. En opringning til en vildtplejestation levnede dog mulighed for at antibiotikabehandling måske kunne redde den, så den unge gås er nu sendt af sted.

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Den 9. september kl. 13-ca. 15 gentager vi i samarbejde med Københavns Universitet og DN’s studenterkomité sidste efterårs succes med en tur for årets nye biologistuderende. Vi kigger på alt, der rører sig i naturen på en tur langs Gentofte Sø og gennem Brobæk Moses bynære vildnis (Natura 2000-område nr. 141). Vi deler os i mindre grupper med hver sin guide. Vi starter med at kigge på fugle på søen og i bredzonen. Vi ser også på høslætengen, som slås årligt til glæde for planter, insekter og mange andre organismer. Selvom efteråret nærmer sig, er der stadig en del blomster. Mange planter har frugter, så vi ser lidt på frøspredning. Så dykker vi ind i sumpskoven, hvor faldne stammer må forceres. Vi kigger på insekter, svampe, planter og fugle undervejs. Andre interesserede end nybagte biologistuderende kan tilmelde sig til hjemmesideredaktøren.

Mødested: Busstop ”Søgårdsvej” på Lyngbyvejen kl. 13:00. Turen slutter på Brogårdsvej lige ved søens nordende. Medbring gummistøvler, lup og kikkert.

Den 13. september kl. 14 er der svampetur ved søen og i mosen, guidet af caretaker & svampekender Erik Rald. Turen starter ved søens nordende (ved Brogårdsvej), og alle er velkomne!

07-07-2011: NYE ARTER FOR OMRÅDET
På en herlig sommertur rundt om søen den 6. juli fik Erik Buchwald og hjemmesideredaktøren studeret bl.a. de rentvandskrævende vandplanter vandnet, spinkel vandaks, ru og skør kransnål samt stjernetråd, alle i store mængder. Desuden fik vi set tre kuld nyklækkede troldællinger, heraf ét med en jævnaldrende taffelælling iblandt!

Endelig fandt vi både en ny blomsterplante, en ny fugl, en ny dagsommerfugl og en ny vårflue for søen(!!), henholdsvis smalstråle, nilgås, engrandøje og skjoldvårflue. Fundet af sidstnævnte nødvendiggjorde at den ene turdeltager resolut afførte sig alt sit tøj (dog bortset fra underbenklæderne) og sprang i søen mhp. indsamling af et eksemplar. Mens smalstrålen og nilgåsen er indførte arter, er engrandøjet og skjoldvårfluen oprindeligt hjemmehørende arter i den danske natur, sidstnævnte tilknyttet sandbund i rene søer.

HØRINGSSVAR TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2014 FOR GENTOFTE KOMMUNE
DOF indsendte den 17. juni sine kommentarer til Gentofte Kommunes nyeste spildevandsplan. Kommentarerne kan fås hos redaktøren af nærværende hjemmeside, men nogle af de vigtigste punkter er gengivet herunder:

Generelle kommentarer
DOF foreslår at inddrage kommunens nyoprettede Grønne Råd i den videre spildevandsplanlægning således, at rådet inddrages fra de tidligste stadier i planlægningen for derved at kunne rådgive kommunen før det næste planudkast udsendes.

DOF roser Gentofte Kommune for målsætningen om at reducere antallet af overløb fra Bro-gårdsvejsbassinet til 1/3 i planperioden. Hvis kommunen kan leve op til denne målsætning, vil et længe næret og meget stort ønske om en bedre miljømæssig forvaltning af det internationale naturbeskyttelsesområde være kommet et stort skridt nærmere.

Specifikke kommentarer
For at regionplanens målsætning for Brobæk Mose kan overholdes, kræves det bl.a. at den uacceptable forurening fra et ukendt antal (mindst 1) direkte afløb til Brobæk Mose fra carporte, p-pladser og lign. i haver på vejen Søbredden snarest bringes til ophør.

I spildevandsplanen er det anført at der for fælleskloakerede områder ikke må ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år. DOF skal hertil anføre at dette udmærkede krav flere gange årligt overtrædes i Brobæk Mose, hvor de velkendte og alt for hyppige overløb fra Brogårdsvejsbassinet ofte resulterer i uhygiejniske og stærkt forurenende oversvømmelser af Brobækkens omgivelser da bækken slet ikke kan klare de store mængder overløbsvand.

Spildevandsplanen anfører at der ved bassinet ved Brogårdsvej for hyppigt forekommer aflastninger til Brobækken, til at målsætningen kan overholdes. DOF kan kun være enig heri og vil hermed gerne benytte lejligheden til at minde om at en mislykket udbedring af bassinet i 2001 desværre resulterede i at bassinet kom til at fungere langt dårligere end hidtil, idet bassinets bund helt uhensigtsmæssigt blev hævet, således at bassinets afløbsrør (i sydøsthjørnet) efterfølgende kun ragede 67 cm op mod før ca. 150 cm! Dette misforhold har DOF efterfølgende påpeget over for kommunen adskillige gange, desværre uden at problemet for alvor er blevet løst.

Spildevandsplanen mangler anvisninger på hvordan kommunen agter at halvere antallet af overløb fra bassin U26, Søbredden, til Gentofte Sø via Holmegårdsrenden – som planen ellers lægger op til.

16-06-2011: SOMMERTUR OMKRING SØEN den 16. juni

Torsdag den 16. juni kl. 17-20 afholdt DN-Gentofte i samarbejde med Gentofte Kommune en sommertur omkring søen med denne hjemmesides redaktør som turleder.

Turen samlede godt en snes deltagere, som nåede at have en god tur inden et skybrud brød løs 8 minutter efter turens sluttidspunkt! Under turen efterlyste flere en liste over turens observationer. En sådan bringes derfor her nedenfor:

Fugle
Ikke mange men dog følgende: Toppet lappedykker – Knopsvane, både rugende (sent!) og med ællinger – Grågås med gæslinger - Gråand – Blishøne – Grønbenet rørhøne – Svartbag, en ungfugl - Hættemåge – Ringdue – Bysvale – Solsort – Munk – Rørsanger – Gransanger – Musvit – Blåmejse

Insekter & bløddyr
Ubestemt art af mosaikguldsmed - Skumcikade – Spindemøl – Ravsnegl – Kratsnegl

Planter
Alger: Ubestemte arter af grønne trådalger, i søen
Padderokker: Ager-padderok – Dynd-padderok
Åkander: Hvid åkande (Nøkkerose)
Nælde-familien: Humle, på søbredden
Nelliker: Trævlekrone, på engen
Birke-familien: Rød-el, inkl. stævnede eksemplarer
Pile-familien: Femhannet pil, Sort pil, Skør-pil, Hybrid-asp
Korsblomstrede: Vandpeberrod, på søbredden
Stenurter: Bidende stenurt, på stensætningen
Rosen-familien: Eng-nellikerod, Kragefod, Alm. mjødurt
Ærteblomstrede: Alm. kællingetand, Muse-vikke, Hvid-kløver
Skærmblomstrede: Gifttyde, Vild kørvel, Hulsvøb, Strand-kvan, Angelik, Skvalderkål
Rubladede: Eng-forglemmigej, Foder-kulsukker
Hør-familien: Alm. hør, på søbredden
Balsamin-familien: Småblomstret balsamin, i skovmosen
Læbeblomstrede: Alm. skjolddrager, Vand-mynte, Skov-galtetand
Krap-familien: Kær-snerre, Hvid snerre
Kurvblomster: Hjortetrøst, Kær-høgeskæg, Hjertebladet gemserod, Rød hestehov, Filtet burre, Horse-tidsel, Kær-tidsel
Brudelys-familien: Brudelys, på søbredden
Græsser: Høj sødgræs, i bækken
Orkidéer: Kødfarvet gøgeurt, Skov-gøgeurt, Sump-hullæbe, Ægbladet fliglæbe

27-05-2011: KOMMENDE ARRANGEMENTER JUNI-JULI 2011
Alle interesserede inviteres hermed til at deltage i følgende arrangementer:

Sommertur torsdag den 16. juni kl. 17-20
Mødested: Søens nordende. Turleder: Thomas Vikstrøm. Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening i Gentofte. Ingen tilmelding

Høslæt ved Gentofte Sø lørdag den 16. juli kl. 10-
Årets høslæt på "Den Nye Eng" vil finde sted ca. 14 dage førend samme begivenhed sidste år. Herved håber vi, at vegetationen vil være knap så høj, så det kan blive en endnu større fornøjelse i år.

Høslættet vil finde sted med leer og øvrigt udstyr venligst udlånt af Gentofte Kommune. Mødested ved bænken oven for den gamle del af "Blomsterengen".

Tilmelding til Frederik Møller (axelfrederik@gmail.com) eller Thomas Vikstrøm (ve@mail.tele.dk)

13-05-2011: Hvad sker der med søens gåse- og svanefamilier?

Fra midten af april til midten af maj er mindst 50 gæslinger forsvundet, og i samme periode har 4 ud af 7 rugende svanepar fået tømt deres reder for æg! Gæs og svaner har ikke for alvor andre fjender end mennesket, men hvilke mennesker kan det være, der så brutalt og ulovligt gør det af med søens gæslinger og svaneunger?

Vi opfordrer hermed alle, der ser eller hører noget der kan bidrage til opklaringen af forsvindings-mysteriet, til at indberette dette til søens caretakergruppe – klik på ”Caretakere” ude til venstre på hjemmesiden.

Thomas Vikstrøm, Kirse Overgård & Peter Sunesen

05-05-2011: Caretakergruppens høringssvar vedr. vandplanen og Natura 2000-planen

I god tid inden fristens udløb den 6. april indsendte caretakergruppen sine kommentarer til Naturstyrelsens to meget vigtige planudkast, dels Natura 2000-planen for Gentofte Sø & Brobæk Mose, dels Vandplanen for oplandet til Øresund, som vores område ligger i.

Vi fik heldigvis de følgende organisationer som medunderskrivere på vores høringssvar: Danmarks Naturfredningsforening, Gentofte Sogns Grundejerforening og Dansk Botanisk Forening. Planerne og vores høringssvar kan fås i deres fulde omfang ved henvendelse til caretakergruppen, men udvalgte dele af indholdet kan ses her:

I forhold til arter og naturtyper, herunder særligt de der er nævnt på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, skal foreningerne venligst gøre opmærksom på følgende manglende informationer:

- Forekomsten af sumpvindelsnegl er ikke kortlagt
- Naturtypen hængesæk er ikke kortlagt og omtales fejlagtigt mht. udstrækning og beliggenhed. Det er fx ikke nævnt at denne naturtype har sin hovedudbredelse på holmene i Gentofte Sø, ligesom en markant forekomst på sydøstsiden af tørvegraven Svanesøen ikke er kortlagt
- Ét af områdets bedst udviklede kildevæld med mange karakteristiske arter, beliggende midt i habitatområdets kortlagte rigkær (kaldet Blomsterengen), er mærkværdigvis ikke medtaget i kortlægningen
- Naturplanen burde omtale de arter fra habitatdirektivets bilag II og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I der har (eller indtil for nyligt har haft) regelmæssige forekomster i området og som derfor har krav på opmærksomhed i naturplanen. Det gælder som minimum følgende arter:

- Pigsmerling; denne fiskeart nævnes fra Gentofte Sø og Brobækken fra 1930’erne til 1970’erne, men er øjensynligt nu forsvundet. Den var i første omgang medtaget på udpegningsgrundlaget, men blev siden slettet; den burde dog stadig omtales i naturplanen da dens fortsatte forekomst ikke helt kan udelukkes. I givet fald er arten i høj grad afhængig af en genopretning af Brobækken
- Fiskeørn; arten raster og fouragerer regelmæssigt i Gentofte Sø i antal på 1-2 individer under trækket forår og efterår samt mere uregelmæssigt om sommeren
- Fjordterne; arten optræder dagligt i antal på op til 9 ved søen i hele træk- og yngletiden; ofte ses både parringsspil og fodring, men ynglebevis er ikke fundet
- Isfugl; enkeltindivider optræder regelmæssigt i området efterår, vinter og forår, og arten er i høj grad afhængig af en genopretning af Brobækken


Foreningerne vil gerne fremhæve følgende andre arter og naturforhold, der som minimum bør sikres bevarelse i Natura 2000-området:

• Forekomsten af de fredede orkidearter skovgøgeurt, kødfarvet gøgeurt og især priklæbet gøgeurt på den nedlagte boldbane i områdets sydvestlige del
• Forekomsten af de samme orkidearter samt purpurgøgeurt på den nordlige halvdel af øst-bredden af Gentofte Sø
• Forekomsterne overalt i området af de fredede padde- og krybdyrarter butsnudet frø, spidssnudet frø (bilag IV-art), grøn frø, skrubtudse, lille vandsalamander og snog
• Den rige forekomst overalt i området af flagermusarterne brun-, vand-, dværg-, skimmel- og troldflagermus, alle bilag IV-arter
• Forekomsten af busket skæglav på pile i Blomsterengen og søens vestbred
• Mosens rige svampeflor, heriblandt mange sjældnere arter


Foreningerne vil gerne foreslå, at der konkret gennemføres følgende tiltag for at forbedre natur-tilstanden i området – udover den naturpleje bl.a. af rigkæret Blomsterengen som allerede finder sted:

1) Afskæring af tilledningen af urenset husspildevand via det åbne regnvandsbassin ved Brogårdsvej og det overdækkede bassin opstrøms Holmegårdsrenden. Ifølge oplysninger fra Gentofte Kommune indtraf der alene i 2010 hele fem kloakoverløb til Brobækken af tilsammen 28.000 m3 (= 28 millioner liter) urenset spildevand, hvilket udgør en alvorlig trussel mod plante- og dyrelivet i såvel bækken som i mosens tørvegrave (som bækken står i forbindelse med) og i Gentofte Sø.
2) Årlig vinterhøst af de 5 nordligste holme i Gentofte Sø for herved at sikre naturtypen hængesæk
3) Årlig sommerhøst af Brobækkens bredder for herved at sikre naturtypen vandløb mod tilgroning med tagrør
4) Fjernelse af det i bedste fald virkningsløse okkerfældningsbassin i Brobækkens indløb i mosen. Bassinet blev ved en misforståelse anlagt i 1994, og en fjernelse vil i høj grad gavne naturtypen vandløb
5) Afskæring/lukning af en drænledning der i 1997 blev etableret på ejendommen Søbredden 36 A-D, Gentofte til afledning af regn- og drænvand til Natura 2000-området via et vandhul øst for ejendommen. Efterfølgende er der sket tilslutning af en rist i ejendommens fælles carport til drænledningen, hvorved der er etableret udledning af potentielt miljøskadeligt spildevand med indhold af fx olie- og sæberester

Mht. indsatsprogrammet for Hovedvandopland Øresund
Det er uforståeligt og helt uantageligt at belastningen af Gentofte Sø angives til 0 kg P/år fra spredt bebyggelse og at indsatsbehovet for målopfyldelse i 2015 for både Gentofte Sø og for Brobæk Mo-se angives til Ingen indsats

Der sker i dag udledning af urenset husspildevand fra fælleskloakeret opland - mildest talt ikke fra spredt bebyggelse - til søen, dels gennem Holmegårdsrenden, dels gennem Brobækken, hvorved der sker en uhygiejnisk og miljømæssigt helt uacceptabel belastning af både Brobækken, Brobæk Mose (som bækken står i forbindelse med) og Gentofte Sø. Selvom spildevandsudledningen blev væsentligt begrænset ved en forbedring af kloaksystemet først i 1990’erne, udgør den fortsat en stor og vedvarende trussel mod søens og hele områdets miljø. Dette hænger bl.a. sammen med de senere års stadigt hyppig¬ere, meget kraftige regnskyl og deraf følgende kloakoverløb. Ifølge oplysninger fra Gentofte Kommune indtraf der således alene i 2010 hele fem kloakoverløb til Brobækken af tilsammen 28.000 m3 (= 28 millioner liter) urenset husspildevand, hvilket udgør en alvorlig trussel mod plante- og dyrelivet i såvel bækken som i Brobæk Mose og i Gentofte Sø. Gentofte Sø opfylder ganske vist endnu sin målsætning, men der er tale om en yderst skrøbelig balance i søens tilstand, idet et meget stort fosforindhold er ophobet i søens sediment, hvilket konstant truer med at frigives til vandfasen og at ødelægge søens høje økologiske tilstand. Der er således i allerhøjeste grad behov for en indsats for at begrænse spildevandsbelastningen af søen. Gentofte Kommune anførte da også selv i sine kommentarer til idefasen følgende: For Brobækken vurderer [kommunen], at vedligeholdelsen bør ændres og spildevandbelastningen nedsættes for at opfylde målsætningen. Spildevandstilledningen sker fra et overløbsbassin ved Brogårdsvej. Belastningen fra bassinet bør reduceres af hensyn til Brobækken, Gentofte sø og det øvrige højt prioriterede naturområde.

03-03-2011: Har Gentofte Kommune glemt sit mangeårige samarbejde med DOF?

Nedenstående brev er den 2. marts sendt til Gentofte Kommune. Læsere er velkomne til at maile en støtteerklæring til deres favoritmedlem af kommunalbestyrelsen :-)

Til Gentofte Kommune vedr. etableringen af et grønt råd
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med forbløffelse og stor beklagelse måttet konstatere, at vi ikke er repræsenteret i det netop etablerede grønne råd i Gentofte Kommune. Gennem det sidste halve års tid har vi ellers fået det klare indtryk at vi stod på listen over organisationer der ville blive repræsenteret, og på telefonisk forespørgsel den 22. februar har vi da også fået bekræftet at vi tidligere har stået opført på den pågældende liste.

Ved ovennævnte henvendelse fik vi desuden det svar, at vi var repræsenteret i rådet ved Friluftsrådet. Med al respekt for denne paraplyorganisation er dette ikke en tilfredsstillende løsning for DOF. Vi er langt fra altid enige med Friluftsrådet i dets holdninger i fx spørgsmål om benyttelse versus beskyttelse. Herudover er argumentet uforståeligt al den stund flere af de organisationer, der har fået plads i kommunens grønne råd, også er medlemmer af Friluftsrådet. I det hele taget er det påfaldende med et grønt råd hvor kun én ud af 12 medlemsorganisationer repræsenterer naturbeskyttelsesorganisationerne, nemlig DN. Næst efter DN er DOF i øvrigt landets største naturbeskyttelsesorganisation med godt 16.000 medlemmer, et yderligere argument for at optage DOF som medlem af det grønne råd.

Vi har i DOF stor glæde af at kunne deltage i de grønne råds arbejde rundt om i landets kommuner og har indtryk af, at det er gensidigt. Vi kan i den forbindelse oplyse, at der kun er fire andre kommuner i landet, hvor DOF ikke er repræsenteret i det grønne råd, nemlig Fanø, Solrød, Ringsted og Jammerbugt Kommuner. Hvad angår DOF’s kommunale samarbejde er det vel heller ikke uden betydning at der siden 1980 har været et indgående, konstruktivt og kritisk samarbejde mellem Gentofte Kommunes tekniske forvaltning og DOF’s lokale repræsentant (undertegnede), hvilket ofte har resulteret i fornuftige ændringer af fremsatte planforslag, forvaltningstiltag og lignende. Gentofte Kommune og DOF har desuden en lang tradition for samarbejde om naturformidling; bl.a. har vi så sent som i 2010 sammen fået opsat et udstillingsskab ved Gentofte Sø med aktuelt nyt om naturen i området. Skabet blev indviet ved et arrangement hvor en repræsentant for Gentofte Kommune holdt en meget positiv tale om samarbejdet mellem parterne.

Ved vores henvendelse til kommunen den 22. februar fik vi at vide at der på nuværende tidspunkt er truffet beslutning om sammensætningen af det grønne råd. Alligevel vil vi hermed anmode om at DOF snarest muligt optages som medlem af det grønne råd. Indtil da håber vi i øvrigt at DOF vil blive inviteret som observatør til det grønne råds møder!

Med venlig hilsen
Thomas Vikstrøm, Dansk Ornitologisk Forening, gentofte@dof.dk

02-02-2011: OM BRØD- OG SPILDEVANDSFORURENING
Villabyerne bragte den 11. januar et læserindlæg om fuglefodring og spildevand, og jeg vil give skribenten helt ret i at det er en god ide at fodre fuglene i Gentofte Sø. Dels hjælper man de enkelte individer af fugle, dels giver det både børn og voksne nogle gode naturoplevelser.

Alligevel kan der nogle gange være grund til at råbe vagt i gevær. Det er rigtigt at almindelig håndfodring med lidt brød ikke betyder nogen næringsbelastning af betydning, og i tilfældet Gentofte Sø er der udelukkende blevet advaret mod overdreven brødfodring som den der især fandt sted i 1993, da der i en periode blev fodret med 20-30 kg brød dagligt. Brød indeholder et gram fosfor pr. kilo, hvilket er 20.000 gange så meget som i søens rene vand. Det betyder at søen dengang blev forurenet lige så meget af brødfodringen som af kloakoverløbene – og at Gentofte Kommunes nylige millioninvestering i kloakforbedringer fuldstændig blev opvejet af brødforurening.

Hvad kloakoverløbene angår, har skribenten ganske ret i at den væsentligste kilde til forurening af Gentofte Sø er udledningen af helt urenset spildevand, hvilket sker som følge af overløb til Brobækken fra regnvandsbassinet ved Brogårdsvej. Ifølge oplysninger fra Gentofte Kommune indtraf der alene i 2010 hele fem sådanne overløb af tilsammen 28.000 kubikmeter (= 28 millioner liter) urenset spildevand fuldt af sundheds- og miljøskadeligt toiletaffald mm. Det er hverken et kønt syn eller særlig vellugtende når den ellers så idylliske Brobæk fyldes med kloakvand, og det er bestemt heller ikke godt for plante- og dyrelivet i hverken bækken, mosens tørvegrave (som bækken står i forbindelse med) eller Gentofte Sø. Heldigvis bliver en del af spildevandets indehold af næringsstoffer mm. omsat inden overløbsvandet når frem til søen, ligesom overløbsvandet for hovedpartens vedkommende holder sig til kanalen på vestsiden af holmene i søen og herfra løber videre ud i Gentofte Rende. Ellers ville det i sandhed stå skidt til med vandmiljøet i søen, og den ville ikke være blandt landets 10 reneste søer (over 20 ha) – hvilket den heldigvis stadig er kendt for at være!

I øjeblikket og frem til den 6. april har Miljøministeriet såkaldte vandplaner i høring for hele landet. Vandplanerne er udarbejdet for at Danmark kan leve op til det såkaldte vandrammedirektiv fra EU, der kræver væsentlige forbedringer af medlemslandenes vandmiljø. Enhver er velkommen til at give sit besyv med om vores fremtidige vandmiljø, så der skal herfra lyde en opfordring til at gå ind på http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/ og gøre opmærksom på at de uhygiejniske og miljøskadelige kloakoverløb med urenset spildevand må og skal bringes til ophør – såvel ved Gentofte Sø som alle andre steder hvor spildevandet løber ud i områder af stor naturmæssig og rekreativ værdi.

TV

20-12-2010: Invitation til at være med til at kortlægge og optælle overnatningspladser for måger i julen 2010

Danmarks er sammen med den vestlige del af Østersøen et kerneområde for fældende og overvintrende hættemåger og stormmåger. Men der er aldrig foretaget nogen koordineret optælling af disse almindelige fugle, idet de findes stort set overalt. Men især om vinteren optræder de koncentreret på traditionelle overnatningspladser, hvor de er forholdsvis lette at tælle. Derfor beder DOF nu alle om at være opmærksomme på disse koncentrationer i julen 2010 og optælle så mange af dem som muligt inden for dagene fredag den 24. december – søndag den 2. januar. Julen er valgt, fordi de fleste har fri og kan besøge sådanne lokaliteter sidst på eftermiddagen, hvor fuglene samles og stadig kan tælles.

Da en sådan kortlægning og optælling af vintermåger som nævnt aldrig har været foretaget før, er formålet først og fremmest at skaffe ny viden om en ofte ringeagtet fuglegruppe.

NB! Nu, hvor isen dækker de fleste søer og indre fjorde, bliver det spændende at se, om Storm- og Hættemågerne i stedet står på isen og sover, eller de er flyttet ud på åbent vand langs kysterne.

Alle observationer - også af nul måger! - bedes indberettet til DOFs caretakere for Gentofte Sø, se www.dof.dk under De vigtigste fuglelokaliteter.

Som det fremgår nedenfor, kan der ofte tælles pæne antal af måger på søen, så det ville være fint hvis det kunne lykkes at få talt mågerne på søen(s is) i juledagene.

De største antal måger i søen i de seneste 6 år fremgår af nedenstående tabel fra DOFbasen:

2010-02-26 Ubestemt måge 380
2010-02-18 Hættemåge 600
2010-02-18 Stormmåge 725
2010-01-29 Stormmåge 355
2009-02-14 Ubestemt måge 400
2009-01-20 Ubestemt måge 400
2009-01-15 Hættemåge 500
2007-01-23 Ubestemt måge 400
2006-03-05 Ubestemt måge 300
2006-03-01 Ubestemt måge 300
2006-02-26 Ubestemt måge 300
2006-02-23 Ubestemt måge 300
2006-02-22 Ubestemt måge 300
2006-02-14 Ubestemt måge 300
2006-01-12 Ubestemt måge 400
2006-01-09 Ubestemt måge 300
2005-12-03 Ubestemt måge 300
2005-03-15 Ubestemt måge 400
2005-03-09 Ubestemt måge 400
2005-03-08 Ubestemt måge 500
2005-02-25 Ubestemt måge 300
2005-02-22 Ubestemt måge 300
2005-02-19 Ubestemt måge 400

30-11-2010:
STØRSTE ANTAL RASTENDE SANGSVANER NOGENSINDE

Søen har i og omkring weekenden 26.-28. november haft besøg af det hidtil største antal rastende sangsvaner nogensinde – helt op til 36 stk. er der blevet talt, heraf 9 ungfugle. Vi skal helt tilbage til 1995 for at finde de seneste rastende sangsvaner i søen, og det er givetvis den hårde kulde over store dele af Skandinavien der har bragt fuglene hertil. De er givetvis glade for søens mange vandplanter, da alle svaner er afhængige af vandplanter som den vigtigste fødekilde. Sangsvanen kendes fra knopsvanen især på sin gule farve på næbbet, men også på sin flotte trompeterende stemme. Sangsvanerne er indberettet af Kirse Overgård (KOS), Karin Grønbæk & Henrik Friis, Erik Melgaard (EM) og Jens Maibomm Hansen.

Af andre spændende observationer i den seneste tid kan nævnes:

• knaranden der stadig holder til i søens nordende (KOS), nu på 5. måned

• silkehale er set flere gange i november med op til ca. 100 i flok (KOS)

• en rørdrum blev den 9/11 set på
sit sædvanlige tilholdssted i østranden af søens næstnordligste rørholm (EM)

• en vandstær holdt 6/11 til i sydenden af søen (Bodil Helt & Erling Veje)

26-10-2010: SPÆNDENDE SVAMPE
For tiden kan man uden større besvær finde en specielt udseende svamp i mosen, nemlig kødet stjernebold (latin: Geastrum triplex). Stjernebolden, hvis usædvanlige form fremgår af billedet, blev fundet på helt samme sted for første gang i 2003 af Inge Klo, nemlig langs gangstien på vestsiden af Svanesøen, mosens største tørvegrav. Stjerneboldene er generelt ret sjældne, men kødet stjernebold hører dog til de mest udbredte arter inden for gruppen. Pga. deres måde at sprede sporerne på - gennem et hul i en kugleformet sporebeholder - troede svampeforskerne længe at stjerneboldene var beslægtet med støvbolde, men DNA-studier har nu vist at er nærmest beslægtede med koralsvampe og stinksvampe. Af uvisse årsager vokser kødet stjernebold ofte sammen med arter af parasolhat, på dette sted fx pigget parasolhat og rustbrun parasolhat.

21-09-2010: STUDENTERTUR VED SØEN d. 17. sept. kl. 13-16
Der var tilmeldt 174 nybagte biologistuderende, men heldigvis mødte kun ca. 125 op…

Turen var arrangeret af Kbh.s Universitet v/ lektor Hans Henrik Bruun som havde bedt caretakergruppen om assistance. Vi var 9 om at guide de studerende, heraf 4 fra den lokale caretakergruppe (hvoraf de 3 selv er biologistuderende) samt desuden caretaker Peter Søgaard Jørgensen fra Vestamager (der også er biologistuderende).

Turen forløb særdeles fint med masser af interesse og spørgelyst – og svar….. Hele naturen blev demonstreret idet den lokale caretakergruppe tilsammen spænder over det meste af det naturhistoriske spektrum.

Hans Henrik Bruun, der har arbejdet længe i Lund, men alligevel anses for én af Danmarks førende botanisk-økologiske eksperter, sagde efter turen: "jeg blev ganske "sugen" (som vi siger på svenska) på en tur derud kun med jer (altså hvor jeg kunne blive guidet ;-) - måske til næste sommer engang!"

16-09-2010: Sensommerbesøg af knarand
Den 5. august opdagede Kirse Overgård og Peter Sunesen en smuk andrik af knarand der holdt til i søen. Her har den været siden, og den ses især på græsplænerne på søens nordøstside hvor den ofte kurtiserer en gråand hun, så måske er der en ny andehybrid på vej til søen? For fire år siden oplevede søen sin hidtil største forekomst af knarænder, mens arten til gengæld udeblev helt i 2008. Knaranden er i stærk fremgang i hele Nordeuropa og overvintrer herhjemme i stadig stigende grad, se også DOF’s elektroniske nyhedsbrev fra den 16. november i fjor, http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=685

30-06-2010: ILDEREN SES STADIG OFTERE
Den 29. maj var Kirse Overgård heldig at fange ilderen med sit kamera – lige før det hurtige mårdyr smuttede hen over broen over Holmegårdsrendens udløb i søen. Den 18. juni blev det så hjemmesideredaktørens egen tur til langt om længe at se dyret i mosen, sågar både kl. 4 og kl. 8!

Ilderen har været kendt fra søen siden 1960’erne, men har sikkert været her meget længere. Det er normalt ikke ildere, men undslupne mink der står bag veritable massakrer på større svømmefugle som det også blev oplevet her i området i vinteren 2005-06, men der er – heldigvis - aldrig med sikkerhed observeret mink her. Ilderen kan kendes fra minken bl.a. på sine hvidlige hovedtegninger som også anes på fotoet.

INDVIELSE AF NYT UDSTILLINGSSKAB
Den 17. juni fik en gammel naturformidlingsfacilitet nyt liv, nemlig caretakergruppens udstillingsskab ved bådebroen. Her vil caretakergruppen løbende formidle store & små nyheder fra naturen i området.

NÆSTE HØSLÆT
Lørdag den 31. juli kl. 10 er Gentofte Sø Høslætlav atter i aktion med leer og/eller høriver på engene vest for søen. Alle er velkomne til at deltage; tilmelding til Frederik Møller på axelfrederik@gmail.com

12-05-2010: KOMMENDE ARRANGEMENTER MAJ-JUNI 2010
Interesserede inviteres hermed til at deltage i følgende arrangementer:

Aftentur (”nattergaletur”) torsdag den 27. maj kl. 21
Mødested: Søens nordende. Turleder: Thomas Vikstrøm. Arrangør: Gentofte Sogns Grundejerforening

Sommertur med natur og kultur ved Gentofte Sø torsdag den 17. juni kl. 16-18
Turen begynder med en indvielse af et nyt udstillingsskab, hvor områdets natur og kulturværdier vil blive formidlet gennem facts, historier og observationer.
Mødested: Fiskebakken 7 ved bådebroen. Turleder: Thomas Vikstrøm. Arrangør: Gentofte Kommune v/den grønne guide m.fl.

Omkring den 1. juni vil der desuden blive arrangeret en naturplejebesigtigelse
med deltagelse af caretakergruppen og kommunens parkafdeling. Interesserede med indsigt i den lokale naturpleje kan henvende sig til Thomas Vikstrøm og få nærmere besked

FOR MANGE GRÅGÆS
Det er ikke mere end fem år siden at fem par grågæs med unger ved Gentofte Sø var anledning til en artikel i Villabyerne. Overskriften var endda "Gentofte Sø tiltrækker sjældne gæster". Det var heller ikke uden grund, for det første par af grågås begyndte at yngle ved søen i 1994, og det havde været det eneste lige siden da. Der var ikke mange der så dem, for de holdt sig oftest skjult på søens vestside og på holmene. I 2005 var det første gang der ynglede mere end det ene par, og det vakte stor opmærksomhed. Men når der i disse dage klækkes nye små dunede gæslinger, vækker det ikke helt samme begejstring, for antallet af grågæs ved søen er nærmest eksploderet. "Ja, man synes måske ikke det er helt så spændende mere, for det virker næsten for voldsomt," siger Helene Brochmann fra Naturfredningsforeningen. "Men man kan også helt konkret se at gæssene ikke har plads nok længere. I lørdags så jeg to par der ganske enkelt udvandrede med deres unger - henholdsvis tre og seks af slagsen. Den ene familie gik ud ad Brogårdsvej, den anden forsøgte sig med Ermelundsvej. Da ungerne ikke er flyvefærdige endnu, måtte de jo gå, og det tog sin tid. Også for de biler der måtte holde tilbage for dem!"

Et problem i hele Nordeuropa
Thomas Vikstrøm fra Dansk Ornitologisk Forening forklarer at det ikke kun er ved Gentofte Sø at gæssene er blevet for talrige. Faktisk er bestanden af grågæs og andre vilde gæs nærmest eksploderet over hele Nordeuropa, og det er der først og fremmest to årsager til: Dels overgødskningen af naturen, især med kvælstofnedfald fra luftforurening. Det gavner nogle få arter som fx grågæs, der netop lever af næringsrigt græs. Dels kommer de af den omsiggribende tilgroning pga. mangel på græsning og høslæt, som også bliver yderligere fremskyndet af det nævnte kvælstofnedfald. Det betyder nemlig et stærkt øget areal med tætte rørsumpe som er det foretrukne redested for nogle få arter, heriblandt også grågåsen. Thomas Vikstrøm siger: "Det stærkt stigende antal gæs begynder så småt at udgøre et problem for både den øvrige natur og for gæssene selv: Gæssene æder fx meget gerne vilde orkideer, og de overnatter gerne flokvis i uforstyrrede søer hvor de risikerer at gødske sjældne vandplanter væk med deres mange ekskrementer. Derudover formerer grågæssene sig så stærkt at der bliver pladsmangel på ynglestederne, som det nu er blevet tydeligt ved Gentofte Sø. De stakkels gåsefamilier der er begyndt at vandre væk fra søen ad asfalterede veje, har såmænd større chance for at klare mødet med biltrafikken end det møde der venter dem med de gåsefamilier der allerede bor i Jægersborg Søndersø, Hundesømosen og hvor de ellers måtte finde hen. Gåsefamilierne dér skal nemlig nok vide at forsvare deres territorier effektivt mod indtrængende, udmattede gåsefamilier udefra." Det kan være lidt barsk at være vidne til, men Thomas Vikstrøm advarer mod at lade de mere menneskelige følelser tage overhånd. Han siger: "Det er nu engang naturens orden, og vi mennesker bør ikke gribe til kortsigtede lappeløsninger som fx at begynde at flytte rundt på gæssene eller ”regulere” dem (som skydning også kaldes). Vi skal i stedet tage fat på noget forebyggelse: dels kan vi her og nu øge græsningen, høslættet og rørhøsten, for det vil mindske gæssenes ynglemuligheder og samtidig give mange flere orkideer m.m. Dels kan vi – mere langsigtet – mindske næringstilførslen fra luften ved at mindske luftforureningen. Så hjælper vi den naturlige regulering på den mest bæredygtige måde."

04-05-2010: FORÅRETS FISKEDØD I GENTOFTE SØ

Undertegnede udtalte den 11. februar til Villabyerne at der næppe ville blive megen fiskedød i Gentofte Sø efter denne vinter samt at kommunen ikke burde lave våger i søens is til fiskene. Imidlertid mødte der efter bortsmeltningen af isen den besøgende ved søen et sørgeligt syn i form af store mængder af døde fisk, og op til påske måtte kommunen køre hele 1,5 tons døde fisk til Vestforbrænding, vægtmæssigt hovedsagelig karper. På den baggrund har de ovennævnte synspunkter forståeligt nok givet anledning til en del reaktioner. Synspunkterne, hvoraf i hvert fald det første åbenlyst ikke holdt vand, byggede imidlertid på følgende tre kendsgerninger:

* Efter alle isvintre siden 1966 har der kun én gang tidligere været konstateret omfattende fiskedød i søen, nemlig efter vinteren 1978-79 - som var langt hårdere og meget længere end vinteren 2009-10
* I isvinteren 1978-79 lavede kommunen netop et antal våger i søens is af hensyn til fiskene
* Efter isens bortsmeltning fra søen i foråret 1979 måtte kommunen fjerne 3 tons døde fisk fra søen

Det var dengang den almindelige opfattelse at den omfattende fiskedød i 1979 netop skyldtes at de kunstige våger havde vækket størstedelen af søens fisk, heriblandt et stort antal store karper, af deres vinterdvale i søbunden. Hvorefter fiskene alligevel ikke kunne få ilt nok og derfor døde i stimevis mens de næsten bogstaveligt talt stod som sild i tønder i vågerne og pattede i overfladen, som man siger. Det må derfor betragtes som tvivlsomt om man kunne have hjulpet fiskene denne gang ved at gentage nummeret med kunstige våger i søens is.

Der er i den forbindelse grund til at påpege et helt andet og alt for ofte overset for problem for søens miljø, nemlig den udsatte bestand af karper. Det er velkendt blandt ferskvandsbiologer at karper - tillige med visse former for karpefiskeri - generelt udgør et stort problem for vandkvaliteten i danske søer. Det vender vi tilbage til om lidt. Først skal det nemlig her påpeges at det med stor sandsynlighed er de mange store karpers iltforbrug både i 1979 og i år der har været en kraftigt medvirkende årsag til fiskedøden i søen. Som bekendt er Gentofte Sø særdeles lavvandet og kan derfor hurtigt bundfryse helt eller delvis, hvilket en større andel af en naturlig fiskebestand sandsynligvis kan overleve end en fiskebestand der er kunstigt suppleret med et ikke ringe antal meget store fisk som dels forbruger meget mere ilt end søens naturlige fiskebestand, dels er helt fremmede for søens økologi. Her er vi tilbage ved ét af flere generelle problemer ved karpeudsætning; det forholder sig nemlig sådan at:

* Karpen ikke lever naturligt i Europa; den er indført fra Centralasien og har i øvrigt svært ved at formere sig i den danske natur
* Karpens ædeadfærd roder søbunden op og medvirker derved til at vandet bliver uklart så der bliver mindre sollys tilgængeligt for søens vandplanter og dermed ilt for økosystemet
* Karper har en tendens for at æde spæde vandplanter og kan derved udrydde bestande af sjældne og truede vandplanter. Netop Gentofte Sø er kendt for at rumme bestande af vandplanter er der er enestående på landsplan (det var derfor at Dansk Botanisk Forening for nogle år siden klagede til Naturklagenævnet over planer om at oprense nogle af søens vandplanter)
* Karpefiskeri desværre alt for ofte går ud på at tilføre sømiljøet overflødige næringsstoffer - ifølge karpefiskerne selv ofte 1 kg foder (fx duemøg) pr. fisker pr. fisketur - som ikke fjernes fra sømiljøet igen da karpen udsættes igen efter fangst

Ovenstående kan man bl.a. orientere sig om i Skov- og Naturstyrelsens rapport "Karpers indvirkning på det omgivende miljø". Og nu vi er ved litteraturen, skal opmærksomheden henledes på at det daværende Københavns Amts regionplan 1997 udtrykkeligt fastslog at der ikke måtte ske udsætning af karper i Gentofte Sø - netop af hensyn til vandmiljøet. I de efterfølgende regionplaner er denne bestemmelse ikke medtaget, men det skyldes ikke at amtets ferskvandsbiologer havde ændret holdning, men at politikerne havde bestemt at regionplanerne nu ikke måtte indskrænke det kommunale råderum med alt for præcise bestemmelser.... I øvrigt oplyser Miljøministeriet på forespørgsel at en evt. genudsætning af karper i Gentofte Sø under alle omstændigheder kræver en tilladelse i henhold til habitatdirektivet, eftersom søen er udpeget som habitatområde bl.a. netop pga. sit unikke vandplante-samfund.

Nu vi er ved det kommunale råderum, så tyder meget således på at Gentofte Kommune ikke fortjener kritik for at have undladt at lave våger i isen, men tværtimod stor ros for prompte at have fjernet mængderne af døde fisk kort efter isens bortsmeltning fra søen. Herved forebyggede kommunen såvel lugtgener som et meget stort iltforbrug i søen som ville have fundet sted hvis de døde fisk skulle have været nedbrudt på naturlig vis.

Alt i alt kan den bedste måde at forebygge fremtidige fiskedødshændelser i Gentofte Sø med stor sandsynlighed være at overholde amtets regionplanbestemmelse fra 1997 - som vel at mærke blev formuleret til gavn for sømiljøet generelt: Undlad udsætning af karper!

Thomas Vikstrøm, Dansk Ornitologisk Forenings caretaker for Gentofte Sø

23-02-2010: DEN VILDE VÅGE
Lokalavisen Villabyerne har netop bragt såvel et helsides indlæg som et web-TV-indslag om hvordan søens fisk og fugle klarer vinteren. Det bliver bl.a. slået fast at fodring skal begrænses og at man ikke skal lave kunstige våger. Indslagene kan ses på hhv.
http://gentofte.lokalavisen.dk/vildt-besøg-ved-vågen-/20100213/artikler/702139959/1052 og
http://pola-dk.qbrick.com/index.aspx?mid=2854&cid=43

Den hårde vinter har i øvrigt trukket et usædvanlig stort antal svømmefugle til den lille våge neden for Søbjergstien på søens østside, heraf flere i rekordstore antal. Skarv er således set med hele 15 individer (Kirse Overgård), fiskehejre med 9 (Jytte Vikstrøm og Claus Horneman), stor skallesluger med 40 (KiO, CHo) og svartbag med 5 (TV). For både skarv og fiskehejre er der tale om antalsmæssige rekorder. Hertil kommer at en hun af den lokalt sjældne art lille skallesluger den 11. februar blev opdaget i vågen (TV) hvor den har opholdt sig lige siden.

03-02-2010: AKTUEL POESI OM NATUROPLEVELSER I MOSEN

Digteren og ornitologen Thomas Nordby har netop begået nedenstående digt og har glædeligvis beredvilligt stillet det til rådighed for hjemmesiden om Gentofte Sø:

OPSTANDELSE I BROBÆK MOSE

Straks jeg drejer ned ad stien fra søen til mosen,
træder jeg ind i et eventyrligt landskab.
Sorte grene med deres kappe af hvidt
oplyser rummet sammen med dynen af sne på jorden
og pakker spættens trommen ind i vat.
Længere fremme spærrer en stor mand
på en lille trefodet klapstol stien,
halvt skjult bag et kæmpe kamera.
Jeg lister forsigtigt nærmere
og ser den spinkle rødhals der sidder
og drikker ved en våge lige foran hans linse.
Længe står jeg stille og betragter dem
uden at sige noget.
Så kan jeg ikke dy mig længere,
men spørger dæmpet om han ved hvor vandrikserne er.
”Lige der bag dig”, siger han og peger.
Jeg vender mig tids nok til at se
en lille, rødnæbbet pinocchio
tumle over stien et par meter bag mig
på usandsynlig lange tæer.
Den begynder ivrigt at fiske grene op fra en våge
og pirke i dem.
Da jeg har stået og iagttaget den i nogle minutter,
ser jeg at der lige ved siden af mig står en hejre,
iført et par tykke isstøvler
der dækker det meste af fødderne.
Den kigger på mig med sit gule øje
der er det absolut eneste på den der rummer tegn på liv.
Jeg peger den ud for fotografen der siger:
”Ja, man skal bare se sig for, så er der liv overalt”.
Næppe har han sagt det, før en dame med en jagthund i snor
og en kikkert om halsen vinker os til sig med store armbevægelser
fra tværstien foran os.
”Rørdrum”, hvisker hun højt og peger ihærdigt
i den retning hun kom fra.
”Det er bare en fiskehejre”, mumler fotografen for sig selv
og knipser videre på sin rødhals
mens jeg går hen til hundedamen
og lader mit blik følge hendes finger.
En enorm brun fugl sidder korsfæstet
med de spredte vinger spiddet på et træs tætsiddende grene.
Jeg kigger den i øjet gennem kikkertlinsen -
igen er øjet det eneste levende på fuglen.
Nu nærmer fotografen sig med hastige skridt.
”Det ser ikke godt ud, det der”,
puster han sekundet før rørdrummen samler vingerne
og med dybe vingeslag flyver længere ind i mosen.

På tilbagevejen passerer jeg en lille, tyk mand
der er dukket op og står og fodrer min fiskehejre med en sild
som han har medbragt i en mappe.
”Nu skal det gøre godt med en snaps til frokost
når jeg kommer hjem”, tænker jeg og undgår med nød og næppe
at falde over den ensomme klapstol på stien.
Ja, det gælder virkelig om at have øjnene med sig i naturen.

© Thomas Nordby d.31.1.2010


27-01-2010: FUGLEFOTOGRAFER OPFORDRES TIL AT TAGE MERE HENSYN TIL DE MANGE TRÆNGTE FUGLE I MOSENS KILDEVÆLD!
Den hårdeste vinter i 14 år er for længst en realitet, og som altid i vintre med megen sne og frost udmærker Insulinmosen sig ved at tiltrække et stort antal usædvanlige fugle til sine mange kildevæld og kildebække, bl.a. Brobækken, der er det største og bedst kendte vandløb i området. Kildevand har året rundt en temperatur på 7-8°C., og det er fuglenes chance for at finde åbent vand og dermed føde når is og/eller sne dækker resten af landskabet.

Det store antal fugle, som for vandriksens vedkommende er uden sidestykke på landsplan, tiltrækker på sin side et større antal fuglefotografer der her øjner en chance for at få gode billeder af især denne art der ellers sjældent lader sig lokke ind på fotoafstand. I den bidende kulde er både vandriksen og de andre fugle imidlertid stærkt afhængige af at kunne søge føde i kilderne og bækkene uden at blive forstyrret. Der skal derfor herfra lyde en indtrængende opfordring til alle fugleinteresserede der besøger mosen her i vinter om at holde god afstand til de hårdt trængte fugle i kildevæld og bække!

Vinterens hidtil mest interessante observationer af fugle i mosens kilder og bække er følgende:

Rørdrum: Én stedfast i området siden 12. december, også set på én af søens rørholme (Erik Melgaard, Claus Horneman, Inge Klo, Troells Melgaard, Finn Ebbe Hansen, Alex Rosendal)
Vandrikse: Den hidtidige rekord for denne vinter er hele 10-12 stk. som sås og hørtes 11. januar (Kirse Overgård). Mange andre observatører har noteret næsten lige så høje antal, og selvom vi før – i 2005 – har været helt oppe på 14 vandrikser (Lars Adler Krogh), cementerer observationen fra 11. januar i år mosens suveræne førerposition som overvintringssted for vandrikser i Danmark. I denne vinter er det næsthøjeste antal vandrikser på landsplan ”kun” 7 som den 23. januar blev set i et kildevæld i Gråstenskovene i Sønderjylland
Grønbenet rørhøne : Mindst tre i Brobækken siden 31. december (TV, Rasmus Turin, Karin Grønbæk, Ulrik Reeh, Jens Maibomm Hansen, Tina Hansen, FEH, Leif Schack-Nielsen)
Dobbeltbekkasin: Én ved Brobækken den 22. december og 2. januar (UR, Jørgen Munck)
Skovsneppe: Set med op til 2 stk. i perioden 9.-16. januar (RT, UR, JMH, TM, Erik Groth-Andersen, FEH)
Svaleklire: Se forrige nyhedsmeddelelse fra 22. december herunder

Af andre iagttagelser fra perioden bør fremhæves følgende: Duehøg, både han og hun, i mosen 23.-24. januar (Erik V. Rasmussen, ARo); Munk, op til 2 hanner overvintrende i en have på søens østside, set 2.-8. januar (Per Schou); Kvækerfinke, 30 og Kærnebider, 4 overflyvende, begge den 31. december (TV); Stor gråsisken, op til ca. 40 stk. i mosen i perioden 15.-17. januar (KiO, Anders W. Nielsen, EGA); Rørspurv, en han overvintrende i mosen, set 15.-24. januar (TM, FEH, ARo). Endelig Skægmejse, op til ca. 7 på søens rørholme i perioden 12. december- 23. januar (EM, TV, CHo, JMH); også denne art, der om vinteren lever udelukkende af frø fra tagrør, er hårdt trængt af vinterkulden – læs mere herom i DOF’s nyhedsbrev fra 19. januar: http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=712

22-12-2009: SJÆLDENT VINTERBESØG!
Den 20. december lettede Jens Maibomm Hansen en svaleklire fra den øvre del af Brobækken, en vandløbsstrækning der er kendetegnet ved selv i de strengeste frostperioder altid at være isfri pga. den rigelige tilførsel af frisk kildevand. I naturen opretholder kildevand en temperatur på ca. 7 grader året rundt.

Svalekliren er en hyppig gæst i området i træktiden, men denne observation er den første der er gjort her om vinteren! På landsplan er arten i de senere år kendt for at overvintre i små antal; i december i år er arten således – udover her – observeret i Mølleåen og Jonstrup Å, et sted på Fyn og fire steder i Jylland (www.dofbasen.dk).

Fra søen kan det nævnes at knaranden der, som omtalt her på siden, opholdt sig i søen til den 11. november, returnerede med et par den 27. november (TV) og siden blev set frem til isens komme (JMH).

26-11-2009: Novemberbesøg af knarand og hvinand
Den 3. november opdagede Jens Maibomm Hansen en smuk andrik af knarand der holdt til i søen; her blev den set til og med den 11. november. For to år siden oplevede søen sin hidtil største forekomst af knarænder, men i fjor udeblev arten helt, hvilket var uventet i betragtning af at arten dels er i stærk fremgang i hele Nordeuropa, dels overvintrer herhjemme i stadig stigende grad, se også DOF’s elektroniske nyhedsbrev den 16. november, http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=685
Den 10. november fandt Hanne Kapala desuden en hun af hvinand der lå og fouragerede mellem de mange trold- og taffelænder.

20-10-2009: HØSLÆT PÅ BLOMSTERENGEN VED GENTOFTE SØ – FOR 4. GANG
Søndag i efterårsferien var Gentofte Sø Høslætlav atter i aktion på engen vest for søen. En håndfuld af de faste deltagere fik i år støtte af et pænt antal medlemmer af naturfredningsforeningens studenterkomite på Københavns Universitet, så der blev ordentlig gået til den med leer og høriver – kom ikke og sig at åndsarbejdere ikke duer til håndens arbejde! Midtvejs blev hele arbejdsstyrken trakteret med drikkevarer og lækre sandwiches, sidstnævnte nysmurte personligt af formanden for naturfredningsforeningens lokalafdeling.

Siden sidst havde høslætlavet lavet en aftale med kommunen om at få sit helt eget engstykke på et areal der har savnet høst i mange år, men hvor der tidligere voksede det smukkeste blomsterflor af orkideer, trævlekrone, baldrian osv., ligesom på de øvrige enge ved søen. Kommunen havde så i sommer fjernet de grove stængler af døde tagrør, et arbejde der ikke kan udføres med le, og siden var nye, grønne tagrør som forventet groet frem – det var dem der nu blev høstet.

Derudover tog høslætlavet et såkaldt efterslæt på den ”gamle” blomstereng der i nyere tid har været afhøstet af kommunen siden 1981. Denne eng var i august som vanligt blevet høstet af kommunen, men der er god brug for et efterslæt i milde efterår som disse, hvor planterne fortsætter med at vokse til hen på vinteren.

Høhøsten sikrer at man fjerner så mange som muligt af de mange overflødige næringsstoffer der tilføres naturen fra landbrug, trafik, industri osv., og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske.

Høslættet sker således til gavn for områdets rige flora og fauna, ikke mindst engens mange orkideer der tilhører arterne kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, majgøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt og sumphullæbe.

Under høstarbejdet blev der fundet mange store eksemplarer af butsnudet frø, og desuden sås en markmus, endnu et tegn på at engen gavner arter der trives bedst i åbne landskaber.

Høslættet foregår i regi af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening; se mere på www.dn.dk/gentofte og på www.dof.dk under ”De vigtigste fuglelokaliteter”. Nye deltagere er altid velkomne til at være med til nogle motionsgivende og hyggelige timer i naturens tjeneste; send blot en e-mail til én af nedenstående!

Thomas Vikstrøm (ve@mail.tele.dk) & Frederik Møller (axelfrederik@gmail.com)

27-08-2009: INDONESISK BESØG VED SØEN
Fredag den 21. august havde DOF’s caretakergruppe besøg af tre repræsentanter for Burung Indonesia som er DOF’s indonesiske søsterorganisation. Gæsterne var på en uges besøg i Danmark, inviteret af DOF for at se eksempler på foreningens frivillige aktiviteter for at overvåge, beskytte og formidle landets vigtigste fuglelokaliteter.

De fremmødte lokale DOF-caretakere fremviste stedets naturseværdigheder for gæsterne; heraf gjorde ikke mindst de for indonesere så eksotiske knopsvaner et stort indtryk, og der blev knipset mange gange for at forevige de 3-4 tilstedeværende svanefamilier. Under besøget havde gæsterne desuden fornøjelsen af at opleve danskernes begejstring da vi gjorde områdets første sikre ynglefund nogensinde af lille lappedykker! Det sikre ynglefund kom i hus da en endnu ikke flyvedygtig dununge af arten blev opdaget i det smalle stræde mellem søens to sydligste øer. Også troldanden har haft sit bedste yngleår længe i søen; på turen kunne der således fremvises to hunner med hver sit kuld store ællinger samt en flok på 25 stk. hvoraf flertallet var ungfugle, mange heraf sandsynligvis udruget her i søen.

TURBO PÅ TERNERNE!
På denne plads gav foråret 2009 anledning til at skrive om ”mageløse mågedage”, ikke mindst pga. områdets første fund af sorthovedet måge. I sommeren 2009 er det til gengæld mågernes nære slægtninge, ternerne, der har givet anledning til flere overraskelser, bl.a. årets anden helt nye art for området! Udover de fastboende fjordterner (som vi dog stadig mangler ynglebevis for), hvoraf der denne sommer foreløbig er set op til 4 (12. juli, Kirse Overgård), blev ballet åbnet den 2. juni af en splitterne (Allan Haagensen), en art der hermed på 6. år siden 2003 aflægger søen et forsommerbesøg. Fuglen blev også set den 4. juni (TV). Den 26. juni gjorde Claus Horneman en sensationel observation af en dværgterne ved søen, den første iagttagelse her nogensinde af denne lille, elegante art! Fuglen blev dog ikke en enlig ”svale”, idet der en hel måned frem fortsat blev set flere dværgterner ved søen, kulminerende med hele 4 stk. den 25. juli (Erik Melgaard). Endelig blev der så den 17. august lukket og slukket med maner af en rovterne (Lars Elvstrøm), en sølvmågestor art der sidst er set ved søen den 29. april 1980.

12-06-2009: SPÆNDENDE GÆS OG ÆNDER!
Siden 22. maj har en bramgås holdt til på søens østside, velsagtens en gæst fra den store koloni på Saltholm med ca. 2000 ynglepar. Bramgåsen færdes ofte sammen med grågæssene, men kendes let på sin mindre størrelse og brogede, sort-hvide fjerdragt. Mens vi er ved gæssene, er det også værd at nævne et usædvanligt stort kuld af grågæs på hele 36 gæslinger som blev opdaget 25. april. Så mange æg kan en gåsemor umuligt udruge, og der må derfor være tale om et sammenbragt kuld. Til gengæld er gåseparret meget effektivt i forsvaret af den store familie; en uge inde i juni var kuldet således stadig på ca. 30 gæslinger.

I de senere år har søen blandt ornitologer været kendt for lejlighedsvis at huse en hybrid (krydsning) af trold- og taffeland, nærmere bestemt en hun. I år har denne hybrid uventet givet ophav til et kuld ællinger, formentlig med en taffeland som far da familien meget af tiden holder sig tæt sammen med en sådan; det er ellers ikke almindeligt at andefædre udviser tilknytning til deres kuld, men dette er jo heller ikke en helt almindelig andefamilie! Familien blev opdaget 24. maj, og da andemoderen (hybriden) mest ligner en troldand, vakte den hurtigt observatørernes mistanke, eftersom troldænder normalt først får ællinger i juni-juli (mod taffelænder i maj-juni). 4. juni var der kun en enkelt ælling tilbage af kuldet.

Andeafdelingen afsluttes med indberetninger af dels en rastende hvinand hun 20. maj, dels et rastende par af skeand 25. maj, alle i søens nordende.

Vi skal også lige have med at søen på fjerde år har jævnligt sommerbesøg af rørhøg, hvilket hænger sammen med at arten i denne årrække har ynglet i den nærliggende Utterslev Mose; foreløbig er en han set 24. maj og ca. 2. juni. Desuden er der på 7. år i træk en jævnligt fouragerende splitterne ved søen; i år er den set fiskende 2. og 4. juni. Arten kendes bedst fra fjordternen, som vi har fast ved søen, på at den er større og har kort hale samt sort og gult næb.

Afslutningsvis skal det nævnes at en særdeles iørefaldende kærsanger siden 25. maj har opladt sin røst ved Svanesøen i Insulinmosen. Arten synger gerne om natten og er en meget effektiv imitator, så det er ikke så underligt at flere beboere i området tror at de har fået nattergalen tilbage!





12-06-2009: Oplev de vilde blomster ved Gentofte Sø!

Tag med på tur på De Vilde Blomsters Dag og hør turlederen, den kendte illustrator Kirsten Tind, fortælle om de vilde blomster i området og sit arbejde med at formidle naturen gennem tegninger og akvareller.

Tid: Søndag den 14. juni kl. 14.
Sted: Gentofte Sø, nedgangen ved krydset af Brogårdsvej og Ermelundsvej.
Pris: Gratis.

Arrangør : Grøn Guide i Gentofte Kommune


24-04-2009: Oplev de vilde blomster ved Gentofte Sø!

Tag med på tur på De Vilde Blomsters Dag og hør turlederen, den kendte illustrator Kirsten Tind, fortælle om de vilde blomster i området og sit arbejde med at formidle naturen gennem tegninger og akvareller.

Tid: Søndag den 14. juni kl. 14.
Sted: Gentofte Sø, nedgangen ved krydset af Brogårdsvej og Ermelundsvej.
Pris: Gratis.

Arrangør : Grøn Guide

23-04-2009: Mageløse mågedage!
Ved Gentofte Sø er vi vant til fire arter af måger, nemlig hætte-, storm- og sølvmåge, der findes i pæne antal, samt den store svartbag som vi som regel har en enkelt eller et par stykker af. Desuden gæstes vi hvert forår af sildemågen, og endelig er dværgmåge og gråmåge sjældne til meget sjældne gæster her.

April i år har vejrmæssigt været usædvanlig, og det langvarige højtryk må have været medvirkende til det helt usædvanlige influx af måger som søen har været vidne til.

Det begyndte den 17. april hvor Helge Sørensen observerede såvel to sildemåger som to dværgmåger der fouragerede i søen, alle gamle fugle i yngledragt. Næste dag var de samme fire måger stadig i området (HSø, Claus Horneman), men nu med selskab af en ung sorthovedet måge (Peter Sunesen), en art der aldrig før er observeret i området!

Siden da og i hvert fald til og med den 21. april har en gammel dværgmåge holdt til ved søen hvor den b.a. kan ses rastende på tømmerflåden (Erik Melgaard, Jens Maibomm Hansen).

Nogle tidlige forårsankomster
Allerede den 8. april sang årets første løvsanger (JMH), hele 4 dage tidligere end den hidtil tidligste som hørtes den 12. april 1981 (TV). Den 18. april sang den første rødstjert (HSø), hvilket er 5 dage tidligere end den hidtil tidligste.


27-02-2009: Samarbejde med kommunens nye grønne guide
Den 25. februar havde caretakerne, høslætlavet og kommunens nye grønne guide, Lisbeth Boye Jensen, sat hinanden stævne ved søen. Hensigten var at snakke samarbejde om forbedring af høslættet, formidling af observationer og af selve området m.m.
Vi fik da også indgået nogle lovende aftaler og fik i øvrigt krydret vores tur med en spændende observation af en jagende ung hun-duehøg der skabte voldsom opstandelse blandt krager og ænder. På en askestamme i mosen fandt vi desuden en flot natsommerfugl, forårsmåleren Apocheima pilosaria der er én af de tidligste forårsbebudere. Arten er ikke tidligere fundet i området.


12-01-2009: NYTÅR VED SØEN
Her på hjemmesiden skal det lokale nytår markeres med dels en årligt tilbagevendende nyhed, dels en nyhed af den mere sensationelle slags!

Den tilbagevendende nyhed er at årsrapporten over fugleobservationer i 2007 som vanligt blev udsendt kort før jul i 2008. Rapporten skulle nu være udsendt til alle bidragydere og kan desuden findes her på hjemmesiden (for neden til venstre), men man kan også få den tilsendt i papirform ved at henvende sig til den lokalitetsansvarlige caretaker – se under ”Caretakere” her på siden.

Den sensationelle nyhed er at der den 28. december blev set intet mindre end en HARE i mosen, endda to gange (TV)!! Haren er ganske vist almindelig i store dele af landet, men bestemt ikke i Gentofte Kommune – her er den formodentlig ikke set siden den sidst blev set ved Gentofte Sø omkring 1968, altså for 40 år siden! Gentofte og omegn er desuden ét af de eneste steder på Sjælland hvor der IKKE blev observeret hare under det store projekt Dansk Pattedyratlas 2000-2003.

Hvordan haren er kommet hertil, er noget af en gåde, men den må formodentlig være hoppet herned hele vejen oppe fra Dyrehaven. Andre steder i landet ses der en stadig stigende tendens til at harerne søger ind til byerne pga. tiltagende fødemangel i agerlandet, hvilket skyldes gødskning og sprøjtning samt opdyrkning af markskel og småbiotoper. Den slags foregår dog ikke i Dyrehaven, så det er stadig en gåde hvorfor en hare vælger at søge derfra til Gentofte Sø.

Yderligere observationer af haren ved Gentofte Sø må meget gerne meddeles til den lokalitetsanvarlige caretaker, gerne pr. e-mail fra denne hjemmeside.

Af andre aktuelle observationer skal fremhæves en rørdrum som juledag blev set i østranden af den nordligste holm i søen (Kirse Overgård) samt en munk han som siden 30. december har holdt til i en have på søens østside (Per Schou).

18-11-2008: LAV KVÆLSTOFBELASTNING AF MOSEN!
Danmarks Miljøundersøgelser har netop udsendt en rapport om kvælstofbelastningen af udvalgte Natura 2000-områder på Bornholm og Sjælland i 2005, herunder Insulinmosen (Brobæk Mose).

Belastningen er målt fem steder i området, bl.a. på Engen hvis tolerance over for kvælstofbelastning er bedømt til 15-25 kg kvælstof pr. ha om året. Heldigvis viser den aktuelle måling en belastning her på 10 kg pr. ha om året, altså væsentligt under tolerancegrænsen.

På tre andre målestationer i mosen er kvælstoftolerancen bedømt til 10-20 kg pr. ha om året, og her viser den aktuelle måling en belastning på 10 kg pr. ha om året, altså lige i underkanten af hvad områderne kan tåle.

Den sidste målestation ligger i løvskov i mosens nordvestlige del, og her bedømmes kvælstoftolerancen ligeledes til 10-20 kg pr. ha årligt, men her blev den aktuelle belastning målt til 19 kg pr. ha årligt, altså nær den øvre grænse for hvad naturen kan tåle.

Alt i alt kan vi dog glæde os over at naturens tolerance over for kvælstofbelastning, som er én af de største trusler mod den danske natur i dag, ikke lader til at være overskredet nogetsteds i mosen!

Rapporten kan ses på:
http://www2.dmu.dk/Pub/FR689.pdf

04-11-2008: HØSLÆT PÅ BLOMSTERENGEN VED GENTOFTE SØ
Den 26. oktober var høslætlavet atter i aktion ved søen. 3 deltagere havde sammen med fotografen trodset vejrgudernes rasen og fik efterhøstet og revet en stor del af blomsterengen. Denne var i august blevet høstet af kommunens entreprenør, men der er god brug for et efterslæt i et mildt efterår som dette, hvor planterne fortsætter med at vokse til hen på vinteren. Desuden var engen ikke blevet revet ordentligt for hø, hvilket er vigtigt for at sikre at man fjerner så mange som muligt af de mange overflødige næringsstoffer der tilføres naturen fra landbrug, trafik, industri osv., og som truer naturen i form af tilgroning med høje, kraftige stauder og buske.

Høslættet sker således til gavn for områdets rige flora og fauna, ikke mindst engens mange orkideer der tilhører arterne kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, majgøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt og sumphullæbe.

Under høstarbejdet blev der fundet en kunstfærdig, kuglerund vinterrede af dværgmus, heldigvis tom, ligesom der blev set en enkelt (ubestemt) spidsmus. Ved et efterfølgende besøg på engen den 31. oktober sås desuden en markmus, endnu et tegn på at engen gavner arter der trives bedst i åbent landskab.

Af andre observationer fra den seneste tid kan nævnes at der 31. oktober rastede ikke færre end 320 blishøns i søen, og at der samme dag blev set en sen gransanger i mosen.


29-08-2008: ”HUIT” OVER DET HELE!
For tiden vrimler det med løv- og især gransangere i området, og fuglenes typiske kald ”huit” høres alle vegne. Her til morgen satte en optælling af gransangerne ny rekord med mindst 52 stk., mens løvsangerne var noget mere fåtallige med 15 stk.

FEDE SYDAMERIKANERE
Flere har undret sig over to store sort-hvide ænder eller gæs som siden den 13. august, hvor de blev opdaget af Erik Melgaard, har holdt til ved bådebroen og i Folkeparken. Der er tale om den sydamerikanske art moskusand som er indført her til landet med henblik på opdræt. Det sker ikke sjældent at moskusænder forvilder sig ud i den danske natur, men det er første gang arten ses her i området.

En anden specialitet blandt andefuglene er pibeanden af hvilke Hanne Kapala den 22. august så 8 stk. fødesøgende i søen. Det er i de senere år blevet hverdagskost med småflokke af pibeænder i efterårsmånederne.

GO’NAT I RØRSKOVEN
I sommerhalvåret overnatter mange småfugle i søens rørskove, men man skal være tidligt eller sent ude for få dem at se, og såvel ind- som udflyvning sker i løbet af ret kort tid. I går aftes gik således omkring 100 landsvaler ned til overnatning mellem kl. 21:15 og 21:30, mens det her til morgen var et uvist antal gule vipstjerter der forlod rørskovene kl. 6:00-6:15.


27-06-2008: GENTOFTE KOMMUNES ANSVARSART STÅR I FULDT FLOR VED SØEN!
Ved årsskiftet 2006-2007 blev amterne nedlagt, og kommunerne overtog en stor del af ansvaret for naturen. I den anledning tildelte daværende miljøminister Connie Hedegaard hver enkelt kommune en særlig ansvarsart, dvs. en særligt beskyttelseskrævende dyre- eller planteart med en livskraftig bestand i den pågældende kommune. Gentofte Kommune fik tildelt orkideen priklæbet gøgeurt der kun findes to andre steder i landet og som i det hele taget er sjælden i hele sit udbredelsesområde der begrænser sig til Nordvesteuropas kystegne. Arten kendes bl.a. på sine høje, violette blomsterstande med prikker på de nedre kronblade (”læberne”) samt på sine uplettede blade og sin relativt sene blomstringstid, omkring 1. juli.

Denne flotte orkide har sine mest livskraftige danske bestande ved Gentofte Sø hvor den bl.a. vokser på østbredden mellem Søtoften og Mitchellsstræde samt på den gamle boldbane ved Lyngbyvejen. På disse to voksesteder har Kirse Overgård og TV i år talt hhv. 69 og 59 blomstrende skud af arten; dvs. at arten trives pænt på trods af gentagne plukninger samt efterstræbelse fra søens hastigt stigende bestand af grågæs. Grågæssene ved ikke at alle danske orkideer er fredet, men det burde de tusindvis af mennesker der dagligt færdes ved søen, vide, og det er der da heldigvis også flere og flere der gør. Lad derfor være med at plukke de smukke, men sjældne og truede orkideer og nyd dem i deres rette omgivelser!

I området omkring Gentofte Sø og Brobæk Mose kan man udover priklæbet gøgeurt træffe hele 6 andre arter af orkideer, nemlig kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, ægbladet fliglæbe, sumphullæbe, skovhullæbe og koralrod. Af disse står de to arter af hullæbe netop for at skulle blomstre, mens de øvrige arter er ved at afblomstre i øjeblikket.


09-04-2008: BRAMGÆS I PARKEN
Den 23. marts og igen den 7. april observerede Erik Melgaard fødesøgende bramgås blandt grågæssene på Folkeparkens store græsplæne, på sidstnævnte dato endda hele to stk. Denne lille, smukke gåseart er senest observeret rastende/fødesøgende i området den 25. december 2004 samt i perioden 5.-11. juni 1996, ligeledes 2 stk.

Af andre sjældne gæster siden sidst kan nævnes en lille regnspove som hørtes nattrækkende over søen den 2. april kl. 21:50 (TV). Denne art er kun observeret to gange tidligere i området.

Herudover kan det nævnes at mosens musvågepar siden sidst har forlagt residensen til et ikke nærmere fastslået sted i sumpskoven ved søens vestbred (Kirse Overgård). Endelig skal vi da lige have ankomstdatoerne for de første forårsbebudere med: Hvid vipstjert den 6. marts (Claus Horneman), rørspurv og jernspurv den 14. marts (TV) samt gransanger den 5. april (Anders E. Sørensen).

13-03-2008: FORNEMME GÆSTER PÅ BESØG!
Den 4.-5. marts var der – ligesom ved samme tid i fjor - besøg af rørdrummen, som igen i år holdt til i kanten af rørsumpen lige over for Søbjergstien der fører fra Gentofte Sø op til Udsigten og Kirkebakken. Fuglen blev ligesom sidst opdaget af Claus Horneman og fotograferet af Erik Melgaard

I det seneste nummer af Zoologisk Museums nyhedsbrev til museets ringmærkere, kan man læse at en dengang mindst ét år gammel troldand, som blev mærket ved Gentofte Sø den 26. marts 1996 og aflæst her igen den 5. februar 1997, nu er blevet genmeldt øst for Uralbjergene hvor den blev skudt den 3. november 2007 ved Igrim, Khanty-Mansi, ca. 3000 km nordøst for Gentofte Sø!

21-02-2008:
MERE HØSTARBEJDE
Den 12. februar var høslætlavet atter i aktion ved søen. og de 7 deltagere havde nok at se til med at rydde pilekrat og med at fjerne høbunker der var efterladt ved kommunens høst på engen i december. Dengang rakte de kommunale ressourcer desværre ikke til den stærkt påkrævede fjernelse af høbunkerne fra engen, men høslætlavet har nu rakt kommunen – og ikke mindst naturen - en hjælpende hånd idet man har fået fjernet halvdelen af de ca. 100 høbunker.

Høslættet og den øvrige naturpleje sker til gavn for områdets rige flora og fauna, ikke mindst engens mange orkideer der tilhører arterne kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, majgøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt og sumphullæbe. På grund af det milde vejr kunne de første spæde skud af orkideer i øvrigt allerede ses nu!

Det samme gjaldt årets første butsnudede frøer som blev forstyrret og krøb frem fra deres vinterhi i et kildevæld på engen. Selvom de menneskelige aktiviteter helt sikkert var medvirkende til at vække frøerne, så er deres tidlige opvågnen dog nok også en følge af det varmere klima og deraf følgende tidlige forårsvejr. Under høstarbejdet blev der desuden fundet ca. 5 kunstfærdige, kuglerunde vinterreder af dværgmus, heldigvis tomme.

NOGLE ANDRE FORÅRSTEGN
I de sidste par uger har der rastet et meget stort antal grågæs ved søen; det største antal, som også er det største antal der nogensinde er talt i området, er 87 som rastede den 14. februar (TV). Samme dag hørtes den første sanglærke på træk (Erik Buchwald). Den 20. februar bemærkede Kirse Overgård at mosens musvågepar var i gang med at inspicerede et egnet redested til de snarlige yngleaktiviteter.


22-01-2008: FUGLERAPPORTEN FOR 2006 ER UDKOMMET!
Kort før jul blev rapporten færdig og udsendt til bidragyderne; den kan hentes her på siden eller rekvireres hos den lokalitetsansvarlige caretaker.

Meget passende for højtiden blev der op til jul, nærmere bestemt den 19. december, for første gang fundet mistelten ved søen! Det enlige eksemplar af planten, der i hvert fald som vildtvoksende er meget sjælden herhjemme, sidder let at se (indtil løvspring), men højt til vejrs i en plantet hvidpil på søens østbred lige neden for Søbjergstien og kirken. Fotos af misteltenen er meget velkomne; det samme gælder oplysninger om hvor arten evt. dyrkes i nærheden. Det vides at arten tidligere blev dyrket i stort antal gennem flere år i en have på Fuglegårdsvej sydvest for søen, men her viser dyrkningen sig at være ophørt.

Fra fuglefronten kan det nævnes at duehøgen stadig huserer i området; den er senest indberettet den 17. januar (TV). Desuden er der siden sidst opnået to nye lokalrekorder hvad angår antal rastende fugle. Dels for skarv hvoraf Kirse Overgård den 30. december kunne fotodokumentere hele 8 rastende, alle på tømmerflåden i søen, dels for en anden sort flokfugl, nemlig råge hvoraf Mikkel Kure Jacobsen den 8. januar talte så mange som 35 i Folkeparken, i øvrigt sammen med 200 alliker og 60 gråkrager, formentlig alle overnattende fugle.




05-12-2007: DUEHØG HUSERER
I efterårets løb er det flere gange blevet bemærket at alle områdets måger og duer m.fl. pludselig gik på vingerne samtidig – et klassisk tegn på tilstedeværelsen af en stor rovfugl! Den 30. november fik nærværende hjemmesideredaktør lejlighed til selv at opleve fænomenet, men det lod sig ikke umiddelbart gøre at få øje på årsagen til fuglenes panik. Ikke før et besøg på Blomsterengen på søens vestside førte til en nærmest direkte ”konfrontation” med en ung duehøg hun som sad frit fremme på en gren få meter fra observatøren! Den imponerende store fugl lettede hurtigt, men længdestribningen på fuglens bryst og bug blev noteret; dette er et kendetegn for den unge duehøg, mens den voksne fugl har tværstribet underside.

Det var i øvrigt tydeligt at duehøgen sad og holdt øje med evt. bytte på Blomsterengen der netop var blevet høstet af Gentofte Kommune. Høsten er i år sket meget senere end normalt, hvilket skyldes det meget våde sommervejr, og sent er jo trods alt bedre end aldrig. Udover duehøgen gjorde også en musvåge engen usikker for fugle og smågnavere, så man kan roligt sige at årets høst fik en hurtig og tydeligt effekt på områdets fauna.

Fra den 30. november kan det desuden nævnes at to jernspurve holdt stand mod vinterkul-den omkring søens nordende, ligesom der var besøg af en enkelt gulspurv, en art der her i området kun observeres i form af enlige fugle i vinterhalvåret.

04-10-2007:
HØSLÆT
Den 8. august foretog det nyetablerede høslætlav sit første høslæt ved søen. Høslættet blev udført på den tørre eng tæt ved Lyngbyvejen som er voksested for den sjældne priklæbet gøgeurt der stod med modne frugter under slættet. Deltagerne fik en overraskelse i form af en flot hun af hvepseedderkop, Danmarks største edderkop, der indvandrede til landet først i halvfemserne og som ikke tidligere er fundet her i området.

ISFUGL VED SØEN
Den 16. september var Erik Melgaard heldig at se en isfugl der sad i resterne af det væltede, gamle piletræ på søens østside neden for Søbjergstien (stien op til Kirkebakken).

I løbet af september har mindre antal af både krikand, pibeand og knarand slået sig ned i søen, ligesom sidste år ved samme tid (Claus Horneman, TV). Den 6. september kunne en enkelt krikand sågar ses fødesøgende sammen med gråænder på den store græsplæne i Folkeparken!

07-06-2007: OGSÅ FUGLEUNGERNE KOM TIDLIGT I ÅR
Allerede den 1. maj sås den første dununge af toppet lappedykker (Peter Sunesen). Den 15. maj var der med sikkerhed klækket mindst 1 unge i musvågereden (Henning Hornekær), og siden har der vist sig at være hele 3 unger i reden (Kirse Overgård)! Mellem den 21. og den 25. maj fik knopsvaneparret i Svanesøen 6 ællinger (KiO). Den 30. maj kunne den højlydte tiggen fra redeungerne af stor flagspætte høres to steder i ellesumpen ved Vidarskolen (KiO, TV). Ligeledes den 30. maj præsenterede en taffeland sine 7 nyklækkede ællinger i søen (KiO); det er bestemt ikke hvert år at der ses taffelællinger i området, selvom arten sandsynligvis gør i det mindste yngleforsøg hvert år. At prædation er en væsentlig årsag til at der så sjældent ses taffelællinger, illustreres desværre udmærket af at kuldet allerede den 2. juni var reduceret til 3 stk. (PSu).

…OG EFTERÅRSTRÆKKET ER SÅMÆND OGSÅ STARTET TIDLIGT..
..hvilket nu er ganske almindeligt. Her i området har det været repræsenteret af dels en svaleklire hørt den 5. juni kl. 03:00 (PSu), dels en strandskade som tilsyneladende lettede fra kælkebakken i Folkeparken den 6. juni kl. 7:30 (PSu).

NOGLE ØVRIGE FORÅRSGÆSTER
Uden forbindelse til efterårstrækket skal det da også nævnes at en sildemåge rastede ved bådebroen den 1. maj (PSu), og at en splitterne i dragtskifte fra vinter- til yngledragt holdt til ved søen den 30-31. maj (PSu, TV). Det er det fjerde forår siden 2003 med besøg af denne art! Den 15. maj sang en nattergal i mosen (KiO), den 16. maj sang to brogede fluesnappere (Bo Jensen), og den 30. maj kunne både sivsanger og gulbug høres syngende sammesteds (TV).

28-03-2007: TRANER PÅ ENGEN!!

Under det store – og forudsagte tranetræk over Østdanmark den 24. marts så Kirse Overgård og Inge Klo to traner komme hen over søen. KiO syntes godt nok det så ud som om de store fugle lagde an til landing, men mente forståeligt nok at dette ville være usandsynligt. Siden hen hørte hun imidlertid fra en hundelufter at tranerne faktisk var landet på Blomsterengen vest for søen!

Det er første gang vi har rastende traner i området! Claus Horneman så engang i 1970’erne en flok traner lægge an til landing på de dengang høstede rørholme i søen, men i det samme var en flok muntre skolebørn kommet myldrende hen ad stien på søbredden, og så var tranerne atter forsvundet i det blå… det var det nærmeste vi hidtil havde været rastende traner!

Begejstret forårshilsen fra caretaker Thomas Vikstrøm (som i parentes bemærket er bortrejst på ferie 29/3-21/4)

12-03-2007: Caretaker Claus Horneman har den 8. marts leveret følgende fine stemningsbeskrivelse med et udpluk af områdets fugleliv i det tidlige forår:

Duehøg kredser hele tiden…. Askeskoven 19/2: Par af Dompap fløj let ned! Knarand hun næsten permanent, men lusker. Stær flere 6. og 7. marts. Op til 40+ Grågås. I dag stod jeg ved søen sen eftm. Ca. ud for Kirkebakken. Jeg ledte over mod sivkanten i Troldandeflokken efter Knarandehunnen – men forgæves. Så opdagede jeg en skikkelse, som sad ovre i rørkanten ca. 2/3 oppe… var det en fugl? Jeg stod længe før den rørte på sig og på et tidspunkt slog den med vingerne, men blev siddende – sort på halsen, ellers dækfarver som rørskoven: Fino Rørdrum ”back in business”. Fed obs! Håber den bliver… som ynglefugl.


02-02-2007: SIDSTE NYT OM RÆVEFÆLDERNE !

Svar af 1. februar fra Gentofte Kommune: "Rævefælderne er placeret ved bassinet, fordi der holdt en syg ræv til på dette område. Det var gartneren, der skulle klippe græsset, ikke tryg ved. Men der er ikke fanget nogen ræve, og gartneren har ikke observeret den syge ræv i området. Fælderne fjernes derfor hurtigst muligt fra området."

Venlig hilsen fra
Lene Hoffmann, Landskabsarkitekt



31-01-2007: RÆVEFÆLDER!
29/1 blev det bemærket at der mindst to steder i regnvandsbassinet ved Brogårdsvej er sat rævefælder op. Skulle det virkelig være et problem at ræven sidste år gravede et par grave i bassinets skrænter? Og det vil jo være yderst uheldigt hvis én af områdets få ildere skulle gå i en fælde. I øvrigt er ræven alligevel ved at uddø i københavnsområdet (for en tid) som følge af skab.

Ellers er det den grønne og varme vinter der sætter sit umiskendelige præg på fuglelivet, fx overvintrer den toppede lappedykker atter i søen, men i større antal end nogensinde før; hele 11 blev talt den 5/1 (TV). Også skarven holder til i stadig større antal; 12/1 og 15/1 blev der talt 5 (Erik Melgaard, TV).

Over hele landet ses det at grågæssene ikke trækker sydpå mere. Her i området er de også set hele vinteren, bl.a. med en flok på 25 den 15/1 (Claus Horneman). En anden trækgæst der normalt ville være draget videre er knaranden som vi havde besøg af i pæne antal i efteråret. Af disse forblev et par i søen hen over årsskiftet, og siden er hannen set til 6/1 (Per Schou) og hunnen til 19/1 (Jens Maibomm Hansen). Både troldand og taffeland kulminerede 27/12 med hver ca. 200 (Hanne Juhl); 200 troldænder blev dog også talt allerede 11/12 (JMH). Flest store skalleslugere, hele 20 par – det største antal i mange år - lå i søen den 8/12 (HJ). Svømmefuglene kan passende rundes af med to optællinger af blishøne som havde bemærkelsesværdigt ens udfald, nemlig 177 den 15/1 (TV) og 176 den 21/1 (Tina Hansen).

Fra rovfuglenes verden er der ikke så meget at berette siden sidst; dog kredsede en duehøg øst for søen den 21/12 (CHo). Samme observatør (CHo) var 8/12 heldig at høre en isfugl i skumringen; arten er en jævnligt tilbagevendende efterårs- og vintergæst.

Hvad spurvefuglene angår, kan det nævnes at der denne vinter ikke er så mange silkehaler som for et år siden; maksimum er foreløbig 35 den 15/1 (Bente Lindskog). Fra hele landet vælter det ind med observationer af overvintrende munk og gransanger, og også her har vi da haft én af hver: Munken er som sædvanligt set i en glasbær-busk på søens østside, både 29/12 (PSc) og 19/1 (CHo), mens gransangeren blev hørt kaldende i mosen den 5/1 (TV). Den overvintrende gransanger er vores første her i området. Af andre småfugle kan nævnes nogle pæne maksimumsforekomster på 20 halemejser den 5/1 (TV), 100 grønsiskener den 6/1 (PSc) og 40 gråsiskener den 25/1 (Kirse Overgård). Af sidstnævnte art holdt desuden en han til på et foderbræt på søens østside nogle dage her i januar (Jytte Vikstrøm).

24-11-2006: ØRN OVER SØEN
15/10 nåede antallet af toppede lappedykkere i søen op på 25 (Lars Thomas), og 20/10 rastede en lille lappedykker i søen (Peter Sunesen).

Efterårets pæne forekomst af svømmeænder fortsatte; bl.a. har der konstant ligget pibeænder i søen siden sidst. Kulminationen blev nået 13/10 med hele 21 (Tina Hansen), det højeste antal i søen nogensinde! Siden 18/10 har desuden én af de sjældnere arter af svømmeænder holdt til i søen, nemlig knaranden. På denne dato blev en hun set i søen (PSu), men siden er der set op til 5 knarænder, nemlig to par + den enlige hun (Jens Erik Holmsgaard, PSu, Kirse Overgård, Per Schou). Hvad dykænder angår, kulminerede antallet af taffelænder 31/10 med 102 (TV) og troldænderne 19/11 med ca. 100 (Jens Maibomm Hansen). 18/10 rastede desuden en hvinand han i søen (PSu). En fast vintergæst, den store skallesluger ankom 19/11 med 5 stk. (JMH), og siden er der talt op til 18 i søen (23/11, PSu).

Det store sus indtraf 19/11 kl. 14:10 da en havørn kom flyvende lavt over søen i sydlig retning (Karin Grønbæk). Fem minutter efter blev den observeret over Utterslev Mose. Ca. 16/11 fløj en rød glente over området (JEH), og på en ikke oplyst dato i efteråret er der desuden set en vandrefalk over søen (Claus Horneman).

En bjergvipstjert blev observeret trækkende både 20/10 og 30/10 (PSu), mens den sidste gransanger blev hørt kaldende 31/10 (TV). Mht. fuglekonge var det til gengæld efterårets første af hvilke der 13/10 blev talt 5 (THa). Endelig blev skægmejse hørt jævnligt i rørsumpene gennem hele efteråret (PSu).

11-10-2006: MANGE SVØMMEÆNDER I SEPTEMBER
Som sædvanligt ses der flere arter af svømmeænder i søen i september end resten af året. 9/9 lå der således 2 krikænder og en spidsand i søen (TV); sidstnævnte art er kun iagttaget 4 gange før her, heraf de 3 gange i perioden 20/9-2/10. En tredje art, pibeanden, som er en fast efterårsgæst i søen, ankom 5/9 (Tina Hansen), og antallet er foreløbig kulmineret 10/10 med 13 rastende (Jens Maibomm Hansen). 10/10 rastede også en skeand (JMH).

De sidste to fjordterner holdt til ved bådebroen 5/9 (THa), og 9/9 blev de sidste obs af gul vipstjert (2 ungfugle), rødstjert (ung han), gærdesanger, havesanger, munk, løvsanger (7 stk.) og grå fluesnapper gjort af TV som samme dag talte hele 37 gransangere samt bl.a. en syngende sortmejse.

...OG LIDT FRA DEN ØVRIGE NATUR
Den 17. august fandt Kirse Overgård en okkergul rovmåler (Crocallis elinguaria) siddende på sin gadedør i Broparken. Denne natsommerfugl er først indvandret til landet inden for den seneste halve snes år, men spreder sig hastigt; det aktuelle fund er det første her i området. Se foto af rovmåleren på undersiden "Beskyttelse". Den 9. september fandt TV et eksemplar af den meget giftige natskyggeart pigæble på en byggetomt ved Vidarskolen. Arten er ikke hidtil kendt fra området, men dens frø er kendt for at kunne overleve flere hundere år i jorden, og der kan således være tale om et fund af kulturhistorisk betydning. Det er dog endnu ikke afklaret om der er tale om den art af pigæble der blev dyrket herhjemme i gamle dage til brug for kurering af astma, eller om arten nikkende pigæble der i nyere tid er indslæbt fra Mellemamerika.


31-08-2006: 14/7 lå der en lille lappedykker i søen, og 13/8 optaltes 6 kuld af toppet lappedykker (TV). Søens knopsvaner har haft en dårlig ynglesæson med kun 2 kuld hvoraf tilmed kun det ene overlever i skrivende stund. 14/7 forlod den sidste af årets grågåsepar området med deres 3 gæslinger (Kirse Overgård). Troldanden har ynglet i år, men det blev først opdaget sent da Peter Sunesen 22/8 så en halvstor ælling ved bådebroen. 13/8 kunne der tælles hele 10 unge grønbenede rørhøns sammen i åkandebevoksningen (TV); her må vist have været tale om flere kuld.

12/7 havde mosens musvågepar stadig to unger (Henning Hornekær), men 14/7 og endnu 2/8 hørtes kun én tiggende (HH, KiO) – hvad blev der mon af den anden? 6/7, 14/7 og 8/8 sås og hørtes desuden en årsunge af spurvehøg i mosen (HH, TV, KiO).

14/7 fløj 5 store regnspover mod VSV (TV), og 17/8 blev lille regnspove observeret for anden gang i området, idet PSu noterede 1 stk. overflyvende. Samme observatør hørte desuden en kaldende hvidklire både 31/7 og 3/8. Af mudderklirer taltes 14/7 8 (TV) og 18/7 3 (Hanne Juhl). 14/7 rastede desuden 1-2 tinksmede tidligt om morgenen (TV).

13/8 fangede en gammel svartbag en ål i søen, men tabte den igen pga. efterfølgende røveriforsøg fra en ung sølvmåge (TV). 14/7 var der ikke mindre end 9 fjordterner ved søen (TV).

14/7 sad en huldue og kurrede i en døende birkelund ved engen (TV); det er første gang denne art høres kurre i området. Samme dag hørtes den sidste gøg kukkende (TV).

22/7 sås hvid vipstjert med 3 store unger, og samme dag sås en ung rødhals (Erik Brysting). 13/8 hørtes en grå fluesnapper ved søens sydvestside (TV). Endelig holdt der 14/7 en lille flok på 3 kærnebidere til i området (TV).


06-07-2006: BESØG FRA TANZANIA
Tirsdag den 30. maj havde Gentofte Sø og dens caretakergruppe besøg af tre repræsentanter for DOF’s søsterorganisation i Tanzania. Organisationens direktør besøgte sammen med to af hovedbestyrelsesmedlemmerne Danmark i en uges tid, og i den forbindelse skulle gæsterne bl.a. se eksempler på DOF’s frivillige arbejde. Caretakerprojektet er jo et oplagt eksempel herpå, så blandt andre caretakerlokaliteter og –grupper var valget også faldet på os. 6 af de lokale gruppemedlemmer var til stede og tog sig af gæsterne som var begejstrede for arrangementet, herunder frokosten på en terrasse med udsigt over søen. Blandt observationerne under turen kan nævnes en flot han af rørhøg samt hele 4 reder med unger af stor flagspætte, en art som gæsterne var glade for at se idet de havde glippet den på flere tidligere besøg i Europa.

AFTENTUR MED 75 DELTAGERE
Som et led i Gentofte Kommunes kulturdage afholdt Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité torsdag den 8. juni en offentlig aftentur ved Gentofte Sø og i Insulinmosen. Turen samlede omkring 75 deltagere, heriblandt en journalist og en fotograf fra Kristeligt Dagblad som skildrede turen på en flot helside Sankt Hansaftensdag. Også på denne tur blev der set en rørhøg, denne gang en ungfugl. Flere deltagere tilmeldte sig det nyoprettede høslætlaug, som i samarbejde med kommunens parkafdeling, den grønne guide og lokalkomiteen vil slå nogle områder med le for at sikre mosens lysåbne enge med orkideer og øvrige karakterflora mod truende tilgroning. Tilmelding til høslætlauget kan i øvrigt ske til den grønne guide, Tino Rabe Tønnesen på tlf.: 3998 0982 eller til områdets caretaker, Thomas Vikstrøm.

DIVERSE FUGLE SIDEN SIDST
Den 30. maj om morgenen så TV både en bramgås, en fiskeørn og en strandskade ved søen. Mellem 4. og 8. juni kom endelig de to første kuld af knopsvane (Kirse Overgård), og omkring 1. juni fik musvågeparret to unger som netop har forladt reden, men stadig fodres af forældrene (Henning Hornekær, Jens Maibomm Hansen, KiO og TV). Også mosens par af spurvehøg havde 28. juni unger i reden (TV). For tredje gang siden 2003 har søen haft junibesøg af en splitterne som er set fiskende i perioden 19.-28. juni af Tina Hansen, Claus Horneman, KiO og TV. For andet år i træk har der desuden været besøg af en gulirisk som blev set 9. juni af CHo.

...OG LIDT FRA DEN ØVRIGE NATUR
Den 19. juni fandt 5-årige Saxe Brøten en flot ligustersværmer i en have på søens østside; denne store aftensværmer er ikke observeret i området før! Se foto af ligustersværmeren på undersiden "Beskrivelse".

Den 28. juni stødte TV uventet på en ny delbestand med 31 skud af den meget sjældne orkide priklæbet gøgeurt. Bestanden står - måske desværre - yderst let tilgængeligt og særdeles spektakulært i fuld blomstring på en gammel boldbane ganske tæt på Lyngbyvejen og villavejen Søbredden. Se foto af priklæbet gøgeurt på undersiden "Beskyttelse".

24-05-2006: DN-TUR I JUNI
DN afholder aftentur ved Gentofte Sø og Brobæk Mose torsdag den 8. juni kl. 19 - ca. 22.
Denne tid på året er optimal for sjældne orkideer, fuglestemmer og flagermus. Der berettes også om, hvorfor søen er en af landets reneste, trods beliggenheden mellem store veje og tæt bebyggelse.
Der vil der være mulighed for at melde sig til høslætlauget, som i samarbejde med kommunens parkafdeling, den grønne guide og lokalkomiteen vil slå nogle områder med le for at sikre mosens lysåbne enge med orkideer og øvrige karakterflora mod truende tilgroning.
Tilmelding til høslætlauget kan i øvrigt ske til den grønne guide, Tino Rabe Tønnesen på tlf.: 3998 0982.
Turleder: Biolog Thomas Vikstrøm, forfatter til turguiden "Rundt om Gentofte Sø".
Mødested: Nordenden af søen ved krydset Brogårdsvej/Ermelundsvej.

BESØG FRA TANZANIA
Tirsdag den 30. maj får Gentofte Sø og dens caretakergruppe besøg af tre repræsentanter for DOF’s søsterorganisation i Tanzania. Organisationens direktør besøger sammen med to af hovedbestyrelsesmedlemmerne Danmark i en uges tid, og i den forbindelse skal gæsterne bl.a. se eksempler på DOF’s frivillige arbejde. Caretakerprojektet er jo et oplagt eksempel herpå, så blandt andre caretakerlokaliteter og –grupper er valget også faldet på os. 5 af de lokale gruppemedlemmer vil være til stede og tage sig af gæsterne som også er inviteret på frokost på en overdækket terrasse med udsigt over søen!

ER DET EN MINK DER HUSERER I MOSEN??
Som tidligere omtalt her på siden fandt Inge Klo den 22. marts de sørgelige rester af mosens faste vinter-rørdrum med tydelige tegn på at et rovdyr havde været involveret i fuglens endeligt. Tilsvarende berettede Helene Brochmann den 16. januar her på siden om at man på halvøen nedenfor Folkeparken kunne se resterne af et ordentligt svanemåltid ... En hel masse hvide fjer, og kun ganske få knoglestumper med frisk rødt blod på.

Ovenstående er imidlertid ikke de eneste eksempler på at større fugle har lidt en krank skæbne i den senere tid. Således fandt Peter Sunesen sidst i januar et pluk af en vandrikse ved Brobækken, ligesom Kirse Overgård fandt resterne af en fiskehejre sammesteds den 9. februar.

Alt i alt passer det kun alt for godt sammen med at Inge Klo den 12. september i fjor så en sandsynlig mink på pontonbroen. Vi har hidtil været forskånet for dette udslag af amerikansk faunaforurening her i området, mens vi til gengæld har haft glæde af minkens nære slægtning ilderen. Dette mårdyr tager også større fugle, men slet ikke i samme grad som minken.

Stor var derfor glæden da Jacob Ryge den 3. maj i år fandt en sandsynlig mink trafikdræbt på Gentoftegade nær kirken. Det frosne kadaver blev bragt til Zoologisk Museum, men viste sig desværre at være en ilder. "Desværre" af to grunde: Dels fordi dette er den anden trafikdræbte ilder i området på 6 år, dels fordi vi så alligevel ikke er sluppet af med minken – hvis der altså ER én!

Og det kunne et par observationer fra de seneste dage tyde på. Inden for den seneste uge er Kirse Overgård stødt på en mulig mink ved Svanesøen – faktisk trådte hun næsten på den! – og dagen efter fik hun besked om et stort rovfuglekadaver på Brogårdsvejs fortov. Idet hun frygtede at der var tale om én af mosens musvåger, skyndte hun sig til åstedet og kunne konstatere at der var tale om en særdeles ilde tilredt gråand.

Der skal her lyde en opfordring til omgående at indberette evt. observationer af mink til den lokalitetsansvarlige caretaker der i givet fald vil gøre hvad han kan for at få sat en fælde ud som man efterhånden har fundet det nødvendigt at gøre i mange andre naturområder.

SENESTE NYT
Fra den seneste måneds tid kan i øvrigt nævnes 4 rastende svaleklirer samt de første land- og digesvaler den 19. april (TV), en trækkende fiskeørn den 25. april (Claus Horneman), en rastende skovsanger den 27. april (Kirse Overgård), de første grågæslinger den 30. april (Hanne Juhl), musvågeparret i yngleaktivitet på reden fra i fjor den 3. maj (Erik Brysting & Einer Ludvigsen), de første gråællinger den 6. maj (HJ), syngende rødstjert i Folkeparkens lindeallé samme dag (Jens Maibomm Hansen), årets første gøg den 11. maj (KiO), syngende kærsanger og skovsanger den 15. maj (TV), syngende broget fluesnapper den 17. maj (JMH), det første kuld bliskyllinger den 18. maj (KiO), et par gråstrubet lappedykker i søen den 19. maj (HJ), syngende nattergal den 20. maj (KiO) og det første kuld unger af toppet lappedykker den 22. maj (HJ).


05-04-2006: FORÅRET ER (FAKTISK!) KOMMET
Den 3. april talte Kirse Overgård hele 6 par toppede lappedykkere i forårshumør.

Den 22. marts fandt Inge Klo en bunke af afbidte, usædvanligt store og usædvanligt rødbrune fjer i mosen. Efter forevisning til TV kunne det desværre konstateres at det var mosens ellers så faste rørdrum der var blevet offer for en ræv eller måske den nys tilkomne mink.

Canadagåsen holder stadig til ved bådebroen, og ifølge KiO er mindst 20 grågæs nu også ankommet. Isens tilbagetrækning har desuden bragt en del ænder til søen, således har der her omkring månedsskiftet holdt både et par pibeænder, et par hvinænder, et par af lille skallesluger samt mindst 20 store skalleslugere til i søen (set af Claus Horneman, KiO og Jens Maibomm Hansen).

Også rovfugletrækket er i gang, bl.a. så Ole Søgaard den 27. marts en rød glente trække mod nordøst og den 28. marts 31 b>musvåger i samme retning. Den 3. april trak endnu en rød glente forbi og dagen efter årets første fiskeørn, begge noteret af CH.

En gammel kending er vendt tilbage, nemlig fasanen hvoraf der siden den 3. marts af flere forskellige observatører er set både en kok og en høne. Denne indførte og udsatte art må trods alt have en vis spredningsevne herhjemme eftersom den har forekommet her i flere perioder, men afbrudt af lange, fasanfrie mellemrum som har strakt sig gennem dels det meste af 1980’erne, dels gennem det meste af 1990’erne og første halvdel af indeværende årti.

Den 2. april så Erik Melgaard de to første traner på træk over søen, den 27. marts så OS de første 8 viber, og på vade- og småfuglefronten er følgende ankomstdatoer indtil videre noteret: Sanglærke, engpiber, hvid vipstjert og stær den 27. marts (OS) og rørspurv den 3. april (CH).

10-03-2006: NY CARETAKERGRUPPE
Der er nu etableret en lidt større caretakergruppe for Gentofte Sø & Insulinmosen (Brobæk Mose) i regi af DOF’s caretakerprojekt. Gruppen har 12 deltagere. Alle er velkomne til at hverve nye deltagere til gruppen, om muligt.

Caretakerprojektet er en del af en verdensomspændende aktivitet i regi af DOF’s moderorganisation, BirdLife. Det er derfor ikke så mærkeligt at det er meget forskelligt hvordan caretakergrupperne organiserer sig. I Gentofte Sø-gruppen har vi foreløbig valgt at organisere os sådan at deltagerne indberetter til TV hvad de observerer, løbende eller på årsbasis. TV taster så alle observationer i DOFbasen, omtaler en del af dem her på lokalitetens hjemmeside og bruger dem til at producere årsrapporter. Af sådanne er en fuldstændig årsrapport for 2002 lige på trapperne, og efter talrige opfordringer er der også en højaktuel rapport udelukkende om fuglene i 2005 godt på vej.



20-02-2006: RØRDRUMMEN ER HER ENDNU
I weekenden den 18.-19. februar, havde Hanne Juhl og Claus Horneman hver en utrolig fugleoplevelse idet de hver især på søens sydvestlige side stødte på en rørdrum der kom spankulerende lige forbi dem hen over grusstien! Herefter tog den opstilling i sin velkendte camouflagepositur, dog ikke mere skjult end at den med lethed kunne fremvises til øvrige, måbende forbipasserende. Der er velsagtens tale om den samme fugl som blev set i området i november og januar. På CH's tur observeredes i øvrigt mindst 80 overflyvende silkehaler i småflokke.

Af andet nyt siden sidste nyhedsopdatering kan nævnes en blå kærhøg hun/ungfugl og en duehøg hun i mosen, set hhv. den 25. januar af Kirse Overgård og den 30. januar af Frank Desting. Sidstnævnte art blev også 14/2 af CH observeret kredsende. I frostperioderne har mange som vanligt haft lejlighed til at opleve de mange vandrikser - op til 7 på én gang - og enkelte skovsnepper der søger føde i mosens kildevæld. Mange har også haft held til at støde på skægmejserne i søens rørsump; den største flok blev set den 13. februar af Morten Kofoed-Hansen ved pontonbroen, hele 11, hvoraf 4 hanner. Som mange nok har bemærket, bl.a. på forsiden af lokalavisen Villabyerne, holder canadagåsen, der ankom 4/1, stadig til ved bådebroen. Den 14. februar om eftermiddagen fik CH og TV et glimt af en sjælden vintergæst i form af en overflyvende misteldrossel.


19-01-2006: MANGE SPÆNDENDE VINTERFUGLE
Den 9. december så Jens Maibomm Hansen (JMH) 20 silkehaler der fløj til overnatning. Dagen efter var Erik Melgaard (EM) heldig at støde på en flok på 9 skægmejser ved pontonbroen. 4 skægmejser blev atter set her den 2. januar i år af JMH. En lille lappedykker blev set i søen både 18/12 af Jan G. Thomsen og 27/12 af JMH. Både anden juledag og den 11. januar i år så Per Schou en munk på søens østside hvor arten, der ellers mest er trækfugl, næsten er fast hver vinter. Den 4. januar kunne TV notere bl.a. en overflyvende gulspurv – en sjælden gæst her! – foruden en ligeledes overflyvende kernebider og mindst 15 fouragerende gråsiskener. Den 8. januar var rørdrummen atter på spil; den blev set spankulerende på isen langs rørkanten af Erik Brysting. Dagen efter så EM en vandrikse optræde på samme vis.

Den 16. januar noterede Helene Brochmann (HB): I dag kunne man på halvøen nedenfor Folkeparken se resterne af et ordentligt svanemåltid ... En hel masse hvide fjer, og kun ganske få knoglestumper med frisk rødt blod på. Det lignede en ret effektiv udryddelse af ét stk. svane!

Canadagåsen udgør et kapitel for sig denne vinter: Den 9. december så JMH hele 6 rastende, nytårsaftensdag så HB 2 trække mod vestsydvest, i øvrigt sammen med 24 grågæs. Den 4. januar i år noterede Claus Horneman og TV hver for sig ankomsten af en meget tillidsfuld canadagås der lige siden har holdt til ved bådebroen hvor den endog lader sig håndfodre på land!


07-12-2005: FORVINTEREN BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIG!
På det seneste er der således indløbet en hel del spændende observationer fra søen og mosen. For nu at plukke de allermest interessante ud så Peter Sunesen den 24. oktober en mosehornugle kredse i lang tid over mosen; denne fascinerende art var ellers ikke observeret her siden november 1988!

Den 28. november kunne Claus Horneman konstatere at der atter var besøg af en førhen meget sjælden gæst som vi heldigvis ser lidt mere til i disse år: Rørdrummen! Et individ stod på isen, men var svært at få øje på da den ofte smuttede ind i rørsumpen.

Endelig blev julemåneden indledt på fornem vis idet CHo og Kirse Overgård den 1. december var så heldige at se to stk. lille flagspætte som fra søens østside fløj over i mosen. Også denne art har længe glimret ved sit fravær; den ynglede ellers i mosen i 1980 og 1988.


10-11-2005: I forbindelse med caretakerarrangementet i København den 6. oktober var en lille flok caretakere fra københavnsområdet om eftermiddagen på besøg ved Gentofte Sø og i Insulinmosen. Gæsterne fik bl.a. lejlighed til både at se og høre to stk. lille lappedykker som havde opholdt sig i søen et stykke tid.

Desværre så vi den dag ikke noget til pibeand; siden 17. august har der ellers konstant opholdt sig op til 7 pibeænder i søen (CHo, HB, TV). Hannerne er nu i deres flotte yngledragt og kan ofte ses ganske tæt ved bredden på østsiden af den nordligste rørholm i søen.

Den 19. oktober lykkedes det Erik Melgaard at tage nogle meget flotte fotos af en ung spurvehøg i mosen – se et af dem på siden ”Beskyttelse”.

Den 29. oktober var Claus Horneman og Erik Melgaard så heldige at se en rød glente flyve over søen; det er den hidtil seneste obs af glente her i området.

I dag, den 10. november, er én af søens faste vintergæster, den store skallesluger ankommet idet en enlig, ung han lå i søen.

Den 29. oktober modtog caretakeren i øvrigt følgende KLAGE fra Helene Brochmann:

Og så vil jeg gerne på småbørnenes vegne KLAGE til rette vedkommende over de satans (unge og gamle) svaner, der er blevet så nærgående når man smider brød til dem, at det reelt er umuligt at gennemføre sådan et gammeldags, hyggeligt foretagende. Du har givetvis hørt om det før - jeg fik det bare aktualiseret i fredags, da jeg ville fodre ænder med min 2½-årige søn. De unge svaner var så nærgående at jeg var nødt til at sparke dem på brystet for at få dem væk fra ham, og det fik dem kun allernådigst til at hoppe ned i søen, men få minutter efter var de oppe på bredden igen. En af dem nåede at snappe ham i hånden. Til sidst satte jeg ham op på bordet helt ude ved bredden foran vores have, for at han kunne være nogenlunde i sikkerhed. Han var skræmt fra vid og sans. Hvorfor er de blevet så aggressive og pågående? Jeg synes ikke det var så galt bare for 4-5 år siden, da storebroren var i andefodringsalderen.

Som fuglenes retmæssige repræsentant ILEDE jeg naturligvis med at svare på denne klage - som det, har HB ganske ret i, absolut ikke er første gang jeg hører! Jeg burde naturligvis lade klagen gå videre til de unge lømlers forældre som nok formelt har ansvaret, men herfra skal det retfærdigvis tillige anføres at årsagen til misèren er: For megen fodring! Skov- og Naturstyrelsens nyhedsbrev har for nyligt bragt et lignende svar, dog foranlediget af ræve i haver og hjorte i Dyrehaven; dels fordi en dame var blevet bidt i hånden af en utilfreds ræv som hun plejede at fodre i haven, dels fordi et børnehavebarn var blevet forulempet af en skuffet kronhjort som "pædagogerne" ellers plejede at fodre..

HB genspørger: Fortæl mig hvoraf det kan komme/hvordan du kan vide at fodringen er øget så meget de senere år at det skulle få svanerne til at ændre adfærd?

Svar: Fodringen lader ikke til at være taget til de seneste år, så jeg kan umiddelbart kun se to andre, mulige forklaringer:
1) Som mennesker har også fugle forskellig psyke, og fra tid til anden er der simpelthen nogle af svanerne der bliver mere frække end de andre; jeg vil således ikke udelukke at jeg selv har oplevet lignende situationer ved søen som barn – jeg har i hvert fald fået bidt hånden til blods af en svane
2) Som et led i evolutionen – udviklingen – klarer de svaner sig bedst der holder sig tættest på mennesker, og derved bliver der flere og flere af disse svaner. Dette fænomen kan tydeligt iagttages for fiskehejrens og grågåsens vedkommende; begge arter var decideret sjældne i københavnsområdet for bare 30 år siden (bortset fra grågåsen i Utterslev Mose). Det vil så på den anden side betyde at hvis bare tilstrækkeligt mange mennesker afviser de nærgående svaner, vil det efterhånden være de mere sky svaner der klarer sig bedst og derved kommer i flertal


20-09-2005: MERE SPÆNDENDE TRÆK!
Som så ofte før byder september på spændende træk ved søen. 17/9 observerede Claus Horneman og Kirse Overgård således en fiskeørn, 15 musvåger, en dværgfalk og fire gule vipstjerter på træk - vipstjerten 16/9 blev altså alligevel ikke årets sidste. I dag kl. godt 14 var det så områdets anden sorte glente nogensinde der kom glidende mod vest over søen (CHo)! Første gang arten blev observeret her var under forårstræk 25/5 1997 (CHo).

16-09-2005: STOR TRÆKDAG
Mosens karakterfugl er i øjeblikket gransangeren. Her til morgen genlød mosen og resten af området af artens kald og sang; i alt optaltes 37 gransangere, et typisk antal for træktiden. Af andre arter i området denne morgen kan nævnes efterårets første grønsiskener, dompapper og kvækerfinker samt formodentlig årets sidste gule vipstjert. I søen lå der bl.a. en skarv og to pibeænder.

Om eftermiddagen havde Claus Horneman nogle meget fine trækoplevelser i tidsrummet 13.00-17.30. I dette tidsrum så han ved søen bl.a. en duehøg, en dobbeltbekkasin, en gammel havørn (kl. 15.00-15.10), en vandrefalk (kl. 15.50), en fiskeørn (kl. ca. 17), ca. 15 musvåger og 4 spurvehøge!!

24-08-2005: SENSOMMERNYT
Den 15. august opdagede Erik Brysting at et par toppet lappedykker havde bygget rede midt ude i søen, lige ud for Søbjergstien! Det er velkendt at denne art har flere kuld i løbet af sommerhalvåret, men ikke at den bygger en ny rede og da slet ikke så åbenlyst og frit tilgængeligt.

Mens vi er ved lappedykkerne, hørte Tina Hansen den 16. august en spillende lille lappedykker i Insulinmosens største tørvegrav, kaldet Svanesøen. Arten lever meget skjult og kan måske have ynglet i mosen i år. Andre oplysninger herom modtages meget gerne!

Den 17. august græssede en enkelt pibeand i selskab med 101 gråænder på plænen i Folkeparken mens hele 7 fjordterner fiskede i søen, det største antal nogensinde her (TV).

Vest for søen har Gentofte Kommune nu tilendebragt høsten af Blomsterengen som byder på masser af rastende småfugle. Under en kort passage den 17. august om morgenen noteredes bl.a. rødstjert, tornsanger, skovsanger, sumpmejse og halemejse her. Høhøsten er et stort arbejde, og alene bortfjernelsen af høet involverede på ovennævnte tidspunkt 8 mand foruden 3 lastvogne og to traktorer (TV).


07-07-2005: SJÆLDNE SUMPSANGERE PÅ SOMMERBESØG
Den 30. juni om formiddagen hørtes en græshoppesanger syngende på søens sydvestside, og den 6. juli hørtes en drosselrørsanger kaldende – nærmest skrattende – ved kanalen mellem de to nordligste rørholme i søen. Der går ellers mange år imellem at området har besøg af disse sjældne arter!

På nuværende tidspunkt kan det vist godt afsløres at det lykkedes mosens musvågepar at få en enkelt unge på vingerne. Den 7. juni blev ungen set i reden, og 30. juni sad den flyvefærdig på en gren ved siden af reden.

24-06-2005: OM SØENS SVANER
Områdets fastboende svanebestand er nær sit maksimum i år idet hele 7 par har kuld i øjeblikket, heraf et enkelt kuld i Insulinmosens største tørvegrav og resten i selve Gentofte Sø.

Svaner er kendt for at være strengt monogame, men Kirse Overgård, der holder et vågent øje med søens svanebestand har hansvanen der er ringmærket rød 6PP, stærkt mistænkt for at være far til hele to kuld, nemlig hunnen 460 med fem unger (8. juni) og hunnen C6H med tre unger (11. juni). Kirse Overgård har fotograferet ham med begge hunnerne og observeret at de to hunner ofte svømmer rundt alene mens han opholder sig lige midt imellem dem. Andre observationer der kan belyse dette sandsynlige tilfælde af polygami hos svaner, modtages meget gerne!

Fra den seneste tid kan det desuden nævnes at splitternen fortsat er observeret i området i perioden 5.-10. juni (Peter Sunesen), at to kærsangere hørtes synge på søens vestside 6.-12. juni (Peter Sunesen) og at den korttåede træløber stadig fodrede unger i Folkeparken 19. juni (Simon Vikstrøm).


03-06-2005: 4 KULD GRÅGÆS I ÅR
Her ved sommerens begyndelse viser det sig at hele 4 par grågæs har ynglet med succes i år! De to første kuld på hhv. 7 og 4 gæslinger blev hurtigt slået sammen og overtaget af det ene forældrepar, hvilket er almindeligt hos grågæs. Samlekuldet er siden blevet reduceret til 9 gæslinger. Siden kom et kuld på 5 gæslinger til og så sent som allersidst i maj et sidste kuld på 2 gæslinger. Mange observatører har holdt øje med gåsefamilierne og indberettet deres iagttagelser, især Kirse Overgård, Einer Ludvigsen, Erik Brysting og Helene Brochmann.
Læs mere om grågåsens familieliv i det nyeste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift som indeholder en afhandling om studier af grågæssene i Utterslev Mose fra 1950’erne til 1990’erne.

SØENS TREDJE SPLITTERNE OBSERVERET VED ET TILFÆLDE !
For tredje gang er splitternen, en art der normalt holder til ved kysterne, observeret ved søen. Den første blev set en julidag omkring 1990 mens nummer to holdt til ved søen flere dage i juni 2003. Om dette års fugl beretter Kirse Overgård: ”Jeg sad på bænken og fotograferede alt flyvende for at få noget øvelse – de fleste billeder er der endnu kun himmel og nogen gange lidt af en fugl på. Det er faktisk rigtigt svært at skulle zoome ind til 8 ganges forstørrelse og så finde bæstet på himlen og trykke af, og det kræver megen øvelse. Det var først da jeg kom hjem og lagde billederne over på PC’en, at det gik op for mig, at det var en terne! Så det var altså et kæmpestort held, at vi fik set og nu kan registrere en splitterne over Gentofte Sø!”. Se fotoet af splitternen på siden ”Status”.

Fra den seneste tid kan det desuden nævnes at en rødstjert sang i mosen den 22. maj (TV), mens både denne art og en gulbug hørtes synge i Folkeparken 27. maj. Sammesteds sås og hørtes en syngende korttået træløber med en nyudfløjen unge (Troells Melgaard). Den rugende musvåge i mosen er desværre ikke blevet observeret siden 26. maj, og meget tyder nu på at yngleforsøget er mislykkedes. Det samme gælder for en taffeland der tilsyneladende rugede i Svanesøen, mosens største tørvegrav.

17-05-2005: GØGEN ER KOMMET
I år blev den første gøg hørt den 5. maj af Einer Ludvigsen. Det er den næst-tidligste observation i de sidste mange år, men i fjor blev gøgen dog hørt allerede den 2. maj.
Musvågen ruger stadig her den 14. maj. Den bliver indimellem kraftigt mobbet af en skovskade; ikke så mærkeligt da Erik Brysting har observeret at skovskaderne har rede i nabotræet i samme højde som musvågen!
Samme dag fløj to træløbere rundt efter hinanden, tilsyneladende med redemateriale i næbbet.

02-05-2005: SPÆNDENDE NYE YNGLEFUND
Den 27. april kunne Kirse Overgård konstatere at hele to familier af grågæs græssede på bredden af Gentofte Sø. Det ene par havde 7 gæslinger, det andet 4. Det er første gang at grågåsen, der har ynglet i området siden 1994, yngler med mere end et enkelt par.

Nogle år, især de seneste tre forår, har mange haft mistanke om at musvågen var begyndt at yngle i Insulinmosen. Ikke mindst i dette forår har der været mange tegn herpå, såsom parringsspil og territoriehævdelse over for fremmede musvåger. Der er dog aldrig fundet beviser på at arten skulle yngle her; det nærmeste var da en musvåge blev set med redemateriale i mosen en enkelt dag i foråret 1979. Den 29. og 30. april i år lykkedes det imidlertid for Erik Buchwald, Erik Brysting, Einer Ludvigsen og Thomas Vikstrøm at finde reden hvor musvågen nu ligger og ruger på sine æg.

Det er højst usædvanligt at musvågen yngler så bynært som her, 8 km fra Rådhuspladsen, og der er sandsynligvis tale om det nærmeste ynglepar af musvåge på Københavns centrum. Da en anden rovfugl, spurvehøgen, i 1977 blev fundet ynglende i Insulinmosen, var der ligeledes tale om et usædvanligt bynært ynglefund af denne rovfugl. Siden da er spurvehøgen blevet en ret almindelig ynglefugl i København hvor den sågar kan findes ynglende i baggårde! Det skal blive spændende at se om musvågen nu også er på vej til at indtage storbyen for alvor.


06-04-2005: LANGE BEN, HALSE OG NÆB
Forårstrækket er i fuld gang! Her i området har det bl.a. resulteret i en rastende rørdrum i mosen ca. 23. marts, set af Claus Horneman, samt i store tal af overflyvende traner på vej mod nord. Nærmere bestemt var der tale om 97 traner den 25. marts, 30-40 den 26. marts og 3-6 den 29. marts. Tranerne blev set af Helene Brochmann, Ole Goldschmidt, Klaus Malling Olsen og Karin Grønbæk.

Herudover kan nævnes 2 rørhøge, en rød glente og en fiskeørn på træk den 4. april, observeret af Kirse Overgård og Claus Horneman samt en rastende han af lille skallesluger den 25. marts, noteret af Ulla Hansen og Claus Horneman.

09-03-2005: REKORDLAV MARTS-TEMPERATUR FIK VANDRIKSER - OG ORNITOLOGER - TIL AT STIMLE SAMMEN I STORT TAL

Som det blev nævnt den 29. januar får frostperioderne mange fugle, ikke mindst vandrikser, til at søge mod mosens isfrie kildevæld, bække og grøfter i stort tal. I vandriksernes fodspor følger altid store antal af ornitologer som her har den sandsynligvis bedste chance for at se vandrikse i Danmark! I den første uge af marts er der således talt op til 14 vandrikser, hvilket er ny vinterrekord. Af de 14 vandrikser så observatøren, Lars Krogh, 10 alene i Brobækken!

Af andre observationer fra den første uge af marts kan nævnes en skovsneppe, en duehøg, en musvåge og en blå kærhøg hun eller ungfugl. Sidstnævnte art, som er ikke årlig i området, blev ligesom duehøgen set af Jens Maibomm Hansen.

27-02-2005: KNORTEGÆS OG MUSVÅGER
Både den 5/2 og den 9/2 kom der ved middagstid to knortegæs lavt hen over søen. Observatøren, Kirse Overgård, føler sig overbevist om at der var tale om knortegæs af den sjældne race lysbuget knortegås. Vinterobservationer af denne race i Østdanmark er imidlertid så sjældne at der kræves udførlig dokumentation af observationen for at denne kan refereres i DOF-sammenhænge. Fuglene vil derfor her på siden blot blive refereret til som ”knortegæs”, i hvert fald indtil der måtte foreligge yderligere observationer fra denne vinter af den lysbugede race i Østdanmark.

Her til morgen den 27/2 rastede to musvåger sammen i mosen. Der har flere gange i de senere år været forlydender om at arten skulle yngle i mosen, men bevis er endnu ikke fundet. Observationen denne morgen tyder på at det godt kan være værd at holde et vågent øje med arten også i år.


29-01-2005: LIDT FROST ER DET DA BLEVET TIL

I dag til morgen var temperaturen nede på minus 6 grader C. Det betyder at mange af mosens fugle koncentreres i kildevældene som har en konstant vandtemperatur på 7-8 plusgrader året rundt. Her kan fuglene derfor altid finde smådyr at æde.

Mosens kildevæld er især kendt for rastende bekkasiner, rikser og hejrer, og her til morgen lykkedes det da også at finde to skovsnepper, to vandrikser og to fiskehejrer i vældene foruden en del småfugle.

Af øvrige interessante observationer denne morgen kan nævnes en spurvehøg hun med bytte i form af en solsort han, en grønbenet rørhøne i søens våge, 4 trommende stor flagspætte i mosen, en syngende sumpmejse, en korttået træløber i ellesumpen ved Vidarskolen og to gråsiskener i birkene langs søens vestside.

19-01-2005: REKORDMILD JANUAR
Det mærkes også på fuglelivet her i området at januar i hvert fald indtil nu har været rekordmild. Således beretter Kirse Overgård om 8 rastende grågæs den 11. januar, sandsynligvis den første januar-observation af grågås her. I dag, 19. januar, har Jytte Vikstrøm desuden haft en overvintrende jernspurv på fuglefoder i sin have på søens østside.

31-12-2004: SNESPURVE I MOSEN!
Anden juledag så Kirse Overgård (mindst) to snespurve i mosen! Det er kun tredje gang arten observeres i området og første gang der ses mere end én!

Dagen før så samme observatør desuden en bramgås rastende kortvarigt i søen ved 14-tiden. Denne karakteristiske art bliver stadig mere almindelig herhjemme og ses efterhånden på alle årstider, af og til også her i området.

Nytårsaftensdag holdt store flokke af kvækerfinke og grønsisken til i området, mindst 100 af hver. For kvækerfinkens vedkommende er det det hidtil højeste antal her. Af andre arter samme dag kan bl.a. nævnes 4 vandrikser, 40 silkehaler og en ekstremt tidligt udfarvet hættemåge (dvs. med hætte).

19-12-2004: Af vandfugle i området taltes i dag bl.a. 3 toppede lappedykkere, 2 skarver, 3 fiskehejrer, 31 knopsvaner, 80 taffelænder, 70 troldænder, 13 store skalleslugere, 3 vandrikser, 200 blishøns og en enkelt grønbenet rørhøne. Desuden kom der trompeterende småflokke af sangsvaner mod vest over søen: 5 kl. 9.25 og 7 kl. 10.30.

Fra rørholmene lød skægmejsens metalliske kald, og i piletræerne ved bådebroen søgte den korttåede træløber føde. I mosen desuden bl.a. 2 vindrosler, 3 kvækerfinker, 2 dompapper, 1 gråsisken og 50 grønsiskener

25-11-2004: Nogen synes måske at november er en grå og trist måned, men der kan sagtens gøres spændende observationer i naturen også på denne tid af året!

I perioder med isdække på søen samler der sig store stimer af skaller og aborrer i vandet langs pontonbroen. Her står fiskehejren ofte på lur efter bytte, og den 21/11 blev der også set en fiskende ilder her!

Samme dag taltes 398 blishøns i søen – det højeste antal siden 1996! I månedens løb er der desuden set bl.a. 1 lille lappedykker, 4 skarver, årets sidste(?) grågæs, 1 skeand og vinterens første store skallesluger i søen. I Folkeparken og de gamle piletræer på østbredden holder den korttåede træløber til for tiden. Udover de fastboende spurvehøge, huserer både musvåge og indimellem duehøg i mosen. Her høres også stadig dompapperne med den hidtil ukendte ”trompet”-stemme, og en meget sen gransanger kunne høres 21/11.

ALLERSIDSTE NYT! I skrivende stund er kommunen ved at rydde Brobækken for tagrør og andre sumpplanter som den ellers var groet helt til med i løbet af de sidste par år. Før tilgroningen kunne man i vinterhalvåret være heldig at støde på isfugl, vandstær og bjergvipstjert ved bækken; nu skulle chancen være der igen! Desuden ses der hver vinter i frostperioder mange vandrikser i bækken, og sidste vinter holdt også en rørdrum til her.


27-10-2004: En flot dag begyndende med rim og bryggende mosekone; af disen dukkede efterhånden 4 pibeænder op, fouragerende i søen, heriblandt en flot andrik i yngledragt! I søen lå der også hele 86 taffelænder, og her hørtes både skægmejse og gråsisken.

I mosen bl.a. 2 vandrikser, 4 vindrosler, 29 rødhalse, 7 skovskader og en dompap med et ejendommeligt kald, nærmest som en legetøjstrompet. Dette kald er hørt mange steder i Vesteuropa dette efterår, men så vidt vides aldrig før; det formodes at stamme fra en fjernøstlig race af dompappen som af uransagelige årsager har invaderet Vesteuropa i år, se også http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=4&thread_id=2349

24-09-2004: HVOR ER SVØMMEFUGLENES UNGER HENNE?

Flere har spurgt hvorfor der er så få unger af svaner og ænder m.v. i søen. Det er rigtigt at der er langt færre unger i år end fx i det meste af 1980’erne, men generelt er antallet af unger i søen stærkt svingende fra år til år og fra art til art. Der er flere mulige forklaringer på at antallet visse år er meget lavt:

DÅRLIGT VEJR: I hvert fald visse år, fx i år, betyder kulde og regn i ungeperioden at mange unger bukker under.

SØEN ER NÆRINGSFATTIG: Gentofte Sø er som bekendt én af landets reneste søer og dermed også temmelig næringsfattig, om end i svingende grad fra år til år. Det betyder at søen næppe har føde nok til det store antal svømmefugle som tiltrækkes af fodring. Det er velkendt at let forurenede søer kan huse unaturligt store antal af svømmefugle.

KONKURRENCE: Det unaturligt høje antal af ynglende svømmefugle medfører evindelige territoriestridigheder mellem mange af fuglene, især hos svaner og blishøns; dette går også ud over ungerne.

ROVDYR: Mange farer lurer på svømmefuglenes unger, først og fremmest gedder, som kan blive meget store i rene søer (jf. foto under "Beskrivelse"), og rotter som er dygtige svømmere der tager mange fugleunger. NB! Rotterne må ikke forveksles med vandrotter (= mosegrise) der er vegetarer. Hertil kommer måske mennesker der ifølge en del rygter skulle være på udkig efter svømmefugle til spisebordet; der foreligger dog ingen dokumentation herfor.


19-08-2004: Blomsterengen på søens østside er på 24. år blevet høstet af kommunen, og i år er det heldigvis et meget større areal end normalt der er blevet høstet! Sidst høsten var så omfattende, forsøgte et vibepar at yngle. Af andre spændende arter der er set her på engen kan nævnes enkeltbekkasin, tredækker, engpiber og rødrygget tornskade.

03-06-2004: Hele 3 nattergale synger i mosen (TV)! Det er over ti år siden dette forekom sidst.

En troldand med en halvstor ælling blev set i søen (TV) - det første ynglefund i mange år.

En taffeland med 5-6 ællinger i Svanesøen i mosen (Kirse Overgård); det første ynglefund af arten herinde!

20-05-2004: Nattergalen synger atter i mosen! Det er ellers nogle år siden sidst. Den er hørt både ved Brogårdsvej af Kirse Overgård og syd for Engen af Inge Klo

04-05-2004: En sivsanger sang på én af søens rørholme (TV)

00-00-0000:

00-00-0000: Den første punkttælling i den tidlige yngletid
Torsdag 8/4 udførte jeg for første gang en såkaldt punkttælling af områdets fugle i den tidlige del af yngletiden. Punkttællinger i denne periode (15/3-30/4) er et nyt element i DOF’s nu 47-årige overvågningsprogram for bestandsudviklingen hos de almindelige fuglearter, hvis status kun overvåges på denne måde. Hidtil har tællingerne udelukkende fundet sted i sen yngletid (1/5-15/6) og om vinteren, men bl.a. for at tage højde for klimamildningen, skal der altså nu også udføres punkttælling tidligere på foråret.
Og der var da ingen tvivl om, at der var fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter. Blandt de mere spøjse eksempler kan nævnes nogle lidt usædvanlige stridigheder mellem forskellige arter; dels udkæmpede en spætmejse og en blåmejse en hård kamp om et redehul i et piletræ ved høengen, og selv om spætmejsen er kendt for sit voldsomme temperament, så kan ringmærkere tale med om, at det samme mildest talt gælder for blåmejsen, og det var da også den, der gik af med sejren! På Svanesøens østside måtte en husskade møjsommeligt smide et ringduepar på porten fra sit igangværende redebyggeri, hvor den ene ringdue ellers havde lagt sig mageligt til rette oven på skadereden. En gammel fabel fortæller ellers, at husskaden og ringduen engang aftalte, at hvis duen ville lære skaden at flyve ordentligt, skulle skaden nok lære duen at bygge en solid rede, men det havde man tydeligvis ikke hørt om her.
På botaniksiden var det hyggeligt at se årets første skud af svovlgul anemone i blomst, i øvrigt midt i en bevoksning af vild tulipan, som dog ikke blomstrede endnu. Svovlgul anemone er en mindre almindelig krydsning mellem hvid og gul anemone, og den har helt siden 1942 været kendt som en af mosens botaniske seværdigheder. Glædeligt var det også at konstatere, at den smukke vandrøllike atter var dukket op i Sydbirkesøen (Krebseklohullet), som blev etableret i 1994, og hvor vandrølliken efterfølgende blev fundet i perioden 1997-2002. Der kunne nu tælles 23 submerse skud, altså skud, der endnu alle var neddykket under vandoverfladen; forhåbentlig vil arten om en måneds tid atter blomstre her og sende sine flotte, lysviolette blomster op af vandet.
Til sidst et lille hjertesuk: Alting var næppe bedre i gamle dage, og der har altid været bygget hytter i mosen, men i min barndom husker jeg det ikke som, at der (som i dag) altid flød med affald i og omkring disse hytter, ligesom hytterne dengang var bygget udelukkende af naturens egne, let nedbrydelige materialer, der ikke skæmmede ’byggefeltet’ på lang afstand, jævnfør hytten på billedet her.

Bemærkelsesværdigt på fuglefronten
2/4 opdagede Henrik Friis en nilgås, som stod på den nordlige af de afhøstede holme i søen. Fuglen sås kun på denne dato, og det er kun anden gang, denne invasive, men meget flotte art ses rastende i området; første gang var den 27/5 2019.
11/4 opdagede Katarina Carstens årets første kuld grågæslinger på fem stk. ved søens nordende. Det er kun et par dage senere end datoen i 2019, som var 8/4, mens den i fjor allerede var 22/3, det tidligste nogensinde her.
Samme dag opdagede Karin Grønbæk minken ved søens vestbred, og kommunen blev derfor opfordret til at lægge lokkemad i de opsatte fælder. Dette sørgede kommunen hurtigt for, men der er i skrivende stund stadig ikke gået mink i nogen af fælderne.
12/4 fandt Frank Desting en han af hybriden taffeland x troldand, populært kaldet ”taffeltrold”, og den har opholdt sig i søen lige siden. Søen har i en halv snes år været kendt som det eneste sted i landet, hvor en sådan hybrid, dengang en hun, selv har fostret et kuld, men den daværende bestemmelse af moderfuglen er i øjeblikket til ny kontrol hos eksperter.
19/4 fandt Frank så en han af lille flagspætte i mosens gamle pæreallé; den både sang og trommede, så vi kan håbe på, at arten yngler i mosen i år, ligesom i 1980, 1988 og (sandsynligvis) 2016.

Øget kvæggræsning
Kvæggræsserlavet afventer for tiden godkendelse af en dispensation til et øget antal græssende tyre på engene i år; vi krydser fingre for, at det lykkes. I år planlægges i øvrigt ligesom i 2019 midlertidig afhegning her i foråret og forsommeren af orkidebevoksningen på den gamle høeng, så alle orkideerne ikke bliver ædt af kvæget som i fjor.

Nyt fra Grønt Råd
Grønt Råd afholdt 20/4 sit første møde i halvandet år og for første gang online. Fra mødet kan nævnes:
- at Gentofte Kommune sørme har tilmeldt sig miljøministerens konkurrence om at være landets vildeste kommune, hvad naturen angår. Alle er velkomne til at sende kommunen forslag til, hvordan naturen her kan blive vildere!
- at kommunen vil iværksætte en kampagne mod løse hunde i naturområder.
- at kommunen 29/3 har vedtaget støjhandlingsplanen for 2021-26 og har flg. bemærkninger til de 78 høringssvar fra bl.a. DOF: Kommunen anerkender, at støjen er generende for kommunens borgere, der benytter det rekreative område. Støjen rammer også en del beboelse i områderne omkring søen. Kommunen vil se på hvilke muligheder, der er for at foretage støjafskærmning, herunder også på kommunalt areal, hvis det giver en effekt. Forslagene om at sænke hastigheden på dele af motorvejen blive taget med i kommunens arbejde for, at staten begrænser støjgenerne langs motorvejene. Overdækning af udvalgte strækninger vil være et juridisk, økonomisk og teknisk meget komplekst projekt. I kommunens arbejde for, at staten begrænser støjgenerne langs motorvejene, vil forslaget om overdækning blive taget med.

00-00-0000:

00-00-0000: En af mosens specialiteter
Her på siden har en af mosens på landsplan sjældneste svampe ofte været omtalt, nemlig Pholiota cerifera, der nu har fået det danske navn pilemoseskælhat. Sidste år blev arten især omtalt, fordi en stamme, den voksede på, var blevet savet væk aht. færdslen. Sidst i september i år dukkede den dog heldigvis op igen på resterne af stammen, og her kan den stadig ses, om end i ret så henfaldende tilstand.

Farvel & på gensyn til kvæget
12/10 tog vi afsked med indeværende års kvæggræsning på engene. Som sædvanligt har kvæget udøvet en fin og stærkt tiltrængt naturpleje, som kommunen nu forventes at fuldende i løbet af efteråret. Vi ser allerede nu frem til den kommende græsningssæson.

Forsmag på vinteren
Morgenturen 20/10 blev indledt i et køligt, hvidpudret landskab, idet vinterhalvårets første rim havde lagt sig på alle overflader. Rimen forsvandt dog hurtigt, og det blev lunt og solrigt; måske derfor hele 299 ringduer kunne ses trække mod nord(!)? Tilsvarende holdt nogle få gransangere og landsvaler også stand i mosen og ved søen. Bramgæssene var imidlertid ikke enige; af dem kunne der nemlig tælles ikke færre end 780 på træk mod sydvest, ligesom de to første, vintergæstende store skalleslugere var ankommet til søen, usædvanligt tidligt. Det er faktisk den hidtil tidligste ankomst af arten til søen (når man ser bort fra en fugl helt uden for nummer 15/9 1992).

Den sidste tids megen regn havde virkelig fået svampene frem; hele mosen myldrede af køllestokket honningsvamp i alle stadier. Honningsvampene blev tidligere betragtet som gode spisesvampe, men vi er flere, der af egen erfaring er glade for, at de ikke længere kategoriseres som sådan. I Folkeparken var det gamle bøgestød ved legepladsen som altid på denne tid af året oversået med pærestøvbolde, der ofte har selskab af andre svampe. I år således en for mig umiddelbart ukendt huesvamp, måske den helt almindelige toppet huesvamp. Den store gamle pil ved søens nordende, som en forekomst af flagermus i sin tid reddede fra total fældning, var også oversået, i dette tilfælde med flotte svovlporesvampe (se foto), en spisesvamp, som briterne kalder Chicken of the Woods, og som med tiden vil slå sit værtstræ ihjel.

En pudsig fugleoplevelse: Under et ophold ved den lille sø Langkær på Nyrops Sti (mellem Udsigten og Sødalen) hørtes pludselig oppe fra luften de karakteristiske, metalliske kald af en stor flok skægmejser, en art, der ellers altid holder til i rørsumpe. Den er dog kendt for om efteråret at tage nogle store, flokvise flyverundture, hvilket også må have været tilfældet her. Lignende omkringflyvende flokke af skægmejser er da også observeret af andre ved søen og omtalt her på siden de sidste par dage, men jeg har kun sjældent selv oplevet det så relativt langt fra rørsumpen.

Til slut skal det nævnes, at kommunen på forbilledlig vis havde afhøstet Brobækkens bredder i mosen og nu var i gang med tilsvarende høst af den sydfolden, begge steder med grundig fjernelse af det afhøstede plantemateriale, så engfloraen og dens tilhørende fauna kan få lys og luft i det kommende forår.

00-00-0000: En af mosens specialiteter
Her på siden har en af mosens på landsplan sjældneste svampe ofte været omtalt, nemlig Pholiota cerifera, der nu har fået det danske navn pilemoseskælhat. Sidste år blev arten især omtalt, fordi en stamme, den voksede på, var blevet savet væk aht. færdslen. Sidst i september i år dukkede den dog heldigvis op igen på resterne af stammen, og her kan den stadig ses, om end i ret så henfaldende tilstand.

Farvel & på gensyn til kvæget
12/10 tog vi afsked med indeværende års kvæggræsning på engene. Som sædvanligt har kvæget udøvet en fin og stærkt tiltrængt naturpleje, som kommunen nu forventes at fuldende i løbet af efteråret. Vi ser allerede nu frem til den kommende græsningssæson.

Forsmag på vinteren
Morgenturen 20/10 blev indledt i et køligt, hvidpudret landskab, idet vinterhalvårets første rim havde lagt sig på alle overflader. Rimen forsvandt dog hurtigt, og det blev lunt og solrigt; måske derfor hele 299 ringduer kunne ses trække mod nord(!)? Tilsvarende holdt nogle få gransangere og landsvaler også stand i mosen og ved søen. Bramgæssene var imidlertid ikke enige; af dem kunne der nemlig tælles ikke færre end 780 på træk mod sydvest, ligesom de to første, vintergæstende store skalleslugere var ankommet til søen, usædvanligt tidligt. Det er faktisk den hidtil tidligste ankomst af arten til søen (når man ser bort fra en fugl helt uden for nummer 15/9 1992).

Den sidste tids megen regn havde virkelig fået svampene frem; hele mosen myldrede af køllestokket honningsvamp i alle stadier. Honningsvampene blev tidligere betragtet som gode spisesvampe, men vi er flere, der af egen erfaring er glade for, at de ikke længere kategoriseres som sådan. I Folkeparken var det gamle bøgestød ved legepladsen som altid på denne tid af året oversået med pærestøvbolde, der ofte har selskab af andre svampe. I år således en for mig umiddelbart ukendt huesvamp, måske den helt almindelige toppet huesvamp. Den store gamle pil ved søens nordende, som en forekomst af flagermus i sin tid reddede fra total fældning, var også oversået, i dette tilfælde med flotte svovlporesvampe (se foto), en spisesvamp, som briterne kalder Chicken of the Woods, og som med tiden vil slå sit værtstræ ihjel.

En pudsig fugleoplevelse: Under et ophold ved den lille sø Langkær på Nyrops Sti (mellem Udsigten og Sødalen) hørtes pludselig oppe fra luften de karakteristiske, metalliske kald af en stor flok skægmejser, en art, der ellers altid holder til i rørsumpe. Den er dog kendt for om efteråret at tage nogle store, flokvise flyverundture, hvilket også må have været tilfældet her. Lignende omkringflyvende flokke af skægmejser er da også observeret af andre ved søen og omtalt her på siden de sidste par dage, men jeg har kun sjældent selv oplevet det så relativt langt fra rørsumpen.

Til slut skal det nævnes, at kommunen på forbilledlig vis havde afhøstet Brobækkens bredder i mosen og nu var i gang med tilsvarende høst af den sydfolden, begge steder med grundig fjernelse af det afhøstede plantemateriale, så engfloraen og dens tilhørende fauna kan få lys og luft i det kommende forår.

00-00-0000: En af mosens specialiteter
Her på siden har en af mosens på landsplan sjældneste svampe ofte været omtalt, nemlig Pholiota cerifera, der nu har fået det danske navn pilemoseskælhat. Sidste år blev arten især omtalt, fordi en stamme, den voksede på, var blevet savet væk aht. færdslen. Sidst i september i år dukkede den dog heldigvis op igen på resterne af stammen, og her kan den stadig ses, om end i ret så henfaldende tilstand.

Farvel & på gensyn til kvæget
12/10 tog vi afsked med indeværende års kvæggræsning på engene. Som sædvanligt har kvæget udøvet en fin og stærkt tiltrængt naturpleje, som kommunen nu forventes at fuldende i løbet af efteråret. Vi ser allerede nu frem til den kommende græsningssæson.

Forsmag på vinteren
Morgenturen 20/10 blev indledt i et køligt, hvidpudret landskab, idet vinterhalvårets første rim havde lagt sig på alle overflader. Rimen forsvandt dog hurtigt, og det blev lunt og solrigt; måske derfor hele 299 ringduer kunne ses trække mod nord(!)? Tilsvarende holdt nogle få gransangere og landsvaler også stand i mosen og ved søen. Bramgæssene var imidlertid ikke enige; af dem kunne der nemlig tælles ikke færre end 780 på træk mod sydvest, ligesom de to første, vintergæstende store skalleslugere var ankommet til søen, usædvanligt tidligt. Det er faktisk den hidtil tidligste ankomst af arten til søen (når man ser bort fra en fugl helt uden for nummer 15/9 1992).

Den sidste tids megen regn havde virkelig fået svampene frem; hele mosen myldrede af køllestokket honningsvamp i alle stadier. Honningsvampene blev tidligere betragtet som gode spisesvampe, men vi er flere, der af egen erfaring er glade for, at de ikke længere kategoriseres som sådan. I Folkeparken var det gamle bøgestød ved legepladsen som altid på denne tid af året oversået med pærestøvbolde, der ofte har selskab af andre svampe. I år således en for mig umiddelbart ukendt huesvamp, måske den helt almindelige toppet huesvamp. Den store gamle pil ved søens nordende, som en forekomst af flagermus i sin tid reddede fra total fældning, var også oversået, i dette tilfælde med flotte svovlporesvampe (se foto), en spisesvamp, som briterne kalder Chicken of the Woods, og som med tiden vil slå sit værtstræ ihjel.

En pudsig fugleoplevelse: Under et ophold ved den lille sø Langkær på Nyrops Sti (mellem Udsigten og Sødalen) hørtes pludselig oppe fra luften de karakteristiske, metalliske kald af en stor flok skægmejser, en art, der ellers altid holder til i rørsumpe. Den er dog kendt for om efteråret at tage nogle store, flokvise flyverundture, hvilket også må have været tilfældet her. Lignende omkringflyvende flokke af skægmejser er da også observeret af andre ved søen og omtalt her på siden de sidste par dage, men jeg har kun sjældent selv oplevet det så relativt langt fra rørsumpen.

Til slut skal det nævnes, at kommunen på forbilledlig vis havde afhøstet Brobækkens bredder i mosen og nu var i gang med tilsvarende høst af den sydfolden, begge steder med grundig fjernelse af det afhøstede plantemateriale, så engfloraen og dens tilhørende fauna kan få lys og luft i det kommende forår.

00-00-0000: En af mosens specialiteter
Her på siden har en af mosens på landsplan sjældneste svampe ofte været omtalt, nemlig Pholiota cerifera, der nu har fået det danske navn pilemoseskælhat. Sidste år blev arten især omtalt, fordi en stamme, den voksede på, var blevet savet væk aht. færdslen. Sidst i september i år dukkede den dog heldigvis op igen på resterne af stammen, og her kan den stadig ses, om end i ret så henfaldende tilstand.

Farvel & på gensyn til kvæget
12/10 tog vi afsked med indeværende års kvæggræsning på engene. Som sædvanligt har kvæget udøvet en fin og stærkt tiltrængt naturpleje, som kommunen nu forventes at fuldende i løbet af efteråret. Vi ser allerede nu frem til den kommende græsningssæson.

Forsmag på vinteren
Morgenturen 20/10 blev indledt i et køligt, hvidpudret landskab, idet vinterhalvårets første rim havde lagt sig på alle overflader. Rimen forsvandt dog hurtigt, og det blev lunt og solrigt; måske derfor hele 299 ringduer kunne ses trække mod nord(!)? Tilsvarende holdt nogle få gransangere og landsvaler også stand i mosen og ved søen. Bramgæssene var imidlertid ikke enige; af dem kunne der nemlig tælles ikke færre end 780 på træk mod sydvest, ligesom de to første, vintergæstende store skalleslugere var ankommet til søen, usædvanligt tidligt. Det er faktisk den hidtil tidligste ankomst af arten til søen (når man ser bort fra en fugl helt uden for nummer 15/9 1992).

Den sidste tids megen regn havde virkelig fået svampene frem; hele mosen myldrede af køllestokket honningsvamp i alle stadier. Honningsvampene blev tidligere betragtet som gode spisesvampe, men vi er flere, der af egen erfaring er glade for, at de ikke længere kategoriseres som sådan. I Folkeparken var det gamle bøgestød ved legepladsen som altid på denne tid af året oversået med pærestøvbolde, der ofte har selskab af andre svampe. I år således en for mig umiddelbart ukendt huesvamp, måske den helt almindelige toppet huesvamp. Den store gamle pil ved søens nordende, som en forekomst af flagermus i sin tid reddede fra total fældning, var også oversået, i dette tilfælde med flotte svovlporesvampe (se foto), en spisesvamp, som briterne kalder Chicken of the Woods, og som med tiden vil slå sit værtstræ ihjel.

En pudsig fugleoplevelse: Under et ophold ved den lille sø Langkær på Nyrops Sti (mellem Udsigten og Sødalen) hørtes pludselig oppe fra luften de karakteristiske, metalliske kald af en stor flok skægmejser, en art, der ellers altid holder til i rørsumpe. Den er dog kendt for om efteråret at tage nogle store, flokvise flyverundture, hvilket også må have været tilfældet her. Lignende omkringflyvende flokke af skægmejser er da også observeret af andre ved søen og omtalt her på siden de sidste par dage, men jeg har kun sjældent selv oplevet det så relativt langt fra rørsumpen.

Til slut skal det nævnes, at kommunen på forbilledlig vis havde afhøstet Brobækkens bredder i mosen og nu var i gang med tilsvarende høst af den sydfolden, begge steder med grundig fjernelse af det afhøstede plantemateriale, så engfloraen og dens tilhørende fauna kan få lys og luft i det kommende forår.

00-00-0000: En af mosens specialiteter
Her på siden har en af mosens på landsplan sjældneste svampe ofte været omtalt, nemlig Pholiota cerifera, der nu har fået det danske navn pilemoseskælhat. Sidste år blev arten især omtalt, fordi en stamme, den voksede på, var blevet savet væk aht. færdslen. Sidst i september i år dukkede den dog heldigvis op igen på resterne af stammen, og her kan den stadig ses, om end i ret så henfaldende tilstand.

Farvel & på gensyn til kvæget
12/10 tog vi afsked med indeværende års kvæggræsning på engene. Som sædvanligt har kvæget udøvet en fin og stærkt tiltrængt naturpleje, som kommunen nu forventes at fuldende i løbet af efteråret. Vi ser allerede nu frem til den kommende græsningssæson.

Forsmag på vinteren
Morgenturen 20/10 blev indledt i et køligt, hvidpudret landskab, idet vinterhalvårets første rim havde lagt sig på alle overflader. Rimen forsvandt dog hurtigt, og det blev lunt og solrigt; måske derfor hele 299 ringduer kunne ses trække mod nord(!)? Tilsvarende holdt nogle få gransangere og landsvaler også stand i mosen og ved søen. Bramgæssene var imidlertid ikke enige; af dem kunne der nemlig tælles ikke færre end 780 på træk mod sydvest, ligesom de to første, vintergæstende store skalleslugere var ankommet til søen, usædvanligt tidligt. Det er faktisk den hidtil tidligste ankomst af arten til søen (når man ser bort fra en fugl helt uden for nummer 15/9 1992).

Den sidste tids megen regn havde virkelig fået svampene frem; hele mosen myldrede af køllestokket honningsvamp i alle stadier. Honningsvampene blev tidligere betragtet som gode spisesvampe, men vi er flere, der af egen erfaring er glade for, at de ikke længere kategoriseres som sådan. I Folkeparken var det gamle bøgestød ved legepladsen som altid på denne tid af året oversået med pærestøvbolde, der ofte har selskab af andre svampe. I år således en for mig umiddelbart ukendt huesvamp, måske den helt almindelige toppet huesvamp. Den store gamle pil ved søens nordende, som en forekomst af flagermus i sin tid reddede fra total fældning, var også oversået, i dette tilfælde med flotte svovlporesvampe (se foto), en spisesvamp, som briterne kalder Chicken of the Woods, og som med tiden vil slå sit værtstræ ihjel.

En pudsig fugleoplevelse: Under et ophold ved den lille sø Langkær på Nyrops Sti (mellem Udsigten og Sødalen) hørtes pludselig oppe fra luften de karakteristiske, metalliske kald af en stor flok skægmejser, en art, der ellers altid holder til i rørsumpe. Den er dog kendt for om efteråret at tage nogle store, flokvise flyverundture, hvilket også må have været tilfældet her. Lignende omkringflyvende flokke af skægmejser er da også observeret af andre ved søen og omtalt her på siden de sidste par dage, men jeg har kun sjældent selv oplevet det så relativt langt fra rørsumpen.

Til slut skal det nævnes, at kommunen på forbilledlig vis havde afhøstet Brobækkens bredder i mosen og nu var i gang med tilsvarende høst af den sydfolden, begge steder med grundig fjernelse af det afhøstede plantemateriale, så engfloraen og dens tilhørende fauna kan få lys og luft i det kommende forår.