Ræv ved Svanesøen 5/2. Foto: Henrik Friis

Sidste nyt
23-02-2023: HUSK BIOBLITZEN DEN 8.-9. JUNI!
Den 8.-9. juni afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

Otto væltede træer
Den 17.-18. februar fik vi besøg af blæsevejret Otto, som intetsteds i Hovedstadsområdet nåede op på stormstyrke. Desuagtet blev det til flere væltede træer, om end det var småting sammenlignet med de to seneste storme, ja faktisk orkaner, der har besøgt området, nemlig Allan og Bodil i hhv. oktober og december 2013. Følgerne af disse to uvejr ses stadig tydeligt i området, og den gamle hjemmesideredaktør kan berette længe om sin natlige tur i mosen og ved søen midt under Allans kulmination, men det må vist blive en anden gang…..

Ny svamp for landet
Det seneste, nyligt udkomne nummer af bladet Svampe indeholder en liste over nye arter af svampe for landet, fundet i 2022. Et af fundene, en art af kernesvamp i slægten snabelkerne med det videnskabelige navn Gnomonia carpinicola (uden dansk artsnavn) nævnes fra mosen. Et eftersyn i Svampeatlas viser, at fundet er gjort 7/4 af Tobias Bøllingtoft, nærmere bestemt på bladribben af et dødt avnbøg-blad fra et træ i en have sydvest for høengen.

Udvalgte fugle siden sidst
Silkehaler er set 2/2 og 8/2, dels med seks på hyben i en have på søens NØ-side (Frank Desting), dels med 5 i en busk på høengen (Stig E. Andersen). 4/2 så Mariann Jensen en stor flok på 15-20 halemejser i mosen. 4/2 og 8/2 noteredes månedens største flok skægmejser på 10 stk. (Julie B. Jensen, FD). Både 4/2, 11/2 og 13/2 blev der set op til to havørne over søen (Søren Rostock, Karin Grønbæk, Anne Lumholdt, FD). En flok på 65 sjaggere på Folkeparkens store plæne 6/2 (FD) er et meget stort antal. 11/2 kulminerede antallet af grønsiskener i mosen med anslået 200 (AL). 13/2 hørtes en lille flagspætte synge i ellesumpen syd for Vidarskolen (FD, AL). 15-16/2 lå den rødhovedede and i søen for første gang i år og blev noteret af adskillige observatører. 18/2 ankom Viben planmæssigt til den afhøstede holm i søen (KG m.fl.). Samme dag blev der talt usædvanligt høje antal af taffelænder i søen, 125 stk., og af trækkende sanglærker, 11 stk. (Michael Grell). 19-20/2 sås en gråstrubet lappedykker ved Krageøen (FD, Lars Hesselberg, AL).

Øvrige kommende arrangementer

10. maj kl. 19: Forårstur på engene med GenKo

26. juni kl. 19: Mere om orkideer med GenKo

5. september kl. 16-20: Det 12. årlige høslæt på engen

Morgentur i sol og blæst
Mandag morgen den 13. februar var en udpræget solskinsdag, men det var nu ikke fordi det generelt fik fuglene til at synge i vilden sky, måske pga. den friske blæst fra nordvest. Blandt de relativt få syngende fugle var tre af de mere afdæmpede sangere, hvis sang ikke er så alment kendt endda, nemlig dompappen, sumpmejsen og skovskaden.

Den syngende dompap, en flot han (hvilket nævnes her, fordi dompap-hunnen også kan synge), sad i en have på søens østside, hvor dens ganske korte, men meget melodiske fløjtetoner godt kunne drukne i de mange andre parcelhuskvarter-lyde. Sumpmejsens sang, der minder om musvittens, men som holder sig på én tone, hørtes fra ellesumpen ved Vangede Kilde, og indimellem sangstroferne fløj fuglen frem og tilbage over grusstien og forsynede sig fra et foderbræt på Vidarskolen.

Skovskaden med dens velkendte hæse skratten er jo ellers kendt som en ret så larmende fugl, ikke mindst når det gælder flokke i vinterhalvåret. Langt mindre kendt er artens fine, sofistikerede sang, der som sagt er afdæmpet og indeholder mange forskellige lyde, hvoraf en stille tikken er mest karakteristisk. Dagens syngende skovskade sad på en gren i solen på sydsiden af Brobækhus.

Turens største ornitologiske overraskelse var en bramgås, der opholdt sig langs søens østbred, hvor den bl.a. kortvarigt tog ophold ud for den gamle strømpefabriks bygninger i Mitchellsstræde på den lille holm ved navn Nørgårds Ø, oprindelig et camoufleret kloakdæksel, anlagt i 1974.

27-01-2023: Ny svampeliste!
Svampeeksperten David Boertmann har for nylig revideret områdets svampeliste, der nu er lagt på Facebooksiden under filer, man kan også få den tilsendt fra undertegnede. Tag et kig på listen og se, hvor mange svampearter, der faktisk er fundet her i mosen og ved søen.


Kommende arrangementer

10. maj kl. 19 Forårstur på engene med GenKo
Træk i gummistøvlerne og lad os kigge på forårets komme ved Gentofte Sø med Thomas Vikstrøm, der har et indgående kendskab til faunaen på engene. Vi går tæt på planter og prøver at finde lige de planter, som gør området til et helt specielt område. Så hvis du er nysgerrig mht. lokalområdet og vil opleve verdenen gennem planternes verden, skal du med. Selvfølgelig får vi også en god snak om de fugle, der besøger området. Husk gummistøvler og evt. en kikkert

Den 8.-9. juni afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

26. juni kl. 19 Mere om orkideer med GenKo
Gentofte Enge er hjemsted for vilde orkideer, og på denne tur skal vi ud at finde orkideerne sammen med Thomas Vikstrøm. Orkideerne er godt gemt mellem rør og græs, men heldigvis bliver de afsløret af deres prangende blomsterkrone. Lad os sammen se hvor mange arter vi kan finde, når vi i samlet flok bevæger os ud på engene. Derudover skal vi tælle orkideerne – måske er 2023 året, hvor vi sætter rekord. Husk gummistøvler og evt. en kikkert


Den 41. vinterpunkttælling ved søen
Som led i DOF’s punkttællingsprogram til overvågning af bestandsudviklingen for landets almindelige fuglearter (se https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet) gennemførtes 13/1 den 41. vinterpunkttælling i træk ved søen og i mosen. Af de almindelige fuglearter var flere allerede i forårshumør, idet både gærdesmutte, musvit og blåmejse sang lystigt, ligesom stor flagspætte lod sin trommen høre. Også 1-2 overvintrende rørspurve blev hørt på søens holme ligesom en flok på fem vindrosler i mosen.

Mosen bugnede i øvrigt med judasøre, som kunne ses på grenene af mange forskellige træarter, og på en af de fældede askestammer i Annas Skov fik jeg forevist bævrende åresvamp af Frank Desting; den art havde jeg aldrig set før. Endelig myldrede en død gren af hvidpil i sydfolden med purpurlædersvamp, pile-bævretop og alm. bævretop.


Minken er desværre tilbage
28/1 så to observatører uafhængigt af hinanden en mink løbe rundt på isen lige ved siden af minkfælden. Der blev efterfølgende rettet en henvendelse til kommunen om at intensivere fældefangsten af denne invasive art, og der skulle nu være opsat endnu en fælde.

20-12-2022: En morgen med tidligt vintervejr
Fredag morgen 16/12 var en rigtig vintermorgen med skyfri himmel, vindstille, pæn frost samt sne- og isdække overalt i området. På dage som denne er det allerlettest at observere mosens mange aktive kildevæld, som udgør en af de væsentligste betingelser for områdets rige flora og fauna. Kildevæld opretholder året rundt en vandtemperatur på ca. +7 grader, og derfor træder vældene tydeligt frem i sneen med deres åbne vandflade, lette strøm og ofte rustfarvede vand. Det sidste skyldes, at kildevældenes grundvand er rigt på kalk, som binder jordens jern, der populært sagt ’ruster’, når det kommer i kontakt med luftens ilt. Udover at kildevæld i dag selv er en sårbar naturtype, udgør det evigt strømmende kildevand grundlaget for forekomsten her af sårbare naturtyper som ellesump, fugtig eng og renvandet sø, og kildevandets kalkindhold er en vigtig livsbetingelse for meget af floraen, herunder de fleste af orkideerne.

I streng frost er kildevældene særlig spændende at besøge, fordi mange mindre almindelige fugle søger hertil som den sidste mulighed for at finde føde i form af smådyr. Imidlertid kunne jeg på denne morgen blot opstøve to vandrikser og en dobbeltbekkasin i vældene, hvilket til at begynde med undrede mig meget. Det gik dog op for mig, at frostvejret endnu ikke havde været strengere, end at mange af mosens småvande og kildebække stadig var isfrie, ligesom snelaget kun var ganske tyndt. Mange af de spændende overvintrende fugle forekom derfor stadig spredt ud over hele mosen, hvor jeg således tilfældigt faldt over yderligere tre vandrikser og to skovsnepper. Hvor mange snepper, rikser osv., der i alt opholder sig i mosen i en vinter, skal man således nok kun udtale sig om, når frosten har været endnu mere streng og langvarig og snelaget væsentligt tykkere. Så kan fuglene for alvor observeres i kildevæld og -bække.

Hvad overvintrende fugle angår, var det også lidt overraskende med en jernspurv ved bredden af Langkær øst for søen; det er første gang i syv år, at arten noteres i området i december. Andre fugle var allerede i forårsstemning, ikke mindst hele fem trommende individer af stor flagspætte, og også det lokale musvågepar var godt i gang med at hævde deres territorium.

På søens næstnordligste rørholm var kommunen godt i gang med den grundige vinterhøst, som er afgørende for, at holmenes fine flora og fauna ikke forsvinder pga. tilgroning, heriblandt ikke mindst de ynglende viber.

Blandt de øvrige vinterfugleobservationer siden sidst må fremhæves områdets hidtil største antal skægmejser nogensinde, nemlig en flok på mindst 26, som 9/12 fouragerede i tagrør og bevægede sig sydpå langs pontonbroen (Frank Desting). Seks rastende sangsvaner 11/12 (Karin Grønbæk) er det højeste antal siden 2010. En pudsig observation udgøres af en krikand hun 11/12 og 16/12 rastende i Brobækken (Anne Lumholdt, Frank Desting), hvor arten aldrig er observeret før.

28-11-2022: Ny rapport om padder mv.
Gentofte Kommune har netop udsendt en særdeles spændende rapport med resultaterne af en naturhistorisk undersøgelse i 2021 af kommunens vandhuller, foretaget af konsulentvirksomheden Niras. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende gennemgang, som blev foretaget i 2008 af nærværende signatur. Fra vores område skal det særligt fremhæves, at
- Langkær øst for søen stadig huser snog samt ynglende skrubtudse og butsnudet frø,
- En havedam sydvest for Annas Skov huser bestande af det rentvandskrævende mos flydende stjerneløv og den ligeledes rentvandskrævende alge skør kransnål, hvortil kommer blomsterplanterne krebseklo og kalmus; sidstnævnte er ikke fundet i området før,
- Sortpilehullet huser vandplanten alm. vandkrans, som ikke er fundet netop her før,
- Om Sydbirkesøen (Krebseklohullet) hedder det i rapporten, at ”Der blev fundet både lille vandsalamander, grøn frø, skrubtudse og spidssnudet frø ved dammen. Vandhullet er således et af de steder i Gentofte Kommune med den største variation af padder” og ”Der vokser fem positive karakterarter ved vandhullet: kors-andemad, dusk-fredløs, almindelig sumpstrå, skør kransnål og vandrøllike. Søen bedømmes til at have høj naturtilstand, ikke blot ud fra den fine og varierede flora, men også fordi den er hjemsted for en rig paddefauna.”

Klimaplanen vedtaget
Gentofte Kommunes Klimaplan 2050 var i høring i maj-juni og blev vedtaget 31/10. Under høringen blev der herfra udtrykt ønske om at opprioritere adskillelsen af kloak- og regnvand i oplandet til Gentofte Sø, så både den og mosen ikke længere skal modtage kloakspildevand. Som følge af dette høringssvar er kommunen nu gået i dialog med Novafos om ”at afsøge muligheder for konkrete tiltag for tidligere at begrænse overløb med spildevandsopblandet regnvand specifikt til Gentofte Sø.” Vi krydser fingre.

En blæsende efterårsmorgen
Om morgenen 17/11 med kuling fra sydøst var fuglene ikke særlig aktive, og de fugle, der faktisk var det, kunne være svære at høre og dermed også ofte at få øje på. Et optrin ved pontonbroen i det tidlige morgengry var dog ikke til at overse eller -høre. De sædvanlige store ansamlinger af småfisk her (oftest skaller, rudskaller og aborrer) tiltrækker gerne sultne fugle, og samtidig med, at en hættemåge forsøgte at frarøve en toppet lappedykker sit bytte, var en fiskende skarv oppe at toppes med to bredfiskere i form af en fiskehejre og en vandrikse, hvoraf sidstnævnte højlydt gav sin utilfredshed til kende. Det var ikke til at se, hvem der endte med at få byttet, men det var nu nok skarven, der drog fordel af sin evne til at svømme og dykke.

Særdeles opmuntrende var det at se, at kommunen allerede havde fået høstet både den nordlige og den sydlige kvægfold helt i bund, så der nu er skabt de allerbedste betingelser for næste sæsons generationer af lyskrævende orkideer, padder, græshopper og øvrig flora og fauna. Nu mangler der blot at blive høstet omkring den lille Sydbirkesø (Krebseklohullet) i sydfoldens sydøstlige hjørne, så den krævende vandhulsflora og -fauna her også fortsat kan trives.

Selvom det var koldt, var der stadig aktive insekter, fx en knapt ½ cm lang elmecikade i Annas Skov; den var så venlig at lande på min notesbog, hvorved jeg fik en chance for at få et nogenlunde mobilfoto af den.

Fuglenyt
- Siden 30/9 har op til 11 knarænder opholdt sig fast i søen. Det næsten rekordhøje antal på 11 blev noteret 19/10 af Frank Desting og er kun antruffet én gang tidligere her, i 2020.
- Et hvidvinget korsnæb fløj 20/10 kaldende over søen (Frank Desting). Det er den kun anden iagttagelse af arten her (den første var i 1999) og udgør en ud af i alt kun seks observationer af arten i Danmark i indeværende vinterhalvår.
- En kortnæbbet gås er i perioden 6-27/11 set i søen på fem datoer. Den blev opdaget af Frank Desting og siden set også af Jan Mollerup og Flemming G. Andersen. Indimellem er gåsen også blevet set i Nymosen.
- To bjergvipstjerter rastede 10/11 sammen ved søen (Frank Desting).
- Vinterhalvårets hidtil højeste antal af stor skallesluger, hele 15 stk., er noteret 14/11 af Jan Mollerup og 26/11 af Mikkel Petersen.
- Vinterhalvårets første lille skallesluger, en han, blev fundet 25/11 af Trine Suhr-Jessen.

31-10-2022: En af mosens specialiteter
Her på siden har en af mosens på landsplan sjældneste svampe ofte været omtalt, nemlig Pholiota cerifera, der nu har fået det danske navn pilemoseskælhat. Sidste år blev arten især omtalt, fordi en stamme, den voksede på, var blevet savet væk aht. færdslen. Sidst i september i år dukkede den dog heldigvis op igen på resterne af stammen, og her kan den stadig ses, om end i ret så henfaldende tilstand.

Farvel & på gensyn til kvæget
12/10 tog vi afsked med indeværende års kvæggræsning på engene. Som sædvanligt har kvæget udøvet en fin og stærkt tiltrængt naturpleje, som kommunen nu forventes at fuldende i løbet af efteråret. Vi ser allerede nu frem til den kommende græsningssæson.

Forsmag på vinteren
Morgenturen 20/10 blev indledt i et køligt, hvidpudret landskab, idet vinterhalvårets første rim havde lagt sig på alle overflader. Rimen forsvandt dog hurtigt, og det blev lunt og solrigt; måske derfor hele 299 ringduer kunne ses trække mod nord(!)? Tilsvarende holdt nogle få gransangere og landsvaler også stand i mosen og ved søen. Bramgæssene var imidlertid ikke enige; af dem kunne der nemlig tælles ikke færre end 780 på træk mod sydvest, ligesom de to første, vintergæstende store skalleslugere var ankommet til søen, usædvanligt tidligt. Det er faktisk den hidtil tidligste ankomst af arten til søen (når man ser bort fra en fugl helt uden for nummer 15/9 1992).

Den sidste tids megen regn havde virkelig fået svampene frem; hele mosen myldrede af køllestokket honningsvamp i alle stadier. Honningsvampene blev tidligere betragtet som gode spisesvampe, men vi er flere, der af egen erfaring er glade for, at de ikke længere kategoriseres som sådan. I Folkeparken var det gamle bøgestød ved legepladsen som altid på denne tid af året oversået med pærestøvbolde, der ofte har selskab af andre svampe. I år således den helt almindelige toppet huesvamp. Den store gamle pil ved søens nordende, som en forekomst af flagermus i sin tid reddede fra total fældning, var også oversået, i dette tilfælde med flotte svovlporesvampe (se foto), en spisesvamp, som briterne kalder Chicken of the Woods, og som med tiden vil slå sit værtstræ ihjel.

En pudsig fugleoplevelse: Under et ophold ved den lille sø Langkær på Nyrops Sti (mellem Udsigten og Sødalen) hørtes pludselig oppe fra luften de karakteristiske, metalliske kald af en stor flok skægmejser, en art, der ellers altid holder til i rørsumpe. Den er dog kendt for om efteråret at tage nogle store, flokvise flyverundture, hvilket også må have været tilfældet her. Lignende omkringflyvende flokke af skægmejser er da også observeret af andre ved søen og omtalt her på siden de sidste par dage, men jeg har kun sjældent selv oplevet det så relativt langt fra rørsumpen.

Til slut skal det nævnes, at kommunen på forbilledlig vis havde afhøstet Brobækkens bredder i mosen og nu var i gang med tilsvarende høst af den sydfolden, begge steder med grundig fjernelse af det afhøstede plantemateriale, så engfloraen og dens tilhørende fauna kan få lys og luft i det kommende forår.

27-09-2022: Kvæget flyttet til nordfolden inkl. blomsterengen
25/9 flyttede GenKo (kvæggræsserlavet) kvæget til den nordlige fold, hvor de nu forhåbentlig kan nå at få græsset den dominerende bevoksning af kærstar lidt mere i bund inden græsningsophør i oktober. 26/9 afholdt lavet så sin årlige naturbesigtigelse af engene, men grundet regn og rusk var vi kun fire deltagere. De fire fik til gengæld rig lejlighed til såvel at fange frøer som til at lære at bestemme gøgeurter i frugt, tørvemosser (sphagnum) og græsarten knoldrottehale for blot at nævne et lille udvalg.

Uhyggeligt fund i søen
22/9 fiskede en magnetfisker en håndgranat fra 2. Verdenskrig op af søen, hvilket medførte afspærring omkring søens nordende. Ammunitionsrydningstjenestens indsatsleder blev ved samme lejlighed citeret for, at såvel besættelsesmagten som modstandsbevægelsen skulle have dumpet rigtig mange våben i søen. Hvor denne oplysning stammer fra, er et godt spørgsmål, ikke mindst fordi der aldrig er fundet lignende i søen under nogen af de talrige biologiske undersøgelser, der er foretaget gennem de seneste mange årtier, bl.a. ved dykning.

Jævndøgnstur ved søen
21/9 er lige tidligt nok til denne overskrift, men med en temperatur på 7 grader ved turens start føltes det som rigtigt efterår. Det var da også tid til at byde halvårets første kvækerfinker og vindrossel velkommen, og fra himlen hørtes konstant grønsiskener på træk sydover. De lokale sangdrosler var her dog endnu; flere sad således sammen med solsorte og en rødhals og mæskede sig i bærrene på den gamle seljerøn i Annas Skov.
Før daggry sås og hørtes et kæmpemæssigt plask i det nordligste stræde mellem søens holme – måske fra en gedde eller måske en ilder? Samtidig kredsede syv fiskehejrer lavt omkring over holmene og kaldte ivrigt med deres hæse, skrattende stemmer. Kort før solopgang kom en vandrikse pludselig flyvende og landede i øjenhøjde i tagrørene lige ved siden af pontonbroen; her blev den tilmed siddende en rum tid og kaldte.
Det er også ved at være svampetid for alvor nu. Folkeparken bugnede af den uspiselige karbolchampignon, og ved foden af asketræerne i Annas Skov havde grupper af kæmpestore, nu henfaldende frugtlegemer af skællet stilkporesvamp selskab af et mylder af bittesmå, friske flokke af bredsået blækhat. I den tørre, sydlige græsningsfold havde kvæget sørget for lys og luft, så hekseringene af elledans-bruskhat havde sendt mængder af frugtlegemer med krydret lugt op af jorden.
På den stadig blottede mudderbund i søens nordøstlige hjørne stod der mængder af rød gåsefod i knop; det kan blive et flot syn, hvis de når at blomstre, inden søbunden atter vanddækkes helt, om end ikke så omfattende som under sommer- og efterårstørken i 2018. Endelig kunne der på mosens æblerose, der blev opdaget i 1986, nu tælles mindst 57 hyben, så mon ikke snart den enlige busk kunne få lidt selskab af artsfæller?

Rastende fiskeørn
3/9 lykkedes det Heidi Quist at fotografere en ung fiskeørn, som sad i et træ ved søen. Det er faktisk første gang siden efteråret 1987, at denne art ses siddende ved søen, og i 1987 var der efter alt at dømme tale om en syg fugl.

Flagermustur 1/9
I skumringstimerne afholdt Grøn Guide Karen Stevnbak Andersen den anden flagermustur ved søen; den samlede omkring 30 deltagere, hvoriblandt DOF Københavns DOFbase-koordinator Gitte Nielsen Laursen, som leverede kyndig bistand i at detektere og bestemme flagermusene. Der var mærkværdigvis næsten ingen flagermus ved selve søen, men over og omkring engene var der masser af dværgflagermus samt enkelte brun-, vand- og skimmelflagermus. Et enkelt individ af sidstnævnte art blev desuden observeret nær Svanesøen. Turens deltagere kunne i øvrigt glæde sig over fine observationer ved pontonbroen af suder, gedde og en sen rørsanger.

Besøgstælling ved søen
30/8 opdagede Ida Exner et tælleapparat ved bådebroen, hvilket naturligvis straks vakte en gammel frygt til live, nærmere bestemt frygten for, at apparatet kunne varsle opsætning af kunstig belysning eller andre lignende trusler mod naturen, som så ofte før har huseret i området. Til vores store glæde kunne Gentofte Kommune imidlertid oplyse, at optællingen fandt sted som et led i en forespørgsel til Vejdirektoratet om mulighederne for at sænke hastigheden på Helsingørmotorvejen. En sådan sænkning vil kunne begrænse støjforureningen mærkbart.

Årets høslæt på blomsterengen 30/8
Tak til de ca. 40 deltagere i det vellykkede høslæt på blomsterengen, det 16. af sin slags. Under slættet blev der gjort mange observationer af både planter og dyr, der kræver lys og luft, og som derfor gavnes af naturplejen. Bl.a. fandt vi en halv snes flotte frøstande af orkideen priklæbet gøgeurt, der er Gentofte Kommunes ansvarsart. Dertil et større antal markmus og butsnudede frøer samt en mosegris og en flot, heldigvis forladt rede af dværgmus. I luften patruljerede både brun og blå mosaikguldsmed, ligesom en spurvehøg og et par musvåger sås på jagt. Vi arrangører glæder os allerede til næste år, dvs. Grøn Guide, DN, DOF samt Vej & Park.

Spildevandsplanen vedtaget
29/8 vedtog Gentofte Kommune sin nye spildevandsplan. Fra vores side lød en væsentlig indsigelse som bekendt på, at oplandet til Gentofte Sø ikke bør vente til allersidst i planperioden med adskillelsen af regnvand og husspildevand for dermed at standse spildevandsoverløbene til søen. De allersidste ord i kommunens svar hertil er forholdsvis løfterige: ”Gentofte Kommune er … i dialog med Novafos i forhold til at afsøge muligheder for konkrete tiltag for tidligere at begrænse overløb med spildevandsopblandet regnvand specifikt til området ved Gentofte Sø.”

23-08-2022: Silende sensommersang
Den første, natlige del af morgenturen 18/8 fascinerede som altid, denne gang først og fremmest med flere flagermus langs søens bredder, end det længe er set. Desværre foregik turen uden flagermusdetektor, så dyrene blev ikke bestemt nærmere. Flagermusene havde selskab af et pænt antal skrubtudser i alle aldre; de sad og nød den varme, der stadig var tilbage i Søvoldens grus på søens østside. På pontonbroen sprang et pænt stort pattedyr i vandet i mørket, forhåbentlig snarere en ilder end en mink…
Knapt var det blevet lyst, før det satte ind med et uvarslet regnvejr, som fortsatte under det meste af resten af turen. Det gav visse udfordringer for observationsvirksomheden, må man nok konstatere. Til gengæld kan regn godt have nogle interessante virkninger på fugle, fx at de klumper sig sammen, hvor der er rart at være. En stor, gammel birk i Folkeparken myldrede således med musvitter, blåmejser, gransangere, korttået træløber og sørme en enkelt broget fluesnapper. Og så føler jeg mig overbevist om, at det også skyldtes regnen, at en rødstjert minsandten sad og sang højlydt sammesteds. Jeg kan ikke gennemskue sammenhængen med regnen, men jeg har aldrig før hørt en rødstjert synge i andet halvår. En anden rødstjert fouragerede i øvrigt i toppen af en af de udgåede aske i Annas Skov.
På den våde, nordlige eng var det meget tilfredsstillende at se, at kommunen var i gang med at rydde opvæksten af rødel, som var ved at begynde at sætte lovlig meget (skov)præg på engen
Apropos engen er der STADIG ÅBENT FOR TILMELDING TIL ÅRETS HØSLÆT TIRSDAG DEN 30. AUGUST KL. 16-CA. 20! Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Husk også flagermusturen ved søen torsdag den 1. september kl. 19:30-ca. 21. Mødested ved søens nordende; tilmelding ikke nødvendig.
26. september kl. 17-19: Naturbesigtigelse af græsningsengene arrangeret af GenKo.

29-06-2022: Den årlige naturplejebesigtigelse
Den 22. juni afholdtes den årlige naturplejebesigtigelse med Gentofte Kommune. Som i fjor deltog en udvalgt, mindre forsamling af repræsentanter for kommunen, Grøn Guide, DN og DOF, men alle havde forinden haft mulighed for at indsende forslag og betragtninger vedr. naturplejen af søen og dens omgivelser. Under besigtigelsen bidrog ikke mindst kommunens nye natur- og miljømedarbejdere med spændende forslag til retablering og forbedring af mosens hydrologi (vandforhold).

Kommende arrangementer, åbne for alle
30. august kl. 16-20: Høslæt på engen, arrangeret af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF og Gentofte Kommune. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.
1. september kl. 19:30: Flagermustur arrangeret af Grøn Guide Gentofte og DOF.
26. september kl. 17-19: Naturbesigtigelse af græsningsengene arrangeret af GenKo.

Et særpræget bekendtskab
27/5 gjorde Jens J. Haugaard lokalitetens første fund af det særprægede insekt stor kamelhalsflue. Kamelhalsfluerne udgør deres helt egen insektorden og kendes let på deres stærkt forlængede ’hals’ (prothorax). Under bioblitzen i 2017 fandt Lars Thomas en lille kamelhalsflue i mosen, men dens større slægtning er som sagt en ny art her.

Første sikre ynglefund i næsten 150 år!
21/6 fandt og fotograferede Frank Desting en stor dununge af gråstrubet lappedykker i søen. Fuglen er desværre ikke set siden, men repræsenterer under alle omstændigheder det første sikre ynglefund af arten her siden 1875. Det skal dog tilføjes, at den ornitologiske dækning af søen mellem 1875 og 1961 var meget mangelfuld.

Nyt pragtværk om kampen om københavnsegnens grønne områder
I foråret udkom bogen Fingerbyens grønne handske, forfattet af Henrik Vejre, der er professor ved Københavns Universitet og en af de lokale caretakere ved Gentofte Sø, som selvfølgelig også er behandlet i bogen. Bogen beskriver bl.a. de grønne områder som en kampplads; det gjaldt Københavns parker i 1800-tallet, og det gælder Amager Fælled i dag. Fortællingen om storbyens grønne områder er således ikke fredelig, de grønne områder er ikke kommet af sig selv, og deres fortsatte eksistens kræver en vedvarende vilje til at opretholde dem.

14-06-2022: GUIDET FUGLETUR FOR ’GRÅGÆSSENE’ SAMT INDKALDELSE AF FORSLAG
Den 8. juni havde jeg fornøjelsen af at guide en fugletur ved søen for 21 deltagere fra DOF Københavns seniorgruppe, Grågæssene. På fuglefronten var der glæde over bl.a. en fjord- og en rovterne, et par krikænder, bramgåsen i Folkeparken og flere kuld af bl.a. knopsvane og toppet lappedykker. Derudover kunne forsamlingen tillige glæde sig over flotte svovlporesvampe (’Chicken of the Woods’) på flere gamle piletræer, et kor af grønne frøer i Sortpilehullet, masser af blomstrende gøgeurter samt det formentlig mest intensive blomsterflor af trævlekrone, der nogensinde er set på engen vest for søen.

Den 22. juni afholdes den årlige naturplejebesigtigelse med Gentofte Kommune. Som i fjor bliver det kun en udvalgt, mindre forsamling, der deltager, men alle er velkomne til at sende forslag og betragtninger vedr. naturplejen af søen og dens omgivelser til thomas.vikstroem@dof.dk inden besigtigelsen.

31-05-2022: Et kommende fugletårn?
Friluftsrådet har på forespørgsel meddelt, at vi vil få svar på DN’s, Grøn Guides og DOF’s fælles ansøgning snarest muligt i løbet af juni, og at det uformelt/uforpligtende ser positivt ud.

Kommende arrangementer
19. juni: Vilde Blomsters Dag, arrangeret af Dansk Botanisk Forening og Grøn Guide Gentofte.
27. juni??: Muligvis den årlige pleje- og driftsbesigtigelse sammen med Gentofte Kommune.
30. august kl. 16-20: Høslæt på engen, arrangeret af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF og Gentofte Kommune.
8. september: Flagermustur arrangeret af Grøn Guide Gentofte og DOF.

Høringssvar vedr. Miljøstyrelsens Natura 2000-plan, kommunens spildevandsplan og Miljøstyrelsens vandområdeplan
Der er nu herfra afgivet de tre ovennævnte høringssvar, som evt. interesserede kan få mailet ved henvendelse til hjemmesideredaktøren. I meget grove træk er hovedpointerne flg.: 1) Naturtyperne hængesæk og vandløb med vandplanter skal bibeholdes på udpegningsgrundlaget for søen og mosen, bl.a. for at fastholde naturplejen af søens holme; 2) Separeringen af husspildevandet og regnvandet i oplandet til søen og mosen, hvorved kloakoverløbene til området standses, skal påbegyndes nu og ikke først i perioden 2028-43; 3) Søen skal bibeholde sin høje økologiske målsætning, som den til fulde lever op til, ikke mindst for at fastholde bl.a. kommunens fokus på at fremskynde et stop for spildevandsoverløbene til søen.

’Ny’ artsliste på Facebook-siden
På foranledning af Gentofte Kommune er artslisten – på 765 arter – fra bioblitzen den 7.-8. juni 2017 nu lagt på lokalitetens Facebook-side. Evt. interesserede kan også få listen mailet ved henvendelse til hjemmesideredaktøren.

Velkommen tilbage til vores allerbedste naturplejere!
Her midt i maj kom der atter tyrekalve af racen Galloway på græs på engene, i år heldigvis atter hele seks stk. I skrivende stund græsser kvæget i sydfolden, men de vil snart blive flyttet til nordfolden, hvor det vigtigste voksested for orkideer bil blive frahegnet, indtil orkideerne er afblomstret

Nattergal!
I perioden 25-29/5 er en nattergal hørt syngende ved Svanesøen (Trine Suhr-Jessen, Anne Lumholdt, Frank Desting, Bent B. Christensen); måske er der håb om, at arten yngler i mosen i år?

Den 34. Klassiske sommerpunkttælling, dvs. I den sene yngletid
23/5 kl. 5:24-09:00 gennemførtes den 34. sommerpunkttælling siden 1982 af områdets almindelige ynglefugle. Der blev denne gang registreret 47 arter, hvoraf de 26 udviste tydelig yngleaktivitet i form af sang, territoriehævdelse, rugning eller udfløjne unger. Bl.a. kan fremhæves hele seks syngende rødstjerter, hvilket er en tangering af lokalrekorden. Punkttællingen indgår i et stort materiale af lignende tællinger, der udføres ens fra år til år i hele Danmark og det øvrige EU og til sammen udgør vores eneste viden om bestandsudviklingen for de almindelige ynglefugle.

Som sædvanligt, når man færdes her, var der meget andet at hæfte sig ved; i flæng kan det nævnes, at

- Orkideen ægbladet fliglæbe glædeligvis alligevel ikke som tidligere påstået er forsvundet; den har bare været usædvanligt længe om at komme frem i år, måske fordi den skulle arbejde sig op gennem en mængde spildt træflis ved siden af Brogårdsstien. Her stod nu tre små, sterile, allerede delvis snegleædte skud (se foto); normalt plejer den at være i fuldt flor på denne tid af året. Det kan også tænkes, den er den sent på den pga. det tørre og kølige forår?
- Den sjældne orkide koralrod, der ellers fik et comeback i fjor, blev eftersøgt forgæves ligesom også af Claes Enøe 19/5; måske er der håb om, at den også bare er sent på den?
- Årets første vandnymfe sås på høengen, nærmere bestemt en flagermusvandnymfe.
- Sammesteds sad der på en butbladet skræppe et smukt lille gult og sort individ af fireplettet blomstertæge, en ny art for området.
- Langs den nordlige rand af sydfolden blomstrede mængder af gærdevikke med flotte blålilla blomster, en art, der er kendt fra området siden 1925, men som ellers ikke er fundet her i mange år.
- Det sydlige skud af strandkvan på søens vestbred var blevet trådt ned, men så ud til at overleve; i det mindste var det stadig i knop.
- Der var fuld gang i en rutineinspektion af brøndene til kloakledningen, der i 1974 blev lagt ned langs søens østbred; det var i den forbindelse den lille ø ved navn Violøen i søens sydøsthjørne og alle de små halvøer på østbredden blev anlagt.