Gentofte Sø


Vibe mobber rød glente 23/4. Foto: Henrik Friis

Sidste nyt
28-04-2022: Dødfunden ilder undersøgt af Statens Seruminstitut
7/3 blev en ilder fundet død af Marianne Byth på Tjørnekrogen 20 meter fra søen. Ilderen blev på behørig vis sendt til undersøgelse hos Statens Seruminstitut, som fandt, at alt tyder på, at dyret er dødt af en alvorlig lungebetændelse, forårsaget af infektion med en arg af rundorm (nematode) ved navn fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum). Denne parasit har ræv, grævling og hund som primære hovedværter, men påvises også sporadisk hos andre rovdyr som mårhund og ilder. Parasitten benytter hovedsageligt snegle som mellemvært. Dvs. den smitter ved at dyrene (i dette tilfælde en ilder) æder en snegl, der bærer parasitten. Ilderen blev tillige undersøgt for Covid 19 – med negativt resultat.

Sjældne redefund
21/4 fandt Søren Rostock musvågeparrets rede i mosen, hvor parret stadig rugede 26/4. Selvom arten formentlig yngler årligt i området, er det det første sikre redefund her siden 2008. 24/4 fandt Henrik Friis en rede, som parret af gråstrubet lappedykker har bygget i søen, desværre på et ret udsat sted. Dette redefund er det første af arten her siden 1875!

En lille påskenyhed
12/4 så Jan Mollerup en hest ved søen; heldigvis var rytteren også med! Det er første gang i hans tid ved søen, det er sket, og hjemmesideredaktøren har i hvert fald heller aldrig oplevet det.

Trist nyt fra Gentofte Kommune
Kommunen har 27/4 fået afslag fra Vejdirektoratet på at nedsætte hastigheden på Helsingørmotorvejen. For at begrænse støjforureningen af bl.a. Gentofte Sø, ønskede Kommunalbestyrelsen at nedsætte hastigheden på Helsingørmotorvejen og sendte derfor i marts en anmodning til Vejdirektoratet om at nedsætte hastigheden til 60 km/t på Helsingørmotorvejen. Vejdirektoratet har imidlertid vurderet, at det ikke er trafikalt hensigtsmæssigt at ændre den eksisterende lokale hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Kommunen vil nu kigge nærmere på direktoratets begrundelse og arbejde videre på en løsning, så hastighedsnedsættelsen forhåbentlig kan blive en realitet.

Den anden punkttælling i den tidlige yngletid
1/4 udførtes for anden gang en såkaldt punkttælling af områdets fugle i den tidlige del af yngletiden. Punkttællinger i denne periode (15/3-30/4) er et ret nyt element i DOF’s nu 48-årige overvågningsprogram for bestandsudviklingen hos de almindelige fuglearter, hvis status kun overvåges på denne måde. Hidtil har tællingerne udelukkende fundet sted i sen yngletid (1/5-15/6) og om vinteren, men bl.a. for at tage højde for klimamildningen, skal der altså siden i fjor også udføres punkttælling tidligere på foråret.
Og der var da ingen tvivl om, at der var fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter. Blandt eksemplerne fra mosen kan nævnes en varslende spurvehøg, en lille flagspætte hørt trommende og hele seks trommende store flagspætter, heraf mindst 1 hun. Og selvom det ikke har noget med yngletiden at gøre, var det også spændende at finde en sjælden gæst i form af en enkeltbekkasin fouragerende på bredden af den nordligste holm. Lige ved siden af en af holmens seks viber, som den kun var omkring halv størrelse af. Dertil kom de for tiden faste, spektakulære indslag i søen – gråstrubet lappedykker, et par canadagås-grågåse-hybrider og den rødhovedede and. En af viberne søgte i øvrigt føde på Snogeplænen på søens nordøstbred og var aldeles tillidsfuld, så man kunne komme ganske tæt på den. I øvrigt klækkede årets første kuld grågæslinger på denne dato, men det så jeg desværre ikke selv. Det skete til normal tid; den hidtil tidligste klækningsdato er så tidligt som 3/3(!) 2018.
På botaniksiden var det hyggeligt at se årets første skud af alm. lungeurt i blomst. Arten er en typisk løvskovsplante, og den har siden 2016 været kendt med en stor bestand fra ’støjskoven’ på søens sydvestside. Glædeligt var det også at konstatere, at en anden løvskovart, fladkravet kodriver, holder stand vest for Svanesøen; her var tre skud nu i knop.
Endelig var det også meget glædeligt at se, at kommunen nu på forbilledlig vis havde fået høstet og ryddet sydfolden. (Meget) mindre glædeligt kunne der optælles fire løse hunde, alle i mosen.


31-03-2022: Kommende arrangementer
14. maj kl. 10-12: Smådyrfiskeri ved bådebroen, arrangeret af Grøn Guide Gentofte, se genbib.dk/arrangementer/boern/krible-krable-med-groen-guide-alle
19. juni: Vilde Blomsters Dag, arrangeret af Dansk Botanisk Forening og Grøn Guide Gentofte.
30. august kl. 16-20: Høslæt på engen, arrangeret af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF og Gentofte Kommune.
8. september: Flagermustur arrangeret af Grøn Guide Gentofte og DOF.

En gammel kending, om end sjælden
26/3 opdagede Heidi Quist en hun af lille flagspætte i mosen, og Frank Desting så den efterfølgende udhugge et redehul. Den efterfølgende morgen så Jesper Brünnich en han i mosen, men derefter har der ikke været nogen observationer – før Svend Petersen her til morgen 31/3 så og hørte hannen tromme i Annas Skov. Det første år, arten overhovedet blev observeret ynglende i Danmark, 1964, blev den bl.a. set jævnligt her i mosen, hvor den da også siden har ynglet i 1980 og 1988, begge år med sikkerhed, samt i 2016 med stor sandsynlighed.

14/3 var den første vilde urt sprunget ud
Senere kommer den til at blomstre i tusindvis mosen, men på denne dato fandtes de allerførste vorterod sprunget ud i mosens nordvestlige sumpskov. Andetsteds i mosens utilgængelige indre var en mindre almindelig, men nær slægtning til vorteroden ved at sende massevis af skeformede blade op af vandet, nemlig langbladet ranunkel. Hele mosen var i øvrigt ét stort finkeshow med hundredvis af især grønsiskener samt bog- og kvækerfinker, som nu søgte føde på jorden, efter at alle frø af el, birk osv. efterhånden er faldet ned. Nogle få andre finker var også med til festen, nemlig nogle få kærnebidere og en del dompapper. Alle finkearterne akkompagnerede deres fødesøgning med forårssang. En times tid før solopgang hørtes en ræv længe glammende på mosens vestside; det er første gang nogensinde, jeg hører dette her i området.
Som Frank Desting også så det 25/2, sad der atter en flot misteldrossel i en af de store pile fulde af mistelten neden for Søbjergstien på østsiden, og på søens holme sang årets to første rørspurve. Den nordligste, afhøstede holm husede stadig tre vibepar.
Sydfolden ved søens sydvestside var desværre ikke blevet afhøstet inden udgangen af februar som ellers aftalt med og lovet af kommunen, men i skrivende stund burde det nu have fundet sted. Tilgroningen med tagrør her udgør en alvorlig trussel mod kommunens største og mest livskraftige bestand af orkideen priklæbet gøgeurt, der som bekendt er kommunens ansvarsart.


24-02-2022: Opdaterede artslister
Lokalitets-artslisterne for karplanter, mosser, laver, alger & bakterier samt hvirvelløse dyr (smådyr) er nu opdateret til og med 2021 og kan findes på Facebooksiden (https://www.facebook.com/groups/335898510690745) under ”Filer”. Samtidig er oversigten over litteratur, hvori området er nævnt, opdateret til d.d. og kan findes sammesteds. Evt. rettelser og andre kommentarer er som altid velkomne. Den opdaterede artsliste for fugle kan altid findes på DOFbasen (https://dofbasen.dk/statistik/arter.php?lokalitet=157010), mens artslisten for øvrige hvirveldyr (pattedyr, krybdyr, padder og fisk) er opdateret til og med 2008 og findes her på siden. Det samme gælder svampelisten, som David Boertmann har opdateret til og med 2019. Man kan også få listerne tilsendt ved henvendelse til hjemmesideredaktøren (thomas.vikstroem@dof.dk).

Ny svampeart for området
David Boertmann fandt 20/2 en for mosen ny svampeart, nemlig muslingeskål. Den findes på dødt mos på stammer; i dette tilfælde gråpil. Ganske lille, men ofte i store flokke. Den er rødlistet som sårbar, men det er en fejl, da den er meget almindelig og forekommer næsten alle steder, man ser efter den.

Viben er ankommet
Siden 10/2 er der dagligt meldt om op til seks viber på den nordligste holm i søen; det lover godt for den kommende ynglesæson.

Vigtige planer i høring
For tiden er både Miljøstyrelsens vandområdeplanen for oplandet til Øresund og styrelsens Natura 2000-plan for søen og mosen i høring, førstnævnte til 22/6 og sidstnævnte til 20/5. Der er som altid brug for en ihærdig indsats med at udfærdige høringssvar, og hjemmesideredaktøren hører gerne fra evt. interesserede, der kunne tænke sig at give en hånd med. At det kan betale sig, fremgår tydeligt af Miljøstyrelsens omsider modtagne respons på vores seneste høringssvar - fra efteråret 2019(!). Miljøstyrelsens respons gengives her nedenfor:

”Gentofte Kommune, Dansk Ornitologisk Forening, Gentofte Sogns Grundejerforening, Danmarks
Naturfredningsforening samt enkelte privatpersoner mener ikke de to naturtyper; vandløb med
vandplanter (3260) og hængesæk (7140) bør udtages fra områdets udpegningsgrundlag. Det anføres bl.a. at
vandløbet Brobækken huser en rig vegetation af vandplanter, og at Gentofte Kommune udfører en indsats
ift. hængesæk (fældning, høst og afbrænding), hvor forpligtigelsen til at rydde holmene i søen om vinteren
ikke længere vil være til stede, hvis hængesæk udtages fra områdets udpegningsgrundlag.
Miljøstyrelsens svar:
Der er ikke en kortlægning af naturtypen vandløb med vandplanter (3260) i området, hvorfor den blev
foreslået udtaget, men i forbindelse med udvidelsen af habitatområdet i 2018 blev det vurderet [af Miljøstyrelsen selv, red. anm.], at området indeholder denne naturtype. Vandløb med vandplanter (3260) foreslås derfor ikke udtaget fra områdets udpegningsgrundlag alligevel.
Naturtypen hængesæk blev foreslået udtaget fra områdets udpegningsgrundlag, da det blev vurderet at
flere af de kortlagte arealer med hængesæk var kortlagt forkert. Disse arealer er nu enten kortlagt som bl.a.
skovbevokset tørvemose (91D0) og rigkær (7230) eller slet ikke kortlagt som habitatnatur. Miljøstyrelsen
har undersøgt arealerne grundigt ift. hvorvidt der er tale om hængesæk jf. definitionen for naturtypen i
danske habitatbeskrivelser. Da der er tvivl om hvorvidt der er forekomster af hængesæk på øerne/holmene i søen foreslås naturtypen derfor ikke udtaget fra områdets udpegningsgrundlag indtil videre.”

Kampagne mod løse hunde
Det lader til at Gentofte Kommunen vil starte en kampagne mod løse hunde. Bl.a. på baggrund af henvendelser fra Henrik Friis og et nyligt læserbrev i Villabyerne, omhandlende løse hunde og hundeefterladenskaber på kirkegårdene, er kommunen angiveligt i gang med at planlægge en kampagne, der skal iværksættes i løbet af foråret. Kampagnen indebærer opsætning af skiltning bl.a. ved Gentofte Sø og Brobæk Mose og på kommunens kirkegårde.

Midvintertur med rim og tynd nyis
Mere vinter kunne det ikke blive til den 7. februar, dvs. en uge efter kyndelmisse, der traditionelt har været anset for midvinter. Men der var da bestemt stadig vintergæstende fugle på besøg; i søen således to flotte hanner og tre hunner af lille skallesluger samt ni store skalleslugere og i mosen en flok på mindst 100 kvidrende grønsiskener. At det samtidig så småt var forår, kan man jo også glædes over; fx lyste de guldgule hanrakler på hasselbuskene op mange steder, og hvis man kiggede godt efter, sås også hasselens små, knaldrøde hunblomster, jf. fotoet. På søens vestbred var den senere så statelige strandkvan spiret frem, og i stikanten på Svanesøens vestside væltede det med forbavsende friske frugtlegemer af den ejendommelige svamp kødet stjernebold. Et mindre glædeligt forårstegn var det udstrakte, fladedækkende ’karsebed’ i Annas Skov og omegn af nyspiret lundgylden, en skærmplanteslægtning til kvanen og en desværre stærkt ekspanderende, invasiv haveflygtning.
Nu vi er ved ubehagelighederne, var det en sand gru at betragte det rædselsfulde højhusbyggeri, der netop nu skyder op på nordsiden af Brogårdsvej med udsigt fra og til mosens nordligste del. Man indser for sent, at man burde have protesteret mod den lokalplan, der varslede byggeriet, som blandt megen anden dårligdom udgør endnu en spærring for den naturlige floras og faunas muligheder for at spredes til og fra den lokale naturperle. Og til sidst endnu et hjertesuk, omend heldigvis kun et lille et af slagsen: Engvandhullet, der kaldes både Sydbirkesøen og Krebseklohullet, var siden sidst blevet frahegnet Sydfolden (den gamle boldbane), således ar kvæget nu ikke kan skabe naturlig dynamik på vandhulsbredderne, og vandhullets flora og fauna ikke uden besvær kan undersøges nærmere. Det har ellers i årevis været en aftale, at kvæget (og dermed naturinteresserede) skulle have adgang til vandhullet, men så må man jo i stedet prøve at glæde sig over, at vandhullets frøer og salamandre mv. bliver mindre forstyrret.


27-01-2022: Håb om dæmpning af motorvejsstøjen
En deltager i caretakergruppen, Helene Brochmann, der også er nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen, har følgende rigtig gode nyhed: ”Kan du huske sidste år, da jeg foreslog at sætte hastigheden på Helsingørmotorvejen ned til 60 km/t - og gøre turen gennem kommunen 1½ minut længere? Jeg var heldigvis ikke den eneste, der kunne se det oplagte i den tanke, og nu er der enighed i kommunalbestyrelsen om at bede Vejdirektoratet om lov til at gøre det. Det kan spare både Gentofte Sø og en masse beboerne i området for virkelig meget støj. Det bliver så godt!”

Kaspisk måge, rørdrum og havørn på besøg
13/1 var den lokalt sjældne kaspiske måge atter på besøg ved bådebroen (Heidi Quist); den kan bl.a. kendes på en gul ring med bogstaverne VLCX på højre ben og en metalring på venstre ben. Her i januar er der desuden set havørn på hele fem datoer (Frank Desting, Karin Grønbæk, HQ, Lisbeth L. Lassen. FD beskrev 12/1 ørnen således: Kom ind over søen fra syd kl. 12:38 og fik alle dykænder mv. skræmt op, fløj til nordenden af søen og retur, hvor den kl. cirka 12:42 forsvandt i sydlig retning, en næsten udvokset ørn, lys og med sorte kanter på den ellers hvide hale, sandsynligvis den ene af de to havørne der den seneste tid har kunnet ses fouragerende i Utterslev Mose... Endelig har decembers rørdrum i Svanesøen fortsat kunne ses på stedet næsten dagligt gennem januar.

Boringer på Søvolden ifm. undersøgelser for forurening
Tidligere på måneden udførte Region Hovedstaden boringer på søens nordøstside mhp. at afdække evt. forurening af søen. Der blev foretaget udtagning af jord- og grundvandsprøver og udtaget en vandprøve fra overfladevandskloakken med udløb i Gentofte Sø fra sidste brønd inden udløb i søen. Nu venter vi spændt på resultaterne af prøvetagningen!

Sydfolden afhøstes inden udgangen af februar
Sydfolden, som jo huser områdets største orkidebestande, især af kommunens ansvarsart, priklæbet gøgeurt, blev i fjor ikke græsset så meget af kvæget, som man kunne ønske og er nu stærkt tilgroet med tagrør. Heldigvis lover Park og Vej, at folden vil blive afhøstet inden udgangen af februar.

Gren med sjælden svamp beskåret
10/1 fjernede Park og Vej den store pilegren, der gik hen over Hovedstien lidt øst for Annas Skov. Grenen var kendt for at huse den meget sjældne svamp Pholiota cerifera, en flot skælhat uden dansk navn, og som mange forbipasserende har fotograferet her. Heldigvis findes svampen også andre steder her i området, og der kan jo også stadig være noget mycelium (’svamperod’) af arten tilbage i veddet på den pågældende pilebusk.

Den 40. vinterpunkttælling ved søen
Som led i DOF’s punkttællingsprogram til overvågning af bestandsudviklingen for landets almindelige fuglearter (se https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet) gennemførtes 6/1 den 40. vinterpunkttælling i træk ved søen og i mosen. Af de almindelige fuglearter var flere allerede i forårshumør, idet både gærdesmutte, musvit, blåmejse, spætmejse og korttået træløber sang lystigt, ligesom stor flagspætte lod sin trommen høre. Også en overvintrende rørspurv-hun blev set; den havde travlt med at pille frø ud af tagrørenes blomsterstande, en aktivitet, der ellers her om vinteren er bedst kendt hos skægmejsen, der på denne tid af året udelukkende lever af frø fra tagrør. Og netop skægmejsen gav anledning til nogle gode oplevelser under tællingen, idet to grupper på tilsammen syv stk. blev mødt hele fire gange, endda så tæt på, at de egnede sig til mobilfotografering! Hvis bare ikke observatørens fingre havde været så kolde og klodsede….. Desværre lykkedes det heller ikke at se den kortnæbbede gås, som Frank Desting fandt samtidig, men godt, at mange andre heldigvis fik den at se. Og så kom der da også en kaldende lille korsnæb i lav højde hen over mosen; denne art er siden en invasion i 2017 kun observeret 1-3 gange årligt.


21-12-2021: Miljøpris til kvæggræsserlavet
Tidligere på måneden kom den glade meddelelse, at Gentofte Kvæggræsserlaug havde vundet Gentofte Miljøpris 2021! Prisen og de 25.000 kr., som følger med, blev overrakt ved en reception den 8. december på Gentofte Rådhus. Et stort tillykke herfra med, at kvæggræsserlavet anerkendes for dets uundværlige indsats for områdets biodiversitet!

Ny status for søens vandkvalitet
Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet har netop udsendt den nyeste status (pr. 2020) for overvågningen af vandkvaliteten i landets søer, som har fundet sted siden 1989. Det fremgår heraf, at søen ligesom i den foregående rapport er blevet undersøgt otte gange i den forløbne periode, og at der heldigvis er sket en markant reduktion i søvandets indhold af fosfor, mens der fortsat ingen ændringer er hverken i søens i forvejen lave indhold af kvælstof og klorofyl (et mål for mængden af planktonalger) eller i dens fine sigtdybde.

Fugletårnsbesigtigelse
16/12 gennemførte Ulrik Reeh (DN Gentofte), Karen Stevnsbak Andersen (Grøn Guide) og hjemmesideredaktøren en besigtigelse for at afsøge muligheder for placering af et evt. kommende fugletårn eller -skjul, hvis der altså kan indhentes midler til det. Undervejs kom vi bl.a. en tur gennem rørsumpen ud (eller ind) til den midterste af mosens tre tørvegrave, som ikke vides at have være besøgt i årtier. Ideen om et tårn eller skjul har fra tid til anden været fremme de sidste 25 år, men der har aldrig været afklaring om den bedste placering, så nogle bud på herpå må gerne tilsendes thomas.vikstroem@dof.dk, tak.
Før besigtigelsen sås en stor duehøg-hun på jagt over Folkeparken, hvor den fik samtlige områdets måger, duer og kragefugle på vingerne samtidig, altid et fascinerende sceneri. Efter besigtigelsen var der desuden held med på bådebroen at genfinde den kaspiske måge med gul ring på højre ben, som Frank Desting opdagede her 6/12. Det er kun tredje gang, arten observeres her på lokaliteten.
Til sidst havde hjemmesideredaktøren endvidere det held at møde Frank selv, idet vi begge kiggede (forgæves) efter den rørdrum ved Svanesøen, ellers blev set her i dagene 13-17/12, jf. fotos. Til gengæld foreviste Frank svampen krusblad på en liggende, død gren (foto). Så sent som i 1990 blev arten betegnet som ”meget sjælden og måske uddød”, men svampen har bredt sig voldsomt de seneste 10-15 år, og er nu ganske almindelig på Sjælland, mens den stadig er fåtallig især i Vestjylland.


26-11-2021: Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har for sjette gang udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55. Kalenderen kan varmt anbefales!

Afbrænding af holm gennemført
24/11 udførte Gentofte Kommune den planlagte afbrænding af den i oktober fældede rørskov på søens nordligste holm med succes, som vanligt med henblik på optimale forhold for holmens flora og fauna som fx viben. Det bliver spændende at følge, hvor tidligt yngleparrene indfinder sig i den kommende sæson.

November, november, november…..
Sådan grå og ensformig har digteren Henrik Nordbrandt lært os at se på indeværende måned, men der er masser at opleve i naturen i øjeblikket. Fx var meget af vegetationen 15/11 allerede – eller stadig – frisk, som fx skuddene af den sjældne strandkvan to steder på søens vestbred og de store mængder af brøndkarse i Brobækken. Et imponerende eksempel på en stadig frisk plante var den store, kraftige skovhullæbe (en orkideart), der stadig stod med sine frugter på søens sydvestside, jf. foto her på siden. Nævnes kan også de store mængder af smalstråle, som stadig blomstrer på sydsiden af Søbjergstiens vestende.
Blandt fuglene overraskede en bjergirisk, som opholdt sig på den nordligste holm i søen; måske en af de fire, som Frank Desting observerede overflyvende 3/11? Før da var arten ikke observeret her siden efteråret 2010. Et lokalt velkendt, men aldrig rigtig beskrevet, endsige forklaret fænomen, er de småflokke af ringduer, der hver dag i vinterhalvåret flyver (trækker?) mod nord over søen, denne dag således i alt 64 stk. Måske er der simpelthen tale om fugle, der flyver til og fra deres fødesøgningssteder? Dagens mejsetog i mosen udgjordes af fire halemejser af den nordlige underart, to sumpmejser og fire blåmejser; flokken blev opdaget på halemejsernes højlydte hvinen, da en spurvehøg kom strygende gennem sumpskoven.


03-11-2021: Ny vandstandsmåler ved søen
Efter søens daværende ejer, Københavns Kommune, i 2006 sløjfede skalapælen ved søens afløb til Gentofte Rende, har det ikke være muligt at følge søens vandstand systematisk. Her i sommer har Gentofte Kommune nu heldigvis opsat en ny vandstandsmåler, hvis målinger kan ses og sammenlignes med den aktuelle nedbør her: https://watsonc.dk/calypso/GentofteKommune.html. Sammesteds vises tillige vandstanden i seks af kommunens andre vådområder.

Evaluering af årets kvæggræsning
28/9 blev årets græsning evalueret ved en fælles besigtigelse med deltagelse af kommunen, kvæggræsserlavet, den uvildige græsningsekspert Anna Bodil Hald og hjemmesideredaktøren. Seks kvier blev sat ud medio april; heraf blev to slagtet medio august og resten medio oktober. Græsningstrykket sås at være passende, og der vurderedes at være god føde til yderligere 14 dages græsning eller mere. Græsningen har en tydeligt positiv effekt på floraens artsrigdom og vegetationens struktur.

Endnu en minkfangst
Siden sidst er endnu en mink gået i fælden, så det var godt, kommunen ikke havde fjernet fælden endnu. Fangsten blev opdaget 6/10 af Heidi Quist og Anne Lumholdt, og kommunen blev hurtigt adviseret.

En smuk morgen i en svampetid
Onsdag morgen den 13. oktober var klar, mild og stille, og der var rig lejlighed til at fordybe sig i fungaen, som svampefloret kaldes i fagsproget. Blandt de interessante fund var en fin, frisk bestand af den store, flotte, knaldgule lærkeslimrørhat (tidl. kaldet lærkerørhat), som vokser sammen (i symbiose) med en gammel, oprindelig plantet europæisk lærk lidt øst for Vangede Kilde. Her har rørhatten været kendt i mange år, men den var senest set i 1998.
En anden af områdets bemærkelsesværdige svampe er tagrørshuesvampen, en lille brun svamp, som udelukkende vokser på tagrør. I øjeblikket ses den let på stubbene af de høstede tagrør langs søstien ved søens vestbred. Sammen med de typiske eksemplarer blev der denne morgen tillige bemærket nogle helt hvide svampe på tagrørsstubbene, men trods flere fotos på nært hold har det desværre ikke været muligt at få opklaret, om der var tale om afvigende eksemplarer af tagrørshuesvamp eller om en helt anden art.
I morgengryet var der masser af aktivitet blandt trækfuglene, både de egentlige trækfugle som kvækerfinker og sangdrosler og de fugle, der foretager et såkaldt overnatningstræk til og fra natterastepladserne, her især allike. Af kvækerfinker taltes tilsammen 99 og af sangdrosler 40, begge arter fordelt på flere flokke. 430 morgenfriske alliker mod nord på 16 minutter i gryet er ikke usædvanligt her i vinterhalvåret, men det er til gengæld en tæt flok på 150 alliker mod vest, 20 råger i samme retning og tre musvåger ditto lidt efter hinanden – hvor har de mon overnattet øst for søen? Mindst én af musvågerne slog sig ned vest for søen og fouragerede resten af formiddagen jævnligt over mosen og engene.
Forvaltningen af området skal der jo også altid kigges lidt på. Søens nordligste rørholm og Sydbirkesøen (Krebseklohullet) var således forbilledligt afhøstet, og den afhøstede tagrørshalm bliver forhåbentlig snart fjernet/afbrændt. En igangværende beskæring af Folkeparkens lindeallé fra 1744 kan man derimod godt spørge om nødvendigheden af. Andre engagerede, morgenfriske besøgende havde også ideer til den lokale forvaltning. Én foreslog fx en retablering af det levende hegn mod Brogårdsvej nord for søen; før i tiden skærmede dette hegn i døgnets og årets mørke timer dyr og mennesker i og ved søen mod det blændende lys fra sydkørende biler på Ermelundsvej. En anden foreslog, at bygningen ved bådebroen, der bl.a. huser offentlige toiletter, men som ellers stort set aldrig bruges af nogen, blev indrettet med en form for mødested og/eller aktivitetslokale for dem, der færdes ved søen, evt. med udskænkning af te og kaffe.

Flot observation af havørne
17/10 kl. 15:10 så Trine Suhr-Jessen på søens østside neden for kirken et par flotte, gamle havørne, begge med hvid hale, der kom flyvende i lav højde fra sydsydøst og tog et par runder over nordenden og derefter fløj videre mod sydvest. Et flot syn!

Ny årsrapport og opdateret artsliste
Siden sidst er der blevet produceret en ny årsrapport og en opdateret artsliste for området. Det drejer sig om årsrapporten (minus fugle) for 2008 og om artslisten for hvirveldyr (minus fugle), dvs. fisk, padder, krybdyr og pattedyr opdateret til og med 2008. Begge kan findes på lokalitetens Facebookside, https://www.facebook.com/groups/335898510690745, eller man kan få dem mailet ved at skrive til thomas.vikstroem@dof.dk.


24-09-2021: Morgenen den 16/9 ved søen var lun, stille, diset og med en del let regn. Før daggry var der pænt gang i brun-, skimmel- og dværgflagermus i luftrummet og i de butsnudede frøer på engen, og efter daggry blev især småfuglene aktive, ikke mindst et par munke og et stort antal gransangere i selskab med musvitter, blåmejser, sumpmejser og spætmejser. Tilsammen danner arterne såkaldte mejsetog, der langsomt trænger gennem landskabet under deres fødesøgning. I trækronerne i Annas Skov havde spurvehøg-hunnen med sin enlige, store ungfugl en ret voldsom strid med en flok på fem skovskader. Dagens ornitologiske overraskelse var en almindelig ryle, der kom strygende lavt hen over pontonbroen, mens den konstant lod sit rullende kald lyde; det er kaldet, der har givet fuglen dens navn. Arten er kun observeret syv gage før i området, heraf de seneste fire gange i august-september.

Endnu blomstrer brudelys mange steder på søbredden og fx også den uanselige sumpforglemmigej på Skt. Hans-bålpladsen neden for Folkeparken. I mosen kunne den enlige æblerose fremvise hele 17 hyben. De fire kvier på engen havde travlt med at holde vegetationen nede, og det var også opmuntrende at se, at kommunens folk havde høstet bredderne af Brobækken samt de to vandhuller i sydfolden, så disse småvande og deres omgivelser holdes lysåbne.

Det er også svampetid nu; nær stierne sås den spiselige stor parykhat (tidligere kaldet parykblækhat) og et hele 25 cm højt frugtlegeme af alm. blækhat (se foto). Også den spiselige bævresvamp judasøre var kommet frem på især gamle hyldestammer.

Flagermussafarien om aftenen den 6/9 samlede godt 50 deltagere og resulterede minsandten i en helt ny art for lokaliteten, nemlig pipistrelflagermus, der blev registreret lidt syd for pontonbroen. Samtlige 7 detektorer, som grøn guide Karen Stevnbak Andersen havde medbragt til udlån, registrerede meget tydeligt artens højfrekvente stemme på 45 kHz, og efter konsultation af en professionel ekspert kan det hermed konstateres, at artens veldokumenterede spredning mod nord nu omfatter Gentofte Sø. Det er den 6. flagermuseart og den 31. pattedyrart, der er registreret ved søen. Pipistrelflagermusen blev i øvrigt først erkendt som en selvstændig art for en snes år siden.

Også et foredrag 15/9 i Vangede Kirke om områdets historie, naturværdier og det lokale borgerengagement samlede fulde huse.


26-08-2021: Flagermus-safari den 6. september
Den 6. september kl 19.30 kan du komme med Grøn Guide Karen Stevnbak Andersen og hjemmesideredaktøren på flagermus-’jagt’ ved Gentofte Sø. Vi mødes ved søens nordlige ende på græsplænen op til Brogårdsvej. Herfra begiver vi os ned mod Brobæk Mose bevæbnet med flagermus-detektorer. Detektorerne kan opfange flagermusenes højfrekvente skrig og omdanne dem til klik-lyde, som vi mennesker kan høre. I Danmark findes hele 17 arter af flagermus, fra den helt lille bitte dværgflagermus med en vægt på omkring 5 gram til den store brunflagermus med et vingefang på 40 cm, og heraf er desværre 5 arter truet. Alle flagermus i Danmark er fredet, og mange af dem er som sagt presset af mangel på passende føde og ynglesteder. Her ved Gentofte Sø har flagermusene heldigvis mulighed for både at finde mange forskellige slags insekter samt hule træer at yngle i. Vi kan derfor håbe på at høre og se flere forskellige arter af flagermus, der nyder godt af den forskelligartede natur ved søen. De forskellige arter af flagermus udsender lyde ved forskellige frekvenser og rytme, og dette kan vi sammen med størrelse, flyvehøjde og sted, bruge til at artsbestemme flagermusene med. Måske får vi også tid til at lave lidt lys- og sukkerlokning for at finde nogle af de mange natsværmere, der bor ved søen og omkring mosen, hvor deres larver kan leve af de mange forskellige plantearter, og de voksne sværmere ikke er generet af lyset fra gadelamper. Vi håber på godt flagermusvejr, så kom glad og bliv klogere på nattens og skumringstidens beboere. Vi slutter samme sted kl. ca. 21.
Turen er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, Grøn Guide Gentofte og Danmarks Naturfredningsforening Gentofte afdeling, der venligst udlåner detektorerne!

Foredrag i Vangede Kirke den 15. september kl. 19:00: Gentofte Sø – naturen, historien og udviklingen
Under Corona-nedlukningen måtte der sættes ensrettet-skilte op ved Gentofte Sø, fordi så mange borgere brugte søens stier til at gå sig til ro og velbehag, mens pandemien var på sit højeste herhjemme.
Har du også gået og tænkt, hvor heldigt og vidunderligt det er at bo ved sådan en oase, så kom forbi og hør mere om søen, dens historie, og alle de tanker der er om at bevare og udvikle naturen omkring søen.
Thomas Vikstrøm, der er naturforkæmper, kender af Gentofte Sø og aktiv igennem de sidste mange årtier omkring søen, kommer og fortæller om arbejdet og engagementet, der har været med til at forme Gentofte Sø, som vi kender den. Ingen tilmelding. Der serveres kaffe og kage. Pris 20. kr.

En sensommermorgen – 20. august
Morgenturens store overraskelse var de godt 80 fjordterner, der højlydt skrigende, flokvis kom strygende både lavt og højt hen over søen mod vest i tidsrummet kl. 5:15-6:17. Mindre overraskende, men ikke mindre betagende var det tilsvarende antal gule vipstjerter (79), som trak hen over søen i de første morgentimer, og hvoraf mindst én større flok tydeligvis havde tilbragt natten i rørsumpen på en af søens holme.
En for tiden ubeboet villahave ved søens østbred bød på et eksotisk, men overdådigt blomsterflor af bl.a. solsikke, smalstråle og kæmpenatlys, og på en velkendt, liggende, død stamme i mosen lyste den sjældne svamp gylden grynskælhat op; den blev sidst set her i efteråret 2018.
Over søens sydlige bredder dansede sværme af vårfluen Mystacides longicornis (uden dansk navn), som er let kendelig på sine utroligt lange følehorn – hvis man altså kan fange en af dem; ellers er følehornene svære at se.

32 frivillige på arbejde med le og rive
I år var der atter stor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen!
Tirsdag den 24. august var Gentofte Sø Høslætlav for 15. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.
Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, vinget perikon, trævlekrone, langbladet ranunkel, dunet dueurt, engkabbeleje osv. Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske. Det afslåede hø bliver efterfølgende bragt til kompostering hos Gentofte Kommune. I år vil noget af høet dog blive lagt ud på andre enge både ved Gentofte Sø, i Bernstorff Slotshave og i Ermelunden for derved at assistere spredningen af engfloraen, som har det svært nu om dage.
Fire børn deltog i høslættet i år. Under høstarbejdet medvirkede ikke mindst børnene til at finde masser af dyr som markmus, butsnudet frø, den flotte, grønne og røde sumpgræshoppe samt ikke mindst de store, flotte edderkopper hvepseedderkop og kvadratedderkop. Hvepseedderkoppen er Danmarks største edderkop, og flere af dens kunstfærdige ægspind blev også fundet. Kvadratedderkoppen er en helt ny art for området. Alle de nævnte arter er tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber.
Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

Opfølgning på besigtigelsen den 8/7
I nyhederne fra juli blev det bl.a. omtalt, at udstillingsskabet ved Fiskebakken ville blive nedlagt. På opfordring fra læsere får skabet imidlertid en chance mere.
Det blev desuden omtalt, at fotos af rester af en krebs på søens østbred var sendt til bestemmelse hos en ekspert pga. mistanke om, at der var tale om den invasive art galizisk sumpkrebs. Denne mistanke er desværre nu blevet bekræftet.

Ny kommuneplan
Gentofte Kommune sendte i foråret et udkast til ny kommuneplan i høring, og DOF afgav den 13. juli sit høringssvar. Af de mere overordnede kommentarer kan nævnes følgende: Som også mht. kommuneplan 2017 finder vi det meget fint med planens store vægt på ikke blot at bevare, men også at styrke de grønne områder, herunder at opgaver vedr. fredede områder og naturtyper prioriteres højt, og at der skabes naturkvalitet i de rekreative områder og struktur. Desuden påskønner vi kommuneplanforslagets vægt på Natura 2000, herunder bestræbelserne på at reducere kloakoverløbene til kommunens Natura 2000-område, Gentofte Sø & Brobæk Mose.
Derudover finder vi det lidt fattigt og tyndt, at Gentofte Kommune ikke kan finde på andre nye økologiske forbindelser at udpege end Ordrupgård Park – som forbindelse mellem Ellemosen og Ordrup Krat. Her er i høj grad brug for kommunal nytænkning og vovemod, hvilket også ville øge kommunens chancer i den igangværende konkurrence om at være landets vildeste kommune. Kommunen har jo gode erfaringer med genåbning og restaurering af vandløbene Hvidørebækken og Ellebækken (”Gentofte Rende”). I bogen Vand finder vej fra 1977 af kommunens hofhistoriker, L. Gotfredsen, findes et kort over alle kommunens vandløb, åbne såvel som (især) rørlagte, og det ville være oplagt at genåbne et eller flere af disse som økologiske forbindelser. Særligt oplagt er nok Vangede Bæk mellem Nymosen og Søborghusrenden.


15-07-2021: 15-07-2021: KOM TIL HØSLÆT TIRSDAG DEN 24. AUGUST KL. 16-20!
Tirsdag den 24. august kl. 16-20
afholdes det årlige høslæt på engen vest for søen inkl. forfriskninger og instruktion i at slå med le. Alle er velkomne, og vi kan sagtens bruge mange tilmeldte! Tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk.

Den årlige orkidetur med kvæggræsserlavet
I år gennemførtes turen i kvægfoldene den 28. juni kl. 17-18:30 med godt 30 deltagere, heriblandt flere børn. Ved en fælles, helhjertet indsats fra deltagerne blev der fundet i alt 255 blomstrende skud af priklæbet gøgeurt, der er Gentofte Kommunes ansvarsart. Heraf stod de 215 skud i sydfolden og de 40 på høslætengen i nordfolden. Desuden blev der fundet et enkelt afblomstrende skud af kødfarvet gøgeurt på høslætengen samt glædeligvis i alt otte blomstrende skud af den sjældne skovgøgeurt, heraf de syv i sydfolden og ét på høslætengen. Ved besigtigelsen blev der også gjort den glædelige iagttagelse, at to karakteristiske og krævende arter af engplanter nu er indvandret til sydfolden, nemlig de smukke arter trævlekrone og kærtidsel, begge med pæne bestande.

Den årlige pleje- og driftsbesigtigelse med Vej & Park
I år gennemførtes besigtigelsen den 8. juli kl. 10-12 med fire deltagere, idet besigtigelsen ikke var offentlig i år. Af observationer og aftaler fra besigtigelsen kan bl.a. nævnes følgende:

- På TV’s opfordring vil udstillingsskabet ved bådebroen blive nedlagt, dels fordi det er meget krævende at holde skabets indhold opdateret, dels – og ikke mindst - fordi der siden skabets opsættelse i 2010 aldrig er indkommet en eneste kommentar om det til hverken kommunen eller skabsredaktøren.
- Violøen i søens sydøsthjørne har nu i en længere periode været landfast – til skade for ynglefugle og flora. Vandgennemstrømningen sydøst om øen vil nu blive retableret.
- En skalapæl til aflæsning af søens vandstand, der stod ved slusen i søens sydende, blev fjernet af søens daværende ejer, Københavns Kommune i 2006. Gentofte Kommune har nu her i juni opsat en ny, elektronisk vandstandsmåler ved slusen i søens sydende; vandstandsmålingerne vil snart kunne findes løbende på www.gentofte.dk.
- Skærmplanten pastinak bekæmpes fortsat intensivt ved søens sydvestbred. Dels fordi arten optræder invasivt, dels fordi den kan give hudskader ved solbestråling af plantens saft på huden.
- Ved Hyldeholmen sås et kuld på seks ret nyklækkede ællinger af troldand.
- Af blomstrende skud af priklæbet gøgeurt optaltes 25 stk. på søens vestbred og 158 stk. på østbredden. Af kødfarvet gøgeurt blot seks afblomstrende skud på østbredden. Til brug for årets rapportering af orkidebestanden til Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet efterlyses hermed yderligere optællinger i år af de to nævnte arter samt især af skovgøgeurt og purpurgøgeurt på søens bredder; de to sidstnævnte arter blev nemlig slet ikke fundet på søbredden under besigtigelsen!
- Det kunne konstateres, at sydfolden nu trænger til afgræsning, og det passer jo heldigvis fint sammen med, at kvæggræsserlavet 17/7 flytter de seks kvier fra nordfolden til sydfolden.
- Rester af en ubestemt krebs blev fundet ved Søvolden neden for Folkeparken; sandsynligheden taler for, at der er tale om en af de stærkt invasive arter signalkrebs eller galizisk sumpkrebs. Fotos er nu lagt op til (forhåbentlig) bestemmelse på både Naturbasen og Arter samt tilsendt en krebseekspert.
- To splitterner rastede på en robåd ved bådebroen; det er kun anden gang, mere end et enkelt individ af denne havfugl raster i området (første gang var 8/7 2019 (Peter Sunesen)).

Ny lokalrekord for fiskehejre
9/7 Kl. 8:20 så René Petersen hele 20 fiskehejrer, som cirklede rundt i 3-4 minutter over den nordlige ende af søen, hvorefter de slog sig ned i træerne nær pontonbroen. Efter en halv time fløj de mod syd. Antallet er næsten en fordobling af den hidtidige rekord på 11 fouragerende 28/11 2018 (TV).

Se alle nyheder fra Gentofte Sø




Fakta
Kommune: Gentofte
Areal: 53 hektar
Ejerforhold: Gentofte Kommune

De tre alvorligste trusler:
- Sejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Afskæring af spildevand
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 436
Sidste måned: 787

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet