Det første rådyr siden Jernalderen. Foto: Alice Henius 8/6

Sidste nyt
25-06-2024: ”Vandet i Gentofte Kommune” - en af de hidtil mest interessante udgivelser fra Lokalhistorisk Forening
I den nyeste publikation fra kommunens yderst produktive, lokalhistoriske forening kan man bl.a. stifte bekendtskab med det mindre velkendte faktum, at vandet er definerende for kommunens afgrænsning, altså dens omrids. Ingen er selvfølgelig i tvivl om, at Øresund udgør kommunens grænse mod øst, men resten af kommunegrænsen er oprindelig også defineret af vand. Kommunens nordgrænse følger således på en lang strækning Hvidørebækken, mens vestgrænsen især defineres af Gammelmosen og den rørlagte Vangedebæk, og sydgrænsen udgøres af Søborghusrenden, Emdrup Sø og den nu rørlagte Rosbæk.
Publikationen er som så mange tidligere fra foreningen forfattet af lektor Niels Ulrik Kampmann Hansen, som også kommer godt rundt om dette emne, lige fra kildevæld til færgefart, og hæftet er ikke uventet en guldgrube af oplysninger. Særdeles præcist rammer forfatteren i et afsnit om kloaksystemet, hvori det anføres, at vandkvaliteten i Øresund samt i kommunens søer og åer skal forbedres. De kloakoverløb, der finder sted ved kraftig regn, skal derfor begrænses kraftigt eller helt standses. I øjeblikket sker der kloakoverløb hele 17 steder på kysten samt til 22 vandløb – udover til Gentofte Sø. Som forfatteren så rigtigt tilføjer: Der er rigelig plads til forbedringer på dette punkt!
Kort- og billedmaterialet stammer i høj grad fra Lokalhistorisk Arkiv, som endnu en gang viser sig uundværligt, og det er gefundenes fressen for interesserede i lokal geografi og kulturhistorie. ”Vandet i Gentofte” anbefales hermed varmt.

Udvalgte observationer siden sidst
1-22/6 sås på fire datoer en fiskende splitterne (Anne Lumholdt. Frank Desting m.fl.)
2/6 klækkede hele to kuld af toppet lappedykker (Klaus P. Brodersen, Thomas E. Olsen)
3/6 filmede Isabelle L. Bustrup en tumult af legende sudere i tørvegravene ved trætopskjulet.
3/6 eller 4/6 tømte ukendte gerningsmænd en svanerede med næsten udklækningsklare æg på en holm i søen (Peter Sunesen).
5/6 klækkede det tilbageværende kuld svaneunger (Jørgen Haugan).
8/6 blev filtbladet kongelys fundet som ny art for området (FDe), og en bliskylling blev taget af en sølvmåge ved søens vestbred, fotodokumenteret af KPB.
18/6 fandt Oskar Zytnik på en rose ved tunnellen til Skolebakken en larve af bladhvepsen Arge nigripes, en ny art for Sjælland.
20/6 var de to ungfugle fra mosens musvågepar ude at prøve deres vinger (AL, FDe).

En vaskeægte sensation – første observation siden Jernalderen!
Den 8/6 skrev Alice Henius i Facebook-gruppen Vangede, at hun netop havde set og fotograferet et rådyr i sin have, i øvrigt sammen med en ræv. Eftersom AH bor på vejen Søbredden, hvor haverne på vejens østside traditionelt regnes med til Insulinmosen (Brobæk Mose), foreligger der nu en bekræftelse af forudsigelsen i nyhedsbrevet fra den 28/5 2020. Heri blev det på baggrund af nylige observationer af rådyr i Forstbotanisk Have og på Mariebjerg Kirkegård forudsagt, at det måtte være et spørgsmål om (kort) tid, før arten også indfandt sig her i området, og sandelig så! Det hidtil seneste, dokumenterede fund af rådyr i området ligger mindst knap 1200 år tilbage, idet zoologen Iapetus Steenstrup i forbindelse med tørvegravning i mosen i perioden 1848-63 fandt rester af rådyr i en aflejring vistnok hovedsagelig fra Jernalderen (500 fvt.-850 evt.).

Orkideer og flagermus
Om aftenen den 18/6 afholdt kvæggræsserlavet dels en orkidetur på engene, dels en flagermustur ved søen og i mosen, hver med omkring 15 deltagere.
Orkideturen gav fuld plade på høslætengen med hele 287 gøgeurter fordelt på tre skov-, 23 kødfarvede og resten priklæbede gøgeurter; nok det højeste antal siden 1994. I sydfolden, hvor de seks dygtige og imødekommende naturplejere (tyrekalvene) var på arbejde under besøget, blev det derimod kun til 41 stk. priklæbet gøgeurt, måske det laveste antal nogensinde. Kvæget har sikkert spist et par stykker, men den væsentligste årsag til det lave antal orkideer her må være, at kommunen ved en misforståelse og for første gang nogensinde ikke har fået høstet arealet for tagrør siden sidste sommer, hvorved orkideerne ikke rigtig har kunnet spire frem. Heldigvis havde tyrekalvene ædt og trampet godt i rørskoven, så der ser ud til at blive langt bedre spiringsmuligheder næste år.
Af andre fund på engene under turen kan nævnes pæne, blomstrende bestande af langbladet ranunkel, den velkendte bestand af enskællet sumpstrå i knop, et sjaggerpar med føde til ungerne, flere skrubtudser og nyforvandlede, bittesmå butsnudede frøer, en hvepseedderkop og flere tragtspindere af slægten Clubiona, begge med ægspind, den ret sjældne natsommerfugl star-dagugle, en sivgræshoppe samt guldsmedene stor blåpil og stor farvevandnymfe, sidstnævnte i mængde.
På trods af perfekt vejr blev det kun til tre arter af flagermus sidst på aftenen, en pipistrelflagermus hørt (med detektor) og set i glimt over pontonbroen, to brunflagermus og mindst otte vandflagermus. Heldigvis blev de sidstnævnte både hørt (med detektor) og set fint på nært hold af alle deltagerne, mens de (flagermusene) fouragerede lavet over søens vestkanal, hvor de bl.a. ofte snuppede bytte på selve vandoverfladen.
Under flagermusturen hørtes desuden en syngende rørsanger og en omkringflyvende, territoriesøgende, andetårs blishøne. Turens overraskelse blev en natugle, som sad frit fremme på en nøgen gren over høengen tæt på stien!

HUSK høslættet på blomsterengen tirsdag den 3. september kl. 16-20! Nærmere oplysninger følger.

30-05-2024: Nyt om sejlads på søen – og fyrværkeri
Fra Gentofte-Vangede Grundejerforening (tidl. Gentofte Sogns Grundejerforening) meldes det nu, at man alligevel har fundet ressourcer til at fortsætte sejladsen med robåde på søen. På et møde i kommunens Grønne Råd den 23. maj blev det ganske vist herfra foreslået helt at standse sejladsen, hvilket kommunen var villig til at indgå i en dialog om.

Grundejerforeningen kommer tillige med den glædelige udmelding, at det natur- og miljøskadelige sankthans-fyrværkeri ved søen ikke bliver gennemført i år, da der har været utilfredshed med netop bl.a. støj- og miljøgener.

Udvalgte observationer siden sidst
29/4 blev de længe ventede fuglekasser sat op rundt omkring i området, bl.a. til hvinand, natugle og rødstjert.
30/4 sås stadig en territoriehævdende vibe over søens holme (Anne Lumholdt, Heidi Quist, Frank Desting) trods den meget omtalte bortskræmning af fuglene en måneds tid forinden. Siden er viben dog desværre ikke set.
6/5 ankom mursejleren, og en hun eller ungfugl af blå kærhøg fouragerede over søens holme (FDe).
8/5 ankom gøgen (Stig E. Andersen).
8/5 og 24/5 rastede en bynkefugl på søens næstsydligste holm (SEA, FDe).
9/5 ankom årets seks Galloway-tyrekalve, som foreløbig udfører deres uundværlige naturpleje i sydfolden.
11/5 sås et vandriksepar med hele seks små dununger i Svanesøen (AL), en aldeles enestående observation
15-22/5 kunne en natugle ses i ellesumpen syd for Vidarskolen, hvor den blev fundet af Isabelle L. Bustrup.
17/5 om aftenen ankom kærsangeren (Peter Sunesen).
18/5 holdt en flot han af rødrygget tornskade til i mosen, hvor den kunne ses fra trætopskjulet (FDe).
24/5 trak 32 hvepsevåger mod NØ (FDe).

Hele to nye artikler om søens vandplanter
Hele to populærvidenskabelige artikler om søens vandplanter er blevet offentliggjort siden sidst. Dels artiklen ”Stor najade – de ferske vandes nymfe” af Linda Kjær-Thomsen i det første nummer af det nye analoge(!) tidsskrift Magasinet Naturen. Dels den længe ventede oversigtsartikel ”Najade og sjældne alger i Gentofte Sø – gennem 125 år” af Erik Buchwald, bragt i Dansk Botanisk Forenings tidsskrift, Urt. Begge artikler kan fås tilsendt pr. mail ved at skrive til hjemmesideredaktøren.

Ny og fortsat flot status for søens vandkvalitet
Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har for nyligt udsendt den nyeste status (pr. 2022) for overvågningen af vandkvaliteten i landets søer, som har fundet sted siden 1989. Det fremgår heraf, at søen er blevet undersøgt 10 gange, og at der er sket en signifikant reduktion i søens i forvejen lave indhold af fosfor og klorofyl (et mål for mængden af planktonalger), ligesom der fortsat ingen ændringer er i hverken søens lave indhold af kvælstof eller i dens store sigtdybde.

Forårsfund af flagermus, fisk, frøer, flora & fugle – for ikke at nævne forstyrrelser!
Den 15. maj ved 4-tiden var der trods blæsten stadig godt gang i flagermusene, heriblandt den mindre almindelige troldflagermus, som skal findes i den tættest skovbevoksede del af mosen. Over høengen gav lyden af den store sydflagermus udslag på detektoren; en ny (og længe ventet) art for området.

Ved pontonbroen lå der en stor, død gedde i overfladen. I den lille sø Langkær øst for søen smaskede fiskene i vandoverfladen, hvilket er karakteristisk for karusser, som har en talstærk bestand her. De grønne frøer kvækkede flere steder, end det er hørt længe, nemlig på hele fem steder, såvel i mosen og på engene som i Langkær. Hertil kom nogle artsfæller, der ud på morgenen solede sig på bredden af Sortpilehullet.

Af nyudsprungne blomster kan nævnes bukkeblad med de store, trekløveragtige blade, den smukke vandrøllike i det sydlige vandhul i sydfolden, gærdevikke i randen af høengen, trævlekrone, sumpforglemmigej og tykbladet ærenpris inde på engen, dunet gedeblad hist og her i mosen, vandkarse på bredden af Brobækken samt den gamle klosterplante hjertebladet gemserod med gule kurve flere steder langs mosens stier. På engen optrådte også forårets første gøgespyt, dvs. ekskrementansamlinger fra skumcikader. En overraskelse var det at genfinde halvgræsset hirsestar dybt inde i mosen. Her har planten siden 2004 været kendt med en enkelt tue, men arten havde nu spredt sig en smule og forekom med hele tre tuer. Mosens væsentligste, botaniske klenodie, den lille og ret uanselige orkide koralrod, lod sig desværre ikke finde i den samme del af mosen; forhåbentlig kan det lade sig gøre for yngre øjne, som det har været tilfældet i flere af de seneste år.

På fuglefronten overraskede bl.a. en rastende tinksmed på den vestlige, afhøstede holm og en vedholdende sivsanger, som i nogen tid har ladet sin røst høre fra østsiden af søens nordligste holm. Hele syv syngende rødstjerter og seks havesangere var pænt høje antal. Desværre blev størstedelen af fuglene på søen skræmt væk af en kajakroer, der som minimum i tiden kl. 05:25-05:51 padlede ulovligt rundt på hele søen. Sejladsen blev efterfølgende meldt til politiet.

Kommende arrangementer
18/6 kl. 19: Orkidetur med mødested ved fangfolden ved den nordlige motorvejstunnel, arrangeret af Gentofte Kvæggræsserlaug.

18/6 kl. 22: Flagermustur med mødested ved søens nordende, arrangeret af Gentofte Kvæggræsserlaug.

3/9 kl. 16-20: Høslæt på blomsterengen vest for søen – alle er velkomne!

25-04-2024: Så skete det igen
I den første uge af april skete det ligesom i fjor, at ukendte, gåsefjendtlige gerningsmænd ulovligt skaffede sig adgang til grågæssenes reder i både Gentofte Sø og Jægersborg Søndersø og ødelagde langt de fleste æg. Igen i år kommer der derfor kun ganske få gåsekuld på vingerne, og grundet forstyrrelserne blev også i hvert fald det ene vibepar i søen skræmt væk, ligesom givetvis også andre ynglende vandfugle. Det overvejes nu i samarbejde med kommunen, hvordan en gentagelse til næste år kan undgås – ideer hertil er velkomne!

Kommunalt frivilligmøde om biodiversitet
15/4 afholdt Gentofte Kommune et møde med deltagelse af 14 lokale, frivillige interesserede i biodiversitet mhp. at få indspil til kommunens kommende biodiversitetsplan. Som kommunens vigtigste naturområde spillede søen og mosen selvfølgelig en stor rolle på mødet, der i øvrigt var præget af masser af visioner og god vilje til at forsøge at komme videre med dem.

Videnskabelige målinger af drivhusgasudslippet fra søen
Gentofte Sø er med i et større projekt, hvori Syddansk Universitet og Københavns Universitet støttet af Danmarks Frie Forskningsråd kortlægger frigivelsen af metan (sumpgas, CH4) og kuldioxid (CO2) fra vådområder. De nævnte drivhusgasser frigives naturligt fra vådområder, som udgør en betydelig, men variabel kilde til udslippet heraf. Der skal derfor atter i år foretages målinger i Gentofte Sø hen over sommeren. Udstyret til målingerne vil være sat ud i 4-7 dage i juni-september, og der vil desuden blive udtaget prøver fra vandet og bunden.

Udvalgte observationer siden sidst
• 27/3 sværmede to hanner af en sjælden natsommerfugl med det charmerende navn stor grå lavsæk (en henvisning til larvehuset) rundt over Nyrops Sti på søens østside (TV). Arten er kun kendt herhjemme siden 2009, og fundet her er det første i området. Samme dag ankom sildemågen med hele 5 stk. (Heidi Quist).
• 1/4 hørtes den sidste kvækerfinke (Frank Desting).
• 3-10/4 havde søen atter besøg af den her velkendte hybrid trold- X taffeland, en voksen han (FDe, Anne Lumholdt, Lars Hesselberg, Johnny Jensen, Mette Bechmann).
• 4/4 sås årets nok sidste flok silkehaler på hele 39 stk. (FDe), og den første fiskeørn trak forbi (Søren Leth-Nissen).
• 8/4 tjekkede de sidste fire store skalleslugere ud fra søen (FDe, HQ), og samme dag ankom landsvalen (FDe). Det første individ af dagsommerfuglen det hvide C var på vingerne (FDe).
• 9/4 sang den første løvsanger (FDe), hvilket er den næsttidligste ankomst her; den tidligste var 8/4 2009.
• 13/4 ankom gærdesangeren (FDe).
• 15/4 sås en vibe på en af søens holme (TV) for foreløbig sidste gang i år, virkelig trist. Det første kuld grågæslinger blev fotograferet (Søren K. Nielsen), og samme dag ankom bysvalen (Troels L. Petersen) og rødstjerten (Troels L. Petersen, TV). Hele fire hvide storke kredsede sammen mod nord kl. 10:25 (TV) og blev senere set over Hellebæk. Det er det højeste antal storke dokumenteret her nogensinde og første gang siden 1934, der er registreret mere end 2 stk. Endelig fouragerede en fiskeørn i næsten en time (09:35-10:28), dog tilsyneladende uden at få bytte (TLP, TV).
• 15-16/4 sang en stær fra toppen af et elletræ vest for Vidarskolen (TV, FDe). Det er nok første gang i ca. 20 år, en stær synger i mosen.
• 16/4 ankom mudderkliren (FDe) og rovternen, sidstnævnte med to voksne fugle (AL, FDe, Søren Rostock). I mosen blev en hættemorkel fundet som ny art for området (FDe).
• 17/4 rastede en brushane om aftenen (Torben Evald); udover denne observation er arten kun set her den 9/3 1981!
• 21/4 blev både den første gråælling og de første bliskyllinger set i Svanesøen (SR).
• 23/4 trak de første skovpibere over søen (FDe).
• 24/4 ankom de første tre fjordterner (FDe).
• 27/4 ankom rørsangeren (AL, FDe).

Kommende arrangementer
• 18/6 kl. 19: Orkidetur med mødested ved fangfolden, arrangeret af Gentofte Kvæggræsserlaug.
• 18/6 kl. 22: Flagermustur med mødested ved søens nordende, arrangeret af Gentofte Kvæggræsserlaug.

09-04-2024: Danmarks Naturfredningsforening i Gentofte índbyder til

Fugletur ved Gentofte Sø og Brobæk Mose

d. 17. april 2024 kl. 19:00 - ca. 20:30

Vi ser og lytter efter, hvad der er ankommet af træk- og ynglefugle og hører om mosens fredningshistorie og tilblivelsen af det nye trætopskjul.
Dette er en god anledning til at repetere de fuglestemmer, som kan høres her en tidlig forårsaften og se, hvor langt træer og buske er kommet i deres udspring.
Trætopskjulet, der blev opført og indviet i efteråret 2023, giver nye muligheder for at opleve mosens rørskov og trækronerne i den utilgængelige ellesump.

Medbring kikkert, solidt fodtøj og måske lidt at styrke sig på.

Turledere: Ulrik Reeh og Søren Rostock

Mødested ved nordenden af søen på plænen ud til Brogårdsvej

27-03-2024: Ny udgivelse
I april udkommer det første nummer af det nye analoge(!) tidsskrift Magasinet Naturen, som blandt meget andet bringer en artikel om sidste års sensationelle fund under bioblitzen af den sjældne vandplante stor najade i søen.

Udvalgte fugleobservationer siden sidst

• I perioden 29/2-23/3 er der på 12 datoer observeret mellem 2 og (mindst) 110 trækkende traner dagligt (13 observatører).
• 3/3 rastede en strandskade på søens tømmerflåde (Frank Desting). Det er den første rastende strandskade siden 2007. Også en gravand kom lavt hen over søen (FDe); det er områdets 12. fund af denne art.
• I perioderne 3-4/3, 7-8/3 og 24-25/3 har den siden 2015 fast tilbagevendende han af rødhovedet and opholdt sig i søen (17 observatører); indimellem har den opholdt sig i Nymosen, Sortedamssøen og Hanevad Sø i Ballerup.
• 13/3 blev en sølvhejre og fem hedelærker noteret på træk (Heidi Quist). Sidstnævnte dagstotal er den højeste for arten nogensinde.
• 14/3 kulminerede trækket af rød glente med hele 11 fugle (Anne Lumholdt, FDe), den fjerdestørste dagstotal hidtil. Det samme gjaldt trækket af blisgås med en flok på 111 (AL, FDe), den næststørste dagstotal hidtil.
• Samme dag toppede også musvågetrækket med ca. 1200 stk. (AL, FDe). Det er den største forårs-dagstotal nogensinde og overgås på årsplan kun af ca. 2000 trækkende 12/10 2003.
• 15/3 ankom gransangeren (FDe), og antallet af grønsiskener i mosen nåede op på ca. 200 (AL).
• 17/3 ankom hvid vipstjert (Anders E. Sørensen).
• 3/3 trak 50 viber forbi (FDe); sammen med en tilsvarende flok den 23/3 1982 er det det højeste antal viber hidtil.
• 21/3 sås parret af lille skallesluger for tilsyneladende sidste gang i dette halvår (FDe).
• 23/3 rastede en bjergvipstjert, sangdroslen ankom og hørtes bl.a. syngende, og søens faste bramgås fik selskab af en artsfælle (FDe). Samme dag ankom de første fuglekonger (Stig Ejdrup Andersen).

Den første forårsmorgentur i år
27/3 blev det for første gang i år såkaldt meteorologisk forår, dvs. at temperaturen fra solopgang til middag mindst var på højde med klokkeslættet. Det var dog stadig for koldt til flagermus; der var ingen at se eller høre med detektor før daggry. Til gengæld var der fuld gang i de butsnudede frøer, som to steder lod deres snurrende kvækken høre, mens der et tredje sted allerede var klumper af frøæg. Omvendt blev der et fjerde sted afholdt et gigantisk ’bunkebryllup’ med deltagelse af måske over 50 frøer, som dog endnu var tavse.

Hulrodet lærkespore kunne desværre ikke genfindes i mosen, men almindelig lungeurt og engkabbeleje blomstrede allerede hver med et enkelt skud hhv. i støjskoven og på høengen. Den nyindvandrede, lyserøde snylteplante skælrod uden bladgrønt blomstrede endda med mindst 65 skud.

Blandt fuglene sang hele syv sangdrosler, tre vandrikser og en kærnebider, ligesom tre store flagspætter trommede. Desuden myldrede mosen med nyankomne gransangere, hvoraf én gav en fin opvisning, idet den tog et langt bad i Sydbirkesøen (Krebseklohullet), hvor den indimellem holdt pause på de mange vandplanter, der rager op af vandhullet.

Gentofte Kommune havde bedt om en status på, hvorvidt deres folk i marken havde fået høstet sydfolden for rørskov, så ikke mindst kommunens ansvarsart, orkideen priklæbet gøgeurt kan få lys og luft til at blomstre i juni-juli. Det var desværre ikke tilfældet, og når der jo skal tages hensyn til fugle og frøer mv., er det nu for sent at foretage høsten. Vi må blot håbe på at orkideerne og de øvrige engblomster overlever et enkelt år med rær rørskov på store dele af engen i sydfolden.

28-02-2024: Nye udgivelser
Ved årsskiftet udsendte Lokalhistorisk Forening hæftet ”Gamle postkort fra Gentofte, Jægersborg, Vangede og Dyssegård” af Erland Hansen. Hæftet rummer en halv snes interessante og tankevækkende fotos fra området fra omkring forrige århundredskifte, og hæftet er derudover generelt en guldgrube for lokalhistorisk interesserede at gå på opdagelse i.

Under titlen ”Bare kom afsted!” bringer februarnummeret af DOF’s blad Fugle og Natur på s. 12-14 et fornemt portræt af Heidi Quist inkl. omtale af hendes engagement her i den lokale natur.

I den faste rubrik ”Årets fund” omtaler årets første nummer af Dansk Botanisk Forenings blad Urt på s. 26 fundene under bioblitzen i fjor af skælrod i mosen og stor najade i søen. Sidstnævnte med henvisning til en stor artikel om søens flora, som bringes i det næste nummer af Urt.

I det nyeste nummer af bladet Svampe (nr. 89) omtales i artiklen ”Nyt fra Svampeatlas” på s. 47 flg. nye arter for landet, fundet i Brobæk Mose i 2023: Kernesvampen Pseudomassana corni og tyksæksvampen Wettsteinina niesslii samt skorstensvampene Cytospora taxi og Stagonospora anglica. Ingen af arterne har danske navne (endnu).

Miljøstyrelsen har netop udsendt rapporten over resultatet af overvågningen af landets vigtigste søer i 2022. Om Gentofte Sø oplyses det glædeligvis, at siden 1989 er søvandets indhold af fosfor og klorofyl (et mål for planktonalger) reduceret væsentligt, mens (det lave) kvælstofindhold og den gode sigtdybde er uændret.

Fortsat sejlads på søen?
Det er næppe den store hemmelighed for nogen, at sejladsen på søen ikke er populær her i caretakergruppen, og glæden var derfor stor, da det for en halv snes år siden lykkedes os at få udskudt sejladsstarten fra 16/4 til 1/6 – selvom det stadig er alt for tidligt til ikke at forstyrre ynglefuglene. For nylig har Gentofte Sogns Grundejerforening meddelt, at foreningens både er i dårlig stand, og at man mangler nogen til at tage sig af dem og til at stå for bådudlejningen. Dette giver måske fornyet håb om et stop for den forstyrrende sejlads, som da fx også er forbudt i fx Utterslev Mose netop af hensyn til fuglelivet.

Udvalgte observationer siden sidst
• 31/1 rastende en sangsvane (Stig Ejdrup Andersen) og 2/2 to ditto ungfugle (Mikkel Holm Petersen), hvilket ikke er hverdagskost.
• I perioden 3-14/2 blev en ungfugl af kaspisk måge set i søen på fire datoer, hvor den især opholdt sig på tømmerflåden (Frank Desting, Anne Lumholdt, MHP, Simon Vikstrøm).
• 7/2 var den hunfarvede (brune) blå kærhøg atter på besøg (AL).
• 13/2 over 250 taffelænder (Kathrine Westh) er blandt de ti højeste antal af arten i søen nogensinde og det højeste antal siden december 2020.
• 16/2 hele 37 trækkende sanglærker (FDe) er det 8.-højeste antal nogensinde og det højeste siden oktober 1984.
• Siden 16/2 har en tillidsfuld bramgås holdt til, bl.a. græssende i Folkeparken (10 observatører).
• 17/2 startede musvågetrækket med syv mod NØ (FDe), og den foreløbige kulmination indtraf 24/2 med 11 i samme retning (AL, FDe).
• I perioden 17-28/2 blev den siden 2015 fast tilbagevendende han af rødhovedet and set i søen på fire datoer (24 observatører); indimellem har den opholdt sig i Sortedamssøen og Damhussøen.
• 18/2 ankom viben til søens holme (KW). Samme dag taltes hele 10 hvinænder på søen (Jørgen Hulbæk Christiansen), hvilket er det tredjehøjeste antal nogensinde og det højeste siden april 2013.
• 19-27/2 blev rød glente set trækkende på fire datoer (FDe, HQ).
• 24/2 ankom rørspurven (AL, FDe). Samme dag kulminerede antallet af lille skallesluger med fem stk. (Jens Ekelund).
• 25/2 parrede et hvinande-par sig i søen (René Petersen); måske vil hunnen gøre brug af kassen, der blev sat op til den i fjor?

Den sidste vintermorgentur i denne sæson
Den 27. februar mødte et uventet syn nærværende observatør midt inde i det ret utilgængelige Drosselkrat i mosens nordvestligste del. Her var der pludselig opstået en stor, åben lysning med lidt åbent vand i bunden, jf. foto. Det viser sig, at det er kommunen, der for nylig på forbilledlig vis har fjernet et stort krat af den invasive busk hvid kornel her. Et lidt mindre imponerende syn, som dukkede op efterfølgende, var de tilhørende, voldsomme traktorspor ud af mosen, men det er en pris, der er værd at betale.

I det sydlige vandhul i sydfolden var rosetterne af vandrøllike lette at se som altid på denne årstid, og på en stamme i mosen var der en stor flok af vinterhuesvamp. I søen var den rødhovedede and vendt tilbage fra Damhussøen og lå nu og sov i en flok af taffelænder. På himlen fandt et større forårstræk af ringduer sted, i alt 254 blev talt. Endelig hørtes for første gang i år jernspurv, træløber (to) og tyrkerdue syngende.

30-01-2024: Ny bog om orkideer
Kort før jul udsendte Aarhus Universitetsforlag bogen ”Vildtvoksende orkidéer” af Peter Wind, mangeårig leder af Danmarks nationale overvågning af orkideerne. Det er selvfølgelig ikke alle landets orkidebestande, der er blevet eller bliver overvåget, men den systematiske overvågning siden 1980 her i området spiller en stor rolle i bogen og får en særdeles fyldig omtale.

Udvalgte observationer siden sidst
• 22/12-11/1: Hybridgåsen canadagås x grågås sås jævnligt i perioden (TV, Mikkel H. Petersen, Frank Desting, Anne Lumholdt, Heidi Quist)
• 23/12 kulminerede vinterens forekomst af skægmejse med 10 stk. (Stig Ejdrup Andersen)
• 27/12 fløj en isfugl over Brobækken mod søen (ukendt observatør)
• 27/12 og 20/1 sås en hybrid gråkrage x sortkrage (FDe, HQ). Denne hybridtype er siden 2014 set jævnligt her.
• 4/1 stod der blandt sølvmågerne på isen også en enkelt ung kaspisk måge (FDe, Hjalte B. Johansen).
• 9/1 sås tre overflyvende hulduer (Poul Larsen); det er første gang nogensinde, arten ses her i januar.
• 9/1, 16/1 og 19/1 er foreløbig de eneste datoer i år med skovsneppe i mosen, dog kun en enkelt på hver dato (SEA, HQ, Helge Sørensen). De lave antal tyder på, at ingen har gennemsøgt mosens kildevæld i det tidlige daggry i perioden med hård frost.
• Vinterhalvårets invasion af gråsisken har sat sit præg også her, hvor forekomsten foreløbig kulminerede 13/1 med hele 120 individer (FDe).
• 14-15/1: en blå kærhøg, hun eller ungfugl, set rastende og fouragerende i mosen og på søens vestbred (Anders E. Sørensen, Bente Wonsild). Det er kun 10. gang nogensinde, arten ses rastende i området.
• 16/1 og 18/1 blev datoerne med det højeste antal af vandrikse i mosen – 7 stk. (HQ, FDe, AL, Ulrik Reeh).
• 23/1 kulminerede forekomsten af silkehaler med hele 94 overflyvende, fordelt på flere flokke (FDe).
• 25/1: Årets første to sanglærker på træk (FDe).
• 27/1 fløj både årets første havørn, en voksen fugl, årets første røde glente og årets første vandrefalk, en ungfugl, hen over søen (FDe).

Den 42. vinterpunkttælling ved søen
Som led i DOF’s punkttællingsprogram til overvågning af bestandsudviklingen for landets almindelige fuglearter (se https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet) gennemførtes 14/1 den 42. vinterpunkttælling i træk ved søen og i mosen. 34 fuglearter blev registreret; af de almindelige fuglearter var flere allerede i forårshumør, idet både skovskade, musvit og blåmejse sang lystigt, ligesom stor flagspætte lod sin trommen høre. Omvendt sås dog også en sangsvane trækkende mod syd. I sydfolden rastede en tårnfalk; det er vist første gang nogensinde, observatøren ser denne art rastende i området.

Og apropos førstegangsoplevelser mindes observatøren heller ikke nogensinde før at have set søen isdækket uden en eneste våge! Bl.a. i isvintrene 1978-79, 2009-10 og 2010-11 forblev flere våger isfrie, og antallet af fiskehejrer og skarver i søen satte tilmed begge rekord i isvinteren 2009-10. Men måske har det i nogle af vintrene været kommunen, der har givet fuglene en hjælpende hånd ved at skabe en våge til dem.

22-12-2023: Solhverv med Pia
På årets korteste dag ved søen blev man godt rusket af blæsevejret Pia, men der var dog ikke væltet nogen træer. Flokkene af troldænder (147) og taffelænder (108) lå tæt sammen på vandet og skuttede sig. Desuden lå her bl.a. den velkendte hybrid (krydsning) mellem grå- og canadagås samt to toppede lappedykkere, hvoraf den ene mærkværdigvis stadig var i yngledragt. Sidst, vi så noget lignende på denne årstid, var i vinteren 2017-18, hvor en voksen fugl hen over årsskiftet blev set med en underernæret, stor dununge, der manglede det ene ben. Ungens fortsatte tiggen længe efter yngletiden menes at have stimuleret forældrefuglens hormonproduktion, så den forblev i yngledragt langt hen på vinteren. Men lige i øjeblikket er der da vist ingen lappedykkerunger i søen?

I det milde vintervejr var der stadig masser af svampe i mosen – og såmænd også gode muligheder for at botanisere. Smukke og/eller mærkværdige svampe som klar bævretop, smuk lædersvamp, gummihat, kødet stjernebold og judasøre kunne findes mange steder, og i mosen meget våde indre var der masser af friske bladskud af den ikke så almindelige planteart langbladet ranunkel. Den smukke bregneart engelsød, der så sent som i sommer blev antaget for uddød i mosen blev genfundet på endnu et gammelt voksested, en væltet, gammel stamme, og er nu kendt fra fire voksesteder i mosen. Det første fund af arten i området blev gjort i 1989 på et gammelt piletræ i sydfolden og var landets første fund af engelsød med epifytisk vækst, dvs. voksende på et træ.

29-11-2023: Festlig indvielse af det nye trætopskjul i mosen
Omkring 75 borgere og borgmesteren mødte 26/11 op for at indvie det nye trætopskjul i mosen. Her tog Grøn Guide Karen Stevnbak imod med varm gløgg fra sit mobile brændekomfur. Næstformand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og initiativtager til projektet Ulrik Reeh fortalte om formålet med at opføre et trætopskjul i den mose, som foreningen selv var med til at frede i 1980’erne og redde fra opfyldning og udstykning til næsten 100 parcelhuse. Formålet med skjulet er at give bedre mulighed for at opleve et af kommunens mest varierede og sværest tilgængelige naturområder. Dette vel at mærke uden at forstyrre floraen og faunaen!

Borgmesteren takkede for indsatsen og den fine gave til borgerne og klippede hele to ’snore’, i form af hasselgrene, først ved starten af gangbroen, dernæst ved foden af trappen op til skjulet. Undervejs blev der sunget en sang, digtet til anledningen af en af mosens naboer, Ida Exner, der selv akkompagnerede på harmonika. Og da de mange deltagere stod i lang kø på gangbroen ud til trappen op til skjulet, kvitterede en vandrikse og et par skægmejser med at lade sig både se og høre i rørskoven.

NB! Gangbroen kan være isglat, og al færdsel til og i skjulet sker på eget ansvar!

Årets fuglekalender er udkommet
Heidi Quist har endnu en gang begået en flot og indholdsrig fuglekalender med fremragende fotos fra området. Køb den i Naturværkstedet eller hos Under Bogen!

Udvalgte observationer siden sidst
30/10-27/11: Skægmejser er set og/eller hørt næsten dagligt – med 2/11 og 25/11 10 (Kathrine Westh, Stig Ejdrup Andersen) som det største antal.
8/11: Fem sølvhejrer i flok mod sydvest (Lene & Jan Mollerup) udgør det suverænt største antal her hidtil.
13-29/11: Den landsdækkende invasion af gråsisken bemærkes også her, idet arten/arterne er set her i hele perioden - med 29/11 30 stk. (Anne Lumholdt) som det højeste antal.
17/11: En flot kandelabersvamp på motorvejskrænten (Frank Desting). Ny art for området og hidtil kun 40 fund på landsplan, heraf kun få på Sjælland.
17-29/11: Såkaldt kuldetræk af sangsvane er iagttaget næsten dagligt i perioden – med 27/11 31 (FDe) som det største antal.
22/11: Årets måske sidste rørspurv (TV).
24/11: Vinterhalvårets foreløbigt højeste antal grønsiskener, 85 (FDe).
25/11: I hele perioden frem til denne dato opholdt op til fire knarænder sig i søen (mange observatører).
26/11: Seks pibesvaner i flok mod vest (Søren Rostock) udgør det kun syvende fund af arten her.

Utilsigtet maskinslåning af høslætengen
8/11 bemærkede Lene & Jan Mollerup med undren, at høslætengen nu var blevet maskinslået sammen med resten af de nordlige enge. En sådan maskinslåning af høslætengen er ikke alene overflødig, da høslætlavet jo har brugt mange ressourcer på at slå med le her, men også tilnærmelsesvis skadelig, da høslætengen jo netop skal være kendetegnet ved nænsom, manuel høst, der skåner både jordbunden og mange smådyr. Gentofte Kommune har på en henvendelse herom svaret, at der er tale om en fejl fra entreprenørens side, men kan også berolige lidt med, at høsten i det mindste er foregået med et bæltekøretøj, der skåner jordbunden mere end andre køretøjer til brug for høst.

Ni timer ved søen og – især - i mosen
22/11 blev der afholdt en syv timer lang og særdeles fagligt udbytterig besigtigelse af de EU-beskyttede naturtyper på søens vestside. Og når man alligevel skulle hertil, kunne man jo lige så godt starte med to timer omkring søen. Besigtigelsen var indkaldt af Gentofte Kommune og havde også deltagelse af to stærke botaniske kapaciteter, nemlig Nina Kjær Pedersen fra kommunen og Erik Buchwald, der har haft sin gang her siden barndommen. Fokus var på afgrænsning af og evt. naturplejebehov i naturtyperne skovbevokset tørvemose, hængesæk, aske-/ellemose, rigkær, kildevæld og vandløb med vandplanter. Og vi fik da tilføjet en hel del arealer til Miljøstyrelsens afgrænsninger, især af hængesæk. Plejebehovet skønnede vi til gengæld ikke stort (udover den, der allerede finder sted), bortset fra i Brobækken, bl.a. fordi meget af dens vand er blevet afledt i mosen, så det nedre løb mangler vand.

Under besigtigelsen gjorde vi bl.a. nogle spændende plantefund, bl.a. af to nye bestande af den epifytiske bregne almindelig engelsød, der ellers så ud til at være ved at forsvinde fra mosen. Dertil en tue af græsarten blåtop, som herfra hidtil kun er kendt fra et - tvivlsomt - fund i 2009. Sidstnævnte blev fundet i den sydligste birkelund langs søens vestbred.

Af andre observationer kan nævnes en rimfrossen, død alm. spidsmus på Søstien, en sen butsnudet frø aktiv i Holmegårdsrenden, fire knarænder, tre hvinænder, et lille bramgåsetræk, fire skægmejser, 15 gråsiskener og en flok på ca. 30 silkehaler.

20-11-2023: Invitation til indvielse af nyt fugleskjul 26/11 kl. 14
Det ny trætopskjul med udsigt over mosens rørskov og hidtil usynlige tørvegrave står nu færdigt og vil blive indviet af borgmester Michael Fenger søndag den 26. november kl. 14.
Kom og oplev mosen fra en helt ny vinkel og hør, hvordan kommunens miljøpris til DN-Gentofte i 2020-21 blev til et trætopskjul i den mose, som DN selv tog initiativ til at frede i 1980´erne.
Der er begrænset plads i skjulet og på gangbroen den sidste vej derud!
Derfor er tilmelding nødvendig!
Vis ekstra hensyn og tålmodighed, hvis vi bliver mange!
Husk solidt fodtøj. Der er mudret på stierne i mosen på denne årstid!
Find vej: Følg pilene fra stien ved Søbredden 36.
Vi glæder os til at se jer.
Ulrik Reeh, DN-Gentofte og Karen Stevnbak, Grøn Guide Gentofte
Tak til Friluftsrådet, Gentofte Kommune, Miljøprisen, Grøn Guide Gentofte og Isobro for at gøre det økonomisk muligt at opføre skjulet! Tak til Ytting Team & Building for solidt tømrerarbejde og til frivillige fra DN Gentofte og naboer til mosen for flettearbejdet med lokale hasselris.