Gentofte Sø


Han af såkaldt taffeltrold i søen 13/4. Foto: Rene Petersen

Sidste nyt
22-04-2021: Den første punkttælling i den tidlige yngletid
Torsdag 8/4 udførte jeg for første gang en såkaldt punkttælling af områdets fugle i den tidlige del af yngletiden. Punkttællinger i denne periode (15/3-30/4) er et nyt element i DOF’s nu 47-årige overvågningsprogram for bestandsudviklingen hos de almindelige fuglearter, hvis status kun overvåges på denne måde. Hidtil har tællingerne udelukkende fundet sted i sen yngletid (1/5-15/6) og om vinteren, men bl.a. for at tage højde for klimamildningen, skal der altså nu også udføres punkttælling tidligere på foråret.
Og der var da ingen tvivl om, at der var fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter. Blandt de mere spøjse eksempler kan nævnes nogle lidt usædvanlige stridigheder mellem forskellige arter; dels udkæmpede en spætmejse og en blåmejse en hård kamp om et redehul i et piletræ ved høengen, og selv om spætmejsen er kendt for sit voldsomme temperament, så kan ringmærkere tale med om, at det samme mildest talt gælder for blåmejsen, og det var da også den, der gik af med sejren! På Svanesøens østside måtte en husskade møjsommeligt smide et ringduepar på porten fra sit igangværende redebyggeri, hvor den ene ringdue ellers havde lagt sig mageligt til rette oven på skadereden. En gammel fabel fortæller ellers, at husskaden og ringduen engang aftalte, at hvis duen ville lære skaden at flyve ordentligt, skulle skaden nok lære duen at bygge en solid rede, men det havde man tydeligvis ikke hørt om her.
På botaniksiden var det hyggeligt at se årets første skud af svovlgul anemone i blomst, i øvrigt midt i en bevoksning af vild tulipan, som dog ikke blomstrede endnu. Svovlgul anemone er en mindre almindelig krydsning mellem hvid og gul anemone, og den har helt siden 1942 været kendt som en af mosens botaniske seværdigheder. Glædeligt var det også at konstatere, at den smukke vandrøllike atter var dukket op i Sydbirkesøen (Krebseklohullet), som blev etableret i 1994, og hvor vandrølliken efterfølgende blev fundet i perioden 1997-2002. Der kunne nu tælles 23 submerse skud, altså skud, der endnu alle var neddykket under vandoverfladen; forhåbentlig vil arten om en måneds tid atter blomstre her og sende sine flotte, lysviolette blomster op af vandet.
Til sidst et lille hjertesuk: Alting var næppe bedre i gamle dage, og der har altid været bygget hytter i mosen, men i min barndom husker jeg det ikke som, at der (som i dag) altid flød med affald i og omkring disse hytter, ligesom hytterne dengang var bygget udelukkende af naturens egne, let nedbrydelige materialer, der ikke skæmmede ’byggefeltet’ på lang afstand, jævnfør hytten på billedet her.

Bemærkelsesværdigt på fuglefronten
2/4 opdagede Henrik Friis en nilgås, som stod på den nordlige af de afhøstede holme i søen. Fuglen sås kun på denne dato, og det er kun anden gang, denne invasive, men meget flotte art ses rastende i området; første gang var den 27/5 2019.
11/4 opdagede Katarina Carstens årets første kuld grågæslinger på fem stk. ved søens nordende. Det er kun et par dage senere end datoen i 2019, som var 8/4, mens den i fjor allerede var 22/3, det tidligste nogensinde her.
Samme dag opdagede Karin Grønbæk minken ved søens vestbred, og kommunen blev derfor opfordret til at lægge lokkemad i de opsatte fælder. Dette sørgede kommunen hurtigt for, men der er i skrivende stund stadig ikke gået mink i nogen af fælderne.
12/4 fandt Frank Desting en han af hybriden taffeland x troldand, populært kaldet ”taffeltrold”, og den har opholdt sig i søen lige siden. Søen har i en halv snes år været kendt som det eneste sted i landet, hvor en sådan hybrid, dengang en hun, selv har fostret et kuld, men den daværende bestemmelse af moderfuglen er i øjeblikket til ny kontrol hos eksperter.
19/4 fandt Frank så en han af lille flagspætte i mosens gamle pæreallé; den både sang og trommede, så vi kan håbe på, at arten yngler i mosen i år, ligesom i 1980, 1988 og (sandsynligvis) 2016.

Øget kvæggræsning
Kvæggræsserlavet afventer for tiden godkendelse af en dispensation til et øget antal græssende tyre - 6 stk. - på engene i år; vi krydser fingre for, at det lykkes. I år planlægges i øvrigt ligesom i 2019 midlertidig afhegning her i foråret og forsommeren af orkidebevoksningen på den gamle høeng, så alle orkideerne ikke bliver ædt af kvæget som i fjor.

Nyt fra Grønt Råd
Grønt Råd afholdt 20/4 sit første møde i halvandet år og for første gang online. Fra mødet kan nævnes:
- at Gentofte Kommune sørme har tilmeldt sig miljøministerens konkurrence om at være landets vildeste kommune, hvad naturen angår. Alle er velkomne til at sende kommunen forslag til, hvordan naturen her kan blive vildere!
- at kommunen vil iværksætte en kampagne mod løse hunde i naturområder.
- at kommunen 29/3 har vedtaget støjhandlingsplanen for 2021-26 og har flg. bemærkninger til de 78 høringssvar fra bl.a. DOF: Kommunen anerkender, at støjen er generende for kommunens borgere, der benytter det rekreative område. Støjen rammer også en del beboelse i områderne omkring søen. Kommunen vil se på hvilke muligheder, der er for at foretage støjafskærmning, herunder også på kommunalt areal, hvis det giver en effekt. Forslagene om at sænke hastigheden på dele af motorvejen blive taget med i kommunens arbejde for, at staten begrænser støjgenerne langs motorvejene. Overdækning af udvalgte strækninger vil være et juridisk, økonomisk og teknisk meget komplekst projekt. I kommunens arbejde for, at staten begrænser støjgenerne langs motorvejene, vil forslaget om overdækning blive taget med.


26-03-2021: Årets første forårstur
Selvom DMI indimellem agiterer for, at de officielle skæringsdatoer for årstiderne flyttes, så de følger solhverv og jævndøgn, dvs. at foråret først begynder 20/3, var der dog lidt forår over en tur ved søen den 2/3. Også selvom det meste af mosen og en femtedel af søen var isdækket – med nyis.

Et af de smukkeste forårstegn her i den spæde vår var hasselens blomstring. Først springer de lysende gule hanrakler ud og lyser op på stor afstand; dernæst, når raklerne er klar til at udsende deres pollen, kommer de stærkt røde, bittesmå hunblomster, som man skal helt tæt på for at få øje på. Et andet træ med smukt blomstrende, rødlige rakler i marts er rød-el, som har blomstret ekstra overdådigt i år; således har DMI for nylig meddelt, at mængden af ellepollen i år har overgået det hidtidige rekordår 2019 med hele 25 %.

På berettiget opfordring af Frank Desting påbegyndte jeg på denne tur en ny form for systematisk registrering, nemlig af løse hunde, et stort problem i mange naturområder. En systematisk registrering vil med tiden kunne bruges til en fornyet indsats for at få kommunen og/eller politiet til at gribe ind. På denne morgentur blev resultatet heldigvis kun fire løse hunde, men lidt har – desværre – også ’ret’, og fire løse hunde kan sagtens gøre stor skade, som det hyppigt ses for tiden med ihjelbidning af især grågæs. Og som regel stiger antallet af løse hunde kraftigt op ad dagen….

Blandt dagens bemærkelsesværdige fugleobservationer var et snadrende par af krikand, fire par af vibe på søens holme, natuglen i sit træhul, ni trommende store flagspætter, heraf mindst to hunner, et kor af syngende vindrosler, to syngende træløbere, heraf den ene på Krageøen, hvor arten vist aldrig er hørt syngende før samt årets første syngende rørspurve – begge på den nordligste holm i søen.

Fugle med problemer
Efter at isen slap sit tag, er det illegale og skadelige lystfiskeri fra bredden nu atter i gang. Årets første observation af en fugl med fiskegrej fastsiddende i næbbet gjaldt en ung sølvmåge, der 19/3 blev observeret af Roger Holtum; se foto her på siden.

Fugleinfluenza døjer vi tilsyneladende også med. 22/3 så Søren Rostock en rugende grågås på Krageøen, men dagen efter lå fuglen død på reden, mens den mage stadig stod ved siden af og vogtede. Fuglen er indberettet til Fødevarestyrelsen ved hjælp af appen ”Fugleinfluenza Tip”, som hermed anbefales alle, der færdes i naturen.

Mosens ellers så faste natugle er nu ikke iagttaget siden 10/3 (Line Raunkjær). Årsagen hertil blev nok afdækket 21/3, da Diego Sartori observerede og fotograferede et egern, som lod til at have overtaget uglens træhul.


26-02-2021: Så er der mink i søen igen!
Så er der desværre atter konstateret mink i søen, hvilket jo fortsat er uacceptabelt i et Natura 2000-område med mange ynglende rødlistearter blandt vandfuglene. Marianne Sig Hansen tog den 19. februar et foto af minken ved pontonbroen; det kan ses her på områdets Facebook-gruppe, https://www.facebook.com/groups/335898510690745. Sidst, der blev konstateret mink i søen – i efteråret 2019 – gennemførte kommunen i samarbejde med Naturstyrelsen ved fældefangst og med frivilliges overvågning en effektiv indfangning og aflivning af det pågældende dyr. Myndighederne har heldigvis atter påtaget sig forpligtelsen også denne gang og har fulgt det gode eksempel fra sidst med hurtig opsætning af fælder. Fra caretakergruppens side er vi også denne gang behjælpelige med at tilse fælderne dagligt.

Lune kildevæld
Kildevæld har året rundt en vandtemperatur på 7-8°C, hvilket betyder, at de er kolde om sommeren, men lune og altid isfrie om vinteren. Mosen er kendt for sit store antal aktive kildevæld, som i øvrigt er særligt beskyttet i henhold til EU’s habitatdirektiv (Natura 2000). Vældene kan kendes på deres naturlige okkerfarve, som opstår, når den her udbredte kalkjords jernforbindelser iltes (’ruster’). Da vinterkulden kulminerede omkring weekenden 13-14/2, var kildevældene og kildebækkene ene om at være isfrie, og mosen oplevede nu et storstilet rykind af spændende fugle samt i den grad også af fugleobservatører og -fotografer. Da der var flest, blev det vurderet, at op mod 50 fuglefotografer var i gang i mosen på samme tid! For fuglenes vedkommende blev dagsmaksimumstallene for de mest spændende arter følgende: Rørdrum 1 (Erik Melgaard 14/2 og Anne Lumholdt 23/2, vandrikse 7 (Frank Desting 11/2 og Karin Grønbæk 14/2), skovsneppe 7 (Henrik Friis 11/2 og TV 12/2), dobbeltbekkasin 3 (FDe 11/2), enkeltbekkasin 1 (Claus Horneman 6-7/2) og bjergvipstjert 2 (10 observatører 18/1-16/2). Hertil kommer mange opsigtsvækkende observationer og fotos af fiskehejrer med forskelligt bytte, såsom mosegris (bl.a. Karen Stevnbak Andersen 29/1), en art af spidsmus (René Petersen 9/2) og helt ekstraordinært sågar en vandrikse (Stig Ejdrup Andersen og Henrik Friis 15/2).

Kyndelmisse og kvæggræsning
Allerede her i februar er det tid til at forberede os på den kommende græsningssæson på engene på søens vestside. Det er et stort ønske for den lokale natur, at Gentofte Kvæggræsserforening kan udvide antallet af Galloway-tyrekalve i den kommende sæson. Der er brug for et større græsningstryk, hvilket kræver flere kalve. På den måde får kvæget hurtigere spist det uønskede græs på engene til gavn for bl.a. floraen, fugle- og insektlivet. Målet er en markant udvidelse til seks tyrekalve. Det betyder selvfølgelig også, at mere kød skal afsættes. Flere tyrekalve kræver derfor også flere medlemmer, for kun medlemmer har mulighed for at købe kød. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig for denne sæson, så gør det allerede i dag på http://genko.dk/betal/. Derudover har foreningen brug for hjælp med at sprede det gode budskab. Se den aktive Facebook-profil på https://www.facebook.com/GentofteKGL.

Ny status for søens vandkvalitet
Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har for nyligt udsendt den nyeste status (pr. 2019) for overvågningen af vandkvaliteten i landets søer, som har fundet sted siden 1989. Det fremgår heraf, at søen er blevet undersøgt otte gange, og at der heldigvis fortsat ingen ændringer er i søens lave indhold af kvælstof og klorofyl (et mål for mængden af planktonalger) og store sigtdybde.

Pileroser
Rundt om søen kan man på skudspidserne af de fleste piletræer se rosenlignende galler dannet af pilerosegalmyggen (Rhabdophaga rosaria) . Gallen dannes ved, at længdevæksten af skuddet sættes i stå, hvorefter bladene nærmest vokser oven i hinanden og derved danner den såkaldte pilerose (eller pileroset). Mens bladene er grønne, kan man inderst i ”knoppen” finde en orangefarvet larve, som senere på året vil forpuppe sig her og overvintre til næste forår. Pileroser er meget lette at få øje på om vinteren, hvor det er de eneste blade der sidder tilbage på piletræerne.


27-01-2021: Vinterens fugle-punkttælling
Vinterens fugle-punkttælling ved søen den 8/1 fandt sted i et snedækket landskab! Desværre var sneen for gammel til, at man kunne finde spændende fodspor af pattedyr og fugle, men det var nu stadigvæk et smukt syn. Som også betød, at udover fuglene var det de træboende svampe, der fyldte mest på observationslisten. Det gjaldt især karakteristiske og let kendelige arter som gul fløjlsfod, alm. cinnobersvamp, alm. judasøre, gul bævresvamp og den imponerende alm. ildporesvamp (se fotoet).
Vinterpunkttællingen var den 39. af sin slags, og blandt småfuglene var der store udsving i forhold til tidligere års punkttællinger. Mens især gærdesmutte (15), grønirisk (1) og grønsisken (1) var usædvanligt fåtallige, var der til gengæld fuldt hus af især musvit (50), blåmejse (42), spætmejse (12) og skovskade (18). Flere af småfuglene var også godt i gang med yngleaktiviteten; således hørtes trommen af to store flagspætter, lige hele syv af spætmejserne sang af fuld hals. Det samme gjaldt to af skovskaderne, om end det for et utrænet øre kan være temmelig svært at erkende artens ejendommelige knirken som fuglesang…

Populært tv-program besøger – måske – Gentofte Sø
Produktionsselskabet Made By Us skal i gang med optagelserne til femte sæson af det populære naturprogram på TV2 ”1 Døgn, 2 Hold, 3 Dyr”. Selskabet har en drøm om at finde en isfugl ved Gentofte Sø, men programmet er konstrueret sådan, at de aldrig ved med sikkerhed, hvor de ender. Udover at filme vil selskabet også gerne have mulighed for at lave et par droneoptagelser, hvis de skulle finde isfuglen her. Datoen bliver enten onsdag 3/2 eller torsdag 4/2 inden for tidsrummet kl. ca. 8-18. Gentofte Kommune skal give formel tilladelse, men har også spurgt de lokale ornitologer om vores holdning. Den er positiv over for denne ekstraordinære engangsforeteelse, som tilmed kan bidrage til formidlingen af områdets naturværdi.

Sjældent vinterbesøg af bjergvipstjert
I løbet af de få vinterdage midt i januar fandt Carsten Skovgaard Nielsen 17/1 en ung bjergvipstjert i Brobækken i mosen. Fuglen blev også dagen efter set i mosen af flere observatører; Frank Desting så endda hele to fugle, hvilket er første gang her i området. Forekomsten er i øvrigt den første vinterforekomst af arten her, siden Jens Lauesen 1/2 1980 så en bjergvipstjert på isen ved bådebroen.

I samme vinterlige periode indtraf som forventet også vinterens foreløbige kulmination i antallene af observerede vandrikser og skovsnepper i mosens isfrie kildevæld og vandløb, hvor de kan finde føde selv i isvintre. Mosen er gennem årtier kendt som et godt sted at finde disse ellers ret sky arter om vinteren, og årets maksimumstal indtil videre udgøres af fem vandrikser 9/1 og 16-18/1 (Anne Lumholdt, Nis Lundmark, Frank Desting) og to skovsnepper 16-17/1 (Nis Lundmark og en unavngiven observatør).


22-12-2020: Høringssvar til Gentofte Kommunes støjhandlingsplan 2021-26
Nedenstående høringssvar er den 17. december indsendt til Gentofte Kommune:
DOF tilslutter sig hermed høringssvaret fra Gentofte Sogns Grundejerforening, særligt hvad angår flg. ordlyd: Da støjen er belastende for alle borgere, er det ikke tilfredsstillende, at Gentofte Kommune bare henviser til andre myndigheder, for eksempel Vejdirektoratet, hvad angår støjen fra motorveje. Der må, enten direkte i støjhandlingsplanen eller i en samtidig vedtagelse af tillæg, være en forpligtelse til aktivt at søge løsninger på disse problemer. DOF skal her tilføje, at særligt langs Helsingørmotorvejens strækning langs Gentofte Sø er der et påtrængende og akut behov for etablering af et effektivt støjværn, subsidiært nedsættelse af den højest tilladt hastighed til 60 km/t. På denne strækning påvirker den voldsomme støj ikke alene et antal beboere på den modsatte side af søen, men tillige et meget stort antal daglige besøgende, hvis naturoplevelse vil blive stærkt forbedret af en begrænsning af støjen fra motorvejen. Det skal her desuden tilføjes, at vejstøjen på den pågældende strækning udøver en negativ påvirkning af de af søens fugle, som er afhængige af stemmen til territoriemarkering, dvs. arter som nattergal, sangdrossel og mange andre sangfugle. Disse arter har svært ved at opretholde territorier ved søen pga. den kraftige støj fra motorvejen.

Årets juleudflugt til søen
Årets juleudflugt til søen, mosen og engene fandt sted den 10. december med godt følgeskab af Simon Vikstrøm og til dels Frank Desting, som jeg atter var heldig at møde. Frank fremviste bl.a. en svamp, jeg aldrig havde set før, nemlig klar bævretop (tidligere kaldet krystal-bævresvamp), som næsten dækkede barken på en væltet stamme af pære i en gammel, forladt frugtplantage i mosen. Grundet det milde vejr kunne vi også glæde os over mere eller mindre friske grupper af glimmer-blækhat, kødet stjernebold, den sjældne skælhat Pholiota limonella (uden dansk navn) og almindelig ildporesvamp, sidstnævnte inkl. et frugtlegeme på ca. ½ meter i diameter.

Det milde vejr betød også, at det stadig var muligt at finde planter i blomst, heriblandt en art, der ikke var set i området siden 1981, nemlig korsblomst-arten kløvplade. En ganske almindelig art på åben, tør bund, som der jo heller ikke er så meget af her i området. Dagens eksemplar var halvt i blomst, halvt i frugt og stod ved indgangen til Brogårdsbassinet fra Brogårdsvej.

På fuglefronten overraskede en flok på hele 12 ravne, som ivrigt skrattende dalrede rundt sammen over søens sydvestside. Det er det højeste antal ravne, der nogensinde er observeret i området. Fra det ovennævnte sted på Brogårdsvej kan man i øvrigt se den uglekasse, som Børnehaven Brobækhus for et par år siden har sat op i en gammel pil, og som er svær at få øje på fra andre steder. Der var ingen ugle i kassen, men mere sandsynligt gemte der sig en ugle i et gammelt, hult piletræ syd for Svanesøen, hvor en ansamling af skovskader, husskader og solsorte skældte voldsomt ud i længere tid. Det samme oplevede Frank Desting den 20. december i Annas Skov, blot med husskaderne udskiftet med gråkrager, så lur os om ikke, der gemmer sig en natugle i mosen for tiden.


26-11-2020: En god, lang novemberdag ved søen
En god lang dag (8 timer) ved søen den 11/11 indbefattede både en græsningsbesigtigelse med kommunen og kvæggræsserlavet samt en tur med billedkunstneren Carl Chr. Tofte (CCT), hvorunder vi var heldige at få følgeskab af vor faste observatør Frank Desting (FDe). Under besigtigelsen blev der bl.a. talt om mulighederne for udvidet græsning, både mht. antal dyr og mulighederne for helårsgræsning, som begge dele vil blive undersøgt nærmere. Desuden talte vi om at beskytte orkideerne mod at blive ædt ved frahegning i deres blomstringsperiode.
Dejligt var det også at se, at hele tre af søens holme samme dag blev brændt af, hvorved de nu er effektivt klargjort til forårets blomsterflor og vibeyngel mm.
Turen med CCT fokuserede på de naturtyper, som er beskyttet af Natura 2000, og vi besøgte kildevæld, rigkær og skovbevokset tørvemose. I mosens største kildevæld fandt vi grøn eremitmos, der vokser på den udfældede kildekalk, samt vandkarse og en temmelig sen butsnudet frø. I tørvemosen glædede vi os over store mængder af den sjældne bregne butfinnet mangeløv.
Pga. det lune vejr var der stadig mange svampe og blomstrende urter. CCT forevigede den særprægede svamp kødet stjernebold i mosen (se billedet her på siden), og på høengen blomstrede en hel del smukke trævlekrone.
På fuglefronten skal en rastende bjergvipstjert i søens sydende fremhæves.

Fornemme ande- og gåsebesøg
Knaranden har siden 1/11 opholdt sig i søen, endda 8/11 med en ny antalsrekord på 11 stk. (Heidi Quist). En ung blisgås er set jævnligt i perioden 28/10-10/11 (FDe, Bent Christensen). Tidligere er arten kun fundet rastende her på en enkelt dato dato i 1996 og 2015 samt på tre aprildage i 2017. Skalleslugerne er ankommet sent dette vinterhalvår, stor skallesluger således 14/11 og den sjældnere lille skallesluger først 25/11 (begge FDe)

Opdaterede artslister over hvirvelløse dyr, karplanter, mosser og alger/bakterier
Lokalitets-artslisterne over de ovennævnte organismer er netop blevet opdateret for i år og kan nu findes på Facebook-siden, https://www.facebook.com/groups/335898510690745.


29-10-2020: Morgenstemning den 15. oktober
Morgenen ved søen den 15/10 begyndte med det velkendte nordtræk af alliker fra deres overnatningspladser syd for søen. I tidsrummet kl. 7:23-7:45 kom i alt 518 alliker lavt hen over søen. Samtidig opholdt isfuglen sig i søens sydøstlige hjørne, og to flokke af bramgæs (16 + 70) trak over i løbet af formiddagen, mærkværdigvis mod nordvest… Ud på formiddagen trak også en dværgfalk og lidt musvåger forbi, mere forventeligt mod syd. I søen fouragerede en gråstrubet lappedykker i vinterdragt meget mere aktivt end de toppede lappedykkere, og fire engpibere rastede i sydfolden.
Netop her i sydfolden var det godt at se, hvor fint denne eng med dens to vandhuller er blevet afgræsset og afhøstet i sommerhalvåret, og det samme gjaldt omkring Brobækkens lysåbne forløb gennem mosen. Desværre er det store, nordlige engareal omkring høslætengen til gengæld ret stærkt tilgroet nu – efter én sæson uden megen afgræsning og to sæsoner uden høst. Forhåbentlig bliver dette store engareal høstet meget snart; det er yderst tiltrængt, hvis engflora- og -fauna skal bevares her!
Det er jo højsæson for svampe nu, og blandt de mest iøjnefaldende og udbredte arter i mosen netop nu er knippe-svovlhat og køllestokket honningsvamp, hvoraf sidstnævnte er spiselig – dog kun for nogle mennesker; vi andre får mavekneb af den. En af de sjældnere og mere særprægede svampe i mosen lige nu er pigget parasolhat.

Naturpleje af søens holme og engene
Gentofte Kommune, Park og Vej har tidligere denne måned meddelt, at man i år rydder og afbrænder holme i Gentofte Sø (og i Nymosen) efter en fastlagt og godkendt plan. I sidste uge blev der således foretaget maskinel rydning for tagrør og vedopvækst af to holme i søen. Afbrænding af det ryddede plantemateriale forventes foretaget frem til 1. marts. Det samme gælder den holm, der sidste år blev ryddet i søen, men som grundet den våde vinter ikke kunne afbrændes sidste vinter. Kommunen planlægger desuden at slå arealet omkring høengen og lægge materialet i bunker, som det også blev gjort for nogle år siden.

Græsningsophør
Allerede 3/10 blev de tre græssende tyrekalve afhentet til slagtning. Det er meget tidligt ift. hvad, der ville gavne naturen mest; vintergræsning er således det allerbedste og mest påkrævede, men naturpleje er ofte det muliges kunst, og selvom alle helst så, at der blev mulighed for at udvide græsningsperioden og antallet af tyrekalve, er dette dog desværre ikke muligt foreløbig.

Natur kan jo ofte blive en grøn klump, der kan være svær rigtig at få øje på
Under denne overskrift bragte dagbladet Information den 21/10 som led i sin serie Naturskolen et stort interview med naturkunstneren Carl Chr. Tofte. Interviewet fandt sted her i mosen, hvor kunstneren boltrede sig i kildevæld og rigkær. Hvis man gerne vil have tilsendt en kopi af artiklen, kan man skrive herom til hjemmesideredaktøren.

Så er den nye fuglekalender “Fuglene ved Gentofte Sø 2021” klar
I år indeholder den bl.a. sjældenheder som sølvhejre, gul vipstjert og tajgafluesnapper.
Se eller køb den hos boghandleren “Under Bogen”, Gentoftegade 66 eller i Naturværkstedet, Gentoftegade 55.


25-09-2020: Fugleårsrapporten for 2014 er på gaden
Fugleårsrapporten for 2014 er udkommet med mange nye elementer, bl.a. en flot forsideillustration af Helene Brochmann. Rapporten er mailet til bidragyderne og lagt på facebooksiden, men alle er velkomne til at få den tilsendt pr. e-mail – skriv i givet fald til thomas.vikstroem@dof.dk. (Siden 2013 har rapporterne som ofte nævnt ikke længere kunnet lægges på nærværende hjemmeside).

Isfuglen
Ovennævnte juvel fra fugleverdenen har som bekendt et godt år i området i år. Efter en del observationer i foråret holdt den imidlertid pause efter 10/4, men fra 1/8 er der igen gjort jævnlige og her i september stort set daglige iagttagelser af arten, mest ved Svanesøen i mosen (Frank Desting, Peter Halvorsen, Karin Grønbæk, Heidi Quist, Søren Rostock, Anne Lumholdt, Jan Valeur).

Morgenstemning den 7. september
En morgentur på denne dato leverede både skidt og kanel.
Af ’kanel’ kan nævnes 87 landsvaler, som i samlet flok kom op fra overnatning på den nordligste rørholm kl. 06:05, hele fem rovterner fiskende sammen samt 38 rastende gransangere. En halv snes af gransangerne deltog i et såkaldt mejsetog sammen med lige så mange blåmejser, nogle få halemejser og en enkelt grå fluesnapper. Pudsigt var det også med en flok på 85 stormmåger, som kom fra nord og tog kortvarigt ophold i sydenden af søen. På insektsiden kan nævnes fire flotte eksemplarer af den sent flyvende guldsmedeart sort hedelibelle, der ikke ses så tit i området.
Mht. drift og naturpleje var det positivt at se, at kommunen havde høstet den rørsump i sydfolden, som truede med at kvæle en stor forekomst af priklæbet gøgeurt, samt at kvægfoldene var blevet udvidet, ikke mindst med vandhullet kaldet Sydbirkesø eller Krebseklohullet. Det var også en god overraskelse at se tyrekalvene browse, som det hedder, når græssende dyr æder af træer og buske, noget de ellers mest gør om vinteren. Sommerens bredhøst på søens vestside har i hvert fald ikke skadet den smukke sumpplante brudelys, hvoraf der her kunne tælles 99 skud, heraf langt de fleste i blomst.
Hvad ’skidt’ angår, så er det tydeligt, at de tre brave tyrekalve langt fra er nok til at holde vestsidens enge som – netop enge. Der bliver i år, modsat i fjor, i den grad brug for, at kommunen afhøster det meste af engene i nordfolden, især længst mod nord. Heldigvis kan kommunen spare udgiften til høst af den del af nordfolden, der kaldes Blomsterengen, hvor det frivillige høslætlav den 25. august tog sig af et stort areal med leer og river.
Det dobbelte skybrud, der ramte kommunen den 19. august havde også sat sit præg på området. Fra Brogårdsbassinets afløb havde det overløbende kloakvand atter en gang mast sig som en flodbølge ind i den nordligste af mosens tørvegrave og efterladt en ’motorvej’ gennem rørsumpen, mens den del af kloakvandet, som var fortsat ned gennem Brobækken, havde sammenpresset en veritabel dæmning i bækken af mudder, slam og grene mm. Som altid havde kloakvandet heldigvis ikke påvirket hovedparten af Gentofte Sø, der fortsat er krystalklar, men holdt sig i den vestlige kanal, hvor det nu havde sat sig spor i form af såkaldt vandblomst, dvs. en masseforekomst af mikroskopiske alger, formentlig Microcystis. Man kan kun håbe på, at Novafos en gang med tiden helt får afskåret denne massive spildevandsudledning til mosen og søen.

Novafos’ redegørelse for spildevandsoverløbet 19/8
Gentofte Kommune har indhentet følgende redegørelse for det ovennævnte spildevandsoverløb fra Novafos:
”Her er som aftalt en kort redegørelse omkring hændelsen d. 19/8-20. Det kan ud fra målingerne bekræftes, at der har været overløb fra Brogårdsbassinet til Brobækken. Nedenstående figur [ikke medtaget her] viser det målte niveau i bassinet for hændelsen. Overløbskoten er ca. 18.8 m. Det ses af figuren, at vandspejlet har været højere end denne kote i en lille time. Bassinet har fungeret som det skulle under hændelsen og har været udnyttet fuldt ud. Hændelsen d. 19/8-20 i oplandet til bassinet er en ekstremregn ifølge nedbørsmålingerne. Der blev registreret skybrud ved 2 målestationer i Gentofte d. 19/8-20 hhv. ved Brogårdsbassinet og Fuglegården…...

• Ved Brogårdsbassinet blev der målt 26.8 mm i løbet af 56 min, hvilket statistisk set svarer til ca. en 25 års hændelse.
• Ved Fuglegården blev der målt hele 36.2 mm i løbet af 50 min, hvilket statistisk set svarer til ca. en 100 års hændelse.

Ved så store hændelser er det forventeligt at bassinet går i overløb.”

Det må med andre ord konstateres, at på trods af gentagne millioninvesteringer i Brogårdsbassinet fungerer bassinet stadig ikke tilstrækkeligt godt til at forhindre forurening af bækken, mosen og søen med husspildevand.


28-08-2020: AFLYST!!! Flagermustur på Naturens Dag>/b>
Søndag den 13. september om aftenen kan man komme med på en flagermustur ved søen. Turen arrangeres af Grøn Guide, DN Gentofte, og DOF, og flagermusene vil blive registreret bl.a. med detektorer, der omformer dyrenes højfrekvente skrig til lyde, som mennesker kan høre.
Mødested og -tid: Nordenden af Gentofte Sø ved Brogårdsvej kl. 18:30.
NB! Begrænset deltagerantal. Tilmelding er derfor nødvendig – til kontakt@gg-gentofte.dk eller på tlf. 6066 9799.

35 frivillige på arbejde med le og rive den 25. august
Tirsdag den 25. august var Gentofte Sø Høslætlav for 14. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. I år var der atter meget stor tilslutning til årets høstarbejde, og rekorden i afhøstet areal blev endnu en gang slået! Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, vinget perikon, trævlekrone, tvebo baldrian, eng-forglemmigej, eng-kabbeleje osv. Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske. Det afslåede hø bliver efterfølgende bragt til kompostering hos Gentofte Kommune

Tre børn deltog i høslættet i år. Under høstarbejdet medvirkede ikke mindst børnene til at finde dyr som skrubtudse, butsnudet frø og sumpgræshoppe, der alle er tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber. Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

Aftenfalk den 19. august!
19/8 observerede Frank Desting denne sjældne rovfugl ved søen. Årets første (og måske sidste) aftenfalk kom fint over søens sydlige hjørne efter en byge og fangede insekter på sin vej i sydvestlig retning kl. 12:49.

Morgenstemning den 6. august
Masser af store fugleunger, bl.a. af alle svømmefuglene, men også af musvåge, gærdesmutte, rødhals, solsort, rørsanger, gransanger, munk, gærdesanger, musvit, blåmejse, allike og gråkrage. Kl. 4:56 væltede mindst 50 kvidrende landsvaler op fra overnatning i en tæt sky fra søens rørholme, og på engene var der gang i flere arter af græshopper, bl.a. den flotte og ikke så almindelige sumpgræshoppe. Her lod også Danmarks største edderkop, hvepseedderkoppen, sig se, jf. foto. I mosen var troldflagermusen og de andre flagermusearter aktive, og så kunne turen tilmed afsluttes med et fund af en helt ny planteart for området, endda hjemmehørende og ret sjælden: Kærsvinemælk, jf. foto. Det er nok landets højeste, hjemmehørende urt, idet den kan blive op til 3,5 m høj.

Sommerhøsten af søbredden
Indtil 1980 blev søbredden holdt som (en smal) græsplæne. Foreningen Gentofte Natur og Ungdom fik imidlertid det år indgået en aftale med kommunen om kun at høste bredden en enkelt eller nogle få gange i sensommeren/efteråret - med det formål at gavne de mange lave, lyskrævende planter på bredden, som ellers vil blive udkonkurreret af høje stauder som hjortetrøst, rejnfan, lodden dueurt mv. De lyskrævende arter på bredden er ikke mindst gøgeurterne (orkideerne), men også fx kærfladstjerne, alm. skjolddrager, duskfredløs, vandpeberrod og brøndkarse. Det er en forudsætning for disse mere krævende arters overlevelse på bredden, at de høje stauder trænges tilbage, hvilket bedst sker ved (sen)sommerhøst. Det har siden 1990 været officielt anført i de kommunale plejeplaner for området, at høsten finder sted på denne måde, dvs. i ca. 50 cm’s højde, netop for at fremme den lave, lyskrævende flora. Plejen kan selvfølgelig diskuteres, bl.a. fordi især hjortetrøst er en god nektarplante for mange insekter, og fordi den mindre almindelige og meget smukke art brudelys, der også er høj, bør skånes. Disse diskussioner af plejen finder sted ved den årlige plejebesigtigelse i juni, som kommunen deltager i, som alle er velkomne til, og som i år blev annonceret bl.a. her på siden og på områdets Facebook-side. Lad os endelig tage emnet op på besigtigelsen i juni næste år!


28-06-2020: Årets frivillige høslæt med le
Arrangørerne har besluttet at udskyde årets høslæt til tirsdag den 25. august, bl.a. pga. corona. Mere herom vil følge, men det bliver som vanligt med start kl. 16.

Ulovligt fiskeri kan kun anmeldes til politiet!
Fiskeristyrelsen har gjort opmærksom på, at ulovligt fiskeri her i området kun kan anmeldes til politiet – ikke til Fiskeristyrelsen, som det ellers flere gange har været anført her på hjemmesiden! For god ordens skyld skal det præciseres, at den forkerte oplysning stammede fra en anden offentlig myndighed, såmænd.

Se alle nyheder fra Gentofte Sø




Fakta
Kommune: Gentofte
Areal: 53 hektar
Ejerforhold: Gentofte Kommune

De tre alvorligste trusler:
- Sejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Afskæring af spildevand
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 304
Sidste måned: 939

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet