Fiskehejre med stor ål 5/5. Foto: Stig E. Andersen

Sidste nyt
27-05-2025: Farvel til en ener
En af de første majdage måtte vi desværre tage afsked med en lokal, ornitologisk legende, nærmere bestemt Claus Horneman. Ingen, der mødte Claus på hans daglige ture ved søen, kunne være i tvivl om, at hans liv var svært i hans sidste år. Men fra han begyndte at kigge på fugle midt i 1960’erne og de næste mange årtier frem, var han kendt vidt og bredt som en elskelig og original personlighed, der kunne huske ufattelig mange detaljer om sine utallige venners og bekendtes liv og dagligdag. Ikke sjældent støder jeg i mine gemmer på sjove genstande, jeg har fået i gave af Claus, eller på tøjdyr og børnebøger, som mine børn har fået af ham. Og mindst én af søens mangeårige observatører kan takke Claus for det faste job, som Claus i sin tid skaffede ham, og som han har haft i nu 27 år.

Claus kiggede på fugle over hele verden, men allermest til daglig ved Gentofte Sø, hvor Claus må være en af dem, der har fundet og set allerflest fugle. Legendarisk var hans evne til at læse vejret og fugletrækket; fx passerede han engang en forårsdag mosen på cykel ad Brogårdsvej og tænkte, at det her måtte være dagen til et sjældent besøg af en vendehals i mosen. Hvorefter han stillede cyklen, gik ned i mosen – og fandt en vendehals!

I det hele taget er det ikke så få fuglearter, som Claus er den eneste, der har observeret ved søen nogensinde. Her kommer nedenfor en liste, hvor nogle af arterne er så sjældne i Danmark i det hele taget, at observationerne af dem aldrig vil blive officielt anerkendt. For eftersom Claus ikke var særlig glad for at bruge pc og lign., har han aldrig indberettet disse fund til DOF’s Sjældenhedsudvalg (SU), som det kræves, for at visse meget sjældne observationer kan anerkendes officielt. De bringes alligevel her, da jeg personligt aldrig har fundet anledning til at tvivle på Claus’ evne til at finde og bestemme fugle inkl. de allermest spændende arter.

• Sort glente: 25/5 1997-17/3 2019 én trækkende på hver af ni datoer
• Eleonorafalk: 9/8 2005 én jagende et minuts tid over søen (ikke tilsendt SU)
• Jagtfalk: 24/2 2011 én overflyvende (ikke tilsendt SU)
• Klyde: 6/5 2013 tre stk. fouragerende i søens sydende
• Silkehejre: 6/6 2013 én rastende på en af søens holme
• Bjergpiber: 30/11 2013 én fouragerende i Fasanhaverenden
• Steppehøg: 7/4 2015 og 24/9 2016 en ungfugl trækkende på begge datoer
• Hvidskægget terne: 15/9 2021 én fiskende, set fint i to timer (ikke tilsendt SU)

Af indlysende årsager antages det normalt, at ivrige fuglekiggere ikke også kan være gode til at samle rav. Claus var imidlertid også en ualmindelig dygtig ravsamler; faktisk har jeg aldrig set så stor en privat samling, og da slet ikke med så store stykker.

Også Claus’ uforlignelige humor vil mange huske. Mit eget bedste eksempel gælder en sær fuglestemme, som Erik Buchwald og jeg sammen hørte i mosen en morgen først i 1980’erne. Vi forfulgte den længe, højt og lavt, men måtte til sidst give op – og noterede den som en (usikker) ung nattergal. Claus’ humor var aldeles underspillet, og først et halvt års tid efter observationen bemærkede jeg på væggen i hans stue en mærkelig fløjte. Claus fortalte, at den var fra Nepal og tilføjede, at jeg da egentlig nok havde hørt dens lyd før. Da han havde trakteret fløjten et par minutter, begyndte der at gå en prås op for mig, og først da gik han til bekendelse. Da jeg senere ville gøre et notat i min notesbog om oprindelsen til den sære ’fugle’stemme, opdagede jeg, at det minsandten allerede forinden var lykkedes Claus diskret at anføre i min notesbog, hvordan det hang sammen med mysteriet.

Lidt på samme måde blev jeg i første omgang fortrolig med Claus’ store viden inden for litteratur, film og musik, da jeg engang opdagede, at han havde forsynet et andet af mine notater i min notesbog med et relevant citat af Henrik Pontoppidan. Ligeledes er det ikke sjældent, jeg sætter en LP på grammofonen og kommer i tanker om, at det var jo da hjemme hos Claus, jeg hørte den plade første gang. Jeg er glad for, at jeg fortsat har masser af lejligheder til at mindes Claus og hans uforlignelig evner på mange forskellige områder
Thomas Vikstrøm

Nyt fra Gentofte-Vangede Grundejerforening
Grundejerforeningens seneste nyhedsbrev rummer især to punkter af stor interesse for områdets natur. Dels slås det fast, at der ikke længere afholdes fyrværkeri under foreningens Sankt Hans-fester i Folkeparken, hvilket er en særdeles god nyhed for områdets natur og miljø. Dels afholder foreningen Åben Båd-arrangement, når lystbådesejladsen på søen starter 1/6. Foreningens interesse for at sejle på søen er legitim og meget forståelig, men herfra har der i årtier været kæmpet for at få standset sejladsen på søen af hensyn til fuglelivet ligesom i fx Utterslev Mose. Foreløbig er det heldigvis lykkedes at få udskudt sejladsstarten fra 15/4 til 1/6.

Udvalgte observationer siden sidst
• 30/4 fotograferede Søren Rostock en lille lappedykker i Svanesøen.
• 2/5 rastede en skovpiber, og en lærkefalk var på jagt, hvorefter den trak NØ. Et kålstankelben blev fundet som ny art for området (Frank Desting). Dagens anden nye art var en rosenbladmåler, som Oskar Zytnik fandt i en af tunnelerne under motorvejen.
• 3/5 ankom mursejleren (Anders E. Sørensen), og 10/5 søgte hele 68 stk. føde over søen (FDe).
• 4/5 ankom gøgen (Anne Lumholdt), og en broget fluesnapper blev set ved Sydbirkesøen/Krebseklohullet (Mette Bechmann, Johnny Jensen). Bestanden af denne tidligere almindelige ynglefugl er nu kun en skygge af sig selv.
• 5/5 fløj sjaggerparrets unger af reden (FDe), og 7/5 blev en af dem taget af spurvehøgen (TV).
• 6/5 klækkedes det første kuld af toppet lappedykker (AL).
• 6/5 og 10/5 sang en skovsanger i mosen (FDe, Jonas H. Tchikai).
• 7/5 sang to stære (TV), og 17/5 sås én i rutefart til og fra rede (FDe); arten holder lige akkurat stand som ynglefugl her.
• 7/5 rastede en flok på fem mudderklirer, forårets største flok. Samme dag sås en hun af lille vandsalamander i Sortpilehullet (TV).
• 8/5 og 14/5 havde den nordligste holm fint besøg af en stenpikker (FDe, AL).
• 10/5 trak to gule vipstjerter forbi (FDe).
• 12/5 hørtes de første tiggende redeunger af stor flagspætte (August Horsten).
• 13/5 ankom havesangeren (AH), og endnu en lærkefalk trak NØ ligesom årets første hvepsevåge (FDe).
• 16/5 fløj forårets foreløbig eneste rovterne over søen, og par af korttået træløber og dompap sås med hhv. udfløjne unger og føde til unger i mosen (FDe).
• 17/5 trak en sen fiskeørn mod øst (AES).
• 18/5 afholdt Oskar Zytnik en velbesøgt smådyrtur; af arter kan nævnes den relativt sjældne vårflue Hagenella clathrata, en art af ravsnegl, gulgrøn pilebladbille, ægkapsler af engstavedderkop, sivbukken Donacia marginata, ulden ellebladhveps, ellebladbille, vårfluen Mystacides longicornis med meget lange følehorn, engkarselanghornsmøl samt det store stankelben Tipula fascipennis. Oskar opfordrer til, at man lægger fotos af smådyr op på lokalitetens Facebook-side, https://www.facebook.com/groups/335898510690745, så vil han efter bedste evne hjælpe med at identificere dem.
• 19/5 ankom kærsangeren, og en splitterne fløj over søen med en fisk i næbbet (FDe).
• 20/5 sang en gulbug ihærdigt lige syd for høslætengen (FDe).
• 22/5 sang den første nattergal, nærmere bestemt på Krageøen (TV, Stig E. Andersen). Her blev den hørt igen 24/5 (Niels Ø. Brandrup).
• 24/5 klækkedes det første kuld bliskyllinger (AL).

Kommende arrangementer
• 10/6 kl. 17-18:30: Rådhussalen. Lancering af biodiversitetsstrategi og forfatterforedrag med Michael Stoltze.
• 15/6: De Vilde Blomsters Dag v/Grøn Guide Karen Stevnbak Andersen og Kirsten Tind, dansk Botanisk Forening.
• 22/6 kl. 8-10: Fugletur ved søen, arrangeret af DN Gentofte og guidet af Torben Evald, se https://events.dn.dk/arrangementer/3313.
• 23-24/8: Bioblitz i Brobæk Mose, arrangeret af Grøn Guide Gentofte og Gentofte Kommune.
• 2/9 kl. 16-20: Frivilligt høslæt med le på Blomsterengen. Alle er velkomne, tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.
• 8/9 Naturens dag Ved Grøn Guide

30-04-2025: Så skete det igen igen
Den 10. eller 11. april er det for tredje år i træk sket, at ukendte, gåsefjendtlige gerningsmænd begået ulovligt hærværk mod søens ynglende gæs. Gerningsmændene har plyndret nogle reder på den nordligste del af den slåede holm, men måske er de kriminelle blevet set, for der var efterfølgende stadig en enkelt eller måske to rugende gæs. Viben lod sig umiddelbart ikke se, men den er heldigvis ikke blevet fuldstændig fordrevet denne gang, idet et enkelt ynglepar foreløbig holder stand på holmen-
Hermed en kraftig opfordring til besøgende og beboere med udsyn til søen og i særdeleshed den slåede holm om straks at melde enhver færdsel med båd eller på holmene til politiet.

Kommunal strategi for biodiversitet
Gentofte Kommune har netop haft sin første strategi for biodiversitet i høring, og herfra er der selvfølgelig afgivet et høringssvar, som kan fås ved henvendelse til undertegnede. Overordnet set er der grund til at være imponeret og begejstret over denne gennemarbejdede og ambitiøse strategi, som betyder et stort løft ift. kommunens tidligere planlægningsdokumenter, som har berørt emnet. Det allervigtigste fremover er selvfølgelig at lade handling følge ord, ikke mindst hvad angår strategiens målsætning om at nedsætte belastningen af beskyttede søer og moser fra overløb med spildevand. Her vil fokus iflg. strategien særligt ligge på indsatsen i det internationale Natura 2000-område omkring Brobæk Mose og Gentofte Sø samt i de øvrige udpegede kerneområder.

Udvalgte observationer siden sidst
• 30/3 fløj en sølvhejre over søen, og en rødtoppet fuglekonge blev fundet i haverne ved Annas Skov (Freya Mørup-Petersen). Sidstnævnte fugl blev på stedet til 1/4 (mange observatører), og det er kun tredje gang, arten observeres i området.
• 2/4 takkede stor skallesluger af for dette vinterhalvår (Frank Desting).
• 3/4 var dværgflagermusen fremme (Niels Ø. Brandrup).
• 7/4 sang den første munk (FDe), og den sidste grønsisken trak nordpå (Søren Rostock).
• 8/4 var skrubtudserne fremme (FDe).
• 10/4 sås forårets sidste vindrossel og kvækerfinke (TV), og landsvalen ankom (TV, FDe). Det blev også den foreløbig sidste dato med hvinand (FDe), så næppe ynglen af denne art heller i år. Samme dag trak de første – og endnu eneste – tre fiskeørne over søen (TV, FDe, Anne Lumholdt), og aurora kom frem (FDe).
• 13/4 sås den første grønårede kålsommerfugl (Heidi H. Quist).
• 14/4 fløj forårets tre nok sidste traner mod sydøst, og den første løvsanger sang (Johnny Jensen).
• 15/4 ankom bysvalen (AL, FDe, Nikolaj Christensen), helt samme dato som i fjor. Om aftenen opdagede Peter Sunesen en syngende blåhals (af den sydlige underart) på en af de sydlige rørholme. Fuglen er siden observeret dagligt af adskillige observatører. Det er den første observation af blåhals i området, siden en blåhals (af den nordlige underart) sås syngende i mosen 10/5 1985 (Simon Vikstrøm, TV).
• 16/4 sang en skovsanger i mosen (FDe). Det er den tidligste her nogensinde og hele seks dage før de hidtil tidligste hhv. 22/4 1968 (T. Melgaard) og 22/4 2022 (FDe). Samme dag tjekkede den rødhovedede and ud efter et ophold her siden 28/3 (mange observatører). Både denne dag og 18/4 sås desuden en overflyvende hvid stork (AL, FDe, Steffen Kronborg, Karin E. Grønbæk).
• 17/4 trak den første gule vipstjert forbi (FDe), også den tidligste nogensinde. Det er fem dage tidligere end den hidtil tidligste, 22/4 2010 (Claus Horneman). Samme dag ankom digesvalen (FDe, Søren Nielsen).
• 18/4 kom de første grågæslinger (SR), og en dobbeltbekkasin rastede (Kathrine Westh).
• 19/4 sang den første sivsanger (Benjamin Grimm). Det er den tidligste her nogensinde og tre dage før de hidtil tidligste 22/4 i mange årstal.
• 21/4 sang den første rødstjert og gærdesanger (FDe), og mudderkliren ankom (flere observatører).
• 23/4 sang den første rørsanger (AL). Også denne er den tidligste nogensinde, tre dage før den hidtil tidligste 26/4 1996 (SV). Samme dag ankom de to første fjordterner (JJ).
• 5/4, 7/4 og 21/4 blev der set op til to skægmejser (FDe), så måske bliver det alligevel til ynglen i år.
• 21/4 havde et blishønepar overtaget en meget synlig rede på vestsiden, der så sent som 15/4 ellers var beboet af et par af toppet lappedykker (Henrik Friis). Samme dag kom kvæget på græs (seks stk.)
• 22-23/4 rastede en bramgås (Hjalte B. Johansen, AL).
• 25/4 sås den første skovblåfugl (HHQ), og svampen Entyloma ficariae blev årets anden nye svampeart for området, her fundet på blade af vorterod (FDe).
• 26/4 sås den første lille kålsommerfugl (FDe).
• 27/4 er den foreløbig sidste dato med krikand (Lars Hesselberg); der er dog stadig håb om, at det langtidsstationære par bliver og yngler, i givet fald for første gang her. Samme dag kom de første gråællinger (AL), og stor kålsommerfugl var på vingerne (HHQ).
• 28/4 var skovrandøje på vingerne, og ranunkel-encellerust blev årets tredje nye svampeart for området, igen fundet på blade af vorterod (FDe).
• 29/4 kvækkede grøn frø (FDe).

Kommende arrangementer
• 22/5: • International Biodiversitetsdag, Gentofte Kommune – forslag til arrangement modtages gerne!
- 10/6 kl. 17-18:30: Rådhussalen. Lancering af biodiversitetsstrategi og forfatterforedrag med Michael Stoltze.
- 15/6: De Vilde Blomsters Dag v/Grøn Guide Karen Stevnbak Andersen og Kirsten Tind, dansk Botanisk Forening.
- 22/6 kl. 8-10: Fugletur ved søen, arrangeret af DN Gentofte og guidet af Torben Evald, se https://events.dn.dk/arrangementer/3313.
- 23-24/8: Bioblitz i Brobæk Mose, arrangeret af Grøn Guide Gentofte og Gentofte Kommune.
• 2/9 kl. 16-20: Frivilligt høslæt med le på Blomsterengen. Alle er velkomne, tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.

27-03-2025: Udvalgte observationer siden sidst
• Hele perioden har op til to vibepar holdt fast til på øens holme (mange observatører), og vi går nu ind i den kritiske måned april, hvor alle ynglefuglene på søens holme de seneste to år er blevet bortskræmt fra eller direkte har fået ødelagt deres reder af natlige hærværksmænd.
• 28/2 blev gullig muslingesvamp fundet i Støjskoven som årets første nye svampeart for området (Frank Desting).
• 1-20/3 lå der op til to gråstrubede lappedykkere i søen (mange observatører).
• I hele perioden til og med 26/3 har der ligget op til seks hvinænder i søen (mange observatører), hvilket giver håb om, at en af de nye hvinandekasser vi blive taget i brug.
• 26/2 sang den første jernspurv (Johnny Jensen).
• 28/2 ankom rørspurven (FDe).
• 28/2 trak 650 og 10/3 anslået 1000 ringduer over søen, mærkværdigvis alle mod syd (Anne Lumholdt).
• 1-26/3 er der talt i alt 15 røde glenter på træk fordelt på seks datoer (FDe, AL, Søren Rostock, Christophe Peucheret, Mogens Rask).
• 1-26/3 har der opholdt sig op til tre krikænder sig i området, oftest i form af et par i Svanesøen (mange observatører). Det giver jo håb om områdets første ynglepar.
• 3-24/3 har den velkendte han af rødhovedet and pendlet mellem Gentofte Sø og især Damhussøen; den blev 3/3 opdaget her af Isabelle Lagrange Bustrup.
• 4-26/3 har der næsten dagligt været tranetræk over søen (mange observatører); flest blev observeret 16/3: 84 stk. (Steffen Kronborg, FDe).
• 5/3 og 12/3 var natuglen atter fremme i sit træhul (AL, Ulrik Reeh); der er tale om en fugl af den rødlige farvevarietet (UR).
• 7/3 sås den første nældens takvinge i mosen (Heidi Haupt Quist), hvor også de første butsnudede frøer kvækkede (FDe).
• 8/3 sås de foreløbig sidste to skægmejser (AL), og håbet om ynglen i år svinder derfor dag for dag.
• 10/3 blev den sidste dag med lille skallesluger (AL, Mette Bechmann, JJ, FDe) og den første dag med gransanger (FDe).
• 11/3 hørtes misteldroslens melankolske sang i mosen (FDe).
• 12/3 trak forårets foreløbig eneste hedelærke over (FDe).
• 13/3 rastede en bjergvipstjert ved Brobækken (AL).
• 15/3 ankom hvid vipstjert (FDe), og den slotte forårssvamp krølhåret pragtbæger blev fundet i mosen (FDe).
• 17/3 trak en lille korsnæb mod nord over Svanesøen (FDe).
• 20/3 passerede årets første tornirisk på træk (Frank Desting), en voksen fugl af kaspisk måge sås rastende (Lars Johansen), en isfugl rastede ved søen (HHQ), og en bjergvipstjert trak mod NØ (FDe, HHQ).
• 21/3 fløj en skovsneppe over trætopskjulet (AL, FDe), sikkert den sidste i indeværende halvår. Samme dag sås den første dagpåfugleøje i mosen (FDe).
• 23/3 blomstrede hvid anemone i mosen (FDe).
• 26/3 fløj en sortkrage mod NV (FDe).
.
Ture arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening i Gentofte
Årets gang ved Gentofte Sø - oplev årstidens fugle og flora ved Gentofte Sø og Brobæk Mose.
Torben Evald eller Søren Rostock er guide på turene.
Alle er velkomne - både begyndere og mere erfarne fuglekiggere. Har du en kikkert, så tag den med.
30. marts - se mere her
27. april - se mere her
22. juni - se mere her

Morgentur 5/3 i gråvejr med iskold blæst
Der var ikke meget forår over turen denne morgen, men der trak da lidt sanglærker (mod øst og vest, men sjovt nok ikke nord), og et par af korttået træløber besøgte et redehul nær Vidarskolen. At det havde været relativt koldt den sidste måneds tid, fremgik tydeligt ved et kik på bestanden af snylteplanten skælrod i mosens nordvestlige del: De knap 60 skud var ikke kommet længere i deres fremspiring siden sidst.

I mosen var kommunen i gang med at forny Brogårdsstiens træflisbelægning, et arbejde, som udføres omhyggeligt og nænsomt over for naturen, og som selvfølgelig er til umiddelbar glæde for mosens mange besøgende. Imidlertid er en sådan type stianlæg desværre ikke til gavn for naturen i et vådområde, idet stien konstant synker (det er også derfor, den så ofte skal fornys). Og da træflisen ikke nedbrydes, når den er sunket ned i mosevandet, betyder det, at stierne i mosen efterhånden bliver til veritable dæmninger, som ødelægger mosens naturlige vandforhold. Bl.a. kan vandet fra de mange kildevæld i og omkring søen ikke længere strømme gennem mosen til søen, hvor kildevandet ellers bl.a. kunne medvirke til at fortynde det spildevand, der stadig i dag skandaløst ledes til søen fra Brogårdsbassinet. Kommunen er opmærksom på, at den bedste løsning ville være en plankebro af træ, som det efterhånden bruges i mange naturbeskyttede vådområder verden over, men økonomien er nok problemet her. Den langsigtede vedligeholdelse af stien ville dog sikkert blive billigere med en plankebro.

26-02-2025: Nye udgivelser m.m.
David Boertmann har nu opdateret lokalitets-artslisterne over svampe og svampedyr.

Aarhus Universitet udsendte ved juletid den årlige rapport over resultatet af overvågningen af landets vigtigste søer i 2023. Om Gentofte Sø oplyses det glædeligvis endnu en gang, at søvandets fosforindhold er reduceret væsentligt siden 1989, ligesom søens (lave) kvælstofindhold er uændret.

På samme tid udsendte Gentofte Kommune et forslag til en ny kommuneplan, som på godt og ondt ikke indeholder meget nyt om søen og mosen.

De ovennævnte udgivelser mm. inkl. et høringssvar herfra til kommuneplanforslaget kan fås ved henvendelse til hjemmesideredaktøren. Artslisterne kan også findes på lokalitetens Facebook-side https://www.facebook.com/groups/335898510690745 under ”Filer”; begge dele gælder tillige en opdateret lokalitets-artsliste over laver.

Udvalgte observationer siden sidst
2/2 indløb månedens højeste antal af lille skallesluger, 9 stk. (Anne Lumholdt, Philippe Provencal).
5-6/2 opholdt en gråstrubet lappedykker i vinterdragt sig i søen (TV, Frank Desting).
12-23/2 opholdt op til 3 hanner af krikand sig i området (Jakob Ugelvig Christiansen m.fl.).
14/2, som forventet i en frostperiode, kulminerede antallet af vandrikser med 8 stk. (AL). Samme dag fløj en rød glente over søen (AL), og en ræv blev set i mosen (Merete Carøe).
15/2 bød på månedens højeste antal skægmejser, 7 stk. (AL).
16/2 hele 8 korttåede træløbere (FDe) er et højt antal. Desuden atter en ræv, i dag på Svanesøens is (FDe).
17/2 rastede vinterens kun anden skovsneppe (ukendt fotograf via FDe).
18/2 meddelte Gentofte Kommune, Park & Vej, at den hidtil uhøstede og ikke særlig grundigt afgræssede star-eng omkring høslætengen nu heldigvis bliver afhøstet, og at høet fjernes med et skånsomt bæltekøretøj.
19/2, også som forventeligt i frostperioden, fotograferede Stig Ejdrup Andersen en flot bjergvipstjert ved Svanesøen.
22/2 kulminerede sanglærketrækket foreløbigt med 9 stk. (FDe). Samme dag ankom den velkendte han af rødhovedet and til søen (FDe), hvor den har opholdt sig siden. Forårets første huldue trak mod NØ (Johnny Jensen).
23/2 tog årets første vibe ophold på den nordligste, afhøstede holm i søen (Søren Rostock). Samme dag trak en flok på 27 sangsvaner østover kl. 16:55 (Tina Hansen).
24/2 ankom 6 knarænder til søen (JJ).
25/2 5 hvinænder er vinterens foreløbig højeste antal (Heidi Haupt Quist).

En grå og blæsende februarmorgen 5/2
Morgenens og formiddagens vejr betød, at naturen var lidt stille og uanselig, men der var bestemt undtagelser. De små skalleslugere lyste stadig gevaldigt op på søen, og i mosen var det ikke til at komme uden om en flok på syv skovskader. De jog hæsblæsende rundt med hinanden over store afstande samtidig med, at flere af dem lod deres sære, nærmest knitrende og sitrende sang høre. Deres ellers så velkendte, hæse skratten brugte de slet ikke.

Sydbirkesøen (Krebseklohullet), dvs. det sydlige vandhul i sydfolden, var friskgrønt af løvet fra vandrøllike, der ud på foråret sender smukke, lyserøde blomster op af vandet. Godt at se, at arten nu er veletableret her, efter at den blev fundet for første gang i 1997. Den bemærkelsesværdige snylteplante skælrod, der mangler bladgrønt, blev først fundet her i området i 2022; dens lille bestand i østranden af grusstien langs mosens nordvestlige del var netop spiret frem, så man kunne ane de lyserøde blade.

En svamp, hvis farve også livede op, er grønskive, der farver det nedbrudte ved af sit værtstræ, her en el, spanskgrønt. Også selvom man denne dag ikke kunne se svampens små, grønne frugtlegemer, jf. fotoet.

To steder havde (sandsynligvis) ræv eller ilder nyligt udgravet nye boer i jorden, dels på sydvestsiden af Brogårdsbassinet, dels ind under et piletræ på søens sydøstlige bred.

30-01-2025: Ny svampeliste
Her ved årsskiftet har David Boertmann udarbejdet en opdateret udgave af lokalitets-svampelisten. Listen kan som altid findes her på siden under ”Filer” sammen med mange andre lister mm. vedrørende lokaliteten.

Udvalgte observationer siden årsskiftet
1/1 sås en overvintrende sangdrossel (Heidi Haupt Quist). Det er den første vinterobservation, siden en sangdrossel overvintrede i dec.-jan. 1976-77 (M. Thornberg, TV).
3/1 sås en flok på ikke mindre end 20 stillitser (C.E. Stidsen); det overgår 4/1 2013 16 stk. (Peter Sunesen) og er dermed det højeste antal nogensinde her. Samme dag fløj en blå kærhøg over søens vestside, hvor den blev mobbet af en krage og derefter fløj ind i mosen (HHQ).
4/1 og 13/1 rastede en kaspisk måge (Frank Desting, F. Abrahamsen).
5/1 kl. 13 kom 2 sølvhejrer sammen fra nord ind over søen og drejede mod vest ind over mosen (B. Lønning, FDe, HHQ). Også 35 sangsvaner fløj mod NØ fordelt på to flokke (Anne Lumholdt). Samme dag kulminerede desuden antallet af skægmejser med 9 stk. (Torben Evald).
16/1 vendte den lokale natugle tilbage efter fravær siden 6/12 (Søren Rostock).
19/1, 25/1 og 28/1: Hele 6 vandrikser set og/eller hørt (AL, FDe).
23/1 kulminerede antallet af grønsiskener i mosen med anslået 150 fordelt på to flokke (AL).
28/1 trak årets 2 første sanglærker over søen, ligesom erantis og vintergæk var kommet i blomst (FDe).
29/1 havde natuglen indtaget den opsatte uglekasse syd for Svanesøen (NN via FDe, AL).
30/1 kulminerede antallet af lille skallesluger med 8 stk. (4 par) (AL).

Den 43. vinterpunkttælling ved søen
Som led i DOF’s punkttællingsprogram til overvågning af bestandsudviklingen for landets almindelige fuglearter (se https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet) udførte jeg 9/1 på 43. år min faste vinterpunkttælling i træk ved søen og i mosen. 40 fuglearter blev registreret; af de almindelige fuglearter var flere allerede i forårshumør, idet både gærdesmutte, spætmejse, musvit og blåmejse sang lystigt, ligesom stor flagspætte lod sin trommen høre, og de første toppede lappedykkere allerede havde skiftet til yngledragten. Omvendt sås dog også tre sangsvaner på træk. Herudover kan nævnes rastende skovsneppe, duehøg, kærnebider og lille skallesluger (to hanner), samt en ung blisgås, der græssede i Folkeparken med en flok grågæs. Tak til Frank Desting for hjælp med bestemmelsen af sidstnævnte, idet jeg faktisk nok aldrig før havde set en ung blisgås helt uden blis!

Apropos vinter ses det på foto, hvordan den invasive art vintergedeblad (også kaldet stedsegrøn gedeblad eller Henry’s gedeblad) nu breder sig i et område i mosens nordvestlige del, som kommunen ellers sidste vinter så fint ryddede for en anden invasiv art, hvid kornel (pilekornel).

30-10-2024: Undersøgelse af kviksølvforurening af søen
Miljøstyrelsen fandt for nogle år siden et foruroligende højt kviksølvindhold i en fisk i søen, og søen fik derfor i den statslige planlægning en ny status som værende i en dårlig kemisk tilstand. Som led i sin afsluttende eksamen har jordbrugsteknolog Malene Olsen i år forsøgt at opspore kilden til denne kviksølvforurening. I den forbindelse blev der foretaget målinger af kviksølvindholdet i både selve søen og nogle af dens tilløb. Heldigvis blev der kun fundet et lavt kviksølvindhold (under grænseværdierne) i vandprøverne, og ingen af målestederne havde nævneværdigt højere kviksølvindhold end de andre. På denne baggrund opfordres Gentofte Kommune i rapporten til at videreformidle måleresultaterne til Miljøstyrelsen. Herved kan der være håb om, at søen igen kan erklæres som værende i en god, kemisk tilstand.

Kommunens nye Natura 2000-handleplan for søen og mosen
Overordnet en ganske fin plan, som dog lige har fået flg. bemærkninger med på vejen herfra:
• På s. 12 nævnes (heldigvis!) ”Høslæt som efterslæt på græsning”. Efterhøst på netop nuværende tidspunkt er ved at være stærkt tiltrængt næsten overalt i kvægfoldene.
• På s. 13 skal lundgylden tilføjes som en invasiv art, der skal bekæmpes.
• På side 16 nævnes løbende kontakt med Lystfiskeriforeningen om fiskeriet i søen; mon ikke det snarere handler om den dermed forbundne sejlads på søen? Og altså om mulighederne for at få den yderligere begrænset og gerne standset helt?

Udvalgte observationer siden sidst
25/9 gjorde Oskar Zytnik i mosen det 6. fund hidtil af den særprægede svamp ved navn ellekulsnegl.
27/9 takkede den ellers så faste fiskeørn af (Frank Desting, Anne Lumholdt, Johnny Jensen, Mikkel H. Petersen)
28/9 trak efterårets hidtil eneste sangdrossel og bjergvipstjert hhv. syd- og vestpå (FDe).
Siden 29/9 har der været knarænder i søen, og såvel de første 3 stk. som det hidtil største antal, 7 stk. 26/10, er observeret af Heidi Quist.
29/9 lykkedes det Linda Zimmermann at optage en video af et ’slagsmål’ mellem tre fuglekonger og en gransanger i mosen, noget af et særsyn på denne tid af året.
29-30/9 fiskede de sidste to rovterner (FDe, René Petersen, Søren Rostock, MHP, AL). En af fuglene var ringmærket, og det lykkedes RP at få et så godt foto af ringen, at det kunne opklares, at fuglen her i foråret var ringmærket som redeunge på Sækkesand ved Ulvshale (Møn).
30/9-2/10 forløb efterårets sydgående tranetræk i en stærkt koncentreret udgave: 30/9 sås 127 + 12 stk. mod SV (FDe) og 2/10 anslået 260 mod syd (AL).
4/10 ankom skægmejserne (FDe), hvis antal foreløbig er kulmineret 19/10 med 15 stk. (FDe, AL).
4/10 kulminerede musvågetrækket med hele 224 stk. (FDe, AL).
6-26/10 er den velkendte hybridgås (grågås X canadagås) atter set i søen (7 observatører).
11/10 passerede op mod 800 ringduer over søen på træk (FDe, AL), og en dværgfalk trak mod vest (FDe). Desuden fandtes hele tre svampearter som nye for området, alle i Folkeparken: Lysstokket rødblad, hvidsprukken rørhat og knippemørkhat (FDe)
14/10 rastede en meget sen mudderklire (Stig E. Andersen). Den eneste gang, arten er truffet senere end denne, er 16/10 2020 (HQ).
15/10 blev en trækkende admiral og en rastende dagpåfugleøje årets (hidtil) sidste dagsommerfugle (FDe)
15/10 og 19/10 rastede tre bjergirisker midt på søens vestbred (FDe). Arten er kun truffet i 8 tidligere år her, og denne er den hidtil tidligste iagttagelse om efteråret.
19-21/10 var den velkendte han af rødhovedet and atter på besøg (11 observatører).
22/10 hørte FDe efterårets enlige hedelærke på træk.
23/10 ankom den første store skallesluger (FDe).
24/10 ankom vinterens første kvækerfinker (Mogens Bryndum).
29/10 takkede den foreløbig sidste gransanger af (FDe).

Smådyrlisten og litteraturlisten er blevet opdateret
Områdets artsliste over smådyr (hvirvelløse dyr) er nu opdateret til og med 2023 (inkl. enkelte fund fra 2024). Listen findes på lokalitetens Facebookside, https://www.facebook.com/groups/335898510690745/files/files, sammen med lister over samtlige andre organismer fundet i området. Det forlyder desuden, at områdets svampeliste vil blive opdateret omkring årsskiftet. Endelig er også litteraturlisten netop blevet opdateret; den findes også på ovennævnte fb-side.

Årets orkidebestande er nu rapporteret til Aarhus Universitets orkideovervågning
Resultaterne lyder som følger:

• Koralrod: Set i perioden 1980-2023, men ikke i år.
• Skovgøgeurt: Kendt siden 1990; i år 9 skud.
• Kødfarvet gøgeurt: Kendt siden 1925; i år 32 skud
• Majgøgeurt: Kendt indtil 1967 og igen i 2006, men ikke siden.
• Priklæbet gøgeurt: Kendt siden 1990; i år 368 skud.
• Purpurgøgeurt: Kendt siden 1992 (udplantet); i år 397 skud.
• Skovhullæbe: Kendt siden 1979; i år 39 skud.
• Sumphullæbe: Kendt i perioden ca. 1950-2015, ikke siden.
• Ægbladet fliglæbe: Kendt i perioden 1974-2022, ikke siden.

Følgende medovervågere takkes for deres eftersøgninger og rapporteringer: Erik Buchwald, Frank Desting, Anne-Grete Ditlevsen, Claes Enøe, Jens J. Haugaard, Abbelone Holm, Peter Kyvsgaard, Ida Lindquist, Kim & Lone Woelders samt Simone M. Zacho.

Hård sydøstenvind
…er bestemt ikke hverdagskost på denne tid af året. Under morgenturen 17/10 resulterede de usædvanlige vindforhold da også i bemærkelsesværdige træktal for to fuglearter, nærmere bestemt bramgås og allike. Især bramgåsen markerede sig med hele 2.370 trækkende mod vest, alle (minus en senere flok på 30) på blot tre kvarter. Dette antal er kun overgået en enkelt gang tidligere her, nemlig for næsten præcis et år siden, 18/10 2023, hvor Peter Sunesen registrerede mindst 4000 bramgås trækkende, ligeledes på blot tre kvarter. Hvad allikerne angår, trak 365 mod sydvest i løbet af morgenen og formiddagen, og det er faktisk første gang, observatøren mindes at have set decideret borttræk af alliker her i området. Noget helt andet er nemlig det lokale morgentræk af alliker fra en ukendt rasteplads i syd og hen over søen mod nord og nordvest. Dette træk finder i vinterhalvåret sted daglig kort før solopgang, i dag således kl. 7:26-7:40, i hvilket tidsrum 315 alliker blev optalt på vej mod nordvest

Fra fuglefronten skal også nævnes 4 engpibere og en skovsneppe rastende på engen. Skovsneppen er en fast gæst i området i vinterhalvåret, men det er lidt usædvanligt, at den opholder sig midt ude på engen i stedet for dybt inde i skov og krat, hvor den mere hører hjemme.

Ellers er det jo netop nu højsæson for svampe, som mosen da også bugner med. Bemærkelsesværdig er den lokale specialitet pilemoseskælhat, der først for nylig har fået et dansk navn, og som findes særlig på en gammel rød-el i nordsiden af grusstien fra Annas Skov ud mod søen. Blandt de ganske almindelige svampe falder skadeblækhatten i øjnene som flot og let kendelig på sin sorte hat med hvide pletter (deraf navnet). En lille bestand blev fundet på sydsiden af stien mod vest fra bænken ved Svanesøen.

Den kolde vind afholdt ikke insekterne fra at være aktive på solrige pletter i læ. Det gjaldt fx en stor, flot snylteflue ved navn gulvinget flue (foto), som sad på lågen ind til høengen.

25-09-2024: 31 frivillige på arbejde med le, rive og presenninger
I år var der atter stor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen. Tirsdag den 3. september var 31 frivillige inkl. tre børn fra Gentofte Sø Høslætlav for 18. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.
Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, vinget perikon, trævlekrone, bukkeblad, dunet dueurt, engkabbeleje, engnellikerod osv. Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske. Det afslåede hø bliver efterfølgende bragt til kompostering hos Gentofte Kommune. I år er noget af høet dog som de seneste tre år blevet lagt ud på den kvæggræssede eng i Ermelunden for derved at assistere spredningen af engfloraen, som har det svært nu om dage.
Under høstarbejdet blev der fundet masser af dyr som sivgræshoppe, sumpgræshoppe, et aktivt bo af humlebiarten agerhumle samt ikke mindst grøn frø, skrubtudse og 100-vis af butsnudede frøer, alle tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber. Deltagerne kunne desuden glæde sig over, at den fiskeørn, der for tiden holder til ved søen, flere gange kom majestætisk svævende inde over engen.
Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

SDU måler udslip af drivhusgasser fra søen
Som led i en landsdækkende undersøgelse har Syddansk Universitet For tiden fire målestationer placeret i den sydlige halvdel af søen. Apparaterne måler frigivelsen af drivhusgasserne kultveilte (CO2) og sumpgas (metan) fra søens vand og bund. Ved placeringen af målestationerne var universitetet omhyggelige med at orientere sig om søens fugleforekomster for at forstyrre dem mindst muligt.

Temalokalplan 444 for bevaringsværdige træer
Herfra er der over for kommunen udtrykt anerkendelse af formålet med ovennævnte lokalplan. Der er dog også kritiske bemærkninger til temalokalplanen, bl.a. bør bevaringsværdige træer bør også udpeges på offentlige arealer, da de er mindst lige så truede her som på private arealer. Bl.a. fordi der ofte er en lang kommandovej fra Park & Vejs kontorer til medarbejderne i marken. Desuden bør der også udpeges bevaringsværdige døde træer, da disse ofte har den allerstørste naturværdi. Og så skal der selvfølgelig være mulighed for fortsat, løbende udpegning af bevaringsværdige træer., bl.a. efter forslag fra borgere og foreninger.

Udvalgte observationer siden sidst
29/9 fotograferede Oskar Zytnik et individ af den ret sjældne art lang nymfetæge.
29/8 og 2/9 sås en skarv fange en stor ål i søen (Carsten Haasum, René Petersen), formentlig nogle af søens sidste, idet udsætning af ål næppe finder sted mere.
30/8 rastede en flok på 9 canadagæs i søen (Frank Desting, Bent B. Christensen, Anne Lumholdt, Heidi Quist), og to bynkefugle på en af holmene (FDe). Desuden fotograferede HQ en ret nyklækket gråælling i nordenden, hvilket er meget sent på året.
31/8 trak de sidste tre skovpibere sydpå, og en grå fluesnapper rastede på søens vestside (FDe).
2/9 rastede en ung andrik af spidsand i søen (FDe, Peter Sunesen). Det er kun 9. gang, denne art ses i søen. Samme dag fandt OZ bladminer af den ret sjældne minerflue Nemorimyza posticata (uden dansk navn) på blade af den invasive planteart sildig gyldenris.
4/9 rastede en sen mudderklire (Søren Rostock).
6/9 trak den sidste hvide vipstjert forbi, og den sjældne vandbille stor vandkær på 4-5 cm blev fundet ved søens vestbred (FDe) som ny art for området.
10/9 trak de sidste to mursejlere mod vest og de sidste 11 gule vipstjerter mod sydvest (FDe).
10/9-23/9 rastede op til fire flotte andrikker af knarand i søen (FDe, AL, Poul Larsen, HQ, TV, SR).
11/9 fandt HQ en mængde råt kød henkastet på halvøen Hyldeholmen mellem søens to sydligste holme. Denne type affaldshenkastning kan både forurene søen betragteligt og tiltrække rotter, og det bør derfor anmeldes til kommunen, hvis det sker igen.
12/9 fouragerede årets to sidste digesvaler (FDe).
13/9 fouragerede de to sidste bysvaler (FDe, PL), og en bjergvipstjert trak mod vest (FDe).
15/9 og 20/9 blev en isfugl hørt (HQ, FDe), på sidstnævnte dato fra trætopskjulet.
17/9 fouragerede de sidste rovterner, en voksen fugl med en tiggende ungfugl (Mikkel Holm Petersen, FDe). Samme dag ankom grønsisken med 2 stk. (FDe). Endvidere fandt OZ 4 larver af den sjældne bladhveps Euura clitellata (uden dansk navn).
18/9 startede trækket af engpiber, og en hunfarvet blå kærhøg trak mod sydvest (FDe).
20/0 fandt FDe en ny svampeart for området, nærmere bestemt melduggen Erysiphe urticae (uden dansk navn) på stor nælde ved Brobækkens nedre løb.
21/9 rastede årets sidste rørsanger på en holm i søen, og fuglekonge ankom med 2. stk. (FDe).
22-24/9 holdt op til fire krikænder til i mosens nordlige tørvegrave, hvor de kunne ses fra trætopskjulet (MHP, AL, FDe). Det er så vidt vides første gang, arten ses i mosens tørvegrave.
24/9 trak den sidste hvepsevåge, en ungfugl, mod sydvest (FDe).
25/9: I hele perioden indtil denne dato er der set op til 3 fiskeørne næsten dagligt (16 observatører).

Besigtigelse med kommunen
Seks timer ved søen 18/9 om morgenen og formiddagen indbefattede en inspirerende fælles besigtigelse med Gentofte Kommune med gode snakke om drift og pleje af holmene i søen, engene, kildevældene osv. Under besigtigelsen blev også de flotte, koralagtige eksemplarer af grøn ferskvandssvamp ved pontonbroen forevist, men man skal helt ned at ligge og kigge ind under broen, i hvert fald for at fotografere dem!
Efter høslættet på Blomsterengen 3/9 remonterede allerede følgende urter, dvs. de var atter kommet i blomst: Dunet dueurt, engkabbeleje, hvidkløver, vinget perikon, engforglemmigej og trævlekrone. Bortset fra sidstnævnte alle i pæne antal.
Samtidig med, at der stadig sås store unger af toppet lappedykker, rørhøne og ringdue, optrådte efterårsgæsterne nu i noget større antal end hidtil, således fx 18 gransangere, 10 grønsiskener og præcis 200 blishøns, sidstnævnte dog inkl. de lokale ynglefugle. Og hvor det plejer at være den korttåede træløber, der regerer i Folkeparken, havde parken besøg af en (’alm.’) træløber, pudsigt nok netop i det træ, hvor der i foråret blev sat en træløberkasse op.

28-08-2024: Sving leen ved Gentofte Sø
Kom og sving leen på en ganske særlig eng ved Gentofte sø. Igennem de sidste 17 år er engen ved Gentofte Sø blevet slået med le og resultatet heraf er et rigt dyre- og planteliv. I Naturens Uge kan du tirsdag den 3. september sammen med andre frivillige naturplejere være med til at passe på den særlige naturperle og de flotte vilde engblomster. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Gentofte, Dansk Ornitologisk forening (DOF), Grøn Guide og Gentofte Kommune inviterer til en sensommerdag med mening på den smukke blomstereng ved Gentofte Sø.

Praktisk info og program for høslættet
• Velkomst kl. 16.00
• Introduktion til opgaven
• Nye og uøvede deltagere hjælpes i gang
• Mad og drikke under åben himmel kl. 18.00
• Afslutning af dagen ca. kl. 20.00
Du bør have gummistøvler med og tøj, der kan tåle vand, slid og mudder!
Vi giver faglig instruktion og har udstyret til høslættet, men du må selvfølgelig gerne tage egne redskaber med.
Da vi medbringer forfriskninger, er tilmelding nødvendig.

Tid og mødested
Tirsdag d. 3. september kl. 16-20.
Vi mødes på grusstien langs engen på søens vestside. Det er muligt at parkere for enden af den blinde villavej Søbredden. Herfra går man videre ad vejens stiforlængelse mod øst, og når stien munder ud i en anden grussti, går man ca. 50 m til venstre. Kommer man fra flydebroen (pontonbroen) på søens vestside, går man til højre ad den første sidesti syd for broen og derefter til venstre ad den første sidesti.
Tilmelding sker til mailadressen thomas.vikstroem@dof.dk. Dagen er gratis, og alle er velkomne. Børn i alle aldre kan deltage.


Udvalgte observationer siden sidst
30-31/7 blev et meget flot eksemplar af grøn ferskvandssvamp set og fotograferet ved pontonbroen (Oskar Zytnik, Simone Møller Zacho). Ferskvandssvampe er – ligesom deres slægtninge, havsvampene - hverken svampe eller planter, men dyr.
1/8 trak den første rørhøg, en ungfugl, mod sydvest (Frank Desting).
2/8 hørtes en syngende græshoppesanger i mosen (Pierre Bentzen). Det er kun 6. gang, arten observeres her, og første gang, det sker senere end i juni.
5-8/8 fouragerede en ung gøg blandt kvæget på høengen (Ib Jensen, FDe, René Petersen). Det er kun 9. gang, arten ses i august her; sidst var i 2019.
6/8 fandt OZ en steffensurttæge, en art, der indtil for få år siden blev betragtet som sjælden. Samme dag gjorde FDe årets anden observation af den smukke guldsmed ved navn blåbåndet pragtvandnymfe, ligesom han så en stor gedehams æde en honningbi.
7/8 var den sjældne ellerørhat fremme i mængde (FDe). Området er et af dens kendte voksesteder.
12/8 blev skovpiberens efterårstræk indvarslet med to rastende fugle (FDe), hvilket ikke er så almindeligt her, hvor arten oftest høres kaldende på trækket. Samme dag rastede en bynkefugl på en af søens holme (FDe).
18-26/8 er hvepsevåger set på træk (Heidi Quist, FDe), kulminerende med mindst 5 stk. 24/8 (FDe). I næsten samme periode, dog til og med 27/8, er der observeret fiskende fiskeørne ved tre lejligheder (Karin Grønbæk, HQ, Anne Lumholdt, FDe).
26/8 er den foreløbig sidste dato i år med mursejler, idet seks stk. fouragerede og derefter trak mod sydvest (HQ, FDe).

30-07-2024: Sving leen ved Gentofte Sø
Kom og sving leen på en ganske særlig eng ved Gentofte sø. Igennem de sidste 17 år er engen ved Gentofte Sø blevet slået med le og resultatet heraf er et rigt dyre- og planteliv. I Naturens Uge kan du tirsdag den 3. september sammen med andre frivillige naturplejere være med til at passe på den særlige naturperle og de flotte vilde engblomster. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Gentofte, Dansk Ornitologisk forening (DOF), Grøn Guide og Gentofte Kommune inviterer til en sensommerdag med mening på den smukke blomstereng ved Gentofte Sø.

Praktisk info og program for høslættet
• Velkomst kl. 16.00
• Introduktion til opgaven
• Nye og uøvede deltagere hjælpes i gang
• Mad og drikke under åben himmel kl. 18.00
• Afslutning af dagen ca. kl. 20.00
Du bør have gummistøvler med og tøj, der kan tåle vand, slid og mudder!
Vi giver faglig instruktion og har udstyret til høslættet, men du må selvfølgelig gerne tage egne redskaber med.
Da vi medbringer forfriskninger, er tilmelding nødvendig.

Tid og mødested
Tirsdag d. 3. september kl. 16-20.
Vi mødes på grusstien langs engen på søens vestside. Det er muligt at parkere for enden af den blinde villavej Søbredden. Herfra går man videre ad vejens stiforlængelse mod øst, og når stien munder ud i en anden grussti, går man ca. 50 m til venstre. Kommer man fra flydebroen (pontonbroen) på søens vestside, går man til højre ad den første sidesti syd for broen og derefter til venstre ad den første sidesti.
Tilmelding sker til mailadressen thomas.vikstroem@dof.dk. Dagen er gratis, og alle er velkomne. Børn i alle aldre kan deltage.


Udvalgte observationer siden sidst
28/6-7/7: Inden for som minimum denne periode har en sand ’folke’vandring af nyforvandlede skrubtudser fundet sted i haver på søens østside (Ebbe Sloth).
1/7 blev et individ af den flotte dagsommerfugl iris set flyvende i 2-3 m's højde ved et piletræ i ved lågen til høengen (FDe). Eneste tidligere observation i området er fra 26/7 2019.
9-29/7 er en gråstrubet lappedykker jævnligt set i søen (FDe, THa, TV), men 12/7 med selskab af en ungfugl (THa), hvilket tyder på ynglen af denne art i gen i år.
10/7 hørtes årets sidste kukken fra gøgen ved søens sydende (AL).
12-22/7 er den lokale natugle set i sit vanlige knasthul i en pil (FDe, AL, Mette Bechmann, Johnny Jensen).
18/7 rastede hele ni fjordterner (FDe), hvilket er et højt antal her. Samme dag fandt og fotograferede Oskar Zytnik både den sjældne svamp gylden grynskælhat på en stamme ved søen og de to store og iøjnefaldende svirrefluer stor og gul humlesvirreflue. Sidstnævnte er rødlistet som truet og er ny for området.
19/7 sås et individ af den farvestrålende guldsmed blåbåndet pragtvandnymfe på søens vestside (FDe). Arten er tidligere set her i nogle få år, 2010, 2019 og 2022.
24/7 rastede ikke mindre end seks rovterner sammen (AK, FDe); det er det næsthøjeste antal nogensinde og overgås kun af ni stk. den 13/9 2021.

Bidrag til lokalplanhøring
1/7 udløb fristen for at kommentere kommunens forslag til lokalplan 418 for villakvarteret på søens nord- og nordøstside. Formålet med lokalplanen er primært at bevare status quo, og herfra var der tilslutning til intentionerne og bestemmelserne i lokalplanforslaget. Under gennemgangen af lokalplanforslaget sprang det dog i øjnene, at kort 1 på side 25 mangler sø- og åbeskyttelseslinjen på søens vestside; linjen er ellers omtalt på forslagets side 32. Da der desværre er forkerte udgaver af den pågældende beskyttelseslinje i omløb, også hos Gentofte Kommune, er den korrekte udgave af beskyttelseslinjen nu atter blevet fremsendt til kommunen. Den stammer fra Overfredningsnævnets afgørelse fra 1981 om søbeskyttelseslinjens beliggenhed og uddybes gerne for kommunen om nødvendigt.

Højsommer – ikke sensommer
DMI gør ofte opmærksom på, at de såkaldt astronomiske årstider ikke følger tilfældige kalenderdatoer, men derimod de astronomiske begivenheder solhverv og jævndøgn. Dvs. at sommeren – astronomisk set - varer fra sommersolhverv til efterårsjævndøgn, og dermed befinder vi os i øjeblikket snarere i højsommeren end i sensommeren, som det ellers allerede hyppigt lyder i medierne. En morgentur 29/7 bød da også i høj grad på sommer; allerede fra kl. 4 var sivgræshopperne i gang med deres monotone filen, som høres bedst med en ultralydsdetektor, og kort efter begyndte både solsort og sangdrossel at synge for fuldt tryk. To gråandemødre promenerede deres ret nye kuld, den ene i søen ved trætopskjulet, og her fodrede også et rørhønepar et helt nyt kuld kyllinger. To rastende svaleklirer på søbredden var dog på efterårstræk, må det indrømmes. Mange steder langs søens bredder kunne den meget sjældne og rentvandskrævende vandplante stor najade ses let i søens krystalklare vand (foto); den blev som bekendt under sidste års bioblitz fundet her på sit nu tredje danske voksested. På selve bredderne blomstrede udover de velkendte arter af blomsterplanter også lidt mindre velkendte arter som pindsvinkartebolle og høj tidselkugle, begge forvildet fra dyrkning, høstrødtop, der snylter på græsser, skovburre og kærsvinemælk. Sidstnævnte er en af landets højeste, vilde urter og er indvandret hertil i 2020.

25-06-2024: ”Vandet i Gentofte Kommune” - en af de hidtil mest interessante udgivelser fra Lokalhistorisk Forening
I den nyeste publikation fra kommunens yderst produktive, lokalhistoriske forening kan man bl.a. stifte bekendtskab med det mindre velkendte faktum, at vandet er definerende for kommunens afgrænsning, altså dens omrids. Ingen er selvfølgelig i tvivl om, at Øresund udgør kommunens grænse mod øst, men resten af kommunegrænsen er oprindelig også defineret af vand. Kommunens nordgrænse følger således på en lang strækning Hvidørebækken, mens vestgrænsen især defineres af Gammelmosen og den rørlagte Vangedebæk, og sydgrænsen udgøres af Søborghusrenden, Emdrup Sø og den nu rørlagte Rosbæk.
Publikationen er som så mange tidligere fra foreningen forfattet af lektor Niels Ulrik Kampmann Hansen, som også kommer godt rundt om dette emne, lige fra kildevæld til færgefart, og hæftet er ikke uventet en guldgrube af oplysninger. Særdeles præcist rammer forfatteren i et afsnit om kloaksystemet, hvori det anføres, at vandkvaliteten i Øresund samt i kommunens søer og åer skal forbedres. De kloakoverløb, der finder sted ved kraftig regn, skal derfor begrænses kraftigt eller helt standses. I øjeblikket sker der kloakoverløb hele 17 steder på kysten samt til 22 vandløb – udover til Gentofte Sø. Som forfatteren så rigtigt tilføjer: Der er rigelig plads til forbedringer på dette punkt!
Kort- og billedmaterialet stammer i høj grad fra Lokalhistorisk Arkiv, som endnu en gang viser sig uundværligt, og det er gefundenes fressen for interesserede i lokal geografi og kulturhistorie. ”Vandet i Gentofte” anbefales hermed varmt.

Udvalgte observationer siden sidst
1-22/6 sås på fire datoer en fiskende splitterne (Anne Lumholdt. Frank Desting m.fl.)
2/6 klækkede hele to kuld af toppet lappedykker (Klaus P. Brodersen, Thomas E. Olsen)
3/6 filmede Isabelle L. Bustrup en tumult af legende sudere i tørvegravene ved trætopskjulet.
3/6 eller 4/6 tømte ukendte gerningsmænd en svanerede med næsten udklækningsklare æg på en holm i søen (Peter Sunesen).
5/6 klækkede det tilbageværende kuld svaneunger (Jørgen Haugan).
8/6 blev filtbladet kongelys fundet som ny art for området (FDe), og en bliskylling blev taget af en sølvmåge ved søens vestbred, fotodokumenteret af KPB.
18/6 fandt Oskar Zytnik på en rose ved tunnellen til Skolebakken en larve af bladhvepsen Arge nigripes, en ny art for Sjælland.
20/6 var de to ungfugle fra mosens musvågepar ude at prøve deres vinger (AL, FDe).

En vaskeægte sensation – første observation siden Jernalderen!
Den 8/6 skrev Alice Henius i Facebook-gruppen Vangede, at hun netop havde set og fotograferet et rådyr i sin have, i øvrigt sammen med en ræv. Eftersom AH bor på vejen Søbredden, hvor haverne på vejens østside traditionelt regnes med til Insulinmosen (Brobæk Mose), foreligger der nu en bekræftelse af forudsigelsen i nyhedsbrevet fra den 28/5 2020. Heri blev det på baggrund af nylige observationer af rådyr i Forstbotanisk Have og på Mariebjerg Kirkegård forudsagt, at det måtte være et spørgsmål om (kort) tid, før arten også indfandt sig her i området, og sandelig så! Det hidtil seneste, dokumenterede fund af rådyr i området ligger mindst knap 1200 år tilbage, idet zoologen Iapetus Steenstrup i forbindelse med tørvegravning i mosen i perioden 1848-63 fandt rester af rådyr i en aflejring vistnok hovedsagelig fra Jernalderen (500 fvt.-850 evt.).

Orkideer og flagermus
Om aftenen den 18/6 afholdt kvæggræsserlavet dels en orkidetur på engene, dels en flagermustur ved søen og i mosen, hver med omkring 15 deltagere.
Orkideturen gav fuld plade på høslætengen med hele 287 gøgeurter fordelt på tre skov-, 23 kødfarvede og resten priklæbede gøgeurter; nok det højeste antal siden 1994. I sydfolden, hvor de seks dygtige og imødekommende naturplejere (tyrekalvene) var på arbejde under besøget, blev det derimod kun til 41 stk. priklæbet gøgeurt, måske det laveste antal nogensinde. Kvæget har sikkert spist et par stykker, men den væsentligste årsag til det lave antal orkideer her må være, at kommunen ved en misforståelse og for første gang nogensinde ikke har fået høstet arealet for tagrør siden sidste sommer, hvorved orkideerne ikke rigtig har kunnet spire frem. Heldigvis havde tyrekalvene ædt og trampet godt i rørskoven, så der ser ud til at blive langt bedre spiringsmuligheder næste år.
Af andre fund på engene under turen kan nævnes pæne, blomstrende bestande af langbladet ranunkel, den velkendte bestand af enskællet sumpstrå i knop, et sjaggerpar med føde til ungerne, flere skrubtudser og nyforvandlede, bittesmå butsnudede frøer, en hvepseedderkop og flere tragtspindere af slægten Clubiona, begge med ægspind, den ret sjældne natsommerfugl star-dagugle, en sivgræshoppe samt guldsmedene stor blåpil og stor farvevandnymfe, sidstnævnte i mængde.
På trods af perfekt vejr blev det kun til tre arter af flagermus sidst på aftenen, en pipistrelflagermus hørt (med detektor) og set i glimt over pontonbroen, to brunflagermus og mindst otte vandflagermus. Heldigvis blev de sidstnævnte både hørt (med detektor) og set fint på nært hold af alle deltagerne, mens de (flagermusene) fouragerede lavet over søens vestkanal, hvor de bl.a. ofte snuppede bytte på selve vandoverfladen.
Under flagermusturen hørtes desuden en syngende rørsanger og en omkringflyvende, territoriesøgende, andetårs blishøne. Turens overraskelse blev en natugle, som sad frit fremme på en nøgen gren over høengen tæt på stien!

HUSK høslættet på blomsterengen tirsdag den 3. september kl. 16-20! Nærmere oplysninger følger.