Gentofte Sø


47 bramgæs på træk over søen 14/10. Foto: René Petersen

Sidste nyt
26-11-2021: Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har for sjette gang udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55. Kalenderen kan varmt anbefales!

November, november, november…..
Sådan grå og ensformig har digteren Henrik Nordbrandt lært os at se på indeværende måned, men der er masser at opleve i naturen i øjeblikket. Fx var meget af vegetationen 15/11 allerede – eller stadig – frisk, som fx skuddene af den sjældne strandkvan to steder på søens vestbred og de store mængder af brøndkarse i Brobækken. Et imponerende eksempel på en stadig frisk plante var den store, kraftige skovhullæbe (en orkideart), der stadig stod med sine frugter på søens sydvestside, jf. foto her på siden. Nævnes kan også de store mængder af smalstråle, som stadig blomstrer på sydsiden af Søbjergstiens vestende.
Blandt fuglene overraskede en bjergirisk, som opholdt sig på den nordligste holm i søen; måske en af de fire, som Frank Desting observerede overflyvende 3/11? Før da var arten ikke observeret her siden efteråret 2010. Et lokalt velkendt, men aldrig rigtig beskrevet, endsige forklaret fænomen, er de småflokke af ringduer, der hver dag i vinterhalvåret flyver (trækker?) mod nord over søen, denne dag således i alt 64 stk. Måske er der simpelthen tale om fugle, der flyver til og fra deres fødesøgningssteder? Dagens mejsetog i mosen udgjordes af fire halemejser af den nordlige underart, to sumpmejser og fire blåmejser; flokken blev opdaget på halemejsernes højlydte hvinen, da en spurvehøg kom strygende gennem sumpskoven.


03-11-2021: Ny vandstandsmåler ved søen
Efter søens daværende ejer, Københavns Kommune, i 2006 sløjfede skalapælen ved søens afløb til Gentofte Rende, har det ikke være muligt at følge søens vandstand systematisk. Her i sommer har Gentofte Kommune nu heldigvis opsat en ny vandstandsmåler, hvis målinger kan ses og sammenlignes med den aktuelle nedbør her: https://watsonc.dk/calypso/GentofteKommune.html. Sammesteds vises tillige vandstanden i seks af kommunens andre vådområder.

Evaluering af årets kvæggræsning
28/9 blev årets græsning evalueret ved en fælles besigtigelse med deltagelse af kommunen, kvæggræsserlavet, den uvildige græsningsekspert Anna Bodil Hald og hjemmesideredaktøren. Seks kvier blev sat ud medio april; heraf blev to slagtet medio august og resten medio oktober. Græsningstrykket sås at være passende, og der vurderedes at være god føde til yderligere 14 dages græsning eller mere. Græsningen har en tydeligt positiv effekt på floraens artsrigdom og vegetationens struktur.

Endnu en minkfangst
Siden sidst er endnu en mink gået i fælden, så det var godt, kommunen ikke havde fjernet fælden endnu. Fangsten blev opdaget 6/10 af Heidi Quist og Anne Lumholdt, og kommunen blev hurtigt adviseret.

En smuk morgen i en svampetid
Onsdag morgen den 13. oktober var klar, mild og stille, og der var rig lejlighed til at fordybe sig i fungaen, som svampefloret kaldes i fagsproget. Blandt de interessante fund var en fin, frisk bestand af den store, flotte, knaldgule lærkeslimrørhat (tidl. kaldet lærkerørhat), som vokser sammen (i symbiose) med en gammel, oprindelig plantet europæisk lærk lidt øst for Vangede Kilde. Her har rørhatten været kendt i mange år, men den var senest set i 1998.
En anden af områdets bemærkelsesværdige svampe er tagrørshuesvampen, en lille brun svamp, som udelukkende vokser på tagrør. I øjeblikket ses den let på stubbene af de høstede tagrør langs søstien ved søens vestbred. Sammen med de typiske eksemplarer blev der denne morgen tillige bemærket nogle helt hvide svampe på tagrørsstubbene, men trods flere fotos på nært hold har det desværre ikke været muligt at få opklaret, om der var tale om afvigende eksemplarer af tagrørshuesvamp eller om en helt anden art.
I morgengryet var der masser af aktivitet blandt trækfuglene, både de egentlige trækfugle som kvækerfinker og sangdrosler og de fugle, der foretager et såkaldt overnatningstræk til og fra natterastepladserne, her især allike. Af kvækerfinker taltes tilsammen 99 og af sangdrosler 40, begge arter fordelt på flere flokke. 430 morgenfriske alliker mod nord på 16 minutter i gryet er ikke usædvanligt her i vinterhalvåret, men det er til gengæld en tæt flok på 150 alliker mod vest, 20 råger i samme retning og tre musvåger ditto lidt efter hinanden – hvor har de mon overnattet øst for søen? Mindst én af musvågerne slog sig ned vest for søen og fouragerede resten af formiddagen jævnligt over mosen og engene.
Forvaltningen af området skal der jo også altid kigges lidt på. Søens nordligste rørholm og Sydbirkesøen (Krebseklohullet) var således forbilledligt afhøstet, og den afhøstede tagrørshalm bliver forhåbentlig snart fjernet/afbrændt. En igangværende beskæring af Folkeparkens lindeallé fra 1744 kan man derimod godt spørge om nødvendigheden af. Andre engagerede, morgenfriske besøgende havde også ideer til den lokale forvaltning. Én foreslog fx en retablering af det levende hegn mod Brogårdsvej nord for søen; før i tiden skærmede dette hegn i døgnets og årets mørke timer dyr og mennesker i og ved søen mod det blændende lys fra sydkørende biler på Ermelundsvej. En anden foreslog, at bygningen ved bådebroen, der bl.a. huser offentlige toiletter, men som ellers stort set aldrig bruges af nogen, blev indrettet med en form for mødested og/eller aktivitetslokale for dem, der færdes ved søen, evt. med udskænkning af te og kaffe.

Flot observation af havørne
17/10 kl. 15:10 så Trine Suhr-Jessen på søens østside neden for kirken et par flotte, gamle havørne, begge med hvid hale, der kom flyvende i lav højde fra sydsydøst og tog et par runder over nordenden og derefter fløj videre mod sydvest. Et flot syn!

Ny årsrapport og opdateret artsliste
Siden sidst er der blevet produceret en ny årsrapport og en opdateret artsliste for området. Det drejer sig om årsrapporten (minus fugle) for 2008 og om artslisten for hvirveldyr (minus fugle), dvs. fisk, padder, krybdyr og pattedyr opdateret til og med 2008. Begge kan findes på lokalitetens Facebookside, https://www.facebook.com/groups/335898510690745, eller man kan få dem mailet ved at skrive til thomas.vikstroem@dof.dk.


24-09-2021: Morgenen den 16/9 ved søen var lun, stille, diset og med en del let regn. Før daggry var der pænt gang i brun-, skimmel- og dværgflagermus i luftrummet og i de butsnudede frøer på engen, og efter daggry blev især småfuglene aktive, ikke mindst et par munke og et stort antal gransangere i selskab med musvitter, blåmejser, sumpmejser og spætmejser. Tilsammen danner arterne såkaldte mejsetog, der langsomt trænger gennem landskabet under deres fødesøgning. I trækronerne i Annas Skov havde spurvehøg-hunnen med sin enlige, store ungfugl en ret voldsom strid med en flok på fem skovskader. Dagens ornitologiske overraskelse var en almindelig ryle, der kom strygende lavt hen over pontonbroen, mens den konstant lod sit rullende kald lyde; det er kaldet, der har givet fuglen dens navn. Arten er kun observeret syv gage før i området, heraf de seneste fire gange i august-september.

Endnu blomstrer brudelys mange steder på søbredden og fx også den uanselige sumpforglemmigej på Skt. Hans-bålpladsen neden for Folkeparken. I mosen kunne den enlige æblerose fremvise hele 17 hyben. De fire kvier på engen havde travlt med at holde vegetationen nede, og det var også opmuntrende at se, at kommunens folk havde høstet bredderne af Brobækken samt de to vandhuller i sydfolden, så disse småvande og deres omgivelser holdes lysåbne.

Det er også svampetid nu; nær stierne sås den spiselige stor parykhat (tidligere kaldet parykblækhat) og et hele 25 cm højt frugtlegeme af alm. blækhat (se foto). Også den spiselige bævresvamp judasøre var kommet frem på især gamle hyldestammer.

Flagermussafarien om aftenen den 6/9 samlede godt 50 deltagere og resulterede minsandten i en helt ny art for lokaliteten, nemlig pipistrelflagermus, der blev registreret lidt syd for pontonbroen. Samtlige 7 detektorer, som grøn guide Karen Stevnbak Andersen havde medbragt til udlån, registrerede meget tydeligt artens højfrekvente stemme på 45 kHz, og efter konsultation af en professionel ekspert kan det hermed konstateres, at artens veldokumenterede spredning mod nord nu omfatter Gentofte Sø. Det er den 6. flagermuseart og den 31. pattedyrart, der er registreret ved søen. Pipistrelflagermusen blev i øvrigt først erkendt som en selvstændig art for en snes år siden.

Også et foredrag 15/9 i Vangede Kirke om områdets historie, naturværdier og det lokale borgerengagement samlede fulde huse.


26-08-2021: Flagermus-safari den 6. september
Den 6. september kl 19.30 kan du komme med Grøn Guide Karen Stevnbak Andersen og hjemmesideredaktøren på flagermus-’jagt’ ved Gentofte Sø. Vi mødes ved søens nordlige ende på græsplænen op til Brogårdsvej. Herfra begiver vi os ned mod Brobæk Mose bevæbnet med flagermus-detektorer. Detektorerne kan opfange flagermusenes højfrekvente skrig og omdanne dem til klik-lyde, som vi mennesker kan høre. I Danmark findes hele 17 arter af flagermus, fra den helt lille bitte dværgflagermus med en vægt på omkring 5 gram til den store brunflagermus med et vingefang på 40 cm, og heraf er desværre 5 arter truet. Alle flagermus i Danmark er fredet, og mange af dem er som sagt presset af mangel på passende føde og ynglesteder. Her ved Gentofte Sø har flagermusene heldigvis mulighed for både at finde mange forskellige slags insekter samt hule træer at yngle i. Vi kan derfor håbe på at høre og se flere forskellige arter af flagermus, der nyder godt af den forskelligartede natur ved søen. De forskellige arter af flagermus udsender lyde ved forskellige frekvenser og rytme, og dette kan vi sammen med størrelse, flyvehøjde og sted, bruge til at artsbestemme flagermusene med. Måske får vi også tid til at lave lidt lys- og sukkerlokning for at finde nogle af de mange natsværmere, der bor ved søen og omkring mosen, hvor deres larver kan leve af de mange forskellige plantearter, og de voksne sværmere ikke er generet af lyset fra gadelamper. Vi håber på godt flagermusvejr, så kom glad og bliv klogere på nattens og skumringstidens beboere. Vi slutter samme sted kl. ca. 21.
Turen er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, Grøn Guide Gentofte og Danmarks Naturfredningsforening Gentofte afdeling, der venligst udlåner detektorerne!

Foredrag i Vangede Kirke den 15. september kl. 19:00: Gentofte Sø – naturen, historien og udviklingen
Under Corona-nedlukningen måtte der sættes ensrettet-skilte op ved Gentofte Sø, fordi så mange borgere brugte søens stier til at gå sig til ro og velbehag, mens pandemien var på sit højeste herhjemme.
Har du også gået og tænkt, hvor heldigt og vidunderligt det er at bo ved sådan en oase, så kom forbi og hør mere om søen, dens historie, og alle de tanker der er om at bevare og udvikle naturen omkring søen.
Thomas Vikstrøm, der er naturforkæmper, kender af Gentofte Sø og aktiv igennem de sidste mange årtier omkring søen, kommer og fortæller om arbejdet og engagementet, der har været med til at forme Gentofte Sø, som vi kender den. Ingen tilmelding. Der serveres kaffe og kage. Pris 20. kr.

En sensommermorgen – 20. august
Morgenturens store overraskelse var de godt 80 fjordterner, der højlydt skrigende, flokvis kom strygende både lavt og højt hen over søen mod vest i tidsrummet kl. 5:15-6:17. Mindre overraskende, men ikke mindre betagende var det tilsvarende antal gule vipstjerter (79), som trak hen over søen i de første morgentimer, og hvoraf mindst én større flok tydeligvis havde tilbragt natten i rørsumpen på en af søens holme.
En for tiden ubeboet villahave ved søens østbred bød på et eksotisk, men overdådigt blomsterflor af bl.a. solsikke, smalstråle og kæmpenatlys, og på en velkendt, liggende, død stamme i mosen lyste den sjældne svamp gylden grynskælhat op; den blev sidst set her i efteråret 2018.
Over søens sydlige bredder dansede sværme af vårfluen Mystacides longicornis (uden dansk navn), som er let kendelig på sine utroligt lange følehorn – hvis man altså kan fange en af dem; ellers er følehornene svære at se.

32 frivillige på arbejde med le og rive
I år var der atter stor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen!
Tirsdag den 24. august var Gentofte Sø Høslætlav for 15. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.
Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, vinget perikon, trævlekrone, langbladet ranunkel, dunet dueurt, engkabbeleje osv. Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske. Det afslåede hø bliver efterfølgende bragt til kompostering hos Gentofte Kommune. I år vil noget af høet dog blive lagt ud på andre enge både ved Gentofte Sø, i Bernstorff Slotshave og i Ermelunden for derved at assistere spredningen af engfloraen, som har det svært nu om dage.
Fire børn deltog i høslættet i år. Under høstarbejdet medvirkede ikke mindst børnene til at finde masser af dyr som markmus, butsnudet frø, den flotte, grønne og røde sumpgræshoppe samt ikke mindst de store, flotte edderkopper hvepseedderkop og kvadratedderkop. Hvepseedderkoppen er Danmarks største edderkop, og flere af dens kunstfærdige ægspind blev også fundet. Kvadratedderkoppen er en helt ny art for området. Alle de nævnte arter er tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber.
Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

Opfølgning på besigtigelsen den 8/7
I nyhederne fra juli blev det bl.a. omtalt, at udstillingsskabet ved Fiskebakken ville blive nedlagt. På opfordring fra læsere får skabet imidlertid en chance mere.
Det blev desuden omtalt, at fotos af rester af en krebs på søens østbred var sendt til bestemmelse hos en ekspert pga. mistanke om, at der var tale om den invasive art galizisk sumpkrebs. Denne mistanke er desværre nu blevet bekræftet.

Ny kommuneplan
Gentofte Kommune sendte i foråret et udkast til ny kommuneplan i høring, og DOF afgav den 13. juli sit høringssvar. Af de mere overordnede kommentarer kan nævnes følgende: Som også mht. kommuneplan 2017 finder vi det meget fint med planens store vægt på ikke blot at bevare, men også at styrke de grønne områder, herunder at opgaver vedr. fredede områder og naturtyper prioriteres højt, og at der skabes naturkvalitet i de rekreative områder og struktur. Desuden påskønner vi kommuneplanforslagets vægt på Natura 2000, herunder bestræbelserne på at reducere kloakoverløbene til kommunens Natura 2000-område, Gentofte Sø & Brobæk Mose.
Derudover finder vi det lidt fattigt og tyndt, at Gentofte Kommune ikke kan finde på andre nye økologiske forbindelser at udpege end Ordrupgård Park – som forbindelse mellem Ellemosen og Ordrup Krat. Her er i høj grad brug for kommunal nytænkning og vovemod, hvilket også ville øge kommunens chancer i den igangværende konkurrence om at være landets vildeste kommune. Kommunen har jo gode erfaringer med genåbning og restaurering af vandløbene Hvidørebækken og Ellebækken (”Gentofte Rende”). I bogen Vand finder vej fra 1977 af kommunens hofhistoriker, L. Gotfredsen, findes et kort over alle kommunens vandløb, åbne såvel som (især) rørlagte, og det ville være oplagt at genåbne et eller flere af disse som økologiske forbindelser. Særligt oplagt er nok Vangede Bæk mellem Nymosen og Søborghusrenden.


15-07-2021: 15-07-2021: KOM TIL HØSLÆT TIRSDAG DEN 24. AUGUST KL. 16-20!
Tirsdag den 24. august kl. 16-20
afholdes det årlige høslæt på engen vest for søen inkl. forfriskninger og instruktion i at slå med le. Alle er velkomne, og vi kan sagtens bruge mange tilmeldte! Tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk.

Den årlige orkidetur med kvæggræsserlavet
I år gennemførtes turen i kvægfoldene den 28. juni kl. 17-18:30 med godt 30 deltagere, heriblandt flere børn. Ved en fælles, helhjertet indsats fra deltagerne blev der fundet i alt 255 blomstrende skud af priklæbet gøgeurt, der er Gentofte Kommunes ansvarsart. Heraf stod de 215 skud i sydfolden og de 40 på høslætengen i nordfolden. Desuden blev der fundet et enkelt afblomstrende skud af kødfarvet gøgeurt på høslætengen samt glædeligvis i alt otte blomstrende skud af den sjældne skovgøgeurt, heraf de syv i sydfolden og ét på høslætengen. Ved besigtigelsen blev der også gjort den glædelige iagttagelse, at to karakteristiske og krævende arter af engplanter nu er indvandret til sydfolden, nemlig de smukke arter trævlekrone og kærtidsel, begge med pæne bestande.

Den årlige pleje- og driftsbesigtigelse med Vej & Park
I år gennemførtes besigtigelsen den 8. juli kl. 10-12 med fire deltagere, idet besigtigelsen ikke var offentlig i år. Af observationer og aftaler fra besigtigelsen kan bl.a. nævnes følgende:

- På TV’s opfordring vil udstillingsskabet ved bådebroen blive nedlagt, dels fordi det er meget krævende at holde skabets indhold opdateret, dels – og ikke mindst - fordi der siden skabets opsættelse i 2010 aldrig er indkommet en eneste kommentar om det til hverken kommunen eller skabsredaktøren.
- Violøen i søens sydøsthjørne har nu i en længere periode været landfast – til skade for ynglefugle og flora. Vandgennemstrømningen sydøst om øen vil nu blive retableret.
- En skalapæl til aflæsning af søens vandstand, der stod ved slusen i søens sydende, blev fjernet af søens daværende ejer, Københavns Kommune i 2006. Gentofte Kommune har nu her i juni opsat en ny, elektronisk vandstandsmåler ved slusen i søens sydende; vandstandsmålingerne vil snart kunne findes løbende på www.gentofte.dk.
- Skærmplanten pastinak bekæmpes fortsat intensivt ved søens sydvestbred. Dels fordi arten optræder invasivt, dels fordi den kan give hudskader ved solbestråling af plantens saft på huden.
- Ved Hyldeholmen sås et kuld på seks ret nyklækkede ællinger af troldand.
- Af blomstrende skud af priklæbet gøgeurt optaltes 25 stk. på søens vestbred og 158 stk. på østbredden. Af kødfarvet gøgeurt blot seks afblomstrende skud på østbredden. Til brug for årets rapportering af orkidebestanden til Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet efterlyses hermed yderligere optællinger i år af de to nævnte arter samt især af skovgøgeurt og purpurgøgeurt på søens bredder; de to sidstnævnte arter blev nemlig slet ikke fundet på søbredden under besigtigelsen!
- Det kunne konstateres, at sydfolden nu trænger til afgræsning, og det passer jo heldigvis fint sammen med, at kvæggræsserlavet 17/7 flytter de seks kvier fra nordfolden til sydfolden.
- Rester af en ubestemt krebs blev fundet ved Søvolden neden for Folkeparken; sandsynligheden taler for, at der er tale om en af de stærkt invasive arter signalkrebs eller galizisk sumpkrebs. Fotos er nu lagt op til (forhåbentlig) bestemmelse på både Naturbasen og Arter samt tilsendt en krebseekspert.
- To splitterner rastede på en robåd ved bådebroen; det er kun anden gang, mere end et enkelt individ af denne havfugl raster i området (første gang var 8/7 2019 (Peter Sunesen)).

Ny lokalrekord for fiskehejre
9/7 Kl. 8:20 så René Petersen hele 20 fiskehejrer, som cirklede rundt i 3-4 minutter over den nordlige ende af søen, hvorefter de slog sig ned i træerne nær pontonbroen. Efter en halv time fløj de mod syd. Antallet er næsten en fordobling af den hidtidige rekord på 11 fouragerende 28/11 2018 (TV).


28-06-2021: KOM TIL HØSLÆT TIRSDAG DEN 24. AUGUST KL. 16-20!
Tirsdag den 24. august kl. 16-20 afholdes det årlige høslæt på engen vest for søen inkl. forfriskninger og instruktion i at slå med le. Alle er velkomne, og vi kan sagtens bruge mange tilmeldte! Tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk.

Punkttælling i den sene yngletid samt eftersøgning af koralrod
Den 1. juni, dvs. iflg. den traditionelle kalender den første sommerdag, stod den på syv timers punkttælling (sen yngletid) for DOF og eftersøgning af orkidéen koralrod for Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Punkttællingen resulterede blandt meget andet i mange observationer af nye kuld, fx to par af toppet lappedykker med små unger på ryggen og et par knopsvaner med seks små ællinger. Heraf var de tre ællinger af den særlige farvevariant kaldet ”polsk svane”, som er karakteriseret ved, at ællingerne er hvide, ikke grå, mens de som voksne har lyserøde, ikke gråsorte ben og fødder.
Desuden et par skovspurve, der fodrede et kuld udfløjne unger i et piletræ på søens østbred og den konstante lyd af tiggende unger af stor flagspætte i fire reder. De hidtil mange unger af blishøne og især gråand, som er observeret gennem maj, lod til gengæld til at være helt væk nu. Minken har nok taget sin del, før den blev fanget 7/5, og derudover står nok både sølvmåger, gedder, ræve, hunde, katte og ikke mindst brune rotter bag resten af forsvindingerne.

En anden forstyrrelsesfaktor udgøres af bådsejladsen, der stadig begynder alt for tidligt ift. fuglenes yngletid, nemlig allerede her netop 1/6. Denne dag var den første båd ude, og mange af søens fugle blev skræmt op, især da båden sejlede ind i strædet mellem de to nordligste holme. Det fik bl.a. den rødhovedede and til at lette; den landede dog igen længere mod sydøst. Værre var det nok, at sejladsen i strædet skræmte det nærmeste ynglepar af vibe voldsomt; parret fløj længe rundt over båden og skældte ud, hvorved de helt ’glemte’ at passe på deres yngel, dvs. at bl.a. kragerne havde frit spillerum imens. Det skal tilføjes, at indtil for få år siden startede sejladsen allerede 15/4, så udskydelsen til 1/6 er et meget stort fremskridt for fuglene.

Koralroden lod sig desværre ikke finde, men heldigvis har andre observatører her omkring det seneste månedsskifte fundet hele to bestande på hhv. 3 og 10-15 blomstrende skud. Arten har været kendt fra mosen siden 1980, men var ellers ikke fundet siden et enkelt skud blev set i 2017.

To nye svampearter
I maj-juni er der fundet hele to ny svampearter for området, begge først fundet af Tobias Bøllingtoft. Det drejer sig om dels Taphrina padi (uden dansk navn), der vokser på alm. hæg, og som siden også uafhængigt blev fundet af områdets svampeekspert, David Boertmann. Dels Taphrina pruni, på dansk blommepung, der vokser på mirabel, og som siden også uafhængigt blev fundet af Frank Desting. DB tilføjer: ”Den tredje art, Taphrina alni som vokser på ellekogler, skal vi også nok finde derude. Det er bare et spørgsmål om at se efter den ;-)”. Det kan tilføjes, at der i forvejen var kendt to yderligere Taphrina-arter fra området, dels Taphrina betulina, på dansk heksesækdug, der danner de velkendte, såkaldte heksekoste i birketræers kroner, dels Taphrina tosquinetii (uden dansk navn), der danner blærer på elletræers blade.

Græsningsbesigtigelse
24/6 foretog græsningseksperten Anna Bodil Hald en besigtigelse af græsningsfoldene. ABH var også konsulent for kommunen ifm. indførelsen af græsningen i 2018. Følgende er nogle udpluk fra ABH’s besigtigelsesnotater: Jeg synes, det er dejligt at der er udlagt så stort et område til dyrene. Dyrene havde lavet et fint stykke arbejde til nu. Høslætområdet så rigtig fint ud. Tagrørene er modeste og øvrig vegetation rimelig lav. Masser af gøgeurter. Jeg gik kun lidt ud i området for ikke at trampe det hele ned. Så alt i alt en god tur.


02-06-2021: Invitation til orkidétur
Brugere af denne hjemmeside er velkomne til flg. arrangement:
Kom med til en naturoplevelse for hele familien!
Vi har igen i år fået mulighed for, at Thomas Vikstrøm vil tage os med på en orkidejagt i kvægfoldene ved Gentofte sø. Thomas er biolog og har et stort kendskab til plante- og dyrelivet omkring Gentofte sø. Vi skal især se og høre om de vilde orkideer der vokser i området og som blomstrer netop nu.
Det sker: Mandag d.28. Juni, klokken 17-19, vi mødes ved fangfolden nær sydenden af villavejen Søbredden.
I området er der mange kildevæld (og kokasser!), så smut i gummistøvlerne.
Tilmeld på mail til thomas.vikstroem@dof.dk
Med venlig hilsen Gentofte Kvæggræsserlaug


27-05-2021: En lys nat – og dag
Et besøg ved søen den 10. maj med ankomst i en af årets første lyse nætter skuffede ikke. Fire af de fem lokale arter af flagermus kunne ses på vingerne og høres med detektor, heraf ikke mindst den mindre almindelige troldflagermus, som her skal opsøges i den tætte skovmose nord for Annas Skov. Også fire paddearter var aktive, idet tre arter hørtes kvækkende, nemlig skrubtudse (syv steder), butsnudet frø og grøn frø. Kvækkende butsnudet frø så sent på året er usædvanligt og må skyldes den kolde april, der åbenbart har forlænget artens yngleperiode. Grøn frø kvækkede i Sydbirkesøen/Krebseklohullet, og her sås der også både mange haletudser af butsnudet frø samt flere individer af lille vandsalamander; ingen af delene er vist før truffet i dette vandhul. Lille vandsalamander blev også set på sit kendte ynglested i Sortpilehullet, og i begge vandhullerne kunne der tillige ses skud af en art af kransnålalge, en artsgruppe, der er kendt for at kræve rent vand. Disse kunne dog først ses i solskinnet op ad formiddagen.
På engene blomstrede nu bl.a. den ikke så almindelige sumpkarse , en underart af engkarse kendetegnet bl.a. ved større og mere hvide blomster. På engenes skræpper kunne der med lidt søgen findes små, flotte, metalskinnende biller af arten skræppebladbille. Ved Svanesøen sås kortvarigt den smukke, knaldrøde hun af arten rødpelset jordbi, der ikke tidligere er truffet her i området, og som først indvandrede til Danmark sydfra i 1980’erne.
Fra fugleverdenen kan nævnes, at den mindre almindelige sivsanger kunne ses og høres synge med hele tre stk., et antal, der ikke er hørt her siden 1989. Alle tre sang ivrigt i nattemørket i rørsumpene på søens vestbred, de to af dem i en ophidset duet. Efter det blev lyst, kunne det konstateres, at et af de mindst seks vibepar nu havde små dununger på en af holmene, ligesom det første par blishøns havde klækket deres kuld i Svanesøen. Endelig meldte havesangeren sin ankomst i Folkeparken, hvilket er relativt tidligt – og bemærkelsesværdigt, eftersom de fleste andre afrikatrækkere er forsinket i år, igen pga. den kolde april. Havesangerens sang kan et forveksles med begynderpludren hos de først ankomne munke og gærdesangere, men denne havesanger blev heldigvis set fint. Det var også opmuntrende at støde på områdets sidste ynglende stær, der sang i Folkeparken; denne art er på nippet til at uddø lokalt. Den samme stær eller dens mage blev også set flyve over søen med noget i næbbet; sandsynligvis en ekskrementsæk, som stære har for vane at fjerne fra reden.

Den lokale grågåsebestand
11/5 kunne den mangeårige, faste overvåger af grågåsebestandene her og i Utterslev Mose, Henning Jensen, berette følgende om den lokale grågåsebestand: Jeg har nu set i alt 48 par med tilsammen 162 gæslinger. Af parrene var 28 ringmærkede, bl.a. 2844, som jeg ikke har set, siden den blev ringmærket som gæsling i Gentofte Sø i 2014! 9/5 så jeg gasen 2VP0391 med omvendt ring; den har jeg ikke har set før. Den blev ringmærket i Allerød Sø i 2015; ret mærkeligt, at den nu yngler i Gentofte Sø. Den lokale grågåsebestand har i øvrigt også givet anledning til indkaldelse af et borgermøde i Folkeparken 18/5. Det kan i den forbindelse nævnes, at der nu allerede i nogle år har været gang i et samarbejde mellem Miljøministeriet og DOF m.fl. organisationer om at begrænse bestanden på nationalt plan.

Kvæget er kommet!
11/5 ankom årets græssende tyrekalve til engene, hele seks stk. Det er det største antal tyrekalve i de fire år, hvor græsningen har været genoptaget, efter den ophørte i 1932. Vi håber meget, at kvæget vil sætte et tydeligt præg på engene, som ellers trues af voldsom tilgroning, bl.a. som følge af det stærkt øgede næringsindhold i nedbøren. Samtidig er der blevet opsat et såkaldt flyvehegn (der hurtigt kan flyttes) omkring de vigtigste orkidebestande på den nordlige høslæteng, således at orkideerne kan få mulighed for at blomstre og sætte frø her.

Minken er fanget!
7/5 gik den lokale mink omsider i fælden og blev afhentet af kommunen. Forhåbentlig får søen nu lov at være fri for denne invasive prædator i det mindste i nogle år.

Koralrod – endnu en gang eftersøgt forgæves
Mosens største botaniske seværdighed var i hvert fald i årene 1980-2017 den lille, skyggetålende orkide koralrod, der helt mangler bladgrønt. Den blev i pinsen eftersøgt forgæves af Claes Enøe, som også var den, der gjorde det seneste fund af arten i mosen i 2017. I det mindste siger de årlige orkideovervågningsrapporter fra Aarhus Universitet, at det de seneste år har set skidt ud for arten overalt i landet. Dette kan måske give håb om, at artens bestande blot vegeterer under jorden i en række år, hvilket ikke er ukendt for koralrodens vedkommende.
OPDATERING: 28/5 fandt Dan Hua Wang tre blomstrende skud af koralrod dybt inde i mosens sumpskov! Det er en stor glæde at kunne konstatere, at den sjældne orkide stadig findes i området. YDERLIGERE OPDATERING: Og siden er der desuden fundet en blomstrende bestand på 10-15 skud!


22-04-2021: Den første punkttælling i den tidlige yngletid
Torsdag 8/4 udførte jeg for første gang en såkaldt punkttælling af områdets fugle i den tidlige del af yngletiden. Punkttællinger i denne periode (15/3-30/4) er et nyt element i DOF’s nu 47-årige overvågningsprogram for bestandsudviklingen hos de almindelige fuglearter, hvis status kun overvåges på denne måde. Hidtil har tællingerne udelukkende fundet sted i sen yngletid (1/5-15/6) og om vinteren, men bl.a. for at tage højde for klimamildningen, skal der altså nu også udføres punkttælling tidligere på foråret.
Og der var da ingen tvivl om, at der var fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter. Blandt de mere spøjse eksempler kan nævnes nogle lidt usædvanlige stridigheder mellem forskellige arter; dels udkæmpede en spætmejse og en blåmejse en hård kamp om et redehul i et piletræ ved høengen, og selv om spætmejsen er kendt for sit voldsomme temperament, så kan ringmærkere tale med om, at det samme mildest talt gælder for blåmejsen, og det var da også den, der gik af med sejren! På Svanesøens østside måtte en husskade møjsommeligt smide et ringduepar på porten fra sit igangværende redebyggeri, hvor den ene ringdue ellers havde lagt sig mageligt til rette oven på skadereden. En gammel fabel fortæller ellers, at husskaden og ringduen engang aftalte, at hvis duen ville lære skaden at flyve ordentligt, skulle skaden nok lære duen at bygge en solid rede, men det havde man tydeligvis ikke hørt om her.
På botaniksiden var det hyggeligt at se årets første skud af svovlgul anemone i blomst, i øvrigt midt i en bevoksning af vild tulipan, som dog ikke blomstrede endnu. Svovlgul anemone er en mindre almindelig krydsning mellem hvid og gul anemone, og den har helt siden 1942 været kendt som en af mosens botaniske seværdigheder. Glædeligt var det også at konstatere, at den smukke vandrøllike atter var dukket op i Sydbirkesøen (Krebseklohullet), som blev etableret i 1994, og hvor vandrølliken efterfølgende blev fundet i perioden 1997-2002. Der kunne nu tælles 23 submerse skud, altså skud, der endnu alle var neddykket under vandoverfladen; forhåbentlig vil arten om en måneds tid atter blomstre her og sende sine flotte, lysviolette blomster op af vandet.
Til sidst et lille hjertesuk: Alting var næppe bedre i gamle dage, og der har altid været bygget hytter i mosen, men i min barndom husker jeg det ikke som, at der (som i dag) altid flød med affald i og omkring disse hytter, ligesom hytterne dengang var bygget udelukkende af naturens egne, let nedbrydelige materialer, der ikke skæmmede ’byggefeltet’ på lang afstand, jævnfør hytten på billedet her.

Bemærkelsesværdigt på fuglefronten
2/4 opdagede Henrik Friis en nilgås, som stod på den nordlige af de afhøstede holme i søen. Fuglen sås kun på denne dato, og det er kun anden gang, denne invasive, men meget flotte art ses rastende i området; første gang var den 27/5 2019.
11/4 opdagede Katarina Carstens årets første kuld grågæslinger på fem stk. ved søens nordende. Det er kun et par dage senere end datoen i 2019, som var 8/4, mens den i fjor allerede var 22/3, det tidligste nogensinde her.
Samme dag opdagede Karin Grønbæk minken ved søens vestbred, og kommunen blev derfor opfordret til at lægge lokkemad i de opsatte fælder. Dette sørgede kommunen hurtigt for, men der er i skrivende stund stadig ikke gået mink i nogen af fælderne.
12/4 fandt Frank Desting en han af hybriden taffeland x troldand, populært kaldet ”taffeltrold”, og den har opholdt sig i søen lige siden. Søen har i en halv snes år været kendt som det eneste sted i landet, hvor en sådan hybrid, dengang en hun, selv har fostret et kuld, men den daværende bestemmelse af moderfuglen er i øjeblikket til ny kontrol hos eksperter.
19/4 fandt Frank så en han af lille flagspætte i mosens gamle pæreallé; den både sang og trommede, så vi kan håbe på, at arten yngler i mosen i år, ligesom i 1980, 1988 og (sandsynligvis) 2016.

Øget kvæggræsning
Kvæggræsserlavet afventer for tiden godkendelse af en dispensation til et øget antal græssende tyre - 6 stk. - på engene i år; vi krydser fingre for, at det lykkes. I år planlægges i øvrigt ligesom i 2019 midlertidig afhegning her i foråret og forsommeren af orkidebevoksningen på den gamle høeng, så alle orkideerne ikke bliver ædt af kvæget som i fjor.

Nyt fra Grønt Råd
Grønt Råd afholdt 20/4 sit første møde i halvandet år og for første gang online. Fra mødet kan nævnes:
- at Gentofte Kommune sørme har tilmeldt sig miljøministerens konkurrence om at være landets vildeste kommune, hvad naturen angår. Alle er velkomne til at sende kommunen forslag til, hvordan naturen her kan blive vildere!
- at kommunen vil iværksætte en kampagne mod løse hunde i naturområder.
- at kommunen 29/3 har vedtaget støjhandlingsplanen for 2021-26 og har flg. bemærkninger til de 78 høringssvar fra bl.a. DOF: Kommunen anerkender, at støjen er generende for kommunens borgere, der benytter det rekreative område. Støjen rammer også en del beboelse i områderne omkring søen. Kommunen vil se på hvilke muligheder, der er for at foretage støjafskærmning, herunder også på kommunalt areal, hvis det giver en effekt. Forslagene om at sænke hastigheden på dele af motorvejen blive taget med i kommunens arbejde for, at staten begrænser støjgenerne langs motorvejene. Overdækning af udvalgte strækninger vil være et juridisk, økonomisk og teknisk meget komplekst projekt. I kommunens arbejde for, at staten begrænser støjgenerne langs motorvejene, vil forslaget om overdækning blive taget med.


26-03-2021: Årets første forårstur
Selvom DMI indimellem agiterer for, at de officielle skæringsdatoer for årstiderne flyttes, så de følger solhverv og jævndøgn, dvs. at foråret først begynder 20/3, var der dog lidt forår over en tur ved søen den 2/3. Også selvom det meste af mosen og en femtedel af søen var isdækket – med nyis.

Et af de smukkeste forårstegn her i den spæde vår var hasselens blomstring. Først springer de lysende gule hanrakler ud og lyser op på stor afstand; dernæst, når raklerne er klar til at udsende deres pollen, kommer de stærkt røde, bittesmå hunblomster, som man skal helt tæt på for at få øje på. Et andet træ med smukt blomstrende, rødlige rakler i marts er rød-el, som har blomstret ekstra overdådigt i år; således har DMI for nylig meddelt, at mængden af ellepollen i år har overgået det hidtidige rekordår 2019 med hele 25 %.

På berettiget opfordring af Frank Desting påbegyndte jeg på denne tur en ny form for systematisk registrering, nemlig af løse hunde, et stort problem i mange naturområder. En systematisk registrering vil med tiden kunne bruges til en fornyet indsats for at få kommunen og/eller politiet til at gribe ind. På denne morgentur blev resultatet heldigvis kun fire løse hunde, men lidt har – desværre – også ’ret’, og fire løse hunde kan sagtens gøre stor skade, som det hyppigt ses for tiden med ihjelbidning af især grågæs. Og som regel stiger antallet af løse hunde kraftigt op ad dagen….

Blandt dagens bemærkelsesværdige fugleobservationer var et snadrende par af krikand, fire par af vibe på søens holme, natuglen i sit træhul, ni trommende store flagspætter, heraf mindst to hunner, et kor af syngende vindrosler, to syngende træløbere, heraf den ene på Krageøen, hvor arten vist aldrig er hørt syngende før samt årets første syngende rørspurve – begge på den nordligste holm i søen.

Fugle med problemer
Efter at isen slap sit tag, er det illegale og skadelige lystfiskeri fra bredden nu atter i gang. Årets første observation af en fugl med fiskegrej fastsiddende i næbbet gjaldt en ung sølvmåge, der 19/3 blev observeret af Roger Holtum; se foto her på siden.

Fugleinfluenza døjer vi tilsyneladende også med. 22/3 så Søren Rostock en rugende grågås på Krageøen, men dagen efter lå fuglen død på reden, mens den mage stadig stod ved siden af og vogtede. Fuglen er indberettet til Fødevarestyrelsen ved hjælp af appen ”Fugleinfluenza Tip”, som hermed anbefales alle, der færdes i naturen.

Mosens ellers så faste natugle er nu ikke iagttaget siden 10/3 (Line Raunkjær). Årsagen hertil blev nok afdækket 21/3, da Diego Sartori observerede og fotograferede et egern, som lod til at have overtaget uglens træhul.

Se alle nyheder fra Gentofte Sø




Fakta
Kommune: Gentofte
Areal: 53 hektar
Ejerforhold: Gentofte Kommune

De tre alvorligste trusler:
- Sejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Afskæring af spildevand
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 583
Sidste måned: 514

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet