Toppet lappedykker med dununger 14/8. Foto: René Petersen

Sidste nyt
31-08-2023: Opsigtsvækkende svampefund
Den 23. juli havde mosen besøg af svampeeksperten Thomas Læssøe, som ikke alene fandt tre nye arter for området, men tilmed kunne konstatere, at to af disse arter også var nye for Danmark! Kun den tredje svampeart, der altså ’kun’ var ny for området, har et dansk navn, nemlig tagrør-skiveskorpe, idet den vokser på gamle blade af tagrør. De to førstnævnte arter har intet dansk navn, men der er tale om hhv. en sæksvamp med det videnskabelige navn Stagonospora anglica, der blev fundet på stængler af kærstar, og stødsvampen Pseudomassaria corni, der blev fundet på døde grene af den invasive busk hvid kornel.

Den årlige naturplejebesigtigelse
30/8 gennemførtes den årlige naturplejebesigtigelse med deltagelse af Grøn Guide og de kommunale funktioner Park og Vej samt Natur og Miljø. Rigtig mange emner blev behandlet, og det kan nævnes, at Sydbirkesøen/Krebseklohullet nu atter vil blive inddraget i den sydlige kvæggræsningsfold, og at der ikke er aktuelle planer om yderligere træfældning i Annas Skov.

Bioblitzen 8.-9. juni
Resultaterne af bioblitzen er stadig under behandling; der arbejdes nu med kontrol af hvilke af de hundredvis af fundne arter, der er nye for området. Alt tyder nu på, at det samlede artsantal bliver 684, dvs. noget lavere end artsantallet på 766 under bioblitzen i 2017. Som tidligere omtalt blev der under bioblitzen gjort et decideret sensationelt fund, nemlig Chr. Rørdams fund af den yderst sjældne og stærkt rentvandskrævende vandplante stor najade, der i dag ellers kun er kendt herhjemme fra Buresø og Røgbølle Sø. Ved efterfølgende dykning kunne søens botaniske nestor, Erik Buchwald, konstatere, at stor najade faktisk er udbredt i søen, hvilket ansporede Erik til at påbegynde arbejdet med en grundig artikel om udviklingen i søens unikke undervandsvegetation gennem tiden.

Udvalgte fugleobservationer siden sidst
• 22/7-29/8: En isfugl set jævnligt (Frank Desting, Anne K. Meier, René Petersen, via FDe)
• 28/7-30/8: På ikke mindre end ni datoer er der set op til to fiskeørne, bl.a. en ungfugl, der flere gange har forsøgt sig med at fiske i søen, dog uden held (Chr. Rørdam, FDe, Anne Lumholdt, Søren Bay, Heidi Quist)
• 23/8: En småspove kaldende, trækkende mod vest kl. 14:52 (AL, FDe). Områdets 9. observation af arten.
• 26/8: En ung rødrygget tornskade på søens nordligste holm (Peter Sunesen). Områdets 20. observation af arten.

Kommende arrangementer
5. september kl. 16-20: Det 17. årlige høslæt på engen inkl. instruktion i at slå med le samt forfriskninger.
5. september kl. 20:30-22:30: Flagermustur med udgangspunkt fra søens nordende ved Brogårdsvej.
Begge arrangementer kræver tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.

28-06-2023: En forrygende bioblitz
Resultaterne af bioblitzen er stadig under behandling – der arbejdes fortsat med indtastning, artsbestemmelse osv. Det kan dog allerede nu slås fast, at

- Der deltog mindst 30 erfarne artskendere, som alle skal have en varm tak fra arrangørerne;
- Der er foreløbig indtastet 593 bestemte arter i Arter (den statslige artsportal), 189 i Naturbasen, 57 i DOFbasen og 34 i Svampeatlas. Der er dog heriblandt gengangere, der er indtastet i flere databaser, så tallene kan ikke blot lægges sammen.
- Der blev gjort mindst to sensationelle fund, et stort og et mindre, begge inden for botanikken. Den store sensation var Chr. Rørdams fund af den yderst sjældne og stærkt rentvandskrævende vandplante stor najade, der i dag ellers kun er kendt fra Buresø og Røgbølle Sø. Ved efterfølgende dykning kunne søens botaniske nestor, Erik Buchwald, konstatere, at stor najade faktisk er udbredt i søen! Den lidt mindre sensation var Jesper Rostgaard Christensens fund af en pæn bestand af den særprægede, klorofylløse (dvs. uden bladgrønt) snylteplante skælrod, der aldrig er fundet i området før.

Orkidetur med GenKo
På en orkidetur den 26. juni arrangeret af kvæggræsserlavet blev græsningsfoldenes orkidebestande optalt grundigt af de 16 deltagere, og resultatet var overvældende: Sydfolden præsterede 386 blomstrende skud fordelt på 378 stk. priklæbet gøgeurt, der som bekendt er Gentofte Kommunes ansvarsart, samt otte skud af den sjældne og smukke skovgøgeurt. I nordfolden (høslætengen) blev det til 130 skud fordelt på 119 priklæbede, to skov- og ni stk. kødfarvet gøgeurt. Alle tre orkidearter findes i øvrigt også mange andre steder omkring søen.

Mysteriet om de forsvundne gæslinger
I forlængelse af nyhedsomtalen 30/5 her på siden afventes der nu svar fra DTU Veterinærinstituttet på en undersøgelse af indsendte gåseæg for diverse bekæmpelsesmidler.

Besøg af nordisk lappedykker
Den 17. juni opdagede Frank Desting en nordisk lappedykker, der rastede i søen, ovenikøbet i artens meget smukke yngledragt! Arten er kun registreret med sikkerhed her tre gange før, og sidst, den blev set her i yngledragt, var den 27. april 1970 (David Boertmann).

Ny årsrapport: Fugle 2015
Årsrapporten over områdets fugleforekomster i 2015 er nu omsider blevet færdig og kan findes under ”Filer” på Facebook-siden https://www.facebook.com/groups/335898510690745. Man kan også få rapporten tilsendt pr. e-mail ved at skrive til thomas.vikstroem@dof.dk. Evt. rettelser, tilføjelser eller kommentarer modtages gerne på samme mailadresse.

Eftersom disse årsrapporter bliver mere og mere forsinket for hvert år, der går, følges fremover et godt forslag fra Frank Desting om, at den næste årsrapport i stedet for 2016 omhandler det senest afsluttede år. Så må sammenligningerne med de tidligere år blot blive lidt mere summariske. I det hele taget vil det blive forsøgt i meget højere grad at bruge grafer i stedet for tekst; det burde øge overskueligheden væsentligt.

Før arbejdet går i gang med den næste årsrapport, skal alle lokalitets-artslisterne til og med 2022 dog først lige opdateres.

Kommende arrangementer
5. september kl. 16-20: Det 17. årlige høslæt på engen. Formentlig med efterfølgende flagermustur (under planlægning)

30-05-2023: HUSK BIOBLITZEN DEN 8.-9. JUNI!
Den 8.-9. juni kl. 12-12 afholdes områdets anden bioblitz i et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, DOF, DN Gentofte og Dansk Botanisk Forening, Østkredsen. Hovedkvarter på plænen mellem søen og Brogårdsvej. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

Hvor blev gæslingerne m.fl. af?
Efter Peter Sunesens undersøgelse den 2. maj af situationen i gåserederne er den foreløbige teori, at der er sket et menneskeligt indgreb i form af enten påsmøring af æggene med olie el.lign., og/eller gentagen bortskræmning af de rugende fugle fra rederne i en eller flerte kolde næstter. At hverken rovdyr eller vejrlig alene kan stå bag, fremgår bl.a. af, at 1) der har været både mink og ræv ved Gentofte Sø i årevis, uden at det har påvirket gæssenes ynglesucces nævneværdigt, 2) der heller ikke er kommet kuld hos hverken toppet lappedykker eller vibe, ligesom gråænder og blishønes synes at have lagt om og produceret nye, sene kuld, og 3) der var masser af gåsekuld til tiden i mange andre søer og moser i hovedstadsområdet. Hertil kommer, at situationen i både Hundesømosen og Jægersborg Søndersø (Ved Kæret) er næsten helt den samme som i Gentofte Sø med ingen klækkede gåsekuld. Undersøgelserne fortsætter og vil blive fulgt op her på siden.

Ny lian
Den 17. april fandt Erik Buchwald, der er en nestor inden for planteregistrering her i området, endnu en ny planteart for området, nemlig lianen krybende benved. Det er en forvildet kulturplante, som her vokser på elletræer øst for Svanesøen, se foto.

Natlige overraskelser
Morgenturen den 4. maj indledtes med nogle natlige overraskelser. I det kolde vejr med rim overalt kunne man ikke rigtig turdet håbe på, at flagermusene var aktiv, men en detektor var alligevel medbragt for at tjekke det. Og sørme: Efter total tavshed på flagermusfronten ændrede billedet sig kl. 3:40 i mosens ældste skovbevoksning, beliggende på vestsiden af Vidarskolen. I elletræerne her har der tidligere været mindst én ynglekoloni af brunflagermus, men den synes at være forsvundet, efter at mosens ældste træ, en gammel rødel, for nogle år siden væltede ud i Brobækken. Ikke så snart var detektoren tændt, før et overvældende lydbillede fra apparatet afslørede, at der nu må være etableret en koloni af vandflagermus her. Ved at lyse opad med pandelampen kunne det da også ses, at nogle af koloniens beboere fløj rundt mellem træerne. Efter denne glædelige overraskelse gik turen ud til søen, hvor endnu en vandflagermus var på jagt lavt over vandoverfladen, og også enkelte skimmel- og dværgflagermus var aktive.
Allerede på vej ud mod søen kom imidlertid kl. 03:36 morgenens anden overraskelse, idet hele tre rødstjerter kunne høres syngende, én på selve Vidarskolen og to mere længere østpå. Alt i alt sang ikke mindre end syv rødstjerter i området, hvortil kom en enkelt kaldende fugl. Næste ornitologiske overraskelse var en hvinand-hun, som sad på skorstenen på den gamle 1700-tals-strømpefabrik på hjørnet af Søvolden og Mitchellsstræde. Efter jeg fik øje på den, fløj den ret hurtigt væk, men vendte hurtigt tilbage til skorstenen, hvilket kun kan betyde én ting, nemlig at den var på udkig efter et egnet redehul, helst i et træ (eller en stor redekasse). Spørgsmålet er, om det er lykkedes den her ved søen, hvor arten aldrig har ynglet.
En sidste og betydeligt mindre behagelig overraskelse udgjordes af en død ræv liggende i indgangen til sin rævegrav på sydsiden af Brogårdsbassinet. Dyret havde tilsyneladende ingen synlige skader, og det er ikke nemt at regne ud, hvordan ræven er kommet af dage, tilmed lige på det sted.
Fra botanikken kan nævnes følgende arter i blomst: Alm. hæg (majtræ), femhannet pil, lægejordrøg, korsknap, hulrodet lærkespore (14 skud dybt inde i Drosselkrattet), nyrebladet ranunkel, vild tulipan (nu kun 4 skud tilbage), engnellikerod, hirsestar, sumpkarse og tiggerranunkel. En ubehagelig botanisk overraskelse var det at konstatere, i hvor høj grad den invasive haveflygtning lundgylden breder sig og dominerer på begge sider af grusstien gennem Annas Skov og nord herfor. Forhåbentlig vil kommunen fortsætte med bekæmpelsen af denne monokultur.

Engtur med GenKo
På en engtur 10/5 for Gentofte Kvæggræsserlav fandt deltager Christian Ahrenkiel en hatsvamp, som ikke tilnærmelsesvis kunne bestemmes. Der blev heldigvis taget gode mobilfotos af svampen, hvilket muliggjorde, at den på Svampeatlas kunne bestemmes til mose-agerhat. Denne art er tidligere kun fundet få gange her i området.

Øvrige kommende arrangementer
26. juni kl. 19: Orkidetur med GenKo
5. september kl. 16-20: Det 17. årlige høslæt på engen

27-04-2023: HUSK BIOBLITZEN DEN 8.-9. JUNI!
Den 8.-9. juni kl. 12-12 afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte og DN Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

Hvor er gæslingerne?
Mærkværdigvis er der (endnu) kun set et enkelt kuld gæslinger af grågæs i området, og mange af de voksne grågæs har nu forladt rederne – uden kuld! Som det før har været tilfældet, er der forskellige spekulationer om, hvad det kan skyldes. Som ved tidligere, lignende lejligheder har Peter Sunesen fået en lyntilladelse af kommunen til at ro ud og inspicere nogle reder for at prøve at finde ud af, hvad der kan være sket. Resultatet forventes i løbet af få dage.
Spildevand & liglagen
Som berettet i det seneste nyhedsbrev undersøgte vandselskabet Novafos 15/3, om der forekom spildevandsoverløb til søen gennem Holmegårdsrenden, der løber gennem engene. Novafos fortæller nu, at de har undret sig over, at ledningsevnen (et mål for næringsindholdet), saltholdigheden og iltindholdet ved Holmegårdsrendens udløbspunkt er større end ved øvrige målesteder i nærheden. Derfor har de bedt deres driftsafdeling om igen at undersøge deres ledning og bassin under en regnhændelse for at se, hvad der egentlig sker. Driftsafdelingen har derefter undersøgt ledningen og igen bekræftet, at der ikke kan løbe spildevand til Holmegårdsrenden uden om bassinet og brønden. Til gengæld observerede de under regnhændelsen, at der løber rigtig meget vand ned ad motorvejsskrænten fra motorvejen/buslommen, og det kan måske forklare de forhøjede værdier! Dette vil forhåbentlig blive undersøgt nærmere.

Udvalgte fugleobservationer siden sidst
Rødhovedet and: Den kendte han med dens taffelkæreste på plads i hele perioden (37 observatører)
Nordsøsildemåge: Ankomst 31/3 (Frank Desting)
Lille flagspætte: Blev kun en uges tid i mosen, 1-8/4 (Tina H. Hansen, FDe, TV, Nikolaj Christensen)
Tornirisk: Èn hørt på træk 1/4, 2/4 og 14/4 (THH, FDe)
Blå kærhøg: 1/4 en han (Anne Lumholdt), 21-22/4 en hunfarvet (FDe, AL), alle tre på træk
Sangdrossel: Ankomst 2/4 (AL, Mikkel Petersen)
Hvid stork: 2/4 én på træk (NC, FDe)
Fiskeørn: 2/4 én på træk (Jens Lind, Karin Grønbæk)
Havørn: To på træk hhv. 2/4 og 14/4 (FDe)
Munk: Ankomst 3/4 (Karen Marie & Søren Leth-Nissen)
Taffel- X troldand (hybrid): En han rastede 3-4/4 (7 observatører)
Musvåge: Set med redemateriale 4/4 (AL, FDe)
Rød glente To på træk hhv. 4/4 og 24/4 (AL, FDe)
Trane: 5/4 3 (Mark Hammond), 6/4 30 og 21/4 14 (Søren Rostock, FDe) på træk
Krikand: Et par rastende 6/4 og 12/4 (FDe, Søren Nielsen)
Knarand: Op til 3 rastende 6-14/4 (FDe, MP, Heidi Quist)
Træløber: Et redebyggende par i Annas Skov 10/4 (Henrik Friis, KG)
Landsvale: Ankomst 10/4 (FDe)
Kvækerfinke: De to nok sidste i år 10/4 (FDe, Johnny Jensen, Mette Bechmann)
Rovterne: Ankomst 12/4 (AL, FDe, SN)
Skeand: Set med op til 3 stk. i perioden 12-24/4 (9 observatører)
Vibe: Antallet synes desværre faldet fra 4 (senest 12/4, FDe) til højst 1 (siden 24/4, HQ, FDe)
Digesvale: Ankomst 14/4 (FDe)
Grågås: De første gæslinger sås 16/4 (AL, SR, FDe), hvilket er sent
Stor skallesluger: 19/4 sås forårets to sidste, begge hunner (FDe)
Skægmejse: En ’syngende’ han 22/4 og 24/4 (AL, FDe, Lars Hesselberg)
Fjordterne, løvsanger og gærdesanger: Ankomst 23/4 (Peter Sunesen)
Gul vipstjert: To på træk 25/4 (FDe)

Den tredje punkttælling i den tidlige yngletid
5/4 udførtes for tredje gang en såkaldt punkttælling af områdets fugle i den tidlige del af yngletiden. Punkttællinger i denne periode (15/3-30/4) er et ret nyt element i DOF’s nu 49-årige overvågningsprogram for bestandsudviklingen hos de almindelige fuglearter, hvis status kun overvåges på denne måde. Hidtil har tællingerne udelukkende fundet sted i sen yngletid (1/5-15/6) og om vinteren, men bl.a. for at tage højde for klimamildningen, skal der altså siden 2021 også udføres punkttælling tidligere på foråret.
Og der var da ingen tvivl om, at der var fuld gang i fuglenes yngleaktiviteter. Blandt eksemplerne fra mosen kan nævnes et legende musvågepar, den lille flagspætte hørt trommende og et redebyggende spætmejsepar. Og selvom det ikke har noget med yngletiden at gøre, var det også hyggeligt at finde en dobbeltbekkasin fouragerende på bredden af den afhøstede holm, nær holmens fire viber. Dertil kom nogle af de for tiden faste, spektakulære indslag i søen – en canadagås-grågåse-hybrid og den rødhovedede and. Desuden kvækkede de første butsnudede frøer på indersiden af pontonbroen.

På botaniksiden var det glædeligt at finde de ret nyspirede skud på søens nordvestbred af en af mosens botaniske seværdigheder, den statelige strandkvan, der hører til skærmplanterne. Ejendommeligt nok voksede et af skuddene epifytisk, dvs. direkte på en anden plante, nærmere bestemt en pilebusk.

Øvrige kommende arrangementer
10. maj kl. 19: Forårstur på engene med GenKo
26. juni kl. 19: Mere om orkideer med GenKo
5. september kl. 16-20: Det 12. årlige høslæt på engen

30-03-2023: HUSK BIOBLITZEN DEN 8.-9. JUNI!
Den 8.-9. juni kl. 12-12 afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte og DN Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

Observationsskjulet udsat til efteråret
På grund af besvær med at skaffe byggematerialer mv. er opførelsen af det nye observationsskjul i mosen udsat til efteråret. Opførelsen kan ikke finde sted i fuglenes yngletid, så 1/4 var absolut sidste frist for afslutningen på arbejdet i denne omgang.

Ny status for søens vandkvalitet
Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har for nyligt udsendt den nyeste status (pr. 2021) for overvågningen af vandkvaliteten i landets søer, som har fundet sted siden 1989. Det fremgår heraf, at søen er blevet undersøgt otte gange, og at der heldigvis fortsat ingen ændringer er i søens lave indhold af kvælstof og klorofyl (et mål for mængden af planktonalger) og store sigtdybde.

Udvalgte observationer siden sidst
Gråstrubet lappedykker: 4/3 ankomst (Karin Grønbæk, Johnny Jensen) – mon den yngler igen i år?
Stillits: Én syngende i mosen 27/2 og 9/3 (Frank Desting)
Skovsneppe: Årets hidtil eneste i Brobækken 11/3 (Anne Lumholdt)
Hedelærke: 14/3 4 mod nord (FDe)
Vandrefalk: 15/3 trak én mod NØ (AL, FDe)
Hvid vipstjert: 15/3 ankomst (Hjalte B. Johansen)
Vibe: 16/3 kulminerede antallet med hele 11-12 individer (Lars Johansen, FDe)
Mink: 18/3 blev der desværre fundet et nyt ekskrement på pontonbroen (Anne-Grete Ditlevsen)
Ravn: 14-19/3 et stedfast par (FDe, AL, Mikkel Petersen, Steffen Kronborg)
Sildemåge: Årets første set 21/3 (FDe)
Rød glente: 21/3 én mod NØ (FDe)
Gransanger: 22/3 ankomst (Heidi Quist, Stig E. Andersen)
Skeand: 23/3 to par i søen (AL, MP)
Silkehale: 35 overflyvende 26/3 (Karsten Busk Laursen)
Fasan: 26/3 en høne ved Brobækkens udløb i søen (Lars Hesselberg) – første obs siden 2008
Trane: Forårstrækket observeret jævnligt 16-28/3 (FDe, MP, AL, HQ)
Toppet lappedykker: Hele 17 talt 29/3 (Simon Wellmann-Jensen)
Rødhovedet and: 4-30/3 jævnligt i søen (32 observatører)

Ærgerlig afgørelse om tennisbane
Sidste forår gav kommunen helt i tråd med synspunkterne herfra afslag på anlæggelse af en tennisbane i en af de store, ellers naturprægede haver på mosens vestside. Den østlige halvdel af disse haver er efter kommuneplanen beskyttet som grønt område, hvilket siden 1980 er skrevet ind i kommuneplanen, oprindelig på forslag fra Natur og Ungdom. Uden at orientere de lokale interesseorganisationer, der kommenterede ansøgningen om tennisbanen, blev kommunens afslag åbenbart anket til Planklagenævnet, der heller ikke orienterede os. Og nu har nævnet omgjort kommunens afslag til stor skade for mosens nabonatur.

Øvrige kommende arrangementer
10. maj kl. 19: Forårstur på engene med GenKo
26. juni kl. 19: Mere om orkideer med GenKo
5. september kl. 16-20: Det 12. årlige høslæt på engen

Hvor kommer liglagenet fra?
Hermed lidt at berette fra en solrig, men iskold morgentur den 15. marts. På pælen i Svendsstræde (kanalen mellem søens to nordligste holme) sad en gråand hun og skræppede – et rigtigt forårstegn. Det er nemlig, når gråandhunnerne begynder at lede efter egnede redesteder, man ser dem sidde på hustage og altaner, i trækroner og lignende steder, hvor de – til overraskelse for nogen – gerne placerer deres rede. Spørgsmålet er så bare, hvordan en gråand egentlig formår at lande på en pæl..?
Hele fire gråkrager var også i gang med redebygningen, heraf én meget passende på Krageøen, den sydligste holm i søen.

Jeg var også så heldig at møde en absolut pioner, Bent Møllmann Jürgensen, der har kigget på fugle i området siden 1957. Bents notesbøger fra de første årtier er desværre bortkommet, og observationerne derfor aldrig rapporteret, men han kunne fortælle, at han engang en forårsmorgen omkring april 1970 havde talt 16 skovsnepper rastende i mosen! Dette er en ’ny’ rekord, som nu er behørigt ført ind i alle annaler. Knap havde jeg taget afsked med Bent, før jeg trådte hele tre dobbeltbekkasiner op på et uventet sted, nemlig bredden af afløbet fra Brogårdsbassinet. Når man taler om vadefugle….

I mosen blomstrede den første vorterod – hvor datoen i fjor var den 14. marts. På trods af en noget køligere februar-marts i år, har det altså ikke påvirket vorterodens forårsfornemmelser væsentligt. Mellem Mitchellsstrædes brosten blomstrede desuden et væld af rød tvetand.

Og nu til den umiddelbart mærkværdige overskrift på nærværende afsnit:
”Liglagen” er en betegnelse for det hvide overtræk af svovlbakterier, som kan ses på forurenede, iltfattige søbunde, hvor svovlbakterierne lever af svovlbrinte. Et sådant liglagen har man i årtier bl.a. kunnet se på indersiden af stien på søens vestside dér, hvor en lille træbro går over Holmegårdsrendens udløb i søen. På turen mødte jeg et helt hold af fagfolk fra vandselskabet Novafos, som på foranledning af Gentofte Kommune var ude for at prøve at finde ud af årsagen til det nævnte liglagen; måske var der sket et upåagtet spildevandsoverløb? Novafos-folkene kunne dog ikke konstatere nogen tegn på spildevandsudslip el.lign., og undertegnedes teori om liglagenet er, at der er tale om en ’gammel skade’ fra dengang indtil 1990, da der stadig forekom hyppige overløb af husspildevand gennem Holmegårdsrenden til søen. Liglagenet har i hvert fald været der lige siden dengang.

23-02-2023: HUSK BIOBLITZEN DEN 8.-9. JUNI!
Den 8.-9. juni afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

Otto væltede træer
Den 17.-18. februar fik vi besøg af blæsevejret Otto, som intetsteds i Hovedstadsområdet nåede op på stormstyrke. Desuagtet blev det til flere væltede træer, om end det var småting sammenlignet med de to seneste storme, ja faktisk orkaner, der har besøgt området, nemlig Allan og Bodil i hhv. oktober og december 2013. Følgerne af disse to uvejr ses stadig tydeligt i området, og den gamle hjemmesideredaktør kan berette længe om sin natlige tur i mosen og ved søen midt under Allans kulmination, men det må vist blive en anden gang…..

Ny svamp for landet
Det seneste, nyligt udkomne nummer af bladet Svampe indeholder en liste over nye arter af svampe for landet, fundet i 2022. Et af fundene, en art af kernesvamp i slægten snabelkerne med det videnskabelige navn Gnomonia carpinicola (uden dansk artsnavn) nævnes fra mosen. Et eftersyn i Svampeatlas viser, at fundet er gjort 7/4 af Tobias Bøllingtoft, nærmere bestemt på bladribben af et dødt avnbøg-blad fra et træ i en have sydvest for høengen.

Udvalgte fugle siden sidst
Silkehaler er set 2/2 og 8/2, dels med seks på hyben i en have på søens NØ-side (Frank Desting), dels med 5 i en busk på høengen (Stig E. Andersen). 4/2 så Mariann Jensen en stor flok på 15-20 halemejser i mosen. 4/2 og 8/2 noteredes månedens største flok skægmejser på 10 stk. (Julie B. Jensen, FD). Både 4/2, 11/2 og 13/2 blev der set op til to havørne over søen (Søren Rostock, Karin Grønbæk, Anne Lumholdt, FD). En flok på 65 sjaggere på Folkeparkens store plæne 6/2 (FD) er et meget stort antal. 11/2 kulminerede antallet af grønsiskener i mosen med anslået 200 (AL). 13/2 hørtes en lille flagspætte synge i ellesumpen syd for Vidarskolen (FD, AL). 15-16/2 lå den rødhovedede and i søen for første gang i år og blev noteret af adskillige observatører. 18/2 ankom Viben planmæssigt til den afhøstede holm i søen (KG m.fl.). Samme dag blev der talt usædvanligt høje antal af taffelænder i søen, 125 stk., og af trækkende sanglærker, 11 stk. (Michael Grell). 19-20/2 sås en gråstrubet lappedykker ved Krageøen (FD, Lars Hesselberg, AL).

Øvrige kommende arrangementer

10. maj kl. 19: Forårstur på engene med GenKo

26. juni kl. 19: Mere om orkideer med GenKo

5. september kl. 16-20: Det 12. årlige høslæt på engen

Morgentur i sol og blæst
Mandag morgen den 13. februar var en udpræget solskinsdag, men det var nu ikke fordi det generelt fik fuglene til at synge i vilden sky, måske pga. den friske blæst fra nordvest. Blandt de relativt få syngende fugle var tre af de mere afdæmpede sangere, hvis sang ikke er så alment kendt endda, nemlig dompappen, sumpmejsen og skovskaden.

Den syngende dompap, en flot han (hvilket nævnes her, fordi dompap-hunnen også kan synge), sad i en have på søens østside, hvor dens ganske korte, men meget melodiske fløjtetoner godt kunne drukne i de mange andre parcelhuskvarter-lyde. Sumpmejsens sang, der minder om musvittens, men som holder sig på én tone, hørtes fra ellesumpen ved Vangede Kilde, og indimellem sangstroferne fløj fuglen frem og tilbage over grusstien og forsynede sig fra et foderbræt på Vidarskolen.

Skovskaden med dens velkendte hæse skratten er jo ellers kendt som en ret så larmende fugl, ikke mindst når det gælder flokke i vinterhalvåret. Langt mindre kendt er artens fine, sofistikerede sang, der som sagt er afdæmpet og indeholder mange forskellige lyde, hvoraf en stille tikken er mest karakteristisk. Dagens syngende skovskade sad på en gren i solen på sydsiden af Brobækhus.

Turens største ornitologiske overraskelse var en bramgås, der opholdt sig langs søens østbred, hvor den bl.a. kortvarigt tog ophold ud for den gamle strømpefabriks bygninger i Mitchellsstræde på den lille holm ved navn Nørgårds Ø, oprindelig et camoufleret kloakdæksel, anlagt i 1974.

27-01-2023: Ny svampeliste!
Svampeeksperten David Boertmann har for nylig revideret områdets svampeliste, der nu er lagt på Facebooksiden under filer, man kan også få den tilsendt fra undertegnede. Tag et kig på listen og se, hvor mange svampearter, der faktisk er fundet her i mosen og ved søen.


Kommende arrangementer

10. maj kl. 19 Forårstur på engene med GenKo
Træk i gummistøvlerne og lad os kigge på forårets komme ved Gentofte Sø med Thomas Vikstrøm, der har et indgående kendskab til faunaen på engene. Vi går tæt på planter og prøver at finde lige de planter, som gør området til et helt specielt område. Så hvis du er nysgerrig mht. lokalområdet og vil opleve verdenen gennem planternes verden, skal du med. Selvfølgelig får vi også en god snak om de fugle, der besøger området. Husk gummistøvler og evt. en kikkert

Den 8.-9. juni afholdes områdets anden bioblitz i samarbejde med Grøn Guide Gentofte. Alle kan være med til at registrere så mange arter som muligt i løbet af et døgn, så sæt kryds i kalenderen! Under den første bioblitz den 7.-8. juni 2017 blev der trods regn og blæst om aftenen og natten registreret hele 766 arter af dyr, planter og svampe mm.

26. juni kl. 19 Mere om orkideer med GenKo
Gentofte Enge er hjemsted for vilde orkideer, og på denne tur skal vi ud at finde orkideerne sammen med Thomas Vikstrøm. Orkideerne er godt gemt mellem rør og græs, men heldigvis bliver de afsløret af deres prangende blomsterkrone. Lad os sammen se hvor mange arter vi kan finde, når vi i samlet flok bevæger os ud på engene. Derudover skal vi tælle orkideerne – måske er 2023 året, hvor vi sætter rekord. Husk gummistøvler og evt. en kikkert


Den 41. vinterpunkttælling ved søen
Som led i DOF’s punkttællingsprogram til overvågning af bestandsudviklingen for landets almindelige fuglearter (se https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet) gennemførtes 13/1 den 41. vinterpunkttælling i træk ved søen og i mosen. Af de almindelige fuglearter var flere allerede i forårshumør, idet både gærdesmutte, musvit og blåmejse sang lystigt, ligesom stor flagspætte lod sin trommen høre. Også 1-2 overvintrende rørspurve blev hørt på søens holme ligesom en flok på fem vindrosler i mosen.

Mosen bugnede i øvrigt med judasøre, som kunne ses på grenene af mange forskellige træarter, og på en af de fældede askestammer i Annas Skov fik jeg forevist bævrende åresvamp af Frank Desting; den art havde jeg aldrig set før. Endelig myldrede en død gren af hvidpil i sydfolden med purpurlædersvamp, pile-bævretop og alm. bævretop.


Minken er desværre tilbage
28/1 så to observatører uafhængigt af hinanden en mink løbe rundt på isen lige ved siden af minkfælden. Der blev efterfølgende rettet en henvendelse til kommunen om at intensivere fældefangsten af denne invasive art, og der skulle nu være opsat endnu en fælde.

20-12-2022: En morgen med tidligt vintervejr
Fredag morgen 16/12 var en rigtig vintermorgen med skyfri himmel, vindstille, pæn frost samt sne- og isdække overalt i området. På dage som denne er det allerlettest at observere mosens mange aktive kildevæld, som udgør en af de væsentligste betingelser for områdets rige flora og fauna. Kildevæld opretholder året rundt en vandtemperatur på ca. +7 grader, og derfor træder vældene tydeligt frem i sneen med deres åbne vandflade, lette strøm og ofte rustfarvede vand. Det sidste skyldes, at kildevældenes grundvand er rigt på kalk, som binder jordens jern, der populært sagt ’ruster’, når det kommer i kontakt med luftens ilt. Udover at kildevæld i dag selv er en sårbar naturtype, udgør det evigt strømmende kildevand grundlaget for forekomsten her af sårbare naturtyper som ellesump, fugtig eng og renvandet sø, og kildevandets kalkindhold er en vigtig livsbetingelse for meget af floraen, herunder de fleste af orkideerne.

I streng frost er kildevældene særlig spændende at besøge, fordi mange mindre almindelige fugle søger hertil som den sidste mulighed for at finde føde i form af smådyr. Imidlertid kunne jeg på denne morgen blot opstøve to vandrikser og en dobbeltbekkasin i vældene, hvilket til at begynde med undrede mig meget. Det gik dog op for mig, at frostvejret endnu ikke havde været strengere, end at mange af mosens småvande og kildebække stadig var isfrie, ligesom snelaget kun var ganske tyndt. Mange af de spændende overvintrende fugle forekom derfor stadig spredt ud over hele mosen, hvor jeg således tilfældigt faldt over yderligere tre vandrikser og to skovsnepper. Hvor mange snepper, rikser osv., der i alt opholder sig i mosen i en vinter, skal man således nok kun udtale sig om, når frosten har været endnu mere streng og langvarig og snelaget væsentligt tykkere. Så kan fuglene for alvor observeres i kildevæld og -bække.

Hvad overvintrende fugle angår, var det også lidt overraskende med en jernspurv ved bredden af Langkær øst for søen; det er første gang i syv år, at arten noteres i området i december. Andre fugle var allerede i forårsstemning, ikke mindst hele fem trommende individer af stor flagspætte, og også det lokale musvågepar var godt i gang med at hævde deres territorium.

På søens næstnordligste rørholm var kommunen godt i gang med den grundige vinterhøst, som er afgørende for, at holmenes fine flora og fauna ikke forsvinder pga. tilgroning, heriblandt ikke mindst de ynglende viber.

Blandt de øvrige vinterfugleobservationer siden sidst må fremhæves områdets hidtil største antal skægmejser nogensinde, nemlig en flok på mindst 26, som 9/12 fouragerede i tagrør og bevægede sig sydpå langs pontonbroen (Frank Desting). Seks rastende sangsvaner 11/12 (Karin Grønbæk) er det højeste antal siden 2010. En pudsig observation udgøres af en krikand hun 11/12 og 16/12 rastende i Brobækken (Anne Lumholdt, Frank Desting), hvor arten aldrig er observeret før.

28-11-2022: Ny rapport om padder mv.
Gentofte Kommune har netop udsendt en særdeles spændende rapport med resultaterne af en naturhistorisk undersøgelse i 2021 af kommunens vandhuller, foretaget af konsulentvirksomheden Niras. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende gennemgang, som blev foretaget i 2008 af nærværende signatur. Fra vores område skal det særligt fremhæves, at
- Langkær øst for søen stadig huser snog samt ynglende skrubtudse og butsnudet frø,
- En havedam sydvest for Annas Skov huser bestande af det rentvandskrævende mos flydende stjerneløv og den ligeledes rentvandskrævende alge skør kransnål, hvortil kommer blomsterplanterne krebseklo og kalmus; sidstnævnte er ikke fundet i området før,
- Sortpilehullet huser vandplanten alm. vandkrans, som ikke er fundet netop her før,
- Om Sydbirkesøen (Krebseklohullet) hedder det i rapporten, at ”Der blev fundet både lille vandsalamander, grøn frø, skrubtudse og spidssnudet frø ved dammen. Vandhullet er således et af de steder i Gentofte Kommune med den største variation af padder” og ”Der vokser fem positive karakterarter ved vandhullet: kors-andemad, dusk-fredløs, almindelig sumpstrå, skør kransnål og vandrøllike. Søen bedømmes til at have høj naturtilstand, ikke blot ud fra den fine og varierede flora, men også fordi den er hjemsted for en rig paddefauna.”

Klimaplanen vedtaget
Gentofte Kommunes Klimaplan 2050 var i høring i maj-juni og blev vedtaget 31/10. Under høringen blev der herfra udtrykt ønske om at opprioritere adskillelsen af kloak- og regnvand i oplandet til Gentofte Sø, så både den og mosen ikke længere skal modtage kloakspildevand. Som følge af dette høringssvar er kommunen nu gået i dialog med Novafos om ”at afsøge muligheder for konkrete tiltag for tidligere at begrænse overløb med spildevandsopblandet regnvand specifikt til Gentofte Sø.” Vi krydser fingre.

En blæsende efterårsmorgen
Om morgenen 17/11 med kuling fra sydøst var fuglene ikke særlig aktive, og de fugle, der faktisk var det, kunne være svære at høre og dermed også ofte at få øje på. Et optrin ved pontonbroen i det tidlige morgengry var dog ikke til at overse eller -høre. De sædvanlige store ansamlinger af småfisk her (oftest skaller, rudskaller og aborrer) tiltrækker gerne sultne fugle, og samtidig med, at en hættemåge forsøgte at frarøve en toppet lappedykker sit bytte, var en fiskende skarv oppe at toppes med to bredfiskere i form af en fiskehejre og en vandrikse, hvoraf sidstnævnte højlydt gav sin utilfredshed til kende. Det var ikke til at se, hvem der endte med at få byttet, men det var nu nok skarven, der drog fordel af sin evne til at svømme og dykke.

Særdeles opmuntrende var det at se, at kommunen allerede havde fået høstet både den nordlige og den sydlige kvægfold helt i bund, så der nu er skabt de allerbedste betingelser for næste sæsons generationer af lyskrævende orkideer, padder, græshopper og øvrig flora og fauna. Nu mangler der blot at blive høstet omkring den lille Sydbirkesø (Krebseklohullet) i sydfoldens sydøstlige hjørne, så den krævende vandhulsflora og -fauna her også fortsat kan trives.

Selvom det var koldt, var der stadig aktive insekter, fx en knapt ½ cm lang elmecikade i Annas Skov; den var så venlig at lande på min notesbog, hvorved jeg fik en chance for at få et nogenlunde mobilfoto af den.

Fuglenyt
- Siden 30/9 har op til 11 knarænder opholdt sig fast i søen. Det næsten rekordhøje antal på 11 blev noteret 19/10 af Frank Desting og er kun antruffet én gang tidligere her, i 2020.
- Et hvidvinget korsnæb fløj 20/10 kaldende over søen (Frank Desting). Det er den kun anden iagttagelse af arten her (den første var i 1999) og udgør en ud af i alt kun seks observationer af arten i Danmark i indeværende vinterhalvår.
- En kortnæbbet gås er i perioden 6-27/11 set i søen på fem datoer. Den blev opdaget af Frank Desting og siden set også af Jan Mollerup og Flemming G. Andersen. Indimellem er gåsen også blevet set i Nymosen.
- To bjergvipstjerter rastede 10/11 sammen ved søen (Frank Desting).
- Vinterhalvårets hidtil højeste antal af stor skallesluger, hele 15 stk., er noteret 14/11 af Jan Mollerup og 26/11 af Mikkel Petersen.
- Vinterhalvårets første lille skallesluger, en han, blev fundet 25/11 af Trine Suhr-Jessen.

31-10-2022: En af mosens specialiteter
Her på siden har en af mosens på landsplan sjældneste svampe ofte været omtalt, nemlig Pholiota cerifera, der nu har fået det danske navn pilemoseskælhat. Sidste år blev arten især omtalt, fordi en stamme, den voksede på, var blevet savet væk aht. færdslen. Sidst i september i år dukkede den dog heldigvis op igen på resterne af stammen, og her kan den stadig ses, om end i ret så henfaldende tilstand.

Farvel & på gensyn til kvæget
12/10 tog vi afsked med indeværende års kvæggræsning på engene. Som sædvanligt har kvæget udøvet en fin og stærkt tiltrængt naturpleje, som kommunen nu forventes at fuldende i løbet af efteråret. Vi ser allerede nu frem til den kommende græsningssæson.

Forsmag på vinteren
Morgenturen 20/10 blev indledt i et køligt, hvidpudret landskab, idet vinterhalvårets første rim havde lagt sig på alle overflader. Rimen forsvandt dog hurtigt, og det blev lunt og solrigt; måske derfor hele 299 ringduer kunne ses trække mod nord(!)? Tilsvarende holdt nogle få gransangere og landsvaler også stand i mosen og ved søen. Bramgæssene var imidlertid ikke enige; af dem kunne der nemlig tælles ikke færre end 780 på træk mod sydvest, ligesom de to første, vintergæstende store skalleslugere var ankommet til søen, usædvanligt tidligt. Det er faktisk den hidtil tidligste ankomst af arten til søen (når man ser bort fra en fugl helt uden for nummer 15/9 1992).

Den sidste tids megen regn havde virkelig fået svampene frem; hele mosen myldrede af køllestokket honningsvamp i alle stadier. Honningsvampene blev tidligere betragtet som gode spisesvampe, men vi er flere, der af egen erfaring er glade for, at de ikke længere kategoriseres som sådan. I Folkeparken var det gamle bøgestød ved legepladsen som altid på denne tid af året oversået med pærestøvbolde, der ofte har selskab af andre svampe. I år således den helt almindelige toppet huesvamp. Den store gamle pil ved søens nordende, som en forekomst af flagermus i sin tid reddede fra total fældning, var også oversået, i dette tilfælde med flotte svovlporesvampe (se foto), en spisesvamp, som briterne kalder Chicken of the Woods, og som med tiden vil slå sit værtstræ ihjel.

En pudsig fugleoplevelse: Under et ophold ved den lille sø Langkær på Nyrops Sti (mellem Udsigten og Sødalen) hørtes pludselig oppe fra luften de karakteristiske, metalliske kald af en stor flok skægmejser, en art, der ellers altid holder til i rørsumpe. Den er dog kendt for om efteråret at tage nogle store, flokvise flyverundture, hvilket også må have været tilfældet her. Lignende omkringflyvende flokke af skægmejser er da også observeret af andre ved søen og omtalt her på siden de sidste par dage, men jeg har kun sjældent selv oplevet det så relativt langt fra rørsumpen.

Til slut skal det nævnes, at kommunen på forbilledlig vis havde afhøstet Brobækkens bredder i mosen og nu var i gang med tilsvarende høst af den sydfolden, begge steder med grundig fjernelse af det afhøstede plantemateriale, så engfloraen og dens tilhørende fauna kan få lys og luft i det kommende forår.