Gentofte Sø


Rovterne og hættemåge 14/9. Foto: Søren Rostock.

Sidste nyt
25-09-2020: Fugleårsrapporten for 2014 er på gaden
Fugleårsrapporten for 2014 er udkommet med mange nye elementer, bl.a. en flot forsideillustration af Helene Brochmann. Rapporten er mailet til bidragyderne og lagt på facebooksiden, men alle er velkomne til at få den tilsendt pr. e-mail – skriv i givet fald til thomas.vikstroem@dof.dk. (Siden 2013 har rapporterne som ofte nævnt ikke længere kunnet lægges på nærværende hjemmeside).

Isfuglen
Ovennævnte juvel fra fugleverdenen har som bekendt et godt år i området i år. Efter en del observationer i foråret holdt den imidlertid pause efter 10/4, men fra 1/8 er der igen gjort jævnlige og her i september stort set daglige iagttagelser af arten, mest ved Svanesøen i mosen (Frank Desting, Peter Halvorsen, Karin Grønbæk, Heidi Quist, Søren Rostock, Anne Lumholdt, Jan Valeur).

Morgenstemning den 7. september
En morgentur på denne dato leverede både skidt og kanel.
Af ’kanel’ kan nævnes 87 landsvaler, som i samlet flok kom op fra overnatning på den nordligste rørholm kl. 06:05, hele fem rovterner fiskende sammen samt 38 rastende gransangere. En halv snes af gransangerne deltog i et såkaldt mejsetog sammen med lige så mange blåmejser, nogle få halemejser og en enkelt grå fluesnapper. Pudsigt var det også med en flok på 85 stormmåger, som kom fra nord og tog kortvarigt ophold i sydenden af søen. På insektsiden kan nævnes fire flotte eksemplarer af den sent flyvende guldsmedeart sort hedelibelle, der ikke ses så tit i området.
Mht. drift og naturpleje var det positivt at se, at kommunen havde høstet den rørsump i sydfolden, som truede med at kvæle en stor forekomst af priklæbet gøgeurt, samt at kvægfoldene var blevet udvidet, ikke mindst med vandhullet kaldet Sydbirkesø eller Krebseklohullet. Det var også en god overraskelse at se tyrekalvene browse, som det hedder, når græssende dyr æder af træer og buske, noget de ellers mest gør om vinteren. Sommerens bredhøst på søens vestside har i hvert fald ikke skadet den smukke sumpplante brudelys, hvoraf der her kunne tælles 99 skud, heraf langt de fleste i blomst.
Hvad ’skidt’ angår, så er det tydeligt, at de tre brave tyrekalve langt fra er nok til at holde vestsidens enge som – netop enge. Der bliver i år, modsat i fjor, i den grad brug for, at kommunen afhøster det meste af engene i nordfolden, især længst mod nord. Heldigvis kan kommunen spare udgiften til høst af den del af nordfolden, der kaldes Blomsterengen, hvor det frivillige høslætlav den 25. august tog sig af et stort areal med leer og river.
Det dobbelte skybrud, der ramte kommunen den 19. august havde også sat sit præg på området. Fra Brogårdsbassinets afløb havde det overløbende kloakvand atter en gang mast sig som en flodbølge ind i den nordligste af mosens tørvegrave og efterladt en ’motorvej’ gennem rørsumpen, mens den del af kloakvandet, som var fortsat ned gennem Brobækken, havde sammenpresset en veritabel dæmning i bækken af mudder, slam og grene mm. Som altid havde kloakvandet heldigvis ikke påvirket hovedparten af Gentofte Sø, der fortsat er krystalklar, men holdt sig i den vestlige kanal, hvor det nu havde sat sig spor i form af såkaldt vandblomst, dvs. en masseforekomst af mikroskopiske alger, formentlig Microcystis. Man kan kun håbe på, at Novafos en gang med tiden helt får afskåret denne massive spildevandsudledning til mosen og søen.

Novafos’ redegørelse for spildevandsoverløbet 19/8
Gentofte Kommune har indhentet følgende redegørelse for det ovennævnte spildevandsoverløb fra Novafos:
”Her er som aftalt en kort redegørelse omkring hændelsen d. 19/8-20. Det kan ud fra målingerne bekræftes, at der har været overløb fra Brogårdsbassinet til Brobækken. Nedenstående figur [ikke medtaget her] viser det målte niveau i bassinet for hændelsen. Overløbskoten er ca. 18.8 m. Det ses af figuren, at vandspejlet har været højere end denne kote i en lille time. Bassinet har fungeret som det skulle under hændelsen og har været udnyttet fuldt ud. Hændelsen d. 19/8-20 i oplandet til bassinet er en ekstremregn ifølge nedbørsmålingerne. Der blev registreret skybrud ved 2 målestationer i Gentofte d. 19/8-20 hhv. ved Brogårdsbassinet og Fuglegården…...

• Ved Brogårdsbassinet blev der målt 26.8 mm i løbet af 56 min, hvilket statistisk set svarer til ca. en 25 års hændelse.
• Ved Fuglegården blev der målt hele 36.2 mm i løbet af 50 min, hvilket statistisk set svarer til ca. en 100 års hændelse.

Ved så store hændelser er det forventeligt at bassinet går i overløb.”

Det må med andre ord konstateres, at på trods af gentagne millioninvesteringer i Brogårdsbassinet fungerer bassinet stadig ikke tilstrækkeligt godt til at forhindre forurening af bækken, mosen og søen med husspildevand.


28-08-2020: AFLYST!!! Flagermustur på Naturens Dag>/b>
Søndag den 13. september om aftenen kan man komme med på en flagermustur ved søen. Turen arrangeres af Grøn Guide, DN Gentofte, og DOF, og flagermusene vil blive registreret bl.a. med detektorer, der omformer dyrenes højfrekvente skrig til lyde, som mennesker kan høre.
Mødested og -tid: Nordenden af Gentofte Sø ved Brogårdsvej kl. 18:30.
NB! Begrænset deltagerantal. Tilmelding er derfor nødvendig – til kontakt@gg-gentofte.dk eller på tlf. 6066 9799.

35 frivillige på arbejde med le og rive den 25. august
Tirsdag den 25. august var Gentofte Sø Høslætlav for 14. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. I år var der atter meget stor tilslutning til årets høstarbejde, og rekorden i afhøstet areal blev endnu en gang slået! Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.

Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, vinget perikon, trævlekrone, tvebo baldrian, eng-forglemmigej, eng-kabbeleje osv. Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske. Det afslåede hø bliver efterfølgende bragt til kompostering hos Gentofte Kommune

Tre børn deltog i høslættet i år. Under høstarbejdet medvirkede ikke mindst børnene til at finde dyr som skrubtudse, butsnudet frø og sumpgræshoppe, der alle er tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber. Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

Aftenfalk den 19. august!
19/8 observerede Frank Desting denne sjældne rovfugl ved søen. Årets første (og måske sidste) aftenfalk kom fint over søens sydlige hjørne efter en byge og fangede insekter på sin vej i sydvestlig retning kl. 12:49.

Morgenstemning den 6. august
Masser af store fugleunger, bl.a. af alle svømmefuglene, men også af musvåge, gærdesmutte, rødhals, solsort, rørsanger, gransanger, munk, gærdesanger, musvit, blåmejse, allike og gråkrage. Kl. 4:56 væltede mindst 50 kvidrende landsvaler op fra overnatning i en tæt sky fra søens rørholme, og på engene var der gang i flere arter af græshopper, bl.a. den flotte og ikke så almindelige sumpgræshoppe. Her lod også Danmarks største edderkop, hvepseedderkoppen, sig se, jf. foto. I mosen var troldflagermusen og de andre flagermusearter aktive, og så kunne turen tilmed afsluttes med et fund af en helt ny planteart for området, endda hjemmehørende og ret sjælden: Kærsvinemælk, jf. foto. Det er nok landets højeste, hjemmehørende urt, idet den kan blive op til 3,5 m høj.

Sommerhøsten af søbredden
Indtil 1980 blev søbredden holdt som (en smal) græsplæne. Foreningen Gentofte Natur og Ungdom fik imidlertid det år indgået en aftale med kommunen om kun at høste bredden en enkelt eller nogle få gange i sensommeren/efteråret - med det formål at gavne de mange lave, lyskrævende planter på bredden, som ellers vil blive udkonkurreret af høje stauder som hjortetrøst, rejnfan, lodden dueurt mv. De lyskrævende arter på bredden er ikke mindst gøgeurterne (orkideerne), men også fx kærfladstjerne, alm. skjolddrager, duskfredløs, vandpeberrod og brøndkarse. Det er en forudsætning for disse mere krævende arters overlevelse på bredden, at de høje stauder trænges tilbage, hvilket bedst sker ved (sen)sommerhøst. Det har siden 1990 været officielt anført i de kommunale plejeplaner for området, at høsten finder sted på denne måde, dvs. i ca. 50 cm’s højde, netop for at fremme den lave, lyskrævende flora. Plejen kan selvfølgelig diskuteres, bl.a. fordi især hjortetrøst er en god nektarplante for mange insekter, og fordi den mindre almindelige og meget smukke art brudelys, der også er høj, bør skånes. Disse diskussioner af plejen finder sted ved den årlige plejebesigtigelse i juni, som kommunen deltager i, som alle er velkomne til, og som i år blev annonceret bl.a. her på siden og på områdets Facebook-side. Lad os endelig tage emnet op på besigtigelsen i juni næste år!


28-06-2020: Årets frivillige høslæt med le
Arrangørerne har besluttet at udskyde årets høslæt til tirsdag den 25. august, bl.a. pga. corona. Mere herom vil følge, men det bliver som vanligt med start kl. 16.

Ulovligt fiskeri kan kun anmeldes til politiet!
Fiskeristyrelsen har gjort opmærksom på, at ulovligt fiskeri her i området kun kan anmeldes til politiet – ikke til Fiskeristyrelsen, som det ellers flere gange har været anført her på hjemmesiden! For god ordens skyld skal det præciseres, at den forkerte oplysning stammede fra en anden offentlig myndighed, såmænd.


27-06-2020: Årets tællinger af gøgeurterne
I løbet af juni er der i området blevet foretaget grundige optællinger af gøgeurterne, der jo hører til orkidéfamilien. Resultaterne lyder som følger:
Priklæbet gøgeurt: 139 i og ved sydfolden, 2 på høengen og 61 på søens sydvestbred. I alt 202 skud.
Kødfarvet gøgeurt: 13 på høengen, 6 på søens vestbred og 17 på søens nordøstbred. I alt 36 skud
Skovgøgeurt: 4 på søens østbred, 2 i mosen og 2 mellem kvægfoldene.
Purpurgøgeurt: 452 på søens nordøstbred.


26-06-2020: Ny basisanalyse fra Miljøstyrelsen
Den 11. juni udsendte Miljøstyrelsen nye såkaldte basisanalyser for de danske Natura 2000-områder, hvor søen og mosen som bekendt indgår (se https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/jun/natura-2000-basisanalyser-2022-2027-og-kortlaegningsdata/). Basisanalysen udgør grundlaget for overvågningen og forvaltningen af Natura 2000-området (også kaldet habitatområdet) i perioden 2022-27, og det er bemærkelsesværdigt og foruroligende, at den lokale basisanalyse tager udgangspunkt i det forslag til revideret udpegningsgrundlag, som styrelsen udsendte sidste efterår, men som aldrig er blevet vedtaget endeligt! Forslaget fjernede de to naturtyper hængesæk og vandløb med vandplanter fra udpegningsgrundlaget, hvilket både DOF, DN, Gentofte Sogns Grundejerforening og Gentofte Kommune protesterede imod. Miljøstyrelsen har aldrig svaret herpå eller meddelt, at det nye udpegningsgrundlag var vedtaget, men baserer nu alligevel en ny basisanalyse herpå. DOF vil derfor snarest tage initiativ til at klage over denne lemfældige og sandsynligvis ulovlige forvaltningspraksis fra Miljøstyrelsens side.

Nattergalen er tilbage
I dagene 10/5 samt 5-11/6 er en nattergal jævnligt rapporteret syngende ved mosens tørvegrave (Peter Sunesen, Frank Desting, Jan Mollerup, Anne Lumholdt, Bent Christensen, Karin Grønbæk). Det er første gang siden 2017, at arten høres syngende i området på mere end en enkelt dato, og i 2018 blev den fx slet ikke hørt. Omkring 1980 hørtes der årligt omkring ni syngende nattergale i området, og dens forsvinden her fra området er en del af et større billede, hvor arten gradvis er ved at forsvinde fra hele Danmark, der da også udgør den yderste, nordvestlige forpost i artens udbredelse.


12-06-2020: To guidede ture i området i juni
Mandag den 22. juni kl. 17-19 afholder Gentofte Kvæggræsserlav en tur med fokus på orkideerne på engene på søens vestside med undertegnede som turleder. Mødested: Ved fangfolden lidt syd for vendepladsen i sydenden af villavejen Søbredden. OBS! Gummistøvler påkrævet! begrænset deltagerantal; tilmelding nødvendig - til thomas.vikstroem@dof.dk.

Onsdag den 24. juni kl. 13:00 (OBS! NYT TIDSPUNKT!) og nogle timer frem afholdes den traditionsrige, årlige besigtigelse af områdets især botaniske naturværdier og bevarelsen af dem. Mødested ved søens nordende nær Brogårdsvej. Turen arrangeres sammen med Gentofte Kommune. OBS! Begrænset deltagerantal; tilmelding nødvendig - til thomas.vikstroem@dof.dk.


28-05-2020: Debat om grågæs
Der foregår i øjeblikket en debat bl.a. i Villabyerne og på Facebook om antallet af grågæs ved søen. DOF’s korte svar på de mange indlæg er, at fremgangen gælder stort set alle arter af gæs på den nordlige halvkugle, og at fremgangen først og fremmest er menneskeskabt, idet den især skyldes klimaændringer og indførelsen af vintersæd. Fx overvintrede den samlede danske bestand af grågås for få årtier siden i Andalusien, og mange af dem døde under trækket. Nu bliver de her alle om vinteren og yngler også tidligere, hvilket er med til at øge overlevelsen. I år satte netop Gentofte Sø som bekendt rekord med det tidligste, danske kuld grågæslinger nogensinde. At gæs nu om dage kan fouragere på marker hele året rundt, øger også deres overlevelse. Det skal understreges, at gåsebestandene formentlig nu blot er tilbage på det niveau, de var på, før der blev indledt omfattende jagt på dem med skydevåben for flere hundrede år siden. Det er en kompliceret politisk og juridisk procedure at få gennemført mulighed for at inddrage nye arter i reguleringen af såkaldt ’skadevoldende vildt’, men der er tiltag i denne retning i gang, og DOF er aktivt med i dem, om end vi ikke kan gå med til en så kraftig en regulering af gåsebestandene, som visse andre ønsker.

Andre fugle
Fra fugleverdenen kan det også nævnes, at den rødhovedede and også hele maj måned har opholdt sig i søen. Rovternen er til gengæld blevet sjældnere end de seneste mange år; den er kun observeret på fire datoer i maj. En tidligere fast ynglefugl, gulbugen, er hørt syngende i Folkeparken 22/5 (Frank Desting). Endelig er der både 8/5 og 21/5 hørt en syngende græshoppesanger på søens vestside (Karin Grønbæk, Henrik Friis, Stig Ejdrup Andersen). Denne art er tidligere kun hørt ved søen i årene 1978-80 og 2005.

Er rådyretpå vej til søen og mosen?
I de sidste uger er der flere gange set og fotograferet rådyr i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. Samtidig berettes det, at arten gennem de seneste år har ynglet på Mariebjerg Kirkegård mellem Vangede og Jægersborg. Set i lyset af, at en hare i 2008 fandt vej til søen og opholdt sig her fra december til ind i februar 2009, synes det blot at være et spørgsmål om tid, før også rådyret finder vej og observeres i området. Det vil i så fald være første gang siden Jernalderen.

Et stemningsbillede fra den 28. maj
På dagens morgentur var der kl. 03:45 et leben uden lige omkring Svanesøen! Selvom det var svært at få ørenlyd for koret af grøn frø, gærdesmutte og solsort, gik sangen fra tre kærsangere og en rørspurv alligevel tydeligt igennem. Og luftrummet lige over og omkring søen var tykt af flagermus, både dværg-, skimmel-, trold- og vandflagermus - alle set og 'hørt' med detektor. Ude over Gentofte Sø fløj store flokke af stære mod nord i lav højde, men der fouragerede også i lang tid en stær i Folkeparken, så måske gemmer der sig et upåagtet ynglepar et sted i parken? Vibeparret på sydenden af den næstsydligste holm passede på tre store unger, og knopsvaneparret ca. midt på søens østside klækkede fem små ællinger senere på morgenen. Dagens foto viser skaller af stor sumpsnegl på bredden af Langkær øst for søen.


29-04-2020: Grågæslingerne
23/4 optalte Henning Jensen (HJe) 57 kuld af grågås på tilsammen 243 grågæslinger – hvilket betyder, at rekorden fra 2/5 i fjor måske allerede nu er indhentet; den var på 65 kuld på tilsammen 254 gæslinger (TV). På forespørgsel tilføjer HJe, at der for et par dage siden kun var beskedne 11 kuld grågæslinger i Utterslev Mose. Uvist hvorfor, men antallet af grågæs i Utterslev Mose er gået meget tilbage de seneste år; I hundredvis er udvandret bl.a. til Gentofte Sø.

Et par andre fugle
Fra fugleverdenen kan det også nævnes, at den rødhovedede and stort set hele april måned har opholdt sig i søen. Og ikke mindst så Frank Desting (FDe) 17/4 en stor tornskade, der kom trækkende i bueflugt over søen mod nord kl. 14:51. Det er den kun 5. observation af denne art i området, og den første siden 2009.

Ny pattedyrart for lokaliteten!
Den 7. marts opdagede FDe en rødmus i mosen lige vest for Vidarskolen. Denne almindelige og let kendelige mus er mærkeligt nok aldrig registreret på lokaliteten før, og den blev hermed pattedyrart nr. 25 noteret her siden 1970. Siden 7/3 er rødmusen iagttaget flere gange på samme sted, jf. også fotoet her på hjemmesiden.

Udvidelse af kvæggræsningen
Gentofte Kommune har nu planer om udvidelse af indhegningen til afgræsning af eng- og mosearealerne vest for søen. I 2018-19 har engarealerne været afgræsset 1. maj – 31-oktober med 3-4 stykker kvæg. Det planlægges at udvide indhegningen, så den vil inkludere rørsump samt skovpartier domineret af birke- og pilebevoksning. Derudover planlægge der en udvidelse af perioden for afgræsning til at gælde fra 1. april – 30. november.

Fra caretakergruppens side kan vi varmt støtte de foreslåede udvidelser. Herudover kunne vi ønske os, at der kom lidt flere tyrekalve, men det er der ikke umiddelbart mulighed for.

Til slut en røverhistorie
6/4 fandt FDe et eksemplar af vandtægen vandrøver på søstien på søens sydvestside. Arten er kendt for at kunne stikke smertefuldt, og den er kun fundet en enkelt gang før på lokaliteten, nærmere bestemt 7/8 1993 af Mogens Holmen.


27-03-2020: Ny Facebook-side om søen og mosen!
Siden sidst har den meget aktive og grundige rapportør Frank Desting oprettet en Facebook-side om søen og mosen! Siden hedder "Fugle og natur ved Gentofte Sø & Brobæk Mose (Insulinmosen)" og opfylder i allerhøjeste grad de krav og ønsker til nærværende hjemmeside, som ikke har kunnet opfyldes siden 2013, bl.a. kan man på den nye Facebook-side finde de nyeste udgaver af alle rapporter, lister og oversigter om områdets flora, fauna, lokalhistorie mm.

Siden har allerede nu 110 medlemmer, og alle Facebook-brugere blandt modtagerne af nærværende nyhedsbrev opfordres hermed til at besøge og gerne tilmelde sig siden!


Grågæslingerne er kommet – tidligere end nogensinde før
22/3 så Frank Desting årets første kuld grågæslinger – hvilket er den tidligste kendte dato hidtil! Grågåsen har i nyere tid ynglet i søen siden 1994, men først fra 2003 foreligger der optegnelser over datoen for de første gæslinger. Som det fremgår af nedenstående oversigt, er datoen i år tilmed godt en uge tidligere end den hidtil tidligste dato, nemlig 30/3 2016.

2003: 22/4 2004: 23/4 2005: 26/4 2006: 30/4 2007: 16/4 2008: 9/4 2009: 16/4
2010: 25/4 2011: 20/4 2012: 12/4 2013: 10/5 2014: 9/4 2015: 12/4 2016: 30/3
2017: 15/4 2018: 29/4 2019: 8/4 2020: 22/3


En sjælden observation – af gråspurv – og af nogle mere almindelige – af havørn og trane….
25/3 observerede Heidi Quist tre gråspurve på søens nordøstside! Det er ikke alene den første rapportering af gråspurv ved søen i år, men den første siden juni i fjor! Alle opfordres derfor hermed til at holde øje med denne velkendte art, som er i langsigtet tilbagegang, formentlig især pga. dårligere muligheder for redeplacering i bygninger samt dårligere fødesøgningsmuligheder (mindre spildkorn, ingen hestepærer mv.)

Nogle efterhånden mere almindelige, men stadig absolut spektakulære, gæster i området (omend mest overflyvende) er havørn og trane. Af havørne er der i perioden 1/2-20/3 set ni stk. fordelt på mindst fire voksne ørne og mindst én ungfugl (FDe, HQ). Af traner er der i perioden 2/3-24/3 set 887 på træk, heraf alene 345 på den bedste dag, 25/3 (FDe, Karin Grønbæk, HQ).

Tidlige løvskovsblomster
I planteverdenen blev nogle af mosens mest udprægede løvskovsarter fundet meget tidligt i blomst, allerede 25/3 (TV). Det gælder alm. lungeurt, fladkravet kodriver og den sjældne krydsning mellem hvid og gul anemone kaldet svovlgul anemone. Lungeurten findes kun i ’støjskoven’ på søens sydvestbred, hvor den blev opdaget i 2016 af Emil Førby og Henry Nielsen. Kodriveren vokser kun et sted på vestsiden af Svanesøen, hvor den har været kendt i hvert fald siden 1981. Anemonen har flere voksesteder i mosen og har været en af lokalitetens seværdigheder siden 1942.


26-02-2020: Tyvfiskeri skader fortsat fuglene
Så er der endnu en gang observeret en fugl viklet ind i en fiskeline. Dette hyppige problem skyldes ulovligt fiskeri fra bredden af søen - på trods af tydelig skiltning om forbud herimod. Det er således kun tilladt at fiske fra båd i søen og kun i perioden 1/6-31/10 – netop af hensyn til fuglelivet. Tyvfiskeriet fra bredden berører nok ikke i så høj grad søens fiskebestand, men det skader i høj grad fuglelivet pga. de mange fiskeliner og –kroge, som efterlades, når de hænger fast i vegetationen, eller fisken ikke bliver halet ind. Et af billederne her på siden viser således en toppet lappedykker med en fastsiddende krog og blink, og det er ikke sjældent, man ved finder søen forkomne eller døde fugle med fiskekroge eller liner fastsiddende i næbbet eller fjerdragten.

Det er politiet, der håndhæver det nævnte forbud, men ser man ulovligt fiskeri fra søbredden, kan man også anmelde det til Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk under "anmeld ulovligt fiskeri" eller til styrelsens døgnvagt på tlf. 7218 5609. Styrelsen har oplyst, at de rykker ud straks, hvis der er igangværende ulovligt fiskeri iht. fiskerilovgivningen, og de ikke er optaget af en anden opgave.

Nyeste om søens kemiske tilstand
I forlængelse af sidste måneds omtale af de positive undersøgelsesresultater fra Aarhus Universitet mht. søens kemiske, fysiske og biologiske tilstand kan det tilføjes, at Miljøstyrelsen ligeledes i december udgav sin nyeste såkaldte basisanalyse for vandområdeplaner, der skal danne grundlag for de nye vandområdeplaner. Af basisanalysen fremgår det noget overraskende, at søen kun har en moderat økologisk tilstand og en ”ikke-god” kemisk tilstand - med en bemærkning om, at ”miljøfarlige forurenende stoffer understøtter ikke god økologisk tilstand”. Årsagen til den ikke-gode kemiske tilstand er kviksølv og kviksølvforbindelser. Det foreløbige miljømål er ”god økologisk tilstand”. Hvad angår vandplanter, fisk og planteplankton skulle der ikke være risiko for manglende målopfyldelse, men det er der til gengæld mht. ”nationalt specifikke stoffer”, hvilket ikke er nærmere specificeret, men det må formodes at dreje sig om det ovennævnte kviksølv.

Vinter- og forårsfugle
6/2 lå der en gråstrubet lappedykker i søen (Frank Desting). Af lille skallesluger husede søen 5/2 to hanner (TV) og dagen efter en hun (FDe). En gammel havørn blev set overflyvende både 1/2 (FDe, Heidi Quist) og 8/2 (FDe). Viben ankom 8/2, sanglærken allerede 30/1 og rørspurven 7/2 (FDe). Vi er ikke forvænt med vindrosler om vinteren, men i indeværende, særdeles milde vinter har op til 36 stk. (1/2, FDe) holdt fast til i området. Det samme gælder de farvestrålende arter silkehale med op til 65 stk. (8/2, FDe) og stillits med op til 15 stk. (2/2, HQ). Grønsiskenen er til gengæld en fast vintergæst her, men den har i denne vinter optrådt i større tal end normalt, således med op til 120 i flok (5-7/2, TV, FDe). Jernspurven sang usædvanligt tidligt, 24/2 (FDe). Også en han af munk overvintrer her; den er set 5/2 på søens østside (TV) og 16/2 på vestsiden (Karin Grønbæk).

Vinteren blev for våd til afbrænding på holmene
To af søens holme blev heldigvis høstet tidligt denne vinter, men desværre har vinteren været historisk våd, og det har været umuligt for kommunen at få afbrændt tagrørhalmen inden den 1. marts, som loven foreskriver af hensyn til fuglelivet. Halmen vil blive afbrændt snarest muligt næste vinterhalvår.

Se alle nyheder fra Gentofte Sø




Fakta
Kommune: Gentofte
Areal: 53 hektar
Ejerforhold: Gentofte Kommune

De tre alvorligste trusler:
- Sejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Afskæring af spildevand
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 441
Sidste måned: 965

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet