Gentofte Sø


Silkehåret posesvamp på død ask. Foto: David Boertmann 30/6.

Sidste nyt
11-07-2019: Spændende svampefund i askeskoven
Den 30. juni kunne David Boertmann berette, at sidste efterårs fældning af asketræerne i Annas Skov nu havde medført fundet af en ny, sjælden og flot svampeart for området: Silkehåret posesvamp, som vokser på rådnende løvtræ.

Ny, sjælden guldsmed!
Den 10. juli fandt Frank Desting en han af den sjældne guldsmed rødåret hedelibelle på søens vestbred. Arten blev første gang fundet i Danmark i 1998, og det er første gang, den ses her i området. Til og med 2018 indeholder Naturbasen 67 observationer af arten, men i år er dens forekomst nærmest eksploderet over hele landet.

Udvalgte iagttagelser af de ynglende viber
I den seneste tid er viberne set med unger på søens bredder, såvel med flyvedygtige unger som med dununger. Spørgsmålet er, hvordan dunungerne dog kommer hertil fra holmen i søen - kan de være svømmet? Eller kan fx en krage have haft fat i dem og så være blevet tvunget af forældrefuglen (eller andet) til at dumpe dem? Herunder følger et udvalg af observationer:

• 27/6 en voksen vibe med en lille dununge på græsplænen i en have nær søen (Claus Bock).
• 24-28/6 en vibe med en unge, der holdt til på søens østside. Iflg. en turgående havde de været der i flere dage forinden. De fouragerede ofte tæt på stien uden at virke generet af hverken gående, løbende, eller cyklister. Dog lød advarselsskriget fra den voksne, når personer med hunde nærmede sig. En hanvibe fra holmen kom jævnligt forbi, men blev hurtigt jaget bort (René Petersen).
• 29/6 løb vibeungen op til fortovet på Brogårdsvej, hvor den hurtigt vendte om og løb hen på den nærliggende græsplæne. Efter 15-20 minutter på græsplænen løb den ad stien mod Tjørnekrogen og endte den i en have, hvor den ikke kunne komme videre. I over 30 minutter sad ungen kaldende i haven uden at kunne komme videre. Den voksne vibe skiftevis fløj rundt ved Brogårdsvej og sad på fortovet eller vejbanen, ivrigt kaldende på ungen. Det blev senere oplyst, at husejerne fangede ungen og satte den ud ved søen (RP).
• 7-12/7 en voksen vibe med en mindst tre uger gammel unge på plænen ved søens nordøsthjørne (Henrik Friis, Knud N. Flensted, Vagn H. Larsen, Birgitte Bak).

Årets høslæt
Som tidligere omtalt fandt det årlige, frivillige høslæt med le på høslætengen sted den 2. juli kl. 16-20, som sædvanligt inkl. instruktion (i år v/Troells Melgaard), udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune og samlede i år ca. 45 deltagere samt journalist Kathrine Albrechtsen fra Villabyerne, som den 9. juli bragte en flot to-siders reportage med masser af fotos. Endnu en gang overgik de deltagerne sig selv og fik høstet det hidtil største areal af engen nogensinde!

De græssende tyrekalve
Den 2. juli efter høslættet blev de fire tyrekalve atter flyttet til den nordlige, fugtige græsningsfold, hvor høslætengen så blev frahegnet. Hermed kan kvæget græsse mere intensivt på den del af engen, der plejer at blive maskinhøstet, hvilket er en mindre hensigtsmæssigt form for naturpleje, som så forhåbentlig kan mindskes i år.


27-06-2019: Flot guldsmed
Den 26/6 iagttog Frank Desting et eksemplar af den meget smukke guldsmedeart blåbåndet pragtvandnymfe ved Svanesøen i mosen. Det er kun anden gang, arten noteres i området; første gang var i juli 2010.

Udvalgte iagttagelser af ynglefugle:

Knopsvane: Indtil videre kun et enkelt kuld, som tilmed først blev klækket omkring 2/6. Mens den ene unge er normalt farvet, er den anden champagnefarvet (Heidi H. Quist).
Taffeland: 30/5 klækkede et kuld på syv (Henrik Friis) og dagen efter et kuld på otte (Jørgen Madsen). 19/6 klækkede et kuld på fire (TV).
Troldand: 19/6 sås to ret nye kuld på hhv. én og ni ællinger (TV, Frank Desting). 25/6 sås et nyt kuld på tre ællinger (HHQ).
Vibe: Så sent som 22/6 blev der set fire små og fire mellemstore unger på den nordligste holm (HF), så alt i alt tyder det på en fin ynglesucces for årets fire par her. 27/6 så Claus Bock i øvrigt på sin græsplæne nær søen en voksen vibe med en lille dununge; spørgsmålet er, hvordan ungen dog er kommet hertil fra holmen i søen - kan den være svømmet? Eller kan fx en krage have haft fat i den og så være blevet tvunget af forældrefuglen (eller andet) til at dumpe den på plænen?

Orkidestatus
Årets foreløbige status over områdets orkideer fremgår her nedenfor. NB! Hvis nogen kan supplere optællingerne, modtages resultaterne med kyshånd!

Kødfarvet gøgeurt: 31 på høengen + 43 på søens østbred + 2 på søens vestbred, i alt 76.
Priklæbet gøgeurt: 105 i den sydlige kvægfold + 48 på søens SV-bred + 29 på NØ-bredden, i alt 162.
Purpurgøgeurt: 264 på søens nordøstbred + 2 på høengen, i alt 266.
Skovgøgeurt: 7 på NØ-bredden + 2 i en have + 1 på høengen + 5 i og ved den sydlige kvægfold, heraf 4 vegetative (uden blomster), i alt 15.
Ægbladet fliglæbe: 7 vegetative sydøst for Svanesøen
Skovhullæbe: Foreløbig kun 1 skud i Annas Skov (askeskoven), men arten er endnu kun i knop.
Sumphullæbe: Desværre ikke set siden 2015….
Koralrod: Desværre ikke set siden 2017…..

De græssende tyrekalve
Den 1. juni blev de fire tyrekalve flyttet til den sydlige, tørre græsningsfold, men det er planen i skrivende stund at flytte dem tilbage til den nordlige, fugtige fold, hvor høslætengen så vil blive frahegnet. Hermed vil kvæget kunne græsse mere intensivt på den del af engen, der plejer at blive maskinhøstet, en mindre hensigtsmæssigt form for naturpleje, som så forhåbentlig kan mindskes i år.

Årets besigtigelse af drift og pleje
Årets fælles besigtigelse med henblik på drift og pleje fandt sted den 19. juni og samlede 13 deltagere fra bl.a. caretakergruppen, kommunalbestyrelsen og Vej & Park. Under besigtigelsen blev der bl.a. optalt orkideer, demonstreret bekæmpelse af invasive arter som lundgylden og hvid kornel, samt fundet frem til et nyt areal, der evt. kan blive omfattet af høslæt med le. Det drejer sig om Brobækkens bredder mellem den anden og tredje bro, og Vidarskolen er interesseret i at sætte 9. klasse i gang hermed.

Årets høslæt
Som tidligere omtalt finder det årlige, frivillige høslæt med le på høslætengen sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.


29-05-2019: Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

Grågås: Der er blevet foretaget nogle grundige optællinger af udviklingen i ynglebestandens succes – med følgende resultater:
o 12/4: 15 par med 70 gæslinger (Henning Jensen)
o 17/4: 35 par med 185 gæslinger (HJe)
o 29/4: 57 par med 239 gæslinger (HJe)
o 2/5: 65 par med 254 gæslinger (TV)
o 23/5: 51 par med 177 gæslinger (TV)
o 28/5: 35 par med 144 gæslinger (Henrik Friis, Heidi Quist, Peter Sunesen)
Det fremgår tydeligt, at bestanden stiger til et højdepunkt først i maj, hvorefter det atter går ned ad bakke.
Nilgås: Den 27. maj opholdt et individ af denne smukke, oprindelig indførte og undslupne art sig på den nordligste holm (DOFbasen). Arten er kun set en enkelt gang tidligere i området, i 2011, da to fugle fløj hen over søen.
Vibe: Hele fire par ses fortsat territoriehævdende, men nu kun på den nordligste holm. De første unger blev set 2/5 (TV), men det er spørgsmålet, hvor mange unger der overlever. Den 13. maj lykkedes det således Carsten Skovgaard Andersen at fotodokumentere en fiskehejre, der formelig mæskede sig i vibeunger; på ganske kort tid bukkede hele tre vibeunger under for hejrens spidse næb – på trods af forældrenes intensive forsøg på at forsvare ynglen. Jf. fotoet her på siden. Den foreløbig sidste observation af unger gælder 2 stk. 28/5 (HQ).
Nattergal: 23/5 hørtes én syngende i mosen (TV); ellers ikke en art vi har glæde af årligt længere.
Stenpikker: Endnu en engfugl, som tiltrækkes af den afbrændte og ryddede holm, hvor den er set 8/5 (Claus Horneman), 11/5 (HF, Karin Grønbæk, HQ) og 24/5 (HF).

Fire tyrekalve i år!
Den 4. maj blev de fire tyrekalve som planlagt sat ud på engen, men mod forventning kunne det i år (pga. tørken) lade sig gøre fra starten at sætte dem ud på den nordlige, fugtige eng. Her bemærkede kvæggræsserlavet den 25. maj i øvrigt årets første blomstrende orkide, en skovgøgeurt.

Årets besigtigelse af drift og pleje
Årets fælles besigtigelse med Gentofte Kommune henblik på drift og pleje finder sted onsdag den 19. juni om formiddagen. Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig – til thomas.vikstroem@dof.dk. Nøjagtig tid og sted vil blive meddelt de tilmeldte.

Årets høslæt
Som tidligere omtalt finder det årlige, frivillige høslæt med le på engen sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.


30-04-2019: Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

Grågås: De første kuld er rapporteret 10/4 (Henrik Friis). 17/4 beretter grågåseeksperten Henning Jensen følgende: Nu var der 35 kuld med 185 gæslinger! 8 par ringmærket. Det bliver vist et stort år. Selvom jeg har kikket på gæs i 57 år, ser jeg stadigvæk noget nyt. Et uringet par med 7 gæslinger parrede sig, hvilket jeg aldrig har set før. En helt usædvanlig observation.
Rødhovedet and: Den velkendte han holder fortsat til i søen, hvor den forsøger at danne par med en taffeland-hun (Frank Desting, Heidi H. Quist m.m.fl.). ’Parret’ blev i øvrigt også set i Nymosen den 31. marts (Åke Sandö).
• En hybrid (krydsning) mellem taffel- og troldand han har siden 6/4 holdt til i søen (FDe, HHQ m.fl.). Søen er kendt for, at en tilsvarende hybrid hun i 2010 ynglede her og fik et kuld med en taffeland han, formentlig som det eneste kendte eksempel herpå i Danmark.
Aftenfalk: Som led i en igangværende invasion fra Sydøsteuropa af denne sjældne falk, fløj en flot, gammel han den 25/4 kl. 13:19 over søen mod sydvest (FDe). Det er kun sjette gang, arten ses i området de seneste 13 år.
Vibe: Hele tre par ses fortsat territoriehævdende, dels på den nordligste holm, dels på engen (FDe).
Dværgmåge: 22/4 fouragerede fire stk. af denne sjældne måge (Peter Sunesen, HHQ), som sidst sås ved søen i maj 2011.

Tyvfiskeri skader fuglene
Det er desværre nødvendigt at gentage følgende nyhed fra juni 2018: Desværre ser man en stigende tendens til ulovligt fiskeri fra søbredden. Dette på trods af tydelig skiltning om forbud herimod. Det er således kun tilladt at fiske fra båd i søen og kun i perioden 1/6-31/10 – af hensyn til fuglelivet. Tyvfiskeriet fra bredden berører nok ikke i så høj grad søens fiskebestand, men det skader i høj grad fuglelivet pga. de mange fiskeliner og –kroge, som efterlades, når de hænger fast i vegetationen, eller fisken ikke bliver halet ind. Et nyt billede her på siden viser således en allike, som den 25. april blev fundet død, hængende i en fiskeline på søens østside. Det er således ikke sjældent, at man ved søen finder døde eller forkomne fugle med fiskekroge eller liner fastsiddende i næbbet eller fjerdragten.

Det er politiet, der håndhæver det nævnte forbud, men ser man ulovligt fiskeri fra søbredden, kan man også forsøge sig med en henvendelse til Fiskerikontrollen, se https://anmeldelse.naturerhverv.dk/fisheries/Control/Report/Anmeld/#1/56/12. Her kan man se hvilke overtrædelser, Fiskerikontrollen tager sig af, fx. fangst af ’undermålsfisk’, altså for små fisk. Spørgsmål kan rettes til René Jespersen, 72 18 85 16 | reneje@lfst.dk, som har oplyst, at de rykker ud straks, hvis der er igangværende ulovligt fiskeri iht. fiskerilovgivningen, og de ikke er optaget af en anden opgave.

Fra caretakergruppens side skal vi fortsat opfordre til, at man anmelder det ulovlige og skadelige tyvfiskeri fra bredden af søen, hvis man ser det.

Nu kommer kvæget snart!
Formanden for kvæggræsserlavet, Anders Bøgeløv Jensen, kan fortælle at årets fire tyrekalve kommer ud at græsse på engene den 4. maj. I år er der således en tyrekalv mere på græs end i fjor.

Årets høslæt
Som tidligere omtalt finder det årlige, frivillige høslæt med le på engen sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i samarbejde af Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.

’Ny’ årsrapport for 2007
Serien af årsrapporter om områdets natur udover fugle er nu nået til 2007. Årsrapporten for dette år vil snarest blive udsendt til bidragyderne og caretakergruppen og kan i øvrigt fås ved henvendelse til thomas.vikstroem@dof.dk.


28-03-2019: Skum
Der er indkommet et spørgsmål vedr. det skum, der fx kunne ses på søens østbred efter nogle dages blæst midt i marts, og som kan ligne et forureningstegn. Skummet dannes imidlertid, når søens mikroskopiske planktonalger ‘smadres’ mod søbredden af bølgerne. Det er algernes indhold af protein (æggehvidestof), der bliver til skum, helt ligesom når man pisker æggehvide. Heldigvis er algerne i Gentofte Sø her om foråret hovedsageligt gulalger og kiselalger, der trives bedst i rene søer. I forurenede søer med store mængder af grøn- og blågrønalger kan mængderne af skum i langvarige perioder med blæst og bølger blive enorme.

Ny rapport om søovervågning
I en netop udkommet rapport fra DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø - om den nationale kontrol-overvågning hvert sjette år af landets søer (http://dce2.au.dk/pub/SR307.pdf) kan man om Gentofte Sø læse,

- at søen er blevet undersøgt grundigt otte gange siden 1989,
- at søens (lave) indhold af klorofyl (et mål for mikroskopiske grønalger) og kvælstof er uændret,
- at søens (fine) sigtdybde ligeledes er uændret, samt
- at søens indhold af fosfor er reduceret.

Alt i alt opmuntrende læsning!

Området har fået et nyt kildevæld!
En af de første dage i marts opdagede man på Vidarskolen, at et kildevæld var begyndt at springe ved skolens vestlige skel ud mod stien langs mosen. For at undgå oversvømmelse afledes kildevandet nu til kloakken (se foto), men skolen er interesseret i om muligt at skabe et lille vandløb og et vandhul på skolens område. Her vil også vandet fra Vangede Kilde kunne afledes; denne kilde springer i øjeblikket under indgangen til skolens gymnastiksal. Sumpkilder, som denne type kildevæld kaldes, har det med at komme, gå og flytte sig, alt efter bl.a. tryk fra byggeri og trævækst mv.

Årets høslæt
Det er nu fastlagt, at det årlige, frivillige høslæt med le på engen finder sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.

Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

- Rødhovedet and: Hannen atter på besøg 24/3 og 27/3 (Henrik Friis, Frank Desting, Heidi Quist, Hjalte B. Johansen m.fl.)
Havørn: 1 overflyvende både 14/3 (Claus Horneman) og 24/3 (FDe)
Trane: Mindre, trækkende flokke er noteret 2/3, 12/3, 15-16/3 og 24/3 (FDe, Frank Fotel, CHo)
Vibe: Hele tre par er set territoriehævdende siden 3/3 (HF, TV, Jan Mollerup, Niels Brandrup, Pierre Bentzen)
Hvid vipstjert: Ankomst 24/3 (FDe)
Sangdrossel: Ankomst 16/3 (FDe), men først syngende (2 stk.) 21/3 (HBJ)
Gransanger: Ankomst 23/3 (HF)
Træløber er set redebyggende nær Vidarskolen 28/2 og 9/3 (HF, TV)
Rørspurv: Ankomst 7/3 med 2 syngende (TV)


27-02-2019: Rørholmen blev brændt af – og straks kom viberne!
Den 18. februar brændte Gentofte Kommune det afslåede hø af på søens nordligste rørholm. Allerede to dage forinden havde Claus Horneman set årets første vibe på holmen, men først efter afbrændingen fandt viberne sig for alvor til rette. Den 23. februar kunne Henrik Friis således konstatere, at det første vibepar nu kurtiserede hinanden på holmen.

Forårstrækket er i gang
Af markante iagttagelser af sene vintergæster og tidlige trækgæster blandt fuglene kan nævnes:

Bramgås: 500 på træk 15/2 (CHo)
Rødhovedet and: Den flotte han på besøg 18-20/2 og igen 27/2 (Jan Mollerup, Frank Desting, Hjalte B. Johansen m.fl.)
Lille skallesluger: Op til fem rastende i søen i perioden 8-17/2 (TV, Trine Suhr-Jessen, Peter Sunesen, FDe, CHo)
Havørn: 1 overflyvende både 16/2 (CHo) og 20/2 (FDe)
Trane: De første fire mod nord 16/2 (CHo)
Sanglærke: Jævnligt trækkende siden den første blev hørt 8/2 (TV, FDe, CHo)


31-01-2019: 100 deltagere bakkede op om Naturfredningsforeningens ret til at rejse fredningssager
Den 20. januar deltog omkring 100 mennesker i et arrangement i mosen til markering af støtte til bevarelse af DN’s ret til at rejse fredninger. Deltagerne fik på en tur gennem mosen en gennemgang af mosens langvarige og yderst spegede fredningssag, der tog hele 15 år, 1973-88.

Skalleslugeren - igen
I december blev der her på siden efterlyst meningstilkendegivelser angående det første individ af stor skallesluger, der helt alene ankom denne vinter, som før nævnt allerede 25/10, og som på det tidspunkt skilte sig tydeligt ud fra sine artsfæller, både i adfærd og fjerdragt, jf. fotoet her på siden.

Heldigvis var Peter Sunesen hurtig på tasterne og kunne på vanlig kompetent vis slå fast, dels at det pågældende individ af stor skallesluger allerede ankom til søen omkring den 20. oktober (!), dels at fuglen - som fotografiet tydeligt viser – var en helt normal udvokset han i den såkaldte eklipsedragt, dvs. fældende til pragtdragt. Peter så fuglen samme dag, den ankom, og både vingetegningen og de frembrydende sorte rygfjer viste, at det ikke var hverken en udvokset hun eller en ungfugl. Fuglens fældning skred hurtigt frem, og allerede midt i november var den overvejende i pragtdragt. På det tidspunkt hvilede/pudsede den sig ofte på de af sommertørken fritlagte, flade sten 20-30 meter fra bredden på østsiden af den nordlige ende af søen.

Og nu til indeværende års fugle
I skrivende stund er der i 2019 observeret 51 fuglearter i området, blandt hvilke følgende skal fremhæves her:
• En kaspisk måge er 5/1 og 18/1 set ved bådebroen af Heidi Quist, Peter Sunesen og Frank Desting, af hvem sidstnævnte fremhæver fuglens snehvide hoved med små sorte ’peberkornsøjne’ samt dens flade pande som gode kendetegn. Det er kun anden gang, denne art observeres her; første gang var i januar 2016.
• En flok på 38 kaldende silkehaler blev 11/1 set af Frank Desting
• En syngende sortmejse hørtes 20/1 af TV – ikke hverdagskost her i området
• En flok på syv stillitser fouragerende på ellekogler sås ved Vidarskolen 10/1 (samme observatør)


17-01-2019: Vi protesterer imod indskrænkning i retten til at rejse fredningssager og går rundt om Brobæk Mose, en fredning rejst af DN

Søndag den 20. januar
kl 10:00 Vi samles på plænen nord for Gentofte Sø.
kl 10:10 Velkomst ved formanden for DN Gentofte, Hans Jürgen Stehr
kl.10:15 Thomas Vikstrøm fortæller om fredningen af Brobæk Mose/Insulinmosen i 1980'erne
kl 10:30 Spadseretur rundt om mosen med Thomas Vikstrøm som guide.


20-12-2018: Julefugle
Søens antal af stor skallesluger, der er blevet omtalt flere gange på denne plads, stiger dag for dag og nåede 18/12 op på 19 stk. Det er det højeste antal i indeværende vinter, men ikke i år, idet der 28/3 blev talt nøjagtigt det dobbelte antal, 38, i søen (Claus Horneman). Allerede 1½ uge efter var det dog slut, og 8/4 blev forårets sidste dato med arten her.

Det første individ af arten, der helt alene ankom denne vinter (som før nævnt allerede 25/10), skiller sig tydeligt ud fra sine artsfæller, både i adfærd og fjerdragt, jf. fotoet her på siden. Den ligner ikke nogen af artsfællerne og er blevet bestemt til såvel en hun som til en meget ung han og til en han i overgangsdragt fra ung til voksen fugl. En fjerde mulighed kan være, at fuglen er anskudt i kønskirtlerne, hvilket kan resultere i dragtkarakterer midt mellem hun- og handragten - dette er før set i søen. Hvis nogen af læserne har en mening herom, må det meget gerne meddeles, tak. Fuglen er væsentlig mere tillidsfuld end sine artsfæller og opholder sig ofte på søens stærkt befærdede østbred.

En anden julegæst nordfra, der lige nu optræder i stort antal her, er den farvestrålende silkehale. 18/12 sås en flok på 110 ved søens sydende (TV); et højt antal, men dog langt fra den lokale rekord fra 3/12 2004 på ikke mindre end 550 silkehaler (CH)

Rørhøst
Her først på måneden er den nordligste af søens rørholme blevet afhøstet – tidligere end nogensinde før, hvilket lover godt for holmens flora og fauna i det kommende år; især er det altid spændende, om viberne indfinder sig og i hvor stort tal. Først skal holmen imidlertid befris for al den efterladte halm, hvilket der forhåbentlig bliver mulighed for at gøre med afbrænding; det er det letteste og mest effektive, men afhænger jo i høj grad af vejret.


29-11-2018: Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har for tredje gang udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55.

Nogle faste vintergæster - og en sjælden – er ankommet
Allerede den 25. oktober ankom den første store skallesluger til søen, opdaget af Heidi Haupt Quist. Det er den hidtil tidligste vinterankomst af arten, der er registreret i søen. Arten overvintrer hvert år i søen, og især hannerne er let kendelige på deres på én gang gyldne og laksefarvede kropssider, som springer i øjnene på stor afstand. Farven stammer fra de krebsdyr, som udgør artens vigtigste føde.

Den 27. november så Frank Desting desuden et individ af den i Østdanmark sjældne art kortnæbbet gås i søen. Det er kun anden gang, arten observeres her; første gang var to dage sidst i marts 2003.

Træfældning og rørhøst
En del af mosens gamle, oprindeligt plantede askeskov ’Annas Skov’ blev fældet i uge 41. Park og Vej forklarer:

”Stub og Gren er af sikkerhedshensyn og efter Park og Vejs anvisninger blevet bedt om at fælde 22 døde asketræer ved stien langs med haverne ved Søbredden 16-20. Et enkelt træ er de blevet bedt lade stå som ruin i 5-6 meters højde.
Træerne der var ca. 20 meter høje stod alle med kronen bøjet ind over stien eller over private de grunde. Der er kun fældet træer i umiddelbar nærhed til stien, men enkelte træer længere inde i mosen kan være kommet med i faldet.
Det ser voldsomt ud, dels fordi træerne i randen har haft mere lys og fast bund end træerne i selve mosen, hvor der er mere åbent og træerne er mindre, og dels fordi træerne fylder meget mere når de ligger på jorden, end når hovedparten hænger i fra 10 meters højde og opad.
…….
Der var, som anført ovenfor, tale om nødvendig sikkerhedsmæssig fældning af træer, som jeg er helt enig i, ellers burde have stået til naturligt forfald.
Alle træer er fældet, i den for flagermus mindst problematiske, periode fra 1. september til 31. oktober.
Det bliver spændende at følge udviklingen i Annas Skov fremover og se, hvad der træder i stedet for den plantede askeskov, efterhånden som de resterende træer forgår.”

Desuden skrev Natur og Miljø i oktober til bl.a. DOF følgende om rørhøst, hvilket vi har modtaget med kyshånd:

” Vedr. holmene i Gentofte Sø har vi med rimelig succes afbrændt den nordligste i holm i vinteren 2015-16. Vinteren 2016-17 var det for vådt og afbrænding lykkedes derfor ikke. Afbrænding i den seneste vinter blev gennemført, dog med tilbageværende ikke afbrændt ved, der ikke havde nået at tørre tilstrækkeligt ud. Samtidig kunne vi konstatere at afbrænding på rod ikke kan lade sig gøre på holmene, hvorfor rydning er nødvendig. Afbrænding tjener derfor som alternativ til sejle og køre det ryddede materiale bort. I år vil vi gerne afprøve rydning og sammenkøring i ranker af ved- og tagrørsopvækst med Truxor amfibiemaskinen der lige nu kører og høster engen uden synlig skade på tørvelaget.
……..
Anvendelsen af amfibiemaskine/bæltekøretøj med ”soft-track” til afhøstning, har på Gentofte enge været udført med succes. Natur og Miljø ser derfor ikke problemer i, også på holmene, at anvende maskinel rydning.”

Se alle nyheder fra Gentofte Sø




Fakta
Kommune: Gentofte
Areal: 53 hektar
Ejerforhold: Gentofte Kommune

De tre alvorligste trusler:
- Sejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Afskæring af spildevand
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 329
Sidste måned: 785

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet