Gentofte Sø


Rødhovedet and 23/3. Foto: Henrik Friis

Sidste nyt
28-03-2019: Skum
Der er indkommet et spørgsmål vedr. det skum, der fx kunne ses på søens østbred efter nogle dages blæst midt i marts, og som kan ligne et forureningstegn. Skummet dannes imidlertid, når søens mikroskopiske planktonalger ‘smadres’ mod søbredden af bølgerne. Det er algernes indhold af protein (æggehvidestof), der bliver til skum, helt ligesom når man pisker æggehvide. Heldigvis er algerne i Gentofte Sø her om foråret hovedsageligt gulalger og kiselalger, der trives bedst i rene søer. I forurenede søer med store mængder af grøn- og blågrønalger kan mængderne af skum i langvarige perioder med blæst og bølger blive enorme.

Ny rapport om søovervågning
I en netop udkommet rapport fra DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø - om den nationale kontrol-overvågning hvert sjette år af landets søer (http://dce2.au.dk/pub/SR307.pdf) kan man om Gentofte Sø læse,

- at søen er blevet undersøgt grundigt otte gange siden 1989,
- at søens (lave) indhold af klorofyl (et mål for mikroskopiske grønalger) og kvælstof er uændret,
- at søens (fine) sigtdybde ligeledes er uændret, samt
- at søens indhold af fosfor er reduceret.

Alt i alt opmuntrende læsning!

Området har fået et nyt kildevæld!
En af de første dage i marts opdagede man på Vidarskolen, at et kildevæld var begyndt at springe ved skolens vestlige skel ud mod stien langs mosen. For at undgå oversvømmelse afledes kildevandet nu til kloakken (se foto), men skolen er interesseret i om muligt at skabe et lille vandløb og et vandhul på skolens område. Her vil også vandet fra Vangede Kilde kunne afledes; denne kilde springer i øjeblikket under indgangen til skolens gymnastiksal. Sumpkilder, som denne type kildevæld kaldes, har det med at komme, gå og flytte sig, alt efter bl.a. tryk fra byggeri og trævækst mv.

Årets høslæt
Det er nu fastlagt, at det årlige, frivillige høslæt med le på engen finder sted tirsdag den 2. juli kl. 16-ca. 20, som sædvanligt inkl. instruktion, udlån af udstyr samt med en indlagt forfriskningspause. Tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk. Høslættet arrangeres i et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, DN Gentofte, DOF Gentofte og Gentofte Kommune.

Forårstrækket og ynglefuglene
Udvalgte iagttagelser af trækgæster og ynglefugle:

- Rødhovedet and: Hannen atter på besøg 24/3 og 27/3 (Henrik Friis, Frank Desting, Heidi Quist, Hjalte B. Johansen m.fl.)
Havørn: 1 overflyvende både 14/3 (Claus Horneman) og 24/3 (FDe)
Trane: Mindre, trækkende flokke er noteret 2/3, 12/3, 15-16/3 og 24/3 (FDe, Frank Fotel, CHo)
Vibe: Hele tre par er set territoriehævdende siden 3/3 (HF, TV, Jan Mollerup, Niels Brandrup, Pierre Bentzen)
Hvid vipstjert: Ankomst 24/3 (FDe)
Sangdrossel: Ankomst 16/3 (FDe), men først syngende (2 stk.) 21/3 (HBJ)
Gransanger: Ankomst 23/3 (HF)
Træløber er set redebyggende nær Vidarskolen 28/2 og 9/3 (HF, TV)
Rørspurv: Ankomst 7/3 med 2 syngende (TV)


27-02-2019: Rørholmen blev brændt af – og straks kom viberne!
Den 18. februar brændte Gentofte Kommune det afslåede hø af på søens nordligste rørholm. Allerede to dage forinden havde Claus Horneman set årets første vibe på holmen, men først efter afbrændingen fandt viberne sig for alvor til rette. Den 23. februar kunne Henrik Friis således konstatere, at det første vibepar nu kurtiserede hinanden på holmen.

Forårstrækket er i gang
Af markante iagttagelser af sene vintergæster og tidlige trækgæster blandt fuglene kan nævnes:

Bramgås: 500 på træk 15/2 (CHo)
Rødhovedet and: Den flotte han på besøg 18-20/2 og igen 27/2 (Jan Mollerup, Frank Desting, Hjalte B. Johansen m.fl.)
Lille skallesluger: Op til fem rastende i søen i perioden 8-17/2 (TV, Trine Suhr-Jessen, Peter Sunesen, FDe, CHo)
Havørn: 1 overflyvende både 16/2 (CHo) og 20/2 (FDe)
Trane: De første fire mod nord 16/2 (CHo)
Sanglærke: Jævnligt trækkende siden den første blev hørt 8/2 (TV, FDe, CHo)


31-01-2019: 100 deltagere bakkede op om Naturfredningsforeningens ret til at rejse fredningssager
Den 20. januar deltog omkring 100 mennesker i et arrangement i mosen til markering af støtte til bevarelse af DN’s ret til at rejse fredninger. Deltagerne fik på en tur gennem mosen en gennemgang af mosens langvarige og yderst spegede fredningssag, der tog hele 15 år, 1973-88.

Skalleslugeren - igen
I december blev der her på siden efterlyst meningstilkendegivelser angående det første individ af stor skallesluger, der helt alene ankom denne vinter, som før nævnt allerede 25/10, og som på det tidspunkt skilte sig tydeligt ud fra sine artsfæller, både i adfærd og fjerdragt, jf. fotoet her på siden.

Heldigvis var Peter Sunesen hurtig på tasterne og kunne på vanlig kompetent vis slå fast, dels at det pågældende individ af stor skallesluger allerede ankom til søen omkring den 20. oktober (!), dels at fuglen - som fotografiet tydeligt viser – var en helt normal udvokset han i den såkaldte eklipsedragt, dvs. fældende til pragtdragt. Peter så fuglen samme dag, den ankom, og både vingetegningen og de frembrydende sorte rygfjer viste, at det ikke var hverken en udvokset hun eller en ungfugl. Fuglens fældning skred hurtigt frem, og allerede midt i november var den overvejende i pragtdragt. På det tidspunkt hvilede/pudsede den sig ofte på de af sommertørken fritlagte, flade sten 20-30 meter fra bredden på østsiden af den nordlige ende af søen.

Og nu til indeværende års fugle
I skrivende stund er der i 2019 observeret 51 fuglearter i området, blandt hvilke følgende skal fremhæves her:
• En kaspisk måge er 5/1 og 18/1 set ved bådebroen af Heidi Quist, Peter Sunesen og Frank Desting, af hvem sidstnævnte fremhæver fuglens snehvide hoved med små sorte ’peberkornsøjne’ samt dens flade pande som gode kendetegn. Det er kun anden gang, denne art observeres her; første gang var i januar 2016.
• En flok på 38 kaldende silkehaler blev 11/1 set af Frank Desting
• En syngende sortmejse hørtes 20/1 af TV – ikke hverdagskost her i området
• En flok på syv stillitser fouragerende på ellekogler sås ved Vidarskolen 10/1 (samme observatør)


17-01-2019: Vi protesterer imod indskrænkning i retten til at rejse fredningssager og går rundt om Brobæk Mose, en fredning rejst af DN

Søndag den 20. januar
kl 10:00 Vi samles på plænen nord for Gentofte Sø.
kl 10:10 Velkomst ved formanden for DN Gentofte, Hans Jürgen Stehr
kl.10:15 Thomas Vikstrøm fortæller om fredningen af Brobæk Mose/Insulinmosen i 1980'erne
kl 10:30 Spadseretur rundt om mosen med Thomas Vikstrøm som guide.


20-12-2018: Julefugle
Søens antal af stor skallesluger, der er blevet omtalt flere gange på denne plads, stiger dag for dag og nåede 18/12 op på 19 stk. Det er det højeste antal i indeværende vinter, men ikke i år, idet der 28/3 blev talt nøjagtigt det dobbelte antal, 38, i søen (Claus Horneman). Allerede 1½ uge efter var det dog slut, og 8/4 blev forårets sidste dato med arten her.

Det første individ af arten, der helt alene ankom denne vinter (som før nævnt allerede 25/10), skiller sig tydeligt ud fra sine artsfæller, både i adfærd og fjerdragt, jf. fotoet her på siden. Den ligner ikke nogen af artsfællerne og er blevet bestemt til såvel en hun som til en meget ung han og til en han i overgangsdragt fra ung til voksen fugl. En fjerde mulighed kan være, at fuglen er anskudt i kønskirtlerne, hvilket kan resultere i dragtkarakterer midt mellem hun- og handragten - dette er før set i søen. Hvis nogen af læserne har en mening herom, må det meget gerne meddeles, tak. Fuglen er væsentlig mere tillidsfuld end sine artsfæller og opholder sig ofte på søens stærkt befærdede østbred.

En anden julegæst nordfra, der lige nu optræder i stort antal her, er den farvestrålende silkehale. 18/12 sås en flok på 110 ved søens sydende (TV); et højt antal, men dog langt fra den lokale rekord fra 3/12 2004 på ikke mindre end 550 silkehaler (CH)

Rørhøst
Her først på måneden er den nordligste af søens rørholme blevet afhøstet – tidligere end nogensinde før, hvilket lover godt for holmens flora og fauna i det kommende år; især er det altid spændende, om viberne indfinder sig og i hvor stort tal. Først skal holmen imidlertid befris for al den efterladte halm, hvilket der forhåbentlig bliver mulighed for at gøre med afbrænding; det er det letteste og mest effektive, men afhænger jo i høj grad af vejret.


29-11-2018: Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har for tredje gang udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55.

Nogle faste vintergæster - og en sjælden – er ankommet
Allerede den 25. oktober ankom den første store skallesluger til søen, opdaget af Heidi Haupt Quist. Det er den hidtil tidligste vinterankomst af arten, der er registreret i søen. Arten overvintrer hvert år i søen, og især hannerne er let kendelige på deres på én gang gyldne og laksefarvede kropssider, som springer i øjnene på stor afstand. Farven stammer fra de krebsdyr, som udgør artens vigtigste føde.

Den 27. november så Frank Desting desuden et individ af den i Østdanmark sjældne art kortnæbbet gås i søen. Det er kun anden gang, arten observeres her; første gang var to dage sidst i marts 2003.

Træfældning og rørhøst
En del af mosens gamle, oprindeligt plantede askeskov ’Annas Skov’ blev fældet i uge 41. Park og Vej forklarer:

”Stub og Gren er af sikkerhedshensyn og efter Park og Vejs anvisninger blevet bedt om at fælde 22 døde asketræer ved stien langs med haverne ved Søbredden 16-20. Et enkelt træ er de blevet bedt lade stå som ruin i 5-6 meters højde.
Træerne der var ca. 20 meter høje stod alle med kronen bøjet ind over stien eller over private de grunde. Der er kun fældet træer i umiddelbar nærhed til stien, men enkelte træer længere inde i mosen kan være kommet med i faldet.
Det ser voldsomt ud, dels fordi træerne i randen har haft mere lys og fast bund end træerne i selve mosen, hvor der er mere åbent og træerne er mindre, og dels fordi træerne fylder meget mere når de ligger på jorden, end når hovedparten hænger i fra 10 meters højde og opad.
…….
Der var, som anført ovenfor, tale om nødvendig sikkerhedsmæssig fældning af træer, som jeg er helt enig i, ellers burde have stået til naturligt forfald.
Alle træer er fældet, i den for flagermus mindst problematiske, periode fra 1. september til 31. oktober.
Det bliver spændende at følge udviklingen i Annas Skov fremover og se, hvad der træder i stedet for den plantede askeskov, efterhånden som de resterende træer forgår.”

Desuden skrev Natur og Miljø i oktober til bl.a. DOF følgende om rørhøst, hvilket vi har modtaget med kyshånd:

” Vedr. holmene i Gentofte Sø har vi med rimelig succes afbrændt den nordligste i holm i vinteren 2015-16. Vinteren 2016-17 var det for vådt og afbrænding lykkedes derfor ikke. Afbrænding i den seneste vinter blev gennemført, dog med tilbageværende ikke afbrændt ved, der ikke havde nået at tørre tilstrækkeligt ud. Samtidig kunne vi konstatere at afbrænding på rod ikke kan lade sig gøre på holmene, hvorfor rydning er nødvendig. Afbrænding tjener derfor som alternativ til sejle og køre det ryddede materiale bort. I år vil vi gerne afprøve rydning og sammenkøring i ranker af ved- og tagrørsopvækst med Truxor amfibiemaskinen der lige nu kører og høster engen uden synlig skade på tørvelaget.
……..
Anvendelsen af amfibiemaskine/bæltekøretøj med ”soft-track” til afhøstning, har på Gentofte enge været udført med succes. Natur og Miljø ser derfor ikke problemer i, også på holmene, at anvende maskinel rydning.”


29-10-2018: Ædelt hejrebesøg!
23/10 opdagede Erik Melgaard en sølvhejre, der søgte føde i den nordlige rand af søens nordligste rørholm. Det er kun tredje gang, søen har besøg af denne smukke og ret sjældne storkefugl; de tidligere besøg fandt sted 9/4 2014 og 30/4 2017. Fredag 26/10 var antallet steget til to og lørdag 27/10 til hele tre, hvoraf de to stadig var ved søen søndag 28/10, så der er sikkert stadig chance for at få sølvhejrerne at se.

Tørken er ikke overstået
Som enhver ved selvsyn kan konstatere, i hvert fald ved at besigtige nordenden af Gentofte Sø, er tørken endnu ikke overstået. Som forudsagt i nyhedsbrevet fra august, har den langvarige blottelse af søbunden resulteret i interessant botanik, i dette tilfælde i en stor forekomst af plantearten rød gåsefod, der i de sidste par måneder har dækket den tørlagte nordende af søen med hundredvis af skud. Denne art var ellers ikke set i området siden 2001 og aldrig før i så stort antal.

Fredningen af mosen opfylder de internationale kriterier for naturbeskyttelse
Miljøstyrelsen har hen over sommeren fået gennemgået et repræsentativt udsnit på 1720 af landets fredninger for at belyse, hvorvidt de opfylder de internationale kriterier for reel naturbeskyttelse. Blandt de udvalgte eksempler til analyse var fredningen fra 1988 af Insulinmosen (Brobæk Mose), som viste sig at være blandt de fredninger, der til fulde opfylder kriterierne. Dette var kun tilfældet for 378 af de gennemgåede fredninger.

Farvel og tak til kvæget for denne gang
Med udgangen af oktober siger vi farvel til de tre Galloway-ungtyre, der her i sommerhalvåret som de første græsningsdyr i 86 år har haft deres bopæl på Gentofte Enge, kommunens meget passende nye navn for lokaliteten. Alt tyder på, at der til næste år vil være mulighed for fire stk. kvæg på engene, bl.a. fordi de tre dyr i år bestemt ikke har medført en voldsom påvirkning af engvegetationen.


27-09-2018: Fugletrækket og svampefloret er nu på deres højeste!
Den lokale observationsaktivitet har ikke været på højde med i fjor, men at både fuglenes træk og svampefloret kulminerer nu, bevidnes da også i år af en hel del observationer i området.

Fra fugletrækket kan fremhæves 3/9 en hvidklire hørt ved midnat (Peter Sunesen), 4/9 en kaldende skovsanger i mosen og en fouragerende gærdesanger på søens østbred (TV), samme dag 15 overflyvende bramgæs og i søen fire krikænder og en pibeand (TV), 7/9 en trækkende tårnfalk (PS) samt 13/9 ti canadagæs i søen og 18/9 en overflyvende fiskeørn (Lisbeth L. Lassen).

Af svampefloret kan bl.a. nævnes 4/9 den velkendte forekomst vest for Svanesøen af den særprægede kødet stjernebold og på sydsiden af samme sø en bestand af elle-netbladhat, 4-16/9 bredsået blækhat i tusindvis (Henrik Friis, TV) samt 15-16/9 flotte forekomster af foranderlig skælhat i alle aldre (HF).


28-08-2018: Udtørring og skovdød – herligt!
Ikke siden 1976 har søen været udtørret langs bredderne som i denne sommer. Og svampesygdommen asketoptørre har nu for alvor ramt Annas Skov i mosen, hvor de fleste af træerne nu ser ud til at være gået ud. Begge dele kan måske umiddelbart synes trist, men der er ingen grund til bekymring, snarere tværtimod; til fordel for de to fænomener taler bl.a. følgende:

- Jo lavere vandstand i en sø, jo mere sollys til vandplanterne – til gavn for hele søens miljø og biodiversitet; Krankesjön i Skåne blev således i 1980’erne reddet fra forureningsdøden alene i kraft af en vandstandssænkning.
- Vadefugle elsker mudderflader, hvilke søen ellers ikke ofte byder på; 22/8 var der således sjældent besøg af en tinksmed.
- Blottet søbund giver flere plantefrø, der kan have hvilet i årtier, mulighed for at spire som fx den sjældne og flotte kærfnokurt, der i 2015 spirede på Krageøen i søens sydende, efter at gravearbejde om vinteren havde lagt noget af søbunden op på øens bred.

- Døde træer er en udpræget mangelvare i det danske landskab og udgør vigtige leve- og fødesøgningssteder for en lang række fugle, insekter og svampe mm.
- Annas Skov er oprindelig plantet for godt 100 år siden, og asketræerne udgør således ikke en del af mosens naturlige vegetation

Succes for troldællinger
Det er desværre sjældent, der bliver observeret store årsunger af troldand i søen; tilsyneladende går de fleste troldællinger tabt i løbet af deres første leveuger. I år er der imidlertid set hele to kuld, der i det mindste næsten er blevet voksne. Det ene kuld består af en enkelt ælling, som 12/8 blev set adopteret af en gråand (Henrik Friis), mens det andet kuld 22/8 blev set ivrigt dykkende sammen med deres mor (TV).

Nye arter af græshopper
I denne sommer er der blevet registreret hele to nye arter af græshopper i området, hvorved det samlede artsantal for denne dyregruppe kommer op på otte. Omkring månedsskiftet juli-august fandt Adam Schmedes sivgræshoppen i de højtvoksende, uhøstede og ugræssede engarealer på søens vestside, og 22/8 fik TV både lydoptagelse og fotos af et par af den smukke, store og ret sjældne sumpgræshoppe på høslætengen.


28-06-2018: Tyvfiskeri skader fuglene
Desværre ser man for tiden en stigende tendens til ulovligt fiskeri fra søbredden. Dette på trods af tydelig skiltning om forbud herimod. Det er således kun tilladt at fiske fra båd i søen og kun i perioden 1/6-31/10 – af hensyn til fuglelivet. Tyvfiskeriet fra bredden berører nok ikke i så høj grad søens fiskebestand, men det skader i høj grad fuglelivet pga. de mange fiskeliner og –kroge, som efterlades, når de hænger fast i vegetationen, eller fisken ikke bliver halet ind. Billedet her på siden viser således en gedde med en fastsiddende krog og blink, som en svartbag havde fundet den 28. maj i år. Heldigvis var fuglen for klog til at sluge fisken, men det er ikke alle fugle, der er det, og ikke sjældent finder man ved søen forkomne fugle med fiskekroge eller liner fastsiddende i næbbet eller fjerdragten.

Det er politiet, der håndhæver det nævnte forbud, men ser man ulovligt fiskeri fra søbredden, kan man også forsøge sig med en henvendelse til Fiskerikontrollen, se https://anmeldelse.naturerhverv.dk/fisheries/Control/Report/Anmeld/#1/56/12. Her kan man se hvilke overtrædelser, Fiskerikontrollen tager sig af, fx. fangst af ’undermålsfisk’, altså for små fisk. Spørgsmål kan rettes til René Jespersen, 72 18 85 16 | reneje@lfst.dk, som har oplyst, at de rykker ud straks, hvis der er igangværende ulovligt fiskeri iht. fiskerilovgivningen, og de ikke er optaget af en anden opgave.

Fra caretakergruppens side skal vi hermed opfordre til, at man anmelder det ulovlige og skadelige tyvfiskeri fra bredden af søen, hvis man ser det.

Se alle nyheder fra Gentofte Sø




Fakta
Kommune: Gentofte
Areal: 53 hektar
Ejerforhold: Gentofte Kommune

De tre alvorligste trusler:
- Sejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Afskæring af spildevand
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 579
Sidste måned: 809

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet