Gentofte Sø


Skaller af stor sumpsnegl ved Langkær. Foto: TV 28-5-2020

Sidste nyt
28-05-2020: Debat om grågæs
Der foregår i øjeblikket en debat bl.a. i Villabyerne og på Facebook om antallet af grågæs ved søen. DOF’s korte svar på de mange indlæg er, at fremgangen gælder stort set alle arter af gæs på den nordlige halvkugle, og at fremgangen først og fremmest er menneskeskabt, idet den især skyldes klimaændringer og indførelsen af vintersæd. Fx overvintrede den samlede danske bestand af grågås for få årtier siden i Andalusien, og mange af dem døde under trækket. Nu bliver de her alle om vinteren og yngler også tidligere, hvilket er med til at øge overlevelsen. I år satte netop Gentofte Sø som bekendt rekord med det tidligste, danske kuld grågæslinger nogensinde. At gæs nu om dage kan fouragere på marker hele året rundt, øger også deres overlevelse. Det skal understreges, at gåsebestandene formentlig nu blot er tilbage på det niveau, de var på, før der blev indledt omfattende jagt på dem med skydevåben for flere hundrede år siden. Det er en kompliceret politisk og juridisk procedure at få gennemført mulighed for at inddrage nye arter i reguleringen af såkaldt ’skadevoldende vildt’, men der er tiltag i denne retning i gang, og DOF er aktivt med i dem, om end vi ikke kan gå med til en så kraftig en regulering af gåsebestandene, som visse andre ønsker.

Andre fugle
Fra fugleverdenen kan det også nævnes, at den rødhovedede and også hele maj måned har opholdt sig i søen. Rovternen er til gengæld blevet sjældnere end de seneste mange år; den er kun observeret på fire datoer i maj. En tidligere fast ynglefugl, gulbugen, er hørt syngende i Folkeparken 22/5 (Frank Desting). Endelig er der både 8/5 og 21/5 hørt en syngende græshoppesanger på søens vestside (Karin Grønbæk, Henrik Friis, Stig Ejdrup Andersen). Denne art er tidligere kun hørt ved søen i årene 1978-80 og 2005.

Er rådyretpå vej til søen og mosen?
I de sidste uger er der flere gange set og fotograferet rådyr i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. Samtidig berettes det, at arten gennem de seneste år har ynglet på Mariebjerg Kirkegård mellem Vangede og Jægersborg. Set i lyset af, at en hare i 2008 fandt vej til søen og opholdt sig her fra december til ind i februar 2009, synes det blot at være et spørgsmål om tid, før også rådyret finder vej og observeres i området. Det vil i så fald være første gang siden Jernalderen.

Et stemningsbillede fra den 28. maj
På dagens morgentur var der kl. 03:45 et leben uden lige omkring Svanesøen! Selvom det var svært at få ørenlyd for koret af grøn frø, gærdesmutte og solsort, gik sangen fra tre kærsangere og en rørspurv alligevel tydeligt igennem. Og luftrummet lige over og omkring søen var tykt af flagermus, både dværg-, skimmel-, trold- og vandflagermus - alle set og 'hørt' med detektor. Ude over Gentofte Sø fløj store flokke af stære mod nord i lav højde, men der fouragerede også i lang tid en stær i Folkeparken, så måske gemmer der sig et upåagtet ynglepar et sted i parken? Vibeparret på sydenden af den næstsydligste holm passede på tre store unger, og knopsvaneparret ca. midt på søens østside klækkede fem små ællinger senere på morgenen. Dagens foto viser skaller af stor sumpsnegl på bredden af Langkær øst for søen.


29-04-2020: Grågæslingerne
23/4 optalte Henning Jensen (HJe) 57 kuld af grågås på tilsammen 243 grågæslinger – hvilket betyder, at rekorden fra 2/5 i fjor måske allerede nu er indhentet; den var på 65 kuld på tilsammen 254 gæslinger (TV). På forespørgsel tilføjer HJe, at der for et par dage siden kun var beskedne 11 kuld grågæslinger i Utterslev Mose. Uvist hvorfor, men antallet af grågæs i Utterslev Mose er gået meget tilbage de seneste år; I hundredvis er udvandret bl.a. til Gentofte Sø.

Et par andre fugle
Fra fugleverdenen kan det også nævnes, at den rødhovedede and stort set hele april måned har opholdt sig i søen. Og ikke mindst så Frank Desting (FDe) 17/4 en stor tornskade, der kom trækkende i bueflugt over søen mod nord kl. 14:51. Det er den kun 5. observation af denne art i området, og den første siden 2009.

Ny pattedyrart for lokaliteten!
Den 7. marts opdagede FDe en rødmus i mosen lige vest for Vidarskolen. Denne almindelige og let kendelige mus er mærkeligt nok aldrig registreret på lokaliteten før, og den blev hermed pattedyrart nr. 25 noteret her siden 1970. Siden 7/3 er rødmusen iagttaget flere gange på samme sted, jf. også fotoet her på hjemmesiden.

Udvidelse af kvæggræsningen
Gentofte Kommune har nu planer om udvidelse af indhegningen til afgræsning af eng- og mosearealerne vest for søen. I 2018-19 har engarealerne været afgræsset 1. maj – 31-oktober med 3-4 stykker kvæg. Det planlægges at udvide indhegningen, så den vil inkludere rørsump samt skovpartier domineret af birke- og pilebevoksning. Derudover planlægge der en udvidelse af perioden for afgræsning til at gælde fra 1. april – 30. november.

Fra caretakergruppens side kan vi varmt støtte de foreslåede udvidelser. Herudover kunne vi ønske os, at der kom lidt flere tyrekalve, men det er der ikke umiddelbart mulighed for.

Til slut en røverhistorie
6/4 fandt FDe et eksemplar af vandtægen vandrøver på søstien på søens sydvestside. Arten er kendt for at kunne stikke smertefuldt, og den er kun fundet en enkelt gang før på lokaliteten, nærmere bestemt 7/8 1993 af Mogens Holmen.


27-03-2020: Ny Facebook-side om søen og mosen!
Siden sidst har den meget aktive og grundige rapportør Frank Desting oprettet en Facebook-side om søen og mosen! Siden hedder "Fugle og natur ved Gentofte Sø & Brobæk Mose (Insulinmosen)" og opfylder i allerhøjeste grad de krav og ønsker til nærværende hjemmeside, som ikke har kunnet opfyldes siden 2013, bl.a. kan man på den nye Facebook-side finde de nyeste udgaver af alle rapporter, lister og oversigter om områdets flora, fauna, lokalhistorie mm.

Siden har allerede nu 110 medlemmer, og alle Facebook-brugere blandt modtagerne af nærværende nyhedsbrev opfordres hermed til at besøge og gerne tilmelde sig siden!


Grågæslingerne er kommet – tidligere end nogensinde før
22/3 så Frank Desting årets første kuld grågæslinger – hvilket er den tidligste kendte dato hidtil! Grågåsen har i nyere tid ynglet i søen siden 1994, men først fra 2003 foreligger der optegnelser over datoen for de første gæslinger. Som det fremgår af nedenstående oversigt, er datoen i år tilmed godt en uge tidligere end den hidtil tidligste dato, nemlig 30/3 2016.

2003: 22/4 2004: 23/4 2005: 26/4 2006: 30/4 2007: 16/4 2008: 9/4 2009: 16/4
2010: 25/4 2011: 20/4 2012: 12/4 2013: 10/5 2014: 9/4 2015: 12/4 2016: 30/3
2017: 15/4 2018: 29/4 2019: 8/4 2020: 22/3


En sjælden observation – af gråspurv – og af nogle mere almindelige – af havørn og trane….
25/3 observerede Heidi Quist tre gråspurve på søens nordøstside! Det er ikke alene den første rapportering af gråspurv ved søen i år, men den første siden juni i fjor! Alle opfordres derfor hermed til at holde øje med denne velkendte art, som er i langsigtet tilbagegang, formentlig især pga. dårligere muligheder for redeplacering i bygninger samt dårligere fødesøgningsmuligheder (mindre spildkorn, ingen hestepærer mv.)

Nogle efterhånden mere almindelige, men stadig absolut spektakulære, gæster i området (omend mest overflyvende) er havørn og trane. Af havørne er der i perioden 1/2-20/3 set ni stk. fordelt på mindst fire voksne ørne og mindst én ungfugl (FDe, HQ). Af traner er der i perioden 2/3-24/3 set 887 på træk, heraf alene 345 på den bedste dag, 25/3 (FDe, Karin Grønbæk, HQ).

Tidlige løvskovsblomster
I planteverdenen blev nogle af mosens mest udprægede løvskovsarter fundet meget tidligt i blomst, allerede 25/3 (TV). Det gælder alm. lungeurt, fladkravet kodriver og den sjældne krydsning mellem hvid og gul anemone kaldet svovlgul anemone. Lungeurten findes kun i ’støjskoven’ på søens sydvestbred, hvor den blev opdaget i 2016 af Emil Førby og Henry Nielsen. Kodriveren vokser kun et sted på vestsiden af Svanesøen, hvor den har været kendt i hvert fald siden 1981. Anemonen har flere voksesteder i mosen og har været en af lokalitetens seværdigheder siden 1942.


26-02-2020: Tyvfiskeri skader fortsat fuglene
Så er der endnu en gang observeret en fugl viklet ind i en fiskeline. Dette hyppige problem skyldes ulovligt fiskeri fra bredden af søen - på trods af tydelig skiltning om forbud herimod. Det er således kun tilladt at fiske fra båd i søen og kun i perioden 1/6-31/10 – netop af hensyn til fuglelivet. Tyvfiskeriet fra bredden berører nok ikke i så høj grad søens fiskebestand, men det skader i høj grad fuglelivet pga. de mange fiskeliner og –kroge, som efterlades, når de hænger fast i vegetationen, eller fisken ikke bliver halet ind. Et af billederne her på siden viser således en toppet lappedykker med en fastsiddende krog og blink, og det er ikke sjældent, man ved finder søen forkomne eller døde fugle med fiskekroge eller liner fastsiddende i næbbet eller fjerdragten.

Det er politiet, der håndhæver det nævnte forbud, men ser man ulovligt fiskeri fra søbredden, kan man også anmelde det til Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk under "anmeld ulovligt fiskeri" eller til styrelsens døgnvagt på tlf. 7218 5609. Styrelsen har oplyst, at de rykker ud straks, hvis der er igangværende ulovligt fiskeri iht. fiskerilovgivningen, og de ikke er optaget af en anden opgave.

Nyeste om søens kemiske tilstand
I forlængelse af sidste måneds omtale af de positive undersøgelsesresultater fra Aarhus Universitet mht. søens kemiske, fysiske og biologiske tilstand kan det tilføjes, at Miljøstyrelsen ligeledes i december udgav sin nyeste såkaldte basisanalyse for vandområdeplaner, der skal danne grundlag for de nye vandområdeplaner. Af basisanalysen fremgår det noget overraskende, at søen kun har en moderat økologisk tilstand og en ”ikke-god” kemisk tilstand - med en bemærkning om, at ”miljøfarlige forurenende stoffer understøtter ikke god økologisk tilstand”. Årsagen til den ikke-gode kemiske tilstand er kviksølv og kviksølvforbindelser. Det foreløbige miljømål er ”god økologisk tilstand”. Hvad angår vandplanter, fisk og planteplankton skulle der ikke være risiko for manglende målopfyldelse, men det er der til gengæld mht. ”nationalt specifikke stoffer”, hvilket ikke er nærmere specificeret, men det må formodes at dreje sig om det ovennævnte kviksølv.

Vinter- og forårsfugle
6/2 lå der en gråstrubet lappedykker i søen (Frank Desting). Af lille skallesluger husede søen 5/2 to hanner (TV) og dagen efter en hun (FDe). En gammel havørn blev set overflyvende både 1/2 (FDe, Heidi Quist) og 8/2 (FDe). Viben ankom 8/2, sanglærken allerede 30/1 og rørspurven 7/2 (FDe). Vi er ikke forvænt med vindrosler om vinteren, men i indeværende, særdeles milde vinter har op til 36 stk. (1/2, FDe) holdt fast til i området. Det samme gælder de farvestrålende arter silkehale med op til 65 stk. (8/2, FDe) og stillits med op til 15 stk. (2/2, HQ). Grønsiskenen er til gengæld en fast vintergæst her, men den har i denne vinter optrådt i større tal end normalt, således med op til 120 i flok (5-7/2, TV, FDe). Jernspurven sang usædvanligt tidligt, 24/2 (FDe). Også en han af munk overvintrer her; den er set 5/2 på søens østside (TV) og 16/2 på vestsiden (Karin Grønbæk).

Vinteren blev for våd til afbrænding på holmene
To af søens holme blev heldigvis høstet tidligt denne vinter, men desværre har vinteren været historisk våd, og det har været umuligt for kommunen at få afbrændt tagrørhalmen inden den 1. marts, som loven foreskriver af hensyn til fuglelivet. Halmen vil blive afbrændt snarest muligt næste vinterhalvår.


30-01-2020: Observationer af ringmærkede måger
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist udførte i begyndelsen af januar et lille mågeprojekt. Hver dag i ca. 15 minutter fotograferede hun alle ringmærkede måger, i alt 29 stk., ved bådebroen ved Fiskebakken og indberettede ringaflæsningerne til Ringmærkningscentralen på Københavns Universitet. Herfra fik hun hurtigt svar og kunne bl.a. konstatere, at to af hættemågerne og en af stormmågerne havde været registret i Finland i 2016-17, en af hættemågerne i Sverige i 2011 og en anden hættemåge to gange i Polen i 2016 og -19. Resten af mågerne var udelukkende registreret i Danmark. Et godt, lille projekt som dette kan forhåbentlig inspirere andre til at aflæse ringmærkede fugle (det er oftest svømmefugle og måger) og indberette dem til Ringmærkningscentralen. I denne forbindelse kan det også nævnes, at ringmærkeren Jesper Brinkmann Nielsen midt i december modtog besked om, at en knopsvane, som han havde ringmærket ved Gentofte Sø i 2015, et par dage før var blevet aflæst i Hviderusland.

Nyeste om søens kemiske tilstand
I december udgav Aarhus Universitet den årlige rapport over status og udvikling for udvalgte kemiske, fysiske og biologiske miljøindikatorer i landets søer siden 1989. Om Gentofte Sø, der jo er kendt som en af landets reneste søer (over 20 ha) fremgår det, at søen er blevet undersøgt otte gange siden 1989, samt at dens indhold af fosfor er reduceret markant i perioden, mens sigtdybden og indholdet af kvælstof og klorofyl (et mål for mængden af mikroalger) er uændret; alt i alt et fortsat positivt billede af søens miljøtilstand.

En (meget) lille lappedykker på besøg
Den 29. december opdagede Jan Chr. Mollerup en meget lille lappedykker, som dykkede i søen mellem de sydligste rørholme. Siden hen er fuglen set i hvert fald frem til 20/1 (Frank Desting), bl.a. så TV den selv 7/1, nu tæt på søens østbred og opfattede den også som meget mindre, end en lille lappedykker normalt burde være på denne tid af året. Imidlertid er der næppe andre forklaringer end, at der er tale om en sent klækket (og udviklet) ungfugl af lille lappedykker.

Ny rødliste over truede arter
Den 14. januar udgav Aarhus Universitet den nye udgave af den såkaldte rødliste over Danmarks truede arter. Listen blev senest opdateret i 2010, og siden dengang er bl.a. en lang række danske arter af ynglefugle blevet optaget som nye på rødlisten, hvilket betyder, at Gentofte Sø nu huser flere nationalt truede fuglearter som ynglefugle. Det gælder nærmere bestemt følgende fuglearter: Taffeland, troldand, blishøne, rørhøne, vibe, tyrkerdue (senest ynglende 2016), gøg, lille flagspætte (senest 2016), nattergal (senest 2017), rørsanger, gulbug (senest 2014), løvsanger og stær (senest 2016).

Ny svampeliste for søen og mosen
Listen over de mere end 400 svampearter, der er fundet ved søen og i mosen, var ikke blevet revideret, siden nu afdøde Erik Rald sidst gjorde det i 2006. Nu skal der lyde en stor tak til David Boertmann, der har påtaget sig det store arbejde og netop færdiggjort en revideret svampeliste, opdateret til og med 2019. Eftersom der desværre ikke længere kan lægges filer på nærværende hjemmeside, må evt. interesserede rekvirere listen hos undertegnede på thomas.vikstroem@dof.dk.


02-12-2019: Ny kalender med søens fugle!
Den lokale fuglefotograf og caretaker Heidi Haupt Quist har for fjerde gang udgivet en årskalender illustreret med 12 flotte og årstidsrelaterede fuglefotos, alle taget ved Gentofte Sø. Kalenderen kan ses i udstillingsskabet ved bådebroen og kan købes hos boghandleren Under Bogen på Gentoftegade 66 samt i Naturværkstedet på Gentoftegade 55. Kalenderen kan varmt anbefales!

Nyeste om søens mink
Som tidligere anført her kunne en af de frivillige tilsynsførende, Peter Sunesen, den 28/10 konstatere, at der nu var gået en mink i en af fælderne, nær pontonbroen. Imidlertid blev der allerede dagen efter atter set en meget sandsynlig mink ved pontonbroen! Her kan der have været tale om en ilder, men for en sikkerheds skyld vil fældefangsten foreløbig fortsætte.

Silkehalen er ankommet
På første søndag i advent – meget passende - kunne den flittige observatør Frank Desting konstatere, at den farvestrålende silkehale er ankommet til søen. Hele 42 silkehaler fordelt på fire flokke fløj over søen.

Høringssvar til Miljøstyrelsen
Som tidligere nævnt her på siden har Miljøstyrelsen i oktober foreslået de to naturtyper vandløb med vandplanter og hængesæk fjernet fra det såkaldte udpegningsgrundlag for Gentofte Sø & Brobæk Mose som Natura 2000-område (EU-habitatområde). En sådan fjernelse vil i værste fald kunne betyde en alvorlig svækkelse af den effektive og nødvendige naturpleje, som Gentofte Kommune udfører både i Brobækken og på søens holme. DOF har derfor med støtte fra DN og Gentofte Sogns Grundejerforening indsendt et høringssvar med argumentation for at beholde de to naturtyper på udpegningsgrundlaget. Heldigvis har Gentofte Kommune efterfølgende indsendt et høringssvar med samme indhold. Vi venter nu neglebidende på Miljøstyrelsens afgørelse.


11-11-2019: Tre organisationer protesterer mod Miljøstyrelsens forslag til ændring af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Brobæk mose og Gentofte Sø

På opfordring fra en lokal caretaker bringes hermed høringssvarets tekst, som i øjeblikket er til endelig godkendelse hos DN og grundejerforeningen, og som alle er velkomne til selv at kopiere helt eller delvis (uden at nævne organisationerne!) og afgive som høringssvar til Miljøstyrelsen på https://fugle-habitat-udpegningsgrundlag-2019.hoering.mfvm.dk/Menu.aspx

Nedenstående tre organisationer – Dansk Ornitologisk Forening v/lokalafdelingen for københavnsområdet, Gentofte Sogns Grundejerforening og Danmarks Naturfredningsforening v/lokalafdelingen for Gentofte Kommune - skal hermed på det kraftigste protestere mod de ændringer, der her foreslås for Gentofte Søs og Brobæk Moses vedkommende, nemlig at fjerne to naturtyper fra udpegningsgrundlaget, nærmere bestemt naturtyperne hængesæk og vandløb med vandplanter. Udover, at disse to forslag er fremsat uden nogen argumentation, må vi protestere især af flg. grunde:

• Især Brobækken huser en rig vegetation af vandplanter, som er veldokumenteret. Miljøstyrelsen har så sent som i fjor – på opfordring af DOF og Gentofte Kommune – inddraget hele Brobækken og Fasanhaverenden i habitatområdet, netop for at få habitattypen vandløb med vandplanter inddraget i habitatområdet. Jf. vedhæftede høringsnotat.
• DOF har siden udpegningen af habitatområderne i 1998 gentagne gange opfordret Miljøstyrelsen til at kortlægge den lokale forekomst af naturtypen hængesæk, som især findes på holmene i søen. Kortlægningen blev omsider foretaget i forb. med basisanalysen i 2014 (vedhæftet), hvoraf det bl.a. fremgår, at hængesæk er den mest udbredte habitatnaturtype i området og vel at mærke en habitattype, som Gentofte Kommune udfører en omfattende indsats med fældning, høst og afbrænding for at sikre.
• At fjerne de to naturtyper fra habitatområdets udpegningsgrundlag kan i værste fald betyde en alvorlig svækkelse af beskyttelsen og naturforbedringerne af store dele af habitatområdet; bl.a. vil Gentofte Kommune ikke længere være forpligtet til at rydde holmene i søen om vinteren, som det ellers er udført med stor succes de senere år.

På vegne af de tre organisationer
Thomas Vikstrøm

Sandsynlig ny art for Danmark fundet i Folkeparken!
Søndag den 10. november opdage Frank Desting en mindre fluesnapper, der fouragerede i Folkeparken. Frank var hurtigt klar over, der kun kunne være to muligheder, nemlig enten en lille fluesnapper, der aldrig før er observeret ved søen, og som kun meget sjældent ses i Danmark så sent om efteråret, eller den lille fluesnappers nære slægtning fra Nordrusland, tajgafluesnapperen, der aldrig før med sikkerhed er observeret i Danmark. Frank fik hurtigt adviseret feltfuglefolket, og ved mørkets frembrud havde mindst 100 fuglekiggere nydt synet af den sjældne fugl i parken; de fleste ret sikre på, at der vitterlig er tale om en tajgafluesnapper, hvilket vil blive endelig afgjort af DOF's sjældenhedsudvalg.


30-10-2019: Nyeste om søens mink
Den 15/10 iværksatte kommunen og Naturstyrelsen som varskoet fældefangst af søens mink - med frivillige caretakere til at stå for tilsynet. Minken, der er indført fra Amerika, er en invasiv art, der udgør en alvorlig trussel mod de lokale svømmefugle og mindre pattedyr. Den 28/10 kunne en af de frivillige tilsynsførende, Peter Sunesen, konstatere, at der nu var gået en mink i en af fælderne, nær pontonbroen. For en sikkerheds skyld vil fældefangsten foreløbig fortsætte.

En sjælden hybrid på besøg
Den 21/10 opdagede Frank Desting en hybrid (krydsning) af taffeland og den sjældne hvidøjet and i søens sydende. Fuglen opholdt sig i søen i hvert fald til og med 29/10 og tiltrak fuglekiggere fra nær og fjern. Den pågældende hybridtype er en af Danmarks sjældneste, men den er dog set næsten årligt siden 2003 på i alt 14 lokaliteter, heriblandt Damhussøen (2003-04) og altså nu også Gentofte Sø. Som det ses på et af de to fotos her på siden, afsløres hybriden af sin hvide undergump, som den har fra forældrearten hvidøjet and.

Usædvanligt stort antal glenter
Den 28/10 observerede FDe et usædvanligt og i lokal sammenhæng rekordstort antal røde glenter på træk over søen; hele 18 stk. blev det til, fordelt på 12 stk. kl. 12:04 og seks stk. kl. 12:35.

Kvæggræsningen
I begyndelsen af november er det slut med græsningen for i år, da tyrekalvene vil blive indfanget og slagtet. En gang i fremtiden opnår vi forhåbentlig den efterstræbte helårsgræsning også her i området, men der skal selvfølgelig også være nogle ’gulerødder’ til de aktive og flittige medlemmer af kvæggræsserlavet, som bl.a. tilser tyrekalvene på daglig basis.


27-09-2019: Der er atter mink i søen!
Den 14/9 så Frank Desting og Søren Rostock desværre en mink i søen, og det lykkedes ovenikøbet SR at fotografere den; se foto her på siden. Minken, der er indført fra Amerika, er en invasiv art, der udgør en alvorlig trussel mod de lokale svømmefugle og mindre pattedyr. Kommunen og Naturstyrelsen er varskoet og vil iværksætte fældefangst med frivillige caretakere til at stå for tilsynet. Det er siden kommet frem, at en observatør allerede i pinsen havde set minken fange en toppet lappedykker! Sidst, der var mink i søen, var i 2013; dengang stod frivillige fra DOF alene for fældefangsten og fik udryddet den invasive art.

Efterårstrækket er fortsat i gang!
Herunder en række udvalgte observationer mere eller mindre relateret til trækket. Man bemærker især 19/9 som en stor dag.

Hvepsevåge: 29/8-11/9 i alt 108 mod sydvest (FDe).
Rød glente:19/9 seks mod SV (FDe).
Havørn: 11/9 to mod SV, en voksen og en ung (FDe, Bjarne Hove-Jensen).
Spurvehøg: 19/9 30 mod SV (FDe).
Musvåge: 19/9 375 mod SV (FDe).
Fjeldvåge: 11/9 én mod SV (FDe).
Fiskeørn: 31/8-27/9 op til tre fiskende dagligt (FDe, Jan Mollerup, Poul Larsen, Rene Petersen, Claus Horneman).
Lærkefalk: 11/9 to og 19/9 én mod SV (FDe)
Aftenfalk: 19/9 en ungfugl mod syd (FDe).
Dværgfalk: 27/9 én mod SV (FDe).
Rovterne: 27/9 årets sidste fiskende, en ungfugl (FDe).
Mursejler: 11/9 de sidste syv mod sydvest (FDe).
Isfugl: 19/9 atter en rastende fugl (TV, FDe).
Landsvale: 31/8 54 mod SV efter insektfangst (FDe)
Bjergvipstjert: 27/9 en mod SØ (FDe).
Gransanger: 19/9 41 fouragerende (TV).
Broget fluesnapper: 6/9 atter en rastende fugl (FDe).
Rødrygget tornskade: 30/8 en ung han rastende (Steffen Kronborg).
Grønsisken: 19/9 efterårets første tre rastende (TV, FDe).

Græsningen
Den 8. september blev de fire tyrekalve flyttet til den sydlige fold, hvor deres tilstedeværelse nu også var stærkt tiltrængt.


29-08-2019: Efterårstrækket er i gang!
Det kan være svært at se i øjnene, men er ikke desto mindre en realitet. Herunder en række udvalgte observationer mere eller mindre relateret til trækket:

Canadagås: 22/8 2 mod syd (TV).
Hvepsevåge: 12-27/8 i alt 5 mod sydvest (Frank Desting).
Fiskeørn: 19-27/8 4 rastende og fiskende (FDe, TV).
Dværgfalk: 22/8 1 mobbende en fiskeørn og derefter mod sydøst (FDe).
Strandhjejle: 19/8 tre mod SV (FDe); kun anden gang, arten observeres her.
Dobbeltbekkasin: 22/8 en rastende fugl (TV).
Gøg: Gøg: 16/8 en rastende ungfugl (FDe)
Mursejler: 19/8 255 mod sydvest (FDe).
Isfugl: 22/8 en rastende fugl (TV).
Digesvale: 10-22/8 52 mod sydvest (FDe).
Skovpiber: 22-27/8: Nogle få på træk og rastende (FDe, TV).
Gul vipstjert: 22/8 28 mod sydvest (FDe, TV), heraf 15 efter overnatning på rørholmene (TV).
Gransanger: 22/8 40 rastende (TV).
Broget fluesnapper: 10/8 en rastende fugl (FDe).

Stadig masser af blomster
En karakteristisk blomsterplante mange steder i området for tiden er kattehalen med aflange blomsterstande tæt besat med rødviolette kroner, jf. fotoet her på siden. Når høslætengen slås omkring midsommer, er det almindeligt, at mange af dens blomster remonterer, dvs. blomstrer igen i eftersommeren. 22/8 blomstrede således følgende arter på engen: dunet dueurt, vinget perikon (begge i mængde), kærtidsel, angelik, kattehale, glanskapslet siv, engkabbeleje, gul fladbælg og kærhøgeskæg (TV).

Græsning og høslæt
Den 2. juli efter høslættet blev de fire tyrekalve atter flyttet til den nordlige, fugtige græsningsfold, hvor høslætengen så blev frahegnet. Som forudsagt har kvæget siden da græsset intensivt på den del af engen, der plejer at blive maskinhøstet, hvilket er en mindre hensigtsmæssigt form for naturpleje, og som så heldigvis kan undlades i år. Den 22. august fik dyrene desuden adgang til høslætengen, som nu også får sig en fin efterbehandling. Den 8. september flyttes de så atter tilbage til den sydlige fold, hvor deres tilstedeværelse nu også er stærkt tiltrængt.

Temamøde om biodiversitet
Gentofte Kommune gør opmærksom på, at alle læsere af denne hjemmeside er inviteret til det første temamøde i efteråret, arrangeret af Bæredygtighedsnetværket i Gentofte Kommune. Det handler om biodiversitet og Rasmus Vincentz fra Habitats vil gøre deltagerne klogere på, hvad vi kan gøre for at skabe bedre vilkår for flere arter, og hvorfor det er altafgørende at skabe mere og bedre natur i byen.
Temamødet finder sted tirsdag den 10. september, kl. 17-19 i Byens Hus, Teatersalen, Hellerupvej 24.
Læs mere om arrangementet på https://baeredygtigtgentofte.dk/temamoede-om-biodiversitet-10-september/ eller på https://www.facebook.com/events/389315178452479/.

Se alle nyheder fra Gentofte Sø




Fakta
Kommune: Gentofte
Areal: 53 hektar
Ejerforhold: Gentofte Kommune

De tre alvorligste trusler:
- Sejlads
- Tilgroning
- Vandforurening

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Afskæring af spildevand
- Sejladsbegrænsning
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 59
Sidste måned: 1153

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet