Sidste nyt
06-02-2013: HAVØRNE VED FJORDENE.

Ved den i sidste weekend gennemførte optælling sås mindst 6 havørne.
Mariager Fjord kunne byde på hele 4 yngre fugle, som kunne nydes samtidig, da de to og to kredsede over nordsiden af fjorden. Ved Randers Fjords udløb sås ligeledes to yngre fugle, som dog kan være gengangere, og mellem de to fjorde var to gamle havørne i aktivitet.
Gennem de seneste ti er er havørne i stigende omfang blevet registreret ved fjordene, men aldrig så mange og så regelmæssigt som i denne vinter.
De kan blive spændende at se, om nogle af dem bliver i området for at yngle. Det vil i så fald blive første gang siden havørnen blev fordrevet fra Havnø ved Mariager Fjord, som var artens sidste ynglested i Danmark, inden den begyndte at genindvandre midt i 1990'erne.
Der er gode muligheder for at se havørnene både fra Havnø og Als Odde ved Mariager Fjord eller fra Udbyhøj og Sødringholm ved Randers Fjord.

Ud over disse store vingefang blev følgende antal noteret for en række af de vigtigste arter:

Sangsvane 4390
Canadgås 990
Lysbuget knortegås 1335
Gravand 1055
Gråand 10.015
Ederfugl 7535
Sortand 12810
Hvinand 2920
Strandskade 748
Storspove 1502
Vandrefalk 3-4
Blå kærhøg 3-4

Lars Tom-Petersen


20-08-2012: Vadefuglene trækker.

I denne tid opholder store mængder af vadefugle sig ved fjordene. Optællergruppen har netop i denne weekend lavet en koordineret tælling, hvor ialt 22 vadefuglearter blev ført i bøgerne.

De talrigste arter er som sædvanlig:
Strandskade 680
Strandhjejle 404
Hjejle 5350
Vibe 1355
Islandsk ryle 320
Almindelig ryle 4750
Storspove 1620
Hvidklire 212

Men også arter som Sandløber 60, Krumnæbbet ryle 16, Dværgryle 1, Sortklire 21 og Stenvender 22 kan nævnes.

Ud over de store mængder af vadefugle opholder der sig også store antal af hættemåger langs kysten. Næsten 20.000 hættemåger blev optalt!

Fremhæves skal også de mange Fiskeørne ved Randers Fjord. Arten er svær at sætte præcist tal på, da der formodentlig er gengangere i de mange observationer, men et godt gæt er, at 8-10 Fiskeørne opholder sig ved fjorden netop nu.

Vadefuglene ses især på de store vadeflader og sandrevlerne ved Randers Fjords udløb, ved Eskeplet lige syd for Overgårds dige og i Mariager Yderfjord.
Fiskeørnene ses ofte fint fra havnene ved Mellerup og Voer. Herfra er alene 6 blevet iagttaget på samme tid.

Lars Tom-Petersen

06-07-2012: VAGTLERNE PIFTER I NATTEN

Det er nu tid til at opleve en af de mere ukendte og skjulte fugle i den danske fauna.
Den lille hønsefugl vagtel blev tidligere betragtet som en stor sjældenhed i Danmark. I de sidste 10-15 år er den imidlertid blevet registreret i stigende omfang. Sandsynligvis har den været i fremgang, men den har sikkert også i stort omfang været overset - eller rettere overhørt tidligere.
Vagtelen lever nemlig meget skjult på dyrkede (især sandede) markarealer, som jo ikke just er de mest besøgte af ornitologer. At den samtidig er udpræget nataktiv, gør ikke sagen nemmere.
Et af artens kerneområder er tilsyneladende de lavtliggende og afvandede marker mellem Randers og Mariager Fjordes udløb. Her er der gennem en længere årrække blevet optalt vagtler.
Den seneste registrering er netop gennemført, og i løbet af natten hørtes 56 vagtler i et område på ca. 35 km2. Det er 8. år i træk med over 50 fugle i området med 2011 som rekordår. Dette år registreredes over 80 vagtler.
Som nævnt lever vagtelen meget skjult. Selv garvede fuglekiggere har kun set arten ganske få gange. Til gengæld er den let at høre i stille og lune sommernætter. Den pifter med et tre-tonet kald, som gentages i serier - lydgivet som huit-huit-huit. Med tryk på første stavelse, og de to sidste hurtigt efter hinanden. På de bedste marker sidder der flere fugle og hidser hinanden op.
Vil man ud og høre vagtlerne skal man enten stå meget tidligt op eller blive oppe hele natten. Vagtlerne er nemlig mest aktive lige før solopgang, altså fra kl. 2-4 om natten. Derefetr falder aktiviteten hurtigt. Man kan også være heldig at høre vagtler om aftenen efter 22, men her er de mere lunefulde. Selv ved højlys dag kan man høre dem, men det er mere tilfældigt.
Vagtler kan i området høres fint adskillige steder fra offentlige veje. Nogle af de bedste marker findes langs mindre landeveje f.eks. øst for Udbyneder til Bjerre og omkring Udbyhøj (Midtvasen og Udbyhøjvej) og Sødring (Under Bakken).
Er man først ude på denne tid af døgnet, kan man få mange andre spændende oplevelser med nattens fugle (og andre dyr) f.eks. ugler. Undertegnede var desuden heldig både at se og høre natravnen ved Sødringholm Skov, da jeg sidst var ude og lytte.

Lars Tom-petersen


10-12-2011: YNGLEFUGLE 2011 - SKESTORKEN HAR YNGLET

Den store nyhed for området har i år været, at skestorken har ynglet ved Mariager Fjord. 3 ynglepar har fået 4 unger på vingerne i løbet af sommeren. De har ynglet på en af de små holme i yderfjorden, men det har været muligt fra maj at se skestorkene helt ind til strandengene ved Hadsund. Det er første gang, skestorken har ynglet udenfor Limfjorden og Vestjylland, hvor den har været i fremgang, siden den genindvandrede i 1998. Der er nu en fast bestand på ca. 100 par i landet - fordelt på 5 kolonier.
Det bliver spændende at se, om skestorkene vender tilbage til området næste år.

Den årlige ynglefugletælling ved Mellempoldene i Randers Fjords udløb viste en glædelig fremgang for ternerne.
Dværgternen har med 8-10 par ynglet med det største antal i mange år.
Også havternen, som er den talrigste på holmene, har haft en god sæson med op mod 150 par samlet i en stor koloni.
Endelig har fjordternen, som kun yngler her nogle år, etableret sig med 10-12 par. Det er dog uvist om de gennemførte deres yngel.
Desuden blev svartbagen for første gang konstateret ynglende på en af revlerne tæt ind mod Udbyhøj.

Her en tabel med ynglefuglene på de 4 holme:
Gravand 1 par
Strandskade 10-13 par
Klyde 5-6 par
Stor præstekrave 4-5 par
Rødben ca. 35 par
Svartbag 1 par
Dværgterne 8-10 par
Fjordterne 10-12 par
Havterne 125-150 par
Sanglærke ca. 10 par
Engpiber 4-6 par
Rørspurv 3 par

Det er en stor oplevelse, at se livet i ternekolonien i yngletiden. Der er adgangsforbud på samtlige holme, men fuglene kan opleves på nært hold alligevel. Ternekolonien ligger således på en revle ganske tæt på sejlrenden. Ternerne er ganske uforstyrrede, når de mange store og små skibe og både sejler forbi på ganske tæt hold. Men sætter man sin fod på revlen, har man straks 200-300 skræppende og aggressive terner lige over sit hoved.

Lars Tom-Petersen

31-08-2010: Netop nu ved fjordene.

Store mængder af vadefugle raster som sædvanlig på deres sydgående træk på vadefladerne ved Randers og Mariager Fjorde.
Ved den seneste koordinerede tælling d. 13.-15.8. taltes således over 16.000 vadefugle fordelt på 23 arter. De talrigste var hjejle 6110, alm. ryle 1830, storspove 1020, strandskade 813, islandsk ryle 752, strandhjejle 522 og hvidklire 536.
Men også 15 sandløbere, 24 krumnæbbede ryler, 50 sortklirer og 16 stenvendere kom på listen.
Desuden sås et stort antal terner langs kysten. Især d. 13.8. foregik et stort træk af fjordterner. Over 500 fjordterner blev noteret denne dag, hvilket er det største antal, der er registreret af arten i Østjylland. Også den lille sjældne sortterne har vist sig regelmæssigt ved Randers Fjords udløb i løbet af august, hvor ialt 26 sortterner er blevet set både trækkende og rastende.

Mange af vadefuglene er nu på vej videre mod syd, og deres plads overtages hurtigt af andre fugle.
De første 3 lysbugede knortegæs dukkede d. 28.8. op fra deres nordsibiriske yngleplads. I løbet af få uger er en betragtelig del af verdensbestanden på plads ved de to fjorde.
Svømmeænderne er også så småt ved at indfinde sig, med pæne antal af pibeænder, krikænder og spidsænder - iblandet enkelte knarænder og skeænder.
Det er også nu. man skal holde øje med fiskeørne, især ved Randers Fjord, som må betragtes som en af landets bedste rastelokaliteter for arten. D. 28.8. sås således 5 fiskeørne samtidig fra Mellerup Havn.
Over havet ses i denne tid regelmæssigt suler og alm. kjover, og med lidt held vil det også kunne lade sig gøre at finde de sjældnere stor-, lille- og mellemkjove, som alle er set fra f.eks. Sødringholm Strand de seneste år.

Lars Tom-Petersen

19-02-2010: Nedfrosne fjorde.
I mere end 1½ måned har is og sne sat sit præg på landskabet omkring Randers og Mariager Fjorde - og dermed på fuglene.
Ved Sødringholm er havet således dækket af is så langt øjet rækker, og kun i nogle få og små våger i hele området har der været fugle at se.
De lysbugede knortegæs, som normalt præger området på denne tid, har således forladt os. Ved den seneste tælling midt i januar sås blot 11. Størstedelen af dem er formodentlig trukket til mere milde himmelstrøg i Øst-England. Mindre flokke ses dog stadig spredt over en større del af den jydske østkyst, hvor de observeres på lokaliteter, hvor de ellers aldrig ses.
Sangsvanerne har forladt størstedelen af de marker, de plejer at tilbringe vinteren på. Men de ses dog stadig i pæne antal i vågerne og på isen - flere steder fodres de og andre svømmefugle af Falck (f.eks. i Mariager Fjord ved Dania og i Randers Fjord ved Råby Pumpestation). I januar optaltes 2740 sangsvaner i hele området.
Havørne har flere gange aflagt besøg de steder, hvor der er svømmefugle. Ved Mariager Fjord er set to, og ved Sødringholm sad i januar en enkelt langt ude på iskanten.
Vadefuglene har også vanskelige forhold, men alligevel overvintrer en del storspover især langs kysten af Nord-Djursland.
Nu venter vi så på de første forårstegn, som lader vente længe på sig. De seneste milde vintre har viber og sanglærker således boltret sig over engene allerede midt i februar, men de er endnu ikke set ved fjordene i år. Vi glæder os til de kommer.
Lars Tom-Petersen

05-12-2009: Den lysbugede knortegås.

Mariager Fjord har længe været kendt som den vigtigste rastelokalitet for den lille bestand af lysbugede knortegæs. Bestanden udgør kun ca. 6000 individer, som ved ankomsten til deres vinterkvarter i Danmark tidligere samledes i den ydre del af Mariager Fjord. Ankomsten sker i begyndelsen af september måned, og de forlader først landet igen i slutningen af maj. Hele verdensbestanden af denne fugl opholder sig således den største del af deres liv i Danmark. derfor er deres rastepladser særdeles vigtige at beskytte. Ud over de lavvandede områder ved Mariager Fjord og Randers Fjord, drejer det sig især om den østlige del af Limfjorden og fjordområdet vest for Mors (også i Limfjorden). I sidstnævnte område opholder hele bestanden sig lige før de forlader landet med dirkte kurs mod ynglepladserne i Nord-Sibirien.

I de seneste år er der imidlertid tegn på at de lysbugede knortegæs er ved at ændre på deres vante mønster. Efterårstællingerne i Mariager Fjord har således de seneste to år vist et faldende antal rastende fugle. I år således max. 1500 fugle. Samtidig ses et stigende antal i Nibe Bredning i Limfjorden, og knortegæssene ses nu spredt over et større område langs Kattegatkysten.
Desuden er knortegæssene ligesom andre gæs og svaner begyndt at fouragere på kornmarker - f.eks. i Råby Kær ved Randers Fjord og Havnø ved Mariager Fjord. De lysbugede knortegæs har tidligere i høj grad levet af ålegræs i fjordene. Men ålegræsset er stort set forsvundet fra begge fjorde. Meget tyder således på, at det er mangel på fourageringsmuligheder, der tvinger gæssene til at omlægge deres vaner.

Den lysbugede knortegås er vores mindste gåseart - på størrelse med en gravand. Der er gode muligheder for at få den at se, da den er meget lidt sky. Gode og lettilgængelige observationssteder er f.eks. Havnø og Als Odde ved Mariager Fjord eller Sødringholm Strand og Udbyhøj ved Randers Fjord. Også ved Lystrup Strand og Bønnerup Strand på Nord-Djursland ses ofte mindre flokke af gæs.

En anden race af knortegås, den mørkbugede, ses i langt større antal mange andre steder i Danmark. Men ved Randers og Mariager Fjorde ses denne race til gengæld sjældent.

Lars Tom-Petersen

18-07-2009: Ynglefugle 2009

Flere observationer af mosehornugle ved Sødringholm Strand i løbet af foråret og sommeren kan tyde på, at arten har ynglet i området i 2009. Mosehornuglen, der typisk yngler i marskområder, er en meget sjælden ynglefugl i Danmark med blot 0-10 par om året i hele landet.
Usædvanlige sommerobservationer af andre sjældne arter i området mellem Randers og Mariager Fjord viser områdets potentiale som ynglested for sjældne og truede fuglearter. Det gælder iagttagelser af sandterner i juli 2007 og et par hedehøge, som holdt til ved Sødringholm Strand i en lang periode af sommeren 2008 - fuglearter som i Danmark forbindes med marsken i SV-Jylland.

Til gengæld har den store ternekoloni på Mellempoldene ved Randers Fjords udløb haft problemer i år. Ved en optælling af ynglefugle på holmene d. 31.5. var der ganske vist mange havterner omkring kolonien, men der blev kun fundet 7 reder. Ved en kontrol en måned senere var samtlige terner forsvundet fra området, og der blev ikke registreret en eneste havterner omkring holmen, hvor der normalt yngler ca. 100 par. Om ternerne har opgivet yngel pga. forstyrrelser vides ikke, men det må konstateres, at der bla. ofte registreres mennesker med løsgående hunde på vaden omkring holmen, hvor der er adgangsforbud.
Heller ikke den lille og fåtallige dværgterne har ynglet på Mellempoldene i år. Til gengæld kunne der i år på revlerne ud for Hevring Skydeterræn glædeligt tælles 6 par dværgterner. Et antal svarende til, hvad der de seneste år har ynglet på Mellempoldene. Her var der desuden en mindre havternekoloni på ca. 10 par.

Herudover er der på øer og holme omkring Randers Fjords udløb i år registreret 5 par gravænder (bla. et kuld på ikke mindre end 35 unger!), ca. 20 par strandskader, ca. 15 par store præstekraver og ca. 50 par rødben. 2-4 par klyder gjorde i foråret klar til at yngle ved Råby Odde, men har åbenbart også opgivet.

Mens ynglefuglene synger på sidste vers, er vadefuglenes træk mod syd i fuld gang. Netop nu er det især storspover, hvidklirer og rødben, der dominerer på vadefladerne, men i løbet af de kommende uger stiger antallet af hjejler, strandhjejler og ryler. De mange vadefugle kan bl.a. nydes ud for sommerhusområderne ved Udbyhøj S og Sødring og fra skydebanen ved Sødringkær.

Lars Tom-Petersen

22-02-2009: Svanerne synger på sidste vers.

Endnu står der flokke af sangsvaner på markerne omkring Randers og Mariager Fjorde. Men de første grupper er begyndt at bevæge sig nordover til deres ynglepladser.
I løbet af den næste månedstid vil der blive mere uro i flokkene, og flere og flere vil begive sig mod nord.
På den seneste optælling langs fjordene d. 24.-25.1. blev der ialt registreret 3650 sangsvaner! Særligt store antal har denne vinter opholdt sig i Råby Kær ved Randers Fjord, på Overgårds arealer og mellem Havnø og Helberskov ved Mariager Fjord.

Når sangsvaner forsvinder, indfinder vore egne ynglefugle sig. I dag slog den første mildning igennem, og trods hård vind fra vest var de første småflokke af sanglærker og viber allerede i luften over Randers Fjord.
Så vi kan glæde os over, at svanernes sang afløses af lærkernes.

Ved optællingen d. 24.-25.1. var de mest talrige arter derudover:
Lysbuget knortegås 1115
Gravand 1465
Gråand 6820
Hvinand 1995
Strandskade 1335
Storspove 1895

Også de store vingefang præsenterede sig fint, og der blev set både en havørn, en kongeørn og hele 3 vandrefalke foruden de mere almindelige rovfugle musvåge, fjeldvåge, spurvehøg, blå kærhøg og tårnfalk.

Lars Tom-Petersen





29-11-2008: Kongeørnen yngler ved Mariager Fjord.

For første gang i nyere tid har et par kongeørne ynglet med held i det østjyske landskab. Parret, der dukkede op i området omkring Overgård i 2006, har brugt de første par år til at finde sig til rette på deres nye ynglested. Det er ganske normalt for de store ørne, at de ikke yngler de første år, de er i et område.
Allerede i det tidlige forår 2008 kunne parret så ses flyve med redemateriale, og det var derfor med stor spænding, vi gik ynglesæsonen i møde. Midt i juli blev reden fundet, og det kunne konstateres, at der sad en stor unge i reden.
Herefter blev der sikret ro omkring redestedet, og først d. 18.9. blev den nu flyvefærdige unge set igen. Der skulle dog gå endnu en uge, inden den unge kongeørn blev set svævende sammen med sine forældre over redestedet.
Ungen er iøvrigt blevet ringmærket med henblik på at kunne følge dens videre færd.

Der har i 2008 ynglet 3 par kongeørne i Danmark. De to andre par yngler i Nordjylland. De 3 par har ialt opfostret 4 unger, som forhåbentlig kan være med til at forøge bestanden yderligere.

Også havørnen ses i stigende antal i området omkring Randers og Mariager Fjord.
Således er mindst 3 forskellige havørne set ved fjordene i dette efterår. Der er ikke tegn på, at de har etableret sig med henblik på at yngle endnu. Men fjordene rummer særdeles gode muligheder for ynglende havørne, da der med de store mængder af ænder og gæs er gode fødemuligheder.

Vil man se de store ørne i fjordlandskabet kan følgende anbefales:

Havørn: Ses oftest ved Mariager Yderfjord. Kig f.eks. fra Havnø på nordsiden eller fra Ajstrup Bugt på sydsiden. Havørnene kan ses kredsende over fjorden eller jagende efter ænder eller gæs lavt over vandet. De er også jævnligt set rastende på holmene i fjorden.

Kongeørn: Ses oftest kredsende over de lave områder øst for Overgård Gods. Kig f.eks. fra landevejen mellem Udbyneder og Overgård.

Lars Tom-Petersen

03-11-2007: Besøg fugletårnet ved Øster Tørslev.

I september indviedes et nyt fugletårn ved Randers Fjord. Tårnet er indrettet på toppen af pumpestationen i Øster Tørslev Kær og finansieret af Aage V. Jensens Fonde.
Du finder tårnet ved at køre ad asfaltvejen fra Øster Tørslev mod skydebanen (der er skilt midt i byen). Nede i kæret kommer man på en grusvej, som kort efter deler sig. Følg vejen til højre, og kør yderligere ca. 500 m til tårnet.

Fra tårnet er der en flot udsigt over Skalmstrup Vig og Randers fjord samt de omgivende inddigede marker.
Der er fra tårnet rigtig gode muligheder for at se fiskeørn i træktiderne.
I august/september opholder der sig fast flere fiskeørne i fjordområdet mellem Østet Tørslev og Mellerup, og der er flere gange set helt op til 5 samtidig. De kan ses aktivt fiskende efter de mange fisk i fjorden. Ofte sidder der flere fiskeørne på de mange bundgarnspæle i denne del af fjorden.

På de inddigede marker kan man om vinteren se store flokke af sangsvaner og canadagæs. Undertiden kommer de lysbugede knortegæs fra yderfjorden også helt herind for at fouragere.
I efteråret er der ofte store mængder af rastende hjejler og viber.

Ved Skalmstrup Vig er der en større rørskov, hvorfra man hører rørsangere og rørspurve, undertiden også græshoppesanger og sivsanger.
Der er desuden gode muligheder for at se isfuglen her eller i den tilstødende kanal.
I rørskoven yngler rørhøgen regelmæssigt, og den elegante fugl ses ofte glide lavt over rørene eller på jagt over markerne.
Også rørdrummen er set her.

Besøg tårnet, og nyd det smukke landskab og de mange fugle.

Lars Tom-Petersen

20-08-2007: Netop nu: Fiskeørne og vadefugle.

Netop nu er det tiden, hvor man kan se fiskeørne ved Randers Fjord. Ved en optælling d.11.8. så observatørerne alene fra Mellerup lystbådehavn 5 fiskeørne samtidig. Fiskeørnene, der er specialicerede i fiskefangst, kan både ses, når de fisker over fjorden, og når de sidder på bundgarnspælene.
Mellerup er et godt sted at se fiskeørnene fra, da der er god udsigt både mod nord og syd. Andre gode og let tilgængelige steder er Uggelhuse eller udsigtstårnet ved Floes Holdeplads, hvorfra Grund Fjord kan overskues.
Fiskeørnene, som yngler i Sverige, Finland og Norge, opholder sig ved fjorden til midt i september, hvorefter de trækker til vinterkvarteret i Vestafrika.

Derudover er det lige nu især vadefuglene, der præger fjordlandskabet. Ved optællingen d. 11.8. sås ialt 24 arter af vadefugle.
De mest talrige er:
Alm. ryle 3650
Stor regnspove 1150
Strandskade 1020
Hjejle 900
Rødben 410
Strandhjejle 350
Hvidklire 210

Men også den meget sjældne odinshane blev set. Denne smukke lille vadefugl blev set ved Eskeplet lige syd for Overgårds dige.
Odinshanen yngler i Lapland, men i Danmark ses der kun ganske få hvert år.

Lars Tom-Petersen






27-06-2007: Vadefugletid

Af Lars Tom-Petersen

De sidste arktiske vadefugle, som er på vej mod nord (strandhjejler, præstekraver og sandløbere), har lige nået at forlade vadefladerne ved Randers og Mariager Fjorde omkring 1. juni, inden de første spover, sortklirer og svaleklirer vender tilbage fra de nordligere himmelstrøg.

Allerede her sidst i juni kan ses større antal af rastende storspover og hvidklirer i området. Det er hunnerne, der har gjort deres pligt i yngleområderne i Sverige, Norge og Finland: De har fundet en han, og de har lagt deres æg. Resten tager hannerne sig af.
Om 2-4 uger dukker hannerne så op, og lidt senere de unge fugle, som er udruget i år.

Det giver en lang sæson med rastende vadefugle ved fjordene fra midt i juni til langt hen i november måned, hvor store antal af hjejler, strandhjejler, viber, ryler og store regnspover stadig kan stå på vaden.

Vil man ud og se vadefuglene ved Randers Fjords udløb, som er lettest tilgængeligt, kan følgende steder anbefales:

- Sødringholm Strand ved sommerhusene ud for Sødring. Herfra er der fin udsigt over den største vadeflade omkring Mellempoldene. Der er næsten altid mange hjejler, strandhjejler, alm. ryler, store regnspover, hvidklirer og rødben. Der er dog ofte langt ud til fuglene og ofte modlys.

- Eskeplet lige syd for Overgårds dige. Hertil kommer man ved at køre fra Sødring mod Sødringkær. Man kører rundt om Sødringholm Skov, og hvor asfaltevejen ender fortsætter man ad en grusvej til skydebanen. Her kan man parkere og gå ud til stranden (dog ikke, hvis der skydes - men det er sjældent). Herfra kan man mod nord se fint ud over vaden ved Eskeplet og oftest have fint medlys. Her ses mange af de samme vadefuglearter i store antal.

Begge steder er der desuden gode chancer for at se mindre almindelige vadefuglearter som stenvender, islandsk ryle, krumnæbbet ryle, sandløber m.m. På en god dag findes med tålmodighed nemt 15-20 forskellige arter af vadefugle.
Et godt tidspunkt at kigge på vadefugle her er sidst i juli - midt i august, hvor variationen i arter er størst. Sidst i juli vil der næsten kun være voksne fugle, som ofte stadig er i deres sommerdragter. Fra midt i august dominerer for de fleste arter ungfuglene, som kan være noget sværere at bestemme.

God fornøjelse!

05-02-2007: Svaner og gæs ved fjordene netop nu.

Af Lars Tom-Petersen

Netop nu opholder store mængder af sangsvaner sig omkring Randers og Mariager Fjorde.
Ved en koordineret optælling i d. 27.2. blev der optalt ikke mindre end 5102 sangsvaner i området. De fleste ses på markerne med vintersæd, hvor de kan ses fint fra landevejene:
- Nord for Mariager Fjord mellem Havnø og Helberskov.
- Vest for Randers Fjord ved Demstrup og Sødring.
- På Overgårds arealer.
Det store antal svaner gør området til et af de vigtigste overvintringsområder for arten i Danmark.
Ved samme tælling registreredes 2300 lysbugede knortegæs. Det formodes at være ca. 1/3 af verdensbestanden af denne race af knortegås. For den lysbugede knortegås er Mariager og Randers Fjorde den vigtigste lokalitet i Danmark. Når fuglene ankommer fra Nord-Sibirien i september-oktober opholder næsten hele bestanden sig i området.
Vil man se de lysbugede knortegæs er der netop nu flest i Mariager Fjord f.eks ved Havnø.
Andre fugle, der er stærkt repræsenteret ved fjordene netop nu er (med antal optalte d. 27.2.):
Gravand 1267
Gråand 5561
Pibeand 617
Hvinand 1918
Ederfugl 7600
Strandskade 628
Stor regnspove 725
For flere af arterne (f.eks. gravand og gråand) er der endda tale om forholdsvis små antal i forhold til normale vintre, fordi de ligger mere spredt nu på grund af det milde vintervejr.
Dette resulterede også i flere overraskende observationer af fugle, som skulle være sydpå lige nu. Der blev således på optællingsdagen set både stor præstekrave, hvid vipstjert og sangdrossel - ligesom flere flokke af viber og stære noteredes. De sidste to arter har der været mange af i hele landet denne vinter.




14-03-2006: Netop nu ved Randers og Mariager Fjorde.

Af Lars Tom-Petersen

I weekenden d 11.-12.3. blev der lavet en samlet optælling af de rastende fugle i fjordområdet.

På grund af det kolde vejr var det stadig de overvintrende fugle, der prægede de lavvandede arealer omkring de to fjorde. Det kan aflæses af disse tal:

Sangsvane 2900
Canadagås 647
Lysbuget knortegås 1050
Gravand 2100
Gråand 3000
Hvinand 1385
Strandskade 1050
Alm. ryle 3800
Stor regnspove 1600

Derudover blev der set en enkelt vandrefalk ved Kare Holme i Randers Fjord. Der opholder sig normalt flere vandrefalke i området om vinteren, men de har nok forholdt sig i ro på grund af den hårde vind.

Vil man ud og se de mange rastende vintergæster, inden de forlader os i løbet af den næste måned, kan følgende lettilgængelige steder anbefales:

Råby Kær ved Udbyhøj Nord: Især mange sangsvaner og gæs.

Store Sjørup Strand: Især mange gravænder og strandskader.

Sødringholm Strand: Især mange gravænder, gråænder, alm. ryler og store regnspover, men også en del spidsænder. Gode muligheder for at se vandrefalk.

Als Odde: Især mange knortegæs, gravænder og store regnspover.

Markerne ved Helberskov nord for Mariager Fjord:
Især mange sangsvaner og gæs.


24-05-2005: En ynglefugletælling på Treskelbakkeholm

Af Peter Lange

Årets ynglefugletælling på øerne i Mariager Fjord løb af stablen d. 24. maj 2005, med undertegnede, samt vildtkonsulent Ivar Høst fra Buderupholm Statsskovdistrikt som optællere og naturfotograf og jounalist Jan Skriver som ekstra gæst.

Sejlturen

Vi sejler fra havnen i Hadsund ud til øen i statsskovdistriktets båd, og med reservatets opsynsmand ved roret. Turen første stop er som altid den lille kunstige ø ”Muddermarens Ø” der ligger i Mariager Fjord lidt sydøst for Hadsund. Øen er dannet af opgravet materiale fra sejlrenden i Mariager Fjord, Muddermaren var det skib der gravede renden. Øens huser en tæt hættemågekoloni, og fuglene går på vingerne når vi sejler ind til øen. Selve tællingen foregår ved at vi går henover øen og tæller de reder vi ser. Det skal gå rimeligt hurtigt, således at forstyrrelsen bliver mindst mulig. Udover hættemågerne findes der altid enkelte par af stormmåge, sølvmåge og svartbag. I år var der som en ekstra overraskelse også ternereder på øen. Desuden var der en meget sen grågåserede, hvor æggene var ved at klække.

Grågås 3
Gråand 1
Hættemåge 1000-1200
Stormmåge 5-10
Sølvmåge 4
Svartbag 2
Fjordterne 15
Havterne 0-2

Tabel 1. Ynglefugle på Muddermarens Ø i 2005 (antal par/reder)

Herfra fortsætter turen til Treskelbakkeholm – en sejltur på ca. en time. Ventetiden benyttes til at få en kop kaffe og lidt at spise, samt se på de fugle, der raster i fjorden langs sejlrenden. Det er oftest knopsvaner, gravænder samt lidt vadefugle, i år således bl.a. en flok stor præstekrave, formentlig af den nordlige race, der trækker gennem landet her i maj.

Treskelbakkeholm

Ved Treskelbakkeholm ankrer vi op i sejlrenden, og sejles ind til øen i en jolle. Vi må dog altid gå/vade det sidste stykke, henover en sandrevle samt et stykke vade. Under indsejlingen kunne vi nyde synet af en stor flok små kobbersnepper, samt nogle alm. ryler og strandhejler, der rastede ved øen.
Treskelbakkeholm er en lavtliggende, ubeboet ø, bevokset med tagrør, vadegræs samt mindre områder med forskellige græsser og blomsterplanter. Der findes en del småsøer og render, dannet af tidevandet. Øen blev tidligere anvendt til græsning men det er for længst ophørt.
Når vi går i land bydes vi velkommen af øens ynglefugle, det vil især sige hættemågerne, men også klyder og terner, der går og flyver over vaden og skælder de formastelige fredsforstyrere godt og grundigt ud!
På øen går vi i spredt formation rundt langs kysten, undervejs noteres varslende fugle samt alle de reder vi ser. Det skal gå rimeligt hurtigt, så forstyrrelsen bliver mindst mulig. Vi foretager derfor ikke en komplet redetælling, det vil tage alt for lang tid. Antallet af ynglefugle vurderes udfra dels antallet af varslende fugle, dels antallet af reder vi ser.


Resultatet

Art ynglepar min-max
Knopsvane 16-18
Grågås 1-4
Gråand 2-2
Strandskade 18-20
Klyde 30-55
Rødben 10-15
Hættemåge 2750-3000
Stormmåge 8-10
Sildemåge 1-1
Sølvmåge 350-400
Svartbag 6-6
Fjordterne 9-15
Havterne 40-40
Engpiber 6-6


Tabel 2: Ynglefugle på Treskelbakkeholm incl. Lemos Pold i 2005 (antal par/reder).

De forskellige arter af måger yngler ikke spredt ud over hele øen, men klumper sig sammen i kolonier forskellige steder. Disse områder ofres selvfølgelig særlig opmærksomhed, så vi får et så godt som muligt resultat af vores besøg.

Ræv på øen

Som det er tilfældet med så mange andre små ubeboede øer og holme, er det altafgørende for øens ynglefugle, om der er ræv på øen. Rævene kommer til øerne enten over isen om vinteren, eller de går til øen ved lavvande. Rævene kan også forlade en ø igen på samme måde, eller de kan drukne i tilfælde af ekstrem højvande, der oversvømmer hele øen. Det sker for Treskelbakkeholms vedkommende formentlig med års mellemrum. at hele øen er oversvømmet. Dens højeste punkt er kun godt en meter over normal vandstand. Både i 2004 og desværre igen i 2005, konstaterede vi at der var ræv på øen, idet vi så friske spor i sandet og en friskgravet grav på øen. Vi kan også mærke det på ynglefuglene, idet de holder sig væk fra det område hvor ræven bor, og deres antal er tydeligt mindre i de år hvor der er ræv på øen i yngletiden. På Treskelbakkeholm er antallet af ynglende måger og vadefugle noget større, når øen er rævefri. Der er visse år talt helt op til 9000 par hættemåger og næsten 200 par klyder på øen, hvilket gør øen til en af de vigtigste danske ynglelokaliteter for klyde udenfor Vadehavet!