Gribskovområdet


Skovsanger, Ndr. Skovportevej,6.maj 2016. Foto. PEP

Sidste nyt
12-12-2016: Sidste nyt.

Ynglefuglestatus 2016 for Gribskov-området.
En opgørelse over ynglesæsonen 2016 ligger klar, og kan nu læses her på siden.
24 arter er blevet talt i 2016.
Fiskeørn og havørn har fået unger på vingerne i år.
Hvepsevågen, som er en af udpegningsarterne for Gribskov ser det ikke så godt ud for. Den går støt og roligt tilbage de seneste år.
Duehøgen har det stadigvæk dårligt i Gribskov.

Nu er den samlede, kommenterede status med diagrammer over registrerede ynglefugle i Gribskovområdet 2015 færdig, sammenstillet af Per Ekberg. Den omfatter 24 arter, nemlig 6 udpegningsarter og 18 andre interessante fokusarter. Den kan læses her på hjemmesiden under STATUS.

Per Ekberg



30-09-2015: EFTER ET KOLDT FORÅR OG SOMMER BLEV 2015 ET BLANDET ÅR FOR YNGLEFUGLENE I GRIBSKOV.

Duehøgen har det stadigvæk meget dårligt i Gribskov.
Hvepsevågen fik en meget dårlig ynglesæson i 2015.
Hvidvinget korsnæb yngler stadig i Gribskov.
Havørnen er tilføjet til listen over ynglefugle i Gribskov.
Rødrygget tornskade fik et fantastisk comeback i Gribskov i 2015, på trods af en kold sommer.
Læs dette og meget mere:
Nu er den samlede, kommenterede status over registrerede ynglefugle i Gribskovområdet 2015 færdig, sammenstillet af Per Ekberg. Den omfatter 21 arter, nemlig 7 udpegningsarter og 14 andre interessante fokusarter. Den kan læses her på hjemmesiden under STATUS.

Per Ekberg


27-06-2015: Nekrolog
Vi har modtaget den triste nyhed, at Arne Olesen døde af en meget aggressiv kræftform tirsdag d. 16. juni 2015.
Arne Olesen var trofast medlem af foreningen siden 1970. Han blev 83 år, og var til det sidste et meget aktivt medlem og debattør både internt i foreningen og udadtil gennem forskellige medier. Han har deltaget i flere af Dansk Ornitologisk Forenings projekter herunder Fuglenes Danmark 1993-94, ATLAS-projekterne og havde i mange år en punkttællingsrute.
Men det var især under caretakerprojektet Arne Olesen udøvede en særlig indsats. Her var han lokalitetsansvarlig for Natura 2000 området i Gribskov 2004 til 2009 og igen fra 2011, og frem til i dag var han redaktør for caretakergruppens hjemmeside.
Arne Olesen var en god organisator, og det var hans fortjeneste, at Gribskovgruppen kom godt fra start og hans engagement i gruppen gennem årene har gjort gruppen meget respekteret og anerkendt i det ganske land. Fra at være et ukendt område fuglemæssigt er Gribskov nu en af Danmarks bedst optalte skove.
Arne Olesen var redaktør på Caretakerprojektets hjemmeside for Gribskovområdet og gik her meget op i kvalitetssikring af de data, han brugte. Han skrev både levende og meget fyldestgørende om de emner, han beskrev og lavede altid en grundig research af emnerne inden de kom på hjemmesiden. Ofte var det også meget politiske og kontroversielle emner, han tog op, og han gik meget i brechen for at beskytte naturen generelt. Arne Olesen har været den mest aktive redaktør uden sammenligning og Gribskovsiden er langt den mest læste af alle caretakerprojektets hjemmesider. Arne Olesen var en meget markant personlighed og gik ikke på kompromis med sine værdier, holdninger og ideer, hvilket ind i mellem kunne skabe diskussioner i foreningen og dette har været med til udviklingen i Gribskovgruppen og i øvrigt.
Det lå Arne Olesen meget på sinde at naturen og hermed fuglene blev beskyttet!
Det er et stort tab for Gribskovgruppen, at vi har mistet Arne Olesen og han vil være savnet i fremtiden!

Luise og Per Ekberg


01-04-2015:


GRIBSKOVOMRÅDETS HJEMMESIDE FORNYES IKKE INDTIL VIDERE

Redaktør Arne Olesen er nødt til at sygemelde sig!


Jeg har i mere end en måneds tid haft en sygdom, som har udviklet sig ret generende og blandt andet forhindret mig i kreativt arbejde så som skrivning og redigering. Efter undersøgelser indledes en behandling på hospital sidst i april. Hvordan forløbet ender, har jeg ingen anelse om på nuværende tidspunkt.

Derfor fornyes hjemmesiden ikke indtil videre, da jeg er den eneste aktive redaktør på siden. Det beklager jeg meget over for de ganske mange faste læsere af siden. Måske åbner siden igen i løbet af sommeren.

ARNE OLESEN


_______________________________________________________________


03-03-2015:

27 SKOVHORNUGLER PÅ FÆLLES VINTERSTADE MIDT I GRIBSKOV

Før aldrig fundet mere end højst tre ved vintertide!


Den 21. februar skriver Per Ekberg til redaktionen:

Jeg sender nogle fotos med Skovhornugle. Det er vist første gang, at jeg har fundet en rasteplads for Skovhornugle i Gribskov. Der er tusindvis af gylp under træerne, der er rigtig mange træer med gylp under, mere end 20! Jeg har ved to besøg foreløbig fundet fem træer, hvor der sidder ugler. De to gange har jeg set henholdsvis 16 og 27 ugler. Der er utvivlsomt flere ugler end de 27, som jeg har set. De blev fundet i en ældre granskov, hvor uglerne sad omkring 15 meter højt oppe i de tætte graner, godt gemt mellem grangrenene.

Efterfølgende har Per Ekberg besøgt lokaliteten to gange mere: 22. februar og 18 sete ugler, 24. februar og 15 ugler. Vi ved, at en observatør en uges tid senere kun fandt 3 Skovhornugler i træerne. Foråret er på vej og vinterstadet affolkes, uglerne skal snart være ude på deres ynglepladser, de allerfleste Skovhornugler lægger æg i april. Om vinterstadet skriver Jørgen Terp Laursen i DANMARKS UGLER (2006) blandt andet:

Som noget karakteristisk for skovhornuglen samles mindre flokke på såkaldte vinterovernatningspladser, også kaldet vinterstader. Her ses sædvanligvis 5-20 fugle, undtagelsesvis op til omkring 100 individer, dog 150 i Kongelunden i 1960’erne. Fuglene tager som regel ophold i en mindre samling graner i udkanten af en skov, men også i større haver, der ligger nær gode fourageringssteder, eksempelvis ud til et engareal.

Vinterstadet i Gribskov ligger imidlertid midt inde i skoven, dog er der ikke langt til det store overdrev Ulvedalene ved Sandskredssøen, som må antages at være en god fourageringsplads for ugler. Når man gennemgår relevante kilder og observationer på DOFbasen, er det ikke muligt at finde højere antal end tre rastende Skovhornugler inde i skoven ved vintertide, og det drejer sig om observationer med års mellemrum. Så det er virkelig et usædvanligt vinterstade, som Per Ekberg har fundet, både hvad angår sted og antal fugle!

27 er det højeste antal Skovhornugler registreret på et vinterstade denne vinter i Danmark. Meget tæt på kommer Kajerød med 26 fugle 6. februar og andre høje tal siden nytår. Men her er der tale om en samling graner i en villahave i Birkerøds udkant.
I december 1995 forlød det, at der var op til 20 Skovhornugler på en vinterovernatningsplads i en granplantning ved Bendstrup camping nær Strødamområdet. Vi har ikke kunnet finde data om disse observationer udover en observation af to fugle i januar. Men lokaliteten er typisk for Skovhornuglers valg af vinterstade, så usædvanlig er denne observation ikke trods et pænt antal fugle.

Kun få ynglepar i Gribskov – maksimum er 4 par i 1993

Der synes ikke at foreligge systematiserede optællinger af Skovhornugle for Gribskov undtagen i projektet Fuglenes Danmark 1993-96. Den da eksisterende Gribskovgruppe fandt 4 ynglepar i 1993 og 0 i 1994. På DOFbasen er rapporteret kaldende unger fra 2 ynglepar i 1974 og 1975 og 2 ungfugle set 1979. Efter 1993 skal vi frem til 2007, hvor observatører har hørt ungfugle kalde på to lokaliteter. Og til sidst i 2014, hvor en Skovhornugle ses og kaldende unger høres. Alle undtagen en af de i alt seks lokaliteter ligger godt inde i skoven: Stjernen, Ottevejskrydset, Gribsø bakker, Sandskredssøen og Gribskov Midte. Der er kun én melding om ynglefugle uden for Gribskov i Gribskovområdet, en syngende fugl hørt fra Vester Strødam i april 2014.

Som et kuriosum til afslutning kan nævnes, at Jørgen Terp Laursen i sin Status fordelt på amter indleder afsnittet om Frederiksborg amt med: Et kuld æg fra Gribskov 1855 (Kjærbølling 1875-77). Det er hentet fra den første store klassiske bog i dansk ornitologi Skandinaviens Fugle, med særligt hensyn til Danmark og de nordlige bilande. Kjøbenhavn 1875-77.

a.o.

________________________________________________________________


01-03-2015:

DE SENESTE TI NYHEDER HER PÅ SIDEN

18/02 Ammunitionsdepoter i Gribskov fjernes!

05/02 Får vi ynglende Havørne i Gribskov i år?

22/01 Naturfredningsforeningen siger nej til nationalparkforslaget!

12/01 Den belyste og asfalterede cykelsti i Stenholtsvang drøjer!

20/12 Fjerde forslag til Nationalpark Nordsjælland afleveret!

24/11 Meget stor invasion af Hvidvinget Korsnæb i november- flere fugle end i 2011!

01/11 Skarvkolonien i Møllekrog fortsætter tilbagegangen

15/10 2014 blev et stabilt år for ynglefuglene i Gribskovområdet

26/09 Første år efter caretakerprojektet gav frafald i Gribskovgruppen

22/08 Bramaholm er normaliseret - sådan da


NYHEDER redigeres og skrives, hvis ikke andet er anført, af:
Arne Olesen - tel. 21 18 32 14. Mail: rosenfeldt@olesen.mail.dk.

_____________________________________________________


18-02-2015:

AMMUNITIONSDEPOTER I GRIBSKOV FJERNES

- og de asfalterede veje fræses op!



Ammunitionsdepoter i nationalpark!

Under denne overskrift havde redaktøren (Arne Olesen) et indlæg i Frederiksborg Amts Avis 8. juli 2005. Foranledningen var, at både tv og presse i dagene forinden havde skrevet om, hvor relativt nemt det var at bryde ind i de mange ammunitionsdepoter, som ligger i Gribskov. Det var overskrifter som Nemt at stjæle granater (POLITIKEN) og Krudtlager uden for Bushs soveværelse (Frederiksborg Amts Avis). Den amerikanske præsident var på det tidspunkt på statsbesøg i Danmark og boede på Fredensborg! Men allerede 14. marts havde Amtsavisen fortalt om, at Forsvarets Bygningstjeneste efter godkendelse i kommuner, det daværende Hovedstadsråd og Miljøministeriet nu ville gå i gang med at bygge en lagerhal på Hvideportvej til opbevaring af emballage fra den ammunition, som deponeres i de ca. 150 betonbunkere. I sit indlæg skriver A.O. blandt andet:

Efter den kolde krigs afslutning forventede man måske, at denne brug af skoven (til ammunitionsdepoter) ville aftage, måske helt ophøre. … Her medgiver forsvaret, (efter nyhederne i juli om manglende sikkerhed) at sikkerheden omkring depoterne er noget ringe. Bunkerne kan brydes op med boltsaks, kun få er forsynet med alarm, og hvor der er alarm virker den ikke optimalt. 18. august 2004 brød tyve ind i fire bunkere og stjal fire 120 mm mortergranater. Tre depoter havde ingen alarmer, selv om et af dem indeholdt 4.800 granater.

Forsvaret har selv gennem forsøg konstateret, hvor let det er at komme ind i bunkerne. … Problemet er bare, at der er så mange depoter, at det vil kræve store ressourcer at sikre dem forsvarligt. Så hvor sikkert er det at færdes i Gribskov, når interesserede ved, at ammunitionen findes der, og at den er nem at få fat i? Bedre overvågning må vel også betyde mere kontrol? Hvor godt rimer det med en offentlig skov, der tilmed efter nogens visioner skal trække endnu flere gæster som kommende nationalpark?
(2005 blev det første projektforslag til nationalparken fremlagt).

Ti år efter – Farvel til skovens betonbunkere

Trods ståhejen i 2005 fortsatte tingene, som de havde gjort, siden de første bunkers blev bygget under anden verdenskrig, og mange flere tilføjet i løbet af den kolde krig. Men som et lyn fra en klar himmel kan Frederiksborg Amts Avis 2. februar i år fortælle, at med det danske forsvars skiften fokus fra forsvar af det danske landområde til indsættelse under fjernere himmelstrøg er der ikke mere brug for en struktur med fire støttedepoter, hvoraf Depotområde Gribskov var det største. De næsten 150 bunkere skal nedbrydes, betonen knuses og stålet udvindes. Forsvaret har boet til leje i skoven, og nu skal området gives tilbage til Naturstyrelsen Nordsjælland. I første omgang, skriver Amtsavisen videre, fjernes 24 bunkere vest for Gillelejevej og 18 bunkere øst for vejen.

Men osse asfaltvejene, som blev bygget til de militære køretøjer, skal væk. Om det siger skovrider Jens Bjerregaard Christensen, NS Nordsjælland til Amtsavisen: De koster en bondegård at vedligeholde, og vi drøfter lige nu, hvordan vejene skal fremstå bagefter. En enkelt af vejene, Storkevadsvej, vil vi fjerne helt for at mindske forstyrrelsen af det dåvildt, som forsamler sig her i et stilleområde uden jagt. Én asfalteret vej fræses dog ikke op, det er Hærvejen fra Kagerup til Multebjerg. Ganske vist er den tidligere radarstation lukket for nogle år siden, men nu har hjemmeværnet fået adgang til stedet, og det kræver altså en asfalteret vej.

Red. har søgt yderligere information om nedlæggelsen af depotområdet, men på nettet foreligger der ikke noget, hverken centralt eller lokalt i Naturstyrelsen. Så artiklen i Amtsavisen er eneste kilde for nærværende. Som svar på henvendelse skriver NS Nordsjællland: Når forsvaret har gennemført udbuddet af opgaven og der foreligger en tidsplan for arbejdet, vil det helt sikkert være en god ide at få information her om på nettet, så skovgæster og andre kan få information om, hvad der er gang i.

A.O.

__________________________________________________________________


05-02-2015:

FÅR VI YNGLENDE HAVØRNE I GRIBSKOV I ÅR?

Tre-fire par synes at være på vingerne i Nordsjælland


I januar får redaktøren en mail fra Per Ekberg, Gribskovgruppen, hvor han fortæller om en oplevelse med Havørne i Solbjerg engsø og stiller nogle spørgsmål om, hvor mange par der er på færde i Nordsjælland. Forud går observationer sidste sommer i Nordsjælland af en fem år gammel Havørn, ringmærket (bl.a. med blå ring med tal) i 2009 som unge på Tærø ved Møn. Forhistorien kommer vi tilbage til! I januar i år ses den blå han (for nemheds skyld kaldes den i resten af artiklen den blå han) flere gange i Nordsjælland, Her kommer historien fra Solbjerg engsø 21. januar.

Det var vindstille og ørnene sad tæt sammen i det døde træ på øen. Med hoved og hals i lodret position gjaldede de højlydt deres skrig ud over området. En stund efter flyver hannen ud lavt over søen og fanger legende let en stor brasen. Så letter hunnen og flyver efter hannen, og de leger i luften over søen. Hannen flyver øverst med fisken i fangerne (og nu kan jeg faktisk se den blå ring!), og hunnen griber ud efter fisken. Jeg hører dem skrige igen i det stille vejr. Efter dette sceneri basker de ind i skovbrynet og sætter sig, hannen i et stort asketræ og hunnen højere oppe i et stort og meget gammelt egetræ. Han æder fisken. Noget senere begynder han at brække grene af med næbbet. Derpå flyver han op til hunnen og begynder osse at brække grene af egetræet. Da jeg kommer tilbage til søen lige før solnedgang, sidder ørneparret nu ude i det døde træ på holmen. Ved skumringstid letter de og flyver langt ind i Gribskov.

Den blå Havørn er set mange gange i Nordsjælland siden sidste sommer

Redaktøren har efterfølgende været i tæt kontakt med dels Per Ekberg, dels Jens Lykkebo, redekoordinator for Havørnene i Nejede Vesterskov. Og har haft lejlighed til at se en del korrespondance og fotos igennem samt gennemsøgt DOFbasen for observationer af Havørne i Nordsjælland i 2014 og 2015. Det kan ikke siges at have afklaret spørgsmålet om, hvor mange potentielle ynglepar, som lige nu flyver rundt her oppe, men nogle ting er blevet klarere og andre forblevet usikre.

Man har snakket om en Havørn med blå ring tilbage i 2013. På DOFbasen er en observation af fuglen fra 18. marts ved Havreholm, fotograferet af Axel Mortensen. Men den har blå ring på højre ben, mens Tærø-fuglen bærer den blå ring på venstre ben! Det kan udmærket, sted og tidspunkt taget i betragtnming, dreje sig om en trækkende fugl, eftersom der ikke foreligger andre kendte observationer af fuglen ellers.

Den aktuelle blå han er ifølge Ringmærkningscentralen født i en rede på Tærø ved Møn og blev ringmærket 28. maj 2009. Vi har ikke data, der fortæller om hvor ørnen har opholdt sig, indtil den 18. juni 2014 bliver set og fotograferet ved Solbjerg engsø af Anne Blotting, som tager en række fine billeder af denne og en anden adult Havørn sammen. Det ses tydeligt på billederne, at den ene Havørn bærer to ringe, en blå på venstre ben. Hun kan dog ikke aflæse tallene men rapporterer observationen til Jens Lykkebo. 21. juni (tre dage senere) er Per Ekberg ved Strødam engsø og ser to rastende Havørne i kanten til Strødam reservatet. Da den ene flyver ud, fotograferer Per den. Men først da han er hjemme og arbejder med billederne, ser han, at fuglen bærer blå ring på venstre ben. Det er altså parret fra Solbjerg engsø 18. juni, som nu optræder her! Den endelige bestemmelse af fuglen kommer 27. juli, da Helle Krogsgaard fotograferer den blå han over sin have i Lille Lyngby, og det så godt, at Ringmærkningscentralen kan bruge et par af hendes fotos til sikker bestemmelse af ringens tal og dermed bestemmelse af fuglen som en Tærø-han fra 2009!

Der siges at foreligge en del observationer og fotografier senere af denne han, men de figurerer ikke på DOFbasen! (Her er der derimod ganske mange observationer af Havørne uden hverken tidspunkt for observationen eller aldersbestemmelse, eller bare et tilnærmet forsøg i en note). Men så kommer Per Ekbergs observation fra Solbjerg engsø 21. januar i år, som vi indledte artiklen med. Og den dokumenterer tilsyneladende, at den blå han fortsat danner par med en adult hun. Men er det et helt nyt par eller ….?

Det er ikke parret fra Nejede Vesterskov – og vist heller ikke det fra Gurre sø

Et af DOF Nordsjællands to sikre ynglepar holder til i Jægerspris Nordskov. Om de strejfer helt til Gribskov eller Gurre, ved redaktøren ikke noget om. Men de holder sig nok til Roskilde fjord området. Andet har vi ikke hørt. Så ses der flere Havørne ved Gurre sø, de seneste måneder meldes der om mindst fire fugle, for dels optræder et adult par sammen, dels meldes om en subadult fugl med lidt sort i halens terminalbånd, endelig meldes der om yngre fugle. Et par har optrådt her i foregående ynglesæsoner, men ingen har fundet spor af redebygning, så hvad foregår her? Men der er ingen noter om blå ring på nogen fugl!

Nordsjællands andet sikre ynglepar er Nordsjællands første i nyere tid, nemlig fuglene fra Nejede Vesterskov. Men der skete noget i forbindelse med en af stormene i 2013. Jens Lykkebo fortæller:

Der skete noget med det gamle ynglepar, som vi føler os sikre på har været det samme hele tiden, i efteråret 2013. Mine observationer tyder på, at en af dem pludselig forsvandt, måske under orkanen i oktober. Den kan være blevet tvunget til at lette fra sin rasteplads og er forulykket, måske med en brækket vinge. Den gamle rede blæste ned under næste orkan i december. Men allerede efter oktoberorkanen virkede den nu enlige ørn stresset, den skreg og kaldte og sås efterfølgende alene. Vi var meget nervøse, da der 1. februar 2014 endnu ikke var bygget nogen ny rede. Men så dukkede et par frem, og på 10-14 dage blev reden færdig omkring 20. februar. Men vi så ikke ørnene tæt sammen, ej heller parringer. Og ved Alsønderup engsø blev de slet ikke set. Ved æglægningstiden var de ved reden men ikke særligt stabilt, og der blev ikke lagt æg!

Da der aldrig gaves lejlighed til gode nærobservationer, opstod den idé, da den blå ørn kom ind i billedet sidste sommer, at det kunne være den, der optrådte som ny mage i Nejede-parret. Men 3. januar 2015 lykkedes det Birger Furbo at observere parret ved Alsønderup engsø og fotografere dem flyvende. Et billede viser klart, at den ene fugl ikke er fuldt udfarvet, men har lidt sorte tegninger endnu på halens terminalbånd. Altså er det ikke Tærø-hannen. Det forklarer til gengæld, hvorfor det gik så dårligt med yngleforsøget for et år siden. Det har uden tvivl været fuglens første pardannelse, og ofte bruges det første år på tilpasning og samling af erfaringer, som vi så det i 2011 i Gribskov med Fiskeørnene!

Men hvad så med parret fra Solbjerg engsø i januar, hvor der igen er set to gamle fugle senest 29. januar (ngen har dog bemærket blå ring, men det kræver osse gode betingelser). Man må vel gå ud fra, at det fortsat er samme par som ved engsøerne sommeren 2014. Fra selve Gribskov foreligger desuden et antal observationer – ifølge Per Ekberg flere end meldt på DOFbasen - på så vel overflyvende som rastende fugle. Indikerer det, at et ynglepar med den blå han som mage er ved at etablere sig i Gribskovområdet? I bedste fald kan Nordsjælland i 2015 så rumme fire par ynglende Havørne og Gribskov sit første!

De næste måneder vil afklare i hvert fald nogle af de her stillede spørgsmål. Har nogen noget særligt at fortælle om Havørne i Gribskovområdet, må de meget gerne kontakte

Per Ekberg, mail: perekberg1@gmail.com. Tel. 30 53 92 45.
Arne Olesen, mail: rosenfeldt@olesen.mail.dk. Tel. 21 18 32 14.

A.O.

________________________________________________________________


22-01-2015:

NATURFREDNINGSFORENINGEN SIGER NEJ TIL NATIONALPARKFORSLAGET!

Drop Nationalpark Kongernes Nordsjælland


Det er den helt klare udmelding fra Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 18. januar 2015 som en reaktion på det forslag, som fem borgmestre og tre lodsejerrepræsentanter i december overleverede til miljøministeren (LÆS omtale og kritik af forslaget i Nyheder 20. december 2014). Blandt andet siger foreningen i pressemeddelelsen, at naturen skal have første prioritet i en nationalpark, men det er langt fra sagen i forslaget, som snarere vil give en erhvervs- og turismepark end en park med rig natur. Og fortsætter:

- Hvis danskerne skal have noget ud af deres nationalparker, så skal de indeholde noget af nationens ypperste natur. Her er det afgørende, at naturen ikke ligger i små klatter rundt i hjørnerne af parken, men derimod udgør store sammenhængende områder. her skal naturen udvikles efter klare mål. I forslaget til Kongernes Nordsjælland er naturen ikke en prioritet, men snarere en biting. Forslaget er så skrabet, at vi ikke kan støtte parken i den foreliggende udgave, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Samstemmende kritik af landbrugets store indflydelse

POLITIKEN behandlede nationalparksforslaget i en helsidesartikel 18. januar 2015 under overskriften Fra nationalpark til erhvervspark, som kritisk behandler en række af de spørgsmål, som osse var fremme i vores nyhedsartikel 20. december, ikke mindst landbrugets store indflydelse. I POLITIKEN nævnes, at både DN og Friluftsrådet kritiserer, at en lodsejer ifølge forslaget bør være formand for nationalparken. Og til forslagets punkt om, at landbrugsorganisationerne generelt skal inddrages i udvælgelse af naturprojekter i nationalparken for at sikre, at lodsejerinteresser ikke berøres siger Anette Eigaard fra DN til POLITIKEN: Det er meget udsædvanligt, at landbruget skal have så stor indflydelse på naturprojekter i en nationalpark, især når landbruget ikke ønsker at være med i parken.

Rigsrevisionen kom i december 2013 med en ret stærk kritik af nationalparkerne og konkluderede blandt andet: at miljøministeriet fremover bør understøtte nationalparkerne mere, så de på længere sigt vil være bedre rustet til at styrke og udvikle naturen, herunder skabe større, sammenhængende områder, og endvidere: at nationalparkernes bestyrelser formulerer klare og målbare målsætninger, som de kan prioritere deres indsats ud fra. Men det er ikke så nemt, siger miljøminister Kirsten Brosbøl: Nationalparkerne er selvstændige organer, og vi kan ikke diktere bestemte mål for dem.

Men Folketingets miljøudvalg behøver ikke at sætte en nationalpark i verden, som fra start ligger langt fra den sammenlignet med de fleste andre landes nationalparker allerede beskedne målsætning for danske nationalparker. Og formanden for Folketingets miljøudvalg Lone Loklindt (R) citeres da osse i POLITIKEN for at have sagt til altinget.dk, da forslaget forelå, at det er lidt op ad bakke. Der bliver mange huller i området.

Det samlede Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland på 24 sider kan findes her: http://www.danmarksnationalparker.dk/kommende-nationalparker/kongernes-nordsjaelland/.

A.O.

____________________________________________________________________


12-01-2015:

DEN ASFALTEREDE OG BELYSTE CYKELSTI I STENHOLTSVANG DRØJER

Naturstyrelsen tygger stadig på spørgsmålet om belysning


Hvor er Nødebos nye cykelsti? Det er overskriften på en artikel i Frederiksborg Amts Avis 9. januar. Vi omtalte projektet om en asfalteret og oplyst cykelsti ad Albrektsvej gennem Stenholtsvang i en række nyhedsartikler og debatindlæg i sommer (LÆS Nyheder juli og august 2014). Hensigten med projektet er kort sagt at sikre de større skolebørn i Nødebo en sikker cykelsti til deres skole i Hillerød. Projektet dukker op, efter at en meget dyrere løsning med cykelsti langs Jespervej er opgivet. I sommer forlød det, at projektet efter at være blevet politisk besluttet I Hillerød kommune hurtigt kunne godkendes af Naturstyrelsen, som skulle tage stilling til asfaltering og belysning. Det ville man først gøre, når der forelå en vedtagelse af projektet i Hillerød kommune.

Den har så foreligget ganske længe, og Tue Tortzen, formand for kommunens Miljø- og Teknikudvalg, siger da osse til Amtsavisen: Jeg forstår udmærket godt, at borgerne er utålmodige. Jeg havde håbet at klippe snoren ved det her skoleårs begyndelse (vel august 2015? a.o.). Når arbejdet først kommer i gang, skal det nok blive lavet i en fart, mener han, selv om det er ret omfattende at lave en tunnel under Fredensborgvej. Man forhandler om belysningen nu og regner med at etablere den sådan, at den ikke brænder hele tiden men tænder ved aktivitet på stien. Dyr og fugle i Stenholtsvang er næppe så utilfredse med udsættelsen som visse forældre i Nødebo. En af disse Ea Dehn siger til Amtsvisen: En cykelsti vil jo være altafgørende for, at vores børn kan cykle til Grønnevangskolen.

Politikerne vil gerne lave en cykelsti for skolebørnene og vælger den billigste løsning, som altså berører et naturområde i en stor og vigtig lokalitet som Gribskov. Det er jo ikke så stort et indgreb, siger man. Men en bid her og en bid der … Og der tages mange bidder af naturen, lige nu kan der således gives grønt lys til ti byggeprojekter i ellers uberørte kystområder især langs Jyllands vestkyst! En begrænsning i belysningen i Stenholtsvang vil da gøre kamelen lidt lettere at sluge for naturfolk. Men nok en lille bid bliver taget, når kommune og naturstyrelse bliver enige.

A.O.

___________________________________________________________________

Se alle nyheder fra Gribskovområdet




Fakta
Kommuner: Gribskov, Hillerød
Areal: 6483 hektar
Ejerforhold: Statsejet. Enkelte områder har andre ejere.

De tre alvorligste trusler:
- For lidt dødt ved og for meget flis
- Stadig flere publikumstiltag og øget publikumstryk
- Stærkt øget skovdrift og skovning i yngletiden

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Beskyttelse af følsomme områder
- Sikring af naturtypers tilstand og bevaring af mere ældre skov
- Sikring af Rødlistearter og konkrete målsætninger for flere arter

Sidevisninger
Denne måned: 771
Sidste måned: 1371

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet