Skovsanger, Ndr. Skovportevej,6.maj 2016. Foto. PEP

Sidste nyt
12-12-2016: Sidste nyt.

Ynglefuglestatus 2016 for Gribskov-området.
En opgørelse over ynglesæsonen 2016 ligger klar, og kan nu læses her på siden.
24 arter er blevet talt i 2016.
Fiskeørn og havørn har fået unger på vingerne i år.
Hvepsevågen, som er en af udpegningsarterne for Gribskov ser det ikke så godt ud for. Den går støt og roligt tilbage de seneste år.
Duehøgen har det stadigvæk dårligt i Gribskov.

Nu er den samlede, kommenterede status med diagrammer over registrerede ynglefugle i Gribskovområdet 2015 færdig, sammenstillet af Per Ekberg. Den omfatter 24 arter, nemlig 6 udpegningsarter og 18 andre interessante fokusarter. Den kan læses her på hjemmesiden under STATUS.

Per Ekberg



30-09-2015: EFTER ET KOLDT FORÅR OG SOMMER BLEV 2015 ET BLANDET ÅR FOR YNGLEFUGLENE I GRIBSKOV.

Duehøgen har det stadigvæk meget dårligt i Gribskov.
Hvepsevågen fik en meget dårlig ynglesæson i 2015.
Hvidvinget korsnæb yngler stadig i Gribskov.
Havørnen er tilføjet til listen over ynglefugle i Gribskov.
Rødrygget tornskade fik et fantastisk comeback i Gribskov i 2015, på trods af en kold sommer.
Læs dette og meget mere:
Nu er den samlede, kommenterede status over registrerede ynglefugle i Gribskovområdet 2015 færdig, sammenstillet af Per Ekberg. Den omfatter 21 arter, nemlig 7 udpegningsarter og 14 andre interessante fokusarter. Den kan læses her på hjemmesiden under STATUS.

Per Ekberg


27-06-2015: Nekrolog
Vi har modtaget den triste nyhed, at Arne Olesen døde af en meget aggressiv kræftform tirsdag d. 16. juni 2015.
Arne Olesen var trofast medlem af foreningen siden 1970. Han blev 83 år, og var til det sidste et meget aktivt medlem og debattør både internt i foreningen og udadtil gennem forskellige medier. Han har deltaget i flere af Dansk Ornitologisk Forenings projekter herunder Fuglenes Danmark 1993-94, ATLAS-projekterne og havde i mange år en punkttællingsrute.
Men det var især under caretakerprojektet Arne Olesen udøvede en særlig indsats. Her var han lokalitetsansvarlig for Natura 2000 området i Gribskov 2004 til 2009 og igen fra 2011, og frem til i dag var han redaktør for caretakergruppens hjemmeside.
Arne Olesen var en god organisator, og det var hans fortjeneste, at Gribskovgruppen kom godt fra start og hans engagement i gruppen gennem årene har gjort gruppen meget respekteret og anerkendt i det ganske land. Fra at være et ukendt område fuglemæssigt er Gribskov nu en af Danmarks bedst optalte skove.
Arne Olesen var redaktør på Caretakerprojektets hjemmeside for Gribskovområdet og gik her meget op i kvalitetssikring af de data, han brugte. Han skrev både levende og meget fyldestgørende om de emner, han beskrev og lavede altid en grundig research af emnerne inden de kom på hjemmesiden. Ofte var det også meget politiske og kontroversielle emner, han tog op, og han gik meget i brechen for at beskytte naturen generelt. Arne Olesen har været den mest aktive redaktør uden sammenligning og Gribskovsiden er langt den mest læste af alle caretakerprojektets hjemmesider. Arne Olesen var en meget markant personlighed og gik ikke på kompromis med sine værdier, holdninger og ideer, hvilket ind i mellem kunne skabe diskussioner i foreningen og dette har været med til udviklingen i Gribskovgruppen og i øvrigt.
Det lå Arne Olesen meget på sinde at naturen og hermed fuglene blev beskyttet!
Det er et stort tab for Gribskovgruppen, at vi har mistet Arne Olesen og han vil være savnet i fremtiden!

Luise og Per Ekberg


01-04-2015:


GRIBSKOVOMRÅDETS HJEMMESIDE FORNYES IKKE INDTIL VIDERE

Redaktør Arne Olesen er nødt til at sygemelde sig!

Jeg har i mere end en måneds tid haft en sygdom, som har udviklet sig ret generende og blandt andet forhindret mig i kreativt arbejde så som skrivning og redigering. Efter undersøgelser indledes en behandling på hospital sidst i april. Hvordan forløbet ender, har jeg ingen anelse om på nuværende tidspunkt.

Derfor fornyes hjemmesiden ikke indtil videre, da jeg er den eneste aktive redaktør på siden. Det beklager jeg meget over for de ganske mange faste læsere af siden. Måske åbner siden igen i løbet af sommeren.

ARNE OLESEN

_______________________________________________________________


03-03-2015:

27 SKOVHORNUGLER PÅ FÆLLES VINTERSTADE MIDT I GRIBSKOV

Før aldrig fundet mere end højst tre ved vintertide!

Den 21. februar skriver Per Ekberg til redaktionen:

Jeg sender nogle fotos med Skovhornugle. Det er vist første gang, at jeg har fundet en rasteplads for Skovhornugle i Gribskov. Der er tusindvis af gylp under træerne, der er rigtig mange træer med gylp under, mere end 20! Jeg har ved to besøg foreløbig fundet fem træer, hvor der sidder ugler. De to gange har jeg set henholdsvis 16 og 27 ugler. Der er utvivlsomt flere ugler end de 27, som jeg har set. De blev fundet i en ældre granskov, hvor uglerne sad omkring 15 meter højt oppe i de tætte graner, godt gemt mellem grangrenene.

Efterfølgende har Per Ekberg besøgt lokaliteten to gange mere: 22. februar og 18 sete ugler, 24. februar og 15 ugler. Vi ved, at en observatør en uges tid senere kun fandt 3 Skovhornugler i træerne. Foråret er på vej og vinterstadet affolkes, uglerne skal snart være ude på deres ynglepladser, de allerfleste Skovhornugler lægger æg i april. Om vinterstadet skriver Jørgen Terp Laursen i DANMARKS UGLER (2006) blandt andet:

Som noget karakteristisk for skovhornuglen samles mindre flokke på såkaldte vinterovernatningspladser, også kaldet vinterstader. Her ses sædvanligvis 5-20 fugle, undtagelsesvis op til omkring 100 individer, dog 150 i Kongelunden i 1960’erne. Fuglene tager som regel ophold i en mindre samling graner i udkanten af en skov, men også i større haver, der ligger nær gode fourageringssteder, eksempelvis ud til et engareal.

Vinterstadet i Gribskov ligger imidlertid midt inde i skoven, dog er der ikke langt til det store overdrev Ulvedalene ved Sandskredssøen, som må antages at være en god fourageringsplads for ugler. Når man gennemgår relevante kilder og observationer på DOFbasen, er det ikke muligt at finde højere antal end tre rastende Skovhornugler inde i skoven ved vintertide, og det drejer sig om observationer med års mellemrum. Så det er virkelig et usædvanligt vinterstade, som Per Ekberg har fundet, både hvad angår sted og antal fugle!

27 er det højeste antal Skovhornugler registreret på et vinterstade denne vinter i Danmark. Meget tæt på kommer Kajerød med 26 fugle 6. februar og andre høje tal siden nytår. Men her er der tale om en samling graner i en villahave i Birkerøds udkant.
I december 1995 forlød det, at der var op til 20 Skovhornugler på en vinterovernatningsplads i en granplantning ved Bendstrup camping nær Strødamområdet. Vi har ikke kunnet finde data om disse observationer udover en observation af to fugle i januar. Men lokaliteten er typisk for Skovhornuglers valg af vinterstade, så usædvanlig er denne observation ikke trods et pænt antal fugle.

Kun få ynglepar i Gribskov – maksimum er 4 par i 1993

Der synes ikke at foreligge systematiserede optællinger af Skovhornugle for Gribskov undtagen i projektet Fuglenes Danmark 1993-96. Den da eksisterende Gribskovgruppe fandt 4 ynglepar i 1993 og 0 i 1994. På DOFbasen er rapporteret kaldende unger fra 2 ynglepar i 1974 og 1975 og 2 ungfugle set 1979. Efter 1993 skal vi frem til 2007, hvor observatører har hørt ungfugle kalde på to lokaliteter. Og til sidst i 2014, hvor en Skovhornugle ses og kaldende unger høres. Alle undtagen en af de i alt seks lokaliteter ligger godt inde i skoven: Stjernen, Ottevejskrydset, Gribsø bakker, Sandskredssøen og Gribskov Midte. Der er kun én melding om ynglefugle uden for Gribskov i Gribskovområdet, en syngende fugl hørt fra Vester Strødam i april 2014.

Som et kuriosum til afslutning kan nævnes, at Jørgen Terp Laursen i sin Status fordelt på amter indleder afsnittet om Frederiksborg amt med: Et kuld æg fra Gribskov 1855 (Kjærbølling 1875-77). Det er hentet fra den første store klassiske bog i dansk ornitologi Skandinaviens Fugle, med særligt hensyn til Danmark og de nordlige bilande. Kjøbenhavn 1875-77.

a.o.

________________________________________________________________


01-03-2015:

DE SENESTE TI NYHEDER HER PÅ SIDEN

18/02 Ammunitionsdepoter i Gribskov fjernes!

05/02 Får vi ynglende Havørne i Gribskov i år?

22/01 Naturfredningsforeningen siger nej til nationalparkforslaget!

12/01 Den belyste og asfalterede cykelsti i Stenholtsvang drøjer!

20/12 Fjerde forslag til Nationalpark Nordsjælland afleveret!

24/11 Meget stor invasion af Hvidvinget Korsnæb i november- flere fugle end i 2011!

01/11 Skarvkolonien i Møllekrog fortsætter tilbagegangen

15/10 2014 blev et stabilt år for ynglefuglene i Gribskovområdet

26/09 Første år efter caretakerprojektet gav frafald i Gribskovgruppen

22/08 Bramaholm er normaliseret - sådan da


NYHEDER redigeres og skrives, hvis ikke andet er anført, af:
Arne Olesen - tel. 21 18 32 14. Mail: rosenfeldt@olesen.mail.dk.

_____________________________________________________


18-02-2015:

AMMUNITIONSDEPOTER I GRIBSKOV FJERNES

- og de asfalterede veje fræses op!


Ammunitionsdepoter i nationalpark!

Under denne overskrift havde redaktøren (Arne Olesen) et indlæg i Frederiksborg Amts Avis 8. juli 2005. Foranledningen var, at både tv og presse i dagene forinden havde skrevet om, hvor relativt nemt det var at bryde ind i de mange ammunitionsdepoter, som ligger i Gribskov. Det var overskrifter som Nemt at stjæle granater (POLITIKEN) og Krudtlager uden for Bushs soveværelse (Frederiksborg Amts Avis). Den amerikanske præsident var på det tidspunkt på statsbesøg i Danmark og boede på Fredensborg! Men allerede 14. marts havde Amtsavisen fortalt om, at Forsvarets Bygningstjeneste efter godkendelse i kommuner, det daværende Hovedstadsråd og Miljøministeriet nu ville gå i gang med at bygge en lagerhal på Hvideportvej til opbevaring af emballage fra den ammunition, som deponeres i de ca. 150 betonbunkere. I sit indlæg skriver A.O. blandt andet:

Efter den kolde krigs afslutning forventede man måske, at denne brug af skoven (til ammunitionsdepoter) ville aftage, måske helt ophøre. … Her medgiver forsvaret, (efter nyhederne i juli om manglende sikkerhed) at sikkerheden omkring depoterne er noget ringe. Bunkerne kan brydes op med boltsaks, kun få er forsynet med alarm, og hvor der er alarm virker den ikke optimalt. 18. august 2004 brød tyve ind i fire bunkere og stjal fire 120 mm mortergranater. Tre depoter havde ingen alarmer, selv om et af dem indeholdt 4.800 granater.

Forsvaret har selv gennem forsøg konstateret, hvor let det er at komme ind i bunkerne. … Problemet er bare, at der er så mange depoter, at det vil kræve store ressourcer at sikre dem forsvarligt. Så hvor sikkert er det at færdes i Gribskov, når interesserede ved, at ammunitionen findes der, og at den er nem at få fat i? Bedre overvågning må vel også betyde mere kontrol? Hvor godt rimer det med en offentlig skov, der tilmed efter nogens visioner skal trække endnu flere gæster som kommende nationalpark? (2005 blev det første projektforslag til nationalparken fremlagt).

Ti år efter – Farvel til skovens betonbunkere

Trods ståhejen i 2005 fortsatte tingene, som de havde gjort, siden de første bunkers blev bygget under anden verdenskrig, og mange flere tilføjet i løbet af den kolde krig. Men som et lyn fra en klar himmel kan Frederiksborg Amts Avis 2. februar i år fortælle, at med det danske forsvars skiften fokus fra forsvar af det danske landområde til indsættelse under fjernere himmelstrøg er der ikke mere brug for en struktur med fire støttedepoter, hvoraf Depotområde Gribskov var det største. De næsten 150 bunkere skal nedbrydes, betonen knuses og stålet udvindes. Forsvaret har boet til leje i skoven, og nu skal området gives tilbage til Naturstyrelsen Nordsjælland. I første omgang, skriver Amtsavisen videre, fjernes 24 bunkere vest for Gillelejevej og 18 bunkere øst for vejen.

Men osse asfaltvejene, som blev bygget til de militære køretøjer, skal væk. Om det siger skovrider Jens Bjerregaard Christensen, NS Nordsjælland til Amtsavisen: De koster en bondegård at vedligeholde, og vi drøfter lige nu, hvordan vejene skal fremstå bagefter. En enkelt af vejene, Storkevadsvej, vil vi fjerne helt for at mindske forstyrrelsen af det dåvildt, som forsamler sig her i et stilleområde uden jagt. Én asfalteret vej fræses dog ikke op, det er Hærvejen fra Kagerup til Multebjerg. Ganske vist er den tidligere radarstation lukket for nogle år siden, men nu har hjemmeværnet fået adgang til stedet, og det kræver altså en asfalteret vej.

Red. har søgt yderligere information om nedlæggelsen af depotområdet, men på nettet foreligger der ikke noget, hverken centralt eller lokalt i Naturstyrelsen. Så artiklen i Amtsavisen er eneste kilde for nærværende. Som svar på henvendelse skriver NS Nordsjællland: Når forsvaret har gennemført udbuddet af opgaven og der foreligger en tidsplan for arbejdet, vil det helt sikkert være en god ide at få information her om på nettet, så skovgæster og andre kan få information om, hvad der er gang i.

A.O.

__________________________________________________________________


05-02-2015:

FÅR VI YNGLENDE HAVØRNE I GRIBSKOV I ÅR?

Tre-fire par synes at være på vingerne i Nordsjælland

I januar får redaktøren en mail fra Per Ekberg, Gribskovgruppen, hvor han fortæller om en oplevelse med Havørne i Solbjerg engsø og stiller nogle spørgsmål om, hvor mange par der er på færde i Nordsjælland. Forud går observationer sidste sommer i Nordsjælland af en fem år gammel Havørn, ringmærket (bl.a. med blå ring med tal) i 2009 som unge på Tærø ved Møn. Forhistorien kommer vi tilbage til! I januar i år ses den blå han (for nemheds skyld kaldes den i resten af artiklen den blå han) flere gange i Nordsjælland, Her kommer historien fra Solbjerg engsø 21. januar.

Det var vindstille og ørnene sad tæt sammen i det døde træ på øen. Med hoved og hals i lodret position gjaldede de højlydt deres skrig ud over området. En stund efter flyver hannen ud lavt over søen og fanger legende let en stor brasen. Så letter hunnen og flyver efter hannen, og de leger i luften over søen. Hannen flyver øverst med fisken i fangerne (og nu kan jeg faktisk se den blå ring!), og hunnen griber ud efter fisken. Jeg hører dem skrige igen i det stille vejr. Efter dette sceneri basker de ind i skovbrynet og sætter sig, hannen i et stort asketræ og hunnen højere oppe i et stort og meget gammelt egetræ. Han æder fisken. Noget senere begynder han at brække grene af med næbbet. Derpå flyver han op til hunnen og begynder osse at brække grene af egetræet. Da jeg kommer tilbage til søen lige før solnedgang, sidder ørneparret nu ude i det døde træ på holmen. Ved skumringstid letter de og flyver langt ind i Gribskov.

Den blå Havørn er set mange gange i Nordsjælland siden sidste sommer

Redaktøren har efterfølgende været i tæt kontakt med dels Per Ekberg, dels Jens Lykkebo, redekoordinator for Havørnene i Nejede Vesterskov. Og har haft lejlighed til at se en del korrespondance og fotos igennem samt gennemsøgt DOFbasen for observationer af Havørne i Nordsjælland i 2014 og 2015. Det kan ikke siges at have afklaret spørgsmålet om, hvor mange potentielle ynglepar, som lige nu flyver rundt her oppe, men nogle ting er blevet klarere og andre forblevet usikre.

Man har snakket om en Havørn med blå ring tilbage i 2013. På DOFbasen er en observation af fuglen fra 18. marts ved Havreholm, fotograferet af Axel Mortensen. Men den har blå ring på højre ben, mens Tærø-fuglen bærer den blå ring på venstre ben! Det kan udmærket, sted og tidspunkt taget i betragtnming, dreje sig om en trækkende fugl, eftersom der ikke foreligger andre kendte observationer af fuglen ellers.

Den aktuelle blå han er ifølge Ringmærkningscentralen født i en rede på Tærø ved Møn og blev ringmærket 28. maj 2009. Vi har ikke data, der fortæller om hvor ørnen har opholdt sig, indtil den 18. juni 2014 bliver set og fotograferet ved Solbjerg engsø af Anne Blotting, som tager en række fine billeder af denne og en anden adult Havørn sammen. Det ses tydeligt på billederne, at den ene Havørn bærer to ringe, en blå på venstre ben. Hun kan dog ikke aflæse tallene men rapporterer observationen til Jens Lykkebo. 21. juni (tre dage senere) er Per Ekberg ved Strødam engsø og ser to rastende Havørne i kanten til Strødam reservatet. Da den ene flyver ud, fotograferer Per den. Men først da han er hjemme og arbejder med billederne, ser han, at fuglen bærer blå ring på venstre ben. Det er altså parret fra Solbjerg engsø 18. juni, som nu optræder her! Den endelige bestemmelse af fuglen kommer 27. juli, da Helle Krogsgaard fotograferer den blå han over sin have i Lille Lyngby, og det så godt, at Ringmærkningscentralen kan bruge et par af hendes fotos til sikker bestemmelse af ringens tal og dermed bestemmelse af fuglen som en Tærø-han fra 2009!

Der siges at foreligge en del observationer og fotografier senere af denne han, men de figurerer ikke på DOFbasen! (Her er der derimod ganske mange observationer af Havørne uden hverken tidspunkt for observationen eller aldersbestemmelse, eller bare et tilnærmet forsøg i en note). Men så kommer Per Ekbergs observation fra Solbjerg engsø 21. januar i år, som vi indledte artiklen med. Og den dokumenterer tilsyneladende, at den blå han fortsat danner par med en adult hun. Men er det et helt nyt par eller ….?

Det er ikke parret fra Nejede Vesterskov – og vist heller ikke det fra Gurre sø

Et af DOF Nordsjællands to sikre ynglepar holder til i Jægerspris Nordskov. Om de strejfer helt til Gribskov eller Gurre, ved redaktøren ikke noget om. Men de holder sig nok til Roskilde fjord området. Andet har vi ikke hørt. Så ses der flere Havørne ved Gurre sø, de seneste måneder meldes der om mindst fire fugle, for dels optræder et adult par sammen, dels meldes om en subadult fugl med lidt sort i halens terminalbånd, endelig meldes der om yngre fugle. Et par har optrådt her i foregående ynglesæsoner, men ingen har fundet spor af redebygning, så hvad foregår her? Men der er ingen noter om blå ring på nogen fugl!

Nordsjællands andet sikre ynglepar er Nordsjællands første i nyere tid, nemlig fuglene fra Nejede Vesterskov. Men der skete noget i forbindelse med en af stormene i 2013. Jens Lykkebo fortæller:

Der skete noget med det gamle ynglepar, som vi føler os sikre på har været det samme hele tiden, i efteråret 2013. Mine observationer tyder på, at en af dem pludselig forsvandt, måske under orkanen i oktober. Den kan være blevet tvunget til at lette fra sin rasteplads og er forulykket, måske med en brækket vinge. Den gamle rede blæste ned under næste orkan i december. Men allerede efter oktoberorkanen virkede den nu enlige ørn stresset, den skreg og kaldte og sås efterfølgende alene. Vi var meget nervøse, da der 1. februar 2014 endnu ikke var bygget nogen ny rede. Men så dukkede et par frem, og på 10-14 dage blev reden færdig omkring 20. februar. Men vi så ikke ørnene tæt sammen, ej heller parringer. Og ved Alsønderup engsø blev de slet ikke set. Ved æglægningstiden var de ved reden men ikke særligt stabilt, og der blev ikke lagt æg!

Da der aldrig gaves lejlighed til gode nærobservationer, opstod den idé, da den blå ørn kom ind i billedet sidste sommer, at det kunne være den, der optrådte som ny mage i Nejede-parret. Men 3. januar 2015 lykkedes det Birger Furbo at observere parret ved Alsønderup engsø og fotografere dem flyvende. Et billede viser klart, at den ene fugl ikke er fuldt udfarvet, men har lidt sorte tegninger endnu på halens terminalbånd. Altså er det ikke Tærø-hannen. Det forklarer til gengæld, hvorfor det gik så dårligt med yngleforsøget for et år siden. Det har uden tvivl været fuglens første pardannelse, og ofte bruges det første år på tilpasning og samling af erfaringer, som vi så det i 2011 i Gribskov med Fiskeørnene!

Men hvad så med parret fra Solbjerg engsø i januar, hvor der igen er set to gamle fugle senest 29. januar (ngen har dog bemærket blå ring, men det kræver osse gode betingelser). Man må vel gå ud fra, at det fortsat er samme par som ved engsøerne sommeren 2014. Fra selve Gribskov foreligger desuden et antal observationer – ifølge Per Ekberg flere end meldt på DOFbasen - på så vel overflyvende som rastende fugle. Indikerer det, at et ynglepar med den blå han som mage er ved at etablere sig i Gribskovområdet? I bedste fald kan Nordsjælland i 2015 så rumme fire par ynglende Havørne og Gribskov sit første!

De næste måneder vil afklare i hvert fald nogle af de her stillede spørgsmål. Har nogen noget særligt at fortælle om Havørne i Gribskovområdet, må de meget gerne kontakte

Per Ekberg, mail: perekberg1@gmail.com. Tel. 30 53 92 45.
Arne Olesen, mail: rosenfeldt@olesen.mail.dk. Tel. 21 18 32 14.

A.O.

________________________________________________________________

22-01-2015:

NATURFREDNINGSFORENINGEN SIGER NEJ TIL NATIONALPARKFORSLAGET!

Drop Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Det er den helt klare udmelding fra Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 18. januar 2015 som en reaktion på det forslag, som fem borgmestre og tre lodsejerrepræsentanter i december overleverede til miljøministeren (LÆS omtale og kritik af forslaget i Nyheder 20. december 2014). Blandt andet siger foreningen i pressemeddelelsen, at naturen skal have første prioritet i en nationalpark, men det er langt fra sagen i forslaget, som snarere vil give en erhvervs- og turismepark end en park med rig natur. Og fortsætter:

- Hvis danskerne skal have noget ud af deres nationalparker, så skal de indeholde noget af nationens ypperste natur. Her er det afgørende, at naturen ikke ligger i små klatter rundt i hjørnerne af parken, men derimod udgør store sammenhængende områder. her skal naturen udvikles efter klare mål. I forslaget til Kongernes Nordsjælland er naturen ikke en prioritet, men snarere en biting. Forslaget er så skrabet, at vi ikke kan støtte parken i den foreliggende udgave, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Samstemmende kritik af landbrugets store indflydelse

POLITIKEN behandlede nationalparksforslaget i en helsidesartikel 18. januar 2015 under overskriften Fra nationalpark til erhvervspark, som kritisk behandler en række af de spørgsmål, som osse var fremme i vores nyhedsartikel 20. december, ikke mindst landbrugets store indflydelse. I POLITIKEN nævnes, at både DN og Friluftsrådet kritiserer, at en lodsejer ifølge forslaget bør være formand for nationalparken. Og til forslagets punkt om, at landbrugsorganisationerne generelt skal inddrages i udvælgelse af naturprojekter i nationalparken for at sikre, at lodsejerinteresser ikke berøres siger Anette Eigaard fra DN til POLITIKEN: Det er meget udsædvanligt, at landbruget skal have så stor indflydelse på naturprojekter i en nationalpark, især når landbruget ikke ønsker at være med i parken.

Rigsrevisionen kom i december 2013 med en ret stærk kritik af nationalparkerne og konkluderede blandt andet: at miljøministeriet fremover bør understøtte nationalparkerne mere, så de på længere sigt vil være bedre rustet til at styrke og udvikle naturen, herunder skabe større, sammenhængende områder, og endvidere: at nationalparkernes bestyrelser formulerer klare og målbare målsætninger, som de kan prioritere deres indsats ud fra. Men det er ikke så nemt, siger miljøminister Kirsten Brosbøl: Nationalparkerne er selvstændige organer, og vi kan ikke diktere bestemte mål for dem.

Men Folketingets miljøudvalg behøver ikke at sætte en nationalpark i verden, som fra start ligger langt fra den sammenlignet med de fleste andre landes nationalparker allerede beskedne målsætning for danske nationalparker. Og formanden for Folketingets miljøudvalg Lone Loklindt (R) citeres da osse i POLITIKEN for at have sagt til altinget.dk, da forslaget forelå, at det er lidt op ad bakke. Der bliver mange huller i området.

Det samlede Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland på 24 sider kan findes her: http://www.danmarksnationalparker.dk/kommende-nationalparker/kongernes-nordsjaelland/.

A.O.

____________________________________________________________________

12-01-2015:

DEN ASFALTEREDE OG BELYSTE CYKELSTI I STENHOLTSVANG DRØJER

Naturstyrelsen tygger stadig på spørgsmålet om belysning

Hvor er Nødebos nye cykelsti? Det er overskriften på en artikel i Frederiksborg Amts Avis 9. januar. Vi omtalte projektet om en asfalteret og oplyst cykelsti ad Albrektsvej gennem Stenholtsvang i en række nyhedsartikler og debatindlæg i sommer (LÆS Nyheder juli og august 2014). Hensigten med projektet er kort sagt at sikre de større skolebørn i Nødebo en sikker cykelsti til deres skole i Hillerød. Projektet dukker op, efter at en meget dyrere løsning med cykelsti langs Jespervej er opgivet. I sommer forlød det, at projektet efter at være blevet politisk besluttet I Hillerød kommune hurtigt kunne godkendes af Naturstyrelsen, som skulle tage stilling til asfaltering og belysning. Det ville man først gøre, når der forelå en vedtagelse af projektet i Hillerød kommune.

Den har så foreligget ganske længe, og Tue Tortzen, formand for kommunens Miljø- og Teknikudvalg, siger da osse til Amtsavisen: Jeg forstår udmærket godt, at borgerne er utålmodige. Jeg havde håbet at klippe snoren ved det her skoleårs begyndelse (vel august 2015? a.o.). Når arbejdet først kommer i gang, skal det nok blive lavet i en fart, mener han, selv om det er ret omfattende at lave en tunnel under Fredensborgvej. Man forhandler om belysningen nu og regner med at etablere den sådan, at den ikke brænder hele tiden men tænder ved aktivitet på stien. Dyr og fugle i Stenholtsvang er næppe så utilfredse med udsættelsen som visse forældre i Nødebo. En af disse Ea Dehn siger til Amtsvisen: En cykelsti vil jo være altafgørende for, at vores børn kan cykle til Grønnevangskolen.

Politikerne vil gerne lave en cykelsti for skolebørnene og vælger den billigste løsning, som altså berører et naturområde i en stor og vigtig lokalitet som Gribskov. Det er jo ikke så stort et indgreb, siger man. Men en bid her og en bid der … Og der tages mange bidder af naturen, lige nu kan der således gives grønt lys til ti byggeprojekter i ellers uberørte kystområder især langs Jyllands vestkyst! En begrænsning i belysningen i Stenholtsvang vil da gøre kamelen lidt lettere at sluge for naturfolk. Men nok en lille bid bliver taget, når kommune og naturstyrelse bliver enige.

A.O.

___________________________________________________________________

20-12-2014:

FJERDE FORSLAG TIL NATIONALPARK NORDSJÆLLAND AFLEVERET!

Lodsejere og landmænd sætter kraftigt præg på endnu et forslag

Ti år efter at arbejdet med projektering af en nationalpark i Nordsjælland begyndte fremsender fem nordsjællandske borgmestre og tre formænd for landbo- og lodsejerforeninger endnu et forslag, det fjerde og antageligt sidste i rækken af forslag til miljøministeren. Det er indtil nu ikke lykkedes at få folketingets forligspartier bag nationalparkerne til at godkende, hvad der gennem ti år er fremsendt fra Nordsjælland, hvad der fremgår af en lang række artikler her på siden gennem årene.

Pilotprojektet fremsendte efter et halvt års arbejde i en række grupper og et stort borgermøde i februar 2005 et meget detaljeret forslag med omfattende korridorer, i 2008 blev Nordsjælland kandidat men samme år bad miljøudvalget om præcise afgrænsninger af nationalparken. Det blev meget mindre korridorer, og miljøudvalget efterlyste i 2009 et mere ambitiøst forslag samt mere borgerinddragelse. Juni samme år afleveres et nyt forslag. Så går nogle år mens andre nye nationalparker opstår. I 2012 vil forligspartierne have en ”kvalitetssikring af lodsejertilkendegivelser”, og en ny proces for en eventuel nationalpark besluttes senere på året.

To års intense forhandlinger med lodsejere

Derefter går to år, hvor de fem involverede kommuner – Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hillerød – med deres borgmestre i spidsen har intense og direkte forhandlinger med hundreder af lodsejere, som ejer jorder, der kunne være relevante som led i de påtænkte korridorer. De mest utilfredse lodsejere dannede for et par år siden Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug, hvis formand sammen med formændene for Nordsjællands Landboforening og Frederiksborg Amts Familielandbrug og de fem borgmestre har dannet den nye styregruppe for projektet. Borgerinddragelsen har altså været begrænset til lodsejere! En nationalpark skulle egentlig handle om natur, dens beskyttelse og udvikling – men hvor er de grønne organisationer? De har fået pladser i en ledsagende følgegruppe på 19, hvor osse styregruppen er med. Her sidder Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Verdens skove, Dansk Ornitologisk Forening og otte andre som naturstyrelse, jægere, lystfiskere, turistfolk, sportsfolk. Men følgegruppen har næppe spillet nogen rolle, for mens der har været mange indlæg i pressen undervejs om lodsejerinteresser, turisme og erhvervsudvikling i forbindelse med etableringen af Nationalpark Nordsjælland, har der været meget tyst om naturen! Kun Verdens Skove er nu og da kommet med et kritisk indlæg i Frederiksborg Amts Avis, men DN og DOF har været helt tavse, og hvad der måtte være sagt og diskuteret i følgegruppen, er forblevet ukendt for de grønne feltfolk!

Statslige arealer 24.595 ha – private arealer 1.519 ha – øvrige 1.708 ha

Den 12. december 2014 afleverer de fem borgmestre deres forslag til miljøministeren (det samlede forslag kan læses på nettet, se nedenfor). Og hvad er der så kommet ud af den store hensyntagen til lodsejerne, hvis medvirken er så afgørende for forligspartierne og kommunerne? Forslagets samlede areal er 24.595 ha, heraf omfatter de statslige arealer (skove, søer m.m.) 21.369 ha, kommunale arealer, bysamfund, sommerhusområder m.m. 1.708 ha. Tilbage med 1.519 ha er private arealer med tilsagn om tilslutning til nationalparken. Det er et næsten betydningsløst areal og bidrager i ringe omfang til skabelse af de korridorer, som man vil skabe. Mange lodsejere har sagt nej til tilslutning, fordi de ikke stoler på garantier for uændret driftsform af deres jorder fremover, især har lodsejerne i Gribskov kommune været markant imod, og det betyder, at der ikke er nogen korridor mellem de to store skove Gribskov og Tisvilde hegn lige som Søborg sø fortsat ikke er med. Der er etableret spinkle korridorer mellem Gribskovområdet og Arresø samt mellem Esrum sø og Villingebæk. Skovene ved Helsingør har enkelte forbindelser, som især er kommunale arealer. På Halsnæs indgår kun arealer ved Grønnessegård. Til gengæld har Halsnæs og Helsingør byråd besluttet at inddrage b Frederiksværk by og det nordlige Helsingør i nationalparken!

Det sidste ligger godt i tråd med den megen snak om udvikling af turisme og lokalt erhvervsliv i sammenhæng med nationalparken. Forslaget opstiller fire sideordnede visioner for nationalparken. Naturvisionen har 10 punkter, tre handler om udvikling af natur og tre om beskyttelse af lodsejerinteresser. Kulturhistorisk vision er ret turismepræget men i og for sig fornuftig, hvis kulturhistorie skal være en del af en nationalpark. En Friluftsvision rummer selvfølgelig en række forslag til udendørs aktiviteter og turisme – og dermed større pres på naturen. Endelig er der en Erhvervs-og turismevision, hvad der ikke fandtes i forslaget fra pilotprojektet i sin tid. Den lægger op til udvikling af landbrug og turisme i bred forstand: forskellige former for brug, turismeprodukter, overnatning, spisesteder etc.

En lodsejer foreslås som formand for nationalparkens bestyrelse!

Naturen ses nærmest som en motor, der skal drive mange former for vækst frem i Nordsjælland. Men der er ingen rigtige forslag eller ideer om investeringer i selve naturen, der kan udvikle den og gøre den interessant for naturinteresserede på et andet plan end friluftsaktiviteter af mere sportslig karakter! Det er helt tydeligt, at man i Nordsjælland i højere grad sigter mod en natur- og kulturpark end mod en nationalpark med naturen i centrum. Ved fremlæggelse af forslaget kom der osse en ironisk (?) bemærkning fra Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening og dermed en af forslagsstillerne fra styregruppen om, at det snarere er endt med en kulturpark end en naturpark, så nu måtte man se om politikerne ville sluge den! Til overflod foreslår styregruppen, at både landboforeningen og det nye lodsejerlaug skal have hver sin repræsentant i en kommende bestyrelse for nationalparken, og at en lodsejerrepræsentant skal være formand! Kun Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening tiltænkes pladser af de grønne foreninger.

Man kan på den ene side mene som Verdens Skove gør, at korridorer på landbrugsjord er ret uinteressante, når der ikke kan ske ændringer eller indgreb i områderne uden accept fra lodsejerne og uændret drift er en forudsætning for tilslutning. På den anden side kan man mene, som de øvrige grønne foreninger synes at gøre, selv om de var ganske skeptiske i pressen, da forslaget blev fremlagt 12. december, at det altid er et lille skridt fremad og håbe på bedre forståelse og samarbejde fra lodsejere fremover. Men med det meget beskedne bidrag, som lodsejerne er kommet med til en eventuel nationalpark, er det hovedrystende, at lodsejere er påtænkt så stor indflydelse i en bestyrelse som formandspost og lige så mange medlemmer som de grønne foreninger. Naturpolitisk set er det et uacceptabelt forslag! Og de grønne organisationer burde genlæse deres fælles oplæg fra 2005 Hvad er en nationalpark?

Det samlede Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland på 24 sider kan findes her: http://www.danmarksnationalparker.dk/kommende-nationalparker/kongernes-nordsjaelland/

A.O.

______________________________________________________________________


24-11-2014:

MEGET STOR INVASION AF HVIDVINGET KORSNÆB I NOVEMBER

Gribskov har flere fugle end i det hidtil største år 2011!

Hvidvinget Korsnæb er en ellers sjælden gæst i Danmark. Men de seneste år har ændret billedet. Efter en mindre invasion 2002-03 gik der ni år før den rigtigt store – ja hidtil største invasion i Danmark - i 2011, som i foråret 2012 gav de første fem ynglepar nogensinde i Danmark, heraf fire i Gribskov! Sidste efterår dukkede meget få fugle op, og om vinteren blev der faktisk ikke set hvidvingede i Gribskov. Alligevel er der registreret ét ynglepar her i foråret 2014!

Allerede nu tre år efter rekordinvasionen vrimler det bogstaveligt talt af Hvidvinget Korsnæb igen, i hvert fald i Nordsjælland og specielt i Gribskov. Der foreligger på DOFbasen for perioden 1. august til 24. november 2014 184 observationer af arten, heraf er de 113 i Nordsjælland. Og af dem igen 82 i Gribskov. Her er ganske vist mange rapporter af nogenlunde samme fugle, især vest for Gribsø. Der er dog rapporteret HviK fra en række lokaliteter i skoven, de fleste dog i det centrale Gribskov og Hessemoseområdet, hvor de fleste lærkeplantninger står.

Den 30. august sås de første 6 HviK i skoven, største antal sete fugle i september blev på 10, 8. november rapporteres for første gang om 20 HviK, derefter allerede 10. november 64 fugle på 5 lokaliteter (Per Ekberg). Herefter er alle indtastede observationer på 20 fugle eller flere. Per Ekberg tæller 112 Hvidvingede Korsnæb 14. november og Paul Nilsson 130 den 23.

I 2011 dukkede Hvik op i begyndelsen af august, i september blev der flere gange rapporteret 10 ex. eller mere, og i november kom der flere observationer af mere end 50 fugle. Og det endte jo så med 4-8 ynglepar i Gribskov i foråret 2012, ny ynglefugl for Danmark! Det bliver spændende at følge HviK gennem vinteren og især til foråret!

Man kan læse om tidligere invasioner samt om ynglen i disse nyhedsartikler under NYHEDER:
- Hvidvinget Korsnæb synes at have ynglet igen i Gribskov (20-06-2014)
- Korsnæbbene invaderer Danmark igen! Kun enkelte i Gribskov(22-09-2013)
- Hvidvinget Korsnæb er ny ynglefugl i Danmark! Fund i Gribskov og i Thy (10-05-2012)
- Hvidvingede Korsnæb flokkes fortsat i Gribskov (31-10-2011)
- Invasion af Hvidvinget Korsnæb – og en lille flok holder til i Gribskov (14-08-2011).

a.o.

_________________________________________________________________


01-11-2014:

SKARVKOLONIEN I MØLLEKROG FORTSÆTTER TILBAGEGANGEN

Men i Danmark som helhed 23 % fremgang til 30.503 ynglepar!

Mens yngleantallet de sidste fire år har svinget mellem 24.702 og 28.037 par, kom det i år atter over 30.000 ynglepar, idet antallet steg med 5.801 par fra 2013 til 2014. Det fortæller årets rapport DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2014 fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus universitet. Den indeholder en oversigt over bestanden i samtlige skarvkolonier i Danmark 2014 og medtager tal tilbage til 2010 for sammenligning. Bestanden gik frem i alle regioner. Forfatterne forklarer den store fremgang med blandt andet den milde vinter og god tilgængelighed af fisk i koloniernes nærområder. Der er dog ganske langt op til de høje yngletal i en halv snes år omkring årtusindskiftet, hvor skarvbestanden i Danmark kulminerede og lå tæt på 40.000 ynglepar, ja i enkelte år passerede dette tal!

Men i Møllekrog ved Esrum sø går det nu igen støt tilbage!

Kolonien, som begyndte med ét enkelt ynglepar i 1993, voksede hurtigt og nåede sin kulmination 2004 med 677 ynglepar, så begyndte en tilbagegang, der i 2011 reducerede den til en størrelse på 349 reder. Men i 2012 bragte en betydelig fremgang til kolonierne i det nordlige Sjælland, således havde Møllekrog 505 ynglepar. Men i 2013 gik det igen tilbage, da til 364 reder, og denne nedgang er fortsat i år til 317 reder. Der er store fremgange i år til andre, større kolonier i det nordlige Sjælland som Hovvig, Salbækvig, Selsø og Hellebæk skov, mens Holløse bredning med 629 reder rummer den mindste bestand i fem år. Her blev koloniens træer i søen for et par år siden ved vintertid savet ned af uvedkommende, og det har utvivlsomt betydet meget. I Møllekrog er mange redetræer efterhånden nedslidt, men skarverne har ikke forsøgt at kolonisere nærliggende Nødeboholt som frygtet af skovvæsenet for nogle år siden. Om det er fiskemulighederne, der er blevet ringere eller de nævnte, voksende kolonier, som på grund af deres beliggenhed nær fjord eller hav er mere attraktive , eller begge dele i kombination, er muligt.

Skarvkolonien i Solbjerg engsø lukkede i 2007 (dog én rede i 2009), da elmetræerne på holmen i søen dels blev nedslidte, dels faldt som vandlidende. Og det gik hurtigt de seneste år. Så måske er Gribskovområdet om føje år helt uden ynglende Skarver. Det er lige godt en karakterfugl, der forsvinder!

a.o.

________________________________________________________________


15-10-2014:

2014 BLEV ET STABILT ÅR FOR YNGLEFUGLENE I GRIBSKOVOMRÅDET

Men Rødtoppet Fuglekonge viste et dramatisk opsving!

Nu er den samlede, kommenterede status over registrerede ynglefugle i Gribskovområdet 2014 færdig, sammenstillet af Per Ekberg. Den omfatter 17 arter, nemlig 4 udpegningsarter og 13 andre interessante fokusarter. Den kan læses her på hjemmesiden under STATUS. I referatet fra statusmødet gav vi 26. september nogle korte oplysninger om sæsonens forløb. Her følger nogle yderligere bemærkninger ud over oversigtens kommentarer.

Umiddelbart ser nedgangen for Hvepsevåge dramatisk ud set i forhold til tallene for 2010-11-12: 14, 17og 15 ynglepar. Men 10-11 ynglepar er en lille fremgang mod 9-10 par i 2014. Vi har været nede på 12 ynglepar i 2007 og 2009 og 10 i 2006. Hvepsevågen er en art med en svingende bestand, stærkt afhængig af sommerens vejr og forekomsten af bier og hvepse. Fiskeørn gik det galt for, da en fremmed han brød ind i redeområdet i maj (se Nyheder 20. juni). Vi har dog gode forhåbninger om, at hunnen med ny partner vender tilbage i 2015! Duehøg har i tre år ligget på et meget lavt niveau med 3, 6 og 4 ynglepar. Årets 9-10 par er en fin fremgang, selv om der er ganske langt op til de 20 ynglepar i 2008-09-10.

Det går lidt langsommere for Sortspætten, som dog for fjerde år i træk har en lille fremgang - i år til 10-11 ynglepar – efter den voldsomme tilbagegang fra omkring 15 ynglepar i flere år til kun 3 i 2009. En karakterart som Svaleklire ligger nu for femte år i træk på et højt niveau omkring 20 par, Danmarks største registrerede bestand!

Hedelærke vendte efter mange års fravær tilbage til Gribskov med et enkelt ynglepar i 2005 på Skræderlodsvej. Men dukkede først op igen i 2012 på det store, nyskabte overdrev Ulvedalene ved Sandskredssøen. Her har lærkerne fundet sig så godt tilpas, at de både i 2013 og 2014 ynglede med 3, måske 4 par. Et par i år endda med to kuld! Rødtoppet Fuglekonge er en art med en stærkt svingende forekomst i Danmark. De fleste registrerede fugle er syngende hanner, og sikre ynglepar meldes der kun sjældent om. Efter sidste år kun at have registreret en enkelt fugl i Gribskov mod op til 8 de foregående år, kan der for 2014 meldes om 15, måske 20 ynglepar! Det bedste siden 2008 med 12 og altså ny rekord for Gribskov. Og der er set adulte fugle med udfløjne unger på fire lokaliteter!

Udpegnings- og karakterarten Rødrygget Tornskade havde efter rekordåret 2009 med 133 ynglepar en nedgang gennem tre år, til det endte med kun72 ynglepar i 2012. Siden er det gået lidt frem til 75 i 2013 og nu 75, måske 78 ynglepar i år. Ikke mere end at vi blot kan konstatere en stabilisering på et for Gribskov lavt niveau. Foreløbig dog en trøst at nedgangen synes standset.

Og så rosinen i pølseenden, Hvidvinget Korsnæb! Per Ekbergs fund af et ynglepar med to ungfugle i maj måned (som er udførligt beskrevet i Nyheder 20. juni), to år efter at Gribskov i 2012 rummede mindst 4 ynglepar, første ynglefund i Danmark nogensinde (samme år en enkelt ungfugl set i Jylland). Før forelå der kun et sikkert ynglefund i Europa uden for Rusland og Nord-Skandinavien! Men det var efter den meget store invasion af arten i 2013, hvor rigtigt mange blev i blandt andet Gribskov vinteren over. Men mellem juli 2013 og april 2014 var der ikke nogen observation i Gribskov af Hvidvinget Korsnæb. Så der har været meget få fugle, som er forblevet ubemærkede indtil yngletiden. I dette efterår er der igen set hvidvingede i Gribskov, op til 11 eksemplarer, da dette skrives. Om en ny mindre invasion er i gang, vil de næste uger vise.

a.o.

___________________________________________________________________


26-09-2014:

FØRSTE ÅR EFTER CARETAKERPROJEKTET GAV STORT FRAFALD

Kun ni mødte op til Gribskovgruppens årlige statusmøde – de fortsætter!

Med ynglesæsonen 2013 sluttede caretakerprokjektet efter ti år. De caretakergrupper, som fortsætter, følges ikke mere centralt i DOF, og dermed gives der ikke længere støtte i form af koordinering, information og kurser. Ansvaret for caretakergrupper ligger nu hos lokalafdelingerne i DOF, for vores vedkommende altså hos DOF Nordsjælland. Man kunne forudse en faldende aktivitet hos stadig aktive caretakere (for mange er faldet fra undervejs gennem de ti år) af to grunde. Grupperne er nu i høj grad helt overladt til sig selv, og i endnu højere grad beror deres fortsatte eksistens på interesse for en lokalitet og vedholdenhed i feltarbejdet.

Endvidere indledte DOF i 2014 ATLAS III, et landsdækkende projekt over fire år, hvor feltornitologer i 2000 kvadrater kortlægger alle landets ynglefugle. Det kræver i meget høj grad, at mange caretakere inddrages i dette feltarbejde for at have folk nok, og på vinterens møder om Atlasprojektet i Nordsjælland så man osse en del caretakere. I Gribskovgruppen har nogle endvidere arbejdet med grundige høringssvar til Naturstyrelsen Nordsjælland forslag til ny driftsplan. Så der har ikke været afholdt fællesarrangementer siden forrige statusmøde. Alle faktorer har utvivlsomt mere eller mindre bidraget til en faldende interesse for caretakerarbejdet.

Til statusmødet 23. september mødte kun ni caretakere op mod 20-25 de foregående år, enkelte havde meldt afbud og indsendt rapport fra deres område, men mere end 10-15 egentligt interesserede kan man nok ikke regne med fremover.

Gruppen reorganiseres og kører videre med samme målsætning

Fremtiden blev diskuteret og en del forslag kom på bordet. Og enden på det blev, at gruppens leder Per Ekberg fremsender en henvendelse til alle fortsat registrerede medlemmer af gruppen. Hver enkelt bedes tage stilling til forsat deltagelse og dermed aktivt feltarbejde i Gribskovgruppen. Derefter overvejes, hvordan feltarbejdet og andre tiltag fremover organiseres.

Det lykkedes trods alt at få et rimeligt overblik over forløbet af ynglesæsonen for så vel fokusarter som et antal andre interessante arter i Gribskovområdet, ikke mindst takket være Per Ekbergs meget store feltarbejde over hele skoven.

Når det færdige overblik foreligger, lægges status her på hjemmesiden. Vi kan dog allerede nu oplyse, at nedgangen for Duehøg og Sortspætte er afløst af en langsom stigning i antal ynglepar, mens den for Rødrygget Tornskade foreløbigt er stoppet og stabiliseret på et ret lavt niveau. For Hvepsevågen, hvis ynglesucces er svingende, har det været et ret dårligt år, mens Svaleklire fortsat ligger med en stor bestand. Rødtoppet Fuglekonge har haft sit hidtil bedste år i Gribskov, siden den for første gang blev registreret som ynglefugl i 2006. Fiskeørnene gik det skidt for i år, mens Hvidvinget Korsnæb til stor overraskelse optrådte med et ynglepar trods en meget beskeden forekomst af arten i vinter. Begge arter har vi skrevet om i Nyhederne tidligere i år, 20-06-2014.

a.o.

___________________________________________________________________


22-08-2014:


BRAMAHOLM ER NORMALISERET – SÅDAN DA

Et foto her på siden fik sat stop for privat dyrepark og skaffet åbninger i hegnet!

Af Arne Olesen

I marts 2012 ser jeg til min overraskelse, da jeg går gennem den private skov Bramaholm ved Stenholtvej, som er en del af IBA Gribskovområdet, at der er rejst et kraftigt og højt metalhegn omkring den del af skoven, som hører under Porthus (den øvrige del med stien tilhører Egelund). En af de nye ejere af Porthus fortalte mig, at man ville udsætte rådyr (til en forandring!). Jeg lagde et billede af indhegningen her på siden, og det blev set af biolog Kirstine Thoresen-Lassen fra Hillerød kommune, som kontaktede mig for at høre mere og kom frem til under samtalen, at Hillerød kommune ville se nærmere på sagen, fordi der ikke var søgt om tilladelse, og fordi det umiddelbart forekom ulovligt, da hegnet hindrede fri færdsel for dyrevildt.

Efter et år, hvor hegnet stadig står, og der nu er set dåvildt (ikke råvildt som oprindeligt tænkt) i indhegningen, kontakter jeg i marts 2013 igen miljøafdelingen i Hillerød kommune, hvor Thoresen-Lassen kort sagt kan fortælle mig, at hun har besigtiget parken og fremsendt sagen til Naturstyrelsen Nordsjælland i 2012, hvorfra hun stadig venter på en afgørelse. Det er Naturstyrelsen, som skal godkende dyreparker (efter skovloven), mens vildthegn er kommunens område! (En mere udførlig redegørelse om situationen da kan læses i NYHEDER 19-03-2013).

Et usædvanligt hegn får lov at blive stående – men med åbninger!

Der går nok et år, og jeg bemærker ingen ændringer, men tilsyneladende går der ingen dyr. Derimod ses nu en flok dådyr uden for Bramaholm ved Fredensborgvej. Først her i august får jeg tid til at tage sagen op igen og efterlyser, hvordan sagen står, hos Hillerød kommune og Naturstyrelsen. Landskabsforvalter og biolog Kirstine Thoresen-Lassen sender mig en række akter fra sagen, hvoraf fremgår, at Naturstyrelsen i 2013 kendte dyreholdet i skoven ulovligt i henhold til skovloven og bad om afvikling af hjorteholdet inden 1. december, og endvidere bemærkede, at indhegningen er i strid med reglerne om hegn i skove, hvorfor sagen blev overdraget kommunen, som er myndighed på dette område.

Ejeren Ahrnt Clausen foreslog kommunen en løsning, hvor han ville åbne de to porte i indhegningen. Disse er ca. 3 m brede. Naturstyrelsens vildtkonsulent Niels Worm bliver inddraget, og han resolverer, at for at give vildtet tilstrækkelig fri passage gennem skoven skal der være tre åbninger på 25-30 meter hver, placeret på steder i hegnslinjerne mod nord og øst, som vil give vildtet størst sikkerhed. Hillerød kommune giver herefter ejeren et påbud om at etablere disse åbninger senest 25. januar 2014. Det gør Ahrnt Clausen, og 23. januar 2014 gør Hillerød kommunes landskabsforvalter følgende besigtigelsesnotat:

Sammen med Ahrnt Clausen besigtigede jeg de tre åbninger i hegnet. Jeg kunne konstatere, at de alle sammen var etableret og i en bredde af 25-30 m. Sagen kan derfor afsluttes. Naturstyrelsen har fra starten af sagen betegnet hegnet som usædvanligt i en skov, og man kunne derfor forvente, at Hillerød kommune i henhold til Naturbeskyttelsesloven havde forlangt hele hegnet fjernet, hvilket osse var det indtryk, som jeg fik af samtalen med Thoresen-Lassen i marts 2013. I lovens § 23 står der nemlig, at der ikke må opsættes usædvanlige hegn omkring skove!

Hvad der er usædvanligt, beror på et skøn!

I sit påbud til Ahrnt Clausen skriver Hillerød kommune imidlertid: Ifølge adgangsvejledningen er det op til kommunen at vurdere, om et hegn er usædvanligt, da en nøjagtig definition ikke findes … Et hegn omkring en skov må altså ikke hindre vildtets frie passage … og forhindres i at bevæge sig frit fra og til de omkringliggende skov- og markarealer … Ud fra en konkret vurdering, tidligere besigtigelse og på baggrund af vildtkonsulent Niels Worms udtalelser vurderer jeg, at der er tale om et usædvanligt hegn … da formålet med hegnet var et holde et mindre dyrehold af hjortevildt i skoven.

Men på trods af denne vurdering stiller Hillerød kommune sig tilfreds med, at ejeren accepterer at etablere de tre anbefalede åbninger, således at der fortsat står et kraftigt 1.40 m højt hegn omkring størstedelen (mere end 9/10) af den 6.9 ha store skov, som i kraft af sin karakter af naturskov samt i store dele et meget sumpet terræn ikke er let at passere, heller ikke for vildt. Det undrer jeg mig over i en replik til Kirstine Thoresen-Lassen, som blandt andet skriver i et svar: Af trafik-sikkerhedsmæssige årsager bliver hegnet ikke forlangt helt nedtaget, da der vil være fare for trafiksikkerheden, hvis dyr løber ud på vejen (Stenholtvej). Hertil bemærker jeg, at der før 2012 ikke har været hegn i Bramaholm, lige som der ikke er hegn omkring Gribskov ved de store landevej Kagerupvej og Nødebovej/Gilllejevej, og jeg er ikke bekendt med forekomst af vildtskader på Stenholtvejs lille strækning. Hverken Hillerød kommune eller Naturstyrelsen Nordsjælland har forholdt sig til denne påpegning af fakta.

Men osse et lovliggjort hegn skal vedligeholdes!

Når jeg ikke selv har bemærket de nye åbninger i hegnet og dermed selv konstateret, at der var sket noget i sagen, skyldes det, at den ene ligger på østsiden, hvortil man ikke rigtigt har adgang, mens de to andre mod nord ligger ret tilbagetrukket fra stien. Hvor jeg normalt kan se hegnet, står det som før. Jeg har nu fundet og besigtiget de to åbninger mod nord og fotograferet dem. I den forbindelse bemærkede jeg, at et større træ – vist for nogen tid siden – var faldet ned over en del af det resterende hegn og lagt et afsnit af det mere eller mindre ned. Ikke mindst efter løvfald og med sne vil hegnet blive sløret og en fælde for vildt, som måske ser en åbning men i stedet sidder fast i hegnet! Det har jeg orienteret ejeren om, og Ahrnt Clausen svarer i en mail: Blot til info, er det faldne træ ovre fra naboen, Kursus stedet, som jeg har bedt om at fælde/fjerne, sammen med alt det andet, der forhindrer rundgang til søen. (Kursusstedet er Egelund).

Til almen orientering så er der i dag ikke noget, som forhindrer passage ad Egelunds sti, men man kan jo altid pege fingre af naboen, når man selv omsider har fået lovliggjort sine tiltag! Historien viser, at man gerne må være årvågen over for forandringer i naturområder og stille relevante spørgsmål. I dette tilfælde førte et enkelt foto på Gribskovgruppens hjemmeside efter to års forløb til fjernelse af dyrehold og åbninger i et ”usædvanligt” hegn. Andre steder her sydpå går det ikke så nemt. I Stenholtsvang er der i foråret etableret en discgolfbane, som både er æstetisk grim og bringer mere trafik af personer tæt på følsomme naturområder, og i efteråret forventes Albrektsvej forvandlet til en asfalteret og oplyst cykelsti! (LÆS Nyheder 1., 26. og 30. juli 2014). I disse eksempler er det Naturstyrelsen og Hillerød kommune selv, så står for tiltagene, så her viger hensynet til naturen.

_______________________________________________________



08-08-2014:


HILLERØD KOMMUNE VIL GERNE TAGE HENSYN TIL FUGLENE - MEN CYKELSTIEN SLIPPER DE IKKE FOR! DEBATTEN FORTSÆTTER

Nye indlæg fra Tue Tortzen og Arne Olesen i Frederiksborg Amts Avis om den asfalterede og oplyste cykelsti gennem Stenholtsvang. Tidligere nyheder om projektet er bragt 1., 24. og 30. juli. Vi har fået oplyst, at Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland drøfter stiprojektet på sit førstkommende bestyrelsesmøde 13. august.
Red.


En bid her og en bid der …

(Frederiksborg Amts Avis – 6. aug. 2014 - Sektion 2 / Hillerød).

Ny skyder jeg som feltornitolog ikke Gråspurve, så Tue Tortzens kvikke overskrift i sit svar til mit indlæg om cykelstien i Stenholtsvang er dårligt valgt! Interessant nok underbygger T.T. min kritik af indgrebene i Stenholtsvang (et andet i år er discgolfbanen) ved at anføre Collstrupgrunden ved Jespervej som et argument for ikke at lægge cykelsti der. Skovdelen er nemlig allerede hårdt belastet med en af Danmarks største jordforureninger, som ingen rigtigt vil tage hånd om. Og alligevel gør kommune og naturstyrelse nye indgreb i skovnaturen.
Han har andre, rent økonomiske argumenter og klarer naturspørgsmålene ved flot at bemærke: - Hvis der ellers kan gøres noget for at tage hensyn til fugle … så gør vi det. Men han ved jo, at det for os drejer sig om: intet lys, ingen asfalt og deraf medfølgende vintersaltning. Men det er de ting, som han for enhver pris vil lave. Så det er en gratis gestus!
For T.T. – og byrådet – er det et lille og nødvendigt indgreb. En undtagelse – men som jeg allerede sagde i min samtale med Amtsavisen i sidste uge, så danner det, der lanceres som en absolut undtagelse, nemt præcedens for den næste ”undtagelse fra reglen”. Bid for bid … over tid kan indgrebene ses og mærkes! Naturen er jo trængt hele tiden, biodiversiteten og naturstilstanden generelt bliver dårligere år for år. Nok et eksempel fra Hillerød. Om få år er Salpetermosen nok en saga blot med bygningen af et hospital, som absolut ikke kunne ligge få hundrede meter sydligere. Bid for bid …

Arne Olesen – Caretaker, Gribskovgruppen. Baunevænget 106, Nødebo.


Gråspurve med kanoner

Frederiksborg Ants Avis - 30. juli2014 – Sektion 2 /Hillerød, uddrag.)

Jeg synes Arne Olesen fra Ornitologisk Forening går lovlig hårdt til den i sit læserbrev om cykelstien gennem Stenholtsvang.
Han har ret i at økonomien spiller en stor rolle ….
Men derudover er der store problemer med Stenholtvej som er en gammel dæmning, og på Jespervej skal man gennem den stærkt forurenede jord på Collstrupgrunden. ….
Når vi planlægger tager vi alle forhold i betragtning. Det er et klart ønske fra forældrene i Nødebo at der skal være lys gennem skoven ligesom der har været på stien i Præstevang i mange år.
Jeg har netop fået materiale fra et firma som arbejder med nænsomme løsninger, så lyset tænder når der er nogen på stien, og ellers er slukket. Den slags teknologi er undersøgt og vi tager det bedste.
Hvis der ellers kan gøres noget for at tage hensyn til fugle og andre skabninger så gør vi det, det er jeg sikker på at hele udvalget er enig i.

Tue Tortzen - Formand for Miljø- og Teknikudvalget.
___________________________________________________________




30-07-2014:


EN BID HER OG EN BID DER - DET ER JO BARE NATUR!

(Frederiksborg Amts Avis 29. juli 2014 – Sektion 2 / Hillerød. Debat.)

HILLERØD:Som svar på nogle synspunkter, som jeg har fremsat i en samtale med Amtsavisen forleden om den asfalterede og oplyste cykelsti i Stenholtsvang, siger Tue Tortzen til avisen: Vi er glade for alle henvendelser – men: Vi gør det alligevel. Sådan er det. Det er den bedste vej.

Det er det nok, hvis det drejer sig om kroner og ører. Og det gør det næsten altid i Hillerød kommune, især når det drejer sig om miljø eller kultur. I artiklen har jeg allerede nævnt flere grunde til, hvad der taler imod projektet fra en natur- og fuglevenlig vinkel. Ud over støj, lys og øget trafik kan man tilføje saltning og de skader, som den kan påføre en følsom skovnatur! For stien skal vel saltes, når det fryser og sner? Eller antager Tortzen og kolleger, at ingen forældre i den mørke årstid tør sende deres halvstore børn gennem en ellers mørk skov på en sti, hvor der næppe færdes mange andre end skolebørnene?

Stiprojektet er udtryk for, at når det kommer til stykket, tæller naturen altid mindst! Det er salamimetoden, som atter bruges. Problemet kommer egentlig af, at kommunen for et par år siden reducerede omegnsskolerne og sendte de halvstore børn til Hillerødskolerne. Man burde i Nødebos tilfælde have medtaget et stiprojekt ad Jespervej i den sammenhæng. Men det var nok blevet for dyrt og have taget luften ud de store ord om centraliseringens fordele – i hvert fald økonomiske!

I øvrigt er Stenholtsvang allerede tidligere i år blevet berøvet noget af sin skovnatur, da Naturstyrelsen Nordsjælland lancerede endnu et publikumstiltag, en discgolfbane ved Eghjorten. Der syntes ellers at være plads nok på Eghjortens område til banen, men alligevel røg noget af skoven med! Det blev ingen af skovens samarbejdspartnere spurgt om, i hvert fald ikke Gribskovgruppen. Og lur mig, om ikke Tue Tortzen ved, at med et færdigt forslag får han grønt lys fra Naturstyrelsen til stien, siden han udtaler sig så temmelig skråsikkert til avisen: Vi gør det alligevel!

Tue Tortzen kommer fra Fælleslisten, men han er selv medlem af Enhedslisten, der lancerer sig som Danmarks rød-grønne parti, men her kommer altså det røde = vælgertækken før det grønne = naturhensynet. Det ser ikke grønt men sort ud!

ARNE OLESEN - caretaker, Gribskovgruppen. Baunevænget 106, Nødebo.

__________________________________________


26-07-2014:


FUGLEENTUSIASTER FRYGTER CYKELSTI

SKOVSTI: Dansk Ornitologisk Forenings Gribskovgruppe bryder sig ikke om en asfalteret og oplyst sti gennem Sternholtsvang.

(Frederiksborg Amts Avis – fredag 25. juli 2014 – Sektion 2 / Hillerød).

HILLERØD: Allerede før nytår kan der være gravemaskiner i gang med at grave ud til den nye cykelsti mellem Nødebo og Hillerød. Men hos Dansk Ornitologisk Forening er man ikke begejstret for placeringen af stien, som skal gå gennem Stenholtsvang, under Hillerødvejen i en tunnel og videre langs Jespervej.
- Problemet med en oplyst, asfalteret cykelsti i et naturområde er, at det forandrer områdets karakter og giver øget forstyrrelse for blandt andet dyre- og fuglelivet, siger Arne Olesen, caretaker i Gribskovgruppen i Dansk Ornitologisk Forening.
Kommunen venter lige nu på tilladelse fra Naturstyrelsen, som skal give grønt lys til, at der bliver asfalteret og sat lys op i skoven.
Men det vil få stor betydning for fuglelivet, vurderer Arne Olesen.
- Mere lys og menneskelig trafik i større omfang betyder jo, at for eksempel rovfugle ikke vil komme i nærheden af sådan en cykelsti og søger væk. En chikane som en cykelsti vil desuden forstyrre fuglene i yngletiden, siger Arne Olesen, som blandt andet er bekymret for den sjældne sortspætte, rovfuglen hvepsevågen og den rødryggede tornskade, der alle lever i Stenholtsvang.

Ingen høring

Arne Olesen mener, at der er tale om en principiel sag, hvis cykelstien bliver tilladt.
- Generelt er vi imod ethvert indgreb i eksisterende naturområder. Et projekt som cykelstien er en undtagelse, vil politikerne i Hillerød Kommune måske argumentere med, hvis de overhovedet har tænkt på miljøet i den givne sammenhæng. Det er en erfaring, at det, der lanceres som en absolut undtagelse, danner præcedens for den næste »undtagelse fra reglen«, siger han.
Caretakeren forventer, at planen om den nye cykelsti kommer i høring, hvis planen bliver godkendt af Naturstyrelsen.
- Jeg går ud fra, at når sagen endnu ikke er sendt i høring, skyldes det, at kommunen afventer grønt lys fra Naturstyrelsen, men hvis de giver tilladelse til projektet, så skal det vel i høring, så de grønne synspunkter kan lægges frem. I øvrigt mener vi ikke, at Naturstyrelsen uden videre kan foretage en ændring som asfalteret og oplyst cykelsti i en skovpart i den nye driftsplan, som vi afgav høringssvar på i februar, siger Arne Olesen.
Men Dansk Ornitologisk Forening skal ikke gøre sig nogen forhåbninger om en egentlig høringsperiode.
- Der skal ikke laves en lokalplan, så der er ikke høring i den forstand, siger formand for Miljø- og Teknikudvalget, Tue Tortzen (Fælleslisten).
Han vil dog ikke være afvisende, hvis Dansk Ornitologisk Forening henvender sig.
- Vi er glade for alle henvendelser og kommentarer til projektet. Projektet er ikke endeligt endnu, så hvis de (Dansk Ornitologisk Forening, red.) har noget at kommentere, så hører vi det meget gerne, og hvis der er nogle hensyn, der kan tages til fuglene, så vil vi selvfølgelig kigge på det, siger Tue Tortzen.
Men selvom det optimale for fuglene ville være ikke at lave sti gennem skoven, så er det ikke en mulighed, mener udvalgsformanden.
- Vi gør det alligevel. Sådan er det. Det er den bedste vej. Vi har undersøgt det meget grundigt, og det er jo et led i vores strategi, hvor vi skal sikre skolebørnene adgang til skolerne, konstaterer Tue Tortzen.
Hillerød Kommune har sat 11,65 millioner kroner af til projektet. Strækningen mellem Hillerød og Nødebo er den sidste, der mangler af fire planlagte cykelstier, Hillerød Kommune har sat 32 millioner kroner af til. De tre andre cykelstier går mellem Nørre Herlev og Hillerød, mellem Skævinge og Hillerød samt Ny Hammersholt og Allerød.

qvist

________________________

Kommentar.

Webredaktøren blev ringet op af journalist Anna Törnqvist Jensen fra Frederiksborg Amts Avis torsdag 24. juli, efter at hun havde set vores nyhedsartikel 1. juli og stillede spørgsmål om baggrunden for vores kritiske holdning til cykelstien gennem Stenholtsvang. Red. konfererede telefonisk med Per Ekberg , som da opholdt sig i Sverige, efter samtalen, og vi er enige om de synspunkter, som jeg har givet udtryk for i artiklen. Amtsavisen har så efterfølgende talt med Tur Tortzen, formand for Teknik- og Miljøudvalget. Red. fremsender snarest et debatindlæg til Frederiksborg Amts Avis som reaktion på hans udtalelser og for uddybning af vores synspunkter.
Per Ekberg har tidligere i måneden gjort så vel Nordsjællandsafdelingen som hovedafdelingen af D.O.F. opmærksom på vores nyhedsartikel om cykelstien 1. juli. DOF Nordsjælland vil behandle sagen på et bestyrelsesmøde 13. august.

A.O.

____________________________________________



01-07-2014:

NU SKAL NØDEBOS SKOLEBØRN CYKLE TIL HILLERØD

- kommunen beslutter at anlægge en oplyst cykelsti gennem Stenholtsvang!

Efter at Nødebo skole for nogle år siden blev reduceret til kun at rumme de første klassetrin, har rigtigt mange skolebørn taget bussen eller cyklet til Grønnevangskolen. Men det sker ad den befærdede Jespervej, som er uden cykelsti. Så det har været et stærkt ønske lokalt at få etableret en sikker cykelsti. Omkostningerne ved at lade den gå ad Stenholtsvej og Jespervej vil blive ganske store, og utrygheden hos børnene for den nære trafik det samme. Derfor har Hillerød kommune søgt efter andre muligheder.

Og nu har Økonomiudvalget i Hillerød kommune ifølge Frederiksborg Amts Avis (21.06.2014) besluttet på et møde 19. juni, at give grønt lys for en ny linjeføring. Man vil benytte den eksisterende cykelsti langs Nødebovej frem til Hillerødvej, gerne med belysning. Så skal der graves en tunnel under Hillerødvej, og derefter skal cykelstien gå ad en sti i Stenholtsvang med asfaltering og belysning frem til Jespervej! Denne rute plæderer forvaltningen for som ”den mest trygge og trafiksikre skolesti”. Fred. A.A. skriver, at der er afsat 11,5 mill. kroner til projektet, mens Hillerødposten oplyser, at en tunnel under Hillerødvej specifikt vil koste 3,5 mill. kroner.

Vil Naturstyrelsen sige ja til belysning i skoven?

Men – belysning i skoven skal Naturstyrelsen sige ja til, og det må politikerne i Hillerød vente på, før projektet kan sættes i gang, for denne vil først behandle sagen, når der foreligger en politisk beslutning om stien, som der altså gør nu. Der er forældremodstand mod en sti i skoven uden belysning og får man ikke lov til det, så skal sagen behandles igen i kommunen, for stien gennem skoven er det, som man har råd til, siger formanden for Teknisk udvalg Tue Tortzen.

Tilsyneladende har kommunen ikke tænkt på, om der kunne være indvendinger fra grønne organisationer til projektet. Således har Dansk Ornitologisk Forening været uvidende om det. En asfalteret og oplyst Albrektsvej (for det må være denne sti, som kommunen tænker på) midt gennem en del af IBA Gribskovområdet lyder helt uacceptabelt. Der er ganske vist det problem, at Stenholtsvang ikke er en del af EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 108 Gribskov, fordi denne del af skoven hørte under en anden skovforvaltning, da EU-fuglebeskyttelsesområderne blev etableret i 1980’erne. Men Stenholtsvang er i dag en integreret del af Gribskov, og caretakergruppen har ved de seneste revisioner argumenteret for, at Stenholtsvang bliver en del af EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 108 Gribskov. Det må forventes, at de grønne organisationer tager sagen om en asfalteret og belyst skolesti tværs gennem Stenholtsvang op og indgår i dialog med kommunen.

A.O.
____________________________________________


20-06-2014:


HVIDVINGET KORSNÆB SYNES AT HAVE YNGLET IGEN I GRIBSKOV!

- derimod opgav Fiskeørnene midt i maj rugning efter indtrængen af fremmed han

Det var en sensation på europæisk plan, da Hvidvinget Korsnæb efter en stor invasion året forud ynglede i Danmark i 2012 med flere par i Gribskov og et par i Nordjylland. Der kom en mindre invasion i landet i eftersommeren 2013, som næsten ikke berørte Gribskov. Derimod har der været set fugle gennem hele vinteren og foråret, især i Nordjylland og i mindre grad ved Nordsjællandskysten, hvor blandt andet en flok i vinter holdt til længere tid i Tisvildeleje.
Men fra Gribskov foreligger i alt kun syv observationer af arten i 2014 fra 4. april til 6. juni. Per Ekberg står for fire af disse, som alle indikerer, at yngel kan have fundet sted. I det centrale Gribskov nær Maglemosen ser han 1. maj ifølge note på DOFbasen et par på samme sted, hvor de ynglede i 2012, og hannen synger i ældre rødgran. Samme fugle med syngende han ses igen 4. maj. Og den 5. maj ses og høres atter en Hvidvinget Korsnæb i samme sted, ængsteligt kaldende i fem minutter fra ældre rødgraner (hvad der kunne tyde på rede i nærheden, red.).

Så kommer fundet af to juvenile fugle 6. juni. Herom skriver Per Ekberg på DOFbasen:

2 juv. rastede sammen med lille korsnæb. To hvidvingede korsnæb, som jeg opdagede på stemmen. De blev set i en flok med omkring 20 lille korsnæb. Jeg så dem kun kortvarigt omkring 1 minut, derefter fløj hele flokken væk, og jeg kunne ikke genfinde dem. Stemmen var det for mig velkendte nasale fløjt, samt et lysere lille korsnæb kald. Grågrønne fugle med meget stribede undersider. Dobbelt hvide vingebånd sås også tydeligt. Jeg har tidligere på året i maj set to adulte han og hun hvidvingede korsnæb, som hævdede territorium. Ud fra disse observationer må der derfor have ynglet hvidvinget korsnæb i skoven, ligesom der gjorde det i 2012.

Denne observation er tæt på stedet, hvor det sandsynlige ynglepar sås i maj. Der foreligger ingen observationer med indikationer på yngel fra det øvrige Danmark udover syngende fugle i foråret på 3 lokaliteter i Nordjylland. Så hvis Sjældenhedsudvalget godkende ynglefundet, er Gribskov for anden gang på tre år hjemsted for ynglende Hvidvingede Korsnæb, og i år oven i købet eneste sted.

Indtrængende Fiskeørn forstyrrer, så rugning opgives!

Tredje gang var ikke lykkens gang for Fiskeørnene i Vandmosen. Alt begyndte godt som i 2012 og 2013. Endnu 12. maj sås hunnen i gang med rugning, som da var tre uger henne. Men 17. maj ser Luise og Per Ekberg hunnen forlade reden og være væk i tre timer, uden at hannen dukker op! En fremmed han er set flere gange i Vandmosen, den har endog været tæt på hunnen i reden. Per Ekberg mener, at denne han kan have ødelagt æggene, en sådan adfærd er der evidens for i Storbritannien, fortæller han.

Parret er altså blevet skilt, og det bliver spændende at se, om nogen af disse fugle efter denne erfaring dukker op i 2015, eller om andre vil være med i legen!

A.O.

___________________________________________





_


24-05-2014:


ILD BANER VEJEN FOR LIV I GRIBSKOV

Nyt fra Naturstyrelsen 22-05-2014

Ny forskning skal undersøge, hvordan man tiltrækker dyr og planter til skove, der også bruges til skovhugst.

København Universitet, Center for Makroøkologi, og Naturstyrelsen går nu sammen for at udvikle nye måder til at passe på skovene. Én af dem kan være at sætte yngre træer i flammer.

- Det er en naturlig del af den vilde skov, at lyn sætter ild til træerne. Men gennem mange år har skovejerne været hurtige til at slukke ilden, og træer med skader og svampeangreb er normalt blevet fjernet. Det har trængt de svampe, insekter og fugle tilbage, der er tilpasset til at leve i skadede og brændte træer. Hvis man lader de træer blive i skoven, vil arterne måske vende tilbage, siger lektor Jacob Heilmann-Clausen fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Målet er, at der kommer flere levesteder for dyr, svampe og planter i de skove, hvor man fælder træer.

Laboratorium for skovhugst

Der er udlagt i alt fem forsøgsområder på Naturstyrelsens arealer i Gribskov i Nordsjælland, hvor forskere fra Københavns Universitet de kommende fire år vil undersøge, hvordan forskellige former for skovdrift påvirker den biologiske mangfoldighed.

Og i Nordsjælland er Naturstyrelsen spændte på forsøget, der gør Gribskov til et laboratorium for skovhugst:

- Skove leverer tømmer, der er et af verdens allermest miljøvenlige materialer. Samtidig er skovene levested for mange af vores sjældne planter og dyr, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vi som skovdyrkere hele tiden er bevidste om vores ansvar for naturen og på udkig efter tiltag, der kan få de sjældne arter som sortspætte og skovmår til at trives, siger skovrider Jens Bjerregård Christensen fra Naturstyrelsen i Nordsjælland.

Ud over forsøg med ild undersøger man også, hvad der sker med biodiversiteten, når man fælder mange eller få træer eller saver huller i træerne. Og man vil også undersøge hvor mange gamle træer, der bør beskyttes mod fældning for at få mere natur i skovene.

Erfaringerne fra undersøgelsen vil blive samlet i en håndbog for skovejere med bud på konkrete tiltag, der fremmer biodiversiteten i skovene.

Find alle planter og dyr

Skovforsøget i Gribskov skydes officielt i gang 24. maj med en såkaldt Bioblitz, hvor borgerne inviteres ud og finde alle de forskellige træer, buske, svampe, urter, mosser, fugle, pattedyr, insekter og fisk, der findes i Gribskov.
-Bioblitzen skal hjælpe os med at kortlægge biodiversiteten i Sjællands største skov, inden skovforsøget går i gang. Det giver os vigtig viden om antallet af forskellige dyr og planter og en pejling på, hvor gode vi er til at passe på naturen, siger naturvejleder Anne Johannisson fra Naturstyrelsen i Nordsjælland.

- - - - - - - - -

KOMMENTAR

Det er interessant, at netop Naturstyrelsen Nordsjælland skal stå for disse forsøg, og at det skal ske i Gribskov. Ikke fordi forsøg, der fremmer biodiversitet er uvelkomne her – tværtimod! Men fordi der år efter år under Caretakerprojektet er rejst kritik af Naturstyrelsen for dens adfærd i skoven, både fra Gribskovgruppen og fra andre parter. Kritikken er gået på skovning i yngletiden, manglende hensyntagen til endda kendte rovfuglereder, oprensning af rydninger med flisning af kvas og stubbe, for lidt dødt ved og træer i skoven, fældning af århundredegamle træer, voldsom oprustning af friluftsliv i alle former for at nævne de oftest diskuterede emner i presse og på møder.

Derfor skal man vel hilse de nye forsøg velkommen? Både ja og nej. For Naturstyrelsen har hidtil ikke taget effektive skridt for at løse problemerne. Og som oftest ikke forholdt sig til den rejste kritik. Derimod stiller man gerne op for mere spektakulære proekter, som kan give god presseomtale og bibringe almenheden et indtryk af, at her gøres noget. Et godt eksempel er projekt Eghjort fra 2013, som fik maksimal dækning i medierne med sprængning af træer og nedgravning af såkaldte pyramider på flere lokaliteter i Gribskov for at forberede områder til den store bille. Men så kom der slet ikke nogen biller til Gribskov alligevel men kun til Dyrehaven. Og siden har man ikke hørt noget om udsætning i Gribskov!

Og i det aktuelle forsøg skal man lægge mærke til, at forsøget skal undersøge forskellige hugstformers påvirkning af biodiversitet. Gribskov skal være et laboratorium for skovhugst. Vi er ellers nogle, som nu i ti år har gået og håbet på, at Gribskov som kerneområde i en kommende nationalpark ville slippe for hugst – eller i det mindste få den begrænset til uden for yngletiden. Nu ser det ret sort ud for nationalparken. De sidste par år har borgmestrene i de fem berørte kommuner forhandlet med lodsejere om deres tilslutning, som politikerne på Christiansborg har gjort til en forudsætning for dannelsen af Nationalpark Nordsjælland. Forhandlingerne er nu i en afgørende fase, fordi borgmestrene 27. juni skal indlevere den endelige ansøgning til Folketingets miljøudvalg. Men i Gribskov kommune har borgmester Kim Valentin opgivet at få tilslutning til korridoren fra Gribskov og Esrum Sø og op til Helsingørskovene. Og i Pøleåkorridoren mellem Gribskov og Arresø har 30 lodsejere afleveret et fælles endeligt nej til borgmesteren. Så der er stor mulighed for, at nationalparken droppes politisk!

Og så kan Naturstyrelsen Nordsjælland uhindret køre videre med en kommerciel skovhugst i stort omfang, til en vis grad sløret af eksperimenter og forsøg!

Arne Olesen

__________________________________________


12-04-2014:

FISKEØRNEPARRET ER TILBAGE I VANDMOSEN!

- og har valgt nyt redetræ til afløsning for det stormfaldne

Da stormen den 30. oktober 2013 lagde Fiskeørnenes redetræ i Vandmosen ned, opstod en vis ængstelse i Gribskovgruppen for, om vi kunne bevare det eneste ynglepar øst for Jylland. Det var først i 2011, at et par Fiskeørne i juni måned påbegyndte bygning af en rede i Vandmosen i Gribskovs centrale del. De havde valgt en tørstandergran (et udgået træ) med knækket top, som gav godt underlag for en rede. De byggede ufortrødent videre på reden i løbet af sommeren, selv om de var alt for sent ude til at kunne lykkes med at yngle Det var altså et par, som typisk for nye ynglepar starter med en sen redebygning og så næste år måske vender tilbage og yngler.

Så det var med stor spænding og forventning, at vi så hen til 2012. Skulle Gribskov huse det første ynglepar af Fiskeørn i nyere tid uden for Jylland? Som læsere af denne side og andre medier vil vide så kom parret tilbage og fik både i 2012 og 2013 2 unger på vingerne! Men den kraftige storm 30. oktober knækkede redetræet og åbnede for det store spørgsmål: kan vi gøre noget for at beholde Fiskeørnene i Gribskov. Da Fiskeørne altid vender tilbage til det gamle territorium, blev Gribskovgruppen med redekoordinator Luise Ekberg i front og Naturstyrelsen Nordsjælland enige om at forberede en egnet redeplads i Vandmosen som et tilbud til Fiskeørnene. En stor og sund gran nær det det faldne redetræ blev topkappet og forberedt. Og så var der kun at vente!

Livlig redebygning og parring i gang i Vandmosen i dag

Både 3. og 4. april ser Per Ekberg en Fiskeørn raste i skovfyr i det centrale Gribskov, mens den æder en brasen. Og den 6. april ses en Fiskeørn for første gang i år i selve Vandmosen, hvor den flyver ind med en fisk og æder den i ”et af de vanlige træer”, som Luise Ekberg formulerer det i en note på DOFbasen. Dagen efter ses igen en Fiskeørn raste i Vandmosen, den 9. april atter en observation fra yngleområdet men uden præcis stedsangivelse.

Og så i dag besøger Per og Luise Ekberg igen Vandmosen. Her er begge fugle nu til stede, og som Per Ekberg fortæller i telefonen, så var fuglene i fuld gang med at bringe store grene til det tilbudte træ, så begyndelsen til en rede kunne ses, og desuden fandt parring sted på den påbegyndte rede! Så det ser glædeligvis ud til, at vi igen i år kan se unge Fiskeørne flyve ud fra en rede i Vandmosen!

A.O.
________________________________________



14-03-2014:

DER ER EN NY DRIFTSPLAN FOR NORDSJÆLLANDS SKOVE PÅ VEJ

- og DOF Nordsjælland er kommet med et udførligt høringssvar

Den 20. december 2013 sendte Naturstyrelsen Nordsjælland et forslag til ny driftsplan for dens områder i høring med frist til at indgive høringssvar senest den 28. februar 2014. Dansk Ornitologisk Forening udtaler sig naturligvis i et sådant spørgsmål. Det er Naturpolitisk Udvalg i DOF Nordsjælland, som udformer et høringssvar for de nordsjællandske skove efter input fra interesserede aktive.

Fra Gribskovgruppen har dels Luise og Per Ekberg og dels Arne Olesen indsendt ret udførlige kommentarer til forslaget for Gribskovs vedkommende, som præger afsnittet om Gribskov i NPU’s samlede høringssvar.
Som det fremgår af høringssvaret, er vi fra ornitologisk hold ikke alt for glade for forslaget til ny driftsplan. Der er selvmodsigelser i teksten, manglende plejetiltag og for store åbninger for det såkaldte friluftsliv. Hele den problematik, som blandt andet Gribskovgruppen har været oppe og slås med i en række år og som har præget en del af nyhedssiderne her, forefindes stadig på godt og ondt!

Noget opsigtsvækkende er Naturstyrelsen ikke blevet færdig med sit forslag til Hugstplan, som burde være kommet på banen samtidig med forslaget til driftsplan. Herom står kun på hjemmesiden: Under udarbejdelse.. Dette kritiseres osse i DOF Nordsjællands høringssvar, og vi bringer gerne i den sammenhæng følgende uddrag af et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis 7.janaur 2014 af biolog Søren Wium Andersen:

- Derfor må høringssvaret på driftsplanerne være, at der er behov for en ny høringsrunde for statens skove samt indstilling af al yderligere hugst, indtil nye hugstplaner er indarbejdet i godkendte driftsplaner ….. Specielt i Nordsjælland er mange af flådeegene hugstmodne. Derfor er det helt urimeligt, at fremlæggelsen af hugstplanerne udskydes, således at distriktet undgår en diskussion om egenes bevarelse og fortsætter med at fælde løs på et tidspunkt, hvor statens skove har fået prædikatet, at de har en ugunstig biodiversitetsstatus.

Vi skal ikke referere detaljeret her fra forslag og høringssvar men henviser interesserede til en ny side: Driftsplan Gribskov, som indeholder DOF Nordsjællands høringssvar. Naturstyrelsen Nordsjællands forslag finder du frem til via vores link (nederst i venstre spalte): Driftsplan for Nordsjælland, forslag.

A.O.

____________________________________________


22-02-2014:

ISEN FORSVANDT OG HALSBÅNDSTROLDANDEN KOM TILBAGE

- siden 16. februar ligger den igen i Møllekrog med 2.000 Troldænder!

Som vi beskrev i Nyheder 30. januar blev en han af Halsbåndstroldand opdaget i Møllekrog 25. januar og genset dagen efter, men isen tvang den og de 2.000 Troldænder, som den lå sammen med, ud i Esrum sø. Her blev den genfundet 7. februar i søens NØ del ved Skovlund i flokken af Troldænder og set igen 9. og 11. februar. Nu var isen på tilbagetog og fuglene mere spredt i søen. Efterhånden blev Møllekrog osse åben igen, og 16. februar kom den første melding på Bird Alarm og DOFbasen om, at den atter kunne ses her
.
I den forløbne uge er der daglige meldinger om anden, men det betyder ikke, at den altid er nem at finde. Således oplevede red. at observere 2.200 Troldænder den 17. februar i fint vejr og med viden om, at den noget tidligere var set i korte glimt i Fuglesøen. Der var livlig bevægelse blandt Troldænderne denne dag, og i flokke på hundredevis fløj de rundt i gravene. Omsider blev der ro, og fra Stenholtvej havde jeg den fineste udsigt til 1.200 Troldænder, som jeg fulgte i en time, så at sige han for han. Adskillige gange stødte jeg på en han af Bjergand mellem Troldænderne, men ingen Halsbåndstroldand. Hvorfor ikke? Fordi 1.000 Troldænder var faldet til ro i den nordlige grav, som er privat område og ligger ud for det nye, store palæ på Stenholtvej. Her lå den uden tvivl. Noget af graven kan ganske vist ses fra stien mellem tårnene, men kun få af ænderne kan skilles ud i det perspektiv! Så man skal både have lidt held, et godt teleskop og gerne masser af tid, hvis man skal have set den! Eller komme flere gange.

Halsbåndstroldanden er nordamerikansk ynglefugl – men ses ofte i Europa!

Halsbåndtroldand yngler i Nordamerika, ret sjældent men regelmæssigt i Alaska, ret almindeligt i store dele af Canada, og i USA blandt andet i Californien og ved de store søer. Overvintring sker især langs USA’s kyster ved Stillehavet, den meksikanske golf og Atlanterhavet. Den yngler i ferske sumpe, skovsøer og andre mindre søer. Altså meget lig vores Troldand, som iøvrigt er en regelmæssig gæst i Alaska og mere sjælden længere sydpå ved de nordamerikanske vest- og østkyster.

Halsbåndtroldand hører med sine 14 danske fund (Se SU-listen på http://www.netfugl.dk/dklist.php) til de mere sjældne blandt de amerikanske andefugle, som gæster os. I top ligger Brilleand med 46 fund, fulgt af Amerikansk Pibeand med 39 fund og Amerikansk Krikand med 33 fund. De øvrige er (med fund i parentes): Blåvinget And (19), Amerikansk Sortand (9), Lille Bjergand (8) og Amerikansk Fløjlsand (1). Af disse ni er det kun fire, som kan forventes at dukke op i Gribskovområdets søer. Amerikansk Pibeand har vi ingen fund af. Derimod er der hele fire fund af Amerikansk Krikand, alle hanner og alle i Solbjerg engsø (1997, 1999, 2001, 2004). Blåvinget And er osse set i Solbjerg engsø, nemlig en han i ni dage i 1997. Og Halsbåndtroldanden står nu med to fund, begge i Møllekrog (læs mere om det i Nyheder 30. januar).

Red. vil gerne tilføje, at jeg den 23. og 25. marts 1993 så et par af den smukke svømmeand Brudeand i Møllekrog. Brudeand stammer osse fra Nordamerika. Imidlertid mener ekspertisen ikke, at denne and kan klare en tur over Atlanterhavet, og alle europæiske fund af arten betragtes derfor som undslupne fangenskabsfugle!

Hvor er halsbåndet?

Hvorfor hedder den for resten HALSBÅNDStroldand? Det er direkte oversat fra engelsk: Ring-necked Duck. Men som Field Guide to the Birds of North America skriver: Cinnamon collar is very hard to see in the field, altså den kanelfarvede ring/krave, som anden har på halsen. Den burde snarere hedde Ring-billed Duck, foreslår en anden nordamerikansk felthåndbog Field Guide to North American Birds (Audubon), for its chestnut neck ring is usually seen only at close range, while the white ring on the bill can be a prominent field mark. På dansk burde den altså hedde Ringnæbbet Troldand, for næbringen er et langt mere markant kendetegn end halsringen!

A.O.
____________________________________________



30-01-2014:

NORDSJÆLLANDS TREDJE HALSBÅNDSTROLDAND I MØLLEKROG

- men isen gjorde fornøjelsen kortvarig!

Lørdag den 25. januar blev en han af Halsbåndstroldand opdaget i vigen i Møllekrogen. Den trak en del fuglekiggere til i løbet af weekenden. Men så var det osse slut med besøget af den amerikanske gæst! Vinteren trængte på og Møllekrog blev islagt. Den store flok Troldænder – 1000-1500 – som den lå i forsvandt ud i Esrum sø, og Halsbåndstroldanden blev ikke genfundet. Denne amerikanske gæst ligger ellers ofte ugevis, når den har valgt et opholdssted. Således lå en han i Furesøen sidste vinter i 19 dage, det var det andet fund i Nordsjælland.

Halsbåndstroldand er en relativt sjælden gæst i Danmark. På DOFbasen ligger der observationer af 10 fugle fra 2000 og frem til nu, 9 hanner og én hun! De er set i årene 2000, 2002 (2 eksemplarer), 2003, 2006, 2007, 2008, 2009, 2013, 2014 (idet jeg har tilladt mig at betragte en han i Gurre sø, set 4/1 og 23 /1 2014 som samme fugl som den, der blev fundet 25/1 i Møllekrog). Skjern enge og Stubbe sø (Djursland) har hver to fund i perioden, de øvrige er fra Midt- og Østjylland, Fyn samt Guldborgsund. Halsbåndstroldand er set i alle måneder fra januar til og med maj samt i september og november.

Første fund i Nordsjælland var i Møllekrog i 1993

Mængden af observationer på DOFbasen før dens start i 2002 er i sagens natur begrænset, og jo mere jo længere man går tilbage i tiden. Der er indtastet observationer af 5 Halsbåndstroldænder før 2000. Den ældste er fundet i Christianshavns voldgrav i 1976 (uden angivelse af køn), derpå han ved Dragør i 1977, 1 han og 1 hun i Jylland i 1990 – men på hver sin lokalitet, og endelig en han i 1993, som er lidt mere interessant for os.

Ifølge DOFbasen blev en han i andet kalenderår set i Fuglesøen i Møllekrog fra 27/9 til 1/10.. Som nævnt er det langt fra alle ældre observationer, som kan findes på DOFbasen. Men går man til Fugle på Sjælland 1993 (en landsdelsrapport, som stoppede med år 2000), kan man læse følgende:

HALSBÅNDSROLDAND. 26/9-8/10 1993 1 ad. han Møllekrog, Esrum sø ….. er godkendt af SU. 1993 kunne således for første gang præsentere en gammel han på Sjælland og samtidig 4. fund på øen. De andre ser sådan ud: 16/3 1963 hun/juv. Skælskør fjord – 16/11 1976 1K han Christianshavns Voldgrav – 2/3 1977 2K han Søvang, Amager..

Heraf fremgår altså, at anden blev fundet 26/9 og set indtil 8/10, endvidere at der foreligger et fund på Sjælland helt tilbage fra 1963! Halsbåmdstroldand er så relativt sjælden, at alle fund skal godkendes af Sjældenhedsudvalget. På dets liste over alle SU-fund figurerer ikke flere fund, end dem, som er nævnt i denne artikel. Men et par fund fra forskellige lokaliteter er behandlet som samme fugl, så den øjeblikkelige status på SU-siden er 14 fund i Danmark. Er du interesseret i detaljer om fundene, så gå ind på SU-siden; http://www.netfugl.dk./dklist.php, og vælg Halsbåndstroldand.

Og vi kan slutte som vi begyndte: Årets Halsbåndstroldand i Møllekrog er altså den tredje i Nordsjælland, og to af disse tre er set i Møllekrog! Men desværre en kortvarig fornøjelse i en vinter, som ellers ikke har budt på mange overraskelser i Gribskovområdet – eller for den sags skyld på Sjælland.

NB. Is og afstand betød dårlige fotobetingelser. Vi har fundet frem til et brugbart foto fra DOFbasen. For at illustrere arten tydeligere bringer vi desuden et par fotos, som redaktøren selv tog af Halsbåndstroldanden i Furesøen for et år siden. De tre fotos kan ses fra d.d. og et par uger frem - SE siden Billedoversigt for hvilke billeder, som p.t. er på siderne! Flere fotos kan ses på Netfugl (brug ovenstående link) og på DOFbasen (søg på Halsbåndstroldand og marker for Billeder).

A.O.

____________________________________________


15-01-2014:

CARETAKERE I GRIBSKOVOMRÅDET 2004-2013

Højdepunkter og problemer fra årene der gik!

Tredje del: 2012-2013.

2012: Fiskeørne og Hvidvingede Korsnæb yngler med succes - Debat om skovhugst fortsætter og Gribskovgruppen fremlægger kritisk rapport!

Vinteren bliver til en afveksling livlig i skoven. Mange Hvidvingede Korsnæb er her fortsat i mindre flokke, men flokke med op til 30 fugle kan osse ses! Og det ender sensationelt med flere ynglepar! Mindst tre Spurveugler høres og ses stadigvæk. Og så kommer der endelig en invasion af Kvækerfinker, som ses i tusindvis.

Naturstyrelsen Nordsjælland foretager i god tid afspærring af området i og omkring Vandmosen for at sikre Fiskeørnene ro til at yngle, når/hvis de dukker op igen. Og det gør de! Men ellers går det ganske dårligt med hensyntagen til skovens fugleliv. Debatten om skovhugst i yngletiden fortsætter med debat i flere medier. Enhedslisten følger i Folketinget op med et spørgsmål til miljøministeren, som komme med et intetsigende svar, der konkluderer, at almindelig skovdrift ikke er i strid med beskyttelse, selv om hugst foregår i fuglenes yngletid! Gribskovgruppen med Per Ekberg som primus motor fremlægger efterfølgende en rapport, primært udarbejdet af Per Ekberg Øget skovning og forstyrrelser i fuglenes yngletid 2009-2011, der dokumenterer skadelige følger for Hvepsevåge, Duehøg, Sortspætte og Rødrygget Tornskade. Rapporten indsendes til Dansk Ornitologisk Forenings hovedafdeling og DOF Nordsjælland til opfølgning. Men det kniber for DOF at gå videre med sagen, tilsyneladende fordi man mener at skulle bevise, at opståede skader er sket med forsæt!

Sommeren kræver en del opmærksomhed omkring Fiskeørnenes rede i Vandmosen. Dels kommer der mange interesserede, fordi reden kan ses og aktiviteterne følges udmærket fra to steder i skoven, dels kommer nogle – især fotografer – bevidst for nær = inden for afspærringerne! Men Fiskeørnene holder stand og bringer to unger på vingerne i august. Det er første og eneste par på øerne i nyere tid, i år yngler ellers kun to par i Vestjylland. Gribskov står osse for en anden sensation, Hvidvinget Korsnæb yngler med tre, måske fire par i Gribskov, ellers registreres kun ét ynglepar i Thorup plantage i Jylland. Arten har aldrig tidligere ynglet i Danmark. Endnu en glæde er det, at Hedelærken, som efter mange års fravær ynglede igen her i 2005, i år optræder med et succesrigt ynglepar ved Storkevad. Men for andre tunge arter ser det fortsat sort ud! Duehøg går noget frem fra 3 til 6 ynglepar men er fortsat langt fra de senere års standard på 20. Sortspætten retter osse lidt op, nu til 9 par. Men Rødrygget Tornskade når det laveste niveau siden startåret 2004, hvor erfaringerne med arten skulle oparbejdes, og ender på 72 ynglepar, en halvering siden 2009!

2013: Tre nye udpegningsarter – Fiskeørne yngler igen men redetræet falder – Gribskovgruppen fortsætter

EU-fuglebeskyttelsesdirektivet, efter hvilket blandt andet Gribskovområdet er udpeget som beskyttelsesområde, reviderer udpegningsgrundlagene for de enkelte områder. Tre arter mere indgår nu som udpegningsgrundlag for Gribskovområdet, det er de i skoven nye rovfugle Fiskeørn (ynglefugl siden 2011) og Rød Glente (ynglefugl siden 2007). Begge arter yngler igen i år i Gribskov med hver et enkelt ynglepar. Desuden optages Isfugl, hvis lille bestand i Gribskovområdet er svingende, i udpegningsgrundlaget. Øvrige udpegningsarter er Hvepsevåge, Plettet Rørvagtel, Sortspætte og Rødrygget Tornskade.

Fiskeørnene fik atter to unger på vingerne. Der var ikke samme opmærksomhed omkring dem i år som sidste år, og det gav mere ro ved ynglestedet. Kraftige storme i efteråret lagde mange træer, især grantræer, ned i skoven, således faldt Fiskeørnenes redetræ, en tørstander, 28. oktober. Naturstyrelsen og Gribskovgruppen enes om topkapning af et stort, sundt nabotræ som potentielt redetræ for Fiskeørnene! Sortspætte og Rødrygget Tornskade holder status quo på deres betydeligt lavere niveau, mens Duehøg efter en lille opgang sidste år falder tilbage til 4 ynglepar! Hedelærken er ved at etablere sig i Gribskov, i år med mindst 3 ynglepar på 2 lokaliteter. Hvidvinget Korsnæb invaderer igen Danmark i juli men i betydeligt lavere antal end i 2011, kun få eksemplarer ses i Gribskov, så udsigten til ynglende fugle er lille.

Gribskovgruppen er hen ad vejen blevet halveret siden den store udvidelse i 2009, men tæller fortsat omkring 25 caretakere. På statusmødet i oktober er der enighed om at fortsætte, efter at det centralt ledede caretakerprojekt afsluttes med årets udgang, nu som lokal caretakergruppe under DOF Nordsjælland. En del caretakere deltager i det store nye projekt Atlas III, som starter 1. marts 2014, nogle i Gribskovområdet, adskillige i andre områder. Men målsætningen er fortsat indtil videre at overvåge områdets nu syv udpegningsarter samt andre kernearter som Duehøg, Svaleklire og Lille Flagspætte.

Og det var så et kort rids over 10 års spændende liv i Gribskovgruppen med Gribskovområdets fugle, store glæder og store bekymringer, meget slid og mange oplevelser – og med en nok noget usikker fremtid for især skovens fugle!

A.O.
____________________________________________


27-12-2013:

CARETAKERE I GRIBSKOVOMRÅDET 2004-2013

Højdepunkter og bagslag fra årene der gik!

Anden del: 2009-2011.

2009: Plejeplaner udarbejdes - Udvidelse af Gribskovgruppen

Efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland udarbejder Gribskovgruppen grundige plejeplaner for fire vigtige arter: Hvepsevåge - Svaleklire – Sortspætte og Rødrygget Tornskade, som skal ligge til grund for NST’s arbejde med at sikre en god bevaringsstatus for disse arter, hvoraf tre er udpegningsarter for fuglebeskyttelsesområdet, og den fjerde – Svaleklire – i Gribskov kan opvise den største bestand i Danmark. (Planerne kan ses her på siden: Plejeplaner).
Mesterskaber i orienteringsløb i Harager hegn i april – og andre løb i skovene i yngletiden – rejser en skarp debat mellem Gribskovgruppen, DOF og NST men uden nogen effekt! Flemming Rune får udgivet sit imponerende kulturhistoriske og biologiske tobindsværk om Gribskov. Arne Olesen og Per Ekberg Pedersen står for hovedparten af materiale og fotos til kapitlet om Fugleliv.

Arne Olesen trækker sig i løbet af året som lokalitetsansvarlig for IBA Gribskovområdet, og Per Ekberg Pedersen overtager opgaven. Det medfører en rekonstruktion af Gribskovgruppen om efteråret, hvor mere end 50 melder sig som mulige caretakere på et åbent møde, arrangeret af DOF Nordsjælland. På DOF’s repræsentantskabsmøde om efteråret overrækkes DOF’s årlige hæderspris i 2009 til Per Ekberg Pedersen for hans store feltornitologiske arbejde som caretaker i Gribskovgruppen.

Årets inventeringer resulterer i flere højdepunkter, både Duehøg med 21 ynglepar og Rødrygget Tornskade med 133 ynglepar sætter nye rekorder med ikke før sete bestandsstørrelser! Vi kan osse glæde os over, at Rød Glente fortsat yngler med succes, og at der igen i år yngler to par Bjergvipstjerter i Gribskovområdet. Men året rummer osse den triste konstatering, at Sortspættens store nedgang i 2008 fortsætter med nok en halvering af bestanden i 2009 til 3, måske 5 ynglepar. Fortsat ingen god forklaring på det!

Tre sjældenheder trækker mange fuglekiggere til Gribskov. I april en han af Hvidhalset Fluesnapper nogle dage i Harager hegn, i juni Lille Fluesnapper han og en syngende Flodsanger, begge i Stenholts Indelukke.

2010: Rekordmange Musvåger og Svaleklirer - Sortspættebestanden rettet lidt op

På grund af den store udvidelse af Gribskovgruppen laves der en ny arbejdsplan for inventeringerne i Gribskovområdet. Området deles op i 12 enheder samt de to engsøer. Caretakerne fordeles derefter efter eget valg på områderne, der typisk hvert følges af 3-4 caretakere, som forventes at etablere et samarbejde om registreringen af ynglefugle i deres del. Der afholdes i løbet af året et antal temature i Gribskov for de nye caretakere for at introducere dem til feltarbejdet.

Om efteråret indsamles og behandles årets observationer på et fællesmøde, og Per Ekberg Pedersen udarbejder den endelige status for året. 2010 kan præsentere to nye bestandsrekorder. Musvåge er forsøgt optalt i nogle år, især gennem opsøgning af de reder, som eftersøgninger om vinteren har bragt for dagen. I år bliver det til 103 besatte Musvågerede = 103 ynglepar! En anden af skovens karakterarter Svalekliren står for den anden rekord: 28, måske 30 ynglepar! Hvilket nok en gang bekræfter, at Gribskov er kerneområde nr. 1 for arten i Danmark. Sortspætten retter lidt op på de sidste to års tilbagegang med 6-10 ynglepar, hvilket dog er mindre end det halve af en tidligere normal bestand. Rød Glente optræder med to ynglepar i 2009, men kun det ene får unger på vingerne! Og så skaber et par Traner, som hele foråret holder til i en skovmose, forhåbninger om det første ynglepar hos os af denne art, men der kommer ingen sikre indicier på yngleforsøg.

Både Hvidhalset Fluesnapper og Lille Fluesnapper gæster lidt overraskende allerede Gribskov igen i år, den hvidhalsede atter i Harager hegn, den lille i Munkevang.

2011: Fiskeørne bygger rede, men Duehøge katastrofalt tilbage - Større debat om skovhugst

Gribskovgruppen udarbejder et omfattende høringssvar til Naturstyrelsens forslag fil Natura 2000 plan for Gribskov. Arne Olesen vender tilbage til Gribskovgruppen efter et års pause og genindtræder som webredaktør. Hjemmesiden bliver igen den mest læste i caretakerprojektet. Per Ekberg er fortsat lokalitetsansvarlig for Gribskovområdret. Naturstyrelsens skovningspolitik kommer til debat, ikke kun Gribskovgruppen gør som før indsigelser, spørgsmålet rejses af DOF, og skovningen og dens følger for natur og dyreliv får bred omtale i bl.a. Frederiksborg Amts Avis og POLITIKEN. Det drejer sig dels om hugst i yngletiden, ofte nær ynglesteder for følsomme arter, dels om meget effektiv fjernelse af kvas fra nye rydninger, der sælges som flis, mens gamle rydninger gror til. Naturtstyrelsen Nordsjælland afviser dels, at det går ud over fuglene, forsvarer sig dels med, at den store og moderne maskinpark nødvendigvis skal køre året rundt!

Skovningspolitikken går ud over ynglefuglene. To par Traner opholdt sig foråret igennem, dels ved Strødam engsø, dels i samme skovmose som sidste år. Herfra forsvandt parret i forbindelse med skovning under 100 m fra deres biotop! Ingen af parrene gav indicier på yngleforsøg. En chokerende stor tilbagegang for Duehøg fra ca. 20 ynglepar de seneste tre år til kun 3 (tre!), måske 5 par skyldes skovhugst i yngletiden, ofte meget nær reder. Det kunne Gribskovgruppen konstatere allerede i 2009, problemet tog til i 2010, og i år er det taget yderligere til, så fuglene nu i høj grad forlader reder eller slet ikke forsøger at yngle! Osse Rødrygget Tornskade er påvirket af dårlige biotoper, enten tilgroede eller nøgne. Efter rekord i 2009 er der tilbagegang i 2010 og igen i år, nu under 100 med ”kun” 99 ynglepar.

Nogle lyspunkter. Lille Flagspætte er meget stabil og med 11 ynglepar i år overgår den for tredje år i træk den stagnerende Sortspætte. Huldue har i mange år været en af Gribskovs karakterarter, og en optælling gav mindst 99 ynglepar, det hidtil højeste. Og så ynglede Lille Præstekrave ved Sandskredssøen, den har tidligere ynglet ved engsøerne, men det er første gang inde i skoven. Endelig var 5 syngende Korttåede Træløbere mere end før hørt! Årets højdepunkt blev dog Luise Stenders fund af et par redebyggende Fiskeørne ved Vandmosen i det centrale Gribskov. Men det skete i juni, og der var ikke tegn på ynglen. Måske et par, der for første gang etablerer sig som ynglefugle. Vi afventer næste år.

Flodsanger sang igen i år i området, denne gang ved Strødam. Og i Solbjerg engsø sås den femte Sølvhejre i Gribskovområdet nogle dage i november. Men der var to andre arter, som vakte større opmærksomhed. Den lille, dagaktive Spurveugle invaderede Danmark i stort omfang, og i Gribskov sås mindst 3 fugle om efteråret, sidste større invasion var i 2000. Lige så meget trak Hvidvinget Korsnæb, som Danmarks senest havde invasioner af i 1987 og 2002. Årets invasion overgik disse og begyndte allerede i juli. I august sås de første i Gribskov, hvor der siden sås mange fugle efteråret igennem i lærketræsplantninger, 42 gange 20 ex. eller flere ifølge DOFbasen, højeste antal 71.

NB. Fortsættelse og afslutning følger om årene 2012-2013.

A.O.

_____________________________________________________________________


14-12-2013:

CARETAKERE I GRIBSKOVOMRÅDET 2004-2013

Højdepunkter fra årene der gik!

Første del: 2004-2008.

2004: Store bestande af Sortspætte og Rødrygget Tornskade

Den i 2003 retablerede Gribskovgruppe går i gang som caretakergruppe. Den består af Per Ekberg, Alexander Lee, Arne Olesen og Peter J. Petersen og arbejder som firemandsgruppe til og med ynglesæsonen 2009. Gruppen deltager i det forberedende arbejde til projektet Nationalpark Nordsjælland.

Skarv-kolonien i Møllekrogen når et højdepunkt med 677 reder og ynglepar. To af udpegningsarterne for fuglebeskyttelsesområdet Sortspætte og Rødrygget Tornskade udviser med henholdsvis 15-18 og 63-70 ynglepar store og stabile bestande. Plettet Rørvagtel - osse en udpegningsart – høres tre dage i april i Stenholt Mølleeng.

2005: Rekord for Svaleklire og Hedelærke yngler igen!

Et stort, repræsentativt borgermøde indstiller projektgruppens forslag til nationalpark til at blive realiseret, der er kun modstand fra lodsejere og landmænd. Nu er det op til folketingets miljøudvalg at give grønt lys for op til 5 nationalparker.

For Sortspætte noteres ny rekord for Gribskov med 17-21 ynglepar! Rødrygget Tornskade kan være vanskelig at optælle og tidskrævende, bedre metoder er nok medvirkende til, at vi i år kan registrere 77-83 ynglepar. Gribskov er et kerneområde for den i skov ynglende Svaleklire. Osse her ny rekord med 17-21 ynglepar. En karakterart som Huldue viser med 64 ynglepar en stabil bestand gennem årene. Og så vender Hedelærke tilbage til Gribskov med ét ynglepar på en lysning ved Skræderlodsvej, det første ynglefund siden lokalitetsregistreringen 1978-79!

2006: Stadig flere tornskader og 158 syngende Skovsangere

Som led i skovvæsenets strategi for at skaffe flere vådområder i skoven, gendannes skovsøen Rødedam i Strøgårdsvang og Selbækken lægges nu helt åben. Sveriges Ornitologiska Förenings styrelse besøger i juni DOF for blandt andet at høre om caretakerprojektet. De syv svenskere med formanden Lars Lindell i spidsen bruger den sidste dag til en tur rundt i Stenholts Indelukke og Møllekrogen med Gribskovgruppen, og under en afsluttende frokost i Nødebo hos Arne og Piper fortsætter snakken om caretakerarbejdet.

Vi bliver bedre for hvert år til Rødrygget Tornskade og måske bliver der osse flere af dem, ny rekord i år med 84-88 ynglepar. Vi er opmærksomme på ret sjældne ynglefugle og kan efter tre år konstatere, at Isfugl og Lille Flagspætte har små, men stabile bestande i Gribskovområdet med 2 og 5-6 ynglepar. Skovsanger registreres i år, og vi når frem til det overraskende store tal: 158 syngende fugle! Rødtoppet Fuglekonge er notorisk en svær art at optælle, men i år bliver resultatet ikke mindre end 11-13 ynglepar.

Årets tællinger bekræfter vores antagelse, at der skal et solidt og vedvarende feltarbejde til for at få antagelige oversigter over ynglefuglene i de danske skove frem! Her er Gribskov indtil videre i særklasse.

2007: Rød Glente yngler for første gang i nyere tid!

Loven om nationalparker vedtages i folketinget. Nu er det op til miljøministeren i samarbejde med forligskredsen i miljøudvalget at udpege nationalparker. Gribskov og Nordsjælland forbigås i første omgang, især på grund af lodsejeres modstand. Mange graner i skoven, som ikke faldt, har været svækket efter stormen 8. januar 2005, og typografbiller har nu angrebet dem i stort omfang. Skovdistriktet fjerner rigtigt mange træer, men Gribskovgruppen er bekymret for Sortspættens fødegrundlag. Kerneområdet Stenholts Indelukke er stærkt misligholdt, og vi udarbejder en plejeplan for området, men Frederiksborg statsskovdistrikt følger den ikke op i større omfang.

2007 blev året, hvor en af de ventede rovfugle omsider slog sig ned i Gribskov. Det var Rød Glente, som med to flyvefærdige unger i en rede i den nordlige del af skoven, stod for det første kendte fund af arten som ynglefugl i Gribskov i nyere tid! Rødrygget Tornskade nåede i år over 100 ynglepar! Mere præcist 105-119. Kan vi nå højere? Gribskov er nu et kerneområde for arten i Danmark. Sidste år begyndte vi at registrere ynglende Duehøg, og allerede i år kan 14 ynglepar tælles, osse for denne art synes Gribskov at være et kerneområde. Nogle arter kan svinge meget fra år til år, det gælder Skovsanger, som kun ses og høres med 16-22 ynglepar i år mod 158 i 2006!

Caretakerprojektet startede som et femårigt projekt 2004-2008, men nu har Aage V. Jensens Naturfond bevilget flere penge, så det bliver tiårigt: 2004-2013. Og det er vi glade for, for vi er jo bare lige kommet i gang, synes vi!

2008: Yngleforsøg af Fiskeørn og rekordmange Duehøge

Den nordsjællandske nationalpark, hvor Gribskov og Esrum sø er kerneområder, udskydes igen. Folketingets miljøudvalg er kritisk over for kommunernes nye forslag og kræver i december forbedringer, der indbefatter større områder, herunder korridorer. Den kraftigt forurenede Collstrupgrund i Stenholtsvang er atter i søgelyset efter artikler om større arsenforurening end hidtil antaget. Miljøministeren henviser sagen til region Hovedstaden. I publikationen Fugleåret 2007 skriver Arne Olesen en artikel om caretakergruppens arbejdsform og resultater, illustreret med fotos af Per Ekberg.

Endnu en af de forventede rovfugle forsøger at yngle i Gribskov! Det er Fiskeørn, som er blevet set i skoven og engsøerne om sommeren i ganske mange år. Et par bygger rede i en knækket gran i Strødam reservatet. Her er ingen forstyrrelse, men efter hvad vi kan konstatere, kommer det ikke til æglægning. Heller ikke for Rød Glente er der succes i år. Parret bygger ny rede tæt på den gamle, men forlader den allerede i maj, måske på grund af træfældning i området! Til gengæld yngler Bjergvipstjert igen ved Stenholt Mølle, sidst var i 1995. Og ydermere finder vi osse et ynglepar i Følstrupbækken ved Store Følstrup dam. Udpegningsarten Hvepsevåge brillerer i år med ny rekord med 17-18 ynglepar og følges af Duehøg med 20-21 par. En lidt upåagtet art som Krikand optræder efter opmærksomhed på arten i skovsøerne med 8-11 ynglepar. Årets ubehagelige overraskelse er en voldsom tilbagegang for Sortspætte til kun 6-10 par – en halvering! Den forsvinder samtidigt helt fra Bornholm og går tilbage andre steder i Østdanmark. Umiddelbart findes ingen forklaring.

NB.Fortsættelse følger om årene 2009-2013.

A.O.

____________________________________________



17-11-2013:

STORMEN LAGDE FISKEØRNENES REDETRÆ NED!

- men ellers er knækkede træer godt for naturen

Kort efter stormen 28. oktober anbefalede miljøminister Ida Auken, at skovvæsenet skulle lade knækkede træer, toppe og grene blive liggende i skovbunden til gavn for skovens fugle og insekter. - Ministeren gør det helt rigtige. Det skaber god natur, uden at det koster alverden. Det er en fremragende måde at få det bedste ud af en voldsom storm, fordi træer og grene kan rådne i skovbunden og skabe gode levesteder til smådyr. Det giver føde til fuglene og en mere varieret skov, som vi gerne vil have meget mere af, siger formand for DOF Egon Østergaard 1. november til DOF’s nyhedsbrev.

Her i Gribskov er der lidt malurt i bægeret efter stormen. Det generelle tab er relativt beskedent, vel 10 % af et års hugst, men blandt de faldne træer var den grantørstander i Vandmosen, som siden 2011 har givet plads til en rede for ynglende Fiskeørne! Når der er tale om et udgået træ, er det selvfølgelig altid et spørgsmål om begrænset tid, før stammen falder. Denne rødgran blev topkappet for ti år siden som muligt redetræ for Fiskeørne, som allerede da i en del år blev set oversomre i Gribskovområdet. Det tog altså otte år, før et par Fiskeørne sagde tak til tilbudet! Og skov- og fuglefolk i Gribskov har da osse haft tanker om, hvordan fremtiden for Fiskeørnene kunne se ud. Således har Naturstyrelsen kappet toppen af andre grantræer for at skabe et underlag for en rede. Men den aktuelle situation får Naturstyrelsen til at tage et målrettet skridt her og nu.

Til Frederiksborg Amts Avis siger skovfoged Ole Andersen 9. november: -Vi har tænkt os at tage nabotræet, som er levende, sundt og godt, og så skære toppen af det lige over en grankrans – og barbere grene af ned langs stammen. Dette bifalder Gribskovgruppen, for det har man foreslået i flere år! Man har tænkt sig at gøre det til et specialeprojekt for en af skovens elever, hvordan man skaber de bedste redeforhold for fuglene, tilføjer Ole Andersen.

Hvis man følger ministerens ”påbud” om at lade løvtræ ligge i skovbunden, skaber det sammen med nyopståede lysninger bedre muligheder for arter som Hedelærke og Rødrygget Tornskade. I Gribskov vil det være et miljømæssigt skridt fremad efter de senere års ”den brændte jords politik” efter skovninger!

NB. En række fotos af stormens høst ses på vores sider lige nu! Således både af det faldne redetræ og af det træ, som er udset til kommende redetræ (om Fiskeørnene så vil vælge det må tiden vise!).

A.O.

______________________________________________________________________________


06-11-2013:

NY SIDE: OVERSIGT OVER REGISTREREDE YNGLEFUGLE 2004-2013

- og kommenteret Status for ynglefugle 2013 kan ligeledes ses nu!

Selv om Gribskovgruppen fortsætter som caretakere for Gribskovområdet, er caretakerprojektet som sådan afsluttet efter endt ynglesæson 2013. Indsamlet og registreret materiale fra de knap halvandethundrede områder gennemgås og evalueres nu af projektleder Thomas Vikstrøm og vil komme til at foreligge så vel digitalt som i bogform, det sidste til glæde for de ca. 1000 caretakere, som til sin tid hver vil få et eksemplar af publikationen.

Arne Olesen har nu udarbejdet en oversigt over alle de tal, som foreligger på registrerede ynglepar i Gribskovområdet i projektets tiårige periode. Det drejer sig om 46 arter, som Gribskovgruppen har holdt mandtal over i et givet år eller flere. Således er nogle arter kun registreret enkelte år, ofte for at jævnføre tallene med tallene fra lokalitetsregistreringen i Gribskov 1993-94, mens arter som udpegningsarterne for fuglebeskyttelsesområdet og andre karakterarter er registreret alle 10 år. Tiårsoversigten ligger på en ny side: Reg. ynglepar 2004-2013.. Tallene er osse lagt skematisk ind i et excelark, som nok er mere overskueligt men desværre ikke kan lægges ind på vores hjemmeside, teknikken på DOFbasen har ret store begrænsninger, hvad angår upload af tabeller! Gribskovgruppens caretakere har fået tilsendt begge tabeller, men andre interesserede kan få excelarket tilsendt ved henvendelse til Red.: rosenfeldt@olesen.mail.dk.

Samtidig har Per Ekberg bearbejdet de data, som foreligger fra gruppen for ynglesæsonen 2013 og opsat dem i oversigten GRIBSKOVOMRÅDET – YNGLEFUGLE 2013 med kommentarer til de enkelte arters forekomst. Denne oversigt, som omfatter 17 arter, kan nu ses på siden: Status, som dermed indeholder de kommenterede oversigter på registrerede ynglefugle for perioden 2009-2013. Oversigterne fra projektets fem første år 2004-2008 ligger på siden: Status 2004-2008. Otte af de mere tunge arter fik i øvrigt allerede en mere omfattende omtale af deres status i 2013 i Nyheder 08-10-2013.

A.O.
________________________________________________________________________________


26-10-2013:

SÅ FORTSÆTTER SKARVEN SIN TILBAGEGANG I NORDSJÆLLAND – OG I MØLLEKROG!

Opgangen i 2012 viste sig at være forbigående

På netop denne dato – 26. oktober – bragte vi i 2012 denne nyhed: SKARVEN GÅR FREM I KOLONIEN I MØLLEKROGEN - og i andre nordsjællandske kolonier – efter flere års tilbagegang. Den danske bestand lå i perioden 1993-2008 på et stabilt niveau med o. 39.000 ynglepar. De følgende tre år faldt bestanden imidlertid drastisk og endte på 25.562 par i 2011. En omfattende bekæmpelse (oliering af æg) bidrog kraftigt hertil. Men DCE, Aarhus Universitet, som står for den årlige tælling af den danske bestand, kunne i 2012 melde om en mindre fremgang til 27.140 ynglepar. Bekæmpelsen var halveret til 3.000 olierede æg, og den foregående vinter var ret mild.

De nordsjællandske kolonier gik med én undtagelse alle frem, samlet med o. 1.000 par i 2012. Møllekrog således fra 349 til 505 ynglepar. Men 2012 ser ud til at blive en undtagelse i den nedadgående trend for Skarven i Danmark. DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) har nu fremlagt deres rapport over ynglebestanden i 2013, og det er nedslående læsning i betragtning af, at Danmark har rummet omkring den halve europæiske bestand af Mellemskarven, som derfor er en såkaldt ansvarsart for Danmark. Den samlede, danske bestand er i 2013 gået tilbage med 2.830 ynglepar til 24.586 par, altså med 10 %! DCE lægger selv til grund for tilbagegangen, at til de allerede medvirkende faktorer som oliering af æg i kolonierne og øget beskydning af unge, overvintrende Skarver i Frankrig samt to kolde vintre føjer sig nu faktorer som det meget kolde forår 2013, som formentligt fik mange Skarver til at undlade at yngle, indikationer på færre fisk i yngleområderne og forekomst af Ræv i to af de helt store kolonier.

Møllekrog er nu nede på niveauet fra 2010 og 2011 – og 1997!

Optællingen i Møllekrog, som foregår fra båd, resulterede i 364 besatte reder = ynglepar mod som nævnt 505 i 2012. Dermed er den igen på samme størrelse som for to og tre år siden (2011 349 yp., 2010 363 yp.) og under 1997, der talte 397 reder midt i en stor opgangstid for kolonien. Det er en tilbagegang på 28 %, altså langt mere end landsgennemsnittet, men mere eller mindre på niveau med andre større kolonier i Nordsjælland. F.eks. gik kolonien i Holløse bredning fra 847 til 687 ynglepar (19 %), Selsø fra 375 til 269, Hovvig i Odsherred fra 944 til 857. Kolonier som Bognæs og Gurre sø er næsten helt borte nu. Kun få steder var der fremgang, Hellebæk skov således fra 306 til 371 ynglepar, Vaserne fra 61 til 76. Samlet gik bestanden i DCE-området Det nordlige Sjælland (som osse omfatter Saltholm, Københavnsområdet, Odsherred og Salbækvig) tilbage fra 4.713 reder i 2012 til 3.973 i 2013, en tilbagegang på godt 15 %.

Trods tilbagegangen fortsatte Naturstyrelsen i 2013 med bekæmpelse, idet man foretog indgreb i fem kolonier, totalt 1.493 reder. Det er en kraftig nedgang fra tidligere niveau men forekommer alligevel overdrevent i den nuværende situation. I Sverige toppede bestanden i 2006 med 43.706 reder, mens den i 2012 (senest kendte tal) var på 40.598 reder. Altså en langt mindre tilbagegang end i Danmark. Det samme billede – endog med en vis fremgang – viser sig i andre lande ved Østersøen.

Find flere tal og detaljer om Skarverne i de nordsjællandske kolonier i vores nyhedsartikel: Skarven går frem i kolonien i Møllekrogen 26. oktober 2012.

Se diagram over bestand 1996-2012 på siden Skarv 1996-2012.

Se årsrapporten fra DCE på dette link: http://dce2.au.dk/pub/TR26.pdf.

A.O.
__________________________________________


08-10-2013:

2013 BLEV ET YNGLEÅR MED STANDSET TILBAGEGEGANG FOR FLERE ARTER

- men for Duehøgen blev det ny tilbagegang med kun 4 ynglepar!

Den 2. oktober deltog 19 caretakere i et statusmøde i Hillerød om ynglefugle i Gribskovområdet 2013. I dette det sidste af 10 år i caretakerprojektet var interessen samlet om udpegnings- og karakterarterne for området. For udpegningsarter som Sortspætte og Rødrygget Tornskade kunne vi konstatere, at en alvorlig tilbagegang i hvert fald nu er standset, mens det for en karakterart som Duehøg efter en lille fremgang sidste år atter ser alvorligt ud!

Duehøgen er ikke mere karakterart for Gribskov med en nedgang fra 21 til 4 ynglepar.

I 2006 registrerede vi Duehøg første gang i caretakerprojektet (altså vi optalte den ikke i 2004 og 2005, men den var der), det blev kun til 6-7 ynglepar, men med intens søgning efter og overvågning af rovfuglereder, ikke mindst af Per Ekberg, kunne vi allerede i 2008 notere 20-21 ynglepar, et tal som holdt de følgende to år med 21-23 yp. i 2009 og 20 yp. i 2010. Men så kom det bratte fald i 2011 til 3-5 ynglepar! Om dette skrev Per Ekberg i Status for 2011: Den voldsomme nedgang kan måske skyldes den strenge vinter i sammenhæng med Naturstyrelsens voldsomme skovningspolitik, ikke mindst i fuglenes yngletid. Det sidste stresser Duehøgene meget.. - En vis genopretning af bestanden syntes på vej i 2012 med 6-7 ynglepar. Men det år kunne man samtidigt direkte konstatere sommerskovning tæt på to reder, som blev forladt eller kom til at rumme golde æg! På statusmødet nævnte Per Ekberg flere eksempler fra det seneste år på fældning af træer med rovfuglereder. Og den voldsomme skovning generelt er fortsat. Resultatet i år blev da osse kun 4 ynglepar. Netop Duehøgerederne er der brugt ekstra opmærksomhed på i år, så der er næppe oversete ynglepar.

Som en trøst kan caretakergruppen glæde sig over, at Fiskeørnene vendte tilbage til Vandmosen i 2012 og ynglede for andet år i træk, igen med to unger på vingerne! (LÆS mere i Louise Ekbergs artikel i Nyheder 22. august). Rød Glente ynglede for syvende år i træk i Gribskov, igen med ét par, kun i 2010 rummede skoven to ynglepar. Parret i den nordlige del af skoven satte endog rekord med hele 4 flyvefærdige unger!

Derimod ser det heller ikke så godt ud for Hvepsevågen i år. Foreløbigt er der registreret 8 ynglepar, hvoraf fire er observeret med unger i rederne, de øvrige fire i kendt territorium med yngleadfærd. Den kommende vinters eftersøgning efter rovfuglereder må forventes ligesom i den forgangne vinter at give fund af ukendte reder med sikre tegn på ynglen, så sandsynligvis når tallet op til de 10-14 ynglepar, som blev det endelige resultat for 2012. Men der er et stykke op til de 17 ynglepar fra årene 2010 og 2011. Utvivlsomt må skovningspolitiken osse her spille en bekymrende rolle!

Er nedgangen standset for Sortspætte og Rødrygget Tornskade?

Gribskov er et kerneområde for ynglende Svaleklire i Danmark. I hvert fald er der ingen andre områder, der kan fremvise så store yngletal som i Gribskov, der er det eneste større område i landet, hvor der (nu i 10 år) er foretaget en systematisk registrering af ynglebestanden. Og Svaleklire trives fortsat godt i Gribskov, selv om man kan frygte, at den øgede erstatning af nåleskov med løvskov forringer artens ynglebetingelser. 19-20 ynglepar har optrådt i Gribskov i år og altså på niveau med 2012, der gav plads for 18-22 yp. men klart mindre end rekordåret 2010 med 28-30 ynglepar. Men bortset fra lige det år har bestanden i de fleste år i caretakerprojektet ligget på mellem 17 og 22 sikre ynglepar.

Sortspætten fik sin store nedgang i 2008 med kun 6-10 ynglepar, hvor vi ellers i caretakerprojektets første fire år havde vænnet os til en bestand på omkring 15 ynglepar. I 2009 nåede bestanden endda ned på 3-5 yp. Det skete samtidigt med, at bestanden gik ned andre steder, på Bornholm forsvandt Sortspætten helt som ynglefugl. Men i Jylland har man ikke konstateret nogen nedgang. En forklaring på den østlige tilbagegang foreligger endnu ikke. Men Sortspætten i Gribskov rettede lidt op på det de følgende år med 6, 7 og 9 sikre ynglepar. Denne stabilisering eller beskedne opgang er fortsat i år med 10 ynglepar. Og det er fortsat Peter Petersen, som tilbringer talrige dage og timer med at følge den store spættes liv i Gribskov, som står inde for tallet. Den Lille Flagspætte har bortset fra en top i 2010 på 17 ynglepar i flere år ligget stabilt omkring en bestand på 10 yp. I år er der registreret 9 ynglepar. Det er fortsat Nordsjælland og Bornholm, som dominerer i oversigter over bestanden i Danmark.

Allerede den 8. august bragte vi i Nyheder en artikel af Per Ekberg: I år holder Rødrygget Tornskade skansen. Han konkluderede, at årets tal ville komme til at ligge omkring de 70. Med alle registrerede par plottet ind på kortet den 2. oktober endte det med 75 ynglepar. I den nævnte artikel her på siden berører Ekberg igen det, som osse spiller en rolle for tornskadens store tilbagegang de senere år i Gribskovområdet: Naturstyrelsens skovningspolitik og som ”tilkøb” forkert udformning af nye områder for tornskaden.

Caretakerprojektet er forbi – men caretakergruppen fortsætter!

Det hænger som en truende sky over caretakerarbejdet, at man aldrig ved, hvilke fejl eller forkerte tiltag, der kan dukke op fra Naturstyrelsen Nordsjælland. En vis tryghed kan først indfinde sig den dag, da som et første skridt al skovningsaktivitet standses i fuglenes yngletid. Og dernæst at kommercialiseringen af skoven nedbringes kraftigt. Måske kan en nationalpark, hvis den nogen sinde kommer, skabe rum for dette. Men indtil videre lytter Naturstyrelsen venligt på caretakerne og modtager kort over reder og ynglesteder, hvorefter de kækt lader maskinerne arbejde videre året rundt, osse når yngletal for udpegningsarter for IBA-området som Sortspætte og Rødrygget Tornskade og en karakterart for skoven som Duehøg udviser alvorlige eller endog katastrofale tilbagegange!

Uanset dette bekræftede caretakerne på statusmødet den 2. oktober, at man efter projektets afslutning vil fortsætte som caretakergruppe for Gribskovområdet, nu med ansvar over for DOF Nordsjælland, og fortsat vil følge udpegnings- og karakterarter tæt, osse i lyset af det kommende ATLAS III projekt med, hvad det måtte indebære af nye opgaver og muligheder for aktive feltornitologer.

A.O.

P.S. Status for ynglefugle 2013 er udarbejdet og rummer yngletal for i alt 17 arter. Kan ses på siden Status..
________________________________________________________________________________


22-09-2013:

KORSNÆBBENE INVADERER DANMARK IGEN!

Hvidvinget Korsnæb er ret talrig – kun enkelte i Gribskov

I 2011 invaderede Hvidvinget Korsnæb Danmark i et aldrig før set omfang. Tidligere invasioner fandt sted i 2002 og 1987, mens enkelte fugle er set i andre år. Derfor forventede ingen, at vi allerede i år fik en ny og ganske talrig invasion af de hvidvingede fra de russiske skove. Men 13. juli sås de første ved Det hvide fyr i Skagen. Og derefter er der så at sige daglige observationer på DOFbasen af det hvidvingede Korsnæb med det såkaldte trompetkald. Ganske mange fugle er blevet identificeret på netop dette kald, især overflyvende fugle eller fugle som er med i en større flok af Lille Korsnæb, som i øvrigt osse invaderer Danmark i år.

Hvidvinget Korsnæb optræder på DOFbasen med 244 observationer i perioden 13/7-21/9. Til sammenligning opregner DOFbasen 434 observationer af arten i perioden 24/7-21/9 2011. Dengang blev der rapporteret ganske mange gengangere, da f.eks. fuglene i Gribskov tiltrak mange fuglekiggere til de samme fugle, så invasionen i år er måske ikke så meget mindre end i 2011. Korsnæbbene er observeret i alle landsdele bortset fra SØ-Jylland og Fyn. Især er de forekommet eller i hvert fald set i Nordjylland og i Nordsjælland, hvor indtrækket af fugle jo primært finder sted. Årets største flokke er registreret i Nordjylland: 26/7 73 og 29/7 39 Nordmandshage, 30/7 25 og 27/7 22 Grenen, 23/7 22 Det hvide fyr (Skagen). Nymindegab plantage i Vestjylland har 20 ex. 23/7 og Klosterheden 14 2/8. På Sjælland ses 12 ex. ved Kikhavn 23/8, flest på Sjælland. I alt er der 62 observationer af 5 Hvidvingede Korsnæb eller flere.

En del fugle i Nordsjælland – kun få i Gribskov!

I Nordsjælland så Per Ekberg den første hvidvingede i Gribskov 18. juli. I perioden 18/7-21/9 opviser Nordsjælland 25 observationer af min. 50 fugle. Kikhavns 12 ex. 23/8 er allerede nævnt, Per Ekberg har set 10 ex. på Skansebakken (Hillerød) 19/8. Alle øvrige observationer omfatter 1-3 ex. 14 af de 25 observationer gælder lokaliteter på nordkysten. Borte fra nordkysten er der udover Gribskov og Hillerød set eller hørt Hvidvinget Korsnæb i Nordskoven (Hornsherred), Grønholt og Esbønderup. I hvert fald i Nordsjælland er invasionen klart mindre end i 2011. Dengang var der fra invasionens start her 7/8 og til 21/9 7 observationer af 10 eller flere fugle, således 26 6/9 og 23 20/9, begge i Gribskov. I år er der hidtil kun registreret 5 fugle i Gribskov, udover Nordsjællands første fugl 18/7 drejer det sig om 1 anden fugl 18/7 kun hørt, og tre fugle 20/7, 1/8 og 24/8, alle hørt kaldende, den sidste således inde i en større flok af Lille Korsnæb.

Lille Korsnæb er nemlig osse invasionsfugl i år og i ganske stort antal. I Gribskov var der ifølge DOFbasen 93 observationer i perioden 3/7-21/9, ofte større flokke på op til 40 ex. I år er der tale om 35 observationer 6/7-21/9, osse i år ofte større flokke på op til 45 ex. Mens Lille Korsnæb ganske ofte yngler her efter invasionsår, var det helt usædvanligt, at Hvidvinget Korsnæb efter den store invasion i 2011 ynglede i Danmark i 2012. Tvorup plantage i Nordjylland meldte om 1 ynglepar, mens Gribskov, især baseret på Per Ekbergs ihærdige iagttagelser, kunne melde om 3-4 ynglepar. I Europa uden for Rusland, Finland og den skandinaviske halvø kendte man indtil 2012 kun ét ynglepar af Hvidvinget Korsnæb, nemlig i Berlin 1991. Det er næppe sandsynligt, at kunststykket gentages i 2014 i betragtning af de få fugle, som foreløbigt er set i Gribskov. Men det kan måske ske i en eller anden jysk plantage!

NB.Vil du læse mere om invasionen i 2011, om tidligere invasioner, om ynglefuglene i 2012, så find Nyheder 14-08-2011: Invasion af Hvidvinget Korsnæb i Danmark og Nyheder 10-05-2012: Hvidvinget Korsnæb er ny ynglefugl i Danmark.

A.O.

____________________________________________________________________________________


22-08-2013:


FISKEØRNENE I VANDMOSEN HAR YNGLESUCCES ANDET ÅR I TRÆK

Fiskeørnene kom tilbage igen i år til den rede, som de byggede i 2011.

Af Luise Ekberg

Jeg har som redekoordinator under DOF’s projekt Ørn fulgt fiskeørnenes hverdag gennem alle tre år. De oplevelser, jeg har haft i forbindelse med mine observationer, vil jeg gerne dele med læserne af denne side. Fiskeørnene har som bekendt valgt at bygge i en udgået gran midt ude i Vandmosen i Gribskov. Det betyder, at der er stor risiko for, at træet vælter eller knækker, og derfor har jeg haft store bekymringer, når vinterstormene og sommerens tordentrusler har raset. Så at fiskeørnene nu er lykkedes med at opfostre endnu to unger er jo helt fantastisk!
Gennem et sådant forløb lurer mange farer ud over de forskellige typer uvejr. Og en af de første var, da to Grågæs havde indtaget reden i midten af marts måned og meget trofast sad der, når jeg var ude for at se efter Fiskeørnene. Så det var en stor lykke, da jeg den 9. april kom ud og så, at en Fiskeørnehan sad hjemmevant på reden. Der var på det tidspunkt ikke nogen hun at se. Dagen efter var jeg igen ude for at tilse redeområdet, og ved ankomsten ser jeg hunnen sidde på reden. Få minutter efter kommer, og en parring effektueres og reden forstærkes med flere grene.

Unger i reden og prædatorer i luften!
Siden hen forløber alt fuldstændigt som sidste år – dog ti dage tidligere i forhold til i 2012. Den 5. juni så jeg for første gang, at de voksne Fiskeørne stod på reden og kiggede ned i redeskålen og begyndte at fodre. Så var jeg klar over, at rugetiden var slut og at der nu var mindst to unger, da de fodrede hver sin unge! Redekanten forstærkes og bygges højere nærmest som en kravlegård.
I den næste tid sad hunnen på reden og vogtede på ungerne, men ca. ti dage efter begynder hun at forlade reden og sætte sig i et af de nærmeste træer for at holde vagt. Når hun forlader reden, kommer hun med en kort advarende lyd, hvorefter ungerne prompte ”dækker som hunde” og ligger stille, indtil hun vender tilbage til reden. Når ungerne ligger helt stille i reden falder de sammen med redeomgivelserne og er derfor godt beskyttede mod prædatorer. Dette fænomen har jeg også observeret på webcams fra fiskeørnereder i Estland. Det samme sker hver gang, der kommer en fremmed rovfugl hen over reden, og da flyver en af de voksne Fiskeørne prompte op og driver den ubudne gæst væk.
Ubudne gæster kommer jævnligt ind over reden, og faren for prædation lurer. Der er observeret Havørne, Hvepsevåger, Musvåger, Rørhøge og Ravne, som alle er blevet jaget væk. Herudover har vi Duehøgene, som yngler kun få hundrede meter fra Fiskeørnene. Om de er en alvorlig trussel, er svært at sige. I bøgerne står, at Duehøgen ikke jager tæt på deres eget territorium, men ikke desto mindre bliver den også jaget eftertrykkeligt på porten.

Opråb: Hold øje med falkonerer med Stor Hornugle i Gribskov!
Prædation er en alvorlig trussel for Fiskeørne. Netop i år har vi haft den triste oplevelse, at det ene Fiskeørnepar i Nordvestjylland ved Flyndersø mistede alle deres tre unger. I første omgang gik mistanken til en skovmår, men efter at have studeret fjerresterne er mistanken flyttet til Stor Hornugle, som der er en del par af i Jylland. Den er kendt for blandt andet at tage Duehøge. Stor Hornugle findes imidlertid ikke som ynglefugl på Sjælland.
Og netop derfor har det også vakt stor bekymring at et ornitologpar den 29. juli ob-serverede tre unge mennesker komme gående fra Gribsøområdet med en Stor Hornugle i strop. Hvad de (falkonerer?) skulle ude i skoven med uglen er svært at vide, men man kan da frygte, at de bevidst jager rovfugle med den. Så hvis nogle af jer skulle støde på dem igen, så skal det straks anmeldes til vildtkonsulenten i Naturstyrelsen Nordsjælland på mobil: 23 21 53 14, som vil forestå anmeldelse til politiet. Tag gerne foto som dokumentation, hvis det er muligt.

Lidt mystik: En fremmed Fiskeørn som ikke jages væk!
Ud over de nævnte rovfugle, som har gæstet redeområdet, har vi observeret en fremmed Fiskeørn han, og det er i sig selv ikke usædvanligt, men i dette tilfælde har vi aldrig oplevet, at den er blevet jaget væk. Den har været kendetegnet ved at være i fældning i hale og i hånd- og armsvingfjer, så den har kunnet genkendes, når den kom. Man kan jo undre sig over, at den får lov at kredse rundt lavt over redeområdet, og vi har observeret, at de ”snakker” sammen, og begge voksne ynglefugle er blevet siddende i toppen af deres udkigstræer. Derfor kan man jo få den tanke, at det kunne være en af deres unger fra sidste år. Det, der taler imod denne teori, er, at der i litteraturen står, at de unge Fskeørne bliver i Afrika eller Middelhavsområdet til de er 2-3 år gamle. Men det er jo påfaldende, at denne Fiskeørn får lov at være der, lige som vi ser det hos Havørn, hvor sidste års unge også gæster forældrene. Vi kan også læse os til, at de unge Fiskeørne 2 K+ er meget vanskelige at bestemme. Så er der noget, vi ikke ved om unge Fiskeørne? Vi har jo observeret, at andre fremmede Fiskeørne bliver jaget væk på lige fod med andre rovfugle.
Men alle de farer, der har luret på fiskeørneparret og deres unger, ser nu ud til at være elimineret. Den 28. juli fløj den største af ungerne ud over redekanten for første gang efter i uger at have trænet vingerne på reden. De sidste dage inden har begge unger øvet så meget, at de lettede op til en meter over reden, dog uden at flyve. Dagen efter den 29. juli kunne begge unger ses flyve fra reden. Herefter træner de flittigt deres vinger og sidder kun sjælden på reden, men opholder sig i nærheden. Fodringen af ungerne sker på reden. Når fodringstidspunktet nærmer sig, flyver ungerne op på reden og sidder og tigger meget højlydt, så det kan høre vidt omkring. Hannen kommer med fisken og lægger den på reden, hvorefter en af ungerne flyver ud med den.
Sidste år forlod hunnen familien den 24. august, mens hannen blev i redeområdet med ungerne, hvor vi så dem sidste gang den 16. september. I år er hunnen fortsat hos familien den 17. august, men hun vil formentlig snart forlade området for at trække til Afrika og helt overlade ungfuglene til hannen. Sidste år var ungerne ikke uden for redeområdet for at lære at fiske, uanset dag og tidspunkt på dagen traf man altid ungerne ”hjemme”. Og i år tyder alt på, at det samme gør sig gældende. Afspærringen omkring redestedet opretholdes indtil den 1. september.

____________________________________________________________________


08-08-2013:

I ÅR HOLDER RØDRYGGET TORNSKADE SKANSEN

- men er fortsat på det halve af bestanden i rekordåret 2009!

Af Per Ekberg


Rødrygget Tornskade ankom forholdsvis tidligt til Gribskov i 2013. For første gang siden 2003 er der set udfløjne unger så tidligt som den 21. juni, og det er 6 dage tidligere end det hidtil tidligst observerede i vores registrerings periode. Ynglesuccesen har også været fin. Mange steder med 4 og 5, enkelte steder endog 6 udfløjne unger.

Antallet af ynglepar bliver nok omkring de 70 par, på linje med sidste år. Dette er dog stadig næsten en halvering af bestanden fra 2009, hvor der ynglede 133-135 par i skoven. Trods dette lave antal ynglepar, så har der vist aldrig været så mange lysninger i skoven, som der findes nu. Derfor burde der være langt flere ynglepar. Forklaringen er formentlig den, at rydningerne ikke er egnet til tornskader, fordi alt kvas er fjernet. Det er lavet til flis og solgt til kraft/varmeværker.
Dette er Naturstyrelsen blevet gjort opmærksom på. For at bøde på dette har de så forsøgt at lave mange hektar græsningsskov, blandt andet i Hessemoseområdet.

Men dette er lavet helt forkert og er en helt misforstået måde at få flere Tornskader til skoven på. Området er alt for mørkt med alt for mange træer, som skygger for den sol, der skal til for at fremelske store insekter, firben og andre fødedyr og dermed gøre lokaliteterne til fine tornskadebiotoper. Hessemoseområdet har før været et af de bedste tornskadesteder i Gribskov med op til 14 par fordelt på og ved de store enge ved Store Hessemose og Lille Hessemose. I år yngler der ingen tornskader her. Engene er ryddet for krat og buske og lige så uegnede til ynglende Tornskader som det nye forsøg med græsningsskoven i nærheden.

En fantastisk historie om en Tornskades ynglesucces gennem fem år!

Anders Tøttrups Tornskadeprojekt kører stadigvæk. Jeg har fundet 7 tornskader med loggere, samt en unge mærket sidste år. Tornskaderne har som sædvanligt været svære at fange. Fire fugle er dog fanget. En af dem er en helt fantastisk fugl. Der blev sat logger OJ og gul ring på en han i 2009 ved Odderdamsenge. Den blev genfanget samme sted i 2010 og påsat ny logger. I 2011 og 2012 kom den tilbage på samme sted, vi kunne dog ikke fange ”hannen med den gule ring” trods utallige forsøg. Men i år lykkedes det! Og nu er den blevet udstyret med en sort ring.

Batteriet virkede imidlertid ikke mere, men data kan nok blive gendannet i England, hvor loggeren nu er blevet sendt til. Fuglen har fløjet langt over 100.000 km. og har opfostret mindst 5 kuld Tornskader i Gribskov. En helt igennem enestående solstrålehistorie.

_____________________________________________________________________________________________


18-07-2013:

GRIBSKOVS SYVENDE LILLE FLUESNAPPER SANG I TRE UGER

En oversigt over Lille Fluesnapper og Hvidhalset Fluesnapper i Gribskov

Den 27. maj fandt Gribskovornitologen Peter J. Petersen en syngende Lille Fluesnapper i et løvskovsområde nord for Skovfogeddam i det centrale Gribskov. Den meget aktive Bo Johansen rykkede hurtigt ud på meldingen og kunne samme dag se og høre to eksemplarer af den i Gribskov sjældne art! Den 29. maj er begge fugle fortsat på plads, og Bo melder på DOFbasen dette ud: - 2 hanner syngende, den ene klart ad. Fugl (3k+), den anden måske 2k fugl? (mindre rødt på struben) men endnu ikke helt afklaret. Den anden han bliver jagtet af den adulte han! (K = kalenderår, 2k vil sige, at fuglen er i sit andet leveår etc.).

Det bliver aldrig helt afklaret, for dagen efter er kun den adulte han på plads, den tilsyneladende yngre han er fordrevet, og den gamle han synger herefter i et ret afgrænset område godt tre uger frem, sidste observation af fuglen lagt på DOFbasen gælder 18.juni. Måske er det den yngre han, som den 30. maj observeres for en enkelt dag på en ø i Gurre sø og bestemmes som 2k+.

Den rødhalsede fluesnapper aflagde osse længere besøg i Gribskov i 2010 og 2009

De allerfleste observationer af Lille Fluesnapper gøres på Bornholm og især Ertholmene, forståeligt ud fra dens østlige udbredelse, så i vores område trækker fund opmærksom hed. Før de to fugle i år har kun to eksemplarer af Lille Fluesnapper besøgt Gribskov de seneste mange år. I 2010 sang en han 2k ved Munkevanghus i Gribskov Øst fra 2. til 8. juni. Og året før sang en anden han 2k fra 30. maj til 11. juni i Stenholtsvang, ret tæt på Eghjorten naturlegeplads.

Men så skal vi helt tilbage til 1990 med en syngende fugl ved Fruebjerg i Strøgårdsvang 30. maj. I 1988 registreres en syngende fugl på Multebjerg 22. juni, og længst tilbage ligger fundet af 1 adult syngende i Krogdalsvang i det nordlige Gribskov 18. juni 1975. De to sidste fund blev gjort af den garvede Fredensborg-ornitolog Henrik Boeg.

Det bliver til syv observerede fugle i Gribskov. Fra Nordsjælland har red. kunnet finde frem til i hvert fald 50 rapportered fugle, hvilket dækker både forårs- og efterårsobservationer. Der er betydeligt flere forårsfugle i Nordsjælland end efterårsfugle. I år er Lille Fluesnapper som allerede nævnt meldt fra Horserød hegn (Gurre sø), endvidere har den optrådt i Snekkersten 19.-20. maj og på Spodsbjerg 9. maj. Blandt de tre fugle i 2012 var den langtidssyngende 2k han i Gilleleje by, 26. maj-11. juni. Der foreligger årlige rapporter om fuglen tilbage til 2002 med 1-3 eksemplarer totalt. Ingen i 2001 og én i 2000. I tiårsperioden 1990-99 har vi kunnet finde frem til 5 fund fordelt på fire år. 1980-89 opviser 12 fugle fra syv år, blandt dem et af de sjældne ynglefund i Danmark, nemlig en redebyggende hun fra Gilbjerg 1988! De ældste fund går tilbage til 1972, 3 fugle, i alt 5 i perioden 1970-79 fra tre år.

Lille Fluesnapper er som nævnt en østlig forekommende fugl. Publikationen Fugleåret kan i sin seneste udgave for 2011 melde om 103 fugle fra dette år i Danmark, heraf er 1-2 set i Nordsjælland, 76 på Bornholm og heraf igen de 72 på Ertholmene (Christiansø og tilliggende øer)! Rapporten for 2010 melder om 113 observationer (antal fugle), de 65 på Bornholm, heraf de 60 på Ertholmene. Det er osse på Ertholmene, at Lille Fluesnapper er registreret som sikker ynglefugl, nemlig i 2011, 2008 og 1976. I 2010 blev de foregående 10 års gennemsnit af Lille Fluesnapper i Danmark opgjort til 121.

Hvidhalset Fluesnapper kun fundet i Gribskov tre år!

En anden østligt forekommende fluesnapper er Hvidhalset Fluesnapper, den er med et tiårs gennemsnit fra 2010 på 5 eksemplarer langt mere sjælden i Danmark end den rødhalsede, selv om den i mange år har haft en fast ynglebestand på Gotland, og i de senere år er begyndt at fortrænge Broget Fluesnapper fra store dele af Öland. Dette beror på dens trækveje. Der blev i 2011 ifølge Fugleåret 2011 registreret 5 hvidhalsede i Danmark, heraf 3 på Bornholm mod 8 i 2010, heraf 5 på Bornholm.

I Gribskov har Harager hegn rummet en syngende han i både 2010 og 2009, den første 14. og 15. maj, d en anden 19.-25. april. Begge blev trækplastre, og det gav anledning til ret afvigende aldersbestemmelser i 2009, på DOFbasen er den bestemt som 2k, 2k+, 3k, 3k+, ad.! (Et foto af denne fugl ligger her på hjemmesiden ved artiklens offentliggørelse, så kan man selv forsøge sig!). Endelig gjorde red. selv i 1996 et fund i Mølletykket nær Stenholt Mølleeng af en syngende han 2k, den blev set 25.-27. maj.

I Danmark kan man se endnu to fluesnapperarter, som er almindeligt ynglende. Den ene er Grå Fluesnapper, som senest er optalt i Gribskov under Fuglenes Danmark 1993-94, hvor vi registrerede en bestand på 16-21 par. Den anden er Broget Fluesnapper, her optaltes i 1993-94 en bestand på 55-60 ynglepar. Derimod nåede Caretakergruppen i 2007 kun frem til 33-36 ynglepar, hvilket er med til at dokumentere den nedadgående trend for denne art.

NB. Data til denne artikel er fundet ved gennemgang af foreliggende materiale på DOFbasen, årsrapporten Fugle på Sjælland 1986-2000 (bl.a. med oversigter for perioder før 1986) samt årspublikationen Fugleåret 2006-2011.

A.O.

_____________________________________________________________________________________


27-06-2013:

INGEN EGHJORTE TIL GRIBSKOV I ÅR!

Kun Dyrehaven har fået biller og larver!


- men Gribskov håber på at få larver i 2014, selv om pyramider først er brugelige i 2015!

I dagspressen kunne man 11. og 12. juni læse om udsætningen af Eghjorte – både biller og larver – i Jægersborg dyrehave. I dag lander de flyvende kæmpebiller i Dyrehaven, skrev POLITIKEN 11. juni som overskrift på en stor, helsides artikel. Afslutningsvist noterer man følgende:

Dyrehaven er det eneste sted, hvor der udsættes voksne biller – op mod 100 i alt – men man graver larver ned i fire andre områder: Gribskov, Bidstrup skovene, Æbelø og Rold skov. Om fire-fem år vil besøgende altså også der blive mødt af en flyvende minifolkevogn, der kan stikke sig fast i trøjen eller på hånden.

Så langt, så godt. Det er jo, hvad vi allerede ved og forventer, blandt andet i Gribskov. Men dagen efter lyder det helt anderledes i aviserne, når de skriver om udsætningen i Dyrehaven, f.eks. i Frederiksborg Amts Avis og POLITIKEN. Nu er det kun Dyrehaven, som får udsatte dyr i år, fordi det ikke har været muligt at fremskaffe nok biller og larver i udlandet, d.v.s. Sverige, Polen og Tyskland. Hans Erik Svart, Naturstyrelsen siger ifølge POLITIKEN: Polen har ikke været interesseret i at give os nogen larver overhovedet, og Sverige har ikke givet os så mange som vi havde håbet på. De skal jo osse passe på deres dyr ….

Hvordan ser det så ud for Gribskovs planer for Eghjort? Red. ringede til skovrider Jens Bjerregård Christensen dagen efter. På en tur i maj under hans ledelse til blandt andet de i foråret lavede pyramider ved Dronningens Bøge faldt der ingen bemærkninger om, at det ville være uvist, hvornår en udsætning fandt sted. Han kunne 13. juni ikke sige så forfærdeligt meget om projektets status og fremtid udover, at han nu forventede at få larver til Gribskov i 2014. Imidlertid ser vi efterfølgende, at en artikel på Naturstyrelsen Nordsjællands hjemmeside fra 6. maj oplyser, at der skal ske en yderligere formuldning i de i foråret anlagte 19 pyramider, før de er egnet til larverne, hvilket forventeligt først vil være tilfældet i 2015!

Udsætning af larver afhænger af succes i Jægersborg dyrehave og flere penge til projektet!

Efter at der er gået 14 dage uden yderligere oplysninger om projektet eller om udskydelse af planerne i provinsen hverken på Naturstyrelsens centrale hjemmeside eller på Naturstyrelsens Nordsjællands hjemmeside, ringer red. til biolog Hans Erik Svart, som er Naturstyrelsens centrale tovholder på Eghjortprojektet. Han fortæller om, hvordan en udsætning skal forløbe optimalt set. Der skal – for eksempel i Gribskov – udsættes 20 voksne han- og hunbiller og 250 larver. Larverne skal være fordelt med 50 eksemplarer fra 0-4 år, således at der fortløbende kommer nye biller hvert år. De voksne biller første år skal sikre, at der ikke er et år uden larver.
En hun lægger 30-40 æg, så der skulle være rigelig margen til at sikre både en overlevelse og en forøgelse af bestanden på sigt.

Problemet for projektet i år er, som refereret ovenfor, at man ikke har fået det antal biller og larver, som man havde forventet. Og aftalerne med udlandet gjaldt kun for 2013. Polen vil ikke levere fremover. Hvad angår Tyskland, er problemet, at Naturstyrelsen selv skal levere arbejdskraft til opgravning af larver, hvilket er ret omkostningskrævende. Med svenskerne kan der laves en ny aftale. Men uanset hvad man kan eller vil lave fremover, kræver det flere penge, og dem kan Svart ikke selv fremskaffe. Så succes i Jægersborg Dyrehave er en vigtig forudsætning for, at udsætning kan ske i de fire provinsområder, som der var lagt planer for. Disse har i øvrigt hele tiden været i en prioriteret rækkefølge, og Gribskov ligger ifølge Svart ret højt i prioritering.

Så hvis alt går den rigtige vej – nye larver i Jægersborg og nye penge til projektet, kan Gribskov snart forvente at se noget til de larver (og biller?), som vi havde håbet på at få i år. Men nok ikke i 2014, som skovrideren håber – men tidligst i 2015, når de nye pyramider er ordentligt formuldet. På et spørgsmål om hvordan Dyrehaven så i modsætning til Gribskov kan modtage larver allerede i år, siger Hans Erik Svart, at der er meget mere naturligt og godt formuldet træ i Dyrehaven!

A.O.

___________________________________________________________________________________


10-06-2013:

JORDBÆR I STEDET FOR GRISE PÅ ESRUMGÅRD

- og Aage V. Jensen Naturfond undersøger omlægning af Søborg sø!

Frederiksborg Amts Avis bragte 8. juni to historier fra Gribskovs nabolag, som begge er overraskende og interessante for naturinteresserede i Nordsjælland, ikke mindst på Gribskovegnen. Vi skal her referere nyhederne rimeligt kort og supplere med visse detaljer.

Svineavlen er stoppet på Esrumgård for to år siden

Nogle har bemærket, at Esrumgård nu har salg til private af grønt og frugt og undret sig over, hvad der egentligt sker på Esrumgård, hvad angår produktion. I 2009 fik ejeren Carl Bruun det endelige afslag på ansøgning om kraftig udvidelse af svineproduktionen efter tolv års forhandlinger og ansøgninger frem og tilbage med Gilleleje kommune, Frederiksborg amt og Hovedstadsrådet (HUR), og hele tiden med Danmarks Naturfredningsforening, andre grønne foreninger, lokale beboere og andre so modstandere med en række af klager over udstedte tilladelser, i sidste ende et tillæg til regionplan 2005. Men 31. august 2009 fastslog Naturklagenævnet, at HUR ikke kunne give en planmæssig tilladelse til udvidelse af den eksisterende svineproduktion, fordi der ikke forelå den nødvendige videnskabelige dokumentation for, hvilke konsekvenser en udvidelse af produktionen og den afledte gyllespredning ville få for miljøet. Specifikt for Gribskovs vedkommende var der stor bekymring for følgerne af et øget nedfald af kvælstof over skoven.

Til Ugeposten Gribskov kommune sagde Carl Bruun 10. september 2009: Vi gjorde os virkelig umage i anden omgang. Alligevel var det ikke godt nok, og så kan man jo tvivle på, hvad ”godt nok” er …. Nu har det taget 12 år, og jeg må overveje, om jeg vil lægge bryst til i måske 12 år mere …

Disse overvejelser endte altså ifølge Amtsavisens samtale med parret Bruun med, at Esrumgård for to år siden helt droppede svineproduktionen, og nu udover avl af korn og raps på den overvejende del af de store jordarealer efter et prøveår sidste år nu osse satser på avl af jordbær, ærter og kartofler – en ha til hvert produkt . I gårdens røde lade etableres snart en sommergårdbutik, og der bliver desuden salgssteder for dagfriske produkter i Gilleleje, Tisvilde og på Esrum Møllegård. Carl Bruun siger til Amtsavisen: Vi har fået mange nye venner i Esrum. Og nu må vi se, hvor det bærer hen. Hvis det går godt, skal vi måske tænke på at udvikle det til en egentlig gårdbutik og center for lokale produkter. Men lad os nu se.

Store korn- og rapsmarker er fortsat ikke venlige over for vilde planter og dyr, men der er ingen tvivl om, at den nye fortælling om jordbær og kartofler i stedet for grise og gylle vil gøre mange andre end Esrumfolk mere venligt stemte over for Esrumgård!

Lodsejerne åbne over for en genopretning af Søborg sø

Da pilotprojektet for Nationalpark Nordsjælland blev sat i gang i 2004, var et af de grønne foreningers store ønsker en genopretning af Søborg sø og dennes inddragelse som en del af en nationalpark. Idéen mødte samme massive modstand fra lodsejerne som et forsøg fra Frederiksborg amt længere tilbage. Og siden har der ikke været tegn på en åbning, selv om området indgår i kommunernes forslag til en større nationalpark end oprindeligt foreslået.
Søbunden ligger kun 1 meter over havet. Tørlægning er sket i flere faser fra slutningen af 1700-tallet. En stor tørlægning fandt sted sidst i 1800-tallet. I 1915 opkøbte en udstykningsforening området og solgte 237 parceller til lokale lodsejere. Senest er i 1990’erne genemført en ny jordfordeling land ca. 60 lodsejere. Pumpestation Nord og den vestlige landkanal blev udført 1945-47.

Den 8. juni kan Frederiksborg Amts Avis fortælle, at nu er søplanerne pludselig ved at blive alvorligt undersøgt. Baggrunden er blandt andet, at Gribskov kommune nu forhandler om købet af Fredbogård i Græsted, som længe har været til salg, denne gård er den største lodsejer på Søborg sø. Ud over andre formål kunne købet bidrage til en genetablering af søen. Samtidig har Søborg søs Landvindingslag taget kontakt til Gribskov kommune og Aage V. Jensens Naturfond for om muligt at finde frem til en klarhed over søens fremtid. Aage V. Jensens Naturfond skal undersøge og fremlægge tre scenarier for laget: udviklingen hvis det nuværende pumpe- og kanalsystem udbygges, en fuldstændig genskabelse af søen eller en genskabelse af noget af den. Laget formand gårdejer Kaare Larsen siger om genskabelse af søen: Hvis søen skal genskabes, vil det under alle omstændigheder handle om penge. De landmænd, som skal afgive jord, skal selvfølgelig have en erstatning, som de er tilfredse med.

Hvad der skal ske, hvis lodsejerne er stemt for en omlægning, er der ikke taget stilling til, siger Leif Skov fra Aage V. Jensens fonde. Men lur os om ikke Aage V. Jensens Naturfond køber den tørlagte sø og omlægger den. Det har de god erfaring med – senest med den genetablerede store Filsø i Vestjylland, og faktisk forsøgte fonden i 2001 at opkøbe den lille del af Søborg sø, som ligger nord for Søborg by, da den daværende ejer af Søborggård gerne ville sælge. Men da det betød ophævelse af landbrugspligten, endte sagen i en jordbrugskommission, hvor De danske Landboforeningers (nu Landbrug og Fødevarer) repræsentant nedlagde veto. Denne repræsentant var for i øvrigt Carl Bruun fra Esrumgård!

En gendannet Søborg sø og Esrumgård uden grise og gylle var for få år siden ønsketænkning hos naturvenner – nu sælger Esrumgård jordbær og kartofler fra døren og lodsejerne på Søborg sø er åbne over for en mulig gendannelse af søen, hvis de får en rimelig pris. Det er ikke så ringe endda!!

A.O.

______________________________________________________________________________________



24-05-2013:

FISKEØRNENE RUGER FORTSAT I GRIBSKOV

- og noget om Sorthalset Lappedykker og Indisk Gås samt om Lærkefalk og Trane

Nu er foråret godt i gang, ja faktisk ved at slutte, selv om man synes, at det lige er begyndt! Ynglefuglene er travlt optaget af rugning, æggene holder på at klækkes, lige nu hos f.eks. Sortspætte, hvor Peter Petersens intensive søgning foreløbig er resulteret i 6-8 ynglepar. Enkelte arter er dog først ved at etablere sig, især den sene trækfugl Hvepsevåge, hvor observationer fra Gribskov nu begynder at løbe ind.

Igen i år er fokus frem for alt på Fiskeørnene i Vandmosen. Indtil nu forløber alt, som det skal, efter hvad man kan se fra jorden og på afstand og læse i dagbogen på Gribsø Bakker. Der ruges med regelmæssig afløsning. I 2012 blev første æg klækket midt i juni , og det bliver nok på samme tid, som det sker i år efter observationerne at dømme. Der ses adskillige Fiskeørne i Gribskov , som ud fra sted og adfærd ikke synes at være ynglefuglene fra Vandmosen. Nogen taler for muligheden af to ynglepar i Gribskov. Der er vel større sandsynlighed for, at det drejer sig om oversomrende fugle, som vi har været vant til i Gribskovområdet i mange år.

En anden interessant rovfugl i Gribskovområdet er Lærkefalk, en forventet ynglefugl, som det imidlertid endnu ikke er lykkedes at dokumentere redefund af. I år foreligger der foreløbig to observationer af fouragerende fugle: Per Ekberg så én ved Solbjerg engsø 9. maj og Arne Olesen og Peter Petersen så én ved Sandskredssø i Gribskov 23. maj. Du kan læse mere om forekomsten af Lærkefalk i Gribskovområdet i Nyheder 12-11-2012.

Sorthalset Lappedykker set i Møllekrogen – i dag en sjælden gæst!

Per og Luise Ekberg så ved et besøg i Møllekrogen 11. maj 2 Sorthalsede Lappedykkere med territoriehævdende adfærd. Der foreligger dog ikke senere observationer af fuglene. S.L. er blevet en meget sjælden gæst i Gribskovområdet i det nye årtusind. Faktisk er det den første observation på DOFbasen herfra siden 1999! På DOFbasen foreligger 22 observationer af arten i 90’erne fra Strødam engsø (1999, 1998), Solbjerg engsø (1998 – Arne Olesen 4 ex. 13. maj, det højeste tal i Gribskovområdet, 1997, 1995, 1994), og Møllekrogen (1995, 1994, 1992, 1991). Og én observation af Henrik Boeg fra Møllekrogen 1. juni 1979. Red. har selv haft fornøjelsen af at se Sorthalset Lappedykker i alle tre søer og i seks af årtiets år, lige som han dengang har set den som ynglefugl i Alsønderup engsø i 1992: et ynglepar med to pulli (eneste observation af pulli herfra på DOFbasen). S.L. er senest set her i 2007.

I Nordsjælland er Sorthalset Lappedykker i de seneste år frem for alt set i Gurre sø. 4. maj i år så Erling Krabbe således 9 ex. her. Som ynglefugl optræder arten frem for alt øst for Storebælt. I Fugleåret 2011 er kun tre sjællandske lokaliteter anført som yngleområder ud af 48: Gurre sø, Hovvig og Tissø. Bestanden opgjordes til mellem 136 og 175 ynglepar.

Første besøg af Indisk Gås i Gribskovområdet

Indisk Gås er en fremmedartet fugl i dansk natur, men der forekommer flere og flere nu om dage. Undslupne fangenskabsfugle overlever fint i Europa, osse i Danmark. Fuglen er hjemmehørende i Centralasien, hvor den yngler i store kolonier. Ifølge Fugleåret 2011 sås i Danmark i 2011 65 fugle, som er på niveau med 2009 og kun overgås af 2003 med 83 fugle. Der foreligger ingen ynglefund fra dette år. Arten er en invasiv art og bør derfor bekæmpes uanset at den ser flot ud!

I Nordsjælland er arten set 10 af de 14 år fra og med 2000 ifølge DOFbasen. Men i år er Indisk Gås set for første gang i Gribskovområdet. Den blev i april meldt fra Sandskredssøen midt i Gribskov, derefter foreligger observationer fra flere dage i maj i Solbjerg engsø, og den 23. maj fandt og fotograferede Arne Olesen den igen i Sandskredssøen (fotos på denne hjemmeside de næste par uger).

Og lad os slutte med endnu en forventet ynglefugl: Trane. På en tur med DN/Gribskov og Naturstyrelsen Nordsj. 7. maj så Per Ekberg og Arne Olesen to rastende Traner i Store Hessemose. Der er få dage senere set én rastende Trane to dage i Stenholts Indelukke, men fuglene fra Store Hessemose foreligger der ikke mere om, så igen i år må vi nok opgive håbet om ynglende Traner.

A.O.

______________________________________________________________________________________


29-04-2013:

DOF's Nyhedsbrev 29. april 2013.

Grågæs legede besættere i fiskeørnenes rede

Sjællands eneste par ynglende fiskeørne var på nippet til at miste deres redetræ til et par grågæs, som etablerede sig i ørnereden cirka 30 meter oppe i en rødgran. Men nu er besætterne rømmet, og der er udsigt til familieliv for fiskeørnene i Vandmosen i Gribskov

af Jan Skriver

- Åh, nej, hvad sker der nu, tænkte ornitologerne, der holder et vågent øje med Gribskovs sjældne ynglefugle. For et par grågæs havde i april taget fiskeørnenes rede i den cirka 30 meter høje udgåede rødgran i Vandmosen i besiddelse, og gæssene så ud til at være indstillet på at stifte familie og forsvare deres nye adresse. Skovens klenodie, fiskeørneparret, der sidste år fik to unger på vingerne, var på den konto ved at miste sit familiemæssige fundament. Men så kom fiskeørnehannen tilbage fra vinterferien i Afrika, og siden er grågæssene ikke set i ørnereden.

- Vi var meget nervøse for situationen, fordi grågæssene i Gribskov ofte har haft held til at overtage rovfuglereder. Blandt andet har grågæs tidligere ynglet i en musvågerede og en duehøgerede. Gæssene vælger formentlig at bo i træer, fordi de her er i større sikkerhed for rovdyr. Heldigvis har fiskeørnene formået at generobre deres rede og forsvare deres territorium, og netop nu tegner alt positivt omkring ørnene. Med lidt held vil hunnen lægge æg i løbet af den næste uges tid, siger ornitologen Luise Ekberg, der er såkaldt redekoordinator for de sjællandske fiskeørne i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn.

Det vil sige, at hun holder et vågent øje med ørnereden og hjælper med at koordinere indsatsen for at beskytte de sjældne rovfugle. Det sker i et samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland, der har sørget for at sætte skilte op og foranstalte en afspærring af de skovveje, der leder ind i fiskeørnenes privatsfære. For ørnene er sky og sårbare i deres yngletid, og de tåler ikke gentagne forstyrrelser tæt på deres rede.

Besøgende skriver dagbog

Der er dog rig lejlighed til at se fiskeørnene på afstand og med godt overblik fra blandt andet Bøgeø på Gribsø Bakker nordvest for Vandmosen, hvor redetræet står meget synligt i terrænet. Naturstyrelsen har i år på stedet placeret en pæl, hvorpå der er monteret en boks, som indeholder en dagbog. Her kan besøgende skrive beskeder om deres observationer af fiskeørnene.

- Vi har i år set flere for os ukendte sider af ørnenes privatliv, fortæller Luise Ekberg. - Blandt andet kom hannen en dag tilbage efter sit fiskeri med en kæmpemæssig brasen, som han først foregav at servere for hunnen. Men efter megen baksen endte det med, at han selv åd det meste af fisken, og han gav kun sin udkårne det sidste halestykke. Det var ikke så galant, som vi havde forventet af hannen i et nyt fiskeørnepar, siger Luise Ekberg.

Fiskeørnene i Gribskov fisker hver dag i Solbjerg Engsø eller Strødam Engsø, hvor sidst på eftermiddagen erfaringsmæssigt er det bedste tidspunkt, hvor man ofte kan opleve de store rovfugle på deres jagt efter fisk. Efter fisketogterne går turen så tilbage til redeområdet i Gribskov.

Den danske bestand af fiskeørne talte i 2012 tre par. Jylland husede to par fiskeørne. Siden 1970’erne, da fiskeørnen genindvandrede som ynglefugl i den danske natur efter at have været fordrevet siden begyndelsen af 1900-tallet, har arten ynglet uregelmæssigt. Men indenfor det seneste årti ser fiskeørnen ud til at være ved at få fodfæste. Først på 1-2 lokaliteter i Jylland og nu også på Sjælland i Gribskov. Dansk Ornitologisk Forening har som et led i ”Projekt Fiskeørn” sat en halv snes kunstige redeplatforme op ved egnede søer i Jylland og på Sjælland.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.

Luise Ekberg, redekoordinator for Gribskovs fiskeørne i DOF’s Projekt Ørn.
Tlf. 20 28 72 73.

NB.. Netop i dag havde redaktionen planlagt at lave en opdateret nyhedsartikel om Fiskeørnene i Vandmosen, men netop da dumper DOF's nyhedsbrev ind på indbakken med en artikel om Fiskeørnene. Den lægger vi så på i stedet, idet vi erfaringsmæssigt ved, at ganske mange af vores læsere ikke modtager DOF's Nyhedsbrev. Vi ledsager artiklen med friske billeder fra reden!

A.O.

_______________________________________________________________________________________

11-04-2013:

EXTRA - EXTRA - EXTRA - EXTRA

NU ER FISKEØRNEHUNNEN OSSE SET VED REDEN I GRIBSKOV

- og den første parring er iagttaget!

For anden aften i træk modtog redaktionen i går en mail, der meldte om ankomst af Fiskeørn til reden i Vandmosen. Per og Luise Ekberg havde igen forlagt aftenturen til dette område, og det var rigtigt godt nyt, som redekoordinatoren for Fiskeørn i Nordsjælland Luise Ekberg kunne melde ind til redaktionen, som det fremgår af hendes mail nedenfor!

Så det ser ud til, at Gribskov igen i år kan fremvise et af Danmarks meget få ynglepar af Fiskeørn – i 2012 var der kun tre! Men reden skal overvåges, så forstyrrelser undgås. Det gik godt sidste år trods enkelte forsøg på overtrædelser af Naturstyrelsens afspærringer af området. Med fælles hjælp fra caretakere og andre interesserede lykkes det forhåbentligt osse i 2013. A.O.

Vandmosen 10. april 2013.

Så er hunnen også ankommet til reden!

Per og jeg var ved redeområdet kl. 17.40, og da sad hunnen på reden. Vi kunne se, at det var en anden fugl, end den vi så i går. Efter 5 min. kom hannen med en gren og lagde den på reden. Herefter parrede de sig - så jo, det går godt med parret derude, og redekoordinatoren er lykkelig :-)

Luise

_________________________________________________________________________________

10-04-2013:

EXTRA - EXTRA - EXTRA - EXTRA

FISKEØRN VED REDEN I VANDMOSEN !

- hannen set i går og Grågæssene var væk

Redaktionen modtog i går aftes følgende mail fra Per Ekberg om hans og Luise Ekbergs aftentur til Vandmosen. Den tager en del luft ud af bekymringerne i nyhedsartiklen fra i går! Vi har endda fået billeder af Fiskeørnen - men som skrevet i notits 9. april er der p.t. en fejl i DOFbasens uploadsystem for hjemmesiderne - så det må vente!

Vandmosen 9. april 2013

Vi var ved Fiskeørnereden til aften. Fiskeørnen sad på redekanten, da vi ankom. Den fløj umiddelbart efter, men den kom tilbage 45 min. senere oo satte sig i træet ved siden af reden og åd en fisk. Det var hannen. Hunnen er nok ikke ankommet endnu. Grågæssene var heldigvis væk.

Duehøgeparret var meget snakkende ved deres rede i ædelgranerne tæt på. Stor tornskade sad i samme træ som fiskeørnen. En sortspætte fløj tæt forbi os. Foråret er her vist.

Per.

_________________________________________________________________________________





08-04-2013:

GRÅGÆS INDTAGER FISKEØRNEREDE I VANDMOSEN

Hedelærke synger igen i år i Gribskov – og Rød Glente er på plads ved reden, men ellers lader fuglene vente på sig!

Fra 1. april er der kommet gang i trækket af Fiskeørne over Nordsjælland, enkelte er set raste og jage ved Strødam engsø, 8. april således to eksemplarer, måske et par ud fra adfærden at dømme. Det kan være yngleparret fra Vandmosen i Gribskov 2012, det vil de næste dage vise. Sidste år sås Fiskeørnene første gang ved reden 22. april, så det er tidligt, hvis det drejer sig om yngleparret. Når eller hvis Fiskeørnene dukker op ved reden i Vandmosen, kan de komme ud for en ubehagelig overraskelse. For både den 6.og 7. april så Luise og Per Ekberg under overvågning af området et par Grågæs raste i op til et par timer i reden! Kuriøst – ja ikke kun, for det kan udmærket dreje sig om fugle, som vil ruge i reden! Det er ret almindeligt, at Gråænder yngler i højden, red. har selv set dem i en stynet poppel, ja sågar i en tagrende på en skole. Ligeledes at Bramgås i nordlige områder kan yngle på klippehylder og dermed udsætteunger for store faldhøjder. Men Grågås yngler normalt ved jorden, som man for eksempel lige nu kan se i Solbjerg engsø, hvor reder er synlige på de to holme i syd.

Men Grågåsen kan osse vælge den betydeligt mere sikre placering i en rovfugle- eller kragerede godt til vejrs. Flere nyere, dokumenterede eksempler fra Danmark foreligger. Således i 2010 rugende fugl i en Havørnerede ved Tystrup sø, som ørnene havde opgivet – på grund af Grågåsen? (Fugle og Natur, Forum). Endvidere i 2011 ynglende Grågås fulgt i en periode i en rovfuglerede ved Strids Mølle. (DOFT nr. 105, 2011). Og fra det jyske fortæller en jæger om ynglende Grågås i en kragerede, set både i 2010 og nu i 2012. (Danmarks Jægerforbund. Nyhedsarkiv). Fra denne artikel sakser vi følgende:

Henning Jensen, Søborg, er ivrig ornitolog. Han har henvendt sig for at oplyse om sin indsamling af data omkring trærugende grågæs. Han har brugt cirka 25.000 timer i felten på at studere grågæs siden 1962, og samler med stor interesse alle informationer om emnet.

– Der blev skrevet om trærugende grågæs af Heinroth allerede i 1926, og ud over alle de iagttagelser, der har været siden, har der naturligvis også været mange tilfælde, som aldrig er blevet opdaget af mennesker, mener Henning Jensen.

Den oplistning, Henning Jensen har lavet, fastslår, at gæssene kan yngle i reder i ask, fyr, birk, eg, pil og lærk, og så er der som et kuriosum også fem observationer fra Sverige, alle ved Hornborgasjön, af rugende gæs i jagttårne! Gæssene kan finde på at bruge gamle reder efter for eksempel hejre, ravn, musvåge og fiskeørn. I flere tilfælde har gæssene ynglet i 20 meters højde, ja, i to tilfælde rapporteres de at yngle i 25 meters højde.

Fra Danmark har Henning Jensen ni observationer (i alt har han 68 frem til og med 2011).

Vi har ikke fundet oplysninger om, hvor vidt der har været strid om reder i træer mellem Grågås og andre arter som rovfugle eller Krager. Vi vil i de kommende uger med stor spænding og nogen nervøsitet følge, hvad der sker ved reden i Vandmosen. Hvis Fiskeørnene dukker op, opgiver de så reden uden videre, når/hvis de ser Grågås besætte den? I så fald – bygger de så en ny et andet sted?

Hedelærke ved Storkevad et af de få forårstegn til nu i Gribskov og omegn

Den 6. april observerede Per Ekberg en syngende Hedelærke over Storkevadlysningen, hvor arten sidste år ynglede og fik mindst to unger. Det kunne tyde på ny ynglen, og det sker i så fald uden den lange pause, som lå mellem fundet i 2012 og det første fund i Gribskov i nyere tid i 2005. I 2012 hørtes Hedelærke iøvrigt synge allerede 15. og 16.marts ved Sandskredssøen, hvor et andet ynglepar kan have holdt til.

De tre uger mellem årets første fund i 2012 og i 2013 er karakteristisk for det sene forår, som kommer i år. Kulde, frossen jord og islagte søer har holdt og holder fortsat mange af Gribskovområdets ynglefugle på afstand. Vi har kigget på første forekomster af en håndfuld ynglefugle sidste år og i år og deres antal fra 15. marts til i dag samt medtaget eventuelle tidligere observationer. Helt overordnet blev der til DOFbasen i perioden 15.03.-08.04. i 2012 indrapporteret 1.309 observationer fra Gribskovområdet, i år kun 1.083.

I 2012 sås Toppet Lappedykker allerede 18.03. med 4 ex. i Strødam engsø, i år ses den første samme sted 28.03., de næste 4 03.04. Knarand sås i 2012 i hele perioden, i alt 18 observationer mod kun 2 observationer i år, første gang 06.04. i Solbjerg engsø. Fiskeørne har vi allerede skrevet om, hvad gælder i år. Fra 2012 foreligger 10 observationer fra perioden, den første allerede 21.03. Rørhøg sås i 2012 allerede 22.03., i 2013 dukker den første op ved Solbjerg engsø 03.04. Grønbenet Rørhøne er endnu ikke rapporteret fra Gribskovområdet i år, mens den blev registreret første gang 21.03. sidste år!

Det er samme billede, når det gælder vadefugle. Skovsneppe - en elsket karakterfugl – er i år kun set 23.03. og 07.04. mod førstefund 04.03. i 2012 og yderligere 6 fund i marts! Dobbeltbekkasin er i år fundet på en af de faste ynglepladser i Stenholts Indelukke 26.03. og 03.04. I 2012 er der fund fra samme lokalitet 16.03. og fra Møllekrogen 26.03. Huldue var i 2012 ret almindelig i Gribskov fra 26.02. og fra perioden 15.03.-08.04. foreligger 22 observationer af et betydeligt antal fugle, i år har vi i samme periode måttet nøjes med 3 observationer af 7 fugle på datoerne 16.03. og 30.03.

Og småfuglene sætter streg under forskellen mellem årene!

I 2012 fandt man 3 Bjergvipstjerter i perioden 15.03.-08.04., den første 18.03. I år har vi den første til gode endnu. Gransanger blev første gang registret 11.03. i 2012, og næste gang var 3 syngende fugle 22.03., i hele perioden op til 08.04. 32 observationer af mange syngende fugle. Den har vi osse til gode i år, ingen er rapporteret herfra til DOFbasen endnu. Sangdrossel hørtes synge første gang 12.03. i 2012, 15.03. meldes om 7 syngende, og i hele perioden 15.03.-08.04. er der 29 observationer af ganske mange syngende fugle. I 2013 rapporteres der i dag om de første 2 syngende fra Strødamområdet. Endelig den kønne lille Jernspurv, som forgylder mangen forårsdag med sin fine sang fra en grantop. Det gjorde den i 2012 fra 16.03. og den blev set og hørt i hele perioden op til 08.04., i alt 30 syngende fugle. I år meldes om 2 syngende fugle 06.04. Og det var det!

Og til sidst en god nyhed – Glenteparret er set ved sidste års rede!

Vi startede med en lidt kedelig nyhed om Grågæssenes okkupation af Fiskeørnens rede i Vandmosen, hvad der måske kan føre til, at Fiskeørnene ikke yngler i Gribskov i år. Men en anden af vores sjældne rovfugle - Rød Glente - glæder os til gengæld ved allerede at være på plads ved den gamle rede i det nordlige Gribskov, hvor Per Ekberg har set parret ved reden i april, lige som flere andre melder om observationer af fuglene i området.

A.O.

____________________________________________________________________________________


19-03-2013:

ULOVLIG INDHEGNING I BRAMAHOLM ER NU ET ÅR GAMMEL!

- men sandsynligvis kommer snart et påbud fra kommunen om fjernelse

For et år siden lagde vi et foto her på siden af en ny og kraftig indhegning i Bramaholm, en privat, lille skov, som ligger mellem Fredensborgvej og Møllekrogen. Den nordligste del med skovstien tilhører Egelund, mens resten indgår i matriklen for ejendommen Porthus. Da Bramaholm indgår i IBA Gribskovområdet, studsede red. over synet ved et besøg i området og tog nogle billeder. Han traf tilfældigt en af de ret nye ejere af Porthus, som er domicil for Burregruppen, et bolig- og ejendomsselskab med mange aktiviteter, blandt andet firma events på stedet! (Se og læs mere på deres site http://burre.dk/).

Michael Clausen, som sammen med sin far Ahrnt Clausen driver firmaet, fortalte, at man havde lavet indhegningen for at avle Rådyr. Forespurgt om han ikke mente Dådyr, idet Rådyr er ret usædvanlige i dyreparker, svarede han, at de synes det var lidt anderledes og sjovere at prøve med Rådyr!

Biolog i Hillerød kommune Kirstine Thoresen-Lassen så efterfølgende billedet af hegnet her på siden og kontaktede red. for eventuelle yderligere oplysninger. Hun ville undersøge sagen, dels fordi der ikke var søgt om tilladelse til opsætning af hegnet, dels fordi det umiddelbart forekom hende ulovligt, da det hindrede fri færdsel for vildt.

Et usædvanligt hegn for en dyrehave mener Naturstyrelsen

Vi har tjekket indhegningen ved besøg i Møllekrogen i det år, der er gået siden. Hegnet står uforandret i sin solide konstruktion, men dyr er der ikke set indtil for nyligt, da redaktørens kone fra bussen så nogle dyr et stykke inde i skoven! Red. har kontaktet Kirstine Thoresen-Lassen for at høre, hvad der er sket – eller ikke sket – i sagen. Hun fortæller, at kommunens biologer besigtigede Bramaholm i 2012. Umiddelbart ligner det en dyrehave. Derfor sendtes sagen til Naturstyrelsen, som skal give en eventuel tilladelse til oprettelse af en dyrehave. Der ligger den endnu, selv om kommunen har rykket flere gange.

I Naturstyrelsen Nordsjælland beror sagen nu hos Jan Kidholm Christensen, som siden nytår er ny specialkonsulent i NST. Han har kontaktet ejeren i 2013. Og forventer et svar inden påske. Der er ikke søgt om eller givet nogen tilladelse. Ejeren har oplyst, at man vil drive en slags privat park med dyr. Der er for tiden udsat en halv snes Dådyr. Specialkonsulenten fortæller videre, at der foreligger to muligheder – enten opgiver ejeren projektet og river hegnet ned, eller osse ansøger han om tilladelse, hvad han næppe får, fordi hegnet er, hvad Jan Kidholm Christensen fagligt betegner som usædvanligt for en dyrehave. Og sagen går tilbage til Hillerød kommune.

Hvis den gør det, så vil kommunen i henhold til Naturbeskyttelsesloven kræve hegnet fjernet for at sikre fri færdsel for dyr, siger biolog Kirstine Thoresen-Lassen. Ejer har osse nævnt, at han måske vil anlægge stier i sin del af skoven. Men er der stier i en privat skov, skal den være åben for publikum i henhold til Skovloven! Så hvad Porthus’ ejere end gør, må der forventes et påbud fra kommunen om fjernelse af hegnet i løbet af foråret.

Sagen er et af flere eksempler i den senere tid på private lodsejere, som foretager indgreb i naturen eller byggeri uden at have sikret sig lovligheden af hvad de gør. Et meget omtalt og fortsat uafklaret eksempel er chokoladeproducenten Peter Beiers afspærring af hidtil offentlig sti ved Gurre sø.

A.O.

_________________________________________________________________________________




25-02-2013:

ROVFUGLEREDER – BÆVERE – NATIONALPARK

Tre februarnyheder fra Gribskovområdet

Caretakere studerer rovfuglereder i Gribskov Nord

Lørdag den 16. februar var en skyet men stille og ikke så kold dag, og skoven var hvidklædt men til at gå i, i hvert fald i Saltrup skov og Øverste kobbel. Her viste Per Ekberg på en tur for caretakerne eksempler på rovfuglereder. Om rovfuglereder og især vinterfund af disse havde Per netop skrevet her på nyhedssiden få dage før (se Nyheder 9. februar), lige som siderne var fyldt med billeder af reder. Så interessen var stor for at se dem i virkeligheden, 18 caretakere sluttede op bag Per på fire timers vandring i vinterskoven!

Og hvad fik vi så at se? Jo, en Hvepsevågerede fundet i vinter i en bøg, tre Musvågereder – en i gran, en i bøg og en på vej til at skride ned fra et lærketræ – og en Duehøgerede i en lærk. Der blev lejlighed til at studere placering i træerne og sammenligne størrelser og redematerialer. Desuden havde Per tjek på en Ravnerede i området, ganske interessant fordi Ravn er en af årets fokusarter. Og fugle blev der da set nogle af, i alt 15 turarter. Mest spektakulært sås og hørtes to Sortspætter i livlig aktivitet ved et redehul! Og så kunne redaktøren efter turen vende tilbage med stige og forlænget skuffejern og skrabe 1 kg. Østershatte ned fra et bøgetræ, hvor Per havde bemærket dem. Der er ganske meget at opleve i vinterskoven!

Fra dags dato og et par uger frem vil billeder af rovfuglereder og caretakere fra turen kunne ses på 11 af vores sider. Kig evt. i Billedoversigten.

Bæverne trives og kommer nu tæt på private beboelser!

Da vi sidst skrev om bæverne i Gribskovområdet (se Nyheder 10. oktober 2012), var de nået frem til Pøleåen ved Strøgårdsvang, og man har siden kunnet se mange spor af deres aktivitet fra Pøleåstien. Deres udforskning af området fortsætter, og den 11. februar kunne Frederiksborg Amts Avis fortælle, at de nu er aktive ganske tæt på beboelse helt oppe ved Ullerød vandværk! Vildtkonsulent Niels Worm, Naturstyrelsen Nordsjælland, forsikrer imidlertid i avisen, at folk ikke skal være nervøse for at få fældet deres æbletræer! - Hvis de kommer i nærheden af private haver, så sætter vi et lavt trådhegn på 50 centimeter op, som kan stoppe dem. Det har vi gjort før ved Mårum og Ramløse å, siger han.

Man skal ikke gå i panik, for bæverne opholder sig primært ved vandkanterne, hvad man kan se, når man støder på nogle af de mange piletræer, som de efterhånden har gnavet i eller fældet ved Pøleåen. De første bævere blev sat ud i 2009, og i dag skulle der være 22 bævere tilbage i Nordsjælland, to er fundet døde. Man har endnu ikke kunnet konstatere formering hos bæverne, men Niels Worm siger, at det nok skal komme. - Erfaringerne viser, at når de er blevet fanget og sat ud et nyt sted, så skal de bruge noget tid på at akklimatisere sig. I 1999 blev der udsat 18 bævere i Klosterhedens plantage i Vestjylland (de første i Danmark). Ti år efter kunne man i 2009 opgøre bestanden her til 139 bævere, så der sker vel snart noget i Nordsjælland, hvor vi nu går ind det fjerde år med bævere.

Tror på nationalpark nu – men der skal forhandles et års tid endnu med lodsejerne!

Parterne bag Kongernes Nordsjælland er nu fast besluttet på at blive enige om en nationalpark. Tavlen er visket ren men opgaven er stadig stor.

Sådan indledes en artikel i Frederiksborg Amts Avis 14. februar, hvor man kan fortælle, at borgmestrene i de fem nationalparkskommuner melder ud, at alle nu for alvor har lagt fortiden bag sig og er klar til at starte helt forfra for at nå til enighed. Med alle mener man angiveligt kommunerne, landbruget og lodsejerne. Nu er der skabt tillid mellem parterne, siger Helsingørs borgmester Johannes Hecht Nielsen, som taler på de fem borgmestres vegne, til avisen. Denne tillid synes at være skabt efter miljøministerens bustur med borgmestre og lodsejere til Thy nationalpark, som vi kunne fortælle om i Nyheder 16. december. Her skrev vi osse om Folketingets forlængede frist til Nordsjælland og om den nye ”konkurrent” Skjoldungelandet, som har et grydeklart nationalparksprojekt ved Lejre og Roskilde fjord.

Der har ikke været nogen reaktioner i pressen på borgmestrenes udmelding om, at de skal bruge et år mere på at forhandle med landbrug og lodsejere, for i sommeren 2014 at kunne forelægge Folketingets miljøudvalg et endeligt forslag til afgrænsning. Nationalparkens mulige/sandsynlige banemand Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening, siger til Amtsavisen blandt andet: -Der er en risiko for, at det ikke kan lade sig gøre … Det kræver et budskab om værdien af nationalparken, for ellers kan man ikke sælge begrundelsen for det. Det er vist gået helt hen over hovedet på landboformanden, at der allerede i 2005 lå et fuldt udarbejdet forslag klar efter et års forberedelser i temagrupper og efterfølgende grundige høringer blandt borgerne i Nordsjælland, som viste meget stor opbakning til forslaget. Det virker heller ikke, som om borgmestre eller lodsejere kerer sig om synspunkter og holdninger hos de grønne foreninger og de naturinteresserede borgere. Men mange af dem har nok for længst mistet interessen, når man i ramme alvor arbejder for en nationalpark, hvor der ikke skal være forskel på erhvervsbetingelser inden for og uden for parkens grænser!

A.O.

____________________________________________________________________________________




09-02-2013:

VINTERFUND AF SEKS NYE HVEPSEVÅGEREDER I GRIBSKOV

- og det forhøjer årstotalen af ynglepar betydeligt!


Af Per Ekberg

Hvepsevågen har altid været en svær art at registrere, og den bliver vist aldrig nem at finde. Ligesom man tror, at man har styr på rederne og områderne, så falder rederne ned, eller der bliver skovet og Hvepsevågen flytter til et nyt område, og så er det forfra med at lede.

I januar 2013 har caretakerne i Gribskov fundet 6 reder som er helt nye for os, og det ser ud til, at de har været beboet i 2012! Nogle af dem falder helt i tråd med de områder, hvor vi havde mulige eller sandsynlige ynglepar. Andre er helt nye par, som vi ikke havde bemærket. Dette ændrer på status for 2012 fra 10-14 ynglepar til 13-16 ynglepar. Fra ynglesæsonen 2012 er der hermed fundet10 reder indtil nu. 8 af dem er i bøgetræer, alle i ældre løvbevoksninger. En af disse i et gammelt bøgetræ er anlagt på resterne af Gribskovs første nye Glenterede fra 2007! Endvidere er en rede i avnbøg og en i lærk – i en gammel Musvågerede.

I januar havde jeg en samtale med rovfuglespecialisten Kurt Storgaard fra Kolding. Han har registreret rovfugle, herunder Hvepsevåge i en menneskealder. Han fortalte, hvor svært det er at registrere disse Hvepsevåger, selv om han har beskæftiget sig med det i rigtigt mange år. Hans lokale gruppe havde fundet 10 Hvepsevågereder i denne vinter, mens de næsten ingen ynglepar eller reder havde fundet i ynglesæsonen 2012! Det er faktisk sådan, at de hvert år finder en del ukendte reder om vinteren.

Så svært og tidskrævende kan det være at finde en Hvepsevågerede

Det er samme erfaring, som jeg selv har gjort i Gribskov gennem årene. Et godt eksempel er parret, som nu har bygget rede i den gamle Glenterede fra 2007 i Krogdalsvang. I 2011 tjekkede jeg den tidligere Glenterede, der var næsten ingenting tilbage, kun nogle få grene. Sidst i maj 2012 tjekkede jeg reden igen. Da syntes jeg, at den var blevet lidt større end sidst, men hæftede mig ikke nærmere ved det. I juli så jeg en dag i nærheden af p-pladsen ved landevejen to gange Hvepsevåge komme lavt over skoven med bytte i fangerne. Så vidste jeg, at den måtte have rede i nærheden et sted vest eller nordvest for p-pladsen. Jeg ledte i området flere gange de næste uger uden held.

I januar 2013 gik Luise og jeg gennem området for at finde reden, hvad vi troede ville være en smal sag. Det var det så ikke, for vi fandt ikke nogen rede. Men da vi kørte fra området, spottede Luise en rede fra bilen. Vi stoppede bilen og gik ind og tjekkede reden, som lå på den modsatte side af vejen, hvor vi havde ledt. Det var en stor rede bygget op af grene fyldt med vissent løv, og den lå præcist oppe i den bøg, hvor Glenterne havde bygget deres rede i 2007! Hvepsevågen har åbenbart snydt mig i sommers ved at flyve ind til reden fra den anden side af vejen, så jeg har derfor ledt et forkert sted.

Finder vi ikke Duehøge- og Musvågereder på vores vinterture?

Jo, det gør vi! Nye Duehøgereder finder vi dog sjældent mere, fordi vi efterhånden har fundet alle territorierne og rederne. De er tilmed noget nemmere at finde i yngletiden, da ungerne og også de gamle fugle skriger meget. Desuden bygger Duehøgen meget i nåletræer, og der er de ikke nemmere at finde om vinteren.
Nye Musvågereder finder vi stadigvæk om vinteren, der kommer hele tiden nye par til, og om vinteren er de tit nemmere at finde, hvis de ellers ligger i løvtræer.

Hvad angår de reder, som jeg har fundet om vinteren og bestemt til Hvepsevågereder, så har det vist at holde stik! Det kommende forår dukker i mange tilfælde Hvepsevågerne op i eller ved de pågældende reder. I øvrigt er det heller ikke helt så tilfældigt eller heldigt, som det måske kan lyde, at finde Hvepsevågereder om vinteren. Det drejer sig jo ofte om områder, hvor jeg har spottet Hvepsevåger en eller flere gange om sommeren, og de observationer er prikket ind i hukommelsen eller på kort.

Fakta om reder hos Hvepsevåge, Duehøg og Musvåge

Hvepsevåge.
Reden er oftest sjusket og asymmetrisk bygget. Den er bygget op af større og mindre grene med frisk løv på. Der bliver tilført frisk løv gennem det meste af yngleperioden. Hvepsevågen tager tit en anden rovfuglerede i brug, her pynter den også rigeligt med frisk løv. I år har vi fundet ynglende Hvepsevåger i reder, som oprindeligt er bygget af Musvåge og som netop beskrevet af Rød Glente. Hvis Hvepsevågen selv bygger reden, vælger den tit at placere den væk fra hovedstammen ude på en større sidegren og som regel højt til vejrs.

Musvåge.
En stor, rund og forholdsvis flad rede bygget af tynde grene, meget tit fra lærk, men det kan variere meget fra område til område. Redekanten bliver tit pyntet med friske grangrene, og undertiden kan der også være frisk løv på, men i meget mindre omfang end for Hvepsevågens vedkommende. Valg af redetræ, placering og højde er meget forskellig, den er dog oftest placeret ind til hovedstammen.


Duehøg.
Bruger samme territorium i mange år, reden bliver derfor tit meget stor, især meget høj. Duehøgen kan i øvrigt have op til 5 reder i sit territorium. Reden er oftest placeret i ædelgran, lærk og bøg. De fleste reder er bygget af tynde lærkegrene, men det kan variere fra område til område. Reden kan være pyntet med friske grangrene.

_____________________________________________________________________





20-01-2013:

FISKEØRN, RØD GLENTE og ISFUGL ER NYE UDPEGNINGSARTER

- de tre og otte andre arter registreres i Gribskovområdet i 2013

2013 er det sidste år i Caretakerprojektet, der startede som et femårigt centralt ledet projekt i 2004. Med et fortsat tilskud fra Aage V. Jensens fonde kunne projektet fortsætte i yderligere fem år, altså til og med 2013, selv om optællingerne fra 2012og 2013 ikke kommer til at indgå i den rapport over projektet, som man allerede begyndte at skrive på sidste år! Som bekendt er det meningen, at caretakergrupperne fortsætter som en del af DOF’s virksomhed men fra 1. august inden for lokalafdelingernes rammer. Men rapportering skal fortsat ske via IBA-modulet på DOFbasen, lige som det må forventes, at hjemmesiderne fortsat opretholdes som en del af DOFbasen.

IBA-områderne i caretakerprojektet er udpeget på grundlag af forekomsten af vigtige fuglearter, de såkaldte udpegningsarter, som ifølge EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv kræver særlig opmærksomhed og beskyttelse. Fra 1981 var Hvepsevåge og Sortspætte udpegningsarter for Gribskovområdet, ved en revision i 2005 blev Plettet Rørvagtel (ganske vist på et meget spinkelt grundlag) og Rødrygget Tornskade føjet til som udpegningsarter, og ved den seneste revision, som gælder fra i år, har Fiskeørn, Rød Glente og Isfugl nu osse status som udpegningarter for Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde.

Gribskov har nu syv udpegningsarter – Rold skov seks!

Caretakerne skal som hovedregel i hvert fald følge og registrere bestandene af udpegningsarter. Her er vi i Gribskovområdet nu oppe på syv arter, hvilket siger meget om, hvor vigtig en fuglelokalitet Gribskovområdet er. Til sammenligning har Rold skov seks udpegningsarter fra i år. Der indgår Stor Hornugle og Hedelærke i udpegningsgrundlaget, men ikke Fiskeørn, Rød Glente og Plettet Rørvagtel. De øvrige fire arter fra Gribskovområdet er osse udpegningsarter i Rold skov.

Der er ingen tvivl om, at Hvepsevåge, Sortspætte og Rødrygget Tornskade fortsat vil kræve en stor arbejdsindsats af os, fordi bestandstørrelsen for især de to sidstnævnte er meget usikker for tiden! Plettet Rørvagtel forekommer fortsat så sporadisk hos os, at det vist er mere et tilfælde, når den registreres. Hvad angår de tre ”nye” arter, skal vi nok være glade, hvis Fiskeørneparret vender tilbage til skoven, mens der altid kan håbes på et par eller to mere af Rød Glente.

At målrettet afse tid og opmærksomhed på biotoper, hvor Isfugl kan forekomme som ynglefugl, vil være på sin plads, når den nu er ophøjet til udpegningsart. Efter endnu en hård vinter kan det dog nok være tvivlsomt, om der overhovedet findes Isfugle i området, selv om der inden nytår er set enkelte fugle ved de to engsøer. I 2009 opgjordes bestanden til 3-4 ynglepar, men i de tre følgende år er der ikke registreret noget sikkert ynglepar.

Og så er der de andre, fortsat vigtige fokusarter – i år blandt andet Ravn

Lige fra 2004 har caretakergruppen ud over udpegningsarterne hvert år fulgt et antal andre arter, som er karakterfugle for vores område eller nytilkomne, ret sjældne arter. Således er Svaleklire og Lille Flagspætte registreret hvert år i caretakerprojektet, fordi Gribskov rummer væsentlige bestande af begge arter, for Svaleklirens vedkommende kan man fortsat sige, at Gribskov er et kerneområde for arten. Duehøg er fulgt nøje de senere år, fordi bestanden har været ude for voldsom tilbagegang, hvilket er overraskende i en statsskov!

Hvert år er der desuden blevet udvalgt en eller flere arter, som man i hvert fald for et enkelt år har villet følge nøje. Det er gennem årene blevet til mere end tyve arter, hvor man har fået et rimeligt tal på bestandens størrelse. På de årlige oversigter over ynglefugle på siderne Status og Status 2 kan du se, hvilke arter der er tale om. Og på siden Tidligere tællinger kan der sammenlignes med optællinger af en række arter i 1900-tallet. For 2013 er Ravn blevet valgt som en fokusart. Den er osse en karakterart for skoven og er optalt adskillige gange før i caretakerprojektet, nemlig hvert år 2004-07 med max. 14-15 ynglepar i 2007.

Og så kan der naturligvis altid dukke fugle op, som kræver opmærksomhed. Hvad med Trane, som optrådte med 2 par i 2011, men glimrede ved sin fraværelse i 2012? Eller Natravn, som er set et par gange de seneste år og burde kunne forekomme som ynglefugl på nogle af de store, nye åbne områder som Ulvedalene f.eks. Og Hedelærke med et, måske to ynglepar i 2012, skal man nok holde øje og øre med igen i år. Måske kan den blive næsten udpegningsart i Gribskovområdet, selv om der er langt til de 35 ynglepar, som blev fundet i Rold skov i 2010.

Vi har igen i år oprettet en side med optællingsvejledninger for årets fokusarter – se Fokusarter 2013 – Vejl.

A.O.

___________________________________________________________________________________


13-01-2013:

TI AF DE SENESTE NYHEDER HER PÅ SIDEN

27/12 Caretakere i Gribskovområdet 2004-13. Anden del: 2009-2011.

14/12 Caretakere i Gribskovområdet 2004-13. Første del: 2004-2008.

17/11 Storm lagde Fiskeørnenes redetræ ned!

06/11 Oversigt over registrerede ynglefugle 2004-2013

26/10 Så fortsætter Skarven sin tilbagegang

08/10 2013 blev et yngleår med standset tilbagegang for flere arter ...

22/09 Korsnæbbene invaderer Danmark igen!

22/08 Fiskeørnene i Vandmosen har ynglesucces andet år i træk!

08/08 Rødrygget Tornskade holder skansen i 2013.

18/07 Gribskovs syvende Lille Fluesnapper sang i tre uger!

27/06 Ingen Eghjorte til Gribskov i år.


NYHEDER redigeres og skrives, hvis ikke andet er anført, af Arne Olesen - tel. 21 18 32 14 / 48 48 52 68.
Mail: rosenfeldt@olesen.mail.dk

____________________________________________________________________________________

30-12-2012:

KÆMPEBILLEN EGHJORT UDSÆTTES I GRIBSKOV TIL SOMMER

- billen skal tilbage i danske skove efter mange års fravær!

Hvis du under en tur i Gribskov nu ser løvtræer i lysåbne områder stående brækket som efter en voldsom storm, så er der tale om noget helt andet, nemlig forberedelser til at modtage eksemplarer af Europas største bille Eghjorten i danske skove!

Eghjorten er den største bille i Europa med en længe på ca. 75 mm, og hannen er udstyret med store klosakseeagtige mandibler, som har givet arten dens navn. Danmark har tidligere rummet Eghjort på mange lokaliteter, men tilbagegangen for lysåbne, gamle løvskove med henfaldne træer og dødt ved gav osse tilbagegang for Eghjorten. Efter 1950 fandtes den ifølge Rødlisten kun ynglende på Æbelø, hvor den sidst blev set i 1954, ved Fakkegrav, Vejle fjord, seneste observation 1966 og måske 1971, samt i området omkring Habbedal på Bornholm, her senest set i 1970. Desuden snakkes der om enkelte, spredte fund. Således fortalte Berlingske Tidende 4. juni 2008 om et fund i en have tæt på Hareskoven. Et ægtepar fotograferede billen og sendte billederne til Naturstyrelsen, hvor materialet blev vurderet som troværdigt. Men nu skal Eghjorten altså tilbage i de danske skove for alvor!

Der sprænges træer ved Dronningens Bøge for at klargøre området til Eghjorten

Nu er Eghjortens foretrukne biotop fortsat ikke hyppigt forekommende i Danmarks skove, så der skal forberedelser til, før larver og voksne biller kan udsættes til sommer i Gribskov og Rold skov. Lokalitet og fødemuligheder skal etableres. I Gribskov har man som lokalitet blandt andre udvalgt et område mellem Dronningens Bøge og Karpedammene, grænsende op til den indhegnede hestehave, der vist nok ikke inddrages af hensyn til Rødrygget Tornskade. Området er gennem fældning de senere år allerede gjort lysåbent, og i den seneste tid er et antal større løvtræer enten topkappet eller sprængt. Sprængning vil sige at man har bortsprængt kronen og en del af stammen, det skulle medføre en hurtigere nedbrydning, så det giver føde til larverne, som lever fem år i de henfaldende stubbe af det døde ved. Desuden får bortsprængte eller kappede stammer lov at ligge i skovbunden og henfalde.

Til Frederiksborg Amts Avis fortæller Anne Johannisson fra Naturstyrelsen Nordsjælland 17. december mere om projektet. Biller og larver hentes fra en stor bestand i Blekinge, hvor landskabet fortsat rummer egnede habitater for Eghjorten. Man vil udover sprængte træer tilføre lokaliteterne mere dødt ved gennem at udlægge 150 kubikmeter træ i hele stammer eller i ”pyramider”, som er stammer gravet halvt ned i jorden med flis imellem for at holde på fugten. Larverne vil blive udsat i en slags redekasser, firkantede bokse med træsmuld og muld i.

Der er ikke oplyst nogle tal for udsætningen i Gribskov, men P4 – Nordjylland kan 19. december fortælle, at der i Skindbjerglund ved Rold skov vil blive udsat mellem 250 og 350 larver! Biologen Hans Erik Svart siger til programmet om Eghjort-projektet: - Når vi skal have Eghjorten tilbage til dansk natur, så skal vi være sikre på, at den kan overleve. Vi skal ikke tage et dyr tilbage og sige, at det måske kan overleve nogle år!
På en række af vores sider kan du for tiden se fotos af Eghjort, både han og den mindre hun, og af sprængte træer ved Dronningens Bøge.

Se og læs mere om Eghjort!

Hvis du vil vide mere om Eghjorten, kan du gå til følgende kilder:

Eghjort tilbage til Gribskov. Naturstyrelsen Nordsjælland, se LINKS i venstre spalte her på siden.
Eghjort. Fakta. Naturstyrelsen. Artleksikon. Link: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Insekter/biller/Eghjort/

Naturriget – Kæmpebillen Eghjort. TVMidtVest 2008. 15 min. program om Eghjorten, blandt andet besøg i naturreservatet Halltorps Hage på Öland med fine, levende billeder af Eghjort larver og hanner. Links: http://www.tvmidtvest.dk/Naturriget. Her en liste med links til Naturrigets programmer, blandt andet nævnte på side 2.
Eller søg programmet direkte: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/naturriget-k%C3%A6mpebilln-eghjort.

A.O.

___________________________________________________________________________________

16-12-2012:

DER SNAKKES VIDERE OM NATIONALPARK NORDSJÆLLAND

- men Nationalpark Skjoldungelandet står nu først for tur!

Debatten om Nationalpark Nordsjælland raser videre! I oktober og november har talsmænd for Verdens Skove (som før hed Nepenthes) i Frederiksborg Amts Avis argumenteret energisk for snarlig realisering af en nationalpark på statens arealer forbundet med ophør af skovdrift, idet man fortsat ikke kan se meningen med at inddrage landbrugsarealer, hvis drift kan forblive uændret. D.v.s. at der reelt ikke bliver forskel på forholdene i landbrug, som ligger uden for nationalparkens afgrænsning og landbrug, som måtte ligge indenfor. Så hvad er formålet med at ville inddrage store arealer, der ejes af modvillige lodsejere?

Men borgmestrene i de fem nordsjællandske nationalparkskommuner kører ufortrødent på med den store nationalpark. Efter en fællestur 1. oktober til Nationalpark Thy med miljøminister, politikere og lodsejere argumenteres der for en fortsat dialog med lodsejerne i et roligt tempo – gerne over et par år! Som der står i en pressemeddelelse 26. oktober:

Målet med en ny dialog er, at der kommer et nyt forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Ministeren lægger vægt på at der er opbakning til forslaget, dog uden at nogen har vetoret. Der tages udgangspunkt i de statslige arealer, men sammenhængen i nationalparken er afgørende og forslaget skal opfylde lovens formål. Endelig skal de øvrige aktører i Nordsjælland inddrages. Dialogen kommer til at foregå over en længere periode …

Og i et møde i forligskredsen om nationalparker (alle folketingets partier undtagen Enhedslisten) 11. december gav man grønt lys for at fortsætte processen for Nationalpark Nordsjælland – eller som man skriver i pressemeddelelsen ”en fornyet proces”. Miljøminister Ida Auken:

Jeg er oprigtigt glad for, at en fælles studietur til Nationalpark Thy sammen med borgmestre og landbrugs- og lodsejerrepræsentanter fra Nordsjælland har givet et nyt forståelsesgrundlag for at genoptage arbejdet med en Nationalpark Kongernes Nordsjælland,

Politisk opbakning til ny nationalpark – Skjoldungelandet

På samme møde imødekom forligskredsen en ansøgning fra Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner om oprettelse af Nationalpark Skjoldungelandet. Det foreslåede område på 16.100 ha omfatter den sydlige del af Roskilde fjord, de statsejede Bidstrup skove og et samlet landområde omkring Lejre med et antal herregårde. Forligskredsens accept er begrundet i et helt særligt kulturlandskab, et væld af friluftsmuligheder og stor interesse blandt lokale lodsejere for at være med i nationalparken (min understregning, A.O.). Ida Auken siger:

- Vi er rigtig godt på vej, når der allerede fra begyndelsen er så positiv og bred opbakning til Nationalpark Skjoldungelandet,

Fælles for forligspartiernes miljøordførere er, hvad vi kender igen fra debatten i Nordsjælland, at de især betoner vækstmuligheder i området, som følgende citater fra pressemeddelelsen viser:

- Erfaringer fra udlandet viser, at nationalparker kan være med til at sætte ekstra fokus på de varer, der sælges i lokalområdet. Det kan være med til at skaffe lokale arbejdspladser, og det kan også være med til at tiltrække turister til egnen (Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti).
- Der er ingen tvivl om, at nationalparkerne skaber mere opmærksomhed om natur og miljø. Naturen har stor værdi i sig selv, men en status som nationalpark giver samtidig mulighed for ny lokal erhvervsudvikling og markedsføring af unikke oplevelser (Lone Loklindt, Radikale Venstre).

Nordsjælland får, hvis Skjoldungelandet bliver virkelighed, et lille hjørne af en nationalpark, idet blandt andet Eskilsø og Selsø sø – samt Selsø herregård – er en del af området. Nu skal de tre kommuner udarbejde et detaljeret forslag med afgrænsninger. Og en del tyder på, at Skjoldungelandet ser dagens lys før Kongernes Nordsjælland.

Men Natura 2000 Handleplan er nu vedtaget - hvad sker der så?

Vi har tidligere udførligt omtalt Natura 2000 planerne mens fremlæggelse af forslag, høringer og politisk behandling har fundet sted. Her i december 2012 skal de kommunale handleplaner være vedtaget. Det skete således i Hillerød byråd 28. november. Mens nationalparkens fremtid fortsat er usikker, er der imidlertid med Natura 2000 planerne et reelt grundlag for afgørende tiltag i Natura 2000 områderne fra kommuner og Naturstyrelsen. Natura 2000 område 133 omfatter Gribskov, Esrum sø og Snævret skov.
Vi lægger snarest afsnit fra handleplanen, som har særligt sigte på og relevans for Gribskovområdet ind på siden Natura 2000 Plan 2010-2015. NB. Hele planen for område nr. 133 kan du se på Naturstyrelsens hjemmeside, direkte link til handleplan nr.133 her på siden i venstre spalte Links: Natura 2000 Skovhandleplan.

A.O.

___________________________________________________________________________________







26-11-2012:

INVASIONEN AF KROGNÆB NÅR NOK IKKE GRIBSKOV

I Danmark ses næsten alle Krognæb på kystnære lokaliteter!

Sidste efterår fik Danmark invasion af rariteten Hvidvinget Korsnæb i betydeligt antal, hvoraf nogle ynglede det følgende forår, således som bekendt flere par i Gribskov, første ynglefund af arten i Danmark. I år præger en anden nordskandinavisk finke billedet, nemlig Krognæb, som er ynglefugl i den skandinaviske fjeldkæde og videre østpå i Finland og Rusland. Som andre finker (Kvækerfinke og de tre Korsnæbarter) kan Krognæb i tilfælde af mangel på føde flytte sig i store antal, oftest mod Mellemskandinavien. Men enkelte år kan Danmark være heldig at få besøg af Krognæb, oftest i beskedent tal, men nogle år som i år med karakter af invasion.

Rolf Christensen har i DOF’s nyhedsbrev 12. november (som kan findes på DOF’s hjemmeside) skrevet ret indgående om både årets invasion og om tidligere invasioner, men han har primært omtalt fundene i Jylland, hvor langt de fleste fugle osse forekommer. Vi vil derfor her fortælle lidt om forekomsten af Krognæb i Nordsjælland og (u)muligheden af at se den i Gribskov!

I år på Sjælland kun set på Nordkysten fra Gilbjerg Hoved til Korshage.

Vi har på DOFbasen søgt alle fund fra 1950 og frem til i dag. På kortet, som ses ovenfor, er alle lokaliteter, hvor Krognæb er fundet, markeret med en rød prik. Der er meget få indlandsfund! De begrænser sig til Klosterhedens plantage, Nørre Snede, Vejrum og Ø, alle lokaliteter i Midtjylland og med observationer i 2012, samt Utterslev mose ved København, hvor en enkelt fugl i 2004 trak rigtigt mange fuglekiggere til nogle få novemberdage (7.-10. november). Men så er Utterslev mose iøvrigt heller ikke så kystfjern endda.

I Nordsjælland er Krognæb i år set på disse lokaliteter: Gilbjerg Hoved, Tisvilde hegn, Asserbo plantage, Melby overdrev, Kikhavn, Spodsbjerg. På Sjælland er derudover set nogle fugle ved Korshage i Odsherred. Et billede der svarer godt til tidligere fund af Krognæb på Sjælland. Ud over fundet i Utterslev mose i 2004 kan DOFbasen, hvad angår Københavnsområdet, fortælle om et fund på Sydvestpynten, Amager i 1990 og et fra Kongelunden i 1954! Fra det øvrige Sjælland er et fund af en fouragerende hun i Storedal på Stevns i 2004 og et fund af en rastende han ved Solrød strand i 1991.

Kun én rastende Krognæb er set på Sjælland – mange flere i Jylland!

De 16 observationer i 2012 fra Nordsjælland fortæller med én undtagelse kun om overflyvende og kaldende fugle i antal fra 1 til 3 ex. To af dem figurerer dog med tallet 0, fordi observatøren er usikker på bestemmelsen. Den eneste rastende fugl blev set af den gamle feltbisse Pelle Andersen-Harild I Kulhuse 15. november. På DOFbasen beskriver han sit fund:

Fløj op fra en slåenbusk i min have, antog den først for at være en vindrossel, men da den fløj over i genboens have havde den en ejendommelig spætteagtig flugt og et blødt kald. Den satte sig i toppen af en birk og da jeg fik kikkerten på afslørede den sig som en rød krognæb. Den sad i birken et minuts tid og fløj derefter vestpå. Jeg kunne ikke finde den igen.

I Jylland har man været mere heldige med rastende fugle, ja endda netfangst, som det fremgår af de tre fotos, som vi bringer på andre sider (Se Billedoversigt). De er hentet fra DOFbasen, hvor man selv kan gå ind og finde flere gode billeder.

Summa summarum: Det vil være en lille sensation, hvis nogen finder en Krognæb i Gribskov. Vil man gerne se den i Nordsjælland, så tag til Nordkystens lokaliteter og kig efter en stor finke log lyt efter dens kald. Sang og kald kan du høre på DOF-siden Danmarks fugle (link øverst i venstre sidespalte), hvor du osse kan læse mere om arten.

A.O.
________________________________________________________________________________


12-11-2012:

YNGLER LÆRKEFALKEN I GRIBSKOVOMRÅDET?

Flere observationer af 1-2 fugle i yngletiden i 2012 – men ingen sikre tegn på ynglen!

I vores status GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2012, som nu kan ses på siden Status, figurerer Lærkefalk med 0-1 ynglepar (altså ét muligt ynglepar) og denne note: Et par Lærkefalke har opholdt sig og er set flere gange i juni og juli i det centrale Gribskov. Det kunne tyde på, at de måske har forsøgt at yngle et sted i eller uden for skoven. Det drejer sig mere præcist om, at en eller to gamle Lærkefalke er set rastende, flyvende eller fouragerende på syv datoer fra 10. juni til 13. august. Men der foreligger ingen observationer af f.eks. fødetransporterende gamle fugle eller udfløjne ungfugle, endsige redefund, som kunne opgradere status til sandsynligt eller sikkert ynglepar.

Siden 1990’erne er der flere gange set gamle Lærkefalke i Gribskovområdet i yngletiden, uden at der endnu – og altså heller ikke i år, som er året med de fleste observationer i yngletiden - foreligger sikre tegn på ynglen af den lille rovfugl her. Lærkefalken er notorisk en svær art at bestemme som ynglefugl, da den har en skjult levevis i yngletiden. I 2011 er der på DOFbasen 4 observationer i yngletiden, i 2010 mange i trækperioderne men ingen sommerfund. Længere tilbage er der sommerfund i 2008, 2007, 1998 og 1993, alle år kun én observation. Så vi har altså fortsat vort første ynglefund af Lærkefalk til gode, mens Rød Glente og Fiskeørn er rykket ind på vores liste over ynglefugle!

Lærkefalken har en lille men stabil bestand i Danmark

Man kan ikke finde nogen oversigt over ynglende Lærkefalke i 2012 endnu, men for de seneste tre år ser tallene således ud:

2011 13-21 yp. – 2010 10-16 yp. – 2009 13-16 yp.

I de seneste ti år svinger bestanden mellem 10 og 20 ynglepar. Kun undtagelsesvist forekommer ynglepar N for en linje mellem København og Esbjerg. Et kerneområde med 3-7 ynglepar er Als og Sundeved i Sønderjylland. Ikke så mærkeligt eftersom den lille falk yngler ganske talrigt S for grænsen med 100-200 ynglepar i Slesvig-Holsten. På Sjælland er hidtil kun fundet få ynglepar (f.eks. to i 2010). Men Skåne rummer en bestand på 80 ynglepar! Der er mange potientelt egnede levesteder for arten i Danmark, så det er vanskeligt at forklare, hvorfor der er en så lille bestand, som en af hjemmesiderne om Lærkefalk konkluderer.

Du kan læse mere om Lærkefalk på DOF-hjemmesiderne: Danske fugle og Truede og sjældne ynglefugle. Links til begge her på siden øverst i venstre spalte!

A.O.

_______________________________________________________________________________



26-10-2012:

SKARVEN GÅR FREM I KOLONIEN I MØLLEKROGEN

og i andre nordsjællandske kolonier – efter flere års tilbagegang!

I årene 1993-2006 var den danske ynglebestand af Skarv ret stabil med et gennemsnit på o. 39.000 ynglepar (fra 36.500 til 42.500). Men de følgende tre år faldt bestanden drastisk til hhv. 33.008 (2009), 28.037 (2010) og 25.562 (2011). En kraftig regulering af visse jyske kolonier gennem oliering af æg. (6.000 reder årligt) bidrog væsentligt hertil. Andre faktorer kan være mangel på føde og meget kolde vintre. I den nye årsrapport Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 fra DCE – Nationalt center for miljø og energi, Aarhus universitet meldes der nu om en mindre fremgang til 27.140 reder/ynglepar. En årsag kan være, at bekæmpelsen – eller reguleringen! – er halveret til oliering af æg i o. 3.000 reder. Og sidste vinter blev en del blidere!

Det nordlige Sjælland bidrager væsentligt til den nye fremgang. I 2009 toppede denne region med 5.800 par men faldt de følgende to år til 4.000 reder. I 2012 er optalt 4.700 reder. En mindre tilbagegang på små kolonier mere end opvejes betydeligt af fremgang i større kolonier som Saltbækvig (fra 412 TIL 762 i år), Hovvig (fra 756 til 944), Holløse bredning (fra 678 til 847), Selsø (fra 317 til 375), Hellebæk skov (fra 251 til 306) og Esrum sø = Møllekrogen (fra 349 til 505). Altså en samlet fremgang på knap 1.000 par. Størst tilbagegang i regionen det nordlige Sjælland står Saltholm for, en tilbagegang fra 660 reder til 348, og en reduktion med to tredjedele i forhold til 2009. Men her bekæmpes Skarven osse ganske massivt gennem oliering af æg, det eneste sted i det nordlige Sjælland.

Næste år har kolonien i Møllekrog eksisteret i 20 år

Møllekrogen ’s koloni begyndte sin historie i 1993 med ét enkelt ynglepar. Kolonien voksede år for år og nåede i 2004 op på 677 reder. Den var på et tidspunkt Nordsjællands største koloni. Derefter begyndte en krebsegang, som sidste år bragte kolonien ned på 349 reder. 505 reder i 2012 er en fremgang på 45 %! Da kolonien for en del år siden bredte sig fra Fuglesø over mod Nødebo Holt, var skovvæsenet indstillet på bekæmpelse, hvis Skarverne begyndte at bygge reder i holtet. Men de har hele tiden holdt sig lige på grænsen! I Gribskovområdet havde vi i en del år en søsterkoloni i Solbjeg engsø, som etablerede sig i et antaL træer i den genoprettede engsø fra 1994. Slid fra Skarverne og drukning af træerne gav mindre end 10 år til kolonien, som ellers o. 2000 var på højde med Møllekrogens koloni (300-400 reder).

DOF: Bekæmpelsen bør neddrosles!

I sit Nyhedsbrev 17. september 2012 fortæller DOF om årsrapporten fra DCE og Skarvens situation. Her skriver man blandt andet, at forvaltningsplanen for den danske ynglebestand af Skarver nok skal tilgodese, at Skarven ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestand og fiskeri, men den har ikke til formål at bringe bestanden ned til et bestemt niveau. Formanden Egon Østergaard siger til nyhedsbrevet:

Skarven er en af de fuglearter, som Danmark har det største ansvar for at passe godt på, fordi vores kystnatur huser en stor procentdel af bestanden. Derfor er det på sin plads at overveje, om ikke bekæmpelsen i kolonierne skal drosles markant ned de næste ynglesæsoner.

_________________________________________________________________________


10-10-2012:

BÆVERE ER NU SET FRA PØLEÅSTIEN VED STRØGÅRDSVANG!

Flere steder er der tydelige spor efter deres gnav i træer

Bæverne gemmer sig i Nordsjælland – i Gribskov er de måske helt forsvundet! skrev vi i Nyheder 27. april 2011. Således var der ingen spor mere efter de tre dyr, som i 2010 blev udsat ved Solbjerg engsø. En større eftersøgning ved Arresø og tilstødende vandløb med 30 mand over to dage midt i april 2011 gav mange fund af afgnavede grene og træer, men selve dyrene kneb det med at se. Men ingen tvivl om at de var der!

Og det er de stadigvæk – og de første unger kan snart ventes! Det fortæller vildtkonsulent Niels Worm og skovfoged Ole Andersen til Frederiksborg Amts Avis 25. september i år. Indtil nu har bæverne valgt at bo i midlertidige huler, som de graver ud i brinker ved søer og vandløb. Nu er der gået to-tre år, og bæverne har haft tid til at vælge deres territorier for de enkelte familier. Derefter begynder bygningen af en permanent bolig, og så kan forplantningen omsider finde sted. Sådanne boliger har Naturstyrelsens folk endnu ikke fundet, men man mener ud fra sporene at vide, at de sandsynligvis findes i Ellemosen, i Arresø ved Vinderød og i en privatejet mose ved Strødam med forbindelse til Pøleå.

Det er let at finde flere og tydelige spor efter bævere ved Pøleåen

Naturstyrelsen Nordsjælland ønsker fortsat gerne hjælp fra interesserede naturfolk, som har set spor eller bæverne selv, allerhelst oplysninger der tyder på byggeri af fast bolig! Ud fra oplysningerne i avisens artikel rykkede A.O. i felten forleden dag og afsøgte blandt andet Pøleå mellem Solbjerg engsø og Strødam engsø. To steder ved Strøgårdsvang fandt han gnav i træer og væltede, afbidte grene og stammer af birk og pil. Det ene sted må være det sted, som Andersen og Worm fortæller om i artiklen, hvor de flere gange – især ved skumring – har set bævere i arbejde. Det er ved den større mose N for Strødam engsø og V for Pøleåstien. Et antal billeder her på siden p.t. dokumenterer fundene. Bemærk at der ikke på det sted, hvor Amtsavisen har fundet det bedst at fotografere de to skovfogeder ivrigt pegende, er nogen spor! A.O. tilbragte en times tid mod skumring på stedet, men ingen bæver dukkede op. Det sker nok ved nye forsøg, skal man tro Ole Andersen, som til Amtsavisen siger:

Dette sted er det absolut bedste sted for publikum at observere bæverne. Hvis man kan være stille, er det muligt at stå på cykelstien, når bæverne kommer frem i beplantningen på den modsatte side af åen og begynder at gnave i grenene. Det bedste tidspunkt er skumringen sidst på eftermiddagen eller tidligt om morgenen. På dette sted generes bæverne ikke af, at der færdes mennesker på cykelstien, fordi de befinder sig på den modsatte side af åen..

NB. Billederne af bæver og bævergnav vil være her på siden 2-3 uger frem!

___________________________________________________________________________________

20-09-2012:

2012 – ET ÅR MED STORE GLÆDER OG SKUFFELSER I GRIBSKOVOMRÅDET

Det blev til en stor tilbagegang for Rødrygget Tornskade

Allerede den 5. juli bragte vi i Nyheder en foreløbig oversigt over forløbet af ynglesæsonen 2012 under overskriften Jubelåret med ynglende Fiskeørn og Hvidvinget Korsnæb. Vi varslede osse, at det så sort ud for visse arter som Duehøg og Rødrygget Tornskade. Caretakergruppen holdt det årlige statusmøde på Byskolen i Hillerød 12. september, hvor 24 caretakere deltog og fremlagde, hvad de havde af observationer af primært årets fokusarter. Visse tal blev rykket i forhold til skønnet i juli, men flere viste sig at holde godt stik. En enkelt art som Hvepsevåge var det for tidligt at vide noget sikkert om først i juli. Og enkelte arter var der ikke overblik over. Så her kommer tallene efter statusmødet med den bemærkning, at Per Ekbergs finpudsning af data og kort kan rykke enkelte tal en smule. De endelige tal vil fremgå af status for 2012, som bliver lagt ind her på siden, så snart den er færdig.

Mindre godt år for rovfugle – fint for Svaleklire og spætter

Hvepsevågen er som udpegningsart for fuglebeskyttelsesområdet en både vigtig og svær art at følge. Det lykkes aldrig at finde mere end en mindre del af rederne, så observationer af territoriehævdende par ligger osse til grund for bestandsvurderingen. 2012 har været koldt og vådt i Hvepsevågens yngletid, og det ligger utvivlsomt bag nedgangen til 10 ynglepar (måske enkelte mere) i forhold til 17 i 2012 og 14 i 2011. I 2011 led Duehøg et voldsomt tilbageslag fra 20 ynglepar i 2010 til kun 3, måske 5 ynglepar (udtrykt som 3-5 yp.). Vi har tidligere behandlet problemet her på siden. I juli-artiklen skrev vi: Flere par er atter blevet forstyrret af sommerfældning nær redestederne og har opgivet! Og statusmødet rykkede ikke ved juliskønnet på 5-7 yp., som dog er en beskeden opgang!

Glæderne på rovfuglefronten var især den meget omtalte ynglen af Fiskeørn inde midt i Gribskov med to udfløjne unger, som endnu ind i september er set ved reden sammen med hannen fra forældreparret. Ungerne er ikke ringmærket, man ringmærker ikke unger i førstegangskuld for ikke at forstyrre et nyetableret par unødigt. Endvidere det faste par af Rød Glente med nok en gang tre unger på vingerne. Og endelig at der foreligger observationer af et par Lærkefalke i Gribskov hele sommeren, dog uden sikre indikationer på yngleforsøg. Men det kan være en forløber for sådant! Vi kigger på Lærkefalk i Gribskovområdet og som dansk ynglefugl i en senere artikel.

Igen i år er Lille Flagspætte med 10-14 yp. en talrigere ynglefugl i vores område end udpegningsarten Sortspætte, der dog langsomt øger bestanden igen fra de katastrofale 3-5 yp.i 2009 over 6-10 i 2010 og 7-10 i 2011 til de allerede i juli konstaterede 9-11 yp. Der er dog endnu et stykke til det gennemsnit på 15-19 yp., som arten kunne præstere i årene 2004-2008.

En karakterart for Gribskov er vadefuglen Svaleklire, der her har sin største bestand i Danmark. Med 18-21 yp. i 2012 har arten en meget stabil ynglebestand i Gribskov - lige omkring 20 yp. er gennemsnittet for en række år - selv om der er ganske langt op til det usædvanligt høje antal ynglepar i 2010 – 28-30. Skovsneppe er en anden karakteristisk vadefugl for Gribskovområdet. Den har vi forsøgt at registrere i år, og der er kommet lidt flere tal på bordet end under et forsøg for et par år siden, Omkring 20 yp. nåede vi frem til, og det svarer helt nøjagtigt til tallet fra Fuglenes Danmark-optællingen 1993-94. Men lige som dengang er der ingen tvivl om, at tallet er i underkanten. Det kniber med systematiske optællinger ved aftenstide!

Fint år for to arter Korsnæb – stor nedgang for Rødrygget Tornskade

Vi har glædet os så meget over de sensationelle ynglefund i Danmark og især i Gribskov af Hvidvinget Korsnæb - 4-8 yp.- at vi henviser til tidligere artikler om arten. Dens slægtning Lille Korsnæb forekommer i skiftende antal som ynglefugl i Gribskov. Især efter invasionsår kan mange yngle. Per Ekberg har i sin intense eftersøgning af ynglende Hvidvinget Korsnæb fundet i hvert fald omkring 40 ynglepar. Det kan sammenlignes med 0-1 yp.i 1993 og så efter en invasion 22-24 yp. i 1994, registreret under Fuglenes Danmark.

Rødtoppet Fuglekonge i Gribskov er en grænsepopulation, og antallet af yp., der mest konstateres på syngende hanner, kan svinge rigtigt meget. I år er vi nede på 3-5 yp. mod 3-7 i 2011 og 4-8 i 2010 og kun 2-3 i 2009. Men i årene 2006-08 nærmest eksploderede bestanden med 11, 9 og 12 ynglepar! Plus de mulige. Men vi kan glæde os over, at Hedelærke er tilbage i Gribskov som ynglefugl, nu med 1-2 ynglepar. LÆS meget mere herom i Nyheder for 5. september!

Det nedslående tal på ynglepar af Rødrygget Tornskade, som vi varslede i juli med kun omkring 60 ynglepar, måske 75, når alle observationer foreligger efter yngletiden, holder desværre stik. Meget mere end 70 yp. ender det næppe med, når hele materialet er minutiøst gennemgået. I juli-artiklen forklarer Per Ekberg, hvad der ligger bag denne tilbagegang, især fjernet eller fliset kvas på rydningerne. LÆS mere i Nyheder 5. juli.

Anders Tøttrups projekt med loggere på Rødrygget Tornskade for at finde artens trækveje og overvintringslokaler fortsætter både i Danmark og i andre lande som Sverige, Spanien og Rusland. I 2012 er der i Gribskov sat 23 loggere på indfangede fugle; i 2011 var det 20, hvoraf 5 er genfundet i år på tornskaderne, som så er blevet indfanget, så loggerne kan fjernes og afkodes. Mere om projektets første år kan læses i Nyheder 14. april 2011: Med Tøttrup og Tornskader til Afrika og retur..

___________________________________________________________________________________






05-09-2012:

HEDELÆRKE YNGLEDE IGEN I GRIBSKOV

- første ynglefund siden 2005

Da Hedelærke tre gange i marts blev hørt syngende på det store overdrev ved Sandskredssøen, var der grund til at forvente, at arten endnu en gang ville yngle i Gribskov. Imidlertid blev lærken hverken set eller hørt de næste måneder, hvis man kigger i DOFbasen. Per Ekberg hørte den således to dage her i marts – men ikke senere. Så det var vel trækfugle, som flyttede videre? Men 9. juni kan Henrik Boeg melde 1 syngende Hedelærke, igen fra Sandskredssøens overdrev. Har den været her hele tiden – eller hvad? Det lykkedes ikke for andre, som brugte en del timer på lokaliteten, at finde fuglen(e).

Men den 19. juni finder Per Ekberg 2 rastende fugle på en større lysning ved Storkevad. Her genfindes en enkelt fugl 22. juni og 11. juli. Og den 9. august kan Ekberg så melde om par med udfløjne unger, i alt 4 fugle. Om det er samme fugle, som har vist sig ved Sandskredssøen og Storkevad, er svært at vide, men dels er der ikke langt mellem de to lokaliteter, dels ligger alle observationer fra Storkevad efter observationerne fra Sandskredssøen, så det er sandsynligt. Under alle omstændigheder optræder Hedelærken igen efter syv år på listen over årets ynglefugle i Gribskovområdet!

Hedelærken er fåtallig og sjælden ynglefugl i Gribskov

Det var i 2005 – i caretakerprojektets andet år – at Hedelærken lidt overraskende dukkede op i Gribskov som ynglefugl efter mange års fravær. Det var osse den gang Per Ekberg, som fandt en syngende fugl på en mindre rydning ved Baremosen11. juni. På DOFbasen kommenterer Arne Olesen 15. juni sin egen observation af Hedelærkerne og giver et tilbageblik på artens forekomst i Gribskovområdet:

Lysning Skræderlodsvej, N f. Baremose. Først fundet af PEP 11/6. Lysningen er en slags flismark med spredte unge birke, ca. 50 x 100 m. Efter at have ventet i tre kvarter hørtes lærken kl. 15.45 og fremefter til jeg gik kl. 16. Dels længere sangflugt, dels sang fra tør gren i egetop, her set godt med håndkikkert, bl.a. bred, lys øjenbrynstribe og tydelig mørk alula med lyse spidser. Er i mange år ikke registreret i Gribskov. I Lokalitetsreg. 78/79 reg. med 1 yp., i Lok.reg. 68/69 med 2-3 yp., denne dog uden systematisk optælling. I Nordsjælland er i 2005 ellers reg. sy. Hedelærke på de kendte lok. Melby overdrev, Tisvildem hegn og Rusland.

Siden ynglefundet i 2005 foreligger i Gribskovområdet indtil 2012 kun en enkelt observation fra 2008 af en syngende fugl i Strødamområdet i træktiden.

Hedelærken som ynglefugl i Nordsjælland og i Danmark

I Nordsjælland er Hedelærken en ret almindelig ynglefugl i Tisvildeområdet samt forekommer fåtalligt i Rusland og Pandehave å-området. Begge steder rummer større hedeområder. For 2011 er der rapporteret om 12 ynglepar fra Tisvildeområdet, fordelt med 4 par i Tisvilde hegn og Melby overdrev og 2 par i Tibirke bakker og Asserbo plantage.

Vi skal ellers til Jylland for at finde rapporterede ynglepar, i 2011 omkring 20, flest på Finderup øvelsesplads med 6 par. Men går man til publikationen Fugleåret 2010 (F. 2011 udkommer senere i år) rapporteres om ikke færre end 94-115 ynglepar, hvilket var en tredobling i forhold til 2009! Heraf kun 3-11 Ø for Storebælt. Helt i top i 2010 lå vores jyske broderlokalitet Rold skov med 35 par! Fra 2011 foreligger ingen sammenstilling på DOFbasen fra denne skov om ynglende Hedelærker, men ganske mange fund fra dellokaliteter, så her er i hvert fald en art, hvor den jyske storskov adskiller sig klart fra Gribskov, men på mange måder ligner Rold skov i biotoper osse mere om Tisvilde hegn, som altså hævder sig som en fin ølokalitet for den lille lærke med den skønne sang.

Hør sangen og læs mere om Hedelærken på DANMARKS FUGLE – vælg adgang øverst i venstre sidespalte!

__________________________________________________________________________________

13-08-2012:

NU FLYVER DE FØRSTE FISKEØRNEUNGER I NYERE TID

Historien om Fiskeørnene i Gribskov

Af Luise og Per Ekberg

Siden 1960’erne har et varieret antal Fiskeørne opholdt sig og oversomret i Gribskovområdet. Gennem årene har der været flere rygter om ynglende Fiskeørne både her og der, men der er dog aldrig fundet nogen rede, så dokumentationen mangler.

Efter alle disse års observationer af Fiskeørne i Gribskovområdet i yngletiden registreredes i 2008 det første ynglepar. Parret byggede rede i det lukkede Strødam reservat, og redetræet var, som det ofte er tilfældet, en topknækket rødgran. Parret opholdt sig på og ved reden og i området i hele yngletiden. Men ingen indikation på yngel, det blev ved forsøget. Den følgende vinter blæste reden ned, og de Fiskeørne, som kom det følgende år, lagde ikke an til yngleforsøg, så alt var ved det gamle.


Gennembruddet.

Den 2. juni 2011 opdagede Luise en rede i en udgået topkappet gran i Vandmosen i Gribskov. Det viste sig ved kontrol dagen efter, at det var et Fiskeørnepar, som var i gang med at bygge reden. Den var på det tidspunkt ikke ret stor og Fiskeørnene byggede videre på den hele sommeren. Vi tilbragte mange timer derude, hvor vi studerede ørnenes adfærd og redebyggeriet. Fiskeørnene forlod området efter den 15. august og trak til Afrika syd for Sahara, som Fiskeørne gør. Det var i øvrigt skovfoged Svend Løw, som for cirka 10 år siden topkappede dette træ sammen med flere andre træer i området i håb om, at et Fiskeørnepar ville bygge rede i det!

Reden var færdig og klar til at flytte ind i, men træet er gået ud for flere år siden og står lidt fugtigt, det er derfor meget sårbart over for vejr og vind. Vi skulle nu vente både efterår og vinter i spænding på, om træet holdt og Fiskeørnene vendte tilbage til deres rede i Vandmosen. Der var en del sager, som vi skulle have på plads inden foråret og ørnene kom. En forhandling med Naturstyrelsen Nordsjælland omkring afspærring af området, skiltning og oplysning om hvor publikum kunne observere ørnene, og desuden skulle vi have udvalgt nogle træer til topkapning i tilfælde af, at ørnetræet væltede i en storm.

Der kom flere kraftige storme i vinterens løb. Efter hver storm var vi meget nervøse for, om redetræet havde klaret sig, så når stormen havde lagt sig, tog vi straks derud for at kontrollere. Utroligt nok holdt netop det træ, hvorimod flere af de omkringstående bukkede under. Men det gør redetræet endnu mere sårbart, da beskyttelsen fra de omkringstående træer nu er væk.

Den sidste uge af marts ankom de første Fiskeørne rundt omkring i Danmark. Vi kikkede med spænding efter den første her og var i Vandmosen mange gange i begyndelsen af april, og hver gang tog vi skuffede hjem, forhåbningerne var ved at briste. Nu var tiden så fremskredet, at vi næsten havde opgivet håbet om at se vores ørnepar. Vi tænkte derfor, at vi roligt kunne tage til Skagen nogle dage for at studere fugletræk.

Og så sker det utrolige og fantastiske! Den 22. april ringer artskoordinator Leif Novrup til Luise med ordene: - Hej Luise, jeg sidder her i Vandmosen og kigger på to Fiskeørne, der sidder og parrer sig på reden!

14 uger senere, fra dagbogen den 5. august 2012.

Kl. 10.30 ankommer vi på nordøstsiden af Vandmosen. Begge gamle Fiskeørne sidder i træerne forholdsvis tæt på reden, hvor ungerne ligger eller sidder roligt. De gamle fugle kommer med grene, og to gange kommer hunnen med store totter græs og lægger dem i reden. Der ser ud til at være fred og idyl. En Hvepsevåge flyver frem og tilbage, en gang kommer den med en hvepsekage i fangerne og går ned i et bøgeområde i nærheden. Den har sikkert rede der. Duehøgens unger skriger meget inde fra deres rede, som ligger tæt på. Flere Musvåger viser sig indimellem over mosen. En Tårnfalk sidder i et grantræ i nærheden. To par Tornskader med udfløjne unger jager i lysningen, hvor vi sidder.Vi hører jævnligt Grå Fluesnapper og Grønsisken kalde herfra. En Svaleklire høres også flere gange. Ravnen snakker og kalder regelmæssigt.

Pludselig sker der noget ved ørnereden. Den gamle Fiskeørnehan skriger og flyver nu med en hurtig og skarp flugt skråt opad over reden og ind i de friske høje graner bagved. Kort efter kommer en Duehøg ud over Vandmosen skarpt forfulgt af Fiskeørnen. Hunnen kommer også op og begge Fiskeørne jager nu Duehøgen på porten. Uden kamp forsvinder den hurtigt langt væk. Ved Fiskeørnehannens første skrig lægger den ene unge sig fladt ned i reden, den anden sidder på redekanten og når ikke at komme ned i reden, den dukker sig og stivner helt. Efter nogle minutter er der fred og idyl igen.

Ind imellem foretager ungerne flyveøvelser, hvor især den største lige kan slippe reden med fødderne. Det ser absolut ikke ud til, at de kan flyve. Men pludselig sker det helt uventede, den ældste unge letter fra reden og flyver en runde over Vandmosen, kommer tilbage og lander, det hele tager højst et minut. Det meste af en time går, og der sker ikke så meget, ungerne står eller ligger og hviler i reden. Men så letter den største unge igen og tager en tur over Vandmosen og kommer sikkert tilbage og lander. Endnu en time går, og der sker ikke andet end, at hunnen kommer med en stor tot græs og lægger i reden. Så letter den yngste unge, den er knap så sikker på vingerne. Hunnen kommer til og følger ungen tæt rundt over mosen. Ungen lander et minut efter i reden. Nu høres bulder i det fjerne, det bliver helt sort på himlen, et uvejr er ved at nærme sig, og vi pakker hurtigt sammen og cykler hjem. Endnu en fantastisk oplevelse med Fiskeørnene slutter lidt brat.

Drømmen er opfyldt.

14 måneder er gået, siden reden blev opdaget den 2. juni 2011. 14 uger er gået, siden parret ankom 22. april 2012 til reden i Vandmosen. Mange spændende timer er tilbragt ved ørnereden og i tankerne hjemme. Drømmen om ynglende Fiskeørn i Gribskov er endelig opfyldt. Stort set alt er gået godt. Ungerne flyver nu rundt over Vandmosen og holder sig tæt ved reden. Dagen efter ungernes første flyvning indtager ørnene et af vores udvalgte topkappede redetræer. Her sætter en unge sig og hannen kommer og lander med en stor brasen, som de spiser sammen. Fremtiden lover godt!

_____________________________________________________________________________

03-08-2012:

FORSLAG OM NATIONALPARK OMGIVET AF NATURPARK

Udbryder fra Danmarks Naturfredningsforening fremlægger alternativt koncept

I foråret led planerne til Nationalpark Nordsjælland et skibbrud, der godt kunne se ud til at blive enden på 7 års halvhjertede forsøg på at få skuden under sejl! Ingen kan rigtigt pege på en udvej, efter at Dansk Folkeparti, som er med i forligskredsen bag loven om nationalparker, for halvandet år siden pludselig bakkede op bag indvendingerne mod en stor nationalpark fra lodsejergrupperne. Miljøministeren vil forsøge at overbevise skeptiske lodsejere gennem forskellige tiltag som f.eks. bustur til nationalparken i Thy! En strategi som nok vil tage sin tid og umiddelbart ser nytteløs ud.

Michael Stoltzes nye forening vil imødekomme lodsejersynspunkter!

Efter i foråret som udfordrer at have tabt valget som præsident for Danmarks Naturfredningsforening til den siddende præsident Ella Maria Bisschop-Larsen gik biologen Michael Stoltze ud af DN og stiftede en ny forening Natur og samfund til at føre den naturpolitik, som MS havde lagt op til i sin valgkamp, og som kort sagt går ud på at være mindre konfrontatorisk over for landbrug og andre lodsejere. Et eksempel på denne politik er hans forslag til, hvordan knuden i spørgsmålet om nationalpark i Nordsjælland kan løses op. I Frederiksborg Amts Avis for 9. juli 2012 udvikler han idéen om en nationalpark, begrænset til kerneområderne Gribskov og Esrum sø, mens de øvrige områder – både statslige og private – i den store afgrænsning af en nationalpark bør indgå i en naturpark:

Nationalparker bør udelukkende være natur. Man bør udpege Gribskov og Esrum sø som nationalpark og forvandle det meste af skoven til urørt naturskov. Men man bør beholde den store afgrænsning af Kongernes Nordsjælland, som kommunerne har foreslået, i form af en naturpark. I naturparker, et begreb som bruges med succes i vores nabolande, kan man have værdifuld natur- og kulturlandskaber med plads til landbrugsproduktion – og man vil samtidig stadig kunne lave naturgenopretning via landbrugsstøtteordninger eller opkøb.

Natur og samfund vil ifølge Michael Stoltze præsentere et oplæg for miljøministeren til september. MS er biolog. 1998-2008 var han ansat i Danmarks Naturfredningsforening og har siden indtil for nyligt siddet som medlem af forretningsudvalget. Han er nu selvstændig forfatter og debattør. Han er som biolog især kendt som leder af Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 1989-1994.

Opfølgende debat med kendte standpunkter!

Amtsavisen bragte i de følgende dage indlæg og kommentarer fra Tordenskjolds soldater, dvs. de kendte debattører i spørgsmålet om en nationalpark i Nordsjælland. Først ude var landmændene. Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening, kan følge forslaget en del af vejen, men kan ikke godtage, hvis en bestyrelse for den kommende nationalpark osse skal være bestyrelse for en omgrænsende naturpark, og hun er fortsat kritisk over for den afgrænsning, som ligger i kommunernes forslag.

Fra Danmarks Naturfredningsforening kommer et indlæg fra Ebbe Kanneworff, formand for afdelingen i Helsingør kommune. Han ser ikke den store forskel på Stoltzes forslag og det oprindelige bortset fra navnet naturpark og manglende vægt på kulturværdier og tvivler på, om de kritiske lodsejere vil være mindre bekymrede efter navneskiftet. Han er dog helt uenig med Stoltze i spørgsmålet om kulturlandskaberne. For Kanneworff og DN er landbrugslandet med sit kulturindhold en vigtig del af Kongernes Nordsjælland.

For foreningen Verdens skove (tidligere Nepenthes) er Stoltzes forslag i ret høj grad vand på foreningens mølle! Stoltzes forslag bakker reelt op bag et forslag med samme indhold, som Verdens skove (da Nepenthes) udarbejdede i 2005 i forbindelse med arbejdet i pilotprojektet til nationalparken. Således skriver vildtbiolog Kenneth Buk i Frederiksborg Amts Avis 14. juli. Verdens skove har dog flere indvendinger mod Stoltzes og Natur og samfunds forslag. De ønsker anvendelse af de internationalt anerkendte fredningskategorier (f.eks. svarer det danske begreb ”nationalpark” ikke til den internationalt brugte definition), endvidere vil man fastholde, at alle statslige arealer i nationalparkforslaget fortsat indgår i nationalparken (ikke kun Gribskov og Esrum sø), endelig går man ind for 100 % frivillighed, hvad angår lodsejeres deltagelse i biosfærereservatet (det er nationalpark og andre fredede områder uden for nationalparken under ét ifølge internationale kategoriseringsregler). Buk slutter:

En ægte, statsejet nationalpark med tilstødende private fredede områder, hvor der er ægte frivillighed samt klare, anerkendte definitiooner og mål er vejen til den nationalpark, som befolkningen ønsker og biodiversiteten behøver.

KOMMENTAR.
Siden har ingen følt behov for at bidrage til debatten. Om den flytter sig, når Natur og samfund til september forelægger sit forslag til nytænkning om nationalparker for miljøministeren, kan man have sine tvivl om. Snævert set ville en realisering af Stoltzes forslag imidlertid være et stort skridt fremad for Gribskov , da det lægger op til en meget stor forandring af, ja næsten stop for kommerciel skovdrift. En helt isoleret nationalpark har dog sine begrænsninger. International forskning viser, at korridorer til andre naturområder er nødvendig for at opretholde og udvikle biodiversiteten i et givet område!

_____________________________________________________________________________________


05-07-2012:

JUBELÅRET MED YNGLENDE FISKEØRNE OG HVIDVINGEDE KORSNÆB

- en foreløbig oversigt over fokusarternes ynglesucces i 2012

Med lidt held eller bare tid til rådighed kan man nu forvisse sig om ved selvsyn, at der er levende unger i Gribskovs Fiskeørnerede! Den ældste unge er nu knap tre uger gammel, den næste vel to-tre dage yngre. Begge kan nu indimellem ses stikke hodet op over redekanten, som redaktøren oplevede det i dag under fire timers overvågning af reden. Mere af kroppen sås, når en unge to gange bakkede op til redekanten og sendte en stråle afføring ud i luften. Fodring fandt kun sted i ringe omfang, mens begge voksne fugle selv guffede godt i sig i løbet af eftermiddagen. Måske havde en affodring fundet sted kort før, at jeg indfandt mig på observationsposten. Hvis der er en eller to unger mere, er de nok for små endnu til at kunne ses fra jorden. På de to sete er der tydelig forskel i størrelse! Om alt går vel, vil de unge Fiskeørne være på vingerne o. 10. august. Hvordan livet i reden leves, kan du følge med i på den finske webcam, som vi omtalte og bragte link til i Nyheder 22. juni. Her er nu udruget unger fra de tre æg 28.og 29. juni samt 2. juli. Disse unger er altså en halv snes dage yngre end vores.

Med dette første østdanske ynglepar i nyere tid har Gribskov for anden gang i år skrevet sig ind i den danske ornitologiske historie med store bogstaver! I Nyheder 10. maj kunne vi fortælle om en endnu større sensation, nemlig om de første danske ynglepar nogensinde af Hvidvinget Korsnæb i Tvorup plantage, Thy og i Gribskov. Der er observeret syngende fugle på flere andre lokaliteter, men kun i Thy og i Gribskov er der set udfløjne unger, i Gribskov har Per Ekberg Pedersen tilmed registreret 4 par med unger, og derudover 3 andre stationære par.

Det ser igen lidt lysere ud for Sortspætte men fortsat sort for Duehøgen

Langsomt synes en af Gribskovs karakterarter Sortspætten at tage til i antal igen efter det store fald i 2009 til 3-5 ynglepar. Med 6-10 i 2010 og 7-10 i 2011 gik bestanden langsomt frem igen, og med årets resultat, som er sikkert på nuværende tidspunkt, på 9-11 ynglepar fortsætter den opadgående trend! Der er dog fortsat flere ynglepar af Lille Flagspætte, der ifølge den foreløbige status, som Per Ekberg Pedersen i lighed med de foregående år har sammenstillet o. 1. juli, og som denne artikels tal er hentet fra, nok ender på samme niveau som i 2011 med 11-13 ynglepar.

Det så først lidt sort ud for Svaleklire, men arten synes at have ynglet temmelig sent i år. Per Ekberg Pedersen har således fundet hele 7 udfløjne kuld en måneds tid senere end normalt, nemlig sidst i juni og ind i juli! Dermed nås i hvert fald acceptable 20 ynglepar.

Vi har tidligere i billede og tekst nævnt og vist, at Rød Glente fortsat yngler i skoven, igen med tre unger. Det ser fortsat sort ud for Duehøg, sandsynligvis 5-7 ynglepar i år. Flere par er atter blevet forstyrret af sommerfældning nær redestederne og har opgivet!

Krebsegang for Rødrygget Tornskade – igen større tilbagegang?

Juli er den måned, hvor Rødrygget Tornskades unger flyver ud og fuglene er nemme(re) at registrere. Så normalt er det svært at give et skøn over bestanden så tidligt som nu. Men Per Ekberg Pedersen har i år i månederne maj og juni arbejdet fuld tid i skoven for universitetets trækprojekt med tornskaden og har derfor kunnet danne sig et rimeligt godt overblik over forekomsten af ynglende fugle i 2012. Og det ser rigtigt dårligt ud! Han skønner, at resultatet bliver godt 60 ynglepar, måske med flere fund fra de lokale grupper op mod 75. De tre foregående år rummede skoven 133, 118 og 99 sikre par. Om situationen for tornskaden skriver Per:

Trods dette lave tal har der vist aldrig været så mange rydninger som i de sidste par år. Men der er ryddet alt for pænt op på disse rydninger. Alt kvaset er fliset og solgt til kraftvarmeværker. Mange kvasbunker på rydninger er en ubetinget nødvendighed for, at tornskaderne kan leve her. Et alternativ er afgræssede enge og overdrev. Men det skal gøres rigtigt. Der skal være rigeligt med naturligt tornede buske på disse afgræssede områder. Det kniber det noget med nu!

Vi slutter med et lille lyspunkt. Efter ikke at have ynglet i Gribskov siden sidst i 1970’erne, dukkede Hedelærken op igen i 2005 med et ynglepar på en mindre rydning. Så skulle der gå syv år, og i år er Hedelærken så både set og hørt adskillige gange på det store overdrev Ulvedalene og på en rydning ved Storkevad i yngletid. Så det må vel ende med et eller to ynglepar?

____________________________________________________________________________


02-07-2012:

TYDELIGERE AFSPÆRRING VED FISKEØRNENES YNGLEPLADS

- og forstyrrelser er førsteside nyhed i Frederiksborg Amts Avis

Efter de grove forstyrrelser af Fiskeørnene inden for det afspærrede område ved ynglepladsen, som vi beskrev udførligt i Nyheder 22. juni, har Naturstyrelsen Nordsjælland efter samråd med DOF’s caretakergruppe ved Gribsø bakker foretaget en mere markant markering af det afspærrede område. Over en strækning på ca. 100 m er grænsen for det afspærrede område tydeligt markeret med rød-hvide bånd. Nu kan ingen, der måtte forsøge at gå ind i det afspærrede område fra stien ved Gribsø bakker komme med den søforklaring, at man ikke har set nogen skiltning eller markering og er gået ind i god tro, som den fotograf Arne Olesen mødte 19. juni forsvarede sig med. I parentes bemærket generede det ham ikke, at han holdt Fiskeørnen fra reden i et tidsrum, der varede mindst et kvarter og måske mere end en halv time!

Svært at skærme sjældne fugle

Sådan er en af overskrifterne i Frederiksborg Amts Avis 27. juni. Efter at have fået tilsendt nyheden fra vores hjemmeside laver avisen en historie om truslerne mod Fiskeørnene. På forsiden en introduktion under overskriften: Sjældne fugle truet af fotografer og på side to en seksspaltet nyhed: Svært at skærme sjældne fugle. Her uddybes problematikken gennem samtaler med Per Ekberg Pedersen fra caretakergruppen og skovfoged Ole Andersen, Naturstyrelsen Nordsjælland. Per E. Pedersen fremhæver, at et særligt stort problem ved forstyrrelserne er, at når de gamle Fiskeørne flyver fra reden ved forstyrrelse, lades de små unger ubeskyttede tilbage og kan blive et nemt bytte for så vel Duehøg, der yngler i nærheden, og Ravn, som ofte ses i området. Et stort foto af en Fiskeørn, der bringer materiale til reden (og som har været bragt her på siden) illustrerer artiklen – og er taget af Per E. Pedersen.

Amtsavisens nyhed blev fulgt op af en landsnyhed fra Ritzau, der blandt andet blev bragt som notits i POLITIKEN og omtalt i Københavns radio. Man kan håbe, at den megen omtale kan medvirke til dels at holde fotografer på behørig afstand, dels skærpe interesseredes opmærksomhed på eventuelle trusler mod Fiskeørnene. En fuldstændig sikkerhed kan ikke opnås. Det ville kræve total overvågning døgnet rundt på mindst tre steder!

_____________________________________________________________________________________


22-06-2012:

FOTOGRAFER FORSTYRRER FISKEØRNE

Nærgående fotograf skræmmer Fiskeørn fra rede med små unger

Det er altid et valg, om man skal forsøge at hemmeligholde ynglefund af sjældne fugle eller fortælle om dem. I Nordsjælland har Naturstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening valgt åbenhed om de senere års forekomster af ynglende Havørn og Fiskeørn kombineret med afspærring af områder omkring rederne, mens der for andre arter som Rød Glente er valgt tavshed, og hidtil er det gået godt for denne art i Gribskov, hvor den nu yngler årligt.

Det første danske ynglepar af Fiskeørn på øerne i rigtigt mange år har vakt bred interesse, og mange mennesker – både initierede fuglekiggere og mere alment naturinteresserede - har i de sidste to måneder lagt vejen om ad Gribsø bakker, hvorfra Fiskeørnereden og aktiviteter omkring den kan iagttages fint uden at genere fuglene. Desværre findes der altid fotografer, som ikke kan komme tæt nok på, og for hvem et godt nærbillede er vigtigere end hensynet til fuglenes trivsel. Flere gange har caretakerne i Gribskov påtalt, at folk går for langt frem i åbent terræn – og dermed faktisk inden for afspærringen – for at fotografere. Senest har de to gange i denne uge konfronteret fotografer, som havde forstyrret fuglene groft eller var på vej til det!

En fotograf spiller uvidende – ligger Gribsø bakke ikke ude i mosen?

Arne Olesen har tirsdag den 19. juni med teleskop i to timer observeret Fiskeørnene på sikker afstand fra redestedet. Der er skiftende aktivitet i reden, som nu efter al sandsynlighed rummer en eller flere nyklækkede unger. Det kan bestemmes dels ud fra tidsforløbet, siden rugningen begyndte, dels ud fra fuglenes adfærd i reden, hvor hunnen kan ses indimellem at plukke fisk og derpå fodre, selv om ungerne ikke er synlige endnu. Som sagt – alt forløb fredeligt med hannen i reden i kortere perioder. Da A.O. forlader posten kl. 15.30, ligger hunnen i reden og varmer utvivlsomt ungerne.

Kl. 16 kommer han forbi Gribsø bakker og tjekker for en ordens skyld, om alt er ok. Det er det ikke! Der ses ingen fugl i reden. Efter nogle minutter ses og høres en Fiskeørn i luften over mosen, hvor den derpå kredser rundt det næste kvarters tid. Det er hunnen, og hun gør enkelte forsøg på at lande på reden, men letter straks igen. I mellemtiden er hannen osse dukket op, han holder sig fra reden og sidder i en tør gran i nærheden. Der er noget, som generer fuglene, og kl. 16.15 får A.O. forklaringen. På den afspærrede sti, som fører ud over mosen, hvor redetræet står, kommer en fotograf traskende med et kæmpeudstyr. Foreholdt sin indtrængen i den afspærrede zone nægter han at have set afspærringen, fordi han gik ad en sti før afspærringen ud til den bakke, som han troede var anviste Gribsø bakker. Men stien er en dyreveksel, som ligger 20 m fra afspærringen. Og han har ikke generet fuglene, mener han. Men få minutter efter, at han er borte fra mosen, er hunnen tilbage på reden og lægger sig over ungerne. Han vil ikke legitimere sig, og det kan vi heller ikke forlange, selv om A.O. præsenterer sig. Men vi har et foto, så vi kan huske ham!

Dagen efter – en anden fotograf som er komplet ligeglad – Jeg går hvor jeg vil !

Næste dag er Per Ekberg Pedersen ved Gribsø bakker for at tjekke, om alt nu står ret til. Og så dukker der en fotograf op, der vil ud ad samme afspærrede sti til mosen. Han siger rent ud til P.E.P., at han vil blæse på både Naturstyrelsens afspærringer og ornitologernes påtale. Han går, hvor han vil, og han fotograferer, hvad han vil. Og det skal ingen bestemme over! Han virker uden for rækkevidde, men P.E.P.’s vedholdenhed bevirker dog, at han ender med at cykle bort uden at have betrådt forbudte veje. Og så må vi håbe på, at han ikke er trængt ind ad andre stier! Det var en anden fotograf end dagen før kan P.E.P. se ud fra A.O.’s foto af tirsdagens fotograf. Så desværre er der tale om to brodne kar på to dage!

Hvad kan vi stille op? Ikke meget mere end at holde så godt øje med trafikken i området og påtale, hvis nogen vil overskride grænsen og så håbe, at de tager mod fornuft. Caretakerne opfordrer stærkt andre besøgende til at gøre det samme og gerne kontakte os eller Naturstyrelsen Nordsjælland, hvis man ser noget, der tyder på forstyrrelse af Fiskeørnene. Naturstyrelsens folk kan gøre lidt mere, hvis de møder folk som de omtalte fotografer. De har ret til at bede om folks navn lige som ved andre overtrædelser som løs hund eller motorkørsel. Men de kan heller ikke stille noget op, hvis den pågældende nægter at oplyse om sit navn. Så skal politiet til, hvis de altså prioriterer opgaven højt nok – og så skal vedkommende jo samtidig helst forblive på stedet! Men vi tror, at opmærksomhed og vejledning vil hjælpe meget med til, at Fiskeørnene om nogle uger uforstyrret kan få deres afkom på vingerne!

KONTAKT
Per Ekberg Pedersen - tel. 30 53 92 45
Luise Stender tel. 20 28 72 73
Arne Olesen - tel. 48 48 52 68.
NATURSTYRELSEN Nordsjælland - tel. 72 54 30 00.
_______________________________________________________________________________________


07-06-2012:

YNGLEFORSØG AF SANGSVANE I SOLBJERG ENGSØ?

Fiskeørn ruger fortsat – og Rød Glente har fået tre unger!

Sangsvane ses nogle år oversomrende i søer i Gribskovområdet eller i Alsønderup engsø. Når der ses to sammen, så kan der være tale om yngleforsøg! Som man kan se på DOFbasen foreligger adskillige observationer i april og maj af to Sangsvaner i Solbjerg engsø men ofte kun én, hvad der kunne indikere, at den anden ruger. Arne Ludwigsen fra caretakergruppen mener ud fra sine egne observationer, at der kan være tale om, at parret yngler, fordi han har set parret i småsøer mellem engsøen og Gribskov i april, og senere har han set den ene Svane ved det tidligere rensningsanlæg i NØ i en positur, der kunne ligne rugning. Men den 10. maj ser han denne svane med skadet vinge og frisk blod på krop og i hoved (SE foto ovenfor!).

Betyder det, at en rugning er blevet af brudt og den rugende svane samtidig skadet? Der foreligger andre observationer fra maj på DOFbasen af Sangsvane med hængende vinge, men der findes ydermere en observation allerede fra 15. april af en Sangsvane med samme skade! Så det mest sandsynlige er, at svanen har fået denne skade tidligt i yngleperioden og ikke kunne gennemføre ynglen. At der er to svaner, indikerer meget vel, at der har været tilløb til at yngle i Solbjerg engsø. Den friske skade, som fotoet fra 10. maj viser, kan stamme fra et nyt angreb, som den skadede fugl har haft svært ved at afværge. Der er ikke indtil nu fundet spor af en eventuel rede. Så desværre bliver det i denne omgang nok kun til et muligt yngleforsøg.

Sangsvanen er en ny og fåtallig ynglefugl i Danmark

Sangsvanen som ynglefugl var på et tidspunkt begrænset til tundraen efter voldsom bekæmpelse, men i slutningen af 1900-tallet bredte den sig langsomt sydpå i bl.a. Sverige, hvor den nu yngler i så at sige hele landet. Som med andre fugle er en spredning til Danmark imidlertid gået meget langsomt. Artscaretakerne for Sangsvanen rapporterer om 5 ynglepar i 2011, men specifikke data mangler på artens hjemmeside (de kommer forhåbentligt i Fugleåret 2011).. I Fugleåret 2010 meldes om 3 ynglepar, dog alle uden flyvedygtige unger. Sangsvanen etablerede sig som dansk ynglefugl i 2002 og har de fleste år haft succes med at få unger på vingerne, således fik de to nordjyske par i 2008 henholdsvis 5 og 7 unger ifølge årsrapporten fra Nordjylland.

Sangsvanen optræder på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1 over særligt beskyttelseskrævende fugle – d.v.s. på linje med vores tre udpegningsarter i Gribskovområdet: Hvepsevåge, Sortspætte og Rødrygget Tornskade. Så det ville have givet Gribskovområdet en ekstra kvalitet at huse ynglende Sangsvane! Nu må vi stille os tilfreds med de to sensationer i 2012: Fiskeørn og Hvidvinget Korsnæb!

Fiskeørn er på vej mod ynglesucces og Rød Glente har fået tre unger

I Vandmosen forløber alt foreløbigt stille og planmæssigt hos Fiskeørnene. Fuglene passer rugningen, og ingen synes at forstyrre dem! Om alt går vel, kan det første æg forventes at klække o. 15. juni.

NB.Vi kan ikke kigge ned i reden i Vandmosen og se, hvad der sker hos Fiskeørnen. Men er man nysgerrig efter at se, hvad der sker i en Fiskeørnerede, så kan man følge med på en webcam i en finsk rede på øen Hailiuto ud for Oulu i Bottenviken. Der kan vælges engelsk tekst, som oplyser om forløbet af dette og de foregående års ynglen, selve billedet opdateres hvert femte sekund. Webadressen er: http://kotinetti.suomi.net/saaksi/index.php#.

I den nordlige del af Gribskov har et par Røde Glenter gennemført deres tredje succesfulde ynglen på tre år, tre unger findes nu i reden. Per Ekberg Pedersen fortæller, at han foreløbigt har fået data ind, som dokumenterer fire andre ynglepar i Nordsjælland, som således totalt rummer mindst 5 ynglepar i 2012. Det fortæller, at glenten nu for alvor har etableret sig som fast ynglefugl i vores landsdel.

______________________________________________________________________________________




10-05-2012:

HVIDVINGET KORSNÆB ER NY YNGLEFUGL I DANMARK

Fund af ynglepar med unger i Gribskov og Tvorup plantage

Den 27. april lægger Kristoffer Egelund Jørgensen denne observation på DOFbasen fra Thy: 2 YF UF Tvorup plantage (= 2 ynglefugle ungeførende). Og tilføjer denne kommentar: En voksen han blev observeret kortvarigt i nogle afsavede fyrretræer. Ca. der hvor den voksne fugl sad, var der en ikke flyvefærdig unge. Ungen kaldte og forældrene svarede inde fra skoven. Da de voksne ikke kom frem, forlod jeg lokaliteten.

Og den 30. april finder Per Ekberg Pedersen i Gribskov det første ynglepar med to udfløjne unger. På DOFbasen beskriver han dette fund således: Så lykkedes det endelig at se det jeg havde søgt efter i lang tid. Et par hvidvingede korsnæb fodrede min. 2 unger 20 meter oppe i rødgran. En hun 2k+ samlede frø fra lærk og rødgran og fløj op og fodrede to unger. De var meget svære at få at se højt oppe i de tætte grangrene, og de var tilmed kun fremme i korte perioder for så at gemme sig i de tætte grangrene.
Den 3. maj lykkes det at finde endnu et par med unger: 2 nye par fundet. Et par fodrede unger. Denne gang var det også 20-25 meter oppe i rødgran. Et andet par skældte kraftigt ud. Det viste sig, at det nok skyldtes at der kravlede 2 egern rundt i deres gran.

Forud for ynglefundene er gået mange observationer af Hvidvinget Korsnæb i løbet af foråret. At der oftest var tale om par med yngleadfærd kunne indikere ynglen, selv om det ikke forekom sandsynligt. For eksempel skriver PEP på DOFbasen 28. april: De ses og især høres stadigvæk i skoven. 2 x 2 fugle set i to områder, hvor de har været i flere måneder. De viste adfærd, der kunne tyde på, at de yngler i disse to områder. De er meget svære at få at se, da de opholder sig 20-25 meter oppe i rødgraner. Tidligere sang de meget, nu høres trompetkald og gråsiskenlignende kald mest. De seneste par dage har de advaret og skældt ud oppe fra grankronerne..

Mindst tre-fire ynglepar i Gribskov

Den 8. maj finder PEP igen par med unger - det tredje og måske fjerde ynglefund i Gribskov? Om dette skriver han til redaktionen: Jeg havde igen idag Hvidvingede Korsnæb. Et par med 2 unger nord for Stjernen. Jeg opdagede dem ved deres kraftige skælden ud over en musvåge der var for tæt på dem.Da Musvågen fløj, faldt der ro over dem, og de var ikke til at registrere i området nu. Det viser lidt om, hvor tilfældigt det er at man opdager dem.
Yderligere nordpå ad Pælevej sås en syngende han og i samme træ befandt sig desuden en hun. Her sås også en 1k fugl. Det kan ikke udelukkes at det er samme par med unger, som jeg fandt 30.april, 500 meter herfra.

Indtil nu ellers kun ét sydligt ynglefund: Berlin 1991!

Således har vi foreløbigt tre sikre ynglepar med unger i Danmark 2012 af Hvidvinget Korsnæb samt et antal sandsynlige eller mulige ynglepar. noget som de færreste havde forestillet sig troligt, efter hvad man indtil i år har observeret af ynglende fugle i Europa syd for Nordrusland og Skandinavien! Det drejer sig nemlig om ét par!

Siden august 2011 er Hvidvinget Korsnæb set i Danmark i antal som aldrig før registreret. Der går ti år eller mere mellem invasionerne af denne cirkumpolare art, som især yngler hinsides Uralkæden i Rusland og i Nordamerika, men nogle år optræder i meget store antal i europæisk Rusland, Finland samt Sverige og Norge, når fødegrundlaget – koglefrø – svigter i dens normale hjemområder. Visse år kan invasionen som i 2011 strække sig til blandt andet Danmark, ja endog til Storbritannien og Irland. Mens de yngler i Finland sandsynligvis årligt og ofte i Nordsverige og Nordnorge, dog i stærkt svingende antal afhængigt af en invasions størrelse, er de hidtil ikke blevet registreret ynglende i Sverige syd for Dalarna og Hälsingland. I Europa uden for Rusland, Finland og den skandinaviske halvø findes kun ét sikkert ynglefund: ét par i Berlin 1991 efter en foregående invasion!

På den svenske fugledatabase Artportalen kan man finde én observation, der indikerer et sydsvensk ynglefund: 4. maj 1 1k fouragerende, Jät badplats, Småland. (1k = en fugl i sit første kalenderår). Svenskerne har hidtil været meget kritiske, hvad angår ynglefund af Hvidvinget Korsnæb, så det er muligt, at man vil sige, at det kan dreje sig om en fugl, der er kommet til verden i Nordsverige. Vi får se! Ellers er der meldt en syngende fugl og et par 30. april og et par i egnet biotop 4. maj fra Vombs fure, Skåne.

Per Ekberg Pedersen, som jo er kendt her fra siden som en habil fotograf, har ikke kunnet fange de livlige Korsnæb med unger i sit kamera, da de som beskrevet færdes livligt og uroligt i høje rødgranskroner. Vi håber, at han – eller andre – får held med sig! Kristoffer Egelund Jørgensen var mere heldig, da han fandt ungfuglen i Thy, og vi bringer to af hans billeder af denne her på hjemmesiden – et fint bevis på en eksklusiv ny ynglefugl for Danmark!

NB. I Nyheder for 14. august kan du læse om invasionens begyndelse og om tidligere besøg af Hvidvinget Korsnæb i Gribskov – og i Danmark.

_______________________________________________________________________________


24-04-2012:

TREDJE GANG ER LYKKENS GANG - FISKEØRNEPAR LÆGGER AN TIL YNGLEN I GRIBSKOV

I tre dage har parret vist livlig aktivitet så som parring ved redestedet

Der er livlig trafik af Fiskeørne over Nordsjælland lige nu, det er fugle som er på vej til ynglepladser i Skandinavien. Enkelte oversomrer måske i Nordsjælland, nogle er set fiskende ved Strødam engsø, en enkelt har overfløjet Gribskov, men endnu i Nyheder 13. april kunne vi ikke fortælle om Fiskeørne i nærheden af den rede, som blev anlagt sent i ynglesæsonen 2011 ved Vandmosen. Og der er heller ikke senere rapporteret om Fiskeørne inde i skoven før i søndags!

Fiskeørneparret fra 2011 vender tilbage til skoven
Da blev caretakerne i Gribskovgruppen Per Ekberg Pedersen og Luise Stender, som er henholdsvis lokalitetsansvarlig for Gribskovområdet og artscaretakeransvarlig for Fiskeørn i Nordsjælland, ringet op af Leif Novrup, som er DOF-ansvarlig for Fiskeørn i hele Danmark og i øvrigt bor i Jylland. Han var på besøg på Sjælland og ville søndag benytte lejligheden til at se Fiskeørnereden i Gribskov, hvilket han så havde gjort på egen hånd, da Per og Luise befandt sig i Jylland – nærmere bestemt trækstedet Skagen – på en uges fugleferie fjernt fra Gribskov! Han kunne fortælle dem, at han havde set et par Fiskeørne i Vandmosen, og de gennemførte blandt andet en parring i et træ nær ved redetræet!

Daglige parringer og fælles flyveture
Redaktør og caretaker Arne Olesen fik viden om dette i en telefonsamtale med Per senere på dagen. Han har derefter besøgt lokaliteten flere timer både mandag og tirsdag (hvor dette skrives). Mandag er en Fiskeørn på plads i reden, senere raster begge Fiskeørne efter flyveture i grene på redetræet i to timer, hvor intet sker, men så gennemføres en livlig parrringsakt over flere minutter! Tirsdag ses en af fuglene raste i redetræet, mens den anden samme sted er ved at æde en fisk. Så gennemfører de flotte flyveture over området sammen, er borte en stund, men den ene vender snart tilbage til området og raster ret længe i en nøgen trætop, før den går op igen og efter flere runder lander på reden. Kort efter dukker den anden fugl op, som må være hannen, for den flyver direkte til reden og gennemfører en kortvarig parring. Til sidst ses begge fugle raste på grene i redetræet som dagen før, da Arne forlader dem fra sin position uden for det afspærrede område omkring redestedet (se sidste afsnit!).

Gribskovparret er det eneste kendte ynglepar på øerne
Det er uden tvivl det par, som sent byggede en stor rede i juni 2011, som nu dukker op igen. Alt andet ville være ret utroligt! Det er typisk, at unge Fiskeørne forsøger sig med redebygning, før de for alvor yngler. Men der er ingen garanti for, at de så næste år dukker op samme sted, hvor de forsøgte sig. I 2008 byggede et par sent om foråret en rede inde i Strødam reservatet. Reden blev ikke særlig stor, og der skete ingen ynglen, så vidt Gribskovgruppen kunne konstatere. Unger kom der i hvert fald ikke. Så var der mere alvor bag den redebygning, som fandt sted ved Vandmosen i 2011, og som resulterede i en særdeles stor rede, hvad vores billeder her på siden tydeligt har vist. Måske så stor at den er helt i orden til yngleparret, for foreløbigt er det ikke set, at nyt materiale er bragt til reden.

Det bliver rigtigt spændende at følge Fiskeørnene i Gribskov, det eneste ynglepar på Sjælland. I 2011 rummede Danmark udover parret i Gribskov et ynglepar i Nordvestjylland, som siden 2005 har produceret 13 unger, og et nyt par i Vestjylland, som først blev opdaget i begyndelsen af juni, da hunnen rugede hårdt. Dette par fik to unger på vingerne. Det håber vi så, at Gribskovparret med en tidlig start lykkes med i år!

Kig på afstand – området ved redestedet er afspærret!
Det kan sagtens gå galt for det ynglende par. Uheld kan ramme fuglene på den ene eller anden måde. Hvad de helst ikke skal komme ud for, er menneskelige forstyrrelser nær redestedet. Derfor har Dansk Ornitologisk Forening og Naturstyrelsen Nordsjælland ansøgt om og fået tilladelse til at lukke for adgang til et større område omkring redestedet, hvilket er markeret med rød-hvide bomme og skiltning, der informerer om Fiskeørnen, opstillet af Naturstyrelsen Nordsjælland. Både reden og Fiskeørnenes flyvning til og fra reden kan imidlertid ved hjælp af en kikkert ses godt fra den sti, der fra Skelvej løber langs foden af Gribsø bakker, nord for Vandmosen.

Gribskovgruppen følger selvfølgelig forløbet tæt og vil være meget opmærksom på, om nogen af ligegyldighed skulle komme for nær redestedet. Det kan næppe ske ved et uheld, for alle adgangsveje er tydeligt lukkede som nævnt ovenfor. Bemærker man nogen eller noget mistænkeligt, kan man kontakte Luise Stender, der som før nævnt er Dansk Ornitologisk Forenings ansvarlige for arten Fiskeørn i Nordsjælland, telefon 20 28 72 73 – eller andre caretakere fra Gribskovgruppen, lige som henvendelse kan ske til Naturstyrelsen Nordsjællands kontor på Ostrupgård.

_______________________________________________________________________________


19-04-2012:

SKOVNING I GRIBSKOV OG DENS KONSEKVENSER FOR NATUR OG FUGLELIV

Rapporten fra caretakergruppen kan nu læses i sin helhed på en ny side her!

I nyheder 16.marts omtalte vi blandt andet miljøministerens afvisning over for Folketinget af, at skovdriften, som den finder sted i statens skove, skulle være til skade for blandt andet fugle, som kræver særlig beskyttelse i EU fuglebeskyttelses- eller Natura 2000-områder. Hun skrev blandt andet:

Driften af statsskovene tilrettelægges i overensstemmelse med reglerne i jagt- og vildtforvaltningsloven, således at der tages behørige hensyn til fuglene, herunder i særdeleshed til udpegningsarter i Natura 2000-områder. Almindelig skovdrift er derfor ikke i strid med beskyttelsen af reder og æg, heller ikke selv om skovningen sker i yngletiden.

Vi refererede i samme artikel kort til en ny rapport, som Per Ekberg Pedersen ud fra iagttagelser de seneste tre år har sammenstillet over skader for natur og fugleliv i Gribskov som følge af så vel skovdriftens karakter som de tidspunkter den finder sted på. Den færdige rapport, som er udarbejdet sammen med Luise Stender, ligger nu til overvejelse og behandling i så vel hovedforeningen som i DOF Nordsjælland. Det skal blive interessant at se, hvilken virkning den får i den løbende debat om Naturstyrelsens forvaltning af de danske statsskove. I Frederiksborg Amts Avis kommer der fortsat indlæg om spørgsmålet, og vi vender senere tilbage med nyt fra denne debat.

Til almen orientering har vi i dag lagt hele rapporten ud på her på hjemmesiden. Du finder den på en ny side:

Natura 2000 – SKOVNING

lige over siden: Natura 2000 – Plan 2010-15.

_________________________________________________________________________________


13-04-2012:

SORTSPÆTTEN GÅR LANGSOMT MEN SIKKERT FREM IGEN

- og Lille Flagspætte findes nu osse i rødelsumpe!

Hvordan går det med Fokusarterne i 2012? En lille oversigt.

Sortspætten er en decideret karakterart for Gribskov. Og det var derfor stærkt bekymrende, da bestanden i 2008 ifølge Gribskovgruppens optællinger blev mere end halveret fra i en årrække at have ligget på omkring 15 ynglepar til 6-10 par. I 2009 gik den endda ned til 3-5 ynglepar! De to følgende år skete en vis genopretning til henholdsvis 6-10 og 7-10 ynglepar. Og nu fortsætter genopretningen i år. Efter hvad især Peter Petersen og Per Ekberg Pedersen har registreret, rummer Gribskov mindst 8 sikre ynglepar, for så mange par er set i færd med at udmejsle nye redehuller. Dertil kommer observationer, som kan tyde på yderligere 2-4 ynglepar. Hvad der har bevirket tilbagegangen, er der fortsat ingen rigtigt gode bud på, men vi synes at være sluppet for det, der skete på Bornholm, hvor en mindre men stabil bestand for nogle år siden pludselig forsvandt, og hvor der ifølge DOFbasen ikke er set eller hørt en Sortspætte siden 2008!
Hvis Lille Flagspætte holder stillingen fra 2011 med 11-13 ynglepar, vil den nok igen i år være mere talrig i Gribskov end Sortspætten! Det vil registreringen af arten i løbet af april give et tydeligt fingerpeg om. De seneste oplysninger, som vi har, fortæller om aktivitet på fire territorier, hvoraf tre er nye og ret overraskende i små rødelsumpe, fortæller Per Ekberg Pedersen. Lille Flagspættes foretrukne biotop i Gribskov har ellers hidtil været hvidelsump!

Kommer Fiskeørnene tilbage? Går Duehøgen frem?
Fiskeørnens yngleforsøg sidste år ved Vandmosen medførte tiltag til afspærring omkring redestedet fra 1. april i år (LÆS mere i Nyheder 16. marts: Fiskeørnene får fred og ro …). Sidst i marts dukkede de første Fiskeørne op i Danmark efter vinteropholdet i Afrika. Fiskeørn er siden set flere gange ved Strødam engsø (hvor et par iøvrigt i 2008 lagde op til at yngle) og en enkelt fugl overflyvende den del af Gribskov, hvor 2011-reden befinder sig. Men det kan sagtens dreje sig om fugle på træk nordpå. Foreløbig synes ingen at have set Fiskeørn ved 2011-reden.
Siden Rød Glente efter mere end 100 års fravær igen etablerede sig i Gribskov som ynglefugl i 2007, har der været ét ynglepar hvert i år, i 2010 endda to, hvoraf det ene ganske vist mislykkedes med forsøget. Mellem 2. og 11. april sås Rød Glente overflyve Møllekrogen og det centrale Gribskov samt raste ved Solbjerg engsø. Indikationer på ynglen foreligger endnu ikke.
Duehøg tager gerne Sortspætte som bytte. Alt andet lige kunne det være en del af forklaringen på Sortspættens tilbagegang i Gribskov, set i lyset af den store bestand på tyve eller flere ynglepar af Duehøg frem til 2010. Men Sortspættens voldsomme tilbagegang kan næppe forklare den store nedgang hos Duehøg i 2011 til kun 3-5 ynglepar mod 20 i 2010. Dertil rummer skoven for mange byttedyr for Duehøgen. Desværre synes der ikke at være tale om et enkelt dårligt år. Per Ekberg Pedersen har tjek på skovens rovfuglereder, og han kan fortælle, at der indtil nu (kun) er besat fem territorier af Duehøg.

Lille Korsnæb kan opvise en fin bestand i 2011 – på højde med 1994!
Lille Korsnæb har tidligere kun været forsøgt optalt som ynglefugl i Gribskov i projekt Fuglenes Danmark. Da registrerede Gribskovgruppen 0-1 ynglepar i 1993, men efter en invasion i 1993-94 kunne vi tælle 22-24 ynglepar i 1994. Og 24 sikre eller sandsynlige ynglepar er, hvad der er registreret i Gribskovområdet hidtil i år!
Der ses i øvrigt stadigvæk en del Hvidvingede Korsnæb i Danmark, de fleste dog nu ved træklokaliteterne. Dog er der set og hørt hvidvingede i Gribskov så sent som 8. april. At det skulle føre til ynglen her, tillader Red. sig dog at tvivle på, indtil andet er bevist!
Der ses og høres mange Spætmejser i marts og april. Foreløbig har vi passeret 100, men der er et stykke op endnu til de 175 ynglepar, som blev registreret under Fuglenes Danmark.
Andre fokusarter i 2012, som dukker op nu (LÆS gerne siden Fokusarter APRIL) er Trane og Svaleklire. To Traner er set ved Strødam engsø 8.april. Her opholdt et muligt ynglepar sig hele foråret 2011 – så …? Svaleklire ses allerede ved en del af sine kendte ynglesteder i skoven. Derimod foreligger foreløbigt kun én tilfældig observation af Skovsneppe. Den registreres bedst, ja næsten udelukkende på aftenture!
Så alt i alt tegner yngleåret 2012 foreløbigt rimeligt godt. Og en lille overraskelse er, at Hedelærken er set i det nyetablerede, ganske store overdrev Ulvedalene i marts. Den er i nyere tid kun registreret med 2-3 ynglepar i 1968-69, et ynglepar under Lokalitetsregistreringen 1978-79 – og senest med et ynglepar på et lille overdrev ved Skræderlodsvej i 2005.

Billeder af forårets ynglefugle finder du på en række af vores sider i april, SE siden Billedoversigt eller bladr siderne igennem!

___________________________________________________________________________________


26-03-2012:

STORT TILBAGESLAG FOR NATIONALPARKER

Sidste charmeoffensiv for nationalpark

Sådan melder henholdsvis POLITIKEN og Frederiksborg Amts Avis den nyhed ud, som den 23. marts kom fra Naturstyrelsen om afgørelserne i Folketingets miljøudvalg vedrørende nationalparkprojekterne fra Nordsjælland og Skjern å. Beslutningen kan læses i den pressemeddelelse, som vi 24.03. lagde ud her på siden (SE nedenfor!). Politikens overskrift dækker både den endelige opgivelse af Skjern å-projektet og en fortsat behandling af Nordsjællandsprojektet, mens Amts Avisens overskrift beskriver situationen i Nordsjælland. Sidste charmeoffensiv dækker det samme som Ny chance til … i pressemeddelelsen. Og det handler altså om at fragte negative lodsejere i busser til Nationalpark Thy og at holde nye møder med dem lokalt. I mødet 23. marts var det ikke længere kun Dansk Folkeparti, der strittede imod, som partiet har gjort i mere end et år. Nu sluttede osse Venstre og Konservative op bag standpunktet, at Nationalpark Nordsjælland i hvert fald til at begynde med kun skal omfatte de statsejede arealer. Så kan lodsejere hen ad vejen selv afgøre, om nationalparken skal omfatte deres jorder.

Prinsernes Nordsjælland?
Det var regeringspartierne fortsat ikke enige i, man frygter, at lodsejerne i så fald måske aldrig vil tilmelde sig. Torben Hansen (S) siger til Politiken: - Vi vil ikke risikere, at Kongernes Nordsjælland bliver til Prinsernes Nordsjælland.
Vi vil ikke fordybe os mere denne gang i den farce, som behandlingen af et gennemarbejdet projekt med bred folkelig støtte har udviklet sig til i folketingets miljøudvalg, men henviser til tidligere artikler om emnet her på nyhedssiden, senest 10. februar.
Afslutningsvist vil vi citere et uddrag fra et indlæg, som lokalt kendte Søren Wium Andersen fik bragt i Frederiksborg Amts Avis 20. marts under overskriften

Nationalpark uden korridorer
I stedet for at oprette en nationalpark i etaper først på de statslige arealer og så ad frivillighedens vej langsomt få de resterende arealer inddraget, er nationalparkprojektet blevet stoppet til ugunst for naturen. Havde regeringen for otte år siden alene udlagt de statslige arealer til områder uden forstlig drift, ville forandringerne have været betydelige og resultaterne ville allerede nu have været at se.
I stedet fortsætter driften af hovedparten af statens arealer. Bevisligt til skade for en række af de arter, der netop skal have fred i det Natura 2000 område, som Gribskov er udlagt til. At driften skader naturens mangfoldighed, det har ornitologerne kunnet dokumentere.

__________________________________________________________________________________




24-03-2012:

PRESSEMEDDELELSE

Ny chance til Nationalpark Kongernes Nordsjælland


23.03.2012

Forligskredsen bag Nationalparkloven, som rummer alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, er i dag blevet enige om at fortsætte arbejdet med at oprette Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Forligskredsen udpegede i januar 2008 Kongernes
Nordsjælland som mulig nationalpark, og de fem berørte kommuner udarbejdede i maj 2009 et forslag til afgrænsning efter gennemførelse af en række borger- og lodsejermøder.

Efter ønske fra forligskredsen har der i år været gennemført en kvalitetssikring af private lodsejeres modstand imod nationalparken, og den viser, at modstanden blandt lodsejerne er omfattende.

- Forligskredsen er optaget af at skabe accept og forståelse for projektet, så vi kan få en sammenhængende nationalpark. Derfor vil vi nu gå i tæt dialog med lodsejerne. Planen er blandt andet at invitere dem med på studietur til en eksisterende nationalpark og afholde lokale møder i Nordsjælland, siger miljøminister Ida Auken.

Danmark har tre nationalparker i Mols Bjerge, Thy og Vadehavet.

Kvalitetssikringen af lodsejertilkendegivelser for Kongernes Nordsjælland er gennemført af Kort & Matrikelstyrelsen.

Nationalpark Skjern Å opgives

På mødet i forligskredsen blev det også besluttet at tage Nationalpark Skjern Å af bordet.

Forslaget til Nationalpark Skjern Å var i høring i foråret 2011. På baggrund af høringssvarene besluttede forligskredsen sidste sommer at undersøge mulighederne for at inddrage den sydlige del af Ringkøbing Fjord inklusiv Tipperne og Værnengene i Nationalpark Skjern Å.

I sidste måned opretholdt et flertal i Ringkøbing-Skjern Kommunes kommunalbestyrelse imidlertid den oprindelige afgrænsning og sendte dermed sagen tilbage til forligskredsen i Folketinget.

På dagens møde var alle partier undtagen Dansk Folkeparti parate til at følge det lokale forslag til afgrænsningen af Nationalpark Skjern Å. Men Dansk Folkeparti kunne ikke støtte op om forslaget på grund af stor lodsejermodstand i Hoven-området.

- Jeg er rigtig ærgerlig over, at parterne ikke kunne bringes sammen. Men vi har prøvet alt, og derfor må jeg desværre konstatere, at Nationalpark Skjern Å ikke bliver til noget, siger Ida Auken.

_______________________________________________________________________________

16-03-2012:

FISKEØRNENE FÅR FRED OG RO HVIS DE VENDER TILBAGE

- men andre ynglefugle er fortsat udsatte – kikset svar fra miljøministeren!

Som vi har beskrevet udførligt – senest i Nyheder 7. december og 24. august 2012 – blev der sidste bygget to reder af Fiskeørne i Gribskov, den ene måske en såkaldt frustrastionsrede efter opgivet yngleforsøg. Men ved Vandmosen ved Lille Gribsø byggede et par en rede og holdt til ved denne til ind i juni. Bygningen startede sent – sidst i maj - så en egentlig gennemført ynglen var ikke at vente. Men det kunne være en optakt til kommende ynglen, hvorfor det er rimeligt at sikre en vis beskyttelse af reden indtil videre. Derfor har Naturstyrelsen i samarbejde med DOF efter ansøgning fået tilladelse til at lukke et område omkring redestedet for at sikre ro for Fiskeørnene, hvis de vender tilbage i år. Det er der blevet fortalt om i pressen i løbet af februar, hvor skovfoged Ole Andersen næsten løber med hele æren, selv om opdagelsen af yngleforsøget, overvågningen af reden og oplæg til afgrænsning er kommet fra Gribskovgruppen, hvorfra caretaker Luise Stender nu er DOF-ansvarlig for spørgsmålet.

Det afgrænsede område fremgår af et kort, som vi har lagt på vores førsteside.. Tilladelsen siger blandt andet:

Afgørelse
Naturstyrelsen Roskilde giver hermed tilladelse i medfør af
naturbeskyttelseslovens1 § 27, stk. 1, til lukning i perioden 1. april – 15.
august af en del af Gribskov. Tilladelsen tidsbegrænses til foreløbig 3 år.

Det ses på kortet, at adgang til Lille Gribsø nu er lukket – en af perlerne i Gribskov og med Dansk Vandre Laugs historiske varde – det bliver nok ikke helt påskønnet alle vegne!

Almindelig skovdrift er ikke i strid med beskyttelse selv om skovning sker i yngletiden

Gribskovgruppen har gennem en række år påtalt Naturstyrelsen Nordsjællands ofte ganske omfattende skovhugst i fuglenes yngletid – læs således seneste nyhedsartikel om spørgsmålet 21. juli 2011 - men uden at det har haft noget positivt resultat. Tværtimod ses alvorlig tilbagegang for vigtige arter som Duehøg og Sortspætte – og måske osse Rødrygget Tornskade – de to seneste udpegningsarter for Gribskov som EU-fuglebekyttelsesområde. Miløinteresserede uden for Gribskovgruppen har ligeledes rejst spørgsmål om NST-enhedens skovningspolitik. Det har senest ført til et spørgsmål i Folketinget fra Enhedslistens Per Clausen til miljøminister Ida Auken.

Vi bringer her spørgsmål og svar fra Folketingets hjemmeside:

Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg, 1240 København K

J.nr. NST-201-00063Den 8. februar 2012

Folketingsmedlem Per Clausen (EL) har den 31. januar stillet følgende spørgsmål nr. S 1944, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 1944
Mener ministeren, at det er rimeligt, at der i Gribskov fældes træer i fuglenes yngletid af driftsøkonomiske grunde, når man i forbindelse med træfældningen i Thy i forbindelse med etableringen af vindmølletestcenteret udsatte træfældningen til efter yngletiden?

Svar
Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene, som foregår ensartet på tværs af landet.

Rydningen i Østerild kan ikke sidestilles med en normal driftssituation, da den planlagte skovrydning var af helt ekstraordinært stort omfang og en helt særlig situation. Det fremgår derfor af lovforslagets bemærkninger, at ”…vil der ikke blive foretaget skovrydning eller ryddet kvas i perioden fra 1. marts til 15. juli, da fugle yngler i denne periode”.

Driften af statsskovene tilrettelægges i overensstemmelse med reglerne i jagt- og vildtforvaltningsloven, således at der tages behørige hensyn til fuglene, herunder i særdeleshed til udpegningsarter i Natura 2000-områder. Almindelig skovdrift er derfor ikke i strid med beskyttelsen af reder og æg, heller ikke selv om skovningen sker i yngletiden.

Når driften af statsskovene i øvrigt planlægges, sker det på baggrund af enhelhedsvurdering af de mange interesser, der er knyttet til skovene. Det være sig driftsøkonomiske hensyn, men ikke mindst hensynet til interesser for biodiversitet og friluftsliv i bred forstand. Hensyn af denne karakter kan være f.eks. at undlade at skove om vinteren af hensyn til skiløjper eller hensyn til grævlinger, hensyn til hasselmus, begrænsning af skader på jordbunden og mange andre lignende hensyn, som alle på forskellige tider af året stiller særlige krav til driften.

Ida Auken / Henrik Ellermann

Ministeren svarer altså, at der tages behørige hensyn til fuglene i henhold til Jagt- og vildtforvaltningsloven, i særdeleshed arter i Natura 2000-områder. Det er en ”goddag mand økseskaft” argumentation. Hvad er behørigt hensyn? EU-fuglebeskyttelsesdirektivet siger klart, at beskyttede arters vilkår ikke må forringes, skal bevares og gerne forbedres! Reelt forholder ministeren sig ikke til spørgsmålet, men tillader sig endda at sige, at man for eksempel undlader skovning om vinteren af hensyn til skiløjper!

Ny rapport fra Gribskovgruppen dokumenterer talrige grove skader mod ynglende fugle

Med Per Ekberg Pedersen som primus motor er nu sammenstillet en rapport, som dokumenterer Øget skovning og forstyrrelser i fuglenes yngletid 2009-2011. Rapporten er tilgået DOF, hvis formand og biologer nu studerer den og overvejer tiltag. Rapporten vil osse blive behandlet i et særligt udvalg i DOF Nordsjælland med PEP som medlem.

Vi bringer her blot tre af de i alt 23 eksempler på forstyrrelser med fatale virkninger.

Hvepsevåge. Glarborgvej, afd. 82 i juli 2008.
Der blev fældet bøg rundt om og tæt op ad Hvepsevågerede. Hvepsevågen har ikke yngler der siden.
Duehøg. Vest for Vandmosen, afd. 729 i juni 2011.
En stor og gammel ædelgran blev fældet tæt op af Duehøgerede. Det var det eneste træ, derr blev fældet i området. Denne rede havde Naturstyrelsen også redekoordinater på.
Rødrygget Tornskade. Triangel mose, afd. 77, 10. juli 2011.
Der blev fjernet kvas til flisning på rydningen. 2 par tornskader mistede deres æg/unger.

Men det virker ikke, som om vi umiddelbart skal have de store forventninger til ændringer eller mere aggressiv optræden fra DOF. Spørgsmålet blev sidste år behandlet i Jagt-og vildtforvaltningsrådet uden nogen entydig konklusion. Og jurister siges at mene, at DOF ikke har nogen oplagt sag, når der ikke er tale om en forsætlig handling, hvilket mere lyder som paragrafrytteri end forholden sig til de åbenlyse konsekvenser af skovning i fugles yngletid!
Vi slutter med et citat fra Naturstyrelsen Nordsjællands pressemeddelelse 23. februar, som ganske utilsigtet belyser dobbeltheden i styrelsens tiltag på en front og manglende tiltag på andre:

Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi skal holde folk væk, men Gribskov er jo ikke kun for mennesker. Skoven er også udpeget som fuglebeskyttelsesområde, og derfor tager vi stort hensyn, når vi får sjældne fiskeørne på besøg i skoven, siger skovfoged Jens Ole Andersen.

Og så ser vi trods alt frem til Fiskeørnenes ankomst til Gribskovområdet. I 2011 sås de første over Danmark 21. marts, 26. marts flere trækkende over Nordsjælland og 1. april en overflyvende Stenholts Indelukke. Fra 6. april sås regelmæssigt fouragerende Fiskeørne i engsøerne –så hold øjnene åbne!

_____________________________________________________________________________________

28-02-2012:

SLAGTEREN PÅ SKOVRYDNINGEN

Et drama på Farimagsvej med Stor Tornskade i hovedrollen 26. februar 2012

Der er et usædvanligt stort opbud af forskellige småfugle, som finder føde denne fine, klare og kolde morgen sidst i februar. En Stor Tornskade sidder i toppen af et udgået træ ude på en ny stor skovrydning. Den har som andre tornskader på lignende skovrydninger i Gribskov overlevet vinteren ved at fange mus og småfugle. Pludseligt flyver den ind i bøgeskoven, mejserne skælder ud og det hele går meget hurtigt. Tornskaden kommer tilbage til udkigsposten med noget i kløerne. Det bliver hurtigt sat fast på en gren. Det er en Sortmejse, der må lade livet og nu hænger spiddet her i træet.

Tornskaden flyver op på en højere udkigspost og sidder spejdende rundt. Nu letter den og flyver hurtigt op i nogle grantræer og jager rundt inde mellem grenene. Hvidvingede Korsnæb, flere Lille Korsnæb og Grønsiskener samt mejser skælder meget kraftigt ud. Det hele går igen meget hurtigt, og så er tornskaden, som også denne gang har noget i kløerne, tilbage på en af sine udkigsposter på skovlysningen. Denne gang er det en Fuglekonge, som det er gået ud over. Den bliver hurtigt spiddet på en gren. Tornskaden har åbenbart ikke i sinde at spise sine fugle nu men gemmer dem til dårligere tider, for den flyver igen lidt væk til et højere træ med god udsigt og klar til nye angreb.

To fugle fanget og spiddet på 15 minutter! Stor Tornskade er en utroligt effektiv jæger og lever godt op til tornskadernes latinske navn, som skulle betyde: Slagter.

Per Ekberg Pedersen


Stor Tornskades latinske navn.

STOR TORNSKADE - Latin: Lanius excubitor.
Dens latinske navn består af slægtsnavnet Lanius og artsbetegnelsen excubitor.

Lanius, a butcher. The skrikes were formerly known as butcher-birds, from their habit storing prey by impaling it on thorns and sharp twigs, giving the resemblance to a butcher´s slaughterhouse.

excubitor, a sentinel, a guard. The Great Grey Shrike derives its trivial designation from the use made of it as a sentinel by falconers when catching wild hawks.

(A Dictionary of Scientific Bird Names. Oxford).

Kort på dansk: Tornskader blev tidligere kaldt slagterfugle, fordi deres lager af spiddede byttedyr kunne minde om et slagteri.
Stor Tornskade blev tidligere brugt af falkonerer som vagtpost, når de skulle fange vilde rovfugle.

a.o.


Billeder fra en søndagsjagt!

PEP havde sit fotoapparat med i skoven denne søndag, og vi kan derfor vise billeder fra tornskadens jagtmark – se siderne: Beskrivelse –Billedoversigt – Gribskovgruppen - Natura 2000.

PEP har desuden udarbejdet et kort over observationer af Stor Tornskade i vinteren 2011-12. Kortet viser de områder, hvor arten er set og ikke antal fugle. Et skøn kan være, at der er set op til 15 fugle i Gribskovområdet, siden den første dukkede op 29. september. Efter nytår er der kun set omkring fem Store Tornskader. Kortet kan ses på siden: KORT - Stor Tornskade.

Red.

__________________________________________________________________________________


16-02-2012:

DER ER LIV I VINTERSKOVEN - TALLØSE KVÆKERFINKER

- og Spurveugle og Hvidvinget Korsnæb ses og høres stadigvæk!

(SE osse siden KORT - Hv. Korsnæb)

Selv om man ikke er skiløber, er der oplevelser at hente i vinterskoven. Med den hårde vinters ankomst i Skandinavien er millioner af Kvækerfinker dukket op i Danmark, og Gribskov har som sædvanligt fået sin rigelige andel. Flokke på titusinder kan nu ses i skoven, som vores forsidefoto giver et indtryk af! På redaktørens foderplads i en villahave i Nødebo sås kun en enkelt Kvækerfinke nu og da tidligere på vinteren, men nu er den talrigste gæst her, op til 35 fugle er set samtidigt i tæt konkurrence med mange Solsorte om solsikkefrø, hampefrø og havregryn få meter fra huset, mens Bogfinke kun nu og da præsenterer sig med en enkelt fugl.

Spurveuglerne er her stadigvæk – og enkelte finder dem!

Efterårets tilløbsstykker Spurveugle og Hvidvinget Korsnæb ses fortsat i skoven. Således har PEP alene på det seneste set eller hørt Spurveugle i Bøndernes Tørvemose, nær Maglemose og i Harager hegn. På den sidste lokalitet har han igen fotograferet en Spurveugle i samme flagspættehul som 26. november! (Nyt foto på siden Status 2). Desuden melder en anden observatør – Tim Andersen - om to Spurveugler i Hessemoseområdet. Den ene fik han en fin oplevelse med, her er hvad han skrev på DOFbasen 1. februar:

1 set kl. 9.25 ved Frøkenbøgevej 250 meter øst for Pælevej. Jeg stod og betragtede en flok Kvækerfinker og Musvitter, som fouragerede på nedfalden bog i skovbunden, da der pludselig kom en Spurveugle flyvende bagfra, ganske tæt på mig og helt lydløst. Den fløj hurtigt og vandret i to meters højde hen mod småfuglene, og da den nåede derhen, stoppede den ligesom op i et splitsekund, klappede de små vinger sammen og røg hovedkulds ned i skovbunden. Det hele gik meget stærkt. Mærkeligt nok røg Kvækerfinkerne ikke op med det samme, det skete først efter ca. 5 sekunder, men så kom de også af sted. Åbenbart erkendte de ikke faren lige med det samme. Desværre var hele skovbunden dækket af helt små ungbøge med visne blade, så det var ikke muligt at se hvad der foregik. Jeg listede forsigtigt derind, men fandt ikke Spurveuglen mere. Musvitterne viste dog tydeligt med deres adfærd, at den måtte være lige i nærheden.

Sammenlignet med efterårets observationer tyder meget således på, at der fortsat opholder sig op til fem Spurveugler i Gribskov. (SE Nyheder 21. december: Spurveugler – en oversigt over invasionen).

Hvidvinget Korsnæb bliver denne gang hele vinteren!

Under tidligere invasioner har Hvidvinget Korsnæb kun opholdt sig kortvarigt samt fåtalligt i Gribskov (SE Nyheder 26. november: Elleve år siden …). Men efterårets invasionsfugle har fundet sig godt tilrette i Gribskov – det vil sige, at de har fundet godt med føde. Derfor ses der vinteren igennem Hvidvinget Korsnæb i pæne antal, ofte mere end 10, enkelte observatører har 30 Hvidvingede Korsnæb i samme område! De ses i hele skoven fra Harager hegn i nord til Stenholtsvang i syd. (Nyt foto kan ses på siden Gribskovgruppen).

På siden KORT - Hv. Korsnæb kan man se, hvor spredt i skoven Hv. Korsnæb forekommer. Per Ekberg Pedersen har på kortet indtegnet de omkring halvt hundrede steder, hvor han har set dem siden invasionen begyndte i august 2011. Det er ikke kun på Hærvejen, at det sker!

Sammen med Hvidvinget Korsnæb ses ofte Lille Korsnæb, som er fokusart i 2012, Gribskovgruppen vil registrere den som ynglefugl. Der ses mange af dem, nogenlunde lige så mange som hvidvingede. På DOFbasen er der rapporteret op til 20, 30 og 50 rastende eller fouragerende fugle, men der er ikke oplysninger om syngende hanner eller stedfaste par, som indikerer ynglefugle, heller ikke når observationen kun gælder få eksemplarer. Men opmærksomheden skal blot fastholdes på Lille Korsnæb. Under Fuglenes Danmark 1993-95 registrerede vi i den daværende Gribskovgruppe kun 0-1 ynglepar i 1993, men efter en invasion i efteråret og vinteren 1993-94 kunne vi i 1994 tælle 22-24 ynglepar!

___________________________________________________________________________________

10-02-2012:

KNALD ELLER FALD FOR NATIONALPARKEN

Nu vokser osse den politiske uenighed – afgørelse i foråret.

I oktober skrev vi her i Nyheder om en pressemeddelelse fra de fem borgmestre i de nordsjællandske kommuner, der skal rumme en mulig Nationalpark Nordsjælland. Her rykkede de kraftigt for en politisk afgørelse i Folketinget, hvor sagen har ligget død i tingets miljøudvalg. Et af partierne i forligskredsen – Dansk Folkeparti – mener fortsat ikke, at lodsejernes bekymringer er behandlet rimeligt. Ny regering og ny miljøminister - Ida Auken (SF) - har ikke umiddelbart bragt nogen afklaring. Ganske vist kom ministeren allerede i november med en klar udmelding om, at hun er enig med sine forgængere i, at nationalparkloven ikke giver mulighed for at indføre nye restriktioner på driften af landbrugsarealer, og at det derfor ikke kan komme på tale at udbetale kompensation til private lodsejere.

Men samtidig har hun efter ønske fra partier i forligskredsen igangsat en såkaldt kvalitetssikring af et kortmateriale, som er indsendt for et par år siden af Nordsjællands Landboforening, og som skulle vise de områder, hvor private lodsejere ikke ønsker at være en del af nationalparken. Hvad denne kvalitetssikring, som foretages af Kort- og matrikelstyrelsen, mere præcist indebærer, står ikke helt klart. Men det synes at dreje sig om at sikre, at kortmaterialet stemmer med de reelle ejerforhold. Der er ikke tale om at gennemgå områder, der tilhører lodsejere uden for de protesterendes kreds, uanset om de måtte være for eller imod.

Lodsejere har dannet en ny forening: Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug

Med kraftig støtte fra Nordsjællands Landboforening har de protesterende lodsejere nu samlet sig i en forening, der som navnet siger skal arbejde for både natur- og lodsejerinteresser. I formålsparagraffen – som er hentet på Nordsjællands Landboforenings hjemmeside – står blandt andet: ”… vil lauget understøtte den private ejendomsret og arbejde for at forhindre, at private lodsejere mod deres vilje tvinges ind i en nationalpark” – og videre: ”… vil lauget arbejde for at fremme mangfoldigheden i flora og fauna og understøtte EU-dikrektivet om at bremse tilbagegangen i biodiversiteten fra 2010”.

I de forløbne måneder har ikke mindst Jørn Føns Knudsen fra Falkendal i Kagerup og nabo til Solbjerg engsø i pressen demonstreret samme uvilje mod den udvidede nationalpark, som han har stået for siden grundlaget blev lagt i projektgruppen i 2005. Den form for landskabspleje, som han har udført på sin ejendom i Kagerup, og som gennem år har været en øjenbæ for alle besøgende ved Solbjerg engsø, er et skræmmebillede, når han nu som næstformand i lodsejerlauget osse vil arbejde for ”en rig natur i et rigt samfund”, de ord som foreningen citerer Wilhjelmsrappporten for og tilslutter sig. Lauget blev stiftet på et møde 20.januar, hvor 120 lodsejere var mødt frem ifølge Frederiksborg Amts Avis . Som formand valgte man Preben Birch, Store Lyngby. Blandt bestyrelsesmedlemmerne finder man en anden modstander af nationalparken fra projektdagene, tidligere formand for Nordsjællands Landboforening Poul Jensen, Skævinge.

Uenigheden i forligskredsen synes at tage til – tidligere fødevareminister skeptisk!

Hidtil har Dansk Folkeparti været ret ene om at bakke op bag de utilfredse lodsejere i Nordsjælland, men som nævnt har man som parti i forligskredsen kunnet lægge sagen næsten død i en længere periode. Efter valget er den tidligere fødevareminister Henrik Høegh blevet miljøordfører for Venstre og medlem af miljøudvalget. Høegh var før ministertiden næstformand i landbrugets store interesseorganisation Landbrug og Fødevarer. Og han demonstrerer nu en stor forståelse for de protesterende lodsejere i Nordsjælland. Til Frederiksborg Amts Avis siger han således 21. januar blandt andet: Hvis parken skal blive til noget, så skal der helt grundlæggende skabes større tryghed blandt de private lodsejere for, at en nationalpark ikke betyder begrænsninger … Det er ikke lykkedes hidtil. Der skal nogle mere klare præmisser og formuleringer til for at skabe tryghed

Nationalpark Nordsjællands fem borgmestre har siden pressemeddelelsen i oktober på et besøg hos miljøministeren i december og senest i januar i en fælles skrivelse plæderet kraftigt for en snarlig afgørelse i sagen, både af hensyn til nye erhvervsmuligheder som måtte følge med en nationalpark og af hensyn til usikkerheden hos landmændene. Vi er alle interesserede i en snarlig afgørelse, skriver de. Imens blomstrer visionerne om de nye indkomstmuligheder qua nationalparken hos mange, især hos turistorganisationen Visit Nordsjælland. Der kommer rigtigt mange ideer på bordet, både hvad angår kultur og natur. Meget karakteristisk for den danske nationalparksdebat generelt berøres spørgsmålet om naturpleje og beskyttelse af biodiversiteten så at sige ikke!

Skjoldungelandet står parat til at erstatte Nordsjælland!

Om det ender med projektgruppens plan for den udvidede nationalpark, som hidtil har haft bred politisk opbakning, eller med den oprindelige skitse fra miljøministeren i 2004, hvor kun statslige områder indgik og Gribskov og Esrum sø var kerneområder, afklares sandsynligvis i dette forår. Men det kan osse ende med, at der slet ingen Nationalpark kommer i Nordsjælland! Lejre og Roskilde kommuner har nemlig fremsendt et forslag til Nationalpark Skjoldungelandet, som der er meget bred opbakning bag, både blandt borgere og i kommunalbestyrelserne. Roskilde fjord, Gammel Lejre, Boserup og Hvalsø skovene og herregården Ledreborg er dele af projektet. Man blev ikke udtaget blandt de første kandidater i 2005, men man har holdt sagen varm og nu finder man altså tiden inde!

Miljøordfører Henrik Høegh (V), hvis skepsis over for Nationalpark Nordsjælland vi omtalte ovenfor, har til Frederiksborg Amts Avis sagt, at han ikke vil udelukke, at modstanden (i Nordsjælland, red.) kan føre til, at politikerne vil rette søgelyset mod for eksempel Skjoldungeprojektet i Lejre. - Jeg er ikke minister, men jeg mener det så vil være naturligt at vende blikket andetsteds hen. Nogenlunde det samme sagde daværende miljøordfører for Socialdemokraterne, nu fødevareminster Mette Gjerskov til denne sides redaktør i et telefoninterview for snart et år siden (se Nyheder 6. april 2011). Hun – og daværende miljøminister Karen Ellemann - foretrak at droppe Nordsjælland, hvis den udvidede model måtte opgives og finde et andet projekt. Så selv om der er ny minister og nye medlemmer i miljøudvalget, kan det sagtens ende med det samme facit, som Gjerskov lagde op til i den dødvandesituation, som allerede da fandtes utålelig!

______________________________________________________________________________________



01-02-2012:

MED FEBRUAR BEGYNDER YNGLESÆSONEN I GRIBSKOVOMRÅDET!

Læs de første månedlige vejledninger nu på siden Fokusarter – Februar

I 2011 bragte vi på siden Fokusarter …. for hver måned en oversigt over, hvilke observationer der kunne gøres for de særlige fokusarter, nemlig udpegningsarterne samt Svaleklire og Lille Flagspætte. I januar 2012 oprettede vi en fast side med fulde optællingsvejledninger for alle de 15 arter, som Gribskovruppen har planlagt at registrere i 2012. Det skrev vi om i Nyheder for 10. januar, og siden hedder Fokusarter – Vejledninger og står lige efter siden Fokusarter – Februar, som den månedlige oversigt jo hedder lige nu.

I februar bør man være opmærksom på især fire af vores fokusarter i 2012: Duehøg – Korttået Træløber – Spætmejse – Lille Korsnæb. Læs optællingsvejledningerne for februar på siden. Og brug gerne sitet Danske fugle til at høre fuglenes stemmer og sang på! Ikke mindst når det drejer sig om Korttået Træløber! Her vil man osse kunne finde mange andre oplysninger om fuglene. Selv bringer vi i løbet af ynglesæsonen som sædvanligt løbende fotos fra Gribskovområdet, både gamle - og nye i det omfang vi får rådighed over sådanne!

HUSK – vi modtager altid meget gerne gode fotos fra Gribskovområdet. Hvis de ikke afleveres til redaktør Arne Olesen på cd eller ubs, skal de være komprimeret til websider!

_____________________________________________________________________________________


20-01-2012:

KIG NÆRMERE PÅ GRIBSKOV FØR OG NU

Gribskov - Danmarks ældste skov er aktuel udstilling på Folkemuseet i Hillerød indtil 29. april!

Folkemuseet i Hillerød, som man finder på adressen Frederiksgade 11 i byens centrum, har denne vinter sammensat en udstilling om Gribskov før og nu. Det er en udstilling på beskeden plads, men den rummer alligevel en masse information om Gribskovs historie, natur og mennesker. Udstillingen er bygget kronologisk op om fire temaer: Skovbondens tid, Kongens tid, Statens tid, Nutid fremtid. En række delemner behandles i tekst og billeder på 32 store, ret tekstrige plancher, f.eks.: Plov og marker, eksemplet Sibberup – Bøndernes jagt og krybskytteri – Kongens stutteri – Kongens vand og lidt om glas – Pengene tager over – Skovrideren og skovfogeden – Skovløberen og skovarbejderen – Gribskov og dens landsbyer på postkort – Den forarmede skov – Flersidig skovdrift - Natura 2000 og anden planlægning – Grævlingen. Man skal ikke fortvivle over den ret megen tekst, for alle 32 plancher er fuldt ud gengivet i, ja udgør faktisk udstillingens katalog, som man kan købe for kun 25 kroner.

Men der er osse film, redskaber, våben, knogler, dyr og fugle!
To ret korte film kører, når man vil se dem, i den ene fortælles historier fra skoven, og i den anden viser Gribskovbogens forfatter Flemming Rune rundt i og fortæller om Gribskovs natur og historie. Og så er der selvfølgelig en række genstande med på udstillingen, fra fund af flint og knogler helt tilbage til Maglemosetiden fra før Gribskov fandtes over muldfjælsplov til skovens højagre, redskaber til skovarbejde og jagtvåben - f.eks. krybskytten Sorte Axels bøsse og sager frem til dyr og fugle fra skoven i dag. Nogle opstillede scener giver et lille indtryk af livet i skoven med kronhjort, rådyr og grævling samt en meget falmet skovmår! Osse en typisk nordsjællandsk brændestabel er opstillet. Og en havørn kan ses sammen med blandt andre sortspætte, duehøg og skovhornugle, de sidste dog i glasskab.

En række fotos fra udstillingen kan ses på vores sider netop nu og giver måske lyst til at se nærmere på udstillingen. Man kan sagtens bruge en time eller mere på Folkemuseets Gribskovudstilling på en dag, hvor man måske alligevel er i Hillerød. Og er man ikke ejer af Flemmings Rune store tobindsværk Gribskovbogen, kan som nævnt kataloget fungere som en fin, lille håndbog over Gribskovs historie og mennesker.
Udstillingen er åben dagligt 11-16, dog lukket mandag. Sidste dag 29. april 2012. Entré 15 kroner, unge under 18 år gratis.

___________________________________________________________________________________


10-01-2012:

NY SIDE MED OPTÆLLINGSVEJLEDNINGER FOR 15 FOKUSARTER

- nemlig de fugle som Gribskovgruppen holder øje med i 2012!

Nu er vi kommet et stykke ind i januar, og allerede fra februar gælder det at holde øje med ynglefugle som Duehøg og Lille Korsnæb, to af de arter fugle, som Gribskovgruppen vil forsøge at optælle i år. Vi har allerede en side, som hedder Fokusarter 2012, og som p.t. har en oversigt over årets fokusarter. I lighed med sidste år vil denne side allerede fra februar indeholde en månedlig oversigt over, hvilke fugle som netop nu er i fokus, og hvad man skal holde øje med. Siden hedder så fremover Fokusarter – Februar, Fokusarter - Marts o.s.v. til og med august.

Men på den nye side Fokusarter – Vejledninger vil den hele vejledning for alle arter hele tiden figurere ynglesæsonen igennem, så observatørerne løbende kan indstille sig på, hvad der venter af opgaver. Vejledningerne er hentet fra forskellige af DOF’s oversigter for monitering af ynglefugle. Hen ad vejen vil vi i et vist omfang tilpasse vejledningerne til nye erfaringer.

For at sætte ekstra fokus på, at ynglesæsonen nærmer sig med raske skridt er alle sider fra i dag illustreret med fotos af fokusarter, og de få, der ikke er plads til, får plads senere!

_____________________________________________________________________________________

31-12-2011:

VILDE HESTE I ULVEDALENE OG VANDHULLER TIL LØGFRØER VED BENDSTRUP

- men de nye Bævere kom til Arresø og Alsønderup engsø!

På årets sidste dag følger vi op på to emner, som vi har skrevet udførligt om i foråret, og hvor der er nyt igen, nemlig Løgfrøer og Bævere. Men vi indleder med en nyhed, som på nuværende tidspunkt dog nok er kendt af de fleste, som færdes i Gribskov.

Islandske heste afgræsser Ulvedalene i vinter
Vilde heste skrev vi i overskriften. Helt vilde er islandske heste måske ikke, men de er i hvert fald i stand til at klare sig selv – osse om vinteren. Vi har set islandske heste i Gribskov de senere år om sommeren i Odderdamsengene og i Hessemose, men siden 31. oktober går 25 heste på det store, nye overdrev Ulvedalene ved Sandskredssøen, som er blevet ryddet for grantræer gennem de seneste år og indhegnet i efteråret. Om udsætningen siger skovfoged Niels Worm, Naturstyrelsen Nordsjælland: De islandske heste er nøjsomme og spiser gerne siv og stride græsser, som andre hesteracer og kreaturer lader stå. Så når det igen bliver sommer, vil der være meget bedre plads til hedelyng, gul snerre, hjertegræs og alle de andre mange blomster, der hører til på det tørre overdrev.
Hestene kommer fra stutteriet Katulabo i Hundested og ejeren Bo Hansen siger til Frederiksborg Amts Avis i forbindelse med udsætningen: Der er tale om renracede islandske heste. De kan tåle at være ude hele året. Racen er derfor undtaget fra den generelle bestemmelse i dyreværnsloven om, at dyrene skal kunne gå i læ. I Ulvedalene er der stadig masser af beplantning til, at de kan søge læ.. Når hestene har løst deres opgave, er det meningen at flytte dem til andre områder, som har behov for nedgræsning. Der er låger i indhegningen ved Københavnervej, så skovgæster og feltfolk kan færdes frit i området.

Så er fem vandhuller i Gribskovområdet gjort klar til Løgfrøer!
Vi skrev i foråret (SE Nyheder for 1.maj 2011) om EU-Life projektet i Nordsjælland for den truede Løgfrø og beskrev en tur til nye vandhuller ved Lille Lyngby. Biolog Kristian Søgaard fra Hillerød kommune fortalte dengang, at Hillerød kommune i sin del af projektet gerne ville forsøge at udbrede Løgfrøen til områder i EU-habitatområde Gribskov, nemlig mellem Kagerupvej og Gribskov (det område som i IBA Gribskovområdet kaldes Hejreholm) og Strødamområdet. Frederiksborg Amts Avis bragte 19. november en helsideshistorie om oprensning af vandhuller og anlæg af nye til Løgfrøen ved Bendstrup. Vi har snakket med Kristian Søgaard igen, og han fortæller, at det drejer sig om oprensning og frilægning af tre eksisterende vandhuller i området mellem Fruebjergvej, Kagerupvej og Gribskov, og om et nygravet sjapvandsområde og oprensning af et eksisterende vandhul i Strødamområdet øst for Pøleå.
Vandhullerne skal tilpasses Løgfrøens krav til yngleplads. Derfor har man fjernet bevoksning og slam for at hindre fisk i at leve der, de æder nemlig Løgfrøens yngel. Og man har tilført jord, hvis vandhullet er for dybt, for ellers bliver der for koldt for Løgfrøen. Det er så forhåbningen, at Løgfrøer fra vandhuller vest for Kagerupvej, hvor de yngler i dag, skal søge til de nye vandhuller og således øge så vel udbredelsen som antallet. Løgfrøen flytter sig ugerne over større afstande end 500 m. Men Løgfrøer bliver ikke det store trækplaster. Dels skal de først indfinde sig, og efter erfaringer ved man, at der kan gå flere år – måske op til ti, før det sker! Dels høres de kun i en begrænset periode om foråret – og de kvækker under vand! Endelig ligger Løgfrøens nye vandhuller alle på jorder, som tilhører private lodsejere, der af interesse har stillet deres vandhuller og fugtig mark på deres jorder til rådighed for EU-Life projektet. Der er altså ikke adgang til vandhullerne uden aftale med lodsejerne, og Løgfrø skal høres helt tæt på, som vi beskrev i artiklen 1. maj! Biologer i EU-Life projektet vil selvfølgelig følge udviklingen.

Bævere til Arresø og Alsønderup engsø – men ikke til Gribskov
I en artikel 27. april fortalte vi om Bæverprojektet i Nordsjælland, blandt andet at der ikke mere ses Bæver i Gribskovområdet, hverken ved Maglemose eller ved Solbjerg engsø, hvor der ellers i 2010 var udsat en voksen med to unger, ganske vist som en nødløsning. Og der ses fortsat ikke Bæver i eller nær Gribskov. 20. november blev der udsat nye bævere i Nordsjælland, som de tidligere fra Tyskland.
Det drejer sig om et par med tre unger ved Arresø og to voksne ved Alsønderup engsø. Hermed er der i alt udsat 23 Bævere i Nordsjælland. Om det siger vildtkonsulent Niels Worm: Vi har nu nået det antal bævere, der skal til for at opbygge en ny sund bestand af bævere i Nordsjælland. Med i alt seks bæverfamilier er der tilstrækkelig genetisk spredning til, at vi undgår indavl. Ved at introducere dyrene af flere omgange har vi lært området at kende, så vi i dag kan sætte dyrene ud, hvor vi har erfaring for at bæverne trives. Og det er altså ikke Gribskov, ser det ud til. Niels Worm siger endvidere på Naturstyrelsens hjemmeside: De bedste chancer for at se dyrene – og sporene efter dem - er nu her i vinterhalvåret, hvor bæverne gnaver i træer og buske. Men bæverne har en imponerende evne til at slå sig ned i sumpede og utilgængelige områder, hvor de er svære at få øje på. Fortæl Naturstyrelsen Nordsjælland, hvis du er så heldig at se Bævere!

_____________________________________________________________________________________

21-12-2011:

ER SPURVEUGLERNE VED AT FORSVINDE - NU SES DER KUN FÅ

Her en lokal oversigt over Spurve- og Perleugleinvasionens forløb

Redaktionen nedlægger med denne nyhed fra 21. december, der ser på de seneste observationer af Spurveugler, denne side. Stoffet fra siden EKSTRA UGLER er medtaget i denne nyhed, som således giver et overblik over invasionen fra den skadede ugle i Helsinge i oktober over den store invasion i november – med tre-seks fugle i Gribskov - til i dag, hvor det klinger af med observationer. Hvis der i løbet af vinteren sker noget nyt og spændende med Spurveugler, bringer vi det i Nyheder!
SE osse de to nyhedsartikler med oversigter over tidligere fund af Spurve-og Perleugler:
15-11-2011. Perleugle i Hillerød i oktober.
26-11-2011. Elleve år siden at vi sidst havde invasion af Spurveugler.

21-12-2011

Der ses ikke mange Spurveugler mere - seneste i Gribskov sås 12. december

Siden vores sidste opdatering på Spurveugler 7. december er der ikke fundet Spurveugler på nye lokaliteter, og i løbet af den sidste uge er der kun observationer på DOFbasen Ullerup skov (fortsat 2 fugle) og Kongelunden. Fra Horserød hegn er seneste udmelding fra 12. december, samme dag som to observatører uafhængigt af hinanden så Spurveugle ved Hvidekilde i Gribskov.

Der foreligger enkelte nyere meldinger på DOFbasen om forgæves eftersøgning af Spurveugle, både på lokaliteter hvor den er set før og på steder, hvor den endnu ikke er set. Men generelt er det svært at vide, om uglerne har flyttet sig, måske helt forladt området – eller om der bare ikke kigges så meget efter dem mere, fordi mange foreløbigt har fået stillet deres appetit på de små attraktioner!


07-12-2011

Ingen Spurveugler meldes nu fra Gribskov - nogle stationære i Nordsjælland ses fortsat meget. Og så et sjovt fund fra Odsherred!

Siden 29. november foreligger ingen data om Spurveugler i Gribskov på DOFbasen - eller på Netfugls status. Måske eftersøges de ikke - og folk foretrækker at gå til de seervenlige i Ullerup skov, Tokkekøb hegn, Auderød skov og Mølleåen, som der stadigvæk meldes ud om. Fra Ullerup skov og Tokkekøb hegn meldes indimellem om to fugle.

På DOFbasen foreligger i dag et fund fra Nykøbing, Sjælland. Fuglen blev set kl. 5.30 morgen, og her kommer beskrivelsen på DOFbasen af fundet.
Observatør: Birthe Rasmussen (BR). På vej til arbejde ser BR en Spurveugle, der sidder i et træ på adr. A. Ladingsvej, Nykøbing Sj. . For enden af vejen, er der en villa af træ med en stor, tilgroet have. Fuglen sad i et klart lygteskær og blev set og overrasket på ca. 2 m afstand. Fuglen lettede efter få sekunder, og forsvandt ind i villahaven med de store træer. Lille ugle på størrelse med stær, brunlig. BR har tidligere set en del Spurveugler, senest i april 2011 i Småland.
Der er tidligere kun meldt én ugle ud fra Odsherred, nemlig ved Korshage, så denne er vel den 46., når Netfugl får opdateret!


01-12-2011

Der findes ikke flere nye Spurveugler bortset fra én i Nordjylland

Invasionen synes at have toppet! NETFUGL har sidst registreret en ny Spurveugle 26. november i Ålbæk klitplantage i Nordjylland. Uden for Sjælland er der således indtil nu registreret 4 Spurveugler, nemlig i Skagen, Hals mose og på Læsø. Så et vist beskedent træk har fundet sted over Kattegat. Med fuglen i Vendsyssel er vi tilbage på 42 ex. oplistet i NETFUGLs oversigt, efter at en tvivlsom anmeldelse af en fugl i Gribskov er fjernet.

I Gribskov hørte Per Ekberg Pedersen 26. november én Spurveugle i den østlige del af Maglemose, Harager hegn og fandt kort efter andetsteds én rastende Spurveugle i et spættehul. Der er således antageligt to Spurveugler i Harager hegn for tiden, men der meldes fortsat ikke andre ud fra skoven, så om der er tale om en af de tidligere fra det centrale Gribskov, som har flyttet sig, er meget muligt. Ellers er vi oppe på 6 registrerede Spurveugler i Gribskov maksimalt, måske kun 3?

I Nordsjælland observeres Spurveugler de seneste dage i Ullerup skov, Auderød skov, Horserød hegn, Tokkekøb hegn, Ganløse ore. Og så ses Spurveuglen ved Mathildebroen, Mølleåen fortsat hyppigt. De ca. 35 andre registrerede høres der ikke noget om for tiden!


25-11-2011

Invasionen synes nu stoppet – kun én ny (?) fugl – og det var i Gribskov

Siden sidst er der i de forløbne tre døgn kun melding om én ny Spurveugle i Danmark, den er hørt i går i Hessemoseområdet, Gribskov om morgenen. Samtidig sås i går den meget stationære Spurveugle ved Maglemosen i Harager hegn. Der foreligger ikke nye observationer af de to-tre Spurveugler, som i invasionens start for tre uger siden sås ved Lille Gribsø og Nordre Sandskredsmose (ikke at forveksle med Sandskredssøen), så om uglen i Hessemoseområdet er en helt ny fugl eller en af tidlige, som nu dukker op igen, kan ingen vide.

NETFUGLS oversigt over Spurveugler er med det måske nye Gribskovfund nu oppe på 42 Spurveugler i efterårets invasion. Oversigten indeholder dog nok en fejl fra Gribskov, fordi en af observationerne fra Maglemosen i Harager hegn 8/11 synes placeret ved Maglemosen i Gribskovs centrale del, Ø for Sandskredssøen (der er faktisk to Maglemoser i Gribskov!). På DOFbasen er ingen observation fra Maglemosen i Gribskov Midt 8/11. I bedste fald er der således set fem forskellige Spurveugler i Gribskov, reelt måske kun tre, idet det ikke er helt skævt at se de fire fugle fra Lille Gribsø 6/11, Nordre Sandskredsmose 7/11 (to) og Hessemoseområdet 24/11 som kun to fugle, der flytter sig.

I vores nærområde er der de sidste tre dage meldt Spurveugler fra Auderød skov, Ullerup skov, Ganløse ore, Horserød hegn på DOFbasen. Disse ugler ses ret regelmæssigt og må kaldes stationære fugle. Det er flere dage siden, at nogen har meldt Spurveugle ud fra Tokkekøb hegn og Rude skov. Det kan skyldes manglende besøg eller svigtende held!

På nyhedssiden bringer vi i dag en artikel om tidligere fund af Spurveugler i Gribskovområdet og i Nordsjælland.


22-11-2011

Nu er der mindst 41 Spurveugler i Danmark!

Om invasionen fortsætter – eller om der findes nye fugle fordi flere og flere skove afsøges systematisk, kan man ikke vide med sikkerhed. Men NETFUGLS grundige, løbende sammenstilling af fund viser 22. november data for 41 Spurveugler i hele landet, heraf én på Læsø (det allerførste fund) og to i Nordjylland, mens alle de øvrige fugle er fundet på Sjælland, heraf én på Stevns og tre på Amager samt to i Rørvigområdet. Resterende 32 fugle er set og/eller hørt i Nordsjælland! Spurveuglerne har foretrukket den korte trækvej over Øresund.

Det kniber fortsat med at finde Spurveugler i Gribskov. Siden sidst er der på DOFbasen kun én observation, nemlig 19. november af Spurveuglen ved Maglemosen i Harager hegn. En del af forklaringen ligger nok i, at de fleste foretrækker at søge i de mindre og overskuelige skove. Gribskovgruppen har ikke lavet nogen koordineret eftersøgning – endnu? I vores nærområde er der i de seneste dage observeret Spurveugle på følgende lokaliteter: Tokkekøb hegn, Mølleå ved Rådvad, Ganløse ore, Ullerup skov (alle i dag), Auderød skov, Valby hegn, Rude skov, Horserød hegn, Grønnesse skov, Tisvilde hegn(19.-21. november).


15-11-2011

Spurveuglerne findes ikke i Gribskov

I overskriften ligger to muligheder. Enten er der ingen Spurveugler længere i Gribskov – eller osse finder man dem ikke, når man søger dem. Den tredje mulighed er, at ingen søger dem! I hvert fald er der ikke meldt Spurveugle fra skoven siden 12. november, hvor en fugl blev hørt en enkelt gang, igen ved Maglemose, Harager hegn.
De ugleinteresserede søger i høj grad til Ullerup skov ved Hundested, hvor der er to Spurveugler p.t., hvoraf den ene er meget seervenlig. Andre Spurveugler i vores nærhed er de seneste dage set og hørt i Horserød hegn, Tisvilde hegn og Ganløse ore.

Netfugl prøver nu at sammenstille et kort over alle fund af Spurveugler i dette efterår med detaillerede stedsangivelser og har registreret 24 fugle, de 21 i Københavnsområdet og Nordsjælland. Ser man på DOFbasens observationskort, er der set ca. 30 fugle, men de er så ikke tjekket for gengangere.

Perleugle er der fortsat ikke mange af! Ud fra DOFbasen er der tale om fem fugle i Østdanmark og én på Anholt. På Sjælland er der udover fuglen i Hillerød (Se Nyheder!) set en fugl i Nykøbing, begge i oktober. Og så er der set to (måske tre) ved Gedser Odde. Seneste Perleugle er set i dag ved Elkenøre strand på Falster, på vej til Gedser odde kan man vel sige! Gribskov venter fortsat på sin første Perleugle. LÆS mere om Perleugler i Nyheder 15. november.



11-11-2011.

Perleugle i Hillerød

Vi har nu fundet frem til, hvem der så en Perleugle i Hillerød og hvor. Finderen er den fugleinteresserede Morten Dehn, som den 11. oktober sidst på eftermiddagen opdagede en Perleugle i et grantræ i sin have i et villakvarter i Hillerød. Det lykkedes ham at få taget et billede af fuglen, som ikke er set senere. Billedet kan ses på siden NYHEDER. Historien om fundet bringes i løbet af få dage på Nyhedssiden!

Vi har fået billeder af en af Gribskovs Spurveugler, eksemplaret i Maglemose i Harager hegn, taget af den lokale fotograf og ugleentusiast Johnny Salomonsson. Se siderne Beskrivelse og Beskyttelse! Der foreligger ikke observationer af Spurveugle siden 9. nov., og da kun af uglen i Harager hegn. Men i dag er der set eller hørt Spurveugle i Store Dyrehave, Horserød hegn, Tisvilde hegn og Ullerup ved Hundested for blot at nævner nogle nærliggende, nordsjællandske lokaliteter.


09-11-2011.

Tre Spurveugler i Gribskov

I begyndelsen af oktober blev der set en Spurveugle på Læsø (foto se ovenfor) - og en blev fundet i Helsinge og bragt på plejestation i Nærum og senere udsat i en skov i Nordsjælland (se foto på siden Gribskovgruppen). Var der en invasion i gang? I hvert fald blev der set mange Spurveugler i Skåne!

Og siden 4. november er invasionen en kendsgerning i Danmark. Alene i Nordsjælland og Københavns omegn er der medio november set omkring 15 Spurveugler - så mange er indtastet på DOFbasen! Dertil kommer et oktoberfund i Hillerød af Perleugle.

I Gribskov er der mindst tre Spurveugler p.t., der er set og hørt fugle i Harager hegn, ved Lille Gribsø og ved Kammerherrelinjen.

Vi bringer her løbende nyt om Spurveuglerne -og om Perleugle, hvis den dukker op. Der skal være set én sådan i Hillerød for en uges tid siden. Vi prøver at skaffe data frem og få verificeret dette fund.

_____________________________________________________________________________________


18-12-2011:

SÅ ER 246 NATURA 2000 PLANER FOR 2010-2015 PÅ PLADS –

- blandt dem Plan 133 for Gribskov, Esrum sø og Snævret skov

Helt tilbage i 2007 kom miljøministeriets første udspil til pleje- og bevaringsplaner for 246 naturområder i Danmark med krav på særlig beskyttelse, efter at EU under navnet NATURA 2000 havde krævet udpegning af naturområder i medlemslandene, som i særlig grad havde krav på overvågning. Allerede samme år kom Gribskovgruppen i lighed med mange andre naturgrupper med sit første høringssvar til de foreliggende basisanalyser. Det drøjede to år, før miljøministeriet havde fået bearbejdet de mange høringssvar, og i begyndelsen af 2011 forelå forslag til NATURA 2000 planer, som der igen kunne reageres på. Det gjorde blandt andet Gribskovgruppen med sit andet høringssvar, afleveret 2. april 2011.

Og nu foreligger så de færdige NATURA 2000 planer 2010-2015, som meddelt i et udsendelsesbrev fra miljøminister Ida Auken 7. december – og lanceret offentligt samme dag af ministeren gennem et besøg ved højmosen Skidendam i Teglstrup hegn i selskab med blandt andre skovrider Jens Bjerregaard Christensen. Naturloven om NATURA 2000 planerne iværksættes straks og ledsages af 1.8 milliarder kroner! Så nu tør man vel håbe, at der sker fornuftige tiltag på naturområdet efter års tørke!

NATURA 2000 område nr. 133 rummer EU-fuglebeskyttelses- og habitatområderne Gribskov, Esrum sø og Snævret skov. På vores side Natura 2000 kan man læse ministeriets resumé af planen. Her står fortsat osse Gribskovgruppens seneste høringssvar, så man selv kan tjekke, hvor meget vores forslag er imødekommet i den færdige plan. Planen er et vigtigt redskab i arbejdet for en mere fugle- og naturvenlig politik i Gribskov fremover!

Planen i sin helhed fylder 47 sider med billeder og bilag og kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside:
www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura 2000/Natura_2000_planer/.

___________________________________________________________________________


07-12-2011:

NYT FUND – DET TREDJE – AF FISKEØRNEREDE I GRIBSKOV

- men den sidste er nok en frustrationsrede!

Den 14. november kom Per Ekberg Pedersen på en tur i det nordlige Gribskov forbi en mose, hvor han til sin forbavselse opdagede en umiskendelig Fiskeørnerede i toppen af en knækket gran. Han blev forbavset, fordi hverken han eller andre havde bemærket denne rede i en sommer, hvor interessen samlede sig om yngleparret i Vandmosen. Men endnu mere fordi han kender træet godt og viste det med en Musvågerede nede i træet på en fugletur 29. maj i år! Redebygning har altså fundet sted i juni og/eller juli! Men Fiskeørnen påbegynder redebygning eller udbygger en gammel rede straks efter ankomsten til Danmark i april. Artscaretaker for Fiskeørn Leif Novrup skriver i en korrespondance med PEP, at det må være en såkaldt frustrationsrede.

Fiskeørne har nu demonstreret tre redetyper i Gribskov!.
Fiskeørnene yngler normalt første gang i tredje-femte leveår. De fleste trækkende fugle forbliver i deres andet leveår i vinterområdet osse om sommeren. Nogle kan finde på at trække nordpå, det er dokumenteret i Storbritanninen – men sker utvivlsomt osse andre steder. De oversomrende fugle, som vi i mange år har set i Danmark, kan være sådanne andetårsfugle. De kan osse skride til pardannelse med efterfølgende redebygning, der dog aldrig fuldendes. Men det følgende år – i tredje leveår – kan parret dukke op igen og udbygge reden og yngle for alvor. En sådan prøverede har der sandsynligvis været tale om i Strødam reservatet i 2008, hvor parret aldrig nåede frem til egentlig ynglen.
Årets ynglepar i Vandmosen byggede en stor og færdig rede (færdig bliver en Fiskeørnerede nu egentlig aldrig – fuglene vil fortsætte med at bygge videre på reden, så længe de anvender den!). Men succes blev det ikke til. Vi ved ikke, om der blev lagt æg, i givet fald kan de være røvet af for eksempel kragefugle eller skovmår. Men ynglefuglene kan i sådanne tilfælde finde på at påbegynde en ny rede i nærheden, og den bliver aldrig særligt stor, som det fremgår af de billeder af Gribskovs tre Fiskeørnereder, som for nærværende kan ses på et antal af vores sider (SE Billedoversigten!).

Prøve- og frustrationsreder
Red. har under arbejdet med denne nyhed gennemlæst alt, hvad flere store oversigtsværker skriver om Fiskeørn i almindelighed og reder i særdeleshed. Ingen af dem skriver noget specifikt om frustrationsreder, og redebygning hos andetårsfugle er kun omtalt i Birds of the Western Palearctic: Such 2nd-year birds (par dannet I andet leveår, red.) spend summer in breeding area and build trial nests = sådanne andetårsfugle tilbringer sommeren i yngleområdet og bygger prøvereder.
Prøvereder er osse nævnt på R.S.P.B.´ (Royal Society for Protecting of Birds er D.O.F.´s britiske søsterforening) hjemmeside, hvor der på siden om Fiskeørn skrives i afsnittet om ynglen: Although immature ospreys may return to the UK, pair up and even build trial nests when they are two years old, they normally breed for the first time in their third to fifth year, altså skønt ungfugle af Fiskeørn kan vende tilbage til Storbritannien, danne par og endog bygge prøvereder, så yngler de normalt første gang i deres tredje til femte leveår.
Senere skrives der: If ospreys fail to breed successfully, they often start to build a nest known as ”frustration eyrie”, which they may use for nesting the following year, altså hvis Fiskeørne ikke har ynglesucces, begynder de ofte at bygge en såkaldt frustrationsrede, som de eventuelt kan bruge som rede det følgende år.
Begrebet ”frustrationsrede” dukker allerede op i 1970'erne. Leif Novrup citerer i en artikel i Fugle og Natur to svenske forskere for følgende (i hans egen oversættelse fra engelsk): Når ægkuld tilfældigvis bliver ødelagt efter at rugningen er begyndt, eller når et kuld unger er mistet, vil parret ofte bygge en ny rede i nabolaget. Et nyt kuld æg bliver imidlertid ikke lagt. Vi fandt et antal af sådanne alternative eller frustrationsreder, som stadig var under bygning i juni og juli. (Odsjö, T. & J.Sondell. 1976. Reproductive success in Ospreys -Pandion haliaetus – in southern and central Sweden, 1971-73. – Ornis Scand. 7).

Leif Novrup fortæller om eget fund af en frustrationsrede
I artiklen i Fugle og Natur (nr. 2 – Maj 1998) fortæller Leif Novrup om sine observationer ved en jysk Fiskeørnerede i fire år (1994-97), en af de få danske reder, hvor ynglesucces kunne følges. Her kommer han ind på begrebet frustrationsreder og beskriver her et eget fund af en sådan rede efter tidligere at have omtalt manglende ynglesucces:
I 1995 lå hunnen og rugede fra den 31. maj til den 28. juni, men den 5. juli var fiskeørnene ikke længere ved reden. Jeg havde ikke observeret tegn på unger den 28. juni. ……. I 1995 blev jeg meget overrasket over at opdage en ny fiskeørnerede nær den forladte. Den 10. juli var her ingen rede, men den 30. juli fandtes en færdig rede ca. 180 m fra den gamle i en grenkløft fire meter fra toppen af et fritstående fyrretræ. Fiskeørnene var her, men skældte ikke ud mere. Det samme skete i 1997, hvor de allerede den 10. maj byggede en ny rede. Og som det fremgår af artiklen osse uden ynglen i den nye rede i 1997.
Red. har ingen steder fundet en egentlig biologisk forklaring på frustrationsreder, hvorfor han forsøger sig med selv at læse det som et udtryk for, at fuglenes yngledrift ikke er ovre, de skulle jo i ugevis have passet, fodret og oplært unger, hvis de havde fået nogen. Nu bruges energien fra driften på at begynde forfra, men det er for sent at gennemføre en ny proces – og desuden kan hunnen sandsynligvis ikke producere æg så sent.
Forhåbentlig kan vi næste år skrive om andre og succesfulde aspekter af Fiskeørnens ynglen i forventning om, at et par vender tilbage til skoven! Der er tiltag i gang for at sikre ro for de ynglende Fiskeørne, hvis de vender tilbage til Vandmosen. Det sker i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland , og Luise Stender fra Gribskovgruppen er lokalt ansvarlig for overvågning og beskyttelse af Fiskeørn. Du kan finde tidligere nyhedsartikler om Fiskeørn i Gribskovområdet på datoerne:
24-08¬-2011 – Endnu et yngleforsøg af Fiskeørn.
18-07-2008 – Yngleforsøg af Fiskeørn i Strødam reservatet.
Og du kan læse mere om Fiskeørn på DOF-sitet Danske Fugle, og om Fiskeørnen som dansk ynglefugl findes et antal årsrapporter helt frem til 2011 (med to succesfulde ynglepar i Jylland og et uden succes i Gribskov) på DOF-sitet Truede og sjældne danske ynglefugle. Du kan logge ind på begge fra vores forsides venstre kolofon!

_____________________________________________________________________________________

26-11-2011:

ELLEVE ÅR SIDEN AT VI SIDST HAVDE INVASION AF SPURVEUGLER

- da var der i hvert fald fem i Gribskov, måske flere

Der er langt mellem de egentlige invasioner af den lille Spurveugle. Forrige fandt sted 1999-2000, og den synes at have haft samme omfang som den nuværende. Publikationen Fugle på Sjælland fortæller i sin allersidste udgave, som netop vedrører invasionsåret, at der blev registreret minimum 41 Spurveugler på Sjælland, de fleste som nu i Nordsjælland – men osse adskillige i Syd-, SØ- og Vestsjælland. Invasionen startede 8. oktober og den sidste fugl blev hørt 20. april. Der ligger ikke på DOFbasen observationer uden for Sjælland under denne invasion. Ved at kigge Fugle på Sjælland og DOFbasen igennem ser man, at uglerne ofte optræder på samme lokaliteter som i dag, hvad der måske siger mere om ornitologernes færden end om uglernes valg af lokalitet
Blandt nordsjællandske lokaliteter med besøg af Spurveugle var i 1999-2000 Jægersborg hegn – et tilløbsstykke 2-6/11 og med genkomst 23/1-28/2 iflg. FupS - Rude skov, Geels skov, Allerød, Hillerød/Østervang, Nejede Vesterskov – denne Spurveugle holdt til i en opsat stærekasse inde i skoven, og havde man tålmodighed, så kom hovedet frem på et tidspunkt! – Teglstrup hegn, Horserød hegn og Tisvilde hegn. Desuden sås Spurveugle ved Gilbjerghoved 1/4 – og det var ingen aprilsnar! Og så var der selvfølgelig Gribskov

I hvert fald fem Spurveugler – måske syv - i Gribskov dengang
Blandt DOFbasens observationer ligger en række såkaldt anonyme data, som Rolf Christensen har tastet ind fra et A-4 papir, som han dengang lavede en slags oversigt på. De er ofte meget upræcise, ikke mindst hvad angår Gribskov, så vi holder os til FupS´ status over invasionen kombineret med observatørers egne indtastninger på DOFbasen. Det giver op til syv Spurveugler i Gribskov. Og det var i Stenholtsvang – hvor uglen holdt til i og nær ved en stor stub med Sortspættehul – Maglemose (den centrale) og Gribsø – begge steder nogle dage to fugle - Grønnekilde og Skovskolen. To fugle – Stenholtsvang og Grønnekilde - blev set i november men ikke efter nytår. De øvrige sås i februar og marts, så man kan osse se kritisk på det og reducere antallet til fem. Ikke mindst Grønnekildefuglen må tænkes at være blandt de senere sete.

Den første invasion bragte osse Gribskovs første Spurveugle!
Uglen blev fundet juleaften 1974 af en af Gribskovs tro observatører, Peter J. Petersen, fortsat aktiv i Gribskovgruppen. Han var ude for at kigge efter Sortspætte (selvfølgelig!), og ved Lille Gribsø hører han pludselig larm fra spætter og småfugle, som mobber en Spurveugle, der sidder fint synligt i et træ! Det er den først kendte observation af Spurveugle i Gribskov, så vidt som vi kan overskue. Den var med i en invasion 1974/75, der ifølge FupS omfattede ni fugle, alle på Sjælland. Andre ugler blev set og hørt i Teglstrup hegn, Grønholt Vang, Mølleåen og Fortunen for at nævne de nærmeste.

Nu og da dukker en Spurveugle alene op en efterårs – eller forårsdag!
Fra Nordsjælland ligger på DOFbasen observationer fra fem år ud over de tre invasioner. I 1971 ses en Spurveugle på Gilbjerghoved 28/3. Og det er igen Gilbjerghoved, som i 1976 har en rastende ugle 11/4 og 12/4. I 2003 ses en Spurveugle i en uge i oktober i Tisvilde hegn, og i 2004 optræder en Spurveugle en enkelt dag i oktober i Vaserne. Desuden findes på Sjældenhedsudvalgets hjemmeside et fund fra Frederiksdal i marts 2006, et fra Stenløse oktober 2004 og et fund fra Hillerød 5. december 2004, ingen af dem findes på DOFbasen! På SU-siden finder man osse det ældste godkendte fund fra Nordsjælland – en fugl i Geelskov 9. november 1970!
Ved gennemgang af egne eksemplarer af Fugle på Sjælland 1986-2000 støder vi i udgaven for 1990 desuden på følgende:
21/10 1 1k Svogerslev, Roskilde. Fuglen var fløjet mod en rude, hvorefter den blev indfanget og sat ud igen samme dag (LRU) - (Lars Rudfeld, red.) - Første SU-godkendte fund fra Sjælland siden 1979 og 23. iagttagelse for landsdelen.
På Sjældenshedsudvalgets hjemmeside kan man finde frem til endnu ældre fund, blandt andet det ældste godkendte fund fra Nordsjælland – en fugl i Geelskov 9. november 1970! En slags konklusion for Nordsjælland bliver, at vi kan vente en invasion af Spurveugle med mange års mellemrum (1974, 1999, 2011) og ellers enkelte strejfere i oktober-november eller marts-april (1970, 1971, 1976, 1990, 2003, 2004, 2006).

______________________________________________________________________________________

15-11-2011:

PERLEUGLE I HILLERØD I OKTOBER

- men Gribskov mangler fortsat sin første Perleugle!

I oktober blev det tydeligt, at der var en invasion i gang i Sydsverige af Perle- og Spurveugler. Kommer de til Danmark, var det håbefulde spørgsmål hos mange fuglekiggere. Og det gjorde de – i den grad! I hvert fald for Spurveuglens vedkommende. Det så straks mere beskedent ud med Perleugle. Ganske vist så en fuglekigger den 9. oktober en Perleugle fint i skæret fra sine billygter ved Nykøbing Lyng i Odsherred. Men så gik der godt 14 dage, før de næste dukkede op ved det klassiske opsamlingspunkt for Perleugler i Danmark: Gedser odde. 12. november ses der så én på Anholt! Godt fløjet.
Men samtidig kommer Gribskovgruppen på sporet af en Perleugle, som skal være set i Hillerød i oktober. Gennem en bekendt, som ser på fugle og har ladet et ord falde om det, får vi kontakt til finderen. Det er Morten Dehn, som bor i en villa på Smedievej i Hillerød. Og han kan dokumentere sit fund med et foto (se ovenfor)! Her er hans beretning om det interessante fund:

Perleugle på Smedievej, Hillerød - 11. oktober 2011.
Tidspunkt: Vi fandt perleuglen tirsdag den 11. oktober 2011 ca. kl. 16.50.
Lokalitet: Uglen sad på en gren af en gammel rødgran (20-40 år?) i ca. 2,5 meters højde. Denne rødgran befinder sig i en grøn kile (bevoksning/fredsskov), der ligger lige op ad vores have på Smedievej 271, 3400 Hillerød.

Det er opløftende at få besøg af en perleugle, når jeg uden held i mange år har ledt efter denne art. Min hustru fortalte mig, at der var en masse fugle der ”råbte op” i haven og det sidste jeg sagde inden jeg fløj ud af døren var, at det nok var en ugle. I skoven op til vores have var det allerede tusmørke, og der gik ca. 10 minutter, før jeg fandt fuglen. Mens jeg ventede, oplevede jeg en masse forskellige fugle, der mobbede noget, som jeg endnu ikke kunne se. Der fløj skovskader (3 stk.) og solsorte (>10 stk.) rundt om ørene på mig (disse fugle ænsede ikke mig). Der var også et hav af mindre fugle bl.a. sumpmejse, spætmejse, blåmejse og musvit, der blandede sig i mobningen. Perleuglen sad i ca. 2,5 meters højde på en gren tæt op ad en gammel rødgran. Så jeg måtte tilbage til huset efter mit kamera og var selvfølgelig nervøs for, om fuglen ville blive jaget væk af den intense mobning. Desuden forsvandt lyset relativt hurtigt. Min kone nåede heldigvis også at se Perleuglen, og vi fik taget nogle billeder og en kort video, selv om lyset næsten var forsvundet på dette tidspunkt.

MORTEN DEHN

Perleuglen er ikke set efter den 11. oktober, og den eller en anden er heller ikke dukket op andre steder i Nordsjælland. Seneste fund af Perleugle i Danmark er fra 15. november på Elkenøre strand, Falster. Den stopper nok midlertidigt op i Gedser, før den måske flyver til Tyskland.

Perleugle er en sjælden gæst i Nordsjælland
På DOFbasen foreligger ni fund før dette efterår af Perleugle i Nordsjælland, strækkende sig fra 1975 til 2009. Af disse til i dag altså totalt 10 fugle er halvdelen set i Gillelejeområdet (1975, 1982, 1999, 2008 – alle efterårsfund samt et martsfund i 2000.) Fuglen i 1999 blev set jage om dagen på Nakkehoved i to dage, blandt andet af redaktøren for denne side. Der er fundet tre døde fugle: 1999 i Ullerup skov, 2007 i Knurrenborg vang og 2009 i Horserød hegn. Så er der et martsfund i Grønholt i 2009, seneste observation af Perleugle i Nordsjælland før det friske fund i Hillerød.
I 2009 håbede man på nye ynglefund af Perleugle, og flere steder blev der i februar og masrts arrangeret gruppeture for lytning efter Perleugle, et godt tidspunkt, hvis der er Perleugler i skoven, som har til hensigt at yngle og derfor markerer territorium gennem deres kald. Der ligger fra disse dage en stribe observationer på DOFbasen med 0 Perleugle! Der blev ikke fundet nogen, heller ikke i Gribskov, hvor Per Ekberg Pedersen stod for eftersøgningen!
Det var nok lovligt optimistisk, for bortset fra den den døde ugle i Horserød hegn var der slet ingen spor af Perleugle i Nordsjælland den vinter før fuglen ved Grønholt 31. marts., og efteråret havde kun bragt det nævnte fund ved Nakkehoved, 11. oktober. Derimod havde der været fin gang i Perleuglerne på frem for alt Stevns og ved Gedser odde, hvad der fik mange til at håbe, at de faktisk fandtes i skovene – de skulle bare findes.
Men i perioden fra 7. januar til 21. april blev der kun fundet fem fugle, et par vist gengangere. Først i januar fandt man tre døde fugle, hvilket kunne være et dårligt varsel. Men den organiserede eftersøgning greb fuglefolket, som gennemsøgte skove landet over, især på nogle fastlagte kampagneaftener i februar og marts. Ud over de otte nævnte fund af døde og levende fugle foreligger på DOFbasen for den nævnte periode 122 observationer mere af Perleugle – alle ganske vist med et 0.

FAKTA: Bestandsudvikling
Det er relativt nyt, at der ses ynglende perleugler herhjemme. Danmark er placeret på randen af artens udbredelsesområde. Det formodes, at perleuglen indvandrede til Danmark, i forbindelse med at sortspætten fra omkring 1970 bredte sig til Bornholm og Nordsjælland fra Sydsverige. Gamle sortspættehuller er velegnede som redeskjul for uglen. I 1979 registreredes det første sikre ynglefund på Bornholm i forbindelse med ringmærkning af sortspætter.
Det anses for usikkert, om perleuglen yngler hvert år i Danmark, men usikkerheden skal ses i lyset af, at arten er svær at registrere. Perleuglen er optaget på den danske rødliste i 1997, hvor den er kategoriseret som akut truet og derfor i fare for helt at forsvinde fra landet. Det vil være gavnligt for arten, hvis gamle træer med sortspættehuller og naturlige huller ikke fjernes, men bevares i skovbruget, da det netop er her arten gerne placerer sin rede. Ynglefundet i Midtjylland i 2007 giver håb om, at de nordtyske perleugler kan ekspandere ind i Jylland i de kommende år. (DOF: Danmarks fugle).

Og det gjorde Perleuglen! I Fugleåret 2009 kan man læse, at Perleuglen det år præsterede tre ynglepar i Danmark. Efter års fravær igen ynglende på Bornholm. Og så med to par i en midtjysk plantage. Desværre fik disse to par af ukendte grunde ingen ynglesucces! Det er det seneste år, som man umiddelbart kan finde data fra om ynglende Perleugler. Læs og se mere og hør stemmen på Danmarks fugle.

_____________________________________________________________________________________

11-11-2011:

INVASION AF SPURVEUGLER - TRE I GRIBSKOV

- og Perleugle fundet i Hillerød i oktober!

Nu er invasionen af SPURVEUGLER i gang - omkring 15 i Københavnsområdet og Nordsjælland siden 4. november - heraf tre i Gribskov.

Desuden har vi fået kendskab til et fund af PERLEUGLE i Hillerød 11. oktober - se billede ovenfor! Finderen er fugleinteresseret men ikke aktiv ornitolog - tilfældigt hørte vi om fundet og det er nu lykkedes os at finde frem til finder, som venligst har stillet foto og data til rådighed for os.

Efterårets femte eller sjette Perleugle i Danmark blev således fundet i et villakvarter i Hillerød! Gribskov har stadig væk sin første Perleugle til gode! De andre Perleugler set set i Nykøbing og Kalundborg på Sjælland samt to eller tre som ofte før ved Gedser - et fint opsamlingssted for trækkende ugler.

Se billeder af Spurveugler på andre af vores sider - oversigt på siden Billedoversigt.

Følg med i forløbet på siden EKSTRA NYT - Ugler.

Om få dage bringer vi her på siden en artikel om Spurve- og Perleugler i Nordsjælland - og i Gribskov i særdeleshed.

____________________________________________________________________________

01-11-2011:

SØLVHEJRE FOR FEMTE GANG I GRIBSKOVOMRÅDET

- mens der kun én gang er set Silkehejre!

Den 27. oktober fandt Kjeld Bjarne Nielsen en Sølvhejre i Solbjerg engsø, hvor fuglen siden er blevet set dagligt frem til 1. november, hvor dette skrives. Trods flere dage med dis og dårligt sigt har den iøjnefaldende store, hvide hejre trukket en del fuglekiggere til. Den dårlige sigt turde fremgå af det eneste foto, som vi har kunnet opdrive hidtil af denne fugl, og som ses på førstesiden. For nogle år tilbage var en Sølvhejre et rigtigt tilløbsstykke – og det samme gjaldt den mindre og hvide hejre Silkehejren. Men begge arter er øget i antal som gæster i Danmark, og især Sølvhejren kan optræde i flokke indimellem!
Gennem at tjekke de observationer, som ligger på DOFbasen, kan man danne sig et rimeligt rigtigt billede af de hvide hejrers forekomst i Nordsjælland og mere specifikt i Gribskovområdet den seneste halve snes år, mens det er begrænset, hvad der er lagt ind af data fra før basens oprettelse i 2001.

NB. Sølvhejren i Solbjerg engsø opholdt sig i søen en uge, idet den sidst er blevet set her 4. november (tilføjet 8. nov., A.O.)

Sølvhejren har besøgt de fleste store nordsjællandske søer
De 168 observationer på DOFbasen af Sølvhejre i Nordsjælland siden 2001 (ingen data før) kan indsnævres til at dreje sig om 20 Sølvhejrer, måske lidt til. Der er kun få observationer fra årene 2001-2004-2006 og 2007, men fra 2008 er Sølvhejren årlig i Nordsjælland og stadigt mere hyppig. I 2011 er der indtil i dag set op til 6 fugle, fordelt på 6 lokaliteter, enkelte kan være gengangere, således kan den Sølvhejre som i september blev set i en periode i Alsønderup engsø meget vel være samme fugl, som nu er i Solbjerg engsø. I Nordsjælland har Alsønderup engsø, Arresø, Holløse bredning, Selsø, Solbjerg engsø og Strødam engsø haft rastende Sølvhejrer, oftest har den besøgt Holløse bredning med i alt 5 eksemplarer.
Solbjerg engsø fik sin første Sølvhejre i 2009, hvor caretakerne Alexander Lee og Per Ekberg Pedersen så den 10. maj, men om aftenen var den borte. Da havde Strødam engsø allerede haft tre Sølvhejrer at vise frem, nemlig i januar, november og december 2008. Og de var mere fotogene end fuglene i Solbjerg engsø, hvorfor gode billeder kan ses på flere af vores sider nu.
Sølvhejre ses sjældent om sommeren, vores gæster er fugle, som strejfer vidt omkring uden for yngletiden, bort fra deres nærmeste yngleområder i SØ Europa. Og de ses jævnt spredt i hele Danmark, og forekommer ud over ved kysterne oftere på indlandslokaliteter end Silkehejren. Og Sølvhejren optræder nu om stunder tit i flokke, Rømødæmningen gav i oktober 2008 plads til de hidtil største på op til 8 og 9 eksemplarer. Men 23. oktober i år tog den fine Langelandslokalitet Tryggelev nor og Salme nor têten med hele 13 fugle!

Silkehejren dukker op i Nordsjælland med års mellemrum
Den noget mindre hvide Silkehejre yngler i hele Sydeuropa og langt op i Frankrig, men er mindre talrig som gæst i Danmark end Sølvhejren, vel kun halvt så mange. Den ses hos os især ved kystlokaliteter, og optræder i Nordsjælland på steder som Holløse bredning, Nivåbugten (to fund), Vænget ved Roskilde fjord og frem for alt i Selsø med hele 5 af de 10 nordsjællandske fund. Det tiende og tidligste er fra 14. juli 1997, hvor Arne Olesen (forfatter til denne artikel), under en optælling i Strødam engsø fandt den rastende på en holm i søen. Samme aften sås den flyve bort, og den er altså Gribskovområdets eneste Silkehejre til dato.
Silkehejren er fra 2000 set årligt i Nordsjælland bortset fra 2004 og 2010, i år igen i dens toplokalitet her – Selsø – medio august. Silkehejren ses ikke i årets koldere måneder og ses altså endda i sommermånederne modsat Sølvhejren. Den ses nu osse i flokke indimellem, rekordnoteringerne er 7 på Skallingen i 2005 og 5 på Agger Tange i 2008. Silkehejren fremtræder med sort næb, sorte ben og gule fødder året rundt, mens Sølvhejren har gult næb i vinterdragten, som det fint ses på fuglen i Solbjerg engsø.
Der er en tredje og helt lille, hvid hejre - Kohejre, som er den mest sjældne af dem de tre hvide hejrer i Danmark med kun 6 fund fra 1987 til 2008, hvor den seneste sås i Storstrømsområdet. De øvrige er set i Vestjylland, men altså endnu ingen fund i Nordsjælland. Den yngler talrigt i Spanien og fåtalligt i Sydfrankrig. Den kunne måske være dukket op i år, for det er altså tre år siden, den sidst blev set i Danmark, og de forrige fund lå i 2005, 2002 og 1999! Og så i 1995 og 1989. Der er andre hejrer, som ses sjældent i Danmark, der jo kun har én hejre på ynglefuglelisten – Fiskehejre, det er Tophejre, Nathejre og Purpurhejre, men vi begrænser i denne omgang på baggrund af den aktuelle Sølvhejre i Solbjerg engsø omtalen til de hvide hejrer.

_____________________________________________________________________________________

31-10-2011: HVIDVINGEDE KORSNÆB FLOKKES FORTSAT I GRIBSKOV

- i oktober småflokke på flere lokaliteter i skoven

De Hvidvingede Korsnæb forsvinder ikke så hurtigt i år fra Gribskov som under den lille invasion i august 2002. I september 2011 blev der set Hvidvinget Korsnæb 18 dage, hyppigt i flokke – en enkelt dag op til 23 eksemplarer ved Hærvejen, stedet for det første fund 7. august og der, hvor de fleste fuglekiggere fortsat kommer. Men der blev osse set hvidvingede flere andre steder i skoven, især af den lokale caretaker Per Ekberg Pedersen.

I oktober er de Hvidvingede Korsnæb her stadigvæk, og på DOFbasen er der indtastet observationer fra 16 dage. Ofte ses 5 fugle eller flere, og der er set flokke på 10 fugle på Tørvemosevej 16. oktober og 14 fugle 28. oktober på Hærvejen. Der ses samtidigt fine antal af Lille Korsnæb.

På siden Plejeplaner kan du se et billede af en Hvidvinget Korsnæb-hun fra 22. oktober!

LÆS mere om invasionen og om tidligere fund af Hvidvinget Korsnæb i Gribskov i Nyheder for 14. august.

_____________________________________________________________________________________

23-10-2011:
NORDSJÆLLAND ER KLAR TIL NATIONALPARKEN

Pressemeddelelse fra fem borgmestre - oktober 2011

Nordsjælland er klar til en nationalpark nu. Og Nordsjælland har brug for nationalparken nu – både for at tiltrække flere turister og for at styrke natur, kultur og oplevelser.
Så klart er budskabet fra de fem borgmestre i de nordsjællandske kommuner, Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør kommuner, som står bag Nationalpark Kongernes Nordsjælland. (redaktionens understregning).
I 2008 blev Kongernes Nordsjælland udpeget som kommende nationalpark sammen med Thy, Mols, Vadehavet og Skjern Å. Forslag til afgrænsning af nationalparken blev sendt til miljøministeren i 2009, men der er endnu ikke truffet beslutning om afgrænsningen.
- Vi har brug for at komme videre med at planlægge indholdet af den kommende nationalpark.
Lige nu står vi i et dilemma, hvor vi gerne vil markedsføre Kongernes Nordsjælland som et samlet turistområde, mens en væsentlig del af indholdet – nationalparken – fortsat mangler, påpeger de fem borgmestre.

Grøn velfærd for alle
Det begrænser for eksempel muligheder for at søge fonde mv. til projekter. Det gælder både offentlige myndigheder, de private lodsejere og virksomheder.
Med en nationalpark får Nordsjælland ligesom andre attraktive områder i Europa bedre muligheder for udvikling af lokale fødevarebrands, udvikling af bæredygtig turisme samt udvikling og markedsføring af oplevelser i området. Alt sammen med henblik på en grøn og bæredygtig regional udvikling.
Som en del af det nye regeringsgrundlag indgår Naturen – Grøn velfærd for alle. Det passer godt med det udpegningsgrundlag, der ligger bag Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og det er en god anledning til at få sat gang i det praktiske arbejde med nationalparken, mener de fem borgmestre.
- Som en del af det lokale demokrati, oplever vi også et behov for at få en afklaring af nationalparken. Mange interessenter har ventet alt for længe på projektet. Dem skylder vi, at få afgræsningen lagt fast, er borgmestrene enige om.

Fakta om Kongernes Nordsjælland
Kongernes Nordsjælland blev i 2008 udpeget som kommende nationalpark.
Kommunerne i Nordsjælland har i maj 2009 fremsendt forslag til afgrænsning.
Kommunerne har i foråret 2009 sammen med borgerne drøftet afgrænsningen af nationalparken, og der er i maj 2009 fremsendt et nyt forslag, som det var tanken, at forligspartierne bag nationalparkloven tager endelig stilling til.
Området omfatter nogle af Danmarks biologisk rigeste løvskove med naturskov og sumpskove samt to af landets største søer, Esrum sø og Arresø. Begge søer rummer et rigt og varieret fugleliv.
Nordsjælland har længe haft kongernes særlige bevågenhed, hvilket bl.a borgene og slottene Søborg, Gurre, Esrum, Dronningholm, Kronborg, Frederiksborg, og Fredensborg vidner om sammen med skovenes jagtvejssystemer (parforcejagtveje).
Området har allerede en række faciliteter for besøgende. Men en nationalpark vil give store muligheder for at styrke naturoplevelser, friluftsliv og formidling - for lokale og for hovedstadsområdets millionbefolkning.
---
Red. følger op på denne friske pressemeddelelse med en henvendelse til minister og medlemmer af folketingets nyt sammensatte miljøudvalg for at høre, hvordan udsigterne er efter regeringsskiftet. Som det fremgik af vores kontakt til Mette Gjerskov (nuværende fødevareminister) i marts 2011 (LÆS Nyheder 06-04-2011: Slut med snak om nationalpark), er situationen i forligskredsen ret fastlåst, fordi Dansk Folkeparti ikke vil gå ind for de nordsjællandske kommuners og de øvrige partiers ønsker om en større nationalpark end oprindeligt tænkt. MG satsede på en afklaring inden folketingets sommerferie, men det kom der ikke noget ud af – og så kom valget! Vi håber snart at kunne fortælle noget om, hvordan det nye miljøudvalg forestiller sig at løse denne gordiske knude. Er der udsigt til, at Nationalpark Nordsjælland droppes og andre muligheder tages op, som Mette Gjerskov forestillede sig i foråret?

A.O.



14-10-2011: CARETAKERNETVÆRKET BESTÅR OG ARBEJDER VIDERE

- osse når Atlasprojektet går i gang i 2013!


På Gribskovgruppens statusmøde i september drøftede man osse fremtiden, både mere konkret arbejdet i 2012 og arbejdet, når 10-årsprojektet afsluttes i 2013. Det blev nævnt af Luise Stender, at Ole Friis fra hovedbestyrelsen over for bestyrelsen i DOF Nordsjælland har givet udtryk for, at det ville blive svært at kære begge projekter samtidigt, hvorfor caretakernetværket skulle nedlægge under Atlasprojektet for at skaffe folk til dette projekt. Dette synspunkt opponerede webredaktør Arne Olesen imod og fremhævede vigtigheden af, at caretakergrupper består til fortsat varetagelse af deres specifikke opgaver og pegede samtidigt på, at Atlasprojektet vil være en naturlig opgave for grupperne for så vidt angår dækningen af deres egen lokalitet.

For at afklare spørgsmålet har redaktør Arne Olesen foretaget en henvendelse til leder af Caretakerprojektet Thomas Vikström og sammenfatter sine egne synspunkter således:

Caretakergrupper (Site groups) i BirdLife International oprettes for at varetage overvågning og beskyttelse af specifikke områder/lokaliteter. Derfor eksisterer en caretakergruppe så længe, som der er lokal arbejdskraft til den uanset, om der er økonomisk støtte, central koordinering, IT-systemer og hjemmeside eller ej! Det er klart, at disse ting er med til at gøre arbejdet lettere og mere anvendeligt men grundlæggende er de ikke – eller burde ikke være det! Et Atlasprojekt er vigtigt men afhænger ikke af, om caretakerprojektet lægges dødt imens. Det er jo i alt overvejende grad de samme feltfolk, som skal anvendes – både til atlaskvadrater og evt. lokalregistrering.

Jeg vil med mine erfaringer fra Fuglenes Danmark in mente sige, at Gribskovgruppen er primær i et atlasprojekt, hvad angår Gribskovområdet. Der vil generelt udover caretakeområderne være en hel del kvadrater tilbage, men atlaskvadrater vil nok blive dækket som i 1993-96. Hvis der igen skal ske en lokaltetesregistrering, som der efter min mening ikke er samme behov for i dag på grund af caretakerprojektet, er der selvfølgelig en del udækkede interessante områder. Dem får man nok ikke dækket ved at forsøge at få folk til at registrere i f.eks. Tisvilde hegn eller Rusland i stedet for i Gribskov eller Arresø. Der var ganske mange udækkede lokaliteter sidst, og det har man så levet med. En del information kan i øvrigt i dag indhentes via DOFbasen i modsætning til sidste gang.

Arne Olesen.

Denne sammenfatning er blevet bragt på Caretakerprojektets debatforum, og samme sted samt i en opfølgende korrespondance med redaktionen har Thomas Vikström blandt andet skrevet følgende:

Du har fuldstændig ret i, hvad du her siger om caretakergrupper, internationalt også kaldet Site Support Groups (SSGs) eller Local Conservation Groups (LCGs). Du har ligeledes ganske ret mht. atlasprojektet, inkl. at der ikke skal foretages en lokalitetsregistrering som led i Atlas III. Jeg vil anbefale dig/jer at tage en snak med John Hansen og Anders Høgsholm der deltog som DOF Nordsjællands repræsentanter i lokalafdelingsseminaret den 17. sept. om Atlas III-projektet og det fremtidige caretakernetværk. Se også vedhæftede noter fra seminarets gruppearbejde.

_________


Jeg kan bekræfte at caretakernetværket fortsætter sideløbende med atlasprojektet og at caretakergrupperne – fortsat og i endnu højere grad – er frit stillet mht. hvor meget caretakerarbejde, de vil lave. Du har ret i, at noterne fra lokalafdelingsseminaret blot indeholder inputs til atlasprojektet og caretakernetværket; jeg tænkte at John og Anders trods alt kunne bekræfte at de to aktiviteter fortsætter side om side. Og nej, der findes endnu ikke andet brugbart tilgængeligt materiale om atlasprojektet, som ikke på den ene eller anden måde er forældet – udviklingen går hurtigt.

Thomas Vikström.

Vi ved altså nu, at Caretakerprojektet i praksis er afsluttet i år, fordi det er det sidste år i projektet, hvor data fra grupperne indgår i den rapportering, som Thomas Vikström skal stå for, og som afslutter projektet endeligt i 2013. Men caretakernetværket fortsætter uden afbrydelse som en aktivitet i Dansk Ornitologisk Forening med monitering og rapportering, med kontakt til lokale myndigheder og forvaltninger og med kontakt til presse og publikum, alt sammen i det omfang, som den enkelte caretakergruppe har lyst og kræfter til. I hvilket omfang der fremover vil være støtte til møder, konferencer og hjemmesider kan ikke siges i dag.

Hvad er et Atlasprojekt?

Og vi ved, at Atlas III (første atlasprojekt var i 70’erne, det andet i 90’erne) skal starte i 2013, og meget mere ved vi ikke om det endnu. Redaktøren, som selv deltog i Atlas II 1993-96 og i den sammenhæng etablerede den første Gribskovgruppe (!), kan dog fortælle lidt om, hvad et atlasprojekt går ud på. Hele Danmark er opdelt i kvadrater på 5x5 km, og i et givet kvadrat skal observatøren, som har påtaget sig at dække kvadratet, i løbet af projektårene registrere så mange arter ynglefugle som muligt, altså kun arten, ikke antal. Der gives en række indicier for såkaldt sikker, sandsynlig eller mulig ynglen. Har en observatør set/hørt indicier på sikker ynglen, behøver man ikke at tænke mere på den art, for så er resultatet for den optimalt. Og for en del arter – f.eks. sangfugle – stiller man sig ofte tilfreds med at registrere dem syngende, hvilket indikerer sandsynlig ynglefugl, at finde indicier på sikker ynglen kræver som oftest megen tid og meget held.

Tidligere er et kvadrat normalt kun blevet dækket af én observatør, for det drejer sig jo om at skaffe observatører til så mange kvadrater i Danmark som muligt, osse de mere oplevelsesfattige, som indbefatter agerland, overdrev, strande og lignende som oftest ret artsfattige biotoper. På grund af kvadreringen kan et atlaskvadrat dække ganske forskellige biotoper. Redaktørens eget kvadrat i Fuglenes Danmark var kort sagt Gribskov SØ, men det dækkede altså osse biotoper som Nødebo by, Møllekrogen og agerland ved Jespervej og Kulsviervej. Fire kvadrater dækker Gribskov og en del mere. Med det antal deltagere, som er i Gribskovgruppen for tiden, er det vel både muligt og rimeligt, at flere caretakere samarbejder om at dække et kvadrat med én som ansvarlig for rapportering.

Man kan læse og se meget mere om Atlas II Fuglenes Danmark (1993-96) i den afsluttende rapport, det store og ganske imponerende arbejde af Michael Grell: Fuglenes Danmark (Gads Forlag 1998). Det første atlasprojekt i Danmark Atlas I (1971-74) er afhandlet i en grundig rapport af Tommy Dybbro: De danske ynglefugles udbredelse (Dansk Ornitologisk Forening 1976).

______________________________________________________________________________









06-10-2011: STATUS 2011 FOR YNGLEFUGLE ER NU HELT FÆRDIG

- en kommenteret oversigt for 19 arter ligger her på hjemmesiden

Allerede dagen efter Gribskovgruppens statusmøde i september bragte vi her på siden i Nyheder en omtale af de sandsynlige resultater for en række vigtige arter (Se Nyheder 08-09-2011). Materialet er nu blevet færdigbearbejdet af Per Ekberg Pedersen og tallene lagt ind på DOFbasen under IBA-tællinger i Gribskovområdet. Denne status rummer årstotaler for i alt 19 arter ynglefugle i vores område og har som sædvanligt i den årlige status kommentarer til hver enkelt arts succes – eller mangel på succes!

Status 2011 rummer ud over de 8. september omtalte resultater osse yngletal for >Krikand, Rørhøg, Huldue, Dobbeltbekkasin, Lille Præstekrave, Natravn, Isfugl og Gulspurv. Lille Præstekrave ynglede i 2011 for første gang inde i Gribskov (se mere i Nyheder 11-05-2011), Natravn blev observeret to gange i Gribskov i år, men det var næppe ynglefugle (se mere i Nyheder 05-07-2011). Rørhøg og Isfugl er der få spredte obervationer af men ingen, der kunne indikere ynglen. I 2010 blev Gulspurv forsøgt optalt, og det endte med en skønnet bestand på 420 ynglepar! I år er arten forsøgt registreret mere præcist, og nok endte det med et mindre tal – men alligevel imponerende 314 ynglepar!

Status for alle år i Caretakerprojektet kan ses på siderne Status og Status 2

De kommenterede oversigter over registrerede ynglefugle i Gribskovområdet kan ses her på hjemmesiden på Status siderne. Siden Status rummer nu oversigterne fra årene 2011-2010-2009-2008, og siden Status 2 indeholder oversigterne for årene 20007-2006-2005-2004. Det sidste år er året, hvor Caretakerprojektet startede, så du kan altså altid finde alle årstotaler for caretakergruppens registreringer af ynglefugle på denne hjemmeside, i alt 148! De findes naturligvis osse på DOFbasen under IBA-tællinger, men det tager lidt længere tid at finde dem frem der.

På siden Fokusarter 2012 kan du se, hvad for arter Gribskovgruppen på statusmødet blev enige om, at man vil forsøge at registrere i 2012. Når ynglesæsonen nærmer sig, vil siden indeholde vejledninger til registrering af de vigtigste fokusarter for den aktuelle måned. Siden Optællingsvejledninger, som redaktionen ikke selv kan/må redigere, indeholder generelle optællingsvejledninger for en række af de fugle, som er/har været fokusarter for Gribskovgruppen. Redaktionen vil forsøge at få listen ajourført inden ynglesæson 2012.

________________________________________________________________________________


30-09-2011: Flere fakta om ynglende Rødryggede Tornskader i Gribskov

- præsenteret i en lille videnskabelig artikel i DOFT

Sideløbende med Anders Tøttrups loggerprojekt i Gribskov med trækkende tornskader er der foretaget en række studier af de ynglende tornskaders adfærd og ynglesucces. Disse data er blevet til en mindre videnskabelig artikel: The breeding population of Red-backed Shrike (Lanius collurio) in Gribskov, Denmark offentliggjort i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift nr. 3 2011 s. 179-182. Artiklens forfattere er Per Ekberg Pedersen, Troels Leuenhagen Petersen, Peter Søgaard Jørgensen & Anders P. Tøttrup. De tre sidste er deltagere i Tøstrups loggerprojekt, der har kørt siden 2008, mens Per Ekberg er kendt som feltornitolog i Gribskovgruppen, gruppens arbejde i caretakerprojektet ligger bag en stor del af data, ikke mindst ynglebestandens størrelse, mens især Per Ekberg osse har fokuseret på redeplacering og ynglesucces. Det kan undre lidt, at en artikel i DOFT overhodet ikke nævner caretakerprojektet og Gribskovgruppen!

Artiklen er skrevet på engelsk med et dansk resumé, som vi bringer her.

Resumé: Ynglebestanden af Rødrygget Tornskade i Gribskov.

I perioden 2004 til 2010 er ynglebestanden af Rødrygget Tornskade i Gribskov i Nordsjælland blevet moniteret ved kortlægning af ynglepar, registrering af kuldstørrelse, ynglesucces og redeplacering. Ynglebestanden tæller op til 132 ynglepar (2009), hvilket svarer til 4-9 % af den samlede danske ynglebestand. Det gennemsnitlige antal flyvefærdige unger per succesfuldt par var 3,40. Dette mål for ynglesucces udviste en ikke-signifikant positiv korrelation med juli-temperaturen, og en ligeledes ikke-signifikant korrelation med nedbøren, der kunne altså ikke demonstreres en sammenhæng, men retningen af den antydede effekt lader formode, at der faktisk er en sammenhæng, men at det vil kræve et noget større materiale eller en længere tidsserie at eftervise den. Endvidere fandt vi, at Rødrygget Tornskade kan placere reden i mindst 12 forskellige træarter og også i kvasbunker. De mest almindelige træarter var bøg og rødgran. I gennemsnit var rederne placeret 141 cm over jorden, med den laveste i 15 cm (kvasbunke) og den højeste i 350 cm højde (bøg). I 2009 og 2010 klækkede æggene i de tidligste kuld hhv. 12. og 13. juni, og den gennemsnitlige kuldstørrelse var 5,38 redeunger.

Data fra loggerpojektet med Rødrygget Tornskade i Gribskov indgår sammen med data fra tilsvarende projekter i Skåne og på Öland i en større videnskabelig artikel i det britiske tidsskrift Proceedings of The Royal Society / Biological Sciences, publiceret online 7. september 2011: The annual cycle of a trans-equatorial Eurasian-African passerine migrant: different spatio-temporal strategies for autumn and spring migration med bl.a. Anders Tøttrup og kendte trækforskere som Carsten Rahbek og Thomas Alerstam som forfattere (ti i alt).

Vi vil hente stof fra artiklen til Nyheder senere med mindre der forinden kommer en mere populær artikel på dansk om projektet. Interesserede kan få artiklen tilsendt via mail gennem henvendelse til redaktøren: rosenfeldt@olesen.mail.dk.

__________________________________________________________________________________

08-09-2011: BÅDE GODE OG RIGTIGT DÅRLIGE NYHEDER I STATUS 2011

Fokusarter i Gribskovområdet trives dårligt med den hårde skovningspolitik!

23 caretakere fra Gribskovgruppen mødtes 6. september på Byskolen i Hillerød for at gøre status over, hvordan det er gået med ynglefuglene i Gribskovområdet i den netop afsluttede ynglesæson. Grupper fra delområder fremlagde efter tur deres observationer, og lokalitetsansvarlig Per Ekberg Pedersen samlede kort og data ind til en endelig bearbejdning. Vi har dog allerede nu en foreløbig oversigt over, hvordan det ser ud for de fokusarter, som grupperne især har arbejdet med.

Hvepsevåge har en stabil bestand. Der er kun fundet to reder, Hvepsevågens rede er notorisk svær at finde, men mindst 15 par har opholdt sig i kendte yngleområder. Så vi taler om 17 ynglepar mod 14 i 2010 og 12-15 i 2009. Det ligner topnoteringen fra 2008 med 17-18 par. Vi har tidligere fortalt om, at det ser sort ud for Duehøgen i Gribskov i år, og mødet kunne kun bekræfte dette skøn. Det bliver kun til 4 ynglepar mod 20 eller mere de tre foregående år. Allerede sidste år faldt tallet på sikre ynglepar, idet flere par syntes at flytte rundt på grund af forstyrrelser. Men i år er der sket det samme som for Sortspætten i 2008, et egentligt sammenbrud for bestanden. Den voldsomme skovningspolitik, som forsvares ivrigt af Naturstyrelsen, sætter sine spor, og nu går det ud over en art, som hidtil har trivedes i et kerneområde for fuglen.

Naturstyrelsen bør se mere på Gribskovgruppens plejeplaner

Sortspætten fik en mindre fremgang sidste år efter tilbagegangen i 2008 til 6 sikre ynglepar og fortsat krebsegang i 2009 til 3 sikre par! Fremgangen sidste år til 6 sikre og 4 mulige par holdt i år med 7 sikre og 3 mulige ynglepar. Men der er fortsat langt op til de 15 eller flere sikre par i perioden 2004-2007. Slægtningen Lille Flagspætte kunne i år ikke leve op til rekordnoteringen i 2010 på 17 ynglepar. Men 8-11 par svarer fint til tallene fra 2009 og viser en stabilisering af bestanden på omkring 10 ynglepar. Et højt tal i Danmark! Svaleklire har omkring 20 ynglepar, det er en klar tilbagegang fra rekordtallet i 2010 – 28-30 ynglepar, men klart bedre end 2009 og på linje med tallene fra 2004-2008. Gribskov er fortsat et kerneområde for arten i Danmark. Så er det indtil videre et spørgsmål, om arten er udsat for en tilfældig svingning i ynglebestand eller endnu et offer for skovning i yngletiden.

Den sidste fokusart er Rødrygget Tornskade, hvis bestand i 2011 nok ligger på omkring 100 ynglepar. Det er fortsat en meget stor bestand i Danmark og på niveau med tal fra 2008 og 2009, men klart under 118-124 par i 2009 og rekorden 133-135 par i 2010. Forstyrrelser i yngletiden, total rydning i nye lysninger og manglende pleje af eksisterende ynglesteder, som medfører tilgroning, er faktorer, som påvirker Tornskadens ynglesucces nu og vil gøre det endnu mere fremover, hvis Naturstyrelsen ikke i højere grad vil kigge i de plejeplaner, som Gribskovgruppen på opfordring udarbejdede til Naturstyrelsen i 2009 for denne art samt for Hvepsevåge, Svaleklire og Sortspætte.

Nye ynglefugle som Fiskeørn og Trane er ved at etablere sig i Gribskovområdet

Der var ikke kun dårlige resultater at forholde sig til på statusmødet. Selv om de ikke fik ynglesucces i år, så rummede Gribskovområdet to yngleforsøg af Trane og et af Fiskeørn, begge er tidligere udførligt omtalt her på Nyhedssiden (se 5. juli, 21. juli og 24. august). Og Rød Glente har ynglesucces igen, et par med tre udfløjne unger. Korttået Træløber yngler igen i Gribskov, fortalte vi 10. juni, siden er endnu et ynglepar med unger fundet, og dertil kommer flere, andre syngende fugle. Så omsider synes den korttåede at etablere sig for alvor. Endelig er der fundet mindst et par med unger af Rødtoppet Fuglekonge og 8 syngende fugle. Tal på linje med de foregående år.

Skovsneppe, Spætmejse og Lille Korsnæb er nye fokusarter i 2012

På statusmødet drøftede vi osse, hvilke arter der især skal have have Gribskovgruppens opmærksomhed i 2012. Foruden de obligatoriske – fordi de er udpegningsarter til IBA-område - Hvepsevåge, Sortspætte og Rødrygget Tornskade, og de faste – fordi Gribskovområdet rummer væsentlige bestande af dem - Duehøg, Svaleklire og Lille Flagspætte, blev der enighed om at øge aktiviteten ved at fokusere på Skovsneppe, Spætmejse og Lille Korsnæb, tre arter som der ikke foreligger tællinger af siden Fuglenes Dannmark 1993-94. Man vil snart kunne læse mere om 2012-arterne på siden Fokusarter. Og selvfølgelig vil der blive holdt øje med øvrige mere eller mindre sjældne ynglefugle, som osse er nævnt i denne artikel.

Der blev på mødet osse lagt op til blandt andet grill-lørdag ved Hvidekilde 24. september, arrangeret af lokalgruppen for Hessemoseområdet og til en tur med vejledning i søgning efter rovfuglereder, når løvet er faldet, især med henblik på Hvepsevågereder.

___________________________________________________________________________________

24-08-2011: ENDNU ET YNGLEFORSØG AF FISKEØRN – OG DENNE GANG INDE I SKOVEN

Gribskov gav i 2011 plads til ét af kun tre ynglepar i Danmark

Fiskeørn ses ofte i Gribskovområdet og ikke kun under træk forår og efterår men osse sommeren over. Sådan har det været i mange år, ikke mindst siden engsøerne kom til i 90’erne, men det lykkedes aldrig at finde ynglefugle med rede før i 2008, da caretakergruppen kunne registrere et par i Strødam reservatet – en fredelig lokalitet, hvor man kun har adgang med særlig tilladelse. Fuglene kunne dog meget hyppigt ses fouragere i Strødam engsø. Det var ét af kun to ynglepar i Danmark dette år, det andet par var et fast par i Nordvestjylland, som fik to unger på vingerne. Vi så med spænding hen til 2009 – og 2010 – og 2011, men ingen Fiskeørn forsøgte sig igen i Strødam reservatet.

Men i 2011 sker der så alligevel noget – men inde i Gribskov! Caretakerparret Luise Stender og Per Ekberg Pedersen får en stor oplevelse to tidlige morgener i juni måned. Her følger beretningen om deres opdagelse af ynglende Fiskeørn, fortalt af Per Ekberg Pedersen.

En spændende historie fra Gribskov juni 2011

Så skete det helt uventede igen. Luise og jeg var i skoven i går og i dag. Vi sidder ved mosen og kikker, og vi har lige set en Fiskeørn svinge sig op over skoven. Jeg siger: Kan du se den gran, der er væltet over i en anden gran. Det er da lige et egnet sted for en fiskeørnerede. Pludselig siger Luise: Det ligner da en fiskeørnerede, der ligger i toppen af den udgåede gran derovre. Jeg tænker: Hvad er nu det, hun siger? Det lyder da noget usandsynligt, der er jo aldrig fundet fiskeørnerede inde i Gribskov. - Jeg kikker derover og får noget af et chok, da jeg ganske rigtigt ser en rede i toppen, ganske vist ikke ret stor, men det ligner unægteligt en fiskeørnerede. Jeg kan næsten ikke tro, at det er rigtigt. Store, afbrækkede grene ligger deroppe og lyser op med friske, lyse ender, og de er lagt fint, og formet som en rede.

Luise er meget målsat på at køre derud næste morgen og se, om ikke der sidder en Fiskeørn på reden, eller om der måske kommer én flyvende ind med grene til reden. Jeg tror inderst inde ikke helt på det, men ok, det er værd at prøve. Og det gør vi så. Klokken 7 står vi derude. Kikker op på reden, jo det ligner sgu godt nok en fiskeørnerede, men der er ingen Fiskeørn. Vi spejder lidt omkring, der er ikke noget at se. Pludselig siger Luise: Der sidder en fiskeørn! - Godt gemt inde mellem træerne sidder ganske rigtigt en Fiskeørn. Det var dog utroligt og rigtigt godt opdaget. Nu er det, som om det utænkelige er ved at hænde. De næste 20 minutter er næsten som en drøm, hvor vi er bange for at vågne, og ingenting er hændt. Den er god nok, vi drømmer ikke, der sker virkelig ting og sager ved reden nu denne skønne morgen midt inde i Gribskov, hvor stilheden stadig hersker kun afbrudt af Rødstjertens sang og Svaleklirens sagte tikken for at advare sine unger, når Musvågen svinger sig ud over engen på jagt efter føde. Luise blev helt høj af denne oplevelse og jeg blev faktisk også lidt høj af denne oplevelse ved mosen, selvom jeg har set og oplevet meget de seneste år i skoven!

(Per Ekberg Pedersen)

Der ses mange Fiskeørne i Danmark – men yngleparrene er få og succesen begrænset

Fiskeørnene har bygget på reden siden maj 2011, siger Per Ekberg. Og de har noget usædvanligt opholdt sig ved reden hele sommeren, selv om yngleforsøget blev uden succes, idet der ikke er kommet unger i reden. Om der blev lagt æg, vides ikke, da reden ikke har været undersøgt. Endnu 13. august så Per Ekberg de to ynglefugle ved reden, og de reagerede heftigt og kom i strid med en tredje, forbiflyvende Fiskeørn! I år har der været to andre ynglepar i Danmark, begge i Nordvestjylland, og begge par har fået unger, forlyder det, inden årets rapport fra artscaretakeren for Fiskeørn Leif Novrup bliver lagt frem.

På caretakerhjemmesiden for Fiskeørn kan man i årsrapporterne læse, at der i 2009 kun blev registreret ét ynglepar, nemlig det faste i Nordvestjylland, som fik tre unger på vingerne. Samme par var osse alene om at figurere som ynglefugle i 2010,men da opgav de og forlod reden omkring 1.maj! I sommerperioden er der årligt observationer af Fiskeørn på mere end 50 lokaliteter i Danmark, heraf ligger de 9 i Nordsjælland. Hyppigst bliver Fiskeørne set i Gribskovområdet, ved Ølsemagle revle, Årslev engsø, Skjern enge og Vejlerne. Men redefund er ikke der gjort hverken her eller på andre besøgte lokaliteter før altså i år med et i Gribskov og endnu et i Jylland. I august ses ofte unge Fiskeørne, altså fugle fra samme kalenderår, men de må betragtes som trækfugle fra Norge eller Sverige, når der ikke foreligger redefund.
Og så må vi vente til 2012 for at se de første unge Fiskeørne gå på vingerne over Gribskovområdet. Tredje gang er lykkens gang!

LÆS mere om Fiskeørn på Danmarks fugle: www.dofbasen.dk/ART (link her på siden under Vigtige arter) – og på Truede og sjældne arter: www.dofbasen.dk/DATSY.

P.S. Af hensyn til beskyttelse af de ynglende Fiskeørne har vi valgt ikke at bringe noget nyt om begivenheden før nu efter ynglesæsonens afslutning.


14-08-2011: INVASION AF HVIDVINGET KORSNÆB I DANMARK

- og en lille flok holder for tiden til i Gribskov!

Mens Lille Korsnæb er en ofte forekommende fugl i Gribskovområdet, ses de andre skandinaviske arter i Loxia-slægten betydeligt sjældnere. Mens Stor Korsnæb dog ses næsten årligt, dukker Hvidvinget Korsnæb op med ganske mange års mellemrum. Men i år er en invasion i gang i blandt andet Danmark. Især i Nordjylland er set mange fugle, i Torup klitplantage, nord for Vejlerne således 11. august 48 rastende fugle. Og ved Hals samme dato 83 trækkende fugle, de største flokke på 28 og 26 ex. I Østdanmark er Hvidvinget Korsnæb især set i Gribskov og i Tisvilde hegn. I Gribskov blev fuglene opdaget 7. august i et lille område med lærk, hvor Hærvejen krydser Hvidekildevej. De har været ganske nemme at se og høre, og der er næsten altid et par fugle til stede. Som flest er der set 7 (af en enkelt observatør) og 5 fugle samtidigt, som redaktøren oplevede ved to timers ophold på Hærvejen 13. august. Ud fra oplysninger om alder og køn ved de enkelte observationer skønner vi, at det nok drejer sig om en flok på måske op til en halv snes eksemplarer. Lille Korsnæb ses hyppigt fouragere i de samme lærketræer, men de to hvide vingefelter gør en bestemmelse sikker, blot man venter, til de er set eller kaldet hørt og ikke fejlbestemmer ungfugle, som hos Hvidvinget Korsnæb osse har relativt tydelige hvide felter i vingerne.

EKSTRA! Der er Hvidvingede Korsnæb andre steder i Gribskov!

Efter at denne artikel var skrevet og lagt på hjemmesiden, er nye data fra Gribskov om de hvidvingede lagt på DOFbasen. Det er caretakerparret Per Ekberg Pedersen og Luise Stender, som 13. august dels har set en hunfarvet fugl ved Grøftemosevej og dels en adult han og en hunfarvet fugl ved Stutterivej N for Stjernen. PEP har i dag sendt mig fotos af Korsnæbhannen – og endnu et billede af de Hvidvinbgede Korsnæb i Gribskov er lagt på hjemmesiden! Det anede redaktøren, at der kunne være andre Hvidvingede Korsnæb i den store skov end på Hærvejen, hvilket to caretakere fint har dokumenteret. Så nu bør alle interesserede opsøge lærkeplantninger i skoven!


2002 og 1987 er tidligere store invasionsår i Gribskov

Hvidvinget Korsnæb foretager store flytninger, når dens basisføde – frø fra Lærkekogler - svigter i dens udbredelsesområde, som er tajgaens lærkeskove i Sibirien og Nordamerika samt i mindre omfang og vekslende fra år til år i europæisk Rusland og Nordskandinavien, hvor der efter invasionsår kan være mange ynglende fugle. Under disse flytninger når nogle fugle ned til Danmark, Polen og Tyskland, ja endog Storbritannien! Antallet kan svinge meget. I Gribskov blev der ifølge DOFbasen set en enkelt fugl i 2008 og én i 2003, 18. februar – den sidste fra en invasion i 2002, hvor der var 24 observationer fra 17. august til 26. december, heraf de 11 i fire dage i august. Der var aldrig mere end én eller to fugle i observationerne. Herefter skal vi helt tilbage til 1990 med én observation af én fugl. Og endelig til 1987, et andet stort invasionsår, men hvor fuglene – i hvert fald på DOFbasen – først dukker op midt i vinteren. Her finder vi 12 observationer fra 4. januar til 12. februar, de fem største drejer sig om 12, 10, 9, 8 og 5 eksemplarer.

- og lidt mere om forekomsten i Gribskov af de to andre Korsnæb i

Lille Korsnæb er siden 2002 årligt forekommende i Gribskov, når vi ser på DOFbasen. Fra 1977 og til og med 1999 mangler der kun data fra fem år og så altså fra 2000 og 2001. Under Fuglenes Danmark blev Lille Korsnæb registreret med 0-1 ynglepar i 1993 og efter en foregående invasion med 22-24 ynglepar i 1994! Under Caretakerprojektet er der ikke gjort tiltag til at registrere ynglende Lille Korsnæb, så vi har ikke noget klart billede af arten som ynglefugl de senere år. Stor Korsnæb er aldrig fundet ynglende, men forekommer med få eksemplarer årligt i Gribskov siden 2002 med undtagelse af 2003, og før da i årene 1999, 1991, 1990, 1987, 1984. Den er almindelig ynglefugl i Skandinavien helt ned til Mellemsverige.

NB. Følg med i, hvad der sker med de hvidvingede på siden: EKSTRA - Månedens fugl.

___________________________________________________________________________

21-07-2011: TRANERS YNGLEFORSØG OG NATURSTYRELSENS SKOVNINGSPOLITIK

- emner i artikler om Gribskovområdet i Frederiksborg Amts Avis og POLITIKEN

Begge dele – yngleforsøg fra to par Traner og skovenhedens barske fældningspolitik i yngletiden – omtalte vi senest her i Nyheder 5. juli. Nu har begge emner osse fundet vej til dagbladene! 20. juli bringer Frederiksborg Amts Avis forsidenyheden: Tranen tæt på at blive ynglefugl (i Gribskovområdet, red.). Og følger op på side 2 med artiklen: Traner har kig på skovmose i Gribskov, illustreret med et foto af Per Ekberg Pedersen, der viser en trompeterende Trane i Gribskov. Han kommenterer blandt andet med disse ord: - Men man skal nok sørge for, at der ikke er for megen aktivitet i de områder, hvor tranerne slår sig ned, hvis man vil have dem til at yngle. Det går an i Strødam (fordi det er et privat reservat, red.), men det gik galt i år ved skovmosen. Skovningen mindre end 100 meter fra mosen midt i yngletiden var utvivlsomt årsag til, at yngleforsøget glippede for andet år i træk, mener Per Ekberg Pedersen. Skovfoged Ole Andersen er ikke uventet uenig i, at Naturstyrelsen Nordsjælland har forstyrret Tranerne alvorligt ved træfældning og tror, at etablering af flere skovmoser vil skabe velegnede steder til Tranerne.

Ornitologer kræver stop for træfældning i yngletiden

En af POLITIKENS miljøjournalister Ellen Ø. Andersen har besøgt Gribskov sammen med Per Ekberg Pedersen samt fotografen Miriam Dalsgaard og beskriver i en større artikel 17. juli den omfattende skovning, som finder sted året rundt i Gribskov, yngletid eller ej. Per Ekberg Pedersen fortæller især om den store tilbagegang for Duehøg, som er gået tilbage fra 20 ynglepar for et par år siden til kun 4-5 ynglepar i år! Han bakkes op af DOF´s formand Egon Østergaard, som blandt andet siger: - Når man fælder i de måneder, hvor de fleste fugle yngler, er man ude på kanten af lovgivningen. Desuden er det uetisk, at skovningsmaskiner kvaser i tusindvis af fugleæg og fugleunger.
Skovfoged Jens Bach siger til POLITIKEN med lidt andre ord det samme, som hans skovrider Jens Bjerregaard Christensen gjorde til Frederiksborg Amts Avis, da denne behandlede spørgsmålet i en artikel 15. juni (se vores artikel 5. juli). – Vi gør alt, hvad vi kan, for at tage hensyn til fuglene. Men vi kan ikke indstille skovdriften i fire måneder. Det er simpelt hen et spørgsmål om økonomi. Men hvis det besluttes anderledes centralt i styrelsen, vil vi naturligvis rette os efter det, siger Jens Bach. Problemet illustreres lysende klart i et stort foto af Miriam Dalsgaard, som viser en af de forladte Duehøgereder med for nyligt fældede træer tæt på redetræet!

Bedre betingelser i en nationalpark? Men den lader fortsat vente på sig!

Kunne man forestille sig, at en Nationalpark Nordsjælland ville give muligheder for bedre beskyttelse af natur og fugle end den aktuelle status som EU-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitat, der ellers på papiret skulle sikre dette? Foreløbigt er det fortsat usikkert, hvornår en Nationalpark Nordsjælland ser dagens lys. Der blev ingen forhandlinger af spørgsmålet i folketingets miljøudvalg i juni som ellers forventet. Tværtimod blev nationalparken ved Skjern å, som ellers skulle være indviet i denne måned, ikke sat i gang, fordi man nu har fundet ud at ville forsøge at gøre den større end først besluttet. Ubeslutsomheden præger osse socialdemokraten Mette Gjerskov, som i april sagde til denne hjemmeside, at Nationalpark Nordsjælland skulle besluttes inden tingets sommerferie, ellers måtte den opgives! Vi har i juni efter to møder i miljøudvalget uden behandling af emnet stillet de opfølgende spørgsmål, om det ikke længere er hendes synspunkt, og om nationalparksforliget burde brydes inden et valg for efter valget at skabe et mere arbejdsdueligt flertal omkring nationalparkerne. Men det ville hun ikke tage stilling til! Hun håbede fortsat på en løsning på to sene møder inden ferien. Men det kom der ikke noget ud af!


16-07-2011: GRIBSKOV-LOKALITETER PÅ DOFBASEN

- en vejledning til observatører i Gribskov, der indtaster deres observationer!

Gribskov – altså selve skoven ikke at forveksle med det større IBA område Gribskovområdet - figurerer på DOFbasen med et antal dellokaliteter som (bortset fra små, rene sølokaliteter) er følgende p.t. (juli 2011):

Gribskov - hele skoven
Gribskov Nord
Gribskov Midt, nordlige del
Gribskov Midt, sydlige del
Gribskov Øst, nordlige del
Gribskov Øst, sydlige del'
Gribskov Hessemoseområdet
Gribskov Strøgårdsvang
Gadevang skov
Harager hegn
Selskov
Stenholts Indelukke
Stenholtsvang

NB. Strødam reservatet, som osse er en lok. på DOFbasen og et tilgrænsende privat skovområde, indgår ikke i Gribskov – men i IBA Gribskovområdet. Der er ikke offentlig adgang til reservatet.

Som det fremgår er desværre ikke alle områder oprettet med Gribskov som indledning, hvilket kort sagt ikke kan korrigeres, fordi det vil sprede obs. fra en lok. over flere navne og besværliggøre indhentning af data ifølge DOFbasen. Ved indtastning på DOFbasen får man ved at begynde med Grib… således udover Gribskov - hele skoven kun en del af Gribskovs dellok. at vælge imellem, hvilket foranlediger visse urutinerede brugere til at ræsonnere, at der ikke er andre dellok. i skoven. De fem sidste overses således, hvis man ikke har dem i tankerne. Det forsøger vi at afhjælpe ved at få oprettet to nye dellok.: Gribskov Syd, østlige del og Gribskov Syd, vestlige del. Forhåbentligt er det på plads i august 2011. Harager hegn bliver desværre måske fortsat et ”hængeparti” uden Gribskov-betegnelse. Selvfølgelig vil man fortsat osse kunne bruge dellok. Selskov, Stenholts Indelukke og Stenholtsvang til indtastning, hvis man foretrækker det til obs. fra præcist disse områder.

På DOFbasens forside findes under kortet over dagens obs. et link til et detaljeret kort over lokaliteter på DOFbasen. Ved at forstørre det kan du få fremkaldt alle DOFbaselok. for et givet område og for hver lok. fremkalde yderligere data om beliggenhed, afgrænsning, observationer m.m. Sådan kan du altså få nøjagtig besked om afgrænsningen af de enkelte delområder i Gribskov, hvilket er en forudsætning for at vælge ret dellok. Det forudsætter naturligvis endvidere, at du osse er i besiddelse af et detaljeret kort over Gribskov med vej- og andre stednavne. Dette findes blandt andet i Naturstyrelsens fire foldere om Gribskov og i kortbilaget til Gribskovbogen bd. 1-2 (Flemming Rune).

Mange observationer lægges ind på Gribskov-lok. uden nærmere angivelse af sted for obs., f.eks. sø, vej, vej-x, bakke eller kombination af disse. Det gør obs. mindre brugbar især hvad angår ynglefugle, fordi den ikke kan bruges i en registrering af ynglepar. Derfor anbefaler vi, at man for i hvert fald de i denne sammenhæng mere interessante arter indtaster en mere præcis stedbeskrivelse for den givne obs. i notefeltet. Ellers er vi nødsaget til at foretage en skriftlig henvendelse via DOFbasen til dig for at kunne anvende observationen.


ARNE OLESEN, webredaktør.

P.S. Denne skrivelse vil fremover tilgå brugere af DOFbasen, som webredaktøren under sin løbende læsning af observationer fra Gribskovområdet måtte konstatere har kikset med valg af korrekt DOFbase-lokalitet, hvilket som oftest kun kan ses, hvis der findes en note med mere præcis stedangivelse. Så nogle skal nok blive overset!

_______________________________________________________________________________

05-07-2011: TRANER DANSER OG NATRAVNE SPILLER I GRIBSKOVOMRÅDET DENNE SOMMER

- men teknisk kiks i tornskadeprojektet og stor tilbagegang for Duehøg

Juni er en af de helt store måneder, når det gælder registrering af ynglefugle. Og der er både gode og dårlige nyheder i 2011. Natravn har indtil 1992 optrådt sporadisk i Gribskov og figurerer i de tre tidligere registreringsprojekter med få par, flest i 1978-79 med 5 ynglepar. I Fuglenes Danmark 1993-95 var der kun en enkelt observation af en rastende fugl. På DOFbasen er der 19 observationer indtastet, flere af tidlige, rastende fugle. Spillende fugle er registreret med 1-2 eksemplarer i 1979, 1983, 1989, 1991 og 1992. Trods eftersøgninger er der under caretakerprojektet kun fundet én fugl før 2011, nemlig en rastende, der blev skræmt op 31. maj 2010. Men i år er der fundet to fugle, begge sidst i juni. En rastende fugl blev midt på dagen skræmt op på Rævebakken 22. juni af to observatører. Og den 29. juni tog en af Gribskovs gamle veteraner på fuglefronten Peter Petersen på en natlig cykeltur og fandt selv for første gang i ganske mange år til sin store glæde en flot spillende og flyvende Natravn, som holdt til i de store, nye overdrevsområder ved Sandskredssøen. Gode nyheder for Gribskov i et år, hvor der ellers i Nordsjælland maksimalt er set eller hørt seks Natravne, én i Søborg sø og resten ved Nordkystlokaliteter.

Skovningspolitikken påvirker fuglelivet alvorligt

Traner skrev vi sidst om i Nyheder 10. juni, de to tilbagevendte fugle ved Strødam engsø blev set et par dage mere, men yngel blev der ikke noget af i år. Det samme gjaldt det par, som holdt til i en mose i Gribskov, men skovning mindre end 100 m fra mosen midt i yngletiden var utvivlsomt årsag til, at yngleforsøget glippede for andet år i træk! Det mener Per Ekberg Pedersen. Det samme gælder en karakterart for Gribskov som Duehøgen. Vi har vænnet os til en stabil bestand på omkring 20 ynglepar, men i år tegner det til langt færre. Per Ekberg Pedersen skriver:

- Det er det dårligste år, siden vi startede i 2004. Jeg har tjekket de fleste af de 23 kendte redesteder, kun fire steder er der Duehøge. Dette skyldes formentligt den overdrevne store hugst i yngleperioden, som er optrappet de sidste par år. Jeg advarede mod det for to år siden. Da kunne jeg se, at Duehøgene blev mere stresset.

I Frederiksborg Amts Avis for 15. juni sagde skovrider Jens Bjerregaard Christensen som et svar på den af DOF Nordsjælland rejste kritik af Naturstyrelsens skovningspolitik blandt andet: - Vi skal balancere naturbeskyttelsen med økonomien, og vi mener, at vi tager hensyn til det beskyttede fugleliv både generelt og i de konkrete tilfælde, hvor ornitologerne gør os opmærksomme på problemer.

Nu har skovenheden siden caretakerprojektet startede i 2004 hvert efterår fået årets ynglekort for Hvepsevåge og Duehøg – og for hvert år mere og mere præcist ved hjælp af GSP-teknikken. Og hvad angår Trane, så er det som skrevet andet år, at et par forsøger sig i samme mose! Den gode hensigt er der måske, men pengene vejer tungere, for som skovrideren siger i samme avisartikel: - Vi har en maskinpark, som skal køre hele året for at skabe rentabilitet i skovdriften.

Tre fokusarter holder stabile bestande

Hvepsevåge og Svaleklire er to af udpegningsarterne for Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde. Det ser rigtigt godt ud for Hvepsevågen i år, siger Per Ekberg Pedersen. Den er på plads på de kendte ynglesteder. Og Svalekliren er der i hvert fald 21 ynglepar af i år, men flere er mislykket med ynglen – igen på grund af skovning i yngletiden!

Rødrygget Tornskade er jo med sin bestand på over 100 ynglepar næsten blevet Gribskovs karakterfugl nr. 1. I modsætning til de to foregående arter er denne udpegningsart med lidt tålmodighed nem at finde og studere. De kom sent i år som andre SØ-trækkere men er på plads, og 3. juli blev de første udfløjne unger observeret. Foreløbigt er der tjek på omkring 60 par, og da juli er den absolut bedste måned at finde tornskaderne i, så ser det fornuftigt ud.

Fugletræksprojektet med lysloggere på Rødrygget Tornskade beskrev vi senest i Nyheder for 14. april: Med Tøttrup og tornskader til Afrika og retur. Sidste år blev der monteret 20 nye og lettere loggere på tornskader i Gribskov. Desværre er der lavet fejl i de nye loggere fra producentens side. Nok har man indtil forleden genfundet seks af de pågældende fugle og ydermere fanget tre af dem. Men kun en logger rummede data fra hele perioden, en anden har kun fungeret i 150 dage, og en tredje endnu kortere tid. Hvordan det påvirker projektets fremtid, ved vi ikke noget om endnu. Men det er et kedeligt afbræk i et interessant projekt, som har krævet megen planlægning og meget feltarbejde.

______________________________________________________________________________


23-06-2011: SÅDAN BØR MAN PASSE PÅ RØDRYGGET TORNSKADE

Resultater fra et bachelorprojekt om tornskaden i Gribskov

Nicolas Azaha Schnedler-Meyer skrev i foråret 2010 et bachelorprojekt om tornskaden og gennemførte i en uges tid studier i Gribskov med støtte i blandt andet kort over ynglepladser og andre data fra Per Ekberg Pedersen, Gribskovgruppen og digitale kort fra Naturstyrelsen i Nordsjælland. Han indsamlede selv data ved at besøge alle ynglesteder i den sydlige del af skoven samt samle oplysninger om såkaldte ”nulpunktslysninger”, dvs. lysninger hvor tornskaden aldrig har ynglet. Projektet gik ud på dels at undersøge, hvor tornskaden foretrak at yngle, dels at lave anbefalinger til forvaltningen af Rødrygget Tornskade i Gribskov.

I det netop udkomne nummer 2 2011 af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift bringes en mindre artikel af Schnedler-Meyer, hvis sidste halvdel rummer resultater fra hans undersøgelser og anbefalinger til forvaltning af arten i Gribskov, set ud fra skovens aktuelle strategi. Da DOFT kun tilgår et mindre antal af DOF´s medlemmer, finder vi det relevant her at viderebringe denne del af artiklen. Vi kan samtidig oplyse, at der senere kan forventes offentliggjort en større artikel i samme tidsskrift om Rødrygget Tornskade i Gribskov, forfattet af leder af det aktuelle loggerprojekt Anders Tøttrup og Per Ekberg Pedersen.

Forvaltning af Rødrygget Tornskade i Gribskov (uddrag).

Resultaterne viste, at der generelt var højere ynglesucces i varierede lysninger med mosaikagtig variation i jorddække, vegetation og beplantning, og det så ud til, at udkigsposter var meget vigtige., f.eks. i form af helt unge træer eller kunstige hegn. Desuden syntes ynglesuccesen at være højere i lysninger, som var afgræssede af kvæg, hvilket formodentlig hænger sammen med, at kreaturer holder vegetationen lav, at kokasser giver næring til gødningsbiller og andre insekter, og at afgræsningen øger forekomsten og variationen i blomstrende planter, som tiltrækker bier, sommerfugle og andre insekter.

Tres procent af tornskadeparrene fandtes mi midlertidige rydninger i skoven, dvs. nyplantede områder, oftest med unge nåletræer. Antallet af par sådanne steder toppede efter omkring 7 år, hvorefter den faldt igen. Dette giver nogle interessante perspektiver i forhold til Skov- og naturstyrelsens (hedder i dag kun Naturstyrelsen. Red.) nye strategi for forvaltningen af Gribskov, idet de nye retningslinjer betyder et stop for renafdrift og en langsom overgang hen imod mere løvskov. Samtidig vil man skabe flere permanente enge i skoven.

Mine resultater tyder på, at denne praksis kan være skadelig i forhold til tornskaden. De midlertidige lysninger er gode habitater, men generelt kun i få år, og det tager tid for dem at ”modnes”. Derfor kan indstilling af renafdriften medføre mangel på gode ynglepladser om 6-8 år. Det synes i hvert fald nødvendigt med en overgangsperiode, hvor renafdriften fortsættes i mindre omfang. De nye permanente lysninger kan vise sig at være ligeså gode eller bedre habitater end de midlertidige lysninger, forudsat at der sikres kort vegetation og gode betingelser for insektlivet i området, foruden et passende antal spredte buske og unge træer til udkigsposter og redetræer. Tiltag, der vil kunne give denne effekt, er f.eks. kreaturafgræsning og etablering af levende hegn eller små spredte grupper af buske eller unge træer-

Nicolas Azaha Schnedler-Meyer. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Københavns Universitet.

Gribskovgruppen kan med tilfredshed notere, at Schnedler-Meyers konklusioner og anbefalinger osse figurerer i den Plejeplan for Rødrygget Tornskade, som den daværende Gribskovgruppe udarbejdede i 2009 til Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland på opfordring fra samme (denne plejeplan og tilsvarende for Hvepsevåge, Svaleklire og Sortspætte kan læses på vores side: Plejeplaner Fugle). Det er ikke vores indtryk, at Naturstyrelsen til dato har taget det store indtryk af plejeplanerne fra 2009. Om anbefalingerne fra et bachelorprojekt om Rødrygget Tornskade i Gribskov vil have større virkning, kan man have sine tvivl om, ikke mindst set i lyset af den aktuelle debat om skovning i yngletiden - et spørgsmål som vi snarest kommer ind på.

_______________________________________________________________________________

17-06-2011: SYNGENDE FLODSANGER TRÆKPLASTER I STRØDAM

- den tredje i Gribskovområdet efter fund i 2009 og 1996

Flodsanger er en ret sjælden gæst i Danmark og trækker derfor altid mange fuglekiggere til, ikke mindst dem, som tæller såkaldte årsarter! I Strødamområdet har en Flodsanger sunget ret intensivt i perioden 6.-12. juni i år. Den synes nu at være borte (eller har standset sangen). For dem, der ikke har hørt den, er der andre muligheder. Lige nu meldes der om syngende Flodsangere nær Nivå kirke og ved Mølleåen mellem Fuglevad og Brede (se mere på www.dofbasen.dk).

Flodsanger hører til slægten Locustella og er beslægtet med Græshoppesanger, som er relativt almindelig i Danmark nu om dage og blandt andet kan høres fra flere struber i øjeblikket i netop Strødamområdet! Endnu en slægtning er Savisanger, som i 2009 optrådte i Magisterkogen i Sønderjylland med 4 ynglepar. I 2009 blev der i alt registreret 41 Savisangere i Danmark men kun 9 Flodsangere, alle ni syngende hanner (Fugleåret 2009 s. 114-115). Flodsanger er endnu ikke konstateret ynglende i Danmark. Det er en østlig art, hvis vestgrænse nogenlunde følger det gamle jerntæppe i Europa. Fælles for alle tre arter er deres mekaniske, snurrende sang, som kræver et lydhørt øre for at skelne dem fra hinanden. Du kan læse meget mere om disse tre interessante sangere og høre deres stemmer på DOF-siden Danmarks Fugle (www.dofbasen.dk/ART eller vælg adgang direkte fra vores venstre kolofon øverst!).

Tre syngende Flodsangere i Gribskovområdet og otte andre i Nordsjælland meldt siden 1985

Det er kun to år siden, at en Flodsanger sidst blev hørt i Gribskovområdet. I 2009 blev en syngende fugl hørt i Stenholts Indelukke i mere end fem uger, mere præcist fra 21. juni til 26. juli. Den trak ligeledes mange lyttere til og blev indimellem fint set, som det fremgår af det foto af Per Vindis, som p.t. kan ses på indgangssiden Beskrivelse. Den tredje Flodsanger fra vores område blev osse hørt i Stenholts Indelukke, nærmere bestemt nær Hvass’ Dam og figurerer på DOFbasen med observationer fra 2. til 6. juni 1996.

I Nordsjælland uden for Gribskovområdet foreligger der indberetninger på DOFbasen om i alt 8 Flodsangere. Ud over de aktuelle fra Nivå og Mølleåen drejer det sig om syngende fugle fra Søborg sø 2010, Langstrup mose 2007 og 1998, Indelukket i Hillerød 2000 og 1995, Snevret 1994, Esrum sø, Kobæk vig 1989 og Ellemosen 1985. Der kan udmærket være hørt flere fugle, men det er langt fra alle ældre observationer fra før DOFbasens etablering i 2001, som er lagt ind på basen efterfølgende, og jo længere man går tilbage, jo større er usikkerheden selvfølgelig. Derimod er det sandsynligt, at alle bemærkelsesværdige observationer af fugle fra 2001 og fremover er indrapporteret til basen.

Afslutningvist kan det oplyses, at der i år til nu er meldt syngende Græshoppesangere fra Nordsjælland i 102 tilfælde fra en snes lokaliteter, flest fra Søborg sø med max. 8, Langstrup mose og Enghave ved Frederikssund med hver max. 5 og som nævnt Strødamområdet med 3. Et rimeligt slag på tasken siger, at det drejer sig om op til 40 individuelle fugle. Savisanger er senest registreret i Nordsjælland i 2009, hvor en fugl sang en uge i maj i Holløse Bredning. Kun otte fund fra Nordsjælland figurerer i DOfbasen, heraf to fra Gribskovområdet, nemlig én tilsyneladende ikke-syngende og ej heller beskrevet fugl en enkelt augustdag i Strødamområdet i 2007 og én syngende i Møllekrog i 1978, sidstnævnte registreret af stadig aktive Henrik Boeg fra Fredensborg!

________________________________________________________________________

10-06-2011: KORTTÅET TRÆLØBER YNGLER IGEN I GRIBSKOV

og andre nyheder om ynglefuglene

Korttået Træløber blev i 2005 registreret som sikker ynglefugl ved Dronningens Bøge i Gribskov, og det var det første ynglefund af arten i Gribskov! Nyt ynglefund samme sted i 2007, men så der gik der nogle år, hvor der blev hørt syngende fugle flere steder ved Søvejen, men intet sikkert ynglefund blev gjort. Tidligere i dette forår blev der registreret op til 3 syngende fugle ved Søvejen, og 3. juni kunne Per Ekberg Pedersen se en adult fugle fodre unger ved – ja igen Dronningens Bøge. Så Korttået Træløber kan nok ses som fåtallig men fast ynglefugl i Gribskov, selv om der ikke gøres sikre ynglefund hvert år.

Ved Strødam engsø blev to Traner set fra 27. marts og fremover så stabilt, at vi den 11.maj omtalte dem som et sandsynligt ynglepar. Frem til 21. maj sås de dagligt, men så var de tilsyneladende væk, mislykket yngleforsøg? Men fra 31. maj er et par set igen dagligt fouragere på engene, og det må vel være samme par men uden unger. Nu er der i hvert fald set par af Traner i en længere periode i yngletid både 2010 og 2011 i Gribskovområdet, så måske er næste år lykkens gang?

Per Ekberg Pedersen fortæller i en lille oversigt fra begyndelsen af juni, at Hvepsevågerne er på plads de sædvanlige steder. Og at Lille Præstekrave, som vi 11. maj fortalte om som ny art for Gribskov, nu osse er ny ynglefugl, idet et par holder til ved Sandskredssøen. Der er fundet 15 ynglepar af Svaleklire, men mange lokaliteter er endnu ikke gennemsøgt. Og Rødtoppet Fuglekonge optræder i 2011 med mindst 7 ynglepar. Her skal vi tilbage til 2008 for at finde et højere tal.

Rødrygget Tornskade har været ret forsinket i dette forårstræk som andre trækfugle fra SØ, men er nu ankommet i pænt antal. Den første fugl med logger fra Anders Tøttrups trækprojekt (SE f.eks. Nyheder fra 14. april: Med Tøttrup og tornskader til Afrika og retur) er fanget på Spåneltsvej, og fire andre med loggere er fundet og skal indfanges de nærmeste dage, skriver Per 3. juni. Vi følger op på dette projekt senere på sommeren.

Sortspætten forsvinder ikke men der er færre end før
Sortspætten har været et smertensbarn de senere år med en uventet stor tilbagegang fra omkring 15-20 ynglepar til kun 6-10 par i 2008 og helt nede på 3-5 par i 2009. I 2010 rettede bestanden sig lidt op til samme tal som i 2008, og Peter Petersen kan fortælle, at igen i år ender opgørelsen med 6 sikre ynglepar og op til 4 mulige ynglepar. Det tyder på en stabilisering på et betydeligt lavere niveau end det, som vi troede var en slags normalbestand for Gribskov. Årsagerne er der ingen, som rigtigt kan pege på. Af forstyrrende indslag kan vi nævne skovens bekæmpelse af angreb af barkborebille på rødgran for nogle år siden, de sidste års store rydninger af nåleskov og den løbende overgang fra nåleskov til løvskov. Men der foreligger ingen forsøg på undersøgelser, og Naturstyrelsen Nordsjælland synes upåvirket af, at der er tale om en af udpegningsarterne for Gribskov som EU-fuglebeskyttelsesområde, hvis status der skal værnes om!

___________________________________________________________________

31-05-2011: TRÆKFUGLE MEGET FORSINKEDE

- men de kommer trods alt!

DOF’s Nyhedsbrev fortæller 27. maj, at SØ-trækkende sangfugle fra Østafrika er meget forsinkede i forhold til de foregående år. Man har for arterne Nattergal, Kærsanger, Grå Fluesnapper og Rødrygget Tornskade sammenlignet observationer i DOFbasen i år med, hvad der synes at være et gennemsnit for årene 2008-10 for ugerne 16-20 = 18.04-22.05. Allerede ved at sammenligne et gennemsnit for flere år med et tal fra et enkelt år vil en afvigelse kunne blive ret iøjnefaldende. Man opgør nedgangen i antal observationer til -49 % for Nattergal, -41 % for Kærsanger, -40 % for Grå Fluesnapper og ikke mindre end -73 % for Rødrygget Tornskade. Hvad angår antal er tallene endnu højere, for Rødrygget Tornskade således -82 %! Hvad der ligger bag denne forsinkelse, ved man ikke. Nu må forårets punkttællinger vise, om der er tale om reel tilbagegang eller kun en forsinkelse, bemærker Henning Heldbjerg fra DOF.

Vi har lavet vores egen lille undersøgelse af forekomsterne af disse fire arter i Gribskovområdet, rapporteret til DOFbasen og har valgt maj måned (01.05—31.05) fra hvert af årene 2009,2010 og 2011. Maj måned fordi det vil give et mere rimeligt billede af i hvert fald Rødrygget Tornskades forekomst. I de tal som følger er der ikke gjort forsøg på at rense ud for gengangere, dem er der hos især Nattergalen tale om en del af, men det gælder sandsynligvis for alle tre år.

Nattergal blev i 2009 registreret med 61 ekspl. i 17 observationer, i 2010 med 60 ekspl. I 24 observationer og i 2011 med 99 ekspl.i 30 observationer. 2011 er altså et godt år for Nattergalen i Gribskovområdet!

Kærsanger er en sparsomt forekommende art i Gribskovområdet, men der er alligevel ikke tale om de store forskelle fra år til år. 2009 har 9 observationer med 20 ekspl., 2010 henholdsvis 6 og 18, og 2011 8 observationer men kun 14 ekspl. Med lidt god vilje kan man tage dette som eksempel på mulig tilbagegang, men tallene er små.

Grå Fluesnapper blev ifølge DOFbasen registreret i Gribskovområdet i 2010 med 19 observationer, omfattende i alt 41 ekspl. I 2011 er der kun 9 observationer og 17 ekspl. Så her er det tydeligt – eller …? For i 2009 har DOFbasen kun 4 observationer og 5 ekspl. fra maj måned. Men allerede i 2010 så det jo helt anderledes ud, så hvad skal man tro?

Rødrygget Tornskade har vi imidlertid helt hold på, hvad angår antal ynglepar, så dem kan vi sætte i forhold til majobservationerne. I 2011 foreligger i maj fra Gribskovområdet 36 observationer (heraf dog 7 med tallet 0) af i alt 67 ekspl. I 2010 var vi oppe på 62 observationer af 137 ekspl. Det ser jo alvorligt ud. Men kig på 2009: kun 10 observationerr af 23 ekspl.! Hvordan var det så efterfølgende med ynglepar. I 2010 blev der optalt 118-124 ynglepar, men i 2009 med de få majfugle 133-135 ynglepar, rekord for Gribskovområdet!

Så man skal ikke lægge for stor vægt på udsving i ankomsttid – eller på indtastninger af sete eksemplarer, hvor ofte de samme fugle optræder igen og igen. Det afgørende for en valid vurdering af frem- eller tilbagegang er og bliver en grundig og systematisk registrering af ynglende fugle, som det er sket med Rødrygget Tornskade i Gribskovområdet siden 2004. Og i mangel af dette resultaterne fra punkttællingerne af ynglefugle landet over.

__________________________________________________________________

24-05-2011:
FISKEØRNENE RUGER FORTSAT I GRIBSKOV

- og noget om Sorthalset Lappedykker og Indisk Gås samt om Lærkefalk og Trane

Nu er foråret godt i gang, ja faktisk ved at slutte, selv om man synes, at det lige er begyndt! Ynglefuglene er travlt optaget af rugning, æggene holder på at klækkes, lige nu hos f.eks. Sortspætte, hvor Peter Petersens intensive søgning foreløbig er resulteret i 6-8 ynglepar. Enkelte arter er dog først ved at etablere sig, især den sene trækfugl Hvepsevåge, hvor observationer fra Gribskov nu begynder at løbe ind.

Igen i år er fokus frem for alt på Fiskeørnene i Vandmosen. Indtil nu forløber alt, som det skal, efter hvad man kan se fra jorden og på afstand og læse i dagbogen på Gribsø Bakker. Der ruges med regelmæssig afløsning. I 2012 blev første æg klækket midt i juni , og det bliver nok på samme tid, som det sker i år efter observationerne at dømme. Der ses adskillige Fiskeørne i Gribskov , som ud fra sted og adfærd ikke synes at være ynglefuglene fra Vandmosen. Nogen taler for muligheden af to ynglepar i Gribskov. Der er vel større sandsynlighed for, at det drejer sig om oversomrende fugle, som vi har været vant til i Gribskovområdet i mange år.

En anden interessant rovfugl i Gribskovområdet er Lærkefalk, en forventet ynglefugl, som det imidlertid endnu ikke er lykkedes at dokumentere redefund af. I år foreligger der foreløbig to observationer af fouragerende fugle: Per Ekberg så én ved Solbjerg engsø 9. maj og Arne Olesen og Peter Petersen så én ved Sandskredssø i Gribskov 23. maj. Du kan læse mere om forekomsten af Lærkefalk i Gribskovområdet i Nyheder 12-11-2012.

Sorthalset Lappedykker set i Møllekrogen – i dag en sjælden gæst!

Per og Luise Ekberg så ved et besøg i Møllekrogen 11. maj 2 Sorthalsede Lappedykkere med territoriehævdende adfærd. Der foreligger dog ikke senere observationer af fuglene. S.L. er blevet en meget sjælden gæst i Gribskovområdet i det nye årtusind. Faktisk er det den første observation på DOFbasen herfra siden 1999! På DOFbasen foreligger 22 observationer af arten i 90’erne fra Strødam engsø (1999, 1998), Solbjerg engsø (1998 – Arne Olesen 4 ex. 13. maj, det højeste tal i Gribskovområdet, 1997, 1995, 1994), og Møllekrogen (1995, 1994, 1992, 1991). Og én observation af Henrik Boeg fra Møllekrogen 1. juni 1979. Red. har selv haft fornøjelsen af at se Sorthalset Lappedykker i alle tre søer og i seks af årtiets år, lige som han dengang har set den som ynglefugl i Alsønderup engsø i 1992: et ynglepar med to pulli (eneste observation af pulli herfra på DOFbasen). S.L. er senest set her i 2007.

I Nordsjælland er Sorthalset Lappedykker i de seneste år frem for alt set i Gurre sø. 4. maj i år så Erling Krabbe således 9 ex. her. Som ynglefugl optræder arten frem for alt øst for Storebælt. I Fugleåret 2011 er kun tre sjællandske lokaliteter anført som yngleområder ud af 48: Gurre sø, Hovvig og Tissø. Bestanden opgjordes til mellem 136 og 175 ynglepar.

Første besøg af Indisk Gås i Gribskovområdet

Indisk Gås er en fremmedartet fugl i dansk natur, men der forekommer flere og flere nu om dage. Undslupne fangenskabsfugle overlever fint i Europa, osse i Danmark. Fuglen er hjemmehørende i Centralasien, hvor den yngler i store kolonier. Ifølge Fugleåret 2011 sås i Danmark i 2011 65 fugle, som er på niveau med 2009 og kun overgås af 2003 med 83 fugle. Der foreligger ingen ynglefund fra dette år. Arten er en invasiv art og bør derfor bekæmpes uanset at den ser flot ud!

I Nordsjælland er arten set 10 af de 14 år fra og med 2000 ifølge DOFbasen. Men i år er Indisk Gås set for første gang i Gribskovområdet. Den blev i april meldt fra Sandskredssøen midt i Gribskov, derefter foreligger observationer fra flere dage i maj i Solbjerg engsø, og den 23. maj fandt og fotograferede Arne Olesen den igen i Sandskredssøen (fotos på denne hjemmeside de næste par uger).

Og lad os slutte med endnu en forventet ynglefugl: Trane. På en tur med DN/Gribskov og Naturstyrelsen Nordsj. 7. maj så Per Ekberg og Arne Olesen to rastende Traner i Store Hessemose. Der er få dage senere set én rastende Trane to dage i Stenholts Indelukke, men fuglene fra Store Hessemose foreligger der ikke mere om, så igen i år må vi nok opgive håbet om ynglende Traner.

A.O.


22-05-2011: GULE VIPSTJERTER ER MAJ MÅNEDS GULDKLUMPER

- men er ret sjældne i Gribskovområdet

På DOF-turen i Stenholts Indelukke 15. maj blev der på Odderdamsengene set op til 5 Gule Vipstjerter af racen flava, som er den i Danmark ynglende. Det sker sjældent, at der ses Gule Vipstjerter i Gribskov, 1-2 gange om året og langt fra hvert år. Dog allerede den 9. maj så Per Ekberg Pedersen flere Gule Vipstjerter samme sted, både flava og den nordskandinaviske race thunbergi, der trækker gennem Danmark i maj måned. Begge racer kan studeres her hos os på et par af de billeder, som PEP tog ved den lejlighed.

Ifølge DOFbasen er der til i dag 77 obs. af Gule Vipstjerter i IBA Gribskovområdet, renset for gengangere drejer det sig om 55 observationer af rastende fugle og 12 observationer af trækkende fugle. Solbjerg engsø er i top med henholdsvis 26 og 3 observationer. 17 af rasteobservationerne er fra de fire år 1994-1997, da søen var nyetableret. Fra 2003 til 2010 er den set fem år, senest tre gange i 2010. Strødammrådet har 12 observationer fra 1995 til 2009 samt 2 trækobservationer. I Møllekrogen og Stenholts Mølle går de 10 observationer af rastende fugle fra 1978 til 2010, kun i 1990 er der mere end én observation, nemlig tre. 5 gange er trækkende fugle rapporteret. Gribskov har 7 observationer samt 4 trækobservationer. Og så skal det bemærkes, at observationen fra 9. maj ikke er på DOFbasen (ikke endnu i hvert fald!). Stenholts Indelukke og Odderdamsengene er den foretrukne lokalitet i de tilfælde, hvor lokaliteten er oplyst.

Herefter kan man konstatere, at rastende Gule Vipstjerter er set et eller andet sted i IBA Gribskovområdet i alle år fra 2003 til 2011, desuden alle år fra 1994 til 1998 samt i årene 1978, 1979, 1983, 1987 og 1990. Hvis vi kun ser på årene fra 1990 til i år - en periode hvor Møllekrogen blev reservat, engsøerne blev etableret, og projekterne Fuglenes Danmark (1993-96) og Caretakerprojektet (2004-2013) blev gennemført, er den Gule Vipstjert altså set i 16 af de 22 år.

Men ynglefugl er den ikke konstateret at være i disse år, alle observationer på DOFbasen undtagen to af enlige fugle i juni er da osse fra månederne april-maj (forårstræk) og august-september (returtræk). Den optræder ganske vist på vores Artsliste for ynglefugle som ynglende før 2003, men er ikke registreret som ynglefugl under Fuglenes Danmark 1993-1996, så det drejer sig sandsynligvis om endnu ældre ynglefund, som redaktionen ikke umiddelbart kan verificere.

Store flokke set i 90’erne af den Nordlige Gule Vipstjert.

I Nordskandinavien yngler en anden race af den Gule Vipstjert, nemlig thunbergi, som især kendes fra den såkaldte Almindelig Gul Vipstjert = racen flava på sit mørke hoved. Der trækker ganske mange gennem Danmark af thunbergi, som ofte raster her i landet på samme biotoper som flava. Senest er den altså set på Odderdamsengene 9. maj som nævnt til indledning. Især i 90’erne blev den nordlige race set i store flokke ved den nyanlagte Solbjerg engsø. 100 ex. eller mere blev observeret: 12. maj 1995 100 – 17. maj 1995 250 – 19. maj 1995 150 + 200 – 22. maj 1996 125 – 22. maj 1997 115. Desuden er mange Gule Vipstjerter set en enkelt gang ved Møllekrogen og Stenholts Mølle, nemlig 21. august 1990 100 ubestemte.

Vi skal nok ikke forvente at se flere Gule Vipstjerter fremover, endsige ynglende i Gribskovområdet. Gul Vipstjert foretrækker i almindelighed biotoper ved kysten, men på især Sjælland har den ynglet og yngler endnu på mange indlandslokaliteter. Men det er en art i tilbagegang. Bestanden skønnedes i 2000 at være på 5.000-10.000 ynglepar, en tilbagegang siden 1990 på 30-50 %. Opdyrkning og opfyldning af enge, overdrev og moser er en væsentlig årsag. Så lad os glæde os over guldklumperne, når de dukker frem og trøste os med, at den langt mere sjældne Bjergvipstjert har ynglet i Gribskovmrådet igen i de senere år, nogle år endda med to par.

____________________________________________________________________

11-05-2011: LILLE PRÆSTEKRAVE SET I GRIBSKOV FOR FØRSTE GANG

- og andre interessante observationer fra foråret 2011

Den 27. april så Per Ekberg en rastende Lille Præstekrave i Sandskredssøen, midt inde i Gribskov. Det er første gang, at den lille vadefugl er set i skoven. På DOFbasen ligger der i dag 128 observationer af L.P. De 127 er fra Solbjerg engsø (fra og med 1994, hvor søen blev etableret) og Strødam engsø (fra og med 1997, hvor de fugtige enge blev til engsø). Dog er der én observation fra Strødamområdet i 1990. Da rummede Strødam enge i nogle år gode betingelser for Lille Præstekrave, men der mangler data på DOFbasen fra denne periode bortset fra den nævnte. Der er ikke tale om 128 fugle men observationer, som omfatter en eller to fugle, i enkelte tilfælde tre. Men i mange tilfælde er der tale om gengangere. Tilgroning af bredder har sat en stopper for ynglende fugle, som ellers kunne ses i de to søers første år, og der er således heller ikke generelt rastende fugle, når vi kommer hen på foråret. Om end kun en gæst – så er Lille Præstekrave for første gang i Gribskov en lille sensation!

Traner yngler igen - nu ved Strødam engsø

En anden sensation er det par Traner, som siden 27. marts har holdt til ved Strødam engsø og helt klart må betegnes som et sandsynligt ynglepar. Parret er ofte meget synligt men søen skiller altid fuglene fra publikum! Så for andet år i træk rummer Gribskovområdet ynglende Traner! Der foreligger på DOFbasen to observationer fra 2. maj, som drejer sig om to rastende fugle i Gribskov og tre ved Solbjerg engsø, nok de samme fugle. Der er ellers ikke meldt andet end trækkende Traner ud fra Gribskovområdet siden begyndelsen af marts, hvor nogle par rastende fugle sås. Og fuglene fra 2. maj kan udmærket være sene trækkende fugle.

Engsøerne var eldoradoer for ynglende fugle i 90’erne, men de har opfyldt deres opgave som fosfordepoter så godt, at de ikke rummer liv og dermed føde i vandet og på bunden. Derfor er antallet af ynglefugle så begrænset nu om dage. Kun Grågås skiller sig ud, for den lever ikke af føde i vandet, som græsæder finder den fine muligheder ved begge søer, og i flere år har ynglebestanden i søerne været oppe på 15-20 ynglepar i hver sø. I år registrerede Arne Olesen 17 ynglepar med unger i Solbjerg engsø 30. april, og et lignende antal skal nok blive fundet i Strødam engsø.

Der er meget få observationer af Gråstrubet Lappedykker i selve Gribskov, når man ser bort fra søen i Rankeskov. På DOFbasen faktisk kun to: 2006 i Stenholtsvang og 2010 i Harager hegn, begge observationer gælder par. Den 7. maj i år blev der set en enkelt fugl i Store Ondemose, Strøgårdsvang. Sandsynligvis et ynglepar, det vil vise sig. Af andre rariteter i foråret kan nævnes to Hvide Storke 29. april i Stenholts Indelukke. Observatøren oplyser ikke, om fuglene var ringmærket. Men det drejer sig nok om svenske ikke-trækkende projektfugle som det par, der igen i år yngler i Gundsølille. I Nordsjælland er der ellers på DOFbasen kun få meldinger om en enkelt Hvid Stork eller to i Nordsjælland inden for kystområderne i dette forår. Der er kun enkelte observationer i Gribskovområdet – fra april – af Fiskeørn og Havørn.

Plettet Rørvagtel hørt igen – men for første gang i Gribskov!

Plettet Rørvagtel indgår i udpegningsgrundlaget for Gribskov som EU-fuglebeskyttelsesområde på trods af, at der kun foreligger meget få observationer af arten i Gribskovområdet. Men nu er der én mere. Den 28.april om eftermiddagen hørte Claus Lindskov Møller rørvagtelen kalde i Stenholts Indelukke. Der er sikkert tale om Odderdamsengene, men det er ikke oplyst. Det er niende år, at P.R. høres i Gribskovområdet. Ifølge DOFbasen er den første observation fra Møllekrog i 1987, men siden en langvarigt syngende fugl i 1996 er rørvagtelen hørt i alt otte år mere, i Møllekrog 1987-1996-1997-2003-2004, i Strødamområdet 2002-2008 og ved Solbjerg engsø 2005. Observationen i år i Gribskov er altså den første fra selve Gribskov!

Så kan vi bemærke, at der er observeret Vandrikse i Strødamområdet, Dobbeltbekkasiner på de klassiske lokaliteter Møllekrog og Stenholts Indelukke; foreløbigt kun ret få observationer af Svaleklire, men Per Ekberg kan dog melde om mindst 12 territoriehævdende fugle i Gribskov Midt, Nord og Øst. Det er vel seks ynglepar. Isfugl havde intet sikkert ynglepar i 2010 efter den hårde foregående vinter. I år der indrapporteret en fugl i Møllekrog 30. marts og tre observationer fra Strødamområdet i april, kendte lokaliteter for arten.

Vinder Lille Flagspætte igen i år over Sortspætte?

Hvad angår spætter, ser det foreløbigt ud til, at Lille Flagspætte igen i år mønstrer en større bestand end Sortspætte. Ud fra tallene i DOFbasen kan man skønne sig frem til, at der foreløbigt er fundet omkring 8 ynglepar af den første, men ifølge Peter Petersen er der kun styr på omkring 5 ynglepar af Sortspætten. Det tal kan forhåbentlig forbedres hen på måneden, når ungerne bliver store og fodres i hullet.

Og vi slutter med spurvefuglene, og her skal vi nævne Bjergvipstjert, hvor der foreligger tre observationer fra sidst i marts. Det tyder ikke på ynglende fugle i 2011. Bynkefugle er set på de kendte lokaliteter for arten Strødamområdet og Stenholts Indelukke samt på en lokalitet i det nordlige Gribskov. Endelig Korttået Træløber, som tidligere omtalt i en billedtekst er der registreret op til tre syngende fugle i april på Søvejen og ved Sandport, desuden er der meldt om en syngende fugl ved Esrum Møllegård 19. april.

____________________________________________________________________

01-05-2011: LØGFRØEN HAR DET NOGENLUNDE I NORDSJÆLLAND - MEN ...

- den er en truet art og et EU-projekt skal hjælpe den, måske ind i Gribskovområdet!

- I modsætning til vore øvrige sjældne padder behøver man ikke for Løgfrøen at spå en snarlig udryddelse fra Danmark. Efter alt at dømme har Løgfrøen intet imod den stigende opdyrkning; hvis blot der levnes den ynglehuller, klarer den sig glimrende sammen med plov og mejetærsker.

Så optimistisk afsluttede man afsnittet om Løvfrøen i Danmarks Dyreverden bind 5, 1978. I Naturstyrelsens artsleksikon kan man i dag læse: - I Danmark findes Løgfrøen i størstedelen af landet men kun i små bestande. Det er nok den art af padder, som er gået mest tilbage. … I perioden 1945-90 menes arten at være forsvundet fra mere end 90 % af dens levesteder.

Landbruget har ikke skånet de små, solbeskinnede vandhuller, der ligger på ligger på dyrkede marker med løs og sandet jord. Begge dele er en forudsætning for, at Løgfrøen kan leve. Den henter sin føde på marken, f.eks. gerne i kartoffelmarker, og graver sig ned om dagen eller når den er truet. Vandhullerne skal kunne opvarmes af solen for at æg og larver kan udvikle sig, og der må ikke være fisk i vandhullet, selv den lille Hundestejle er en trussel mod æg og yngel.

Sådanne vandhuller har vi før haft rigtigt mange af, men den fortsatte udvikling af stordrift i landbruget har medført afvanding og tilkastning af mange små vandhuller. I det jyske område registrerede man i 2000 godt 80 bestande i ca. 300 vandhuller. I Østdanmark ser det aktuelt sådan ud, at frøen er kendt fra omkring 80 vandhuller, hovedparten i Hovedstadsregionen med ca. 65 vandhuller, hvoraf alene 18 er i Hillerød kommune, der altid har været et kerneområde for Løgfrøen. Dertil kommer i vores område en halv snes i Gribskov kommune ved Arresø og nogle få i Halsnæs kommune. Det er især området mellem Tulstrup og Alsønderup, som fortsat rummer et pænt antal Løgfrø-biotoper. Løgfrøen blev omhyggeligt fulgt af Frederiksborg amt indtil kommunalreformen. I dag er det kommunernes ansvar og udgift at overvåge bestandene og sørge for deres overlevelse og helst udbredelse til nye områder, så bestanden kan vokse og indavl undgås.

EU og nordsjællandske kommuner i samarbejde for Løgfrøen

EU kører et stort program ved navn LIFE, der målrettet sigter på konkrete projekter på natur- og miljøområder. Et af disse gælder Løgfrøen, og de tre nævnte kommuner har fået en bevilling på 2.5 mio. kroner til denne indsats. Da det er EU-midler, er de imidlertid kun til anvendelse i EU-fuglebeskyttelses- og EU-habitatområder.

Og så kan man ikke anvende dem i Tulstrup-Alsønderup området, fortæller biolog Kristian Søgaard fra Hillerød kommune os i en samtale om Løgfrøen. Hillerød kommune har for egen regning oprenset 15-17 vandhuller i dette område i 2010. Men i år har man nyanlagt eller oprenset fire vandhuller ved Lille Lyngby, da de enge, som vandhullerne ligger i, indgår i EU-habitatområdet Arresø og Lille Lyngby mose. Og der er hørt kvækkende Løgfrøer i april i alle fire. Derfor vil man som led i projektet forsøge at udbrede Løgfrøen til EU-habitatområdet Gribskov, især mellem Kagerupvej og Gribskov og i Strødamområdet gennem anlæg af nye vandhuller. Men det er en plan, som kræver sin tid. For selv om den voksne Løgfrø kun opholder sig en begrænset tid i sit vandhul – primært i april måned – flytter den sig uhyre sjældent mere end 500 m fra det. Det var årsagen til, at man ved anlæg af motortrafikvejen til Helsinge i sin tid måtte anlægge en del faunapassager under vejen for at bevare kontakt mellem frøerne og desuden beskytte den mod trafikdød.

Løgfrøen kan høres – men bedst ved hjælp af en mikrofon

For at skabe mere opmærksomhed om den ellers nemt oversete frø og EU-Life projektet har de tre kommuner lavet en del presseomtale i april og indbød offentligheden til en tur i Lille Lyngby forgangne torsdag aften 28. april. 25 interesserede, deriblandt den skrivende redaktør, deltog i en både oplysende, interessant og hyggelig aftentur ud over engene, hvor tre vandhuller og en mergelgrav i dette forår rummer kvækkende Løgfrøer. Vi hørte mindst to frøer fra et vandhul og én fra mergelgraven, meget fint gengivet gennem undervandsmikrofon. Uden teknik lykkedes det ret svagt at høre to andre frøer fra et andet vandhul. Og som rosinen i pølseenden præsenterede biologen Jakob Lausen, som selv bor i Lille Lyngby, to fine eksemplarer af Løgfrø, en yngre frø og en voksen hun. Hunnen gravede sig straks hurtigt ned og væk i det muldlag, som deres midlertidige opholdssted – en spand - rummede, efter at alle havde fået den set fint, herunder den pileformede tegning på ryggen og den lodrette pupil, som skiller Løgfrøen fra alle andre danske padder.

Redaktøren har taget emnet Løgfrø op på Gribskovgruppens hjemmeside, dels fordi det er et interessant og truet dyr i vores nærområde, dels og især, fordi biologerne vil forsøge at udbrede den til Gribskovområdet. Det ville da være naturligt, at caretakerne – lige som vi i sidste uge anbefalede det, hvad angår Bæver – osse rettede lidt opmærksomhed på Løgfrøen. Efter at have deltaget i Løgfrø-ekskursionen må det dog siges, at det kræver en ret koncentreret indsats at lede efter og finde frøen. Løgfrøen kvækker kun under vand, ganske vist i lavvandede søer og nær bredden, men den sidder på bunden, og dens stemme er meget lavere end de øvrige danske frøers. Og den høres egentlig kun i april. Og så skal man kende til vandhuller i et område for at eftersøge den metodisk. Vi vender tilbage til sagen, når eller hvis Løgfrøen en dag rykker ind i Gribskovområdet!

____________________________________________________________________________



27-04-2011: BÆVERNE GEMMER SIG I NORDSJÆLLAND

- og I Gribskov er de måske helt forsvundet!

Siden de første bævere blev udsat i Holløse Bredning i oktober 2009, har der været stor interesse for dem, pressen skriver gerne, når der er noget om dyrene, og især når nye dyr bliver udsat. Og til de ture som Naturstyrelsen, Nordsjælland arrangerer, er der stort fremmøde. Således mødte ifølge Frederiksborg Amts Avis mere end 50 op i stærk regn til en bævertur 4. april ved Arresø. Især ved Bækkebro var der god mulighed for at se de huler, som bæverne har gravet i skrænterne, og der var mange spor i form af gnavede træer. Men bæverne selv holdt sig skjult, hvis de da var i nærheden?

Vi har talt nærmere med vildtkonsulent Niels Worm fra Naturstyrelsen om den aktuelle status for bæverne. Og Worm fortæller, at man lige nu faktisk ikke ved så meget om, hvor bæverne befinder sig. Efter at de første fem bævere blev udsat i 2009, fulgte nye udsætninger i november og december 2010, hvor 10 nye bævere blev fordelt på egnede og forberedte lokaliteter. Der er hermed udsat følgende dyr:

Udsatte bævere
Holløse Bredning 2009: en voksen, tre unger, en 1½ års unge
Holløse Bredning 2010: 1½ års unge
Arresø ved Nørremosen 2010: to voksne
Alsønderup Engsø 2010 : to voksne, en unge
Arresø ved Vinderød 2010: 1½ års unge
Pøleå 2010: en voksen, to unger.

Der er således nu udsat 15 bævere. En er siden trafikdræbt.
(Fra Naturstyrelsen, Nordsjællands hjemmeside).

Bævere i Gribskovområdet

Hvad angår specielt Gribskovområdet, fortæller Niels Worm, at der ikke længere er spor af Bæver i Maglemoseområdet. Den trafikdræbte bæver er nok samme dyr, som opholdt sig der.Udsætningen af de tre bævere i Pøleåen fandt sted ved Solbjerg Engsø. Det var en nødløsning at udsætte dem her, og de synes da osse hurtigt at have forladt området, der er kun fundet sporadiske gnavespor. Men man kan aldrig vide, og feltfolk, som færdes i Pøleåområdet i Gribskov, må meget gerne holde udkik efter dem, opfordrer Niels Worm Han er sikker på, at der i hvert fald lige nu er mindst tre bævere i Ellemosen, de øvrige er spredt, og man har p.t. ingen oplysninger om dem. Man kan ikke bare tjekke ved de bohytter, som Naturstyrelsen satte ud til bæverne. De er kun ment som en starthjælp og bruges kun i en ofte kort tilvænningsperiode.

Worm kunne i øvrigt fortælle, at en svensk kollega grinede af de omhyggeligt forarbejdede danske bohytter. Når man i Sverige flytter en bæver ril et nyt område, sættes den i en solid trækasse, som man derefter anbringer i naturen på det ønskede sted. Og så gnaver bæveren sig ud af kassen og finder selv et sted at bo!

Stor eftersøgning – mange spor – ingen bævere!

Efter at vores samtale med Niels Worm fandt sted i begyndelsen af april, har Naturstyrelsen haft en større eftersøgning med 30 medarbejdere over to dage midt i april efter bæverne. Den fandt sted i Arresø og tilløbende vandløb. Til Frederiksborg Amts Avis fortæller Niels Worm 23. april, at man har set masser af afgnavede grene og træer og er sikre på, at de har det godt. Men man vil gerne have nogle observationer af selve dyrene, så man ved, hvor de lever, for at man kan følge deres påvirkning af dyre-og planteliv ved levestederne. Så han opfordrer offentligheden til at hjælpe med at finde bæverne. Der er fundet spor i de tre åer Ramløse å, Pøleå og Hessemose å samt ved Nørremosen i Kregme. Det er osse nødvendigt at vide, hvor de 14 bævere, som antages at være i live i dag, bor for at finde udsætningsplads til et nyt hold bævere, som man håber at få til efteråret.

Ingen nyere observationer af bævere på databaserne!

Vi har kigget på de to naturbaser, som feltfolk lægger observationer ind på, dels DOFbasen, som jo osse modtager data for pattedyr, krybdyr og sommerfugle, og dels Fugle og Natur, som modtager naturdata over en meget bred front. DOFbasen har kun fire observationer af1-2 bævere, tre i januar 2010 ved Bækkebro og i Ellemose og én fra juni 2010 ved Bækkebro. Fugle og Natur har 11 observationer , heraf tre fra udsætningen 20. oktober 2009. To er kun fod- og ædespor, mens de resterende seks drejer sig om enkelte bævere, set i Holløse Bredning, Ellemosen og Ramløse å i perioden fra 8. januar til 23. maj 2010. Altså har heller ingen feltfolk tilsyneladende observeret bæverne i snart et år, hvilket indikerer, hvor meget de har spredt sig, og nok til mere utilgængelige steder. Så det kræver nok en lidt målbevidst indsats, hvis Gribskovgruppens feltornitologer og andre aktive naturfolk skal kunne bidrage med de meget ønskede data om bævernes levesteder til Naturstyrelsen, Nordsjælland! Kontakt: tel. 72 54 30 00 – mail NSJ@nst.dk.

____________________________________________________________________________








14-04-2011: MED TØTTRUP OG TORNSKADER TIL AFRIKA OG RETUR

Interessant og oplysende møde i Hillerød for Gribskovs feltornitologer.

DOF Nordsjælland og Gribskovgruppen inviterede en regnfuld 12. april til et møde med biologen Anders Tøttrup i Hillerød, og 35 nysgerrige fuglefolk dukkede op, de fleste caretakere fra Gribskovgruppen. For det er i Gribskov, at Tøttrup siden 2008 gennemfører et efterhånden ret omfattende projekt med at følge den Rødryggede Tornskade på dens veje til og fra Afrika.

Der er ringmærket relativt få tornskader i Danmark, og der er kun fire genfund af fugle S for Sahara. Nye metoder er ved at sætte i hvert fald en del af ringmærkningen i baggrunden. Det drejer sig om de nye satellitsendere og lysloggere, som monteres på indfangne fugle. For at bære en satellitsender, der vejer min. 5 g, og gennem hvilken man kan følge en fugl konstant, skal en fugl veje min. 100 g. Tornskaden vejer imidlertid kun 30 g! Et meget mindre instrument er en lyslogger, som registrerer lysintensisteten én gang i minuttet. Og kort sagt kan man ved aflæsning heraf bestemme de længde- og breddegrader, over hvilke fuglen bevæger sig. Men for at kunne gøre det skal man finde fuglen igen, når den vender tilbage til yngleområdet, og afmontere loggeren. Mange tornskader dukker nemlig som mange andre trækfugle op igen året efter i samme område, om ikke præcis i samme lysning. Derfor vil en grundig eftersøgning i in casu Gribskov give fund af mærkede fugle.

Det lyder problematisk, men det er gået over al forventning, forstår man, når man ser og hører om resultaterne fra Gribskov. I projektets andet år blev 42 tornskader af begge køn forsynet med loggere i Gribskov. I 2010 blev 9 fugle genfundet og fanget med aktive loggere samt 3, hvor loggeren ikke mere fungerede. Parallelle forsøg gennemføres i Sverige, og de udarbejdede kort viser entydige trækruter forår og efterår. Forårstrækket går fra det sydlige Afrika nordpå med et ugelangt stop i Ethiopien og videre over den arabiske halvø til Europa, in casu Gribskov. Om efteråret vælges en helt anden rute direkte sydpå over Middelhavet og Sahara til det sydlige Afrika. Det kan være forekomst af føde på de pågældende årstider, som bestemmer ruterne. Det ved man ikke ret meget om endnu.

I 2011 skal 20 fugle forsynes med loggere, samme antal som i 2010. Det bliver spændende at sammenligne flere rejser pr. individ, siger Tøttrup og håber dermed på fund og genfangst af allerede kendte individer. At finde fuglene igen i Gribskov indebærer et grundigt eftersøgningsarbejde, som fint kan kombineres med den registrering af arten, som Gribskovgruppen årligt har foretaget siden 2003. Alle fugle med loggere er ringmærket med farveringe, som er ret synlige. Så man melder fund af ringmærkede tornskader til den lokale ankermand på projektet - Per Ekberg Pedersen, leder af Gribskovgruppen, som formidler oplysningerne videre til Tøttrup. Ikke kun adulte fugle, men rigtigt mange unge fugle er ringmærket, idet fangsten af de voksne fugle sker i redetiden. Her er det mest ukompliceret og dermed mindre belastende for fuglene at fange dem i net.

Der blev stillet mange opfølgende spørgsmål til Anders Tøttrup, og mange blev fint besvaret, men nogle ting ved man endnu ikke så meget om. Projektet vil utvivlsomt bidrage til, at den fascinerende Rødryggede Tornskade bliver aflokket (!) flere af sine hemmeligheder. Det fremgik tydeligt af aftenen, at især Per Ekberg Pedersen har været og er en uvurderlig deltager i projektet gennem sit omfattende kendskab til tornskadens forekomst og adfærd i Gribskov.

Nu er det op til caretakerne at lede efter tornskaden fra sidst i maj og være opmærksom på en hel del ting. Vi opretter i maj en særlig side om tornskaden med oplysninger om kerneområder for projektet, data der skal aflæses, råd om eftersøgning m.m.

____________________________________________________________________________

12-04-2011: HØRINGSSVAR FRA GRIBSKOVGRUPPEN

- til Naturstyrelsens forslag til Natura 2000 plan for Gribskov.

I 2007 arbejdede Gribskovgruppen med den basisanalyse for Gribskov, som dengang blev udarbejdet af den daværende Skov- og Naturstyrelse som oplæg til arbejdet med Natura 2000 områderne (EU’s fuglebeskyttelses- og habitatområder). Vores ganske omfattende høringssvar blev indsendt i oktober 2007.

Miljøministeriets udarbejdelse af forslag til de endelige Natura 2000 planer for 2009-2015 er blevet meget forsinket og udtrykker allerede myndighedernes (og politikernes) ignoreren af påtrængende miljøproblemer. Omsider fremkom forslagene i vinter, og høringsberettigede (herunder de grønne naturforeninger) har haft mulighed for at fremsende nye høringssvar, hvis man ikke finder, at ens synspunkter og forslag fra første høringsfase er blevet rimeligt imødekommet.

Gribskovgruppens har reageret med et nyt og atter ret omfattende høringssvar, som er indsendt til Naturstyrelsen 2. april 2011. Sammenholdt med høringssvaret fra 2007 demonstrerer det, at myndighederne i meget ringe omfang har inddraget fra et natur- og fuglebeskyttelsessynspunkt at se meget relevante ønsker og konkrete forslag fra det første høringssvar i 2007. Det falder desværre i tråd med den generelle miljøpolitik, som føres i Danmark i disse år. Og giver god grund til skepsis, hvad angår de endelige planer.

Du kan læse begge høringssvar og Miljøministeriets forslag på vores side NATURA 2000 og danne dig din egen mening om situationen i Gribskov miljømæssigt set lige nu.
Vil du læse mere om Natura 2000 i almindelighed, så gå ind på denne side: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/.
Vil du læse andre høringssvar, fx om Esrum sø, så find denne side: http://websag.mim.dk/HoeringVandogNatur2010/Websider/visalle.aspx.

_________________________________________________________________________________

08-04-2011: 75 NYE REDEKASSER I GRIBSKOV

Nyt fra Redekassegruppen

Af Kitta Hoffmeyer

Gribskov er stor, men alligevel kan der mangle redemuligheder for hulrugende fugle i skoven. Vendehals ville nok kunne etablere sig med nogle ynglepar i skoven, hvis der var flere redemuligheder. Anders Tøttrup, som vi kender fra loggerprojektet med Rødrygget Tornskade, har planer om at studere adfærd hos Huldue og Grå Fluesnapper i Gribskov. Her vil adgang til ynglepar i redekasser være en stor tilgang for et sådant projekt. Desuden ville redekasser kunne styrke disse bestande. Så da Svend Løw fra Naturstyrelsen oplyste, at der var en mulighed for, at skovhjælperne på Eghjorten under ledelse af Ole Hartvig Sørensen kunne bistå med at fremstille redekasser, blev der med bistand fra Per Ekberg Pedersen hurtigt dannet en lille redekassegruppe af caretakere fra Gribskovgruppen.

Det frugtbare samarbejde mellem Naturstyrelsen og Gribskovgruppen har nu resulteret i fremstilling af 25 kasser til hver af arterne Huldue, Vendehals og Grå fluesnapper. Kasserne er fremstillet af træ fra skoven i de mål, som DOF anbefaler til arterne. Indersiden i kasserne er ru, så ungerne lettere kan komme op til hullet. Hulduekassernes inderside er desuden forsynet med savede riller.

Arbejdsgruppens opsætning af kasserne er sket i løbet af februar og marts, og den er nu afsluttet. Kasserne er nummererede, og deres placering er markeret på kort. De fleste kasser er fastgjort med reb, men omkring halvdelen af kasserne til Vendehals er opsat med en metalbøjle over en sidegren efter svensk model. Den svenske model har den fordel, at kassen er let at tage ned, når den skal renses eller flyttes. Det kan dog være et problem at finde egnede træer med grene i rigtig retning og højde til denne opsætning. Nogle af kasserne for Huldue er efter råd fra Per Ekberg Pedersen opsat i biotoper, hvor yngleforsøgende Perleugle kunne dukke op!

Planen er nu at følge kasserne og deres beboere - på behørig afstand. Redekassegruppens seks medlemmer håber nu på, at det rygtes - især blandt Vendehalse - at der er rigtigt gode boligforhold i Gribskov for hulrugere.

KONTAKT:
Redekassegruppen.
Kitta Hoffmeyer
Tel. 48 26 21 63.


(Der har i omkring tyve år frem til i dag været redekasseprojekter i Gribskovområdet for Hvinand og Natugle med Johannes Bang som primus motor. Desuden blev der i 90’erne opsat flere hundrede stærekasser i skovbryn og åbne biotoper. De allerfleste af stærekasserne, hvis ikke alle, er i dag enten borte eller ubrugelige. Endelig byggede skovens folk for en del år siden nogle platforme i træer, tænkt som byggegrund for Fiskeørn. De eneste Fiskeørne, som har forsøgt at yngle i Gribskov, valgte imidlertid en knækket gran som bosted! Red.).

__________________________________________________________________________


06-04-2011: SLUT MED SNAK OM NATIONALPARK

- måske helt slut med nationalpark i Nordsjælland!

Det trækker ud med afgørelsen om Nationalpark Nordsjælland. Nu og da dukker debatten op i pressen, således igen i marts måned i Frederiksborg Amts Avis efter et debatmøde i Helsinge 28. februar, arrangeret af Venstres og Socialdemokratiets lokale foreninger. Her kunne interesserede møde miljøminister Karen Ellemann (V) og Mette Gjerskov (S), medlem af folketingets miljøudvalg. Fronterne blev igen trukket hårdt op med fortsat hård modstand fra lodsejerside mod inddragelse af private jorder i Nationalparkområdet, kraftigt støttet af Venstre-kommunalpolitikerne Jannich Petersen, Gribskov (idligere borgmester) og Klaus Markussen, Hillerød (folketingskandidat).

Endnu en gang er det Jørn Føns Knudsen, Falkendal i Kagerup, som er talsmand for lodsejerne. I et større interview med Amtsavisen 2. marts siger han således: - Det er tydeligt, at vi har fået en ny miljøminister, som synes, at det kan være hyggeligt med en nationalpark så tæt på hovedstaden. Det kan vi andre også, hvis man holder sig til de oprindelige tanker om kun at lade den omfatte de statsejede arealer. Han siger, at der fortsat er modstand fra lodsejere mod nationalparkerne i Jylland, selv om de ikke har mærket nogen restriktioner endnu. Men de vil komme hen ad vejen og forhindre lodsejerne i at disponere over deres egen jord, i hvert fald hvis den røde blok i Nationalparkforliget hen ad vejen får deres vilje. – Karen Ellemann er fløjtende ligeglad med, hvad Venstres partiforeninger i både Gribskov og Hillerød, og hvad vi andre siger … Vi skal åbenbart tvinges til at gå med … Hvis vi får den nationalpark, skal ministeren vide, at vi ikke bliver gode at samarbejde med, siger Føns Knudsen videre.

Føns Knudsen er ikke blevet spurgt om, hvad det er for indgreb, som han specifikt frygter. Hans gård Falkendal ligger med jorder ud til Solbjerg engsø, og gården og dens jorder mellem Kagerupvej og engsøen har i årevis været en decideret øjenbæ i det ellers smukke naturområde. Først lå der meget længe en nedbrænd t lade, som forsikringsselskabet ikke ville betale erstatning for, fordi der var uenighed om brandårsagen. Så lå der i årevis et utal af store plasticballer på marken ned mod søen. Og efter at Føns Knudsen fik afslag på et ønske om deponering af slam på sin jord og en følgende omskabelse til en slags naturområde, har dette område ned mod Gribskov lignet en losseplads, hvor der indimellem sker store gravearbejder. En form for indgreb mod denne manglende naturpleje ville nok ikke være utænkelig i en nationalpark efter redaktionens mening.

Nationalpark Nordsjælland - nu eller aldrig !

Mette Gjerskov (S) sagde på mødet, at hvis landmændene ikke ville have den nationalpark, så kunne de blive fri. Der skal være en folkelig opbakning, kommer den ikke, kan man (Folketinget) finde andre lokaliteter. Og til Frederiksborg Amts Avis præciserer hun 5. marts, at nu vil man have en afklaring om nationalparken i Nordsjælland inden sommerferien. Hun siger videre, at der er et bredt flertal bag loven om nationalparker, og at loven kun taler om frivillighed, hvis der skal ske ændringer i arealbrug. Og fortsætter: - Større sikkerhed for fremtiden kan du ikke få herhjemme på noget område. Når lodsejerne ikke tror på den garanti, viser det en så dybtgående mistillid til Folketinget og folkestyret, at vi ikke kan stille noget op, siger hun. Hun mener, at det er urealistisk at trække de private jorder ud af parkforslaget. – Det mener jeg ikke man kan, og det mener miljøministeren heller ikke, afslutter hun.

Gribskovgruppens hjemmesideredaktion har i dag talt med Mette Gjerskov om, hvordan det nu en måned senere går i forligskredsen med Nationalpark Nordsjælland. Der er ikke noget nyt. Vi forstår, at mindretallet (det er Dansk Folkeparti) fortsat er imod, når lodsejerne siger fra. Gjerskov håber fortsat, at hun og andre gennem pres på mindretallet i forligskredsen kan få enighed frem om et beslutningsforslag inden sommerferien. Men hun er ikke sikker. Lykkes det ikke, så må man efter hendes mening droppe Nationalpark Nordsjælland og finde nye lokaliteter, som kan blive nationalpark. Hun finder det ikke rimeligt at udskyde beslutningen yderligere. Det drejer sig om den femte og sidste nationalpark i Nationalparksprojektet, og derfor bør der af hensyn til alle involverede, osse i Nordsjælland, finde en afklaring sted nu.

__________________________________________________________________

31-03-2011: NYE AFSNIT I FØLJETONEN OM COLLSTRUPGRUNDEN

Arsen truer ikke Esrum sø foreløbig men trænger ud i grøfter uden for Collstrupgrunden!

Miljøstyrelsen og Region Hovedstaden forsøger nu at lægge sagen om Collstrupgrunden død med en ny undersøgelse, der konkluderer, at der vil gå op mod 500 år, før arsenholdigt vand fra grunden vil nå til Esrum sø. Det skriver Frederiksborg Amts Avis 18.marts. Rapporten anbefaler dog, at man hvert 10. år fra 2020 kontrollerer, om arsenen er begyndt at bevæge sig i retning mod søen. Det er osse blevet undersøgt, om arsen er ophobet i de nærliggende grøfter i skoven uden for grunden. Og der er fundet et forhøjet indhold af arsen i grøfter Ø og NØ for Collstrupgrunden, som kan udgøre en sundhedsmæssig risiko ved direkte kontakt! Grundvandet er ikke truet, fordi lerlag beskytter det dybereliggende grundvand.

Men hvad gør man nu med arsenet i de forurenede grøfter, hvor hvem som helst altså kan pådrage sig en sundhedsrisiko? Naturstyrelsen, som forvalter området, vil søge de nødvendige tilladelser og tildække grøfterne med jord. Om det siger kontorchef Palle Boeck, Miljøstyrelsen til Amtsavisen 28.marts: - Vi ønsker ikke, at skovgæster kommer i kontakt med det arsen, som er i grøften. Når grøfterne er tørlagte, kan man måske fristes til at færdes gennem dem, og det er ikke hensigtsmæssigt. En tildækning skal ske for at være på den helt sikre side. – Det er Tue Tortzen, formand for Hillerød kommunes Miljø og Teknikudvalg ikke glad for. Han mener ikke, at kommunen vil være med til denne løsning. – Man bør rense hele grunden op, så snart teknologien er på plads til at eliminere giften på stedet, siger han til Amtsavisen. Forslaget skal drøftes på et møde i dag 31. marts med Miljøstyrelsen, Region Hovedstaden og Hillerød kommune som deltagere.

I går den 30. marts kan Frederiksborg Amts Avis fortælle, at spørgsmålet om arsengrøfter nu kommer op i Folketinget. Det er Pia Olsen Dyhr fra SF, som siger til avisen: - Jeg har bedt miljøministeren redegøre for de konsekvensanalyser, der ligger til grund for miljøstyrelsens forslag om at tildække grøftesystemerne nord og nordøst for Collstrupgrunden. Hun spørger osse om, hvilke alternativer der måtte være blevet vurderet og om det er en løsning, som miljøministeren vil anbefale fremover i tilfælde med udsivning af gifte fra forurenet grund til arealer med offentlig adgang.

Firmaet Collstrup imprægnerede i perioden 1936-76 træ og tømmer med bl.a. arsen og tungmetaller på deres grund i Stenholtsvang, Gribskov. Vi har tidligere skrevet om Collstrupgrunden og arsentruslen. LÆS Nyheder fra 24.12.2008, 30.05.2008 og 26.04.2008.

____________________________________________________________________



30-03-2011: DEN GAMLE REDAKTØR VENDER TILBAGE

Gribskovgruppens hjemmeside redigeres og skrives igen af Arne Olesen

For knapt to år siden forlod jeg Gribskovgruppen og caretakerarbejdet og skrev en afskedsartikel den 26-06-2009: Med 77 år kan man begynde at skimte enden af vejen. Jeg havde gennemført de første fem år af caretakerprojektet, som jeg oprindeligt gik ud fra var forløbet, og sammen med de tre andre fremragende feltfolk i gruppen gjort omfattende registreringer af fuglelivet i Gribskovområdet, lavet plejeplaner for natur og fugle, knyttet tæt kontakt til skovens folk. Men som man kan læse, var der andre ting, som jeg ikke var så tilfreds med eller kørt trært i. Så der i vadestedet vejede det negative så meget til, at jeg besluttede at stoppe.

Jeg har hele tiden siden fulgt arbejdet i den rekonstruerede Gribskovgruppe under Pers ledelse. Og jeg har i vinterens løb haft kontakt til Per flere gange. Jeg har ikke fundet nye græsgange, hvad angår feltarbejde, og jeg har lyst til igen at arbejde med hjemmeside og nyheder. Da ingen anden synes at have tid, lyst eller evne til at lave en hjemmeside, der hele tiden skifter og udvikler sig inden for de ret vide rammer, som Gribskovgruppens hjemmeside hen ad vejen har fået muligheder for, tilbød jeg Per at indgå i Gribskovgruppen igen, primært som webredaktør og i øvrigt caretaker på menigt niveau. Per er glad for, at jeg vil vende tilbage som redaktør, og Thomas Vikström har genindsat mig på Gribskovgruppens hjemmeside.

Hjemmesiden vil blive videreført i den form, som den har haft tidligere. Den første nyhed kommer på i morgen. Sider med supplerende artikler om Gribskovs natur og fugle vil vende tilbage. Status sider bliver snarest ajourført. Links er allerede ajourførte og virker. Fotos vil blive fornyet løbende, ofte i temaform, med baggrund i det store arkiv af PEP-billeder, som jeg ligger inde med suppleret med nye billeder af PEP og gerne andre, som færdes i Gribskovområdet året rundt!

Gode fotos modtages gerne men kontakt mig forinden for oplysninger om nødvendig bearbejdning til vores brug. Lokale nyheder og oplevelser fra Gribskovområdet er man osse velkommen til at sende ind til mig eller tipse mig om.

Arne Olesen

_____________________________________________________________________________________





10-09-2010: Gribskovområdet -Ynglefugle 2010

Den nye store caretakergruppe for Gribskovområdet var samlet på Nødebo kro d.1.september 2010.
Her blev alle årets registreringer på ynglefugle koordineret og kortlagte.

Det bliver ialt 18 arter, hvis ynglebestand i Gribskovområdet i 2010 er dagbogsførte, sammenstillede og kortlagte.

Data er lagt ind på DOFbasen under IBA - tællinger.



YNGLEFUGLE (først tal angiver sikre og / eller sandsynlige ynglepar, i andet tal indgår også mulige ynglepar ). Tallet i parentes er 2009 ynglepar.

Krikand : 20-20 (6 -9 )
Denne lille and øger stadig i antal.Det må nok tilskrives stadig flere nye vådområder,samt som for andre ande/vadefugle, har det været et gunstigt år med meget regn og koldt vejr i forår og forsommeren.

Hvepsevåge : 14 -14 ( 12 -15 )
Det er ikke lykkedes os at finde mere end 1 sikkert par ,som dog ikke fik succes.
Dette skyldes nok et koldt og vådt forår og forsommer.

Rød glente : 2-2 ( 1-1 )
Et par med succes og et par som mislykkedes.
Det må siges at være godt ,set i lyset af ,at det har været et meget dårligt år for nordsjælland ,som helhed.

Rørhøg : 2-2 (2-2)
1 par med succes i Maglemosen Harager hegn.1 par strødam mose,mislykkedes formentligt.

Musvåge : 103
Der har været rigtigt mange mus i skoven i foråret og sommeren igennem,hvilket også har resulteret i en kanon god ynglesæson.103 par er det højeste vi har registreret gennem årene.
Helt sikkert har der været nogen flere par, da vi ikke har eftersøgt musvågen målrettet i år.

Duehøg : 20 -20 (21 - 23 )
Grunden til er vi har 6 sandsynlige par er nok den at duehøgene de sidste par år har flyttet meget rundt.De har ikke kunne genfindes i de gamle reder.De har dog været inden for samme områder.
Dette forhold skyldes formentligt forstyrrelser,hvor de så finder et nyt redetræ længere inde hvor der er mindre forstyrrelser.

Fiskeørn: 0-0 ( 0 -0 )
Heller ikke i år er det lykkedes at registrere ynglende Fiskeørn.
Som for mange af de forgående år,har der også i år været en del oversomrende fiskeørne i Gribskovområdet.Det har været omkring 4 -6 oversomrende fiskeørne i år.De har opholdt sig og fisket omkring engsøerne,og så typisk fløjet ind i Gribskov og spist de fangede fisk.Ved flere lejligheder er der set fiskeørne midt inde i skoven, som har udvist yngleadfærd.

Plettet rørvagtel : 0 - 0 ( 0-0 )
Ingen iagttagelser af denne art i år.

Trane : 0-1 ( 0 -0)
Et par har været i en mose fra april - juni.Må derfor betragtes som et muligt ynglepar.

Dobbelt bekkasin : 5-6 ( 3-4 )
Odderdams enge,Stenholts indelukke : 3 par. Stenholt mølleeng : 2-3 par.

Svaleklire : 28 - 30 (11 - 15)
Dette er det største antal ynglepar vi har registreret gennem årene.Det er formentlig det kolde og våde forår, og dermed mere vand i svaleklire-biotoperne,der har givet det høje antal ynglepar.

Isfugl : 0 -1 (3 -4)
Det har været helt i bund med denne art i år.Dette skyldes den hårde vinter ,hvor mange isfugle blev fundet døde.

Sortspætte : 6- 10 (3 - 5)
Det kunne se ud som om nedgangen er stoppet for denne art.
6 sikre par med unger + 4 sandsynlige par + 1 enlig fugl.


Lille flagspætte : 17 -17 ( 9 - 11 )
Det størst antal ynglepar vi har registreret gennem årene.
Desuden 3 enlige fugle set i nye områder, hvor den ikke tidligere er registreret.

Vendehals : 0 -3 ( 0 - 0 )
For første gang siden 1993 er der set og hørt flere Vendehalse i skoven.Ved 3 biotoper er der set og hørt territoriehævdende fugle.Det er ikke lykkedes os at finde nogle sikkert ynglende Vendehalse.
de pågældende steder.

Bjergvipstjert : 0-0 ( 2 -2 )

Rødt.fuglekonge : 4 - 8 ( 2-3 )
4 stationære fugle + 4 syngende over en kortere periode.Ingen fund med unger i år.

Korttået træløber : 0 - 4 (0 - 1)
I år har der været flere syngende fugle / par langs søstien fra Nødebo -Esrum.

Rødr.tornskade : 118 -124 ( 133 -135 )
Et koldt og vådt forår, og en sen ankomst for en del af tornskaderne.En del ankom først sidst i maj/først i juni.Ynglesuccesen har ikke været så god,som sidste år.En reder er blevet prederet ,formentlig af Skovskade.En del omlagte kuld.Det seneste kuld udfløjne unger blev set 27.august,det næst seneste gennem årene.
Alt i alt et flot år med noget over 100 par.



September 2010

Per Ekberg Pedersen,koordinator for Gribskovgruppen.
mobil 30539245
Mail: perekbergpedersen015@gmail.com


17-07-2010: Seneste nyt fra Gribskov.

Gribskov i stadig forandring

Arter går frem, andre går tilbage.
Nye arter kommer til, andre forsvinder.


De fleste fugle har nu fået unger på vingerne.På dette tidspunkt her midt i juli og fremover,opleves dette bedst ved at tage en tur i skoven fra tidlig morgen.På sådan en tidlig sommermorgen er der virkelig aktivitet blandt fuglene,især ude på de mange rydninger og skovenge.
Dettte kan være en fin og intens oplevelse her i juli og august.
Rødr.tornskader med deres udfløjne unger ses meget nu,masser af Bogfinker ses nu fouragere,med Dompapper ,Grønsisken,mejser samt forskellige sangerne og lidt Grå og Broget fluesnapper.Mistel og Sangdrossel er også fremme.Mange Store flagspætter med deres unger, Sortspætten ses og høres også ,ja selv den ellers svære Lille flagspætte ses mere end vanligt på disse fine sommermorgener i år.
I luftrummet kommer Hvepsevågen op i sin specielle territorieflugt,en fin oplevelse.Mange Musvåger med sine unger høres skrige rundt omkring i træerne.Duehøgen med udfløjne unger høres også meget nu.Oversomrende Fiskeørne er også et nogenlunde fast indslag,og kan ses sidde og fortære en fisk i en udgået gran stub,eller ses flyve over.
Det kan på det varmeste anbefales med sådan en sommermorgen tur.

Skoven er i stadig forandring.
Skoven er i stadig forandring,ikke mindst de seneste par år,hvor der bliver skovet rigtig meget.
Det virker meget voldsomt og er noget ude af proportioner, og skaber mange spørgmål og er tilmed til stor forargelse og undren for en stor del af skovens publikum,som jeg møder på min vej.Dette gør sig især gældende,når der skoves store områder med nåleskov midt i fuglenes yngletid.
Dette virker da også lidt underligt i disse tider,og når man tænker på at Gribskov er udpeget som fuglebeskyttelseområde og tilmed er udpeget til kommende nationalpark.
Jeg ved godt at rødgran ikke er en naturligt hjemhørende træart og at nogle mener at den skal ud af skoven til fordel for hjemhørende træarter.Men den har dog været i skoven i ca.100 år ,og derved er der blevet skabt og opbygget et specielt fugleliv omkring denne træart.
Svaleklire ,Sortspætte,Nøddekrige og Sortmejse,bare for at nævne nogle.
Der er flere andre træarter i skoven, som også er indført bl.a.rødeg og ær eller ahorn,som ikke er specielt nyttige for nogle fuglearter.
En stor del af bøge og egetræerne er faktisk også indført, og derved er de ikke de oprindelige hjemhørende danske ege og bøge.Så hvad er det i grunden lige vi ville have?
Hvad sker der hvis disse træarter også skal væk fra skoven.
Det virker som om der mangler en overordnet strategi med, hvad vi skal have og hvad vi ikke skal have,samt hvad vi skal med skoven fremover og hvilken skov vi skal have i fremtiden.Mange store nye rydninger kommer til de senere år i skoven,det er på sin vis fint nok.Men de gror til med høje græsser og tæt birk.Fuglemæssigt bliver de værdiløse,hvis ikke der også her bliver udarbejdet en strategi og en ordentlig plejeplan for disse rydninger.F.eks. vil det blive nødvendigt med meget mere afgræsning med dyr, på disse rydninger,hvis vi skal bevare et rigt og varieret insekt og fugleliv.
Der bliver fældet alt for meget og det foregår alt for hurtigt for tiden.Tæppet bliver praktisk talt revet væk under fuglene.Dette skal ske i et noget langsommere tempo ,så fuglene kan nå at omstille sig.
Nuvel, der sker også positive ting i skoven.Mange nye vådområder bliver genskabt til gavn for flere fuglearter.
Dette kunne dog ved god dialog med caretakere og andre med erfaring for skov og fugle, gøres på måske en bedre måde, så det blev til større gavn for fuglene.Bl.a. ved at skærme vådområderne mere af,og placere dem længere væk fra meget befærdede stiereller omlægning af stier.Dette kunne skabe meget bedre vilkår for de ynglende vandfugle,her tænkes specielt på Svaleklire og måske den kommende ynglefugl i skoven, Tranen.

Fuglene har i stor grad brug for mange flere områder med gammel skov, og også nåleskov,som får lov at bestå og udvikle sig naturligt.
Alle disse forhold påvirker selvfølgelig fuglearternes ynglesucces i skoven fra år til år.Vejrmæssige forhold spiller selvfølgelig også en vigtig rolle.
Hvert år varierer det,nogle arter går frem andre tilbage.


Arter i fremgang i år:Foreløbig oversigt.
Svaleklire:
Denne art har haft et usædvanligt godt år.Dette skyldes nok et koldt og vådt forår.
Læs mere på Dof nyheder.
http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=782

Krikand:
Denne ikke så almindelige danske ynglefugl har også haft det bedste år nogensinde.
Dette må tilskrives et vådt forår,kombineret med flere fugtige/vådeområder i skoven.

Lille Flagspætte:
Denne spætte ,som er så vanskelig at registrere har også haft det bedste år nogensinde.
Læs mere om dette i det seneste nr.3 2010 af Fugle i Felten.

Musvåge:
Dog uden egentlige optælling, ser det ud til at være et rigtigt godt yngleår for denne almindelige rovfugl i skoven.


Arter i balance eller tilbagegang.Foreløbig oversigt.
Rødr.tornskade:
Et år som nok ender på det normale,men formentlig med en lidt dårlig ynglesucces.

Sortspætte:
Det ser ud til at tilbagegangen er stoppet.
Et år hvor bestanden er fordoblet fra sidste år,men stadig en halvering fra ,som det var for 2-3 år siden.

Duehøg:
Foreløbig ser det ud til at blive et dårligt år.Vi venter spændt på data er indsamlet.

Hvepsevåge:
Formentlig et år med meget dårlig ynglesucces.Det må nok tildels tilskrives det kolde og våde forår.
Trods det,så er parrene på plads rundt omkring i skoven, på mange af de gamle kendte ynglepladser.

Natravn og Hedelærke:
Vi havde måske pæne forventninger til disse to arter i år.Men trods en hæderlig indsats for at registrere disse arter,,er det heller ikke lykkedes at finde disse arter i år,trods flere nye egnede lysninger i skoven.


Nye arter kommer til.Foreløbig oversigt.
Vendehals:
Det er glædeligt at denne spætteart,som forhen ynglede i Gribskov,måske er på vej tilbage til Gribskov.
Der er 4 obs.som tyder på at Vendehalsen måske yngler i skoven i år.

Trane:
Det ser ud til at 1-2 par Traner har slået sig ned i Gribskov i år.
Det bliver spændende at følge op på til næste år.

Rød glente:
I år har der ynglet 2 par i Gribskov.Det par som har været i skoven i flere år syntes dog at have forladt det sædvanlige yngleområde, lige omkring æglægnings tidspunktet.
Et nyt par i skoven har dog fået succes med udfløjne unge/unger.


Per Ekberg Pedersen.










24-05-2010: Seneste fuglenyt fra Gribskov.

Nu er mange af de ynglende trækfugle ved at være på plads i Gribskov.
De standfugle der startede tidligt er allerede ved at have flyvefærdige unger.
Og ellers går det slag i slag med de forskellige arter de næste 2 måneder.
En kort gennemgang af nogle af arterne kommer nedenfor:

Sortspætte: Har måske stoppet nedturen fra de seneste 2 år.
6 sikre ynglefund er på plads,og der er mulighed for op til 10 par.Mod 3-6 ynglepar i 2009.
Men det kræver en hurtig målrettet indsats,fordi de kun kan eftersøges ca.10 dage endnu,så flyver unger fra reden, og så er det for sent at finde sikre bevis for yngel.

Lille flagspætte: 12-15 par er registreret på dette tidspunkt.Det er det bedste år nogensinde for denne lille spætteart,der er så svær at registrere.Nu er den som sunket i jorden.Først i juni dukker de så op igen og er mere synlige i skoven igen.På dette tidspunkt har de store unger,og kalder og fodrer flittigt,så er det lidt lettere at finde dem.

Vendehals:Denne spætteart har været væk som ynglefugl i en årrække,faktisk skal vi vist tilbage til 1993-94 ,hvor der var 1-3 par.
I år har jeg fundet 3 Vendehalse.På to lokaliteter var det syngende fugle som hævdede territorie.
Så det bliver spændende at følge op på.

Svaleklire: Det forholdsvis våde forår med mere vand i skoven end normalt,plejer at være godt for Svalekliren.Der er da også en del Svaleklirer i skoven.
Det er faktisk lige nu og 15 dage frem at det er bedst at registrere ynglende Svaleklirer i skoven.
Indtil nu er der fundet 15 sikre ynglefund.

Trane: Måske skal vi til at vende os til ynglende Trane i Gribskov i de kommende år.
Flere Traner var vist interesse for skoven her i 2010.
Så vi venter spændt på, hvad fremtiden viser med denne meget store smukke fugl.

Rødr.tornskade: Det går noget langsomt i år med at få fyldt de mange territorier op.
I skrivende stund 24.maj mangler der rigtigt mange tornskader.Vi håber de snart kommer. Fra omkring 1.juli,når de har unger ude, skal vi så registrere yngleparrene.


Hvepsevåge: Det ser ud til at de er kommet til nogle af områderne ,som de plejer at blive fundet i.
Vi skal dog have noget varmere vejr, hvis det skal blive en god ynglesæson.

Musvåge: Det ser ud til at blive et rekordstort yngleår for denne art.Der er fundet rigtigt mange nye par og reder i skoven i 2010.Denne gode ynglesæson skyldes nok at det er et godt museår.

Derudover er der selvfølgelig en masse andre fugle at se i skoven nu og sommeren over.


Til slut er min opfordring til alle jer nye caretakere:Kom ud og oplev skoven den kommende sommer.Der venter altid en overraskelse eller stor oplevelse,man skal bare have tålmodighed og ikke mindst at have øjne og ører med sig.Så pludselig står man over for en stor oplevelse eller noget overraskende.

Der er opdateret nye friske foto på de forskellige afsnit her på hjemmesiden.

Per Ekberg Pedersen.


11-05-2010: En særlig spændende Rødrygget tornskade er vendt tilbage til Gribskov.

Som tidligere omtalt har Anders Tøttrup et Rødr.tornskade projekt kørende i Gribskov.
I 2009 monterede vi geo-lysloggere på 42 tornskader i Gribskov.

Efter at have ventet i spænding i 8 måneder lykkedes det så endelig, det vi havde håbet og måske mest drømt om.

D.10.maj skete så endelig det jeg/vi havde drømt om i 8 måneder.Jeg fandt en tornskade han med geo-lyslogger på.
Jeg ringede selvfølgelig straks til Anders Tøtrup ,han blev selvfølgelig rigtig glad,og ville derud med det samme.Det blev dog først den følgende formiddag.
Anders Tøttrup,Mikkel Villemoes og jeg mødte op på stedet kl.10.00.
Ca. 2 timer gik med at prøve at fange denne tornskade i fælder.Da det ikke lykkedes, forslog jeg at sætte 2 spejlnet op på et strategisk sted jeg havde luret.20 minutter efter sad tornskaden i nettet.
Den var god nok,nu sad Anders Tøttrup med tornskaden i hånden.Tornskaden blev kikket grundigt igennem for evt. skader.Geo-lysloggeren sad stadigvæk, hvor den skulle, alt så rigtig fint ud.Den blev straks klippet af, som det første vi foretog os,hvis den nu skulle smutte fra os.
Alt blev checket på tornskaden.Den havde ikke lidt det mindste overlast,alt var i skønneste orden.Selv dens vægt var fin høj.32,5 gr.
Tillige var den jo også ankommet forholdsvis tidligt til skoven, fra den lange rejse fra Afrika.
Dette tyder jo også på at den ikke har været hæmmet på den lange rejse, af geo-lysloggeren.
Der er ikke kommet så mange tornskader til skoven endnu.Faktisk var det kun tornskade nr. 2 jeg har fundet i skoven indtil nu.


En rejse til Afrika og retur til Gribskov,formentlig på ca.16.000 km. var nu fuldendt for denne tornskade han.Den sidder nu på sin gren i skoven, klar til en ny ynglesæson i skoven.

Jeg kan så yderligere tilføje at denne tornskade han, har fundet en ny kone uden geo-lyslogger.Hannen er i en fortræffelig form.Fangede konstant skarnbasser og humlebier, som den fodrede sin nye kone med.Desuden dansede og sang han for hende.De er nu klar til en ny ynglesæson i Gribskov.
Denne tornskade havde iøvrigt valgt et nyt sted i skoven.Det var ca. 1 km. fra ,hvor den ynglede sidste år.

Det var en meget glad og tilfreds gruppe, og ikke mindst Anders Tøttrup, der vendte hjem fra skoven idag.

Nu venter vi spændt på, at høre hvad dataerne forhåbentlig kan fortælle os om tornskadens lange rejse.

Jeg kan så til sidst stadigvæk opfordre Gribskovens caretakere til at søge efter tornskader med farveringe og geo-lysloggere.Det kan åbenbart lade sig gøre at finde dem.
Jeg skal hilse og sige at det er meget spændende og lærerigt.




Per Ekberg Pedersen.






31-03-2010: Fuglene i Gribskov vender tilbage ,efter en lang og hård vinter.

Nu sker endelig en masse ting i skoven,efter en lang og forholdsvis streng vinter, hvor skoven har ligget i en slags dvale, hvor det har været småt med fugle,samtidig med at det har været svært at færdes i skoven.
Vi har dog alle i den nye store caretakergruppe været ude og forberede os lidt, med forskellige ting i vinterens løb,så vi er bare lidt klar til den nye hektiske ynglesæson.

Marts har været meget omskiftelig, fra sne og hård frost,til et meget hurtigt kommende forår,med temperaturer op til +17 gr..Dette hurtige skift med høje temperaturer har sat ekstra skub i forårsbebuderne.
Nu er mange fugle endelig ved at indfinde sig i skoven,trods at der hist og her i skoven stadig kan findes lidt is og sne på skyggefulde nordsider i skoven.

Duehøg ,Musvåge og Glente er i fuldgang med at hævde territorierne og bygge rede.
De 3 spættearter i skoven er også igang,med Lille flagspætte som den sidste, der kommer igang med at hævde terrietorie.Det sker typisk i april måned.
Grågås,Hvinand og Lille lappedykker er så småt ved at indfinde sig i skovsøerne.
Sangdrossel,Misteldrossel,Skovsneppe,Svaleklire og Gransanger er også ankommet til skoven,og kan ses og høres nu.Desuden er de flere af de talrige ynglearter, som f.eks.Rødhals og Bogfinke også ankommet og kan ses og høres overalt i skoven nu.
Fra nu og 2 måneder frem,sker der rigtigt meget,og det hele går rigtigt hurtigt i skoven.Det er altid svært at følge med i alt, det der sker i skoven den kommende tid, og samtidig nå alt det man har sat sig som mål, i den kommende hektiske periode.Så prøv bare at nyde foråret og sommeren i skoven på jeres helt egen måde.

Jeg håber alle nye Gribskov-caretakere får nogle rigtig spændende og fine oplevelser i skoven i den kommende ynglesæson,og lærer skoven at kende.
Enten på egen hånd eller i små grupper i de forskellige delområder.Vi har jo også stadigvæk nogle fælles arrangementer i løbet af forår og sommer.
Men husk på:Vi som caretakere er til for at oplyse,bevare og beskytte fuglene,ikke for at forstyrre dem.
Så træd varsomt i skoven.Specielt Svaleklire og rovfugle er følsomme overfor forstyrrelser i yngletiden.Vi går ikke ind til, eller leder efter rovfuglereder nu. Dette foregår stort set kun i vinterhalvåret.

Godt forår i skoven.Husk at nyde det.


Per Ekberg Pedersen.










14-01-2010:



Stor ny Caretakergruppe i Gribskov er kommet endeligt på plads.


Der har været en helt fantastisk interesse for Gribskovs nye caretakergruppe,siden intromøde i december 2009.
49 caretakere består den nye Gribskovgruppe nu af.Det er helt overvældende og positivt, at der er en så stor interesse for skoven og dens fugleliv.
Efter et nogle indledende øvelser med en lille supportgruppe,hvor der er blevet drøftet flere ting omkring den nye gruppe,er en stor del nu ved at være på plads,så der kan startes op.
Søndag den 10.januar startede det først arbejsmøde så.Det blev en stor succes,langt de fleste af de 49 var mødt op kl.10 i Nødebo forsamlingshus.
Gribskovområdet er nu delt op i 17 nye delområder ,som så bliver dellokaliteter for Gribskovområdet.De skal så oprettes som DOF-baselokaliteter.
De mange nye Caretakerne valgte, hver deres områder at gå i.Mange små grupper blev dannet i hvert område.Helt fint.
Efter et par timer var opdelingen faldet på plads.
Derefter var temaet: Tur i vinterskoven,Biotoper og rovfuglereder.
Vi gik en hyggelig tur i samlet flok gennem skoven på et par timer.Her blev der fortalt om vinterskoven,og givet råd om hvad vi kan gøre i skoven her om vinteren,hvor der ikke er så mange fugle.Hvordan finder vi rovfuglereder,biotoper, og hvordan kendes de forskellige rovfuglearters reder fra hinanden.Vi så Musvåge,Hvepsevåge og Duehøgreder.Et par Tornskadereder blev også forevist.
For de mange nye caretakere er vinteren en rigtig god tid at lære sine områder i skoven at kende, samt at vurdere,hvor der kan være Svaleklire,Tornskade,Rovfugle,og så videre.
På denne årstid er skoven blottet,og man kan, så at sige kikke gennem skoven,modsat sommerhalvåret,hvor man ikke kan se skoven for bare træer.

Hvad skal vi så foretage os den kommende tid?
En foreløbig arbejdsplan,samt fællesture bliver her lagt frem.

Lørdag 6. februar.Fællestur. kl 10.00. Møde Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, Ostrupgård, Gillelejevej 2B (nord for Skovskolen i Nødebo) hvor skovrider Jens Bjerregaard Christensen vil modtage os og fortælle om Gribskov og samarbejdet med DOF. Efterfølgende går vi en tur i skoven.

Søndag d.28.feb.Fællestur. kl.9.00 Mødested: Enghavehus P-plads. Vi går en fællestur i skoven og opsøger Duehøg og Sortspætte og diskuterer hvordan vi bedst registrerer disse arter.

Lørdag 1.maj. Fællestur: kl.8.00,Mødested:Enghavehus P-plads. Vi går en fællestur for at studere sang- og territorieflugt hos svaleklire,samt kikker efter Hvinand.

Lørdag 29.maj.Fællestur. Kl.22.00 Mødested: Kagerup station. Aften/nattur efter Natravn. Ulvedalssletten omkring Femkorset.+ 2 andre lokaliteter.Uddybende info bliver sendt ud senere.

Lørdag 12.juni.Fællestur: kl.8.00.Mødested: Ottevejskors P-plads på Kildeportvej. Vi går en fællestur for at studere Rødrygget tornskade og dens yngleterritorier.




Følgende ynglefuglearter skal registreres i 2010:
Hvepsevåge
Sortspætte
Rødrygget tornskade

Desuden ville det være godt at få disse arter med.
Hvinand
Svaleklire
Duehøg
Lille Flagspætte
Rødtoppet fuglekonge
Isfugl

Andre fugle der bør noteres i bogen,hvis man møder dem er:
Rød Glente
Rørhøg
Fiskeørn
Havørn
Bjergvipstjert


Per Ekberg Pedersen.



16-12-2009: Sjælden svamp fundet i Gribskov.

Pindsvinepigsvamp(Hericium erinaceum),som er på den Danske Rødliste er fundet i Gribskov.

Selv på en våd, grå og mørk vinterdag, kan man få fine oplevelser i skoven.Selv om der måske ikke er så mange fugle,så er der altid noget at opleve i skoven,hvis man har øjne og ører åbne.
Det kan give en overraskelse,samt en fin oplevelse som her i det følgende:

D.10.nov.2009 var jeg på en af mine rutineture efter rovfuglereder i Gribskov.Det foregår som bekendt ved, at man kikker meget op i trækronerne.7 meter oppe på en gammel bøg, spotter jeg pludselig en ejendommelig lys ting som stikker ud fra stammen.Jeg er straks klar over, at det er en svamp,og en, jeg ikke før har set.Jeg får taget nogle billeder af den.Efterfølgende kontakt med flere svampeeksperter, bliver det så fastslået at det er den sjældne Pindsvinepigsvamp.
Fundet blev gjort i et område af skoven ,hvor der står en del gamle løvtræer,og hvor der iøvrigt ikke har været hugst en del år.Ydermere ligger der en del faldne træer,som får lov at ligge og rådne.
SNS Nordsjælland er blevet oplyst om fundet..De skal så sørge for, at biotopen, eller i det mindste svampen ikke bliver forstyrret.

I Gribskov er Pindsvinepigsvamp fundet sidste gang i 1993 ved Li.Gribsø. Oplysning fra Flemmming Runes bog om Gribkov.


På den danske rødliste under pindsvinepigsvamp kan man bl.a. læse dette:

Pindsvinepigsvamp er efter 1980, kun kendt fra 8 lokaliteter i Danmark.

Pindsvinepigsvamp vurderes kritisk truet,CR..Den er så sjælden i vore nabolande, at det ikke antages at den i væsentligt omfang begunstiges af sporetilførsel herfra.

Arten er sjælden til meget sjælden i Europa.Den regnes som en urskovsrelikt i flere europæiske lande.
Arten er foreslået til EU-habitatsdirektivet liste over særlige arter og til Bern-konventionens liste over beskyttelseskrævende arter.

På mine ture i Gribskov i dette efterår har jeg yderligere fundet en ualmindelig svamp.Det drejer sig også om en vedboende svamp,som er nær beslægtet med Pindsvinepigsvamp.Det er Koralpigsvamp,som jeg har fundet på hele 3 lokaliteter i skoven.Det har også været i nogle områder med gammel løvskov.
Koralpigsvamp er også på den danske Rødliste.Efter 1980 er den fundet på 47 lokaliteter i Danmark.
Den er også kendt fra Gribskov inden for de seneste år.

Disse smukke svampe, kan måske blive et mere almindeligt syn for folk, der færdes i skoven, de kommende år,hvis SNS lever op til mere naturskov,og lader flere gamle træer stå, og som så som for lov til at forfalde og rådne.Dette er så tilmed også til stor værdi for fuglelivet.

Per Ekberg Pedersen.



14-10-2009: Oversigt over Fuglene i Gribskov 2009.

Det bedste år i nyere tid for Rødrygget tornskade i Gribskov.


Nu da ynglesæsonen er slut, er det tid at gøre status.Hvad har vi foretaget os i denne sæson?Hvordan er det gået de forskellige arter i år?Har det været en god ynglesæson?
Svarene skulle kunne findes i den følgende gennemgang.

Der er foregået flere aktiviter i indeværende ynglesæson.

Jeg har lånt en GPS af Søren Agerlund fra SNS Nordsjælland.Det er så planen at jeg /vi skal registrere Rovfuglereder,Sortspættereder og andre fund af betydning, som vi støder på i skoven, bl.a.sjældne planter,osv..
Disse data skal SNS så lægge ind på deres kort.Dette bliver brugt til at beskytte reder og sjældne planter ,og hvad der ellers kunne være i skoven.Ved skovhugst i et område, får den ansvarlige så en udskrift på disse reders placering i området.Et andet eks. kan være planlægning af orienteringsløb.
Her er det så samme fremgangsmåde.
Her lægger man så posterne et stykke fra redetræerne.
Det er et rigtigt godt samarbejde,vi har fået i stand med SNS.

Anders Tøttrup har et projekt med Rødr.Tornskader i Gribskov.Her har jeg brugt meget tid på at finde tornskaderne og deres reder,samt hjælpe med til at fange Tornskaderne og ringmærke og montere geologger.Dette har været rigtigt spændende og lærerigt på mange måder.Det har så tilmed været medvirkende til, at vi har fået en flot rekord år for Rødr.tornskade i denne ynglesæson.
Så nu venter vi spændt på næste sæson,hvor vi skal ud og finde disse tornskader igen.
Det kræver en del arbejde.Det bliver nok noget med at samle et godt hold,så vi effekttivt kan finde disse mærkede fugle igen.


Tilsidst og ikke mindst har vi så haft vores årlige ynglefugleregistring.




Først er det en gennemgang af IBA bearbejdede ynglepar i Gribskovområdet.


Krikand: 6-9 par.
4 forskellige steder i skovens moser er hunner set med unger.

Hvepsevåge: 12-15 par.
Et besøg ved 5 beboede reder,(på et tidspunkt hvor jeg vidste der skulle være unger i reden), var de 4 opgivet.Ved en rede har jeg fundet en død ad. hun Hvepsevåge under reden.Ved et andet Hvepsevåge territorie,har jeg set 2 unge Hvepsevåger lege lavt over skoven.Så 2 par har med sikkerhed fået unger på vingerne.
Årsagen til den dårlige sæson, skal nok findes i det kolde og meget våde vejr i en del af juni måned.


Rød glente: 1-1 par.
Parret fik 3 unger på vingerne.
Yderligere 2 steder i skoven, har jeg i en kortere periode, set glentepar i foråret.De har dog ikke fundet områderne interessante nok,
og er fløjet videre.

Rørhøg: 2-2 par. Strødam engsø + Solbjerg engsø.
Det er tvivlsomt om de har fået succes,da ingen unger er set.

Duehøg: 21-23 par.
En ny rekord for Duehøgen i Gribskov.
Min. 4 par mislykkedes,grundet skovning i yngletiden.
Et andet par havde forladt redetræet, på grund af lejrbål under træet.


Dobbelt bekkasin: 3-4 par.
Odderdamsenge og Stenholt mølleeng.

Svaleklire: 11-15 par.
Meget dårlig ynglesæsson.F.eks Sandskredssø og Maglemoseområdet helt uden par, normalt 3-4 par i området.Grunden til dette skal nok søges i den meget fældning og aktivitet i området.Det samme gælder for Kammerherrelinien,hvor der også var meget fældning og aktivitet i området.Her havde 1 par dog fået unger.
Yderligere var det et tørt forår,som nok heller ikke er godt for en god ynglesucces.

Isfugl: 3-4 par.
Et par havde valgt sit redested i en trærod i en lille skovmose.Her fodrede parret unger op med Guldsmede larver,som de fangede i skovmosen,der var formentlig ikke fisk i mosen.

Sortspætte: 3-5 par.
Det går stadigvæk tilbage for denne art i Gribskov.Igen i år en halvering af bestanden.Årsag ukendt.Da der ikke bliver set flere Sortspætter i de nærliggende skove i Nordsjælland,må vi vel konstantere at de er døde,af ukendte årsager.


Li.Flagspætte: 9-11 par.
Stabil lille bestand,som måske er i fremgang.

Bjergvipstjert: 2-2 par. Begge par fik unger på vingerne.

Skovsanger: 122 par. Et godt år for arten.

Rødt.fuglekonge: 2-3 par.
1 par med udfløjne unger fundet af Peter Petersen.
Det har været et dårligt år for arten i Gribskov.


Kortt.træløber: 0-1 par.
Et muligt par på søstien.

Rødr.tornskade: 133-135 par.
Det absolut bedste år i nyere tid i Gribskov.Det skal endda bemærkes, at der nok findes op mod 150 par,da hele skoven ikke er eftersøgt.Koncentreret indsats med at finde reder,hovedsalig i det sydlige Gribskov,samt hjælp til Anders Tøttrup med hans projekt,med at finde reder og fange Tornskader.Ved dette arbejde har vi fundet adskillige flere par.Men så har det i den anden ende,givet mindre tid til at gennemsøge alle dele af skoven for yderligere par.
Desuden har der været god ynglesucces hos den rødr.tornskade.
Gennemsnittet med udfløjne unger, ligger tæt ved 4det er vist ganske flot.

Nøddekrige: 1-2 par.
1 par med unger fundet i gl.nåleskov midt i skoven.Desuden er 1 fugl set flere gange i Nøddebo i sommer.





Usædvanlige fugle som har gæstet Gribskov.



Året har også budt på flere fuglearter,som ikke er almindelige i Gribskov.Flere af dem har tilmed været langtidsstationære.Disse fugle har trukket rigtig mange fuglekikkere til området.


Lille.fluesnapper: En 2.k. han syngende i Stenholt vang fra d.30.maj -11.juni.
Denne art har før ynglet i Gribskov.Peter Petersen fandt i 1970erne et par med udfløjne unger i Stenholt vang.I 1980erne fandt Peter Petersen også et par.Hvorvidt det kun blev til et yngleforsøg vides ikke med sikkerhed.

Flodsanger: En meget stationær fugl i Stenholt indelukke fra 21.juni -26.juli.
Rigtig mange fuglekikkere fik glæde af denne syngende Flodsanger.
Det er 4. syngende Flodsanger fra Stenholt indelukke.

Engsnarre: 1sy. Solbjerg engsø
1 syngende på Stenholt mølleeng fra 26.juni-14.juli.

Hvidhalset fluesnapper: 1 han syngende i Harager hegn fra 19.april-23.april.
Denne fugl var inde og kikke på flere egnede redehuller i området.
Denne art har også ynglet i Gribskov. Det var i 1986,hvor en Hvidhalset han dannede par med en broget fluesnapper hun.Dette par havde valgt en redekasse,hvorfra de fik unger på vingerne.

Steppehøg.: 1 2.k. fugl set kortvarigt nede over en rydning i det nordlige Gribskov.


26-06-2009: MED 77 ÅR KAN MAN BEGYNDE AT SKIMTE ENDEN AF VEJEN

- siger Arne Olesen, der nu forlader Gribskovgruppen og caretakerprojektet.

Da caretakerprojektet i sommeren 2003 blev bragt på bane, kontaktede jeg straks Thomas Vikström og bad om at blive ansvarlig for Gribskov – eller Gribskovområdet, som vi hurtigt omdøbte IBA’en til. Det fik jeg lov til og retablerede Gribskovgruppen, som havde eksisteret under Fuglenes Danmark. To var gengangere Peter Petersen og jeg, mens den erfarne Per Ekberg Pedersen og unge Alexander Lee blev inddraget som nye medlemmer.

Vi er aldrig blevet flere, nogle har været på vej ind, men er veget tilbage for de ret store krav om arbejdsindsats, som vi har forventet, tilmed i det lyse forår og den varme sommer. Men de fem første år gik rigtigt godt. Det har interesserede kunnet følge her på hjemmesiden – og man har for nyligt kunnet læse om Gribskovgruppen som caretakere i en artikel i Fugleåret 2007.

Da jeg startede i en alder af 71 år så jeg personligt projektet som et femårigt forløb, hvor andre i gruppen og nye medlemmer måtte fortsætte arbejdet bagefter som fast overvågningsgruppe. De fem år er gået, og vores resultater kan blandt andet ses i oversigterne på siderne Status og Status 2. Men vi har osse haft en løbende kontakt med Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for hvem vi har udarbejdet redekort for beskyttelseskrævende arter, høringssvar til Natura 2000 og plejeplaner for naturområder og fugle. Og vi har udover denne hjemmeside kommunikeret vores resultater til mange forskellige interesserede gennem foredrag, fugleture, debatartikler og bidrag med materiale til diverse publikationer og til studerende.

Så langt, så godt. Efter disse fem år står jeg i et vadested. Fem år mere i caretakerpropjektet er for lang en periode for mig. Fem års intenst optællingsarbejde burde iøvrigt efter min mening afløses af mindst fem eller måske ti års pause. Desuden interesserer projektet som sådant mig ikke så meget mere. Når man kigger på DOFbasen og hjemmesiderne er resultaterne mange steder for få og små ud fra, hvad man kunne have forventet.

Dertil kommer, at det vigtige samarbejde med SNS Nordsjælland halter ganske meget. Der er for megen envejskommunikation – nemlig fra Gribskovgruppen til SNS, reaktioner på vores udspil og orientering om store tiltag mangler så at sige helt. SNS er i dag så optaget af publikumstiltag, at den retteligt burde hedde Skov- og Livsstilstyrelsen. Det samme gælder den (måske) kommende Nationalpark Nordsjælland, hvor turisme, erhvervsinteresser og friluftsliv helt dominerer debatten.

Der er flere spørgsmål ud over disse, hvor jeg ikke er så enig med holdningen i DOF Nordsjælland. Og samtidigt har Gribskovgruppen ikke længere den sammenhængskraft, som har båret den succesfuldt gennem små seks år på trods af visse meningsforskelle indimellem. Nye udfordringer kalder på nogle medlemmer af gruppen. Men jeg håber, at gruppen kan fortsætte og måske tiltrække nye medlemmer og dermed fortsat være et vigtigt indslag i fuglebeskyttelsesarbejdet i Nordsjælland. Derfor er tiden inde til at skifte i hvert fald førerhesten ud i vadestedet, og derfor forlader jeg nu caretakerarbejdet og Gribskovgruppen, idet jeg med stor glæde ser tilbage på det arbejde, som jeg har fået lov at udføre.

Hjemmesiden er her ved min afgang blevet trimmet, så den er mere overskuelig og nemmere at arbejde med for en efterfølger, som måske ikke har den samme erfaring med og lyst til skrive- og redigeringsarbejde, som jeg har haft.

ARNE OLESEN


04-06-2009: HAVØRNE HAR UNGE I REDEN

For første gang i mere end 100 år er der udklækket en havørneunge i Nordsjælland.

Af Jesper Sabroe

Havørneparret i Nejede Vesterskov har tilsyneladende haft succes med deres rede i et højt træ i skoven, da der nu er en nyudklækket havørn. Og ifølge Per Ekberg fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der er tovholder på ørnebeskyttelsen i Nordsjælland, så er det omkring 100 år siden, det sidst er sket i Nordsjælland.

- Der er 27 par ynglende havørne i Danmark i år, og af dem er forsøget mislykkedes for seks par - blandt andet for parret på Bognæs i Roskilde Fjord, siger Per Ekberg.

Da det lige før løvspring blev klart, at havørnene havde en rede i skoven, blev et par skovstier afspærret, så fuglene kunne få ro til deres forehavende.

- Hannen flyver nu regelmæssigt mad til reden. Den er set med både fugle og fisk i fangerne. Hunnen har været kortvarigt oppe at flyve, men er ellers fast på reden. Efter skoven er sprunget ud, er det ikke muligt at se reden, men vi er nu meget sikre på, at der er en unge i reden. Vi gætter på, at ungen nu er cirka fire uger, fortæller Jens Ole Andersen fra Skov og Naturstyrelsen Nordsjælland.

Havørneunger er cirka 70 dage gamle, når de første flyveture tages fra reden.

- Men det er en sårbar tid lige nu. Der yngler også duehøg og ravn i Nejede Vesterskov, så hvis ørnemoderen forstyrres og forlader reden, vil ungen være et let bytte for duehøgen eller andre rovfugle. Det er derfor vigtigt, at man respekterer afspærringen i skoven, siger Jens Ole Andersen.

Hvis man vil se havørnene, sker det bedst fra fugletårnet ved Alsønderup Engsø eller fra parkeringspladsen ved Pøleåens udløb i Arresø.

Frederiksborg Amts Avis – 4. juni 2009



KOMMENTAR:

Desværre valgte Havørnene heller ikke i 2009 at yngle i Gribskovområdet. Et par forsøgte igen i år ved Skovlund på Esrums søs østside men opgav tidligt. Derimod slog et par sig overraskende ned i den lille statsskov Nejede Vesterskov ved Alsønderup engsø. Her er de blevet nøje overvåget af blandt andet Per Ekberg Pedersen fra Gribskovgruppen, som osse er DOF’s tovholder for Havørn i Nordsjælland.
Vi tillader os at bringe hele nyheden, som står på Amtsavsisens forside i dag.

A.O.

03-06-2009: DET SER RIGTIGT SORT UD FOR SORTSPÆTTEN I GRIBSKOV

- mens Bjergvipstjert overrasker igen, og så er der sjældenheder på besøg – lige nu en Lille Fluesnapper!


Vi er nu så langt fremme i ynglesæsonen, at status for nogle arter er ved at være afklaret, mens andre som Hvepsevåge og Rødrygget Tornskade næsten lige er ankommet og i gang med yngleforberedelserne. Spætternes unger flyver af reden netop nu, og det triste resultat for Sortspætte, som vi allerede varslede i sidste måned i et par billedtekster, bliver kun tre ynglepar samt måske tre par mere, som vi imidlertid ikke har fundet redehuller for.

Peter Petersen, Gribskovgruppens Sortspætteekspert, kan ikke finde nogen forklaring på den store tilbagegang, som ramte Sortspætten i Gribskov sidste år, og som altså er fortsat i år. Bestanden er nu nede på en femtedel af, hvad den var i caretakerprojektets første fire år 2004-2007. Noget lignende er sket på Bornholm, hvor der for nogle år tilbage ynglede op mod 10 par, i 2008 var der kun en halv snes observationer af Sortspætte og ingen ynglefund, og i år er der på Dofbasen kun indtastet én observation – fra januar, hvor ingen fugle blev set eller hørt, kun spor fra fouragering. Lille Flagspætte opretholder derimod en bestand på omkring fem ynglepar, og dermed er dens bestand i Gribskovområdet nu større end Sortspættens!

Igen i år to ynglepar af Bjergvipstjert

Bjergvipstjert, som tidligere, hvad angår Gribskovområdet, kun har ynglet i Møllekrogen med års mellemrum, brillerede sidste år med to ynglepar, dels i Møllekrogen og dels ved Følstrupbækken i Gribskov. I år blev der hurtigt fundet et ynglepar ved Esrum Møllegård, som fik unger på vingerne midt i maj. Og ved Stenholt Mølle blev der set fugle i begyndelsen af yngletiden, men derefter var de helt forsvundet, hvad der passede godt med tidligere års erfaringer i Møllekrogen. Men så en dag i sidste uge, da Peter Petersen står og snakker med lokale Bjørn Svendsen (som holdt øje med vipstjerterne sidste år), sad pludselig to ungfugle og vippede med halerne ved vandmøllen. Det er en gåde for os, hvordan de er undgået både Gribskovgruppens og Bjørn Svendsens øjne og ører hele maj måned. Men Bjergvipstjerten er en fugl, som i yngletiden er rigtig svær at observere, selv om d ens foretrukne biotop er rindende vand!

(Du kan læse mere om Bjergvipstjert på siden Mere om fugle i artiklen Bjergvipstjert som ynglefugl i Gribskovområdet – og på øerne af Arne Olesen).

Sølvhejre og Lille Fluesnapper på besøg

Sølvhejren er blevet en mere almindelig fugl i den danske natur de senere år. Den store hvide hejre ses endda ofte i småflokke. Ved Rømødæmningen sås i efteråret op til otte fugle samtidigt. Nu besøges osse Gribskovområdet af den store hejre. I maj måned er den blevet set to gange i Solbjerg engsø, nemlig 10. maj og 24. maj, begge gange fundet af Alexander Lee fra Gribskovgruppen. I 2008 blev der fundet tre Sølvhejrer i Strødam engsø, 19. januar – 22. og 23 . november – 21. og 23. december, idet vi går ud fra, at det kun drejer sig om ét eksemplar i november og ét i december, meget sandsynligt endda samme fugl i begge måneder. Den mindre og ligeledes hvide Silkehejre er kun fundet én gang i Gribskovområdet. Arne Olesen opdagede hejren den 14. juli 1997, hvor den rastede på en holm i søen. Den fløj videre samme aften.

I april opholdt en Hvidhalset Fluesnapper sig nogle dage i Harager hegn og trak mange fuglekiggere til (læs meget mere under Nyheder for 15-04-2009: Ny raritet i Gribskovområdet). Og i maj blev det så tid for endnu en af de mere sjældne fluesnappere: Lille Fluesnapper, som Peter Petersen den 30. maj om morgenen hørte synge i den østlige del af Stenholtsvang, hvor fuglen siden er blevet set og hørt af mange frem til i dag den 3. juni. På Dofbasen findes der kun et tidligere fund fra Gribskovområdet, en syngende han på Multebjerg, registreret af Henrik Boeg den 22. juni 1988. Der ses langt flere af Lille Fluesnapper i Danmark end af Hvidhalset. Men langt de fleste optræder i kystområder, og den er en meget sjælden ynglefugl i Danmark.







11-05-2009: TORNSKADEPROJEKTET I GRIBSKOV FORTSÆTTER I 2009

Fugle udstyret med datalogger i 2008 eftersøges nu – og nye fugle skal fanges og påsættes datalogger i 2009!


I sommeren 2008 indledte Anders Tøttrup fra Københavns universitet sin ph.d. opgave i Gribskov gennem at finde, fange og udstyre et antal Rødryggede Tornskader med en geolocator eller datalogger samt en farvering. Det var første trin i et projekt, som gerne skal kunne nå frem til at kortlægge den Afrika-trækkende tornskades trækveje ganske præcist. Dataloggeren registrerer tid og lysstyrke, og gennem aflæsning af disse data kan den enkelte fugls trækveje kortlægges. Du kan læse mere om baggrunden for projektet i nyheden Rødryggede Tornskader fra Gribskov i pilotprojekt om trækveje fra 20-07-2008 her på siden.

I denne uge indledes næste fase i projektet. Her drejer det sig om at eftersøge og forhåbentligt genfinde og fange en eller flere af projektfuglene fra 2008, idet tornskaderne, især hannerne, er ret trofaste, hvad angår yngleplads. Når eller hvis en mærket projektfugl findes, skal den indfanges i net nu eller senere, når den har rede. Så er det spændende at se, om fuglen stadig bærer dataloggeren – og derefter, hvordan denne har fungeret og hvad den rummer af data.

Anders Tøttrup har fået mulighed for at anskaffe et større antal geolocatorer eller dataloggere i år (i 2008 havde han kun seks). Så en del flere fugle skal indgå i den fortsatte udvikling af projektet. Derfor skal et antal reder findes i begyndelsen af juni, hvor fangst af forældrefugle senere kan finde sted. Ved at anbringe net i fuglenes indflyvningslinje til en rede, sker fangsten nemt og hurtigt. Og i sidste halvdel af måneden, hvor der er unger i rederne, sker så fangsten af forældrefugle, som måles, ringmærkes og udstyres med en datalogger (se foto ovenfor).

Gribskovgruppen deltog i pilotprojektet i 2008 med råd og bistand ud fra vores store kendskab til Rødrygget Tornskade og dens forekomst i Gribskov. Vi deltager igen i år, hvor projektet kræver en hel del mere arbejde end i fjor. Det går fint i tråd med, at netop i 2008 gennemfører Dansk Ornitologisk Forening en landsdækkende tælling af Rødrygget Tornskade, hvor Gribskovs caretakergruppe selvfølgelig deltager gennem at fortsætte vores fine optællingsserie fra 2004 og frem. Således slår vi to fluer med et smæk – registrerer årets bestand af Rødrygget Tornskade og bidrager til et interessant videnskabeligt projekt!


21-04-2009: NY RARITET I GRIBSKOVOMRÅDET - HVIDHALSET FLUESNAPPER I HARAGER HEGN

En årsgammel han besøgte Gribskov 13 år efter det første kendte fund og trak mange kiggere til!


Nogle fuglekiggere tog til Harager hegn søndag d. 19. april for at se en Lille Flagspætte, som var meldt fra området. Det lykkedes ikke for dem, men på tilbagevejen til P-pladsen var de så heldige at komme i nærheden af en syngende Hvidhalset Fluesnapper, som blev fundet af Kim Alex Olsen fra Hillerød! Fuglen blev meldt ud på DOFcall og trak en hel del fuglekiggere til stedet allerede søndag, blandt andet Per Ekberg Pedersen fra Gribskovgruppen, som allerede havde kunnet glæde sig over en trækkende Lille Skrigeørn over Hesbjerg samme dag. Han havde heldigvis sit kamera med, og billeder af fluesnapperen kan nu – og de næste par uger - ses her på sitet (Beskrivelse, Billedoversigt, Aktuelt billede). Mange så osse fuglen mandag, men tirsdag gik adskillige forgæves.

Fuglen kan bestemmes som 2K, d.v.s. i sit andet kalenderår, primært ud fra de brunlige håndsvingfjer og hånddækfjer, som hos den adulte han er rent sorte. Den største forskel på hanner af Hvidhalset og Broget Fluesnapper er den hvide halsring. På svensk hedder fuglen da osse Halsbandflugsnappare. og på engelsk Collared Flycatcher. Med hunnerne er det straks en ganske anden og svær sag! I øvrigt hybridiserer de to arter, hvad der kan give helt særlige bestemmelsesproblemer osse af hanner, både hvad angår dragt og stemme! Et foto af en han Broget Fluesnapper er lagt ind på siden Litteratur til sammenligning.

Hvidhalset Fluesnapper er en sjælden gæst i Danmark på forårs- og efterårstrækket. Nærmeste ynglepladser er de svenske øer i Østersøen Öland og Gotland. I 2008 er der på DOFbasen meldt om fire fugle, en han 23. april på Vesterbro i København, i haveanlægget ved Carlsberg, en hun i Borre mose på Møn 1. maj (fotodokumenteret), en han i Gråmyr på Bornholm 4. maj og endnu en han på Ertholmene 9. maj. Alle udpræget østlige observationer.

På DOFbasen foreligger der tre fund af Hvidhalset Fluesnapper før fuglen i Harager hegn. To af hanner ved Gilbjerghoved 30. maj 1977 og 12. maj 1981, begge af Henrik Dahl. Redaktøren af denne hjemmeside - Arne Olesen fandt den tredje fugl om eftermiddagen den 25. maj 1996. Fra stien mellem Stenholt Mølleeng og Mølletykket hørte jeg en noget afvigende sang af Broget Fluesnapper inde fra skoven. Fuglen blev let sporet, og til min store overraskelse viste det sig at være en Hvidhalset Fluesnapper, en 2K han. Gennem den da eksisterende Fuglelinjen blev folk hurtigt adviseret om fundet, og fuglen trak som dette års gæst mange kiggere til Gribskov om aftenen og de næste to dage. Derefter var fuglen fløjet!

Og en lille krølle på det nye fund. Var fuglen blevet fundet den følgende søndag – 26. april – så gad jeg vide, hvordan det var gået. For søndag d. 26. april står Harager hegn på den anden ende, fordi der afholdes DM-lang i orienteringsløb i denne skovdel, der ellers som B-skov er særligt beskyttet. Det kan du læse mere om i Nyheder for 25. februar her på siden. Hvad Gribskovgruppen siden har opnået er kun, at der ved valg af poster er taget visse hensyn til kendte rovfuglereder.





15-04-2009: HYBRID TROLDAND X BJERGAND I MØLLEKROGEN

Nu syv fund af denne hybrid i Gribskovområdet - de seks af dem i Møllekrogen!

Den 10. april blev en hybrid af Troldand og Bjergand fundet i Møllekrogen. Se Per Ekberg Pedersens foto ovenfor! Det er det syvende fund i Gribskovområdet, hvis man foretager en kritisk vurdering af DOFbasens data på denne hybrid. Det tidligste fund er fra 22. januar 1999 og blev gjort af Arne Olesen. I alt seks af fundene er fra Møllekrogen, to fra 2005 (det ene af to fugle), et fra 2007, et fra 2008 og så det nye fund fra april 2009. Det syvende fund er fra Esrum Møllegård 2004. Alle fund er af hanner, idet hunner er meget vanskelige at bestemme.

Der optræder ganske vist data fra to fund mere i Møllekrogen fra henholdsvis 2005 og 2008, men de ligger så relativt tæt på andre fund, at jeg har betragtet dem som samme fugl.



03-04-2009: STORT OPLYSENDE OG VELSKREVET TOBINDSVÆRK OM GRIBSKOV ER NU UDKOMMET

Kulturhistorie, skovdrift og natur beskrives og illustreres indgående og medlevende af biologen Flemming Rune. Her er standardværket om Danmarks mest interessante skov

Man har aldrig haft et egentligt oversigtsværk over Gribskov, Danmarks største sammenhængende skovareal og stedet for mange kulturhistoriske forløb og levn. Men nu har biologen Flemming Rune, som selv bor her lokalt og har tilbragt rigtig megen tid i Gribskov siden 1970’erne, skrevet netop den bog, som alle vi, der på den ene eller anden måde er optaget af og arbejder i Gribskov med vores interesse, har manglet. Det er forlæggeren Niels Richter-Friis fra Nødebo, som står bag udgivelsen, som bærer det enkle navn Gribskov Men seniorforsker Flemming Rune fra Skov og landskab, Københavns universitet, har skrevet det store værk på i alt 357 sider. I første binds elleve kapitler skildrer han indgående skovens natur- og kulturhístorie fra istiden til i dag under overskrifter som: Skovbønderne – Stutteritiden – Vådområderne – Den moderne skov. Teksten er underbygget med citater fra samtidige kilder og gennemillustreret med historiske tryk og gamle og nye fotos.

I det 11. kapitel: Plante- og dyreliv behandles udvalgte områder af skovens flora og fauna i dag: Karplanter – Svampe – Pattedyr – Padder og krybdyr – Fugle – Dagsommerfugle. Afsnittet om fugle bygger på oplysninger og data fra Gribskovgruppens hjemmeside og er gennemgået af Arne Olesen, mens Per Ekberg Pedersen har leveret et pænt antal fotos af fugle og sommerfugle Vi har endvidere til denne bog udarbejdet en aktuel liste over ynglefugle i Gribskov. Udgiverens hensigt med bogen var fra starten et kulturhistorisk værk, derfor er der kun blevet plads til et enkelt kapitel om dagens plante- og dyreliv, men med de begrænsninger indeholder kapitlet alligevel megen interessant information og grundige oversigter for flere gruppers vedkommende.

Andet bind er leksikalsk opbygget og fortæller i alfabetisk orden om rigtigt mange af skovens lokaliteter, både eksisterende og forsvundne, dertil beskrives desuden et antal emner og personer.Det er en guldgrube af viden, hentet fra arkiver, dokumenter, bøger o.s.v. Men fortalt i et enkelt og godt sprog. Bind 2 kan såvel bruges som uddybende supplement til kapitlerne i bind 1 som selvstændig opslagsbog – eller for den sags skyld læses af ren lyst.

Flemming Rune har sammen med Carsten Carstensen fra SNS Nordsjælland på baggrund af eksisterende skovkort udarbejdet et sæt nye kort i målestok 1:10.000, som bl.a. indeholder alle de steder, levn og træer, som er beskrevet i bøgerne. Kortene forekommer dels sidst i bind 2, dels i et selvstændigt hefte med laminerede sider, som kan medtages på skovvandringerne! Et godt register gør det nemt at bruge kortene.

Der kunne skrives side op og side ned om dette storværk om Gribskov. Vi stopper her. Se selv bøgerne hos boghandleren eller på biblioteket, og har du bare nogen interesse i Gribskov, så anskaf dig bogen nu. Ingen ved, hvornår et sådant værk genoptrykkes eller får sin afløser.




16-03-2009: ARBEJDSPLANEN FOR 2009 ER KLAR!

Gribskovgruppen registrerer mindst fjorten arter – men skruer lidt ned for aktiviteten i Gribskovområdet.

På et møde for nyligt har Gribskovgruppen drøftet og fundet ud af, hvor arbejdsindsatsen skal ligge i 2009. Efter fem intense år i caretakerprojektet havde vi egentligt tænkt på at skrue en del ned for blusset i 2009 for at trække vejret og tænke på lidt andre ting osse. Helt så meget som tænkt blev det nu ikke til. Fjorten arter holder vi øje med i 2009, nogle af dem dog uden systematisk eftersøgning. Rødrygget Tornskade har vi brugt så mange kræfter på siden 2004 og med så gode resultater, at vi ville tage det noget roligere med optælling af arten i år. Men nu har D.O.F. valgt, at netop tornskaden skal have en landsdækkende registrering i 2009, og så går det jo ikke an, at vi overser den i dens kerneområde i Østdanmark!

To andre udpegningsarter Hvepsevåge og Sortspætte får osse fuld opmærksomhed i år, det samme gælder karakterarter for området som Duehøg og Svaleklire. Og vi vil være meget opmærksomme på forekomster af de sjældne ynglefugle Rød Glente, Fiskeørn og Bjergvipstjert, som alle tre ynglede i Gribskovområdet i 2008.

Men vi vil kigge efter andet end fugle. Vi vil nøje følge forandringer i området, både positive og negative – og nok endnu nøjere end hidtil, efter at vi har udarbejdet plejeplaner til SNS Nordsjælland for fire vigtige ynglefugle (SE Nyheder for 5. marts).

Og så ligger der overvågningsarbejde uden for Gribskovområdet for nogle af Gribskovgruppens medlemmer. I DOF Nordsjællands nye lokalitetsprojekt, som er sat i gang 10. marts, er Per Ekberg Pedersen tovholder for en gruppe, som skal følge og registrere fuglelivet i Store Dyrehave og Lille Hestehave, mens Arne Olesen er tovholder for en gruppe for Favrholm Voldgrav, en lokalitet som kan stå over for store forandringer på grund af udvidelse af aktiviteterne på ejendommen Favrholm. Han skal muligvis osse beskæftige sig med Alsønderup engsø. Desuden er Per ansvarlig for koordineringen af overvågning af Rød Glente og Havørn i Nordsjælland. Så 2009 bliver ikke det sabbatår, som vi snakkede om for et år siden!

Den fulde Arbejdsplan 2009 er lagt ind på denne hjemmeside og ses på siden: Arbejdsplan.


05-03-2009: PAS PÅ HVEPSEVÅGE - SVALEKLIRE - SORTSPÆTTE - RØDRYGGET TORNSKADE
Gribskovgruppen har skrevet vejledende plejeplaner for disse fire vigtige ynglefugle i Gribskovområdet til Skov- og naturstyrelsen Nordsjælland.


På de faste kontaktmøder mellem Gribskovgruppen og SNS Nordsjælland drøftes spørgsmål om god bevaringsstatus for skovens vigtige ynglefugle ofte. Således på kontaktmødet i oktober 2008, hvor Gribskovgruppen pegede på behovet for egentlige bevarings- og plejeplaner for Svaleklire, Sortspætte og Rødrygget Tornskade i forbindelse med driftsomlægningen i statsskovene, som blandt andet vil medføre reduktion af nåleskov, som på forskellig måde er vigtig for disse arter, for Svalekliren til yngleplads, for Sortspætten til fødesøgning, for tornskaden i form af nye rydninger. Skovrider Jens Bjerregård Christensen så gerne sådanne planer fra Gribskovgruppen, og det sagde vi ja til at lave, idet vi tilføjede Hvepsevågen, således at de tre udpegningsarter for fuglebeskyttelsesområdet samt rødlistearten Svaleklire, som har et kerneområde i Gribskovområdet, dækkes med plejeplaner.

Gribskovgruppen har i løbet af vinteren arbejdet med udkast til sådanne plejeplaner, derpå gennemdrøftet dem på et arbejdsmøde, hvorefter de er sammenskrevet samt illustreret. Derefter er de sendt til gennemsyn og blåstempling hos fagbiologerne i DOF’s Naturfaglige afdeling, lige som Naturpolitisk udvalg i DOF Nordsjælland har tiltrådt planerne. Og så har vi 1. marts kunnet sende den samlede plejeplan for de fire arter til SNS Nordsjælland. Herefter afventer vi med interesse og opmærksomhed, at planerne inddrages i skovenhedens naturpolitik.

Teksten til plejeplanerne (vi kan ikke lægge de mange billeder ind på en side, desværre!) kan læses i sin helhed på den nyoprettede side Plejeplaner Fugle.

25-02-2009: MESTERSKABER I ORIENTERINGSLØB I HARAGER HEGN 26. APRIL

- det er en særligt beskyttet skov, men den kan åbnes til store løb efter en aftale med Orienteringsforbundet!

Da Per Ekberg Pedersen fra Gribskovgruppen for nyligtsøgte på Harager hegn på Google, faldt han over et link til Ballerup Orienteringsklub og her kunne han læse, at DM-ultralang i orienteringsløb afholdes i Harager hegn og Gribskov Nord 26. april 2009. På deres hjemmeside udtrykker klubben stor glæde over at få adgang til Haragerhegn:

- Vi har fået åbnet Harager Hegn, der ikke har været åbnet for O-løb siden starten af 1990'erne, så der er en sjælden mulighed for at løbe i ukendt terræn i Nordsjælland.

I Gribskovgruppen kigger vi straks nærmere på sagen. Et stort løb godt inde i fuglenes yngletid, ikke mindst rovfuglenes. Og dem er der en del af i denne del af skoven. Vi finder osse ud af, at netop Harager hegn har status som såkaldt B-skov. Om B-skove kan man på SNS hjemmeside bl.a. læse følgende:

- Opdelingen i A og B-skove er sket for at kunne varetage beskyttelseshensyn i de skove der rummer en værdifuld natur. I B-skovene gives der som udgangspunkt ikke tilladelser til større arrangementer der går på tværs af bevoksninger. Det kan f.eks. være orienteringsløb eller hundetræning. Der gives dog tilladelser til større stævner på nationalt plan såsom de såkaldte terminslisteløb, Danmarks mesterskaber osv.

Ikke kun får et stort løb lov at belaste en ellers uforstyrret skov drastisk gennem en hel dag ret langt inde i især rovfuglenes yngletid, men netop helt store løb kan altså gennemføres i B-skove, hvilket virker helt selvmodsigende. Vi tager derfor kontakt til Skov-og naturstyrelsen, Nordsjælland for at få klarhed over, hvorfor tingene er skruet sådan sammen. Her oplyser man, at de tilladelser, som omtales i citatet ovenfor, beror på en central aftale mellem Skov- og naturstyrelsen og Dansk Orienteringsforbund, og at den lokale enhed ingen mulighed har for at undgå dette. Endvidere fortæller SNS, at yderligere to-tre løb vil blive afholdt inden for kortere tid i Harager hegn for at tilgodese orienteringsklubbernes arbejde med kort og planlægning. Og endelig kan man fortælle, at B-skoven Gribskov Øst osse snart åbnes for løb efter en længere pause.

Man gjorde os desuden opmærksom på, at der løbende afholdes orienteringsløb i A-skove, osse i sommerhalvåret. Det har vi efterfølgende kunnet forvisse os om ved at se på løbskalendere i bl.a. FIF Hillerød Orientering og Ballerup Orienteringsklub. Det sker for eksempel 3. maj med Sjællandsmesterskaber ved Mårum og i Store Dyrehave, 16. juni i Præstevang, 26. juni i Gribskov, Eurpamesterskaber i mountainbike! og 11. august ved Gadevang, for blot at nævne løb i Hillerødområdet.

SNS Nordsjælland var så venlig at fremskaffe og tilsende os den centrale aftale fra 2002, som detaljeret regulerer alt, som skal være i orden ved løb i statsskovene, så som generelle tilladelser, ansøgninger om særlige løb, deltagerantal og hensyntagen til natur og dyreliv. Langterminslisten er en liste over mesterskaber, landskampoe og etapeløb, som skal anmeldes to år i forvejen. Herom hedder det blandt andet:

- I Langtidsterminslisten kan fremlægges forslag til adgang til én eller to B-skove per år til DM-stævner og andre store arrangementer samt til følgeløb i disse B-skove. Det tilstræbes at skabe mulighed for 2 følgeløb efter åbningen af en B-skov for at udnytte o-løbskortet, men antallet af følgeløb forhandles konkret fra sag til sag.

Sagen sendes videre til Dansk Ornitologisk Forening

Det er overraskende, at store sportsarrangementer kan få fortrinsret til såkaldt beskyttede skove, hvor man siger at ville tilgodese dyre- og planteliv og den stille skovgæst. Det er helt uforståeligt, at det ydermere kan finde sted i dyrs og fugles yngletid med risiko for alvorlige forstyrrelser. Men SNS Nordsjælland synes ikke at have nogen indflydelse på dette. Man kan kun medvirke til, at løbet bliver lagt således, at der opstår mindst mulig forstyrrelse. SNS råder allerede over kort med ynglesteder for rovfugle fra de senere år, fremsendt af Gribskovgruppen. Og vi har nu ydermere fremsendt helt ajourførte kort, som benyttes af SNS i samarbejde med tilrettelæggerne af løbene.

Vi håber oprigtigt, at ikke mindst områdets fine bestand af Duehøge – 5 ynglepar 2008 - ikke skræmmes bort. Det samme gælder selvfølgelig en bestand på 13 par Musvåger. Og det gælder Gribskovs lille bestand af Krondyr, som findes i netop Harager hegn! Alt dette har vi formuleret i en henvendelse til SNS Nordsjælland. Men da vi næppe kan ændre på forholdene alene – og SNS Nordsjælland heller ikke – er vi sammen med Naturpolitisk udvalg fra DOF Nordsjælland gået videre med spørgsmålet til Dansk Ornitologisk Forening centralt for at få undersøgt og belyst hele problematikken i en større sammenhæng. Og for hen ad vejen at få sikret bedre beskyttelse af værdifulde skove, i særdeleshed i en tid da publikumspresset på skovene bliver større og større, og SNS åbner op for allehånde aktiviteter og tilbud. Og skal en nationalpark i Nordsjælland i første række være en turistmagnet, og først i anden række et frirum for bevaringsværdig natur og dyreliv?





02-02-2009: GRIBSKOVGRUPPEN PÅ ØRNETÆLLING

Fjorten Havørne, gammel Vandrefalk, ung Fjeldvåge, to Blå Kærhøge samt Musvåger og Tårnfalke blev registreret søndag den 1. februar!

I weekenden 31. januar og 1. februar blev der i lighed med tidligere år over hele Danmark talt ørne af feltfolk fra Dansk Ornitologisk Forening. Tre mand fra Gribskovgruppen – Alex, Arne og Per – startede søndag kl. 9 fra Nødebo. Vi har allerede et godt overblik over forekomsten af Havørne i Nordsjælland. Nu var det spændende, om de ville blive set netop under den årlige tælling! Vi ville lægge hovedvægten på de to store søer Arresø og Esrum sø samt engsøerne rundt om Gribskov.

Prolog til dagens forestilling ved Solbjerg engsø i skyet vejr med en snebyge og to graders frost med en vind fra NØ på 10 m i sekundet, som med den såkaldte chillfaktor giver en kuldepåvirkning, der svarer til ti minusgrader! Vi brugte alligevel en time her og blev belønnet med en indflyvende ung Havørn, som rastede på isen, tog et par svingture i luften og satte sig i skovkanten. Godt begyndt er halvt fuldendt! Fjorten Bramgæs og en rastende Ravn satte lidt ekstra kulør på opholdet.

Derfra kørte vi til Arresø, hvor vi til første akt brugte små to timer med et fantastisk udbytte! Vi mødte ikke nogen fra Arresøgruppen, så vi havde skuepladsen næsten for os selv. Det startede ved Huseby, hvor to Havørne sås flyve rundt og siden trække mod N ovre ved Auderød skov. Afstanden tillod ikke bestemmelse af alder. Ved Pøleåens udløb mødte vi en mand, som havde siddet en time uden at have set nogen Havørn, så vi kørte snart videre til Lykkesholm i søens SØ-hjørne med fin oversigt over store dele af søen. Og skyerne var væk, solen skinnede, klar til den store opvisning. Først har vi en gammel og en ung Havørn siddende fint ude på isen, så at sige omgivet af gæs – igen Bramgæs blandt andet, fireogtyve – og skalleslugere. Den gamle fugl drev stille og roligt med noget af isen mod SV og forsvandt bag pynten ved Lille Lyngby mose. Så dukker en gammel Havørn, sikkert den samme, op i luften over Lille Lyngby og ses fint kredse og ind i samme billede kommer nu en gammel Vandrefalk, som de næste ti minutter giver flot flyveopvisning mod den blå himmel. Kort efter – klokken 12 – er der pludselig tre yngre Havørne i luften ved siden af den gamle. Og endelig glider endnu en gammel Havørn ind fra N og over mod Ø. Altså to gamle og tre, måske fem immature Havørne.

En ung Fjeldvåge var hele tiden ganske nær. Og Skægmejse blev set. Men ved tolvtiden, hvor vi var så optaget af de fire Havørne i SV, gled to Dværgfalke ind over Pøleås udløb, hvor Birger Furbo, som var ude på egen hånd, fik set dem! Det var dagens smutter, men det blev vi først klar over, da vi om aftenen tjekker dagens observationer på DOFbasen.

Anden akt foregår ved Esrum sø, hvor vi først går ned til Sandport i søens N-kant. En adult Havørn raster i et træ på Eskehoved og gør indimellem flyveture ud over søen, som får mere end to tusind Gråænder og Troldænder på vingerne, men Blishønsene klumper sig helt tæt sammen for at forebygge et angreb! En ung Duehøg ses i længere tid i nærheden af ørnen, og en gammel han flyver flot over engene ved Sandport. En Isfugl stryger to gange tæt forbi os i søkanten. Efter en time skifter vi scene til Esrum søvej, N for Skovlund. Det var her, at to Havørne gjorde indledende yngleforsøg i 2008. Og her havde Per tyvstartet ørnetællingen med et kort besøg i går, hvor han så fem Havørne ved Skovlund. Kan vi leve op til det? Vi får straks en yngre Havørn ind i billedet, den sætter sig ved Skovlund og forbliver der. Senere ser vi tre Havørne – to og siden én - over søens nordvestlige og vestlige del, alle trækker mod N. De er så fjerne, at vi ikke kan indkredse alderen på dem. Er det nye fugle, eller kommer de måske fra Arresøegnen? Vi ser den unge Duehøg igen – eller er det en anden? Der jo mange Duehøge i Gribskov!

Forestillingens epilog er sat til Møllekrogen og Stenholt Mølle, hvor vi ser to jagende unge Blå Kærhøge på Mølleengen, de sætter sig i sumpmarkens græs for at hvile. Endnu en rovfugl – og med de osse sete Musvåger og Tårnfalke når vi op på syv rovfuglearter i dag. Med lidt held kunne det være blevet otte – men vi skal ikke klage, en fin og ganske intens dag med tredive rovfugle set, nogle måske gengangere, men de fleste er engangsobservationer, og for Havørnenes vedkommende, som sammen med Kongeørn er weekendens fokusarter (Kongeørne er der ingen af i Nordsjælland), har vi registreret mindst otte fugle, sandsynligvis ti, og måske, hvis ingen er gengangere, fjorten!

Klokken er blevet over fire, og vi kører op til Nødebo, hvor Arne bor. Her står Piper, værtinde ved Gribskovgruppens mange arbejdsmiddage, klar med kaffe, te og gode, hjemmebagte fastelavnsboller til de tre lidt trætte men meget glade feltornitologer fra Gribskovgruppen. Lidt længere fremme på måneden skal vi begynde vores eftersøgninger af Perleugle - om aftenen! En ny og spændende men anderledes udfordring!










22-01-2009: FORSLAGET TIL NATONALPARK ER FOR UAMBITIØST !
OM IGEN ! SIGER MILJØMINISTEREN


I dag har folketingets miljøudvalg drøftet det forslag til afgrænsning af Nationalpark Nordsjælland, som de fem berørte kommuner sendte ind i december 2008. I forslaget var fjernet 10000 ha af de i pilotprojektet indeholdte 23000 ha uden for statens arealer, især i Gribskov kommune. Det reagerede flere folketingspolitikere umiddelbart negativt på, som det kan læses i Nyheder for 19.12.
Så sent som i går varslede en gruppe lodsejere ifølge Frederiksborg Amts Avis, at de ville gå direkte til miljøudvalget og miljøministeren for at understrege, at der ikke er lokal opbakning til nationalparken på de givne betingelser. Det er igen Nordsjællands Landboforening, som forsøger sig med en ny underskriftsindsamling.

Det ser ud til at være skønne, spildte kræfter fra modstandernes side. Vi har netop fået oplyst, at miljøudvalget har fundet forslaget for uambitiøst, og det følger miljøministeren op og giver landruget råt for usødet! Her følger uddrag fra Ritzau’s nyhed:

Miljøminister: Uambitiøs nationalpark

(Ritzau - 22. Januar 2009 17:46)

Miljøminister Troels Lund Poulsen mødes med kommunerne bag udspillet til en nordsjællandsk nationalpark. Han finder ligesom Folketinget forslaget uambitiøst.

Pres fra landbruget har skåret op mod 6000 hektar landbrugsjord ud af forslaget til en nordsjællandsk nationalpark. Men den går ikke, lyder meldingen fra miljøministeren og partierne bag aftalen om danske nationalparker på et møde torsdag.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vil allerede i næste uge mødes med de berørte fem nordsjællandske kommuner og gøre dem klart, at deres forslag til parken Kongernes Nordsjælland er en ommer.

- Folketinget og jeg ønsker et mere ambitiøst forslag. Landbruget kan samtidig lige så godt gøre sig klart, at de kan blive ved at råbe og skrige. Men planen om danske nationalparker går ikke over. De kan lige så godt samarbejde konstruktivt om det, siger miljøminister Troels Lund Poulsen til Ritzau.








20-01-2009: OPERATION PERLEUGLE OG GRIBSKOVGRUPPEN -
TURE OG INVENTERINGER

En gruppe har lanceret en kampagne for at finde ynglende Perleugler i Danmark efter den store invasion af Perleugler fra Sverige, som især er bemærket ved Falsterbo i Sverige og ved Gedser Odde i Danmark. Kampagnen kaldes Operation Perleugle og ledes af artscaretaker Klaus Dichmann, projektkoordinator Thomas Vikström samt Sanne Busk fra Fuglepigerne.

Kampagnen vil gennemføre et antal åbne ture om aftenen den 7. februar og den 7. marts i håb om at høre kaldende Perleugler. Der er i så fald tale om ugler, som er blevet i danske skove, og som forsøger at etablere territorium og tilkalde en partner. Per Ekberg Pedersen, som har været en slags idémand til projektet og Peter Petersen, begge fra Gribskovgruppen, gennemfører ture de pågældende aftener som her anført:

Operation Perlugle - Gribskov, mødesteder:
7. februar kl. 21: Helsingevejen, P-pladsen ved Enghavehus..
7. marts kl. 21: Kagerup Station.
Turledere: Peter J. Petersen, 3063 7122, og Per Ekberg Pedersen, 3052 4592.

Læs mere om operationen og om alle arrangementer på Netfugl under Nyheder 16. januar.

Gribskovgruppen vil lave koordinerede inventeringer

To ture på faste datoer med måske mange mennesker er ikke optimalt for eftersøgning af en ret vanskelig art. Gribskovgruppen vil derfor satse på selv at gå ud i skoven på aftener med det vejrlig, som giver de bedste muligheder for at finde Perleugler, hvis de er der. Hvis der er lokale feltornitologer uden for Gribskovgruppen, som er rimeligt fortrolige med Gribskov og har lyst og mulighed for at deltage, er de velkomne. Primus motor i inventeringen er Per Ekberg Pedersen, som med kort varsel vil indkalde deltagerne til inventeringerne. Kontakt ham gerne på tel. 3052 4592.

Og hvor store er chancerne så for at finde Perleugler? I denne invasionssæson foreligger der kun to fund på DOFbasen fra Nordsjælland. Dels en jagende fugl ved Nakkehoved fyr 11. oktober, set i fyrets lys! Dels 30 fjer fra en givet død Perleugle, fundet af Per Ekberg Pedersen i Horserød hegn 11. januar, under en Natuglekasse. Det kan være Natuglen eller en Duehøg, som har slået den. På DOFbasen findes i øvrigt kun seks flere fund af Perleugle i Nordsjælland, fra 1975 til 2007, fem af dem ved kystlokaliteter og ét – en DØD fugl – nær Fredensborg. Så det vil være en stor overraskelse, hvis der bliver fundet Perleugle i Gribskov. På den anden side har mulighederne næppe været større i lang tid, Perleuglen jager normalt om natten og høres først fra februar, så hvem ved?






24-12-2008: MÅLINGER VISER STØRRE UDSLIP FRA COLLSTRUP-GRUNDEN END HIDTIL ANTAGET

Snarere 3 kg. arsen slippes ud årligt end 150 g.

Efter at COOP-bladet Samvirke i september 2007 offentliggjorde et hidtil ikke kendt notat i Miljøministeriet, som talte om 3-6 kg. udvaskning årligt af det farlige stof arsen fra Collstrupgrunden i Stenholtsvang til Esrum sø mod de formente 150 g., besluttede region Hovedstaden at foretage nye målinger i området (SE Nyheder for 26. april og 30. maj 2008).

Man er nu halvvejs gennem disse målinger og forventer at have en rapport klar til sommeren 2009. De foreløbige resultater tyder på, at der er tale om en udvaskning til vandløb tæt på de tre klo årligt, siger miljødirektør Jørn Gettermann, Region Hovedstaden til Frederiksborg Amts Avis 22. december. Han mener ikke, at det højere tal i sig selv er alarmerende, fordi udvaskning til vandløbene ikke er lig med samme mængde i Esrum sø, da arsenen sandsynligvis iltes undervejs.

En oprensning af jorden fra den tidligere imprægneringsvirksomhed, som desuden indeholder kobber og krom, er myndighederne foreløbigt ikke indstillet på, nok mest fordi en sådan skønnes at koste omkring en kvart milliard kroner.


22-12-2008: Fugleåret 2007 har en artikel om Gribskovgruppens arbejde

Fugleåret 2007 er anden årgang af en DOF-publikation, som bringer rigtigt meget stof om registrering af fugle i Danmark og om arbejde i grupper, udvalg og på feltstationer.

Gribskovgruppen er blevet opfordsret til at skrive en artikel til 2007-årgangen, som netop er udkommet, om sit arbejde som caretakergruppe for Gribskovområdet. På tre sider skriver Arne Olesen om gruppens start, arbejdsform og resultater fra 2004 til 2007 samt om fremtiden. Artiklen er illustreret med fotos af Per Ekberg Pedersen. Gribskovgruppen er glad for at have fået denne mulighed til over for et større feltornitologisk interesseret publikum at fortælle om sit arbejde i Gribskovområdet.

Publikationen levers primært til folk, som har forudbestilt den, men et mindre antal er til salg i Naturbutikken, så længe som oplaget rækker.


19-12-2008: KRITIK PÅ CHRISTIANSBORG AF KOMMUNERNES FORSLAG TIL NATIONALPARK NORDSJÆLLAND

- og behandlingen udskydes til januar 2009!

Først kom Friluftsrådet her i december med en kritik af de fem nordsjællandske kommuners forslag til nationalpark, som jo indeholder en kraftig reduktion af arealet i forhold til pilotprojektets forslag, især i Gribskov kommune. – Forslaget er for uambitiøst og bør ikke nyde fremme, skriver rådets formand Jan Eriksen i et brev til miljøministeren ifølge Frederiksborg Amts Avis for 12. december. – Det er skuffende, at kommunerne ikke har udvist samme mod som kommunalbestyrelserne i Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, hvor de har anbefalet et parkforslag, der også indeholder store landbrugsarealer, siger afdelingsleder Henning Enemark, Friluftsrådet. Man bør højne ambitionsniveauet, siger han. Friluftsrådet har støttet forarbejdet til nationalparkerne med 22 millioner kroner.

Folketingets Miljø- og planudvalg skulle behandle forslaget 17. december, men et regeringsmøde forhindrede behandlingen, og derefter var det ikke muligt at finde en dato, som passede alle, inden jul. Så nu sker det i januar. Man bedyrer, at udsættelsen ikke har noget at gøre med den kritik, som er kommet fra folketingspolitikere af det nordsjællandske forslag, men udsættelsen giver dog mere tid til at drøfte forslaget med kommunalpolitikere og organisationer, skulle man mene.

Formanden for Miljø- og planudvalget Steen Gade (SF) er ifølge Frederiksborg Amts Avis for 16. december mest stemt for at give de fem borgmestre det gule kort og tid til at udarbejde et nyt forslag. Han henviser til eksemplet fra Vadehavet, hvor et barberet forslag ikke blev accepteret, fordi man ikke inddrog arealer i baglandet bag digerne. Det kom med i et nyt og udvidet forslag. De andre kommuner må lægge pres på Gribskov kommune for at få et bedre forslag. På det grundlag som foreligger, kommer der ikke en nationalpark, mener Gade.

Og den radikale miljøordfører Johs. Poulsen har over for Berlingske Tidende betegnet de fem borgmestres forslag som en alvorlig kæp i hjulet på den videre udvikling af Kongernes Nordsjælland.

Det er tydeligt, at de 300 underskrifter fra lodsejere, som Nordsjællands Landboforening fik skrabet sammen, ikke har gjort det store indtryk på Christiansborg!




05-12-2008: HELLERE HAVN END FREDET HAV

- og hellere svinefarme end nationalpark!

Overskriften er fra Frederiksborg Amts Avis 3. december, og rubrikken er vores. I Amtsavisens artikel skriver man om et forslag til nye habitatområder, som blandt andet indbefatter havområdet Gilleleje Flak/Tragten. Gribskov kommune skal udtale sig til forslaget, som politikerne i kommunen ikke er glade for. Den konservative Jan Ferdinandsen fra Teknisk udvalg siger således: - Erhverv i kommunen går forud for sæler og marsvin. Selvfølgelig skal vi nu se nærmere på de erhvervsinteresser, det her kan komme i konflikt med - det drejer sig om fiskerne, og det drejer sig om havnen og om NCC, der suger ral og holder havneløbet passerbart. ... Der kommer eftrhånden så mange påhit fra EU, der generelt gør det besværligt for landbrug og fiskeri. Det her er et af dem, og det er sager, der tilsyneladende ikke har nogen ende.

At tiltaget har til hensigt i lighed med de allerede eksisterende EU-habitater og EU-fuglebekyttelsesområder at beskytte og bevare naturarv og biodiversitet, spiller ikke nogen særlig rolle for politikerne i Gribskov kommune. Lige så lidt som det gjorde med det endelig forslag til Nationalpark Nordsjælland, som netop er indsendt af de fem relevante kommuner til miljøministeren. De fire andre kommuner slugte de store beskæringer i Gribskov kommune af privat jord i projektet, som vi omtalte i Nyher 6.11. for at kunne indsende et samlet forslag.

Der er ikke så meget, som længere kan forbavse én, når det gælder miljøpolitik kontra erhvervspolitik i Gribskov kommune. Men hvorfor man ved kommunalreformen valgte det grønne navn Gribskov som kommunenavn, er dog en kilde til stadig undren - eller er det bare et smart navn for en ulv i fåreklæder?



12-11-2008: SØSTIERNE RUNDT OM ARRESØ OG ESRUM SØ STOPPET AF VEJDIREKTORATET

Frederiksborg amt nåede at sætte planerne for søstier rundt om Danmarks to største søer – Arresø og Esrum sø – i gang før amtet blev nedlagt ved nytår 2007. Vi har hen ad vejen skrevet om Skov- og naturstyrelsens problemer med at omsætte planerne til virkelighed, især indædt modstand fra visse lodsejere på østsiden af Esrum sø mod de nødvendige ekspropriationer. Efter at både Fredningsnævn og Naturklagenævn har godkendt planerne, har Vejdirektoratet som sidste instans vendt tommelfingeren nedad og sat endeligt stop for søstierne i denne runde med baggrund i to mindre konflikter, en ved hver sø, som for andre kan synes bagatelagtige i den større sammenhæng – men altså ikke for Vejdirektoratet.

Det medfører, at alle skridt til ekspropriationer ved begge søer kendes ugyldige. Skal planerne tages op igen, skal det nu ske i de berørte kommuner, og med skelen til holdningen i Gribskov kommune er det næppe noget, som umiddelbart tages op igen! – Det er fra starten ikke en blomst, som er vokset frem i vores bed, siger Jannich Petersen, borgmester i Gribskov kommune til Frederiksborg Amts Avis 11. november. Og Halsnæs kommune blokerede for stien rundt om Arresø, da man kun ville acceptere en trampesti over et areal og ikke en to m bred cykel- og gangsti. Ved Esrum sø er der tale om ændret stiføring uden for eksproprierede arealer for at kunne gennemføre projektet.

LÆS meget mere om sagen på SNS Nordsjællands hjemmeside - herunder Vejdirektoratets brev til kommunerne og afgørelserne i Fredningsnævn og Naturklagenævn – under Seneste nyt 10.11.2008. Link til hjemmesiden – se Links her på siden,




06-11-2008: ENIGHED OM NATIONALPARK – SÅDAN DA !
LANDMÆNDENE UDBYGGER MODSTANDEN

Siden vi sidst skrev om Nationalpark Nordsjælland (16. juli), er der sket en del, som vi vil fortælle om her.

Den 3. september blev der afholdt et borgermøde på Kronborg, hvor de foreløbige planer fra de involverede kommuner blev fremlagt. Miljøminister Troels Lund Poulsen deltog sammen med 350 interesserede. Man kom vidt omkring, som det fremgik af overskriften til Frederiksborg Amts Avis omtale af mødet dagen efter: - Om pindsvin, kirkestier og frivillighed. Miljøministeren sagde blandt andet efter et spørgsmål fra Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening: - Når forligspartierne til december skal drøfte en nordsjællandsk nationalpark, så bliver det med udgangspunkt i det forslag, som de fem kommuner lægger frem, og så ser vi på opbakningen fra organisationerne. Men det ligger fast, at én eller få personer ikke kan få vetoret over, hvor grænsen skal gå.

Det medførte i løbet af september en række debatindlæg i Amtsavisen. Museumsinspektør Liv Appel argumenterede kraftigt for at få det åbne landskab med, fordi det er en væsentlig del af en nationalpark, som skal dække Kongernes Nordsjælland. Modsat argumenterede Jørgen Muldtofte som talsmand for natur-og miljøforeningen Nepenthes for en ”Park uden plovfurer”, fordi landbrug i sagens natur står i modsætning til naturbeskyttelsen i en nationalpark. Styrk hellere naturindholdet på de statslige arealer, skriver Muldtofte.

Landmændene var allerede før borgermødet harme over, at kommunerne ikke havde lyttet til deres argumenter. – Vi er blevet tromlet og har fået armene vredet om i denne sag, sagde Herdis Dam til Amtsavisen, da kommunernes foreløbige forslag kom frem i august. Og frivillighed kan ikke gradbøjes, skrev hun i et stort indlæg i Amtsavisen 27. august. Hun efterlyste em række garantier, som reelt betyder, at landbruget kan fortsætte som hidtil og udvide efter behov. På vegne af en gruppe landmænd skrev gårdejer Jørn Fønss Knudsen i Amtsavisen 4. oktober, at man ser planerne som en krænkelse af den private ejendomsret og derfor siger utvetydigt NEJ TAK til inddragelse af private ejendomme i nationalparken. NB. Det er samme J.F.K., som er indehaver af et større engområde ved østkanten af Solbjerg engsø. Efter at han for nogle år siden fik afslag på en kombineret plan om deponering af store mængder slam og udvikling af et naturområde oven på slammet, har ladet arealet og tilstødende områder henligge som en losseplads!

I løbet af efteråret har kommunerne finpudset og politisk vedtaget deres indstillinger til miljministeren og folketinget. Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommuner følger i det store og hele det oprindelige forslag fra pilotprojektet til afgrænsning af parken. Fredensborg kommunes byråd besluttede sig 27. oktober for et forslag, som betyder, at hele området omkrig Grønholt landsby og flyveplads alligevel indgår i nationalparken og således danner korridor mellem Grønholt Vang og Grønholt Hegn og binder området sammen med Store Dyrehave.

Tilbage står Gribskov kommune, som trods sit navn ikke er blandt de forreste, når det gælder natur- og miljøpolitik. Det har ganske længe stået klart, at kommunen ikke ville medtage ret meget af det, som i pilotprojektet ligger uden for de statslige arealer. Og den 5. november kan Amtsavisen så fortælle, at kommunens økonomiudvalg har opnået enighed om et forslag, som afviger ganske meget fra det oprindelige. Morten Jørgensen fra Venstre, som er formand for Planudvalget, mener: - Vi er blevet enige om at løbe nationalparken i gang over fem-seks år.. Visionen er stadig, at alle arealer fra planprojektet skal med. Efter fem-seks år kan man lave en evaluering, fortsætter han. I dag er der alt for mange spørgsmål, vi ikke kan svare på i forhold til lodsejerne. Forslaget vedtages endeligt i byrådet 17. november. Blandt de områder, som ikke er medtaget i kommunens forslag, er Søborg sø og det åbne land mellem Gribskov og Tisvilde hegn.

Det samlede forslag til afgrænsning af nationalparken sendes sidst i november af de fem kommuner videre til miljøministeren. Men indrømmelserne fra Gribskov kommune er ikke nok til at holde landmændene i ro. Pilotprojektets forslag omfattede 43.000 ha, heraf 23.000 på privat jord. Det er nu ellers skrumpet til 13.000, især efter fjernelsen af inddraget landbrugsjord i Gribskov kommune. Den 6. november kan Frederiksborg Amts Avis fortælle, at Nordsjællands Landboforening og en række lodsejere nu vil iværksætte en underskriftsindsamling for at påvirke miljøministeren og de politiske partier til at fjerne resten af privat jord fra nationalparken. Lykkes det ikke, vil landboforeningen være fødselshjælper for dannelse af lodsejerlav i nationalparken, som kan tage kampen op med myndighederne hen ad vejen, forsikrer nationalparkens utrættelige fjende nummer 1, Herdis Dam.


01-11-2008: GODT KONTAKTMØDE MED SNS NORDSJÆLLAND

Onsdag den 30. oktober fandt det årlige kontaktmøde mellem Gribskovgruppen og SNS Nordsjælland sted. Hele Gribskovgruppen, skovrider Jens Bjerregaard Christensen, souchef Hans Holbech og skovfogederne Ole Andersen, Jens Bach, Jan-Erik Løvgren og Søren Agerlund Rasmussen deltog i et møde, som kom godt og vellykket rundt om mange spørgsmål af fælles interesse.

Først blev Gribskovgruppens status for ynglefugle 2008 gennemgået og kommenteret. Særlige forhold og problemer omkring beskyttelse af de nye ynglefugle Rød Glente og Fiskeørn og nedgangen for Sortspætte i 2008 blev drøftet. Kan den store bekæmpelse af barkborebillen i 2007 have spillet en rolle? Desværre er angrebet endnu kraftigere i år.

Hugstplanerne for 2009 blev drøftet. Og af kortene fremgik, at SNS nu lægger data om vigtige fuglearters ynglesteder ind på deres kort for at være opmærksomme på reder og redehuller. Oplysningerne fremgår af de ynglekort, som Gribskovgruppen årligt afleverer for vigtige arter som Hvepsevåge, Duehøg, Svaleklire, Lille Flagspætte og Sortspætte, og de lægges ind på enhedens edbsystem. Herfra kan de hentes og lægges ind over andre relevante kort som f.eks. hugstplaner! Det var tilfredsstillende for Gribskovgruppen at se, hvordan vores data kan udnyttes effektivt og formålstjenligt i skovens arbejde.

De store skovninger i sommeren 2008 ved Sandskredssø og Gribsø (se Nyheder 21. august) indgik ikke i hugstplanerne for 2008. Her var imidlertid tale om rydninger for at skabe et varigt overdrev i området, til hvilket formål SNS netop rådede over særlige midler. At det skete i dyrs og fugles yngletid skyldes, at prisen på nåletræ netop da var usædvanligt god, og Gribskov er fortsat osse en produktionsskov, understregede skovrideren og Jens Bach. Vi påpegede igen, at selv om vi er positive over for overdrevsprojektet, så er det ret utåleligt med så store renafdrifter i fuglenes yngletid med sårbare arter i områderne. Ikke mindst i et fuglebeskyttelsesområde. Det spørgsmål står stadig åbent! Dog vil rydninger af den størrelse sjældent forekomme fremover, fordi det kun vil ske ved omlægning til moser eller åbne landskabstyper, oplyste skovfoged Jens Bach.

Gribskovgruppen har længe ventet på og rykket for en reaktion på den plejeplan for Stenholt Indelukke, som vi udarbejdede i sommeren 2007 sammen med skovfoged for naturpleje Søren Agerlund Rasmussen. Der synes at foreligge nogle brist i kommunikationen hos SNS, hvad skovrideren beklagede. Plejeplanen tages seriøst og vil indgå i SNS’s arbejde med en ny driftsplan.

Det samme vil ske med forslag til varige nåleskovsområder, som Gribskovgruppen fremlagde på mødet. Meningen er at sikre fornuftige vilkår for arter som Svaleklire, Sortspætte og Rødrygget Tornskade fremover, når nåleskovsdriften omlægges og arealet formindskes. Jens Bjerregaard Christensen udbad sig gerne egentlige planer for de nævnte arter, som nærmere beskriver optimale vilkår i skoven for dem. Gribskovgruppen vil i den kommende tid udarbejde sådanne planer, der beskriver de tre arters levevis, biotopkrav og nødvendige hensyn til dem specifikt i Gribskov.

Endnu en række mindre spørgsmål blev drøftet på dette fjerde kontaktmøde mellem feltornitologerne og skovens folk, som demonstrerede den gensidige interesse i et tæt og tillidsfuldt samarbejde.




30-09-2008: STATUS 2008 LIGGER NU HER PÅ SIDEN

Vi har i de to seneste nyheder - 3/9 og 15/9 - fortalt om resultaterne fra registreringerne i 2008 af 21 arter af ynglefugle i Gribskovområdet. Nu er en samlet, systematisk oversigt over Ynglefugle 2008 udarbejdet, og i dag er den lagt her på siden under Status.

Status for 2007 er overflyttet til Tidligere tællinger. Oversigtens data med kommentarer kan desuden ses på DOFbasen under Bearbejdede ynglepar og IBA-tællinger. Link til tællingerne her fra siden under henholdsvis Dellokaliteter og Alle IBA-tællinger ...



15-09-2008: HUNDREDE PAR ROVFUGLE OG HUNDREDE PAR TORNSKADER YNGLER I GRIBSKOVOMRÅDET - FLERE TAL FRA 2008

På sit andet statusmøde for en uges tid siden fik Gribskovgruppen data på plads for endnu elleve ynglefugle i Gribskovområdet, som har været fokusarter i 2008. Og det gav baggrund for overskriften! RØDRYGGET TORNSKADE er som udpegningsart for EU-fuglebeskyttelsesområdet en rigtig tung art på linje med de to andre udpegningsarter Hvepsevåge og Sortspætte. I 2007 nåede vi med 109 ynglepar en rekordnotering for tornskaden, og det var med stor spænding og koncentreret overvågning, at vi fulgte tornskaderne i år. Vi endte på 97 sikre ynglepar, det næsthøjeste tal i caretakerprojektet, de 95 par ynglede i Gribskov, og det er højeste tal her nogen sinde. Vi kan derfor efter fem års omfattende kortlægning og optælling konkludere, at Gribskovområdet rummer en ynglebestand på omkring 100 ynglepar og dermed forbliver et kerneområde for Rødrygget Tornskade på øerne.

DUEHØG har vi overvåget og registreret siden 2006, i år blev der fundet 20 sikre eller sandsynlige ynglepar mod 14 i 2007. Et enkelt par ynglede i Strødam reservatet, de 19 par i Gribskov er det højeste antal, som har ynglet i skoven nogen sinde. Desuden er en almindelig art som MUSVÅGE blevet fulgt. Under Fuglenes Danmark registrerede Rovfuglegruppen 50 ynglepar i Gribskov i 1994. I 2007 fandtes mindst 63 ynglepar i Gribskov samt tre i andre dele af Gribskovområdet. Uden Per Ekberg Pedersens omfattende kortlægning af rovfuglereder i de seneste vintre og hans talrige observationer af rovfuglene i yngletiden havde vi ikke fået et slutresultat i år på mere end hundrede par ynglende rovfugle. Ud over de her 86 nævnte af Duehøg og Musvåge drejer det sig som tidligere beskrevet om Hvepsevåge med mindst 17 ynglepar samt et ynglepar af Rørhøg, Rød Glente og Fiskeørn. Hertil kommer Spurvehøg, som er meget vanskelig at optælle. Vi skønner, at der findes en halv snes ynglepar i Gribskovområdet. Totalt altså måske omkring 115 par rovfugle!

GRÅGÅS ser man aldrig mere et ynglepar af i engsøerne på grund af minken, skrev en indsender i et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis denne sommer. Han må have sat kikkerten omvendt for øjnene. Både Solbjerg engsø og Strødam engsø opretholder en pæn bestand, i 2008 med henholdsvis 16 og 15 ynglepar, alle set med unger, i Møllekrogen fortsat en lille bestand, i år 3 par. Inde i Gribskov bliver der flere og flere Grågæs. I år en fordobling fra 8 til 17 ynglepar med markant flest – fem par – i den store Maglemose i Harager hegn. Noget af fremgangen kan forklares med, at Gribskovgruppen i 2008 har overvåget søer og vådområder meget grundigt med flere arter i kikkerten. KRIKANDEN har med 2 sikre og 6 sandsynlige par i Gribskov i 2008 sat ny rekord, de to sikre ynglepar var hunner med unger, begge i Sandskredssøen, en sikker lokalitet for arten.
Der ses mange rastende Krikænder i engsøerne, men intet tyder på ynglen her.

Tilbage er seks arter spurvefugle. Årets store overraskelse var BJERGVIPSTJERT med to ynglepar, begge med udfløjne unger. Det ene på den klassiske lokalitet Stenholt Mølle, hvor arten senest ynglede i 1995, den anden ved Store Fønstrup dam i Gribskov, første ynglefund i skoven! Du kan læse meget mere længere nede, hvor vi den 10. juni skrev om de ynglende Bjergvipstjerter – og på siden Mere om fugle, hvor vi i august har lagt en artikel af Arne Olesen om Bjergvipstjerter ind.
KORTTÅET TRÆLØBER blev i i 2005 registreret for første gang som ynglefugl i Gribskov. I år dukkede den op igen på samme lokalitet Dronningens Bøge, hvor der i juni sås en adult fugl med ungfugl og desuden hørtes syngende fugl en anden dag. RØDTOPPET FUGLEKONGE synes nu efter de seneste tre års tal at dømme at have etableret sig i Gribskov med omkring 10 par. Par er måske så meget sagt, af årets 12 ynglepar blev kun et par set, til gengæld med unger, mens de 11 andre er syngende fugle. Nordsjælland ligger i yderkanten af udbredelsesområdet, hvorfor mange observerede fugle oftest er enlige hanner. SKOVPIBER blev registreret for første gang overhovedet i området, og der blev optalt 44 par og syngende fugle, alle i Gribskov.

Til sidst to arter, som det er rigtigt svært at sige noget om, der gælder bare for nogle år. Skovsanger er blevet optalt i fire af caretakerprojektets første fem år, og med meget svingende tal. Maksimum nåede vi i 2006 med 158 syngende fugle, minimum i 2007 med 16 i yngletiden og yderligere 6 i træktiden. Efter denne bundnotering holdt vi osse øje med Skovsanger i 2008, og her kom vi op på 96 syngende fugle og dermed næstbedste år af de fire med tal. Hvad der forårsager de store svingninger i forekomsten af Skovsanger, ved vi ikke så meget om, men utvivlsomt hænger det sammen med forhold i overvintringsområder for denne Afrikatrækker. Derimod ved vi godt, hvorfor Grønsisken varierer så meget i forekomst i Danmark. Visse vintre har vi mange og store flokke af Grønsisken på besøg fra Skandinavien, en del af dem bliver og yngler, men uden at det får varig virkning. Således igen i 2007 med måske kun 4 ynglepar og i 2008 med 27 par i yngletiden, alle i Gribskov. Præcist det samme sås under Fuglenes Danmark med ét muligt par i 1993 og 18 ynglepar i 1994!

Således blev 2008 et år med ét meget dårligt resultat – Sortspætte med kun 6-10 ynglepar – og en hel række flotte tal - Hvepsevåge, Duehøg, Svaleklire, Lille Flagspætte, Rødtoppet Fuglekonge, Rødrygget Tornskade – og nogle interessante forekomster – Rød Glente for andet år i træk og for første gang Fiskeørn, men begge desværre uden ynglesucces, desuden Korttået Træløber for anden gang. En systematisk oversigt for hele Gribskovområdet finder du ved her på hjemmesiden under Observationer at vælge linket: Alle bearbejde IBA-tællinger, en oversigt for de enkelte lokaliteter ved under linket Dellokaliteter at vælge: Ynglepar 2008. En kommenteret oversigt bliver desuden som sædvanligt lagt ind på Status i løbet af kort tid.


03-09-2008: FOKUSARTER ER STABILE ELLER I FREMGANG - UNDTAGEN SORTSPÆTTE !

Det er, hvad bearbejdninger af observationer for ti af årets fokusarter viser! På Gribskovgruppens første statusmøde i 2008 29. august blev årets observationer for halvdelen af fokusarterne sammenstillet og kortlagt (fokusarter er de fugle, som vi har valgt at registrere ynglepar af i et givet år).

SKARV yngler nu kun i Møllekrogen. 2007 blev således sidste år med Solbjerg engsø som ynglelokalitet. Osse i Møllekrogen går bestanden tilbage, om end ret langsomt. I år 497 besatte reder mod 571 i 2007. 2008 er tredje år med tilbagegang. SORTSPÆTTE blev årets absolutte skuffelse som allerede tidligere varslet her på siden. Kun seks sikre ynglepar blev det til samt fire mulige. Bestanden har ellers under caretakerprojektets første fire år svinget omkring 15 ynglepar. Nogle par synes at have forladt deres kendte territorium og er ikke genfundet. Men ellers kan vi ikke umiddelbart forklare den tilsyneladende store tilbagegang.

ISFUGL kan være ret svær at registrere som ynglefugl. I år var der ingen ynglefund i Gribskovområdet, kun observationer i Møllekrogen og Pøleåen i Strødamområdet af mulige
ynglefugle. Derimod blev der fundet en udgravet og forladt rede med æg i en skrænt ved Esrum sø i den nordlige del af Nødebo! Nødebo ligger imidlertid uden for IBA Gribskovområdet, som ellers omgiver det på tre led, det fjerde er Esrum sø. RØRHØG har ikke ynglet i Gribskovområdet siden 2004, det var da på den indtil da årlige ynglelokalitet Strødam engsø. Her er der set fugle i yngletiden men ingen sikre yngledata. Derimod ynglede Rørhøg i år i Maglemosen, Harager hegn. Det er første kendte forekomst på denne lokalitet – og sandsynligvis osse det første ynglefund i hele Gribskov!

LILLE LAPPEDYKKER var ny fokusart i 2008. Den er sidst blevet registreret i Gribskov under Fuglenes Danmark 1993-94 med 11-14 ynglepar. For det samlede Gribskovområde har vi i år talt 34-36 ynglepar, deraf 31-32 i selve Gribskov. Den markante fremgang forklarer vi dels med mere intensiv overvågning i caretakerprojektet, dels med de nye søer og vådområder i skoven. LILLE FLAGSPÆTTE har gennem flere år haft en lille men stabil bestand i Gribskovområdet, i år er der endda fremgang til 6-8 ynglepar mod 4-6 i 2007. Et af de sikre ynglepar fandtes i Strødam reservatet, de øvrige i Gribskov.

Gribskov er et kerneområde i Danmark for SVALEKLIRE, nåleskovens ynglende vadefugl. Tre år i træk har vi noteret mindst 17 ynglepar, men i 2008 er vi kommet op på 22-24 par. Den pæne stigning kan blandt andet forklares med stadigt flere nye søer og vådområder i skoven. HVEPSEVÅGE viser osse fremgang i 2008 med 17-18 ynglepar, der blev gjort to redefund af denne sky skovfugl, ellers drejer det sig om territoriehævdende par. Sidste år gav 12-16 ynglepar. Årets tal for så vel Svaleklire som Hvepsevåge er de hidtil højeste i caretakerprojektet! Og i andre tidligere tællinger.

Og som rosinen i pølseenden – eller rosinerne, for der er to – RØD GLENTE og FISKEØRN. Rød Glente optrådte i 2007 som ynglefugl i Gribskov for første gang i mere end 100 år. Og den kom igen i år. Parret byggede rede 75 m fra sidste års rede, men parret forlod reden i løbet af foråret uden tegn på ynglesucces. Der foregik fældning af træer i området i yngletiden, og det kan meget vel være forklaringen på, at det blev en skuffelse! Heller ikke Fiskeørnen blev den helt store succes. Som vi tidligere har beskrevet her på siden, byggede et par rede i det lukkede Strødam reservat og blev set på og ved reden og i området i hele yngletiden men uden at få unger. Det var alligevel en interessant om end forventet forekomst – og det eneste kendte redefund i Øst-Danmark i 2008. så vidt vi ved. Vi ser frem til 2009 for begge arters vedkommende.

Data og oplysninger om de her nævnte arter er lagt på DOFbasen under Bearbejdede ynglepar og IBA-tællinger. En samlet oversigt lægges ind her på siden under status, når Gribskovgruuppen i denne uge har haft sit andet statusmøde og gennemgået data for yderligere en halv snes ynglefugle.




28-08-2008: BJERGVIPSTJERT SOM YNGLEFUGL I GRIBSKOVOMRÅDET OG PÅ ØERNE

Da vi 10. juni bragte nyheden: - To par ynglende Bjergvipstjerter i Gribskovområdet, lovede vi, at der senere ville komme en mere udbygget artikel om Bjergvipstjertens forekomst som ynglefugl på øerne. Denne artikel er omsider skrevet og er i dag lagt ind på sitet fugle-og-natur på siden Forskning og viden, hvor der er mulighed for at indhente kommentarer, som i givet fald vil blive refereret her, såfremt der er nye oplysninger.

Artiklen kan osse læses her hos os på siden: Mere om fugle.

21-08-2008: STORE HUGSTER I GRIBSKOV I 2008

Der sker påfaldende store hugster i Gribskov i år, både af nåle- og løvtræ. Allerede i løbet af foråret studsede mange ved de omfattende hugster af løvtræ i skovens østlige del, især langs Søvejen. Med den naturnære skovdrift, som man nu arbejder efter, sker der ikke renafdrifter af løvtræ men derimod plukhugst. Det vil kort sagt sige, at et begrænset antal træer i et givet område fældes uden at lægge dette øde, ofte de ældste og største træer, som samtidig giver bedst indtjening. Nu arbejder SNS Nordsjælland således, at der kun fældes løvtræer i en mindre af del af skoven i et givet år, og derefter går der syv år, før man vender tilbage til dette område. Nu er syv år ikke lang tid for et træ, så vi må se, om sårene læges, inden næste indgreb sker. Det skal bemærkes, at der naturligvis ikke sker hugst i de relativt få områder, som er udlagt til naturskov.

I løbet af juli skete der virkeligt noget med nåleskoven i Gribskov, som sagde spar to til løvtræshugsten. Redaktøren selv oplevede således den 21. juli omfattende renafdrift – alle træer fældes – ved Sandskredssøen. En kæmpemaskine med én mand ryddede alt, og hele skovbunden var dækket af fældede træer og kvas. Midt i dette kaos forsøgte en familie af Rødrygget Tornskade at klare sig, kun én ungfugl sås. Osse i juli sås en meget stor renafdrift mellem Kammerherrelinjen og Store Gribsø. Altså omfattende fældninger midt i yngletiden for dyr og fugle. Og lige op ad Sandskredssøen, hvor en række arter yngler – eller plejer at yngle!

Vi har gerne villet høre SNS Nordsjælland om meningen med disse store indgreb og om hugstens størrelse i forhold til tidligere år. Skovfoged for nåletræshugst Jens Bach oplyser, at enhedens årlige planhugst i nåletræ ligger omkring 28.000 kubikmeter, og dette tal forventes at blive lavere i den kommende driftsplan (vi går ud fra, at tallet dækker hele lokalenheden, altså osse bl.a. Tisvilde hegn, red. anm.). I 2007 blev der dog skovet 45.000 kubikmeter og det samme forventes i 2008. Jens Bach oplyser videre, at det forøgede hugstniveau skyldes projektet ”Naturlig hydrologi i Gribskov”, hvor lavtliggende rødgransbevoksninger konverteres til våde naturtyper. Skovningen ved Sandskredssøen skal specifikt medvirke til at genskabe et åbent, overdrevagtigt område, mens skovningen ved Kammerherrelinjen indgår i et projekt til forbedring af vandkvaliteten i Store Gribsø.

Så langt, så godt! Intentionerne kan Gribskovgruppen ikke indvende noget imod. Men vi finder, at det er urimeligt, at så omfattende hugst finder sted midt i fuglenes yngletid, havde man ventet blot en måned, så ville selv sene ynglefugle som Hvepsevåge og Rødrygget Tornskade være kommet igennem ynglecyklussen. Men at hugsten finder sted nu, forklarer Jens Bach med, at der i modsætning til første halvår er god afsætning og gode priser på nåletræstømmer! Naturnær skovdrift – men indtjening frem for alt! Ydermere er der tale om en total renafdrift. Ingen gamle nåletræer står tilbage, selv om der var en del døde nåletræer i områderne. Det ville have gavnet blandt andet Sortspætte og Rødrygget Tornskade.

Trods to henvendelser inden for den seneste måned har vi ikke kunnet få lignende oplysninger frem om løvtræshugstens omfang, lige som skovrider Jens Bjerregaard Christensen ikke har kommenteret spørgsmålene. Det vender vi forhåbentligt tilbage til. senere. Vi må konkludere, at den naturnære skovdrift ind imellem giver ret bizarre udslag, men vi håber på, at realiseringen af Nationalpark Nordsjælland må tilgodese naturpleje og beskyttelse i større omfang, end vi ser i dag. A propos naturpleje har Gribskovgruppen endnu ikke fået nogen form for svar fra SNS Nordsjælland på den plejeplan for Stenholts Indelukke, som vi udarbejdede og fremlagde for et år siden!


22-07-2008: MANGE FORURENEDE GRUNDE I NATIONALPARKEN

Det er ikke kun landmændene, som udgør en slags trussel mod realiseringen af pilotprojektet for Nationalpark Nordsjælland, som vi senest beskrev her på siden 16. juli. Pia Olsen Dyhr fra SF har stillet et nyt spørgsmål til miljøministeren i fortsættelse af sine tidligere spørgsmål om Collstrupgrunden: Indgår der forurenede grunde i nationalpark Kongernes Nordsjælland?

For nyligt har miljøministeren i et udateret endeligt svar oplyst ”at der ifølge Region Hovedstaden er 72 V1 kortlagte grunde og 67 V2 kortlagte grunde inden for afgræsningen af Pilotprojekt Kongernes Nordsjælland”. V1 kortlagte grunde er kort sagt grunde med begrundet mistanke om forurening, V2 grunde er kortlagte efter konkrete undersøgelser af jord og forurening. Collstrupgrunden ligger inden for pilotprojektets afgræsning, oplyser ministeren – nemlig i Gribskov!

Ministeren gør opmærksom på, at endelig afgrænsning af nationalparken og dermed antallet af forurenede grunde i denne først kendes, når de endelige grænser er fastlagt af forligspartierne i december 2008. Det er velkendt, at Collstrupgrunden alene vil koste omkring 250 millioner kroner i oprydning, et beløb som går langt ud over, hvad regionen har til rådighed i denne sammenhæng. Miljøministeren har tidligere udtalt, at der ikke i loven er baggrund for særlig naturbeskyttelse inden for en nationalparks grænser. Og så er det vel kun naturligt, at der osse kan være stærkt forurenede grunde i en nationalpark, model Troels Lund Poulsen?

(Kilde: Folketinget).


20-07-2008: RØDRYGGEDE TORNSKADER FRA GRIBSKOV I PILOTPROJEKT OM TRÆKVEJE

Gribskov har udmærket sig ved at være et kerneområde for Rødrygget Tornskade i Øst-Danmark, som Gribskovgruppens registreringer af ynglepar siden 2004 har påvist.. Den tætte bestand og gruppens oversigt over ynglepladserne er en medvirkende årsag til, at et pilotprojekt om tornskadens trækveje tager udgangspunkt i fugle fra Gribskov.

Anders Töttrup er ph.d. studerende ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. og har som opgave valgt at fokusere på den Rødryggede Tornskades træk for at om muligt skaffe ny viden, der kan medvirke til at beskytte arten, som mange steder er i tilbagegang og derfor figurerer på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 med arter, som kræver særlig beskyttelse. Siden 2005 indgår arten osse i udpegningsgrundlaget for Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde.

Der er netop blevet udviklet såkaldte geologgere, som er så små og lette, at de kan sættes på fugle af f.eks. tornskadestørrelse. Sammen med et projekt med drosler i Nordamerika er det første forsøg på små fugle med loggere. Forsøg med store fugle som gæs og rovfugle er velkendte, disse loggere kan osse bære sendere, så man løbende kan følge fuglene. Det er straks en hel del vanskeligere med tornskaden. Først skal fuglene indfanges og loggerne monteres. Derpå venter man og håber på, at fuglene overlever – og at de vender tilbage til samme ynglelokalitet! Især hannerne menes at være stedtrofaste, muligvis osse hunner. Så skal fuglene spores ved at eftersøge dem i yngleområdet og derpå indfanges for afmontering af loggeren. Den har (forhåbentligt) kortlagt fuglens bevægelser gennem året, idet den registrerer lysstyrken døgnet rundt. Ved aflæsning af disse data kan fuglens veje kortlægges, idet registreret lys og tid især ved solopgang og solnedgang indikerer præcist, hvor fuglen var på et givet tidspunkt.

Anders Töttrup har i år fået penge til 6 loggere, de koster ca. 1000 kroner stykket. I sidste uge befandt han sig i Gribskov sammen med sin feltassistent Peter Søgaard Jørgensen for at indfange det nødvendige antal fugle, helst hanner. Bedste tidspunkt for indfangning er ungernes sidste tid i reden, fordi forældrefuglenes flugtveje da er ret stabile og ensartede, det tidspunkt var passeret for de fleste ynglepar, men loggerne var ikke færdige før! Per Ekberg Pedersen og Arne Olesen fra Gribskovgruppen havde lejlighed til at bistå med oplysninger om egnede lokaliteter og en af dagene overvære forehavendet. Fuglene fanges i spejlnet, to eller tre opstillet nær rede eller foretrukket opholdssted for udfløjne unger – eller i et net med en udstoppet Spurvehøg tæt på, tornskaderne mobber høgen og går måske i nettet. Det lykkedes med tålmodighed og gentagne forsøg at få fanget tre hanner og tre hunner, som fik hver sin logger påmonteret. Men tornskaderne er ikke uden videre samarbejdsvillige. Redaktøren havde lejlighed til at se, hvordan en indfanget han bed chefen for ringmærkningsafdelingen på Zoologisk museum Kasper Thorup, som besøgte projektfolkene den pågældende dag, så hårdt i fingeren, at han kom til at slippe fuglen for tidligt, sekunder før den skulle ringmærkes og have påmonteret logger!

For Anders Töttrup er pilotprojektet en succes, hvis bare én fugl findes og genfanges i 2009, for så kan en Rødrygget Tornskades trækveje for første gang minutiøst kortlægges. Det har genfund af ringmærkede tornskader hidtil ikke kunnet bidrage ret meget til. Succes forudsætter selvfølgelig især, at geologgeren har fungeret undervejs!

En række FOTOS fra en af arbejdsdagene i Gribskov kan ses her på hjemmesiden fra dags dato og nogle uger frem.






18-07-2008: YNGLEFORSØG AF FISKEØRNE I STRØDAM RESERVATET

Gennem en del år har det været almindeligt at se oversomrende Fiskeørne i Gribskovområdet, oftest ved Strødam eller Solbjerg engsø. Man har osse kunnet møde Fiskeørnen midt inde i skoven med fisk i fangerne eller ædende fisk i et træ. Men ihærdige eftersøgninger både under Fuglenes Danmark i 90’erne og nu under caretakerprojektet har hidtil ikke båret frugt. Igen i år er Fiskeørnen almindelig i området. Til dags dato er der 56 observationer af én, to, undertiden endog tre Fiskeørne i området, heraf 32 i Strødamområdet, koncentreret omkring Strødam engsø. Allerede i maj var der tegn på, at en pardannelse var i gang og muligvis et yngleforsøg.

Gribskovgruppen forsøgte på samme tid at følge fuglene og at holde tæt om yngleforsøget for at beskytte fuglene mod overdreven interesse, sådan som det lykkedes for os med Rød Glente i 2007. Desværre var visse fuglekiggere, som osse var opmærksomme på fuglenes adfærd, ikke af samme mening, og gennem adskillige indlæg i lands- og lokal presse samt mails til en række bekendte blev rigtigt mange gjort opmærksomme på, at Fiskeørne måske ynglede i nærheden af Strødam engsø. Det lykkedes ret hurtigt for os at finde frem til parrets typiske rede, og efter at have konstateret sted og tilstand og fotodokumenteret reden har vi kun gjort enkelte, korte kontrolbesøg, alt på afstand. Til alt held befinder reden sig i det private Strødam reservat, som der ikke er offentlig adgang til. Og i samarbejde med Strødamudvalget på Københavns Universitet og SNS Nordsjælland blev det sikret, at forstyrrelse ikke fandt sted.

Som det fremgår af DOFbasen, ses Fiskeørnene fortsat i Gribskovområdet, dog ingen ungfugle, intet har tydet på ynglen, og ved et afsluttende kontrolbesøg i går, kunne vi konstatere som forventet, at der er tydelige spor af fuglenes ophold i redeområdet, men ingen tegn på ynglesucces. Om der har været lagt æg, kan ikke siges. Reden befinder sig i en knækket top på en relativt spinkel gran og har ikke kunnet undersøges. Men et yngleforsøg er det i hvert fald.

Fiskeørnen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. I årsrapporten for 2007 fra DATSY (projektet for truede og sjældne ynglefugle) skriver artskoordinator Leif Novrup blandt andet: - Der er i sommerens løb blevet iagttaget flere fiskeørne på Sjælland og i Jylland på egnede ynglesteder, men redefund eller andet ynglebevis mangler. Der var altså også i 2007 kun det sædvanlige ynglepar i Nordvestjylland, hvor parret ligesom sidste år ankom tidligt, nemlig 31/3.

Tidsforløbet for dette par var ifølge Novrup i lidt forkortet form således: 23/4 hun begynder rugning – 4/6 for første gang set noget bevæge sig under hun – 12/6 hoveder af to små unger set – 22/6 tredje unge set – 2/7 unger så store, at hun oftest sidder i en grantop nær reden og først nu tillader sig at være borte fra reden et par minutter ad gangen – 14/7 de to største unger i gang med vingeøvelser – 21/7 første unge flyver rundt i bugten, siden kun to unger, første unge måske omkommet – 26/7 gamle hun set for sidste gang – 29/7 sidste unge set flyve – 21/8 han og to unger set i området indtil denne dato – fra denne dag kun han og én unge set, sidste gang 30/8.

Denne historie sammenholdt med vores observationer i området bekræfter, at der ikke har været nogen ynglesucces i Strødam reservatet. Men et redebyggende ynglepar var det i hvert fald og således endnu en interessant yngleforekomst af rovfugl i Gribskovområdet efter ynglesuccesen med Rød Glente i 2007. Der er således mindst to ynglepar i Danmark i 2008, idet Fiskeørnene igen har ynglet på den hemmeligholdte lokalitet i Nordvestjylland. Desuden er der igen i år påstande om flere ynglepar i Sydsjælland, men nogen dokumentation synes fortsat ikke at foreligge.

NB. Se FOTOS af rede og biotop ovenfor og på siden Fauna oig Flora samt en fugl fra 2007 på siden Artliste.




16-07-2008: LANDBRUGET FORTSÆTTER MED AT SPÆNDE BEN FOR
NATIONALPARK NORDSJÆLLAND

De fem kommuner i den kommende nationalpark i Nordsjælland har i løbet af foråret taget flere tiltag for at få landmændene = Nordsjællands Landboforening og formand Herdis Dam til at indgå i et samarbejde om nationalparken. Det er ikke så nemt. Herdis Dam udtaler bl.a.: Vi vil have ændret rammerne, så det er til at leve med. Den nuværende lovgivning passer fint til Thy men ikke til Nordsjælland. Her er en oversigt over den seneste måneds skærmydsler om projektet.

Landmandskonen på gården Broersland i Lille Lyngby Dorthe Birch er af samme mening (i Amtsavisen hedder hun Bente!?): – Nationalparken skal også kunne kaste noget af sig, hvis vi skal kunne leve med den, siger hun til Hillerødposten, da pressen er på besøg på Broersland 17. juni. Preben og Dorthe Birchs gård har efter en aftale mellem Hillerød kommune og Landboforeningen været genstand for en screening af, hvad en nationalpark kan betyde for et landbrug i området.. Forslagene fra kommunens biologers analyse bliver absolut ikke modtaget positivt af Preben Birch, hverken fældning af træer, overnatningspladser, hestepension eller fårehold. Meningen med forslagene er at skaffe flere midler til landmænd i nationalparken. – Jeg hader får, jeg vil ikke have fårehold, siger Preben Birch til Frederiksborg Amts Avis. Men hvis familien Birch ikke siger ja til noget forslag, som vil ændre og højne naturværdierne, kommer der ingen begrænsninger i driften hverken hos dem eller andre landmænd i Nordsjælland.

De fem kommuner skal (helst) komme med et samlet udspil til folketinget om nationalparkens indhold og afgrænsning. Det var til debat på et møde, som de fem kommuners borgmestre afholdt 19. juni for en række grønne organisationer, skovbrugerråd og grønne råd. Ifølge referatet i Frederiksborg Amts Avis 21. juni var der en ret kritisk front mod Nordsjællands Landboforening. Repræsentanter for DOF Nordsjælland og Danmarks Naturfredningsforening i Nordsjælland var især kritiske mod landmændene. – De udgør måske én procent af befolkningen. De fylder lige lovligt meget i billedet, taget i betragtning, at de er sikret fuld frivillighed, sagde Bjørn Blangsted Henriksen fra DOF, og Peter Skat Nielsen fra DN sagde: - Nationalparken skal være en vekslen mellem skov og åbent land. Derfor er det underligt, at vi skal diskutere, at landmændene mener, at politikerne måske kan finde på at lægge nyt indhold i parken. Jamen, det gælder jo på alle områder, at der ikke findes fremtidsgarantier.

Poul Erik Petersen fra Friluftsrådet i Nordsjælland lagde op til, at man foreløbigt skulle opgive de grønne korridorer og tage små skridt for at komme videre. Den konservative borgmester fra Helsingør – formand i styregruppen for pilotprojektet til nationalparken – forudså, at man nok ikke kunne nå til enighed med landmændene, og at det vigtigste er, at man kommer i gang. Det blev understreget af et indlæg fra Søren Hansen - bestyrelsesmedlem i Landboforeningen – som mente, at der endnu ikke er kommet nogen tilskudsmuligheder på bordet, som kan få landmændene til at hoppe med på nationalparkidéen!

Et par uger senere stiller Herdis Dam i en kronik i Amtsavisen en række betingelser, som skal være opfyldt, før Nordsjællands Landboforening vil gå med ind i projektet, blandt andet at indholdet skal være kendt, og at landbrugets udvikling skal være sikret. Og Venstreborgmesteren i Fredensborg kommune Olav Aaen følger op ved 15. juli til Frederiksborg Amts Avis at sige, at landbrugets skepsis er forståelig, og at miljøministeren bør inddrages, før stregerne trækkes og et forslag udarbejdes. Det er Per Tærsbøl godt træt af: - Vi har prøvet at please og tilgodese landbruget. men vi kommer til et punkt, hvor der skal træffes en beslutning … Og hvis 22 ud af 23 organisationer er enige, så må vi pege på den løsning, og så må det briste eller bære. Og Per Tærsbøl mener, at borgmestrene må have en skitse eller et udspil klart til borgermødet om nationalparken, som afholdes på Kronborg 3. september.

På borgermødet, som alle har adgang til, kan der utvivlsomt forventes en ny ordkrig mellem landbrug og øvrige interesserede, og Nordsjællands Landboforening må forventes at blive lige så isoleret som under pilotprojektet, dog måske med undtagelse af en vis støtte fra Venstre-borgmestrene i Gribskov og Fredensborg kommuner og måske som trold af æske fra miljøministeren!




19-06-2008: TILBAGEGANG FOR SKARV OG SORTSPÆTTE I 2008 - ANDRE KLARER SIG BEDRE!

Her midt i juni måned har Gribskovgruppen et ganske godt overblik over, hvordan ynglesuccesen er for en del af de arter, som vi følger nøje i 2008. Det gælder ikke Hvepsevåge og Rødrygget Tornskade, for hvem ynglesæsonen lige er begyndt, det kan vare helt hen til begyndelsen af august, før vi har sandsynlige tal på disse arter. Og flere af søernes fugle som Krikand og Lille Lappedykker må vi osse vente med at sætte sikre tal på.

Spætternes unger er nu fløjet fra redehullerne, og så kan man ikke længere føje nye fund til. For SORTSPÆTTEN – en af skovens store karakterarter og med i udpegningsgrundlaget af Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde – ser det sort ud i år! Kun 5 sikre ynglepar og et par sandsynlige er, hvad vi har fundet i år. Dertil enkelte mulige ynglepar, totalt altså omkring 7-10 ynglepar. I 2007 kunne vi notere 14-18 ynglepar og i 2006 15-20 og lignende tal i caretakerprojektets to første år. Peter Petersen har fulgt Sortspætterne i Gribskov i fyrre års tid og er Gribskovgruppens drivende kraft i registreringen af denne art. Han mindes kun én gang før at have set så stor en nedgang fra et år til et andet. Nogen umiddelbar forklaring kan han ikke give. Det vil vi drøfte nærmere med kolleger andet steds i landet senere. Det er en slags trøst, at LILLE FLAGSPÆTTE holder stillingen fint i Gribskov – 4-8 ynglepar i år ligger på linje med de foregående år.

Gribskovområdet holder sin status som et kerneområde i Danmark for SVALEKLIRE, i år med omkring 20 ynglepar, en meget stabil bestand. Det samme kan mærkeligt nok siges om RØDTOPPET FUGLEKONGE, hvor foreløbigt en halv snes syngende fugle er hørt – helt i tråd med fundene i 2006 0g 2007. Mærkeligt fordi det er en noget vanskelig art at registrere dækkende på grund af dens valg af høje træer og dens ret svage sang – og Gribskov er jo ikke et område, som kan dækkes 100% for en så lille fugl. Så tallet er givet i underkanten af det sandsynlige for bestandens størrelse.

To overraskelser skal osse nævnes her. KORTTÅET TRÆLØBER blev ikke fundet i 2007, men i år er en adult fugl set med en udfløjen unge, og igen som i 2005 og 2006 ved Dronningens Bøge. Og så er BJERGVIPSTJERT igen ynglefugl i Gribskovområdet. Endda med to par, og begge med udfløjne unger, dels på den gamle lokalitet for arten Stenholt Mølle, dels i Gribskov! Læs mere om Bjergvipstjerterne i nyheden for 10. juni! Derimod synes Rød Glente i år at være fortrukket til en lokalitet om end nært på så¨dog uden for vores Gribskovområde - desværre!

Og lad os slutte som vi begyndte med en dårlig nyhed. SKARVEN er nu helt væk som ynglefugl fra Solbjerg engsø. Sidste år blev det kun til 6 reder og i år ingen! De efterhånden helt eller næsten nedbrudte træer ude i søen er den væsentligste årsag her. Samtidig voksede den nye koloni oppe i Holløse bredning eksplosivt. Mange her utvivlsomt udvandrere fra Solbjerg engsø. Den store koloni i Møllekrogen nåede sin top i caretakerprojektets første år 2004 med 758 reder. Siden har det været fortsat krebsegang: 676 – 646 -.571 og nu i 2008 497 reder. Det er procentuelt en nedgang, der nogenlunde svarer til årets nedgang i Holløse bredning - fra 1156 reder til 953. Osse alle andre kolonier i Nordsjælland og Odsherred og de fleste i øvrigt i Danmark viser tilbagegang. En del af forklaringen menes at være svigtende tilgang af føde.


10-06-2008: TO PAR YNGLENDE BJERGVIPSTJERTER I GRIBSKOVOMRÅDET

I 1974 blev Bjergvipstjerten fundet som ynglefugl ved Stenholt Mølle i Møllekrogen. Det var det andet ynglefund af arten på Sjælland. Siden har Bjergvipstjerten ynglet yderligere et antal gange – fem eller seks - på lokaliteten, senest i 1995 ifølge Bjørn Svendsen, bosat på lokaliteten og tidligere mangeårigt medlem af Københavnsafdelingens fredningsudvalg. Og så dukker den op igen i 2008 og føjer endnu en facet til det brogede billede af Gribskovområdets fugleliv under caretakerprojektet!

Udover Bjørn Svendsen og folk fra Gribskovgruppen synes det kun at være få, som har bemærket ynglefuglene, som senest blev set 16. maj med udfløjne unger. Endnu færre bemærkede det ynglepar, som ret overraskende slog sig ned i Gribskov ved Følstrupbækken nær Store Fønstrup dam og osse lykkedes med at få et kuld på vingerne, de blev sidst set med de udfløjne unger 21.maj af Bjørn Svendsen. Ynglefundet i Gribskov er det første i skoven! Fundene føjer altså en ny art til caretakerprojektet artliste over ynglefugle.

Kigger man DOFbasens observationer af Bjergvipstjert for 2008 igennem, synes der kun at foreligge tre andre ynglefund på øerne ud over Gribskovområdets to, nemlig på den klassiske lokalitet Strids Mølle, som var hjemsted for det første sjællandske ynglepar i 1971, og i Rådmandshaven i Næstved samt i Keldsnor på Fyn. Bjergvipstjert er altså fortsat en meget sjælden ynglefugl på øerne, hvad der fortsat er årsag til undren, fordi i hvert fald Sjælland rummer en række habitater, som burde være udmærkede for arten. Så i den sammenhæng er det meget flot, at Gribskovområdet nu kan dokumentere to ynglefund – samme år!

Bjergvipstjert er ellers ikke ualmindelig uden for yngletiden. Mange trækkende fugle ses både forår og efterår i Nordsjælland, og osse her i Gribskovområdet ses adskillige hvert år, typisk i engsøernes stryg eller andre vandløb. Nogle gange ses den endog ved vintertid, ofte i Gilleleje havn.

Vi har bevaret tavshed om fundene indtil nu for at undgå for megen tilstrømning af interesserede fuglekiggere til lokaliteterne, som kunne påvirke de sjældne ynglefugle negativt. Vil du læse mere om Bjergvipstjert, så gå ind på linket Danmarks fugle her på siden. A.O. forbereder desuden en lidt større artikel om Bjergvipstjert i Gribskovområdet og på øerne. Mere herom senere.


30-05-2008: MILJØMINISTEREN VIL IKKE BLANDE SIG NÅR DET GÆLDER COLLSTRUPGRUNDEN

Den 27. maj besvarede miljøminister Troels Lund Poulsen skriftligt de spørgsmål, som Pia Dyhr Olsen (SF) havde stillet ham om forureningen med arsen på Collstrupgrunden i Stenholtsvang, en del af Gribskov (se foregående nyhed 24.05.).

Til spørgsmålet om, hvorfor regeringen ikke skønner det nødvendigt at gøre noget ved udstrømningen af 3-6 kg. arsen i Esrum sø fra grunden, svarer ministeren blandt andet:

- Forureningen ved Esrum sø er en jordforurening, og derfor er Region Hovedstaden myndighed på Collstrupgrunden, hvorfor jeg ikke finder anledning til, at regeringen blander sig i sagen. I oktober 2007 har regionen oplyst til Miljøstyrelsen, at der er stor usikkerhed på den skønnede belastning af Esrum sø med arsen.

Ministeren skriver, at regionen har oplyst, at der er planer om at gennemgå eksisterende undersøgelser, eventuelt at foretage nye samt iværksætte et overvågningsprogram af arsen i de berørte grøfter. Han vil bede Miljøstyrelsen holde sig orienteret om regionens indsats.

Det andet spørgsmål (to af de tre oprindelige spørgsmål er samlet til ét) drejer sig om, hvor vidt en årlig ramme på 300 millioner kroner til regionerne til rensning af jordforurening er nok til at omfatte en så stor forurening som Collstrupgrunden og desuden om, hvornår man kan forvente, at Collstrupgrunden renses i lighed med Kærgård plantage (en forurening i samme størrelsesorden, som staten er gået med til at betale for).

Miljøministeren henviser i sit svar på dette spørgsmål igen til regionernes ansvar for rensning. At foretage rensning af de mange forurenede grunde er en stor opgave på lang sigt, mener ministeren og fortsætter:

- Collstrupgrunden belaster Esrum sø, men påvirker ifølge regionens vurdering hverken grundvand, der bruges til drikkevand eller menneskers sundhed, da området er afspærret. Jeg ser heller ingen paralleller mellem sagen om Collstrupgrunden og sagen om Kærgård plantage. … Jeg ser derfor ingen grund til at gribe ind i regionens arbejde.

Meget á propos besvarede miljøministeren to dage senere – 29. maj – et spørgsmål om, hvor vidt ”naturen i nationalparkerne skal nyde en større beskyttelse end naturen uden for nationalparkerne”.
Spørgsmålet var foranlediget af en sag om udvidelse af en svineproduktion inden for grænserne af den kommende nationalpark i Skjern å området. Ministeren gentog, hvad han allerede har sagt offentligt i forbindelse med Skjern å-sagen:

- Nej, et bredt flertal i Folketinget har vedtaget nationalparkloven, hvor der ikke er hjemmel til at fastsætte særlige regler om beskyttelse af naturen i nationalparkerne.

Så med den holdning er det jo indlysende, at en nationalpark i Nordsjælland osse kan rumme en af landets mest jordforurenede grunde, som skønnes at indeholde mellem 30 og 80 tons af miljøgiften arsen!

(Spørgsmål og svar, som ligger til grund for denne artikel, er indhentet fra Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk, afsnit § 20 spørgsmål).




24-05-2008: SPØRGSMÅL TIL MILJØMINISTEREN OM COLLSTRUPGRUNDEN

Pia Olsen Dyhr fra SF, som er valgt til folketinget fra Nordsjælland, stiller nu tre mundtlige spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen om den meget forurenede Collstrupgrund i Stenholtsvang, fortæller Frederiksborg Amts Avis 23. maj.

Spørgsmålene er:

- Kan ministeren oplyse, hvorfor det ikke skønnes nødvendigt fra regeringens side at gøre noget ved, at der årligt strømmer tre–seks kg. arsen ud i Esrum sø fra Collstrupgrunden?

- Skønner ministeren, at de årligt afsatte 300 millioner til regionerne til rensning af jordforurening, er tilstrækkelige til at håndtere en så stor forurening som Collstrupgrundens?

- Kan ministeren oplyse, hvornår man kan forvente, at Collstrupgrunden renses i lighed med Kærgård plantage?

Kærgård plantage i Jylland er en anden af Danmarks meget store jordforureninger, hvis rensning som Miljøministeriet er gået med til at deltage i betalingen af.

Spørgsmålene bliver besvaret af miljøministeren i folketingets spørgetid onsdag den 28. maj.

Vi har senest her på siden skrevet om Collstrupgrunden 26.04.2008 og 01.02.2008. Du kan her læse om baggrunden for, at Collstrupgrunden er kommet i søgelyset igen.




30-04-2008: NY ARTLISTE OVER YNGLEFUGLE I GRIBSKOVOMRÅDET

Bird Life International har efterspurgt artlister over ynglefugle fra caretakerprojektets lokaliteter i Danmark og andre lande. Man håber gennem listerne at få et aktuelt overblik over, om og hvordan klimaændringerne foreløbigt har påvirket ynglefuglene.

Og således har Gribskovgruppen omsider fået lavet en artliste over Gribskovmrådets ynglefugle. Den ses på siden: Artliste - Ynglefugle. Listen vil hen ad vejen blive udbygget med ydlerligere oplysninger for en del arters vedkommende.

Den er altså ikke en totalliste over alle arter, som er set i Gribskovområdet, men kun over ynglende fugle. Hvordan man kan få et overblik over både ynglefugle og øvrige sete arter gennem DOFbasen (dog kun for de enkelte DOFbaselokaliteter hver for sig), er der henvisning til på artlistesiden. Hen ad vejen vil Gribskovgruppen sammenstille en totalliste for Gribskovområdet.

26-04-2008: NYE MÅLINGER PÅ COLLSTRUPGRUNDEN

Her i NYHEDER fortalte vi 30.09.2007 igen om den giftforurenede Collstrupgrund i Stenholtsvang, efter at bladet Samvirke i en artikel kom med tal, der pegede på en betydeligt større forurening med arsen, end myndighederne hidtil har talt om. Og den 01.02..2008 kunne vi fortælle, at miljøafdelingen i region Hovedstaden ville sætte en undersøgelse i gang til foråret for at afdække, hvor stor udledningen fra giftgrunden til Esrum sø faktisk er. Drejer det sig om 150 g årligt, som en undersøgelse fra 1990 viser, eller 6 kg, som er et nyere tal fra en ikke offentliggjort undersøgelse fra Miljøstyrelsen? Det tal som blev bragt frem i Samvirkes artikel i efteråret..

Den 24. april skriver Frederiksborg Amts Avis, at Koncern Miljø under region Hovedstaden i øjeblikket udarbejder et måleprogram for Collstrupgrunden og de grøfter, der fører vand fra grunden til Esrum sø. Direktør Jørn Gettermann siger, at et udslip på 6 kg sker i regnfulde år, og den pågældende undersøgelse byggede på en række antagelser, hvorfor en mere præcis måling er påkrævet. Han er dog sikker på, at der ikke sker udsivning til den nærliggende naturlegeplads – derimod til grundvandet, men ikke til områder der er udlagt til drikkevandsindvinding.

Der lægges nok op til, at en oprensning næppe finder sted foreløbigt, hvis risikoen kan tales væk. Collstrupgrunden vurderes i dag til at være den dyreste giftgrund at rense i Danmark, måske 250 millioner kroner! Altså dyrere end f.eks. affaldslageret ved Stålvalseværket i Frederiksværk, eller Cheminova og Kærgård plantage i Jylland. Denne giftbombe ligger inde i Gribskov, et kerneområde for en kommende nationalpark. Gribskovgruppen har senest i sit høringssvar til Natura 2000 påpeget behovet for oprensning af Collstrupgrunden.


16-04-2008: KOMMUNER ENIGE OM FORLØBET FREM MOD NATIONALPARKEN - OG HVAD SÅ ?

I en fælles pressemeddelelse har de fem nordsjællandske borgmestre, som er involveret i planerne for en Nationalpark Nordsjælland, den 14. april løftet lidt af sløret for det fortsatte arbejde, som skal udmunde i et fælles forslag til efteråret til miljøministeren, blandt med en klar afgrænsning af grænserne for parken.

Offentligheden bliver inddraget i form af dels et stormøde inden sommerferien med alle grønne råd og dialogfora (hvem er det?). I august holdes et borgermøde, hvor alle interesserede kan drøfte sagen med deres kommuner. Og i efteråret behandles så det endelige forslag til en såkaldt etapeopdeling for nationalparken (hvad er det?) politisk i kommunerne. Hvordan uenighed mellem kommunerne løses, melder man ikke ud om.

Landbruget får igen særbehandling. Mellem Gribskov kommune (som er meget erhvervsvenlig) og Nordsjællands Landboforening foregår en drøftelse om etapeopdelingen her i foråret. Hillerød kommune skal i et pilotprojekt vise, hvilken betydning en nationalpark kan få for et konkret landbrug ved Arresø. Og endelig skal der arbejdes med en såkaldt grøn alliance mellem Hillerød kommune, landbruget og Skov- og naturstyrelsen.

Borgmestrene skriver, at det er vigtigt, at organisationerne og alle andre interesserede får mulighed for at komme med deres synspunkter, blandt på de to nævnte møder. Men landbruget er altså allerede inddraget på flere ledder og skal specifikt drøfte en etapeopdeling, endda kun med Gribskov kommune.

Der forlyder ikke noget om, hvilken rolle idéer og forslag fra det store pilotprojekt i 2004-05 kommer til at spille i realiseringen af en nationalpark fra efteråret 2009. Eftersom hovedformålet med en nationalpark - at beskytte og udvikle natur og dyreliv – overhovedet ikke berøres, har man så lov at gå ud fra, at pilotprojektets forslag bliver det grundlag, på hvilket nationalparken skabes og udvikles?




09-04-2008: MATHIAS BJERREGÅRD ER NY I GRIBSKOVGRUPPEN !

Gribskovgruppen har siden starten i 2003 bestået af de samme fire medlemmer. Vi har forsøgt at få andre med, men interesserede er veget tilbage for den betydelige arbejdsindsats, som forventes, hvis man vil være med til år efter år at registrere bestandene af en lang række ynglefugle i Gribskovområdet.

Men i år er en ny feltornitolog med i Gribskovgruppens arbejde. Ny i dobbelt betydning, for Mathias er osse ung, født i 1991. Han bor praktisk nok i Hillerød og skal altså ikke overvinde de afstande, som Alexander Lee år efter år og dag efter dag troligt har tilbagelagt for at komme fra Herlev til Gribskovområdet! Mathias har besøgt Gribskov en del, nogle gange i selskab med Per E. Pedersen fra gruppen – og fik blod på tanden. Han har set på fugle i fem år – i stadigt stigende omfang, og deltaget i en række af D.O.F.’s ungdomslejre. Hans initialer MBB er kendte fra DOFbasen. Mathias deltog for første gang i et arbejdsmøde i Gribskovgruppen for nogle dage siden, hvor arbejdsplanen for 2008 blev aftalt, lige som andre aktuelle sager drøftedes. Han blev ikke skræmt, hverken af udsigten til arbejdspresset eller tonen, som kan forekomme i en etableret gruppe! Du kan læse meget mere om Mathias – og se hans billede – i hans brugerprofil på www.netfugl.dk.

Mathias er meget velkommen i Gribskovgruppen og vi ser frem til godt og rart samarbejde de kommende år, ikke mindst i lyset af, at caretakerprojektet nu er forlænget med yderligere fem år fra 2009.



07-04-2008: HER ER GRIBSKOVGRUPPENS ARBEJDSPLAN FOR 2008

På et arbejdsmøde for få dage siden blev Gribskovgruppens medlemmer enige om arbejdsplanen for 2008. Den nye arbejdsplan kan i sin helhed læses på siden Arbejdsplan. Vi fortsætter med at tælle en række arter – i alt 16, som vi allerede har yngletal på fra ét eller oftest flere eller alle foreløbigt fire år i caretakerprojektet. I år føjer vi tre nye arter til. Det er skovens almindeligste rovfugl MUSVÅGE, som ifølge en egen optælling af Per Ekberg Pedersen i 2007 forekommer i Gribskovområdet med ca. 70 ynglepar. Rovfuglegruppens tællinger fra 90’erne gav omkring 50 ynglepar. Optællingen lettes af, at omkring 100 rovfuglereder er blevet kortlagt de sidste par vintre, ikke mindst Per har lagt en stor indsats i denne registrering af rovfuglereder, som osse er stillet rådighed for SNS Nordsjælland i form af et kort med indplottede redesteder. Optællingen falder fint sammen med den fortsatte registrering af DUEHØG, som er optalt siden 2006 – og eftersøgning af den nye rovfugleart i området RØD GLENTE, som i 2007 ynglede i Gribskov for første gang i mere end 100 år.

Den anden art, som vi i 2008 vil forsøge at få et overblik over i Gribskovområdet, er SKOVPIBER. Det er første gang overhovedet, at arten optælles her i området, idet den ikke optræder i tidligere tællinger fra 1900-tallet. Skovpiberen forekommer i skovens lysninger, hvor den synger fra trætoppe eller under sin karakteristiske sangflugt, hvor den først stiger og siden daler ned til sangposten. Arten skønnes at være i tilbagegang, men noget reelt sammenligningsgrundlag har vi altså ikke her i området, når tællingen er afsluttet. Eftersøgningen kan fint forbindes med registreringen af lysningernes karakterart RØDRYGGET TORNSKADE, som vi sidste år registrerede 109 ynglepar af, en rekord for området.

Og LILLE LAPPEDYKKER er den tredje art, som for første gang registeres systematisk under caretakerprojektet. Under Fuglenes Danmark 1993-95 blev der registeret 11-14 ynglepar alene i selve Gribskov. Vådområderne er mere i fokus nu, efter at vi især sidste år kunne konstatere en pæn ynglebestand af KRIKAND og indvandring af GRÅGÅS i skovens søer. Derfor er det oplagt at føje en art som Lille Lappedykker til listen.

Fra listen over de såkaldte målarter – fugle som vi forsøger at få et reelt tal for ynglepar på - er i år blandt andet forsvundet RAVN, hvis bestand vi efter fire års optælling nu mener at have et godt overblik over – samt RØDSTJERT og BROGET FLUESNAPPER, som vi optalte i 2007 for - i lighed med en række andre arter optalt et enkelt eller to år i caretakerprojektet - at se bestandenes størrelse i forhold til tal fra Fuglenes Danmark 1993-95 og den tilsyneladende trend, som for eksempel kan udlæses af DOFbasens tal. Mere om disse og alle de øvrige tidligere og aktuelle målarter kan ses på siden Status med yngletal fra 2007 samt Tidligere tællinger.





29-03-2008: ARRIG MUSVÅGE PÅ SPIL IGEN I GRIBSKOV

Vi har både i 2006 og 2007 kunnet skrive om Musvåger i Gribskov, som angreb enlige kondiløbere, undertiden med alvorlige rifter til følge for løberne (Se Nyheder 10-07-2006 og 22-06-2007). Nu sker det igen. Musvåge overfalder løbere – melder en overskrift i Frederiksborg Amts Avis for 27. marts. Det går løs i skoven ved Gadevang, hvor Jesper Møller Sørensen har mødt en kondiløber, som var blodig i hoved og på hænder efter overfald fra en Musvåge. Senere mødte han en anden løber, som osse blev overfaldet, selv om han havde malet øjne på bagsiden af sin kasket, som nogle tidligere har rådet til! Sørensen har henvendt sig til SNS Nordsjælland for at få dem til at tage affære. – Jeg mener, hvis der var tale om en gal hund, som bed folk, så ville den jo blive aflivet, siger han.

Det vil altid være den sidste løsning, siger vildtkonsulent Niels Worm til avisen. Vores rovfugle er fredede og har ikke jagttider. Vi vil først prøve, om der er andre måder at løse problemet på. Vi har henvendt os til DOF Nordsjælland, de bakker ikke op om at skyde fuglen.

DOF Nordsjællands formand, Bjørn B. Henriksen, siger, at de lokale beboere må sætte farten ned eller løbe andre steder hen. Der er tale om en fugl, som udviser naturlig adfærd.

Gribskovgruppens feltornitologer har aldrig mødt aggressive Musvåger i skoven trods utallige timer i skoven på alle årstider – ikke mindst i fuglenes yngletid. Det og mere om Musvågerne i Gribskov ville vi gerne have fortalt SNS Nordsjælland, hvis man havde været interesseret i synspunkter fra områdets aktive feltornitologer. Det var man så heller ikke denne gang!




23-03-2008: INGEN YNGLENDE HAVØRNE VED ESRUM SØ ?

Den 26. februar skrev vi her på siden om gode udsigter til ynglende Havørne ved Esrum sø. Og den 4. marts kan Frederiksborg Amts Avis i en stort opsat artikel med overskriften: Ornitologer skrukker over ørnepar i Esrum – fortælle om Havørneparret ved Skovlund og deres aktiviteter, der tyder på yngleforsøg. Per Ekberg Pedersen, som jo osse er aktiv i Gribskovgruppen, er lokalkoordinator for Esrum sø i D.O.F.’s projekt Ørn. Han er parat til at sammen med lodsejeren at iværksætte en række beskyttelsesforanstaltninger, hvis Havørnene viser sig at være i gang med reel ynglen. Der kan blive tale om etablering af en sikkerhedszone både til lands og til vands, fortæller han til avisen. Æglægning vil typisk finde sted i første halvdel af marts, og så skal der være absolut ro. Et ynglende par i Esrum sø vil være det første nordsjællandske par i den nye bølge af ynglende Havørnepar i Danmark. Nærmeste ynglefund er på Bognæs nær Roskilde, hvor ynglesuccesen fra sidste år synes at skulle gentage sig i år. Om dette par beretter avisen i en anden artikel 10.marts.

Men den 19. marts kan Amtsavisen under overskriften: Ørne uden æg – fortælle, at det ikke ser ud til, at parret ved Esrum sø vil stifte familie i år! Per Ekberg Pedersen siger nu til avisen, at fuglene nok ikke ligger på æg. Begge fugle er set i luften samtidig, og det ville næppe ske, hvis der var æg i reden. Endvidere er de pågældende ørne set i et trækforsøg, hvor de fløj helt til Hellebæk men så vendte og fløj tilbage til Esrum. Det ser altså ud til, at Havørnene ved Esrum sø trods alt finder lokaliteten attraktiv, slutter Per Ekberg Pedersen.

Måske er fuglene fra Sverige, og de er trukket til Danmark som vintergæster. Hidtil er alle danske ynglefugle ellers kommet fra den voksende bestand i Tyskland. Så billedet er noget broget, når det gølder udsigten til ynglende Havørne i Gribskovområdet.


26-02-2008: HVORDAN GÅR DET MED HAVØRNENE ?

Trafikken af Havørne har været livlig i Gribskovområdet de senere par år, og forventningerne til et ynglepar er steget. Ikke mindst tydede de ret mange, forskellige fugle ved Solbjerg engsø gennem 2007 på, at noget var i gære. Men hen på efteråret blev tegnene mindre markante, og ingen – heller ikke i Gribskovgruppen – har efter nytår forventet forekomsten af et ynglepar. Vi har alligevel holdt øjnene godt åbne i Gribskovområdet – osse efter Havørn. Derfor kunne Arne Olesen i et indlæg i Hillerødposten 13. februar berolige dem, som måtte være blevet opskræmt af en forsidehistorie i samme blad 8. februar, hvor den kendte naturven Søren Wium-Andersen optræder ved et par gamle, fældede bøgetræer nær Solbjerg engsø under overskriften: Er Ørnen skræmt væk?

I foråret 2007 standsede SNS Nordsjælland en udtynding i området, da Havørne begyndte at vise sig ret regelmæssigt der. De få manglende træer blev så taget i år. Og skovens folk var ikke blevet varslet af Gribskovgruppen om, at noget var på færde, hvad der efter vores vurdering heller ikke var – og fortsat ikke er, når det drejer sig om Havørne. Der optræder ganske vist fortsat Havørne ved Solbjerg engsø – men der er ikke set et fast par, endsige tegn på pardannelse eller redebygning, som kunne indikere, at her var ynglen på vej. Så Gribskov kan ikke følge Rød Glente succesen fra 2007 op med en Havørne succes i 2008.

Til gengæld kom Esrum sø for alvor i fokus for et par uger siden, da en gammel Havørn blev observeret i søens nordøstende med en gren i fangerne! Den skærpede opmærksomhed på stedet viste hurtigt ret sikre tegn på, at et muligt ynglepar er på færde. Man har set fugle med redematariale og to gamle fugle under pardannelse. Det hele kulminerede søndag 24. februar på Ørnens dag, hvor et par hundrede mennesker fik en meget flot oplevelse, Per Ekberg Pedersen fra Gribskovgruppen., som var en af dagens ledere på stedet, fortæller, at flere hundrede mennesker med godt udsyn oplevede de to adulte Havørne i heftig parring i et træ på pynten ved Skovlund. Senere fløj en af de to fugle ganske lavt over hovedet på et begejstret publikum. Og samtidig opholdt en yngre fugl sig osse i området! Så vist blev det Ørnens dag i Esrum!

D.O.F.’s særlige udvalg for Projekt Ørn følger alle yngleforsøg meget nøje, og udvalgets formand Lennart Pedersen står sammen med Per Ekberg Pedersen for de indledende skridt, som bl.a. indebærer kontakt til og aftaler med lodsejeren, i dette tilfælde Søren Toft på Skovlund. Der bør ikke opstå problemer med trafik på stedet, fordi ørnene har valgt et område på privat jord, ret langt fra alfarvej. Færdsel på søen kan nok blive den største risiko for ørnene, så en afspærring på søen kunne måske blive aktuel, hvilket i givet fald SNS Nordsjælland skal stå for. Havørnene bør således være i gode hænder, selv om Gribskovgruppen ikke har ansvar for det pågældende område. En særlig Ørnegruppe bliver nok dannet hen ad vejen efter behov.


10-02-2008: SKAL VI NØJES MED AT TÆLLE FUGLENE ?
KONTAKMØDE MED SNS NORDSJÆLLAND

Den 5. februar fandt det tredje kontaktmøde mellem SNS Nordsjælland og Gribskovgruppen sted på Ostrupgård. Fra SNS deltog skovrider Jens Bjerregaard Christensen, souschef Hans Holbech og de tre skovfogeder Jan-Erik Løvgren, Jens Bach og Søren Agerlund Rasmussen. Fra Gribskovgruppen alle fire caretakere. Gribskovgruppen kunne indledningsvist under en rundvisning glæde sig over de fine forhold, som nu findes på Ostrupgård efter den store ombygning og udvidelse af gården.

Vi udleverede en række ynglekort for 2007 fra Gribskovområdet samt et kort over 91 eksisterende rovfuglereder i Gribskov, som kan indgå i skovens IT-kort og dermed skaber mulighed for fin overskuelighed i spørgsmål om hensyntagen til fuglene, i særdeleshed i forbindelse med hugstplaner. Flere spørgsmål omkring hugstplanerne blev drøftet og afklaret. På et spørgsmål om nåleskovens fremtid i Gribskov – med særlig tanke på Sortspætten – svarede man, at nok ville nåleskovens andel blive mindre fremover, men der vil forsat være nåleskov i ret stort omfang (en forandring fra forholdet mellem løvskov og nåleskov fra 60/40 til 70/30 er sandsynlig).

Gribskovgruppen udarbejdede i sommeren 2007 et ret udførligt forslag til plejeplan for kerneområdet Stenholt Indelukke efter at have gået området igennem med skovfogeden for naturpleje Søren Agerlund Rasmussen. Forslaget har ligget hos SNS Nordsjælland siden september 2007. Men vi blev meget skuffede i vores forventning om en realitetsbehandling af forslaget på kontaktmødet. Skovrideren var venligt stemt over for forslaget men hverken kunne eller ville give nogen form for tilsagn om realisering af det inden for en overskuelig fremtid, selv om vi naturligvis er indstillet på en prioritering. Afvisningen blev begrundet med, at der endnu ikke er vedtaget en finanslov for 2008 samt en ny båndlægning af midler for 2008 indtil videre. Desuden har skoven andre områder end Gribskov at tage vare på, hvad angår naturpleje. Men vi tror på, at skoven får penge i 2008 (!), at 1 % båndlægning ikke vælter skovens budget, og vi mener. at der bør ske naturpleje i alle dele af SNS Nordsjællands område. Skovens manglende accept af forslaget – i sin helhed eller delvist – stimulerer ikke Gribskovgruppen til uden videre at tage nye tiltag på området, betonede Arne Olesen. Det beklagede skovrideren meget men uden at give noget positivt tilsagn. Plejeplanen indgår som bilag til Gribskovgruppens høringssvar til Natura 2000 (se denne side), men om det i overskuelig fremtid kan påvirke udsigterne, er vel tvivlsomt.

Der er bevilget ganske mange penge til publikumstiltag i skovene, især er store midler kommet fra Friluftsrådet. Det er penge til motionsstier, bålpladser, legepladser og fugletårne. Gribskovgruppen må gerne komme med forslag til fugletårne, men vi ser hellere midler til naturbevaring og er ikke udelt begejstrede ved udsigten til endnu flere legende, spisende, sovende, cyklende og ridende mennesker i en kommende nationalpark, som vi mener primært bør skabes for bevaring og udvikling af natur og dyreliv, hvad der osse er lovens ord! Så selv om det på mange måder var et godt kontaktmøde, oplever Gribskovgruppen alligevel, at godt nok kan man få lov til at komme med masser af data og kort, synspunkter og idéer, men at blive imødekommet på punkter, der betyder noget for ens arbejde i området, det er straks noget helt andet og langt sværere.


09-02-2008: DUEHØGEN HAR DET GODT I GRIBSKOV

På sitet Netfugl.dk udspiller sig for tiden en debat om Duehøgen og dens forekomst i Danmark. Mange mener, at den er i tilbagegang, ja truet, hvad nok gælder i visse egne af landet. I Gribskov trives den i hvert fald udmærket. I 2007 registreredeGribskovgruppen 14-15 ynglepar. Det skriver Per Ekberg Pedersen fra Gribskovgruppen om på Netfugl. Vi bringer hans oplysende kommentar nedenfor.



DER ER FLERE DUEHØGE END MAN TROR

Duehøgen er måske ikke den mest elegante, men absolut en af de mest imponerende jægere indenfor de danske rovfugle. Man hører altid, at den har været forhadt og forfulgt af blandt andet fasanopdrættere og brevduefolk rundt om i landet. Jeg færdes lidt i jægerkredse og snakker også jævnligt med brevduefolk her i det nordsjællandske. De er ikke ligefrem glade for Duehøgen, den tager deres fasaner og duer, siger de. Men de nyder da trods alt synet af denne flotte og imponerende jæger. Jeg har ikke indtryk af, at de lige frem forfølger og skyder Duehøge, så skal de da gå stille med dørene omkring dette. Jeg har dog andenhåndsoplysninger og kedelige beretninger om forfølgelse af Duehøge fra Sydsjælland og Jylland. Det er jo trist, hvis det er rigtigt.
Her i Nordsjælland har jeg ikke indtryk af, at Duehøgen har det svært eller er i tilbagegang.
Duehøgen er faktisk en svær fugl at registrere. Det er en sky fugl, og en stor del af dagen holder den sig skjult, langt inde i skoven. Den jager tit i de tidlige morgentimer og i de sene aftentimer. Her kommer den så snigende lavt over trætoppene eller hurtigt ind mellem træerne på jagt efter duer og hvad der ellers er af fugle. I Gribskov nyder den godt af de mange Hvinænder, der yngler her. Jeg har flere gange set den jage Hvinænder i de små skovsøer.
Den er faktisk noget sværere at registrere, end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Det har jeg erfaret de sidste fire år gennem mit arbejde som caretaker i Gribskovgruppen. Jeg har brugt rigtig megen tid i skoven de seneste år. De første par år så jeg ikke specielt mange Duehøge i Gribskov. Men gradvist fandt jeg ud af, hvordan de skulle findes.
I 2006 og specielt i 2007 har vi prøvet mere målrettet at registrere ynglefund af Duehøg i Gribskov. Det skal siges, at vi har mere end ti andre fuglearter at registrere, så det kunne nok gøres bedre med registrering af Duehøgen.
Men 14 -15 ynglefund i Gribskov i 2007 sammenlignet med rovfuglegruppens optælling af 9 ynglepar i 1994 i skoven, må siges at være en god fremgang. Af de 11 reder, som jeg har undersøgt i 2007, har der i 10 af dem været succes med udfløjne unger. Kun en rede var forladt, måske på grund af, at det var en 2k.fugl, som sås ruge. Det bliver som regel ikke til noget det første år med så uerfarne fugle.
Desuden findes Duehøgen ynglende i mange af de mindre skove i Nordsjælland.
St. Dyrehave min.2 par
Grønholt Hegn min.1 par
Grønholt vang min.1 par
Snevret skov 1 par.
Østsiden af Esrum sø 1par
Nejede Vesterskov 1par
Valby Hegn 1 par
Tisvilde Hegn min. 1 par.
Skovene omkring Hellebæk findes den nok også i. Og sikkert også i flere andre skove.

Så alt i alt ser det ud som om bestanden af Duehøg har det godt i Nordsjælland. Som sagt er Duehøgen en svær fugl at registrere. Der skal en målrettet indsats til. Og
jeg har ikke indtryk af, at hovedparten af den fuglekiggende skare bruger størstedelen af deres udetid i skovene. Så der er måske flere Duehøge end man umiddelbart tror.

PER EKBERG PEDERSEN.


01-02-2008: COLLSTRUPGRUNDEN I SØGELYSET IGEN

Den stærkt forurenede Collstrupgrund i Stenholtsvang er nu kommet i søgelyset igen. I efteråret var der en del skriveri om problemet, efter af brugsbladet Samvirke havde offentliggjort en meget kritisk artikel, som fremlagde tal for en langt større udledning af giftstoffer end forventet (se Nyheder for 30.09.2007). I går skriver Frederiksborg Amts Avis, at miljøafdelingen i Region Hovedstaden vil sætte en undersøgelse i gang til foråret for at afdække, hvor meget arsen der faktisk udledes nu til især Esrum sø. En undersøgelse fra 1990 påviste 150 gram i årlig udledning, mens Samvirke skrev om 6 kg i dag. Dette sidste tal blev hentet fra en undersøgelse, som Miljøstyrelsen ikke havde offentliggjort! Regionens Miljøafdeling mener, at forskellen beror på forskellige metoder, og at risikoen ikke er steget. De nye undersøgelser skal afdække, hvordan så forskellige tal er fremkommet.

Der lægges altså ikke op til en snarlig renovering af det indhegnede område nær skovlegepladsen Eghjorten. En fuldstændig renovering vil efter tidligere vurderinger at dømme beløbe sig til flere hundrede millioner kroner.


28-01-2008: IGEN OVERSES VIGTIGE YNGLETAL FRA GRIBSKOVOMRÅDET !

I efteråret overså man i en artikel om Rødrygget Tornskade i DOF-bladet fugle og natur helt de store yngletal for arten fra Gribskovområdet, fordi forfatteren ikke havde søgt data de rigtige steder på DOFbasen! (Se Nyheder 23.11.2007). Og nu gentager det sig. Denne gang gælder det især Sortspætten. I den nye DOF-publikation Fugleåret 2006 (som er tænkt som en fast årbog om fuglelivet i Danmark) har forfatteren til afsnittet om bl.a. Isfugl og spætter gjort præcis den samme fejl, overset hvor relevante yngledata findes på DOFbasen! Og offentliggør helt misvisende tal. Det har Arne Olesen skrevet om i et indlæg på Netfugl.dk, hvor der p.t. er en del indlæg om Fugleåret 2006 i Forum. Vi bringer nedenfor artiklen til orientering for brugere af vores hjemmeside.



FIN ÅRBOG MED STORE FEJL

Fugleåret 2006 er meget flot lavet, fint sat op og overvejende med rigtige data. En god og vigtig håndbog for feltornitologer. Jeg har tjekket den på de områder, hvor jeg er involveret på egne eller Gribskovgruppens vegne. Data under DATSY og Sjældne fugle er o.k. for mit/vores vedkommende, dog med den bemærkning, at tallene for Svaleklire – på fjerde år fortsat kun fra Gribskov og St. Dyrehave – ikke er en personlig meddelelse, som der står, men en skriftlig indberetning efter reglerne på skema til DATSY!

Fugle i Danmark 2005-2006 omfatter kun ret få af de ganske mange arter, som Gribskovgruppen i disse har registreret og indberettet yngletal for til bl.a. DOFbasen. Således optræder interessante og vigtige arter som Hvepsevåge, Duehøg og Rødrygget Tornskade ikke i afsnittet! Det gør imidlertid
Isfugl, Lille Flagspætte, Sortspætte og Rødtoppet Fuglekonge. Hvad angår den sidste, nævnes de høje tal for ynglepar i Gribskov (3-4 yp.) i 2005, 11-13 yp. i 2006) eksplicit og tallene indgår i landsdelsoversigten. Fint!

Derimod ser det helt forkert ud for Sortspætte og sandsynligvis osse Biæder og Lille Flagspætte. Forfatteren Jannik Hansen anfører for Isfugl 2-5 yp. begge år på hele Sjælland uden specifikationer. I Gribskov havde vi imidlertid i 2005 1-3 yp. 0g i 2006 2 yp. For Lille Flagspætte oplyser han, at den sjællandske bestand i 2005 var på 7-11 yp. og i 2006 5-10 yp. Men Gribskov alene rummede i 2005 3-4 yp. og i 2006 5-6 yp. Bevares, hårdt trukket op kunne vores tal rummes inden for Jannik Hansens tal under den forudsætning, at arterne næsten ikke er registreret ynglende andre steder på Sjælland.

Men når man ser på Sortspætte, bliver det klart, at der er noget helt galt i Hansens tilgang til tallene på ynglepar. Han fremlægger totaler for Danmark for 2005 på 17-31 yp. og for 2006 på 19-33 yp., heraf for Sjælland hhv. 2-8 og 3-10 yp. Men Gribskovgruppen har for disse to år registreret antal i Gribskov, der næsten svarer til hans danske totaler! Nemlig for 2005 17-21 yp. og for 2006 15-20 yp., altså langt udover hans sjællandske totaler! Med dette in mente, tror jeg derfor, at hans tal for Isfugl og Lille Flagspætte heller ikke har medtaget vores tal.

Hvor har Jannik Hansen sine tal fra? Og hvor kan han finde vores tal? Han behøver ikke engang at søge på f.eks. vores hjemmeside, endsige kontakte en kendt stor lokalitet for Sortspætte for at udbygge sine data. Han skal bare bruge den DOFbasen, som forordet anfører som væsentlig kilde til årsrapporten. Det har han måske osse gjort, men han har i hvert ikke søgt specifikt under Ynglepar og Bearbejdede ynglepar, for her finder han tallene fra Gribskov for 2004-2005-2006-2007 for alle tre arter. Han har lavet den samme fejl, som jeg har påtalt over for Niels Riis i en artikel om Rødrygget Tornskade (se anden nyhed her på siden).

Det er tre interessante og væsentlige arter, som vi taler om her. Isfugl optræder på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets annex 1 lige som Sortspætte. Lille Flagspætte var indtil for to år siden en DATSY-art og blev kun opgivet, fordi der kom for få data frem (næsten kun fra Gribskov). Ydermere var Sortspætte inventeringsart for DOF i 2007,og det vil være grotesk, hvis resultatet, når det kommer, skal sammenlignes med Fugleårets helt forkerte tal for 2005 og 2006

Jeg råber så meget op, fordi det er ærgerligt både for læsere af DOFbladet og brugere af årsrapporten, og for os, som har lagt og lægger så megen tid i feltarbejdet, igen at kunne konstatere, at data overses eller slet ikke opsøges, fordi nogle skribenter ikke kan finde ud af at bruge deres kilder ordentligt og til bunds! Jeg håber ikke, at alt for mange andre kan finde lignende fejl for deres vedkommende i årsrapporten, for så mister en rapport, der ellers ser fornem ud, meget i værdi!

Der mangler rigtigt meget i at få fornuftige oversigter over danske ynglefuglebestande, men det bliver jo ikke bedre af, at der gang på gang fremkommer helt forkerte tal, og at relevante tal overses! Jeg ved godt, at nogen vil synes, at det er for meget, hvis skribenter til Fugleåret selv skal efterspørge data, men redaktionen må i hvert fald sikre sig, at alle skribenter er helt fortrolige med alment tilgængelige kilder som i første række DOFbasen. Og så synes jeg alligevel, at en skribent godt må kunne undre sig lidt over, hvad han finder frem til og selv stille spørgsmål til materialet! Og lede efter mulige svar.

Med venlig hilsen

ARNE OLESEN
Gribskovgruppen.


(Netfugl, Nyheder 26.01.2008).





20-01-2008: NATIONALPARK NORDSJÆLLAND SÆTTES I GANG I 2009 - OG LANDMÆNDENE ER UTILFREDSE !

Lidt overraskende besluttede folketingets miljøudvalg på sit møde 17. januar ikke kun at give grønt lys for en eller to nationalparker mere – men for alle fire, som var på tapetet, nemlig Mols bjerge, Skjern å, lidt uventet osse Nordsjælland og ganske uventet men glædeligt tilmed Vadehavet! De sættes i gang efterhånden, Mols Bjerge lægger ud i foråret 2008, og Nordsjælland bliver den sidste i efteråret 2009.

Tiden skal bruges til, at de fem berørte kommuner skal blive enige om en afgrænsning af området for en nationalpark. Med kommunernes ja (se Nyheder 14.01.) fulgte tre forslag til afgrænsninger. Kun i forslag 3 medtages genetablering af Søborg sø. Både miljøminister Troels Lund Poulsen, Hillerøds borgmester Kirsten Jensen og andre benytter især lejligheden til at udtrykke deres glæde over nye muligheder for befolkningens fritidsliv og udvikling af turisme og erhverv. Den primære hensigt med nationalparker – nemlig at beskytte og udvikle natur og dyreliv – bliver stedmoderligt behandlet. Kun Poul Erik Pedersen fra Friluftsrådet præciserer sin glæde over at få store sammenhængende naturområder men lægger samtidig vægt på stier i de korridorer, som skal lette planters og dyrs færdsel mellem ellers adskilt natur. Ingen af de adspurgte synes at have øje for, at bedre naturbeskyttelse ikke altid hænger sammen med flere turister og større rekreative områder.

Den tidligere styregruppes formand, borgmester Per Tærsbøl, fra Helsingør udtrykker over for Frederiksborg Amts Avis 18. januar sin glæde over, at landbruget på det seneste har været meget forhandlingspositiv efter tidligere at have vist stor skepsis – (se Nyheder 14.01.). Men allerede dagen efter er Amtsavisens forsidehistorie: - Nationalpark hastet igennem. Og inde i avisen: - Landbruget skuffet over nationalpark-hasteværk. Vi havde fået lovning på at se nationalparkforslaget, før det blev sendt til miljøministeren, siger Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening. Jeg havde forstået, at vi ville få mulighed for at kommentere på borgmestrenes nye forslag, siger hun uden at komme ind på, hvorfor landbruget ene af alle interesserede skulle have denne mulighed før den offentlige høringsfase. Forslaget er godt nok reduceret (i forhold til det oprindelige pilotprojekt, A.O.), men det er stadig alt for rummeligt. Hun er ked af, hvis landbruget først kan komme til orde i en høringsfase, for så er det svært at flytte stregerne, mener hun.

Vi kan uden tvivl i den kommende tid forvente den samme polemik som under pilotprojektet, hvis ikke landmændene får særbehandling her og nu. For som Herdis Dam slutter sin svada i Amtavisen: - Med denne fremgangsmåde gentager man fortidens fejl og bomber os tilbage til rollen med at brokke os på bagsmækken.



14-01-2008: NORDSJÆLLANDSKE KOMMUNER SIGER JA TIL NATIONALPARK -
OG NU VIL LANDMÆNDENE OSSE VÆRE MED !

Siden august 2007 har fem nordsjællandske kommuner – Hillerød, Fredensborg, Helsingør, Gribskov og Halsnæs – tygget på henvendelsen fra miljøministeren, om de ville være med til en Nationalpark Nordsjælland, og om de kunne finde frem til den afgrænsning af parken, som folketinget efterlyste i forsommeren, da man gav grønt lys til den første nationalpark - klithederne i Thy.

Nu er kommunernes borgmestre blevet enige om at sige ja til en nationalpark. Man har dog ikke alle steder fået udkastet gennem kommunalbestyrelserne, så udkastet er ikke færdigbehandlet til den frist, som er 17. januar, hvor folketingets miljøudvalg skal tage stilling til, hvilke områder der i næste runde skal blive nationalparker! Gribskov kommunes borgmester Jannich Petersen trøster sig over for Frederiksborg Amts Avis med, at spørgsmålet allerede behandles igen i juni måned i folketinget! Osse Fredensborg kommune er for sent ude.

Kommunerne er enige om, at alle statsejede arealer kan indgå i nationalparken, og desuden privatejede områder, efterhånden som man bliver enige med lodsejerne herom. Esrum Møllegård og Esrum kloster skal spille en fremtrædende rolle. Afgrænsningen er klar men ikke offentliggjort.. Miljøminister Troels Lund Poulsen har inden den 17. januar besøgt alle aktuelle nationalparkskandidater, inklusive Nordsjælland, men udtaler sig ikke om de enkelte. Han betoner vigtigheden af lokal opbakning til projektet.

I Nordsjælland var Nordsjællands Landboforening i fasen med pilotprojektet uenig i flertallets mening om en nationalpark, i særdeleshed var man bange for planerne om korridorer mellem de centrale områder, og man afgav sin egen indstilling, da pilotprojektet blev afrundet i 2005. Men nu kommer der nye signaler. Først erklærede man sig åben over for et større område - se Nyheder 1. december 2007 - og nu viser en undersøgelse, som foreningen har lavet blandt medlemmerne, at nok forventer de fleste landmænd, at der kommer begrænsninger og restriktioner på deres erhverv i forbindelse med en nationalpark, men mange – 70% - regner med, at en park vil give naturen nye muligheder, ja nogle tror endda på nye muligheder for deres eget brug! Og trods risikoen for indgreb vil man gerne medvirke til, at nationalparken bliver til noget, siger formanden Herdis Dam til Frederiksborg Amts Avis 3. januar. Man vil ikke åbne op for uhæmmet adgang til de påtænkte korridorer, men vil gerne lægge jord til på naturens og dyrenes præmisser, siger hun.

Og endelig er landboforeningen kommet med et forslag om, at der skal oprettes naturplejeforeninger, hvor landbrug, miljøforeninger og myndigheder på lige fod skal varetage naturplejen i sårbare områder. Miljøministeren er umiddelbart positiv over for tanken og vil høre nærmere om ideen hos landboforeningen. Det kan blive et element i forvaltningen af de store Natura 2000 områder, som der for øjeblikket arbejdes med miljøplaner for. Ministeren betoner dog til Amtsavisen, at ansvaret for, at områderne opfylder miljøplanerne, er og vil være kommunernes og i sidste ende statens.

Den nærmeste fremtid vil vise, om landmændene virkeligt har skiftet mening om naturbeskyttelsen i Nordsjælland, eller om der er tale om taktiske manøvrer, som skal skaffe indflydelse på så vel nationalparken som øvrige naturområder for at kunne begrænse eller hindre fornuftige tiltag. Formandsskiftet forklarer ikke alt, for Herdis Dam er tidligere kommet med udtalelser, som naturpolitisk distancerede foreningen fra de fleste andre.





10-01-2008: FANDEN ER LØS - ELLER ER DET BARE VILDSVIN?

I pressen og på SNS Nordsjællands hjemmeside har der været stor alarm omkring nytår. Et vildsvin, som var drægtigt og nært på at skulle fare, slap for nogen tid siden ud af en farm ved Smidstrup. Hun fik sine grise i det fri, og en flok på en halv snes vildsvin, på nær én altså smågrise, har haft skovdistriktets store opmærksomhed. Et sådant tilskud af oprindeligt dyreliv til den nordsjællandske natur er absolut uønsket. Vildkonsulent Niels Wedel har overalt understreget forpligtelsen hos enhver, der måtte se et vildsvin på sin grund, til at skyde det eller få skaffet en jæger til at gøre det!

En stribe lodsejere ved Valby hegn er blevet kontaktet af konsulenten, som osse hat underrettet fødevarestyrelsen og Nordsjællands Landboforening om den tilsyneladende meget alvorlige situation. Årsagen til panikken er, at vildsvin kan overføre svinepest til besætninger i svinefabrikerne. Hvorfor det ikke er et problem for tyske eller svenske landmænd, hvis lande rummer store bestande af vildsvin, spørger pressen ikke om. Så hysteriet kører i en uges tid, indtil man mener at have sikkerhed for, at det sidste frie vildsvin i Danmark – indtil næste gang – er skudt, hvilket netop skulle være sket.

Vildsvin ville være et fint indslag i Gribskov og komme med et godt bidrag til et naturligt kredsløb i skoven, nok i højere grad end den bæver, som snart vil blive modtaget med åbne arme her i området!


01-01-2008: NU HEDDER DET IKKE FREDERIKSBORG STATSSKOVDISTRIKT
MEN SKOV- OG NATURSTYRELSEN NORDSJÆLLAND.

Fra 1. januar 2008 bruger Skov-og Naturstyrelsen ikke længere betegnelsen statsskovdsitrikt om sine afdelinger rundt i landet. Nu hedder det f.eks. Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland i stedet for Frederiksborg statsskovdistrikt. og Skov- og naturstyrelsen Øresund i stedet for Kronborg statsskovdistrikt.

Direktør for styrelsen Hans Henrik Christensen forklarer navneskiftet med, at det er for at understrege, at styrelsens vigtigste opgaver i dag er at skabe ny natur, passe på den natur som allerede findes samt tilbyde danskerne så mange naturoplevelser som muligt. Statsskovdistrikt lyder for meget af skovdrift, og det fortsætter man da med, men det gamle navn var ikke dækkende for de nye aktiviteter, mener direktøren.

SNS har længe været en anvendt forkortelse for Skov- og naturstyrelsen, så for nemheds skyld vil vi her på siden forkorte det nye navn til SNS Nordsjælland.


20-12-2007: CARETAKERPROJEKTET FORTSÆTTER FEM ÅR MERE – FREM TIL 2013 !

I 2008 går caretakerprojektet ind i sit femte år, det sidste i det oprindelige projekt, som startede i 2004. Men allerede for snart et år siden sendte D.O.F. en ansøgning til Aage V. Jensens fonde, som økonomisk osse står bag projektets første fase, om en støtte til en fortsættelse af caretaker- samt DATSY-projektet i fem år mere for at skabe en endnu bedre status over tilstanden for dansk fugleliv.

Projektledelsen har netop meddelt deltagerne, at Aage V. Jensens fonde har imødekommet ansøgningen! Det betyder blandt andet, at projektet fra 1. august 2008 skal føres videre i en delvist ny form, hvor caretaker- og DATSY-projekterne sammenkøres. De sidste to år frem til 1. august 2013 skal desuden bruges til en omfattende sammenstilling af resultaterne. Det lyder, som om der ikke bliver nogen rapport efter de første fem år, men det hører vi nok snart mere om.

Men uanset ændringer bliver det basale arbejde for en caretakergruppe som Gribskovgruppen fortsat at optælle og kortlægge fuglelivet i lokalområdet, at følge tiltag og forandringer og være opmærksom på konsekvenser for natur og dyreliv og at bevare kontakt til lokale myndigheder som kommune og skovdistrikt. I løbet af februar planlægger Gribskovgruppen arbejdet i 2008 og vi kigger nok allerede da lidt på, hvad vi siger til en uændret fortsættelse af det store registreringsarbejde, som vi har lagt i projektets første fire år. Man skal bemærke, at bevillingerne fra Aage V. Jensens fonde udelukkende går til aflønning af stillinger i projektledelsen og til konferencer og lignende. Derimod er der ingen tilskud af betydning til de lokale grupper.


15-12-2007: STENHOLTVEJ LUKKES FOR BILTRAFIK - SOM FORSØG

Den nyhed bringer Hillerødposten 14. december. Stenholtvej løber igennem lokaliteten Møllekrogen og Stenholt Mølle. For en del år siden var den lukket i forbindelse med reparationer, og beboerne omkring Stenholt Mølle – fire huse – arbejdede for at få den konstant lukket. Det ville osse have tjent reservatet og dyrelivet godt. Men det lykkedes ikke, og en stadig strøm af biler kører ad den smalle vej som en genvej fra Gilleleje- og Nødebovej til Hillerød Øst og Fredensborg. Især i myldretiden morgen og aften er der altid en eller flere biler undervejs!

Det er dog hverken hensyn til beboere, reservat eller dyreliv, som får Hillerød kommune til at lukke vejen í en i første omgang begrænset periode i foråret 2008. Det er for at imødekomme stærke beboerønsker fra Nødebo om en mere sikker skolevej for de børn, som cykler til Kulsvierskolen fra Nødebo. Nødebo skole har kun elever til og med 3. klasse. Falder forsøget heldigt ud, kan næste etape blive en cykelsti på Jespervej. Før man beslutter sig endeligt, vil man dog se, hvilke virkninger en lukning får for trafikken ved krydset Nødebovej-Fredensborgvej. Her er nemlig kun én bane ved udkørslen, og det kan skabe køproblemer i myldretiden.

Stenholtvej ligger lavt i forhold til vandspejlet, hvilket man kan forvisse sig om især ved kraftigt tøvejr og store regnskyl. Det er et argument mere for at lukke vejen. Dog vil der fortsat skulle køre busser igennem, til det formål etableres en særlig buslomme, som hindrer andre køretøjer i at komme igennem.

Vi vil kun hilse en lukning af Stenholtvej velkommen. Det vil tilføre lokaliteten endnu en kvalitet eller to – en vej at spadsere på uden fare for liv og helbred og ro til at følge livet på Stenholt Mølleeng og høre sangerne fra rørskoven i Møllekrogen. Faktisk udvides det optimale oplevelsesområde hermed væsentligt!


06-12-2007: BÆVERE ER PÅ VEJ TIL NORDSJÆLLAND - OG GRIBSKOV !

Vi har tidligere – 20.09. – omtalt planerne om at udsætte bævere i Nordsjælland. Skov- og naturstyrelsen har sendt ansøgning om tilladelse til udsætning til de tre kommuner, som berøres af planerne: Gribskov, Halsnæs og Hillerød. Til Frederiksborg Amts Avis udtaler Gribskov kommunes formand for planudvalget, Morten Jørgensen sig 5. december overvejende positivt om planerne. Han påpeger, at de vil passe fint ind i området – med 2-4 familier i Holløse bredning og Ellemosen og en familie i Gribskov. Man har kun betænkeligheder vedrørende afvandingsforholdene og frygter, at de kan anrette skader, som beredskabsplanen ikke kan forebygge. Morten Jørgensen håber dog på en løsning.

Ingen af de tre kommuner har endnu sendt deres svar til Skov- og Naturstyrelsen på den ansøgning, som blev fremsendt 14. september, fortæller Niels Worm, vildtkonsulent i Frederiksborg skovdistrikt. Inden en endelig politisk afgørelse i forået 2008 skal en arbejdsgruppe af embedsmænd fra de tre berørte kommujner forsøge at vurdere følger af udsætningen.

For Gribskovs vedkommende tales der fortsat om udsætning i Store Gribsø. Allerede i september påpegede vi her på siden, at lokaliteten forekommer ringe egnet til et bæverprojekt. Søen har ingen større vandløb i nærheden, og der er en livlig trafik til grillplads, motionsrute og skiløjper. Skovrideren havde da ingen synspunkter på dette problem. I vores høringssvar til Natura 2000, som vi afleverede i oktober, skrev vi om bæver:

Bæver.
Vi ser gerne, at bæver introduceres i Gribskovområdet. Lykkes udsætningen, vil det fremme den naturlige hydrologi i området. Vi tror ikke, at Store Gribsø p.g.a. manglende vandløb og mange besøgende er en god biotop for bæver. Vi peger i stedet for på Maglemose/Harager hegn, som via mindre vandløb har en naturlig forbindelse til Pøleåen og ligger ret isoleret.



01-12-2007: NY ENIGHED OM NATIONALPARK I NORDSJÆLLAND

Det er en overskrift på forsiden af Frederiksborg Amts Avis 30.november. Og det er Nordsjællands Landboforening, som har rykket sig fra sin tidligere, klare afvisning af det projekt, som blev lagt frem til Miljøministeren i 2006. Da trak foreningen sig osse fra styregruppen for nationalparksprojektet. Der lyder nu andre toner end, da Poul Jensen var formand. –Vi forsøger at være imødekommende og siger nu, at en række andre naturområder også godt kan være med i nationalparken. Det afgørende for os er, hvad der sker i det åbne land, i korridorerne mellem områderne, siger foreningens nuværende formand Herdis Dam.

Landboforeningen vil nu acceptere en udvidelse ud over det oprindelige kerneområde Gribskov og Esrum sø til andre statsejede arealer samt til private arealer, når det kan ske frivilligt. I et brev til de fem kommuner, som er involveret i en kommende nationalpark, har man sat navn på udvidelsen, bl.a. Tisvilde hegn, Arresø, Store Dyrehave, Tokkekøb hegn og Horserød hegn. Der sættes osse navn på en række korridorer mellem områderne, men korridorerne - som var en væsentlig og integreret del af det fremsendte projekt - skal begrænses til statsejede arealer samt til private brakmarker, her højst så brede som et seks rækkers læbælte, mener Landboforeningen.

Danmarks Naturfredningsforening tolker Landboforeningens nye standpunkt som en åbning. Man har imidlertid osse skrevet til styregruppen for at præcisere tankerne bag det oprindelige forslag, som folketinget i foråret fandt for vidtgående.. Og man påpeger her, at korridorerne kan udvikles over en længere periode – 20-30 år. De fem nordsjællandske kommuner bag nationalparken har i efteråret arbejdet på en ny og fælles indstilling til miljøministeren. Det er tæt på, at et svar afsendes, siger Helsingørs borgmester Per Tærsbøl, formand for den tidligere styregruppe for nationalparksprojektet.

Tilnærmelsen mellem de fem kommuner, Nordsjællands Landboforening og Danmarks Naturfredningsforening kan åbne op for, at Nordsjælland kommer med i spillet om de næste nationalparker inden for en overskuelig fremtid.


23-11-2007: GRIBSKOV – ET KERNEOMRÅDE FOR RØDRYGGET TORNSKADE

At Gribskov er et kerneområde for den Rødryggede Tornskade både mere lokalt set men osse set i en større dansk sammenhæng, vil ikke være ubekendt for læsere af denne hjemmeside eller for folk, som søger efter data om arten på DOFbasen. Ikke desto mindre bringer DOF’s blad ”fugle og natur” i nr. 3, november 2007 en artikel af biologen Niels Riis om Rødrygget Tornskade – Problemer ude og hjemme, hvor han helt overser den store forekomst i Gribskov, der gør Gribskov til den størse danske lokalitet for arten med min. 107 ynglepar, mens det samlede Nordjylland, som han omtaler udførligt, har registreret 266-308 ynglepar i 2007, her er Hulsig hede i Vendsyssel den største lokalitet med min. 49 ynglepar. Forfatteren betoner ydmermere vigtigheden af at bruge DOFbasen, men selv har han tilsyneladende ikke søgt data i basen!

Som en hurtig korrektion til artiklen har Arne Olesen skrevet en egen artikel med titel som i overskriften her. Den er 23. november offentliggjort på sitet Netfugl (www.netfugl.dk) under Nyheder. Den beskriver osse Gribskovgruppens arbejde med registrering af tornskaden og stiller mere generelt spørgsmålstegn ved datagrundlaget for en række arters status. Vi har desuden bedt redaktøren af ”fugle og natur” korrigere Niels Riis’ artikel i det næste nummer af bladet. Vi har samtidig lagt A.O.’s artikel fra Netfugl her på siden, link Mere om fugle. På Netfugl kan man osse læse kommentarer til artiklen..


01-11-2007: NATURA 2000 - GRIBSKOVGRUPPENS HØRINGSSVAR FOR GRIBSKOVOMRÅDET

I 2009 skal der være udarbejdet en Naturplan for alle danske Natura 2000-områder. Disse indgår i det store netværk af tusinder af Natura 2000-områder i EU. Et Natura 2000-område kan være et fuglebeskyttelsesområde, et habitatområde eller et Ramsar havområde. I Danmark er der p.t. 246 Natura 2000-områder. For hvert af disse områder har amterne og efter kommunalreformen de nye landsdelsmiljøcentre udarbejdet en såkaldt basisanalyse, som beskriver udpegningsgrundlag, tilstand for natur og arter, trusler mod disse og mulige tiltag. I anden halvdel af 2007 er disse basisanalyser genstand for offentlig høring, og alle interesserede kan aflevere et høringssvar for det eller de områder, som de har særlig interesse for. Meget mere om Natura 2000 planerne kan findes på Skov- og naturstyrelsens hjemmeside (link her på siden: Frederiksborg statsskovdistrikt).

Gribskovgruppen har i dette efterår beskæftiget sig grundigt med basisananlysen for fuglebeskyttelses- og habitatområdet GRIBSKOV, som med et par undtagelser svarer til IBA Gribskovområdet, som vi arbejder med i caretakerprojektet. Sidst i oktober er vores høringssvar videresendt til DOF Nordsjælland, som har ansvaret for at videresende alle høringssvar for Nordsjælland til Landsdelsmiljøcentret i Roskilde inden nytår.

Vi skal her kun kort pege på nogle af de væsentligste punkter, som vi har taget op i høringssvaret. Vi betoner, at ud over udpegningsarterne Hvepsevåge, Sortspætte og Rødrygget Tornskade, er Gribskovområdet en meget væsentlig lokalitet for en håndfuld arter fra Den danske Rødliste over truede fugle: Krikand, Rød Glente, Svaleklire, Lille Flagspætte og Rødtoppet Fuglekonge. Vi peger på en række trusler mod så vel fugle som naturen som helhed: tilgroning, belastning med næringsstoffer som kvælstof og fosfor, forurening med arsen fra Collstrupgrunden, forstyrrelse gennem store fritidsarrangementer og stadig nye publikumstiltag – og gennem fortsat hugst i yngletiden. Vi nævner osse mere specifikke problemer, som at den nye naturskovsstrategi med mindre nåleskov og med plukhugst vil medføre reduceret areal for Rødrygget Tornskade og Svaleklire og forringe Sortspættens fødemuligheder.

Som modtræk mod truslerne anfører vi en række forslag: etablering af store naturskovsområder med nåletræ for at tilgodese Sortspætte, bevaring og etablering af skovmoser for Svaleklirens skyld, flere elleskovsmoser til Lille Flagspætte, nye rydninger eller permanente lysninger til Rødrygget Tornskade. Vi henviser osse til den udførlige plejeplan for Stenholt Indelukke, som vi i dette efterår har afleveret til statsskovdistriktet og anbefaler de foreslåede tiltag udført på andre områder med tilsvarende tilgroningsproblemer. Og vi foreslår genindførelse af naturlig hydrologi i Stenholt Mølleeng for engfuglenes skyld. En begrænsning af hugst i yngletiden og yderligere begrænsning af perioden for sankning lige som mere moderate publikumstiltag vil give mindre forstyrrelse og bedre beskyttelse af natur og dyreliv.

NB. Du kan læse hele vores høringssvar på den nye side Natura 2000 her på hjemmesiden!





30-09-2007: COLLSTRUPGRUNDEN FORURENER MERE OG MERE - JA ELLER NEJ ?

For et par dage siden kom Colstrupgrunden igen i mediernes søgelys, således har TV2 Lorry og Frederiksborg Amts Avis fortalt om øget forurening fra Collstrupgrunden i Stenholtsvang, Gribskov. Siden virksomheden Collstrup, som imprægnerede tømmer, lukkede i 1976, har Collstrupgrunden henligget indhegnet og med adgangsforbud på grund af meget højt indhold i jorden af det meget giftige stof arsen. Tidligere undersøgelser har påvist, at der siver arsen ud til Esrum sø i en mængde af 150 g om året. Brugsforeningsbladet Samvirke har søgt indsigt i et notat, som Miljøstyrelsen ikke har offentliggjort, og dette notat taler om en udsivning på 3-6 kg årligt!

Ole Kusk fra Danmarks tekniske universitet siger til Samvirke: - Vi er ikke vant til at se så store koncentrationer af arsen. Det giver væsentligt større mængder, end vi normalt accepterer.

I en artikel her på siden 1. oktober 2005 redegjorde vi udførligt for problematikken omkring Collstrupgrunden og Esrum sø, da POLTIKEN behandlede emnet i en artikelserie om de største forureningsskandaler i Danmark. Problemet er ikke blevet mindre siden da, heller ikke når talen er om udgifter ved rensning. Der tales nu om to løsninger, dels en billig til få mill. kroner i anlægsudgifter og en halv mill. kroner til årlig drift, hvor et renseanlæg skal stoppe udsivning, dels en meget dyr til måske 250 mill. kroner, hvor al forurenet jord fjernes.

Region Hovedstaden afviser imidlertid, at der finder en øget udsivning sted. Til Frederiksborg Amts Avis siger direktøren for regionens miljøafdeling Jørn Gettermann 28. september, at der nok kan ske en øget udvaskning i en så regnfuld sommer som i år, men på den anden side viser målinger ikke større mængder arsen i søvandet! Direktøren siger samtidig at den seneste måling vist fandt sted i foråret! En række andre tekniske forklaringer munder alle ud i, at der ingen fare er for grundvandet i nærliggende drikkevandsreservoirer, hvorfor Collstrupgrunden ikke har højeste prioritet.

Det er synd at sige, at lægfolk bliver særligt kloge på risikoen fra Collstrupgrunden efter disse ret modstridende udsagn fra såkaldte eksperter. Meget kan tilsyneladende bortforklares, når problemet er for stort!


20-09-2007: KAN BÆVEREN LEVE I GRIBSØ ?

Efter succesen med bæverne i Vestjylland har Skov- og naturstyrelsen fået blod på tanden, og Frederiksborg Statsskovdistrikt har nu indsendt ansøgninger til de relevante nordsjællandske kommuner om at få lov til at udsætte bævere fem steder i Nordsjælland: Alsønderup enge og Pøleåen, to steder ved Arresø – Nørremosen i Kregme og Vinderød vig, Ellemosen og Holløse bredning ved Tibirke, og Store Gribsø i Gribskov. Man vil udsætte familier på 3-5 bævere hvert sted.

Herom fortæller de lokale blade, og skovrider Jens Bjerregaard Christensen redegjorde for projektet på det netop afholdte, årlige dialogmøde mellem skovdistriktet og de aktive DOF-grupper i distriktets område, herunder Gribskovgruppen. Man forventer, at bæveren vil være med til at genskabe den naturlige dynamik i Gribskov og således aktivt bidrage til realisering af distriktets planer om inden for en kortere årrække at øge arealet af vådområder fra 5% til 15%.

Over for et skeptisk spørgsmål fra Gribskovgruppen om, hvor vidt netop Gribsø er særligt egnet som habitat for bæver, kunne distriktet desværre ikke fremlægge materiale, som belyste dette. Hvordan vil den trives i et område uden større vandløb men med skiløjper, ny motionsrute (se nyhed fra 19.09.) og grillplads? Naturligvis ser Gribskovgruppen gerne bævere i Gribskov, selv om det sandsynligvis i første omgang bliver i randområder ved Pøleåen. Det er positivt, at der åbnes op for bedre adgang til skoven ikke kun for skiløbere, motionister og mountainbikekørere, men osse for dens naturlige beboere!


19-09-2007: MASSER AF MOTIONISTER I GRIBSKOV - NY LØBERUTE

Der arbejdes hårdt for at få folk til at motionere mere. Og i september har bl.a. Dansk Atletikforbund i samarbejde med en række kommuner søsat en række motionsruter, som fok så kan udpege som Danmarks smukkeste motionsrute. Hillerød kommune havde i samarbejde med Frederiksborg Statsskovdistrikt udset sig et område i Gribskov V og NV for Gribsø, ruten er på 6.6 km og løber i et terræn, som ifølge en skovfoged kan kvalificere ruten til Danmarks grimmeste!

Den blev indviet søndag d. 16. september og manden, som oftest ses med en saks i hånden, Nick Hækkerup indviede ruten. Den ligger umiddelbart op til det store område, som rummer skiløjper og mountainbikespor samt grillpladsen ved Gribsø. Man har således fået udvidet et område, hvor der allerede sker en livlig trafik af forskellig art, og mens skiløjperne primært tiltrækker folk i vintersæsonen, vil man nu også kunne tiltrække mange den øvrige del af året. Hvem var det nu, at en nationalpark i første række skulle være til fordel for?




07-09-2007: HER ER TALLENE PÅ YNGLEFUGLENE I 2007 -
RØD GLENTE NY YNGLEFUGL OG REKORD FOR RØDRYGGET TORNSKADE

Nu foreligger de endelige tal på ynglepar for de 24 arter, som Gribskovgruppen har fulgt og registreret i Gribskovområdet 2007. Notater er sammenstillet og kortlagt på to intense arbejdsmøder sidst i august. Nu er en kommenteret oversigt også udarbejdet: YNGLEFUGLE 2007 og i dag lagt på hjemmesiden under Status. Vi skal her trække nogle af resultaterne frem.

Som allerede beskrevet 15. august her på siden yngler RØD GLENTE nu igen i Gribskov efter mere end 100 års fravær. Fundet har vakt opsigt. Den 5. september havde DOF’s hjemmeside en artikel om ynglefundet i Gribskov. Denne artikel er nu lagt ind her på siden under Fauna og flora. Og Frederiksborg Amts Avis bringer i dag en større artikel om fundet, hvor der bl.a. citeres fra Per Ekberg Pedersens beretning om fundet her på siden. Helt op i Miljøministeriet har man glædet sig over glenterne i Gribskov, fordi det er endnu et bevis på værdien af samarbejdsaftalen mellem ministeriet og DOF om blandt andet Rød Glente.

I 2006 indledte vi en registrering af DUEHØG og allerede i år er vi nået op på mindst 14 ynglepar, et rekordtal for arten i Gribskov. Udpegningsarten HVEPSEVÅGE holder stillingen med 12-16 par. Efter ynglefundet af KRIKAND i Sandskredssøen sidste år har vi nok haft skærpet opmærksomhed på vådområderne i skoven, vi har i hvert fald i 2007 observeret mindst 4 ynglepar og adskillige mulige. Der ses altid VIBER i søområderne, men i år har vi haft det første kendte ynglepar inde i Gribskov, ved den netop genetablerede Rødedam. Gribskov er fortsat et kerneområde i Danmark for SVALEKLIRE, for tredje år i træk er registreret 17 ynglepar, og en række observationer af ungfugle tyder på god ynglesucces.

SORTSPÆTTE er en anden udpegningsart i Gribskovområdet, d.v.s. at dens forekomst ligger til grund for udpegningen af Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde. Med 14 sikre ynglepar holder bestanden sig på en størrelse, som indikerer stabilitet – men ikke større fremgang i forhold til 90’erne. LILLE FLAGSPÆTTE blev set i sædvanligt antal tidligt i foråret men glimrede ved totalt fravær i maj og juni. Så ynglesuccesen for arten har utvivlsomt været dårlig!

For første gang i caretakerprojektet optalte vi i år RØDSTJERT og BROGET FLUESNAPPER, to syngende karakterarter i forårsskoven. Begge arter blev også optalt under Fuglenes Danmark i 1993-94. Nu har vi vænnet os til, at vores tal for en given art næsten altid overgår tal fra 1993-94, mest sandsynligt fordi vi benytter en mere grundig og systematisk tilgang til tællingerne. Rødstjert lå da osse klart over 90’er-tallet – 62-69 yp. mod 41-45 – men meget af det forklarer vi som sagt med mere systematisk optælling. Så når Broget Fluesnapper kun endte på 33-36 yp. mod 90’ernes 55-60, så ser vi det som et tegn på klar tilbagegang, hvilket desværre stemmer med et alment indtryk af fluesnapperens situation.

RØDTOPPET FUGLREKONGE blev for nyligt anbragt på Rødlisten over truede/sjældne ynglefugle. Ikke desto mindre kan vi fortsat i Gribskov fremvise en halv snes ynglepar. En slags forklaring ligger i, at der kun optælles ynglende skovfugle i meget få områder i landet, og dertil er den rødtoppede en ret svær art at få tal på. Og så årets overraskelse – ved siden af glenten! – RØDRYGGET TORNSKADE, siden 2005 osse udpegningsart. Allerede den 22. juli varslede vi her i Nyheder om, at vi nok ville finde mere end 100 ynglepar i 2007. Og det endte med 109-119 par! Et tal som er meget bemærkelsværdigt i lyset af den tilbagegang, som man ellers mener at konstatere øst for Storebælt. Vi kan ikke helt forstå den fortsatte fremgang, fordi skoven virkelig har været grundigt gennemsøgt de foregående år, men vi har nok opholdt os længere tid på de enkelte ynglelokaliteter for arten i år, og det giver altid bonus hos tornskaden! Gribskov er nu et kerneområde for Rødrygget Tornskade, i særdeleshed i Øst-Danmark.

Et par afsluttende ord om dem, der ikke ynglede i år men gennem deres tilstedeværelse antydede, at det kan ske når som helst. Det gælder de tre rovfugle HAVØRN, FISKEØRN og LÆRKEFALK. Fiskeørnen har gækket os i mange år trods meget synlig tilstedeværelse og fortsætter måske med det, og Lærkefalk ses der indimellem enkelte eksemplarer af i yngletiden og så ikke mere. Således osse i år. Men HAVØRN har i denne sommer floreret i området med to subadulte og to immature fugle. Det er med stor sandsynlighed potentielle ynglefugle, og vi følger deres færden med stor opmærksomhed i den kommende vinter. Men det blev altså Rød Glente, som kom først og blev årets fugl i Gribskovområdet – med hård konkurrence fra den Rødryggede! LÆS meget mere under STATUS.




15-08-2007: RØD GLENTE YNGLER FOR FØRSTE GANG I GRIBSKOV

Efter flere gange at have set Rød Glente i april, maj og juni måned 2007 havde
vi i Gribskovgruppen en fornemmelse af, at der nok var tale om et ynglepar et sted i Gribskov. Men vi gjorde bevidst ikke noget for at finde det mulige ynglepar. Glenterne skulle have ro til at bygge rede, ruge og føde unger op. Det fik de så. Hen i juli mente vi, at tiden var inde til at lokalisere ynglestedet. På det tidspunkt burde Glenterne have meget store unger, og vores mangeårige erfaring med ynglende rovfugle er, at når de har store unger, så er de meget lidt sårbare. Ved mit eget første besøg i området 21. juli viste Glenten sig efter godt en times ventetid. Efter yderligere tre besøg havde jeg efterhånden en god fornemmelse af, hvor man kunne finde reden.

Den 27. juli var jeg inde ved det formodede ynglested. Det er et 150-200
år gammelt løvskovsområde med eg og bøg. Her fandt jeg flere fældefjer fra hale
og håndsvingfjer. Men reden kunne jeg ikke finde. Jeg vidste dog efter fundet af fældefjer, at vi var tæt på redestedet. Et par dage senere hørte jeg ungelyde fra området. Det var svært at lokalisere, hvor lydene kom fra, så det blev ikke til mere den dag. Men den 2. august fandt Peter Petersen fra gruppen så reden. Der var to flyvefærdige unger i den, og dem fotograferede jeg ved et besøg samme dag. De stod da op i reden og tiggede højlydt. Der er muligvis en tredje unge i kuldet, da jeg også hørte tiggelyde 50 m borte. Efter denne dokumentation af det første sikre fund af ynglende Rød Glente i Gribskov i nyere tid har vi ikke besøgt redestedet for at give ro i området, som heldigvist ikke hører til de mest besøgte i skoven.


PER EKBERG PEDERSEN
Gribskovgruppen.


NB.
Redestedet hemmeligholdes for at sikre ro for det tilfælde, at Rød Glente næste år vender tilbage til området. Skovdistriktet er dog orienteret om fundet for at kunne beskytte redetræet.
LÆS mere om Rød Glente på links Truede og sjældne ynglefugle (DATSY-projektet) og Danmarks fugle!

A.O.



22-07-2007: MINDST 100 YNGLEPAR AF RØDRYGGET TORNSKADE I 2007 - REKORD!

Rødrygget Tornskade har været og er fortsat en karakterart for Gribskovområdet. Vi registrerer nu tornskaden på fjerde år i caretakerprojektet. Allerede i 2004 talte vi 64 sikre eller sandsynlige ynglepar – et tal der langt overgik den indtil da seneste optælling, som fandt sted i 1993-94 under projektet Fuglenes Danmark, hvor den daværende Gribskovgruppe fandt 33 par i Gribskov. I 2005 nåede vi op på 77 par. Det tilskrev vi, at vi nu havde en vis kortlægning af artens tilholdssteder og et års erfaring med at optælle den. Alligevel steg tallet i 2006 til 84 par. Det var en varm og tør sommer, ideel for ynglende tornskader, og der var da osse flere unger i kuldene end de forrige år.

Vi tvivlede på, at vi så kunne nå højere i antal ynglepar i Gribskovområdet. Og langt hen i juni så det da osse noget pauvert ud med forekomsten. Men tornskaden er en skulker meget af tiden, og først når ungerne er kommet, ses fuglene hyppigere på grund af den større fangstaktivitet – og henne i juli med ungerne ude af rederne er der endnu flere fugle at få øje på. Sådan gik det igen i år, men at det skulle ende med over 100 ynglepar havde vi ingen forestillinger om for et par uger siden. Men det tyder alt på, selv om vi endnu ikke har lavet den endelige sammenstilling og kortlægning af alle fund. Dermed er ”fantomtallet” på 90 ynglepar fra D.O:F.’s lokalitetsregistrering i 1978-79 omsider passeret! Dette tal er ganske vist noget usikkert, idet det var et skøn, baseret på optælling i visse områder af Gribskov. Vores tal gælder Gribskovområdet, og det vil sige at nogle få ynglefund fra f.eks. i år Esrum Møllegård og Strødamområdet indgår i tallet. Alligevel vil Gribskov alene passere både den gamle rekord på 90 og osse 100!

Gribskovområdet er et kerneområde i Danmark for ynglende Svaleklirer og Sortspætter – og i dag, hvor der tales meget om stor tilbagegang for Rødrygget Tornskade i det sydøstlige Danmark som i store dele af Vest-Europa iøvrigt, har Gribskovområdet nu klart karakter af kerneområde i Øst-Danmark for tornskaden!


05-07-2007: NATURPLEJE I STENHOLT INDELUKKE – ET KERNEOMRÅDE I GRIBSKOV

Gribskovgruppen registrerer ikke kun forekomster af interessante fugle i Gribskovområdet. Vi følger osse i et vist omfang det øvrige plante- og dyreliv, som det fremgår af både nyheder, artikler og billeder på denne hjemmeside. Og vi holder øje med områdets tilstand og reagerer, hvis der efter vores skøn er behov for indgreb eller korrigering. Dette sker i samarbejde med Frederiksborg Statsskovdistrikt, som vi har et nært og løbende samarbejde med, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at vi altid er enige om, hvad der bør ske.

Allerede i 2005 påpegede Gribskovgruppen på vores årlige kontaktmøde med distriktet, at det stod dårligt til med naturplejen i Stenholt Indelukke og fremkom med en række forslag til pleje af området. Stenholt Indelukke forvaltes nu som helhed som naturskov, hvilket vil sige, at der ikke foretages driftsmæssige indgreb i området. Men der er behov for naturpleje for at bevare en række biotoper i optimal tilstand. Distriktet har på grund af manglende midler til drift ikke kunnet foretage sig så meget indtil nu, men i går gennemgik distriktets skovfoged for naturpleje Søren Agerlund Rasmussen området på en vandring sammen med Arne Olesen, Per Ekberg Pedersen og Peter Petersen fra Gribskovgruppen. Skovfogeden var lydhør over for, hvad vi kunne vise og fortælle ham og vil nu se på mulighederne for snarlige indgreb.

Kort sagt drejer det sig om følgende:
- rimelig afgræsning af eksisterende (Odderdamsengene) og kommende indhegnede engområder, d.v.s. flere kreaturer,
- udvidelse af indhegnede græsningsområder dels mod N, hvor det før har været forberedt, og dels mod SØ, hvor skovning af nåleskov er sket for et par år siden,
- begrænset rydning for at åbne askemoser og stævningsskov af hassel mod Fredensborgvej til løvenge,
- bevaring af status for særlige områder som sommerfugleeng ved Odderdamsmose, vådområder mod Odderdamsvej og birkesump S for St. Fønstrup dam.

Stenholt Indelukke er et kerneområde i Gribskov både alment naturnæssigt og specifikt ornitologisk. Det har forekomster af vigtige ynglefugle som Hvepsevåge, Svaleklire, Isfugl, Sortspætte, Lille Flagspætte og Rødrygget Tornskade, af Skovmår, af sommerfugle som Engperlemorsfugl og Jomfrubjørn og af orkidéer som Ægbladet Fliglæbe og Koralrod. Vi ser frem til et godt samarbejde med distriktet om bevaring og udvikling af dette fornemme naturområde og vil løbende her fortælle om, hvad der sker.



04-07-2007: ELGEN ER FOR FARLIG I NORDSJÆLLAND

Det var overskriften på forsiden af Frederiksborg Amts Avis 3. juli, det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN). Foreningen stiller nu med et forslag om at føre elgen tilbage til dansk natur, hvor den med enkelte undtagelser ikke har levet i 4000 år. Men i Nordsjælland vil det være for farligt at have det store dyr på grund af den tætte trafik. Man skønner, at risikoen for sammenstød med elg vil være 5-6 gange større end i Sverige, netop fordi trafikken er så intens her. Dog vil en fartbegrænsning til 60 km/time mindske risikoen betragteligt i de berørte områder, siger Poul Hald Mortensen fra DN. DN peger altså osse på skovene i Nordsjælland, blandt andet Gribskov, som et af otte kerneområder, hvor elge kan leve, fordi fødegrundlaget er tilstrækkeligt. I POLITIKEN for 3. juli kan man se, hvilke seks jyske og to sjællandske områder, som det drejer sig om.

Men DN foretrækker altså Jylland, og det samme gør Nepenthes, som ellers i nationalparksprojektet gik varmt ind for indplantning af de store drøvtyggere som bison i Gribskov! Men de skulle ganske vist være indhegnet. Endnu en gang er det Lille Vildmose, som er i fokus, og det er i høj grad allerede et indhegnet område. Det er ellers Nordsjælland, som har rummet de få elge, som i nyere tid har besøgt Danmark. I redaktørens barndom i Nordsjælland talte man tit om den elgko, som levede i Gribskov, men som kun få så. Enkelte unge tyre kom over sundet men overlevede ikke, og elgkoen døde uden afkom i 1951 efter at have levet i skoven siden 1933. Senest svømmede en elg over Øresund i 1993 og strejfede rundt i Nordsjælland men endte i Sydsjælland, hvor den blev påkørt og dræbt af et tog.

Altså endnu en bet for de naturinteresserede i Nordsjælland, som så må sætte deres lid til, at i hvert fald bæveren nu får en chance her efter den vellykkede introduktion i Vestjylland. Der er igen vist interesse for en udsætning af dyr i Arresøområdet. Men lur os, om ikke Nordsjællands Landboforening vil prøve at sætte en kæp i hjulet for dette som andre projekter, der vil begrænse den såkaldte udvikling i Nordsjælland og skabe lidt mere plads og trivsel for natur og dyreliv – og mennesker!




01-07-2007: NATIONALPARK I NORDSJÆLLAND - AD ÅRE OG SÅFREMT …

Den 29. juni om formiddagen kom der endeligt svar på, hvor de første danske nationalparker kommer til at ligge. Omsider var miljøminister Connie Hedegaard og de politiske partiers miljøordførere nået til enighed. Ikke uventet blev det Thys klitheder, som udpeges som den første med forventet start allerede i 2008. Heller ikke helt uventet var det, at Skjern å og Mols Bjerge osse bliver nationalparker med forventet start i 2009. Overraskende var det imidlertid, at man peger på fem nationalparker i alt, idet osse Nordsjælland og Vadehavet er med i aftalen.

Nordsjælland blev ellers længe betragtet som en af de oplagte kandidater, fordi pilotprojektet var så gennemarbejdet og fik så stor opbakning, når man ser bort fra Nordsjællands Landboforening. Men denne status holdt ikke under forårets politiske forhandlinger. Og i Vadehavet har der hele vejen været massiv, lokal modstand, som osse i sin tid manifesterede sig i, at man lokalt gik mod forslaget om at lade Vadehavet indgå i UNESCO’s verdensnaturarv. Nu er begge områder imidlertid med på listen over kommende nationalparker, men der stilles krav om, at for at få en endelig godkendelse skal der sikres større lokal opbakning, hvilket især bliver en udfordring i Vadehavsregionen.

Hvad angår Nordsjællandsprojektet, så ønsker man en afgrænsning af området. – Det er måske lige stort nok, siger Venstres Eyvind Vesselbo, og Torben Hansen fra Socialdemokraterne siger: - Tager man hele området, som det ligger nu, så vil det koste buler af penge. Pilotprojektet var for stort, men kerneområderne Gribskov og Esrum sø alene er for lille et område. Og Jörn Dohrmann fra Dansk Folkeparti, som har haft et stort ord at sige, inden der blev enighed, har samme indstilling: - Pilotprojektets afgrænsning er en ommer. Nu må man … finde sammen i stedet for at tale sig fra hinanden. Osse andre udtaler sig på denne linje til Frederiksborg Amts Avis 30. juni, således Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening, som faktisk er den eneste gruppe, som har markeret klar modstand mod pilotprojektet fra Nordsjælland hele vejen. At afgrænse området yderligere, er lige nøjagtig, hvad vi har ønsket, siger hun.

Det bliver ikke styregruppen for pilotprojektet, som skal begrænse den nordsjællandske nationalpark, derimod lægges sagen ud til de fem kommuner, som berøres af projektet: Hillerød, Fredensborg, Helsingør, Gribskov og Halsnæs. Man gætter nok ikke meget galt, hvis man for sig ser en nordsjællandsk nationalpark, som primært består af de statsejede områder Gribskov, Esrum sø, Arresø og Tisvilde hegn, måske med en korridor langs Pøleåen. Så siger landboforeningen ja, der bliver ikke store kompensationer indtil videre, og Skov- og naturstyrelsen administrerer allerede disse områder, som alle hører under Frederiksborg Statsskovdistrikt. Der er ikke meget visionært i en sådan løsning, for områderne med undtagelse af Tisvilde hegn har i forvejen rimelig god beskyttelse, fordi de er EU-fuglebeskyttelses- og habitatområder. Dermed skrinlægges sandsynligvis i ret høj grad eller helt idéen om grønne korridorer mellem kerneområderne, noget reelt nyskabende i det nordsjællandske projekt.

Snakken om nationalparker har stået på ganske længe nu, mange gode kræfter er blevet involveret, og mange fine idéer og visse mindre gode er kommet på bordet. Men når det kommer til stykket, så er der vetoret til lodsejere, især landbruget, indsnævring til især statsejede og allerede beskyttede områder og ret snæver margen for driftsudgifter. Viel Geschrei und wenig Wolle!

Man kan læse meget mere om nationalparkerne hos Skov- og naturstyrelsen – www.skovognatur.dk – der har oprettet en særlig hjemmeside om Danmarks Nationalparker.


22-06-2007: ARRIG MUSVÅGE ANGREB KONDILØBER

I sidste uge hørte redaktøren fra skovløbere i Gribskov, at en Musvåge havde angrebet og såret en kondiløber i Gribskov. For et år siden blev der fortalt en række historier om angribende Musvåger (se vores Nyhed 10-07-2006: Dræb de gale Musvåger). I dag er hændelsen ved Rødedam nået frem til forsiden på Frederiksborg Amts Avis under ovenstående overskrift. Kondiløberen Jesper Visti Hansen fra Hillerød blev helt uforberedt angrebet bagfra og fik flere, blodige flænger i hovedbunden. Lige som sidste år drejer det sig igen om en enlig, løbende skovgæst.

Vildtkonsulent Niels Worm fortæller avisen, at man har haft tre andre henvendelser i år om angreb fra Musvåger, og hver gang på en enlig løber. Det foregår på et tidspunkt, hvor Musvågen har unger i reden og føler en trussel mod disse. Det er altså ikke så let at sige, hvor man kan færdes, da Gribskov rummer op mod 50 ynglepar af Musvåge. Gående, cyklister eller løbere i flok angribes tilsyneladende aldrig, så enlige kondiløbere kan vælge andre områder eller en solid hovedbeklædning. De er trods alt gæster i skoven, mens Musvågen hører hjemme der. Musvågerne er hverken arrige eller gale, de reagerer med et naturligt forsvarsinstinkt i nærheden af deres reder.


20-06-2007: FORTSAT INGEN AFTALE OM NATIONALPARKER

Den 27. maj fortalte vi her i Nyheder om vedtagelse i Folketinget af loven om nationalparker. Det var ventet, at der herefter ret hurtigt ville blive sat navn på de pilotprojekter, som ville blive de første, danske nationalparker. Men miljøministerens forhandlinger med partiernes miljøordførere trækker ud, og i dag fortæller Ritzaus bureau i en artikel under samme overskrift som denne nyhed,. at det mod forventning ikke blev muligt i går tirsdag at nå frem til en aftale om, hvilke af de ti projekter, som får status af nationalpark.

Thy er fortsat favoritten, hvis kun én sættes hurtigt i gang, derefter nævnes nu Skjern ådal og Mols Bjerge som projekter med bred politisk opbakning. Først derefter nævnes Nordsjælland og desuden Vadehavet, hvor der ellers har været meget udtalt, lokal modstand. Det er Dansk Folkeparti, som blokerer for en aftale nu, og tilsyneladende er det ikke rigtigt klart for andre, hvorfor man gør det. Men Jörn Dohrmann fra DF siger, at han er imod, at man udpeger andre områder allerede nu som kommende nationalparker end den ene, som der er baggrund for at starte hurtigt op. Alle andre projekter skal være ligestillede og fortsat være emner, indtil nye nationalparker definitivt udpeges.

Det lyder ellers, som om der nu pludselig er ret stor politisk interesse for at igangsætte mere end én nationalpark nu og to på sigt. Der tales om fire, måske fem nationalparker! Om det bliver muligt, afklares forhåbentligt snart. I værste fald, hvis det går som DF og Dohrmann tænker sig, bliver kun Thy nationalpark nu, og alle andre må afvente, hvad der så sker. I bedste fald gives der grønt lys for fire eller fem nationalparker, og så skulle Nordsjælland givet være en af dem. Vi venter i spænding!


15-06-2007: STAGNATION FOR KERNEARTER I GRIBSKOV I 2007

Her midtvejs i årets registreringer af ynglefugle har Gribskovgruppen et rimeligt overblik over visse arters ynglesucces i 2007. SORTSPÆTTEN holder stillingen fra 2006 med 15 sikre eller sandsynlige ynglepar, måske kun 14. 15 ynglepar blev osse registreret i caretakerprojektets første år 2004, mens vi i 2005 nåede op på 17 par.

SVALEKLIRE ender nok på 13-14 ynglepar, og det er desværre en tilbagegang fra de 17 par, som blev registreret i både 2006 og 2005. Indtil nu er det ikke lykkedes at finde Svaleklire på ellers sikre ynglepladser som Sandskredssøen og Maglemosen, som i 2006 rummede fire ynglepar. Der har været en del skovning i år, som måske har påvirket fuglene. Gribskov er dog fortsat et kerneområde for arten i Danmark.

Noget bedre ser det ud for nykomlingen RØDTOPPET FUGLEKONGE. Gribskovgruppen har fundet syv syngende fugle indtil nu, og det er ikke så langt fra rekordtallet i 2006 på elleve, mens 2005 kun gav tre syngende fugle og 2004 ingen! Alt tyder på, at bestanden af denne fuglekonge er klart underestimeret i Danmark. Og årsagen er, at der kun gennemføres reelle optællinger i ganske få danske skove, og ingen i de store bortset fra Gribskov!

Vi begyndte at registrere DUEHØG i 2006 og fandt da seks sikre ynglepar, i år er der fundet mindst otte sikre ynglepar og flere territoriehævdende par, hvor reden imidlertid ikke kan findes. Så nu er vi oppe på de samme tal som Rovfuglegruppen i 90’erne!

Sidste år ynglede KRIKAND i Sandskredssøen, i år er der fundet fugle i flere skovsøer, og de næste uger må vise, om der bliver ynglefund igen i år. Derimod ser det sort ud, hvad angår LILLE FLAGSPÆTTE, ingen redefund i 2007 mod fem i 2006 og tre i 2005. Der blev ellers gjort flere observationer af den lille spætte i det tidlige forår, men siden er de hverken til at se eller høre!

HVEPSEVÅGE og RØDRYGGET TORNSKADE er to af de tunge arter, nemlig udpegningsarter for fuglebeskyttelsesområdet lige som Sortspætte. Dem har vi kun et svagt begreb om forekomsten af endnu, for juli måned er måneden, hvor disse to arter ses og registreres bedst, så om dem koncentrerer en stor del af optællingerne sig fra nu af.




27-05-2007: LOVEN OM NATIONALPARKER ER VEDTAGET – ER NORDSJÆLLAND MED I FØRSTE RUNDE?

I går vedtog folketinget ”Lov om nationalparker” og herefter er det op til miljøministeren at udpege de projekter, som skal udvikle sig som Danmarks første nationalparker. Ministeren vil drøfte spørgsmålet med de politiske partiers miljøordførere, før hun bestemmer sig. Det forventes, at én nationalpark sættes i gang allerede i 2008, mens en eller to andre også udpeges nu men ikke forventes igangsat før i 2009. Før de udpegede nationalparker kan igangsættes, skal der foregå en 16 uger lang offentlig høring, som kan indvirke på de endelige rammer for en park.

Det er meget sandsynligt, at den første nationalpark bliver kyst-og klitlandskabet i det vestlige Thy. Der har været lille modstand mod projektet, og den altovervejende del af en park ligger på statsejede arealer. Derimod er der en del spænding om, hvilke projekter der kommer efter. Mange tror, at Nordsjælland er en oplagt udpegning, blandt andet på grund af det meget grundige forarbejde i pilotprojektet og den store folkelige opbakning. Nogle er i tvivl, blandt andet Dansk Folkepartis ordfører Jørn Dohrmann, som den 9. maj siger til Frederiksborg Amts Avis: - Det er vigtigt, at oprettelsen af nationalparkerne sker ad frivillighedens vej, og jeg tror det bliver svært for Nordsjælland at blive udpeget, for der har været problemer med afgrænsning af området.

Hvad Dohrmann her henviser til, kan kun være den fortsat absolutte modstand fra Nordsjællands Landboforening, som er imod et hvert projekt, som går ud over grænserne for de statsejede arealer Gribskov og Esrum sø. Det oprindelige udspil fra den daværende miljøminister indeholdt kun disse to områder. Landboforeningens modstand blev inkarneret i den tidligere formand Poul Jensen, som sad som medlem i styregruppen for pilotprojektet, og ved dettes afslutning gik imod den øvrige gruppes slutrapport og præsenterede foreningens egen. Hans afløser som foreningens formand Herdis Dam har ikke været mildere stemt over for nationalparkprojektet Nordsjælland. Senest udtaler hun sig til Amtsavisen 9. maj: - Vi har stadig en frygt for nationalparken, og vi er utrygge ved, om de enkelte lodsejere ikke får indflydelse på projektet. … Vi vil have, at der startes et nationalparksprojekt i Nordsjælland på de statsejede arealer … Der vil simpelthen være for stor modstand mod det store samlede projekt.

Den modstand – mod at inddrage andre naturområder som Arresø, Tisvilde hegn og skovene ved Helsingør og mod at give dyre-og planteliv optimale betingelser for spredning gennem oprettelse af brede korridorer mellem naturområderne - hører man ikke noget til uden for landboforeningen, og så vil det vise sig, om en mindre landboforenings modstand mod et stort og sammenhængende projekt, der har en bred folkelig opbakning, er nok til at sætte en Nationalpark Nordsjælland på vågeblus!


10-05-2007: ALMINDELIG MUNKELAV - ENDNU EN INTERESSANT LAV - FUNDET I GRIBSKOV

I marts måned fandt Per Ekberg Pedersen fra Gribskovgruppen en lav ved Dronningens Bøge i Gribskov, som umiddelbart mindede en del om Almindelig Skæglav, som han fandt i skoven for et par år siden. For at være sikker på bestemmelsen sendte PEP fotos til Ulrich Söchting fra Botanisk Institut på Københavns Universitet, som vi tidligere har haft kontakt med.

Ulrich Söchting skriver til os: - Bedømt ud fra billedet er det ikke en skæglav men en mankelav, formentligt Almindelig Mankelav (latinsk navn Bryoria fuscescens). Det er sjældent i vore dage at se så flotte eksemplarer, så det er glædeligt, at den trives så godt i Gribskov. Forhåbentligt har den mulighed for at brede sig.

I Flora i farver bd. 2: Sporeplanter (Politikens Forlag 1978) står om denne lav blandt andet: Har indtil 30 cm langt, rigt forgrenet, hængende, buskformet løv med trådfine, mørkt olivenbrune eller næsten sortebrune grene. Vokser især på nåletræer og på birk samt på gærdestolper. Findes almindeligt i de ufrugtbare egne af Danmark, navnlig i vore hede- og klitplantager, men laven er ellers ret sjælden hos os.

PEP fandt den som nævnt ved Dronningens Bøge på så vel eg som birk. Laver er truede arter på grund af den tiltagende forurening. På Danmarks Miljøundersøgelsers Rødliste over truede arter kan man læse en del om trusler og beskyttelse. Om driftsformen står der, at denne spiller en betydelig rolle for skovenes laver. Den værste trussel mod skovens laver er renafdrifter, der over større områder fjerner lavfloraen på de ældre stammer. Derved åbnes også for vinden, som kan true skovarterne ved dels at virke udtørrende og dels at afsætte skadelige stoffer fra luften på grene og stammer. Om bevaring af gamle skove og gamle træer står der, at skovparcellerne bør være mindst 100-200 m brede med randzoner, som sikrer mod gennemtræk. Faldne træer bør forblive på stedet og dræning og andre indgreb bør undgås.

Af negative faktorer er luftforurening det betydeligste generelle problem for laverne på grund af deres evne til næringsoptagelse fra støv og regn. Svovldioxid- og kvælstofforurening samt forsuring er væsentlige årsager til, at så stor en del af Danmarks laver er forsvundet eller stærkt truede. De sidste 20-30 års markante reduktion i svovldioxidforureningen har dog forbedret situationen for de almindeligere laver, bl.a. i Hovedstadsområdet, hvor mange arter er genindvandret, står der videre i indledningen til Rødlisten over laver. Luftforurening er specielt skadelig for barkboende laver og især dem, der vokser på kviste. Det hænger sammen med, at jo større luftbevægelse, der er omkring laverne, des større mængder forurening vil der afsættes på dem. Svovldioxid er giftigt for de fleste laver, mens forsuring medfører ændringer i levevilkårene. Luftens øgede indhold af kvælstofforbindelser, der bl.a. stammer fra landbruget, medfører forøget algevækst. I mange laver ødelægges herved balancen mellem symbioseparterne, eller laverne dækkes af et lag fritvoksende alger.

Så langt Rødlistens tekst. Vi vil gerne tydeliggøre de foregående linjer ved at erindre om, at laver er dobbeltorganismer, som fremkommer ved samliv mellem svampe og alger. Bemærkningen om faren fra kvælstofforbindelser har betydelig relevans netop i Gribskovområdet, hvor den nærliggende svinefabrik på Esrumgaard er en konstant trussel mod biotoper som højmoser og planter som laver. Men indtil videre kan vi i hvert fald glæde os over at kunne se både skæglav og mankelav i Gribskov, og den naturskovspolitik, som statsskovvæsenet nu fører, bidrager positivt til arternes overlevelse og forhåbentlige fremgang.

(Maj 2007).








05-05-2007: TO DAGSOMMERFUGLE FRA GRIBSKOV

Per Ekberg Pedersen fra Gribskovgruppen interesserer sig osse for sommerfugle og planter. I dette forår er han blandt andre stødt på to ret små dagsommerfugle, som han har taget gode billeder af. Her fortæller han lidt om de to arter:


SPÆTTET BREDPANDE (latinsk navn Pyrgus malvae) er den mindste af vores bredpandearter. Den overses nemt på grund af sin ringe størrelse og lynhurtige flugt. Den er faktisk svær at følge med øjnene. Spættet Bredpande flyver i maj og juni og har kun én generation. I Gribskov er den især fundet på tørre og solrige steder, oftest langs skovstierne. Den ses tit sidde på Mælkebøtter og suge nektar. Ellers ses den sidde og hvile med udbredte vinger på et tørt og solrigt sted. (Spættet Bredpande blev tidligere kaldt Katostbredpande).

I 70’erne og 80’erne var Spættet Bredpande ikke ualmindelig i Gribskov. Men derefter fandt jeg den først igen i 2003 ved en tilfældighed i Gadevangsskoven. Jeg kan selvfølgelig have overset den, hvilket som nævnt nemt kan ske. Frem til 2006 så jeg yderligere et enkelt eksemplar på samme lokalitet. I maj 2007 har jeg fundet mindst tre eksemplarer af arten på en ny lokalitet vest for Odderdamsvej og et par dage efter endnu et i Stenholt indelukke. Det kan tyde på, at Spættet Bredpande er i fremgang i Gribskov, hvilket jo er glædeligt nyt.

GRØN BUSKSOMMERFUGL (latinsk navn Callophrys rubi) er en lille og køn sommerfugl fra familien Blåfugle. Den flyver tidligt, fra sidst i april og til ind i juni måned. I Gribskov har jeg kun fundet den på højmoselignende områder med Tranebær, Mosebølle og Blåbær. I andre dele af Danmark ses den på mange forskellige lokaliteter. Grøn Busksommerfugl synes inden for de seneste ti år at være ret stabil på fem-seks lokaliteter i Gribskov. (Grøn Busksommerfugl blev før kaldt Brombærfugl).

PEP.


NB. PEP´s billeder af de to sommerfugle kan ses her på hjemmesiden p.t. (Red.).





21-04-2007: FLYVER SKOVSNEPPEN MED SINE DUNUNGER ?


Redaktøren har i dag modtaget den følgende, spændende beretning fra PER EKBERG PEDERSEN, ledsaget af to fine fotos. Det ene foto finder du herover, det andet som Nyeste billede! Bramaholm er en lille, privat skov ved Møllekrogen. Pers oplevelse fandt sted i går 20.04.2007.


ET MØDE MED SKOVSNEPPEN OG DENS UNGER .

Jeg var i Bramaholm i dag for at lede efter Lille Flagspætte. Det kom der ikke nogle spætter ud af. Men pludselig flyver en Skovsneppe op mindre end en meter fra min fod. Det er ikke den normale hurtige flugt, den er forsigtig og langsom, og med en besynderlig holdning hos sneppen. Hoved, nakke og næb er presset ned og ind mod brystet, hvor jeg tydeligt ser en klump, formentlig en unge, som den bærer. Mere nøjagtigt hvor og hvordan ungen sidder, kan jeg ikke nå at se på den korte tid, inden sneppen er væk. Den lander 20-30 meter væk. Jeg bliver stående og kigger ned foran min fod, men ser ingenting. Der bør være unger foran mig. Jeg ved, at jeg ikke skal flytte fødderne, så træder jeg bare på ungerne, som utvivlsomt ligger gemt et sted. Efter et minuts tid fanger øjnene to Skovsneppeunger, som ligger og kigger i det visne græs. De er formentligt kun få dage gamle. En stor oplevelse på en ellers kold og blæsende dag.

I litteraturen er det beskrevet flere gange, at Skovsneppen skulle være set flyve med ungerne for at flytte dem fra en opstået fare eller trussel til et mere sikkert sted. Nogle mener at have set den bære ungerne med fødderne, andre med næbbet. Der skulle være beretninger om fem forskellige
måder, som ungerne er set transporteret på. Men alt i alt er der ingen rigtige beviser i form af billeder eller film af dettfænomen. Så det er blevet noget af en myte, at Skovsneppen skulle kunne flyve med ungerne fra et sted til et andet. Jeg har så heller ikke noget billedbevis, men jeg er dog ret sikker på, at Skovsneppen fløj væk med en unge. Jeg burde vel også have fundet i hvert fald en unge mere, da Skovsneppen lægger fire æg. Men jeg har i hvert fald med mine to billeder bevis for at have set to dununger af Skovsneppe!

P E R .


19-04-2007: FUGLETUR MED GRIBSKOVGRUPPEN SØNDAG 13. MAJ!

Som i 2006 står Gribskovgruppen osse i år for en fugletur i Gribskov. Turen indgår i D.O.F. Nordsjællands turprogram og finder sted

søndag den 13. maj kl. 7-12.

Mødested er parkeringspladsen ved Fredensborgvej 100 m øst for, hvor Isterødvejen krydser Fredensborgvej. Ledere er som i 2006 Per Ekberg Pedersen og Peter Petersen. Turen går ind i Stenholts Indelukke, som er et af de fuglerigeste områder i Gribskov. De fleste af ynglefuglene er på plads. Vi lytter til fuglesangen og har store chancer for at se specialiteter som Svaleklire, Sortspætte og Lille Flagspætte. Måske er Rødrygget Tornskade kommet, og overraskelser er der altid mulighed for i dette område!


17-04-2007: RØDEDAM TILTRÆKKER SPÆNDENDE FUGLE!

I maj 2006 fortalte vi her om genopretningen af den udtørrede sø Rødedam i Strøgårdsvang i forbindelse med præsentationen af søen for offentligheden. Den var en gang Gribskovs næststørste sø, og vi skønnede den gang, at Rødedam havde potentiale til at blive en sø af samme værdi for fuglelivet i skoven som den for nogle år siden genoprettede Sandsskredssø nær Femvejskorset. Disse forhåbninger lever søen fint op til i dette forår!

Men først lidt om søens historie, her hentet fra tavlen ved søens nordbred. I 1700-tallet var Rødedam yngledam for karper til kongehuset. Da den opgives som karpedam, udvikler den sig til mose. Og i slutningen af 1800-tallet afvandes den endeligt gennem grøftning og tilplantes så med rødgran. Under pilotprojektet Nationalpark Nordsjælland stilles der et forslag om genopretning af søen, hvilket der er mulighed for uanset om en nationalpark kommer eller ej. I 2005 og 2006 fældes granerne, grøfterne lukkes og stødene knuses. Og den 24. maj 2006 indvies søen så officielt. Endnu rummede den kun få vandpytter, men Svaleklire kunne ses ved søen.

Og nu er der blankt vand over størstedelen af søen, der er delt i to dele af en tange tværs over. Desuden er der lidt højereliggende banker og tanger i søen, og en begyndende rørskov. Og fuglene har taget søen til sig. Svalekliren ses fouragere her igen i år, og en stribe af andefugle holder lige nu til her: Knopsvane, Gråand, Krikand (en ret sjælden ynglefugl, som sidste år ynglede i Sandskredssøen), Hvinand – og som rosinen i pølseenden et par Knarænder, som er set her flere gange. Ret overraskende, for Gribskovgruppen har ikke set Knaranden før inde i skovsøerne. Derimod har den været ynglefugl flere år i 90’erne i Strødam engsø. Enkelte Grågæs ses osse, men de kommer fra den nærliggende Store Ondemose, hvor mindst et par yngler i år. Og så er der selvfølgelig godt med Blishøns, mindst 8 par og forleden kunne i hvert fald fire reder ses. Et par Lille Lappedykker ses og høres ligeledes, og flere Hvide Vipstjerter færdes i området..

Så hvis vandstanden kan bevares i søen, ser det godt ud. Det er nemt at følge fuglelivet, da skovveje løber hele vejen rundt om søen, nogle steder meget nært. Så man skal være forsigtig, hvis man ikke vil skræmme ret mange af fuglene væk, når man færdes ved Rødedam.


13-04-2007: FOTOGRAFERING I SKOVEN

Denne hjemmeside har mange billeder fra Gribskovområdet, taget af Gribskovgruppens fotograf Per Ekberg Pedersen. Sine motiver finder han, når han færdes rundt i skoven og ved søerne på cykel eller til fods for at registrere natur, planter og dyr, frem for alt fugle. Så det er ikke Per, der er på færde, hvis man møder en fotograf i Gribskov med bil og fotoskjul!

To fotografer vil lave en fotobog om Gribskov. Alle kan gå rundt og tage billeder i Gribskov under tilbørlig hensyntagen til natur og dyreliv, men man kan ikke sådan uden videre køre rundt i sin bil og opstille fotoskjul. Frederiksborg statsskovdistrikt har imidlertid stillet sig positivt over for fotograferne, dels vil man gerne have omtale af Gribskov, dels får man lov at bruge nogle af fotografernes billeder internt, oplyser skovdistriktet.

Gribskovgruppen forventer ud fra hvad vi ved, at fotograferne vil tage forsvarligt hensyn til skov og dyr. Men vi synes ikke om for megen færdsel i skoven generelt, og slet ikke i yngletiden, når målet for en fotograf ofte kan være redebilleder. Vi synes altså, at distriktet ikke skulle give en sådan tilladelse!

Gribskovgruppens skepsis beror på, at vi er noget bange for, at der vil blive lukket lidt for meget op for både det ene og det andet, hvis en nationalpark realiseres. Skovdistriktet har lagt stor vægt på at etablere og udbygge skiløjper de sidste par år. Og senest kunne man på debatmødet om krondyr i Gribskov (omtalt i Nyheder 8. marts 2007) blandt andet høre folk komme med idéer om buskørsel i skoven til gode observationssteder for krondyr! Igen og igen er det nødvendigt at præcisere, at det centrale formål med skabelsen af nationalparker er at bevare og fremme natur og dyreliv, mens fritidsinteresser må komme i anden række.






13-03-2007: MERE OM TYPOGRAFER OG SORTSPÆTTER

Her i Nyheder skrev vi den 10. februar om store angreb mod rødgran i Gribskov af barkborebillen Typograf, således som det blev beskrevet i en forsidehistorie i Frederiksborg Amts Avis den 6. februar. Vi stillede da nogle åbne spørgsmål om mulige, negative konsekvenser for Sortspætten, idet typografen og andre barkbiller er en væsentlig del af Sortspættens føde, især i vinterhalvåret, hvor myrer kan være vanskeligt tilgængelige.

Den 22. februar lægger skovdistriktet omsider en kort artikel om fænomenet på sin hjemmeside under Nyt: Typograferne er i nåleskoven! Artiklen fortæller det samme som amtsavisens historie men har desuden nogle udmærkede billeder af billen og dens angreb. Og så præciserer den omfanget af modangreb. 2.500 rødgraner vil blive fældet, lagt i et antal stakke og forsynet med et duftstof, som trækker typografen til disse fangtræer, når den sværmer i maj. Så forventer man, at billen vælger disse træer til æglægning, og de vil derefter blive fjernet fra skoven inden 1. juli for at sætte stop for en ny generation. Granerne vil fortsat være anvendelige som brugstræ.

Distriktet siger, at manglende indgreb vil betyde en stor risiko for ældre rødgranbevoksninger i skoven og dermed også en trussel for Sortspætten. Foranstaltningerne sættes ind i randbevoksninger, der er skadet af vejr og vind, ikke mindst den store storm i januar 2005, og derfor er mere følsomme for angreb end helt sunde træer, og således er kerneområder for typografen nu, oplyser skovdistriktet. Massive angreb vil imidlertid også kunne ødelægge træer, som ikke er skadet, og derfor tør man ikke overlade typografangrebet til ”naturens gang”.

Gribskovgruppen har overvejet spørgsmålet og rådført sig med et par danske feltornitologer med god viden om spætter. Går Sortspættebestanden frem efter store typografangreb? Vil en massiv bekæmpelse betyde fødemangel for Sortspætten om vinteren? Er det i så fald et indgreb i strid med EU-fuglebeskyttelsesdirektivet, idet Sortspætten er en særligt beskyttet art i Gribskov? Det ved man ikke rigtigt noget om, der synes ikke at foreligge videnskabelige undersøgelser af emnet barkbilleangreb og Sortspætte, og redaktionens forsøg på lokalt at finde en sammenhæng gav ikke et brugbart resultat, fordi der mangler for mange data. Indgrebet mod typograferne er nok massivt i Gribskov, men det er som nævnt kun dele af rødgranbevoksningerne, man griber ind i, og der er sandsynligvis nok alternativ føde til Sortspætten.

Vi kan i hvert fald konstatere, at Sortspætten i de seneste 30 år har haft en ganske stabil bestand i Gribskov på 15-20 ynglepar, og det håber vi så fortsat vil være tilfældet!


10-03-2007: RØDSTJERT, BROGET FLUESNAPPER OG 16 ANDRE ARTER REGISTRERES I 2007

På et arbejdsmøde i sidste uge har Gribskovgruppen udvalgt de fugle, som vi i 2007 vil registrere og tælle i Gribskovområdet under caretakerprojektets fjerde år. Det drejer sig om i alt 18 arter. Halvdelen er fugle, som vi har optalt i alle projektets tre første år og fortsætter med at optælle, fire fordi de indgår i udpegningsgrundlaget for Gribskov som EU-fuglebeskyttelsesområde, fem fordi de også er af særlig interesse og bør følges kontinuerligt.

Og de andre ni arter? KRIKAND ynglede i 2006 med et par i Sandskredssøen. Den er en sjælden ynglefugl i området, og i 2007 vil vi eftersøge den mere grundigt. DUEHØG begyndte vi at optælle i 2006 og fandt 6-7 ynglepar, denne kortlægning af en af skovens karakterfugle fortsætter, bl.a. fordi man ikke på ét år kan forvente at finde alle skovens ynglepar. NATRAVN har vi ikke fundet i Gribskov hverken under Fuglenes Danmark 1993-94 eller i caretakerprojektet. Men vi ofrer et par aftener og nætter på fuglen igen i 2007! HEDELÆRKE og KORTTÅET TRÆLØBER er fundet ynglende med henholdsvis et par i 2005 og et par i både 2005 og 2006, så dem er vi opmærksomme på, selv om vi ikke laver en decideret eftersøgning af dem. RØDTOPPET FUGLEKONGE har optrådt med overraskende mange ynglepar i 2005 og især i 2006, så den vil få stor opmærksomhed i 2007. Er det forbigående eller er den ved at blive en etableret ynglefugl i Gribskov? Endelig registrer vi RAVN på fjerde år, fordi vi stadigvæk ikke er tilfredse med det antal ynglepar, som vi finder. Vinterens store koncentrationer af Ravne ved udlagt foder i Gribskov bestyrker os i, at denne karakterfugl yngler i større antal, end det er lykkedes os at finde frem til.

Arbejdsplanen for 2007 kan i sin helhed læses på en anden side, se linket Arbejdsplan i venstre spalte.

Og for resten – Gribskovgruppen er fortsat kun de samme fire feltornitologer, som har været med fra starten i 2004. Er der blandt denne sides læsere aktive ornitter, som kan lide stor skov og mindre vådområder og interesserer sig for ynglefugle, så er der plads til én til, ja flere! Læs mere om Gribskovgruppen og dens arbejde på siden Gribskovgruppen, link hertil i venstre spalte. Og du må gerne kontakte gruppens koordinator, skriftligt eller telefonisk, se under linket caretakere!




08-03-2007: KRONDYR I GRIBSKOV ?

I 1854 blev det sidste krondyr skudt i Nordsjælland, efter gennem århundreder at have været et kraftigt indslag på de kongelige vildtbaner i området. I 1975 blev 9 krondyr udsat i en indhegning i Tisvilde hegn, og i 1981 brød de ud, da hegnet faldt i en storm. Bestanden voksede, men en udvidet jagttid på 5 måneder gjorde næsten kål på hjortene. En kortere jagttid blev indført i 2005, og nu er bestanden i Tisvilde hegn oppe omkring 150 dyr. Dette og meget mere kan læses på Frederiksborg Statsskovdistrikts hjemmeside i anledning af, at den eksisterende Kronvildtgruppe for region Nordsjælland nu vil arbejde for at få Krondyret tilbage til Gribskov.

I den sammenhæng afholdt gruppen en debataften på Skovskolen i Nødebo den 6. marts. Et stort panel dominerede imidlertid programmet så meget, at det kun blev til ret få indlæg fra den ellers fyldte sal. Panelet gjorde imidlertid ikke nogen særlig klog på, hvordan man vil skaffe flere krondyr til Gribskov. Bestanden i Tisvilde hegn flytter sig ikke meget, for især rudler af hinde og ungdyr er meget stedtro og udvandrer ikke, så længe skoven har plads til dem. En mulighed er helt at stoppe jagt, selv om jægerne næppe er tilhængere heraf. Og krondyr i Gribskov er desuden i høj grad reserveret kongehuset og dets jagtvenner!

Er det vigtigt at få krondyr tilbage i Gribskov? Som det også blev nævnt i aftenens løb er de et alternativ til andre store græssere som Bison. I projekt Nationalpark Nordsjælland blev Bison af Nepenthes foreslået introduceret for at afgræsse skoven. Det vil kræve store indhegninger, mens krondyr er fritlevende dyr og nyere, dermed mere naturligt hjemmehørende end den for længst uddøde bison. Ud fra hvad der bl.a. blev sagt i aftenens løb kan man konkludere, at der er almindelig interesse i at få krondyret til at brede sig i Nordsjælland, men at der samtidigt må være begrænsninger eller helt stop for jagt, lige som store og hyppige arrangementer i skoven (orienteringsløb, cykelløb, skiløjper etc.) vil være en belastning for dyrene. Så gad vide, om de modstridende interesser kan mødes, så at naturen for en gangs skyld får forrang frem for fritidsinteresser, som ofte ikke har nogen relation til skov og natur som sådan.




17-02-2007: ØRNETÆLLINGEN REGISTREREDE 3 HAVØRNE I ESRUM SØ


Over hele Danmark blev der registreret Ørne søndag d. 11. februar. I lighed med sidste år var Arne Olesen og Per Ekberg Pedersen fra Gribskovgruppen rundt i Gribskovområdet og Esrum sø for at finde Havørne. Det skyede vejr og den hårde blæst fra SØ gjorde ikke opgaven nem, men ved middagstid kunne vi se en yngre Havørn ret længe højt over Gribskov og efterhånden flyttende sig ud over Esrum sø. Et par timer senere så vi en gammel fugl gå lavt over Kobækvig. Og det blev dagens resultat for os. Imidlertid så Christian Leth sidst på eftermiddagen både en gammel fugl og to yngre i Norddelen af søen, så i hvert fald tre fugle blev set under tællingen. I Nordsjælland blev der under tællingen ellers kun registreret en ubestemt Havørn ved Alsønderup enge samt 1 adult og en ung fugl ved Sølager nær Hundested.

Tre fugle i vores nærområde – 1 gammel og to yngre - svarer præcist til den vurdering, som vi kom med i nyheden Havørne i Gribskovområdet 24. januar. Der er ganske vist enkelte observationer i vinter af op til fem fugle i Esrum sø, men disse ligger ikke dokumenteret på DOFbasen. I ugen efter tællingen er der dog set adult Havørn både ved Solbjerg engsø og Holløse bredning på tidspunkter, som tyder på, at der er tale om to gamle fugle ikke så langt fra hinanden. Men et par er der næppe tale om, så ville fuglene være sammen i det område, som de har valgt at yngle i. Så vi må nok stadig vente en tid på at se det første ynglepar af Havørn i Nordsjælland.


10-02-2007: TYPOGRAFBILLER ANGRIBER RØDGRANER - HVAD MED SORTSPÆTTEN?

Lørdag den 8. januar 2005 rasede en storm over Danmark. I Gribskov faldt træer i en mængde af 20.000-25.000 kubikmeter. Mange andre blev mere eller mindre skadet men dog stående. Men de svækkede træer giver adgang for billeangreb, og den 6. februar kan Frederiksborg Amts Avis fortælle nærmere om, hvad der sker. Det er Typografbillen, som er på spil. Billerne borer sig ind under barken på de svækkede træer og gnaver vækstlaget væk. Derefter dør træerne og knækker i flere meters højde. Billens gange under barken ligner skrifttegn, og derfor kaldes den Typografbille.
Billen forekommer altid i skoven men ikke i så store mængder som nu i de nordsjællandske nåleskove, fortæller skovfoged Jens Bach til Amtsavisen.

- Vi skover lige nu for at få fjernet de angrebne træer, for hvis sommeren bliver varm, får vi en opblomstring af billerne, siger Jens Bach. I begyndelsen af maj sværmer billerne for at lægge æg i andre træer. For at undgå det vil skovdistriktet etablere såkaldte billefælder. Man oversprøjter træstakke på åbne arealer med et duftmiddel, så billerne forhåbentlig holder sig fra de gamle træer, som ellers er udsatte for angreb. – Det her kan blive et kæmpe problem, hvis vi ikke får det stoppet nu. Det vil blive en lang kamp mod billerne over flere år, slutter skovfogeden.

Som det fremgår af en tidligere nyhed, havde Gribskovgruppen i januar sit seneste kontaktmøde med skovdistriktet. Skovfoged Jens Bach deltog ikke i mødet, og da vi drøftede hugstplanen for nåleskov, blev problemet overhovedet ikke nævnt. For ellers ville vi gerne have spurgt distriktet om, hvordan et så massivt indgreb kan påvirke Sortspætten – en af skovens beskyttelseskrævende arter, som lever af insekter i døde træer. Gruppen har nu rettet en henvendelse til Frederiksborg Statsskovdistrikt om spørgsmålet for at få en nærmere drøftelse af problemet. Vi vil spørge om, hvor omfattende fældningen af træer bliver, og hvad der sker efter fældningen. Og hvordan kan duftmidler være et effektivt middel mod Typografbillen? Fjernes træstakkene, når billerne går i dem? Mere om sagen her i Nyheder, når vi ved mere.


24-01-2007: HAVØRNE I GRIBSKOVOMRÅDET - YNGLEFUGLE?

For et par år siden holdt to gamle Havørne til i Esrum sø for en længere periode. Mange håbede, at de skulle blive Nordsjællands første ynglepar. Det blev de ikke – og siden har det knebet med kandidater til titlen! Hellere ikke denne vinter giver de store løfter, hvad det angår. Nok finder man 59 observationer af Havørn på DOFbasen fra 1. november og frem til i dag fra Frederiksborg amt. Men indskrænker man søgningen til fugle i Gribskovområdet, Alsønderup enge, Arresø og Gurre sø samt ved Nivå bugt og ser man kritisk på mulige gengangere og usikker aldersbestemmelse, så står man tilbage med en gruppe på måske kun 5 fugle.

Fem af de rette fugle vil være fint, men der flyver nok kun én gammel (adult) Havørn rundt i området, en sådan er set fire gange mellem 9/12 og 22/1 ved Arresø, Solbjerg engsø, Gribskov og Alsønderup enge.

Af yngre fugle (3. eller 4. kalenderår, eller også kaldt subadulte eller immature) forekommer sandsynligvis højst to. En fugl i 3. kalenderår er set ved Tibberup holme i Gribskov 13. januar af Per Ekberg Pedersen fra Gribskovgruppen. Den kan for en tid ses øverst på denne side og på siden Billedoversigt. Fra dette område foreligger der forud for denne observation også usikre meldinger om måske flere fugle. Det er kendt, at yngre fugle godt kan opholde sig i eller vende tilbage til et område, som de en dag ender med at besætte og yngle i!

Endelig er der en hel del observationer af unge fugle (juvenile eller 1. kalenderår), især fra november. En eller to unge fugle synes fortsat at være i området og er senest meldt fra Hejreholm, Pøleåen og Esrum sø.




22-01-2007: HUGSTPLANER, ROVFUGLEREDER OG SKILØJPER - KONTAKTMØDE MED SKOVDISTRIKTET

Gribskovgruppen deltager i D.O.F.’s dialogmøder med skovdistrikterne, i vores tilfælde med Frederiksborg Statsskovdistrikt. Men desuden har vi i hvert fald ét årligt, eget møde med distriktet, hvor vi drøfter specifikke spørgsmål omkring Gribskovområdet og udveksler synspunkter på aktuelle emner. Seneste møde fandt sted på Ostrupgård for en uge siden – 15. januar, og var faktisk kontaktmøde 2006 udsat fra november måned.

Der blev drøftet en række emner, som Gribskovgruppen forlods havde sat op på en dagsorden. Skovfoged Jan-Erik Løvgren fortalte om måden at gennemføre hugst på i løvskoven, efter at man er gået over til naturnær skovdrift, om foryngelse og hugst i en 7 års turnus, om foryngelse gennem naturlig fornyelse, om bevaring af fem gamle stammer per ha ved foryngelse og om bevaring af træer med rovfuglereder, spættehuller og knækkede grene, når der afmærkes træer til hugst i en bevoksning. Gribskovgruppen vil fremover have tæt kontakt med løvskovsfogeden, når aktuelle problemer skal finde en løsning. Souchef Hans Holbech forsikrede, at ren nåleskov bevares men i mindre omfang end nu, dele af ren nåleskov vil blive konverteret til blandingsbevoksning, og nåleskovsrydninger vil fremover maksimalt omfatte 1½-2 ha.

Da vi 30-09-2006 skrev om dialogmødet med skovdistriktet, skete det under overskriften: Meget mere vand i Gribskov! Det skete på baggrund af et oplæg på mødet, hvor distriktet redegjorde for et udviklingsprojekt, som i løbet af en kortere årrække ville sætte 15% af Gribskov under vand. Projektet forventede man at få finansieret som et lokalt projekt gennem den såkaldte miljømilliard. Gribskovgruppen ville gerne have hørt mere om projektet, men Hans Holbech betvivlede nu, at distriktet ville få midler udefra til at gennemføre det. Det store regionale projekt drejer sig om Mølleåen! Men distriktet vil fortsat inden for egne økonomiske rammer arbejde videre med at sætte mere af skoven under vand.


Skovdistriktet lancerede i 2006 et skiløjpeområde mellem Kagerup og Gribsø, som vi senest skrev om i Nyheder 12-12-2006. Løjpeområdet udvides, og nye spor uden for grusvejene er tænkt som spor for mountainbikekørsel. Det er, hvad der kan læses på distriktets hjemmeside, og hvad den ansvarlige skovfoged Ole Andersen har udtalt over for denne redaktør. På et møde har skovrider Jens Bjerregaard Christensen senere bestridt, at distriktet har planer om mountainbikespor i skoven, dette møde deltog Ole Andersen ikke i. Gribskovgruppen ville gerne have haft en afklaring af, hvad skovdistriktet har for planer, og hvordan visse udsagn skal fortolkes. Desværre gjorde flere afbud til kontaktmødet, at vi ikke blev meget klogere på modsigelserne. Vi præciserede på mødet, at et øget publikumspres i skoven kan udgøre en trussel mod plante- og dyreliv, og at vi vil fastholde opmærksomheden på tiltag, der kan forringe vilkårene for fugle og habitater, som ellers skulle være beskyttede efter EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver.



20-01-2007: JA TIL UDVIDELSE AF SVINEPRODUKTION ANKET !

Den 13. december skrev vi i Nyheder om HUR’s endelige godkendelse af gårdejer Carl Bruhn’s planer for udvidelse af svineproduktionen på Esrumgård, hvilket skete på rådets sidste møde før dets nedlæggelse ved kommunalreformen. De fire ugers frist for anke af afgørelsen er blevet udnyttet af flere grupper og foreninger, som har indsendt anker til Naturklagenævnet i sagen.

Naturklagenævnet oplyser, at der er indsendt anker fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Nepenthes, Ferskvandsbiologisk laboratorium (Københavns universitet) og grundejerforeningen Fredensborg Søpark. I går kunne Frederiksborg Amts Avis fortælle, at også Miljøgruppen i Esrum har anket afgørelsen. Gruppen er bekymret for de nærliggende naturbeskyttede områder, lige som den henviser til forhøjede fosfortal i Esrum sø efter omlægningen til svineproduktion på Esrumgård i 1996.

Gribskovgruppen så gerne, at Dansk Ornitologisk Forening havde været med blandt de ankende parter. Men formanden for Københavnsafdelingens fredningsudvalg Stig Englund mener, at man ikke har ressourcer til at gå ind i sagen. Gribskovgruppen beklager, at vi selv ikke har været mere oppe på mærkerne og kunnet skubbe på en DOF-anke, ikke mindst i lyset af, at bekymring for nedfald i fuglebeskyttelsesområdet Gribskov var årsagen til, at miljøministeren i 2006 udsatte en afgørelse, fordi hun ikke fandt problematikken rimeligt belyst i den foreliggende VVM-undersøgelse. Nu må vi sætte vores lid til, at andre gruppers indsats kan føre til det rersultat, som også vi helst ser: nej til udvidet svineproduktion på Esrumgård!


12-01-2007: STOR OMBYGNING PÅ OSTRUPGÅRD

Ostrupgaard ved Gillelejevej midt i Gribskov var hjemsted for Frederiksborg Statsskovdistrikt, da distriktet kun omfattede Gribskov, Esrum sø og nogle mindre skove. Ja, Ostrupgaard har faktisk været skovridergaard gernnem skiftende sammenlægninger af distrikter siden 1865. Den blev også hovedkvarter for det nye og udvidede Frederiksborg Statsskovdistrikt samt landsdelcenter Hillerød efter omstruktureringen i 2004. Og efter kommunalreformen er flere nye medarbejdere overtaget fra det nedlagte amt. I flere år har man derfor måttet finde plads til en del medarbejdere i midlertidige pavilloner.

Men fra efteråret skal det se anderledes ud! Enhver der besøger Ostrupgård eller kører forbi i denne vinter vil have lagt mærke til, at den store avlsbygning fra den gamle gård er helt pakket ind. Det er sket for uforstyrret af vintervejret at kunne gennemføre en større renovering og nyindretning af bygningen, så den til efteråret kan stå klar som ny administrationsbygning for skovdistriktet. En mellemgang skal forbinde den nye afdeling med den gamle. Bygningen vil fremtræde i hvidpudset murværk, glasfacade mod gården samt rødt tegltag fortæller Frederiksborg Amts Avis 10. januar. Og der vil blive plads til alle 22 medarbejdere i Frederiksborg Statsskovdistrikt, Landsdelscenter Nordsjælland og Driftsregion Øst, som er en maskinstation for skovvæsenet. De midlertidige pavilloner på 200 kvadratmeter vil blive fjernet og mere end erstattet af ombygningens 570 kvm.


15-12-2006: STIERNE RUNDT OM ARRESØ OG ESRUM SØ ENDELIGT VEDTAGET I AMTSRÅDET

Siden vi sidst skrev om søstierne her i Nyheder 30.10. har der fundet en livlig debat sted i Frederiksborg Amts Avis. Flere grundejere har fortsat angrebene på amtet: Frederiksborg amt under anklage – Heimbürger (formand for amtets Miljø-og teknikudvalg, A.O.) fordrejer sandheden om søstien – Man skal ikke bare sige ja til et erstatningstilbud, er overskrifter. Nu bruger nogle lodsejere ennda Havørnene som argument for at stoppe projektet og mener, at D.O.F.’s synspunkter ikke er tilgodeset. Det er første gang, at lodsejerne kommer med argumenter, der handler om andet end mulige indgreb mod deres private ejendom.

Lodsejere har sagt nej til amtets tilbud om 10 kroner pr. eksproprieret kvadratmeter og rejst erstatningskrav på 100 mio. kroner, fortæller Amtsavisen 17. november. Heraf kommer de 85 mio. fra 25 lodsejere ved Esrum sø. De er begrundet i mistet herlighedsværdi 53 mio., mistede jagtrettigheder 15 mio. og erstatning for jord og hegn 20 mio. kroner på de 9.9. km privat jord, som omfattes af stiens samlede forløb på 33 km. På amtets budget er der afsat i alt 5.9 mio. kroner til begge projekter, heraf kun 1.1. mio. til lodsejere, så der er langt mellem parterne. Lodsejer Steen Kähler medgiver, at kravene nok ikke er udtryk for, hvor sagen lander til sidst. Beløbene fremkommer ved prisvurdering af ejendommene med og uden sti, og forskellen er så erstatningskravet. Og så siger han: Selv om jeg ikke tror, at det ender med så store erstatninger, så vil 10% af beløbet gøre stierne dyrere, end amtet har budgetteret med. – At kræve 85 mio. kroner og forvente en tiendedel! Her demonstrerer Kähler, hvilke metoder lodsejerne bruger for at spænde ben for projektet.

Ved åstedsforretningerne i november, hvor osse politikere fra amtet deltog, da det drejede sig om ekspropriation, gjorde 13 af lodsejerne ved Esrum sø indsigelse mod ekspropriationen, fordi de finder den ulovlig på flere punkter. Man mente blandt andet, at der skulle finde en miljøvurdering sted og indbragte spørgsmålet for Vejdirektoratet, som imidlertid har udtalt, at planlægning af stier ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Der blev lavet flere mindre ændringer af forløbet efter ønsker fra lodsejere, en større ved Esrumgaard ved nordenden af Esrum sø. Her flyttede man stien tilbage til det oprindeligt planlagte og således nærmere Eskehoved, kendt rastested for vinterens Havørne i søen. Carl Bruhn har fasanopdræt og udlejet dagjagt i området. Man havde derfor afsat et pænt stort erstatningsbeløb her, fordi der var tale om mistet erhvervsindtægt. I sidste ende fulgte man dog svineproducentens ønske og annullerede dermed den aftale, som man havde lavet med D.O.F.!

Og så i går på amtsrådets sidste møde, før det nedlægges ved årsskiftet, kom sagen til endelig afgørelse. 5 Venstrefolk og én konservativ stemte imod søstierne, hele det øvrige amtsråd for. Herunder ekspropriation af 10 km sti af de i alt 100 km, som de to stier omfatter, da man ikke har kunnet lave en aftale med de pågældende lodsejere. Med amtets nedlæggelse til nytår bliver det Skov- og naturstyrelsen, som skal gennemføre projektet med ekspropriationer og anlæg af stierne. Hvornår vi får fornøjelsen af at cykle rundt om de to store danske søer er der ingen bud på lige nu.







13-12-2006: SVINEFABRIKKEN PÅ ESRUMGÅRD MÅ GERNE UDVIDE!

Siden sidste vinters heftige debat om udvidelser af svinedriften på Esrumgaard har sagen kørt for lavt blus, i hvert fald set udefra. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) krævede bedre undersøgelser af miljøet, end hvad der fremgik af VVM-vurderingen. Og senere stoppede miljøministeren en godkendelse, fordi hun fandt, at der ikke forelå undersøgelse af den specifikke påvirkning af fuglebeskyttelsesområdet Gribskov og habitatområdet Esrum sø, som får deres del af den udledning af kvælstof, som finder sted på fabrikken.

Udvidelsen drejer sig kort sagt om fremover at producere 12000 egne slagtesvin i stedet for de 10000 smågrise, som avles i dag til salg til andre producenter. Målt i såkaldte dyreenheder bliver der tale om en fordobling. Der er stillet en række krav fra HUR’s side, hvis udvidelsen skal godkendes, bl.a. nye bygninger og gyllebeholdere, et anlæg til at formindske ammoniakfordampningen og en 30 m beskyttelseszone ind mod de følsomme naturområder. Selv om gårdejer Carl Bruun vil leve op til disse krav, og selv om der nu foreligger en vurdering af påvirkningen af Gribskov og Esrum sø, som siger god for projektet, er der fortsat modstand ifølge Politiken. Socialdemokraterne i HUR tvivler på, at man virkeligt kan garantere, at der ikke sker en øget, negativ påvirkning af de beskyttede områder, og Danmarks Naturfredningsforening vil sandsynligvis anke en godkendelse til Naturklagenævnet.

Formanden for HUR, Frederiksbergs konservative borgmester, Mads Lebech er selv personligt imod disse store svineproduktioner i det åbne land, siger han til Frederiksborg Amts Avis 13. december, dagen efter at HUR på sit sidste møde, før det nedlægges, vedtog at godkende udvidelsen på Esrumgaard. Stillet over for de foreliggende kendsgerninger i sagen stemte han sammen med syv andre HUR-medlemmer for den, imod stemte kun tre socialdemokrater. Med denne vedtagelse af regionsplanstillægget kan Carl Bruhn efter ni års ventetid gå i gang med udvidelse af produktionen, som han hævder ikke vil belaste miljøet. Den godkendelse kan således komme andre landmænd til gode, siger han til Amtsavisen!

Der er fire ugers frist til at indanke afgørelsen for Naturklagenævnet, så Carl Bruhn holder armene nede lidt endnu. Jeg venter på, at fristen udløber, til jeg siger, at den er 100% hjemme, siger han til avisen. Naturfolk kan således endnu en stund håbe på, at hensynet til dyr og natur kan få lov til at overveje erhvervsøkonomiske interesser. Ellers bliver en kraftigt udvidet svinefabrik et slags centrum i en mulig nationalpark Nordsjælland!


12-12-2006: SKILØJPER I GRIBSKOV – OG MOUNTAINBIKESPOR!

Under den lange snevinter i de første måneder af 2006 etablerede Frederiksborg statsskovdistrikt i tæt samarbejde med Københavns skiklub en række løjpespor N for Gribsø. Området blev markeret med afspærringer på skovvejene og forbud mod at færdes på løjperne uden ski – reelt betød det, at en del af skoven var afspærret for alle andre end skiløbere.

I dette efterår er løjpeområdet blevet udbygget og dækker hele skovområdet mellem Kagerup i V, Maglemose i Ø og Gribsø i S, som det fremgår af nye kort, der kan ses på skovdistriktets hjemmeside. I løbet af sommeren ryddede skovdistriktet desuden en række nye spor gennem skovbunden til skiløberne, som selv hjalp til med at rense gamle skovspor. Mange stående træer har fået kappet grene for bedre at få sneen ned på sporene. Skovfoged Ole Andersen fortæller, at de ryddede spor gennem skoven uden for snesæsonen er tiltænkt mountainbikefolket, og at man senere vil udbygge dette sporsystem, så der bliver større niveauforskelle i forløbet. De almindelige skovveje indgår ligeledes i systemet, og som sidste år vil det ikke være tilladt at færdes på selve vejene uden ski i snesæsonen. Færdsel langs med vejene i skovbunden vil dog blive accepteret! Ole Andersen understreger, at det er et led i Skov- og naturstyrelsens publikumspolitik, som går ud på at få så mange mennesker som muligt ud i skovene. Og at skiløjperne i Gribskov er kommet for at blive!

Distriktet har ikke haft kritik af projektet på det seneste brugerrådsmøde i dette efterår, siger Ole Andersen. Gribskovgruppen har kontaktet D.O.F.’s lokale fredningsudvalg, som har aftalt et møde med skovrider Jens Bjerregaard Christensen først i januar 2007 for at drøfte problematikken, set fra ornitologisk hold. Gribskovgruppen deltager i dette møde og havde i øvrigt selv medtaget spørgsmålet på listen af emner, som vi vil drøfte med skovdistriktet på et kontaktmøde 15. januar. Gribskovgruppen vil gerne drøfte dette udslag af publikumspolitikken, ikke mindst deciderede mountainbikespor gennem skov i fuglenes yngletid, set i forhold til, at Gribskovområdet er et EU-fuglebeskyttelsesområde og kerneområde i en måske kommende nationalpark.




15-11-2006: GÆSTER SOM IKKE YNGLEDE!

Osse i 2006 blev Gribskovområdet i yngletiden besøgt af interessante fugle, som ikke yngler her – og heller ikke fandt på at gøre det i år!

MANDARINAND er en asiatisk art, som ofte forekommer i fugleparker. Undslupne fugle har for længst etableret en mindre, frit levende bestand i England. Om fugle der dukker op i Danmark er fløjet væk fra fugleparker eller måske er engelske strejfere, kan være svært at afgøre, hvis fuglen ikke er ringmærket. I 2006 er der set Mandarinand på 10 lokaliteter i Danmark:4 jyske, 3 fynske og 3 sjællandske. En af de sjællandske var en flot han, som blev set og fotograferet af Per E. Pedersen i en skovsø på Krakadalsvej i Gribskov 2. juni, den var meget sky og alene.

Vi er vant til at se FISKEØRNE i yngletiden i Gribskovområdet. Men endnu er det ikke lykkedes for os – eller andre – at finde ynglende fugle. 2006 blev heller ikke det år, som kunne fremvise det første ynglepar i Nordsjælland, selv om der blev set Fiskeørne 11 gange mellem 1. maj og 16. juli, heraf to i juni og to i juli. Der er altså tale om oversomrende fugle nok et år. Osse HAVØRN venter vi på her i området som ynglefugl. Forekomsterne af gamle fugle i Esrum sø om vinteren de senere år har vakt forhåbninger herom. De blev i hvert fald ikke svækket, da en gammel fugl blev set i Strødamområdet 19. juli, hvor den fløj op fra jorden og kredsede ind over Gribskov. Der foreligger på DOFbasen osse en observation af Havørn ved Solbjerg engsø 7. og 8. juli, men den er desværre uden aldersangivelse. Det samme gælder en fugl i Strødamområdet 25. juni.

RØD GLENTE er en tredje rovfugl, som vi håber at se som ynglefugl i Gribskov. I sommer er to glenter set i Gribskov, den 2. juli fløj en fugl mod N ved Esrum sø, og den 5. august fødesøgte en glente i Stenholt Indelukke. Endelig skal LÆRKEFALK nævnes. 16. juli så to af Gribskovgruppens ornitologer på stor afstand en rastende falk i Buresøområdet. Bestemmelsen kunne afgrænses til enten Aftenfalk (noget usandsynlig på dette tidspunkt af året) eller Lærkefalk! Fra maj er der to observationer af Lærkefalk i Gribskov, en lavt flyvende og en rastende. Disse fire rovfugle vil fortsat have vores udelte opmærksomhed som mulige eller sandsynlige ynglefugle et eller andet år i forhåbentlig nær fremtid!

Spættefuglen VENDEHALS har tidligere ynglet i lille antal i Gribskov, men er ikke blevet registreret som ynglefugl under caretakerprojektet. Den 1. maj blev en fouragerende fugl set i en vejrabat på Nødebovej ved Stenholt Indelukke – og det var alt! Fra Nordsjælland findes på DOFbasen en observation fra 7. juni og ellers intet fra yngletiden. Borris hede i Jylland er den eneste lokalitet, som har indrapporteret ynglepar til DOFbasen, op til fem par. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er andre ynglepar i Danmark, de bliver bare ikke fundet eller rapporteret! Der skal nok være ynglefugle i Tisvilde hegn, men lokaliteten undersøges ikke systematisk.

Den meget smukke PIROL med de fyldige fløjtetoner er en sjælden ynglefugl i Danmark, hvis man kun skal forlade sig på DOFbasens tal og oplysninger. Den foretrækker lyse løvskove, gerne nær kyst og strand, hvilket tydeligt understreges af DOFbasens kort over lokaliteter, hvor arten er observeret i 2006. Af de 30 lokaliteter, som optræder på kortet, ligger kun fem inde i landet. En af dem er Gribskov, hvor Pirolen blev hørt syngende 21. maj i Mølletykket og 4. juni i Lille Hessemose. Kun fra Æbelø foreligger der en opgørelse af ynglepar – 3 par Piroler har den lille ø rummet i 2006. Men osse her må der mangle data fra andre lokaliteter som for Vendehals.

Kragefuglen NØDDEKRIGE optræder med års mellemrum invasionsagtigt i Danmark, når fødegrundlaget i Skandinavien har svigtet et år. Nogle fugle bliver så i Danmark, når foråret kommer, og yngler her. Der er lagt observationer om Nøddekrige ind på DOFbasen fra 18 lokaliteter i 2006, men der er ingen data om ynglefugle. I Gribskov så og hørte Per E. Pedersen 27. maj en Nøddekrige, som advarede kraftigt og efter fem minutter fløj bort i nåleskov. Gribskovgruppen er ikke stødt på Nøddekrige ellers i Gribskov i år. I Frederiksborg amt er der udover Gribskovfuglen kun set to trækkende fugle ved Gilbjerghoved 6. maj og 13. juni.

LILLE KORSNÆB er osse en sådan invasionsart, men forekommer desuden i år, hvor der ikke er foregået en invasion. Den kan være svær at få tal på, fordi den yngler allerede i februar, hvor koglernes frø bliver tilgængelige. I år havde Gribskovgruppen sat Lille Korsnæb på listen over fokusarter, fordi vi er stødt på fugle i forårstiden de foregående år, altså sandsynlige ynglefugle. Men den hårde og langvarige vinter med høj sne umuliggjorde en ordentlig eftersøgning af arten i februar og marts. Der er dog set fugle vinteren igennem med op til 10 fouragerende fugle, derefter en periode uden observationer fra 20.marts til 18. juni. Og så igen en håndfuld observationer i juni og juli med op til 6 fugle. Men kun én observation fra 18. marts antyder, at der kan være tale om et muligt ynglepar. Så vi må konkludere, at status er usikker på det foreliggende grundlag. Arten vil igen blive forsøgt kortlagt i den kommende vinter. Under projektet Fuglenes Danmark registrerede Gribskovgruppen i 1993 – efter en invasion det foregående efterår – 22-24 ynglepar i Gribskov, men det følgende år 1994 kun ét muligt ynglepar!



10-11-2006: SUPPLEMENT TIL STATUS OVER YNGLEFUGLE 2006.

Under Nyheder fortalte vi 15. oktober om et antal arter, som osse yngler i Gribskovområdet, og som fortjener at blive nævnt som karakterfugle eller relativt sjældne ynglefugle. De har ikke været fokusarter i caretakerprojektet i år, men vi har alligevel nogle rimelige tal på deres forekomst. Tallene fra denne artikel er med kommentarer nu tilføjet som supplement til Status over ynglefugle 2006, som kan findes på linket Status.

30-10-2006: ESRUM SØSTI UDLØSER MILLIONKRAV

Amtets planer for søstierne rundt om Arresø og Esrum sø er nu så langt, at man her i efteråret har gennemført nær ved 50 åstedsforretninger, hvor stierne skal gå ind over privat ejet jord. Debatten om søstierne i det år der er gået, siden planerne blev fremlagt, har ikke formildet alle grundejere. Især ved Esrum sø er der millionkrav på vej som modspil til amtets udspil om cirka 10 kroner per kvadratmeter, som er normen for landbrugsarealer. Man vil have kraftig erstatning for tabt herlighedsværdi og forringet jagt, men man skyder langt over måler, forstår man på udtalelser fra Philip Heimbürger, formand for amtets teknik- og miljøudvalg.

- Der er eksempler på, at stien vil ligge 500 meter fra en ejendom, i øvrigt uden at kunne ses fra huset, og hvor der kræves flere millioner i erstatning i tabt herlighedsværdi, siger Heimbürger til Frederiksborg Amts Avis 27.10. Nogle af lodsejerne har helt urealistiske forestillinger om kompensation, mener han. Landbrugskonsulent Claus Madsen er rådgiver for nogle af de berørte landmænd ved Esrum sø, og han synes, at amtets pris er politisk og ikke har noget med virkelighedens jordpriser at gøre. Så lodsejerne skal anke til Taksationskomissionen, mener han ifølge Frederiksborg Amts Avis 28.10. Og han synes, at skaderne bliver meget større, end amtet har øje for: forstyrret jagt, jord delt over af stien, for små vendearealer for maskiner osv.

Uanset hvor langt sagen går, får det ikke indflydelse på realiseringen af stierne ifølge amtet. For retspraksis er, at man ikke behøver at vente på en afklaring om erstatningernes størrelse for at gennemføre en ekspropriering, siger amtets landskabschet Steen Moeslund til amtsavisen. Vi føler os på helt sikker grund. Amtsrådet skal på sit sidste møde, før det nedlægges ved årsskiftet, den 14. december træffe beslutning om ekspropriering. Det bliver således ikke Frederiksborg amt, som kommer til at anlægge de stier, som i en årrække har været på ønskesedlen. Efter nytår overgår forvaltningen af områderne og dermed anlægget af stierne til Skov- og naturstyrelsen og dermed Frederiksborg statsskovdistrikt.


20-10-2006: NY AFTALE MELLEM MILJØMINISTERIET OG D.O.F. INKLUDERER VIGTIGE ARTER I GRIBSKOVOMRÅDET

I forbindelse med D.O.F.’s 100 års jubilæum har miljøministeriet indgået en treårig partnerskabsaftale med Dansk Ornitologisk Forening. Den indebærer, at D.O.F. modtager tilskud til beskyttelsesarbejde og fugleregistreringer, som skal være et led i arbejdet med at få Danmark til at leve op til EU’s 2010-aftale, der skal stoppe faldet i biodiversiteten i Europa.

Aftalen indeholder en række hovedpunkter, og den kan studeres nærmere på D.O.F.’s nyhedsside. Vi skal her kun nævne nogle eksakte områder, som berører Gribskovgruppens arbejde. Der ydes et årligt tilskud til bl.a. overvågningsprojekter for de 200 vigtigste fuglelokaliteter, altså caretakerprojektet, og punkttællingerne. Til gengæld skal D.O.F. udbygge og opretholde et netværk af feltornitologer til overvågningsarbejdet.

D.O.F. skal uarbejde udbredelseskort 2007-2009 for 7 arter ynglefugle, som overvåges i NOVANA-programmet (hvor myndigheder følger de beskyttelseskrævende arter), nemlig Hvepsevåge, Rørhøg, Natravn, Isfugl, Sortspætte, Hedelærke og Rødrygget Tornskade. Bortset fra Natravn er det alle fugle, som har ynglet i Gribskovområdet under caretakerprojektets tre første år (2004-2005-2006), Hedelærke dog kun 2005. Vi har præcist udarbejdede kort for alle tre år og har endda bidraget til NOVANA-programmet for Frederiksborg amt siden 2003 med udbredelseskort for Hvepsevåge, Sortspætte og Rødrygget Tornskade. Gribskovgruppen er således forud i samarbejdet om overvågning og praktiserer i dag allerede, hvad der skal ske fremover.

Et punkt handler om, at D.O.F.’s lokalafdelinger og statsskovdistrikterne skal samarbejde om at få gennemført forbedringer af levevilkårene for en række arter, bl.a. Rød Glente. Gribskovgruppen er helt opmærksom på vigtigheden af arbejdet for de store vingefang (Sort Stork, Havørn, Fiskeørn, Rød Glente) og stod bag forslag til Nationalparksprojektet om beskyttede områder for disse arter. Skovdistriktet markerede klart, at man ikke kunne foretage sådanne indgreb, før fuglen(e) var der! Men de kommer sandsynligvis ikke uden områder med fred! En nationalpark kan ændre holdningen til sådanne områder, men med den nye aftale er der baggrund for allerede nu at søge spørgsmålet rejst igen i vores samarbejde med Frederiksborg statsskovdistrikt.

Aftalen er overordnet set en anerkendelse af det store feltornitologiske arbejde, som hundreder af aktive D.O.F.’ere har udført gennem mange år og en stimulans til fortsat indsats for naturen og fuglene i Danmark.


15-10-2006: DISSE FUGLE YNGLER OSSE I GRIBSKOVOMRÅDET!

Vi har allerede skrevet her i Nyheder om forløbet i 2006 for de ynglefugle, som vi i år har som fokusarter, altså eftersøger og registrerer systematisk, og en samlet oversigt kan findes på siden Status. Men der er mange andre ynglende fugle i Gribskovområdet, som fortjener indimellem at få gjort opmærksom på deres eksistens. Det vil der blive gjort her og nu, idet vi har samlet tal og data på en håndfuld interessante arter. Udover vores egne data har vi suppleret med andres data fra DOFbasen. Tallene giver sig ikke ud for at være præcise men snarere minimumstal, idet der som sagt ikke ligger systematisk inventering af disse arter bag. Dog er tallene for Toppet Lappedykker og Grågås nok nær sandheden. Nogle af de omtalte fugle bliver måske fokusarter i vores registrering et af de kommende år.

TOPPET LAPPEDYKKER. 19 yp. i Møllekrogen, som altid har været et nøgleområde for arten i Gribskovområdet. De allerfleste par holder til i den midterste af de indre søer: Fuglesø. 1 yp. i Strødam engsø, som ellers for nogle år siden sammen med Solbjerg engsø rummede en del par. Det har fosforforureningen sat en stopper for!
GRÅGÅS. 13 yp. i Strødam engsø og 11 yp. i Solbjerg engsø. Disse søer giver fortsat god plads til ynglende Grågæs, om end ræve beskatter kuldene hårdt. Grågæs er plantesædere og derfor ikke påvirket af søernes forurening. Møllekrogen og Stenholt enge har nu i nogle år rummet et lille antal par, i år 2 yp. Endelig er der i Gribskov set 1 par med rede i St. Fønstrup dam med ukendt resultat og 1 par med 6 unger på Odderdamsengene. I alt 28 yp. i Gribskovområdet.
Solbjerg enge og engsø er desuden et yndet opholdssted efterår og vinter for Grågåsen især, som fouragerer på engene. På Gåsetællingsdagen 17. september kunne der således registreres 900 Grågæs her.
HVINAND. Hvinanden yngler i hule træer, og derfor er Sortspættehuller egnede redesteder for arten. Efter Sortspættens indvandring til Gribskov i 60’erne og fremover er der efterhånden skabt muligheder for en naturlig bestand, om end Hvinanden må konkurrere med Natugle og Allike om hullerne. Imidlertid gik man i 80’erne i gang med et redekasseprojekt for Hvinand, som på få år skabte en meget stor bestand af Hvinand, som klart foretrak de rummelige kasser ved søer og vandhuller. Nogle har dog indimellem valgt et Sortspættehul, og i 2006 har Gribskovgruppen set i hvert fald 3 hunner holde til i gamle Sortspættereder, og vi kan således tale om en naturlig bestand på mindst 3 yp. udover de mange i redekasserne.
DOBBELTBEKKASIN. Stenholt Mølleeng og Odderdamsengene i Stenholt Indelukke er normalt faste ynglelokaliteter for denne vadefugl med den markante territorieflugt, og i år er der mindst 1 yp. i Stenholt Mølleeng og sandsynligvis 3 yp. i Stenholt Indelukke/Odderdamsengene, idet tre territoriehævdende hanner er set samtidigt.
Der kan fortsat ses et pænt antal Dobbeltbekkasiner om efteråret ved Solbjerg engsø – og tidligere osse i Strødam engsø – men her er kun tale om rastende fugle.
BYNKEFUGL. Den er observeret i år i Stenholt Mølleeng, hvor den for nogle år siden var en fast ynglefugl. Derimod er den fortsat fraværende fra en gammel lokalitet som Odderdamsengne. I Strødamområdet er der i år 1 eller måslke 2 par, så vi ender med blot 2-3 yp. i 2006. Den er næppe blevet overset på de lokaliteter, hvor den er mulig ynglefugl.
GRÆSHOPPESANGER. Den lille stribede sanger med den karakteristiske snurrende sang er i 2006 blevet set og hørt uden for træktiden ved Esrum Møllegård (1), i Strødamområdet med store engområder (3) og i Møllekrogen (2). Det bliver til mindst 6 syngende fugle og sandsynlige yp. Sangen rækker ikke langt, så nogle kan være blevet overset.
GRØNSISKEN. Lige så almindelig og let at se, som Grønsisken er i vintertiden, ofte i store flokke af trækgæster nordfra, lige så sjælden og svær at finde er den i yngletiden. Dens beskedne sang tiltrækker heller ikke opmærksomheden. I yngletiden har kun Gribskovgruppen registreret fuglen her i området med sandsynlige yp. ved Sandskredssø og Maglemose og et muligt yp. ved Vandmosen. Altså 2-3 yp. men der kan nemt være flere af denne lille fugl.

NB. Fra 10-11-2006 er ovenstående tal med kommentarer tilføjet som et supplement til Status over ynglefugle 2006, se link Status.

I en kommende artikel her i Nyheder vil vi fortælle lidt om interessante fugle, som er set i år i Gribskovområdet, især i forårstiden, men som ikke ses at have slået sig ned her for at yngle.
NB. Se Nyheder 15-11-2006: Gæster som ikke ynglede!




30-09-2006: MEGET MERE VAND I GRIBSKOV!

På det årlige dialogmøde mellem repræsentanter for DOF og Frederiksborg statsskovdistrikt fortalte Ida Dahl Nielsen (tidligere Frederiksborg amt) om et lokalt projekt, som distriktet håber at få midler til fra den miljømilliard, som snart sættes i spil. Gamle kort kan fortælle, at i 1857 var 20% af skoven under vand, det var i 1988 nede på 3%, men efter de senere års naturgenopretning er man nu oppe på ca. 5%. Det nye projekt skulle gerne, hvis det realiseres, sætte 15% af skoven under vand i løbet af en kortere årrække.

Det var indledningen på mødet d. 20. september, hvor bl.a. Arne Olesen fra Gribskovgruppen deltog. Som sædvanligt behandlede man spørgsmål fra alle områder og emner, som vedrører så vel DOF som distriktet. Specifikt omkring Gribskov roste vi distriktet for at have strammet så meget op på sankning af træ, at vi i år ikke har kunnet påvise nogen sankningsaktivitet efter 1. maj. Men A.O. understregede, at vi fortsat ser hen til en begrænsning af sankning til vinterhalvåret (1.9.—1.3.) som i visse andre distrikter. Derimod var vi ikke tilfredse med hugsten i skoven i år. Distriktet mener, at der ikke er sket hugst af nåleskov i Svaleklirens yngleområder efter marts, og måske er problemet, at distriktet derimod har ventet med oprydning og fjernelse af kvas til maj, således som det skete ved Sandskredssøen. Undskyldningen var, at de udlagte skiløjper forhindrede distriktet i at rydde op tidligere på foråret på bl.a. denne lokalitet! Skovrider Jens Bjerregård Christensen oplyste, at hugstplanen for næste år foreligger klar ret snart, og at Gribskovgruppen er velkommen til at se og kommentere den, hvilket vi meget gerne gør.

A.O. påpegede også, at Gribskovgruppen ikke har kunnet konstatere nogen opfølgning på det oplæg om naturpleje i Stenholt Indelukke, som vi præsenterede distriktet for på vores lokale samarbejdsmøde i november 2005. Distriktet undskyldte det med manglende ressourcer men er opmærksom på spørgsmålet. Dette og andre naturplejespørgsmål, hugstplan m.m. vil blive indgående drøftet på et møde i november mellem Gribskovgruppen og Frederiksborg statsskovdistrikt.

Strødam engsø og Strødamområdet er en del af IBA Gribskovområdet. Strødam engsø har siden dens etablering i 1997 været administreret af Frederiksborg amt. Med amtets nedlæggelse pr.1. januar 2007 overgår søen til Frederiksborg statsskovdistrikt. Derimod føres vandløbene ind under kommunerne, hvad der ikke umiddelbart lover alt for godt om forbedring af så vel Strødam som Solbjerg engsøers tilstand. Søerne er blevet de fosfordepoter, som de var tænkt som til aflastning af Arresø, og det i den grad, at der er tale om ny udledning af fosfor fra søerne til Arresø, fordi søerne nu ikke kan binde mere fosfor! Det er Hillerød kommune, som er den største skurk i denne sammenhæng.

Skovdistriktet har retableret et brugerråd, som imidlertid nu omfatter hele distriktet, altså også Tisvilde hegn, Arresø og Esrum sø. DOF har centralt udpeget Johannes Bang som DOF-.repræsentant i rådet. Desuden nedsættes specielle brugerråd for de to søer. Referater fra disse møder kan læses på distriktets hjemmeside (link her på siden!).






28-09-2006: SELBÆKKEN ER IGEN ET ÅBENT VANDLØB

I går kunne Hillerødposten fortælle, at Frederiksborg skovdistrikt nu har frilagt 170 m af Selbækken, som i en årrække ellers har været rørlagt. Selbækken løber i Tibberup holme og udmunder i Pøleå. Selbækken er kildefødt og en ren skovbæk med fald over sten og grusbund og en sjælden naturtype på øerne.

18-09-2006: REKORDTAL FOR RØDRYGGET TORNSKADE, SKOVSANGER OG RØDTOPPRET FUGLEKONGE!

På et arbejdsmøde i september har Gribskovgruppen fortsat og afsluttet arbejdet med gennemgang og sammenstilling af data over de ynglefugle, som vi har fulgt i Gribskovområdet i 2006 (resultaterne fra den første del af årets status kan læses i foregående nyhed!).

RØDRYGGET TORNSKADE er en af de fire arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for Gribskovområdet som EF-fuglebeskyttelsesområde efter revisionen. Den har altid været en karakterart for Gribskov og var en fokusart fra starten af Caretakerprojektet i 2004. Gruppen lægger derfor stor vægt på registreringen af denne art, og vi ville være tilfredse med igen at finde et antal ynglepar, som kunne matche sidste års rekordtal på 77 sikre eller sandsynlige par samt 6 mulige. Den forventning blev mere end opfyldt. 84 ynglepar blev fundet i år, dertil kommer fire enlige hanner i yngletiden, som kan indikere mulige ynglepar. Altså en ny rekordtotal på 84-88 ynglepar! Vi tror, at den varme og tørre sommer, som er ideel for tornskaden, har gjort sit til årets yderligere fremgang. Det understreges af, at rigtigt mange par i år har haft tre eller fire unger, hvor normalen vel snarere ligger på 2 unger pr. par. Gribskovområdet befæster således sin position som et kerneområde for arten i Øst-Danmark!

En anden art med rekordtal i år er SKOVSANGER. Den er en af de arter, som vi har optalt på eget initiativ, første gang i 2004, hvor 69 syngende fugle blev registreret. Nogle mente, at den var i tilbagegang i 2005, men vi havde ikke entydige tal, hvorfor vi satte den på arbejdsplanen for i år. Den blev hørt rigtigt meget allerede fra begyndelsen af maj, hvor trækket begynder. Fra sidst i maj og frem til juli hørtes 158 syngende fugle! Dette store udsving kan være svært at forklare, men forhold og vilkår omkring vinteropholdet i Afrika spiller utvivlsomt en rolle. At det ikke kun er i Gribskov, at der har været flere fugle i år, fremgår af DOFbasen. I 2004 og 2005 blev der indtastet 355 og 352 observationer (bemærk, at en obs. udmærket kan rumme mere end én fugl), men i 2006 er der til dato indtastet 517 observationer!

I 2005 fandt Gribskovgruppen 3, måske 4 ynglepar af RØDTOPPET FUGLEKONGE. Da arten tidligere kun er blevet fundet med års mellemrum i skoven og vi selv ingen fandt i projektets første år 2004, blev vi noget overraskede over antallet af fugle. Derfor har vi været meget opmærksomme på arten i 2006, og det endte med 11-13 ynglepar! Et for os forbløffende tal, som nok siger en del om, hvor let arten overses i yngletiden, hvis man ikke er specielt opmærksom på den. Den er som Fuglekongen oftest højt oppe i nåletræerne i yngletiden, dens sang er høj og spinkel, og sangen kan forveksles. Uden for Gribskov er der i Nordsjælland i 2006 ifølge DOFbasen registreret enkelte syngende fugle i Tisvilde hegn, Jægerspris Nordskov og Rude skov. Men ingen af disse steder sker en systematisk registrering af ynglefugle som i Gribskovområdet, så bestanden er givet større end enkelte par i disse skove!

HEDELÆRKE blev ikke genfundet som ynglefugl i vores område i 2006, så yngleparret fra 2005 er foreløbig en isoleret foreteelse. KORTTÅET TRÆLØBER forekom igen i skoven i år, og atter med et ynglepar ved Dronningens Bøge. For første gang havde vi sat os for at finde GULBUG, som er en ret fåtallig ynglefugl i større lysninger eller ved åbne skovbryn og krat. Det blev kun til 4 syngende fugle, heraf én inde i Gribskov. Endelig resterer af fokusarter (de arter som vi har planlagt at registrere) i 2006 RAVN, en karakterfugl som året rundt høres og ses i skoven. Vi mener ikke, at vores tal fra de to foregående år på 2-4 par er retvisende for artens forekomst, og i år har vi da osse set så mange fugle i yngletiden, at vi ender med en status for 2006 på mindst 4 ynglepar og måske 4 mulige, altså 4-8 ynglepar.

Med hjælp fra DOFbasen og selvfølgelig vores egne observationer har vi desuden kigget på forekomsten af nogle fåtallige arter, som ikke i år ellers har været en del af arbejdsplanen. Dem fortæller vi mere om i en senere nyhed! Status for ynglefugle 2006 vil snart i oversigtsform kunne læses på siden Status.


28-08-2006: HER ER DE FØRSTE ENDELIGE TAL PÅ YNGLEFUGLE 2006

Gribskovgruppen har nu afholdt det første statusmøde, hvor vi har sammenstillet og kortlagt vores observationer af de fugle, som i 2006 har været vores fokusarter, og derfor er blevet registreret i arternes yngletid. På det første møde blev bl.a. rovfugle, Svaleklire, Isfugl og spætter behandlet.

SKARVEN holder fortsat sin stilling i området, men forskellen på de to kolonier bliver større og større. Kolonien i Solbjerg engsø er nu nede på 31 reder, og mange flere kan der heller ikke være i de meget nedslidte træer. I Møllekrog kunne Jörn Eskildsen for DMU sammen med skovdistriktet fra båd optælle 615 reder. En lille tilbagegang i.f.t. til de 628 i 2005. Totalt rummede Gribskovområdet altså 646 ynglepar af Skarv i år, og totalt er der tale om en mindre men fortsat tilbagegang: 2004 758 yp. – 2005 676 yp. Og så skal det bemærkes, at for første gang i en række år blev der fundet ynglende KRIKAND i området, idet et par blev set sommeren igennem i Sandskredssøen, og 22. juli så Per Pedersen hunnen med 8 unger.

HVEPSEVÅGE er notorisk en svær fugl at registrere, det har vi måttet sande igen i år, og selv om Per Pedersen fandt en rede med 2 ungfugle i , så har vi i år kun registreret endnu et sikkert ynglepar samt 8 sandsynlige, hvilket når det er Hvepsevåge gælder par eller territoriehævdende hanner i revirer, altså i alt 10 ynglepar. Hertil en observation, der kan indikere et muligt ynglepar. Det er således et dyk ned fra de 15 ynglepar i 2005 og ligger osse under de 12 yp. i 2004. Den tørre sommer burde ellers have givet Hvepsevågen gode forudsætninger for ynglesucces. Om det er en reel tilbagegang eller vores dækning, som ikke har fået fat i alle fugle, er svært at sige. Men vi prøver at følge især Hvepsevågen så godt som muligt, da arten jo indgår i udpegningsgrundlaget for Gribskovområdet som fuglebeskyttelsesområde.

For andet år i træk ynglede RØRHØGEN ikke i Strødam engsø, hvor rørskoven de sidste par år osse har været af beskedent omfang. DUEHØG var en art, som vi i 2006 og de næste par år ville sætte fokus på, og vi kom godt fra start i år, idet vi har registreret 5 sikre og 1 sandsynligt ynglepar og dermed ikke er så langt fra de 9 yp., som Rovfuglegruppen talte op i 1994 under Fuglenes Danmark. Vi har ikke regnet med at få oversigt over hele bestanden allerede i år. Der har igen været observationer af oversomrende FISKEØRNE i området, men vi har stadig ingen sikre tegn på ynglende fugle. Osse HAVØRN har vist sig i Gribskovområdet i sommer, mest bemærkselsesværdigt var en adult fugl i Strødamområdet 19. juli. Det kan tydes som en potentiel ynglefugl, hvis ellers der kan sikre ro i det mulige yngleområde.

Vi har ingen observationer i år af hverken PLETTET RØRVAGTEL eller NATRAVN. Men vores dækning af lokaliteterne ved nattetid har heller ikke haft det omfang, som vi havde tænkt os. Det forklarer osse, hvorfor vi ikke har noget troværdigt tal på SKOVSNEPPE, som vi ellers havde gjort til en af fokusarterne i år! SVALEKLIRE har Gribskov som sit kerneområde i Danmark, og når med 17 ynglepar i år rekordtallet fra 2005! Glædeligt at konstatere, at arten nu tre år i træk har kunnet registreres med høje antal ynglepar: 15 – 17 – 17.

ISFUGLEN ses året rundt i Gribskovområdet. I 2005 blev der set 1 sandsynligt ynglepar og 2 mulige. I år drejer det sig om 1 sikkert og 1 sandsynligt par, henholdsvis ved Esrum sø og i Stenholt Indelukke. Altså en lille men relativ stabil bestand. LILLE FLAGSPÆTTE interesserer fortsat Gribskovgruppen meget, hvad bl.a. Per Pedersens fine fotos på hjemmesiden vidner om, selv om arten er blevet opgivet i DATSY-projektet om truede og sjældne ynglefugle, fordi den var for svær at registrere. Gribskovgruppen har nu tre år i træk pæne tal fra vores område. I 2004 2 ynglepar samt 2 mulige (= 2-4 yp.), i 2005 3-4 yp.og nu i 2006 5-6 yp.! 3 af parrene er fundet i skovens SØ-del og 2 i den nordlige del.

SORTSPÆTTEN er jo en vigtig art i Gribskov. Her er landets største bestand af arten, og den er en af udpegningsarterne i Gribskovområdet. Så gruppen og især Peter Petersen lægger hvert år et stort arbejde i at få hold på de ynglende fugle. I 2005 blev der fundet 17 ynglepar, og det var rekordnotering for arten i området. Dertil kom observationer, der kunne tydes som yderligere 4 mulige par. Dette rekordtal blev ikke nået i år. Der blev fundet 13 par med redehuller, hvoraf der kom unger ud af de 12. Desuden blev 2 par set uden at det lykkedes at finde deres redehuller. Totalen for sikre og sandsynlige yp. blev således 15, samme tal som i 2004. Desuden foreligger der et antal observationer af enlige fugle, hvoraf nogle kan være mulige ynglepar. Sluttal for 2006 er derfor 15-20 yp.

I september bearbejder vi tal og kort for de resterende arter, som alle er spurvefugle, herunder Skovsanger, Rødtoppet Fuglekonge og Rødrygget Tornskade, som alle tre synes at have nået rekordtal. Resultatet bringes her i Nyheder straks efter mødet midt i september. Og kort efter laves en Status 2006 for ynglefugle


10-07-2006: DRÆB DE GALE MUSVÅGER

- det var overskriften på et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis 16. juni i år! Dagen før havde avisen bragt en artikel under overskriften: Musvåge angriber løbere i Gribskov. En kvindelig motionsløber, som gerne vil være anonym, havde pludselig fået et puf i ryggen, mens hun løb ad Midtlinien i Gribskovs nordøstlige del. Og bag hende hænger en Musvåge i luften! Og kort efter går den til angreb med kløerne flere gange og tilføjer hende rifter i hovedbunden. En anden løber skal osse være blevet generet – som avisen kalder det - her en for en måned siden af en Musvåge. Vildtkonsulent Niels Worm opfordrer til, at man accepterer at færdes i naturen på dyrenes præmisser og mener, at problemet ikke er så stort. Han har kun hørt om angribende Musvåger i forbindelse med folk, som bevæger sig meget hurtigt, altså løbere eller cyklister.

Skov- og naturstyrelsen giver på deres hjemmeside nu gode råd om, hvad man kan gøre for at undgå den slags overraskelser i skoven, fordi der efterhånden har været flere tilfælde rundt om i landet.

De følgende dage bragte flere indlæg i Amtsvisen, hvor folk talte for og imod indgreb mod Musvåger, som i yngletiden kan forsvare deres område ganske heftigt. Kun et enkelt indlæg foreslog det radikale skridt at skyde Musvåger, som opleves som en trussel mod folk, der færdes i skoven. En foreslog at sætte advarselsskilte op, en anden at man skal løbe med en hue med øjne påsyet bagpå for at narre Musvågen, så den skulle angribe synligt forfra! Det seneste indlæg opfordrer til hensynsfuld færden i skoven, for det er dyrenes hjem, som man går eller løber rundt i.

Det kan Gribskovgruppen kun være helt enig i. Vi snakkede om historien, da vi senest var sammen for nogle dage siden. Per Pedersen og Peter Petersen har færdedes i skoven siden drengeårene for snart 50 år siden, og Arne Olesen i de fjorten år, som han nu har boet i Nødebo. Ingen af os har hverken i eller uden for yngletid oplevet noget, der ligner Amtavisens historie, og vi har endda hen ad vejen registreret og fulgt ganske mange rovfuglereder. Men vi løber da heller ikke af sted kun med tanke på åndedrættet som den overfaldne motionsløber. Historien giver anledning til at reflektere over de utallige og ofte støjende forstyrrelser, som skovens fugle og dyr udsættes for året igennem af løbere og mountainbikekørere alene eller i småflokke, af store arrangementer som orienteringsløb, cykelløb og marcher og af mange almindeligt støjende frokostgæster og børnehaver. Er det for meget at håbe på, at en mulig nationalpark vil medføre bedre beskyttelse af og hensyntagen til dem, for hvem skoven først og fremmest skal bevares: dyr og planter?


15-06-2006: SKOVMÅR IGEN - OG IGEN!

Skovmåren er et ret sjældent pattedyr og svært at få at se. Men to gange er det lykkedes for Arne Olesen at se skovmåren i dette forår i Gribskov. Første gang var den 6. maj, hvor han så et eksemplar godt ved Hvass Dam i Stenholt Indelukke. Og i går skete det igen! Arne Olesen fortæller:

Onsdag cyklede jeg i Odderdamsvang på en rutinetur for at registrere, hvad der måtte være af interesse. I nåleskoven i det nordøstlige hjørne advarer en flagspætte ret kraftigt og vedvarende. Da der ikke sker meget andet, stopper jeg for at tjekke, hvad der er på færde. Jeg står i et smalt brandbælte og har spætten tæt ved. Pludselig hopper en mår ud i bæltet omkring 20 m fra mig og småspringer op mod mig. Jeg tør ikke tage kikkerten op til øjnene for ikke at skræmme dyret, men det er heller ikke nødvendigt, for først 5 m fra mig drejer den ind i nåleskoven og forsvinder i roligt tempo. Det er en rigtig fin observation af skovmår, hvor det markerede og udelte, gule halsfelt ses meget tydeligt. Det er min tredje observation af Skovmår i Gribskov og den anden i år!

Udover Arne Olesens to observationer i år, har Gribskovgruppen set Skovmår to gange i 2004, dels A.O. én på Odderdamsengene den 27. maj , og dels Per Pedersen og Peter Petersen én på Louisevej i Gadevang skov den 21. maj. Altså alle fire i et mindre område af Gribskov, som kunne tyde på, at der i hvert fald er en fast bestand i denne del af skoven.



11-06-2006: BESØG FRA SVERIGES ORNITOLOGISKA FÖRENING

7 medlemmer af styrelsen for Sveriges Ornitologiska Förening har i weekenden besøgt Danmark for at mødes med hovedbestyrelsen for D.O.F. og drøfte spørgsmål af fælles interesse samt for at høre nærmere om caretaker-projektet, som man overvejer også at tage op i Sverige. Lørdag gav projektleder Thomas Vikström en orientering om projektet, og søndag besøgte svenskerne så efter eget ønske en arbejdende caretakergruppe på dens lokalitet. Gribskovgruppen havde tilbudt at stå til rådighed for besøget, og det havde Thomas Vikström takket ja til.

Søndag morgen mødtes så de fire medlemmer af Gribskovgruppen og Thomas Vikström på P-pladsen ved Møllekrogen med de syv svenskere, der havde formand Lars Lindell i spidsen, samt Anders Wirdheim, redaktør for S.O.F.’s blad Vår Fågelvärld. I Møllekrogen så og hørte man Fiskeørn, Grågæs med unger, Dobbeltbekkasin, Lille Flagspætte og Gulbug for at nævne nogle af de lidt mere usædvanlige arter på lokaliteten. Derefter gik turen ind i Gribskov, over Store Fønstrup dam med advarende Svaleklire til Stenholt Indelukke og Odderdamsengene med endnu en Lille Flagspætte og flere Rødryggede Tornskader. Undervejs blev der kigget godt på de forskellige biotoper , og der blev snakket om, hvordan Gribskovgruppen arbejder og hvilke resultater man når.

Besøget blev afsluttet i fin stemning og flot sommervejr med en god frokost i Nødebo hos Piper Rosenfeldt og Arne Olesen. Her fik svenskerne også lejlighed til at se kort og oversigter fra Gribskovgruppens arkiv og drøfte sagerne i ro og mag. Formand Lars Lindell takkede Thomas Vikström og Gribskovgruppen for deres medvirken i det svenske besøg og overrakte hver enkelt et eksemplar af hans bog fra 2004: Fåglarnas Ottenby (L.L. bor selv på Öland). Efterfølgende var Gribskovgruppen enige om, at det havde været en rigtig fin dag og et godt led i den kæde af tiltag, som skal skabe opmærksomhed om caretakerprojektet i Gribskovområdet.


07-06-2006: KUN GRIBSKOVGRUPPEN TÆLLER SVALEKLIRE!

Svalekliren er en af de arter, som skal følges nøje under D.O.F.’s DATSY-projekt for truede og sjældne ynglefugle (om DATSY se link her på siden!). Men da man ikke har haft held til at finde en koordinator for denne art, har det knebet rigtigt meget med at få tal på ynglende Svaleklirer i Danmark. Faktisk er der kun sket en registrering af arten i Hillerød-skovene, frem for alt i Gribskov, som under alle omstændigheder har været og fortsat er et kerneområde for den danske bestand.

I Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift nr. 2 2006 bringes rapporten Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2005, og her honoreres Gribskovgruppen for sin indsats med denne omtale:

- Der er ingen artskoordinator for Svaleklire, hvorfor en egentlig bestandsopgørelse ikke er foretaget. Da artens kerneområde i Gribskov har været særdeles grundigt optalt af Gribskovgruppen de seneste år, bringes disse tal her: i 2005 optaltes 1 7-21 ynglepar, hvilket er det højeste antal nogensinde. I 2005 taltes 15-18 par. Naturskovsstrategien med dertil hørende vandstandshævninger er formentlig en væsentlig faktor bag artens betydelige fremgang i området de sidste 10 år. Derudover er der blot rapporteret ét ynglepar til DOFbasen i perioden, fra Århus amt i 2004.

Vil du læse mere om Svaleklire, så se artiklen: Svalekliren i Nordsjælland (Arne Olesen, 2005) under Flora og fauna her på siden - og vælg linket til Svaleklire under Arter.


29-05-2006: EN GOD FUGLETUR – I SILENDE REGN!

16 interesserede fuglekiggere mødte i regn op på parkeringspladsen ved Møllekrogen i går søndag for at deltage i den tur, som Gribskovgruppen på Fuglenes Dag stod for. Nogle var medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening, andre ikke, de fleste efter turleder Per Pedersens skøn mellem 50 og 75 år. Han og Peter Petersen førte deltagerne gennem skoven til Store Fønstrup dam og videre til Stenholts Indelukke, hvor der blev tid til rast og kaffe, mens regnen fortsatte. Ved 11-tiden var man tilbage på P-pladsen og skulle egentlig have sluttet af i Møllekrogen, men på grund af fortsat regn blev man enige om at stoppe her. I alt gik man omkring 6 km.

Vejret var altså koldt og vådt og derfor kneb det osse efter ledernes mening noget med fuglene i det område, som er vel Gribskovs fuglerigeste, men deltagerne var meget tilfredse med turen på Fuglenes dag! Og interessante fugle blev der da osse fundet, lad os bare nævne: Grågås, Hvinand, Hvepsevåge, Vandrikse, Dobbeltbekkasin, Svaleklire, Spætmejse, Rødrygget Tornskade og en stribe syngende fugle som Skovpiber, Nattergal, Rødstjert, Rørsanger, Skovsanger og Broget Fluesnapper. I alt sås og hørtes 26 forskellige arter på denne regnfulde dag.

Med 16 deltagere blev Gribskovgruppens tur den, som fik flest deltagere på Fuglenes dag i det storkøbenhavnske område. Vi tror, at den gode foromtale, som vi havde skaffet os – ikke mindst i Frederiksborg Amts Avis – var stærkt medvirkende hertil. Så måske gentager vi turen næste år på Fuglenes dag og håber i


26-05-2006: FUGLETÆLLERNE I GRIBSKOV

Frederiksborg Amts Avis bringer i dag en større artikel om Gribskovgruppen og dens arbejde i Gribskov. Marianne Due fra avisen har besøgt gruppens koordinator Arne Olesen i hans hjem i Nødebo og interviewet ham om gruppens arbejde med at tælle de vigtigste ynglefugle i Gribskovområdet, hvordan man gør det, og hvad det tjener til. Der er osse blevet plads til lidt mere personligt stof om fugleinteressen og fuglelivet i haven. Som helhed giver artiklen den almene læser et fornuftigt indtryk af, hvad Caretaker-projektet går ud på, og hvordan Gribskovgruppen arbejder.

Artiklen er blevet til efter en henvendelse fra Gribskovgruppen til avisen og skal ses som et led i arbejdet med at skabe kendskab og interesse i offentligheden til den lokalitet, som gruppen arbejder med. Det er et af de mål, som er opstillet for de lokale grupper i Caretaker-projektet. En mere direkte måde at gøre det på er at lave fugleture for interesserede, og som det fremgår andet steds på denne side, står Gribskovgruppen på søndag den 28. maj for en fugletur i Møllekrogen og Stenholt Indelukke med Per E. Pedersen og Peter Petersen som ledere. Amtsavisen bragte osse en omtale af denne tur, som artiklen gav god baggrund for.


24-05-2006: RØDEDAM GENOPSTÅR SOM SØ I GRIBSKOV

Hvis man har færdedes i skoven omkring Fruebjerg den seneste tid, vil man have lagt mærke til en betydelig rydning af nåletræer i det område mellem Fruebjergvej og Madsvej, som en gang gav plads til Rødedam, i sin tid Gribskovs næststørste sø. Ud over fjernelsen af nåletræerne blev grøfter, der ledte vand bort fra området, kastet til, og således er Rødedam genopstået som sø. På den Europæiske Nationalparkdag i dag præsenterer distriktet søen for offentligheden.

Søen er et af de projekter, som der kom udkast til i Pilotprojektet Nationalpark Nordsjælland, og som har kunnet realiseres uanset, om nationalparken kommer eller ej. Svaleklire er allerede set ved søen, mens der endnu kun var pytter af vand i den, så den har nok potentiale til at blive en sø af samme værdi som den få år gamle Sandskredssø ved Femvejskorset, der har Lille Lappedykker, Gråand, Hvinand, Blishøne og Svaleklire som ynglefugle.


19-05-2006: STORKE I ESRUM – OG NY REDE PÅ MØLLEGÅRDEN!

I begyndelsen af maj færdedes op til tre Hvide Storke på engene ved Esrum kloster og Møllegården. I hver fald to synes at have været ringmærkede storke fra det noget mislykkede svenske storkeprojekt i Skåne, hvor storkene foretrækker at overvintre og blive fodret i stedet for at trække bort, som vilde storke gør. Men Frederiksborg skovdistrikt fattede interesse for storkene og satte omgående et par skovløbere i gang med at bygge rede på Møllegården til storkene.

Med hjælp fra en 32 meter høj lift kom reden på plads på møllens skorsten den 4. maj. Og onsdag den 17 maj vendte en stork tilbage til Esrum og tog reden i øjesyn, som det kan ses på billeder på skovdistriktets hjemmeside. Den menes at komme fra den rede i Hvedstrup, som et par svenske projektstorke har ynglet i i et par år. Hvis der kommer en stork mere, er det nok osse en svensk stork, og ornitologisk set er det ikke særligt interessant, men folk vil have underholdning, og det giver man dem så!

SENESTE NYT: Op til i dag d. 31. maj er der fortsat kun set én stork ved reden i Esrum!



08-05-2006: HVIDBRYSTET SLØRUGLE I GRIBSKOV – DECEMBER 2005.

Om eftermiddagen den 21. december 2005 er Bent Jensen som så ofte før på en runde i Gribskov for at tjekke Natugler i ugle- og hvinandekasser. Det gælder om at kontrollere allerede mærkede ugler og måske finde ugler, som endnu ikke er ringmærkede. Han er sammen med biologen Peter Sunde, som i disse år i Gribskov gennemfører et forskningsprojekt om Natugle.

Nu er de ved en Hvinandekasse inde i den centrale del af Gribskov. Bent sætter en ketsjer for hullet for at fange uglen, hvis der er én, og hvis den vil ud. Nogen gange kan der for resten være et par, som opholder sig i samme kasse! Og en ugle kommer der drønende ud i ketsjeren – men en Natugle er det ikke, derimod en Slørugle! Og det er en ganske stor sjældenhed i Nordsjælland. Ydermere viser den sig at være helt hvid på undersiden, og så er det racen Tyto alba alba (på engelsk White-breasted Barn Owl), som slet ikke normalt forekommer i Danmark, men er ynglefugl i Storbritannien, Vest- og Sydeuropa. De Slørugler, som yngler i Danmark, hører til racen Tyto alba guttata (engelsk: Dark-breasted Barn Owl).

Det er usædvanligt at finde en Slørugle midt inde i en stor skov, og så tilmed en gæst sydfra. Bent Jensen får med hjælp fra Peter Sunde foreviget uglen i en række billeder, som han har stillet til rådighed for vores hjemmeside. Nogle af dem vil kunne ses her på siden i resten af maj måned. Efter registrering og fotografering blev uglen sat tilbage i kassen, men den for omgående ud igen, gik højt til vejrs og fløj bort mod NW og blev ikke set siden. En lille måned senere blev den afløst af en uglegæst nordfra – Høgeuglen, som gennem to måneder trak mange fuglekiggere til Gribskov. Bent Jensen har ønsket at hemmeligholde observationen indtil nu for at undgå ståhej omkring kasserne i forbindelse med de mange besøg til Høgeuglen.

Ifølge Projekt Slørugle blev der i 2005 registreret 277 ynglepar af Slørugle i Danmark, og bortset fra 3 par på Fyn og 3 par på Bornholm samt 1 par i Storstrøms amt ynglede de alle i Jylland. På projektets hjemmeside er der statistik over ynglepar tilbage til 1998, og i intet af årene op til og med 2005 er der kendte ynglepar i Frederiksborg, Københavns, Roskilde og Vestsjællands amter.

Tilbage i 1988 blev der meldt om op til 6 Slørugler – måske ynglefugle – i cirklen København-Roskilde-Frederikssund-Hillerød. Om en eller anden af dem nåede til Gribskovområdet kender vi ikke til. Ellers optræder Slørugle i rapporten Fugle på Sjælland (som udkom årligt op til 2000) kun nogle få gange i Nordsjælland senere hen: han og hun i 1990 på ikke navngivet lokalitet, én på Gilbjerghoved blev set fire gange i løbet af 14 dage i efteråret 1992 og ringmærket 7. oktober! I begyndelsen af marts 1993 hævdede to fugle territorium, også på et ikke navngivet sted, og endelig fandt man gamle fjer og gylp fra Slørugle på et loft i Nordsjælland 22. juli 1996. Og i DOFbasen er der ikke en eneste observation af Slørugle fra Frederiksborg amt, før den hvide ugle fra Gribskov nu er blevet lagt ind. Projekt Slørugle kan melde om 277 ynglepar i Danmark i 2005, heraf de 270 i Jylland!

Ganske vist havde Frederiksborg Amts Avis 27. maj 2002 en historie med overskriften: Sløruglen yngler igen på Sjælland! Og det har den gjort i mange år, uden at ornitologerne vidste det, fortæller en mand fra Gørløse, hvis træ uglerne har haft rede i. Alex Rosendahl fra Københavnsafdelingen af D.O.F. bliver ringet op af avisen og jubler: en regulær sensation! Historien kommer frem, fordi et par mistænkelige mænd var ved at skaffe sig adgang til uglereden, måske for at stjæle unger. De kunne have indbragt 5000 kroner per styk, oplyser Rosendahl. Men to dage senere må avisen i en notits meddele, at opmærksomheden omkring uglerne i Gørløse har afsløret, at det drejede sig om den mere almindelige Natugle, fuglene havde det i øvrigt godt trods den store opmærksomhed, som der var blevet skabt omkring deres liv.






22-04-2006: HUGST OG SANKNING I SKOVEN!

Gribskovgruppen har i 2005 flere gange haft emnet om hugst og sankning oppe til debat med Frederiksborg statsskovdistrikt (se Nyheder 24-08-2005), endnu ved vores sidste møde i november havde distriktet imidlertid ikke fastlagt nogen præcis politik på området, men afgav visse løfter (se Nyheder 10-11-2005). Hvad vi ser som kerneområder, synes ikke at blive påvirket, fordi de indgår i naturskovsstrategien, og der tages hensyn til Svaleklire, når nåleskov ryddes om foråret.

Der er imidlertid fortsat meget store områder af skoven, som påvirkes af så vel hugst som sankning, også i yngletiden. Derfor rettede vi i marts en ny henvendelse til distriktet om problematikken. I et svar har distriktet ikke noget egentligt nyt at sige, man fortsætter den hidtidige politik. Det indebærer, at der skeles ganske meget til, hvilke varetyper der kan sælges og hvornår. Og sankning vil forekomme, hvor der er hugget eller udtyndet. Generelt forsøger man at få sankningen overstået i april og maj, og at få den koncentreret ret nær stier og veje. Men visse steder vil der også i 2006 efter vurdering blive givet mulighed for sankning efter 1. maj!

Gribskovgruppen har drøftet denne sag på sit arbejdsmøde i april. Vi kan fortsat ikke forstå, hvordan andre skovdistrikter – bl.a. skovriderens eget gamle distrikt – kan arbejde med en sankningspolitik, der begrænser aktiviteten til vinterhalvåret, men det kan Frederiksborg distriktet ikke! Og vi har i 2004 og 2005 fundet graverende og sene eksempler på både hugst og sankning, som gør, at vi har besluttet

- at i 2006 registrerer Gribskovgruppen et hvert tilfælde af sankning, som den støder på mellem 1. maj og 31. juli. Vi vil også registrere de tilfælde af hugst, som vi støder på. Til efteråret vil vi sammenstille fakta og forelægge dem for distriktet, hvis der er mange og/eller graverende tilfælde.

Vores overordnede ønske er fortsat, at skoven holdes fri for sankning fra 1. marts til 31. august, og at hugst begrænses så meget som muligt i denne periode, som er de fleste dyrs yngletid.



29-03-2006: WWF STØTTER EN NORDSJÆLLANDSK NATIONALPARK!

I vores forrige nyhed kunne man læse om begrænset interesse hos danskerne for en nationalpark i Nordsjælland, så hellere Lille Vildmose eller Møns klint. Men WWF Verdensnaturfonden har osse analyseret de syv pilotprojekter, og mener, at projekterne i Thy, Lille Vildmose og Nordsjælland er oplagte kandidater, fordi de rummer naturkvalitet, potentiale og visioner, ifølge Frederiksborg Amts Avis 29. marts.

Kongernes Nordsjælland er langt fra vild natur, siger Tommy Dybbro fra WWF, men det har nogle statsejede kerneområder, hvor et løft af naturen kan ske, for eksempel som urørt skov. Han ser det som et meget langsigtet projekt, hvor det hen ad vejen bliver muligt at naturgenoprette landskaber mellem skovene og søerne, fordi mange bylandmænd vil kunne indse mulighederne i projektet i stedet for begrænsningerne. Især når lovgivningen følger med og sikrer erstatning for mistet råderet. Dybbro og WWF synes ikke om, at man måske kun vil starte et eller to projekter. Der kan måske gå fem år, før næste fase så kommer. Det er for lang tid, og der bliver for få erfaringer med kun en eller to nationalparker at begynde med. Derfor anbefaler WWF miljøminster Connie Hedegaard at starte med fire eller fem projekter.


11-03-2006: HELLERE LILLE VILDMOSE END GRIBSKOV SOM NATIONALPARK!

Nu har Den nationale Følgegruppe afleveret sin indstilling om nationalparker til miljøministeren med anbefalinger af de kendte pilotprojekter, herunder Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Samtidig foreligger resultatet af en slags brugerundersøgelse, som bl.a. Landbohøjskolens afdeling Skov & Landskab og Skov- og naturstyrelsen har lavet om danskernes holdning til projekterne. Og af denne fremgår det, at Nordsjælland rangerer lavt, kun Læsø ligger lavere.

Der blev udsendt 1.932 spørgeskemaer og 873 kom retur, nok fra de mest interesserede. Og i en rangordning af projekterne kommer Lille Vildmose – med Kongeørne, vildsvin og vildheste – øverst, mens altså Nordsjælland og Læsø havner nederst. Undersøgelsen viser osse, at mere end halvdelen af nordsjællænderne enten slet ikke har hørt om projektet eller ikke har holdt sig løbende orienteret, hvad der nok kan undre, eftersom næppe noget pilotprojekt har været så grundigt og bredt gennemført som netop det nordsjællandske! Betalingsviljen kniber det osse med i Nordsjælland, her er man kun villig til at betale 808 kroner pr. husstand om året, igen havner kun Læsø længere nede, mens Lille Vildmose kan få over 300 kroner mere! Endvidere er folk blevet spurgt om, hvad de synes, der er vigtigst i en nationalpark, og her er naturbeskyttelse klart højest prioriteret, rekreative muligheder og kulturhistorie ligger osse højt.

Til Hillerødposten siger Per Tærsbøl, borgmester i Helsingør og formand for pilotprojektets styregruppe i Nordsjælland, at han godt forstår, at nordsjællænderne er mindst positive over for en nationalpark i deres eget område, fordi det er nemmere at forholde sig til begrænsede områder som Møns klint og Lille Vildmose. – Det lyder ikke rimeligt, når netop Nordsjællandsprojektet har været så bredt funderet, med mindre borgmesteren indirekte vil medgive, at man måske har slået et for stort brød op, som det bliver vanskeligt at få bagt, ikke mindst med henblik på de begrænsede økonomiske muligheder, som der indtil videre synes at være for nationalparkprojekterne. Den nationale Følgegruppes forslag om, at projekterne skal kunne få støtte fra EU’s danske del af den såkaldte landdistriktspulje på 7 milliarder kroner, møder foreløbig modstand fra fødevareminister Hans Chr. Schmidt, som administrerer puljen. Det ville ellers give mulighed for at sætte mere end bare et eller to projekter i gang i 2008.






01-03-2006: I 2006 TÆLLER VI DUEHØG, GULBUG OG MANGE ANDRE FUGLE

På et arbejdsmøde 24. februar bestemte Gribskovgruppen sig for, hvilke fugle vi vil optælle i Gribskovområdet i 2006 ud over de 4 arter, som udgør udpegningsgrundlaget for Gribskov som EU-fuglebeskyttelsesområde.

Som nyt har vi valgt at forsøge en optælling af Duehøg, en karakterart for Gribskov. Vi ved godt, at vi ikke kan regne med at finde alle ynglepar uden videre, så det bliver en start på en ny kortlægning af arten i Gribskovområdet over flere år. Bestanden blev i 1994 vurderet til at være på 9 ynglepar. Eftersøgningen af Duehøg kan udbygge vores overblik over rovfuglereder i skoven og dermed osse hjælpe til fund af andre rovfugle som Hvepsevåge, der er meget svær at finde på redeplads.

I 2005 havde vi gerne villet optælle Skovsnepper i Gribskov, men desværre fik vi lavet for få natture til, at vi kunne lægge et rimeligt tal på ynglepar frem. Vi forsøger så igen i år og kombinerer det med eftersøgning af andre skumrings- og nataktive arter som Plettet Rørvagtel, Natravn og Hedelærke.

Vi vil osse være særligt opmærksomme på, om der igen i år skulle dukke Korttået Træløber og Rødtoppet Fuglekonge op i skoven i yngletiden som i 2005, lige som vi vil forsøge at få et begreb om, hvor mange – eller få – Gulbuge, der findes i vores område. Gulbug er en art i tilbagegang, som forekommer på Gullisten som opmærksomhedskrævende.

En oversigt over alle de 18 arter, som vi vil eftersøge og registrere i 2006, findes på vores nye side: Arbejdsplan.





11-02-2006: LODS- OG GRUNDEJERE – OG NOGLE ORNITOLOGER - STÆRKT IMOD DE ENDELIGE FORSLAG TIL SØSTIERNE RUNDT OM ARRESØ OG ESRUM SØ!

I efteråret fremlagde Frederiksborg amt på offentlige møder forslag til de stier rundt om Arresø og Esrum sø, som faktisk har været med i regionplanen siden 1980’erne. Først i 2005 nærmede de sig realisering, idet der i en finanslovspulje i marts 2005 bl.a. blev mulighed for medfinansiering af stier, dog med det krav, at de skulle være så vel sammenhængende som rekreative. På begge møder var der markant modstand fra berørte lodsejere, for Esrum søs vedkommende mest markant fra ejeren af Endruplund ved Fredensborg. Også nogle ornitologer var kritiske, fordi man frygtede for megen forstyrrelse ved begge søer, som ville afholde de såkaldte store vingefang – i første række Havørn, Rød Glente og Fiskeørn – fra at slå sig ned og yngle ved søerne.

Siden har amtets biologer og Frederiksborg statsskovdistrikt forhandlet med både grundejere og ornitologer, og i januar fremlagde amtet så de reviderede forslag til stier, hvor man i nogen grad har imødekommet protester, synspunkter og forslag fra offentligheden. Man har dog ikke kunnet fravige de kriterier, som Frederiksborg amtsråd fastsatte i sin beslutning om oprettelse af stierne, f.eks. at de primært skal følge eksisterende stier og skov-og markveje, og at de kun i undtagelsestilfælde må løbe parallelt med landeveje. Dertil kommer det oprindelige kriterium om, at stierne skal være rekreative = naturstier - og sammenhængende. Ydermere kræver regionplanen forbindelse til det øvrige stinet i regionen.

De reviderede forslag kunne diskuteres på offentlige møder i denne uge på amtsgården i Hillerød, onsdag for Esrum sø og torsdag for Arresø. Der var rigtigt godt fremmøde til begge møder. Lods- og grundejere dominerede diskussionen, og de var slet ikke tilfredse med de nye forslag. Skulle man følge deres indvendinger for områder som østsiden af Esrum sø, Pramvej i Nødebo, områderne ved Lykkesholm og Store Lyngby samt ikke mindst Arrenæs, så ville stierne ikke kunne leve op til de fastsatte kriterier. På Esrum søs østside og Arresøs sydside ville stierne – især for cyklister - i ret stort omfang skulle løbe langs med landevejene (hvad Arresøstien i forvejen kommer til på flere km mellem Store Lyngby og Kregme), i Nødebo ville cyklister blive henvist til Nødebovej gennem hele byen, og på Arrenæs skulle der helst slet ikke være adgang, eller kun langt fra vandet!

Ornitologerne affandt sig noget mere med de nye forslag, som for Esrum søs vedkommende indebærer, at stien trækkes længere bort fra Eskehoved på nordbredden og fra Kobæk vig på østsiden. Hvad angår Arrenæs, var der dog hård modstand mod at lade stien følge bredden rundt i skoven i NØ, man foretrækker at friholde Avderød skov for trafik og lade stien gå ud til nordenden og ned langs vestdelen.

Der blev også plads til bekymrede indlæg om risikoen for hård mountanbiketrafik på stierne, noget som amtets miljøudvalgsformand Philip Heimbürger ville se omhyggeligt på. Endelig var der positive stemmer, som var glade for stierne, ikke mindst Kirsten Kragh fra Friluftsrådet. Og Arne Olesen fra Gribskovgruppen gav udtryk for, at forslagene var en fornuftig balance mellem hensyn til natur og dyreliv på den ene side og hensyn til offentlighedens interesse i at få bedre adgang til områder, der indgår i en mulig kommende nationalpark.

Der blev ganske vist lavet visse aftaler på de to aftener om yderligere møder mellem parterne for enkelte rettelser i forslagene, men hovedindtrykket er, at større indrømmelser eller ændringer kun kan gives af politikerne, som skal behandle forslagene i marts. Fra lodsejere ved begge søer er der lagt op til retssager, og Ivan Abramovic fra Arresøgruppen truer med klage over en afgørelse i amtsrådet, der følger biologernes og skovdistriktets forslag. Det interessante er, om retssager kan have opsættende virkning for realisering af stierne. Det bliver i så fald ikke Frederiksborg amt, der kommer til at gøre det, idet amtet jo nedlægges pr. 1. januar 2007. De afsatte midler overføres i så fald til Skov- og naturstyrelsen, som kommer til at stå for gennemførelse af stiprojekterne.

Går det ikke så galt, vil der blive åstedsforretninger for berørte jorder i juni i år, og i oktober 2006 igangsættes ekspropriationerne. Kort over de foreslåede stier kan ses på amtets hjemmeside: www.fa.dk/tekmil .


08-02-2006: VINTERFUGLE I GRIBSKOVOMRÅDET – HVAD ER DER SET EFTER NYTÅR?

HØGEUGLEN, som i lørdags havde været i Gribskov i 3 uger, er stadigvæk det store trækplaster for fugleinteresserede. Næsten hver dag meldes fuglen ud på DOFBASEN og på DOF-call. Adskillige grupper af fuglekiggere fra England og Tyskland har besøgt krydset ved Ottevejshus-stjernen for at få et X for en ny art! Der er ikke mange fugle at konkurrere med i denne vinter. En skov uden føde tiltrækker ikke gæster som Bog- og Kvækerfinker eller Korsnæb, og skovens egne fugle søger ud mod kanterne med åbent land og beboelse for at finde mad. Traver man en god og lang tur i skoven vil der dog også i denne vinter være mulighed for at se og høre DUEHØG og RAVN, og selvfølgelig MUSVÅGE og SPURVEHØG. Og med lidt held SORTSPÆTTE, som ellers er meget stille for tiden – og LILLE FLAGSPÆTTE er også set i skoven efter nytår.

HAVØRN har det meste af januar kunnet ses i Esrum sø, ofte 2 gamle fugle og en yngre i sit tredje leveår, sidstnævnte har også været set i Gribskov ved Skovkilde, Sandport, siddende i et træ med and i fangerne. På isen i vigen i Møllekrogen er der flere gange set Havørne med bytte. Men for godt 1 uge siden, da isen lagde sig over hele søen, forsvandt ørnene, da spisekammeret så at sige lukkede! Der er dog en hel del Gråænder tilbage i søens nordøstlige del ved en mindre våge – den eneste – men her er der også livlig trafik af issejlere, så her kommer ørnene næppe med det første!

På DOFBASEN er der netop meldt ud, at en ung KONGEØRN er set ved Strødam Engsø, ædende et bytte. Da den unge Kongeørn ved Langstrup mose samtidigt er set i sit område, kunne det altså se ud til, at der er to Kongeørne i Nordsjælland for tiden! Imidlertid er begge rapporter på DOFBASEN andenhåndsrapporter, og fra den som så den foreligger der ikke nogen ordentlig beskrivelse udover, at fuglen havde hvide vingepletter. Så det må være op til hver enkelt at tro, hvad man vil. Desværre lægges der ofte observationer af usædvanlige fugle ind på DOFBASEN, uden at observatøren bringer en ordentlig beskrivelse af fuglen.

Blå Kærhøg og Fjeldvåge er andre vintergæster blandt rovfuglene, men af disse er der kun set en enkelt hun af BLÅ KÆRHØG ved Solbjerg Engsø.

RØRDRUM er nok en ganske stor fugl, men ofte svær at se i yngletiden, når den opholder sig i store rørskove. Men når isen lukker alt til, søger de få Rødrummer, som ikke er trukket bort fra landet, hen, hvor der endnu er lidt åbent vand. I januar har den været set ved Pøleåen i Strødam og for få dage siden i Møllekrogen. Her fandt Arne Olesen og Per Pedersen fra Gribskovgruppen den dog ikke, da de i søndags talte op i området. Og de var endda de første den morgen. Rørdrum er ligledes set ved Strødam Engsø. En anden sumpfugl er VANDRIKSE, som også for nogle fås vedkommende kan finde på at blive i Danmark om vinteren. Den er i år blevet set i Strødamområdet.

Til gengæld fandt Arne og Per den morgen i Møllekrogen en ISFUGL i en meget lille våge ved broen over udløbet fra Egelundssø til vigen! Et billede af den kan lige nu ses her på siden: Nyeste billede! Og lidt senere fandt de en ny Isfugl i Pøleåen ved Strødam engsø. Her er fuglen set flere gange. Endelig kan Isfugl også ses ved Esrum Møllegård i mølledammen og åen, undertiden endda to. I Strødam kan man have held til at se en dagrastende NATUGLE i en uglekasse, som er synlig fra den sydlige del af Pøleåstien.

VANDSTÆR er normalt en fast vintergæst her i området på flere lokaliteter, men i denne isvinter er den ikke stabil på nogen lokalitet. Den er i januar meldt hyppigst fra Esrum Møllegård, og er enkelte gange set i Strødam Engsøs stryg. Men hverken her eller i Solbjerg Engsø er den en sikker art i vinter. Nok er der ikke invasion af Korsnæb i denne vinter, men småflokke af LILLE KORSNÆB er dog blevet set og hørt i Gribskov, så enkelte ynglepar er der mulighed for. Korsnæb yngler allerede nu i februar uanset vejret, fordi nåletræerne har frøsætning nu! STOR TORNSKADE ses hver vinter med adskillige eksemplarer i vores område, især på de større lysninger i skoven. Men snevinteren har drevet dem væk fra de steder, hvor de blev set før jul, og i januar er der kun set en enkelt i Odderdamsvang. I januar har der også været fugle ved Esrum Møllegård og Strødam Engsø.

Så der er altså trods alt mulighed for at se både de mere almindelige fugle, selv om de er næsten helt væk fra skoven, og de mere ualmindelige arter, som vi har fortalt om her, hvis man har lyst og tålmodighed. Du kan altid selv se, hvad der er blevet set af fugle og andre dyr her i området ved at gå ind på siden Dellokaliteter. Hvis der ud for en lokalitet forekommer : (obs) – betyder det, at der på DOFBASEN er observationer inden for den sidste måneds forløb at se, og dem får du frem ved simpelt hen at markere på : (obs). God fornøjelse!






27-01-2006: NU HAR HØGEUGLEN VÆRET HER I 14 DAGE!

Redaktøren havde selv fornøjelsen i eftermiddag at se Høgeuglen i Gribskov i halvanden time, siddende tæt på Stutterivej og P-pladsen i en knækket og udgået gran. Den har i den seneste uge især været set på en større rydning 100 m mod N ad Stutterivej, men er også blevet observeret nær stjernen som i eftermiddag, desuden tidligere på ugen både ved Odderdamsvej og ved Møllerens vej, fundstedet. Sidste søndag kom der melding om, at en anden Høgeugle skulle være hørt og set ved Grønnevej, ret tæt på den oprindelige. Men dette er ikke blevet så godt dokumenteret, at vi tør regne den for den tiende Høgeugle i Gribskov.

Høgeuglen er adskillige gange set fange og æde bytte, især mus. Men Per Pedersen fra Gribskovgruppen så den i søndag d. 22. januar dels jage brat ind i grantræer, mens sneen føg om den. Muligt bytte kunne være Fuglekonge. Lidt senere så han den slå en Rødhals, som den derefter åd, siddende på en lav stub. Pers billede kan i øjeblikket ses her på hjemmesiden på Litteratur-siden!

Høgeuglen vækker ganske stor interesse. Den har allerede figureret to gange i Frederiksborg Amts Avis med tekst og billede. Flere grupper af engelske ornitologer er taget til Danmark for se den, sådan som man har oplevet det før, når Høgeugler gæster Danmark. Kikser det med at finde den i Gribskov – nogle dage er den rigtigt svær at finde – sætter englænderne deres lid til i stedet at se en af de Høgeugler, som for tiden gæster Skåne.

Høgeuglen har nu været i skoven i 14 dage siden fundet den 14. januar. Den er kun blevet set i et område omkring Ottevejshus-stjernen med en radius på 200-300 m., især på de store lysninger ved Møllerens vej og Stutterivej, men også ved Odderdamsvej og på andendagen 15. januar i tæt granskov bag lysningen ved Møllerens vej, og så i dag igen på en lille lysning i skov men heldigt nok synlig fra Stutterivej.




18-01-2006: MERE OM HØGEUGLER I GRIBSKOV!

Efter at have skrevet om Høgeugle i Gribskov her og andet steds, har redaktøren fået flere reaktioner og er selv gået dybere i arkiverne, d.v.s. udover DOFBASEN også oversigt fra Sjældenhedsudvalget i D.O.F. (SU) og udgaver af årsrapporterne Fugle på Sjælland (FupS).

Hermed kommer vi op på ikke mindre end ni Høgeugler i Gribskov. Forekomsterne er disse:

Sept. 1983 – april 1984 6 Gribskov samlet (se senere).
23.12.1989 1 Gribskov (ingen nærmere oplysninger).
20.11.1995 – 13.03.1996 1 Lysning ved Stutterivej, Storkevad.
14.01.2006 - ? 1 Lysning ved Møllerens vej, Ottevejshus-stjernen.

I 1983-84 fandt en hidtil uset invasion af Høgeugler sted i Danmark. FupS anslår antallet af Høgeugler på Sjælland denne vinter til 75, hvoraf altså 6 i Gribskov og desuden 3-4 i vores naboskov Store Dyrehave! En af de første ugler blev set i Gribskov i begyndelsen af september 1983.

Her et citat fra FupS 84/1, hvor man bl.a. refererer observatørers oplevelser med Høgeuglerne:

- Under de mange Kvækerfinker (flere millioner), der opholdt sig ved Vandmosen i Gribskov i februar, sås Høgeugle samle trafikdræbte Kvækerfinker op langs vejsiderne. Det kunne blive til mange i de dage, så den lavede spisekamre ved at hænge dem op i grenkløfter i de nærmeste træer – nærmest på tornskade-maner.

I Tisvilde hegn endte en ret stationær Høgeugle i fangerne på en Duehøg! En oplevede en kamp mellem Høgeugle og Brud, men Bruden kæmpede så hårdt, at uglen opgav. Ellers var det mest mus samt mosegrise, som man kunne se Høgeuglerne fange. Vores aktuelle Høgeugle er set i strid med en Ravn, og fra invasionsdagene berettes om aggressive udfald fra Høgeugle mod Natugler, Skovhornugler, Gråkrager og Husskader, når de kom for nært på uglens jagtområde. Selv Sortspætte var den efter flere gange!

I Tisvilde hegn er Høgeugle ikke blevet set siden invasionen i 1983/84. I Nordsjælland i øvrigt er der - bortset fra invasionsvinteren – fund af enkelte fugle fra: Horserød hegn (21.12.1982-20.03.1983), Gurre Vang (02.02.1983, lige som Gribskovfuglen 8 dage senere heller ikke på SU-listen), Store Dyrehave (06.11.1986-24.02.1987), Uggeløse skov (29.12.1989), Gilbjerghoved (20.10.1999), Jægerspris Nordskov (13.10.2002).

Uden sammenligning med Svaleklire i øvrigt kan man således roligt konkludere, at også for Høgeugler er Hillerødskovene et kerneområde i Danmark, selv om det her kun gælder et vinterbesøg!



16-01-2006: HØGEUGLE I GRIBSKOV IGEN – 10 ÅR EFTER DEN FORRIGE!

Lørdag 14. januar opdagede naturfotografen Kim Lunding på en tur i Gribskov en ugle siddende fint i en udgået gran på en lysning ved Ottevejshus-stjernen. Han måtte lige tjekke med en bekendt for at få bestemt den som Høgeugle! Og så gik alarmen. Kun få nåede dog at se uglen lørdag. Men søndag d. 15. var de første på plads og så uglen kl. 7.50. Men så blev det vanskeligere, og da de første to fra Gribskovgruppen var på plads før halv ni, var fuglen fløjet. Omkring middag lod den sig dog se igen af de omkring 50 fuglekiggere, som nu var på stedet. Så forsvandt den igen. Og da Gribskovgruppen var samlet ved 13-tiden, var der fortsat ingen fugl, så en del gav sig til at lede nær og mere fjernt – f.eks. på andre, kendte lysninger i nærheden.

Og så ved 14-tiden fandt nogle den inde i den tætte granskov nær ved lysningen! Her sad den fint i en lille birk, som stod alene på en ganske lille lysning. De næste to timer så vel 50 mennesker fuglen på ganske nært hold, ned til 10 m! Den sidste halve af de to timer flyttede den ganske vist 20 m til en endnu mindre birk i en endnu mindre lysning – men stadig et taknemmeligt fotoobjekt. Og den samlede Gribskovgruppe kunne glæde sig over synet, som det kan ses på et foto på siden Gribskovgruppen.

Der er dårligt med føde i skoven i år – og langt mellem fuglene. Så liver det op, når en sjælden ugle besøger skoven. Høgeuglen er normalt standfugl i Nordskandinavien og Nordrusland, men nu og da kommer der større eller mindre invasioner sydpå, enkelte år endog til Danmark. Sidst Gribskov havde besøg af en Høgeugle var for 10 år siden , da en opholdt sig på en lysning ved Stutterivej nær Storkevad. Ifølge DOFBASEN blev den observeret her fra 20.11.1995 til 13.03.1996. Ellers kan der på DOFBASEN kun findes oplysning om endnu et fund i Gribskov af Høgeugle, nemlig 1 18.10.1983, der er ikke yderligere oplysninger om dette fund. Der kan måske gemme sig fund i arkiver, som endnu ikke er lagt ind på DOFBASEN – måske aldrig bliver det. Men man kan roligt betegne Høgeugle som en sjælden gæst ikke kun i Gribskov, men i Danmark, selv om der lige nu er to fugle i landet, den anden har i en månedstid opholdt sig ved Hjardemål i Nordjylland.

Men så skal man tilbage til 2002, 2001 og 1997 for at finde en enkelt Høgeugle hvert af disse år, og i 1995 og 1996 er der også kun én fugl i landet – i hvert fald én der bliver fundet, for en Høgeugle kan nemt blive overset i større skove ved vintertid - nemlig den allerede omtalte fra Gribskov. Og så er der baglæns set fem år uden sete Høgeugler – altså tilbage til 1991.

Søndag d. 8. januar havde nogle feltornitologer lavet eftersøgning efter Høgeugle i Nordsjællands skove, fordi der var en lille invasion i Sydsverige samt uglen ved Hjardemål. Det gav ikke nogle sjældne ugler – hverken i Tisvilde hegn, som man især sigtede på, eller Gribskov. Denne redaktør gennemvandrede selv store dele af skoven på meget besværlige isglatte veje, også lysningen ved Møllerens vej blev omhyggeligt undersøgt, bl.a. efter Stor Tornskade, som tidligere på vinteren var set her. Gad vide om uglen allerede da sad i skoven men gemt lidt af vejen på det tidspunkt. Men en uge senere falder appelsinen i Aladdins turban! A propos Tisvilde hegn findes der på DOFBASEN ingen oplysninger om fund af Høgeugle der, mens Gribskov nu altså har sit tredje fund!

P.S. Mandag 16. januar blev Høgeuglen set fint på lysningen ved Møllerens vej, men den flyttede sig også ind imellem, som det fremgår af kommentarer til dagens observationer på DOFBASEN.


10-11-2005: GODT MØDE MELLEM SKOVDISTRIKTET OG GRIBSKOVGRUPPEN!

I går blev der afholdt et møde mellem Gribskovgruppen og Frederiksborg statsskovdistrikt som indledning til et tættere samarbejde mellem de to parter. På de årlige såkaldte DOF-møder med distriktet deltager Gribskovgruppen kun med én repræsentant og disse møder omfatter i sagens natur desuden meget mere end Gribskovområdet. Fra skovdistriktet deltog skovrider Jens Bjerregaard Christensen, souschef Hans Holbech og skovfogederne Jens Ole Andersen, Jan Erik Løvgren og Søren Agerlund Rasmussen i mødet, og fra Gribskovgruppen koordinator Arne Olesen samt caretakerne Per E. Pedersen og Peter Petersen.

Det blev et godt møde, hvor en række spørgsmål blev besvaret og afklaret. Gribskovgruppen fortalte om baggrunden for IBA-projektet og om Status 2005 for de ynglefugle, som vi har registreret i år. Distriktet præciserede indholdet af naturskovsstrategien, som fra i år gælder for alle statsskove. Denne strategi, som bl.a. foreskriver stop for ren afdrift – altså total fældning af et helt område, plukhugst i gamle løvskovsområder, urørte engarealer og tilkastning af drængrøfter tilgodeser en række af de punkter, som Gribskovgruppen havde fremlagt.

Hvad angår problemet med hugst og sankning i yngletiden, vil det ikke finde sted i områder, som vi ser som kerneområder i skoven, fordi de nu er omfattet af naturskovsstrategien, f.eks. Stenholt Indelukke, Toggerup mose, Maglemose, Sandsskredssøen , Store og Lille Hessemose, Lille Gribsø og Bøndernes Tørvemose. Ved udtynding i 25-30 år gammel nåleskov, som er habitat for ynglende Svaleklire, vil der blive taget hensyn hertil. Distriktet har dog endnu ikke en færdig sankepolitik. Gribskovgruppen ser meget gerne – som tidligere berørt her – et stop for hugst og sankning i yngletiden. Mens der kan være problemer med totalt stop for hugst p.g.a. levering efter efterspørgsel, så kan stop for sankning realiseres, som det ses i andre skovdistrikter som København og Fussingø! Dette spørgsmål vil vi fortsat forfølge.

Drøftelserne drejede sig endvidere om emner som naturpleje i Stenholt Indelukke, etablering og pleje af næringsfattige områder – især ekstremfattigkær, vådområder og drængrøfter, enge og tilgroning. Som allerede nævnt bliver vores synspunkter på disse områder fremover i høj grad tilgodeset af natursskovsstrategien. Det overflødiggør imidlertid ikke, at vågne øjne følger med i, hvordan forløbet bliver, og kan sige til, hvis ting udvikler sig skævt og bliver overset af distriktet. Her ser Gribskovgruppen fortsat en vigtig opgave sideløbende med vores registrering af ynglefuglene!




28-10-2005: IKKE NOGET JORDDEPONI VED SOLBJERG ENGSØ – MEN MASSER AF JORDBUNKER!

Igennem flere år har ejeren til Falkendal i Kagerup, Jørn Føns Knudsen kæmpet for at få lov til at deponere store mængder jord på sine marker mellem Kagerup og Solbjerg engsø. Deponeringen skulle finde sted gennem syv år og samtidig have karakter af et naturgenopretningsprojekt. Der har været foretaget råstofudgravning på markerne for mange år siden, og nu ville gårdejeren retablere området gennem deponering af 530.000 kubikmeter jord. Det genoprettede naturområde ville offentligheden ikke få adgang til.

Der har været kørt mange ture omkring denne ansøgning, som vi tidligere har omtalt, da Helsinge kommune sidste sommer sagde endegyldigt nej til forslaget. I sommer afgjorde Naturklagenævnet en klage fra gårdejerparret med at sende sagen tilbage til Helsinge kommune til fornyet behandling, idet man ikke finder, at kommunen har truffet afgørelsen på et fuldt oplyst grundlag. Nævnet fastholder imidlertid, at der skal en landzonetilladelse til for at kunne gennemføre jorddeponiplanerne.

Helsinge kommune har derefter opfordret HUR til at komme på banen og foretage en VVM-screening af projektet til belysning af mulige konsekvenser for miljøet i området. Planerne vil i øvrigt ifølge Frederiksborg amt desuden kræve dispensation fra jordforureningsloven og tilladelser efter vejloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven! 25. oktober skulle HUR have vurderet, om man ville sætte en egentlig VVM-vurdering i gang af projektet, som ifølge HUR’s beregninger ville koste mellem 5 og 15 millioner kroner for deponering af de mængder, som der er tale om her

HUR’s administration har ifølge Frederiksborg Amts Avis anbefalet politikerne at afvise projektet, da en allerede foretagen VVM-screening er kommet til det resultat, at ”der ikke er væsentligt – om nogen – miljømæssige fordele ved projektet, der kan opveje ulemperne for nærområdet og habitatområdet Arresø”. Men da HUR skulle behandle sagen, var der ikke længere nogen sag, fordi ansøger havde trukket sin ansøgning!

Hvorfor ville Føns Knudsen ikke fortælle Frederiksborg Amts Avis, men det betyder ikke, at der er fred og ro i Kagerup. Sideløbende med jorddeponiprojektet har der verseret en anden sag efter, at laden til Falkendal nedbrændte for et par år siden. Langt om længe synes Føns Knudsen i gang med genopbygning, selv om forsikringssagen er uafklaret. Der er foretaget dybe udgravninger til laden, og jorden er anbragt i høje bunker og volde langs hans jord, ofte tæt ind til naboer, som frygter for, at der er tale om varige – og i givet fald ulovlige – volde. Naboer opfatter de nye tiltag som chikaner fra gårdejeren, fordi de har været imod jorddeponiplanerne.

Enhver besøgende ved Solbjerg Engsø har i årevis kunnet ærgre sig over de store halmdeponier i SØ, og i år har man så oven i købet kunnet følge den uskønne forvandling af markerne på østsiden til et månelandskab af jordbunker. Heldigvis hører de nærmeste jorder til engsøen under skovdistriktet, og denne bræmme er således forskånet for den vandalisering, som i øjeblikket finder sted, og som det er svært at se nogen ende på!


01-10-2005: COLLSTRUPGRUNDEN LIGGER DER STADIG – FORURENINGEN FORTSÆTTER!


Når man kører ad Jespervej gennem Stenholtsvang i den sydlige del af Gribskov, ser man, at skoven er indhegnet til den ene side og inden for står advarselstavler, der forbyder adgangen til forurenet grund. Her imprægnerede firmaet Collstrup telefonpæle og jernbanesveller for år tilbage, indtil det i 1977 flyttede fra området og efterlod det uden rensning. Ansvaret for oprydning blev endegyldigt placeret hos Collstrup ved en dom i Højesteret i 1996. 10 millioner kroner skulle firmaet betale til oprydningen.

Men da var firmaet for længst gået konkurs, og der var kun småpenge tilbage i boet! Og 10 millioner kroner rækker ikke langt til oprydning på Collstrupgrunden i dag. I den første af en serie artikler om store giftgrunde i Danmark, fortæller dagbladet POLITIKEN 25. september om Collstrupgrunden. Det vurderes, at det i dag vil koste 200-250 millioner kroner at rense grunden i Stenholtsvang. Det er dermed den giftgrund i Danmark, som det suverænt vil koste mest at rydde op på, langt mere end kendte giftgrunde som Cheminova, Stålvalseværket i Frederiksværk og Kærgård plantage i Oksbøl. En meget kendt og omtalt sag som Proms i Langebæk ligger på 10. pladsen med i denne sammenhæng kun 33 millioner kroner.

Frederiksborg amt opdagede i 1990, at indhegning og advarselstavler ikke kunne forhindre stoffet arsen, som er kræftfremkaldende, i at sive fra de afsvedne arealer i Stenholtsvang gennem jorden og ud i Danmarks reneste sø – Esrum sø! Til at begynde med et halvt kilo om året, langt mere end der naturligt findes i omgivelserne. Hvis mængden tiltager, udgør arsen en voksende risiko for plante- og dyrelivet i og omkring Esrum sø.

POLITIKEN skriver, at amtet regner med snart at gå i gang med at undersøge, hvor truet vandmiljøet rent faktisk er i dag, og om man kan reducere den store udgift ved mindre radikale løsninger end en total rensning af grunden.

Men amtet synger på sidste vers, og det er ikke entydigt klart, hvem der har ansvaret fra 2007. Den uafklarede situation omkring affaldsdepotet ved Stålvalseværket i Frederiksværk taler sit tydelige sprog. Konkursbo, kommune, amt eller stat? Hvem står der med det endelige økonomiske ansvar for en oprydning til 50-100 mill.kroner.

EU’s vandrammedirektiv kræver at vandløb, søer og fjorde skal have ”god økologisk tilstand” i 2015, lige som EU’s habitatdirektiv (der omfatter Esrum sø) og fuglebeskyttelsesdirektiv (der omfatter Gribskovområdet) kræver at dyre- og plantearter og naturtyper har ”god bevaringsstatus”. Og det betyder blandt andet, at giftgrunde og lossepladser, som truer vandmiljøet, skal renses eller fjernes. Miljøministerens foreløbige løsning på de enorme problemer er en overførsel af amternes årlige jordfoureningspulje på 300 mill. kroner til regionerne fra 2007. Men alene de 10 tungeste giftgrunde vil kræve mellem 1 og 2 milliarder kroner til oprydning!

Et kedeligt aspekt i hele problematikken er, at vandrammedirektivet rummer en undtagelse, som siger, at hvis en oprydning er uoverkommelig eller urimeligt dyr, kan man vente eller helt lade være at gøre noget ved det! Så med milliardregninger forude, er det desværre ikke utænkeligt, som POLITIKEN forudser, at undtagelsen f.eks. vil blive brugt på en imprægneringsgrund ved Esrum sø, hvis oprydning nemt kan løbe op i en kvart milliard kroner! Så i en overskuelig fremtid er der desværre nok stadig et afsvedent område i Gribskov, som feltornitologer og andre naturinteresserede skal holde sig borte fra!



16-09-2005: SKARVEN HOLDER STAND I MØLLEKROG – MEN ER SNART VÆK I SOLBJERG ENGSØ

Skarvkolonien i Solbjerg engsø er nok helt borte om et par år. I maj kunne vi registrere 48 reder med ynglende fugle, heraf 39 i kun tre af koloniens 10 oprindelige træer. Flere af dem er nu kun stubbe eller står med næsten nøgne stammer og giver kun mulighed for få reder. Og jorden er skarverne her ikke begyndt at yngle på, kun i et par lave buske. I 2004 rummede kolonien endnu 81 reder. Der er ikke uforstyrrede muligheder i nærheden, så kolonien ude på den store holm i søen er snart historie. Den nåede sit maksimum i 1999 med 464 reder.

Derimod er den store koloni i Møllekrog fortsat stabil, idet den i de senere år er rykket længere mod nord, efterhånden som træerne i reservatet, hvor kolonien opstod for 10 år siden, er blevet nedbrudt. Jörn Eskildsen har fra båd i 2005 for DMU optalt 628 reder, hvilket er en tilbagegang på 49 i.f.t. 2004 men dog det fjerdehøjeste i koloniens historie. Skovdistriktet har tidligere udtalt, at kolonien ville blive bekæmpet, hvis den flyttede ind i Nødeboholt skov. Nu sætter man sin lid til, at en lejrplads med bådebro, som ligger lige ud til vigen, vil hindre dette. Skarver kan ikke lide trafik nær deres yngleplads.

I Nordsjælland er der i de sidste par år opstået en anden meget stor koloni i Holløse bredning. Her har Jörn Eskildsen i år optalt 1.004 reder, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2004, og det er dermed den største koloni, som er forekommet i Nordsjælland. Det har ellers indtil i år været Møllekrog. I Holløse bredning bygger Skarven reder i de mange lave pilebuske, som nu ligger ude i vandet. Når de om føje år er væk, må Arresø stå for tur som kerneområde for ynglende Skarv i Nordsjælland. Jörn Eskildsens registreringer af Skarv i Danmark publiceres hvert år af Danmarks Miljø Undersøgelser i en egen arbejdsrapport. Rapporten kan læses eller hentes på DMU’s hjemmeside.


12-09-2005: EN NATIONALPARK SKAL VÆRE STØRRE END GRIBSKOV OG ESRUM SØ

På et offentligt møde med ca. 100 deltagere i Frederiksborghallen lørdag 12.9. blev det endelige forslag til en Nationalpark Nordsjælland fremlagt og kommenteret. Forslaget er allerede afleveret til miljøministeriet 1. juli. Her blev det fremlagt i kort form skriftligt og mundtligt, og repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Kulturmiljørådet i Nordsjælland gav deres varme støtte til forslaget. Så meget af det tre timer lange møde blev brugt til at sige noget, som allerede var velkendt for de fleste deltagere, hvad også fremgår af mandagens referater af mødet i POLITIKEN og Frederiksborg Amts Avis. Det kunne næppe være anderledes med den offentlighed, der har været om projektet. Så den eneste debat, som reelt fandt sted, drejede sig om landbrugets stilling til Nationalpark Nordsjælland.

Nordsjællands Landboforenings formand Poul Jensen markerede den modstand mod slutresultatet, som lå bag hans og foreningens udtræden af styregruppen kort før forslagets aflevering. Og han betonede, at denne udtræden var udtryk for, at landbruget ikke blot stillede med et mindretalsforslag i projektet, men at man reelt havde forladt projektet og fremsendt sit eget forslag direkte til ministeren, fordi slutresultatet lå alt for langt væk fra udgangspunktet. Foreningens eget forslag blev fremlagt, og det går ud på, at en nationalpark skal begrænses til Gribskov og Esrum sø samt nogle få, smalle korridorer langs åløb og lignende, der giver en vis forbindelse til andre statslige og fredede områder i Nordsjælland.

Når bortses fra den rabiate landmand fra Kagerup Jørn Føns Knudsen, som fortsat gør en del af Kagerup til en losseplads, var der ikke verbal støtte til Poul Jensen. F.eks. betonede Jette Bågøe fra Kulturmiljørådet, at når hun var svunget fra en skeptisk til en positiv holdning til projektet, lå det i ideen om de brede korridorer. Hermed var der skabt en mulighed for at bevare det typiske, nordsjællandske kulturlandskab: det åbne landbrugsland!

Bent Agerskov, som er formand for den nationale følgegruppe til det samlede nationalparksprojekt i Danmark, udtalte sig meget positivt om forslaget fra Nordsjælland. Han understregede, at formålet med nationalparker er forbedringer af naturen til fordel for plante- og dyreliv. Hvis der ikke sker naturforbedringer, kan man udmærket nøjes med den beskyttelse, som allerede findes for mange områder, fordi de er EU-fuglebeskyttelses- og habitatområder. Han fandt derfor Nordsjællands Landboforenings forslag uinteressant. Agerskov understregede, at der skal bruges rigtigt mange penge for at realisere nationalparker af kvalitet.

Hvad en nationalpark bør være, går et debatoplæg fra Verdensnaturfonden, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening nærmere ind på. Oplægget "Hvad er en dansk nationalpark?" er netop udsendt og vil kunne læse/hentes på foreningernes hjemmesider. Det vil kunne præge debatten i næste fase, hvor den nationale følgegruppe skal lave en overordnet indstilling til ministeren om nationalparker i Danmark. Dette skal ske inden 1. marts 2006. Men selv i bedste fald skal vi næppe vente at se den første nationalpark før i 2008. Og både Per Tærsbøl, formand for styregruppen i Nordsjælland og Bent Agerskov mente, at helt gennemførte projekter næppe ses før end om 20-30 år!


31-08-2005: HULDUEN I GRIBSKOV – OG INTERESSANTE SPURVEFUGLE!

Sidste år registrerede Gribskovgruppen ved siden af de arter, som vi følger gennem hele IBA-projektet, også Hulduen, som i Gribskov har et af sine kerneområder i landet. Uden systematisk eftersøgning af arten optalte vi 55 par, hvilket lå tæt på tallet fra Fuglenes Danmark 1993-94: 56-70 ynglepar. I år har vi nøje registreret hver observeret Huldue, og ud af det kommer et tal på 64 ynglepar. Bestanden kan således betragtes som stabil i området.

Også Ravn er fulgt igen i år med næsten samme tal som i 2004 som resultat: 2-3 ynglepar.

I år har vi også fulgt Misteldrossel og Kernebider specielt. Vi har observeret 26 syngende Misteldrosler, som altså er sandsynlige ynglepar. Sidst arten blev optalt i Gribskov, var i 1993-94 under Fuglenes Danmark: 21-24 par! .

Kernebider færdes gerne oppe i trækronerne og har en lavmælt stemme. En bestandsopgørelse må basere sig på iagttagne fugle i ynglesæsonen og laves med forsigtighed. Vi vover det ene øje og får 39 ynglepar ud af tallene. Og hvad sagde Fuglenes Danmark 1993-94 om arten: 33-41 par!

Altså to sparsomt forekommende ynglefugle i skoven men med stabile bestande. Vil du læse mere om disse to arter, så find dem på linket Danmarks Fugle her på siden.

Af andre interessante arter i skoven i år bør nævnes følgende: Hedelærke, en forsvundet art som er kommet tilbage (se Nyheder 15.06.) – Rødtoppet Fuglekonge, en svær registret art men i år set og hørt syngende i et antal, som kan læses som 3-4 ynglepar. Den har tidligere kun været sporadisk observeret i skoven – Korttået Træløber med 1 ynglepar ved Dronningens Bøge. Det er første gang, at arten er observeret i skoven, mens slægtningen Træløber er almindelig. Vi vender senere tilbage her på siden med mere stof om Rødtoppet Fuglekonge og Korttået Træløber.






29-08-2005: STOR BESTAND AF RØDRYGGET TORNSKADE – GÅR HVEPSEVÅGEN FREM?

Gribskovgruppen har nu afsluttet sin bearbejdning af indsamlede data for ynglefugle i IBA/Gribskovområdet 2005, og her fortsætter vi gennemgangen af registrerede arter, hvis første del kan læses under Nyheder 22.08. Alle totaler med kommentarer vil i løbet af september også kunne ses i en systematisk oversigt under Status 2005. Blandt de resterende var Hvepsevåge og Rødrygget Tornskade, som begge indgår i udpegningsgrundlaget for Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde. Den 13.08. forudsagde vi under Nyheder de omtrentlige slutresultater, som viste sig ikke kun at holde stik men at blive bedre, da alle data var afstemt og lagt ind på kort!

Der er sandsynligvis 15 ynglepar af Hvepsevåge i området samt enkelte mulige par. Det er måske det bedste resultat hidtil. I 2004 registrerede vi 12 par. På den anden side kan vi ikke prale af at have fundet sikre ynglepar, d.v.s. redefund. Alle registreringer drejer sig om territoriehævdende fugle. Hvepsevågen ankommer først til redepladsen i juni og er ydermere en stilfærdig fugl på ynglestedet. Bedst er chancen hen på sommeren, når der er intensiv ungefodring. Imidlertid synes meget at tyde på, at ynglesæsonen generelt er gået dårlig for Hvepsevågen, idet den allerede er set på træk i store antal et par uger før det er normalt. Når dette skrives, er hovedparten af Hvepsevåger nok borte fra Skandinavien!

Rødrygget Tornskade er en markant ynglefugl i Gribskov om sommeren. Allerede sidste år talte vi 63 ynglepar samt 7 mulige. 13.08. forudsagde vi, at slutresultatet ville blive o. 75 par, med alle data lagt ind kunne vi slutte med 77 ynglepar samt 6 mulige (det er observerede enlige hanner, som nok ikke har haft succes med pardannelsen i år). Det er et tal næsten på højde med de 90 ynglepar, som forekommer i DOF’s Lokalitetsregistrering 1978-79. Dette tal var dog nok for højt, idet det fremkom gennem en begrænset optælling, ud fra hvilken man skønnede det totale antal par. Gribskovgruppens optællinger er baseret på konkrete observationer, og derfor er resultatet nok i virkeligheden en rekord for Gribskov! Når tallet er højere i år end sidste år, kan det bero på, at vi med ynglekortet fra 2004 i hånden har haft let ved at tjekke sandsynlige ynglepladser og således kunnet bruge mere tid på at lede efter hidtil ukendte eller nye.

Tornskaden foretrækker åbne lysninger med nogen vækst. Dens status fremover vil derfor helt afhænge af, hvor åben skoven bliver. Et kerneområde er fortsat Stenholt Indelukke, hvor der i år er optalt 8 par. Andre steder med pæne antal i år er Store og Lille Hessemose, Maglemose og Sandskredssøen samt de få år gamle, store rydninger i Pederstrupvang. Men på enhver få år gammel rydning i skoven vil der være stor chance for at finde ynglende Rødrygget Tornskade!

Her på siden er der direkte links til mere stof om de to arter, deres udbredelse i Danmark, levevis og forekomst!











24-08-2005: KONTAKT MED FREDERIKSBORG STATSSKOVDISTRIKT

Efter en aftale mellem miljøministeren og DOF’s formand i november 2003 skal der afholdes regelmæssige møder mellem skovdistrikterne og de lokale DOF-afdelinger og –aktivister. Hos os skete det første gang 7. december 2004, og det blev refereret her i Nyheder.

I dag afholdtes det andet møde. Frederiksborg skovdistrikt omfatter jo nu store områder: Gribskov, Esrum sø, Arresø, Tisvilde hegn for at nævne de største. Vi vil her begrænse os til at omtale, hvad der blev drøftet omkring Gribskovområdet.

Gribskovgruppen har i marts som en opfølgning på mødet i december fremsendt et brev til distriktet angående skovhugst og sankning. Heri har vi bl.a. peget på andre skovdistrikter, som helt friholder skoven for sankning i yngletiden, groft sagt fra marts til september. Skovrider Jens Bjerregaard Christensen og hans skovfogeder er ikke glade for at henvise sankere til at samle brænde i vinterhalvåret. På grund af arbejdet med nationalparkprojektet og omstruktureringen af distriktet er man imidlertid endnu ikke nået frem til en fælles, ny sankepolitik. Det vil nok ske i løbet af efteråret. Gribskovgruppen ser meget gerne, at man følger i sporene på distrikter som København og Fussingø, hvor dyrelivet skånes for sankere i yngletiden!

Mens det er op til distriktet selv at fastlægge sankeperioder, ligger det tungere med hugst, altså fældning af træ til salg. For nåleskov har man en nogenlunde fast driftsplan, som i det store og hele følges. Men for løvskov gælder, at man fælder, når træet efterspørges. Og køberne vil i dag have frisk fældet træ, helst ikke ældre end 14 dage! Ydermere sker salget centralt. Skovdistriktet ville dog umiddelbart strække sig så vidt, at man gerne ville lade os pege på to-tre kerneområder, som kunne friholdes for hugst i yngleperioden.

Dette og andre pleje-og beskyttelsespørgsmål vil blive drøftet grundigere på et møde i november mellem skovdistriktet og Gribskovgruppen. I øvrigt er Gribskovgruppen altid velkommen til at kontakte distriktet omgående, hvis vi støder på ting, som bør ordnes hurtigt. Det har vi allerede benyttet os af, og det vil vi fortsat gøre.

Skovdistriktet har nu nedlagt det tidligere brugerråd, som har ført en ret hensygnende tilværelse. Et oplæg til et nyt brugerråd vil ret snart blive udsendt til vigtige samarbejdspartnere, hvortil DOF regnes!



22-08-2005: 2005 HAR REKORDTAL FOR SVALEKLIRE OG SORTSPÆTTE I GRIBSKOVOMRÅDET!

Gribskovgruppen er nu i gang med bearbejdning og sammenstilling af de indsamlede data i 2005 for de arter, som har interesseret os i år. I sidste uge fik vi to tunge arter for området på plads, nemlig de i overskriften nævnte.

I Nyheder 10. juni bragte vi et skøn over disse to arters ynglesucces i år ud fra foreliggende data. Og for Sortspætten blev det et rekordår som forudsagt i juni. 16 sikre og et sandsynligt ynglepar giver 17 ynglepar. Hertil et antal observationer som kan indikere yderligere 4 mulige ynglepar, således at det totale resultat for 2005 bliver 17-21 ynglepar. Det er en pæn fremgang fra det gode resultat i 2004: 15-18 ynglepar. Under Fuglenes Danmark 1993-94 blev der optalt 13-14 par. Hidtil bedste resultat fra Gribskov stammer fra DOF’s Lokalitetsregistrering 1978-79 med 16 ynglepar. Det blev nu altså overgået! Samlet set må Sortspættebestanden i Gribskovområdet vurderes som stabil, muligvis med tendens til en lille fremgang.

Vi følger ikke kun den største men også den mindste spætte i området nøje. Lille Flagspætte er svær at registrere på grund af artens lidenhed og ret spæde stemme. Også selv om man kender dens foretrukne biotoper og undersøger disse. Alligevel har vi ret stabile tal for de seneste tre år. I 2003 registrerede vi 4 ynglepar, i 2004 2-4 ynglepar, og i år er vi endt med 3-4 ynglepar. Som i 2004 et sikkert par i Strødam reservatet, og så sikre ynglepar i Tumlingevang og Harager hegn. Desuden et muligt ynglepar i Stenholt Indelukke, hvor den ynglede i 2003 og også blev set i 2004. Arten var indtil sidste år DATSY-art men blev strøget som sådan, fordi man fandt den for svær at registrere! Det går dog rimeligt godt med at gøre det i Gribskovområdet.

Svaleklire er fortsat en DATSY-art, men den synes kun at blive registreret som ynglefugl i Hillerød-området. Her kan vi også komme med et rekordtal, idet Gribskovgruppen i 2005 har optalt 17 sikre/sandsynlige og 4 mulige ynglepar, i alt 17-21 ynglepar! I juni skønnede vi, at vi nok kunne nå 2004’s fine resultat: 15-18 par. Og det endte altså med en fin forbedring af rekorden fra 2004. For Svaleklire synes der at være tale om en fin fremgang med en bestand, der er 2-3 gange større end for 10 og 25 år siden: 1978-79 5-10 par og 1993-94 7-11 ynglepar. Som tidligere bemærket spiller en mere systematisk og koordineret registrering af arten en rolle for de høje tal, men vi vil gerne tro, at også naturskovsstrategien med flere områder med naturlig vandstand også er en væsentlig faktor. Svaleklire forekom i 2005 ikke i et tidligere kerneområde som Stenholt Indelukke og stort set heller ikke øst for Gillelejevej.

Blandt andre færdigbehandlede arter kan nævnes Isfugl med 1-3 ynglepar: et sandsynligt par omkring Næbbet i Nødeboholt og to mulige ynglepar omkring Tumlingehus ved Esrum sø og ved Esrum Møllegård. De to foregående år har vi måttet nøjes med 0-1 ynglepar, så fuglen er givet blevet talrigere især ved Esrum søkant.

Plettet Rørvagtel er trods dens sporadiske forekomst i området fra i år med i udpegningsgrundlaget for Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde. Der foreligger kun én observation fra 2005: en syngende fugl hørt om aftenen ved Solbjerg engsø 24. juni, rapporteret af en jysk ornitolog. Det kan være en ynglefugl, idet vi må medgive, at der ikke er foretaget nogle aftenbesøg på lokaliteten i år fra vores side. Så status for 2005 bliver: 0-1 ynglepar.

Rørhøg er kun blevet set sporadisk ved Strødam engsø i 2005, og der foreligger ingen observationer af juv. fugle på lokaliteten. Den nedbrydning af en stor del af rørskoven, som fandt sted sidste år, kan være en forklaring på udeblevet ynglen her i år. Som sædvanlig har der været et antal observationer af Fiskeørn i yngletiden, endog med fisk i fangerne inde i Gribskov. Alt tyder imidlertid på, at der fortsat kun er tale om oversomrende og ikke-ynglende fugle! Endelig er en rastende Lærkefalk blevet observeret i en uges tid i Stenholt Indelukke sidst i maj og først i juni, men er så nok trukket videre. Både Fiskeørn og Lærkefalk er potentielle ynglefugle i Gribskovområdet, og derfor er vi særligt opmærksomme på forekomster af disse arter.

Senere i denne uge sker der en gennemgang af indsamlede data for bl.a. de to udpegningsarter Hvepsevåge og Rødrygget Tornskade. Læs om dette i Nyheder i næste uge! Vil du læse mere om de nævnte arters biologi og forekomst i Danmark, så vælg et direkte link på artens navn under Arter her på siden.



06-08-2005: DER ER FOR FÅ SVIRREFLUER I NATIONALPARK NORDSJÆLLAND!

Er der det? Det kommer an på synsvinklen. Men svirrefluerne blev ofte omtalt, da Friluftsrådet i denne uge offentliggjorde en rapport om biologisk mangfoldighed i de syv områder, der arbejder med pilotprojekter for nationalparker, og i en række andre områder, som Friluftsrådet gerne – ja hellere – ser som kommende nationalparker. Blandt disse områder er natur omkring København – Jægerborg Dyrehave, Mølleåen, Vaserne, Farums søer og skove osv. – og natur omkring Roskilde og Lejre. Rapporten er lavet af Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet. To af forfatterne – Carsten Rahbek og Anders Højgaard Petersen – beskriver i en kronik i Politiken 4.8. problemstillingen under overskriften: ”Nationalparkerne ligger forkert”.

Med baggrund i FN’s biodiversitetskonvention fra 1992 og regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse (2004), hvor der bl.a. skrives: ”Hovedmålet er nu at standse tilbagegangen i Danmarks biodiversitet senest i 2010” præsenterer forskerne resultater, som viser, at biodiversiteten og forekomsten af sjældne og truede arter er større i andre naturområder end de syv pilotprojekter, og konkluderer: ”Hvis formålet med nationalparker i Danmarker, at de skal bidrage markant til bedring af dansk biodiversitet i forhold til FN’s biodiversitetskonvention, EU’s 2010-målsætning og den nuværende regerings egen målsætning for dansk naturforvaltning … så skal der på baggrund af de præsenterede resultater meget stærke argumenter til for kun at tage pilotområderne i betragtning ved den kommende udpegning af nationalparker i Danmark”.

Visse politikere var straks parate til at følge forskernes råd, bla.Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo, som herved så en mulighed for at komme væk fra de projekter, hvor der har været megen debat og modstand, mens de radikale endda ville starte processen helt forfra igen! Miljøminister Connie Hedegaards undrede sig og sagde, at intet er besluttet endnu, så vent og se …

Modstand mod udspillet fra Friluftsrådet er i første række kommet fra Danmarks Naturfredningforening, som bl.a. kritiserer, at 252 af de 1008 undersøgte arter er svirrefluer – i alt udgør insekter 63% af de 1008 arter, mens kun 76 planter er med i undersøgelsen, heraf 41 orkidéer. Og så ligestiller forskerne alle arter, hvilket vil sige, at man regner en enkelt svirreflueart som lige så betydningsfuld i naturbeskyttelsen som f.eks. Odderen. DN kritiserer også rapporten for ikke at redegøre for usikkerhed omkring tallene eller for hvilke af de undersøgte arter, som ikke forekommer i pilotprojekterne.

Det er således svært at vurdere med hvor kritiske øjne forskerne ser på Nationalpark Nordsjælland. Det fremgår heller ikke af avisartikler, om undersøgelsen kun omfatter udgangspunktet for Nordsjælland, nemlig Gribskov og Esrum sø, hvad der er mest sandsynligt set i forhold til pilotprojektets afslutning pr.1. juli. Det vil sige at der ikke er taget højde for udvidelsen af projektet til også at omfatte bl.a. Arresø, Tisvilde hegn, Gurre- og Helsingørskovene samt de brede korridorer mellem kerneområderne.



04-07-2005: AMMUNITIONSDEPOTER I NATIONALPARK!

For os, der færdes regelmæssigt i visse dele af Gribskov, er tilstedeværelsen af et meget stort antal militære depoter velkendt. Lige så en vis trafik af militære køretøjer mellem disse og et parkeringsområde. Efter den kolde krigs afslutning forventede man måske, at denne brug af skoven ville aftage – måske helt forsvinde. Og ikke mindst da planerne for en nationalpark med Grib skov som kerneområde dukkede op. Men det ser snarere ud til at gå den anden vej.

Den 14. marts kunne Frederiksborg Amts Avis fortælle, at Forsvarets Bygningstjeneste går i gang med at bygge en 306 kvm stor lagerhal på Hvideportvej til opbevaring af ammunitonsemballage, som indtil nu har ligget i fri luft. Der er tale om genbrugsemballage, som ammunitionen transporteres til og fra depoterne i. Alle instanser fra kommunalt byplanudvalg over HUR og amtet til Miljøministeriet (!) har godkendt så vel den nye lagerhal til emballagen som den fortsatte tilstedeværelse af de mange bunkers, der rummer ammunitionen.

I dag kan dagspressen og tv fortælle om depoterne under overskrifter som: ”Nemt at stjæle granater” (POLITIKEN) og ”Krudtlager uden for Bushs soveværelse” (Frederiksborg Amts Avis)! Her medgiver forsvaret, at sikkerheden omkring depoterne er noget ringe. Bunkerne kan brydes op med boltesaks, kun få er forsynet med alarm, og der hvor der er alarm virker den ikke optimalt. 18. august 2004 brød tyve ind i fire bunkere og stjal fire 120 mm mortergranter (”magen til dem som terrorister har brugt ved angreb i Irak og Mellemøsten” som Frederiksborg Amts Avis skriver!). Tre depoter havde ingen alarm, selv om en af dem indeholdt 4.800 granater – og alarmen fra den fjerde blev opfattet som en fejl – ”som så ofte før”.

Forsvaret har selv gennem forsøg konstateret, hvor let det er at komme ind i bunkerne og sikkerhedsekspert Poul Dahl mener, at man må blive bedre til at passe på ammunitionen. Problemet er bare, at der er så mange depoter, at det vil kræve store ressourcer at sikre dem forsvarligt.

Så hvor sikkert er det at færdes i Grib skov, når interesserede ved, at ammunitionen findes der, og at den er nem at få fat i? Bedre overvågning må vel også betyde mere kontrol. Hvor godt rimer det med en offentlig skov, der tilmed efter nogles visioner skal trække endnu flere gæster som kommende nationalpark?





01-07-2005: NATIONALPARK I NORDSJÆLLAND???
RAPPORT TIL MILJØMINISTEREN!

Under stor festivitas – eller ståhej, som man nu ser på det – blev resultatet af halvandet års arbejde med planerne for en nationalpark i Nordsjælland – eller Kongernes Nordsjælland, som det helst skal hedde i denne sammenhæng – afleveret i går i Frederiksborg slotsgård til en repræsentant for miljøministeren. Forud var gået stafetter gennem Nordsjælland, båret af faldskærmsudspringere, sportsryttere, cyklister på mountainbike, veteranbilister, hundeslæder, kajakroere, borgmestre og mange andre. Derimod savnede man repræsentanter for grupper som ornitologer, botanikere, naturfredningsfolk.

Resultatet er en diger rapport på 118 sider med visioner, status og udviklingsmuligheder og gennemførelse. Rapporten kan ses og downloades på projektets hjemmeside, se link her på denne side! Den er på mange måder særdeles grundig og oplysende og svær at bedømme ved en kort gennemlæsning, selv om man hen ad vejen under forløbet har mødt de fleste synspunkter og planer. Som ornitolog bider man straks mærke i fejl vedrørende fuglene i Grib Skov. Det er ikke Stor Tornskade men Rødrygget Tornskade som yngler i skoven. Og fra i år er denne art også en del af udpegningsrundlaget for Grib skov som EU-fuglebeskyttelsesområde. Havde man studeret denne hjemmeside, kunne disse fejl være undgået. Man må håbe, at andre fakta er mere præcise.

Det er påfaldende, hvor meget kulturhistorien fylder i visionerne, og hvor meget der lægges vægt på formidling og såkaldte oplevelsesaktiviteter. Nok tænkes der også store tanker om natur og fauna, men man kan have svært ved at se, hvordan disse ting kan forenes på en for naturen rimelig måde. Det har præget nationalparksdebatten her og andre steder i landet, at oplægget i sin tid fra miljøminister Hans Chr. Schmidt var så bredt og uklart formuleret. Konsekvenserne ser man her i rapporten. Man vil gabe over alt, reelt fordi man ved for lidt om, hvad beskyttelsesværdig natur kræver af hensyn. Og derfor i for ringe grad tager udgangspunktet her. For en del deltagere i projektfasen har naturen endog spillet en underordnet rolle, det gælder så vel landmænd som de kulturhistorisk interesserede.

At gabe over for meget kan betyde død for planerne. En anden negativ faktor er landbrugets totale afvisning af projektet i den endelige form, hvad der sidst i juni førte til, at landmændene forlod styregruppen og indsender eget forslag. Et scenarie der også er kendt fra andre nationalparksprojekter. Endeligt kan økonomien spille en stor rolle. Rapporten opstiller et nationalparkbudget på 27.5 mill. kroner årligt for de første 10 år! Derefter en reduktion med 5-10 mill. kroner.

Men samtidig forlyder det, at når man ad åre tager en beslutning i Folketinget – 2007? – vil der kun blive råd til to eller tre nationalparker, og om det er med et sådant budget, som Nationalpark Nordsjælland stiller op, ved jo ingen i dag. Meget betegnende á propos den store formidlingsindsats, som rapporten lægger vægt på, kan Frederiksborg Amts Avis netop i dag – dagen efter rapportens aflevering – under overskriften ”Naturskole må spare midt i nationalpark” fortælle, at Esrum Kloster og Møllegård på grund af besparelser i amtet får skåret sit bidrag ned fra fem til 3.5 mill.kroner. Bestyrelsen har derfor besluttet at nedlægge naturskolen, som sidste år modtog 6000 skolelever til supplerende naturundervisning. Altså spare den helt væk! Så meget for visonerne, når realpolitikerne kommer til!



28-06-2005: FOR MEGET KVÆLSTOF TIL GRIBSKOV

Ud af Danmarks 240 EU-beskyttede Natura 2000-områder får de 80 hvert år en overdosis kvælstof med vinden. Forureningen kommer overvejende fra udlandet og fra landbruget. Blandt de ramte områder er Gribskov. Andre områder er Råbjerg Mile, Lille Vildmose (nationalparksprojekt), Mols Bjerge (også del i et nationalparksprojekt), Roskilde Fjord og Almindingen. Så alle dele af landet er ramt. Mens de mest følsomme områder kan tåle 5 til 10 kg. om året, er gennemsnittet i Danmark 20 kg, visse steder helt op til 100 kg.

Oplysningerne kommer fra en række svar fra miljøministeren til socialdemokraten Torben Hansen, medlem af Foketingets miljøudvalg. Miljøministeriet har ikke noget overblik over, hvordan de følsomme habitatområder påvirkes af eksisterende husdyrbrug, siger miljøminister Connie Hedegård ifølge telegrammet fra Ritzau.

I Gribskov rammes især de såkaldte ekstreme fattigkær – en næringsfattig mosedannelse – af overgødskningen. Derfor er det vigtigt, at skoven ikke udsættes for yderligere belastning gennem den ansøgte udvidelse af svineproduktionen på nærliggende Esrumgaard. Som tidligere fortalt her har miljøministeren forlangt nye undersøgelser under hensyntagen til, at Gribskov er et EU-fuglebeskyttelsesområde, før HUR kan tage endelig stilling til ansøgningen. Behandlingen ventes at finde sted i august. I betragtning af de nye oplysninger om kvælstofbelastningen er det svært at tro på, at Esrumgård får lov til at udvide.


15-06-2005: HEDELÆRKEN ER TILBAGE I GRIBSKOV!

Den 11. juni var Per E. Pedersen fra Gribskovgruppen igen på farten i Gribskov for at registrere fugle. På Skræderlodsvej nord for Baremose hører han en uventet sang fra en lysning. Han prøver at ringe fra sin mobiltelefon til gruppens andre medlemmer og får fat i Alexander Lee, som gennem røret kan høre en Hedelærke synge i Gribskov! En forsvunden art er vendt tilbage! Og i dag kan Arne Olesen konstatere, at fuglen fortsat er på stedet, ved 16-tiden synger den ivrigt, dels i sangflugt, dels fra en tør gren i en egetop, hvor dens karakteristika fint kan ses.

Hedelærken er en ret sjælden ynglefugl i Danmark. Dens hovedområder ligger i det vestlige og nordlige Jylland. Den foretrækker biotoper som heder og nåleskovsplantager, hvor jævnlig afdrift skaber åbne flader. På Sjælland blev den under projekt Fuglenes Danmark kun registreret i Odsherred og Nordsjælland. I 2005 er der i Frederiksborg amt ifølge DOFbasen indtil nu kun observeret syngende fugle på de kendte lokaliteter ved nordkysten: Melby overdrev, Tisvilde hegn og Rusland, 1 eller 2 fugle.

I Gribskov har der ikke været observationer af stationære fugle siden Lokalitetsregistreringen 1978-79, hvor bestanden blev optalt til kun at udgøre ét ynglepar. Under den grundige optælling til Fuglenes Danmark 1993-95 blev arten ikke observeret i skoven eller dens naboområder. Går vi længere tilbage, så rummer Lokalitetsregistreringen 1968-69 oplysning om en bestand på 2-3 ynglepar, men tallet menes i ret høj grad at have beroet på et skøn.

Biotopen, som Hedelærken for øjeblikket har valgt til opholdssted, er en rydning på ca. 50 x 100 m, altså ikke særligt stor, men der er netop foretaget en ny rydning af et bakket terræn, som grænser op til den ældre rydning. Denne er ganske tør med meget flis i overfladen, et lille antal unge birke vokser på fladen. Hvorfor netop denne lille rydning har tiltrukket en Hedelærke, er nok svært at sige. Skal artens forekomst være andet end et tilfældigt fænomen i Gribskovområdet, såkræver det, at der til stadighed er åbne, afgræssede eller afbrændte arealer.

Hedelærken er en særligt hensynskrævende art, som figurerer på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, der rummer de arter, som medlemslandene har særlig pligt til at beskytte, og som IBA-projektet primært skal beskæftige sig med. Gribskovgruppen vil derfor være ekstra opmærksom på Hedelærken fremover!



03-05-2005: GRIBSKOVS FUGLE SPÆNDER BEN FOR SVINENE!

Vi har tidligere i vinter omtalt, at forsøget med udvidelse af svinefabrikken på Esrumgård er stødt på vanskeligheder og blevet forsinket, fordi miljøministeren er utilfreds med VVM-redegørelsens beskrivelse af, hvordan udvidelsen tager højde for beskyttelse af fuglene i Gribskovområdet, som er et EU-fuglebeskyttelsesområde. Og samtidig har flere amter – og HUR – bremset for tilladelser til udvidelse indtil videre, fordi man i lyset af nye krav til naturbeskyttelse, som i givet fald kan medføre dyre tilbagekøb af udstedte tilladelser, ønsker større klarhed over, hvordan tilladelser skal administreres. I virkeligheden er der tale om, at Danmark er langt bagefter med at iværksætte EU’s krav om naturbeskyttelse i EU-habitat- og fuglebeskyttelsesområder.

Hovedstadens Udviklingsråd har nu skærpet sin praksis efter svar fra ministeriet på en række spørgsmål. Tilladelsen til at udvide antallet af slagtesvin på Esrumgård fra 1.650 til 11.950 årligt
har været på HUR’s dagsorden flere gange siden nytår. Den var forventet behandlet i marts, senere i maj, hvilket blev anset for tvivlsomt med ministeriets svar i hænde. HUR’s formand, Frederiksbergs konservative borgmester Mads Lebech sagde således – ifgl. Frederiksborg Amts Avis 20. april :

- Jeg er generelt skeptisk over for svinefarme i vor tætbefolkede region. Men jeg mener nu, at man med disse skrappere forudsætninger har lukket op for en mere tidssvarende administration, hvor HUR kan leve helt og fuldt op til sin myndighedsrolle.

I dag kan Frederiksborg Amts Avis fortælle, at HUR på et møde med Carl F. Bruun, Esrumgård 27. april har stillet en række nye krav til undersøgelser og beregninger, før man vil tage hans ansøgning op til endelig politisk behandling i HUR. VVM-chef i HUR Steen Pedersen siger bl.a.:

- Der skal foretages en mere nøjagtig vurdering af udvidelsens betydning for arter, der er beskyttet i Gribskov men også i de andre beskyttede naturområder. Derudover har vi hidtil opereret med en 10% bagatelgrænse for tilførsel af stoffer i forhold til den belastning, der allerede er. Den grænse er nu væk. De modelberegninger, man bruger til at måle ammoniaktilførslen til naturen, er modelberegninger, som er behæftet med en vis usikkerhed. Man kan sige, at hvor den usikkerhed før er kommet ansøger til gode, så skal den nu i højere grad komme naturen til gode.

Steen Pedersen vurderer, at de nye krav flytter behandlingen af Esrumgårds ansøgning hen på den anden side af sommerferien. Carl F. Bruun sætter spørgsmålstegn ved HUR’s krav til beregningsmetoder men vil forsøge at lave nye undersøgelser. For hver udsættelse, der er sket, synes sandsynligheden for, at Bruun får sin tilladelse, mindre!




15-04-2005: SÅ ER TÆLLINGERNE I GANG IGEN!

Allerede fra begyndelsen af marts har gruppens feltornitologer været rundt i Gribskovområdet på mere planmæssige rekognosceringer og feltundersøgelser. Den sene vinter med sne og islagte skovveje gjorde det nu ret vanskeligt at komme frem, så meget mere som store dele af træer fra stormfaldet i januar fortsat ikke var ryddet – og mange er det stadig ikke!

Men fra midten af marts med forårets sagtelige komme er det blevet nemmere. I marts og april er det især spætterne, som har interesse. Og til i dag har vi fået hold på omkring halvdelen af de ynglepar af Sortspætte, som vi regner med findes i skoven også i år. I 2004 registrerede vi 15 sikre ynglepar samt 3 mulige. I marts markerer spætterne deres territorium, hvilket i forbindelse med, at vi kender redehuller fra tidligere år, gør det muligt at lokalisere en stor del af ynglefuglene. En del par benytter samme redehul som sidste år, andre laver et nyt hul i nærheden. Ind i april er spætterne i gang med rugningen og forholder sig ret tyste, og derfor er det svært at finde frem til de par, som ikke blot har lavet nyt hul, men også valgt et andet område i skoven! Hen i maj kommer ungerne ud af æggene, og i et par uger er der igen god chance for at finde redehuller i brug, idet de voksne fugle ofte markerer sig med kald i denne periode, lige som ungerne i den sidste del af redetiden råber fra redehullet. Sortspætten er en af de fire arter, som vi skal have optalt så præcist som muligt hvert år, fordi den en af de arter, hvis forekomst i området er årsag til, at Gribskovområdet er et EU-fuglebeskyttelsesområde.

Lille Flagspætte er sværere at finde frem til. Dens kald når ikke langt, ej heller dens trommen. Men man kan med fordel søge efter den i dens foretrukne biotop, som er sumpmark med udgåede og mørknede træer, som det er let for den lille fugl at lave et redehul i. Indtil nu har vi observationer, som indikerer i hvert fald et sandsynligt ynglepar.

Svalekliren er dukket op i vådområder som Solbjerg engsø, og enkelte er også set og hørt inde i Gribskov. Men først ind i maj vil forekomsten af hanner i sangflugt kunne sige noget om antal ynglepar i år. Isfugl har vi en enkelt, interessant observation af i området, som kunne tyde på ynglende fugle. De er dog ikke registreret ved senere besøg, men …?

Tre af udpegningsarterne (grundlag for udpegning som EU-fuglebeskyttelsesområde) kommer først i løbet af maj. Det er Hvepsevåge, Plettet Rørvagtel og Rødrygget Tornskade. Den 4. udpegningsart er Sortspætten. Blandt de øvrige arter, som vi registrerer i år, er Rørhøg, der kun er aktuel i Strødamområdet, Hulduen, som i april er begyndt at markere sig på ynglepladserne og Ravn, en fåtallig helårsfugl. Endelig vil vi i 2005 også forsøge at få et overblik over bestandene af tre mere almindelige arter: Skovsneppe, Misteldrossel og Kernebider.

Om resultaterne af optællingerne i 2004 kan du læse under Status. Vil du vide mere om en enkelt art, så vælg linket Danmarks fugle!


16-03-2005: GRIBSKOVS FUGLE KAN VÆRE KÆP I HJULET FOR UDVIDELSER PÅ ESRUMGÅRD!

Egentlig skulle de betydelige udvidelsesplaner for svinefabrikken Esrumgård være færdigbehandlet i Hovedstadens Udviklingsråd 30.marts efter at være godkendt så vel af Græsted/Gilleleje kommune som af Frederiksborg amtsråds borgerlige flertal. Allerede i februar gjorde imidlertid miljøminister Connie Hedegaard indsigelse mod det regionplantillæg, som omfatter udvidelsen. Miljøministeren fandt ikke, at der på godtagelig måde var redegjort for de miljømæssige konsekvenser af udvidelsen på de EU-beskyttelsesområder, som gård og berørte marker grænser op til.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis 5. februar: - Først og fremmest fordi VVM-redegørelsen mangler en vurdering og redegørelse for udvidelsens konsekvenser for fuglelivet i EF-fuglebeskyttelsesområdet Gribskov.

Nu meddeles det, at HUR’s endelige behandling er udsat til 20.maj, ikke kun p.g.a. miljøministerens indsigelse men også fordi der i det hele taget er indløbet mange høringssvar til HUR. Samtidig er der opstået en debat omkring risikoen for, at staten på et senere tidspunkt kan blive nødt til at købe forureningstilladelser til svinefabrikker tilbage for at kunne leve op til målene for naturbeskyttelse i EU. Bl.a. Nordjyllands amt har foreløbig stoppet for udvidelser, indtil miljøministeren kan udrede problemkomplekset og finde en for staten økonomisk forsvarlig og for miljøet acceptabel løsning.

I lyset af planerne for en kommende nationalpark med Gribskov og Esrum sø som kerneområder forekommer det absurd, at der sideløbende forhandles om en stor udvidelse af en allerede rimeligt stor svinefabrik. Ejeren er oven i købet suppleant til styregruppen for Nationalpark Nordsjælland, ganske vist som repræsentant for Nordsjællands Landboforening!


10-03-2005: SPÆNDENDE FUGLE I HÅRD VINTER

Nu har vi haft snevinter med vedvarende frost – i Nødebo er der målt ned til 18 frostgrader! – og det gør det svært at færdes ude og følge fuglelivet. De fleste veje og stier er mere eller mindre ufarbare, i bedste fald fald besværlige, og søerne er mere eller mindre lukket af is.

Møllekrog er således helt lukket, og ikke én Skarv kan ses ved kolonien, som ellers kogler af liv på denne tid af året, hvor fuglene da er i fuld gang med pardannelse og redebygning. Heller ikke i den efterhånden lille koloni i Solbjerg engsø ses der Skarver endnu. Stormen i januar knækkede endnu et par træer i kolonien og brækkede mange grene af, så i 2005 kommer vi sikkert ned på mindre end 100 reder!

Men enkelte lyspunkter kan der findes. I Strødamområdet så Arne Olesen i går 2 Rørdrummer, som rastede ved den åbne Pøleå, den ene stod helt frit fremme på den snedækkede Pøleåsti i 15 minutter og solede sig. Området tiltrækker Rørdrum, sidste forår sås op til 3 Rørdrummer samtidigt i engsøen. Og ved Esrum Møllegård har der i nogen tid været både Isfugl og Vandstær at se i Mølledammen. Der har endog været enkelte observationer af overvintrende Bjergvipstjert her!

Vi vil ikke undlade at nævne Havørne ved Esrum sø, som jo grænser lige op til Gribskovområdet. Her er i længere tid set flere Havørne, således et par gamle fugle. Hvem ved, om området kan se frem til et ynglepar i år? Og det kan meget vel være i Gribskov, at fuglene anlægger rede. I så fald vil Gribskovgruppen i samarbejde med skovdistriktet sætte ind for at sikre beskyttelse af rede og fugle i yngletiden. Se Per Ekberg Pedersens billeder af parret her på hjemmesiden; hvor billederne ligger, kan du se under Billedoversigt.


28-02-2005: KLART JA TIL NATIONALPARK NORDSJÆLLAND

Lørdag 26. februar fandt så det såkaldte Borgertopmøde sted i Helsingehallerne, som skulle veje og måle 10 udvalgte spørgsmål om indholdet i en kommende Nationalpark Nordsjælland. 15.000 var tilfældigt udvalgt og indbudt til at melde sig. Der meldte sig kun 750, og da det blev mødetid dukkede bare 529 op! Alligevel var der stor tilfredshed med mødet og dets forløb hos så vel projektets styregruppe som hos den deltagende miljøminister.

Det var i hvert fald positive nordsjællændere, som mødte op. 94.2% svarede ja til spørgsmålet, om der skal være nationalpark i området. Og der var høj grad af tilslutning til de punkter i forslagene om indhold i parken, som talte for mere natur og bedre beskyttelse. De 10 graduerede forslag, som var hentet ud af de mange flere forslag, som projektets 10 temagrupper har udarbejdet i løbet af efteråret, kan sammen med resultatet af de mange afstemninger og målinger på mødet ses på projektets hjemmeside (link her på siden).

Vi skal her kun fremhæve enkelte af forslagene fra lørdagsmødet, som har særlig relevans for Gribskovområdet. Der var stor tilslutning til, at kerneområdet omkring Gribskov og Esrum sø skal forbindes med andre naturområder med enten lidt bredere korridorer (36.3%) eller brede korridorbælter (56.5%). Især korridorer mod nordvest og vest til Tisvilde hegn og Arresø (86.2% ja) og mod nordøst til bla. Gurre sø, Hellebæksøerne og Hornbæk plantage (84.3% ja) fandt tilslutning.

Spørgsmålet om indhegning af skoven (d.v.s. Gribskov) for at udsætte store dyr som bisoner, køer, får o.s.v. delte deltagerne i to lige store grupper. 46.9% sagde ja til indhegning af 1.000-1.500 hektar (Gribskovs areal er 5.600 hektar), mens 46.5% gik ind for ingen indhegning men styrkelse af hjortebestanden. Bævere er blevet populære i Danmark efter det gode forløb med udsætningen i Vestjylland. 76.6% sagde til udsætning af arten i nordsjællandske vådområder – som f.eks. Strødam! Kan Nordsjællands Landboforening nok en gang hindre en udsætning?

Og så var der klart flertal for mere ro på vejene! 60.8% går ind for 50 km/time på alle større bilveje, og det vil da i givet fald utvivlsomt komme til at omfatte Kagerupvej og Gillelejevej gennem Gribskov. Utvivlsomt en mere realistisk mulighed end at lukke landevejene i kerneområdet (og det er de to allerede nævnte veje), som ellers 22.1% tilsluttede sig.

Nu arbejder styregruppen og dens sagkyndige med resultaterne fra mødet og med de mange forslag fra efterårets temagrupper. Inden 1.juli skal et færdigt forslag til nationalpark ligge på miljøministerens bord. Gribskovgruppen følger med stor interesse og opmærksomhed forløbet! Men styregruppen forventer ikke, at en endelig politisk beslutning i Folketinget om nationalparker kan finde sted før i samlingen 2006-07!



21-01-2005: ORKANEN VÆLTEDE MANGE TRÆER!

30.000 kubikmeter træ blev væltet i Gribskov og Store Dyrehave under orkanen den 8. januar i år, fortæller skovrider Jens Bjerregaard Christensen i dag til Frederiksborg Amts Avis. Det svarer til stormfaldet ved orkanen i 1999. Især er det graner, som er væltet, de udgør omkring 90% af de stormfældede træer. De fleste i Store Dyrehave og i den nordlige del af Gribskov.
Det ser ikke helt så sort ud som i 1999, fordi mange træer er rodvæltet og derfor ikke tørrer ud så hurtigt som de knækkede træer, siger skovrideren. Men stormfaldet svarer til et helt års skovhugst i skoven og vil få træpriserne til at falde kraftigt.

NB. Ornitologisk set vil caretakeren bemærke, at stormfaldet også kan skabe nye muligheder for fugle, specielt Natravn, som vi ellers har svært ved at rumme i Gribskov. Og det kan måske – i hvert fald i år – i nogen grad begrænse hugst i fuglenes og dyrenes yngletid


11-12-2004: INGEN JAGT OG BEGRÆNSET ADGANG I NATIONALPARKEN?

Alexander J.Lee fra Gribskovgruppen deltager i projektet Nationalpark Nordsjælland i temagruppen, der skal komme med forslag om: Naturindhold i nationalparken. Der er mange deltagere og mange forslag på vej i gruppen. Et af de mest vidtgående er i dag fremsendt af AJL og er betitlet: Forslag vedr. adgangszonering og jagt i Nationalpark Nordsjælland.
Adgangszonering vil sige at begrænse eller forbyde færdsel i et netværk af områder i skove og på søer for at tilgodese de sky arter, især de store fugle – som Sort Stork, Rød Glente og Havørn. Jagt foreslås helt forbudt, også på såkaldt skadevoldende vildt – som kragefugle – i nationalparken. Forslaget omhandler hele det mulige område for en nationalpark og kommer med forslag for bl.a. Arresø, Alsønderup enge og Esrum sø samt for Gribskov.
For Gribskov foreslår AJL, at der skal skabes uforstyrrede kerneområder med lukning for færdsel omkring Maglemosen og Multebjerg, og i Trustrup skov området skal adgang begrænses.
Forslagsstilleren vil hermed både tilgodese de store fugle, som vi venter på, og forebygge de forringede forhold for dyrelivet i det hele taget, som kan komme på grund af et forventeligt større publikumspres efter etableringen af en nationalpark.
Hele forslaget og andre forslag om naturindholdet i Nationalpark Nordsjælland vil kunne findes på projektets hjemmeside. Link til denne findes her på siden!


07-12-2004: DOF-MØDE MED FREDERIKSBORG STATSSKOVDISTRIKT

I november 2003 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem den daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt og formanden for Dansk Ornitologisk Forening Chr. Hjorth. Den pålægger bl.a. skovdistrikterne løbende kontakt og samarbejde med DOF’s lokale afdelinger og grupper. Som indledning på denne nye æra afholdtes i dag et møde på Ostrupgaard i Gribskov – distriktets hovedkvarter – mellem skovfolk, bl.a. skovrider siden 1. juli Jens Bjerregaard Christensen, og DOF-folk, bl.a. formanden for DOF-København (som også omfatter de tre hovedstadsamter) Mads Jensen Bunch, formanden for fredningsudvalget Stig Englund, Johannes Bang, der står for redekasseprojekter i området, og Arne Olesen, caretaker for Gribskovgruppen.
Hvad angår Gribskov, rejste AO og andre spørgsmålet om tid for skovhugst og tid for sankning og efterlyste begrænsninger, der tog hensyn til dyre- og fuglelivet i yngletiden – altså inden for perioden 1. marts til 31. juli. I dag findes nemlig ingen begrænsninger i så henseende i Gribskov! Skovrideren påpegede, at løvtræer nu skoves året rundt p.g.a. nyt materiel og p.g.a. krav fra købere om, at træet skal være friskt. Skovfoged Ole Andersen fortalte, at sankere helst ville sanke i forårstiden, fordi det er nemmere at komme til end, når vækst i underskoven er taget til i løbet af sommeren! Man er dog åben over for et samarbejde om hensyntagen, hvis DOF vil udpege særligt følsomme områder inden yngletiden. Men der er bare ikke enighed om, hvad der er følsomme arter. En beskyttelse af alle rovfuglereder, som ornitologerne kender til i forvejen, er således ikke mulig ifølge JBC. Hvis de store vingefang – Rød Glente, Fiskeørn, Havørn – skulle dukke op en dag, er skovrideren dog indstillet på særlige tiltag. Meget kan dog se anderledes ud, hvis Grib Skov bliver en del af en kommende nationalpark, afhængigt af det indhold som den i så fald skal rumme.
Gribskovområdet rummer 2 Skarv-kolonier, den meget store i Møllekrog og den svindende i Solbjerg engsø. Der er netop kommet en midtvejsevaluering af forvaltningsplan for Skarv i Danmark. Den giver ikke anledning til ændringer i distriktet, lover skovrideren og henviser til den lokale forvaltningsplan fra 2002, som vel at mærke ikke garanterer fuld frihed for Skarv!
AO omtalte forskellige problemer, som Gribskovgruppen er stødt på og afleverede skriftlige notater herom til mødedeltagerne. Et om fodring af Dådyr med majs midt ude i et meget følsomt ekstremfattigkær blev straks beklaget af skovrideren som en notorisk fejl. I øvrigt blev man enige om løbende udveksling af oplysninger og direkte kontakt, når det var nødvendigt.
Alle var enige om at afholde et nyt fællesmøde i 2005.



15-11-2004: KORRIDOR FRA HILLERØD ØST TIL GRIBSKOV

I projektet for Nationalpark Nordsjælland arbejder fire af 10 temagrupper med spørgsmålet om grønne korridorer, som kan forbinde naturområder rundt om i Nordsjælland med hinanden og med kernen i en kommende naturpark: Gribskov og Esrum sø. To af Gribskovgruppens medlemmer – Per Ekberg Pedersen og Peter J. Petersen – deltager i temagruppen , der arbejder med korridorer mod Syd.
I Frederiksborg Amts Avis i dag fortæller de sammen med Marion Pedersen om, hvordan den grønne kile i Hillerød Øst – blandt andet Skansebakken – bør bevares og udvikles som en korridor, der sikrer vandrings- og spredningsmuligheder for dyr og planter mellem Grib Skov i nord og Store Dyrehave og andre naturområder i Syd. De udtrykker bekymring for, at Hillerød kommune ikke evner at passe og pleje området forsvarligt, så det bevares som overdrev!
De er ved at lægge sidste hånd på et forslag, som beskriver, hvordan den grønne kile bør plejes og hvordan den bør indgå som korridor i en nationalpark. Deres og andre forslag fra korridorgrupperne kan snart findes og læses på NP-projektets hjemmeside. Link til denne her på siden.


01-10-2004: HULDUE OG RAVN I GRIBSKOV 2004.

Sideløbende med vore observationer af projektfuglene (indbefattet de af os selv valgte arter Svalekklire, Lille Flagspætte og Skovsanger) er vi selvfølgelig opmærksomme på andre arter, som har mere end almindelig interesse. På et opfølgende møde har vi fundet frem til så mange notater og data om Huldue og Ravn, at vi har lavet en oversigt over forekomst i området i år og en beregning af antal ynglepar.

HULDUE er en karakterart i Gribskov, hvor den konkurrerer med Allike om redehuller, især gamle Sortspættehuller. I 2004 har vi observeret den over hele skoven, og vores data kan opgøres til omkring 55, der udgøres af par ved redehuller og/eller syngende fugle. I Fuglenes Danmark projektet 1993-94 sattes bestanden til 56-70 ynglepar. I betragtning af at arten ikke er systematisk eftersøgt i 2004 tør vi derfor godt sige, at bestanden i hvert fald ikke er gået tilbage. Vi overvejer at gøre arten til projektfugl i 2005, altså en fugl vi omhyggeligt eftersøger og registrerer nøje.

RAVN er på sæt og vis også en karakterart i Gribskovområdet, fordi fuglen og dens karakteristiske kald så ofte ses og høres her. Talrig er den dog langtfra. De data, som vi har om arten i 2004, taler om en bestand på 2-4 ynglepar. Sikre ynglepar med rede og unger er fundet i Boland Vang og Tibberup Holme. En halv snes øvrige observationer tyder på i hvert fald 2 mulige ynglepar. I 1993 taltes 2 ynglepar og i 1994 1-2 ynglepar under Fuglenes Danmark projektet. Så nogen markant ændring er der ikke tale om, hvis vores data fra i år er dækkende. Også Ravn overvejer vi at gøre til projektfugl i 2005.

Vil du læse mere om disse to fugle, så vælg Huldue eller Ravn under linket: Arter!


11-09-2004: REKORD FOR YNGLENDE SKARV I MØLLEKROG!

Gribskovområdet rummer 2 skarvkolonier, nemlig i Solbjerg engsø og i Møllekrog, Esrum sø. Begge kolonier stammer fra begyndelsen af 90’erne, men der er store forskelle i levedygtighed.

Vi har selv optalt kolonien i Solbjerg engsø, som er i fortsat tilbagegang. Højeste antal reder blev talt af Arne Olesen 20. maj, det var 81, og dermed fortsætter tilbagegangen, sidste år rummede kolonien 131 ynglepar, og maximum var i 1996 med 464 par. Kolonien er jævngammel med engsøen og blev etableret i 10 store piletræer på den store holm i søens østende. Men træerne er vandlidende og det sammen med den nedbrydning , som Skarverne forårsager, dels gennem ekskrementer, dels gennem afrivning af mindre grene til reder, har forvandlet træerne til nøgne stammer med store sidegrene og kun få mindre grene tilbage, et enkelt er knækket. Kun få par har valgt alternativet at bo på jorden. Så stille og roligt forsvinder kolonien om føje år! Hvor flytter Skarverne hen? Meget sandsynligt er det Skarver fra Solbjerg engsø sammen med de Skarver, der blev fordrevet fra Arresø af skovdistriktet i 2002, der har koloniseret Holløse Bredning ved Tisvilde. Denne koloni har nu passeret 400 reder!

Men det kan også være, at nogle er flyttet til Møllekrog. Her ligger Nordsjællands største koloni, dels i reservatet og dels udenfor op mod skoven Nødeboholt, som de dog endnu ikke er rykket ind i! Lidt sent har vi fået indhentet årets tal fra Jörn Eskildsen, der optæller Skarver for DMU, som hvert år udgiver en arbejdsrapport om landets Skarvkolonier og deres ynglepar. Kolonien er ret uoverskuelig, som besøgende vil vide, og det kræver båd at komme igennem den og tælle reder. Derfor har Gribskovgruppen ikke selv eksakte tal på koloniens ynglepar. Jörn E. tæller reder her én dag om året sammen med skovdistriktet, som stiller båd til rådighed.

Den 3. maj blev der optalt 677 reder, og det er ny rekord for kolonien! Efter en kulmination i 1999 på 622 reder gik den tilbage i 2000 til 526, for derefter at nå ny top året efter med 653 reder. Så kom en tydelig tilbagegang i 2003 til 523, og altså ny rekord i år med 677. Her er der ikke mangel på træer som i Solbjerg engsø, derfor kan tallet gå op igen efter nedgangsår, som sandsynligvis især skal forklares med svingende føderessourcer for fuglene.

Vil du vide mere om Skarven, så vælg linket Skarv i venstre kolofon til websitet Danmarks fugle.



20-08-2004: OG HER ER ÅRETS TAL PÅ YNGLENDE FUGLE!

I aften gennemgik Gribskovgruppen så kort og noter for de øvrige arter, som vi har fulgt i Gribskovområdet i år. Rødrygget Tornskade krævede en hel aften alene, se Nyhed 13.08.

Karakterarten Sortspætte holder fortsat stillingen godt med 15-18 ynglepar. Der blev set unger hos 14 par! Lille Flagspætte har 1 sikkert yp. i Strødam reservatet og 1 sandsynligt i Stenholt Indelukke, hvor den også ynglede i 2003. Dertil 2 observationer, der kan tolkes som muligt ynglende fugle.

Vi har måttet sande, at Hvepsevåge kræver erfarne rovfugletællere for at dokumentere sikre ynglepar, nemlig reder og/eller unger. Vi har måttet nøjes med observationer af fugle i territorieflugt - såkaldt "cyklende" fugle - eller par i yngletiden. Det giver 12 sandsynlige ynglepar. Rørhøg yngler fortsat i Strødamområdet med 1 par. 3 juv. fugle er set.

Svaleklire har fortsat Gribskov som et kerneområde. 15-18 ynglepar har vi registreret, men ingen udfløjne unger i modsætning til sidste år. Den megen regn i yngletiden har været slem for arten.

En sjældenhed som Plettet Rørvagtel er i år blevet hørt i Stenholt enge ved Møllekrog, som det er sket nogle gange tidligere. Observationerne ligger på tre dage sidst i april, og det er nok for tidligt til at registrere den bare som muligt ynglende. For Isfugl er der enkelte data på enlige fugle ved Esrum sø i april og juli, altså 1 muligt ynglepar.

Udover IBA-projektets målarter registrerer vi DATSY-arterne Svaleklire og Lille Flagspætte. (Om IBA og DATSY se nærmere forklaring under afsnittet Beskrivelse/Fugleliv). Men vi følger også andre arter i området, hvis aktuelle forekomst vi gerne vil vide noget om. I år valgte vi Skovsanger, bl.a. fordi der i gruppen var uenighed om, hvor vidt den var i tilbagegang. Arten er ikke specifikt eftersøgt i Gribskovområdet men registreret, når vi var ude i felten. Alligevel nåede vi det lidt overraskende tal på 69 syngende fugle - til sammenligning 39-44 ynglepar i projekt Fuglenes Danmark 1993-94. Tallet 69 er altså et minimum, og - som for de øvrige arter - renset for eventuelle gengangere ved kritisk gennemgang af kort og noter.

En systematisk opstilling af årets tal med kommentarer kan ses under afsnittet Status. Og man kan sammenligne med tidligere tællinger, hvis tal findes under et afsnit med samme navn. Det skal bemærkes, at metoden i IBA-projektet er strammere og mere effektiv end metoden under Fuglenes Danmark, hvilket er med til at forklare de gennemgående højere tal fra 2004. Læs mere herom under Nyhed 13.08.


19-08-2004: D.O.F. OG NATIONALPARK NORDSJÆLLAND.

15 aktive DOF'ere var i aften samlet i Hillerød for at koordinere udvalgsarbejdet i efteråret med pilotprojektet. Ti temagrupper skal udarbejde forslag til rammer og indhold for en nationalpark i Nordsjælland. Mere om temagrupperne kan læses på projektets hjemmeside - link til denne her på siden i kolofonen til venstre.

Selv om vi ikke er ubetinget glade for projektoplægget - det er meget uvidenskabeligt formuleret og populistisk i sin tilgang til arbejdet med det, er vi dog enige om at gå ind og forsøge at påvirke projektet i den retning, som vi finder rigtig, herunder at fastholde som udgangspunkt, hvad kommissoriet bl.a. siger:

"Gennemføre et pilotprojekt, der omfatter Esrum sø og Gribskov og flere af de andre statsejede arealer og etablering af korridorer mellem arealerne".

10 DOF'ere meldte sig til seks af de ti temagrupper, nemlig de fire korridorgrupper, gruppen for naturindhold og gruppen for friluftsliv. Gribskovgruppens fire medlemmer deltog i mødet og meldte sig til to korridorgrupper og gruppen for naturindhold.



18-08-2004: NEJ TIL DEPONERING AF JORD VED SOLBJERG ENGSØ

På markerne mellem Solbjerg engsø og Kagerup ligger en gammel grusgrav, som nu delvist er fyldt op. Området tilhører gården Falkendal i Kagerup, hvis ejer for snart længe siden kom frem med en plan om at fylde grusgraven helt op med jord og lave en slags naturgenopretning i området.

Frederiksborg Amts Avis kan i dag fortælle, at Plan-og miljøudvalget i Helsinge kommune nu har sagt endegyldigt nej til projektet. Man har primært taget hensyn til borgerne i Kagerup, som gennem 7 år ville være udsat for tung lastbilkørsel med jord fra byggerier, især fra Hillerød. Udover Falkendals ejer er en vognmand fra Gilleleje interessent i projektet!

For vores del vil vi bemærke, at det er svært at se, hvilken slags naturgenopretning der ville blive tale om, en simpel oprydning i området af f. eks. halmballer ville for længst kunne have haft en stor
virkning i den retning! Opfyldning med jord fra byggeri over 7 år ligner mere forretning end genopretning.

13-08-2004: RIGTIGT MANGE RØDRYGGEDE TORNSKADER!

På sit første statusmøde efter årets tællinger af ynglefugle bearbejdede Gribskovgruppen i dag de mange data for Rødrygget Tornskade. Efter indplotning på kort af observationer og kritisk læsning af noter kan vi konkludere, at vi i 2004 har registreret 63-70 ynglepar!

At vi nåede så meget højere end de 40 par, som vi skønnede o. 1. juli, skyldes et intenst eftersøgningsarbejde i juli, hvor arten jo har udfløjne unger, som ofte ses eller de voksne fugle advarer kraftigt. Disse kriterier står for 35 sikre ynglepar, mens 28 er registreret som sandsynlige ynglepar, det er primært par på yngleplads. Derudover er 7 enlige hanner regnet som mulige ynglepar, men det kan også være uparrede hanner, som i juli kan deltage i eller overtage ungepleje fra etablerede par!

At tallet ikke blot ligger langt over Natura 2000-tællingen for amtet i 2003: 18-20 par, en optælling der kom sent i gang og var ukoordineret eftersom gruppen endnu ikke var etableret - men også er dobbelt så højt som det, der blev registreret under Fuglenes Danmark 1993-94: 33-36 par, må primært forklares med metode, idet forandringerne i skoven på de 10 år ikke er af en karakter eller omfang, som væsentligt burde påvirke arten. Men i IBA-projektet er registreringen systematisk, idet data noteres løbende på DOFbasen og følges op i gruppen, lige som dækningen af Gribskovområdet hele tiden koordineres, idet alle besøg i områder og delområder hen ad vejen registreres, så en maksimal dækning kan sikres.

Det er interessant, at vi er i nærheden af de 90 ynglepar, som en lokalitetsundersøgelse i 1978-79 kom frem til, et tal der i ret høj grad var estimeret, og som man har ment var alt for højt. I hvert fald dokumenterer de 63-70 ynglepar i 2004, at Gribskov er et kerneområde - man fristes til at sige kerneområdet - for arten i Danmark!

24-06-2004: SJÆLDNE PLANTER FUNDET I GRIBSKOV.

Gribskovgruppens medlemmer er også mere eller mindre interesserede i andet end fugle, f.eks.planter og sommerfugle. Her i foråret har vi således fundet 2 sjældne planter i skoven, der begge forekommer på den danske Rødliste (en oversigt over sjældne/truede planter og dyr).

I maj blev der fundet et antal af ALMINDELIG SKÆGLAV i skovens centrale del i et ekstremt fattigt kær med udgåede graner og birke. De var på 2 birketræer, og om fundet siger botaniker Ulrich Söchting, Københavns Universitet efter at have set foto af fundet:
"helt usædvanligt flotte og veludviklede ... formodentlig er det Usnea filipendula - mere veludviklede end jeg har set det i mange år".

Alm. Skæglav findes hist og her i skovene i de mindre frugtbare egne af Danmark. Frodigst udviklet i de nordvestjyske klitter med høj luftfugtighed og lav forureningsgrad. Altså miljømæssigt set et positivt fund, jo mere forurening, jo mindre eller slet intet skæglav!

Og i juni gjorde de samme folk nok et interessant fund, denne gang i skovens sydlige del. Her sås et samfund på 26 eksemplarer af KORALROD. Den er en lav og spinkel orkidé med små gulgrønne blomster. Den findes især i fugtige, skyggefulde skove og lunde og i kanter af kær. Den er sjælden i Danmark og findes kun på omkring 20 lokaliteter.

Billeder af de to planter vil blive lagt ind på denne hjemmeside. Desværre har vi indtil videre kun mulighed for at have ét billede på ad gangen. Så fugle- og plantebilleder vil skiftevis indtage pladsen, som findes efter afsnittet Beskrivelse.

20-06-2004: AMERIKANSK KRIKAND I SOLBJERG ENGSØ.

I dag fandt fuglekiggere en han af Amerikansk Krikand i søen sammen med almindelige Krikænder. A.K. var tidligere en race af Krikand, men har nu status som egen art. Hannen kendes fra Krikand på en lodret hvid stribe ved forvingen.
A.K. er en ikke ualmindelig stejfgæst i Danmark. Den er tidligere set ved søen.

12-06-2004: IDEMØDE OM NATONALPARK NORDSJÆLLAND.

110 borgere deltog i det åbne caféseminar, som styregruppen for N.N. havde arrangeret i Alsønderup. Fordelt på emnerne: Korridorer - Natur - By og erhverv - Friluftsliv - Kultur, havde 19 grupper lejlighed til gennem 5 timer at at fremkomme med idéer til og tanker om nationalparken, diskutere dem og fremlægge dem som oplæg til de temaarbejdsgrupper, som nedsættes til efteråret.
Gribskovgruppens medlemmer deltog i seminaret iden for de mner, som havde vores særlige interesse: Korridorer (forbindelse for dyr og planter mellem større, adskilte områder i parken), og Natur (hvilken slags natur skal der være i parken).
Efter et introduktionsmøde 26. maj i Nødebo var vi ret skeptiske over for idéen om en nationalpark, fordi styregruppens oplæg var temmeligt populistisk og indeholdt meget lidt, hvad angår biologiske og økologiske rammer for projektet. Efter idémødet, som forløb positivt og sagligt, er vores skepsis blevet mindre, og gruppen vil efter al sandsynlighed være repræsenteret i det kommende arbejde.

27-05-2004: SKOVMÅRER I GRIBSKOV!

Der er dyr og fugle, som man kan have svært ved at se eller høre, selv om man færdes meget og ofte i Gribskovområdet, enten fordi de er sjældne eller fordi de er aktive om natten. Et dyr, der forener begge disse karakterer, er SKOVMÅR.

Ikke desto mindre har Gribskovgruppen haft 2 observationer af Skovmår i Gribskov inden for en uge i maj. I dag ved aftenstide så Arne Olesen et voksent dyr bevæge sig over Odderdamsengene, og 21.05. så Per E Pedersen og Peter J. Petersen en Skovmår på Louisevej i Gadevang skov. Begge dyr blev set på kort afstand med tydelig gul halsfelt, som i forbindelse med bl.a. biotoperne udelukker Husmår.

00-00-0000:



00-00-0000: TI AF DE SENESTE NYHEDER HER PÅ SIDEN

30-09-2007: Collstrupgrunden forurener mere og mere - JA eller NEJ?

07-09-2007: Her er tallene på ynglefuglene i 2007

15-08--2007: Rød Glente yngler for første gang i Gribskov!

22-07-2007: Mindst 100 ynglepar af Rødrygget Tornskade - rekord!

05-07-2007: Naturpleje i Stenholt Indelukke - et kerneområde i Gribskov.

04-07-2007: Elgen er for farlig i Nordsjælland

01-07-2007: Nationalpark i Nordsjælland - ad åre og såfremt ...

22-06-2007: Arrig Musvåge angreb kondiløber.

10-05-2007: Endnu en interessant lav fundet i Gribskov.

05-05-2007: To dagsommerfugle fra Gribskov.



NYHEDER redigeres og skrives af ARNE OLESEN, når ikke anden forfatter til tekst er anført.

___________________________________________________________


00-00-0000:


00-00-0000:






00-00-0000:



00-00-0000: SPØRGSMÅL TIL MILJØMINISTEREN OM COLLSTRUPGRUNDEN

Pia Olsen Dyhr fra SF, som er valgt til folketinget fra Nordsjælland, stiller nu tre mundtlige spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen om den meget forurenede Collstrupgrund i Stenholtsvang, fortæller Frederiksborg Amts Avis 23. maj.

Spørgsmålene er:

- Kan ministeren oplyse, hvorfor det ikke skønnes nødvendigt fra regeringens side at gøre noget ved, at der årligt strømmer tre–seks kg. arsen ud i Esrum sø fra Collstrupgrunden?

- Skønner ministeren, at de årligt afsatte 300 millioner til regionerne til rensning af jordforurening, er tilstrækkelige til at håndtere en så stor forurening som Collstrupgrundens?

- Kan ministeren oplyse, hvornår man kan forvente, at Collstrupgrunden renses i lighed med Kærgård plantage?

Kærgård plantage i Jylland er en anden af Danmarks meget store jordforureninger, hvis rensning Miljøministeriet er gået med til at betale for.

Spørgsmålene bliver besvaret af miljøministeren i folketingets spørgetid onsdag den 28. maj.

Vi har senest her på siden skrevet om Collstrupgrunden 26.04.2008 og 01.02.2008. Du kan her læse om baggrunden for, at Collstrupgrunden er kommet i søgelyset igen.




00-00-0000: MED 77 ÅR KAN MAN BEGYNDE AT SKIMTE ENDEN AF VEJEN

- siger Arne Olesen, der nu forlader Gribskovgruppen og caretakerprojektet.


Da caretakerprojektet i sommeren 2003 blev bragt på bane, kontaktede jeg straks Thomas Vikström og bad om at blive ansvarlig for Gribskov – eller Gribskovområdet, som vi hurtigt omdøbte IBA’en til. Det fik jeg lov til og retablerede Gribskovgruppen, som havde eksisteret under Fuglenes Danmark. To var gengangere Peter Petersen og jeg, mens den erfarne Per Ekberg Pedersen og unge Alexander Lee blev inddraget som nye medlemmer.

Vi er aldrig blevet flere, nogle har været på vej ind, men er veget tilbage for de ret store krav om arbejdsindsats, som vi har forventet, tilmed i det lyse forår og den varme sommer. Men de fem første år gik rigtigt godt. Det har interesserede kunnet følge her på hjemmesiden – og man har for nyligt kunnet læse om Gribskovgruppen som caretakere i en artikel i Fugleåret 2007.

Da jeg startede i en alder af 71 år så jeg personligt projektet som et femårigt forløb, hvor andre i gruppen og nye medlemmer måtte fortsætte arbejdet bagefter som fast overvågningsgruppe. De fem år er gået, og vores resultater kan blandt andet ses i oversigterne på siderne Status og Status 2. Men vi har osse haft en løbende kontakt med Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for hvem vi har udarbejdet redekort for beskyttelseskrævende arter, høringssvar til Natura 2000 og plejeplaner for naturområder og fugle. Og vi har udover denne hjemmeside kommunikeret vores resultater til mange forskellige interesserede gennem foredrag, fugleture, debatartikler og bidrag med materiale til diverse publikationer og til studerende.

Så langt, så godt. Efter disse fem år står jeg i et vadested. Fem år mere i caretakerpropjektet er for lang en periode for mig. Fem års intenst optællingsarbejde burde iøvrigt efter min mening afløses af mindst fem eller måske ti års pause. Desuden interesserer projektet som sådant mig ikke så meget mere. Når man kigger på DOFbasen og hjemmesiderne er resultaterne mange steder for få og små ud fra, hvad man kunne have forventet.

Dertil kommer, at det vigtige samarbejde med SNS Nordsjælland halter ganske meget. Der er for megen envejskommunikation – nemlig fra Gribskovgruppen til SNS, reaktioner på vores udspil og orientering om store tiltag mangler så at sige helt. SNS er i dag så optaget af publikumstiltag, at den retteligt burde hedde Skov- og Livsstilstyrelsen. Det samme gælder den (måske) kommende Nationalpark Nordsjælland, hvor turisme, erhvervsinteresser og friluftsliv helt dominerer debatten.

Der er flere spørgsmål ud over disse, hvor jeg ikke er så enig med holdningen i DOF Nordsjælland. Og samtidigt har Gribskovgruppen ikke længere den sammenhængskraft, som har båret den succesfuldt gennem små seks år på trods af visse meningsforskelle indimellem. Nye udfordringer kalder på nogle medlemmer af gruppen. Men jeg håber, at gruppen kan fortsætte og måske tiltrække nye medlemmer og dermed fortsat være et vigtigt indslag i fuglebeskyttelsesarbejdet i Nordsjælland. Derfor er tiden inde til at skifte i hvert fald førerhesten ud i vadestedet, og derfor forlader jeg nu caretakerarbejdet og Gribskovgruppen, idet jeg med stor glæde ser tilbage på det arbejde, som jeg har fået lov at udføre.

Hjemmesiden er her ved min afgang blevet trimmet, så den er mere overskuelig og nemmere at arbejde med for en efterfølger, som nok ikke har den samme erfaring med og lyst til skrive- og redigeringsarbejde, som jeg har haft.

Bedste hilsener

ARNE OLESEN


00-00-0000: Sjælden svamp fundet i Gribskov.

Pindsvinepigsvamp(Hericium erinaceum),som er på den Danske Rødliste er fundet i Gribskov.

Selv på en våd, grå og mørk vinterdag, kan man få fine oplevelser i skoven.Selv om der måske ikke er så mange fugle,så er der altid noget at opleve i skoven,hvis man har øjne og ører åbne.
Det kan give en overraskelse,samt en fin oplevelse som følgende:

D.10.nov.2009 var jeg på en af mine rutineture efter rovfuglereder i Gribskov.Det foregår som bekendt ved, at man kikker meget op i trækronerne.7 meter oppe på en gammel bøg, spotter jeg pludselig en ejendommelig lys ting som stikker ud fra stammen.Jeg er straks klar over, at det er en svamp,og en, jeg ikke før har set.Jeg får taget nogle billeder af den.Efterfølgende kontakt med flere svampeeksperter, bliver det så fastslået at det er den sjældne Pindsvinepigsvamp.
Fundet blev gjort i et område af skoven ,hvor der står en del gamle løvtræer,og hvor der iøvrigt ikke har været hugst en del år.Ydermere ligger der en del faldne træer,som får lov at ligge og rådne.
SNS Nordsjælland er blevet oplyst om fundet..De skal så sørge for, at biotopen, eller i det mindste svampen ikke bliver forstyrret.

I Gribskov er Pindsvinepigsvamp fundet sidste gang i 1993 ved Li.Gribsø. Oplysning fra Flemmming Runes bog om Gribkov.


På den danske rødliste under pindsvinepigsvamp kan man bl.a. læse dette:

Pindsvinepigsvamp er efter 1980, kun kendt fra 8 lokaliteter i Danmark.

Pindsvinepigsvamp vurderes kritisk truet,CR..Den er så sjælden i vore nabolande, at det ikke antages at den i væsentligt omfang begunstiges af sporetilførsel herfra.

Arten er sjælden til meget sjælden i Europa.Den regnes som en urskovsrelikt i flere europæiske lande.
Arten er foreslået til EU-habitatsdirektivet liste over særlige arter og til Bern-konventionens liste over beskyttelseskrævende arter.

På mine ture i Gribskov i dette efterår har jeg yderligere fundet en ualmindelig svamp.Det drejer sig også om en vedboende svamp,som er nær beslægtet med Pindsvinepigsvamp.Det er Koralpigsvamp,som jeg har fundet på hele 3 lokaliteter i skoven.Det har også været i nogle områder med gammel løvskov.
Koralpigsvamp er også på den danske Rødliste.Efter 1980 er den fundet på 47 lokaliteter i Danmark.
Den er også kendt fra Gribskov inden for de seneste år.

Disse smukke svampe, kan måske blive et mere almindeligt syn for folk, der færdes i skoven, de kommende år,hvis SNS lever op til mere naturskov,og lader flere gamle træer stå, og som så for lov til at forfalde og rådne.

Per Ekberg Pedersen.



00-00-0000: Fuglene vender tilbage,efter en lang og hård vinter.

Nu sker endelig en masse ting i skoven,efter en lang og forholdsvis streng vinter, hvor skoven har ligget i en slags dvale, hvor det har været småt med fugle,samtidig med at det har været svært at færdes i skoven.
Vi har dog alle i den nye store caretakergruppe været ude og forberede os lidt, med forskellige ting i vinterens løb,så vi er bare lidt klar til den nye hektiske ynglesæson.

Marts har været meget omskiftelig, fra sne og hård frost,til et meget hurtigt kommende forår,med temperaturer op til +17 gr..Dette hurtige skift med høje temperaturer har sat ekstra skub i forårsbebuderne.
Nu er mange fugle endelig ved at indfinde sig i skoven,trods at der hist og her i skoven stadig kan findes lidt is og sne på skyggefulde nordsider i skoven.

Duehøg ,Musvåge og Glente er i fuldgang med at hævde territorierne og bygge rede.
De 3 spættearter i skoven er også igang,med Lille flagspætte som den sidste, der kommer igang med at hævde terrietorie.Det sker typisk i april måned.
Grågås,Hvinand og Lille lappedykker er så småt ved at indfinde sig i skovsøerne.
Sangdrossel,Misteldrossel,Skovsneppe,Svaleklire og Gransanger er også ankommet til skoven,og kan ses og høres nu.Desuden er de flere af de talrige ynglearter, som f.eks.Rødhals og Bogfinke også ankommet og kan ses og høres overalt i skoven nu.
Fra nu og 2 måneder frem,sker der rigtigt meget,og det hele går nu rigtigt hurtigt i skoven.Det er altid svært at følge med i alt, det, der sker i skoven den kommende tid, og samtidig nå alt det man har sat sig som mål, i den kommende hektiske periode.Så prøv bare at nyde foråret og sommeren i skoven på jeres helt egen måde.

Jeg håber alle nye Gribskov-caretakere får nogle rigtig spændende og fine oplevelser i skoven i den kommende ynglesæson,og lærer skoven bedre at kende.
Enten på egen hånd eller i små grupper i de forskellige delområder.Vi har jo også stadigvæk nogle fælles arrangementer i løbet af forår og sommer.
Men husk på: Vi caretakere er til, for at oplyse,bevare og beskytte fuglene, og ikke for at forstyrre dem.
Så træd varsomt i skoven.Specielt Svaleklire og rovfugle er følsomme overfor forstyrrelser i yngletiden.Vi går ikke ind til, eller leder efter rovfuglereder nu. Dette foregår stort set kun i vinterhalvåret.

Godt forår i skoven.Husk at nyde det.


Per Ekberg Pedersen.







00-00-0000: Fuglene i Gribskov vender tilbage ,efter en lang og hård vinter.

Nu sker endelig en masse ting i skoven,efter en lang og forholdsvis streng vinter, hvor skoven har ligget i en slags dvale, hvor det har været småt med fugle,samtidig med at det har været svært at færdes i skoven.
Vi har dog alle i den nye store caretakergruppe været ude og forberede os lidt, med forskellige ting i vinterens løb,så vi er bare lidt klar til den nye hektiske ynglesæson.

Marts har været meget omskiftelig, fra sne og hård frost,til et meget hurtigt kommende forår,med temperaturer op til +17 gr..Dette hurtige skift med høje temperaturer har sat ekstra skub i forårsbebuderne.
Nu er mange fugle endelig ved at indfinde sig i skoven,trods at der hist og her i skoven stadig kan findes lidt is og sne på skyggefulde nordsider i skoven.

Duehøg ,Musvåge og Glente er i fuldgang med at hævde territorierne og bygge rede.
De 3 spættearter i skoven er også igang,med Lille flagspætte som den sidste, der kommer igang med at hævde terrietorie.Det sker typisk i april måned.
Grågås,Hvinand og Lille lappedykker er så småt ved at indfinde sig i skovsøerne.
Sangdrossel,Misteldrossel,Skovsneppe,Svaleklire og Gransanger er også ankommet til skoven,og kan ses og høres nu.Desuden er de flere af de talrige ynglearter, som f.eks.Rødhals og Bogfinke også ankommet og kan ses og høres overalt i skoven nu.
Fra nu og 2 måneder frem,sker der rigtigt meget,og det hele går rigtigt hurtigt i skoven.Det er altid svært at følge med i alt, det der sker i skoven den kommende tid, og samtidig nå alt det man har sat sig som mål, i den kommende hektiske periode.Så prøv bare at nyde foråret og sommeren i skoven på jeres helt egen måde.

Jeg håber alle nye Gribskov-caretakere får nogle rigtig spændende og fine oplevelser i skoven i den kommende ynglesæson,og lærer skoven at kende.
Enten på egen hånd eller i små grupper i de forskellige delområder.Vi har jo også stadigvæk nogle fælles arrangementer i løbet af forår og sommer.
Men husk på:Vi som caretakere er til for at oplyse,bevare og beskytte fuglene,ikke for at forstyrre dem.
Så træd varsomt i skoven.Specielt Svaleklire og rovfugle er følsomme overfor forstyrrelser i yngletiden.Vi går ikke ind til, eller leder efter rovfuglereder nu. Dette foregår stort set kun i vinterhalvåret.

Godt forår i skoven.Husk at nyde det.


Per Ekberg Pedersen.










00-00-0000:

00-00-0000:



00-00-0000:


00-00-0000:

TI AF DE SENESTE NYHEDER HER PÅ SIDEN

22/02 Isen forsvandt og Halsbåndtroldanden kom tilbage.

30/01 Nordsjællands tredje Halsbåndstroldand i Møllekrog.

15/01 Caretakere i Gribskovområdet 2004-13. Tredje del: 2012-2013.

27/12 Caretakere i Gribskovområdet 2004-13. Anden del: 2009-2011.

14/12 Caretakere i Gribskovområdet 2004-13. Første del: 2004-2008.

17/11 Storm lagde Fiskeørnenes redetræ ned!

06/11 Oversigt over registrerede ynglefugle 2004-2013

26/10 Så fortsætter Skarven sin tilbagegang

08/10 2013 blev et yngleår med standset tilbagegang for flere arter ...

22/09 Korsnæbbene invaderer Danmark igen!


NYHEDER redigeres og skrives, hvis ikke andet er anført, af:
Arne Olesen - tel. 21 18 32 14 / 48 48 52 68. Mail: rosenfeldt@olesen.mail.dk.

____________________________________________________________________________________

00-00-0000:




00-00-0000: Sidste nyt.
12.december 2016

Ynglefuglestatus 2016 for Gribskov-området.
En opgørelse over ynglesæsonen 2016 ligger klar, og kan nu læses her på siden.
24 arter er blevet talt i 2016.
Fiskeørn og havørn har fået unger på vingerne i år.
Hvepsevågen, som er en af udpegningsarterne for Gribskov ser det ikke så godt ud for. Den går støt og roligt tilbage de seneste år.
Duehøgen har det stadigvæk dårligt i Gribskov.
Læs om dette og meget mere.

Nu er den samlede, kommenterede status med diagrammer over registrerede ynglefugle i Gribskovområdet 2015 færdig, sammenstillet af Per Ekberg. Den omfatter 24 arter, nemlig 6 udpegningsarter og 18 andre interessante fokusarter. Den kan læses her på hjemmesiden under STATUS.

Per Ekberg



00-00-0000: Sidste nyt.
12.december 2016

Ynglefuglestatus 2016 for Gribskov-området.
En opgørelse over ynglesæsonen 2016 ligger klar, og kan nu læses her på siden.
24 arter er blevet talt i 2016.
Fiskeørn og havørn har fået unger på vingerne i år.
Hvepsevågen, som er en af udpegningsarterne for Gribskov ser det ikke så godt ud for. Den går støt og roligt tilbage de seneste år.
Duehøgen har det stadigvæk dårligt i Gribskov.

Nu er den samlede, kommenterede status med diagrammer over registrerede ynglefugle i Gribskovområdet 2015 færdig, sammenstillet af Per Ekberg. Den omfatter 24 arter, nemlig 6 udpegningsarter og 18 andre interessante fokusarter. Den kan læses her på hjemmesiden under STATUS.

Per Ekberg