Gribskovområdet

Rødt. fuglekonge, Midtlinien, 13. april 2015. Foto. PEP.

Status 2009-2013
NB.Da der er begrænset plads på disse sider rummer siden Status kun oversigter for ynglefugle i

2013 - 2012 - 2011 -2010 - 2009.

Status for 2004-2008 - SE siden Status 2004-2008.

Tidligere tællinger - 1993-94 - 1979-80 - 1968-69 - kan ses på siden af samme navn.
____________________________________________

GRIBSKOVOMRÅDET - YNGLEFUGLE 2013.

DOF’s caretakerprojekt for Vigtige Fuglelokaliteter (IBA)

Af Per Ekberg

Oversigten er lavet ud fra rapporterede data og et afsluttende statusmøde i Gribskovgruppen 2. oktober 2013. Tal – f.eks. 4-5 yp. (ynglepar) for Duehøg angiver fire sikre eller sandsynlige ynglepar og 1 muligt do., totalt 5. Mulige yp. baseres blandt andet på fugles forekomst i et område, uden at der er fundet sandsynlige eller sikre indikationer på yngel så som territoriesang, parringsadfærd, rede, udfløjne unger. Tal i parentes angiver yngleresultat i 2012. Nedenstående tal fra 2013 er lagt ind på DOFbasen under IBA-tællinger.


Hvepsevåge: 9-10 yp. (15-17)
Fire reder med unger.
1. 1flyvefærdig unge i reden og en død unge på skovbunden under reden.
2. 2 flyvefærdige unger i reden
3. 2 flyvefærdige unger i reden
4. 1 flyvefærdig unge i reden
Hvis ikke der kommer flere fund af reder til vinter, så er der tilbagegang for denne art i Gribskov.

Rød Glente: 1 yp. (1).
Parret fik fire unger på vingerne. Den samme rede er brugt fire år i træk, og parret har fået i alt 12 unger på vingerne.

Rørhøg: 2 yp. (0-1)
To par i henholdsvis Strødam Engsø og Solbjerg Engsø. Der er ikke set udfløjne unger, så ynglen må være mislykket.

Duehøg: 4-5 yp. (6-7)
Igen tilbagegang i forhold til 2012, så der er ikke umiddelbart noget, som tyder på, at Duehøgen er ved at komme på fode igen efter den kraftige tilbagegang, som arten har haft de seneste tre år.
Fire reder med udfløjne unger er det dog blevet til, 4 + 3 + min. 2 + min. 2. Det mulige par er i Strødamreservatet.

Fiskeørn: 1 yp.(1)
Parret kom endnu engang tilbage til reden i Vandmosen.
Ankomst 9.april.
Æglægning 28.april.
Klækning 5. juni
En unge fløj første gang den 28. juli. Den anden unge fløj d. 29.juli.
28. august. var han, hun og begge unger stadigvæk i området.
6-8. september sad en unge alene tilbage. Den trak formentlig væk d. 8.september.

Lærkefalk: 0-1 yp. (0-1)
Flere observationer af Lærkefalke i juni og juli i to områder i skoven. Vi har dog heller ikke i år tilstrækkeligt med beviser for, at de har ynglet i et af disse områder.

Plettet rørvagtel: 0 yp.(0)
Ingen observationer af denne art i 2013. Medtages her, fordi det er en af udpegningsarterne bag status som fuglebeskyttelsesområde.

Dobbeltbekkasin: 10-12 yp. (8-10)
Odderdams enge havde 6-8 ynglepar
Stenholt Mølleeng havde 3-4 ynglepar
Sandskredssø havde 1 ynglepar

Svaleklire: 19-20 yp. (18-22)
Bestanden må betegnes som stabil. Parrene flytter dog noget rundt i skoven år for år.

Isfugl: 0-1 yp. (0)
Isfuglen er ikke fundet ynglende med sikkerhed siden 2009.

Sortspætte: 10-11 yp. (9-11)
6 reder med unger, 4 par hvor der ikke blev fundet nogen reder, samt et muligt par.
Så Sortspætten ser ud til at have stabiliseret sig i skoven, dog på et lavere niveau end tidligere.

Lille flagspætte: 9-11 yp. (11-14)
Denne lille spætte er ikke eftersøgt specielt meget i år, så der gemmer sig nok nogle flere par.

Hedelærke: 3-4yp. (1-2)
Fundet på 2 lokaliteter med henholdsvis 2-3 par og 1 par.

Rødtoppet fuglekonge: 0-1yp. (4-5)
Kun én fugl er fundet i år. Det dårligste år siden vi startede tællingerne i 2004.

Korttået Træløber: 4-5 yp. (4-5)
Det ser stadig ikke ud til, atarten spreder sig til andre områder end skoven langs Esrum sø.

Rødrygget Tornskade: 75 yp. (72)
Det ser foreløbig ud til, at bunden er nået for tornskaden i Gribskov. Tre par mere end sidste år, men der er uendeligt langt op til niveauet i 2009, hvor vi med 133 yp. registrerede den hidtil største bestand i Gribskovområdet.

Ravn: 10-11 yp.
Der findes formentlig flere par, end det er lykkedes os at finde i 2013.
Ravn blev registreret i årene 2004-2008 med max. i 2008: 14-15 yp.

____________________________________________



GRIBSKOVOMRÅDET - YNGLEFUGLE 2012.

DOF’s caretakerprojekt for Vigtige Fuglelokaliteter (IBA)

Af Per Ekberg

Oversigten er lavet ud fra rapporterede data og et afsluttende statusmøde i Gribskovgruppen 12. september 2012. Tal – f.eks. 6-7 yp. (ynglepar) for Duehøg angiver seks sikre eller sandsynlige ynglepar og 1 muligt do., totalt 7. Mulige yp. baseres blandt andet på fugles forekomst i et område, uden at der er fundet sandsynlige eller sikre indikationer på yngel så som territoriesang, parringsadfærd, rede, udfløjne unger. Tal i parentes angiver yngleresultat i 2011. Nedenstående tal fra 2012 er lagt ind på DOFbasen under IBA-tællinger.

IBA-bearbejdede ynglepar i Gribskovområdet.

Krikand: 22 yp. (15).
Vi har ikke haft fokus på denne art i år. Det ser ud til, at Krikanden stadig går frem som ynglefugl i Gribskovs fattigkær.

Hvepsevåge: 15-17 yp. (17).
Ti reder fundet, heraf 3 med unger. 8 i bøgetræer (heraf 1 på rester af Rød Glenterede fra 2007), 1 i avnbøg og 1 i lærk (gammel Musvågerede).
NB. 09-04-2013: Ved status for ynglesæsonen 2012 i september blev bestanden sat til 10-14 yp., men otte vinterfund af reder justerer tallet op til 15-17 yp.

Rød Glente: 1 yp. (1).
Et par fik tre unger på vingerne. Den samme rede er brugt tre år i træk, og parret har fået i alt 8 unger på vingerne.

Rørhøg: 0-1 yp. (0-1).

Duehøg: 6-7 yp. (3-5).
Fremgang i forhold til sidste år. Der er stadigvæk langt op til de 21 -23 par, som blev registreret i 2009. Ved to reder er der foretaget sommerskovning, som har forårsaget, at ét par har ruget på golde æg og til sidst forladt reden.

Fiskeørn: 1 yp. (1).
I år kom parret tilbage til den rede, som de byggede sidste år.
Ankomst 22.april.
Æglægning 8.maj.
Klækning 14. juni
2 unger fløj første gang den 5. august.
16. september var hannen og de to unger stadigvæk i området.

Lærkefalk: 0-1 yp. (0).
Et par Lærkefalke har opholdt sig og er set flere gange i juni og juli i det centrale Gribskov. Det kunne tyde på, at de måske har forsøgt at yngle et sted i eller uden for skoven.

Plettet Rørvagtel: 0 yp. (0).
NB. Arten figurerer som udpegningsart for Gribskovområdet efter enkelte fund af syngende fugle tidligere år.

Skovsneppe: 28 yp.
Vi har forsøgt at registrere denne art i år. Det er ikke rigtigt lykkedes os at komme ud om aftenen, så derfor er der næppe registreret så mange yp. par, som reelt findes i området.
NB. Under Fuglenes Danmark 1993-96 blev der registreret ca. 20 yp. i Gribskov.

Dobbeltbekkasin: 8-10 yp. (7-8).

Svaleklire: 18-22 yp. (19-24).
På flere af de kendte ynglesteder er Svalekliren ikke fundet ynglende i denne sæson. En ellers stabil bestand.

Sortspætte: 9-11 yp. (7-10).
7 reder fundet, heraf 6 par med unger.
2 par med udfløjne unger i områder hvor ingen reder er fundet.
3 enlige/territoriehævdende fugle.
3 iagttagelser af fugle uden for kendte territorier.
Endnu et år med fremgang for denne store spætte. I juni-juli er der set mange fouragerende Sortspætter med unger rundt i skoven. Ud fra dette og fund af 7 reder med unger, ser det ud til at der er kommet en del unger på vingerne i år.

Lille Flagspætte: 11-14 yp. (11-13).
Det ser ud til, at bestanden er stabil. Flere par er fundet på nye steder midt i skoven. Det er i udgået nåleskov med egeskov i nærheden.

Hedelærke: 1-2 yp.
Første ynglepar siden 2005. 1 par med min. 2 unger ved Storkevad lysningen samt et muligt par ved Københavnervej.

Rødtoppet Fuglekonge: 4-5 yp. (3-7).

Korttået Træløber: 5-7 yp. (5).
Nu er det ikke kun langs Esrum sø at Korttået Træløber yngler. I år er den også fundet i skoven ved Mårum.

Spætmejse: 213 yp.
I år har vi forsøgt at få et overblik over bestanden af Spætmejse. De fleste par og bestande findes ikke overraskende i gammel bøge- og egeskov.
NB. Under Fuglenes Danmark 1993-96 blev der registreret o. 175 yp.

Rødrygget Tornskade: 72 yp. (99-105).
Trods en meget koncentreret og effektiv registrering af denne art viser tallene en markant tilbagegang. Vi skal helt tilbage til starten af projektet i 2004 for at finde et tilsvarende lavt antal. Dengang havde vi ingen erfaring med registrering af tornskader, så der har formentlig været flere par end de 63-70 par, vi registrerede i 2004.

Lille Korsnæb: 37-43 yp.
En art vi har valgt at registrere i 2012. Det viste sig at være en rigtig god ynglesæson for denne art.

Hvidvinget Korsnæb: 4-8 yp.
Fire sikre par hvor fodring af unger er set. Yderligere fire par er konstateret uden, at der er set unger, men hannerne har sunget en del af ynglesæsonen.
Ynglefundene er spredt fra nord til syd i den midterste del af skoven, hvor nåleskoven dominerer. Rederne har ligget meget højt oppe i rødgraner, fra 15 til
25 meter oppe. I april og maj er både han og hun set fouragere på lærk og rødgran, for derefter at flyve 15- 25 meter op og forsvinde ind i de tætte grangrene, hvor reden formentlig har befundet sig. Reder er dog ikke set. Senere er han og hun set på samme vis fouragere og flyve op og fodre udfløjne unger. Det har været temmelig vanskeligt at opdage og finde disse unger af Hvidvingede Korsnæb. De har gemt sig meget i disse høje rødgraner. Senere på sæsonen, fra midt i maj til midt i juni er der hist og her set flere unger af Hvidvingede Korsnæb flyve rundt og fouragere i blandede flokke af Lille og Hvidvinget Korsnæb. Sidst i juni forsvandt de fleste korsnæb (begge arter) ret hurtigt fra skoven.
NB. Ynglefundene i Gribskov er sammen med et fund i Thorup plantage i Jylland de første nogen sinde af arten i Danmark.

____________________________________________



GRIBSKOVOMRÅDET -YNGLEFUGLE 2011.

DOF’s caretakerprojekt for Vigtige Fuglelokaliteter (IBA)

Af Per Ekberg Pedersen

Oversigten er lavet ud fra rapporterede data og et afsluttende statusmøde i Gribskovgruppen 7. september 2011. Tal – f.eks. 3-5 yp. (ynglepar) for Duehøg angiver tre sikre eller sandsynlige ynglepar og 2 mulige do., totalt 5. Mulige yp. baseres blandt andet på fugles forekomst i et område, uden at der er fundet sandsynlige eller sikre indikationer på yngel så som territoriesang, parringsadfærd, rede, udfløjne unger. Tal i parentes angiver yngleresultat i 2010. Nedenstående tal fra 2011 er lagt ind på DOFbasen under IBA-tællinger.

IBA-bearbejdede ynglepar i Gribskovområdet.

Krikand: 15 yp. (2010: 20).
Endnu et pænt år for denne art, uden at vi har haft fokus på den.

Hvepsevåge: 17 yp. (2010: 14).
Det har været et fint år for arten. Der er set par på alle de kendte biotoper i skoven. En rede med 2 unger fundet. Den 17. august var de flyvefærdige. Stadigvæk en meget svær art at finde rede for. De gamle reder, som vi kender, er faldet ned eller ikke beboet. To steder har Naturstyrelsen fældet træer helt tæt op af redetræet. I ét tilfælde har de endog fældet redetræet. Det er vanskeligt at vide, hvor stor ynglesucces de 17 par har haft i 2011, da vi kun har fundet én rede.

Rød Glente: 1 yp. (2010: 2).
Et par fik 3 unger i samme rede som sidste år. Parret ved Esrum rykkede formentlig nordpå op mod Snævret. Der foregik fældning af gamle bøge meget tæt på redestedet, som jeg dog fik stoppet omkring 1. marts.

Rørhøg: 0-1 yp. (2010: 2).
Et par set en del gange i yngletiden ved Strødam engsø. Der blev dog ikke set unger eller andre tegn på yngel i området.

Duehøg: 3-5 yp. (2010: 20).
Et egentligt sammenbrud for arten i lighed med Sortspætten for 2 år siden. To reder med unger samt unger set og hørt ved tidligere redeområde, dog uden at denne rede blev fundet. 14 tidligere reder er checket efter, men alle var ubeboet. Desuden 2 mulige ynglepar.
Mangel på føde kan ofte være årsagen til fuglearters dårlige ynglesucces. Dette synes ikke at være tilfældet for Duehøgen. Der er i Gribskov masser af Ringduer, Skovskader, Solsorte og Egern, som er Duehøgens føde. Uden for skoven er der masser af kragefugle.
Den voldsomme tilbagegang kan måske skyldes den strenge vinter i sammenhæng med Naturstyrelsens voldsomme skovningspolitik, ikke mindst i fuglenes yngletid. Det sidste stresser Duehøgene meget. Dette forhold kunne tydeligt ses i 2009, da skovning og især sommerskovning tog til. Dette fortsatte i 2010 og er taget yderligere til i 2011.

Fiskeørn: 1 yp. (2010: 0).
Et par har bygget rede fra midt i maj til sidst i juli og blev det andet ynglepar i Gribskovområdet efter yngleparret i Strødam reservatet i 2008. Parret har været meget stationært og opholdt sig ved redestedet i hele yngleperioden indtil midten af august. Der er dog ikke set unger på stedet. Parret er formentlig kommet for sent i gang med redebygningen.

Plettet Rørvagtel: 0 yp. (2010: 0).
En fugl er hørt på Odderdams enge d. 28.04. Er blevet fulgt op af flere aftenlyt uden genhør.

Trane: 0-2 yp. (2010: 0-1 ).
Et par har fra ult. marts – med. maj opholdt sig i samme mose i Gribskov som sidste år. Det forsvandt dog i maj/ juni i forbindelse med skovning under 100 meter fra biotopen. Et andet par har opholdt sig fast omkring Strødam engsø fra april til juli. Desuden er et par set ved Odderdamsenge ved flere lejligheder. Der er ingen indikationer på yngleforsøg hos de sete par.

Dobbeltbekkasin: 7-8 yp. (2010: 5-6 ).
Bestanden er gået frem på Odderdamsenge på grund af den massive afgræsning af engene.

Svaleklire: 19-24 yp. (2010: 28-30).
Et jævnt godt år, Kunne ikke leve op til rekordåret 2010. Som andre arter lider Svalekliren også under sommerskovningen. Fældning helt tæt på biotoperne er set to steder. Stadigvæk ingen fremgang for Svalekliren ved de mange genskabte vådområder. Disse er for åbne og ligger oftest tæt på stier uden nogen afskærmning. Svalekliren er stadigvæk en sky fugl og vil helst have tilbagetrukne og tættere skovmoser. Ved Sandskredssø og Toggerup mose er Svalekliren tilmed forsvundet som ynglefugl i 2011.

Lille Præstekrave: 1-2 yp.
Det er første gang, at denne art er fundet ynglende inde i skoven. Har tidligere ynglet i Solbjerg og Strødam engsøer. Et par har ynglet på Ulvedalssletterne. I foråret var der endda to par derinde.

Huldue: 99 yp. (2010: 84).
Det er ikke en art, som vi har haft fokus på i år, så det taget i betragtning er det et fornemt højt tal, som det er blevet til.

Natravn: 0-2 yp.
En syngende fugl 29. juni ved Sandskredssø og en rastende fugl jaget op på lysning på Rævebakkevej 22. juni. Da yderligere indikationer ikke foreligger, bliver facit 2 mulige ynglepar.

Isfugl: 0-2 yp. (2010: 0-1).
Spredte observationer i yngletiden ved Strødam engsø og Møllekrog. Bestanden er stadigvæk i bund efter to hårde vintre i træk.

Sortspætte: 7-10 yp. (2010: 6-10).
Sortspætten holder stand på samme niveau som i 2010. 5 ynglepar med unger. 2 reder uden ynglesucces. Enlige fugle set i 3 områder.

Lille Flagspætte: 11-13 yp (2010: 17).
8 sikre par + 3 sandsynlige par + 2 mulige par. Færre par end i 2010. Det kan skyldes, at der ikke har været samme fokus i år på denne lille spætte, som er så svær at registrere.

Rødtoppet Fuglekonge: 3-7 yp. (2010: 4-8).
3 stationære fugle samt 4 syngende i en kortere periode. På niveau med sidste år.

Korttået Træløber: 5 yp. (2010: 0-4 yp.).
Fem syngende fugle langs Søvejen, heraf 2 par set med unger. Det ser nu ud til at der har etableret sig en lille bestand langs Søvejen fra Nødebo til Esrum. NB. De syngende fugle i 2010 kunne også være registret som 4 sandsynlige ynglepar.

Rødrygget Tornskade: 99-1o5 yp. (2010:118-124).
99 sikre ynglepar, samt 6 enlige hanner. Tornskadernes meget sene ankomst i 2011 synes ikke at have påvirket deres ynglesucces. Efter rekordåret 2009 med 133-135 par er der nu for andet år i træk nedgang for tornskaden i Gribskov. Det er ellers den art, som vi har mest fokus på, vi har helt styr på alle parrene i skoven. Så derfor er vi helt sikre på, at det er en reel nedgang, som vi ser og vil se de kommende år, hvis ikke der bliver gjort noget.
De ellers mange nye rydninger i skoven, som skulle huse de tornskader, der forsvinder fra de gamle og tilgroede rydninger, er simpelt hen ikke egnede til tornskader. Naturstyrelsen er begyndt at fjerne alt kvas fra rydningerne og flise det for derefter at sælge det til kraft/varmeværker. Dette bliver tilmed foretaget midt i tornskadernes yngletid. Det går selvfølgelig ud over tornskadernes reder, æg og unger. Vi har i år konstateret 12 par tornskader uden unger på sådanne rydninger.
Dette kvas er utroligt vigtigt for, om tornskaden er på rydningen eller ej. Kvas er lig med udsigtsposter, tørre grene til at spidde bytte på, masser af føde som mus, firben og insekter, mange redemuligheder i kvasbunkerne. Kvasrækker og -bunker forhindrer også, at rydningerne gror så hurtigt og ensartet til med høje græsser (rørhvene), som ikke er godt for tornskaden.
Ovenstående betingelser er nødvendige for tornskaden som ynglefugl på disse rydninger. Den anden løsning er at etablere flere vedvarende lysåbne skovenge med let kreaturafgræsning og spredte grupper med hvidtjørn og slåen/vildrose eller lignende beplantning i kanterne.

Gulspurv: 314 yp. (2010: 420).
Sidste år blev antal ynglepar vurderet til 420 par. I år har vi prøvet at optælle Gulspurv mere nøjagtigt. Bestanden er formentlig noget større end 314 par, da alle områder ikke er blevet checket. Måske en større opgave end vi kunne overkomme.

September 2011.

DANSK ORNITOLOGISK FORENING / GRIBSKOVGRUPPEN
Lokalitetskontakt: Per Ekberg Pedersen.
Hjemmeside: www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=108.

____________________________________________

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2010

DOF’s Caretakerprojekt for Vigtige Fuglelokaliteter (IBA).

Af Per Ekberg Pedersen


Den nye store caretakergruppe for Gribskovområdet var samlet på Nødebo kro den 1. september 2010. Her blev alle årets registreringer på ynglefugle koordineret og kortlagt. Det drejer sig om i alt 18 arter, hvis ynglebestande i Gribskovområdet i 2010 er dagbogsførte, sammenstillede og kortlagte.

Data er lagt ind på DOFbasen under IBA - tællinger.



IBA-bearbejdede ynglepar.
Første tal angiver sikre og/eller sandsynlige ynglepar, i andet tal indgår også mulige ynglepar. Tal i parentes er ynglepar i 2009.

Krikand: 20 yp. (6-9).
Denne lille and øger stadig i antal. Det må nok tilskrives stadig flere nye vådområder, og at det – som for andre ande- og vadefugle har været et gunstigt år med megen regn og koldt vejr i foråret og forsommeren.

Hvepsevåge: 14 yp. (12-15).
Det er ikke lykkedes os at finde mere end et sikkert par, som dog ikke fik ynglesucces. Dette skyldes nok et koldt og vådt vejr i forår og forsommer.

Rød glente: 2 yp. (1).
Et par med ynglesucces og et par som mislykkedes. Det må siges at være godt set i lyset af, at det har været et meget dårligt år for Rød Glente i Nordsjælland som helhed.

Rørhøg: 2 yp. (2).
1 par med succes i Maglemosen, Harager hegn.1 par i Strødamområdet mislykkedes formentligt.

Musvåge: 103 yp. (2008 66).
Der har været rigtigt mange mus i skoven foråret og sommeren igennem, hvilket også har resulteret i en kanongod ynglesæson. 103 par er det højeste, som vi har registreret gennem årene. Helt sikkert har der været flere par, da vi ikke har eftersøgt Musvågen målrettet i år.

Duehøg 20 yp. (21-23).
Der er 14 sikre og 6 sandsynlige ynglepar. Grunden til seks kun sandsynlige par er nok den, at Duehøgene de sidste par år har flyttet meget rundt. De har ikke kunne genfindes i de gamle reder men har dog været inden for samme områder. Dette forhold skyldes formentligt forstyrrelser, hvorfor de så finder et nyt redetræ, hvor der er mindre forstyrrelse.

Fiskeørn: 0 yp. (0).
Heller ikke i år er det lykkedes at registrere ynglende Fiskeørn. Som i mange af de foregående år har der også i år været en del oversomrende Fiskeørne i Gribskovområdet. Det har drejet sig om 4-6 fugle, som har opholdt sig og fisket omkring engsøerne, men så er de typisk fløjet ind i Gribskov og har ædt de fangede fisk der.

Plettet Rørvagtel : 0 yp. (0).
Ingen iagttagelser af denne art i år.

Trane 0-1 yp. ( 0 ).
Et par har opholdt sig i en mose fra april til juni. Må derfor betragtes som et muligt ynglepar.

Dobbeltbekkasin: 5-6 yp. (3-4).)
Odderdams enge, Stenholts indelukke : 3 par. Stenholt mølleeng : 2-3 par.

Svaleklire: 28-30 yp. (11-15).
Det er det største antal ynglepar, som vi har registreret gennem årene. Det er formentlig det kolde og våde forår og dermed mere vand i Svaleklire-biotoperne, der har givet det høje antal ynglepar.

Isfugl : 0-1 yp. (3-4).
Det har været helt i bund med denne art i år. Det skyldes den foregående hårde vinter, hvor mange Isfugle blev fundet døde.

Sortspætte: 6-10 yp. (3-5).
Det kunne se ud, som om nedgangen er stoppet for denne art. 6 sikre par med unger + 4 sandsynlige par samt 1 enlig fugl.

Lille flagspætte: 17 yp. (9-11).
Det største antal ynglepar, der er registreret gennem årene. Desuden 3 enlige fugle set i nye områder, hvor den ikke tidligere er registreret.

Vendehals: 0-3 yp. (0).
For første gang siden 1993 er der set og hørt flere Vendehalse i skoven. Ved tre biotoper er der set og hørt territoriehævdende fugle. Det er ikke lykkedes at finde nogle sikkert ynglende Vendehalse de pågældende steder.

Bjergvipstjert: 0 yp. (2).

Rødtoppet Fuglekonge: 4-8 yp. (2-3).
4 stationære fugle + 4 syngende over en kortere periode .Intet fund med unger i år.

Korttået Træløber: 0-4 yp. (0-1).
I år har der været flere syngende fugle/par langs Søvejen fra Nødebo til Esrum.

Rødrygget Tornskade: 118-124 yp. (133-135).
Et koldt og vådt forår og sen ankomst for en del af Tornskaderne. Nogle ankom først sidst i maj/først i juni. Ynglesuccesen har ikke været så god som sidste år. En del omlagte kuld. Det seneste kuld udfløjne unger blev set 27. august, det næstseneste gennem årene. Alt i alt et flot år med langt over 100 par.



September 2010

Per Ekberg Pedersen, koordinator for Gribskovgruppen.
Mobil 30 53 92 45.
Mail: perekbergpedersen015@gmail.com


____________________________________________



GRIBSKOVOMRÅDET – YNGLEFUGLE 2009.

DOF’s Caretakerprojekt for vigtige fuglelokaliteter (IBA)

Af Per Ekberg Pedersen.

Nu da ynglesæsonen er slut, er det tid at gøre status. Hvad har vi foretaget os i denne sæson? Hvordan er det gået de forskellige arter i år? Har det været en god ynglesæson? Svarene skulle kunne findes i den følgende gennemgang.

Der er foregået flere aktiviteter i indeværende ynglesæson. Jeg har lånt en GPS af Søren Agerlund fra SNS Nordsjælland. Det er så planen at jeg/vi skal registrere Rovfuglereder, Sortspættereder og andre fund af betydning, som vi støder på i skoven, bl.a. sjældne planter. Disse data skal SNS så lægge ind på deres kort. Dette bliver brugt til at beskytte reder og sjældne planter og hvad der ellers kunne være i skoven. Ved skovhugst i et område, får den ansvarlige så en udskrift på disse reders placering i området. Et andet eksempel kan være planlægning af orienteringsløb. Her er det så samme fremgangsmåde. Man lægger så posterne et stykke fra redetræerne. Det er et rigtigt godt samarbejde, som vi har fået i stand med SNS.

Anders Tøttrup har et projekt med Rødryggede Tornskader i Gribskov. Her har jeg brugt meget tid på at finde tornskaderne og deres reder samt hjælpe med til at fange Tornskaderne og ringmærke og montere geologgere. Dette har været rigtigt spændende og lærerigt på mange måder. Det har så tilmed været medvirkende til, at vi har fået en flot rekord for Rødrygget Tornskade i denne ynglesæson. Så nu venter vi spændt på næste sæson, hvor vi skal ud og finde disse tornskader igen. Det kræver en del arbejde. Det bliver nok noget med at samle et godt hold, så vi effektivt kan finde disse mærkede fugle igen. Sidst og ikke mindst har vi så haft vores årlige registrering af ynglefugle.

IBA bearbejdede ynglepar i Gribskovområdet.

Krikand: 6-9 par.
4 forskellige steder i skovens moser er hunner set med unger.

Hvepsevåge: 12-15 par.
Ved besøg ved 5 beboede reder(på et tidspunkt hvor jeg vidste, at der skulle være unger i reden), var de 4 opgivet. Ved en rede har jeg fundet en død ad. hun Hvepsevåge under reden. Ved et andet Hvepsevåge territorium har jeg set 2 unge Hvepsevåger lege lavt over skoven. Så 2 par har med sikkerhed fået unger på vingerne. Årsagen til den dårlige sæson, skal nok findes i det kolde og meget våde vejr i en del af juni måned.

Rød glente: 1 par.
Parret fik 3 unger på vingerne. Yderligere 2 steder i skoven har jeg i en kortere periode set glentepar i foråret. De har dog ikke fundet områderne interessante nok og er fløjet videre.

Rørhøg: 2 par. Strødam engsø + Solbjerg engsø.
Det er tvivlsomt, om de har fået succes, da ingen unger er set.

Duehøg: 21-23 par.
En ny rekord for Duehøgen i Gribskov. Min. 4 par mislykkedes, grundet skovning i yngletiden. Et andet par havde forladt redetræet på grund af lejrbål under træet.

Dobbeltbekkasin: 3-4 par.
Odderdamsenge og Stenholt Mølleeng.

Svaleklire: 11-15 par.
Meget dårlig ynglesæson. F.eks. er Sandskredssø og Maglemoseområdet helt uden par, normalt 3-4 par i området. Grunden til dette skal nok søges i den megen fældning og aktivitet i området. Det samme gælder for Kammerherrelinien, hvor der også var megen fældning og aktivitet i området. Her havde 1 par dog fået unger. Yderligere var det et tørt forår, som nok heller ikke er godt for en god ynglesucces.

Isfugl: 3-4 par.
Et par havde valgt sit redested i en trærod i en lille skovmose. Her fodrede parret unger op med Guldsmede larver, som de fangede i skovmosen, der var formentligt ikke fisk i mosen.

Sortspætte: 3-5 par.
Det går stadigvæk tilbage for denne art i Gribskov. Igen i år en halvering af bestanden. Årsag ukendt. Da der ikke bliver set flere Sortspætter i de nærliggende skove i Nordsjælland, må vi vel konstatere, at de er døde af ukendte årsager.

Lille Flagspætte: 9-11 par.
Stabil lille bestand, som måske er i fremgang.

Bjergvipstjert: 2 par. Begge par fik unger på vingerne.

Skovsanger: 122 par. Et godt år for arten.

Rødtoppet Fuglekonge: 2-3 par.
1 par med udfløjne unger fundet af Peter Petersen. Det har været et dårligt år for arten i Gribskov.

Korttået Træløber: 0-1 par.
Et muligt par på Søvejen.

Rødrygget Tornskade: 133-135 par.
Det absolut bedste år i nyere tid i Gribskov. Det skal endda bemærkes, at der nok findes op mod 150 par, da hele skoven ikke er eftersøgt. Koncentreret indsats med at finde reder, hovedsagelig i det sydlige Gribskov samt hjælp til Anders Tøttrup med hans projekt med at finde reder og fange Tornskader. Ved dette arbejde har vi fundet adskillige flere par. Men så har det i den anden ende givet mindre tid til at gennemsøge alle dele af skoven for yderligere par. Desuden har der været god ynglesucces hos tornskaden. Gennemsnittet med udfløjne unger ligger tæt ved 4, det er vist ganske flot.

Nøddekrige: 1-2 par.
1 par med unger fundet i gammel nåleskov midt i skoven. Desuden er 1 fugl set flere gange i Nødebo i sommer.

Usædvanlige fugle som har gæstet Gribskovområdet 2009.

Året har også budt på flere fuglearter, som ikke er almindelige i Gribskov. Flere af dem har tilmed været langtidsstationære. Disse fugle har trukket rigtig mange fuglekiggere til området.

Steppehøg: 1 2.k. fugl set kortvarigt nede over en rydning i det nordlige Gribskov.

Engsnarre: 1 sy. Solbjerg engsø, 1 sy. Stenholt Mølleeng 26. juni - 14. juni.

Flodsanger: En meget stationær fugl i Stenholts Indelukke fra 21. juni - 26. juli.
Rigtigt mange fuglekiggere fik glæde af denne syngende Flodsanger. Det er fjerde syngende Flodsanger fra Stenholts Indelukke.

Lille Fluesnapper: En 2.k. han syngende i Stenholtsvang 30. maj - 11. juni.
Denne art har før ynglet i Gribskov. Peter Petersen fandt i 1970’erne et par med udfløjne unger i Stenholtsvang. I 1980’erne fandt Peter Petersen også et par. Hvor vidt det kun blev til et yngleforsøg vides ikke med sikkerhed.

Hvidhalset Fluesnapper: 1 han syngende i Harager hegn 19. april - 23. april.
Denne fugl var inde og kigge på flere egnede redehuller i området. Arten har også ynglet i Gribskov. Det var i 1986,hvor en Hvidhalset han dannede par med en Broget Fluesnapper hun. Dette par havde valgt en redekasse, hvorfra de fik unger på vingerne.

____________________________________________