Nordhavnstippen

Trusler, bevaring og pleje


Truslerne mod Nordhavnstippens naturværdier udgøres af følgende:

Tilgroning af de åbne arealer:
• For den forholdsvis store bestand af Sanglærke og Engpiber er det et problem, hvis de åbne arealer gror til i høj urtevækst eller springer for meget i krat/”skov”.
• Hvad den sjældne natsommerfugl Kridtuglen angår, trues den også af tilgroning. Den er således også afhængig af, at de områder hvor den holder til bliver holdt fri for busk- og høj urtevækst. Men den kan også være truet af græsslåning de steder den er, såfremt der sker en for tæt slåning.

Opfyldning af søerne:
• Hvad søernes ynglefugle angår, er de truede af planen om opfyldningen af søerne. Ifølge planerne skal søerne være opfyldt inden 2009.
• Den Grønbrogede Tudse er også afhængig af søerne, især den første, men yngler også i de andre vandhuller mv. der findes på Nordhavnstippen. Der vil imidlertid ske en betydelig reduktion af bestanden, hvis søerne opfyldes. Bestandsstørrelsen er således truet af en opfyldning af søerne.

Rydning af Stubbenskoven:
• Stubbenskoven, beliggende på det sydlige delområde, er vigtig at bevare især af hensyn til fugle- og insektlivet. Området hat fået lov til at ligge uberørt i efterhånden en hel del år og har derfor stor betydning for områdets fugle- og insektliv. Den vedligeholdelse havnen udfører af sine arealer kan true Stubbenskoven, hvis det besluttes at fjerne ”opvæksten” (dvs. skoven) med henblik på at holde arealet i en ordentlig stand.

Mink og katte:
• Af andre trusler skal fremhæves tilstedeværelsen af Mink og katte, som må formodes at gøre et ikke ubetydeligt indhug i bestandene af ynglefugle på Nordhavnstippen.

Generelt:
• Områdets dyreliv er generelt truet af de overordnede planer der er for området. Flyttes krydstogtsterminalen ud på Nordhavnstippen og efterfølgende bil- og containerterminalen, vil området blive helt ødelagt. Med planerne om også at lave nye opfyldningsarealer, kunne der dog her være mulighed for erstatningsarealer, der kunne give lidt plads til de eksisterende naturværdier. Men, som det ser ud nu, jf. de planer der præsenteres på bl.a. havnens hjemmeside, vil de nye arealer kun give plads til lidt rekreativ strandpromenade. Der er således ikke umiddelbart planer om at indarbejde erstatningsarealer og dermed kompensere for de naturværdier der vil blive ødelagt, såfremt planerne realiseres.


Prioritering
Set ud fra et overordnet prioriteringshensyn er det tilstedeværelsen af Grønbroget Tudse og Kridtugle, som er vigtigst at være opmærksom på. Den Grønbrogede Tudse er beskyttet af Habitatdirektivet, hvilket bl.a. betyder, at en opfyldning af søerne skal erstattes med forhold der tilgodeser den Grønbrogede Tudses fortsatte eksistensmulighed i området. Således skal en opfyldning af søerne kompenseres med erstatningsbiotoper. Kridtuglen står opført på den danske Rødliste (1997) som sårbar og national ansvarsart. Især kategoriseringen som national ansvarsart betyder, at der bør tages nøje hensyn til denne art og dens fortsatte eksistensmulighed på Nordhavnstippen. Dette hensyn bør tages ikke mindst med tanke på Danmarks forpligtigelser ift. Biodiversitetskonventionen, herunder Danmarks mål om at stoppe tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed inden 2010.

Forvaltnings- og plejestrategi
En fornuftig forvaltnings- og plejestrategi for ovennævnte arter, set i forhold til de trusler der er beskrevet, kunne se ud som følger:

For det første bør de to nuværende søer, samt de eksisterende vandhuller, bevares mhp. at tilgodese den Grønbrogede Tudse og de ynglende og rastende vandfugle. Opfyldning af de to søer, og en efterfølgende etablering af nye vandhuller/kanaler, vil ikke kunne udgøre en ”1 til 1” kompensation, da de nuværende søer har haft en lang kontinuitet og derfor har der været tid til at dyrelivet mv. har kunnet udvikle sig og få fodfæste. Såfremt det er strengt nødvendigt med en opfyldning af søerne, er det vigtigt, at erstatningsbiotoperne oprettes inden søerne opfyldes, da der så er mulighed for at dyreliv mv. kan nå at sprede sig til de nye biotoper.

For det andet bør de vigtigste af de åbne områder holdes åbne ved fx græsslåning i sensommeren/efteråret, for at tilgodese arter som Sanglærke og Engpiber.

For det tredje er det vigtigt, af hensyn til Kridtuglen, at der fortsat er større eller mindre partier Strandsvingel, som er artens værtsplante. Kridtuglen kræver imidlertid nogle ganske bestemte forhold. Den slår sig ikke ned blot der er Strandsvingel. Var det tilfældet ville den være langt mere udbredt end den er, da Strandsvingel vokser almindeligt især langs de østdanske kyster. For det første skal terrænet/jordforholdene og overfladen være af en bestemt karakter, for det andet skal værtsplanten være af en bestemt karakter/tilstand.
De egnede områder for arten må så vidt muligt ikke blive udsat for græsslåning. Skal der foretages græsslåning skal det ske i perioden september – april og der må ikke være tale om en tæt slåning af hensyn til larverne i stænglerne – en slå-højde på omkring 15 cm vil da være bedst.

For det fjerde bør Stubbenskoven bevares af hensyn til fugle- og insektlivet. Mindre rydninger vil være fint og ligeledes vil en slåning af høj urtevækst også være fint.