Stavns Fjord

HVOR OG HVORNÅR
Fuglelivet - året rundt i Stavns Fjord

FORÅR OG SOMMER
"Ah-huoo, ah-huoo" lyder det mange steder fra fjorden. Så er det rigtig forår.

Ederfuglene er i hundredevis søgt ind i Stavns fjord. Parvis ligger de på vandet rundt om holmene, og nogle er gået i land. Her er fred og ingen fare, der er "Adgang Forbudt" for mennesker. Hannerne i "kjole og hvidt" holder vagti strandkanten, mens hunnerne i deres brune "dragter" forsøger at finde den gode redeplads fra året før.

Sådan har scenariet været i århundreder, for Stavns Fjord har altid været kendt for sine mange ynglende ederfugle.

For at beskytte ederfuglene og fjordens øvrige naturværdier, blev der allerede i 1926 oprettet et vildtreservat i Stavns Fjord, omfattende 1650 ha.
Stavns Fjord har gennem mange år huset én af Danmarks største ederfuglekolonier, som op til midten af 1880´erne talte ca. 1500 par ynglende ederfugle.
Men efter et par epidemier af fuglekolera i 90´erne er bestanden nu (2006) på omkring 500 par.

Ederfuglen yngler på alle rævefri holme i Stavns Fjord, og fra begyndelsen af maj ses flokke af hunner med ællinger mange steder i fjorden. Ikke-ynglende hunner og mødre hjælpes om at forsvare ællingerne mod de store måger, sølvmåge og svartbag, som ikke går af vejen for at snuppe en ælling eller to.

Af andre andefugle yngler knopsvanen med 2 - 4 par, Gravand med en del par rundt om på holmene, og toppet skallesluger med få par. Sidstnævnte art yngler først midt på sommeren, så det er ikke ualmindeligt at se toppede skalleslugere med nyklækkede ællinger sidst i juli og først i august, for da er føden klar til ællingerne, nemlig små hundestejler.

Grågæssene foretrækker holmene uden for fjorden, Kyholm og Lindholm, da disse holme er rævefrie, nok 10 - 20 par på hver af øerne, desværre plages Lindholm af rotter.

Yderste Holm og Kolderne er siden 1989 blevet præget af skarven, som dette år beyndte at yngle i Stavns Fjord på disse lokaliteter.
Midt på sommeren, når de første unger har forladt renerne er der vel omkring 15.000 skarver i den nordlige del af fjorden.
Meget spektakulært er det, når 4-5000 forældrefugle flyver på fouragereingstogt over fjorden mod øst ud over Besser rev.

Sommeren i Stavns Fjord præges i hæj grad af havternerne, som er den eneste ynglende terneart i fjorden. Ca. 50 par yngler på holmene fordelt over hele fjorden, samt på Kyholm og Lindholm uden for Stavns Fjord.
Desværre yngler dværgternerne ikke mere i Stavns Fjord. Heller ikke splitterne er ynglefugl i fjorden mere. Begge arter forsvandt som ynglefugle omkring år 2000. I NOVANA-regi blev Stavns Fjord i juni 2006 undersøgt for ynglende terner. Kun havterne fandtes ynglende med ca. 50 par.

Tre mågearter yngler i Stavns Fjord. Sølvmåge, Svartbag (på Kolderne) og Sildemåge (på Yderste Holm og Kyholm). På Yderste Holm opholder sig en del stormmåger forår og sommer, men de yngler tilsyneladende ikke.

På Kyholm yngler tejst med 5 - 8 par. Vejrø huser dog en større bestand, idet omkring 20 par yngler der (registreret i 2006).
På Hundsholm holder fiskehejrene til. Tidligere ynglede de på Yderste Holm, men måtte vige for skarverne. Nu yngler 30 - 40 par på Hundsholm. En del af kolonien observeres fint fra Grønhøj ved Naturskolen. Herfra kan man med teleskop og kikkert se over i de reder, der er i toppen af træerne.

Vadefuglene begrænser sig til almindeligste arter: Strandskade, Rødben, Vibe og Stor Præstekrave. Og de år, hvor Hjortholm, Mejlesholm og Yderste Holm er rævefrie, yngler klyderne med 10 - 15 par. Stor Regnspove ses i fjorden hele året, men yngler ikke.

Som kuriosum kan nævnes, at i 1. halvdel af 1800-tallet ynglede der stenvender på Hjortholm, Besser Rev og Bosserne, samt rovterne ligeledes på Bosserne. Det blev observeret af Frederik Faber på en ornithologisk udflugt i Kattegat 1824.

På strandenge fjorden rundt yngler engpiber, mens sanglærke foretrækker Besser Rev, især på Albuen og på Havnehage.
Ca. 75 % af strandengene langs fjorden afgræsse, mens der på de sidste 25 % mange steder er strandrørsump. Her yngler rørspurven.

SENSOMMER OG TIDLIGT EFTERÅR
Når Stavns Fjords ynglende fugle har fået deres unger på vingerne, forlader de fleste fjorden, hvilket sker i løbet af juli og august. Allerede på dette tidspunkt er sydtrækket nordfra startet og de første rastende vadefugle ses i fjorden.

Tidligst har vi enkelte sortklirer og brushøns allerede sidst i juni, og fra midt i juli raster og fouragerer flere hundrede småspover på Nordby Hede. det er revlingens bær, der trækker. Men af og til er de ude at vende i den nordvestlige del af Stavns Fjord.

Ligeledes fra midten af juli ses de første adulte stenvenderepå Besser Rev. Her fouragerer også i hundredevis af stære i den opskyllede tang. Det lokker spurvehøge og tårnfalke til. Ligeledes ses i disse uger en del juvenile stenpikkere.
I august - september ankommer flere vadefugle: hvidklire, almindelig ryle, islandsk ryle, krumnæbbet ryle, mudderklire, sandløber, hjejle og strandhjejle samt rigtig mange splitterner.

Efterhånden som det tynder ud i vadefuglene, lige med undtagelse af viber, hjejler og store regnspover, begynder ænderne at dukke op. Først og fremmest gråænder og pibeænder, men også småflokke af spidsænder og krikænder. Og så i oktober ankommer hvinænder og toppet skalleslugere og raster i større antal.

EFTERÅR OG VINTER.
Når de fleste af Stavns Fjord skarver er trukket mod syd, erstattes de af rastende storskarver fra Skandinavien, og fra midten af oktober ses så de første knortegæs. Det er de mørkbugede knortegæs fra Sibirien. For det meste er de først ankomne rastende fugle, som fortsætter trækket, inden fjordens "faste" bestand på godt 200 mørkbugede knortegæsankommer fra Tajmyr-halvøen. Disse bliver det meste af vinteren og foråret omkring Stavns Fjord.For når ålegræs, havgræs og søsalat er ædt, fouragerer gæssene på marker med vinterkorn. Enkelte lysbugede knortegæs raster hvert år omkring Kolderne. Siden 2000 har en sortbuget knortegås fulgt med flokken af mørkbugede.

I oktober raster hvert år mindre flokke af bramgæs i en dags tid eller to, inden de trækker videre. Enkelte pibesvaner ses også hver vinter. Og i november-december ankommer de sidste fuglearter. Godt 300 sangsvaner raster hver vinter på Samsø. De fouragerer på gamle kartoffelmarker om dagen og raster på fjorden om natten.
Det samme gør grågæssene (500 - 1000) oftest sammen med sangsvanerne. Enkelte kortnæbbede gæs, blisgæs og canadagæs dukker af og til op i flokkene af grågæs.

På strandengene ses også flokke af bjeririsker, grønirisker og på Besser Rev desuden snespurve. En del rødben ses i vinterhalvåret. Det er islandske rødben, som fouragerer i fjorden de år, den er isfri. Og på Kolderne raster sortgrå ryler. Det er den vadefugleart, som overvintrer længst mod mord. De senere års ringmærkning med farveringe viser, at ca. 25 sortgrå ryler overvintrer ved Stavns Fjord.

Ligeledes raster 50 - 100 stenvendere på Besser Rev, Kolderne og Bosserne hver vinter. Det er muligvis canadiske/grønlandske stenvendere, hvis normale overvintringsområde er De Britiske Øer. Der er de sidste 4 - 5 årringmærket ca. 150 stenvender i vintermånederne, dels på Vresen i Storebælt, dels på Bosserne. Så må tiden vise, om der dukker genmeldinger op fra Canada ellr Grønland.

I vintermånederne kan der i milde vintre ses rastende viber og storspover på Barnekold. Men ellers er det ænderne, der præger fuglelivet i fjorden. De farverige gravænder lyser op overalt i de lavvandede områder, dels rundt om holmene, dels på land på Hesselholm Made og Barnekold, hvor også flere hundrede pibeænder fouragerer og gråænder raster i dagtimerne.

Enkelte store skalleslugere og små skalleslugere raster især, når søer og moser er isdækkede.
Ved Øster Hedekrog raster hver vinter toppede skalleslugere, sortænder, fløjlsænder og enkelte havlitter. Ligeledes ses også rastende gråstrubet lappedykkere - nogle år også nordiske lappedykkere. I april 2005 rastede en Amerikansk Sortand her i ca. 14 dage.

Sidst i februar/først i marts ankommer de første fugle på forårstrækket: Strandskader, store præstekraver, små kobbersnepper, hjejler, strandhjejler og klyder.

Og når kalenderen siger april, kommer det store rykin af splitterner, lille kobbersneppe, hvidklire, få sortklire og brushøns samt svaleklire og tinksmed.

"Ah-huoo. Ah-huoo" lyder det mange steder i fjorden. Så er det rigtigt forår.......