Nissum Fjord

Efterårsmaksima.

Fuglene
Nissum Fjord og det omkringliggende landskab rummer nogle af Vestjyllands vigtigste fuglelokaliteter. De er af international betydning for store bestande af ænder, gæs og vadefugle. Som ynglelokalitet for vandfugle er områderne ligeledes af overordentlig stor værdi.


FJANDØ

Fjandø var især tidligere (før 2000) præget af store måge- og ternekolonier, hvor Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Splitterne og Havterne var mest dominerende. Endvidere fandtes en vigtig koloni af Fjordterne både på Kollingø og Fjandø, mens Sildemåge og Svartbag ynglede i et mindre antal.

Knopsvane ynglede i kolonier på Kollingø og Fjandø med samlet op mod 50 par. Blandt ænder var der især en tæt og vigtig bestand af Spidsand, men Gravand, Knarand, Krikand, Atlingand, Skeand og Toppet Skallesluger ynglede også. I de seneste år har enkelte par af Grågås ynglet på Fjandø.

Strandskade og Klyde var Fjandøs mest karakteristiske vadefuglearter, men Vibe, Stor Kobbersneppe og Rødben fandtes også ynglende.

Efter at have gjort et mislykket forsøg i 1983 slog Skarven sig ned på Kollingø i 1986 med 170 par. I 1991 var kolonien på 320 par, og i tilknytning til den sås der i sommerhalvåret op mod 1.000 gamle fugle i området. Fuglene rugede direkte på jorden i tårnlignende reder af grene og lyng hentet inde på Fjandø. Skarven yngler ikke længere på Fjandø og Kollingø pga. regulering af kolonien.

De forskellige ynglefuglebestande på øen svinger ofte en hel del i antal fra år til år, som det er karakteristisk for især kolonirugende arter. Visse år tager mindre rovdyr, Sølvmåge og især Ræv en stor del af kuldene. Når der er Ræv på øen, hvilket der har været de seneste år, vil bestanden af måger og terner være reduceret voldsomt, hvilket igen betyder, at bl.a. svømmeænder og Klyde og flere andre vadefuglearter også reduceres i antal.

I de seneste år (2006) er der sket dramatiske forringelser af ynglefuglenes antal på øerne. Siden 1996 er ternekolonierne brudt sammen, og antallet styrtdykket. Splitternen yngler således ikke længere. Antallet af ynglende måger er i disse år de laveste siden 1977, og antallet af svømmeænder, viber, strandskader og rødben har generelt været faldende siden 1980’erne. Knopsvanen er styrtdykket siden 2000 fra tidligere 30-40 par til 1-2 par.

Trækfugle: Fjandø har mindre betydning som rasteplads for gennemtrækkende og overvintrende fugle. Engbræmmerne særligt på øens nordvestside er dog i de seneste år i stigende grad blevet brugt til annelgræsforuragering af Lysbuget Knortegås i perioden marts-maj. Også pibeand fouragerer her i anseeligt antal. På de lavvandede arealer vest for øen ses bl.a. Pibesvane, Pibeand, Spidsand og Stor Regnspove i forårsmånederne. I jagttiden ses kun få fugle i området.

FELSTED KOG

Ynglefugle: Kogens rørskove og damme danner yngleplads for bestande af bl.a. Toppet Lappedykker, Rørdrum, Knopsvane, Grågås, svømmeænder, Rørhøg, Blishøne, en stor bestand af Sivsanger samt nu formentlig også Græshoppesanger og Skægmejse. På et mindre kreaturafgræsset areal i kogens nordligste del findes mindre, men meget tætte bestande af svømmeænder og vadefugle. Sandøen nord for Felsted Odde havde tidligere en af landets største kolonier af både Hættemåge og Splitterne.

Tidligere har Felsted Kog været yngleplads for arter som Sorthalset Lappedykker, muligvis Skestork, Hedehøg, Dværgmåge, Sortterne og Sandterne.

Trækfugle: Felsted Kog har specielt betydning som rasteplads for ænder. De åbne vandarealer især på kogens midte, i de sydvestlige hjørner samt arealerne lige nord for Felsted Odde uden for selve kogen er rastepladser for Taffeland, Troldand, Bjergand, Hvinand og Stor Skallesluger, der ofte raster i ret stort antal i vinterhalvåret

BØVLING KLIT, HOLMEN og FJORDEN

Ynglefugle: Engene på klittangen og nord og øst for Bøvling Fjord huser ynglebestande af bl.a. Grågås, Gravand, Gråand, Skeand, Strandskade, Klyde, Stor Præstekrave, Vibe, Almindelig Ryle, Brushane (uregelmæssig), Dobbeltbekkasin, Stor Kobbersneppe, Rødben, Havterne og Gul Vipstjert. Dværgternerne, som yngler ved havkysten, ses endvidere almindeligt inde i fjorden.

Flere af de ynglende strandengsarter er i de seneste år gået tilbage i antal på grund af den øgede udbredelse af rørskove på engene.

Trækfugle: Især Holmen, Bøvling Klit og Bøvling Fjord er meget vigtige raste- og fourageringspladser for svaner, gæs, ænder og vadefugle. Grågås (i stigende antal, ofte 2500), Kortnæbbet gås (ofte 2500) og Lysbuget knortegås (ofte 500) ses især i forårsmånederne på tangen og på nærtliggende landarealer ved bl.a. Høvsørre. Lysbuget knortegås der har Nissum Fjord som en af sine vigtigste forårsrastepladser, ses især på engarealerne umiddelbart nord og syd for Torsminde. Om efteråret er antallet af gæs i Nissum Fjord ret beskedent pga. af jagt, og fuglene ses næsten udelukkende i de jagtfredede områder.

I juni-juli ses gravand i store flokke (visse år op mod 5.000) i den nordlige del af Bøvling Fjord på træk til fældningskvartererne i Vadehavet. De øvrige svømmeandearters gennemtræk (især Pibeand, Krikand, Gråand, Spidsand og Skeand) kulminerer i marts-april og september-november, hvor arterne ses på strandengene og ofte i tætte flokke på flere tusinde midt på Bøvling Fjord.

Blandt rovfuglene ses der foruden Rørhøg, Blå Kærhøg, Musvåge, Fjeldvåge, Tårnfalk, Dværgfalk og Vandrefalk visse år også stationære fugle af Havørn og Jagtfalk i vinterhalvåret.

For flere vadefuglearter er Bøvling Fjord måske den vigtigste rasteplads i Danmark efter Vadehavet. Hjejle og Vibe optræder meget talstærkt i træktiderne på selve Bøvling Fjords vader og nærtliggende kultiverede landarealer. Ofte ses op mod 5.000 hjejler, og 1.500 klyder er heller ikke noget særsyn. Områderne er også raste- og overnatningsplads for Stor Regnspove, hvor 1.500 fugle er talt de seneste år. I april og maj raster der ved passende lav vandstand over 5.000 Lille Kobbersneppe, især i de nordlige dele af Bøvling Fjord og ned langs klittangen, hvor også Almindelig Ryle kan raste i endnu større antal. Der er talt op til 400 Brushøns i maj. Blandt vadefuglene skal endelig fremhæves Sortgrå Ryle, der ofte ses i vinterperioden på havmolerne i Torsminde.

Almindelig Kjove ses hyppigt i fjorden, og især i maj-juli kan der undertiden ses flokke af Dværgmåger. Gråmåge ses i de fleste vintre i Torsminde Havn.
I isvintre er Torsminde Havn en meget fin lokalitet for Knopsvaner og dykænder, og der er ved flere lejligheder set forskellige sjældne arter her.

INDFJORDEN

Ynglefugle: Området huser ynglebestande af bl.a. Toppet Lappedykker, Knopsvane, Grågås, Gravand, Gråand, Atlingand, Skeand, Rørhøg, Blishøne, Vibe, Dobbeltbekkasin, Rødben og Gul Vipstjert.

Trækfugle: Blandt rastende fugle i området skal fremhæves Knopsvane, Krikand, Gråand, Taffeland, Troldand, Hvinand, Stor Skallesluger og Fiskeørn.