Frøslev Plantage & Frøslev Mose

Engpiber, karakterfugl i Mosen

Fuglelivet

Det samlede naturområde med Frøslev Plantage og Frøslev-Jardelund Mose (i alt ca. 2600 ha), hvoraf en del ligger i Tyskland, er det sydligste naturområde i Jylland. Det har gennem mange år været det første sted, hvor nye sydlige arter, der var ved at sprede sig mod nord, blev set på dansk grund. Her kan bl.a. nævnes græshoppesanger, sortstrubet bynkefugl, rødtoppet fuglekonge, turteldue og fyrremejse.
Den store Frøslev Plantage er en meget nåletræsdomineret skov, men der er dog også en del mindre løvskovsbevoksninger. Denne variation betyder, at både løv- og nåleskovsarter forekommer. Løvskovsandelen er stigende, men de fleste træer er meget unge, og der er kun meget få steder med mere moden skov, bl.a. gamle egekrat. Ind i mellem er der nogle få vådområder samt en del lysninger i form af hedearealer og vildtagre. Nåleskovsdominansen betyder bl.a., at vi finder en række typiske nåleskovarter som f.eks. sortmejse, topmejse, alm. fuglekonge og lille korsnæb.
Alt i alt forekommer der rigtigt mange arter i området. Blandt de større og mere markante arter, som er regelmæssige ynglefugle kan nævnes musvåge, duehøg, spurvehøg, hvepsevåge, ravn, huldue, stor hornugle, natugle, sortspætte og skovhornugle.
Uregelmæssigt forekommer grønspætte og måske vendehals.
Blandt de mindre arter findes flere sydlige arter, som begyndte deres indvandring til Danmark her i dette område, men flere af disse har nu også bredt sig længere mod nord. Her kan først og fremmest nævnes turtelduen, som i de fleste år kan findes med 10-20 par, visse år endda flere. Endvidere kan nævnes fyrremejse og rødtoppet fuglekonge, som begge forekommer med en del par hvert år. På og omkring hederne ses normalt flere par af sortstrubet bynkefugl og hedelærke. Rødrygget tornskade forekommer på alle lysninger.
I den østlige udkant af skoven nær motorvejen findes de små moser Bredsig Mose og Kådnermose, hvor der bl.a. yngler grågås, gråand, blishøne og grønbenet rørhøne.
Fuglelivet i Frøslev-Jardelund Mose er også meget interessant, og en række sjældnere arter forekommer.
Den mest markante art er utvivlsomt tranen, der er indvandret fra syd omkring 2002-03. De sidste par år har der været 2-3 par i mosen, her også inkluderet den tyske del af mosen. Fuglene kan ses og høres fra marts til september. Når de har unger fører de dog en meget lav profil, og kan være meget tavse.
Hedehøgen er et dagligt syn i mosen fra omkring d. 1., maj til slutningen af august. Fuglene søger føde i området, hvor det bl.a. går ud over unger af engpiber, bynkefugl og rørspurv. Den yngler normalt ikke i selve mosen, men har anbragt reden i dyrkede marker udenfor denne, mest på tysk side. Rørhøg yngler de fleste år med et enkelt par.
Nogle år yngler et enkelt par stor regnspove i mosen, men bortset fra denne og få vibepar i randområderne, er dobbeltbekkasinen den eneste udbredte vadefugl. Faktisk er Frøslev-Jardelund Mose et rigtigt godt bekkasinterræn, og bestanden, der visse år kan nå op omkring 50 par, er én af de allerstørste i miles omkreds, dvs. i det sydlige Jylland.
Af de egentlige vandfugle findes bl.a. lille lappedykker, grågås, gråand, krikand, blishøne og vandrikse. Da den tyske del af mosen er mest vandrig, opholder de fleste af vandfuglene sig her. Til sammenligning er den danske del mere åben og engpræget.
Karakteristisk for mosens fugleliv er også, at en del af de småfuglearter, som er tilknyttet det åbne land, og som mange steder i agerlandet er ret fåtallige, kan træffes i store bestande i mosen. Der er formentlig tale om de største bestande i Sønderjylland, når vi ser bort fra marsken og Rømø. De meste talrige er sanglærke, engpiber, alm. bynkefugl, tornsanger og rørspurv, men også sortstrubet bynkefugl, tornirisk, rødrygget tornskade og græshoppesanger ses almindeligt. For sortstrubet bynkefugl gælder, at denne mose var det første sted, hvor arten blev fundet i Danmark (1943). Siden uddøde den, men genindvandrede til mosen i 1992. Senere har arten bredt sig til det meste af Jylland, men dette område huser stadig den største bestand i landet med 6-8 par årligt på den danske side og ligeledes flere par på den tyske side. Dertil kan som nævnt lægges flere par i plantagen, så det samlede områdets bestand når over 10 par.
Som det fremgår, har mosen sin største værdi som yngleområde. Men også skovens rovfugle som spurvehøg, duehøg og hvepsevåge søger føde i mosen. I hovedsagen en rigtig god rovfuglelokalitet, især forår og sommer.
Sensommer og efterår ses et vist vestgående træk af vandfugle, som fra bunden af Flensborg Fjord søger den korteste vej over land på vej ud til Vadehavet. Det er bl. a. ederfugl, måger og terner og vadefugle.
Om vinteren er fuglelivet stille, og de meste bemærkelsesværdige arter er vintergæster er stor tornskade og blå kærhøg, der som regel kan ses fra oktober til april.