Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Brabrand Sø & Årslev Engsø

Status
Fuglelivet ved Brabrand Sø er typisk for en næringsrig, lavvandet sø. Søens vartegn er en stor Hættemåge-koloni, der i 2005 talte 467 ynglepar. Andre karakterarter ved søen er Toppet Lappedykker, Grågås, Troldand, Taffeland og Fiskehejre. Af mere sjældne arter skal især nævnes Sorthalset Lappedykker, i 2005 i alt 50-51 par. Rørhøgen yngler også regelmæssigt ved søen med ca. 2 par ligesom man enkelte steder kan finde ynglende Pungmejse og Skægmejse. Isfugl ses regelmæssigt i yngleperioden men yngler sandsynligvis i de tilløbende vandløb.
Forår og efterår ses en del rastende svømmeænder i området, først og fremmest ved de oversvømmede enge ved Døde Å. Her kan også ses enkelte vadefugle samt rastende Grågås.
Vintertids ses ofte Stor Skallesluger i søen ligesom Sangsvaner ofte udnytter Døde Å-engene, hvor også isfuglen holder til.

Årslev Engsø er stadig en ung sø og fuglelivet ændrer sig år for år. De første år ynglede mange Gråstrubede og Sorthalsede Lappedykkere i søen, men de er nu fortrængt af de mange Toppede Lappedykkere. Desuden yngler bl.a. Grågås, Gravand, Skeand, Rødben og Vibe i området. Det skal blive interessant at se, hvordan fuglelivet udvikler sig i takt med, at søen finder en balance i de kommende år.
I træktiden er engsøen et meget fornemt område hvor man kan se mange arter i løbet af kort tid. Samtlige arter af svømmeænder forekommer både forår og efterår. Der ses også en bred vifte af vadefugle hvor ikke mindst de mange Tinksmede og Temmeincsryler vækker opsigt. Derudover tiltrækker søen regelmæssigt mere sjældne arter som Vandrefalk, Dværgmåge, Sorthovedet Måge, Sortterne, Rovterne og Bjergpiber. For hitjægerne har der allerede været flere ting at glæde sig over, bl.a. Amerikansk Krikand og Stribet Ryle.
Om vinteren ses stort set de samme fugle som ved Brabrand Sø.





Fakta
Kommune: Århus
Areal: 529 hektar
Ejerforhold: Århus kommune samt private lodsejere

De tre alvorligste trusler:
- Færdsel
- Sejlads
- Tilgroning

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Forbedret rørskær
- Færdselsregulering
- Øget græsning/høslæt

Sidevisninger
Denne måned: 204
Sidste måned: 227

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet