|
Om lokaliteten |
|
|
Observationer |
|
| Vigtige arter | |
| Links | |
|
|
Horsens Fjord, Svanegrund & Endelave
Horskær
Beskyttelse Hele området blev i 1977 udpeget som Ramsarområde nr. 13 under navnet Horsens Fjord og Endelave.
Hele området er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 36 med samme navn og afgrænsning.
Hele området er udpeget som EF-habitatområde nr. 52 med samme afgrænsning under navnet Horsens Fjord, havet øst for og Endelave.
Øvre på Endelave, som udgør den nordligste del af øen, er naturfredet. Landskabet ned til kysten langs nordsiden af Horsens Fjord er ligeledes naturfredet.
Store dele af kysterne falder ind under Naturbeskyttelseslovens almene bestemmelser i § 3.
Vorsø Naturreservat er på i alt 895 ha, heraf 830 ha søterritorium med jagtforbud, og på selve øen er der ikke offentlig adgang. Vorsø, som har været fredet siden 1917, ejes af Miljø- og Energiministeriet.
Lerdrup Bugt er vildtreservat med forbud mod jagt på vandfugle.
Alrø’s østlige ende har ligeledes forbud mod jagt på vandfugle, og desuden adgangsforbud fra 1. april til 15. juli.
Alrø Poller er vildtreservat med adgangsforbud fra 1. april til 15. juli.
Horskær er vildtreservat med adgangsforbud i fuglenes yngletid fra 1. marts til 31. juli.
Endelave har fra 1999 fået udlagt ca. 190 ha søterritorium øst for færgelejet ved Endelave By som vildtreservat med forbud mod jagt.
Søby Rev er sammen med de omliggende farvande udlagt som vildtreservat, til hvilket der er adgangsforbud fra 1. april til 15. juli.
Svanegrund er i 1984 udlagt som sælreservat med adgangsforbud fra 1. april til 31. august.
Møllegrund er udlagt som sælreservat uden adgang hele året, ligesom sejlads i det omgivende farvand ikke er tilladt fra 1. marts til 30. september.
Grundlag Grundlaget for udpegningen til EF-fuglebeskyttelsesområde er yngleforekomst af Skarv, Klyde, Splitterne, Havterne og Dværgterne samt rasteforekomst af Skarv, Bjergand, Ederfugl, Fløjlsand, Hvinand, Stor Skallesluger, Hjejle og Lille Kobbersneppe. Klyde og Havterne er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. Rastefuglene forekommer alle i internationalt betydende antal, dvs. med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.
Grundlaget for udpegningen til EF-habitatområde er forekomsten af arterne Gråsæl og Spættet Sæl samt habitattyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, Mudder- og sandflader blottet ved ebbe, *Kystlaguner og strandsøer, Større lavvandede bugter og vige, Rev, Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, Strandenge, Tørre dværgbusksamfund (heder), Rigkær, Bøgeskove på muldbund, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund og *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Af disse er de med * mærkede særligt prioriteret i beskyttelsessammenhænge.
|
|
|
De tre alvorligste trusler:- Dræning - Færdsel - Tilgroning
De tre mest påkrævede forbedringer:- Fiskeribegrænsning - Jagtbegrænsning - Regulering af kitesurfing
Sidevisninger Denne måned: 173 Sidste måned: 286
|
|
|