Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Gillelejeområdet


Normalt passerer over 100 fiskeørne Gilleleje på et forår. Dette er en af 36 d. 15-04-07. dagsrekorden er 84 d. 16-04-86. Foto Per E. Pedersen

Sidste nyt
24-04-2007: Skrigeørn over Hesbjerg – igen!


I går, den 23. april sås Gillelejes anden Store Skrigeørn trækkende ved Hesbjerg. Det første fund drejer sig om en ungfugl trækkende ved Hesbjerg d. 30. april 2005 (læs mere længere nede på samme side). Lige som denne, trak gårdsdagens ørn også gå syd om Hesbjerg og senere ud ved Hellebæk. Begge fugle sås endvidere i en situation med vejrskifte, hvor vinden er svag og på vej over i sydvest.

Som så mange andre dage gæstede Per Ekberg Pedersen Hesbjerg i går. Her kommer hans beretning om gårdsdagens fund:

”Efter en fornem trækdag på Hesbjerg d. 22. april i småregn og en let sydlig
vind, som gav følgende 12 rovfuglearter: Rød glente 1-3,Havørn 1,Musvåge 97,fjeldvåge 3,fiskeørn 9,Rørhøg 12,Blå kærhøg 14,spurvehøg 47, Vandrefalk 1,Læerkefalk
2,Dværgfalk 9, Tårnfalk 32 havde jeg besluttet at tage op igen i dag
d. 23. april. Vejrudsigten lød på let sydvestlig og vestlig vind – ikke det bedste for Hesbjerg, men efter en dag med godt træk, kan der godt komme nogle
rovfugle og især ørn når vinden skifter til sydvest.
Jeg ankom kl.09.30 næsten samtidig med Hans Henrik Schou, som havde fået
samme ide.
Der trak også lidt rovfugle i den lette medvind: bl.a. Musvåger, Spurvehøge, et par
Kærhøge og Vandrefalk.
Jeg gik lige en runde bag om gravhøjen og kikkede lidt mod syd. Her opdagede
jeg en ørn komme trækkende lavt mod øst.
Med hængenge vinger ,tunge dybe hejrelignende vingeslag, lys overgump, lyst ude i hånden, overbeviser det mig straks om at det er en Stor skrigeørn. Hans Henrik får hurtigt fundet fuglen. Nu forsvinder den ind bag gården og vi venter på den
skal komme ud på venstre side af gården. Vi finder den aldrig igen, den er
forsvundet som dug for solen.
Her leder og leder vi men væk er den mystisk. Jeg tager et sidste kig langt mod
syd, over Esbønderup, her finder jeg en ørn, men dette er en Havørn.
Hans Henrik melder Skrigeørnen ud på DOF-Call. Senere får vi at vide at Jan
Hjort Christensen har fundet den ved Hellebæk kl.11.26. Det var godt fundet
af Jan. Ene mand.
Nøjagtig 26 minutter efter den forsvandt ved Hesbjerg.
Teorien om ørn i vindskift fra ssø til sydvest holder altså stik.

Det var så historien om Hesbjergs 2. Store Skrigeørn.

Per Ekberg Pedersen.”


Foruden fund af kongeørn foreligger der kun et andet fund af en aquilaørn i Gillelejeområdet. Dette er fra den 10. maj 2003 set af Tommy Jensen også på Hesbjerg. Grundet observationsforhold er denne fugl er blot bestemt til aquilaørn sp., sandsynligvis en lille skrigeørn.
Der tegner sig en tendens til at de store ørnefang også til tider kan bevæge sig op omkring Gilleleje og ikke kun går over Hellebæks skove.


19-04-2007: Havørnedage over Gilleleje

Det skete sidste år maj. Nu er det sket i år. Der er registreret trækkende havørne 3 dage i træk over Gilleleje. Sidste år var det over Gilbjerg, og der blev set 3 fugle på 3 dage. I år var det over byen og Hesbjerg – og der blev set hele 7 havørne! Det var mellem 14 og 16 april.
Så det er helt klart mærkbart, at havørnen er en fugl med fremgang i Norden.
Den 16. april i år er speciel, da 5 havørne trak over på vej mod Sverige. Dette er ny dagsrekord. Alexander Lee var cyklet ud på Hesbjerg den dag, efter a have set en flot sort glente over Gilbjerg. Ved ankomsten 11.40 blev teleskop hurtigt pakket ud, da en gammel havørn lige var opdaget. Klokken et sås endnu en fugl. Denne fugl sås også ved Gilbjerg. Hen ad eftermiddagen ved 5-tiden blev der ringet fra Gilleleje By da de lokale fuglekiggere Tommy Jensen og Jan Hjort Christensen havde 2 havørne fra haven, hvoraf en sås fra Hesbjerg.
Den sidste havørn så AL kredsende lavt over Gilleleje Station kort forinden han steg på toget 17.48. Fuglen blev set af flere passagerer, der med stor forundring kiggede op.
Som sagt kan det mærkes, at havørnen er i fremgang – også over Gilleleje!
Ikke alene var det ny dagsrekord, men i år er det også ny forårsrekord. Indtil videre er 12 havørne registreret og overgår den tidligere rekord på 10. Fremgangen er faktisk så mærkbar, at der over de sidste 4 år er sat forårsrekord 3 gange. Det drejer sig om 2004 med 9, 2006 med 10 og så 2007, hvor 12 fugle foreløbigt er registreret.
Det bliver spændende at følge udviklingen på længere sigt, hvor længe fremgangen varer. Og så selvfølgelig også udviklingen resten af foråret. Ofte kommer der et mindre ryk havørne i første halvdel af maj, så det er nok ikke de sidste vi har set endnu.


18-04-2007: Fiskeørnene drev over med varmen

Lige fra starten af april kom lavtrykkene ind over Danmark, og vinden kom pludselig fra nord og vest. De to sidste uger af marts havde dog været yderst gunstige for trækfugle med varme og blide vinde fra syd og øst. Gennem anden halvdel af marts trak da også massevis af finker, bjergvipstjerter, misteldrosler med mere. Bl.a. kan nævnes at over 380.000 bogfinker passerede i denne måned. Rovfugle udeblev dog i den grad – også langt ind i april. Den 13. april var der således kun registreret 6 fiskeørne over Gillelejeområdet, hvilket er noget usædvanligt. Arten kulminerer ofte i starten af april!
Men den 13. april var der allerede røre i farvandet. Bl.a. passerede den sjældne steppehøg Gilbjerg Hoved. Fuglen var en gammel han, bl.a. set af fuglestationens observatør, da den fløj ud mod Sverige. Gardinerne mod syd var begyndt at blive trukket fra.
Den 14. april registrerede man på Hesbjerg 15 fiskeørne. Og endnu flere sås længere nede mod syd ved Hellebæk. Endvidere sås over Hesbjerg 2 vandrefalke, sort glente og årets første eksemplar af den varmeelskende lærkefalk. Denne art lever trods sit navn primært af store insekter som guldsmede. Den 15. april var endnu bedre med 36 fiskeørne over Gilleleje, hvoraf 33 sås over Hesbjerg. Dette er årets bedste fiskeørnedag, og arten er nok nu kulmineret. Tilbage i 2004 sås et lignende fiskeørnetræk fra 2.-7. april. Her sås 87 fugle med en dag på 32 fugle.
Den 16. april var den sidste søndenvindsdag. Kun syv fiskeørne registreredes på den dag, hvor fuglene trak højt og spredt. Til gengæld passerede hele 5 havørne og endnu en sort glente.
Endvidere passerede mange andre rovfugle.
Her gives de foreløbige totaller for sæsonen. I alt er nu 64 fiskeørne passeret. De fleste forår registreres over 100 fugle, så der mangler stadigvæk en del. Rørhøg og blå kærhøg følges næsten ad. Der er set henholdsvis 38 og 37 af disse. De største dage er på henholdsvis 11 og 13 fugle. Vandrefalk er der set 8 og dværgfalk 17. Indtil videre er 27 røde glenter desuden passeret.
Men det er nok også det for nu. I skrivende stund er vejret igen blevet køligt, skyet og blæsende, og vi afventer den næste sydøstenvindsperiode med varme, hvor det da nok vil være falketid.


21-03-2007: Rovfugletotal for foråret 2006 nu på hjemmesiden

Nu ligger opgørelsen for trækkende rovfugle over Gilleleje i 2006 på Hjemmesiden.
De findes ved at klikke på linket i venstre margin, der hedder ”Rovfugletællinger”.
Her findes også tal fra de to forudgående år.

Det kan bemærkes, at der bl.a. er observeret 10 havørne, hvilket er en ny rekord og overgår tallet fra 2004 med én fugl. Dette ligger godt i forlængelse af den generelle fremgang af havørne der foregår i Norden i dag. Også duehøgen havde et godt år med 28 fugle. Den største dag var med 14 fugle observeret af fuglestationen den 2. april. Dette er en tangering af den tidligere dagsrekord. Det høje antal af duehøg kan måske ses i lyset af den lange, stride vinter, hvor kulden har presset fuglene længere mod syd end normalt.

Andre af de tidlige arter, i marts og april, har optrådt i noget ringere grad. Her tænkes på 95 fiskeørne, 131 fjeldvåger og 20 vandrefalke. Dette skyldes til dels det udprægede kølige, fugtige vejr fra vest, der hærgede denne periode. Og ikke nødvendigvis tilbagegang , som man kunne formode for fjeldvågens vedkommende. Man kan se på arter som fiskeørn og vandrefalk. Deres bestande ligger henholdsvis stabilt og er i fremgang i Norden. Pga. vejret optræder de dog under normalen.
Hos fjeldvågen kan det lave tal skyldes det dårlige vejr omkring Gilleleje, men også artens langvarige tilbagegang.

I ugerne omkring månedsskiftet april og maj skete et drastisk vejrskifte med varme vinde fra øst og syd. Dette betød mange falke. Foråret viste sig som det bedste for tårnfalk nogensinde registreret. Over hele sæsonen sås 286 fugle og den 26. april kom der 70 ved Gilbjerg, hvilket er ny dagsrekord. Det overgår den gamle dagsrekord på 45 fra 1975.
Da vi kom over i maj viste også lærkefalkene sig i uhørt stor stil. Den 4.,5. og 6 maj sås henholdsvis 40, 32 og 22 lærkefalke. Disse dage bidragede til det bedste år for lærkefalke med i alt 152 fugle og en ny dagsrekord. De 40 fugle overgår dagstallet på 37 fra 1977. Siden 2002 har der været adskillige år med over 100 lærkefalke, hvilket ellers er meget usædvanligt. Det seneste tal skal nok ses i forlængelse af denne tendens med generel fremgang for lærkefalk, men man skal også holde det optimale vejr for øje.

Blandt de sjældne kærhøge sås 2 steppehøge og 3 hedehøge samt en hede-/steppehøg og 2 blå kær-/steppehøge. Tendensen fra de seneste år, at steppehøgen er blevet ligeså almindelig som hedehøg på træklokaliteterne holder altså stik.

I maj og juni svingede vejret tilbage til lavtryk og vestenvind – altså dårligt vejr for Gilleleje. Dette bevirkede at langt hovedparten af forårets lærkefalke, var gamle fugle. Dette skyldes at de unge lærkefalke generelt kommer senere end de gamle hen mod slutningen af maj og starten af juni. Også hvepsevågen havde en sølle optræden med kun 56 fugle.


01-03-2007: Obserbvatør starter 3. marts

Datoen er første marts, og forårssæsonen er igang! Gilbjerg Fuglestation har fundet en observatør til dækning af trækket fra 3. marts og måneden ud, det drejer sig om Peter Langaard fra Helsingør.
Som sædvanlig vil observatøren tælle trækfuglene fra Bakken eller Gilbjergstenen fra solopgang og 5 timer frem.
Vejret de kommende dage indikerer vinde fra mellem syd og øst samt temperaturstigning med sol til tider. Betingelserne for at trækket ved Gilbjerg for alvor kommer i gang er altså ideelle.
Allerede den 16. januar var Kurt Nielsen ved Gilbjerg, og kunne indrapportere 76 sanglærker og 1 sangdrossel på plads, så forårsfuglene er på vej.
De kommende dage kan man forvente bl.a. lærker, korsnæb, alliker, musvåger og grågås passerende mod nord.
Indtil videre vil marts blive dækket systematisk, men fuglestationen søger stadig ovbservatører til, april, maj og juni. Er du interesseret kan du læse mere på linket ”Observatør Søges” i venstre margin.


01-03-2007: Første Store Skrigeørn godkendt af SU

Den 30 april 2005 stod Per E. Pedersen og Alexander Lee på Hesbjerg. Klokken 11.25 opdager Per en skrigeørn mod syd. Den er stor, bred, rektangulær med hængevinger. Den er overordnet meget mørk med lyse hånrodspletter, vingebånd og lys overgump. Det drejer sig helt tydeligt om en stor skrigeørn.
Fuglen begiver sig mod syd. Senere ses den trækkende ved Hellebæk.
Grundet dårlig kommunikation mellem observatørerne gik der lang tid før den ellers færdiggjorte beskrivelse blev indsendt.
Den 26. februar kunne Andreas Bruun Kristensen meddele at SU havde godkendt fundet.
Fundet drejer sig om den første godkendte skrigeørn fra Gillelejeområdet og tredje ørneart registreret. De to øvrige er kongeørn og havørn.


26-02-2007: Havfugle i efteråret og vinteren 2006-07

Den optimale vind for at se stormfugle i Gilleleje er nordvest. Denne har optrådt jævnligt mellem september og november, samt i overraskende grad i januar sammen med vintervarmen. Som sædvanlig har efterår- og vinterblæsten også draget fuglekiggere til Gilleleje i håb om at se de landsky havfugle passere.
Dette er en lille sammenfatning af de mest spændende observationer. Da havfugleobservationer i Gilleleje – og Danmark er så vindafhængige, er det meget tilfældigt hvad og hvor meget der ses i løbet af en sæson. Derfor er det svært at konkludere noget udfra disse udover vejrforholdenes indflydelse.

Septmber var sæsonens kjovetid. 5. september kom de eneste små kjover da 2 ungfugle her passerede. Samme dag kom 5 storkjover og 7 ubestemte kjover. Dagen forinden (04-09) kom desuden storkjove og sodfarvet skråpe. Netop sodfarvet skråpe havde sin topdag den 8. oktober med 12 fugle. Denne dag gav endvidere 188 rider, en mellemkjove i 3. kalenderår (3K) og sæsonens første observation af den sjældne kuhls skråpe – en fugl der rastede i flere timer inden den begav sig vestpå!
Sodfarvet skråpe optrådte igen den 27. oktober sammen med et ungt eksemplar af den ikke årlige sabinemåge.
I November måned blæste det op og gav hele 5 observationer af islom (sæsonens eneste) – bl.a. med 2 fugle den 4. i måneden. Dagen efter optrådte en meget sen almindelig skråpe. For første gang i mange år udeblev denne fugl ellers i juni/juli sammen med blæsten.
Den 9. november vendte kuhls skråpen tilbage, en fugl blev igen set 3 dage senere (12-11). Det er sandsynligt, at efterårets 3 observationer drejer sig om det samme eksemplar, der rumsterer i Kattegat. Ofte er der en tendens til adskillige observationer af kuhls skråpe i løbet af sæsonen de år den observeres ved Gilleleje. Måske fordi fuglene ofte raster i Kattegat-området over længere tid.
Desuden bød november på to sodfarvede skråper, hvilket gav en total på 16 – samt den første store stormsvale. Den kom den 12. november.

December bød hverken på stormfugle eller blæst. Men januar overraskede med sit meget milde lavtryksvejr. Der sås mange rider både den 3. januar med 1037 og den 5. januar med hele 4080 fugle, hvilket nok er januarrekord.
Den 3 januar gav også 74 mallemukker (sæsonens bedste dag), nordisk lappedykker og stor stormsvale. Sæsonens anden og tredje store stormsvale sås henholdsvis den anden og tredje dag i måneden.
Månedens to øvrige nordiske lappedykkere ved Gilbjerg sås på ”ridedagen” den 5. januar.
Med hensyn til kjover passerede i alt 5 storkjover og årets anden mellemkjove. Sidstnævnte var en 3K, der passerede samme dag som den 23. og 24. storkjove den sæson.
Oven på den megen vinterblæst, var der også en storkjove der lagde til i Havnen den 20. januar. Her kunne den ses på ganske nært hold frem til den 1. februar. Den 21. januar havde kjoven, der mæskede sig i bl.a. hættemåger, et følgeskab af en nordisk lappedykker, som lå lidt uden for havnen – i sommerdragt!

Efterhånden er vejret stilnet af og sæsonen nok slut, men erfaring fra de seneste sæsoner har vist, at man kan have held med havfugle året rundt, blot blæsten står ind fra nordvest. Så selv om højsæsonen utvetydigt ligger i september-oktober (til tider november) kunne man også nu være heldig med storkjover søkonger og andre havfugle.


14-05-2006: Falkefesten fortsætter – indtil nu 148 lærkefalke!

Den sydøstenvindsperiode, der startede i slutningen af april og fortsatte frem til den 9. maj, har skubbet et utal af trækfugle henover Gillelejeområdet. Som det kan læses i en tidligere nyhed startede det hele med masser af tårnfake og vendehalse. I maj blev det så lærkefalkenes tur. Den 5. maj trak 40 lærkefalke forbi Gilbjerg Hoved. Det overgår således den gamle fra 1977 dagsrekord med 3 fugle.
Denne dag bød endvidere på 13 dværgfalke, 2 vandrefalke og en gammel han hedehøg. Af småfugle blev der set både gulirisk, laplandsværling, 2 hortulaner, den godt årlige rødrygget svale, samt 1-2 af den meget sjældne biæder.
Dagen derpå fortsatte fuglene og der kom 8 hortulaner, 32 lærkefalke (ville have været 2. største dag før i år) samt en 2k han Aftenfalk (se et billede på af denne på forsidens beskrivelse).
Gennem den første uge af maj gik desuden et flot træk af årstidens småfugle. Fra 3.maj til og med 8. maj trak således 1080 digesvaler, 1440 bysvaler, 9800 landsvaler, 5700 skovpibere, 1080 gule samt vipstjerter. Dette vel krydret med laplandsværlinger, guliriske og hortulaner. Endvidere kom et (for årstiden) usædvanligt stort gråsiskentræk over 4 dage trak således mere end 1600 af arten (den 4. maj alene trak 836 fugle) – dette skal nok ses i forbindelse med vinterens store invasion
Det mest overraskende er og bliver dog nok lærkefalkene – indtil videre er 148 af disse passeret. Foråret 2006 er således den bedste sæson for arten ved Gilbjerg nogensinde!
Langt størstedelen af fuglene har været gamle fugle (som man kunne vendte af datoen). Der er således stadig ungfugle tilbage, som kan komme med op til 10 og 15 om dagen frem til starten af juni (Se et billede af lærkefalk på siden ”Gilbjerg Hoved” i venstre margin.)

Under DOF-københavns hjemmeside ses desuden en tabel med totaller for træk henover Gilleleje i marts og april: Klik på linket ude i venstre margin.


27-04-2006: 70 tårnfalke – Ny dagsrekord!

I går, den 26 april, var en af de mest spændende trækdage dette forår. Med de sidste dages lune vejr, og gårsdagens kraftige sydøsten var der lagt op til stort fugletræk. Af småfugle kom der 2500 grønsisken og 5000 engpipere (årets foreløbig største dage for disse arter) samt en laplandsværling (nummer 3 i år).
Også rovfuglene kom i stort antal. 257 spurvehøge er den bedste dag indtil nu i denne magre april. Endvidere var det blandt de klart største falkedage heroppe nogensinde. Både lærkefalke, dværgfalke og vandrefalke kom strygende henover overdrevet. Og som det mest bemærkelsesværdige kom 70 trækkende tårnfalke. Dette er suveræn forårsrekord for Sjælland, og overgår den tidligere Gilbjergrekord på 46 d. 10. maj 1976 (Kilde: Dofbasen). Fuglene kom konstant lige fra klokken 08.37 hvor de første 2 passerede og frem til 18.40, hvor obsen sluttede.
Den store tårnfalkedag skyldes højst sandsynligt det dårlige vejr med mange lavtryk og kold luft, der har præget april. Fuglene er således blevet akkumuleret nede sydpå og har ventet, indtil der var fri passage.
Det vurderes altså at være et engangstilfælde, og ikke at være grundet af en evt. tårnfalkefremgang i Skandinavien. Der har nemlig ikke været en gradvis fremgang af denne som man fx har set det med vandrefalk og rørhøg. Dette afspejles også i, at den gamle dagsrekord er fra 1976.
Dagen bød også på både de to sjældne kærhøge, nemlig hedehøg og steppehøg henholdsvis en gammel han og en 2k fugl(2. kalenderår). Billede af gårsdagens steppehøg ligger på hjemmesiden under menuen Rovfugletællinger i venstre margin.


26-04-2006: Stort fald og mange Vendehalse

Den 25. april blokerede morgentimernes tåge godt for trækket så himlen var næsten bar. Til gengæld bød det på et sprudlende liv i krattene med massevis af brogede fluesnappere (vurderet til mindst 40 på Gilbjerg, og er desuden dens ankomstdato i år), rødstjerte og løvsangere.
Mest markant var dog de mange vendehalse. I alt blev der fundet 6-7 af denne sælsomme art på og omkring Gilbjerg Hoved. Det drejer sig om det største fund i hvert fald siden 1980’erne. Hvor denne afrikatrækker gik markant tilbage. I 1970’erne var det ellers ikke ualmindeligt at arten optrådte med op til 10 fugle om dagen (pers. Meddelelse).
Også sidste år kom der adskillige vendehalse i Gilleleje, og den 30. april rastede 4 eksemplarer (også et sjældent stort antal). Om den forøgede forekomst skyldes tilfældigheder i forhold til vejrsituationer eller en egentlig fremgang er dog endnu ikke muligt at sige. Sandsynligt er det i hvert fald, at mange af fuglene er blevet tilbageholdt af kulden og lavtrykkene.
Skulle den dog være i fremgang bør man kunne forvente, at den snart vil genindtage de danske skove, hvorfra den er forsvundet mere eller mindre.


06-04-2006: Fuglestationens observationer på nettet.

På grund af manglende internetadgang kan Gilbjerg Fuglestation ikke dagligt sende observationer til Dofbasen. De kommer dog på Dof-københavns hjemmeside.

Denne kan ses ved at klikke på linket "Trækobs" i venstre margin. Hvor der dels er adgang til årstotaller, samt daglige observationer fra Gilleleje-området foråret igennem.


03-03-2006: Forårsfugle på retur efter kraftigt snefald

Foråret startede ud med sydtrækkende fugle ved Gilbjerg Hoved. Den første marts observerede Gilbjerg fuglestation 120 sanglærker, 4 gravænder og grågås indtrækkende fra Sverige.
Det drejer sig om de fugle, som er trukket op gennem Skandinavien på forårstræk i løbet af februar. Snefaldet den 28. februar på mellem 10 og 15cm har betydet, at disse fugle ikke længere kan finde føde og derfor trækker de sydpå igen.
Endvidere lå omkring 50 blishøns langs kysten ventende på at søerne tøer, så de kan komme ind til yngepladserne.
Vintervejret ser dog ud til at fortsætte med stadig mere sne og ned til –10 grader i næste uge, så der kan være lange udsigter til foråret og trækfuglenes genkomst.
Af denne grund er fuglestationen også gået i midlertidig dvale, men vi genoptager træktællingerne lige så den første varme melder sig.


28-02-2006: Gilbjerg Fuglestation åbner for ny forårssæsonen

Trods frost og sne er foråret kommet, i hvert fald for grågæssene, lærkerne, kragefuglene, vågerne, havørnene m.m. Himmelportene er på ny åbne for en træksæson, og dermed er Gilbjerg Fuglestation bemandet fra 1. marts. Dette betyder at der hver dag vil blive talt trækfugle fra Gilbjergstenen eller Bakken frem til juni.
Observatøren er dette forår undertegnede , Alexander Lee.
Der vil i løbet af marts blive installeret Internet i skurvognen, så man dagligt vil kunne følge observationerne på dofbasen.dk.


16-01-2006: Rovfugletræktal fra 2005 nu på denne side!

Så er der endeligt kommet opgørelser over antallet af trækkende rovfugle og traner over Gillelejeområdet i 2005.
De er at finde på linket i højre margin under ”Rovfugletællinger,” hvor der også findes tal fra 2004.

Bl.a. kan det bemærkes at der har været usædvanligt mange glenter i år. Dette gælder både for Sort -og Rød Glente med henholdsvis 8 og 58 eksemplarer. Den største dag med rød glente var den 4. april, hvor Per Ekberg Pedersen talte 15 fugle. Dette er klar dagsrekord for området.
Der blev endvidere set en total af 37 vandrefalke i foråret, hvilket må betegnes som klar sæsonrekord på lokaliteten. Dette falder også godt i hak med, at vandrefalken er en fugl i fremgang gennem hele Skandinavien.
En anden fugl med fremgang i Skandinavien er tranen. Også med denne blev der sat ny sæsonrekord i 2005. I de sidste dage af marts var der godt med østenvind, hvilket bragte det koncentrerede træk ind over Nordsjælland. Den største dag var den 29. marts med 1272 trækkende traner registreret af fuglestationens observatør Hans Ole Frølund Andersen. I alt bød sæsonen på 2724 traner.
Slutteligt kan nævnes et uhørt højt antal Steppehøge, hvor i alt 5 fugle blev rapporteret fra Gilbjerg (se også indlæg om steppehøg længere nede på denne side).


15-01-2006: Første efterårsobservation af steppehøg nogensinde

Den 8. oktober 2005 står Morten Kofoed Hansen og Ib Jensen m.fl. og observerer træk ved Gilbjerg Stenen. Mod vest opdager IBJ en indtrækkende kærhøg. De når at se, at den er orange på brystet inden den forsvinder, og de styrter ind på bakken, hvor de genfinder den.
Kærhøgen har kortvarigt lagt sig til at raste over overdrevet, og de får positivt bestemt fuglen til en steppehøg af 1. kalender år (fugl klækket samme år) inden den begiver sig videre mod syd.
Efter flere sandsynlige fugle er observationen den første af Steppehøg om efteråret i Gilleleje-området. Og dette kan næppe komme som den store overraskelse. Gennem de sidste år er den sjældne fugl fra Ruslands stepper blevet et mere og mere almindeligt syn på Skandinaviens træklokaliteter.
Også i det øvrige Nordsjælland er der i år flere efterårsrapporteringer af Steppehøge end nogensinde før. En fugl ved Hellebæk, en fra Holløse Bredning og 2 fra Skansebakken i Hillerød sammen med fuglen fra Gilbjerg giver i alt 5 fugle.
Der er da også forlydender om at en lille bestand skulle have etableret sig et sted i Finland. Det bliver meget interessant at følge udviklingen her til foråret og se, om man kommer op på de fem fugle observeret ved Gilbjerg Hoved i foråret 2005!


14-01-2006: Nakkehovedkilen reddet fra at blive golfbane

I september kunne Danmarks Naturfredningsforening på deres hjemmeside berette, at Naturklagenævnet ikke kunne godkende tilladelsen til at Passebækgård udvidede deres golfbaner ud i den fredede Nakkehovedkile.
Dette skete som følge af, at DN havde bragt sagen til deres opmærksomhed, da både Frederiksborg amt og Gilleleje-Græsted Kommune ellers støttede idéen om ophævelse af den eksisterende fredning til fordel for én der gjorde etablering af golfbaner lovligt.
Lige op til Passebækgård ligger og i Nakkehovedkilen ligger Hesbjergområdet, (læs mere om træklokaliteten Hesbjerg andetsteds på siden) en gravhøj omgivet af landbrugsområde, overdrev og talrige ældgamle levende hegn samt lunde. Et smukt område hvorfra man får nogle af Sjællands mest fabelagtige udsigter. Disse ville være noget anderledes, hvis området omlagdes til golfbaner.


00-00-0000: Datoen er første marts, og forårssæsonen er igang! Gilbjerg Fuglestation har fundet en observatør til dækning af trækket fra 3. marts og måneden ud, det drejer sig om Peter Langaard fra Helsingør.
Som sædvanlig vil observatøren tælle trækfuglene fra Bakken eller Gilbjergstenen fra solopgang og 5 timer frem.
Vejret de kommende dage indikerer vinde fra mellem syd og øst samt temperaturstigning med sol til tider. Betingelserne for at trækket ved Gilbjerg for alvor kommer i gang er altså ideelle.
Allerede den 16. januar var Kurt Nielsen ved Gilbjerg, og kunne indrapportere 76 sanglærker og 1 sangdrossel på plads, så forårsfuglene er på vej.
De kommende dage kan man forvente bl.a. lærker, korsnæb, alliker, musvåger og grågås passerende mod nord.
Indtil videre vil marts blive dækket systematisk, men fuglestationen søger stadig ovbservatører til, april, maj og juni. Er du interesseret kan du læse mere på linket ”Observatør Søges” i venstre margin.

Vis kune de seneste 10 nyheder fra Gillelejeområdet




Fakta
Kommune: Gribskov
Areal: 0 hektar
Ejerforhold: Stats- og privatejet

Sidevisninger
Denne måned: 231
Sidste måned: 368

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet