Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Gillelejeområdet


Rørhøg 2K (2. kalenderår). Hesberg er et særdeles godt træksted for bl.a. kærhøge. Foto: Per E. Pedersen, Gilleleje 2006

Hesbjerg
– se afmærkning på kort i højre margin

Hesbjerg ligger godt 1 km inde landet syd for Nakkehoved. Med sin fabelagtige udsigt både over til Sverige, hen til Hornbæk, ned mod Gribskov og Hellebjerg, ud mod Vejby, Gilbjerg og længere ude Hesselø, er Hesbjerg det højeste punkt i Gilleleje-området med en højde 50 m.
På toppen af bakken står en gravhøj med lidt buske og småtræer. Herfra ses oftest det bedste rovfugletræk i Gilleleje. Da det er specielt godt ved svage til lette vinde, kan man som regel se en del flere af de større svævere såsom våger, glenter og traner end ved Gilbjerg. Det plejer også at være ved Hesbjerg Havørnene kommer, når de trækker gennem området. Desuden har Hesbjerg vist sig som et glimrende sted for kærhøge.
Man kan altid finde læ på Hesbjerg, da man kan bevæge rundt om gravhøjen til man er ude af vinden. I sydlige vinde står man i læ på nordsiden, hvor fuglene så passerer fra vest til øst lige nord for bakken. Her har man et smukt medlys, og det er også under disse forhold Hesbjerg er bedst. Ved en nyopstartet sydvestenvind er Hesbjerg ofte et suverænt rovfugletræksted på Sjælland. Generelt plejer nordlige vinde at være mindre gode for lokaliteten. Man kan dog aldrig vide, og nogle gange kan nordenvinde (så længe de ikke er kraftige), som man ellers skulle mene ville presse fuglene mod syd væk fra Gilleleje, give overraskende flotte tal.
Som lidt af en indlandslokalitet er Hesbjerg ikke specielt god til småfugletræk. Her er Gilbjerg bedst, dog med undtagelse af engpiber og laålandsværling, som kan komme i flotte tal ved Hesbjerg.

Adgang: Man har fri adgang til gravhøjen, hvor der går en markvej ud til, men man må selvfølgelig ikke træde på de omkringliggende marker. Med bil kan man let komme til Hesbjerg. Ved at dreje til ind ad Bregnerødvej fra Gillelejevejen kommer man til en lille sidevej til venstre, Hesbjergvej, hvor man for enden kan parkere med blot 100 m til gravhøjen.
Som et trinbræt for Gilleleje – Hornbæk – Helsingørtoget ligger Firhøj st. syd for med blot 10 minutters gang til Hesbjerg. Vejen derfra går direkte mod nord i udkanten af sommerhusområde, og ligger i forlængelse af Hesbjergvej.





Fakta
Kommune: Gribskov
Areal: 0 hektar
Ejerforhold: Stats- og privatejet

Sidevisninger
Denne måned: 227
Sidste måned: 368

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet