Nørlund Plantage & Harrild Hede

Rådyr 5. juni 2006 - Foto Niels Peter Brøgger

Pattedyr
Gengivet fra bogen:

Nørlund Plantage og Harrild Hede - Historie og Natur

udgivet i 1993 (artiklen skrevet af Hans Jensen)

Pattedyr status 1993
Jagten i Nørlund Plantage og tilhørende heder har i mange år været drevet ud fra reservatmæssige hensyn. Statsskovvæsnet har specielt ønsket at give kronvildtet et fristed, hvor der er store områder med ro, hvor de sky dyr kan få fred til at formere sig. Palsgård distrikts politik er fortsat at opretholde en stor vildtbestand til glæde for skovens gæster og jydske jægere, der kan glæde sig over at bestanden af såvel kronvildt som råvildt er i stadig fremgang. Det er dog nødvendigt af hensyn til skovdriften og de omkringboende landbrugere, at foretage en vis beskydning. Sansynligvis vil distriktet af økonomiske og politiske årsager blive nødt til at udleje jagtretten i fremtiden.

Skovdistriktet søger at koordinere publikums aktiviteter, således at de vigtigste vildtlokaliteter udsættes for mindst muligt pres i form af orienteringsløb, militærøvelser m.m.

For at forstå lidt af hvad man kan opleve i Nørlund, er det nødvendigt med i det mindste en hurtig gennemgang af de oftest forekommende pattedyr.
Jeg er ikke videnskabsmand, men har dog en vis erfaring i naturvejledning og mener, at følgende gennemgang giver svar på de oftest stillede spørgsmål.

Kronvildt
Vores største hjorteart. Hjorten vejer fra 100 til 180 kg, hinden 60 til 100 kg. Vinterdragten er gråbrun, sommerdragten rødlig. Om dagen opholder dyrene sig i skoven, om natten søger de føde på åbne hedeområder og på marker udenfor plantagen.
Kronvildtbestanden i Nørlund er vanskelig at bedømme. Dyrene er sky, mest aktive i nattetimerne og vandrer ofte over store afstande; men vi an-slår, at der normalt står mellem 50 og 100 dyr i området.
Kronvildtets brunst (parringstid) falder i efteråret med størst aktivi-tet fra slutningen af september til udgangen af oktober.
De største hjorte forsøger at samle hinder omkring sig, kampen mellem hjortene udspiller sig mest i form af brøl. Kun når to jævnbyrdige hjorte konkurrerer om hindernes gunst, kan det komme til egentlig kamp.
Den enkelte hind er kun brunstig i et døgn. Finder der ingen parring sted her, kommer hun i efterbrunst ca. tre uger senere - dette resulterer i en sent sat kalv den følgende sommer. En sent sat kalv vil ofte være bagude udviklingsmæssigt ved indgangen til vintersæsonen. Det er derfor vigtigt at kronvildtet har fred, også i den periode, hvor de brunster.
Efter brunsten forlader hjortene of-test hinderne og finder sammen i småflokke (hjorterudler). Hinderne finder atter sammen med deres årskalve og evt. flere hinder (ofte består hind/kalv rudlerne af flere generationer). Således vil man ofte opleve, at kronvildtet færdes i større eller mindre flokke.
Omkring marts kaster hjorten geviret og et nyt begynder at vokse frem - dette er færdigudviklet sidst på sommeren.
Det første gevir er næsten altid blot to spidser. Ved anden geviropsætning er der som regel 2-3 sprodser på hver stang. Siden kommer der flere sprodser, og hjorten sætter stadigt større og tungere gevir hvert år indtil 10-12 års alderen.
Kronhinderne går enkeltvis og kælver omkring 1. juni. Når kalven er få da-ge gammel, er det almindeligt, at hinden atter søger selskab med andre hinder og kalve og smaldyr (1 årshinder der kommer i brunst første gang samme efterår.)
Det siger sig selv, at kælvningstiden er kritisk.- Specielt må skovgæsten gøre sig klart, at støder man på småkalve såvel som andre dyrebørn, skal man lade dem være i fred. De er aldrig forladt, selvom det kan se sådan ud.
Kronvildtet volder ofte skov- og landbrugere kvaler. Landmanden kan opleve at få natlige besøg af kronvildt i sine afgrøder. Specielt kartoffelmarker bliver ofte hjemsøgt. Om vinteren kan kronvildt, der hjemsøger roe-, eller kartoffelkuler, anrette omfattende skader.
I skoven skader kronvildtet ved at bide unge træer, og hjortene fejer deres gevir og beskadiger således barken på enkelte træer; men værst er de skader, der opstår, når dyrene om sommeren skræller barken af træer. I træernes vækstsæson sidder barken løst og bliver flænset af træerne i store flager, når dyrene bider i barken. Om vinteren, når barken sidder fast, ses dyrenes gnav kun som mindre barkskader.



Råvildt
Der er en stor bestand af råvildt i Nørlund.
Råvildtet er vores mindste hjorteart, vægten på et voksent dyr ligger omkring 20-25 kg. Sommerdragten er rød, vinterdragten mere grålig med lys aftegning foran på halsen. Spejlet - dvs. halepartiet er hvidt.
Bukkens gevir (kaldes opsats) benævnes efter antal af ender: spidsbuk - gaffelbuk - seksender. Antallet af ender har ingen direkte sammenhæng med dyrets alder. Bukken taber opsatsen hvert efterår, og en ny opsats udvikles i vinterens løb. Basthuden, der omgiver opsatsen, mens den vokser ud, fejes af mod småtræer om foråret, og herefter begynder bukken at etablere sit territorium. Territoriet af-mærkes ved, at bukken fejer småtræer og buske, og ved at han skraber i skovbunden med forklovene. Herved af-sættes duftmærker fra kirtler i panden og ved klovene. Den territoriehævdende buk vil forsvare sine enemærker mod indtrængende rivaler. Han kan dog ofte tolerere tilstedeværelsen af ungbukke, der ikke udgør nogen trussel.
Rådyrenes brunst indtræder i sensommeren, men selvom parringen finder sted i august, fødes lammene først i maj. Det hænger sammen med, at råen har forlænget drægtighed. Først sidst på vinteren begynder lammene at vokse i råens liv.
Råen sætter som regel 2 lam. Ligesom bukkene er råerne som regel knyttet til et bestemt område, som de evt. forsvarer overfor rivaliserende kønsfæller.
Forskrækker man rådyrene i sommerhalvåret, vil de ofte udstøde deres advarselsignal, idet de løber væk; dyrene "smæler" - det lyder omtrent som en hæs hundegalpen.
Om vinteren ser man ofte råvildtet i småflokke (spring). I Nørlund ser man sjældent mere end 5-6 dyr i et
spring.
Råvildtets føde består overvejende, ligesom kronvildtets, af græs, urter og unge lyngskud. De kan forårsage nogen skade i skoven specielt ved at nedbide skud af småtræer i nyplantningerne. Dette imødegås ved enten at indhegne de nye kulturer eller ved at påsmøre kulturtræernes topskud med et ildelugtende vildtafværgningsmiddel. Råvildtbestanden er i stærk fremgang de fleste steder i Danmark. Det har flere årsager, hvoraf de vigtigste er de sidste års meget milde vintre og mangel på ræve som følge af ræveskab.



Ræv
Selvom rævene de seneste år har været plaget meget af sygdommen ræveskab, er der fortsat gode muligheder for at træffe en ræv i Nørlund.
En ræv vejer 6-10 kg, farven er som regel rødlig. Det foretrukne fødeemne er mus, men ræven er næsten altædende.
Ræven parrer sig om vinteren, og tæveræven føder hvalpene i en grav i det tidlige forår. Kuldstørrelsen er oftest 4-6 hvalpe. I løbet af sommeren kan man se hvalpene lege eller jagte på egen hånd. Da er de mest nysgerrige og mindst sky, og man kan tit komme på ganske nært hold af dem.
Der drives ikke egentlig jagt på ræv-ene i Nørlund; men skovfolkene skyder hvert år nogle syge (skabede) ræve.
Ræveskab er en hudlidelse forårsaget af skabmider. En skabramt ræv bliver mere eller mindre hårløs, den klør sig ustandseligt, huden bliver skorpet og sårfyldt. Når dyret ikke læng-ere har pelsen til at holde sig varm og tør, tilstøder andre sygdomme. På dette tidspunkt i sygdomsforløbet ser man ofte, at ræven mister sin naturlige skyhed og søger tilflugt i udhuse og staldbygninger. Sygdommen har dødelig udgang for ræve. Den er smitsom, og både hunde, katte og mennesker kan smittes. Behandlingen er dog enkel, når diagnosen er stillet. Vaskning med utøjsmidlet Sebasil er særdeles effektivt mod skabmider hos husdyr.

Grævling
Det er meget sjældent at træffe en grævling i Nørlund. Der drives overhovedet ikke jagt på grævling i Nørlund, men bestanden synes alligevel ikke at vokse, muligvis har ræveskab-en en del af skylden. Grævlingen er vort største rovdyr. Den lever en stor del af sit liv i graven, som er karakteristisk ved de dybe furer udenfor hullet, hvor grævlingen slæber jord og "sengehalm" ud. Grævlingen er nataktiv og den bedste chance for at se en grævling har man en som-meraften omkring solnedgangstid.
Om vinteren sover grævlingen ofte i graven i lange perioder. Den går dog ikke i dvale som nogle bjørne, men kommer gerne op nu og da, når vejret er godt.
Grævlingen er altædende. Om sommeren er regnorm det vigtigste fødeemne og manglen på regnorm i Nørlunds sand er måske forklaring på, hvorfor der er så få grævlinge.
Parringen finder sted om sommeren. Grævlingen har forlænget drægtighed og føder 2-4 unger (grise) i februar.


Mår
Både skovmår og husmår kan træffes i Nørlund. Det er begge små rovdyr som vejer 1-2,5 kg. De kan være vanskelige at skelne fra hinanden. Husmåren føler sig dog ofte tiltrukket af bygninger.
Måren er et natdyr. Føden består af mindre pattedyr og fugle. Hunmåren føder 2-5 unger i april, fra den er 2 år.
I forbindelse med rævens tilbagegang er der tendens til, at måren og de øvrige små rovdyr bliver mere almindelige.

Mink
Undslupne Mink fra minkfarme i nærheden træffes af og til ikke mindst i og omkring dambruget og Holtum Å.
Det samme gælder for Lækat.

Brud & Lækat
Bruden er den mindste af mårfamilien. Ca. 20 cm, både krop og hale er brun. Lækatten er næsten dobbelt så lang som bruden og har sort halespids. Begge arter er effektive musejægere.

Hare
Harer er almindelige i Nørlund både i plantagen, i heden og på de omkringliggende marker. De ses mest i sommerhalvåret og er iøvrigt mest aktive i tiden lige før solnedgang til lige efter solopgang. I år med godt vejr i yngletiden får haren 3 kuld af 2-4 unger. Harens yngelpleje strækker sig til, at hunnen opsøger killingerne på fødestedet en enkelt gang i døgnet og lader dem die. Efter en måned kan killingerne klare sig selv.
I våde efterår finder man af og til døde harer. De er ofte døde af pseudotuberkulose.

Egern
Især i forbindelse med gode frøår for Rødgran og Sitkagran er der en del egern i plantagen.
Egernet bygger sit kugleformede bo af kviste og græs i træerne. Her føder egernet et par kuld af 3-4 unger hvert år, og her overnatter egernet som regel også.

Andre pattedyr
De øvrige småpattedyr findes naturligvis også i Nørlund. Det gælder smågnaverne og insektæderne : Muldvarp, spidsmus, Pindsvin og diverse flagermus.
Som et kuriosum kan jeg nævne, at vi i sommeren 1991 observerede en Vaskebjørn i den nordlige del af plantagen. Det behøver dog ikke være en af de længe ventede indvandrere sydfra, men kan dreje sig om en undsluppet Vaskebjørn fra en zoo eller pelsdyrfarm.

Vildtpleje
Der foretages ikke en egentlig fodring i Nørlund. Men der opsættes dog sliksten med mineraltilskud til hjortevildtet, og selvom det er forbundet med en del besvær at få afgrøder til at etablere sig i de tørre, sandede jorde, forsøger vi lidt efter lidt at skabe lidt vildtagre hist og her i brandlinjerne.
Ideen med vildtagrene er at synliggøre hjortevildtet lidt mere for skovgæsterne. Vi nærer foreløbig ingen forhåbninger om at kunne ernære en større vildtmængde eller om at mindske skrælleskaderne i granbevoksningerne.

Om at opleve dyrene
Vil man iagttage vildtet, kan det som minimum anbefales, at man følger enkelte retningslinjer:
De fleste af plantagens dyr er mest aktive om natten eller i perioden omkring solens op- og nedgang.
Det er altså på disse tidspunkter, man skal afsted for at have størst chancer for at se dyrene.
Man skal altid færdes imod vinden, da de fleste dyr reagerer med omgående flugt, når de får fært af mennesker. Man bør færdes lydløst og gerne medbringe en kikkert. Som regel er det fint at færdes ad veje og spor, hvor det er til at færdes lydløst.
Gå så ganske langsomt frem og brug øjne og ører.
Kender man solsortens advarselssignal: "tjok-tjok" og ved, at det betyder, at en fjende nærmer sig på jorden, bliver man ofte forberedt på mødet med en Ræv.
Hvis man sætter sig stille et mageligt sted med god udsigt, er det oftest kun et spørgsmål om kort tid, før noget viser sig: En Hare sætter sig på sporet og gør morgentoilette, en Ræv passerer på musejagt, et Rådyr stiller sig op og nipper til græsset i en lysning, eller måske passerer en rudel kronvildt i majestætisk trav. Under alle omstændigheder skærpes ens sanser, når man sidder stille og bliver èt med den omgivende natur. Måske bliver de bittesmå ting pludselig synlige for en - og spændende: en skarnbasses rullen med en rådyrlort, en tornskades baksen med en løbebille, bekkasinens parringsflugt, ravnens luftakrobatik, eller en honningbis utrættelige søgen efter honning.