Nørlund Plantage & Harrild Hede


Hugorm - stor hun. Foto: Niels Peter Brøgger

Krybdyr og padder
Gengivet fra bogen

Nørlund Plantage og Harrild Hede - Historie og Natur

udgivet i 1993 (artiklen skrevet af Jan Kjærgaard Jensen)

Padder
Plantagerne i Midt- og Vestjylland er som regel ikke særlig gode til padder, men netop i denne henseende udgør Nørlund Plantage en undtagelse. Padder hedder på latin amphibier, hvilket betyder dobbelt liv. Få navne passer bedre, for som bekendt starter padders liv som haletudser, næsten som fisk. Ved forvandlingen ændrer de sig til landdyr og lever som sådan resten af livet.
Det betyder, at padder både er afhængige af vand til at yngle i og af egnede levesteder på land, og her har vi årsagen til, at Nørlund Plantage er så god til padder.

Foreløbig er følgende paddearter registreret i plantagen: Butsnudet Frø, Spidssnudet Frø, Skrubtudse og Lille Vandsalamander.

For frøer er det bedste opholdssted på land fugtige arealer. Sumpene langs Kvindebæk og Holtum Å er udmærkede. Her træffes både Butsnudet og Spidssnudet Frø, dog flest af den første art.
Centralt i Nørlund Plantage har vi de store hedemoser fra Ulvemose (Afd. 405), mod nord og vest over Maven og Gåsedam (Afd. 391) og ud langs Hallundbæk (Afd. 342). Disse fattige moser giver naturligvis kun begrænsede fødemuligheder. Men netop padder, der er vekselvarme, behøver heller ikke så meget føde, så her er en relativ stor bestand af frøer. I de centrale dele er det næsten kun Spidssnudet Frø, men mod nord også en del Butsnudet Frøer.
Frøerne omkring Kvindebæk yngler bl.a. i de kunstigt opstemmede damme i Struben, men også andre steder findes der mindre vandhuller, hvor de yngler. I dette område er den begrænsende faktor måske netop ynglepladserne. Selvom der er mange frøer, er det mit indtryk, at landopholdsstederne langt fra er fuldt besatte.

I det centrale område er den mest koncentrerede ynglebestand af Butsnudet Frø i den lille dam ved Bjerregård (Afd. 415). Dammen her er en af de få skovdamme, der er næringsrig, og det præger ynglestedet. En anden god bestand findes i Mergelgraven (Afd. 318 A), også her i en ganske lille dam med en vis næring. Herudover yngler der en del Butsnudet Frøer i søen i Afd. 343, dog langt færre end Spidssnudet Frø, der tydeligt dominerer koret i forårstiden.

De Spidssnudede Frøer yngler især i de store fladvandede hedesøer, der ligger spredt over den centrale del af plantagen. Det er meget vanskeligt at få overblik over, hvor mange der er, da dammene ligger så mange steder, og da frøerne i yngledammene ikke er så koncentrerede som Butsnudet Frø. At de er ganske talrige er utvivlsomt, f.eks. er der i Maven talt op til 120 ægklumper og i Brilledammen over 20, og det imedens yngleaktiviteten stadig var i gang. Samtidig er de største kor hørt i søen i Afd. 343, men hvor mange er uklart, da søen er umulig at få overblik over.

Spidssnudet Frø findes i flere farvevarianter: En form der har en tydelig gul stribe ned midt af ryggen, en ustribet form, der ligner Butsnudet Frø og endelig en "leopardplettet". Den sidstnævnte er dog ikke fundet i Jylland. I Nørlund Plantage findes både den stribede og den ustribede form. Den stribede er langt den hyppigste. Dette passer godt med tidligere iagttagelser af, at den stribede er den almindelige form i hedemoser og andre næringsfattige steder, medens den ustribede generelt er mere almindelig i næringsrige moser.

Skrubtudse hører ligesom frøerne til springpadderne. På land lever den mere skjult og er nataktiv. Den er til gengæld ikke så afhængig af fugtighed som frøerne, faktisk kan den leve på endog meget tørre biotoper. Bestanden i Nørlund Plantage er ikke overvældende stor. De vigtigste ynglepladser er usikre, men i landfasen træffes Skrubtudserne hist og her i hele plantagen.

Lille Vandsalamander overses meget nemt på land, men når den kommer til ynglepladserne, kan man registrere den. Lille Vandsalamander kan yngle i næsten alle vandhulstyper, blot der ikke er fisk. Det er dog helt klart, at ynglebestandens størrelse er afhængig af udbuddet af føde, så i de næringsfattige søer er den spredt. Derimod kan der være mange i små og næringsrige damme. Det ses bl.a. i den tidligere nævnte mergelgrav i Afd. 318 A og i den lille dam ved Bjerregård.

De fladvandede hedesøer i Nørlund Plantage vil ofte tørre ud i regnfattige somre. Hvis udtørringen sker tidligt på sæsonen, vil paddernes yngel gå tabt det pågældende år. Imidlertid vil fordelene ved udtørringen ofte mere end opveje et enkelt års ungetab. Ved udtørringen dør eventuelle indvandrede fisk, ligesom mængden af rovinsekter falder markant. Derfor vil padderne de følgende år have væsentlig højere ynglesucces, og det vil til fulde opveje et enkelt års tab.
Desuden viser det sig, at især frøer kan fremskynde forvandlingen. Den udtørrende dam vil, alt andet lige, være meget varm, og dette, muligvis kombineret med sult, får haletudserne til at forvandle sig til meget små frøer.


Krybdyr
Krybdyr er ikke nært beslægtede med padder (derimod med fugle), men da begge grupper er vekselvarme og indeholder relativ få danske arter, slås de ofte sammen.
Af krybdyr findes der fem arter i Danmark, og heraf er de fire truffet i Nørlund Plantage, nemlig Skovfirben, Stålorm, Hugorm og Snog.

Fælles for krybdyr er, at for at de trives, skal en række krav være opfyldt: Fødekilder, mulighed for at solbade, dækning for fjender og uforstyrrede steder til vinterdvale. Hvis disse krav er opfyldt, så kan dyrene også trives, og i den henseende er Nørlund Plantage særdeles god.

Skovfirben er det mest almindelig sete krybdyr i plantagen. Det lever af edderkopper, bænkebidere og insekter, så fødekravet er så at sige opfyldt overalt. Det er dog tydeligt, at nogle områder har flere firben end andre.
Krybdyr er specialiserede i at klare sig med lidt mad. I forhold til varmblodede dyr som pattedyr kan krybdyr opretholde livet med ca. 1/8 af føden, i kraft af at de udnytter solvarmen til at opnå en høj legemstemperatur.
På de store åbne hedeområder er fødegrundlaget dog meget lille, og bestanden af firben er sparsom. Langs skovbrynene og ved skrænterne ned mod de fugtige områder og på grøftekanter smutter firbenene derimod livligt omkring. I det hele taget er firben mest talrige på grænser mellem forskellige landskabselementer. Her kan dyrene udnytte føden fra begge landskabstyper, og alt andet lige får de større fødeudbud.

Stålormen er en rigtig græsrodsbevægelse. Den tilbringer størstedelen af sin tid under plantelaget og overses nemt. Hvis man går ud på lune sommeraftener, kan man dog finde den. Når aftenen begynder at blive kølig, kryber Stålormene ind under sten og pæle, der ligger på jorden, og som solen har varmet op i dagens løb. Når man kigger herunder, finder man Stålormene, og man bliver nemt forbavset over, hvor talrige de kan være. Dette gælder også i Nørlund Plantage. Her kan Stålormene træffes de samme steder som Skovfirbenene, dvs. næsten overalt, og måske endda i større antal.
Føden for Stålorm er især regnorme, snegle og larver af forskellig art. Byttedyr der kan være ganske talrige de fleste steder. Samtidig er Stålormens fødebehov endnu mindre end firbenenes, da deres foretrukne kropstemperatur er lidt lavere, og de samtidig lever "langsommere".

Slangerne i Nørlund Plantage, Hugorm og Snog, er højere oppe i fødekæden end øglerne, og deres fordeling efter fødegrundlaget ses tydeligere.
Hugorme forbindes med lyng, og det er da også rigtigt,at hvor der er lyng, er der som regel Hugorme. Men hvor der er Hugorme, behøver der ikke være lyng. Hugormene kan træffes overalt i Nørlund Plantage, men i meget forskellige tætheder. Hugorme lever af små hvirveldyr: Mus, firben, fugleunger og frøer. Så hvor byttedyrene er talrige, der er hugormene også. Flest Hugorme ses langs åerne i syd og i nordkanten af det store moseområde imod NV.
Mindre populært er det måske, at der også ofte er en del Hugorme omkring husene. I kraft af menneskelig aktivitet bliver her en bedre jordbund og dermed flere mus og spidsmus.

I 1940-erne lavede zoologen H. Volsøe en undersøgelse af Hugorme, og han nævner heri, at Hugormene på de jyske heder generelt er væsentlig mindre end andre steder. Han antager, at årsagen er, at de her især må leve af firben, da bestanden af mus er meget spredt. Måske er dette netop tilfældet i Nørlund Plantage. Det er i hvert fald slående, at de fleste Hugorme herude er små, og at dyr på over en halv meter er sjældne. I undersøgelser fra Mols var de fleste voksne dyr ellers 50-60 cm. Samtidig ser det ud til, at Hugormene bliver kønsmodne i en ret lille størrelse, (under 40 cm for hanner), hvad der kunne tyde på, at det faktisk er væksten, der er langsom, og ikke blot at dyrene har mange fjender og ædes, før de bliver gamle og store.

Snoge lever først og fremmest af padder og fisk. De ses derfor næsten de samme steder som frøerne, i sumpene langs åerne og i de store hedemoser i de centrale dele af plantagen. Generelt er antallet af Snoge lavere end antallet af Hugorme, og da Snogen samtidig er mere vagtsom, skal man liste, hvis man vil have den at se.
Snogen søger mere ud i selve sumpene end Hugormen, men den kan også træffes langt fra vand, da den kan vandre langt.
Snogen lægger, i modsætning til de andre krybdyr i Nørlund Plantage, æg. Dens foretrukne æglægningssteder er møddinger, kompostbunker og andre steder, hvor der ligger materiale og rådner, og derved udvikler varme. Efterhånden som møddinger er forsvundet ved gårdene, er gode æglægningssteder blevet sjældnere. Heldigvis er Snogen kendt for at kunne vandre langt, men det er ikke usandsynligt, at netop manglen på æglægningspladser betyder en del for Snogens generelle tilbagegang.





Fakta
Kommuner: Herning, Ikast-Brande
Areal: 3302 hektar
Ejerforhold: Miljøministeriet

De tre alvorligste trusler:
- Dræning
- Tilgroning

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Ekstensiveret svinehold
- Vandstandshævning
- Øget afgræsning

Sidevisninger
Denne måned: 137
Sidste måned: 339

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet