Nørlund Plantage & Harrild Hede

Lille Kærguldsmed 4. juli 2006. Foto Kim Biledgaard

Dagsommerfugle og andre småkræ
Den 4. juli 2006 har Kim Biledgaard været en tur ved Kvindbæk og har ved den lille dam ved det tidligere dambrug bl.a. set 25 - 30 Lille Kærguldsmed. Billede ovenfor.
I 2008 - 2010 har Ikast-Brande Kommune eftersøgt guldsmede og dagsommerfugle i kommunen og det er der kommet følgende ud af:

Guldsmede
I 2008 - 2010 er der fundet 30 arter af guldsmede i området.
Ikast-Brande Kommunes ansvarsart Lille blåpil Orthetrum coerulescens rødlistet som RE, er den sjældneste art, men Arktisk Smaragdlibel Somatochlora arctica CR er også meget sjælden i DK. Lille blåpil findes i langsomt rindende vand og er fundet både ved Kvindebæk og Hallund Bæk. I hele Ikast-Brande Kommune er der fundet yderligere 5 arter, altså ialt 35 forskellige guldsmede.

Dagsommerfugle
Af dagsommerfugle er der i 2008 - 2010 fundet 29 forskellige arter i området og yderligere 16 i Ikast-Brande kommune, så antallet kommer op på 45 arter ialt.


Gengivet fra bogen:

Nørlund Plantage og Harild Hede - Historie og Natur

udgivet i 1993 (artiklen skrevet af Henrik Stenholt)

Dagsommerfuglene er vel den insektgruppe, der gennem tiderne har fascineret og interesseret os mennesker mest. Og selv om kun en enkelt dansk sommerfugleart holder til i lukket skov, så vil man kunne finde mange forskellige arter i Nørlund Plantage. De store åbne hede- og moseområder giver gode livsbetingelser for en lang række arter, og langs skovvejene ser man ofte sommerfugle, der suger nektar fra urtevegetationen eller blot gemmer sig.
Under mine undersøgelser er det fortrinsvis de store hedeområder ved Kølkærvej/Midtervej samt moseområdet ved Stjernevej, der er besøgt. I Nørlund Plantage er der fundet tre arter af bredpander. Det drejer sig om Stor Bredpande (Ochlodes venata), samt Stregbredpande (Thymelicus lineola) og Skråstregbredpande (Thymelicus sylvestris). De to sidstnævnte arter ligner hinanden meget og kan derfor være vanskelige at bestemme i felten.
Bredpander kan man forvente at i-
agttage gennem hele sommeren. Arterne sidder ofte i græsvegetationen, og skræmmer man dem op, vil man se, at de har en hurtig og svirrende flugt.
En af de få dagsommerfuglearter, der er tiltaget i antal i de seneste år, er Sortåret Hvidvinge (Aporia crataegi) og den har man også mulighed for at iagttage langs de åbne skovveje i Nørlund Plantage.
De hvide kålsommerfugle er velkendt af alle, og man kan træffe de tre arter Stor Kålsommerfugl (Pieris brassicae), Lille Kålsommerfugl (Pieris rapae) og Grønåret Kålsommerfugl (Pieris napi) i stort antal mange steder i de åbne områder.
Som en af årets første dagsommerfugle dukker Aurora (Anthocharis cardamines) frem allerede i april måned. Mens den flotte han ikke kan forveksles med nogen anden dansk dagsommerfugl, kan man godt forveksle hunnen med en kålsommerfugl.
En anden af de dagsommerfugle, man træffer tidligt på året, er Citronsommerfuglen (Gonepteryx rhamni). I marts måned kan man se de første eksemplarer, der er vågnet op fra deres vinterhi. Citronsommerfuglen overvintrer nemlig som voksen i f.eks. hule træer. De første, der dukker op, er de flotte, citrongule hanner ; hunnerne kommer først lidt senere. Efter parringen lægger hunnen sine æg på Tørstetræ (Frangula alnus) eller Korsved (Rhámnus cathártica), og her er det bemærkelsesværdigt, at sommerfuglen kan finde frem til disse buske imellem andre buske og træer, vel og mærke inden bladene er kommet frem.
Danmarks nationalsommerfugl, Nældens Takvinge (Aglais urticae), kan man også træffe i Nørlund Plantage og ligeledes Dagpåfugleøje (Inachis io).
Admiralen (Vanessa atalanta) må hvert forår flyve fra sydeuropa for at komme til Nørlund Plantage, idet den ikke kan overvintre på vore breddegrader - så det er ikke kun trækfugle, man kan iagttage ved en tur i skoven, men også træksommerfugle.
Den store Markperlemorsommerfugl (Mesoacidalia aglaja) har jeg truffet en enkelt gang under mine ture i området. Den var i selskab med nogle eksemplarer af Storplettet Perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) på vegetationen langs et skovbryn.
Af perlemorsommerfuglene er den almindeligste art i Nørlund Plantage Brunlig Perlemorsommerfugl (Clossiana selene). Det er især ved de fugtige hede- og moseområder langs Midtervej og Stjernevej, man finder mange eksemplarer af den.
Sandrandøje (Hipparchia semele) er mest udbredt langs kysten, men den findes også på de magre, sandede hedejorde i Nørlund Plantage. Jeg har ofte set arten langs skovveje og brandbælter i de åbne områder.
Græsrandøje (Maniola jurtina), Eng-randøje (Aphantopus hyperantus) og Okkergul Randøje (Coenonympha pamp-hilus), forekommer alle almindeligt, hvor der er åbne, græsbevoksede are-aler.
Knap så almindelig er Moserandøje (Coenonympha tullia), men den forekommer et par steder, hvor der er fugtig hede/mose.
Under sin færden i plantagens åbne områder vil man måske finde en sommerfugl, der på oversiden er ensfarvet brun, mens dens underside er grøn. Det er i så fald et eksemplar af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi), man står overfor. Arten træffes oftest i kanten mellem heden og skoven, hvor den kan sidde på træers og buskes blade og på grund af sin grønne underside være vanskelig at få øje på. Men den findes i Nørlund Plantage, idet jeg har truffet den et par gange. I forsommeren 1993 fandtes den i hundredevis på Harrild Hede.
Noget oftere har jeg set Lille Ildfugl (Lycaena phlaeas) og Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae), men deres farver er selvfølgelig også mere iøjnefaldende.
Af de egentlige blåfugle har jeg til og med sæsonen 1992 fundet fire arter. Det drejer sig om Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus), Bølleblåfugl (Vacciniina optilete), samt de næsten ens arter Argusblåfugl (Plebejus argus) og Foranderlig Blåfugl (Plebejus idas).
Alt i alt er der altså indtil nu iagttaget 27 forskellige dagsommerfuglearter i Nørlund Plantage, men yderligere undersøgelser vil sikkert kunne bringe tallet op på 30-35 ar-ter. I Danmark er der p.t. ca. 68 ynglende arter, så med ca. halvdelen af disse arter er området i høj grad et besøg værd, også for den dagsommerfugleinteresserede.

Under mine ture i området på udkig efter dagsommerfugle er jeg naturligvis stødt på andre småkræ, bl.a. natsommerfugle - der på trods af navnet udmærket kan flyve om dagen.
Men der er altså tale om helt tilfældige observationer. En tilbundsgående undersøgelse af natsommerfuglefaunaen ville sandsynligvis afsløre flere hundrede arter.

Sort Måler (Odezia atrata) er en af disse dagflyvende natsommerfugle, man i juni/juli kan træffe på fugtige steder med græs. Den er let at kende på sin ensfarvede, brunsorte overside med hvide frynser ved forvingespidsen.
Et par gange har jeg fundet et ek-semplar af Lille Natpåfugleøje (Saturnia pavonia), der til trods for sit navn er en stor natsommerfugl, der gerne flyver om dagen.
Snerresværmeren (Hyles gallii) findes også i Nørlund Plantage, idet jeg på et eksemplar af planten Gede-rams (Chamaenerium angustifolium) fandt en stor larve af denne art. Den voksne Snerresværmer må derfor nødvendigvis også kunne træffes i området.
Så at sige overalt i plantagen, hvor der blot er en smule græs, vil man kunne træffe det lille halvmøl Okkergult Græsmøl (Agriphila tristella). Om dagen sidder den og hviler på græsstrå, men den jages nemt op.

Udover sommerfugle, vil man også langs skovvejene og i de åbne områder, kunne træffe andre store, flyvende insekter - nemlig guldsmede. Jeg har under mine ture fundet tre arter, men en mere målrettet undersøgelse af guldsmedefaunaen, vil utvivlsomt afsløre flere arter. Gulplettet Libel (Sympetrum flaveolum) har jeg truffet mange gange i moseområdet ved Stjernevej, og de to vandnymfearter Blå Vandnymfe (Coena-grion pulchellum) og Rød Vandnymfe (Pyrrhosoma nymphula) ses ofte siddende på vegetationen i fugtige områder.
To billearter er også kommet i min notesbog med observationer af livet i Nørlund Plantage. Det er de to sandspringerarter Grøn Sandspringer (Cicindela campestris) og Brun Sandspringer (Cicindela hybrida). På skovvejene vil man ofte se disse hurtige og solelskende biller, der er gode flyvere. Når man kommer for tæt på dem, vil de flyve ca. fem meter, før de sætter sig igen, og af egen erfaring ved jeg, at det kan være svært at fange dyret. Men når man har den i sit net, vil man kunne se dens store øjne og kraftige kindbakker, der sammen med dens hurtighed gør den til en dygtig jæger.
Den sidste af Nørlund Plantages beboere, som jeg vil omtale, er nok også samtidig den mest sjældne. Den 15. maj 1992 fandt jeg to hanner af edderkoppen Eresus niger (arten har ikke noget dansk navn) ved hedearealet langs Kølkærvej og endnu en han den 9. maj 1993 på Harrild Hede. At det netop var hanner, jeg iagttog, var ikke helt tilfældigt, idet de vandrer frit omkring på jorden. Hunnerne derimod lever fast ved deres spind, der er anbragt mellem eksempelvis lyngtuer. Desuden er hannen også den mest iøjnefaldende - dens forkrop er fløjlssort og bagkroppens overside er rød med seks sorte, runde pletter. Hunnen er fløjlssort over hele kroppen.

Nørlund Plantage synes at kunne fremvise en stor og spændende artsrigdom af insekter og edderkopper, så jeg kan kun anbefale, at man kigger nærmere på disse dyregrupper. Med et net, et glas og en insektbog vil man kunne identificere mange af områdets småkræ.