Nørlund Plantage & Harrild Hede

Korttegning: J.O. Christensen

Fugle(ture)
Gengivet fra bogen:

Nørlund Plantage og Harrild Hede - Historie og Natur

udgivet i 1993 (artiklen skrevet af Niels Peter Brøgger)

I dette store område kan man gå i timevis og nogle gange kun se et fåtal af fugle, idet nåleskoven og de åbne heder normalt er nogle af de mest fuglefattige områder, der findes.
Så let skal man dog ikke give op, da der findes et utal af gode steder til fuglene, og det er da også muligt i løbet af året at se ca. 80 forskellige arter. Disse ca. 80 arter træffes enten som ynglefugle eller som årlige træk- eller vintergæster. Inden for de seneste 13 år (1981-1993) er der set ca. 105 arter.
Grundlaget for beskrivelsen af fuglelivet er over 200 ture i området fra 1981-1993. Udover forfatteren har Bo Daugård, Bert Wiklund og de 2 skovfogeder Holger Torp og Hans Jensen velvilligt bidraget med oplysninger.

Gode fugleture fra 1993 men stadig gældende i stor udstrækning.
Følgende 5 ture kan anbefales i området, idet P-pladserne henviser til oversigtskortet med de 9 forslag til parkering. Se kort med P-pladser her i stor størrelse.
P1): Ved vejen mellem Ikast og Ejstrupholm 2 km syd for Isenvad gør du holdt ved Midtervej. Dette sted er udgangspunkt for en tur en tidlig majmorgen. Straks du står ud af bilen, kan du høre Bogfinke, Grønirisk, Gærdesmutte, Jernspurv, Løvsanger, Sangdrossel, Solsort og Træløber. Længere inde i skoven blander Fuglekonge og Sortmejse sig i sangen, og en Ringdue lader sin kurren høre. Du kan også være heldig at høre Gransanger, Grønsisken, Lille Korsnæb og Rødstjert. Et sted, hvor der er store træer, kan du komme til at forstyrre Spurvehøgen, som så skælder ud, og den Store Flagspætte trommer også på træerne for at markere sit territorium. 200 m inde ad Midtervej drejer du til højre ad Brandvejen og fortsætter til den anden side af skoven, hvor du drejer til venstre ad Digevej. Ved Kølkær Brandlinie går du tilbage igen og følger Mergelgravvej, til du støder på Midtervej, som følges til venstre, indtil man kommer tilbage til asfaltvejen igen.
Den nordlige del af plantagen er også tilholdssted for Natravnen, som kun få mennesker har set. I Midtjylland er der dog forholdsvis mange mennesker, som har set den, da det for det første er her, hvor bestanden har sin største udbredelse, og for det andet bliver der hvert år arrangeret natravneture. Disse ture er meget populære, og mange mennesker får hvert år i midten af juni en uforglemmelig oplevelse. I plantagen er der mellem 10 og 20 par natravne,hvoraf langt de fleste er fundet fra Kølkærvej og nordpå. Der er dog enkelte par, som yngler i skovkanten ud mod hederne.
Den bedste måde at opleve Natravnen på er ved at gå en aftentur i plantagen i tidsrummet fra ca. 1. juni til midt i juli måned. Du kan gå ind i plantagen ad Midtervej, Mergelgravvej, brandlinien ved amtsskellet Vejle/Ringkøbing eller Kølkærvej. Den bedste og mest intense oplevelse opnår man ved at være alene eller kun nogle få stykker.
Turen begynder kl. 22,00 sommertid eller måske lidt før med at nyde aftenkaffen eller teen i græsset uden for bilen. Derefter er du klar til en lille gåtur, hvor de sidste fuglestemmer er ved at slutte for denne dag. De sidste er som regel Rødhalsen og Sangdroslen. Det siges, at når Rødhalsen slutter, tager Natravnen over med sin snurren, som sammenlignes med lyden fra en knallert i det fjerne. Senest kl. 22,45 sommertid kan du høre flere par natravne snurre fra en træstub, en udgået gren eller lignende. Hver Natravn har flere sangposter i sit område, og når den holder op med at snurre, begynder den at flyve rundt for at fange insekter eller biller. Insekterne fanges med den store mund, mens den flyver. Er du i nærheden af en flyvende Natravn, skal du prøve at stå helt stille eller sætte dig ned i lyngen. Natravnen er meget nysgerrig, og du kan være heldig, at den flyver tæt hen til dig. Hvis du engang oplever at sidde alene ude i skoven, hvor et par natravne svirrer om hovedet på dig, har du fået en naturoplevelse af de helt store. Den bliver ved at søge føde indtil kl. 01,00, og efter en pause gentager det hele sig før solopgang. Om dagen ser du aldrig en Natravn, idet den gemmer sig i lyngen eller på en udgået gren.

P5): Mellem Isenvad og Ejstrupholm drejer du ind ad Fruergårdsvej. Ved skoven går du så ind, til du ser skovfogedboligen og drejer til højre ad Østlige Vej. Ved boligen og de store træer er der altid mange fugle at se og høre. Du kan være heldig at høre Natuglen eller Sortspætten, som begge yngler i området. Du drejer til venste ad Vilsterbjergvej, og når du når til Stjernen (5-veje der mødes), går du til venstre ad den første vej og kommer så ned til skovfogedboligen igen. En meget afvekslende tur med tæt skov, lav beplantning og åbne områder.

P6): Bjerregård ligger i hjertet af Nørlund Plantage og nås enten fra Bjerregårdsvej mellem Isenvad og Ejstrupholm eller fra Ikast-Brande vejen med Voulundgårdvej. Her omkring huset er der altid et mylder af fugle, og stedet er godt hele året.
Går du mod nord ad Midtervej, kan du om foråret høre Skovpiberen, som med udspilede vinger elegant lander i toppen af et træ, mens den synger. Dompappen ses også, og du har gode muligheder for at se hannen af den Rødryggede Tornskade, som siddende på en udgået gren i et par meters højde spejder efter biller og andre store insekter til føden. En mus går den heller ikke af vejen for.
Når Midtervej krydser Brilledamsvej, ses der på begge sider nogle småsøer og fugtige områder. Heromkring er Bynkefuglen karakterfugl. En Musvåge letter måske fra skovbrynet, hvor den har hvilet sig. Du går videre, til du kommer til krydset med de 5 veje og drejer til venstre ad Stjernevej. Du kommer igen ud i et stort åbent område og følger første vej på venstre hånd (Kærvej) tilbage mod asfaltvejen. Ude i det åbne område kan du en lun forårs/sommeraften høre Dobbeltbekkasinens styrtdyk i luften. Det er halen, som afgiver en vibrerende lyd, som er meget tydelig en stille aften. Du kan dreje til venste ad Brilledamsvej eller fortsætte sydpå, til du møder asfaltvejen og gå til venstre tilbage til Bjerregård.
Omkring Bjerregård har du størst mulighed for at høre den ret sjældne Hedelærke, som både træffes lidt nord for Bjerregård og i lysningen lidt sydpå ad Fruergårdsvej. Straks du går sydpå fra asfaltvejen, kan du ved bommen over vejen være heldig at se den Grå Fluesnapper, som fra bommen eller en lavthængende gren, flyver ud og snapper et insekt i luften. Reden er sikkert i en redekasse eller i brændestablen. I løvtræerne kan du i slutningen af maj måned høre Skovsangeren, og syd for lysningen er den Lille Korsnæb travlt beskæftiget i toppen af et grantræ, hvor den skræller nogle grankogler for at få de fedtholdige frø at spise. Den ses dog mest om vinteren. Lidt længere nede lige før de store grantræer holder op, kan du høre Misteldroslens klare sang i det tidlige forår, inden sangen bliver væk i Sangdroslens kraftige toner. Går du over heden mod Kvindebæk, kan du være heldig at se den Store Tornskade. Du kan se den svirre som en Tårnfalk i luften, eller sidde i en enligtstående enebær, hvor den spejder efter firben, mus, biller eller lignende godbidder.

P7): Fra Ikast-Brandevejen drejer du mod øst ad Voulundgårdvej, og når du kan se nogle lyngklædte bakkedrag på højre side, kommer du snart til en lille P-plads, hvorfra der er adgang til Harrild Hede. Når blæsten ikke er for hård, er det altid dejligt med en gåtur på den åbne hede.
Om foråret og sommeren hører du ustandseligt Sanglærkens sang over heden, og i de fugtige områder er Engpiberen almindelig, ligesom du også kan træffe Bynkefuglen. Engang imellem hører du også den Store Regnspoves fløjten. Den yngler med 1-2 par i heden og søger føde på de omkringliggende marker.
I det tidlige forår kan du fra højdedraget Store Langbjerg være heldig at se rovfuglenes parringsleg i luften over skoven. Det er Duehøgen, Spurvehøgen og Musvågen, som giver opvisning. Hannen flyver højt oppe og styrtdykker mod jorden for at imponere magen. I 1993 havde skoven besøg af den største af alle rovfugle nemlig Havørnen, som der observeredes 3 af gennem det meste af vinteren.

P8): Fra Fasterholtvejen fører der lige før Harrild Dambrug en vej ind til selve Harrild Hede. Vejen hedder Skovlyvej, og ca. 2 km inde er der en P-plads. Der er afmærket en gul rute, hvor du kommer de samme steder som ved P7.

P9): Campingpladsen ved Harrild Dambrug, som ligger ved Holtum Å på vejen mellem Ejstrupholm og Fasterholt, er udgangspunktet for den sidste og helt anderledes tur.
Fra campingpladsen går der en afmærket tur over åen, hvor der en gang imellem ses Bjergvipstjert, Isfugl og om vinteren Vandstær. Ruten går langs åen et stykke og derefter ud i heden. Om efteråret kan her ses Blå Kærhøg og en gang imellem Fiskeørn over Kvindebæk eller Holtum Å. En sjælden gang træffes også Hedehøgen, som førhen var ynglefugl. På skråningerne overfor Kvindebæk ses også rastende Fiskehejrer. Over åen og dambruget ses ofte Musvåger i luften på jagt efter døde fisk ved bredden af dammene. I pilekrattet nær ved dambruget kan der nogle gange ses Halemejser.
Omkring dambruget er der på alle årstider et mylder af liv, og især i vintertiden træffes mange af skovens fugle her. Du har lejlighed til at se Kærnebideren med sit store næb, og Kvækerfinken kommer som vintergæst fra Skandinaviens skove. Her er også en af de få muligheder for at træffe Grønspætten, som der er 1-2 par af.
Husk, at der ikke er adgang til selve dambruget, uden at du har fået lov af ejerne.

Ved P7, P8 og P9 er der opsat kasser med Statsskovvæsenets folder om vandreture i området.

Forsvundne ynglefugle
I de senere år er der forsvundet nogle ynglefugle fra skoven. Det drejer sig om:

Hedehøgen, der ynglede regelmæssigt indtil 1981, hvor det sidste par ynglede ved Ulvemose. Nu træffes den engang imellem på træk.

Hjejlen er i dag en yderst sjælden ynglefugl i Danmark. Den var udbredt i hedeområderne i det forrige århundrede, men forsvandt formentlig fra Harrild Hede omkring 1930.

Urfuglen forsvandt som regelmæssig ynglefugl i 1980. Den står måske overfor total uddøen i Danmark på trods af en stor indsats for at bevare den som ynglefugl. Den samlede bestand i Danmark er omkring 15 kokke. Jægere og fastboende i området har enkelte gange de senere år set Urfuglen, men det drejer sig formentlig om omstrejfende fugle fra den nærmeste yngleplads. Det er ikke muligt at tro på en fremtid for Urfuglen på Harrild Hede på grund af færdsel og for lille et område. I 1956-57 blev der set en flok på ca. 25 kokke, og i 1973 blev bestanden anslået til 15 stk. I 1978 blev der set en spillende han og 2 høner, oplyser tidligere skovfoged Holger Torp.

Tinksmeden, som nu kun yngler med nogle få par i Danmark, ynglede indtil midten af firserne, og ses nu engang imellem på træk på de tidligere ynglesteder.

Nye ynglefugle
Der er også kommet nye fugle til skoven og heden. Af de mest markante kan nævnes:

Sortspætten yngler med 2-4 par. Den udhugger sin rede i en stor rødgran eller lignende. De fleste træer med sortspættehuller vælter i løbet af kort tid, idet træet bliver så svag efter behandlingen, at det knækker i den første storm. Sortspætten kom til Danmark i begyndelsen af 1960 og har siden midten af firserne været set i skoven.

Ravnen er kommet i samme tidsrum som Sortspætten. Den er nu fast ynglefugl med nogle få par. På markerne omkring skoven kan der af og til ses større flokke af unge ravne.

Tornskaden er også en karakteristisk fugl på heden og i lysningerne. Den findes både som Stor Tornskade og som Rødrygget Tornskade. Den Rødryggede er ikke ny som ynglefugl. Den træffes i de åbne områder, hvor der er enkelte fritstående buske og træer. Den ses også i lysningerne, hvor der er fældet et større areal. Den sidder i toppen af en gren, som ligger i de store bunker af grene og rødder, der er tilbage efter fældningen. Der sidder den og spejder efter føde til ungerne, som er i reden et eller andet sted mellem grenene. I 1989 og 1990 er der hvert år talt ialt 12 par.
Den Store Tornskade er først begyndt at yngle i Danmark omkring 1920. Fra ca. 1930 ynglede den i Nørlund-området og er lejlighedsvis fundet som ynglefugl siden. Den er almindelig hver vinter som træk- og strejffugl. Finder du en bille eller mus, som er spiddet på en gren eller sat i klemme mellem grenene, er det den Store Tornskade, som på en god fangstdag har gemt lidt bytte til en dag med regnvejr.

Foruden de fugle som er nævnt under turene ovenfor og de almindelige skovfugle, træffes også følgende arter:

Skovhornugle. Nogle få par i udkanten af skoven.
Vendehals. Nogle få par.
Skovsneppe. Måske ynglefugl, men ellers træffes den som almindelig trækfugl.
Af andefugle/vandhøns yngler Blishøne, Gravand, Grønbenet Rørhøne, Gråand, Krikand, Lille Lappedykker og Vandrikse.
Rørhøg er truffet en enkelt gang ved mosen ved Hallundbæk.
Fjeldvåge er almindelig vintergæst fra Skandinavien.
Lærkefalk og Aftenfalk træffes årligt i maj måned med op til 4-5 eksemplarer i gode år med lange perioder med varm østenvind som i 1992.
Svalekliren er årlig trækgæst.
Stenpikker ses årligt i de mest åbne og sandede områder. Ofte rastende på grusvejene på jagt efter forskellige frø.
Sort Stork og Trane er ligeledes set i området.