Bølling Sø

Rødvinget Braksvale over Højmosen. Foto: Carsten Gørges Laursen

Rødvinget Braksvale
Fundet af den rødvingede braksvale, som blev set den 21. og 22. maj 2008, er helt klart den mest sjældne fugl, som er set ved søen. Sådan gik det til:

Den 21. maj 2008 havde fuglegruppen ved Bølling Sø sædvanlig tælling ved søen fra kl. 18,30. Vi var mødt 5 friske tællere, Bo Daugaard, Carsten G. Laursen, Erik Bisballe, Mogens Erlandsen og Niels Peter Brøgger.
Aftenen begyndte godt ved engene på Moselundsiden, hvor vi så mindst 20 gule vipstjerter mellem de flotte græssende køer på engen. Bo mente det tegnede godt for aftenens forløb, men alle blev lidt betænkelige da tyren fnyste, for lige at fortælle os herude på vejen, hvem der bestemte i indhegningen.
Mogens og Niels Peter tog en tur til sydenden for at checke sangsvanerne, som det endnu ikke var lykkedes Mogens at se ved søen, men kun de 2 unger fra sidste år blev set. De gamle holdt sig skjult hele tiden, men den ene lå forhåbentlig på rede. Det blev dog til både skeand, atlingand, tinksmed m.fl.
Bo, Carsten og Erik kørte over til Kragelundsiden og gik op på højen lige øst for de store master for at forsøge at sætte navn på de 2 terner, som var set tidligere på aftenen. De nåede lige at se en bramgås på en af sandøerne, da Bo opdagede en mærkelig fugl ca. kl. 20,15 højt oppe over søen på Moselundsiden. De fulgte den til højmosen, hvor den begyndte at fouragere, men der var modlys. På trods af det kunne Carsten hurtigt fastslå at det var en braksvale, da han tidligere havde set en del af dem i Afrika.
Mogens og Niels Peter blev adviseret. De var i nærheden af en bil og i løbet af 5 minutter var de ved højmosen. På vejen derhen blev Ulf E. Møller fra Herning kontaktet og han gengav hurtig de kendetegn der skulle checkes, så det kunne fastslås hvilken art af braksvale vi havde med at gøre. Så kørte han også af sted mod søen.
Meget hurtig blev braksvalen lokaliseret 50 – 150 meter ude over søen, hvor den for det meste fouragerede langs kanten af højmosen. Der var solskin og medlys/sidelys og fuglen blev set godt både i håndkikkert og teleskop. Både den hvide bagkant på armen og den rødbrune underside på armen blev set godt. Oversiden virkede tofarvet, idet der var en del kontrast mellem den lysebrune ryg og arm og den mørkere hånd. Derfor var vi meget hurtig helt sikker på rødvinget braksvale. Så lykkedes det Carsten at nå frem efter en spurt på over 1 km med fotogrejet, og der blev taget nogle meget rimelige billeder på stor afstand til dokumentation.
Kl. 20,38 tog fuglen højde og forsvandt mod vest. Herefter blev der sendt en DOF-Call og flere af de tilkaldte lokale ornitologer vendte om, men Ulf kom selvfølgelig alligevel, for den kom nok tilbage, som han sagde. Efter et kvarter blev det uudholdeligt at stå ved højmosen på grund af diverse myg og fluer, så vi kørte over på Dværgbakken ved den store P-plads ved Kragelund. Vi havde opgivet fuglen, men igen opdagede Carsten braksvalen ca. kl. 21,40, hvor den fouragerede i søkanten ved Klosterlundgård og hen langs højmosen. I ca. 20 minutter så vi fuglen fouragere lynhurtig op og ned og frem og tilbage i det tiltagende tusmørke. Den var svær at følge i teleskop.
Aftenen sluttede med en Dirty Harry, samtidig med at vi nød udsigten. Alle mågerne var spredt ud over hele søens vandflade og fouragerede lavt over det helt stille vand – ”hvid sne” døbte vi det. Et fantastisk flot syn i tusmørket.
Ulf havde igen fået farve i kinderne efter skuffelsen over at den var fløjet da han nåede frem. Carsten kunne igen trække vejret, efter at han næsten havde hostet blod efter den lange løbetur med fotogrejet for at få fundet dokumenteret.

En aften det bliver svært at overgå.

Næste morgen blev fuglen set kortvarigt af en halv snes ornitologer, hvorefter den forsvandt for stedse.