Gribskovområdet


Natugle i hul, Krogdals Vang, 5. feb. 2015. Foto Per Ekberg

Plejeplaner og trusler

Denne side indeholder følgende to publikationer fra Gribskovgruppen:

1. SKOVNING i GRIBSKOV. Øget skovning og forstyrrelser i fuglenes yngletid 2009-11.
(Jan. 2012).


2. Pas på HVEPSEVÅGE - SVALEKLIRE - SORTSPÆTTE - RØDRYGGET TORNSKADE i IBA Gribskovområdet. Vejledende plejeplaner.
(Marts 2009).


______________________________________________________________


SKOVNING i GRIBSKOV

Øget skovning og forstyrrelser i fuglenes yngletid 2009 – 2011.
Konsekvenser for udpegningsarterne m. fl. i EU fuglebeskyttelsesområdet.


Indledning
Dansk Ornitologisk Forenings Caretakergruppe har i Gribskov i forårs- og sommermånederne registreret fuglebestandene siden 2004. Bestandene er optalt systematisk hvert år, hvoraf 10 fuglearter er optalt årligt og yderligere 25 fuglearter er optalt mindst ét år i den otte års periode. Derfor har gruppen et yderst godt kendskab til området og fuglearternes bestandsudvikling.
Dette kendskab har gruppen videreformidlet årligt til Naturstyrelsen Nordsjælland i form af kort over alle ynglesteder for udpegnings- og rødlistede arter samt GPS markeringer på alle kendte rovfuglereder.
Gruppen har observeret, at der fra 2009 og ikke mindst i 2011 er skovet og fliset i markant øget grad i forhold til tidligere. Især er aktiviteterne i sommermånederne i fugle og dyrs yngletid trappet voldsomt op. I Natura 2000 planen står der, at ”Desuden skoves/sankes der generelt ikke løvtræ i perioden fra 1. maj til 1. august, hvor mange fugle yngler.” Det hænger ikke sammen med den oplevelse, som caretakerne har haft på deres observationsture de sidste to år, hvilket dokumenteres i afsnittet nedenfor.
Der bliver i pressen generelt sat spørgsmålstegn ved, om Naturstyrelsen overholder de gældende EU regler om beskyttelse af Natura 2000 områder og de udpegede fuglearter. Her tager Naturstyrelsen ikke efter Dansk Ornitologisk Forenings opfattelse det nødvendige hensyn til at beskytte fugle og dyr. Dansk Ornitologisk Forening vil yderligere gøre opmærksom på, at det ikke fremmer biodiversiteten, at alt gammelt træ flises og køres væk, så der ikke ligger dødt ved tilbage.
Flere rødlistede arter og udpegningsarter for Gribskov er begyndt at mindske i antal og har haft forringet ynglesucces de sidste to-tre år. Her tænkes især på hvepsevåge, sortspætte og rødrygget tornskade samt duehøg.
Skovning i sommerperioden kan heller ikke undgå at påvirke andre store fuglearter som trane og rovfugle i negativ retning.


Konsekvenser for de enkelte udpegningsarter i EU fuglebeskyttelsesområdet
I det følgende beskrives de konsekvenser den øgede skovning samt flisning af kvas i sommerperioden har for de tre udpegningsarter hvepsevåge, sortspætte og rødrygget tornskade.

Hvepsevåge
Antallet af ynglende hvepsevåger ser umiddelbart stabilt ud, men i både 2010 og 2011 er der kun fundet henholdsvis 3 og 1 reder på trods af systematisk gennemsøgning i de to efterår. Dette kunne tyde på, at de har usædvanlig dårlig ynglesucces.
Svenske undersøgelser viser, at hvepsevågen er meget påvirkelig over for diverse påvirkninger og skift i skovens sammensætning. I et undersøgelsesområde undlod kun 16 % af de kendte par at yngle i det bedste år, men hele 50 % i det dårligste. Enhver yderligere negativ påvirkning ud over dårligt vejr og mangel på føde kan derfor få vital betydning for ynglesuccesen.
Derfor vil sommerskovning af løvtræer op til hvepsevågebiotoperne forstyrre hvepsevågen, således at ynglesuccessen bliver dårligere, da de bliver skræmt fra reden. Den store forandring i løvskoven, hvor der bliver skovet og tyndet med jævne mellemrum, er heller ikke godt for hvepsevågens ynglesucces.
Kørslen med de meget store maskiner, som skover og henter kvas til flisning, øger risikoen for at hvepsebo, som ligger i jorden, ødelægges og derved begrænses hvepsevågens fødemulighed.

Sortspætte
Især sortspætten, som er den ene af udpegningsarterne er fuldstændig afhængig af, at der er dødt ved med insekter, som er dens fødegrundlag.
Den øgede skovning og fjernelse af alt træet samt fjernelse af alle kvasbunker fra rydninger betyder, at der ligger mindre dødt ved tilbage, som er grundlaget for at der kan leve biller og andre insekter, der er sortspættens føde.
Herudover etableres en del nye vådområder, og ved denne procedure fældes og fjernes alt træ og kvas fra arealet, før det oversvømmes. Herved er alt fødegrundlag for sortspætten forsvundet.
Herkulesmyren og typografbillen, som er to af sortspættens foretrukne fødeemner er stærkt knyttet til ældre nåleskov. Derfor har det stor betydning, at der skoves store mængder nåletræer.
Sortspætten har siden 1966 været stabil i antal indtil 2008, hvor bestanden styrtdykkede fra 14 par til 3 par.

Rødrygget tornskade
Den rødryggede tornskade har i Gribskov brugt skovrydningerne som yngleplads siden 1960’erne. Disse skovrydninger har de brugt som erstatning for lysåbne overdrev, som er meget indskrænket både i skov og det åbne landskab på grund af træproduktion og landbrug. De har i høj grad brugt kvasbunkerne på rydningerne som udkigsposter og redesteder. I disse kvasbunker findes mange forskellige insekter, de er også hjemsted for mus og firben, som alt sammen er føde for den rødryggede tornskade. Derudover bruger den rødryggede tornskade kvasbunkerne til opbevaring af byttedyr, som den spidder på de tørre, udstikkende grenkviste.
Det er derfor meget uheldigt at fjerne disse kvasbunker, og ikke mindst når det udføres i fuglenes yngletid.
Hvis Naturstyrelsen af økonomiske årsager skal fjerne dette kvas til flisning, (dette bør dog ikke foregå i sommerperioden), kan det opvejes af at lave nogle flere vedvarende lysåbne skovenge eller tørre overdrev med spredte buske af hvidtjørn og slåenkrat.
Den øgede skovning og konsekvente fjernelse af kvas til flisning har betydet, at den rødryggede tornskade er gået jævnt tilbage siden 2009, hvor Naturstyrelsen intensiverede flisningen på rydningerne.


Konsekvenser for den rødlistede art duehøgen
I det følgende beskrives de konsekvenser, som den øgede skovning samt øvrige forstyrrelser i sommerperioden har for duehøgen.

Duehøg
Duehøgen er gået voldsomt tilbage i 2011. I 2010 ynglede 21 par i Gribskov. I 2011 var bestanden faldet til 3-5 par! Duehøgen har i Gribskov haft en af de tætteste bestande i Danmark.
Årsagen til tilbagegangen skyldes formentlig flere faktorer, som vi endnu ikke kender. Men det kan ikke udelukkes, at den intensiverede skovning ikke mindst i sommerperioden er en medvirkende årsag til den voldsomme tilbagegang.

Dokumentation af konsekvenserne

Nedenfor følger en lang række af sager, som vi mener er meget forstyrrende og ødelæggende for fugle og natur i Gribskov. Vi har selvfølgelig foto og dokumentation for de fleste af sagerne.
Områderne nævnes ved navn samt Naturstyrelsens afdelingsnumre, som de benytter på deres skovningskort. Endvidere er oplistet en række observationer af skovning og flisning, hvor det direkte er gået ud over rødrygget tornskade.


HVEPSEVÅGE
Glarborgvej, afd. 82 - Juli 2008
Der blev fældet bøg rundt om og tæt op af hvepsevågerede. Hvepsevågen har ikke ynglet der siden.
Eriksvej, afd. 115 - August 2010
Der blev fældet bøg omkring hvepsevågerede, redetræet blev også fældet. Det blev foretaget på trods af afleverede redekoordinater til Naturstyrelsen.
Fredensborgvejen ved Odderdams enge, afd. 562 - August 2011
Naturstyrelsen skovede asketræer i august 2011 ved hvepsevågerede, som har blotlagt reden. Ungerne havde endnu ikke forladt redeområdet. Naturstyrelsen har redekoordinater på denne rede.

RØDRYGGET TORNSKADE
Stenholtshus lysning, afd. 612 - Maj-juni 2011
Der blev tyndet ud i nyplantede indhegninger. En tornskaderede blev ødelagt. Efter aftale med Naturstyrelsen blev arbejdet øjeblikkeligt stoppet.
Gantekrogsvej, afd. 62 - 11. juli 2011
Der blev fjernet kvas til flisning på rydningen. To par tornskader mistede deres æg/unger.
Triangel mose, afd.77 - 10. juli 2011
Der blev fjernet kvas til flisning. To par tornskader mistede deres æg/unger.
Bopladsvej, afd.700 - 10. juli 2011
Der blev fjernet kvas til flisning.
Eriksvej, afd. 108 - 19. juli 2011
Der blev fjernet kvas til flisning. Et par tornskader mistede deres æg/unger.
Ndr.skovportevej, afd.361 - 15. juli 2011
Der var fjernet kvas til flisning. To par tornskader mistede deres æg/unger.
Midtlinievej, afd. 193 – (tidspunkt mangler, red.)
Der var fjernet kvas til flisning. Tre par tornskader mistede æg/unger. Et par havde kun to unger mod normalt 4-6 unger.
Københavnervej, afd.679 - Marts 2011
Der blev fældet nåleskov i marts 2011. Ifølge aftale med Naturstyrelsen blev kvas først fjernet i september 2011, hvilket resulterede i stor ynglesucces for fem par rødryggede tornskader. De havde alle reder i kvasbunkerne og fik samlet 22 unger på vingerne.
Nu er kvasbunkerne fjernet, og til næste år vil der formentlig ikke være nogen tornskader på dette sted. Nu er den sidste granskov fældet i samme område, og hvis kvaset får lov at ligge, vil tornskaderne kunne yngle i disse bunker i 2012.
Der udover er der på en række rydninger fjernet kvas før og efter yngletiden. Tornskaden forsvinder fra disse rydninger og nye vil formentlig ikke indvandre.

DUEHØG
NØ for Vandmosen, afd.729-30 - maj 2011
Der blev fjernet vindfælder til flisning omkring og under duehøgerede. Naturstyrelsen har tidligere fået redekoordinater.
Nord for Fuglesangshus, bøgeområde, afd. 122 - 21. juni 2011
Der blev fældet gamle bøge, og der var ca. 20 mand på stedet. Det var træning af Skovskoleelever.
En duehøgrede blev forstyrret.
Ved et besøg i december 2011 lå alle de store bøgetræer stadigvæk urørte på Skovbunden!
Vest for Kildesø, afd. 180 - Juli 2009
Der blev fældet bøg rundt om og helt tæt op af duehøgerede. Duehøgen havde unger på dette tidspunkt og forsvandt, hvorefter den ikke har ynglet der siden.
Annasvej, afd.342 - Juni-juli 2011
Der er fældet bøg rundt om og helt tæt på duehøgerede. Dette er observeret ved besøg i juni 2011. Træet er hentet i juli 2011.
Vest for Vandmosen, afd.729 - Juni 2011
En stor og gammel ædelgran blev fældet tæt op af duehøgerede. Det var det eneste træ, der blev fældet i området. Denne rede havde Naturstyrelsen også redekoordinater på.
Sdr. Gribsøvej x Kammerherrelinie, afd. 831 – 2009 og 2011
Der er ryddet nåleskov tæt op af duehøgerede i 2009, og der er fældet lærketræer rundt om og tæt op af samme duehøgerede i august/september 2011.
Naturstyrelsen har tidligere fået redekoordinater på denne rede.
Storkevadsvej, afd. 318 - Maj 2009
Naturstyrelsen blotlagde duehøgereden ved rydning af nåleskov i rugetiden. Duehøgen har ikke ynglet der siden.

Konsekvenser for øvrige rødlistede arter

Krogdalsvang, afd. 225 - Marts 2011
Der blev fældet store gamle bøge mindre end 100 meter fra en rød glenterede. Naturstyrelsen havde i forvejen redekoordinater. Gennem opringning til Naturstyrelsen blev fældningen stoppet.
Stenholtshus lysning, afd. 612 - Maj-juni 2011
Der blev fjernet vindfælder i lysningen tæt på vådområdet. Den rødlistede svaleklire med sine unger blev skræmt væk fra området. Vådområdet blev i øvrigt drænet senere på sommeren.
Svends hul, Dronning Ingridsvej, afd. 692-93 - 2. juni 2011
Der blev fældet nåleskov op til et vådområde for svaleklire og krikand. Svaleklire og krikand blev forstyrret og forsvandt fra området.
Enghavehus x Kammerherrelinien, afd. 831 - Maj-juni 2011
Der blev fældet birk med motorsav 75 meter fra tranens ynglebiotop.

Fældning ved fredede orkideer, Odderdams enge, afd.560 – (tidspunkt mangler, red.)
I et meget smukt område med fine bestande af tre arter fredede orkideer - skovgøgelilje, ægbladet fliglæbe,skovhullæbe - samt fine bestande af flere andre, usædvanlige planter, som lundfredløs og firblad.
På af trods af at vi har sendt og foreslået plejeplaner for dette område, er der nu fældet store gamle asketræer i området med store skovningsmaskiner. Man kan måske redde nogle af planterne ved nænsomt og manuelt at fjerne stammerne.

20-02-2012

Per Ekberg Pedersen - Luise Stender

Dansk Ornitologisk Forenings caretakergruppe for Gribskovområdet.



________________________________________________________________

Pas på

- HVEPSEVÅGE

- SVALEKLIRE

- SORTSPÆTTE

- RØDRYGGET TORNSKADE


i IBA Gribskovområdet.



Vejledende plejeplaner for Skov- og naturstyrelsen,
Nordsjælland.

Udarbejdet af GRIBSKOVGRUPPEN,
Dansk Ornitologisk Forening, 2009.



F o r o r d .

Gribskovgruppen er caretakergruppe for IBA (Important Bird Area) Gribskovområdet, som omfatter EU fuglebeskyttelsesområde nr.108 samt Stenholtsvang og Solbjerg engsø. Som caretakergruppe i Dansk Ornitologisk Forenings caretakerprojekt har gruppen siden projektets start i 2004 registreret et større antal arters ynglebestande i Gribskovområdet. Fokus har især været på de tre arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet: Hvepsevåge, Sortspætte og Rødrygget Tornskade samt på rødlistearten Svaleklire, hvis danske bestand har et kerneområde i Gribskov.

Gribskovgruppen har et etableret samarbejde med Skov- og naturstyrelsen Nordsjælland, som løbende informeres om bestandene gennem oversigter og kort, lige som bevaringsspørgsmål drøftes på de faste kontaktmøder mellem parterne. Dette heftes fire plejeplaner for de nævnte arter er udarbejdet af Gribskovgruppen i vinteren 2008-09 efter et ønske fra SNS Nordsjælland, fremsat på kontaktmødet i oktober 2008.

Gribskovgruppen har lavet udkast plejeplaner, derefter drøftet dem indgået i plenum og til sidst sammenstillet materialet i fire færdige plejeplaner. Disse er derefter sendt til kvalitetsgennemsyn hos biologerne Michael B. Grell og Thomas Vikströmi Naturfaglig afdeling, Dansk Ornitologisk Forening, som har sagt god for indholdet. Endelig er plejeplanerne tiltrådt af Naturpolitisk udvalg, DOF Nordsjælland.


Gribskovgruppen består af feltornitologerne
Alexander Lee, Arne Olesen, Per Ekberg Pedersen, Peter J. Petersen.

Fotos af: Per Ekberg Pedersen.

www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=108


1. marts 2009

ARNE OLESEN

Gribskovgruppen, Lokalitetsansvarlig for IBA Gribskovområdet..
Tel. 48 48 52 68.
rosenfeldt@olesen.mail.dk

____________________________________________________________


H V E P S E V Å G E (Pernis apivorus).

Plejeplan for IBA Gribskovområdet / EU fuglebeskyttelsesområde nr. 108.
Udarbejdet som vejledning for Skov- og naturstyrelsen, Nordsjælland.


Hvepsevågen er langdistancetrækfugl. Den overvintrer i Vest- og Centralafrika. Ankommer til danske ynglepladser medio maj og forlader Danmark i august (gamle fugle) og september (ungfugle)..
Den danske ynglebestand blev i 1990’erne vurderet til ca. 650 ynglepar.
H. er optaget på bilag 1 til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet og indgår i udpegningsgrundlaget for Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde.
I D.O.F.’s caretakerprojekt er H. blevet registreret hvert år med følgende tal:
2004 12 yp. - 2005 15 yp. - 2006 10-11 yp. - 2007 12-16 yp. - 2008 17-18 yp.
Kort med markering af redefund og revirer forefindes hos Gribskovgruppen og hos SNS
Nordsjælland.

Levested. Uplejede, gamle løvskove med en mosaik af lysåbne skovenge og små skovmoser med føde i rigelige mængder. Flere af de kendte ynglepladser i Gribskov befinder sig i 200 år gamle bøgeplantninger.

Levevis. H. er en udpræget specialist, som overvejende lever af hvepse og bier samt frøer. I rugeperioden udgør fugleunger en væsentlig del af føden. Hvis bier og hvepse kollapser under opfødningen af unger, har H. ingen føde til disse. H. kan fouragere over større områder, hvis fødemuligheder nær reden mangler.
H. lever en stilfærdig og ret skjult tilværelse i skoven og er derfor svær at registrere. H. kan blive meget gammel, er stedbundet og vender tilbage til samme yngleterritorium år efter år. Det har vi kunnet konstatere i Gribskov i flere tilfælde gennem genkendelse af fuglenes ret individuelle dragt. Få dage efter ankomst går H. i gang med at udbedre den gamle rede, bygge en ny rede eller indrette sig i en tidligere Musvågerede. I de sidste tilfælde i samme revir, hvis der er tale om gamle ynglepar.
Rugning begynder oftest sidst i maj eller først i juni. Ungerne er normalt flyvefærdige midt i august. Vi har dog fra Gribskov eksempler på ungfugle, som først har forladt reden henholdsvis 2. og 10. september.

Pleje af Hvepsevåge i Gribskovområdet. To faktorer er som anført nødvendige forudsætninger.
Det er et problem i dag, at der er for lidt gammel og uspoleret løvskov i Gribskov og alt for meget ung og ensartet do. Bevaring og helst forøgelse af bestanden forudsætter derfor, at ældre løvskov i højere grad skånes og bevares samt får lov at henfalde.
De nye lysåbne enge og vådområder, som er skabt i Gribskovområdet de senere år, har forøget antallet af vigtige fødesøgningsområder for H. og dermed været til fordel for Hvepsevågens trivsel i skoven.
God vedligeholdelse af disse og forhåbentlig skabelse af flere nye vil i sammenhæng med mere gammel løvskov være et væsentligt bidrag til at bevare og udvikle en gunstig bevaringsstatus for arten her.
Svenske undersøgelser viser, at H. er meget påvirkelig over for diverse påvirkninger og skift. I et undersøgelsesområde undlod kun 16 % af de kendte par at yngle i det bedste år, men hele 50 % i det dårligste. Enhver yderligere negativ påvirkning ud over dårligt vejr og mangel på føde kan derfor få
vital betydning for ynglesuccesen
Det stigende publikumstryk i Gribskov synes hidtil ikke have udgjort et problem for H. Dog bør forstyrrelse omkring redepladsen undgås de første 14 dage af yngleperioden, altså normalt i sidste halvdel af maj. Erfaringer viser, at derefter ruger H. fast på reden. Tæt eller kraftig trafik, f.eks. af skovpersonale og –maskiner, må således ikke finde sted, hvis man er bekendt med rede og/eller revir. Da gamle par fortsætter i samme revir, kan man i høj grad gå ud fra ynglekort fra tidligere år. Nye par eller par i nye revirer er det vanskeligere at tage højde for, da træerne ult. maj bærer løv, hvorfor reden ikke let kan registreres, og desuden er H. oftest ret tavs på ynglepladsen.

Ingen skovningsaktivitet og ingen større publikumsarrangementer i skoven mellem 1. marts og 1. august ville for Hvepsevågen som for andre arter, der kræver særlig hensyntagen, være ideelt og et mål for hensyntagen generelt til dyre- og planteliv i en nationalpark.



Suppl. litteratur.

Bivråken. Getingspesialist i farozonen. Anders Wirdheim. Vår Fågelvärld 1993, nr. 5. Side 6-11.

Danmarks Rovfugle. En statusoversigt. Hans Erik Jørgensen, 1989. Kap. 7: Hvepsevåge (Pernis apivorus), s. 65-78.

Fuglenes Danmark.. Dansk Ornitologisk Forening, Michael Grell. 1998. Hvepsevåge (Pernis apivorus), s. 178-180


GRIBSKOVGRUPPEN
Alexander Lee, Arne Olesen, Per Ekberg Pedersen, Peter J. Petersen.
www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=108



____________________________________________________________



S V A L E K L I R E (Tringa ochropus).

Plejeplan for IBA Gribskovområdet / EU fuglebeskyttelsesområde nr. 108.
Udarbejdet som vejledning for Skov- og naturstyrelsen, Nordsjælland.


Svalekliren er trækfugl, og danske ynglefugle ankommer fra slutningen af marts. Efterårstrækket til Afrika og i mindre grad til Vesteuropa sker successivt i løbet af sommer/efterår og er afsluttet i september. Enkelte fugle kan overvintre.
I Skandinavien er arten talrig som ynglefugl, men S. er ny som dansk ynglefugl. Første sikre ynglefund i 1956 (Jægerspris Nordskov).
S. figurerer på den danske Rødliste som sårbar, men er af DMU nedkategoriseret fra dens reelle status moderat truet. Den indgår i caretakerprojektets del for truede og sjældne ynglefugle
Den danske ynglebestand blev i 1990’erne vurderet til 50-60 ynglepar, heraf ca. 20 par i Nordsjælland. I Gribskov blev der registreret 7-11 ynglepar 1993-94 (Fuglenes Danmark).
I D.O.F.’s caretakerprojekt er S. blevet registreret hvert år med følgende tal:
2004 15-18 yp. - 2005 17-21 yp. - 2006 17-18 yp. - 2007 17-20 yp. - 2008 20-22 yp.
Gribskovområdet er dermed et kerneområde for ynglende S. i Danmark
Kort med markering af territorier forefindes hos Gribskovgruppen og hos SNS Nordsjælland.

Levested. Skovmoser i nåle- og blandingsskov. Med udgangspunkt i erfaringer fra Gribskov specificeret som:
- ellesumpe med sjapvand,
- større, åbne fattigkær,
- mindre, træbevoksede fattigkær med sjapvand,
- nye rydninger med små vandhuller eller sjapvand.
For alle typer gælder, at der
- dels skal være nærliggende eller omkransende nåleskov (drosselreder),
- dels alternative sjapvandsområder for fødesøgning i ungetiden, hvis fuglene bortskræmmes.

Levevis. S. er en af de få vadefugle, som har tilpasset sig et liv i skoven (i lighed med Skovsneppen), idet den primært anvender brugte drosselreder til at yngle i, mens den søger føde på fugtige flader i skovmoser. I den første tid ses S. ofte i territorie- og sangflugt, som foregår både højt og over større områder. Den lever en ret skjult tilværelse i yngletiden og opdages oftest på kaldet, når den flyver op fra et vådområde.
S. lægger 4 æg fra sidst i april. Rugningen varer 21-23 dage og varetages især af hunnen, som til gengæld forlader ungerne, når disse er ca. 1 uge gamle. Ungerne forlader reden ved at hoppe ud uanset højden efter 1 døgn. Hannen varetager den videre pasning af disse, indtil ungerne er flyvefærdige efter ca. 28 dage.
Når S. har unger fra medio maj til medio juni, kan den registreres ved sit flagspættelignende advarselskald, hvilket er den bedste metode til optælling af ynglepar, selv om par, som har måttet opgive yngleforsøget, således måske ikke tælles.
Føden består fortrinsvis af insekter, edderkopper og snegle.

Pleje af Svaleklire i Gribskovområdet.
Flere biotoper med ellemoser og sumpe med tilgrænsende nåleskov er fortsat for tørre til S. Her skal lukkes dræn på samme måde som ved afvikling af nåleskov.
Andre typer sjapvandsmoser som fattigkær (eks.: Toggerup mose, en klassisk Svaleklire-lokalitet), er netop blevet bedre de senere år gennem lukning af dræn.
Under den pågående reduktion af arealet med nåleskov er det vigtigt, at der af hensyn til S. fortsat bevares nåleskov ved vådområderne.
Fældning af nåletræ ved Svaleklirens ynglebiotoper i april og maj. skal helt undgås.
Skovning af yngre nåleskov nær vådområder skal i øvrigt begrænses så meget som muligt.
For megen publikumsaktivitet ved Svaleklirens vådområder i maj og juni, hvor ungerne udvikles, er skadelig, idet det stresser S. og kan tiltrække rovfugle/rovdyr. En sådan aktivitet kan reduceres meget ved at undlade anlæg af stier rundt om vådområder (eks. Lille Gribsø).
Ideelt ville for Svalekliren som for andre arter, der kræver særlig hensyntagen, være ingen skovningsaktivitet og ingen større publikumsarrangementer i skoven mellem 1. marts og 1. august.
En naturpleje, som tilgodeser ovenstående krav, vil ikke kun stabilisere men kunne forbedre Svaleklirens for øjeblikket gunstige bevaringsstatus i Gribskovområdet.

Ingen skovningsaktivitet og ingen større publikumsarrangementer i skoven mellem 1. marts og 1. august ville for Svalekliren som for andre arter, der kræver særlig hensyntagen, være ideelt og et mål for hensyntagen generelt til dyre- og planteliv i en nationalpark.



Suppl. litteratur.

Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening, Michael Grell. 1998. Svaleklire (Tringa ochropus), s. 329-332.

The Birds of the Western Palearctic. Concise Edition, volume. 1. Green Sandpiper (Tringa ochropus), p. 674-676.


GRIBSKOVGRUPPEN.
Alexander Lee, Arne Olesen, Per Ekberg Pedersen, Peter J. Petersen.
www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=108


_______________________________________________________________



S O R T S P Æ T T E (Dryocopus martius).

Plejeplan for IBA Gribskovområdet / EU fuglebeskyttelsesområde nr. 108.
Udarbejdet som vejledning for Skov- og naturstyrelsen, Nordsjælland.



Sortspætten er den største europæiske og dermed danske spætte, den foretager ikke større vandringer efter etablering som ynglefugl men opholder sig på sit territorium året rundt. Den sjællandske bestand er indvandret fra Sverige over Nordsjælland. Det første ynglefund blev gjort i Teglstrup hegn i 1961, og i 1966 fandt Peter Petersen det første ynglepar i Gribskov.
Den danske ynglebestand blev i 1990’erne vurderet til 200-250 ynglepar med halvdelen i Jylland, en tredjedel på Sjælland og en mindre, fast bestand på Bornholm.
S. er optaget på bilag I til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet og indgår i udpegningsgrundlaget for Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde.
I D.O.F.’s caretakerprojekt er S. blevet registreret hvert år med følgende tal:
2004 15-18 yp. - 2005 17-21 yp. - 2006 15-20 yp. - 2007 14-18 yp. - 2008 6-10 yp.
NB. Den tilsyneladende stærke tilbagegang i Gribskov i 2008 er der ikke i øjeblikket nogen rimelig forklaring på. På Bornholm, hvor bestanden i 1990’erne var på o. 35 ynglepar, er S. i de senere år helt forsvundet som ynglefugl!
Kort med markering af redefund forefindes hos Gribskovgruppen og hos SNS Nordsjælland.

Levested. I Danmark lever S. oftest i blandingsskove, hvor både ældre løvskov og nåleskov indgår, dette er således tilfældet i Gribskov. Redehuller hugges her oftest i gamle bøgetræer, mens en stor del af fødesøgningen sker i nåleskov. Desuden er døde træer og henliggende dødt ved essentielt for S. for fødesøgning. I andre dele af Danmark og i Skandinavien lever S. i ren nåleskov, og visse steder i Europa i ren løvskov. Således er S. mere af en habitat generalist, end man måske tror, og den har været bedre end andre spætter til at tilpasse sig det forandrede skovlandskab.

Levevis. S. lever især af myrer (rød skovmyre, Herkulesmyre o.a.) og deres yngel. Træborende og i bark og dødt ved levende insekter og deres larver indgår ligeledes i diæten (i Gribskov har typografbillen sandsynligvis spillet en større rolle), den kan endvidere suppleres med andre hvirvelløse dyr samt frø fra gran og bøg.
S. hugger normalt et nyt redehul ud hvert år, enten i det samme træ eller i et nyt træ i territoriet. I mindre omfang genbruges fjorårets redehul. Gamle huller bruges desuden til overnatning samt af andre fugle som redehuller (Hvinand, Huldue, Natugle, Allike, Stær) og af Skovmår. Afknækkede og gerne svampeangrebne træer tages ofte i brug men sjældent for mere end ét år.
I marts begynder arbejdet med et eventuelt nyt redehul, æggene lægges fra sidst i april til midt i maj og ruges 12-13 dage. Ungerne forlader redehullet 27-28 dage gamle, hvilket normalt vil sige i løbet af juni måned. De mades fortsat i op til to måneder.

Pleje af Sortspætte i Gribskovområdet. Især i betragtning af den tilsyneladende nedgang i bestanden i 2008 er det helt afgørende for en gunstig bevaringsstatus for S., at der i højere grad tages hensyn til Sortspættens krav til levested og føde.
Træer med Sortspættehuller skal bevares, da de både kan genbruges til ynglen og bruges til overnatning. Desuden er hullerne som ovenfor anført osse ynglesteder for andre fugle og dyr.
Områder med naturskov skal øges og i områder med plukhugst skal flere gamle træer blive stående og siden naturligt henfalde, således at både behov for redetræer og føde tilgodeses.
I almindelighed bør overhovedet skadede træer, døde stammer, stubbe og dødt ved blive liggende både af hensyn til S. og til det naturlige kredsløb i skoven.
I Gribskov har tilgroede moser og fugtige områder med dødt ved af birk, el og gran gennem tiden været faste fourageringsområder for S.: Stenholts Indelukke, Bøndernes Tørvemose, Toggerup mose, Maglemose, Bure sø. Det er vigtigt, at disse områder bevarer deres tilstand, og at nye lignende områder etableres.
Publikums- og anden aktivitet vil ikke umiddelbart forstyrre S., med mindre det sker tæt på redetræet i æglægningstiden (fra sidst i april til midt i maj). Kraftig trafik, f.eks. af skovpersonale og skovningsmaskiner, må altså ikke finde sted, når man er bekendt med redetræet eller territoriet.. Hvis der ikke er tale om nyetablere ynglepar, kan man oftest gå ud fra ynglekort fra tidligere år.
NB. Der er ingen umiddelbar forklaring på Sortspættens forsvinden på Bornholm de seneste år eller den overraskende nedgang i Gribskov i 2008, hvorfor det som anført ovenfor er af afgørende betydning, at arten tilgodeses maksimalt og følges tæt.

Ingen skovningsaktivitet og ingen større publikumsarrangementer i skoven mellem 1. marts og 1. august ville for Sortspætten som for andre arter, der kræver særlig hensyntagen, være ideelt og et mål for hensyntagen generelt til dyre- og planteliv i en nationalpark.


Suppl. litteratur.

Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening, Michael Grell, 1998. Sortspætte (Dryocopus martius), s. 478-481.

Woodpeckers of Europe. A study of the European Picidae. Gerard Gorman, 2004. Black Woodpecker (Dryocopus martius), s. 81-94.



GRIBSKOVGRUPPEN
Alexander Lee, Arne Olesen, Per Ekberg Pedersen, Peter J. Petersen.
www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=108


______________________________________________________________



R Ø D R Y G G E T
T O R N S K A D E (Lanius collurio).


Plejeplan for IBA Gribskovområdet / EU fuglebeskyttelsesområde nr. 108.
Udarbejdet som vejledning for Skov- og naturstyrelsen, Nordsjælland.



Rødrygget Tornskade er langdistancetrækfugl, som overvintrer i tropisk Afrika. Ankommer til danske ynglepladser fra først i maj og forlader landet igen i august og september.
Den danske ynglebestand blev i 1990’erne vurderet til at ligge mellem 1.500 og 3.000 ynglepar.
R.T. er optaget på bilag 1 til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet og indgår fra 2005 i udpegningsgrundlaget for Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde.
I D.O.F.’s caretakerprojekt er R.T. blevet registreret hvert år med følgende tal:
2004 63-70 yp. - 2005 77-83 yp. - 2006 84-88 yp. - 2007 109-119 yp. - 2008 97-100 yp.
Kort med markering af ynglefund kan rekvireres fra Gribskovgruppen.
Med udgangspunkt i D.O.F.’s årlige punkttællinger skønner man, at der i de senere år er sket en væsentlig tilbagegang for R.T. i det østlige Danmark. Dette synes ikke at være tilfældet i Gribskovområdet, som i dag er et kerneområde for arten i det østlige Danmark.

Levested. Yngler især på insektrige og lysåbne biotoper med spredte buske, krat og levende hegn.
I nåle- og blandskove forekommer den på rydninger, græsningsenge, overdrev med spredt bevoksning.
Det ideelle levested for en ynglende R.T. i skov ser sådan ud:
rydninger/enge med sol og læ – 1-3 m høje, spredte buske og træer (gerne tornede) – flere/mange udkigsposter – kort græs, dog gerne mindre områder med dels højt græs (for insektliv), dels bare flader (for fangst af byttedyr som mus o. lign.) – rigt insektliv.
Skovbryn spiller en mindre rolle i Gribskovområdet som levested. De tilgrænsende marker/enge synes ikke attraktive. Medvirkende hertil er: forekomst af kragefugle (stor prædationsrisiko) – ensartet plantedække – for få eller ingen buske (til reder) og træer/udkigsposter – eventuel sprøjtning (uden for skovens områder).

Levevis. Hovedføden er større insekter. I rugetiden kan fugleunger være en væsentlig del af de gamle fugles føde. I ungetiden kan føden suppleres med mus, krybdyr og bær.
Redebygning og æglægning i løbet af maj. 3-7 æg. Rede oftest lavt i gerne tornede buske eller kvasbunker.
Rugetid o. 14 dage, unger fodres i reden 14-16 dage, evt. længere i dårligt vejr, i den første uge fodrer han så vel hun som unger, dernæst fodrer begge forældrefugle. Omkring 1. juli forlader de fleste kuld rederne. 2-4 udfløjne unger per kuld, flest i varme og tørre somre.
Efter to uger begynder ungfuglene selv at fange insekter og efter endnu tre uger er de uafhængige af
forældrefuglene.

Pleje af Rødrygget Tornskade i Gribskovområdet. Da lysåbne biotoper er en forudsætning for forekomst af R.T. i skoven, kan nye driftsformer med få eller ingen afdrifter og med selvforyngelse og plukhugst medføre forringede muligheder for R.T. og dermed true den aktuelle, gunstige bevaringsstatus. Man skal derfor være opmærksom på
- at der fortsat findes et større antal lysåbne biotoper. Dette kan sikres gennem etablering af permanente lokaliteter med overdrev, eng eller græsningsskov.
Eksisterende områder af denne karakter er bl.a. afgræssede enge som Odderdamsengene og Lille Hessemose, høslætenge og overdrev som ved Müllersvej, græsningsskov som ved Dronningens Bøge, åbne moseflader som Vandmosen og Toggerup mose.
- at de åbne områder rummer de indslag af varieret plantedække og insektliv, buske og træer samt udkigsposter, som er anført oven for under det ideelle levested,
- at overdrev og enge afgræsses løbende, for eksempel forringer i disse år for lavt græsningstryk på Odderdamsengene mulighederne for R.T. her.
- at aktivitet på de lysåbne områder undgås fra maj til august.
Samtidig udgør den fortsat voksendekvælstoftilførsel fra landbrug og trafik en trussel mod de lysåbne områder med risiko for tilgroning. Og kræver således i sig selv opmærksomhed på disse områders tilstand.


Ingen skovningsaktivitet og ingen større publikumsarrangementer i skoven mellem 1. marts og 1. august ville for alle arter, der kræver særlig hensyntagen, være ideelt og et mål for hensyntagen generelt til dyre- og planteliv i en nationalpark.


Suppl. litteratur.

Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening, Michael Grell. 1998. Rødrygget Tornskade (Lanius collurio), s. 690-693.

Handbook of the Birds of the World, volume 13. Lynx Edicions. 2009. Family Laniidae (Shrikes), R. Yosef., p. 732-796. (Udover artsomtalen optræder R.T. hyppigt i kapitlet om tornskader p.g.a. de mange undersøgelser, som foreligger om arten).

Predationsrisk – viktig faktor i boplatsvalet. Staffan Ulfstrand. Vår Fågelvärld 2004 nr. 5, p. 24-25.
(Omtaler bl.a. forekomsten af Gråkrage og Husskade som negativ faktor for R.T.’s valg af ynglested).

-Slaktarfåglar-. Varfågeln och törnskatan i Sverige. Viking Olsson. Vår Fågelvärld 1995 nr. 3, p. 11-20. (Svensk specialist i tornskader belyser væsentlige faktorer bag tilbagegangen for Stor Tornskade og Rødrygget Tornskade).

Törnskatans sommar 1998. Viking Olsson. Fågelåret 1998. S.O.F. Pag. 35-38.
(Behandler R.T.’s manglende ynglesucces i en meget våd sommer).


GRIBSKOVGRUPPEN
Alexander Lee, Arne Olesen, Per Ekberg Pedersen, Peter J. Petersen.
www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=108


_________________________________________________________________






















Fakta
Kommuner: Gribskov, Hillerød
Areal: 6483 hektar
Ejerforhold: Statsejet. Enkelte områder har andre ejere.

De tre alvorligste trusler:
- For lidt dødt ved og for meget flis
- Stadig flere publikumstiltag og øget publikumstryk
- Stærkt øget skovdrift og skovning i yngletiden

De tre mest påkrævede forbedringer:
- Beskyttelse af følsomme områder
- Sikring af naturtypers tilstand og bevaring af mere ældre skov
- Sikring af Rødlistearter og konkrete målsætninger for flere arter

Sidevisninger
Denne måned: 326
Sidste måned: 1058

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet