Gribskovområdet

Stenholtsvang, Albrektsvej. Projektfoto 2014. Hillerød kommune. Det drøjer med den asfalterede og oplyste cykelsti, der fohandles fortsat med Naturstyrelsen her i marts! LÆS seneste nyhed 12. januar.

Driftsplan Gribskov


Her følger DOF-Nordsjællands høringssvar til forslaget til ny driftsplan for Naturstyrelsen Nordsjællands områder. Naturstyrelsens forslag finder du via feltet Links: Driftsplan for Nordsjælland, forslag.

HØRINGSSVAR TIL NY DRIFTSPLAN FOR NATURSTYRELSEN NORDSJÆLLAND

Generelle kommentarer

Samlet beskrivelse af Naturstyrelsen Nordsjælland (NST-NSJ) indleder med: ”Denne driftsplan beskriver den fremtidige drift af arealer, der er administreret af Naturstyrelsen Nordsjælland.” Dette er imidlertid, ud fra DOF Nordsjællands tolkning noget misvisende, da planen ikke indeholder ”Hugst, kulturer og bevoksningspleje”. Vi betragter følgelig driftsplanen som en ”del-plan” og vi forventer, at der bliver en ny høring, når planerne for ”Hugst, kulturer og bevoksningspleje” er udarbejdet. På denne måde vil vi blive i stand til at tage stilling til de endelige ”Driftsplaner for Nordsjælland”.

Generelt må siges, at NST-NSJ har lavet et godt udgangspunkt for at vurdere ”del-planen”.
Driftsplanen bærer præg af, at NST-NSJ i store træk er delt mellem drift, natur og fritid, og vi er af den opfattelse, at man fokuserer for meget på drift og for lidt på natur (fugle) i de fremlagte driftsplaner.

Hydrologiprojekter
NTS-NSJ planer om ”Naturlig hydrologi i skoven” er en god ting for biodiversiteten. Med flere vådområder vil det blive tiltrukket flere fugle (svaleklirre m.fl.) og områderne vil blive noget mindre tilgængelige for forstyrrende elementer til gavn for fuglene.

Urørt skov
Urørt skov udgør knap 8 % af det samlede areal, og områderne er fordelt på mindre områder. Der er behov for større sammenhængende arealer, og det er der plads til i flere af de større områder. I Tisvilde Hegn/Melby Overdrev og i Gribskov udgør andelen af urørt skov ca. 8 %. Når det gælder områderne Teglstrup og Hellebæk og Klosterris, Horserød og Gurre udgør urørt skov henholdsvis 16,2 % og 12,7 %. Jo større områder med urørt skov des mere føde og ynglesteder til fuglene og bedre levebetingelser til planter og insekter. Herudover er forstyrrelserne i områder med urørt skov relativt lille, da de færreste besøgende går i disse områder.

Naturnær skovdrift
Vi støtter de nye driftsformer ” Naturnær skovdrift”, som blev besluttet i 2002 i Det Nationale Skovprogram, og iværksat i 2005, og biodiversitets-skovprogrammet, iværksat 2010. Den nye driftsform indebærer bl.a., at rene afdrifter undgås, at der bevares min. 3-5 træer pr. ha. til naturlig død og henfald, at der vedtages et hydrologiprogram, hvorved grøfterne i statsskovene som hovedregel ikke mere oprenses, og at der skal efterlades dødt ved og grene på skovbunden til gavn for insekter, svampe og fugle. Biodiversitetsprogrammet omfatter både urørt skov, græsningsskov, stævningsskov og plukhugstskov.
Som kommentar til ”naturnær skovdrift” vil vi dog påpege, at 15 træer pr. ha., er for lidt og for uambitiøst, idet al forskning og erfaring viser, at det er de større sammenhængende og urørte skovområder med udgåede træer, der virkeligt medvirker til at forøge biodiversiteten.

Biodiversitet
Biodiversiteten i de danske skove lever ikke op til målsætningen fastlagt af EU.
Skovenes tilstand betegnes som ugunstig, idet udviklingen for artsgrupperne stadig er negativ, ofte på grund af fortidens ødelæggelser af levesteder.
Forudsætningen for forbedring af levesteder mod "god tilstand" er vand (naturlig hydrologi), gamle træer, dødt ved og tilstedeværelsen af lysninger/skovenge. Skovklima, driftsalder og kontinuitet i skovdækket er vigtige for organismer med langsom spredning.
Dødt ved er ikke kun smågrene og kvas. Naturlig løvskov på vore breddegrader har 75-250 kubikmeter dødt ved/ha. Gennemsnittet for nutidens danske skove er ca. 5 kubikmeter/ha!
Indsatsen for forbedring af skovenes biologiske mangfoldighed bør ske på et oplyst grundlag. Det forudsætter en kortlægning af naturværdier og nøglebiotoper, noget der i dag er mangelfuldt.
Arealer, der lever op til målsætningen om biologisk mangfoldighed, er i dag små og fragmenterede (spredte). Spredningsmulighederne er vanskelige for mange arter, og de små spredte bestande resulterer i lokal uddøen.
Driftsplanerne bør i langt højere grad afspejle en målsætning om højere biodiversitet.
Større, sammenhængende flader med vand, urørt skov med gamle træer, dødt ved, samt lysninger/skovenge bør være et must.
Se endvidere yderligere uddybning i den øvrige tekst i høringssvaret.

Rekreativ udnyttelse
Større arrangementer i fuglenes yngletider fungerer ikke, men der bliver stadig gennemført MTB-løb i den nævnte periode.
Større arrangementer med stor trafik skal kun tillades i perioden 1. september – 31. marts.

Hvordan undgår vi, at der bliver stadig flere uautoriserede cykel-/MTB-ruter i skovene?
Opret nogle autoriserede MTB-ruter i samarbejde med MTB-klubber og andre samarbejdspartnere af skovenes brugere. Der er i dag tilladt at cykle på skovveje i skovene. Dette burde begrænses til grusbelagte skovveje. Herudover skal der være muligt for alle at benytte markerede MTB-spor. Der skal forbydes at cykle på ikke grusbelagte skovveje, stier og i terrænet. Vil man ud mellem træerne, kan man gå eller ride.

Ved skovning laves der store ar i naturen, som meget sjældent bliver repareret. Det kunne være et projekt i de kommende handleplaner, at eksempelvis hjulspor bliver fjernet, således at naturen hurtigt kan komme sig. Hvis hjulsporene ikke bliver fjernet, vil de hurtigt blive til små veje, som igen fører til mere trafik i områder, som måske ikke kan tåle det.

Opdelingen af skoven i zoner er i og for sig en god idé, men vi synes, at der er for få og for små stillezoner. Stillezonerne udgør 15 % af det totale areal mod 11 % til Facilitetszonen. Der er behov for større sammenhængende stillezoner i stedet for nogle små områder rundt omkring. Flere områder burde helt fjernes fra zonering (som Lille Lyngby Mose og Møllekrog) og adgang bør begrænses i fuglenes yngleperiode. For øvrigt henviser vi bl.a. til vores skrivelse ”Bidrag til driftsplaner/zonering for Nordsjælland” med bilagene 1 - 7 af 14-01-2013.

Nåleskov vs. Løvskov
Der fremgår videre af Driftsplanen, at fokus vil gå fra nåletræer til løvtræer. Det er en naturlig udvikling i forhold til de klimaændringer, som er i gang. I dag udgør nåletræer ca. 1/3 af det samlede areal med træer. Dog skal man være opmærksom på, at der skal oppebæres en væsentlig andel af nåletræer, for at vi kan bevare og helst udbygge bestanden af sortspætte. Antallet af rugende par i Gribskov er stadig mindre end i 2006/2007, men stigende i forhold til 2009. I Tisvilde Hegn er tallet på 5-6 par. Herudover skal der sørges for, at de åbne områder man udlægger for at ”hjælpe” Rødrygget Tornskade, ikke skal totalryddes. Der skal efterlades kvas og grene på området, da dette tiltrækker de insekter, som den ”Rødryggede” lever af.




Kommentarer til de enkelte områdeplaner

(her bringes kun kommentaren for Gribskov, red.).

Gribskov

Overordnede målsætninger
DOF Nordsjælland synes godt om de gode planer og intentioner, som den nye driftsplan indeholder, hvor der bl.a. står, at ”I området skal særligt naturværdierne prioriteres højt med udgangspunkt i, at Gribskov er udpeget både som EF-habitatområde og som EF-fuglebeskyttelsesområde. Det gælder både for skovnaturtyperne og de lysåbne naturtyper samt for en lang række arter. Der skal gøres en særlig indsats for at genskabe flere af de vådbundsområder, som var karakteristiske for området, før man i 1800-tallet som led i skovdriften iværksatte omfattende dræning”.
Men vi undrer os over, at der straks efter står ”Der tages dog samtidig hensyn til, at der også fortsat skal kunne drives rentabelt skovbrug her i Sjællands største skov.”
Vi mener ikke, at rentabel skovdrift er foreneligt med tankerne om biodiversitet – tvært imod ligger der her et modsætningsforhold.


Planlagte tiltag
Vi har også i DOF Nordsjælland noteret os, at der i områdeplanen for Gribskov står, at der fortsat vil være stor opmærksomhed på indsatser, der gavner fuglelivet i Gribskov.
Derfor må vi påpege, at der trods de tidligere indsatser er tilbagegange for flere udpegningsarter og flere andre truede/fåtallige fuglearter.
På trods af rekordmange nye rydninger, som burde øge bestanden af rødrygget tornskade, er bestanden gået voldsomt tilbage de seneste år. Disse rydninger er ikke egnede til tornskader, da de nu bliver ryddet for alt dødt ved, og i nogle tilfælde bliver harvet/pløjet. Det gror herefter hurtigt op med ensartede høje græsser uden nogen form for buske. En del af disse områder bliver maskinslået, hvilket i sig selv er dårligt for opvækst af krat og buske.
Denne nye behandling af områderne fjerner det insektliv, mus og firben, som er tornskadens hovedføde.
Den rødryggede tornskade har været i tilbagegang siden 2009.
Når det gælder nye områder til rødrygget tornskade er det meget vigtigt, at områderne ikke bliver totalryddet men at der bliver efterladt kvasbunker.
DOF Nordsjælland synes, at det er positivt, at Naturstyrelsen har udlagt 60 ha. til græsningsskov med henblik på at begunstige tornskadens biotoper i Gribskov, især i Hessemoseområdet.
Som det ser ud nu i den nye græsningsskov i Hessemoseområdet, er det meget tvivlsomt, om der kommer til at yngle rødryggede tornskader. Den rødryggede tornskade skal bruge langt mere åbne og soleksponerede områder med kun få eller ingen større træer og til gengæld med mange buske og krat.
Førhen var der i Hessemoseområdet 15- 20 par tornskader, nu er der 2 par tilbage.

Naturnær skovdrift og naturpleje
DOF Nordsjælland konstaterer, at der i driftsplanen står, at ”området rummer betydelige arealer med urørt skov”. Urørt skov er en meget væsentlig naturtype til specielle fugle som hvepsevåge og sortspætte.
Men vi må konstatere, at planerne for urørt skov viser, at det er alt for små og ikke sammenhængende områder. Hvis urørt skov skal have effekt, skal der udpeges langt større områder, da urørt skov får størst effekt for naturen, hvis arealerne er sammenhængende og så store som muligt. Områderne bør også vælges, så der bliver en stor variation i terræn, træarter, jordbund og fugtighed.
”Gammel naturskov og parkagtig græsningsskov med gamle træer er særdeles fuglerige, hvad angår såvel arts- som individtæthed” (Naturen i Danmark, Skovene – red. Peter Friis Møller, Gyldendal 2010).
Både sortspætte og hvepsevåge er afhængige af gammel løvskov med rigeligt dødt ved.
DOF Nordsjælland må konstatere, at der de senere år er blevet større områder med meget unge træer og færre områder med ældre træer og ganske få områder med gammel skov med dødt træ.
Dette giver dårlige betingelser for insektlivet og dermed fødekæden, hvilket ikke er til gunst for udpegningsarterne sortspætte og hvepsevåge, ej heller for biodiversiteten som helhed.

(I det originale høringssvar bringes her to diagrammer, som viser udvikling i ynglepar for Sortspætte og Hvepsevåge 2006-2013. Af tekniske grunde kan vi desværre ikke bringe dem her, men tallene kan ses på siden Reg. ynglepar 2004-13. Red.).


Nedenfor foreslås særligt vigtige områder, som med stor fordel kan udlægges til urørt skov med bevarelse af i forvejen gamle værdifulde løvtræer:
Området nord og nordøst for Store Gribsø afd. 714, 728 og 729 er et bakket område med bøge fra 1860. I dette område yngler 4 rovfuglearter (bl.a. hvepsevåge) inden for en radius på 500 meter. Herudover er det et gammelt kendt sortspætte-rede område med 8 redetræer. Den yngler stadigvæk i området, og det er yderst vigtigt at bevare.
Området Munkevang afd. 236, 237 og 238 er rigt på mange gamle ege, bøge og asketræer, som er meget værdifulde for et rigt fugleliv. Området huser tre rovfuglearter, blandt andet hvepsevåge.

Arvid Jebens - DOF-Nordsjælland.

_____________________________________________________________