TIPS  

Det er muligt at følge med i trækfuglenes ankomst fra vinterkvarteret. Vælg fænologi via menuen på hjemmesiden og se de første 10 observationer af hver art.

    DANMARKS FUGLE  

Tilfældig art udvalgt fra Danmarks fugle: Knarand

    IBA LOKALITETER  

Tilfældig lokalitet udvalgt fra Danmarks vigtigste lokaliteter: Begtrup Vig med strandenge

    NYHEDER  

06/01/2020: Kære DOFbasebrugere

Godt nytår!

2019 blev endnu et rekordår for DOFbasen med over 1,7 mio. indtastninger, tusind tak for det!

2020 startede jo med et nytårsbirdrace arrangeret af DOF's Feltudvalg, læs mere her og her.

Og det må siges at have fået jer ud i felten og aktive ved tasterne, da 1. januar 2020 er røget direkte ind på en 2. plads over datoer med flest observationer i DOFbasen!

Det er ellers normalt datoer fra ultimo marts til medio maj, der ligger så højt, se listen over de 12 datoer med over 10.000 indtastninger nedenfor:

_Obs____Dato____
11798: 08-04-2018
11517: 01-01-2020
11135: 06-05-2017
10938: 02-04-2018
10708: 14-04-2013
10614: 22-04-2019
10420: 25-04-2019
10286: 30-03-2018
10259: 07-04-2018
10114: 29-04-2018
10036: 12-05-2017
10002: 07-05-2017

Held og lykke med fuglene i det nye år!

Mvh
DOFbasegruppen

23/12/2019: Middelhavsstenpikker er af IOC blevet splittet i to særskilte arter:
Østlig Middelhavsstenpikker
Vestlig Middelhavsstenpikker

Se evt. mere her.

Dette er netop implementeret i DOFbasen, hvilket efterlader en del indtastninger af ubestemte. Du kan se, om du selv har nogen indtastninger af ubestemte i DOFbasen, ved at klikke her og gerne rette til korrekt art.

Glædelig jul!

Opdatering 23-12-2019: Vi har netop konverteret indtastningerne til korrekt art, hvor muligt.

02/12/2019: DOFbasen oplever i perioder ustabilitet, vi arbejder på at finde og udbedre årsagen.

19/06/2019: IOC har splittet Asiatisk Fløjlsand fra Amerikansk Fløjlsand som selvstændig art.

Dette er implementeret i DOFbasen dags dato.

Da der ikke var nogen indtastninger uden angivelse af underart, er konverteringen sket automatisk.

Mvh
DOFbasegruppen

27/05/2019: DOFs udvalg til Kvalitetssikring af Ynglefugledata (DKY) har revideret listen over de arter, som automatisk hemmeligholdes, når de indtastes som ynglepar eller med en ynglefugleadfærdskode i DOFbasen.

Følgende vil blive fjernet fra listen den 27. juni 2019:

• Nordisk Lappedykker, da den ikke har ynglet med sikkerhed i de sidste flere år og ikke anses for særligt sårbar.
• Stylteløber, da den ikke har ynglet i flere år, og vi ikke har kendskab til problemer.
• Sandterne, da den ikke har ynglet i flere år, og vi ikke har kendskab til problemer.
• Rovterne, da der efterhånden er en del par, og den ikke anses for sårbar.
• Mosehornugle, da den ikke er fundet sikkert ynglende.
• Stor Tornskade, da den ikke har ynglet i Danmark siden 2013, og vi ikke anser den for sårbar.

Denne kraftige beskæring af hemmeligholdte ynglefugle skyldes også det faktum, at:
• DOFbasen også skal kunne bruges af myndighederne til beskyttelse af ynglefuglene, de skal derfor kunne søge oplysningerne.
• Flere fund af ovennævnte ynglefugle har været almindeligt kendt på trods af hemmeligholdelse uden, at det har skabt problemer.

Den komplette og aktive liste kan altid ses her.

Således vil alle, også tidligere, indtastninger af denne art blive offentligt tilgængelige efter 26/6-2019, med mindre de aktivt er markeret som hemmelige af indtasteren.

Hvis du ønsker at fastholde en hemmeligholdelse, og du ikke allerede aktivt har markeret hemmeligholdelse, kan du fremsøge de relevante indtastninger via søgesiden, og herfra redigere dem og sætte hak ud for ”Hemmelig”. Det kræver, at man er logget ind, og det kan anbefales, at man sætter hak i feltet ”Egne indtastninger”, når man fremsøger data.

Har du tekniske spørgsmål til fremsøgning, indtastning og redigering af data, kan du kontakte DOFbasegruppen via denne side.

Har du spørgsmål til den reviderede liste, kan du kontakte DKY via denne side.

Mvh
DKY og DOFbasegruppen

27/03/2019: Det er nu muligt at angive eksakte koordinater for bearbejdede ynglepar i DOFbasen.

Det er kun muligt at indtaste samme kombination af art, lokalitet og år en gang, så funktionen er ikke ret velegnet til arter/lokaliteter med mange og spredte yngleforekomster, men bedre til enkelte par eller kolonier. Brug her i stedet indtastning af ynglepar på dato, hvorved hvert par/koloni kan indtastes separat, hvis fx dato eller klokkeslet er forskellige.

Eksakte koordinater på ynglepar er meget værdifulde for naturbeskyttelsen, og bruges af myndighederne i mange beskyttelsessager. I mange tilfælde anvendes oplysninger på ynglepar uden koordinater eller med en usikkerhed på over 100 meter slet ikke.

Mvh
DOFbasegruppen

24/03/2019: Der har været problemer med DOFbasens slave-server i går og i dag, hvorved man ikke kunne se og fremsøge observationer, inkl. dem man lige havde indtastet.

Problemet er nu løst, og alle indtastninger foretaget i løbet af i dag, kan nu ses.

Vi beklager ulejligheden.

Mvh
DOFbasegruppen

14/03/2019: Så har DOFbasen fået en iOS indtastningsapp til brug på iPhone og iPad i betatest!

Alle kan downloade den fra Apple Store her: https://itunes.apple.com/dk/app/dofbasen/id1183748384?l=da&mt=8

Brug af appen kræver, at man er oprettet som DOFbasebruger.

Bemærk, at data kommer direkte i den rigtige DOFbase i fuld offentlighed. Så indtast IKKE testdata!

Oplever du tekniske problemer med appen, så brug fejlmeldingsfunktionen i selve appen. Har du andre spørgsmål til den, kan du altid kontakte DOFbasens projektledelse, se nederst på denne side:
https://dofbasen.dk/kontakt/

Appen er lavet som en kopi af indtastningsappen til Android, på nær enkelt forskelle som følge af designkrav fra Apple, fx placering af knapper.

Følgende er bl.a. med i denne version:
• Indtastning af ture og observationer
• Brug af GPS gør lokalitetsvalg nemmere, enten ud fra kort eller ud fra liste over nærmeste lokaliteter
• Autoudfyldelse på art og lokalitet samt hurtig adgang til senest anvendte
• Mulighed for genanvendelse af adfærd samt hurtig adgang til senest anvendte
• Rapportering af alle obligatoriske samt ikke-obligatoriske informationer på observationen
• Slette/rette egne indtastninger
• Løbende upload af indtastninger
• Offline-indtastning mulig, der uploades automatisk ved næste stabile internetforbindelse
• Mange muligheder for personlige indstillinger for sortering, åbning af indtastningsvindue osv.

Følgende vil vi meget gerne have med i en fremtidig version:
• Upload af foto/lyd
• Indtastning af ynglepar
• Avanceret validering

God fornøjelse med appen, som vi ved, har været længe ventet!

Mvh
DOFbasegruppen

Kendte fejl:
- Kan crashe ved sletning af observation
- æøå i notefelterne bliver til ?
- Kan crashe ved valg af lokalitet uden grænser på kort

Rettet med ny version:
- Kan crashe ved valg af adfærd trækkende med retning

11/03/2019: Nyt fra DOFbasens kvalitetsudvalg

Kære, gæve DOFbase-rapportør: Dette er vigtig information, så vi håber at du vil bruge et par minutter på en gennemlæsning.

Det er med stor beklagelse, at vi har måttet erkende, at sidste års revision af SUB-arterne har ført til forvirring og endog irritation hos nogle brugere. En lang række arter blev på sidste års møde ophøjet til SUB-arter (”grønne” arter), for at synliggøre dem, når man scannede aktuelle observationer. Det kolliderede med en tidligere opfordring til at beskrive samtlige SUB-arter i observationens notefelt ved indtastninger. Forståeligt nok har en del flittige feltornitologer følt det lidt overvældende at skulle beskrive samtlige observationer af ny-ophøjede SUB-arter som fx Stor Stormsvale, Stor Korsnæb og Bjergpiber.

Dette var aldrig intentionen. SUB-statussen betyder som udgangspunkt blot, at der tale om en art, der gerne skulle falde i øjnene, når man gør sig dagens overblik over aktuelle observationer.
Dette blev kommunikeret ud i et nyhedsbrev fra DKU, men ikke læst af alle, og det forsøger vi hermed at råde bod for.

Hvad bør man beskrive/dokumentere?
…et svært spørgsmål, da mange arter fluktuerer i deres optræden herhjemme.
Som udgangspunkt ønskes alle fund af sjældne arter og racer samt fugle, der optræder udenfor mønster dokumenteret. Det gælder ankomster - især tidlige - af både sommer og vintergæster, sene optrædener, fund af invasionsarter udenfor invasioner, regionale sjældenheder samt usædvanligt store antal.

Disse seks kriterier dækker stort set over samtlige observationer, der sættes til behandling af DKU. Derfor vil det fx være nødvendigt at beskrive fund af Stor Korsnæb der enten falder tidligt (aug-sept), sent eller uden for invasion, mens det i invasionsvintre ikke er nødvendigt. En art som Bjergpiber, der optræder regelmæssig på flere lokaliteter i Jylland, vil evt. også bedes beskrevet fra ny lokalitet i de østlige egne, da det er en usædvanlig art på de kanter.

DERFOR er det en god ide at undersøge en given arts status, når man indtaster noget usædvanligt. Vises en art fx med blåt (fænologi-art) er der fordi, det er et sent eller tidligt fund af en trækfugl (de nyophøjede fænologi-arter Svaleklire, Munk og Gransanger undtaget). Kunne det være én af årets første? Eller seneste? I givet fald vil det være en rigtig god ide at skrive lidt om, hvad der ligger til grund for bestemmelsen. I mange tilfælde vil det også være en rigtig god ide at sørge for yderligere dokumentation i form af billede eller lydoptagelse. Nu om dage går de fleste rundt med en telefon og hører man fx. en Kærsanger i begyndelsen af maj, vil det være kærkomment med en lydoptagelse. Arten registreres hvert år tidligere end vores ide om normal ankomst, og dette spændende fænomen ville være interessant at få dokumenteret behørigt.

Hvorfor er DKU så strikse med hensyn til dokumentation?
Fordi der er tale om vigtig data, der danner grundlag for vores forståelse for fuglenes opførsel. For at sige det ligeud ville det se ud som at Løvsangeren ankommer sidst i marts, Kærsangeren midt i april og Bjergirisken i august, hvis ikke DKU førte en hård linje mht. dokumentationskrav. Måske det sker? Men da sådanne fund vil rykke ved vores forståelse for arternes trækmønstre, er det overordentligt vigtigt med håndfast dokumentation. I visse tilfælde vil en beskrivelse ikke være dokumentation nok i sig selv, og højst usædvanlige iagttagelser – som fx en april-Kærsanger eller en gammel Kongeørn på Sjælland – vil næppe kunne godkendes uden hhv. lydoptagelse eller billede.

HUSK at den blå pil eller endda en personliggørelse (forkastelse) af en observation ikke er det samme som en underkendelse af din bestemmelse. Det betyder blot at dokumentationen ikke står mål med fundets sjældenhed, og observationen vil – såfremt den ikke godkendes – stadig figurere under ”Egne obs” på DOFbasen, men ikke indgå i officiel data. Din oplevelse i felten hverken kan eller ønsker DKU at tage fra dig.

Nu står foråret og alle trækfuglenes ankomster endelig for døren og vi ønsker alle rigtig god fornøjelse og held og lykke i felten.

De bedste hilsner
DOFbasens kvalitetsudvalg, DKU

21/01/2019: Det britiske sjældenhedsudvalg (BOURC) er overgået til at følge IOC's taxonomi. Da DOF's Sjældenhedsudvalg følger BOURC, er det besluttet, at DOF ligeledes begynder at følge IOC hvad angår deres opdeling af arter og underarter. Rækkefølgen på familier, slægter og arter er dog besluttet at følge Howard & Moore, da den liste på nuværende tidspunkt vurderes at være mere opdateret på det område. Denne er dog endnu ikke fuldt implementeret i DOFbasen.

Vi har derfor tilpasset DOFbasens artsliste med de mange ændringer, det medfører, disse er de største af dem:

Artsopsplitninger:
- Sædgås er nu delt i to arter, Taigasædgås og Tundrasædgås. Tidligere indtastninger af Sædgås står derfor nu som ubestemt Taigasædgås/Tundrasædgås.
- Japansk Bynkefugl (Saxicola stejnegeri) er splittet fra Sibirisk Bynkefugl, og er derfor oprettet som ny indtastningsmulighed. Indtastninger af Sibirisk Bynkefugl er derfor flyttet til det nyoprettede Sibirisk Bynkefugl/Japansk Bynkefugl.
- Makisanger (også kendt som Moltonis Sanger) er splittet fra Hvidskægget Sanger og nyoprettet.
- Isabellatornskade er splittet, og det er nu Turkestantornskade, der er set i Danmark.

Artssammenlægninger: Steppetornskade er nu igen en underart af Stor Tornskade efter både at have været sin egen art og en underart af Sydlig Stor Tornskade. Sidsnævnte er derfor ikke længere registreret med sikkerhed i Danmark.

Danske navne: Er tilpasset til seneste udgave fra DOF's Navnegruppe. De mest markante ændringer ift. DOFbaseindtastning, er nok Grønbenet Rørhøne, som har skiftet navn til Rørhøne (Grønbenet) samt Stor Gråsisken, der har skiftet navn til Nordlig Gråsisken. Desuden er der tilføjet et ssp. til underartsnavne (står for subspecies) for at tydeliggøre, at der er tale om en sådan.

Videnskabelige navne: Mange ændringer fra IOC til især slægtsnavne, bl.a. på svømmeænder. En del nye underarter er tilføjet til DOFbasen.

Engelske navne: Mange ændringer, da vi overgår til IOC's navngivning. De navngiver ikke underarter, som derfor fremover kun navngives med artsnavnet og det videnskabelige underartsnavn. Apostrofer er udskiftet fra ` til '.

Alle ændringer i denne forbindelse kan ses i dette regneark.

Den komplette og opdaterede artsliste kan altid findes på https://dofbasen.dk/opslag/artdata.php.

Mvh
DOFbasegruppen
(0.006 sekunder)